Her følger en oversigt over, hvad I så som de største udfordringer i ...

files.conferencemanager.dk

Her følger en oversigt over, hvad I så som de største udfordringer i ...

Her følger en oversigt over, hvad I så som de største udfordringer i samarbejdetmellem kommuner og frivillige:• At finde ud af helt præcist hvad de frivillige kan tilbyde• At der ikke udelukkende bliver frivillige over 60 år• At give slip på opgaver og samtidig klæde frivillige på• Frivillighedscentret er i modvind blandt mange af de frivillige foreninger• Frigive kompetencen til at udvikle projekter/tiltag med frivillige• At afdække forventninger• At afklare rollefordeling• At stole på de frivilliges opgaveløsning• Økonomi• Forventningsgap mellem kommunens ønsker og behov og den frivilliges ønsker,forudsætninger og kompetence• Manglende reel indsigt i hvadde kommunen kan/vil og hvad foreningerne/borgerneønsker og kan levere – det vil sige manglende formulering af mål og vision og plan formedborgerskab i kommunen• Forudsigelighed• Forpligtende samarbejde• Information• Urealistiske forventninger til hinanden• Skiftende ledelse i frivillige organisationer – manglende kontinuitet og forudsigelighed• Skiftende politiske/økonomiske prioriteringer i kommunen – manglende kontinuitet ogforudsigelighed• Krav til transparens (kommunen) – behov for selvstændighed (frivillige)• Vi er nået så langt med vores samarbejde med frivillige foreninger og organisationer, atdet virkelig virker. Flere og flere borgere får et frivilligt tilbud. MEN: vi vil gerne hjælpeforeningerne med at rekruttere frivillige – for de kan jo ikke følge med efterspørgslen.Kan vi på en god måde rekruttere frivillige blandt det afgående personale (fxefterløn/pension)? Hvordan?• Rekruttering af frivillige – hvordan kan kommunerne hjælpe med rekruttering affrivillige uden at blive for styrende• Politisk/embedsværkets inddragelse af borgerne/frivillige i behovsanalyser aflokalsamfundet med henblik på at udvikle konkrete aktiviteter• At engagere og fastholde frivillige• At gøre frivilligtilbuddet attraktivt og relevant, både for kommune, frivillige ogmedborgere• Divergerende opfattelser af værdi og værdiskabelse imellem ”frivillige” (udbydere) ogorganiseringen af samme; værdierne er svære at regnskabsføre (Ikke alle frivillige”arbejdcer” hvormed det også bliver svært at stille dem opgaver)• Den største udfordring er at komme fra ord til handling, så vi får konkretiseret ogrealiseret samarbejder der i højere grad understøtter de udfordringer der er og kommerpå det sociale område, sundhedsomdet, ældreområdet mm.• At få civilsamfundet til at få interesse for at samarbejde omkring de mest udsatteborgere – rekruttering af frivillige til området• Manglende indblik/indsigt i roller/forventninger• Manglende kendskab til hinanden og overblik over frivillige aktiviteter i kommunerne• Kendskab til hinanden (fordomme)• Kommunernes behov for kontrol• Manglende blik for potentialet lokalt• Prioriteringer af eksperimenter og forsøg• Inddragelse af civilsamfundet og samarbejde som grundlæggende tankegang• Skabe forståelse og legitimitet for det frivillige – både blandt frivillige og ansatte• Hvordan får vi gjort kommuner opmærksomme på frivilliges store og forskelligeressourcer, så de kan sættes i spil og anerkendes


