Storbritannien sker udvælgelsen bl.a. efter familiebånd eller medicinske kriterier.Disse forskellige udvælgelseskriterier kan føre til en skævvridning, hvor noglelande modtager de mere ressourcestærke kvoteflygtninge, mens andre lande -bl.a. Danmark - modtager de mindre ressourcestærke flygtninge, der har ringeforudsætninger for at blive velintegrerede, ikke mindst på arbejdsmarkedet.Tænketanken foreslår derfor, at Danmark opfordrer UNHCR til fremover at sikreen bedre international koordinering af udvælgelsen af kvoteflygtninge, evt. iform af fælles udvælgelseskriterier. Hvis international koordinering ikke er mulig,foreslås det, at Danmark ved udvælgelsen af kvoteflygtninge lader bådeflygtningens muligheder for at klare sig i det danske samfund og flygtningens behovfor beskyttelse indgå i overvejelserne.Bedre mulighed for indvandring af højtkvalificeret arbejdskraftCanada styrer bl.a. den økonomiske indvandring gennem et særligt pointsystem,hvor der bliver givet point efter alder, uddannelse, sprogfærdigheder, erhvervserfaringmv. Det giver også point at have en forud aftalt arbejdsaftale i Canada.En økonomisk indvandrer skal i 2003 have mindst 75 ud af 100 mulige point for atfå adgang til landet. Denne ’beståelsesgrænse’ bliver justeret fra tid til andenalt efter, hvor mange indvandrere Canada ønsker. Man kan også indvandre til Canadasom selvstændig erhvervsdrivende, investor eller igangsætter. Dette forudsætter,at man opfylder bestemte krav til egenkapital og erhvervserfaring, og atman er med til at skabe nye arbejdspladser.Udlændinge, der ikke kommer fra Norden eller EU/EØS-landene, kan - som hovedregel- kun komme til Danmark for at arbejde eller etablere sig som selvstændigeerhvervsdrivende, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssigehensyn taler for det. I Danmark styres den økonomiske indvandringsåledes af, om det vurderes, at der er mangel på den type af arbejdskrafteller den type af selvstændige erhvervsdrivende, som ønsker at slå sig ned iDanmark. Desuden kan udlændinge ikke komme hertil for at arbejde, før de harfået et job i Danmark.119
Tænketanken foreslår, at højtkvalificerede økonomiske indvandrere, der har opnåetet vist antal point i et pointsystem som det canadiske, kan få opholdstilladelsei en periode for at søge arbejde i Danmark.Målrettet faglig træning til unge ved repatrieringDanmark samt flere af de udvalgte lande giver økonomisk støtte til udlændinge,der har fået opholdstilladelse i de pågældende lande, men frivilligt vælger atrejse tilbage til hjemlandet.I Tyskland får unge udlændinge desuden tilbudt faglig træning ved frivillig hjemrejse.Den faglige træning kan finde sted både i Tyskland og i udlandet.Det foreslås, at Danmark tilbyder faglig træning – målrettet mod beskæftigelse –til udlændinge, der ønsker at rejse tilbage til hjemlandet. Denne faglige træningvil medvirke til, at udlændinge, som vælger at rejse tilbage til hjemlandet, hurtigerekommer i arbejde i det pågældende land. Faglig træning kan dermed motivereflere udlændinge til at begynde et aktivt liv i hjemlandet.Hurtigere permanent opholdstilladelse for velintegreredeDanmark er det af rapportens lande, hvor udlændinge må vente længst, inden dekan få permanent opholdstilladelse. I Danmark kan flygtninge og indvandrereførst få permanent opholdstilladelse, når de bl.a. har opholdt sig lovligt i Danmarki mindst syv år.Velintegrerede udlændinge kan dog få permanent opholdstilladelse i Danmarkefter fem år i stedet for de sædvanlige syv år. Det er en betingelse for at fåpermanent opholdstilladelse efter fem år, at udlændingen har haft fast arbejde ide seneste tre år, at udlændingen ikke har modtaget hjælp efter integrationsloveneller lov om aktiv socialpolitik i de sidste tre år, og at udlændingen har opnåeten væsentlig tilknytning til det danske samfund.Velintegrerede udlændinge bør imidlertid kunne få permanent opholdstilladelsehurtigere end i dag - fx efter tre år, hvor introduktionsperioden er afsluttet - såudlændinge har et større incitament til gøre en aktiv indsats for at blive integre-120 KAPITEL 5. ANBEFALINGER
