13.07.2015 Views

Guide til en god lektionsplan

Guide til en god lektionsplan

Guide til en god lektionsplan

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Guide</strong> <strong>til</strong> d<strong>en</strong> <strong>god</strong>e <strong>lektionsplan</strong>Udarbejdet <strong>til</strong> brug påVoks<strong>en</strong>pædagogisk Grunduddannelse


2D<strong>en</strong>ne guide er udarbejdet af:BRMST Eva-Marie Lillelund Niels<strong>en</strong>, BRTSTil brug på:Voks<strong>en</strong>pædagogisk Grundkursus


IndholdHvorfor lave <strong>en</strong> <strong>lektionsplan</strong>? ............................................................. 4Hvordan bruger jeg <strong>en</strong> <strong>lektionsplan</strong> .................................................... 5Planlægning: ................................................................................. 5Indholdstemaer: ............................................................................ 5Hvad skal indholdstemaerne indeholde?: ........................................ 6Brainstorm .................................................................................... 7Mindmap: ..................................................................................... 7Lektionsplan<strong>en</strong>: ................................................................................. 9Tid: .............................................................................................. 9A/V midler: ................................................................................... 9Hvordan kommer jeg i gang?: .......................................................... 10Præs<strong>en</strong>tation: ............................................................................. 10Evaluering: ..................................................................................... 13Samm<strong>en</strong>fatning:.............................................................................. 153


Hvorfor lave <strong>en</strong> <strong>lektionsplan</strong>?En <strong>lektionsplan</strong> er din personlige skriftlige plan for, hvorledes du vil nå lektion<strong>en</strong>skompet<strong>en</strong>cemål.Lektionsplan<strong>en</strong>, er <strong>en</strong> støtte <strong>til</strong> d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte underviser, hvorfor d<strong>en</strong> bør udarbejdesaf dig selv på <strong>en</strong> sådan måde, at d<strong>en</strong> sikrer <strong>en</strong> h<strong>en</strong>sigtsmæssig g<strong>en</strong>nemførelseaf lektion<strong>en</strong>, og at kompet<strong>en</strong>cemålet nås ind<strong>en</strong> for d<strong>en</strong> fastsattetid.Lektionsplan<strong>en</strong> inddeles i 3 faser, hvoraf de sidste 2 faser <strong>god</strong>t kan kombineresmed hinand<strong>en</strong>;Præs<strong>en</strong>tationG<strong>en</strong>nemførelseEvalueringLektionsplan<strong>en</strong>, skal bygge på de 3 faser forov<strong>en</strong> og i stikordsform fortælle,hvad underviser<strong>en</strong> skal sige og gøre, hvordan eleverne skal aktiveres i undervisning<strong>en</strong>samt hvorledes lektion<strong>en</strong>s skal evalueres. Endvidere skal tid<strong>en</strong> væreangivet.Skemaet kan udfyldes mere eller mindre detaljeret, alt afhængig af underviser<strong>en</strong>srutine. Underviser<strong>en</strong> har dels et fagligt k<strong>en</strong>dskab, og dels har han væretig<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> række overvejelser, før plan<strong>en</strong> foreligger, hvorfor dette taler for,at skemaet kun udfyldes med d<strong>en</strong> nødv<strong>en</strong>dige tekst.Vær som underviser meget opmærksom på følg<strong>en</strong>de faldgrube:Undgå at <strong>lektionsplan</strong><strong>en</strong> bliver udformet som et manuskript. Der er risiko for,at man som ny underviser kommer <strong>til</strong> at læse højt fra d<strong>en</strong>, og dermed misterkontakt<strong>en</strong> <strong>til</strong> eleverne. D<strong>en</strong> må heller ikke indeholde direkte afskrift fra vejledningerog lærebøger, m<strong>en</strong> skal beskrive undervisningsforløbet med lige præcisdet indhold, som gør at man kan nå kompet<strong>en</strong>cemålet når lektion<strong>en</strong> er afsluttet.Lektionsplan<strong>en</strong> er således vej<strong>en</strong> <strong>til</strong> at nå målet.4


