PDF-udgave - Frie Funktionærer

det rummeligearbejdsmarkedSide 13-3103 · 2012FRIE Funktionærerwww.f-f.dkMagasinet om dit individuelle arbejdslivKlar til at kåreÅrets FunktionærDen 26. september i OdenseDorte blev fyret:Hun kunne ikke klaretransporten – og ledernu efter et nyt fleksjobgode råd:Skab karriere med det7du brænder mest forJes Høgh om kampen for sin ret til pension:+Sådan hjælper FRIE Funktionærer dig, hvis du bliver syg · Slut med meningsløs aktivering ·Nyt fra Lønsikring · Medlemshistorier fra “Det rummelige arbejdsmarked” · Konkurrencer

TIP en ven– og få et SuperGavekortNår du som medlem af FRIE Funktionærer anbefaler os til enven, belønner vi både dig og din ven med et SuperGavekort.På www.f-f.dk finder du mere information om, hvordan du gør,og på gavekortet.dk kan du se alle de butikker, hvor dit gavekortkan bruges.

Indhold3Reformen fortæller, hvad borgeren og det offentlige skal gøre – men sletikke, hvordan man vil forpligte arbejdsgiverne til socialt ansvar.Thomas Bredgaard, forsker og lektor ved Aalborg Universitet, side 22”10Se hvem de tre nomineredekandinater er5Kvikservice – forbedret medlemsservicegodt fra startFRIE Funktionærers nye kvikservice funktion bliver senerepå året understøttet af en ny hjemmeside med en udbyggetelektronisk service.10Klar til kåring af “Årets Funktionær”Tidligere professionelfodboldspillerJes Høgh:Jeg tager kampen, men laderden ikke tynge mig. Jeg gør,hvad jeg altid har gjort – ogsåi fodboldkarrieren – tager endag ad gangen.142026Opløbet har været tæt og niveauet højt. Læs om de trenominerede kandidater, hvoraf den ene vil blive kåret til“Årets Funktionær 2012” den 26. september 2012 i Odense.Fire skarpe til konsulentenFRIE Funktionærers eksperter i “Det rummelige arbejdsmarked”hjælper medlemmer videre, hvis de bliver sygeeller ramt af ulykke. Her kan du få hjælp i forbindelse medsygedagpenge, fleksjob, revalidering og hjælp til at vendetilbage på jobbet igen.Kampen med og mod systemetKira, Kent og Jacob fortæller hver deres historie omkampen mod systemet og den hjælp, de har fået i dereskamp for at finde en plads på arbejdsmarkedet.37Slut med at tage på det sammejobsøgningskursus igen og igenBeskæftigelsesminister Mette Frederiksen afskaffer numeningsløs aktivering. Ledige på dagpenge kan ikkelængere tvinges til at deltage i det samme jobsøgningskursus.26HVER GANG:38Demokratiet blomstreri FRIE FunktionærerDer er stort engagement og interesse for bestyrelsesarbejdeti FRIE Funktionærer. Det kom tydeligt til udtrykpå delegeretmødet i juni måned.463334353646Formandens lederKort & godtFagligt nytHer finder du osFaglige noterDet FRIE ordHjernebrud4242Dorte blev fyret på grund afsit handicapDortes fleksjob ved Assens Politi blev flyttet til Odense.Hun blev fyret, da hun ikke kunne klare transporten. Detkoster nu politiet 225.000 kroner i erstatning til hende.

4 LederKærelæser”Det er vigtigt at være opmærksompå, at intentionernemed det rummeligearbejdsmarked er at opretholdemedarbejderenstilknytning til arbejdspladsen.Rummelighed på arbejdsmarkedet udtrykkerisær en forventning om, at arbejdspladsernegiver plads til de personer, som harsvært ved at opnå eller fastholde en stabiltilknytning til arbejdsmarkedet på grund afnedsat arbejdsevne.Det er et springbræt for dem, der behøverhjælp til at yde en arbejdsindsats til gavn forbåde dem selv og virksomhederne.Det kan handle om at:• rekruttere nye medarbejdere, der ikkekan arbejde 100 procent fra dag 1, menmed en ekstra indsats kan blive produktivekernetropper i virksomheden.• fastholde medarbejdere, som er syge ogikke længere kan præstere det sammesom før.• forebygge, så medarbejderne får optimalebetingelser for at udføre deres arbejdeuden at blive slidt op på krop og sjæl.Det rummelige arbejdsmarked skal sikre, atder er plads til alle.Det er vigtigt at være opmærksom på, atintentionerne med det rummelige arbejdsmarkeder at opretholde medarbejderenstilknytning til arbejdspladsen.En stor del af vores identitet hænger sammenmed vores arbejde. Det at have nogetat stå op til, og det at have kollegaer og ydeen indsats på en arbejdsplads er vigtigt.Det sociale system skal således fremoverkoncentrere arbejdet om, at den enkelteperson bringes tilbage på arbejdsmarkedet– det ordinære arbejdsmarked, sekundærttil et job på særlige vilkår og kun som en sidsteudvej henvise til en førtidspension.Udgives af:FRIE FunktionærerPostboks 925Paghs GårdOverstræde 2B5100 Odense CTlf.: 6313 8550Fax: 6313 8555E-mail: fifu@f-f.dkwww.f-f.dkMedlem af Dansk FagpresseforeningISSN 1903-0088Redaktion:Randi Laursen, formand (ansvarshavende)Bente B. Bærentzen, redaktør, bbb@f-f.dkJørgen G. Jørgensen, direktørLayout:Tine Schaumburg VesterTryk:Clausen Grafisk ApSAnnoncer:DG MediaKontakt: Per JørgensenTlf.: 7027 1155E-mail: per.j@dgmedia.dkwww.dgmedia.dkOplag:Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol,kontrolleret oplag 17.894Forside:Jes HøghFoto:Lars Horn, BaghusetRandi Laursen, formand

Nyhed5Forbedret medlemsservicekom godt fra startFRIE Funktionærers nyeKvik servicefunktion gik iluften 15. august. Senere pååret bliver den nye serviceunderstøttet af en ny hjemmeside,hvor kvikservicefunktionenudbygges meden elektronisk service, dergiver medlemmerne svarpå spørgsmål om deresarbejdsliv døgnet rundt.Af Bente B. Bærentzen, redaktørDet ambitiøse mål for FRIE Funktionærersnye kvikservicefunktion er, at 65 % af demedlemmer, der henvender sig telefonisktil FRIE Funktionærer får svar på deresspørgsmål og løst eventuelle problemerved første kontakt, hvad enten det erspørgsmål vedrørende a-kasseregler/ydelser,om medlemskab/kontingent, eller deter spørgsmål af juridisk art, om job og karriere,kursusdeltagelse, lønsikring, leje afferiebolig, arrangementer eller møder m.v.i FRIE Funktionærer.- Vi har sat overliggeren højt, men vi trorpå, at det kan lade sig gøre, fordi vores kolleger,der er eksperter inden for de enkelteområder, er med til at klæde os rigtigtgodt på til at kunne svare på de mangeforskelligartede spørgsmål, vi bliver stilletover for, siger Dennis Rasmussen, leder afKvikservice.- I Kvikserviceteamet er succeskriterierne,at vores medlemmer kommer til atopleve en hurtigere og væsentlig bedremedlemsservice hos FRIE Funktionærer,end man oplever hos de konkurrenter,vi normalt sammenligner os med. Derer ingen tvivl om, at fremragende medlemsserviceer et vigtigt konkurrenceparameteri arbejdet med at fastholde ogtiltrække nye medlemmer, pointerer DennisRasmussen, der sammen med sit teamsiden opstarten har haft meget travlt medat hjælpe medlemmerne videre med deresarbejdsliv uden at skulle bruge ventetid påat blive stillet om for at få hjælp.Rigtig mange medlemmer har alleredemeldt positivt tilbage til os, at de opleverdet som en rigtig god og forbedret service,at vi med det samme kan hjælpe dem medsvar på langt de fleste af deres spørgsmål– og når vores viden ikke længere rækker,kan vi trække på specialister i huset, dersidder inde med den ekspertviden, der skaltil for at hjælpe medlemmet videre, sigerDennis Rasmussen.Senere på året lancerer FRIE Funktionærersin nye hjemmeside, der døgnet rundt,og på en overskuelig måde, skal kunnehjælpe medlemmerne med at få svar pårigtig mange spørgsmål i forhold til deresarbejdsliv og de regler, der gælder. nKvikserviceteamet fra venstre: Helle Andersen, Pernille Theager,afdelingsleder Dennis Rasmussen, Iben Styr Mortensen og BirtheBenitez sidder klar til at hjælpe medlemmerne med de spørgsmål, dehar til deres arbejdsliv, hvad enten det gælder kursusdeltagelse ellerspørgsmål til a-kassen.

6 Kort & godttænk lidenskab ind idin karriereJob &krop-app– til iPhone ogAndroid-smartphonesFå gode råd til, hvordan duforebygger og håndterer smerteri muskler og led på arbejdspladsen.Og se øvelser, der virker,når du har ondt i ryg, nakkeeller skulder.Her får du 7 gode råd til, hvordan du skaber en karriere, medudgangspunkt i det du brænder allermest for.Der er stor forskel på den glade amatør og den, der lever af sin passion. Her får ducoach og forfatter Jane Hahns bud på, hvordan du tænker lidenskaben ind i din karriere.1. Hvornår er du i dit es?Tænk på en god dag på arbejdet og overvej, hvorfor den var formidabel. Gå så dybtsom du kan, når du spørger, hvorfor noget var godt. Undersøg også din værste dagog lav en liste over mulige grunde, så du til sidst kan se kontrasterne.2. Fokuser på selvindsigtKend dine styrker, så du nemmere kan sætte den rigtige kurs i forhold til at brugedin passion i professionel sammenhæng.3. Find ud af, hvad der tænder digHvad ville du helst bruge tid på, hvis du kunne vælge frit? Du kan indkredse dinpassion ved at lave research eller tale med folk, som du mener, har dit drømmejob.4. Kend dit flowFlow er en tilstand, hvor du glemmer alt om tid og sted, fordi du er opslugt af det,du laver. Flow handler dybest set om, at dine kompetencer matcher de udfordringer,du møder.5. Brug dit netværkEt godt netværk kan være altafgørende for, om du får succes eller ej. Måske skal duarbejde på at forbedre det, så dine chancer for at nå dine mål bliver forstærket.6. Overvej, hvad du er villig til at ofrePassion har nemlig også en bagside, og de færreste kommer langt uden at vælgenoget fra. Det kan være venner, børn eller fritidsfornøjelser. Hvad kan du undvære?7. Vær realistisk i dine forventningerVær realistisk, når du når til det stadie, hvor du skal udvikle dig sammen med passionen.Det er her, du ønsker at se tingene vokse og føler, at du kan gøre en forskel.Det tager tid at blive så god, at andre vil betale dig for dit arbejde. Overvej, om du ergodt på vej eller starter fra bunden.Kilde: Professionel passion af Jane HahnApp’en indeholder:• Ugens tip – Få et ugentligt tip til,hvordan du takler smerter i ryg,nakke og skulder.• Tip et tip – Har du selv et godt tip,så del det i app’en, og det blivervideredelt på Facebook.• Få en opsang – Nogle gange vedman godt, hvad der skal til, menfår det ikke gjort. Så er det måskepå tide med en “kærlig” opsangfra Job & Krops eksperter.• Se video med Majbritt og Karstenfra Krysters Kartel, som er uenigeom, hvordan man skaber fysisktrivsel på arbejdspladsen.• Øvelser – Se video med øvelser,der virker, når du har ondt i ryg,nakke eller skulder.• De 5 ømme punkter – Se 5 ømmepunkter, som I kan arbejde med,når I vil skabe fysisk trivsel på arbejdspladsen.Hent app’en i hhv. App-Store ellerGoogle Play (tidl. Android-Market).Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø

