13.07.2015 Views

Festskrift om kiropraktik i dagens sundhedsvæsen - Dansk ...

Festskrift om kiropraktik i dagens sundhedsvæsen - Dansk ...

Festskrift om kiropraktik i dagens sundhedsvæsen - Dansk ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Tidsskrift for medlemmer Festskrift fra af Dansk Kiropraktor Forening20 år med autorisationHvad er opnået, og hvad kankiropraktorer byde ind med i dag?TVÆRFAGLIGHED I PRAKSISSamarbejde er nemmere og bedreSpecialuddannelseHospitalskiropraktor startet i pilotprojekt2011


Bestyrelsens leder · 2011AUTORISATIONen klog beslutning- nu kalder fremtidens udfordringer30. maj 1991 besluttede et enigt Folketing at autorisere kiropraktorerne.Til trods for, at det dengang formentligt regnedes for en mindre betydningsfuld beslutning for de fleste folketingspolitikere,var det intet mindre end en skelsættende begivenhed for kiropraktorprofessionen i Danmark. Enbegivenhed med konsekvenser, som vi har valgt at fokusere på i dette særnummer af KIROPRAKTOREN.Selvom der nok i manges øjne var tale om en kontroversiel beslutning, har tiden vist, at det var en klog beslutning.En beslutning, som blev startskuddet til en udvikling, der ikke bare har været til gavn for danske kiropraktorer,men først og fremmest for det danske samfund - ja sågar internationalt.I den sammenhæng er det naturligt at se fremad, og tiden synes moden til at træffe beslutninger med henblik påyderligere at udnytte kiropraktorernes kompetencer.En enkelt faggruppe kan naturligvis ikke alene løfte denneopgave – der er brug for alle gode kræfter. Der er brug for denpraktiserende læge som den samlende figur, ortopædkirurgentil de patienter, som ikke kan undgå operation. Ligesom derer brug for reumatologens og fysioterapeutens særlige kompetencer.Men der er også brug for en figur i sundhedsvæsenet,som er dedikeret og specialuddannet til udredning, diagnostik,ikke-kirurgisk varetagelse, forskning og udvikling i relation til deikke-inflammatoriske bevægeapparatlidelser.Autorisationen var både en del af – og en katalysator for - en heftig udviklingsproces i de tidlige 90’ere. Processeninkluderede etablering af et kiropraktisk forskningsmiljø, omkring Nordisk Institut for Kiropraktik ogKlinisk Biomekanik (NIKKB), og endansk kiropraktoruddannelse på SyddanskUniversitet (SDU). Som flere afKIROPRAKTORENs artikler viser, erresultatet i dag 20 år efter, et resultatorienteret,tværfagligt stærkt forskningsmiljøomkring bevægeapparatet, samten unik, efterspurgt kandidatuddannelsetil kiropraktor af høj internationalkvalitet.Sundhedsvæsenet står overfor betydeligeudfordringer. Demografiskeændringer med et større antal ældreborgere. Flere kroniske syge. Stigendefedmeproblemer. Tilsammen en giftig cocktail af faktorer med indflydelse på antallet af personer, som vil bliveramt af smerter og funktionsbegrænsning i bevægeapparatet. Læg så hertil manglen på speciallæger og en generelbegrænset forskningsindsats indenfor smertetilstande i bevægeapparatet.En enkelt faggruppe kan naturligvis ikke alene løfte denne opgave – der er brug for alle gode kræfter. Der er brugfor den praktiserende læge som den samlende figur, ortopædkirurgen til de patienter, som ikke kan undgå operation.Ligesom der er brug for reumatologens og fysioterapeutens særlige kompetencer.Men der er også brug for en figur i sundhedsvæsenet, som er dedikeret og specialuddannet til udredning, diagnostik,ikke-kirurgisk varetagelse, forskning og udvikling i relation til de ikke-inflammatoriske bevægeapparatlidelser.Når alt kommer til alt, har dette været sigtekornet for den udvikling, som professionen har undergået de seneste20 år, og som giver godt indhold og god værdi til beslutningen om autorisation og etablering af en kandidatuddannelsei klinisk biomekanik.2 festskrift 2011


2011Tidsskrift for medlemmer Festskrift fra af Dansk Kiropraktor ForeningIndhold02 Leder: Autorisation en klog beslutning- nu kalder fremtidens udfordringer04 20 år med autorisation2011 markerer 20-året for vedtagelsen af Lov om kiropraktorer, bedre kendt som”autorisationsloven”. Meget er sket siden da.05 Nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplaceringKIROPRAKTOREN har spurgt en række nøglepersoner om kiropraktorernes rolle ogindplacering i sundhedsvæsenet i lyset af, at professionen blev omfattet af autorisationslovgivningenfor 20 år siden.07 EN KIROPRAKTORKLINIK I DANMARK 2011: PATIENTFOKUS, DIAGNOGSTIKOG TVÆRFAGLIGHEDKIROPRAKTOREN har besøgt en typisk dansk kiropraktorklinik, som alligevel ikke er såtypisk endda. Klinikken bor nemlig i et stort sundhedshus og har flere ansatte endgennemsnittet.10 Nemmere og bedre samarbejdeKiropraktorerne har en blivende plads i det offentlige sundhedssystem, mener PLOformandHenrik Dibbern, og det skyldes især, at de er underkastet de samme krav tildokumentation som lægerne.12 Stor respekt for kiropraktorområdetFormanden for Danske Regioner ønsker øget involvering af kiropraktorer i et sammenhængendesundhedsvæsen, så ressourcerne kan udnyttes fuldt ud.14 Specialkiropraktoren på vejI en årrække har Dansk Kiropraktor Forening og ildsjæle på Rygcenter Syddanmark, SygehusLillebælt, arbejdet på at udvikle en videreuddannelse, der kan optimere nyttenaf kiropraktorerne på hospitaler.17 NIKKB-NYTNIKKB og kiropraktik i Danmark - begge flot placeret på det forskningsmæssigeverdenskort.22 kiropraktoruddannelsen oprusterKlinisk Biomekanik har været igennem en krævende omlægning, men uddannelsenoplever øget søgning og ser frem til nye satsninger.24 Fra kiropraktisk forskning til sundhedsvidenskabelig forskningDet går godt for de kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer i Danmark i disse år. Miljøernehar gennemgået en rivende udvikling de sidste 20 år og opnået en internationalt førendeakademisk position.26 KIROPRAKTORENS KARRIEREPALETFør i tiden var kiropraktorkarriere synonymt med kiropraktorklinik. De fleste kiropraktorerer fortsat beskæftiget i private klinikker, men stadigt flere finder andre veje.051014222620 ÅR MED AUTORISATIONHvad er opnået, og hvad kankiropraktorer byde ind med i dag?TVÆRFAGLIGHED I PRAKSISSamarbejde er nemmere og bedreSPECIALUDDANNELSEHospitalskiropraktor startet i pilotprojektFestskrift fraDansk Kiropraktor ForeningISSN 1395-8496Forsidefoto:Uffe Johansen,Mikkel&Thomas m.fl.Dansk Kiropraktor ForeningVendersgade 6, 2.tv.1363 København KTelefon 3393 0400dkf@danskkiropraktorforening.dkwww.danskkiropraktorforening.dkTilrettelæggelse og produktionTuen-media asArtikelforslag modtages gerne.Kontakt redaktionen.RedaktionsgruppeRedaktør (ansvarshavende):Peter Kryger-BaggesenRedaktionen:Jakob BjerreTanja Skov CarlsenKarina Solfestskrift 2011 03


TEMA: 20 år med autorisationmed autorisation2011 markerer 20-året for vedtagelsen af Lov om kiropraktorer, bedre kendt som ”autorisationsloven”,som gav kiropraktorer mulighed for at blive autoriseret af Sundhedsstyrelsen. Meget er sketsiden da. I dette særnummer af KIROPRAKTOREN fejres jubilæet ved at synliggøre, hvorprofessionen befinder sig 20 år efter, og hvad der er opnået.Med vedtagelsen af den såkaldte autorisationslov i 1991,trådte kiropraktorerne for alvor ud af kvaksalverilovensskygge og ind som en respekteret og anerkendt behandlergruppei det etablerede sundhedssystem. Vedtagelsenaf loven var kulminationen på flere års tilløb til at bliveen anerkendt figur i sundhedsvæsenet og markerede denprofessionsudvikling, som havde været i gang i mere endet årti. Første spadestik blev taget i 1978 med den førstesygesikringsoverenskomst for kiropraktorområdet. I1987 blev Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskningog Postgraduatuddannelse etableret, og i 1990 fulgtestiftelsen af Nordisk Institut for Kiropraktik og KliniskBiomekanik (NIKKB) og dermed etableringen af detførste egentlige nordiske forskningsmiljø. Endelig i 1994kom den fællesnordiske universitetsbaserede kiropraktoruddannelsepå Syddansk Universitet, der med titlen cand.manu fører til autorisation som kiropraktor. Meget er sketsiden 1991, og som det fremgår af dette særnummer, udgørde autoriserede kiropraktorer anno 2011 en integreretdel af det danske sundhedsvæsen – en udvikling, der vilblive gradvist forstærket de kommende år.KSFind autorisationsloven og bekendtgørelsen:www.danskkiropraktorforening.dk/lovgivningAutorisation: Hvem-hvad-hvorLoven blev vedtaget den 30. maj 1991.En autorisation er bevis for sundhedsfagliguddannelse, som giver både ansvar, visserettigheder og pligter i udførelsen af fagligvirksomhed.Autorisationslovens formål er at styrke patientsikkerhedenog fremme kvaliteten afsundhedsvæsenets ydelser gennem autorisationaf nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner,hvor andres virksomhed pådet pågældende virksomhedsområde kanvære forbundet med særlig fare for patienter.Med autorisationen følger også en titelbeskyttelse.Sundhedsstyrelsen kan fratage enautoriseret sundhedsperson autorisationenog dermed dennes titel, såfremt udøveren måantages at være til fare for andre mennesker.I følge bekendtgørelsen om kiropraktorvirksomhed,der regulerer kiropraktorernesvirksomhedsområde, omfatter kiropraktorvirksomhed’diagnostik, forebyggelse ogkiropraktisk behandling af biomekaniskefunktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken ogekstremiteter’. Samme bekendtgørelse præciserer,at der ved kiropraktisk behandling forståsmanuel behandling af kroppens led, ogat kiropraktoren i forbindelse med den kiropraktiskebehandling kan anvende bløddelsbehandlingog anden relevant supplerendebehandling.En gennemført dansk kandidatuddannelse iKlinisk Biomekanik giver ret til autorisationsom kiropraktor. Efter gennemført turnustjenestekan man modtage tilladelse til selvstændigtvirke som kiropraktor.Personer med en udenlandsk kiropraktoruddannelseskal søge Sundhedsstyrelsen omdansk autorisation og ret til selvstændigt virkesom kiropraktor for at kunne arbejde i Danmarkog på Færøerne.Kilde: www.Sundhedsstyrelsen.dk4 0festskrift 2011


