Udlændinge - Social

lønmodtager med de sociale ydelser, vedkommende ville få som ledig. Det skalbemærkes, at alle beregninger i dette afsnit kun er foretaget for enlige personeruden børn. Ydelserne korrigeret for købekraft og nettodækningsgraderne kan væreanderledes for andre familietyper.OECD’s beregninger af dagpengenes nettodækningsgrader for en forsikret gennemsnitslønmodtagerviser, at de udvalgte lande ligger på tre forskellige niveauer:• I Italien og Storbritannien vil en ledig lønmodtager i gennemsnit modtageunder halvdelen (42 og 46 pct.) af den hidtidige indkomst.• I Danmark, Tyskland og Canada ligger dækningsgraden omkring 60 pct., ogydelserne bliver maksimalt udbetalt i henholdsvis fire år, knap tre år samt45 uger.• I Holland og Sverige er dækningsgraden henholdsvis 82 og 71 pct. Med maksimalanciennitet kan den hollandske ledige få dagpenge i op til fem år. ISverige er den øvre grænse for grundforsikrede 300 dage.Bemærk, at der er tale om dækningsgrader for en gennemsnitslønmodtager. I defleste af landene afhænger dagpengenes størrelse af den lediges tidligere lønindkomst.Her skiller Danmark sig ud ved på den ene side at have en høj maksimaldækningsgrad (på 90 pct.), men samtidig en lav maksimal dagpengesats (på 419euro (3.115 kr.) om ugen i 2003). Det betyder, at forsikrede lavtlønnede i Danmarkfår en meget høj kompensation, mens nettodækningsgraden falder betydeligti takt med stigende indtægter. I et system som det danske vil de gennemsnitligenettodækningsgrader således overdrive det økonomiske incitament til at arbejdefor grupper, hvis løn ligger under gennemsnittet - som det netop er tilfældetfor de udlændinge, der har relativt svage kvalifikationer.For kontanthjælpsmodtagere er den relative gennemsnitlige indtægtsforskelselvsagt større end for forsikrede ledige. Med en nettodækningsgrad på 60 pct.inkl. boligstøtte ligger Holland og Danmark højest blandt landene. Herefter følgerSverige, Storbritannien og Tyskland, der ligger lige over eller under 50 pct. I14 KONKLUSIONER