Kort & godt 7Vi pendler på arbejdeDanskerne pendlerlængere og længereSelvom man bor i Horsens, behøver det ikke at betyde, at manogså arbejder i Horsens. Danskerne er i stigende grad parate til atbevæge sig for at komme på arbejde.som aldrig før ...Fire ud af ti arbejder i dag i en anden kommune, end den, de bor i, og fra 2006til 2010 er den gennemsnitlige pendlingsafstand steget med 12 procent.Det viser en analyse fra KL’s nyhedsbrev Momentum, som baserer sig på talfra Danmarks Statistik. - Det er afgørende vigtigt for det danske arbejdsmarked,at danskerne er så mobile og parate til at tage et job, selv om det kræver nogettransport, siger professor Steen Scheuer fra Syddansk Universitet til Momentum.Pendlingen fordeler sig imidlertid ikke lige mellem kommunerne, hvor underen tredjedel modtager flere pendler, end de afgiver, mens de resterendekommuner affolkes i arbejdstiden.Der er da heller ikke noget, der tyder på, at færre vil pendle i fremtiden.- Vi ved, at der – uanset konjunkturer – er en stærk tendens til, at jolængere uddannelse folk får, jo længere er de parat til at køre efter etgodt job. Og det er jo et politisk ønske, at uddannelsesniveauethæves i Danmark, så alene af den grund får vi mere pendling,konstaterer Henrik Harder, trafikforskerved Aalborg Universitet.Vi ved, at der– uanset konjunkturer– er en stærktendens til, at jo længereuddannelse folk får,jo længere er de parattil at køre efteret godt job.Henrik HarderKilde: Avisen.dkNy jobsøgnings-app til mobile jobjægereDanskerne har i stigende grad ventetid i løbet af hverdagen, fx i forbindelse med transport til og fra arbejde.Jobportalen Ofir.dk tilbyder en ny og enkel jobsøgnings-app, der gør det nemt at søge job på farten.App’en er gratis, kræver ikke login. Den gør det nemt og uforpligtende at scanne jobmarkedet – også fordem, som mest bare er nysgerrige.Ofir-app’en fås både på Google Play – det tidligere Android Marked – samt på Apples AppStore, og dækker dermed størstedelen afmarkedet for smartphones og tablet-computere.Med Ofir.dk’s nye job-app er det muligt at:• Søge på jobs ud fra landsdele, kategori og fritekst• Gemme favoritter i en liste• Gemme søgninger og få live-opdaterede resultater• Se stillingsopslag på nettet• Maile stillingsopslag til sig selv eller en ven• Se gemte stillingsopslag, selvom de er blevet fjernet fra nettet• Få vist hvornår stillingsopslagene senest er blevet opdateretLæs mere om Ofir.dk’s nye jobsøgningsapps på www.ofir.dk/apps

8 Kort & godtBOGANMELDELSE:UNBOSSOriginale overvejelser omfremtidens arbejdsmarkedForfattere: Lars Kolind & Jacob BøtterFor et par måneder siden udkombogen “Unboss”, skrevet afLars Kolind og Jacob Bøtter. Unbosshar siden udgivelsen væretstærkt omtalt i aviser, tidsskrifterog elektroniske medier. Deter helt berettiget, og bogen kananbefales alle med interesse for,hvad der foregår på moderne arbejdspladser.Indgangsvinklen i bogen om,at alle altid vil fællesskabetsbedste, er måske nok en anelsenaiv. Forfatterne trækker måske også deres konklusionerlige langt nok – rent akademisk ville man sige, at de konkludererog generaliserer ud fra eksempler fremfor data, menlad det nu være. Bogen er velskrevet, provokerende og harmange gode pointer.Forfatterne bruger flere steder fagforeninger som eksempler,fx: “Det betyder, at de traditionelle arbejdsgiverorganisationerog fagforeninger er ved at blive forældede, ogdet er derfor yderst vigtigt, at vi aflærer vores viden omfagforeninger i den vestlige verden. Den grundlæggendeantagelse om konstant konflikt mellem arbejdstager ogarbejdsgiver, der har så stor indflydelse på mange af vorestanker, er simpelthen irrelevant.” (side 29) eller “Selv omdet langtfra er politisk korrekt at sige det, er det vores erfaring,at de medarbejdere, der stærkest støtter kollektiveoverenskomster og lønsystemer, leverer en relativt beskedenarbejdsindsats, mens de, som leverer en stor indsats,er glade for at blive bedømt individuelt på den værdi, detilfører organisationen” (side 40) eller “De gamle fagforeningeropfatter traditionelt sig selv som modparter tilvirksomheder – ikke som partnere, der kan skabe værdi formedarbejderne”. (Side 111).Anmeldt af Jørgen G. JørgensenForlag: Jyllands-Postens Forlag • 316 sider • pris kr. 300Vi vil havekollegerne fyretDer er knive i ærmerne på de danske arbejdsplader.40 procent af de arbejdendedanskere mener, at de har kolleger, derburde fyres.Faktisk synes 19 procent, at der er flere, der skal ud,mens yderligere 21 procent kun har udset sig én, der børhave sparket.Det viser en rundspørge, som Wilke har lavet for Avisen.dk blandt 395 danskere i arbejde.50 procent svarer, at de ikke har kolleger, der burde fyres.Ti procent ved ikke.Tallet ryster arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.- 40 procent er mange. Vi er godt nok hårde ved hinanden,siger Rikke B. Ørum, chef for HR & Arbejdsmiljø iDansk Erhverv.Hun mener, at tallet erbekymrende, lige megethvad den præciseårsag er til fyringsønskerne,for negativeforestillingerom hinandenskaber dårligt arbejdsmiljøog kanføre til mobning.Kilde: avisen.dk

Kort & godt 9Meld dig ind i FRIE FunktionærersFacebook-gruppe og bliv dagligtopdateret om arbejdsmarkedetHUSK!Fortæl også dine venner om FRIEFunktionærers facebook-side:www.facebook.com/FRIE.Funktionaerer.Man behøver ikke at være medlemaf FRIE Funktionærer. Hvis du vilfølge med i FRIE Funktionærersbrede udvalg af aktiviteter og holdedig orienteret om, hvad der skerpå arbejdsmarkedet eller deltagei debatten om et frit arbejdsmarked,er det et univers formoderne lønmodtagere.Opdater dine personlige data påwww.f-f.dk – “Mine sider”Husk at opdatere din e-mail-adresse under “Stamdata” på “Minesider”. Så modtager du Nyhedsbreve fra FRIE Funktionærer ognyhedsmail fra a-kassen i den rigtige mailboks.SIG GODNAT TIL DIN MOBILTELEFON– den forstyrrer kroppens restitutionMange mennesker har efterhånden kun én telefon, nemlig en mobiltelefon, som de bruger både på arbejdeog i fritiden. Den holder også styr på den elektroniske kalender, og du kan endda læse og besvaredine mails.Faren er bare, at du føler dig forpligtet til at stå til rådighed hele døgnet. Det betyder, at du hele tiden er på og skal være parattil at præstere – og aldrig har fri. Hvis du ikke vil tyranniseres fuldstændigt af den nye telefonteknologi, gælder det om atsætte grænser, så du beskytter din kostbare ferie og fritid samt din nattesøvn og dit helbred.Læg mobilen i sengNogle forskere mener, at strålingen fra mobiltelefonen kan give søvnløshed, og her er det især den dybe søvn, der bliverberørt. Det forstyrrer kroppens restitution, som særligt foregår om natten, og det gør dig mere træt næste morgen. Det kanogså påvirke hormonet melatonin, som produceres i hjernen og er med til at styre din døgnrytme. Derfor er det en god idé atundgå at snakke i mobiltelefon, lige inden du lægger dig til at sove, og holde mobilen slukket hele natten.Sådan gør duHar du brug for at ringe om aftenen, er det bedre at bruge en fastnettelefon. Når du er i sommerhus eller på ferie uden enfastnettelefon, kan du annoncere på din telefonsvarer, hvornår du har telefontid. Eller endnu bedre: Få folk til at sende en sms.Kilde: iform.dk

10Årets FunktionærKlar til at kåreOpløbet har været tæt og niveauet højt. Komiteen har nufundet frem til de tre nominerede til prisen – og nu kan vikun vente på, at spændingen udløses ved prisoverrækkelsenden 26. september 2012 i Odense.Af Bente B. Bærentzen, redaktør

Årets Funktionær 11Det har ikke været nogen let opgave for komiteen,bestående af Lars Kolind, bestyrelsesformand,Hans Erik Brønserud,tidl. direktør i Middelfart Sparekasse,Elisabeth Fredsted, juridiskassistent og medarbejderrepræsentanti SU i FRIE Funktionærer,Randi Laursen, formand i FRIEFunktionærer, og Fyns biskopKresten Drejergaard, der overrækkerprisen den 26. september2012 i Odense.- Vi har nomineret kandidater,som afspejler den bredde, der liggeri at være en god funktionær. At væreen god medarbejder i 2012 er noget andet,end det var i 2002 og i 1992. Vi er gåetefter de gode medarbejdere, der er aktivt involvereti at skabe virksomhedens fremtid, ogsom gode kolleger er den rygrad af medarbejdere,der bærer virksomhederneind i fremtiden – og dem har der væretmange af blandt de indstilledekandidater, siger Lars Kolind- Jeg er stolt af at have væretmed til at sætte fokus på de medarbejdere,der med deres store engagementer brændstoffet i voresvirksomheder – og jeg er glad for, atvi med de 3 nominerede kan sætteoverliggeren så højt allerede, når vi forførste gang uddeler prisen “Årets Funktionær”– Jeg glæder mig så meget til prisoverrækkelsen,udtaler en stolt Lars Kolind.De 3 nominerede er:Søren Gersløv, Kopenhagen FurKollegerne siger:For 47 år siden startede Søren med at sortere skind. I dagsidder han med al kontakt til pelsdyravlerne. Er der noget,vi er i tvivl om, så ved Søren alt om Kopenhagen Fur. Hamkan vi altid spørge, og vi går ikke forgæves. Han er altid gladog smilende og ser det positive i enhver stituation. Han erKopenhagen Fur.Fra venstre ses Jesper Lauge og Inge Hedegaardsom har indstillet Søren Gersløv.Sørens chef, Jesper Lauge tilføjer:Søren er på alle niveauer en vellidt og respekteret medarbejder,der trods mange år i vores virksomhed er i stand tilat nytænke og arbejde for at udvikle Kopenhagen Fur. Jeger glad for, at vi har kunnet fastholde en medarbejder somSøren.Kort om Kopenhagen Fur:• Kopenhagen Fur er verdens største producent afminkskind med en produktion på ca. 15 mio. skind.• Kopenhagen Fur tæller næsten 400 medarbejderefordelt på 135 funktionærer og 247 timelønnede.• Minkskind udgør 1/3 af den samlede danske eksporttil Kina/Hong Kong.Læs mere på: www.Kopenhagenfur.dk

12Årets FunktionærEva Kildeborg Jakobsen flankeret af Trine Venø(tv.) og Anette Hagemann Ribold (th.).Kort om HOWE a/s• HOWE a/s er innovativ møbelvirksomhed medhovedsæde i Middelfart.• HOWE a/s producerer pladsbesparende og funktionellemøbler til kontraktmarkedet.• Hovedkvarteret i Middelfart tæller 40 medarbejdere.Læs mere på www.HOWE.comEva Kildeborg Jakobsen,receptionist, HOWE a/sKollegerne siger:Eva er altfavnende og har et fantastisk humør. Hun forkæleros med lækkerbiskner – og hun bruger gerne sin fritid på atlave snacks hjemme i køkkenet for at kunne overraske os dagenefter. Hun er omsorgsfuld og nærværende og med til atskabe et godt arbejdsklima på HOWE a/s.Evas chef, Trine Venø tilføjer:Eva udviser stort engagement og passionfor sit arbejde. Hun er involvereti alle husets aktiviteter og besidder tovæsentlige egenskaber – hendes imødekommenhedog præference for god service.Alle, der besøger HOWE kan ikkeundgå mødet med Evas store smil. Hunfår alle til at føle sig velkomne.Susan E. Holm Lorenzen,IT-supporter, LEGO System A/SKollegerne siger:Susan er altid parat til at hjælpe. Hun er med sit smil med til atgøre arbejdsdagen lettere. Når man har en aftale med Susan bliverden holdt, og hun slipper ikke en opgave før den er løst – ogikke bare løst – der følger gerne en forklaring og et par tips med.Susan har humor – et godt grin og et ægte smil, der giver godenergi. Vi kan høre hendes smil gennem telefonen.Her ses Susan E. Holm Lorenzen med MartinFogh Skovlyst (tv.) og André Sonnichsen, som harindstillet Susan.Kort om LEGO SYSTEM A/S• LEGO Koncernen er et privatejet selskabmed hovedkontor i Billund.• Med udgangspunkt i den verdensberømteLEGO® klods forsyner virksomheden i dagbørn i mere end 130 lande med legetøj,oplevelser og undervisningsmateriale.• LEGO Koncernen har omkring 10.000medarbejdere heraf ca. 4.000 i Billund oger verdens tredjestørste producent af legematerialer.Læs mere på www.LEGO.comSusans chef, Martin Fogh Skovlysttilføjer:Susan er en værdifuld medarbejder forLEGO. Hun arbejder professionelt ogseriøst på løsning af hvilken som helstopgave. Hun er tro mod virksomhedensværdier og holdninger og udviserærlig stolthed og loyalitet i forhold tilopgaver og virksomhed.