TEMA: 20 år med autorisationKiropraktoren har spurgt en række nøglepersoner om kiropraktorernesrolle og indplacering i sundhedsvæseneti lyset af, at professionen blev omfattet af autorisationslovgivningenfor 20 år siden. Her er deres svar:Løser mit problem på kort tidPatientPoul Rosenberg”Kiropraktorerne har bestemt en plads i sundhedsvæsenet.De har nogle kompetencer, somfor mit vedkommende har vist sig at være megetbrugbare, forstået på den måde, at kiropraktorenpå relativ kort tid kan løse mine problemer.Jeg har tilbagevendende rygproblemer ca. hverthalve år, og hos kiropraktoren har vi fået defineret,hvad det er og fundet frem til en behandling,som virker. Jeg kommer hurtigt til, noglegange samme dag, og jeg går til den samme kiropraktorhver gang; han kender min lidelse ogved, hvordan han skal behandle den.”SundhedsordførerSophie HæstorpAndersen (S)En væsentlig rolle”Mange danskere har smerter, både forbigåendeog kroniske. Sundhedsstyrelsen anslår faktisk,at omkring 1,5 millioner danskere lider af eneller flere kroniske sygdomme, og antallet erstigende. Sundhedsstyrelsen vurderer at 70-80pct. af de ressourcer, der anvendes til sundhedsvæsenetbruges til kronisk syge patienter. I denforbindelse er kiropraktorerne vigtige, da deer uddannet – og forpligtet – til selvstændigtat undersøge og diagnosticere, hvori en skadebestår. Kiropraktorerne kan opspore, forebyggeog behandle lidelser, før de bliver kroniske. Deautoriserede kiropraktorer spiller en væsentligrolle og skal også gøre det i fremtiden, sådanskerne får gavnlig effekt af deres viden ogkompetence.”I dag er kiropraktorfaget fuldt accepteretTidl. sundhedsminister, som for 20år sidenfremsatte lovforslaget omautorisationtil kiropraktorerne. I dagmedlem af Etisk Råd.Ester Larsen (V)”På baggrund af den store interesse for kiropraktorerforekom det mig, at der måtte indføresordnede forhold, og Sundhedsstyrelsenhavde den strikte holdning, at der var et farlighedskriterium.Nemlig at når man brugte behandlinger,der kunne være voldsomme, kunneman også lave ulykker ved at anvende demforkert. Derfor fandt jeg, at autorisation varden eneste rimelige løsning på problemet. Vedautorisationen blev der skabt ordnede forhold,og det drejede sig ikke kun om rettigheder, menogså forpligtelser som journalføring, og senereda patientforsikringen blev oprettet, fik patienterneogså adgang til erstatning.Det var ikke særlig svært at få loven igennemFolketinget, men i erindringen står modstandenfra lægernes side skarpest. I dag er kiropraktorfagetfuldt accepteret og på linie medandre tilbud med offentligt tilskud, og jeg fornemmer,at lægestandens skepsis er passé, ogsåpå grund af den nye uddannelse på SyddanskUniversitet - det er et godt signal.”6 0festskrift 2011


TEMA: 20 år med autorisationEN KIROPRAKTORKLINIK I DANMARK 2011:PATIENTFOKUS, DIAGNOSTIKOG TVÆRFAGLIGHEDI de tyve år, der er gået, siden kiropraktorerne blev omfattet af autorisationsloven, er der sketen masse i og uden for professionen. KIROPRAKTOREN har besøgt en typisk danskkiropraktorklinik, som alligevel ikke er så typisk endda. Klinikken bor nemligi et stort sundhedshus og har flere ansatte end gennemsnittet.- Her har vi smerteklinikken, kiropraktor Lasse Nørtoftpeger på indgangen til anæstesilægens tværfaglige klinikfor smerteplagede patienter. Han viser rundt i HorsensSundhedshus, hvor han og kiropraktor Birgitte Bonnerupdriver klinik sammen med 4 ansatte kiropraktorer.Sundhedshuset rummer 4 etager med behandlere i næstenalle afskygninger. Her er praktiserende læger, speciallæger,fysioterapeuter, diætister, fodterapeuter, sexologer,bandagist, psykolog - sågar et apotek, et privathospital ogvarmtvandsbassin.- For os er det jo særligt relevant, at her er praktiserendelæger, ortopædkirurg, fysioterapeuter og træningslokalerudover smerteklinikken, og snart flytter også enneurolog ind, fortæller kiropraktorerne Birgitte Bonnerupog Lasse Nørtoft.SundhedshusetKiropraktorerne Horsens Sundhedshus er placeretlige over for fysioterapeutklinikken. Det er ingentilfældighed. De to klinikker var drivkræfterne bagsundhedshuset:- Vi havde et rigtigt godt samarbejde med fysioterapiklinikken,som også involverede en stor del af byenslæger. Det kom alle parter til gode – ikke mindst patienterne.Det fik os til at tænke: Kan vi ikke udvidedet her?, fortæller Birgitte Bonnerup, som har haftklinik i Horsens siden start-90’erne og senere fik LasseNørtoft som medejer. Sammen med fysioterapeuternebesluttede kiropraktorerne sig for at gøre tanke til virkelighed.Fysioterapeut Niels Rosendahl var primusmotor og fik engageret en bygherre. Efterhånden komflere og flere behandlere med. I 2009 slog HorsensSundhedshus dørene op.Diagnostiske kapaciteterIndflytningen i sundhedshuset gav anledning til at udvidestaben. Udover de 6 kiropraktorer tæller klinikken 1massør og 3 sekretærer.Foto: Uffe JohansenEvidensbaseret praksisKiropraktorerne i Horsens Sundhedshus (billedet) lægger vægt påevidensbaseret praksis. Kiropraktorerne følger løbende efteruddannelseskurser,bl.a. på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik,og på de faste mandagsmøder diskuteres regelmæssigtfaglige temaer. Det kan fx være tema om en diagnose, en teknikeller journalføring. Møderne bruges også som forum til at dele nyviden, hvis én fx har været på kursus eller har læst en artikel.- Vi har fordel af at være mange. Vi har mange specialinteresserat trække på, og flere at dele viden og erfaringer med. Som lederehar vi selvfølgelig også flere bekymringer. Her er det godt, at vi erto, pointerer den ene klinikejer Birgitte Bonnerup.festskrift 2011 07


TEMA: 20 år med autorisation- Vi samarbejder rigtigtgodt med behandlerebåde i og uden for huset.Men det er klart, at vihar særlige tværfagligemuligheder her pga.nærheden til andrebehandlere, forklarerLasse Nørtoft, medindehaveraf klinikkenKiropraktorerne HorsensSundhedshus.Foto: Uffe JohansenFoto: Uffe Johansen- Patienten er naturligvis i centrum. Det betyder hos os, atvi lægger vægt på høj kvalitet, god tid til patienterne og ather er en rar stemning, forklarer Birgitte Bonnerup.Som noget nyt har klinikken produceret en patientfolder,hvor kiropraktoren beskriver sine undersøgelsesfund,diagnosen og behandlingsplanen. Folderenfår patienten med sig for at sikre god information ogafstemning af forventninger.- Som kiropraktorer har vi diagnostikken og billeddiagnostikkeni fokus. Et billede er fx ikke bare et billede, menskal være et godt billede, og er der allerede taget et billede etandet sted, sørger vi selvfølgelig for at rekvirere det, fortællerBirgitte Bonnerup.Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus har som flertalletaf deres kolleger digitalt røntgenanlæg. Derudover harklinikken også ultralydsskanner, som betjenes af kiropraktorBjarne Keseler. Han er i gang med den nye ultralydsud-dannelse for kiropraktorer, så klinikken snart kan tilbydeultralyd med patienttilskud.Ultralydsskanneren deler klinikken med ortopædkirurgenog fysioterapiklinikken. Det skaber nogle møder, somgiver anledning til at udveksle erfaringer eller søge tværfagligsparring. Det sker fx, at behandlerne viser optagelserfor hinanden for at få input. Den kommunikation og videndeling,som spontant opstår omkring dele-skanneren,er et godt eksempel på, hvordan sundhedshuset fungerer.Nærhed kommer patienter til gode- Vi samarbejder rigtigt godt med behandlere både iog uden for huset. Men det er klart, at vi har særligetværfaglige muligheder her pga. nærheden til andrebehandlere. Det fungerer på forskellige måder. Medfysioterapeuterne har vi beskrevet opgavefordelingenmellem os. Med de andre behandlere, fx husets over 30Kiropraktorerne i Horsens SundhedshusBirgitte Bonnerup, indehaver af klinikkenUddannet fra Anglo European College ofChiropractic, 1990Bjarne Juul KeselerUddannet fra Syddansk Universitet, 2006Lasse Nørtoft, indehaver af klinikkenUddannet fra Syddansk Universitet, 2002Mads Hostrup BrunseUddannet fra Syddansk Universitet, 2009Lene Bønløkke KjærgaardUddannet fra Syddansk Universitet, 2006Oliver Kollerup BrageUddannet fra Syddansk Universitet, 20108 0festskrift 2011