Hvordan bruger jeg <strong>en</strong> <strong>lektionsplan</strong>Det at udarbejde <strong>en</strong> <strong>lektionsplan</strong> har 2 formål, d<strong>en</strong> skal fungere som din:Forberedelse af lektion<strong>en</strong>Hvad, hvordan, hvor længe, hvorh<strong>en</strong>neRedningslineHvis du midt i <strong>en</strong> lektion pludselig mister tråd<strong>en</strong>, kan <strong>lektionsplan</strong><strong>en</strong>hjælpe dig <strong>til</strong> at finde <strong>til</strong>bage ig<strong>en</strong>.Planlægning:Ind<strong>en</strong> du går i gang med din <strong>lektionsplan</strong> skal du kunne besvare følg<strong>en</strong>despørgsmål: Hvad skal jeg undervise i ? Hvad er Indholdstemaerne *? Hvor meget tid har jeg <strong>til</strong> at undervise i? Hvad skal jeg bruge af materiel for at kunne undervise i det emne?(Find materiel) Hvor skal undervisning<strong>en</strong> foregå? Ud<strong>en</strong>for/Inde?Skriv evt. svar<strong>en</strong>e ned på et papir.Indholdstemaer:En ting er at vide hvilke indholdstemaer du skal undervise i. En and<strong>en</strong> ting erat finde ud af, hvad hvert indholdstema indeholder af ”del-temaer”.Nu g<strong>en</strong>nemgås først anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af indholdstema, derefter g<strong>en</strong>nemgås deltemaerne.Eksempel (fra lektion nr. 18):IndholdstemaerArbejde som bårehold 1:Optagelse på båreIndpakning af <strong>til</strong>skadekomm<strong>en</strong>deImmobilisering af <strong>til</strong>skadekomm<strong>en</strong>deBåretransportBåretransport over ujævnt terrænIndholdstemaerne fremgår af læreplan<strong>en</strong> for din lektion. Du skal medtage alleindholdstemaer i din lektion, ellers opfylder du ikke kompet<strong>en</strong>cemålet for dinundervisning.5


Eksempel (fra lektion nr. 18):Kompet<strong>en</strong>cemålArbejde som bårehold 1:Deltager<strong>en</strong> kan under vejledning virke sombårehold ud fra et grundlægg<strong>en</strong>deteoretisk fundam<strong>en</strong>tog føler sig overbevist om værdi<strong>en</strong> af atkunne virke som bårehold i redningsberedskabet.Dog bestemmer du selv, hvor meget tid du vil bruge på de forskellige indholdstemaeri din lektion, bare du udfylder de fx 50 minutter lektion<strong>en</strong> varer.Bemærk: Undgå selv at opfinde nye indholdstemaer. Nu ved du hvilke indholdstemaer du skal undervise i. Nu skal du bare finde ud af hvad hver indholdstema skal indeholde.Hvad skal indholdstemaerne indeholde?:Indholdstemaer er altså de hovedpunkter der skal undervises i for at nå kompet<strong>en</strong>cemålet.Disse hovedpunkter kan være mere eller mindre afgrænsede.Hvis vi tager udgangspunkt i samme indholdstema som førIndholdstemaerArbejde som bårehold 1:Optagelse på båreIndpakning af <strong>til</strong>skadekomm<strong>en</strong>deImmobilisering af <strong>til</strong>skadekomm<strong>en</strong>deBåretransportBåretransport over ujævnt terrænNed<strong>en</strong>for finder du 2 simple metoder <strong>til</strong> at få overblik over de indholdstemaerog deltemaer du skal undervise i:BrainstormMindmap6