- Page 2 and 3:
Udlændinge- og integrationspolitik
- Page 4 and 5:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 9 and 10:
grundsrapportens kapitler om den da
- Page 11 and 12:
Et tilsvarende mønster ses omkring
- Page 13 and 14:
Forskelle og ligheder i integration
- Page 15 and 16:
I alle lande bortset fra Tyskland h
- Page 17 and 18:
Landenes sociale ydelserDe sociale
- Page 19 and 20:
lønmodtager med de sociale ydelser
- Page 21 and 22:
Canada er tættest på med en forsk
- Page 23 and 24:
• at knytte integrationsindsatsen
- Page 25:
Hurtigere permanent opholdstilladel
- Page 28 and 29:
I kapitel 5 vurderer Tænketanken m
- Page 30 and 31:
har ikke disse befolkningsregistre,
- Page 32 and 33:
da der - gennem OECD’s sammenlign
- Page 34 and 35:
Figuren viser, at Tyskland i 1998-2
- Page 36 and 37:
Udlændinges befolkningsandel er st
- Page 38 and 39:
specielt for Holland og Sverige. De
- Page 40:
• Ikke-vestlige lande, der omfatt
- Page 43 and 44:
eskyttelse også betyder, at der ik
- Page 45 and 46:
Tyskland giver som det eneste af ra
- Page 47 and 48:
for opnåelse af permanent opholdst
- Page 49 and 50:
hvad der svarer til 6.936 euro (51.
- Page 51 and 52:
selvstændig erhvervsvirksomhed. EU
- Page 53 and 54:
sonarbejdere og for lavt uddannede
- Page 55 and 56:
indvandrere får først en midlerti
- Page 57 and 58:
statsborgerskab. Kravet til opholds
- Page 59 and 60:
selsdom på eksempelvis seks år i
- Page 61 and 62:
I Sverige kan den dagsydelse, som u
- Page 63:
I Tyskland gives der ud over repatr
- Page 66 and 67:
Tabel 3.1: Asylansøgeres mulighed
- Page 68 and 69:
at søge arbejde eller for at blive
- Page 70 and 71:
gerne er, at jobbet ikke kan bestri
- Page 72 and 73:
ISAP-programmerne), hvor nyankomne
- Page 74 and 75: Tabel 3.2: Sprogundervisning for vo
- Page 76 and 77: Prøver i sprogundervisning af voks
- Page 78 and 79: Tabel 3.3: Sprogstimulering til bø
- Page 80 and 81: I Tyskland og Sverige er modersmål
- Page 82 and 83: Danmark kan kommunen skære i intro
- Page 84 and 85: 3.8 Geografisk fordelingDet bliver
- Page 86 and 87: Alle EU’s medlemslande, og dermed
- Page 88 and 89: Faktaboks 3.1: Beregning af nettod
- Page 90 and 91: kraft. Fælles for rapportens lande
- Page 92 and 93: Ud over at optjeningskravene er for
- Page 94 and 95: Tabel 3.7: Dagpenge korrigeret for
- Page 96 and 97: ke-EU-borgere, der har boet mindre
- Page 98 and 99: Danmark. Dette skyldes dels, at den
- Page 100 and 101: Ydelser til børnefamilierI alle ra
- Page 103 and 104: 4. Sammenligning af udlændingesint
- Page 105 and 106: problemer ved at anvende data fra E
- Page 107 and 108: skellen i beskæftigelsesfrekvensen
- Page 109 and 110: Tabel 4.4: Beskæftigelsesfrekvens
- Page 111 and 112: I tabel 4.5 vises beskæftigelsesfr
- Page 113 and 114: Tabel 4.7 illustrerer arbejdsmarked
- Page 115 and 116: Appendiks: Uddannelse og bosætning
- Page 118 and 119: 5. AnbefalingerI rapportens kapitel
- Page 120 and 121: sats. Dette hovedspor i integration
- Page 122 and 123: I Storbritannien og Sverige har myn
- Page 126 and 127: et i det danske samfund. Endvidere