TEMA: 20 år med autorisationpraktiserende læger, er samarbejdet ikke sat i system.Vi henviser til hinanden, og kommunikerer eller mødesefter behov, forklarer Lasse Nørtoft.- Vi har fx fine muligheder for at sikre gode overleveringer.Det er noget patienterne er meget glade for, fortællerBirgitte Bonnerup og giver eksempler:- Det kan være, at vi følger en patient over i fysioterapiklinikken,eller at en læge kommer forbi med en patient,han vil have os til at se på. Vi har også nemmere ved atfølge patienternes videre forløb, pointerer hun, og fortællerom en hoftepatient, hun havde henvist til MR-skanning.Da patienten kom tilbage til sundhedshusets ortopædkirurg,kom Birgitte Bonnerup ned, så de sammen kunnegennemgå skanningen.- Jeg havde nok høje forventninger om ”rygcentertilstande”med tværfaglige konferencer osv. Sådan er detlangtfra blevet. Men det fungerer ret godt på det her uformelleplan, konstaterer Lasse Nørtoft.Hjælp til sygemeldteBehandlerne i huset har dannet et oplysningsforbund,som afholder sundhedskurser og foredrag, men også fungerersom tænketank og samarbejdsforum. Lasse Nørtoftsidder i bestyrelsen, som bl.a. arbejder med et tværfagligtprojekt for Horsens kommune:- Vi skal udvikle en Horsens-model for langtidssygemeldte.Kommunen har finansieret en projektkoordinator,som organiserer tværfaglige teams, der skal sikremålrettet behandlingsafklaring med en udvidet tilgang,så også virksomheder og sagsbehandlere deltager. Når detkommer op at køre, skal vi kiropraktorer deltage, hvor deter relevant i forhold til sygdomsbilledet, fortæller han.Flere muligheder ønskesBirgitte Bonnerup har 20 års jubilæum ligesom beslutningenom at autorisere kiropraktorerne. Hvordan ser hunden udvikling, der er sket på de tyve år?- Der er sket rigtigt meget, fortæller hun, nu ved folkmere om kiropraktik, og man bliver i mindre grad misforstået.Det er også blevet nemmere at samarbejde med andrebehandlere, bl.a. læger, fordi kendskabet til kiropraktiker blevet mere udbredt.Skal kiropraktorerne drømme sig ud i fremtiden, ønskerde sig endnu flere muligheder for at hjælpe patienternegennem udvidede henvisningsmuligheder, fx til MRog CT-skanninger, samt til fysioterapi med patienttilskud.- En anden ting jeg ønsker mig, er begrænset medicinskordinationsret. I forlængelse af vores diagnoseret og -pligtgiver det god mening, hvis vi fx kunne få ret til at anlæggeblokader og udskrive smertestillende medicin på baggrundaf relevant efteruddannelse, slutter Lasse Nørtoft.TSCFoto: Uffe JohansenEn kiropraktor er en autoriseretsundhedsperson, der beskæftigersig med undersøgelse, diagnose,forebyggelse og behandling afsmertetilstande og nedsat funktion imuskel- og skeletsystemet. Kiropraktorerhar selvstændig diagnoseret.Kiropraktorer besidder billeddiagnostiskekompetencer, og alle klinikkerhar adgang til røntgen.Der er ca. 550 kiropraktorer og ca.250 kiropraktorklinikker i Danmark.Ca. 30 kiropraktorer arbejder påhospitaler eller rygcentre, og ca.20 arbejder med forskning og undervisning,bl.a. på universiteter.Den offentlige sygesikring ydertilskud til kiropraktorbehandlinger,og der kræves ikke lægehenvisningsom betingelse for behandlingeneller som betingelse for tilskud fradet offentlige. Tilskuddet er på ca.18 %.Omkring 350.000 personer iDanmark henvender sig årligt til enkiropraktor, og der ydes omkring 2mio. behandlinger om året i klinikkerne.Regionernes udgifter til tilskud til kiropraktiki praksissektoren udgjordeca. 111 mio. kr. i 2010.Find kiropraktor:www.danskkiropraktorforening.dk,hvor du også kan finde alle danskekiropraktorklinikker.Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus: www.kiroklik.dkHorsens Sundhedshus: www.horsenssundhedshus.dkSundhedsteamets Oplysningsforbund: www.suof.dkfestskrift 2011 09


TEMA: 20 år med autorisation”Vi værdsætter, at kiropraktorerne forsker i og behandlerslidgigt, for her mangler både forskning oghurtig behandling, og det er hårdt tiltrængt, at manbeskæftiger sig med området,” siger Lene Witte, ”isærsynes jeg, at det er godt, at kiropraktorerne har fåetgang i forskningen, og at de bruger resultaterne i deresklinikker. Vi er meget glade for, at den faggruppe gøren indsats her.”Gigtforeningens forskningsråd har også støttet kiropraktiskforskning, oplyser Lene Witte.Skyder fordomme nedKlinikken Hansen og Hansen i Haderslev har gjorten stor og målrettet indsats for at få et samarbejde istand med de praktiserende læger i de tre år, de harhaft klinikken:”Vi tog udgangspunkt i, hvem vi er, og hvad vi kantilbyde, og det tog lægerne rigtig positivt imod, og begyndteat sende patienter til os,” siger Rasmus Hansen.De to kiropraktorer oplever patienter, hvor de hurtigtkan se, at det ikke er et kiropraktisk problem. For eksempelhovedpine, som skyldes højt blodtryk, eller smerteri hoften, som viser sig at være en cancer. ”Så melder vihurtigt tilbage til egen læge,” siger Rasmus Hansen.- Hvilket råd vil du give kiropraktorer, der vil have etfrugtbart samarbejde i stand med de praktiserende læger?”Man skal sætte megen tid af, især i begyndelsen.Det tager tid at formulere korte præcise tilbagemeldingertil de praktiserende læger, så man ikke senderhele journalen. Men den tid kommer tifold tilbage,”siger Rasmus Hansen, ”man skal bare ikketro, at det er noget, der lige kommer, det skal følgesop af hårdt arbejde. Men for os har det bredt sigsom ringe i vandet. Det er noget med at skylde fordommened.”Samarbejde med fysioterapeuterKiropraktorer arbejder også sammen med fysioterapeuter,som på Kiropraktisk Klinik Esbjerg, hvorman med kiropraktor Heidi Falks ord ’har et mangeårigt,udbytterigt og velfungerende samarbejdemed fysioterapeuter’.Fysioterapeuterne går typisk ind i tværfagligt arbejdeomkring bevægelsesapparatet, men klinikkenhar også tilknyttet en børnefysioterapeut, som arbejderpå Neonatalafdelingen på Esbjerg Sygehus:”Hende kan vi trække på, hvis der er noget specieltmed hensyn til den motoriske udvikling hosspædbarnet,” siger Heidi Falk.”Det er en stor fordel, at hver faggruppe har sinespidskompetencer, så vi kan supplere hinanden, ogdet er utroligt nemt at kommunikere omkring patienten,når vi snakker med hinanden i dagligdagen,”siger Heidi Falk, der tilføjer, at klinikken ogsåsamarbejder med privatpraktiserende fysioterapeuteri lokalområdet, primært pr. telefon.Praktiserende læge JetteMikkelsen kan ogsåbruge kiropraktorensom led i en diagnostiskudredning, hvorhun ikke er sikkerpå diagnosen: ”Denkiropraktorklinik, jeghenviser til, er seriøsog foretager en grundigudredning, inden debegynder at behandle.Og de er rigtig gode tilat melde tilbage, når dehar afsluttet patienten,eller hvis de mener, detikke længere er deresområde,” siger hun.Modelfoto: Colourbox.comfestskrift 2011 011


TEMA: 20 år med autorisationStor respektfor kiropraktorområdetFormanden for Danske Regioner ønsker øget involvering af kiropraktorer i et sammenhængendesundhedsvæsen, så ressourcerne kan udnyttes fuldt udAf Birgit BrunstedRespekterede. Kvalificerede. Forankrede i sundhedsvæsenet.En position, som kiropraktorerne har formåetat opbygge i løbet af 20 år.Fra at have været en behandlergruppe store dele afdet etablerede system så skævt til, er kiropraktorerne idag veluddannede biomekanikere med en akademiskbaggrund.”Kiropraktorerne er efterhånden blevet en mereog mere integreret del af det danske sundhedsvæsen,siden gruppen har fået autorisation og overenskomstmed det offentlige,” siger formanden for Danske Regioner,Bent Hansen, ”og ved overenskomstforhandlingernei 2010 blev der lagt endnu et par grundsten,der i højere grad kan koble kiropraktorerne i praksissektorentil det resterende sundhedsvæsen.”Regionformanden siger, at der ikke er tvivl om, atregionerne har en stor interesse i og respekt for kiropraktorområdet:”Vi vil gerne være med til at udbrede og udnytteinteressen for og anerkendelsen af kiropraktorfagetsmange kompetencer. Specielt er det vigtigt, at kiropraktorernesfaglige kompetencer bruges i behandlingenaf de efterhånden flere og flere patienter medproblemer i bevægeapparatet,” siger han.Gevinsten for patienterne og samfundet er den øgedeRegionformand Bent Hansen (S): ”Vi vilgerne være med til at udbrede og udnytteinteressen for og anerkendelsen af kiropraktorfagetsmange kompetencer. Specielter det vigtigt, at kiropraktorernes fagligekompetencer bruges i behandlingen af deefterhånden flere og flere patienter medproblemer i bevægeapparatet,” siger han.inddragelse af kiropraktorerne i et sammenhængendesundhedsvæsen, både i primærsektoren og på sygehusene:”Vi vil også gerne have nogle regioners lokale erfaringerfrem i lyset og udbredt til alle regioner. De skalsikre optimal behandling for patienterne på det rigtigefaglige niveau, samt sikre koordinering i det offentligesundhedsvæsen, så der ikke bruges unødvendige ressourcer,”siger Bent Hansen.Specialerne skal arbejde mere sammen”De kliniske biomekanikere i dag er fremragende, harhøje eksaminer og bedriver forskning, også transitionelforskning - og det kunne jo være, de havde nogetat tilbyde lægerne,” siger lægelig direktør på OdenseUniversitetshospital, Peder Jest, ”men der sker ikkerigtigt noget, før de to grupper finder ud af, hvordande fagligt skal arbejde sammen.”Muligheden, behovet og uddannelserne er der, sigerhan:”Vi har brug for øget samarbejde i fremtiden, ogvi må stille krav til specialerne om at arbejde meresammen.”Kiropraktorer i skulderteamsSten Larsen, ledende overlæge på OrtopædkirurgiskAfdeling, Sygehus Lillebælt, er en af de læger, der imange år har arbejdet tæt sammen med kiropraktorerpå sin afdeling. Lige nu har man ansat en kiropraktor,der primært skal hjælpe med skulderproblemer.”En del af vore patienter er ligetil - de har slidgigti hofte eller knæ og skal opereres,” siger Sten Larsen,”men med skulderlidelser kan fejlen sidde i musklerog nakke, og her har kiropraktorerne en opgave, forde er rigtigt dygtige til de bløde ting.””For mig giver det god mening - det er kun 25 pct.af vore skulderpatienter, der bliver opereret. Lægerneskal selvfølgelig ind over og godkende behandlingen,men ikke nødvendigvis undersøge patienterne i alleender og kanter. Kirurgernes tid skal reserveres til ki-12 0festskrift 2011