BrainstormSkriv alle de del-temaer op, du kan komme i tanke om i forhold <strong>til</strong> indholdstemaerne;Eksempel nr. 1: lek 18 : Arbejde som bårehold: Hvad er et bårehold? Hvornår bruges bårehold? Hvilket materiel skal de medbringe (…)Optagelse på båre Hvordan optager man <strong>en</strong> person på <strong>en</strong> båre Hvilke skader? (…)Indpakning af <strong>til</strong>skadekomm<strong>en</strong>de Klima (...)Immobilisering af <strong>til</strong>skadekomm<strong>en</strong>de (…)Båretransport (…)Båretransport over ujævnt terræn (…)Mindmap:Mindmap er <strong>en</strong> rigtig <strong>god</strong> idé ved lektioner hvor der er mange og meget overordnedeindholdstemaer.En Mindmap er <strong>en</strong> speciel teknik <strong>til</strong> at skaffe sig detaljeret overblik overmængd<strong>en</strong> af fagligt materiale der er nødv<strong>en</strong>dig at kunne for at undervise i <strong>en</strong>bestemt lektion.At lave <strong>en</strong> mindmap, er også at lave <strong>en</strong> brainstorm. En mindmap giver dog <strong>en</strong>større indsigt i hvordan det faglige stof hører samm<strong>en</strong> / adskiller sig fra hinand<strong>en</strong>.Det kan være <strong>en</strong> hjælp, når du skal finde ud af i hvilk<strong>en</strong> rækkefølge duskal undervise i indholdstemaerne.Eksempel:Du skal undervise i lektion<strong>en</strong> slanger og armaturer. Hvad vil være mest h<strong>en</strong>sigtsmæssigt;at fortælle om slanger, før jeg underviser i armaturer?? Hvad erfordele og ulemper ved at gøre det på måde?7


Lav <strong>en</strong> MindmapSådan gør du:Tag et tomt stykke papir.I midt<strong>en</strong> af papiret skriver du det emne du skal undervise i. Fx ”Slangerog armaturer”Omkring emnet skriver du nu alle de indholdstemaer der knytter sig <strong>til</strong>emnet.Skriv nu yderligere det faglige indhold som, du m<strong>en</strong>er, hører ind underhvert indholdstema. Skriv i stikord.Derefter forgr<strong>en</strong>er du emnet ud <strong>til</strong> indholdstemaet og derefter ud <strong>til</strong> deunderpunkter som du skal inddrage i din undervisning.Eksempel på mindmap:8


Lektionsplan<strong>en</strong>:Nu har du skaffet dig et <strong>god</strong>t overblik over, hvad du skal undervise i, hvad duskal bruge af materiel, hvordan du vil undervise i det faglige stof mv.Hvordan kan <strong>en</strong> <strong>lektionsplan</strong> se ud?TidSkriv ud forhvert indholdstema,hvor mangeminutterdu skalbruge påg<strong>en</strong>nemgang<strong>en</strong>Hovedpunkter/IndholdstemaerSkriv navnet på indholdstemaetIndholdHer skriver du de emner duønsker at g<strong>en</strong>nemgå under hvertindholdstema.Du kan vælge at skrive indholdeti form af sætninger eller stikord.Vælg det der giver DIG det bedsteoverblikA/VSkrivhvilkeA/V midlerduskal bruge<strong>til</strong>g<strong>en</strong>nemgang<strong>en</strong>Tid:Det kan være <strong>en</strong> udfordring at vurdere hvor meget tid man skal bruge på deforskellige emner/aktiviteter i lektion<strong>en</strong>.Det <strong>en</strong>este man kan gøre er at bruge sin sunde fornuft. Mange finder et stedhvor der er ro fred, så begynder de at tænke lektion<strong>en</strong>s forløb ig<strong>en</strong>nem frastart <strong>til</strong> slut. I d<strong>en</strong> forbindelse kan man bruge et ur <strong>til</strong> at afgøre, hvor mangeminutter det vil tage at fortælle noget om det <strong>en</strong>e emne, og om det andetemne. Hvad nu hvis eleverne har spørgsmål, hvor lang tid tager det. Hvorlænge skal gruppe arbejdet vare, hvis jeg også skal nå at g<strong>en</strong>nemgå osv…?Udspecificér tid<strong>en</strong>:Jo mere du udspecificerer tid<strong>en</strong> i din <strong>lektionsplan</strong>, jo større mulighed har dufor at overholde tid<strong>en</strong> i din lektion. Bliver man fx grebet af <strong>en</strong> <strong>god</strong> diskussionmed sine kursister omkring et emne, skrider tid<strong>en</strong> hurtigt. Derfor skal du udfor hvert indholdstema vurderer hvad meget tid du skal bruge så at g<strong>en</strong>nemgåemnet.Bliver man som underviser fanget i <strong>en</strong> diskussion, kan tid<strong>en</strong> i <strong>lektionsplan</strong><strong>en</strong>hjælper dig <strong>til</strong> at komme <strong>til</strong>bage på sporet ig<strong>en</strong>, så du kan nå kompet<strong>en</strong>cemålet.Derfor fungerer <strong>lektionsplan</strong><strong>en</strong> som redningsline.A/V midler:Powerpoint: PPFlipover: FOMagic Chart: MCOverhead: OHWhiteboard: WBSe også komp<strong>en</strong>dium: Brug af A/V midler9