TEMA:Tre medlemshistorier:Giv os en chance påarbejdsmarkedet – Læs mere på side 26rummeligearbejdsmarkedINDHOLDFire skarpe til konsulenten:Der er hjælp og rådgivning at hente hos FRIE Funktionærer, hvis dubliver syg eller ramt af en ulykke. FRIE Funktionærer er parat med rådgivning,der tager udgangspunkt i din aktuelle situation.>>Læs mere på side 20Forsker Thomas Bredgaard omden nye reform:Det handler om at sikre, at flere af de svageste får en reel tilknytningtil arbejdsmarkedet – og så har man jo også kikket på de stigendeudgifter til fleksjob.>>Læs mere på side 22Jes Høgh om kampen for sin ret til pension:Det er ikke i orden, at det skalvære så besværligt – heller ikkefor Kurt nede om hjørnet!

14 Tema: Det rummelige arbejdsmarkedveJeg er på– menkæmperstadigFor fem år siden blev tidligere topfodboldspillerJes Høgh ramt af en blodprop i hjernen, der lammedehans højre side og ramte talecentret. Hankæmper stadig med konsekvenserne.Af Mette Mørk • Foto: Lars Horn, BaghusetNogle dage bliver han træt efter fem minutter.Andre dage efter to timer – og endnuandre kan han holde til det hele.Men han ved det aldrig på forhånd.- Sommetider er jeg nødt til at snuppeen lur på sofaen, så træner jeg måske lidt,så besøger jeg venner eller får besøg. Andredage er jeg bare herhjemme for migselv. Jeg laver aftaler, og jeg holder dem,men det koster så også nogle gange endag bagefter, hvor jeg ingenting kan.Derfor har Jes Høgh heller ikke en fastaftale med sin ekskone om at se sine tomindste børn.- Måske kan jeg hente dem og væresammen med dem både mandag, onsdagog fredag i den her uge, og så kan der gå 14dage, før jeg har overskud igen. De er mit

Tema: Det rummelige arbejdsmarked15”Jeg var helt oppe på toppenaf bakken og røg helt ned.Jeg skulle lære ALT forfra igen.Jes Høghet og alt, men det er stadig svært for migat rumme dem. Det forstår min ekskone,og jeg er rigtig heldig, at hun er så fleksibel,konstaterer han.Den uforudsigelige træthed er bare en afde ting, Jes Høgh må leve med efter enblodprop i hjernen for femethalvt år siden.I bogen “Comeback til livet” fortællerhan til journalist Kurt Lassen om sin karriere– og om blodproppen og de konsekvenser,den fik for ham.- Det har været vigtigt for mig at laveden bog. Jeg fik sat ord på hele forløbet, ogjeg taler jo ikke så godt, som jeg har gjort.Så som regel orker jeg ikke at fortælle enpind. Det er en historie – også om min karriere– til min familie og mine venner. Mensamtidig er det også en historie om at fåen blodprop i hjernen som 12-15.000 menneskerfår årligt, og det har været vigtigtfor mig at fortælle den.Han gik fra at være respekteret fodboldkommentatorpå Canal+ den ene dag – tilden næste dag at være lænket til en sygesenguden at kunne hverken snakke ellerbevæge højre side af kroppen. Og hangik fra at være en lykkelig familiefar medsmuk hustru, to børn og stort, nybyggethus til at være skilt deltidsfar.- Jeg var heroppe, siger han og illustrerertoppen af en bakke med hånden, ogjeg røg helt herned. Jeg skulle lære ALTINGforfra igen.Blodproppen ramte, da han skulle overnattepå hotel i København efter et kommentatorjob.Han ringede som sædvanligttil sin kone Kamilla for at sige godnat.De snakkede endda sammen to gangeden aften – og noget fik Kamilla til at ringetil ham en tredje gang. Det reddede muligvishans liv. For hun kunne høre, at nogetvar helt galt og fik sendt en ambulance afsted efter ham.Da han vågnede om morgenen på hospitalet,så han sin kone og sin svigerfar forenden af sengen. I bogen fortæller han:“Det første, jeg lægger mærke til, er,at de græder. “Fuck mand, det er virkeligslemt det her,” tænker jeg. Kamilla kommertæt på mig og giver mig et knus. Jegbryder helt sammen. Indeni og i gråd.”“Det ved jeg ikke”, svarer han næstenpr. refleks på vanskelige spørgsmål. De

16 Tema: Det rummelige arbejdsmarked”Bogen “Comeback til livet” var vigtigfor mig at lave. Jeg taler jo ikke så godtog kan som regel ikke fortælle en pind,men fik på den måde sat ord på forløbet.Jes Høgh

Tema: Det rummelige arbejdsmarked 17fire små ord giver ham en pause. Et stedat træde. Måske til at tænke, måske til atlede efter ordene. For sproget driller stadig.Ikke de korte sætninger. Ikke så tit deukomplicerede svar. Men indimellem forsvinderordene.- Når jeg bliver træt, så bliver det værre.Så svarer jeg bare: “Ja, det er fint” til detmeste, smiler han.Men at han overhovedet kan deltagei lange samtaler og vinde medaljer i golfigen, skyldes en indædt og stædig kampfor at komme tilbage. En kamp, der startede,da han vågnede den morgen på hospitalet,og som for alvor blev intensiveret,da han senere kom til Brønderslev Neurorehabiliteringscenter.Han trænede, sov, spiste.- Jeg stod op kl. 7.30, spiste morgenmad,og så trænede jeg, til jeg ikke orkede mere.Det var typisk en time. Så sov jeg, spistefrokost, trænede igen, sov lidt – og brugteen del tid på bare at kigge på væggene påmit værelse. Det var det, jeg kunne forholdemig til. Jeg så familien og nogle fåvenner, men orkede ikke mere socialt. Jegkunne jo heller ikke sige meget mere endja, nej og amen, siger han.Med et strejf af den fandenivoldske galgenhumor,der ligger under overfladen ogpopper op ind imellem. Som da han skalfortælle, hvordan han ligeså godt kunnesidde på værelset som sammen med deandre, der er indlagt på centret.- En del af os kunne alligevel ikke snakke,og dem, der kunne, var typisk omkring de70+, og det, de snakkede om, sagde migikke det store.Han brugte det, han kendte fra sin tidsom elitesportsmand: Træning, fokus,repetition. Og om igen for at blive bedre.Begyndte så småt at spille golf igen, nogethan kalder sin bedste medicin.- Jeg skulle jo lære at gå, bruge beggearme og hænder igen.Han var mere end glad for den hjælp,han fik i Brønderslev. Men tilbage i Aalborgfik han bevilget to dage om ugen pået kommunalt genoptræningscenter. Ogdet rakte ikke.- Jeg kom den første dag og var SÅ klar.Jeg har det jo sådan, at det i princippet er lige meget, hvad jeg har lavet før. Jeg har stadig desamme rettigheder som alle andre. Men det er en svær kamp. Lige nu kører jeg på min syvendesocialrådgiver, fortæller Jes Høgh.Og så skulle vi begynde med at drikkekaffe. Det var sikkert udmærket for nogleaf de ældre, men jeg var 40 år, og jeg villebare være bedre. Det havde jeg slet ikketemperament til. Der stod to trænere medti mennesker – og en alt for lille pose penge.Det var ikke godt nok.Han endte med at bruge 130.000 kr. afsine egne på genoptræning.- Jeg var aldrig kommet dertil, hvor jeger nu, hvis jeg ikke havde gjort det.Men det var en kamp, han tog for sig selvog med sig selv, siger han:- Når en person får en hjerneblødning,så tror man bare, at det er den person, derer ramt. Men familien og vennerne bliverjo også ramt. De skal jo forholde sig til enperson, der er blevet helt anderledes. Jegville så gerne være der for min familie,men jeg kunne bare ikke.Han ved godt, at han måske lukkedesig om sig selv i den kamp, mens konenKamilla stod for resten: Børn, hus, alt detpraktiske. Men han føler selv, at han varnødt til at kæmpe så hårdt for at kommetilbage. Det endte med en skilsmisse. Somdet hedder i bogen:“Det kommer fuldstændig bag på mig,at vi er så langt ude, at Kamilla vil skilles.

18 Tema: Det rummelige arbejdsmarkedAt Jes Høgh kan deltage i langesamtaler og vinde medaljer i golfigen, skyldes en indædt kampfor at komme tilbage.Det har ikke været en mulig udgang. Jeghar slet ikke tænkt tanken. Det skal jegså til. Hun kunne godt have givet mig lidtmere tid. Hun har lidt afsavn, men er jegikke værd at vente lidt længere på? Vi har12 år på bagen, hun er ti år yngre end mig.Findes der en 12-års krise? Jeg er bitterover, at hun ikke giver det en chance. Athun har opgivet mig”.Han bor nordenfjords, som det hedder iAalborg. Han flyttede ned i en kopi af entidligere cementsilo på havnen efter skilsmissen.På 10. sal og med en fabelagtigudsigt stort set hele vejen rundt. Lejlighedener indrettet med møbelklassikere ogmoderne kunst. Han mangler ingenting,for årene som professionel fodboldspiller iAab, Brøndby og særligt Fenerbahce i Tyrkietog Chelsea i England har sikret ham enpæn pose penge at leve af.Penge eller ikke penge: Han kæmpersammen med sin søster en hård kamp forat blive tilkendt førtidspension.- Jeg har det jo sådan, at det i princippeter lige meget, hvad jeg har lavet før.Jeg har stadig de samme rettigheder somalle andre. Men det er en svær kamp. Ligenu kører jeg på min syvende socialrådgiver.Vi har lige haft et møde med hendesammen med hjerneskadecentret. Så nusker der sikkert det samme som de andregange: Hun sender sagen videre til lægekonsulenten.Efter nogle måneder venderhan tilbage og siger, at sagen ikke er heltoplyst – og så starter vi forfra. Måske medendnu en ny sagsbehandler. Jeg skal nokklare mig, for jeg har en god økonomi ogen stærk familie bag mig. Men det harKurt nede på hjørnet ikke. Og det er ikke iorden, at det skal være så besværligt.Han tager kampen, men lader den ikketynge sig. Han gør, som han i virkelighedenaltid har gjort – også med sin fodboldkarriere:Tager en dag ad gangen.- Det er klart en styrke, at jeg kan sige:Nå, nu ser vi, hvad der sker. Hvis jeg var sådanen, der havde sat alt i system og havdebrug for det, så havde jeg haft det mereend svært med det liv, jeg lever nu. For detkan man ikke. n

Dette bør du vide omSVANEMÆRKET RENGØRINGDu får ...✔ Opfyldt de skrappeste miljøkravOBS!Svanemærkede rengøringsmidler er en selvfølgelighed, og udgør kun en brøkdel af de skrappemiljøkrav, vi skal opfylde for at være leverandør af Svanemærket rengøring.✔ Sikkerhed for gode medarbejderforholdOBS!OBS!Ved at købe Svanemærket rengøring viser din virksomhed, at der bevidst er valgt en rengøringsløsning,hvor rengøringsmedarbejderne er sikret en anstændig behandling og gode forhold.✔ Garanti for høj etik og ansvarlighedSvanemærket rengøring giver dig garanti for, at din leverandør opfylder alle krav og regler ilovgivning og overenskomster. Ingen risiko for illegal arbejdskraft, sort arbejde, underbetaling,momssnyd, skatteunddragelse eller anden form for overtrædelse.Anders Andersens Rengøring er Danmarks eneste landsdækkende rengøringsselskab, der haropnået Svanemærkning. Licens nr. 576-035.RING 43 99 99 99 - og få et særdeles attraktivt tilbud - ganske uforpligtende - påSvanemærket kvalitetsrengøring, der er udført af tilfredse og veluddannede medarbejdere.Hovedafdeling: Rugvænget 40, 2630 Taastrup • Jylland: Ladegårdsvej 18, 7100 Vejle • www.aaren.dk • info@aaren.dk

20Tema: Det rummelige arbejdsmarkedtil konsulentenDer er hjælp og rådgivning at hente hos FRIEFunktionærer, hvis du bliver syg eller ramt af enulykke, siger specialkonsulent Tine P. Svarer.Af Mette Mørk”Vi rådgiver med udgangspunkti den enkeltessituation, og det ervigtigt for os, at medlemmetbliver hørt ogtaget seriøst – og at vifår formidlet lovgivningen,så den kan forstås.Tine P. SvarerHvordan kan I hjælpe medlemmer,der kommer ud forsygdom eller ulykke, medat vende tilbage på jobbetpå den bedste måde?Vi ser i høj grad os selv som sparringspartnerefor medlemmerne. Virådgiver med udgangspunkt i denenkeltes situation, og det er vigtigtfor os, at medlemmet bliver hørt ogtaget seriøst. Vi oplyser om deresmuligheder, rettigheder og pligter– og forklarer lovgivningen på et forståeligtdansk.Hvad er det, I typiskhjælper med?Ofte hjælp til at søge sygedagpenge,revalidering eller måske omskoling.Vi er også bisiddere i forhold til kommunenm.v., hjælper med at etablerefleksjob, skriver klager, partshøringer– i det hele taget støtter vi, allede steder vi kan. Det er et komplekstområde at finde rundt i, og typiskhar man jo ikke mange ressourcer,når man er syg eller ulykkesramt.