TEMA: 20 år med autorisationrurgi, og kiropraktorerne er rigtig gode til at screenepatienterne.”På Sygehus Lillebælt indgår kiropraktoren i et skulderteammed ortopædkirurger og fysioterapeuter. Både fysioterapeuterog kiropraktor tager sig af forundersøgelse - deer de første, der møder patienten,” siger Sten Larsen.Han mener, at kiropraktorerne kommer mere ind i billedeti fremtiden - hvis de altså kan sælge sig selv rigtigt.- Hvad mener du med det?”Kiropraktorerne har i årevis talt et andet sprog endlægerne, og det har været svært at mødes på midten. Attale samme sprog vil hjælpe meget, og kiropraktorerne måerkende, at de må kunne tale vort sprog. Vi har haft forskelligeord for tingene - det skal vi væk fra. Kan vi det,kan man få integreret kiropraktorerne langt mere, ” sigeroverlæge Sten Larsen.Økonomien bremserI Region Midt er praksisplanen for kiropraktik nu tiltrådtaf Regionsrådet og Samarbejdsudvalget for Kiropraktik,oplyser Palle Jørgensen, kontorchef, afdelingen for næresundhedstilbud.”Dog er kapaciteten, altså antallet af ydernumre, blevetudskilt til en særskilt kapacitetsplan, og det er et spørgsmålom, hvor ambitiøs man kan være. Det er også en økonomiskdiskussion, og riget fattes som bekendt penge,” sigerPalle Jørgensen, ”men set med kiropraktorøjne er det vigtigstenok, at det anbefales, at kiropraktorerne skal kunnehenvise flere diagnostiske undersøgelser som MR- og CTskanningerdirekte til hospital.”- Kunne man ikke forestille sig, at kiropraktorer kunnegå ind og overtage nogle opgaver fra reumatologer og ortopædkirurger?”Det kan vi ikke anvise helt konkret,” siger Palle Jørgensen,”holdningen er generelt positiv, men vore kiropraktorervil have svært ved at forstå, at vi siger pæne ting omdem, og så ikke kan finde penge til dem.”Uden forskning går det ikkeDet er en af de moderne biomekanikeres styrker, at deser forskning som en uomgængelig nødvendighed for atkunne indgå med autoritet i fremtidens sundhedsvæsen.Til den ende har regionerne og Dansk Kiropraktor Foreningetableret Kiropraktorfonden, som støtter forskning,kvalitetsudvikling og efteruddannelse.”Kiropraktorerne er en lille gruppe, men de er særdelesaktive i forskningen, og det har stor betydning for udviklingenaf faget. Vi får mange ansøgninger, og de bliver altidfagligt vurderet, ,” siger formanden Karsten Uno Pedersen(S), medlem af Regionsrådet, Region Syddanmark. ”- Hvilket område bevilger I flest penge til?”Der er sket en lille ændring, tidligere var det mest tilforskning og kvalitetsudvikling, men i den seneste tid er ef-KiropraktorfondenFonden til fremme af KiropraktiskForskning og Postgraduatuddannelse,Kiropraktorfonden, blev stiftet i 1987 afDansk Kiropraktor Forening og SygesikringensForhandlingsfond. Den ernu under Regionernes Lønnings- ogTakstnævn.Kiropraktorfonden uddeler midler tilforskningsprojekter inden for kiropraktikog klinisk biomekanik, samt midler tilkvalitetsudvikling, postgraduat efteruddannelseog tilskud til turnusansættelser.Midler kan søges af kiropraktorer ogandre, der beskæftiger sig med forskningog kvalitetsudvikling. Desuden har fondenoprettet internationale forskningsstipendier.Fondens andet formål er at etableredet økonomiske grundlag for NordiskInstitut for Kiropraktik og Klinisk Biomekaniki Odense, NIKKB.Kiropraktorer, der praktiserer for denoffentlige sygesikring, betaler samlet 9mio. kr. om året til fonden, og regionernebetaler ca. 6 mio. kr. årligt.Fondens formand er Karsten Uno Petersen(S) og næstformand er kiropraktorPeter Kryger-Baggesen (DKF).Kiropraktorfonden har blandtandre støttet følgende projekter i2010:• Er der en fælles arvelig faktor for rygsmerter?René Fejer.• Konservativ behandling af hofteartrose:Effekt af manuel behandling og hofteskålepå smerter, funktion og livskvalitet.Erik Poulsen.• Bevægeapparatsfund hos kvinder medkroniske bækkensmerter henvist tiludredning for endomentriose. KirstenThorhauge.teruddannelse kommet med,” siger Karsten Uno Pedersen,”vi vil også gerne støtte internationale forskningsprojekter,både for at vise udlandet, at vi har en høj standard, men ogsåfor at kunne lære noget af dem,” siger Karsten Uno Petersen.Læs mere om Kiropraktorfonden og alle dens uddelinger her:www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfondenfestskrift 2011 013


TEMA: 20 år med autorisationSpecialkiropraktorenpå vejI en årrække har Dansk Kiropraktor Forening og ildsjæle på Rygcenter Syddanmark,Sygehus Lillebælt, arbejdet på at udvikle en videreuddannelse, der kan optimerenytten af kiropraktorerne på hospitaler. Nu er et pilotprojekt med enspecialuddannelse endelig virkelighed.Hans ChristianThyregod, lægeligdirektør for SygehusLillebælt: ”Kiropraktorerhar en relevantakademisk uddannelsesom baggrundfor deres deltagelsei ligeværdige teamspå rygcentre. Viser, at deres fagligekompetencer indenfor bevægeapparatetogså kan bidragetil diagnostik ogbehandling indefor det ortopædiskeog reumatologiskeområde. Dette skalses et som supplementog forstærkning afindsatsen over forpatienter med lidelseri bevægeapparatet”.- Projektet er sat i gang for at gøre erfaringer med enopkvalificering af kiropraktorer rettet mod de særligeforhold, som gør sig gældende i sekundærsektoren.Det gælder både en cementering og udbygning af dekompetencer, kiropraktorer allerede besidder, og tilegnelseaf nye, som de aktuelt ikke besidder. Det erkompetencer, som er efterspurgte i sekundærsektoren,og som ligger naturligt i forlængelse af kiropraktorerneseksisterende kompetencer, udtaler ledende kiropraktorSøren O’Neill, Rygcenter Syddanmark, somstår bag uddannelsen.Kun positiv interesseSpecialuddannelsen består af en 1-årig introduktionsuddannelseog en 4-årig specialuddannelse, som begge erforankret i en fuldtidsansættelse i relevante kliniske funktionerlig strukturen i lægernes specialuddannelse.Projektet startede 1. juli 2010, hvor kiropraktor MikkelKonner begyndte et uddannelsesforløb med hovedansættelsepå Rygcenter Syddanmark. Hovedvejlederfunktionvaretages af et projektudvalg bestående af kiropraktorerog speciallægerne ved rygcentret.Grundet sin erfaring som hospitalskiropraktor kunneMikkel Konner forkorte sin introduktionsuddannelsebetydeligt, og forberedte sit 4-årige forløb medkursusaktiviteter. 1. december 2010 startede han pået 12-måneders uddannelsesforløb i ortopædkirurgiskafdeling på Vejle Sygehus:-Jeg har været meget spændt på det faglige niveauog selve miljøet i en ortopædkirurgisk afdeling. Menjeg føler mig utrolig godt modtaget og har kun mødtpositiv interesse i afdelingen, fortæller Mikkel Konner,som også glæder sig over den veludviklede uddannelseskulturpå afdelingen.Foto: Søren O’Neill.Kiropraktor Mikkel Konner (t.v.) startede 1. december 2010 på et 12-måneders specialuddannelsesforløb på ortopædkirurgiskafdeling, Vejle Sygehus: ”Jeg har været meget spændt på det faglige niveau og selve miljøet i enortopædkirurgisk afdeling. Men jeg føler mig utrolig godt modtaget og har kun mødt positiv interesse i afdelingen”.14 0festskrift 2011


TEMA: 20 år med autorisationMikkel Konner skal rundt i afdelingens sektorer, oghar bl.a. været i håndsektionen. Nu er han i skuldersektionenog i skadestuen, hvor han fungerer somprimærkontakt og på egen hånd foretager initialudredning og evt. videre visitering. Han planlæggerdesuden konservativ behandling af typiske skader somforstuvninger, mindre sår og ukomplicerede frakturer.Mikkel Konner er altså blevet en del af afdelingensstyrke af uddannelseslæger og får hen af vejen ansvarfor nye procedurer - også af invasiv art som eksempelvissteroidinjektioner, som dog sker under lægeligsupervision. En logbog fører regnskab med de nye kliniskefærdigheder:- Når jeg kommer i ny sektion, er jeg i de førstedage føl. Så får jeg mine egne patienter med en speciallægesom backup. Efter endt ophold i sektionengennemgår jeg forskellige journaler med min vejlederfor at dokumentere de forskellige kompetencer imin logbog, og hun skriver under efterfølgende. Mådenat gøre det på er kopieret fra lægernes videreuddannelseog en kanonmåde at gøre det på, fortællerMikkel Konner.Overordnet blik for hele kroppenMikkel Konners vejleder på ortopædkirurgisk afdeling,uddannelsesansvarlig overlæge Hanne Dalsgaard,finder, at de foreløbige oplevelser er udbytterige:- Forløbet har indtil videre været godt. Vi havde lidtproblemer med at komme rigtigt i gang og få fortalt,hvem Mikkel var, hvad han skulle her, og hvad hanrent faktisk kan. Men vi skal jo alle lære af forløbet. Vijusterer derfor hele tiden planen og uddannelsesprogrammetefter konkret afprøvning. Aktuelt kan Mikkelvaretage forundersøgelsesopgaver på lige fod medvores mellemvagter i klassificeret stilling i de sektorer/fagområder, han har været tilknyttet. Dette opfyldervores mål.Hanne Dalsgaard ser konkrete muligheder i projektet:- I takt med at ortopædkirurgien bliver mere subspecialiseretcentreres den enkelte speciallæges kompetenceromkring et enkelt fagområde (hofte, knæ,skulder, hånd). Imidlertid er det velkendt, at symptomeri bevægeapparatet sagtens kan stamme fra enanden region, og ofte vil skader i arme og ben kunnespores ind til det aksiale skelet. Specialkiropraktorenhar mere fokus på biomekanikken og har et bedreoverordnet blik for hele kroppen. Jeg ser en mulighedfor at udnytte specialkiropraktorens kompetenceri forhold til forundersøgelse af de mere kompleksebevægeapparat-smertepatienter – måske også som entovholderfunktion (som en form for ”egen læge” påsygehuset), der samarbejder med de relevante fagområdersspeciallæger.SPECIALUDDANNELSES-PROJEKTETUdgår fra Rygcenter Syddanmark,Sygehus Lillebælt.Udviklingen og første etape er finansieretaf kiropraktorernes og regionernesfælles fond Kiropraktorfonden.Med specialuddannelsen tænkeskiropraktorers virksomhedsområdeudvidet, således at specialkiropraktorerkan bestride flere funktioner i fleresammenhænge og i forhold til flerepatientgrupper målrettet virke i sekundærsektoren.Behov for specialuddannedeHans Christian Thyregod er lægelig direktør forSygehus Lillebælt, som Vejle Sygehus og RygcenterSyddanmark er en del af. Han finder, at der er behovfor en videreuddannelse, så kiropraktorer kan anvendesmere på hospitalerne – også andre steder end pårygcentre:- Kiropraktorer har en relevant akademisk uddannelsesom baggrund for deres deltagelse i ligeværdigeteams på rygcentre. Vi ser, at deres faglige kompetencerinden for bevægeapparatet også kan bidrage tildiagnostik og behandling inde for det ortopædiske ogreumatologiske område. Dette skal ses som et supplementog forstærkning af indsatsen over for patientermed lidelser i bevægeapparatet.De kan her indgå i faglige teams, og de kan somfaggruppe overtage relevante opgaver fra lægerne iet tværfagligt samarbejde, fortæller Hans ChristianThyregod.Også i forhold til rekruttering- og fastholdelse erder behov for en specialuddannelse:- Kiropraktorerne er en akademisk ressource, somvi finder det nødvendigt at kunne tilbyde faglig videreuddannelseog øget fagligt kompetenceniveau ogansvar. Det er samtidigt vigtigt, at der kan anvises karrieremulighederi et ansættelsesforløb, påpeger HansChristian Thyregod.TSCLæs mere:www.danskkiropraktorforening.dk/specialuddannelseFoto: Mikkel Konnerfestskrift 2011 015