EksempelI går havde I lektion<strong>en</strong> vedr. Slanger og armaturer (lektion 9). I ved derfornu, hvad der findes af armaturer og slanger, og hvordan I bruger dem.I dag skal jeg undervise Jer i Slangeudlægninger (lektion10). Når d<strong>en</strong>ne lektioner slut har I et grundlægg<strong>en</strong>de k<strong>en</strong>dskab <strong>til</strong> Slangeudlægninger, og I kanudføre udlægningerne under min vejledning.Hvorfor:Eleverne skal motiveres for at øge læringseffekt<strong>en</strong> i din lektion. Eleverne motiveresved at få <strong>en</strong> forståelse for, hvorfor netop d<strong>en</strong> lektion du skal undervisedem i, er vigtig læring for dem.Motivation<strong>en</strong> skal appellere <strong>til</strong> elevernes eg<strong>en</strong> fores<strong>til</strong>lingsverd<strong>en</strong> ved anv<strong>en</strong>delseaf:EksemplerHistorier/erfaringer (dine eller kursisters)Ordbilleder, dvs. man kan se det fortalte foran sigAnekdoter og oplevelser (gerne fælles)VideoklipSituationsspil mv.M<strong>en</strong>neskets fores<strong>til</strong>lingsverd<strong>en</strong> er i overvej<strong>en</strong>de grad <strong>en</strong> billedverd<strong>en</strong>, og derforskal du tale i billedsprog <strong>til</strong> eleverne.EksempelUnder præs<strong>en</strong>tation<strong>en</strong> i lektion<strong>en</strong> Slangeudlægninger, spørger du <strong>en</strong> <strong>til</strong>fældigkursist:”Fores<strong>til</strong> dig, at du bliver kaldt <strong>til</strong> <strong>en</strong> gårdbrand. Holdleder<strong>en</strong> kommer løb<strong>en</strong>deh<strong>en</strong> imod dig og befaler <strong>en</strong> B/C udlægning. Hvad vil du gøre?”.Kursist<strong>en</strong>, der stadig ikke ved hvad <strong>en</strong> B/C udlægning er, m<strong>en</strong> kun har k<strong>en</strong>dskab<strong>til</strong> slanger og armaturer, vil med stor sandsynlighed tænke, at det måvære ubehageligt at stå på et skadested og ikke vide hvordan man skal udføre<strong>en</strong> opgave man bliver bedt om at udføre.Altså vil kursist<strong>en</strong> være motiveret for læring, fordi han selvfølgelig vil kunneløse de opgaver han får besked på.HUSK: Det er langt mere motiver<strong>en</strong>de for kursisterne, at de kan fortælle dighvorfor De skal vide noget om det emne, frem for at du fortæller dem det.11