Tema: Det rummelige arbejdsmarked21Tine P. Svarer og Aksel Spencer Nielsen samarbejder om at hjælpe medlemmerne til, på denbedste måde, at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter sygdom. De har begge arbejdetmed “Det rummelige arbejdsmarked” i de seneste 9 år.Hvad er det for et system, medlemmet kommeri kontakt med, når han eller hun bliver ramt afsygdom eller ulykke?Det er tungt! En af de store udfordringer er, som jeg ser det, atlovgivningen og administrationen af den glider sammen. Det betyder,at hvis du bliver sygemeldt, så bliver du en klient – og ikkeet menneske. Så du går fra at være et individ til at blive en del afet produktionsmål, nogen (kommunen) har sat for dig.Det hele er i kasser og rammer, og hvis du ikke passer ind – såryger du ud. Samtidig oplever vi, at sagsbehandlerne laver dårligere,mere overfladisk sagsbehandling, møder uforberedte – ogtit udskiftes adskillige gange.Hvordan opleves det af den sygemeldte?Hårdt, for alt kommer til at handle om penge og økonomi,mens man jo som sygemeldt har langt mere fokuspå og brug for nærvær, kontakt og god sagsbehandling.De sygemeldte føler sig mere og mere pressede og fortabte– og har virkelig brug for hjælp.iHar du brug forrådgivning i forbindelsemed sygdomog ulykke?FRIE Funktionærer har to konsulenter,der udelukkende tager sig af“Det rummelige arbejdsmarked”.Det vil i praksis sige sygedagpenge,fleksjob, revalidering, hjælp til atkomme tilbage på jobbet osv.Tine P. Svarer, specialkonsulent:Tager sig af henvendelser fra medlemmervest for Storebælt. Tine P.Svarer har været ansat i FRIE Funktionæreri 25 år, og har de senestetre år udelukkende arbejdet med“Det rummelige arbejdsmarked”.Aksel Spencer Nielsen, specialkonsulent:Tager sig af henvendelser fra medlemmerøst for Storebælt.Du kan læse mere om det rummeligearbejdsmarked på www.f-f.dkunder “Karriererådgivning”.

22Tema: Det rummelige arbejdsmarkedVi manglerrummeligeDer er gode intentioner i den nye reform af førtidspensionog fleksjob – men tiden må vise, om ressourcerneog arbejdspladserne følger med, siger forsker ThomasBredgaard. Specialkonsulent Aksel Spencer Nielsen fraFRIE Funktionærer er forsigtigt optimist.Af Mette Mørk • Illustration: Lilian BrøggerFra sin post som specialkonsulent i FRIEFunktionærer er Aksel Spencer Nielsenforsigtigt positiv over for intentionerne iden nye reform af førtidspension og fleksjob.Endnu er detaljerne i reformen ikke påplads. Men for eksempel er han glad for, atder bliver lukket et hul mellem fleksjob ogførtidspension, fordi det nu er muligt at fået fleksjob og arbejde helt ned til tre timerom ugen.- Vi har medlemmer, der er faldet ind iden gråzone, at de ikke kunne arbejde retmeget, men alligevel nok til, at de ikkekunne blive tilkendt førtidspension. Med

Tema: Det rummelige arbejdsmarked23arbejdspladserden nye reform sikrer man, at de kan få tilbudtjob, fordi fleksjob nu også er en mulighed,selvom du ikke kan arbejde 12 timerom ugen, som har været mindstekravetindtil nu. Det er positivt.Forsker Thomas Bredgaard, der har skrevetphd. om “Det rummelige arbejdsmarked”,er ikke helt så optimistisk.- Igen må vi jo se, hvordan det går –men allerede nu har flere arbejdsgivere jomeldt ud, at de ikke umiddelbart har nogeninteresse i at have nogen ansat i så fåtimer. Det er jo ikke det bedste afsæt, sigerThomas Bredgaard.Han peger på, at en del af øvelsen ogsågår ud på at sikre, at det kun er de svageste,der får fleksjob.- Det handler om at sikre, at flere af desvageste får en reel tilknytning til arbejdsmarkedet– og så har man jo også kiggetpå, at udgifterne til fleksjob er steget megetmere end forventet. Man har set, atder nok er nogle, der kunne have klaret sigi et ustøttet job, som nu sidder i et fleksjob,siger Thomas Bredgaard.iEr du fleksjobber?På Beskæftigelsesministeriets hjemmesidewww.bm.dk, kan du se, hvadreformen kommer til at betyde for dig,hvis du er fleksjobber, på vej til at blivevisiteret til et fleksjob, sidder i et fleksjoballerede nu – eller måske har søgtom førtidspension.

24Tema: Det rummelige arbejdsmarkedHvem, hvad, hvor om detrummelige arbejdsmarkedForsker Thomas Bredgaard kan sætte præcis dato og årstal på, hvornår begrebet”Det rummelige arbejdsmarked” opstod første gang.- Det skete den 10. januar 1994, hvor daværende socialminister Karen Jespersenopfordrede virksomhederne til at tage mere socialt ansvar. Det skete i en tid medrekordhøj ledighed, og man havde mange bekymringer om, at vi ville udvikle et2/3-dels samfund, hvor 2/3 arbejdede, mens den sidste 1/3 aldrig fik fat. I løbet af1990’erne fik man knækket arbejdsløshedskurven, og nu blev det til, at virksomhederneikke skulle tage ansvar for at hjælpe svage medarbejdere, men for at hjælpesig selv. For væksten var så høj, at der var brug for alle.I slutningen af 1990’erne lavede man så fleksjobordningen for at understøtte, at også mennesker, der ikke kunne arbejde påfuld kraft, kunne komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet.- I starten blev ordningen omtalt som en massiv succes: Jo flere, der fik et fleksjob, jo bedre. Men nu er det blevet sådan:Jo flere, jo værre, siger forskeren.Han peger på, at der altid har været tre hjørnesten i tankegangen om at gøre arbejdsmarkedet rummeligt:• at forebygge udstødelse• at aktivt fastholde dem, der er i fare for at ryge ud• integrere dem, der står udenfor- De to første dele er det gået udmærket med, mens det stadig er en udfordring at gøre noget for dem, der står udenfor,siger Thomas Bredgaard.En anden nyskabelse i reformen er de såkaldteressourceforløb, som specialkonsulentAksel Spencer Nielsen også forventersig en del af. Tanken er, at de skal sikre enbedre vej ind på arbejdsmarkedet.- Det er rigtig glædeligt, at man sikrerforløb, der skal hjælpe den syge. Det kommerforhåbentlig mennesker med stress,depressioner og andre psykiske lidelsertil gode. I dag er udgangspunktet, at manmister sine sygedagpenge efter et år, menhvis du for eksempel har en depression, såer et år ikke altid nok til at komme på banenigen. Med de nye forløb er udgangspunktet,at man ser på sygdommen ogbehandingsmulighederne, og tanken er:Du skal være rask, før du kommer tilbage.Så de forløb ser jeg frem til og har ret storeforventninger til.Så vidt reformen. Han er glad for de politiskeintentioner – til gengæld har AkselSpencer Nielsen ikke de positive briller på,når han skal vurdere, hvordan danske arbejdspladseri det hele taget tager imodmennesker, der har nedsat arbejdsevne.- Vi mangler i den grad en overordnetforståelse af, at alle ikke arbejder ens, menat nogle godt kan arbejde, hvis bare de fårnedsat tid, specialopgaver og så videre. Defleste arbejdspladser ønsker medarbejdere,der kan arbejde 110 procent. Danskere– og det gælder både medarbejdere ogarbejdsgivere – har svært ved at forstå, atikke alle kan yde lige meget.- Paradokset i dag er, at vi på den eneside har nogle rigtig gode virksomheder,der strækker sig langt for at hjælpe sygemeldtemedarbejdere. På den anden sigehar vi desværre mange virksomheder, dersiger: Du er syg. Ud med dig.Forsker Thomas Bredgaard undrer sig forsin del over, at reformen ikke er mere præcismed at formulere forventningerne tilarbejdsgiverne.- I aftaleteksten kan man læse en masseom, hvad borgeren og det offentlige skalgøre. Men der står ingenting om, hvordanman vil forpligte arbejdsgiverne at tage etsocialt ansvar. Vi befinder os i en økonomiskkrise, og så er arbejdsgivernes viljeog overskud til at tage ansvar naturligvismindre end før, siger han.Og tilføjer:- Så må tiden jo vise, om de gode intentionerog tanker i reformen bliver omsat tilvirkelighed. n

gør overbliktil overskudmed eksperterne i funktionærerDanmarks bedste til funktionærerVi er til for dig, som er funktionær og ønsker at tage ansvar for egetarbejdsliv. Vi hjælper dig med at få mest muligt ud af dine personligekompetencer og egenskaber. Det gør vi ved at give dig tryghed i hverdagen– bl.a. med en unik lønsikring eller en a-kasse. Og nok så vigtigt– så støtter vi din udvikling gennem professionel rådgivning, karrierecoaching,kompetence udbygning, jobsøgning, jobbank, juridisk bistandog støtte til forhandling af løn- og ansættelsesforhold.Kontakt os, hvis du har spørgsmål til dit arbejdsliv.Ring til os på 63 13 86 50 eller læs mere på f-f.dk

26Tema: Det rummelige arbejdsmarkedSelvom Kira gjorde alt, hvad kommunen bad hende om, valgte de alligevel at afvise hendes ansøgning om uddannelse.Skal vi beholde vores hjem, er jegnødt til at lade migskille29-årige Kira Paulin ved om nogen, hvad det betyder,når politik og økonomi kommer før hensynet til detenkelte menneske. Hun har ikke kunnet finde arbejdeinden for sit faglige område, siden hun blev færdiguddanneti 2009, og har derfor søgt om hjælp til at kunnevidereuddanne sig. Men det eneste, Kira Paulin er blevetmødt med, er brudte løfter og afslag fra kommunen.Af Maria Skovbjerg Henriksen,kommunikationskonsulentPå et kursus møder Kira Paulin en medkursistfra en anden fynsk kommune, der harsøgt om betalt uddannelse til meritlærerfor at forbedre sine jobmuligheder. De tokvinder har samme uddannelsesmæssigebaggrund, blev samtidig færdige, erbegge jævnaldrende og nyledige. Medkursistenfår uden problemer bevilgetmerituddannelsen, og Kira Paulin går tilsin kommune med samme ønske. Hun harlænge forsøgt at finde arbejde, men får