TEMA: 20 år med autorisationEn bølgebryder blogger fra hospitalsgangene:Nogle er skeptiske, men på enkonstruktiv facon, og det er jo ok...”Specialkiropraktor”Oprettet: 02. sep. 2010Kære kollegaer.Jeg er blevet bedt om at blogge lidt om det nye specialkiropraktorprojekt.Mange spørger regelmæssigt, så jeg tænkte: ”Jooo, detvar da egentlig oplagt.” Derfor vil jeg forsøge at køre en løbendeinformation om projektets indhold og forløb, over - tjaaa - denæste 4 år. (…)Spændende kursusOprettet: 14. okt. 2010I dag har jeg netop gennemført to kursusdage, som del af uddannelsesprojektet.Jeg havde nemlig fået plads på LAS-kurserne ispeciallægeuddannelsen: En tredelt kursusrække med temaerneLedelse, Administration og Samarbejde.Jeg har selvfølgelig været spændt på indhold, men også modtagelsenaf en skæv eksistens. Men jeg må sige, at det gik over alforventning. (…)Nyt fra VejleOprettet: 14. dec. 2010Mikkel Konner bliver den første specialuddannedehospitalskiropraktor. Læs heruddrag fra hans blog, hvor han holder sinekolleger opdateret om forløbet, som i dissemåneder bringer ham i rundt i ortopædkirurgienshospitalsvirkelighed:Nu er jeg kommet i gang med mit 12-måneders forløb på ortopædkirurgiskafdeling, Vejle. Er begyndt at kunne finde vej ogvære på fornavn med de fleste. Og stadig møder jeg kun positivemennesker. Nogle er skeptiske, men på en konstruktiv facon, ogdet er jo ok...Har nu været lidt i håndsektionen og har fået erfaringer. (…)Superspændende, men også meget udfordrende. Jeg har typiskset perifere afklemninger, springfingre og tunnelsyndromer påegen hånd.Gotto go... Skal ind og læse om ”clenched fist syndrom”, ”glomulærtumor” og ”postoperativt kompartment syndrome”…Tilbage efter nytår!Oprettet: 13. jan. 2011I næste uge har jeg indledende samtale med sektorchefen i traumatologi.Vi skal have en snak om, hvordan vi griber mit opholdi skadestuen an. (…) Jeg vil primært skulle fungere i det, derhedder mellemvagtslag. Dvs. lægeniveau, men ikke speciallæge/bagvagt niveau. (…) Jeg kommer primært til at rode med distortioner,frakturer og sår. Sidste 4 uger er der VÆLTET ind medcollesfrakturer. Dem skal jeg forresten selv bedøve og reponere ...Rygpatienter er svære patienter i skadestuen, da de akut er sværeat undersøge, og da der sjældent er påkrævet akut behandling.Da det er her, jeg har min primære erfaring, vil jeg her kunnebyde ind.Faktisk oplever jeg, at de kigger min vej, når vi snakker columna.Rart, men også lidt irriterende på en måde, da det illustrererdet snævre kendskab, mange har til vores fag. De fleste her trorindledningsvist, at jeg er superekspert på ryg, men intet ved omresten af bevægeapparatet. (…)Lidt mere nyt fra Vejle!Oprettet: 06. mar. 2011Tingene kører bare derudaf i Vejle. Jeg føler mig stadig megetvelkommen, og enkelte er sågar voldsomt interesseret i vores fag.(…)Jeg har fået stor inspiration fra lægernes måde at lære fra sig i kliniskesituationer, og en afdeling som min er een stor uddannelsedagen lang. Det er som om, overlægerne ser det som deres finesteopgave at videregive viden og erfaring til yngre læger (og mig), såjeg SUGER TIL MIG. (…)Jeg er i øjeblikket lidt rundt i alle sektorer. Der har været sygdomi afdelingen, og de har udnyttet mig som ekstra hånd. I næste ugeer jeg i skadestue, håndambulatorium og idrætsambulatorium.Ugen efter tager jeg så småt hul på skuldersektionen. Her får jegen kiropraktorkollega i april – SUPER! (…)16 0festskrift 2011


2011NYTnordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanikNIKKB og kiropraktik i Danmark- begge flot placeret på det forskningsmæssige verdenskortAf Anders Lyck Fogh-SchultzKommunikationskonsulent på NIKKBSidste sommer fejrede NIKKB 20-års jubilæum som kiropraktorernesvidenscenter. I år fejrer vi 20-året for kiropraktorernesautorisation i Danmark. I 1991 fik vi lovgrundlaget på plads, oggennem en autorisationsordning blev kiropraktorerne anerkendtsom fuldgyldige, offentligt anerkendte aktører i detdanske sundhedsvæsen. Det var dengang en stor bedrift, somfaget ser tilbage på med både glæde og faglig stolthed. Ønsketmed NIKKB, der jo blev etableret blot året før, i 1990, var atunderstøtte bestræbelserne på at etablere en universitetsbaseret,videnskabelig og fællesnordisk uddannelse i kiropraktik.Den kom i 1994, hvor de første kiropraktorstuderende startedepå Odense Universitet. Først kom NIKKB og Kiropraktorfonden– så kom autorisationen – og så kom den fællesnordiskeuddannelse. Ringen var sluttet. I løbet af blot 4-5 år foregik dersåledes en enorm professionsudvikling for kiropraktorstanden,som vi her 20 år efter bør forholde os til. Der er dog ikkekun tale om udvikling af professionen – men langt mere omen udstrakt grad af professionalisering. Og her har etableringenaf det stærke forskningsmiljø, som den danske kiropraktoruddannelsebaserer sig på, spillet en enorm rolle. Med placeringenaf NIKKB i Odense blev grundstenen til det syddanskeforskningsmiljø lagt – og netop dette forskningsmiljø, somNIKKB anno 2011 fortsat er en vigtig del af, har på de 20 år, derer gået, markeret sig positivt på den internationale arena. Historienom kiropraktik i Danmark og markeringen af 20-åretfor autorisationen af danske kiropraktorer er således også historienom kiropraktorernes videnscenter – og instituttetsmange forskningsresultater, der er med helt i front i forholdettil det store udland.Næsen i sporet hele vejenI forbindelse med markeringen af autorisationsbeslutning i dettenummer af NIKKB NYT satte jeg mig ned med NIKKB’s direktørHenrik Wulff Christensen og bestyrelsesformand Karsten Uno Petersentil en snak om kvaksalveri og resultater, forskningsmæssigetendenser og tværfaglighed samt om politiske vinde i et sundhedsvæseni forandring.Henrik Wulff Christensen lægger ud: ”Meget af den succes,som kan tilskrives kiropraktik i Danmark, herunderisær forskningens stade anno 2011, er uden tvivlkommet som følge af den akademisering, der ersket med faget. Dels på grund af at uddannelsen erfuldt anerkendt i sundhedsvæsenet og placeret såcentralt på Syddansk Universitet, og dels fordi vikiropraktorer med NIKKB har en særdeles god konstruktion,der har været med til at sparke fagetsudvikling fremad. Uden NIKKB og den fremsynethed,som instituttets stiftere havdetilbage i 1990, havde faget nok aldrig fåetde første danske ph.d.’er i Charlotte Lebeouf-Ydeog Niels Nilsson. Det var NIKKB,Karsten Uno Petersen,formand for Kiropraktorfonden,udpeget afRegionernes LønningsogTakstnævn,bestyrelsesformand forNIKKB siden 2002der blev arnestedet for, at den uddannelse,som kom til i 1994, blev skabt på et videnskabeligtog forskningsmæssigt velfunderetgrundlag. NIKKB kan ikke nødvendigvistilskrives æren for, at selve autorisationenkom i hus, men vi havde dog med etableringenaf instituttet vist, at professionenvar ansvarlig – at vi via et stærkt fællesmedautorisationmed autorisation


NYTnordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanikskab og engagement kunnebidrage betragteligt tilfinansieringen af NIKKB ogderved til etableringen afselve grundlaget for dendanske forskning. Når jegog mine forskerkollegaerrejser rundt i verden, mødervi igen og igen stor beundringfor den danskemodel. Den er på mangemåder særdeles misundelsesværdig.At få en hel professiontil at løfte i flok,som vi gør, er ikke noget,som andre lande har præsteret.Men det betyder, at vores fundament er meget stærkt,og der er ingen tvivl om, at det kvantespring, vores fag hargjort i Danmark på blot 20 år, skyldes kiropraktorerne selv. Vier gået fra at være gode behandlere til velfunderede akademiskehåndværkere – og det er årsagen til, at vores fag haropnået den anerkendelse og udbredelse, som vi nyder godtaf i dag”, konkluderer Henrik Wulff Christensen.Karsten Uno Petersen fortsætter den vinkel: ”Fra mit bord, somjo repræsenterer det politiske system, så kan jeg kun være enigi Henriks udlægning. Den måde, som kiropraktorerne har fåetsig selv indplaceret i sundhedssystemet, vidner om fagets storeansvarlighed, og jeg synes det er flot den måde, som I målrettethar haft næsen i sporet hele vejen. Den vej, der går frakvaksalveri til 4-trinsraketten, der hedder Kiropraktorfonden,NIKKB, autorisationen og så en dansk kiropraktoruddannelsepå så kort en årrække, vidner om en meget determineret profession,der har vist samfundet, at politikerne så rigtigt tilbagei 1991. Kiropraktorerne blev indlemmet fuldgyldigt i det danskesundhedsvæsen – overenskomsten med den offentligesygesikring kom på plads i 1978 – fordi samfundet har brug forjeres kompetencer. Og når jeg bruger ordet samfundet her, såmener jeg især patienterne. I en lang årrække før den danskeautorisation har kiropraktik jo haft stor udbredelse i Danmark,og det var bl.a. patientoplevelserne og Landsforeningen til KiropraktikkensFremme, der var med til at understøtte processen.Bevægeapparatsproblemer er desværre et stadig stigendesamfundsmæssigt problem, og der er klart brug forspecialister på området. Og grunden til, at kiropraktorer harfået den rolle, som I har i dag, er som Henrik rigtigt forklarerdet, også fordi der drives stor forskning på området – og fordiDanmark faktisk leverer enestående forskningsresultater, derigen og igen er med til at dokumentere behandlingens effektwww.nikkb.dkog kiropraktorernes berettigelse.Jeg har især noteret,hvordan kiropraktik har opnåetet solidt samarbejdemed det regionale sundhedssystem– et samarbejde,der beror på stor tværfaglighedmellem læger,fysioterapeuter og kiropraktorer.Jeg er overbevistom, at regionernes fortsatteengagement i kiropraktik,Kiropraktorfonden ogNIKKB baserer sig på resultaterne.Men det er vigtigt,at den gode udvikling fortsætter.I har en flot status quo lige nu, men der må ikke hvilespå laurbærrene. Der er store udfordringer i fremtidenssundhedssystem, og næste skridt på vejen for kiropraktikkenmå være at sikre større udbredelse i sekundærsektoren.Her tror jeg, at kiropraktorerne virkelig kan bevise deresværd”.”Ja netop”, medgiver Henrik Wulff Christensen og fortsætter:”der ligger fortsat et uudnyttet potentiale for sekundærsektoreni kiropraktorerne. Over 350.000 personer i Danmark henvendersig årligt til en kiropraktor. Som faggruppe behandlerkiropraktorerne således rigtig mange rygpatienter i det danskesundhedssystem. Og det gør vi, fordi vi beskæftiger osmed undersøgelse, diagnose, forebyggelse, behandling samttræning og rehabilitering. Vi er specialister. Og når vi så tagerforskningselementet med, så står vi virkelig stærkt. På NIKKBog hos vores umiddelbare samarbejdspartnere på SDU ogRygcenter Syddanmark har vi opnået et rigtig højt internationaltniveau, når man taler sundhedsvidenskabelig forskninginden for muskelskelet sygdomme. NIKKB har i det forgangneår været involveret i et væld af projekter og knyttet nye samarbejdsrelationerpå tværs af det danske sundhedsvæsen – jafaktisk på kryds og tværs af hele kloden – lige fra de nordiskelande til Australien og USA – til England og Botswana. Der erbrug for vores viden, og NIKKB har trods instituttets størrelsevirkelig formået at gå forrest. Og i relation til fagets fortsatteudvikling tror jeg, at vi er på rette kurs. NIKKB står for nogetvisionært og ambitiøst, og vores resultater er tydelige”.”Enig”, slutter Karsten Uno Petersen, og fortsætter: ”NIKKB harvist den vej, der har gjort hele forskellen. Og derfor kan vimed rette omtale instituttet som kiropraktorernes videnscenter.Også selv om det er et navn, der forpligter”.med autorisationmed autorisation