• Jeg ser det som den største udfordring, hvordan samarbejdet mellem frivillige ogkommunerne skal fortsætte, når først en aktivitet er etableret. Hvem har ansvaret forde frivillige – hvem etablerer netværk? Hvem følger og får de frivillige i samspil medkommunerne?• Hvordan sætter vi frivillighed på dagsordenen i hele (på tværs af forvaltninger)kommunen? Hvordan når vi fra første sal og ned i stuen (og omvendt)?• Hvordan får vi inviteret de frivillige ind? Fordommende frivillige tagerarbejdspladser• At nedbryde grænserne/barriererne hos den kommunale medarbejder!• At finde fælles fodslag internt i kommunen og andre, der interesserer sig for området,er det sværeste p.t.• At komme fra tale til handling. Interessekonflikten imellem faglighed og frivillighed• De ansatte tør ikke give slip på noget / lukke de frivillige ind• Hvordan sikrer jeg medarbejdernes accept for og af de frivilliges indsats?• Træghed, mistillid fra kommunalt ansatte i forhold til samarbejde med frivillige• Betænkelighed ved, om der kan rekrutteres et tilstrækkeligt antal frivillige• At få lavet retningslinjer for samarbejdet, så kommunale institutioner får mod på atkomme i gang.• At gøre medarbejdere og ledere klar til – få lyst til – at huske at etablere samarbejde edde frivillige – og vedligeholde og udvikle det.• At få kommunale medarbejdere til at anerkende det frivillige arbejde og samarbejdeuden at set det som en trussel. Vi har frivillige i hobetal, som gerne vil bruges!• Den største udfordring i min kommune er at få al velviljen og de fine ord ført ud ipraksis. Pga. pengemangel og besparelser vil man gerne tænke ”de frivillige” ind iinstitutionerne, men man er ikke villig til at bruge de penge, det koster, på det. Det ersom om, at kommunen vil se resultater på deres investeringer lige nu og her. Mendenne proces er lang, og det hele sker ikke i 2011 eller på ét år. Det tager tid og krævertålmodighed og penge.• At skabe en god dialog og have økonomi til at understøtte gode ideer.• Samarbejdet mellem de fagligt uddannede ansatte og frivilligemedarbejdere/organisationer. Besparelser, hvor politikerne italesætter, at flereopgaver kan løses af frivillige (kerneydelser).• Hvordan gøres det frivillige arbejde i videst muligt omfang økonomisk uafhængigt afden kommunale økonomi?• De frivillige foreningers accept af det offentliges 0-vækst-regime som et vilkår forudvikling og samarbejde. I det politiske engagement er det jo helt legitimt at kæmpefor skævvridning af ressourcefordeling til fordel for egen forening/institution. Detteperspektiv er ikke produktivt for konkret samarbejde og handling.• Modstand fra fagforeninger og tillidsrepræsentanter• Hvordan undgår kommunen at – styre for meget? – sætte dagsorden? – bevarerespekten for det frivillige arbejdes rammer og betingelser?• At vi ikke bliver ”paragrafryttere” og styrer for meget!• Hvordan får vi skabt de rammer, der kan få de frivillige og professionelle til at arbejdesammen inden for områder som: - handicap – psykiatri – børn- og unge?


• Vi mangler samarbejde og overblik. Hvordan undgår vi at gå hinanden i bedene?Hvordan supplerer vi bedst hinanden? Hvordan frisætter vi de frivillige? Hvordanfrisætter vi kommunen?• 1. Hvordan sikres viljen til politisk handling: ”Der er intet, der slår handling”. 2.Hvordan sikres de frivillige retsstatsligt (forsikring m.v.)? 3. Lav en værdidebat.• Holdninger i bureaukratiet: Politik – fagbevægelse beskytter sine arbejdspladser• Manglende anerkendelse (ligegyldighed)• Kommunalt kontrolbehov• Kommunens regler, kasser og rammer, der er skabt i den bedste mening for at sikreborgerne, og at skatteydernes penge bruges fornuftigt → regler, kasser og rammer,som ikke altid passer de frivillige.• Det er en stor udfordring for kommunerne – både internt ift. sine egne institutioner –og eksternt ift. bl.a. frivillige organisationer at turde have tillid til kvaliteten af ydelser,kommunen ikke kan have fuldkommen kontrol med. Denne frygt for kontroltabhæmmer samarbejdet og er derudover dyrt pga. diverse dokumentations- ogkontrolsystemer.• Balancen mellem kommunernes ”behov” for styring og kontrol og de frivilliges behovfor fri rammer og fleksibilitet.• Gensidig mistro/skepsis mellem visse kommunalt ansatte og visse potentielle frivillige(vil de frivillige tage de sjove ting fra os? / vil kommunen have os til at gøre de sureydelser, som vi ellers betaler skat for)?• Hvordan opnås gensidig tillid mellem den frivillige og den offentlige sektor udenomfattende kontrol i form af dokumentation og evaluering?• Samarbejdet med de frivillige er en ”kan”-opgave, som skal laves ved siden af alt detandet.• Hvordan skal jeg kunne være professionel i samarbejdet med amatørerne?• Kommunen misbruger vores indsats til at lukke huller i budgettet.

More magazines by this user
Similar magazines