Tema: Det rummelige arbejdsmarked27”Det har været terapi for mig at vide, at der var nogen, der var på min side. Jeg harbehov for meget struktur i min hverdag, og derfor har jeg haft stor glæde af at fåhjælp til at planlægge mit næste træk og få afløb for mine frustrationer.Kira Paulinenten at vide, at hun er overkvalificeret,eller også kan hun ikke varetage jobbet,fordi hun har en hjertefejl, der gør, at hunikke kan stå oprejst i længere tid.- Hos Odense kommune får jeg at vide,at en merituddannelse ikke kan kommepå tale, med mindre jeg finder en arbejdsgiver,der vil skrive under på, at jeg kanfå ansættelse efterfølgende, fortællerKira Paulin, der i første omgang er nogetnedslået over beskeden, for hvem vil doggive sådan en garanti? Men mod alle oddslykkes det Kira Paulin at få en aftale påplads om en stilling på en efterskole forordblinde, og hun bliver desuden tilbudtvikartimer under uddannelsen.- Jeg var så glad. Pludselig er drømmenom et fast arbejde og muligheden for atkunne tjene sine egne penge inden forrækkevidde, og min mand og jeg kunneendelig begynde at lægge planer forfremtiden, fortæller Kira Paulin, der ogsåhar to små børn. Som uddannet murerhar Kiras mand også lidt under finanskrisen,og det har været svært for familien atfå økonomien til at hænge sammen. Menmed erklæringen om fast arbejde efteruddannelsen, ser Kira Paulin lyset forude.Glæden bliver dog kortvarig, for selv omhun har gjort alt, hvad kommunen badom, vælger de alligevel at afvise hendesansøgning til merituddannelsen, fordihun efter lovgivningen ikke har været lediglænge nok, og hendes nuværende uddannelseer ikke 5 år gammel. Så er det ideres optik fuldstændig underordnet, athun ikke kan få job inden for sit fag, athun har helbredsmæssige skånehensyn,der gør, at der er arbejde, hun ikke kanpåtage sig, og at Kira Paulin har bevis for,at man i andre kommuner godt kan sættehensynet til det enkelte menneske og fordelenepå længere sigt over lovens ordlyd.Under forløbet har Kira Paulin brugt FRIEFunktionærers eksperter for at holde håbetoppe. Hos Job og Karriere har hun fåethjælp til at holde fokus på sit fremtidigemål, når alt virkede håbløst.- Det har været terapi for mig at vide, atder var nogen, der var på min side. Jeg harbehov for meget struktur i min hverdag,og derfor har jeg haft stor glæde af at fåhjælp til at planlægge mit næste træk ogfå afløb for mine frustrationer.Kira Paulin vælger at anke sagen og harnu også fået afslag fra ankenævnet på atpåbegynde sin uddannelse.- Nu ved jeg ikke, hvad vi skal gøre. Nårjeg ikke længere kan få dagpenge, har viikke råd til at blive boende, og jeg vil for alti verden ikke have, at mine børn skal vokseop under dårlige kår. Desuden kan jeg kunfå kontanthjælp, hvis jeg lader mig skille.Jeg er så træt af, at alting bare handler ompenge og politik, sukker Kira Paulin og følersig fuldstændig magtesløs.Forløbet har været så hårdt og har påvirketKira Paulin så meget, at hun er blevetsygemeldt med stress og begyndende depression.I stedet for at være godt på vejtil at blive selvforsørgende, har Kira Paulinnu ikke andre muligheder end at forblive idet offentlige system.iSådan har FRIE Funktionærerhjulpet Kira Paulinunder forløbet:• Samtaler med Kira Paulin omhendes situation både personligtog i forhold til kommunen.• Hjælp til at tolke lovgivningenog klarlægge, hvilke muligheder,der er for at søge merituddannelse.• Løbende kontakt og opfølgninghos jobcentret.• Formulering af anke til Ankenævnet.• Henvendelse til beskæftigelsesministeren.

28Tema: Det rummelige arbejdsmarkedHvis livet varLudo,er jeg blevet slået hjemaf kommunenEn sygemelding var årsagen til Jakob Grønes første møde med sit jobcenter. Efterflere år, utallige møder, skiftende sagsbehandlere, modstridende afgørelser og enøkonomisk nedtur har Jakob Grøne stadig ikke fået den hjælp, han har krav på.iSådan har FRIE Funktionærerhjulpet JakobGrøne under forløbet:• Løbende samtaler med JakobGrøne om kommunens behandling,når afmagten bliver for stor.• Løbende opfølgning på status iJakob Grønes arbejdsprøvninger– kontakt til anden aktør.• Udarbejdelse af parthøringer oganker.• Deltagelse i møder med jobcenteret.Af Maria Skovbjerg Henriksen,kommunikationskonsulentDet hele startede med en urimelig chef,der gjorde det umuligt for Jakob Grøne atleve op til de krav, der blev stillet. Pludseligkunne han intet overskue, blev stresset ogfik søvnbesvær. Det endte med en depressionog 9 måneders sygemelding. Tilbagepå jobbet fik Jakob Grøne ny chef i en nyafdeling, og det gik godt, indtil den gamlechef hentede ham over på sit projekt.Samarbejdet førte til at Jacob Grøne attermåtte sygemeldes, og efter en måneds tidblev han fyret.Her starter Jakob Grønes kamp med kommunensjobcenter. Det er efteråret 2009,og han når næppe at sætte sin førstesagsbehandler ind i sin situation, før hanfår tildelt en ny. Indtil videre har han haft10 forskellige sagsbehandlere både frakommunen og andre aktører.- Hver gang skulle jeg starte forfra medat krænge mit inderste ud, og det værstevar, at hele forløbet skulle startes opforfra. Jeg kom ingen vegne, fortæller JakobGrøne opgivende og fortæller, at hansamtidig med det forløb fik konstatereten kronisk tarmlidelse, som forværres vedpsykisk belastning. Og forløbet har i dengrad belastet Jakob psykisk.I foråret 2010 starter Jakob Grøne i sinførste arbejdsprøvning hos en anden aktørend kommunen. En arbejdsuge på 16timer er det maksimale, Jakob kan klare,hvis han skal have sin hverdag til at fungere.Han kommer desuden også til enpsykiater, og kommunens lægekonsulentbekræfter, at hans tilstand er stationær,og at han er bedst tjent med nedsat tid ogarbejdstempo.- Jeg får at vide, at jeg er oplagt til fleksjob,og med de tilbagemeldinger jeg får,

Tema: Det rummelige arbejdsmarked29”Jeg har været på kontanthjælpsiden januar og har brugt hele minopsparing, men jeg har også mistetmine ressourcer, kompetencer– og ikke mindst mit store netværk.Jakob GrønesJakob har indtil videre haft 10 forskellige sagsbehandlere, bådefra kommunen og andre aktører. Hver gang skal han starte forfrabåde med forløb – og med at krænge sit inderste ud.begynder jeg at kunne se lyset forude.Men på et øjeblik går jeg fra at være 99pct. afklaret til endnu engang at være99 pct. uafklaret, da kommunen vælgerat udlicitere sagsbehandlingen endnu engang, fortæller Jakob Grøne, der føler sigydmyget over kommunens behandling.Nøjagtig som første gang vælger kommunenat droppe aktøren, og trods mangeihærdige forsøg, hvor Jakob Grøne i samarbejdemed FRIE Funktionærer forsøgerat få en afklaring, står han tilbage medingenting – stadig lige uafklaret.- Jeg følte mig virkelig gang på gang slåethjem – lige som i Ludo, fortæller JakobGrøne, der igen må starte forfra med arbejdsprøvningmed samme resultat somførste gang. En arbejdsprøvning varer normaltmax. 6 måneder, men for Jakob togdet over dobbelt så lang tid, og han endermed intet at få ud af sine anstrengelser.Desuden får Jakob Grøne at vide, at denpsykiatriske vurdering pludselig heller ikkeer brugbar længere. En ny psykiater kommerind i billedet og konkluderer, at JakobGrøne kan varetage et “passende arbejde”.Det vælger kommunen at tolke som etfuldtidsarbejde og forholder sig slet ikketil den nye arbejdsprøvning med uændretresultat, og det stiller Jakob Grøne siguforstående overfor:- Jeg har forsøgt at samarbejde helevejen igennem. Har stillet op til aktivering,møder, arbejdsprøvninger og diverseudredninger. Jeg har gjort alt, hvad jegkunne, og alligevel vælger kommunen atunderkende lægens ord om, at min tilstander stationær, afviser mulighedenfor fleksjob og nægter at forlænge minesygedagpenge.Nu har Jakob Grøne sammen med sinkonsulent hos FRIE Funktionærer besluttetat sende sagen til Ankenævnet, men hansliv er på tredje år fortsat sat på standby.- Jeg har været på kontanthjælp sidenjanuar og har brugt hele min opsparing påat holde skindet på næsen. Jeg føler, at jeghar mistet mine ressourcer, kompetencerog ikke mindst mit store netværk, fordijeg har været væk fra arbejdsmarkedet sålænge.- Jeg var så naiv at tro, at en sagsbehandleri jobcentret var til for at hjælpemig tilbage til arbejdslivet igen, men numå jeg erkende, at det i stedet er en opponent,der bremser alle fremskridt formin fremtid, konstaterer Jakob Grøne, dertrods alle ydmygelserne ikke har andetvalg end at kæmpe videre mod systemet.

30Tema: Det rummelige arbejdsmarkedTrods sygdom:Jeg VILarbejde!Efter 3 diskosprolapser besluttede Kentefter grundig rådgivning at søge revalidering.Nu kan han se frem til at starte på enny uddannelse som driftsteknolog.Jeg vil ikke være ledig og sygemeldt resten af livet, konstaterer Kent Larsen, dersom 28-årig blev ramt af tre diskosprolapser og måtte opgive sit arbejde som smed.Nu har han fået bevilliget revalidering og kan se frem til at komme i gang med enny uddannelse. Men kampen for at nå målet var både lang og hård.Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent

Tema: Det rummelige arbejdsmarked31”Jeg trives bedst på en arbejdsplads og er nødt til athave kolleger og noget at stå op til.gå for lang tid, inden jeg kom i gang. Heletiden skulle jeg have argumenterne i ordenog være klar til at kæmpe, hver gangjeg blev modarbejdet. Jeg er jo ung og vilbare gerne arbejde og undgå offentlig forsørgelse,så jeg synes selv, jeg er en rigtiggod investering, fastslår Kent Larsen.Ryggen bliver aldrig helt god igen, mendet har Kent Larsen lært at leve med, oghan er fortrøstningsfuld i forhold til sinfremtid.- Nu glæder jeg mig bare til at komme igang igen. Jeg trives aller bedst på en arbejdspladsog er nødt til at have nogle kollegerog noget at stå op til hver dag. Detvil jeg have igen. Jeg kan godt nok ikkelængere bruge kroppen på samme mådesom tidligere, men så må jeg bare brugehovedet i stedet. nKent LarsenI foråret 2011 måtte Kent Larsen sige farveltil sit arbejde som smed. Han havde såstore smerter i nakke, ryg og lænd, at hanikke engang kunne arbejde en halv dag.Tre diskosprolapser var årsagen, og KentLarsen blev sygemeldt efter at have væreti kontakt med FRIE Funktionærer. Eftergrundig rådgivning og mange samtalerfor og imod besluttede Kent at søge revalidering– han havde intet at miste. Nu kanhan se frem til at starte på en ny uddannelsesom driftsteknolog.Revalidering er erhvervsrettede aktiviteterog økonomisk hjælp, der tilkendes afkommunen, så man kan blive selvforsørgendepå arbejdsmarkedet, selv om manhar nedsat arbejdsevne. Revalidering erekstremt svært at få bevilget, fordi det eren dyr løsning for kommunerne, fortællerspecialkonsulent hos FRIE FunktionærerTine Svarer og forklarer, at der er mangekriterier, der skal være opfyldt for at få enrevalidering. Fx skal uddannelsen værerealistisk i forhold til både helbred og jobmuligheder,så man efter sin uddannelsekan klare at arbejde på fuld tid. Der skalhelst være kompetencer at bygge viderepå, så uddannelsesforløbet bliver kortestmuligt. Der skal være lægelig opbakningog opbakning fra uddannelsesinstitutioneller erhvervsvejleder. Det skal med andreord være en skudsikker plan, som fremlæggesfor jobcentret.Og selv med en skudsikker plan, kan detvære svært at overbevise kommunen bekræfterKent Larsen.- Jeg følte virkelig, at jeg skulle kæmpeog presse jobcentret hårdt hele tiden, ogjeg havde jo i forvejen ikke meget overskudsom sygemeldt. Det er hårdt at skulleerkende, at man ikke længere kan passesit arbejde og ikke aner, hvordan ens fremtidser ud. Men jeg ville bare i gang – varmotiveret for at starte en ny uddannelse,så jeg kunne forsørge mig selv igen. Såjeg blev da psykisk mærket af de utalligemøder med jobcentret, hvor ingen var istand til at tage stilling til noget, hvilketbetød konstant venten på nye afgørelser.Det var i hvert fald tydeligt, at de ikke trafderes afgørelser ud fra, hvad der var bedstfor mig, konstaterer Kent Larsen, der ogsåmåtte afværge diverse arbejdsprøvninger,som ville være rent tidsspilde efter bådeKents egen og lægens vurdering.- I starten af forløbet mente kommunenikke, at jeg var skadet nok til at få revalidering,men efter de havde gennemgåetlægens undersøgelser, var jeg pludseligfor skadet. Så var min jobplan ved at rygei vasken, fordi jeg ikke kunne nå at startepå uddannelsen i august sidste år, for såmente kommunen pludselig, at der villeiSådan har FRIE Funktionærerhjulpet KentLarsen i forløbet:• Rådgivning om Kent Larsensmuligheder for at fortsætte i arbejdetrods dårlig ryg.• Anbefaling om sygemelding ogsparring omkring ansøgning afrevalidering.• Juridisk hjælp omkring Kent Larsensrettigheder ved opsigelse.• Assistance til kontakt og opfølgninghos kommunen.