Nordisk Institut forKiropraktik og Klinisk BiomekanikForskerparken 10DK-5230 Odense Mnikkb@nikkb.dkwww.nikkb.dkForskning rykker ud i praksis- NIKKB’s enestående praksissamarbejde tager formAf Anders Lyck Fogh-SchultzKommunikationskonsulent på NIKKBDer foregår i disse år et stort arbejde med at etablere en nyoperationaliseret måde til at drive kiropraktisk forskning i Danmarkvia et landsdækkende praksissamarbejde under KIP-Enhedenved NIKKB. ”KIP” står for Kiropraktisk Praksisforskning,og selve samarbejdet består af 21 kiropraktorklinikker, der bistårNIKKB’s forskningsenhed ved relevante forskningsprojekter.De deltagende klinikker bliver affilierede forskningsklinikkertil NIKKB – og klinikkerne giver instituttet en fantastiskmulighed for forskning, hvor kiropraktikken primært møderpatienter. Denne viden bidrager til et større og mere nuanceretkendskab til danske kiropraktorpatienter, er med til at øgevores viden om de lidelser, der behandles i kiropraktorpraksis,og målet er således at kvalitetssikre behandlingsforløbet forden enkelte patient.Tættere på den enkelte patientI forbindelse med markering af 20-året for autorisationen togjeg en snak med NIKKB’s forskningsleder Henrik Wulff Christensenog seniorforsker Alice Kongsted om fremtidsperspektivernefor den kliniske forskning i Danmark og specielt i relation til KIP-Enhedens arbejde, der på kort tid har formået at flytte forskningenhelt ud i de klinikker, hvor kiropraktorpatienterne henvendersig. Henrik Wulff Christensen fortæller: ”KIP-Enheden er påmange måder et mønstereksempel på, at moderne forskningkan bidrage positivt til både implementering og nyttiggørelseaf nyeste forskningsresultater ude i praksis og på den mådevære med til at løfte kvaliteten af især behandlingsforløb. Det eringen hemmelighed, at Danmark i løbet af de sidste mange århar opnået en internationalt førende akademisk position indenfor den kiropraktiske forskning. Men vi ved stadig for lidt om delidelser og de patienter vi behandler i primærpraksis. Det kræverbåde systematik og struktureret indsamling af data at opnådenne viden. Og her kommer vores forskningsklinikker ind i billedet.Ved at flytte en stor del af vores forskning ud i klinikkernekommer vi tættere på den enkelte patient, og vi kan derved tilnærmeos ny viden om både patienter og sygdomsforløb. Vi kanmed andre ord lettere se, hvem vi gør en forskel for – både påbaggrund af vores aktuelle forskning samt på baggrund af individuelttilrettelagte behandlingsforløb, der er baseret på kliniskrelevant viden”.Alice Kongsted, der er projektleder på pilotprojektet om selveetableringen af netværket og flere af de specifikke forskningsprojekter,der hører under KIP-Enheden, fortsætter: ”Hvis forskningskal generere klinisk relevant viden, er det nødvendigt, atden foregår i nær relation til den type klinisk praksis, hvor denskal anvendes. Det lyder måske oplagt, men fakta er, at langtstørstedelen af den forskningsbaserede viden om rygpatienterstammer fra sekundærsektoren og fra patienter med langvarigegener, mens vores viden om patienter i praksissektoren ermeget mere begrænset. Og dette skal denne forskningsstrukturvære med til at ændre på. Ideen med forskningsklinikkerneer, at vi kan opnå viden, der er baseret på mange kiropraktorpatienterfra en større kreds af klinikker. Ofte er det krævende atdesigne, gennemføre og analysere projekter ved siden af detnormale kliniske arbejde, og selve rekrutteringen af patientertager lang tid. Via forskningskliniksamarbejdet behøver denenkelte klinik ikke at drukne i projektprotokoller, ansøgninger,dataindtastning og analyser. Alt i alt er samarbejdet faktisk enstor hjælp til de klinikker, der har forskningsambitioner, idet dei deres egen hverdag uddannes i forskningsmetode”.Henrik Wulff Christensen er enig: ”Dettehar altid været ment som et tiltag, somskulle have en stor afsmittende effekt påalle involverede. Men vi tror faktisk, at voresprofession som helhed er moden til atblive kikket over skulderen. Vi oplever, atdanske kiropraktorklinikker præsterer etfagligt niveau og en kvalitet, som kanholde til at drive forskning på. I takt medde senere års gode resultater har kiropraktorstandenåbnet sig mere og mereop – og der er opstået en god tradition for– på patienternes vegne – at vi viser hinanden,hvad vi laver, og hvordan vi gørdet. Hvis vi samlet skal blive endnu dygtigere,er det nødvendigt at spille medåbne kort over for hinanden. Vi er stadigikke en meget stor faggruppe, men voresstørrelse gør det muligt at implementereHenrik Wulff Christensen– direktør og forskningslederpå NIKKB siden 2009med autorisationmed autorisation


NYTnordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanikAlice Kongsted-seniorforsker påNIKKB siden 2007nogle fælles strukturer og arbejdsmetoder,der relativt enkelt kan gøre en forskelfor både patienter og behandlere.Alice Kongsted fortsætter: ”Deltagelse iKIP-Enheden og de forskellige forskningsprojekterbør opfattes som både faglig udviklingog efteruddannelse – men i lige så højgrad en langsigtet investering i klinikkens generelleudvikling. Det kræver mange ressourcerat indgå i samarbejdet ogindfri de forventninger og krav, somvi indbyrdes har til hinanden, menjeg vurderer, at det i fremtidenkan være svært helt at undgåforskning i primærpraksis. Jeg harvia de nu 21 deltagende klinikkerfra hele landet opfattet en bred acceptaf vores planer. Og det liggerindirekte i setuppet, at der netopskal løftes i flok. Hvis ikke alle følger med, kan der på længeresigt opstå store forskelle i klinikkernes faglige standardrundt om i landet. Min indgangsvinkel til den forskning,som vi skal drive i kraft af forskningsklinikkerne, er, atvi har fundet en god mulighed for at højne kvaliteten af kiropraktiskbehandling generelt. Det kan vi ikke kommeuden om. Vores ambitioner sigter frem mod at blive klogerepå rygpatienter, og det gør vi bedst på det størst muligeepidemiologiske grundlag”.Og hvad så med fremtiden? Henrik Wulff Christensen forklarer:”På NIKKB har vi den opfattelse, at professionen i løbet afde 20 år, der er gået, har formået at tage et kollektivt ansvar– idet vi som kiropraktorer forholder os til udviklingen af detkiropraktiske fag faktuelt. Årenes mange resultater har gjort,at vi har fået en professionsmæssig selvtillid. Men det forpligter.I rigtig mange år har det for os behandlere været sådan,at vores mavefornemmelse har været vigtig i valget afbehandlingsregime for den enkelte patient. Det, vi sammenmed Alice og netværkets øvrige forskere forsøger at fremskaffe,er det modsatte af den typiske empiri. Vi vil forsøge atfå dokumentation for, at den behandling, som vi vælger, erdet rigtige.” Alice Kongsted supplerer: ”De forskningsprojekter,som vi allerede har sat i søen via forskningsklinikkernedrejer sig bl.a. om kortlægning af psykologiske risikofaktorerblandt visse kiropraktorpatienter, kortlægning af skuldersmerterog behandling samt om identifikation af diagnostiskeundergrupper blandt kiropraktorpatienter med uspecifikkelændesmerter. Særligt det sidstnævnte projektopsummerer en af kongstankerne med KIP-Enhedens arbejde.Projektets forskningsmæssige hovedspørgsmål går på, atfor at kunne målrette behandling og information bedre tilden enkelte patient, er der behov for at kunne inddele rygpatienteri forskellige hovedgrupper med forskellige profiler.Projektet har således til formål at undersøge og belyse værdienaf at foretage en standardiseret rygundersøgelse ogklassificere patienter efter prædefinerede kriterier i diagnostiskeklasser. Vi forsøger med andre ord at blive enige omkategorier af diagnoser for på den måde at skabe bedre sammenhængmellem diagnose og forløb”.Alice Kongsted opsummerer projektets status sådan: ”Arbejdetmed denne type praksisorienteret forskning har enormeperspektiver for at videreudvikle vores profession. Målsætningenhar hele tiden været, at vi ønsker at styrke den kliniskeforskning. For at opnå et pålideligt billede af forhold omkringpatienter i primærsektoren er det helt nødvendigt, atdataindsamling foregår i relation til den almindelige kliniskehverdag. Styrkelse af den kliniske forskning betyder derfor, atklinikerne bliver bedt om at løfte et større antal opgaver relaterettil dataindsamling, og derved opstår et øget behov formålrettede klinikere med interesse og forståelse for forskningsprocesserne.De umiddelbare erfaringer viser allerede,at inddragelse af kiropraktorpraksis har virket, og resultaterneaf de igangværende forskningsprojekter tegner særdeleslovende. Et af de største målbare resultater af samarbejdeter indtil videre succesen med at inkludere patientertil forskningsprojekterne. Det er gået bedre, end vi forskerenormalt forventer, og en stor del af den succes skal tilskrivesde ihærdige klinikere, som udgør vores lille – men ambitiøsenetværk”.”NIKKB bidrager gerne til, at dansk kiropraktorpraksis påtagersig yderligere ansvar i sundhedssystemet, bl.a. ved at vi sammenkan dokumentere, at kvaliteten af kiropraktisk behandlingbåde er synlig og effektiv. Vi skal have endnu flere tilfredsepatienter – og det får vi kun, når vi har akkumuleret denmængde viden der gør, at vi rigtigt kan gøre en forskel. Menvi er helt klart på vej, og vores erfaring fra dette projekt harvidtrækkende perspektiver for NIKKB’s forskningsenhed iårene fremover”, forklarer forskningsleder Henrik Wulff Christensen,der i skrivende stund er ved at formulere instituttetskommende forskningshandlingsplan for perioden 2011-2015sammen med det øvrige forskerteam.med autorisationmed autorisation