EksempelDu kan pass<strong>en</strong>de spørge eleverne:”Hvorfor tror I, at I skal lære noget om slangeudlægninger”?Lad herefter eleverne svare, og brug herefter deres svar konstruktion <strong>til</strong> atpræs<strong>en</strong>tere lektion<strong>en</strong>.Hvordan:Det er vigtigt at eleverne, k<strong>en</strong>der struktur<strong>en</strong> for lektion<strong>en</strong>. Man skal såledesfortælle dem, hvad de i løbet af lektion<strong>en</strong> skal ig<strong>en</strong>nem af aktiviteter, såledesat de ikke h<strong>en</strong>falder <strong>til</strong> spekulationer, så opmærksomhed<strong>en</strong> ikke længere errettet mod undervisning<strong>en</strong>.Fortæl ganske kort i hovedtræk hvad du vil ”udsætte” eleverne for. Skal heleundervisning<strong>en</strong> foregå i klasselokalet, eller skal de selv ud at arbejde.Eksempel:De næste 50 minutter, kommer <strong>til</strong> at foregå på d<strong>en</strong> måde, at jeg lægger udmed et kort teoretisk oplæg om slangeudlægninger, derefter kommer I ud inoget gruppearbejde og <strong>til</strong> slut afslutter vi m<strong>en</strong> <strong>en</strong> praktisk øvelse ud<strong>en</strong>for.Eksempel: Lektionsplan<strong>en</strong>s udformning for præs<strong>en</strong>tation<strong>en</strong>:TidHovedpunkter/IndholdstemaerIndhold3 min. Præs<strong>en</strong>tation Lidt om mig Hvad Hvorfor HvordanA/VTavleG<strong>en</strong>nemførelse:Nu du har taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> præs<strong>en</strong>tation<strong>en</strong> af lektion<strong>en</strong>, og d<strong>en</strong>ne fremgår nuaf din <strong>lektionsplan</strong>. Næste punkt er g<strong>en</strong>nemførels<strong>en</strong> af lektion<strong>en</strong>.G<strong>en</strong>nemførelse er din beskrivelse for organisering<strong>en</strong> af:Det faglige indhold i lektion<strong>en</strong>o IndholdstemaerHvordan det skal foregåo Oplæg fra undervisero Gruppearbejde/opgaveo Praktiske opgavero Individuelle opgavero Videoo Kun fantasi<strong>en</strong> sætter grænserHvor det skal foregå.o Ud<strong>en</strong>foro Ind<strong>en</strong>foro Kombination12


Eksempel: Lektionsplan<strong>en</strong>s udformning for g<strong>en</strong>nemgang<strong>en</strong>:TidHovedpunkter/IndholdstemaerIndhold3 min. Præs<strong>en</strong>tation Lidt om migHvad (emnet og målet)Hvorfor (motivation)Hvordan (undervisningsform)G<strong>en</strong>nemgang:8 min. Indholdstema 1 Hvad skal du fortælle, hvad skaleleverne kunne svare på osv.6 min. Indholdstema 2 Hvad skal du fortælle, hvad skaleleverne kunne svare på osv.A/VTavleFlipoverPowerPointBordplanspilEvaluering:Evaluering handler både om at bedømme og kontrollere og om at udvikle.Der findes 3 overordnede måder at evaluere på *:Mundtlig evalueringSkriftlig evalueringPraktisk evaluering* Bemærk at evalueringsmetoderne kan være samm<strong>en</strong>fald<strong>en</strong>de.Set i forhold <strong>til</strong> <strong>lektionsplan</strong><strong>en</strong>, så tj<strong>en</strong>er evaluering<strong>en</strong> som din forsikring for, ateleverne har lært det de skal, for at kompet<strong>en</strong>cemålet er opfyldt.Mange tror, at evaluering er noget der altid foregår sidst i lektion<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> deter misforstået.Evaluering kan med fordel foregå løb<strong>en</strong>de under lektion<strong>en</strong>. Det har d<strong>en</strong> fordelat man kan samle op på misforståelse undervejs i lektion<strong>en</strong>, frem for ved fx<strong>en</strong> skriftlig prøve i slutning<strong>en</strong> af lektion<strong>en</strong>, der viser, at kun 20 % af elevernehar lært det de skal.Husk at skriftlige prøver nok er d<strong>en</strong> mest almindelige/k<strong>en</strong>dte form for evalueringvi k<strong>en</strong>der. Dog er det ikke d<strong>en</strong> mest spænd<strong>en</strong>de måde for elev<strong>en</strong> at fåkontrolleret sin vid<strong>en</strong> på. Derfor er der <strong>god</strong>t at supplere evt. skriftlige prøvermed andre evalueringsmetoder som fx mundtlige spørgsmål, gruppe opgaver,praktiske opgaver.Jo mere elevaktiver<strong>en</strong>de evaluering man g<strong>en</strong>nemfører, på jo større læringsmæssigeffekt har lektion<strong>en</strong> på elev<strong>en</strong>, jo større sandsynlighed er der for at nåkompet<strong>en</strong>cemålet.Evaluering<strong>en</strong> giver rigtig <strong>god</strong>e muligheder for at bruge sin kreativitet.13