Henne Mølle Å Badehotel32Nyd den vestjyske naturog hold ferie ved detsmukke VesterhavMiniferieOphold med 3 overnatningerinkl. 1 /2 pension.Tilbudet gælder kun vedankomst søndag, mandageller tirsdag.Pris pr. person(uge 33-49/uge 10-24)Normalpris kr. 1.450,-SFF-pris kr. 1.015,-Romantisk weekend(i december, januar ogfebruar)Ankomst fredag: Mousserendevin og chokolade på værelset •2 retters menu (ved ankomstlørdag vil der ligeledes væremousserende vin og chokoladepå værelset).Lørdag: Morgenmad • kaffeog kage.Aften: 4 retters menuSøndag: Morgenmad indenafrejse.Pris pr. person fredag-søndagNormalpris kr. 1.600,-SFF-pris fredag-søndagkr. 1.120,- pr. personPris pr. person lørdag-søndagNormalpris kr. 1.095,-SFF-pris lørdag-søndagkr. 766,50 pr. personKlik ind påwww.hennemoelleaa.dkog se despændendetilbudHold dig orienteret på vores hjemmeside, hvorvi opdaterer med priser og vilkår for bestilling.Klik ind på www.hennemoelleaa.dkKontakt os på tlf. 7652 4000Stor buffetDen 23.- 26. novemberFredag: 2 retters menu.Lørdag: Morgenmad, kaffe ogkage. Aften: Stor buffetSøndag: Morgenmad.Pris pr. personNormalpris kr. 1.500,-SFF-pris kr. 1.050,-“Tak for i år”Den 14.-16. december med1/2 pension.Fredag: 2 retters menu.Lørdag: Morgenmad • kaffeog kageAften: 4 retters menuSøndag: Morgenmad.Pris pr. personNormalpris kr. 1.550,-SFF-pris kr. 1.085,-Besøg vores aktivitetskalender på hjemmesiden.Her kan du se, hvad der løbende sker.Bemærk: I december, januar og februar holder viåbent torsdag til søndag.

Efterlønsbidraget retur?Sidste frist 1. oktober.Læs mere på side 34Slut med at gentagejobsøgningskurserSlut med meningsløs aktivering. Ledigekan nu takke nej til jobsøgningskurser,hvis de allerede har deltaget i et inden forde seneste to kalenderår.Demokratiet blomstreri FRIE FunktionærerInteressen for at få demokratisk indflydelsekendetegnede delegeretmødet 2012.Nye kræfter blev valgt ind i bestyrelsernei både organisation og a-kasse.Dorte kunne ikke klaretransport – og blev fyretDa Dorte Grønbæk blev fyret fra sitfleksjob var det i strid med loven omforskelsbehandling. Det koster nu politiet225.000 kroner i erstatning til hende.>>>> >>Læs mere på side 37Læs mere på side 38Læs mere på side 42>> Det FRIE ord ...En Lønmodtagerlov bør i et demokratisk samfund ufravigeligtsikre individuelle rettigheder, så det af loven fremgår, atkollektive overenskomster skal kunne fraviges ved individuelaftale. Loven bør sikre, at kollektive overenskomster kundækker og omfatter den overenskomstbærende organisationsmedlemmer, med mindre andet aftales.Jørgen G. Jørgensen, direktør i FRIE FunktionærerLæs mere side 36

34Faglige noterTag til jobsamtale inden forEU og få transporten betaltEr du mellem 18 og 30 år, har du nu mulighed for at få EU-støtte til transporten,hvis du vil søge job i et andet EU-land. Får du jobbet i det andet EU-land ogflytter dertil, har du også mulighed for at få økonomisk hjælp til flytningen.Fakta om støtte til jobsøgning i andet EU-land• Man skal være mellem 18 og 30 år gammel.• Jobbet skal være af mindst 6 måneders varighed.• Der kan udbetales op til 2.000 kr. i transportstøtte.• Der kan udbetales mellem 4.500 kr. og 9.000 kr. til at flytte,hvis man får jobbet.• Der er ingen krav om, at man skal være ledig – alle kan søge.• Der skal udfyldes en blanket om støtte til rejseudgifterog et spørgeskema. Virksomheden skal skrive under på,at man skal til samtale.• Det er en betingelse for at få støtte udbetalt,at “Dit første Euresjob” modtager ansøgningenfør datoen for jobsamtalen.Er du ledig og på dagpenge, skal duhave udrejseaccept fra a-kassen, forat kunne få dagpenge og for at kunnesøge om transportstøtte. Send kopi afinvitationen til jobsamtalen til a-kassen.>Læs mere om ordningen på www.eures.dkFristen for skattefriudbetaling udløber1. oktober i årSiden april har medlemmer, der harsparet op til efterlønnen, kunnet hævederes efterlønspenge skattefrit. Dethar over 40 pct. af de efterlønsberettigedemedlemmer benyttet sig af.Har du besluttet dig for definitivt atforlade efterlønsordningen – menendnu ikke tastet ansøgning om udbetaling,så er det nu, du skal handle. Vildu have dine efterlønspenge udbetaltskattefrit, skal a-kassen modtage dinansøgning senest den 1. oktober 2012.Klik ind på Mine sider på www.f-f.dkog søg online. Her finder du også ditefterlønsbrev.Her finder du osHovedkontorPaghs Gård • Postboks 925 • Overstræde 2 B5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • Fax: 6313 8555fifu@f-f.dkKøbenhavnSnorresgade 15 • 2300 København STlf.: 3398 8550 • Fax: 3398 8555fifu@f-f.dkÅrhusDalgas Avenue 50 B • 8000 Århus CTlf.: 8730 8550 • Fax: 8730 8555fifu@f-f.dkÅbningstiderMandag-fredag kl. 9-15ÅbningstiderMandag-fredag kl. 9-15ÅbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

Faglige noter35Ses vi i Silkeborg Hallerneden 27. - 28. oktober 2012?Besøg FRIE Funktionærers stand og hør, hvordan du med enLønsikring kan få mere udbetalt i tilfælde af ledighed. Mød FRIEFunktionærer på messen “Nyt til bolig og familie”.Vil du støtte RestaurantVejlegårdens kampfor frihed?Send en mail til salg@f-f.dk og skriv, hvor mange gæstekort duønsker (husk medlemsnr. eller cpr.nr.).Inviter din nabo eller dine venner med. Hvis en af dine gæstermelder sig ind i FRIE Funktionærer på selve messen eller i ugerneefter, kvitterer vi med “dobbelt op” på Tip en ven gavekort, så Ihver modtager et gavekort på 400 kr.Vi glæder os til at se dig!Konflikter koster penge. Rigtig mange penge. RestaurantVejlegårdens Støtteforening er en lille ny foreningmed p.t. ca. 1.000 medlemmer, hvis eneste formål erat støtte Amin Skov og Restaurant Vejlegården i konfliktenmod 3F.BestyrelserSammenslutningen af FRIE Funktionærers bestyrelseRandi Laursen (formand)Annie Træholt (næstformand)Finn D. AalestrupMarianne Normann JensenAnker ChristiansenFrie Funktionærers A-kasses hovedbestyrelseRandi Laursen (formand)Karin Fredskild (næstformand)Annie TræholtMarianne Normann JensenAnker Christiansen>FRIE Funktionærer mener, at Den Danske Model trængertil fornyelse, så den enkelte lønmodtager får denfulde fagforeningsfrihed og retten til at indgå individuelleaftaler om løn og arbejdsvilkår. FRIE Funktionærerer uafhængig af partier og organisationer og støttersom organisation derfor ikke den nye forening økonomisk.FRIE Funktionærer lader det være op til det enkeltemedlem, om de vil melde sig ind eller på anden vis støtteforeningen.Sådan kan du støtte Restaurant Vejlegårdens Støtteforening:Støt ved at indsætte et beløb på reg. nr. 7606 konto1391579. Medlemskab koster kr. 100/år.Har du spørgsmål, kan du kontakte Frank Lynge Schwanerpå mobil 2977 6644 eller på mail frankschwaner@hotmail.com.Du kan læse mere på: http://www.facebook.com/Vejlegaardensstoetteforening/#!/RestaurantVejlegardenSe også på www.f-f.dk under “Hvem er vi”

36Det FRIE ord>> Det FRIE ord ...Der er behov for enLønmodtagerlovDer er mindst fire grunde til, at vi mangler enLønmodtagerlov i Danmark.Af Jørgen G. Jørgensen, direktør”En Lønmodtagerlov,hvor al gældende lønmodtagerlovgivningsamles i én lov underden samme minister,vil give et langt bedreoverblik samt mindskerisikoen for lovsjusk.For det første er det en udbredt opfattelse,at vi har et arbejdsmarked, der førstog fremmest er styret af aftaler mellemparterne på arbejdsmarkedet. Det erimidlertid forkert. Vi har dusinvis af love,der regulerer det danske arbejdsmarked.Bedst kendt er Funktionærloven og Ferieloven,men vi har også Ligestillingsloven,Barselsloven, Lov om foreningsfrihed påarbejdsmarkedet og rækken kan fortsættes.Hertil kommer, at der løbende vedtagesdirektiver i EU, som skal implementeresi dansk lovgivning. En Lønmodtagerlov,hvor al gældende lønmodtagerlovgivningsamles i én lov under den samme minister,vil give et langt bedre overblik samt mindskerisikoen for lovsjusk.Den anden grund er, at en række lønmodtagerepå det danske arbejdsmarkedstort set ingen rettigheder har, hvis deikke er dækket af en overenskomst. Detgælder mere end hver tredje privatansattelønmodtager. De lønmodtagere, der typiskrammes af den manglende minimumslovgivning,er typisk de svageste. Dem børlovgivningen beskytte.Den tredje grund er, at minimumslovgivning,helst på EU-niveau, i en stadig mereinternational verden, reelt er den enestebeskyttelse af lønmodtagere mod urimeligkonkurrence i form af, hvem der behandlermiljøet og deres ansatte dårligst.Den fjerde grund er, sat på spidsen, atforskellen mellem på den ene side et civiliseretog demokratisk samfund og på denanden side en bananrepublik, netop er, atdet er de demokratisk valgte politikere, derfastlægger de overordnede rammer forsamfundet, og ikke private organisationer.Endelig bør det i et demokratisk retssamfundselvfølgelig være sådan, at enLønmodtagerlov ufravigeligt sikrer individuellerettigheder. Derfor bør det afLønmodtagerloven fremgå, at kollektiveoverenskomster skal kunne fraviges vedindividuel aftale. En Lønmodtagerlov børderfor sikre, at kollektive overenskomsterkun dækker og omfatter den overenskomstbærendeorganisations medlemmer,med mindre der indgås individuelaftale om noget andet. n