Dansk Kiropraktor ForeningDansk Kiropraktor ForeningTEMA: 20 år med autorisationDansk Kiropraktor Forenings proaktive mål:KIROPRAKTORERNE I SPILDansk Kiropraktor Forening vil arbejde målrettet for, at kiropraktorer inddrages merei det fælles arbejde med at finde løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer.Kiropraktorerne i spil - sådan lyder titlen på Dansk KiropraktorForenings målprogram for 2011-2016:- Kort sagt betyder titlen, at vi som profession vil merei samspil med det danske sundhedsvæsen. Det skal skegennem en række initiativer, som konsoliderer kiropraktiksom et evidens- og forskningsbaseret klinisk fagområde ogproaktivt initierer mere samarbejde, forklarer Dansk KiropraktorForenings formand Peter Kryger-Baggesen.Forskning, uddannelse og kvalitetFor det første vil Dansk Kiropraktor Forening fortsat sikreforskning og uddannelse inden for klinisk biomekanik, ogbl.a. øge deltagelse i efteruddannelse.For det andet vil foreningen arbejde for synlig kvalitet.Omverdenen skal vide sig sikker på, at der er standarderfor, hvad der foregår i kiropraktorklinikkerne, fortællerPeter Kryger-Baggesen. Dansk Kiropraktor Forening vilbl.a. videreudvikle det succesfulde lænderygprojekt NIPkiropraktik,som implementerer Det Nationale Indikatorprojektsmålemetode i kiropraktorpraksis. Foreningen viltage initiativ til at udarbejde kliniske retningslinjer på enrække relevante områder. Dansk Selskab for Kiropraktikog Klinisk Biomekanik er allerede ved at lægge sidste håndpå retningslinjer for håndtering af diskusprolaps, fortællerPeter Kryger-Baggesen. Retningslinjer inden for billeddiagnostiker desuden under udarbejdelse i et samarbejdemed regionerne, men flere områder skal dækkes i løbet afde næste fem år.Til gavn for patienterneHelt centralt i Kiropraktorerne i spil står mere samarbejdeog integration:- Vi vil fremme tværfaglige praksisformer, sundhedscentremed kiropraktorer og klinikfællesskaber generelt viabl.a. mere samarbejde og dialog med andre organisationer.Det er til fælles gavn – ikke mindst for patienterne - at vibliver en mere central figur i primærsektoren: Kiropraktorenskal være et mere naturligt valg for flere patienter medproblemer relateret til bevægeapparatet. Her ligger denprimære integrationsopgave, forklarer Peter Kryger-Baggesen,som understreger, at Dansk Kiropraktor Foreningogså vil arbejde for flere kiropraktorer i sekundærsektoren.Kernekompetencen inden for billeddiagnostik vilDansk Kiropraktor Forening opruste. Flere kiropraktorklinikkerskal kunne henvise til udvidet billeddiagnostiskudredning, tilbyde ultralydsundersøgelser og udvekslebilleder digitalt.Inden for forebyggelse, rehabilitering og arbejdsfastholdelsekan kiropraktorer også komme mere spil, fortællerPeter Kryger-Baggesen. Derfor vil foreningen præcistbeskrive, hvad professionen her kan byde ind med ogvurdere hvilke efter– eller videreuddannelsesinitiativer,som skal gøre det muligt.- Sideløbende med de mange udadvendte aktiviteter,som Kiropraktorerne i spil skal sætte i værk, vil vifacilitere en identitetsafklaring. En klar identitet kanguide vores positioneringsbestræbelser, fortæller PeterKryger-Baggesen, der glæder sig over, at foreningener godt i gang med at opfylde de mange mål, bl.a. ioverenskomstsamarbejdet med regionerne.TSCLæs KIROPRAKTORERNE I SPIL:www.danskkiropraktorforening.dk/politikFormand Peter Kryger-Baggesen, DanskKiropraktor Forening:Det er til fælles gavn– ikke mindst forpatienterne - at vibliver en mere centralfigur i primærsektoren:Kiropraktoren skalvære et mere naturligtvalg for flere patientermed problemer relaterettil bevægeapparatet.Her ligger den primæreintegrationsopgave.Dansk Kiropraktor Forenings målprogram Kiropraktorerne i spil er opdelt ifem temaer: Fortsat fokus på forskning & uddannelse, Synlig kvalitet, Meresamarbejde & kommunikation, Integration med det øvrige sundhedsvæsen ogKlar identitet.KIROPRAKTORERNE I SPILfestskrift 2011 021


KIROPRAKTORUDDANNELSENOPRUSTERKlinisk Biomekanik har været igennem en krævende omlægning, men uddannelsenoplever øget søgning og ser frem til nye satsninger.Professor, dr. med.Ole Skøtt er dekanfor Det sundhedsvidenskabeligeFakultet, SyddanskUniversitet: ”Tendensernefor fremtidensdanske sundhedsvæsenkombineretmed en konstant lavtil ikke-eksisterendeledighed tyder på,at der vil være etstigende behov forde meget kompetentekiropraktorer”.’En uddannelse i verdensklasse’ – sådan markedsførerSyddansk Universitet sin kiropraktoruddannelse i KliniskBiomekanik og mener det bogstaveligt:- Den universitære forankring og den tætte integrationmed uddannelsen i medicin er unik på verdensplan,og resultatet er en forskningsbaseret uddannelsemed fokus på bevægeapparatets lidelser, diagnostikog behandling, forklarer dekan, professor, dr. med.Ole Skøtt, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, SyddanskUniversitet.- 85 % af bacheloruddannelsen er identisk medmedicinbacheloruddannelsen og alle niveauer af undervisningvaretages af aktive forskere, uddyber studieleder,ph.d., kiropraktor Henrik Hein Lauridsen.- Forskningsorienterede fag er i højsædet og udgørca. 1 år af den 5-årige uddannelse. Et andet forhold,som gør uddannelsen unik, er, at den kliniske træninghovedsageligt foregår på en stor multidisciplinær hospitalsafdeling.Det lærer de studerende at varetagebevægeapparatslidelser i samarbejde med personalefra det øvrige sundhedssystem. En vigtig kompetencei fremtidens sundhedsvæsen, påpeger Henrik HeinLauridsen.OmlægningGennem de sidste tre år har uddannelsen gennemgået enstor omlægning:- På bachelorniveau har vi effektiviseret de professionsrelateredefag. Vi har introduceret flere nye fag fxmuskuloskeletal diagnostik og manuel behandling, teoriog evidens, og akademikersporet er under omlægning tilat ligne en prægraduat forskeruddannelse. På kandidatniveauhar vi omlagt uddannelsen til modulstruktur ogstyrket uddannelsens fire hovedområder: reumatologi,ortopædi, neurologi og billeddiagnostik. Disse fag harfået flere timer og en mere skarp og fokuseret profil. Desudener det afsluttende kandidatspeciale væsentligt forbedreti både indhold og kvalitet, fortæller Henrik HeinLauridsen.Stigende søgning og behovKlinisk Biomekanik oplever stigende søgning på bådekvote 1 og 2. De seneste to år har man måtte afvise næsten200 ansøgere årligt, da der kun må optages 65. Samtidiger der behov for de uddannede.- Uddannelsens kompetenceprofil er rettet mod behandlingaf en række muskuloskeletale lidelser, dvs. ryg-Ph.d., kiropraktorHenrik Hein Lauridsener studielederpå Klinisk Biomekanik,SyddanskUniversitet: ”85 %af bacheloruddannelsener identisk medmedicinbacheloruddannelsenog alleniveauer af undervisningvaretages afaktive forskere”.Studerende på klinisk biomekanik i gang med et projekt.22 0festskrift 2011


TEMA: 20 år med autorisationsmerter, nakkelidelser, gigt, piskesmæld m.m. Netopdenne sygdomsgruppe blev i Folkesundhedsrapporten2007 omtalt som den største sygdomsgruppe i Danmark,forklarer dekan Ole Skøtt.15 % af den voksne befolkning har en ryglidelse,30-33 % har inden for en 14-dagsperiode haft smerteeller ubehag i skulder, nakke, lænd eller ryg. De samledesamfundsmæssige udgifter alene til lænderyg-smerterkoster årligt mange milliarder, påpeger Ole Skøtt.- Tendenserne for fremtidens danske sundhedsvæsenkombineret med en konstant lav til ikke-eksisterendeledighed tyder på, at der vil være et stigendebehov for de meget kompetente kiropraktorer, forudserOle Skøtt. Han adresserer her veldokumenteredetendenser, som peger i retning af, at gruppen af ældreforventes at stige betragteligt, at flere længerevarendeog ofte livsstilsrelaterede sygdomme vil være relateret tilforskellige former for muskuloskeletale lidelser og bevægelsesrelateredeproblemstillinger, at den strukturelleudvikling viser tendens til øget opgaveglidning samt atder er behov for øget specialisering og faglig dybde.Systematisk dialog med aftagereSyddansk Universitet gør et stort arbejde ud af at kvalitetssikresine uddannelser. Det gælder i høj grad ogsåKlinisk Biomekanik:- Jeg vil gerne fremhæve to områder, som har enhelt central betydning for kvalitetsarbejdet ved uddannelsen,nemlig en løbende og systematisk dialogmed hhv. uddannelsens aftagere og med dens dimittender,fortæller Ole Skøtt. Som ved alle universitetetsuddannelser, er der også til Klinisk Biomekanikknyttet et aftagerpanel bestående af repræsentanter frauddannelsens aftagere samt relevante brancheorganisationerog dimittender. Panelet rådgiver om uddannelsensrelevans og kvalitet.Uddannelsen akkrediteres af kvalitetssikringsorganisationerneACE Denmark og European Council ofChiropractic Education. Uddannelsen har hver gangopnået fuld akkreditering og meget fine anmærkninger,fortæller dekanen.International spydspidsSyddansk Universitet vil gerne styrke sin internationaleposition. I denne planlagte satsning bliver kliniskbiomekanik en spydspids med et internationalt sporfor omkring 20 studerende:- Fokus vil i første omgang rettes mod Tysklandog Finland. Formålet er at uddanne dygtige internationalekiropraktorer, som kan være primus motor iudviklingen af kiropraktik i deres hjemland. Samtidigfår klinisk biomekanik en større studentervolumen,hvilket styrker ’fødekæden’ til vores forskeruddannelsesprogramog undervisersiden, uddyber Henrik HeinLauridsen.FremtidenOm ikke så længe får de studerende mere plads. Institutfor Idræt og Biomekanik udvides med en ny bygning påca. 4000 m2. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet flytterdesuden ud til campus i nye bygninger. Sidst, menikke mindst skal også Nordisk Institut for Kiropraktik ogKlinisk Biomekanik (NIKKB) flytte ud på campus for atblive integreret i instituttet:- Alt taler for, at forskningsmiljøet omkring kiropraktoruddannelseni fremtiden vil blive endnu stærkere, delsved endnu tættere samarbejde mellem Syddansk Universitetog NIKKB og dels ved iværksættelse af nye internationaleforskningsinitiativer støttet af Kiropraktorfondenog Syddansk Universitet, spår Ole Skøtt.TSCLæs mere og se film om uddannelsen:www.sdu.dk/klinisk_biomekanikEt stærkt fundamentog god forståelsefor alle faggrupperJacob Toft Vestergaard studerer tilkiropraktor på Klinisk Biomekanik. Han ersnart færdig, og skal så gennemføre den1-årige praktisk supplerende turnusuddannelse:Hvad ser du som styrkeni kiropraktoruddannelsen?Ud over et stærkt fundament i den medicinskegrunduddannelse er uddannelsen iKlinisk Biomekanik meget alsidig og givermulighed for både personlig og fagligudvikling efter studiet.Hvordan klæder uddannelsen digpå til dit fremtidige virke somkiropraktor?Uddannelsen gør os i stand til at praktiseresom selvstændige og ansvarligebevægeapparatspecialister med specifikkekliniske færdigheder og et bredt diagnostiskfundament, og giver os god forståelsefor alle sundhedsvæsenets faggrupper ogsamarbejdsforståelse.Hvilken karriere forventer du atforfølge?Jeg har endnu ikke et klart billede af,hvilken retning min karriere kommer til attage. Jeg skal først ud og have fingrene ibolledejen.festskrift 2011 023


