Samlevende med demente - Socialstyrelsen

demens gælder det, at deres udførelse af normale dagligdagsaktiviteter er påvirket. Ved moderat demenser de demensramte afhængige af andres hjælp, og ved svær demens har de behov for konstantovervågning og pleje. Behandlingsmulighederne af demenssygdomme er stadig i en tidlig fase, hvor detikke er muligt at helbrede, men derimod til en vis grad mulighed for at forsinke nogle af demenstypernesprogression. Demenstilstanden kan imidlertid forværres af andre både fysiske og psykiske sygdomme,men behandles disse, kan demenssygdommens udvikling begrænses.Omsorg for den demensramteDemensramtes behov for omsorg er stigende med sygdommenes progression. Samtidig kansygdommenes progression reduceres af en god støtte og omsorg (3). Derfor er omsorgen et væsentligtelement i bestræbelserne på at sikre, at den demensramte fastholder bedst mulig livskvalitet. Man vedogså, at demensramte, som er samlevende, forbliver i eget hjem længere end demensramte, som bor alene(3). De samlevende pårørende er derfor nøglepersoner i denne sammenhæng.Uformel omsorg for den demensramteDen uformelle omsorg 4 for demensramte er ikke velundersøgt. Men de demensramte er svage ældre, ogderfor er der grundlag for at antage, at den uformelle omsorg for demensramte kan sammenlignes meduformel omsorg for andre svage ældre. Alle undersøgelser viser, at omsorgen fortrinsvis ydes af kvinder,og at omsorgsyderne synes at være inddelt i et hierarki med ægtefæller øverst, derefter døtre og nederstsvigerdøtre. Mandlige omsorgsydere er ofte gift med den svage ældre, og hvis de er mere perifertbeslægtede med den svage ældre, påtager de sig fortrinsvis opgaver, som falder inden for den traditionellemanderolle (5).Formel omsorg for den demensramteErfaringen viser, at demensramte bor i eget hjem eller i plejehjemslignende bolig i hovedparten afdemensforløbet. Derfor er det fortrinsvis repræsentanter fra det primærkommunale sundhedssystem, somvaretager den formelle del af omsorgen. Det juridiske grundlag for at tildele omsorgsydelser i detprimærkommunale system findes i lov om social service (6). I praksis foretages udmålingen af denformelle omsorg i ca. 80 % af kommunerne ved hjælp af ”Fælles sprog” (7). Dette redskab er konstruerettil at tage udgangspunkt i den person, som har en funktionsnedsættelse, fysisk, psykisk og/eller socialt,samt til at støtte visitatoren i at vurdere, i hvilket omfang en eventuel samlever kan påtage sig atkompensere for funktionsnedsættelserne (8). Da den nuværende praksis er, at hjælpen og støtten tildemensramte familier først justeres, når der opleves uopsættelige behov (3) må konsekvensen være, at”Fælles Sprog” ikke giver sikkerhed for, at der foretages en tilstrækkelig præcis vurdering af detdemensramte ægtepars helhedssituation.De samlevende omsorgsyderes situationOmsorgsydere kan både opleve samlivet med den demente som belastende eller som tilfredsstillende.Tilfredsstillelsen kan i sig selv modvirke oplevelsen af belastning (9). Belastningen af omsorgs-yderen4 Uformel omsorg er defineret ved, at omsorgsyderen ikke modtager nogen modydelse, som fx penge. Formelomsorg er i modsætning til den uformelle omsorg defineret ved, at omsorgsyderen modtager betaling for ydelsen. IDanmark kommer demensramtes formelle omsorgsydere fortrinsvis fra det offentlige sundhedssystem i kommunerog amter.Side