A-kasse37Slut med at tage det sammejobsøgningskursusom og om igen ...Den endeløse gentagelse af jobsøgningskurser forledige er afskaffet – pligten lyder nu på maksimaltet kursus inden for to år.Af Vivi B. Arnoldus, forsikringschef i a-kassenRegeringen har her i september lempet på kravene til lediges endeløsedeltagelser i jobsøgningskurser fra Jobcenteret eller Anden aktør.Tidligere kunne ledige ikke sige nej til de jobsøgningskurser,der bliver tilbudt, men det er der nu gjort op med. Har maninden for de seneste to kalenderår deltaget i et jobsøgningskursus,skal man ikke på jobsøgningskursus igen.Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udtaler:- Vi afskaffer nu det, der med rette er blevet kaldt meningsløsaktivering, nemlig gentagne kurser i jobsøgning.Jeg har mødt mennesker, der har været ramt afledighed og er blevet bedt om at tage på det sammejobsøgningskursus op til fem gange – det er hverkenen ordentlig måde at behandle mennesker, derer ramt af ledighed, på, eller en ordentlig måde atbruge pengene på.Ændringen er bare et skridt i retningen af en mereindividuelt orienteret beskæftigelsespolitik, der reeltkan hjælpe ledige i job. Nogle ledige har behov forvejledning, andre for opkvalificering og andre igen forrigtig uddannelse.Ledige på dagpenge skal naturligvis fortsat stå til rådighedfor arbejdsmarkedet og tage imod de tilbud, derkan få dem tættere på et job. Men har man én gang indenfor de seneste to kalenderår gennemført et jobsøgningskursus,kan man sige nej tak til endnu en omgang. n

38 DelegeretmødeAnker Christiansen fortæller de delegerede, hvorfor han gerne vil vælges ind i bestyrelsen – og hvorfor de skal vælge netop ham tilen af bestyrelsesposterne.Demokratiet blomstreri FRIE FunktionærerStort engagement og interessefor bestyrelsesarbejdet,da Sammenslutningenaf FRIE Funktionærer istarten af juni 2012 afholdtdelegeretmøde på HotelSvendborg.Af Bente B. Bærentzen, redaktørInteressen for at stille op til bestyrelsesarbejdet var stor – stemmeudvalget havde en særdelestravl dag med at tælle stemmer i forbindelse med valgene til de forskellige bestyrelsesposter.

Delegeretmøde39Det store engagement udmøntede sig på delegeretmødet i Svendborg ved ivrig debatog stor spørgelyst.- Der er sket rigtig meget, siden vi sidst holdt delegeretmøde iGentofte i 2010, og jeg kan forsikre jer om, at vi ikke har tænkt osat sætte tempoet ned – tværtimod – indledte Randi Laursen sinberetning, og henviste til strategiplanen for FRIE Funktionærerfrem mod 2015. Her er ambitionen helt klart en vækst i antalletaf medlemmer.Medlemsservice og medlemstilfredshed og medlemmernesbrug af de FRIE Funktionærers kerneydelser og tilbud er vigtigt.Formanden illustrerede det blandt andet ved, at godt 2.000har deltaget i foreningens udbudte kurser og konferencer, og atjuridisk afdeling har opkrævet 46 mio. kroner i afsluttede sagerfor årene 2010-2011.- Medlemmerne er det vigtigste. Vi skal hele tiden bestræbeos på at tilbyde råd og vejledning i højeste kvalitet sammen meden række gode medlemstilbud. Det er selvforstærkende, for udover tilfredse medlemmer kan det tiltrække endnu flere, sagdeRandi Laursen i sin beretning på delegeretmødet.”Vi skal hele tiden bestræbe os på at tilbyderåd og vejledning i højeste kvalitet.Randi LaursenI dialogen med medlemmerne er Kvikservice et af de nye tiltag,som sløret blev løftet for. Her kan medlemmerne få hurtigt svarpå de typiske spørgsmål, uanset om de henvender sig telefonisk,elektronisk eller pr. brev.Synlighed og demokrati er helt afgørende for den fremtidigeudvikling af FRIE Funktionærer, og her opfordrede formandenalle delegerede til at komme med input til holdninger og synspunkter.Hun fremhævede desuden, at en fortsat udvikling afforeningsdemokratiet har stor betydning, og glædede sig over,at bestyrelse og delegerede har taget teknologien til sig og megetflittigt bruger FRIE Funktionærers elektroniske bestyrelsesogdelegeretnetværk til at dele viden og drøfte idéer og debatterearbejdsmarkeds- og foreningspolitiske emner.Den voksende interesse for den demokratiske indflydelse blevsærlig synlig i valg af bestyrelsesmedlemmerne. Stemmetællerudvalgethavde en helt usædvanlig travl dag, da der var afstemningpå alle poster, med undtagelse af valget til formand, hvorformand Randi Laursen blev genvalgt uden modkandidater.

40DelegeretmødeBestyrelsen i FRIE Funktionærer:Formand: Randi Laursen, genvalgt 2012Næstformand: Annie Træholt, genvalgt 2010Bestyrelsesmedlemmer:Finn D. Aalestrup, valgt 2010Marianne Normann Jensen, nyvalgt 2012Anker Christiansen, nyvalgt 2012Ind imellem de mange afstemninger var der tid til at reflektere eller fåsig en lille hyggesnak med de andre delegerede.- Efter mange år, hvor det har været svært at få nye og yngrekræfter til at gå ind i bestyrelsesarbejdet, har vi på dette delegeretmødeoplevet en meget glædelig udvikling. Det generationsskifte,som bestyrelsen, sammen med de 8 regionsbestyrelser,har arbejdet på, har givet pote. Demokratiseringsprocessen ogregionsbestyrelsernes utrættelige indsats for at få flere medlemmertil at interessere sig for bestyrelsesarbejdet og øve indflydelsepå udviklingen af FRIE Funktionærer, resulterede i, at deri år var flere kandidater til bestyrelsesposterne end nogensinde,pointerer en glad formand.Med ansættelsen af Jørgen G. Jørgensen som direktør i FRIEFunktionærer er Randi Laursen sikker på, at FRIE Funktionærergår en ny tid i møde. Hun er ikke i tvivl om, at i samarbejdet medbestyrelserne vil Jørgen fungere som en saglig og velargumenteretsamarbejdspartner med stor integritet og et klart fokus på,hvad der er muligt at gennemføre i den eksisterende kontekst.- Han vil arbejde med en kontinuerlig udvikling af organisationen.Jeg og bestyrelserne glæder os til et forhåbentlig godt oglangvarigt samarbejde.- Samtidig synes jeg også, at vi skylder vores tidligere og mangeårigedirektør John Hansen en stor tak for at have været medtil at føre FRIE Funktionærer frem til den positive udvikling, vi seri dag, siger Randi Laursen efter et veloverstået delegeretmøde. nJørgen G. Jørgensen kan se tilbage på sit første delegeretmøde i FRIEFunktionærer som et møde, hvor engagement og interesse for fremtidenvar i højsædet.

Delegeretmøde41Marianne Normann Jensen, 47 årMarianne har været medlem af FRIE Funktionærer siden 1985 og har igennem sit arbejde ibestyrelsen i region Fyn sat sit fingeraftryk på aktiviteterne i region Fyn.- Jeg er jo næsten født ind i FRIE Funktionærer, da min far tidligere var med i både forretningsudvalgetog hovedbestyrelsen, så da jeg startede mit arbejdsliv, var der for mig kun etvalg, FRIE Funktionærer, og det har jeg selv sagt aldrig fortrudt.Marianne blev på delegeretmødet i juni valgt ind i hovedbestyrelserne for både organisationog a-kasse.- Mine forventninger til bestyrelsesarbejdet er, at vi får et konstruktivt og aktivt samarbejde omkringudviklingen af FRIE Funktionærer. Det både med hensyn til den videre implementering af strategiplanen ogstyrkelse af vore produkter, samt at være med til at øge kendskabet til FRIE Funktionærer.- Det er mit håb, at jeg kan bidrage til at gøre FRIE Funktionærer til en endnu væsentligere bidragsyder og toneangivendeorganisation på det danske arbejdsmarked, og derigennem styrke lønmodtagernes ret til frie og individuelle valg. Noget af det,der er vigtigt for mig, er ønsket om en lønmodtagerlov. En lov, der samler reglerne på det danske arbejdsmarked og sikrer, at allelønmodtagere som udgangspunkt har ens rettigheder og pligter. Den danske model har ikke fornyet sig i takt med samfundsudviklingen,og det er tydeligt, at LO-organisationerne ikke vil respektere vores frie og lovlige fagforeningsvalg. Desuden liggerdet mig meget på sinde, at kendskabet til vores organisation øges markant. Vi har så meget at byde på, så stærke kvaliteter, atdet er en skam, hvis vi ikke får øget kendskabet og dermed medlemsskaren. FRIE Funktionærer skal forblive en af de dygtigsteaktører på funktionærområdet, og det håber jeg at kunne bidrage til.Læs mere om Marianne på www.f-f.dkLæs mere om Anker på www.f-f.dkAnker Christiansen, 42 årRedaktionen mødte Anker Christiansen fredag eftermiddag, hvor han havde sat tid af til ensnak med Magasin FRIE om det kommende arbejde i både bestyrelsen i FRIE Funktionærerog FRIE Funktionærers A-kasse – Tværfaglig.- Jeg glæder mig meget til at komme rigtigt i gang med bestyrelsesarbejdet. Jeg er sikkerpå, at vi får rigtig meget at se til.Bestyrelsesarbejdet er ikke helt nyt for Anker. Han blev valgt ind i regionsbestyrelsen iregion Nordsjælland i 2010, og i 2011 blev han valgt som formand i regionen.- Det har været fantastisk at opleve, hvor kort vejen er fra det enkelte medlem til både bestyrelsenog ledelsen i FRIE Funktionærer, hvis man selv vil. Har man en god idé, et praktisk problem eller noget,man ønsker at drøfte med enten den daglige ledelse eller bestyrelsen, er det blot at løfte knoglen – så kanman være sikker på, at der bliver lyttet. – Og så kan jeg godt lide, at der ikke er så langt fra snak til handling.Anker pointerer vigtigheden af, at FRIE Funktionærer bliver mere synlige.- Jeg synes, det er meget godt, at vi ikke er fremme i medierne i forbindelse med 3F’s og KRIFA’s konflikt om, hvem der skalhave overenskomsten på Restaurant Vejlegården. FRIE Funktionærer står jo for friheden til at forhandle individuelle aftaler omløn- og arbejdsvilkår, så vores farve passer måske heller ikke rigtig ind i den rød/gule konflikt. Jeg kunne derimod godt ønskemig lidt mere synlighed på det, vi er gode til, nemlig at hjælpe funktionærer, der gerne vil tage ansvar for deres eget arbejdsliv.Min drøm er, at FRIE Funktionærers A-kasse adskiller sig markant fra andre a-kasser ved at være de allerbedste til at få medlemmernei arbejde – at vores mål skal være, at vores ledighedsprocent ligger langt under de andre a-kassers ledighed. Detbetyder også, at man skal vide, at er man medlem hos FRIE Funktionærer, får man ikke lov til at være ledig ret længe. Vi skalbruge alle de erfaringer, vi har gjort i Lønsikrings JobHR til at nå dette mål i a-kasssen, siger Anker Christiansen, der nu glædersig til at trække i arbejdstøjet for både a-kasse og organisation.