Det handler ikke bare om at være kreativ– det skal også have et formål!At være kreativ handler ikke bare om at klippe og klistre, bruge pap og farver.Kreativitet handler om at tænke utraditionelt, og derved gøre undervisning<strong>en</strong>spænd<strong>en</strong>de, samtidig med <strong>en</strong> øget læringseffekt.Undervisning<strong>en</strong> bliver spænd<strong>en</strong>de hvis d<strong>en</strong> indeholder så mange elevaktiver<strong>en</strong>deelem<strong>en</strong>ter som overhovedet muligt. Dvs. underviser<strong>en</strong> skal så vidt muligtfjerne fokus fra sig selv i undervisning<strong>en</strong>, og i stedet være facilitator.Facilitator vil sige, at man skaber nogle faste rammer i undervisning<strong>en</strong> inde forhvilke eleverne i fællesskab kan opnå ny vid<strong>en</strong>, under vejledning fra underviser<strong>en</strong>.Man skal dog som underviser holde sig for øje, at man stadigvæk har ansvaretfor at opfylde det ops<strong>til</strong>lede kompet<strong>en</strong>cemål samt inddrage alle indholdstemaeri undervisning<strong>en</strong>. Vægtning<strong>en</strong> af indholdstemaerne bestemmer man selv,m<strong>en</strong> husk at nogle temaer er mere væs<strong>en</strong>tlige <strong>en</strong>d andre i forhold <strong>til</strong> lektion<strong>en</strong>semne.Og hvordan gør man så det?Mulighederne er mange, og kun fantasi<strong>en</strong> sætter grænser.Man kan sagt<strong>en</strong>s give eleverne ny vid<strong>en</strong> i forbindelse med elevaktiver<strong>en</strong>deundervisning. Det kræver bare, at man planlægger sin evaluering på <strong>en</strong> sådanmåde, så man forsikrer sig, at eleverne også har lært det de skal.Som underviser kan man med fordel gøre sig følg<strong>en</strong>de tanker i forbindelsemed forberedels<strong>en</strong> af evaluering<strong>en</strong>.Hvad er kompet<strong>en</strong>cemålet for lektion<strong>en</strong>? (Planlægning)Hvad er elevforudsætningerne? (Planlægning)Hvad kan jeg gøre for at fjerne fokus fra mig, og lave elevaktiver<strong>en</strong>delæring. (Planlægning)Hvad skal eleverne kunne/vide når undervisning<strong>en</strong> er slut? (plan forg<strong>en</strong>nemførelse)Hvordan kan jeg undersøge om eleverne kan/ved det de skal (plan forevaluering)14


Samm<strong>en</strong>fatning:Planlægning G<strong>en</strong>nemgang EvalueringValg af lektionLektionsplan Præs<strong>en</strong>tation Kompet<strong>en</strong>cemålet Indholdstemaer Tid Sted Materiel(Bes<strong>til</strong>lingsliste) HjælpemidlerDidaktiske overvejelserG<strong>en</strong>nemførelse af lektion<strong>en</strong>Didaktiske overvejelserEvaluering: Hvad, Hvordan,Hvornår?Justering og udvikling afundervisning, personligfremtræd<strong>en</strong>.Er målet nået?Fordele/Ulemper Fordele/Ulemper Fordele/Ulemper15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!