42 JuridiskDorte blevfyretpå grund af sit handicapDorte Grønbæk blev fyretfra sit fleksjob hos politiet,fordi hun ikke kunneklare transporten til et nytarbejdssted. Men det vari strid med loven om forskelsbehandling,og kosternu politiet 225.000 kroneri erstatning til hende.Af Mette Mørk • Foto: Jonas AhlstrømI køkkenet hos Dorte Grønbæk er det traditionellespisebord erstattet af et højt bordmed fire langbenede barstole. Så passerdet nemlig med, at hun kan stå op og spise– og stadig være i øjenhøjde med restenaf familien, selvom de sidder ned. Hunhar også et lille hæve-sænkebord til pc’en,men bil nummer to er solgt, for hun kanikke holde til at køre i den. Hendes dårligeryg sætter et diskret, men tydeligt prægpå hverdagen i huset lidt uden for Assens.Det var også ryggen, der var årsag til, athun fik et fleksjob hos politiet i Assens –og mistede det igen, da politiledelsen eftersyv år valgte at flytte hendes arbejdspladstil Odense.For hun kunne ikke klare den længeretransport mellem arbejdsstederne.- Jeg kan lige klare at sidde ti minutteri bussen ind til Assens, men hvis jeg skalsidde meget længere, får jeg meget ondt,siger Dorte Grønbæk.Dorte Grønbæk lider af det, der populærtkaldes “skæv ryg”. Hun har altid kæmpetmed rygsmerter og hold i ryggen, menindtil for 10 år siden kunne hun godt passeet almindeligt job. Det ændrede sig medet slag, da hun fik job som pædagogmedhjælper.Fra den ene dag til den anden fikhun stærke smerter, og hun får piller medet morfinlignende stof hver dag for atkunne fungere nogenlunde.Smerterne betød, at hun blev udredt oggodkendt til et fleksjob.- Men det var svært at finde noget tilmig, fordi jeg faktisk kun kan komme tilAssens eller Glamsbjerg. Jeg kunne efterhåndenikke køre bil mere, fordi det giversmerter, og jeg kan ikke tåle ret lang transporttidmed bussen. Men heldigvis lykkedesdet at finde et job hos politiet i Assens.Så i 2004 bliver Dorte Grønbæk ansat med25 ugentlige arbejdstimer ved politiet, og

Juridisk Emne 43Hverdagen med en dårlig ryg har sat sit diskrete aftryk i huset i Assens.Det traditionelle spisebord er erstattet af et højt bord med fire barstole.Det passer med, at Dorte kan stå op og spise – og stadig være i øjenhøjdemed familien, selvom de indtager måltiderne siddende.Ligebehandlingsnævnet gavDorte og FRIE Funktionærer retHos FRIE Funktionærer er advokat Rune Hennebergmeget tilfreds med, at Ligebehandlingsnævnet harslået fast, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven,at Dorte Grønbæk blev fyret fra jobbethos politiet i Assens.- Man var glad for Dortes arbejdsindsats, så reeltvar fyringen i strid med forskelsbehandlingsloven,fordi den var begrundet i hendes handicap. Det varjo hendes dårlige ryg, der betød, at hun ikke kunneklare transporten til Odense. Så jeg er meget tilfredsmed, at Ligebehandlingsnævnet har valgt at følgevores klage, siger Rune Henneberg.Nævnet har også besluttet, at Dorte Grønbæk skalhave 225.000 kroner i erstatning.

44 Juridisk”Jeg er villig til næsten hvadsom helst – jeg vil jo gernehave et job.Dorte GrønbækTil trods for sin “skæve ryg” kunne Dorte indtil for 10 år siden passe et almindeligt job. Jobbet som pædagogmedhjælper ændrede hendesliv radikalt fra den ene dag til den anden.hun trives og klarer sig rigtig godt i jobbet.Hun får varierede arbejdsopgaver og ethæve-sænkebord hjælper hende, så hunkan stå op og arbejde.- Men det kostede også. Når jeg komhjem, gik jeg direkte op i soveværelset oglå i tre timer. Hvis jeg ikke fik hvilet ryggen,kunne jeg ikke klare resten af dagen.Hun udviklede sig i jobbet, fik flere ogspændende arbejdsopgaver i efterforskningsafdelingen,men i 2010 besluttededen øverste ledelse – som led i en størreeffektiviseringsøvelse – at fleksjobbernehos politiet på Fyn skulle samles i Odense.- Jeg vidste, at jeg ikke ville kun klaretransporten til Odense, så godt støttet afFRIE Funktionærer og mine kolleger i Assens,kæmpede jeg længe for at få lov atblive. Desværre uden held. Hverken praktiskeeller økonomiske argumenter bed påledelsen. Så jeg begyndte i Odense, menmåtte sygemelde mig efter bare en dag,fordi jeg havde smerter på grund af denlængere transport.Hun endte med at blive fyret.- Det føltes så uretfærdigt, for jeg var gladfor mit job – og fik ros og opbakning frakollegerne. Derfor er det også en rigtiggod fornemmelse, at Ligebehandlingsnævnetgav os ret i, at det ikke var i ordenat flytte mig. Det er ikke så meget pengene,men det at få ret – dét betyder rigtig,rigtig meget.Dorte Grønbæk leder nu efter et nytfleksjob.- Jeg er villig til næsten hvad som helst,for jeg vil meget gerne have et job. Ryggengør jo, at jeg ikke kan komme ret megetrundt. Og så bliver det altså stille at gå heri huset hele dagen. n+Husk altid ...... at kontakte juridisk afdeling,hvis der opstår problemer i forholdtil dit job.Læs også side 20, hvordan Tineog Aksel kan hjælpe dig, hvis dubliver ramt af ulykke eller sygdom.

Lønsikring45Den 1. september 2012blev forsikringsvilkåreneændret i FLEX LønsikringSiden vi startede Fuld FLEX Lønsikring og mulighedenfor økonomisk overbygning til a-kassens dagpenge(supplerende FLEX Lønsikring) for 3 1 /2 år siden, harvi løbende evalueret på vores forsikringsvilkår.Kontakt osmed det samme,hvis du modtageren opsigelse.Af Ulrik Karlsen, afdelingslederDer har vist sig et behov for justeringer,som vi gennemførte den 1. september2012.En væsentlig ændring er:At det nu er en forudsætning for at påbegyndeudbetaling af FLEX Lønsikring, atdu i en periode svarende til længden afdit opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side,dog mindst 3 måneder, har deltaget i etgenplaceringsforløb i Danmark gennemFF Forsikring A/S.Derfor er det vigtigt:At du kontakter os med det samme, hvisdu modtager en opsigelse. Det er helt afgørende,at vi fra opsigelsestidspunktetarbejder sammen mod nye jobmål. Det ervores erfaring, at jo før man sætter jobsøgningsaktiviteteri gang, jo hurtigereopnår man de bedste resultater.Giver du os ikke besked med det samme,risikerer du, at din ret til udbetaling af lønsikringstarter på et senere tidspunkt, enddin eventuelle 1. ledighedsdag.Øvrige ændringer i forsikringsvilkåreneer mindre justeringer.Alle nuværende forsikringstagere er særskiltinformeret, og de fuldstændige forsikringsvilkårkan ses på www.flexlonsikring.dk,hvor der også er mange andrenyttige informationer.Er du medlem af a-kassen og har lønsikring(supplerende FLEX lønsikring), så stigerprisen en anelse fra 1. oktober 2012.Baggrunden for prisreguleringen er enmarkant stigende ledighed. Det er derfornødvendigt at tilpasse priserne til de faktiskemarkedsforhold.FLEX lønsikring stiger fra kr. 38 til kr. 43pr. tusind kroner, man har forsikret. Vi harfortsat en af Danmarks bedste og billigstelønsikringsordninger.Prisen på Fuld FLEX Lønsikring, hvor derikke er krav om medlemskab af a-kassen,er uændret kr. 20 pr. tusind kroner, manhar forsikret. niHør mere ...Ønsker du at høre mere om vores lønsikringsprodukter,er du velkommen tilat skrive til flexlonsikring@f-f.dk ellerringe på tlf.: 6313 8650.

46HjernebrudDyrk hjernegymnastikog vind SuperGavekortOPFATTEFORKERTTYRAN-NISKESKIMOKOMMERSAMMENMEDNATIO-NALI-TETS-MÆRKESPIDSENDEFOR-FADERHÅRD-HÆNDETANLÆGÅNDELIGVEJ-LEDERDANSK ØVAKSEEN HALVSNESUVIRKE-LIGFILM-MAND2ROLIGEDENANDENUBE-KENDTEVEJR-TRÆK-NINGPAELLA3LANDBRUGS-EJENDOMFRAVÆRFANGST-MIDDELMODSATINDEKÆMPERDIVI-DERETBANDE-ORDFASTSAMMEN-TØMRETSTEDORDCHAM-PAGNE-BETEG-NELSEBIL-MÆRKE4ENDNUEN GANGDEL AFHUSHALVABEHJUL-DELEROVFUGLSANDETSJUSKMUSIK-UDTRYKFOR-LÆNGEDE1VIBRE-REDEHJORTEN5PARTIERBABY-SENGSTANDAR-DISEREHUD-FLAGEVÆGTAN-GIVELSEBAKKE-KAMMENEIKKE ÆLDSTNATUR-TALENTGAKFISK ITEGNE-FILMLUKKE OP-?BJERRE-GAARDLANDFODTØJUDKOGTMASSEVOKALRØRE-MIDDELTJEKKEHILSEN8SIDSTEORD IBØNKEMISKTEGNFORSVOVLVIRK-SOMMETONEN ENIKOLAJLIE -?9 10TIDS-RINGEPLANHELT IORDENRAKKENEDBOLD-HOLDEREFTER-LOD ETMÆRKE4.BOGSTAVOVNHOVED-BEKLÆD-NINGJEEPEKS-KLUSIVEDRAGENEFOR-DYBNINGDANMARK6KRONERBOLSJE-INGRE-DIENS7FOR-STAN-DIGTDEN -?ENEJULE-MANDS-HJÆLPERFOR-FATTEORD TILVindSuperGavekortSend ind og VINDSend løsningen på krydsordet elektronisk til hjernebrud@f-f.dkog vind SuperGavekortVær med i lodtrækningen om:1. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 500 kroner2. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 300 kroner3. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 200 kronerVinderne offentliggøres på www.f-f.dk. Indsendes inden den 22. oktober 2012

FERIE & FRITIDBOOKDin ferieboligonlinewww.f-f.dkBogenseLangelandSkagenLangelandNyd sensommeren, efteråret ogvinteren i vores hyggelige ferieboligerTænd op i brændeovnen på Langeland. Slap af i spa og sauna i Bogense.Mærk havets brusen og susen i Skagen.Trænger du til et lille pusterum, er der stadig ledige ugeri vores ferieboliger henover sensommeren, efteråret ogvinteren. Du behøver ikke at reservere en hel uge – du kanvælge at booke et weekendophold eller miniferie. Nærmerebetingelser herfor kan ses på www.f-f.dk.Sæson 2013I løbet af efteråret vil der løbende blive åbnet op for ugeri 2013.Hold øje med bookingkalenderen på www.f-f.dk. Herkan du se en oversigt over, hvilke huse og perioder, der erledige.Har du spørgsmål?Har du spørgsmål eller brug for hjælp til en reservation,er du altid velkommen til at kontakte ferieafdelingen.Send en e-mail til ferie@f-f.dk eller ring til Diana Ravn påtlf. 6313 8611 – alle hverdage kl. 09.00-15.00.

PH Entertainment proudly presentVerdensstjernen Al Jarreau besøger Københavnsammen med Joe Sample og det berømte17-mands NDR-Bigband fra HamburgEneste koncert i DanmarkThe best ofal Jarreau & Joe sample30 årsjubilæumsturnéThe AnniversaryHits, Rock & Country Bluesfrom across the yearsSøndag, 4. november kl. 20.00 FalconerSalenTorsdag, 4. oktober kl. 20.00 FalconerSalenThe magic of Kenya25 dansere, sangere og musikere tager dig med på eneventyrlig rejse til det magiske Kenya - instrueret afLeoni Jansen!21., 22., 23., 24. nov. BREMEN COPENHAGENNytårskoncerten 2013Repertoire fra den verdensberømte TV-koncert fra Wien bl.a. med alle de kendte Strauss-melodierTorsdag, 7. februar 2013 kl. 20.00 FalconerSalenSøndag, 10. februar 2013 kl. 20.00 Musikhuset AarhusLondon West Endmusical gala35 musikere samt sangsolister i verdensklasse.Dirigent: Guido MancusSolister: Sopran: Bibina Nwobilo, Australien - fantastik sopran, som har sunget alle destore partier bl. a. på Neue Oper, Wien.Baryton: Michael Havlicek har sunget de store wiener-partier på Volksoper i Wien.Torsdag, 3. januar 2013 kl. 20.00 Musikhuset Aarhus - Lørdag, 5. januar 2013 kl. 20.00 FalconerSalenDe største hits fra: Thriller - MaMMa Mia - rocky - Tarzan - Mary PoPPinsDirTy Dancing PhanToM of The oPera - We Will rock you - lion kinggrease og mange flereFredag, 1. marts 2013 kl. 20.00 FalconerSalenLørdag,16. marts 2013 kl. 20.00 Musikhuset AarhusJethro tull’sian andersonwith bandthick as a brickplaysLørdag, 24. november kl. 20.00 FalconerSalenLørdag, 23. marts 2013 kl. 20.00 FalconerSalenwww.phentertainment.dk - www.billetnet.dk - 70 15 65 65 og billetlugen.dk