TEMA: 20 år med autorisationFra kiropraktisk forskningtil sundhedsvidenskabelig forskningDet går godt for de kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer i Danmark i disse år.Miljøerne har gennemgået en rivende udvikling de sidste 20 år og opnåeten internationalt førende akademisk position.Antallet af kiropraktorer, der vælger en forskerkarriere - ellervælger at forske i nogle år - har været stigende de senereår. Det har bl.a. medvirket til, at de danske kiropraktorrelateredeforskningsmiljøer i dag råder over eksperter indenfor en række forskellige områder, og at der er kommet enstørre bredde i forskningen sammenlignet med de tidligeår, hvor forskningsområderne var mere snævre.Ifølge de to professorer i Klinisk Biomekanik ved SyddanskUniversitet Charlotte Leboeuf-Yde og Jan Hartvigsener det bl.a. subpopulationsforskning, forskning imaintenance care, børn og unge, tidlig diagnosticeringaf rygproblemer og bevægeapparatsproblemer i et samlethelbredsperspektiv, der for tiden har stor bevågenhedi de danske forskningsmiljøer. I flere tilfælde er det kiropraktorer,der har igangsat og stået bag projekterne. Detgælder fx udvikling og test af en ny metode – den såkaldteSMS-Track - hvor forskere via sms-beskeder indhenterinformation om patientens tilstand i en fastlagt periode.Metoden forventes at vinde større indpas i fremtiden og fåstor betydning for forskningens kvalitet.Fakta om forskningenDe danske kiropraktorrelaterede forskningsmiljøerbestår af Nordisk Institutfor Kiropraktik og Klinisk Biomekanik,Syddansk Universitet og RygcenterSyddanmark, hvor hovedparten af dedanske kiropraktorforskere er ansat.Der er tre professorater i KliniskBiomekanik ved Syddansk Universitetsamt et æresprofessorat. Der arbejdespå inden for en årrække at opnå yderligerekiropraktorprofessorater ved SDU.Der er ca. 15 ph.d.-studerendefordelt på de tre kiropraktorrelateredeforskningsinstitutioner.Tværfaglighed et kendetegnIfølge de to professorer skyldes udviklingen især, at dedanske kiropraktorforskere har formået at se udoverdet snævert kiropraktorfaglige og i højere grad haft fokuspå forskningsspørgsmålet, hvilket har resulteret ien høj grad af tværfagligt samarbejde.-Det er derfor vi i de fleste projekter samarbejdermed forskere med andre faglige baggrunde, og derforvores forskning ”brænder igennem” og har troværdighed.Og derfor er det ikke ”kiropraktisk forskning”.Det er sundhedsvidenskabelig forskning, understregerJan Hartvigsen.Forskningsmiljøer vækker opmærksomhedDet tværfaglige samarbejde har ifølge de to professorerbetydet, at den forskning, der udføres i de danskekiropraktorrelaterede forskningsmiljøer, har høj fagligkvalitet og international gennemslagskraft. Forskningsmiljøerneomkring Nordisk Institut for Kiropraktikog Klinisk Biomekanik (NIKKB), SyddanskUniversitet og Rygcenter Syddanmark, som huser hovedpartenaf de danske kiropraktorforskere, spiller envæsentlig rolle i denne udvikling. De tre institutionerdannede i 2005 forskningsnetværket Clinical LocomotionNetwork , som en platform for synliggørelseog netværksdannelse af forskning i lidelser i bevægeapparatet.Udover de tre forskningsinstitutioner udførerkiropraktorer i mindre omfang forskning ved eksempelvisAalborg og Århus Universiteter.Netop det tværfaglige forskningsmiljø vækker opmærksomhedrundt om i verden og har medført, atudenlandske forskere har søgt til Danmark og fåetansættelse på én af de tre forskningsinstitutioner. Iøjeblikket har alle tre forskningsinstitutioner udenlandskeforskere tilknyttet, og det er en udvikling, deto professorer forventer, vil blive forstærket i årenefremover.Ikke mindst etableringen af det internationaleforskningsstipendium Danish Chiropractic ResearchStipend, som Fonden til Fremme af KiropraktiskForskning og Postgraduat Uddannelse etablerede i24 0festskrift 2011


TEMA: 20 år med autorisationDe danske kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer laver i dag sundhedsvidenskabelig forskning af høj kvalitet,som bl.a. er kendetegnet ved store befolkningsundersøgelser, forskning i børn og unge, tidlig diagnosticeringaf rygproblemer og maintenance care.2010, vil ifølge professorerne være en magnet for yngreforskere fra udlandet.-Stipendiet er en ”win-win situation”, hvor vi iDanmark får løst nogle forskningsopgaver samtidigmed, at vi hjælper udenlandske kiropraktorer med atkvalificere sig til at forske videre i deres hjemlande.På den måde spredes den danske evidensbaserede kiropraktormodelstille og roligt, siger Jan Hartvigsen.Fondsfinansiering afgørendeI 1987 blev Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskningog Postgraduat Uddannelse etableret, og ingen afprofessorerne er i tvivl om, at fonden er en af de helt afgørendeårsager til den positive udvikling de danske kiropraktorrelateredeforskningsmiljøer har gennemgået.-Den primære årsag ligger, som jeg ser det, i forskningsfonden,som for det første har muliggjort atigangsætte forskningsprojekter og for det andet atfinansiere ph.d.-forløb og forskningspersonale mv.Sidst, men ikke mindst har fonden sikret faste forskningsstillinger,hvilket er nødvendigt for at skabe kontinuitet,udtaler Charlotte Leboeuf-Yde.En anden væsentlig årsag til forskningsmiljøernessucces skal ifølge professorerne findes i den universitetsbaseredekiropraktoruddannelse og den hospitalsbaseredekliniske træning af de studerende.-I et universitetssystem er der forskningspligt, oguddannelsen er per definition forskningsbaseret. Deter en forpligtelse, som universiteterne i Danmark tagerekstremt alvorligt. Det mærker man som universitetsansathver dag. Det er radikalt anderledes end påandre kiropraktoruddannelsesinstitutioner, hvor mani større eller mindre grad tager forskning alvorligt. Oguden den universitetsbaserede uddannelse havde viikke haft rygcenteret og den kliniske uddannelse der,supplerer Jan Hartvigsen.Klar til næste niveauDet er ikke kun internationalt, at kiropraktorerne høsteranerkendelse for deres forskningsresultater. Ogsåinden for landets grænser gør kiropraktorerne sig positivtbemærket.-Vi er langsomt rykket op ad prioriteringslisten påSDU simpelthen fordi, vi skaber resultater, og medden nye bygning for Institut for Idræt og Klinisk Biomekanikfår vi muligheder for forskning på tværs affaggrupper, som ikke kan matches ret mange steder iverden om nogen, udtaler Jan Hartvigsen.Den store udfordring er ifølge ham, hvordan mulighederneudnyttes bl.a. i forbindelse med den nyecand.scient.-uddannelse i fysioterapi på SDU, der villøfte niveauet i miljøet yderligere og bringe det til næsteniveau.KSLæs mere og find links:www.danskkiropraktorforening.dk/forskningIfølge professor CharlotteLebouef-Yde er det vigtigt forde danske forskningsmiljøersfortsatte succes at prioriteredet tværfaglige samarbejdemellem forskningsenheder ogsørger for at bibeholde detstore perspektiv i forskningsemnerne.”I et universitetssystem er der forskningspligt, og uddannelsener per definition forskningsbaseret. Det eren forpligtelse, som universiteterne i Danmark tagerekstremt alvorligt. Det mærker man som universitetsansathver dag. Det er radikalt anderledes end på andrekiropraktoruddannelsesinstitutioner, hvor man i størreeller mindre grad tager forskning alvorligt”, fremhæverprofessor Jan Hartvigsen som et af kendetegnene ved dedanske forskningsmiljøer.festskrift 2011 025


TEMA: 20 år med autorisationKIROPRAKTORENS KARRIEREPALETFoto: Anne-Li EngstrømBeskrivende kiropraktorpå røntgenafdelingLEDENDE KIROPRAKTORPÅ KOMMUNALT RYGCENTERLEKTOR PÅRETSMEDICINSK INSTITUTFakta: Christian Ørnfelt Lund, 32 år,Horsens. Uddannet 2004 fra SyddanskUniversitet.Fakta: Jan Nordsteen, 49 år, Roskilde.Uddannet 1989 fra Canadian MemorialChiropractic College, Canada.Fakta: Lars Uhrenholt, 41 år, Aarhus.Uddannet 1995 fra Anglo-European Collegeof Chiropractic, England.Titel og funktion: Min titel erbeskrivende kiropraktor. Jeg er ansat irøntgenafdelingen på Vejle Sygehus, SygehusLillebælt. Min primære funktion erat beskrive MR-skanninger af rygsøjlen,i stigende grad også af perifere led, såsomskulder, hofter osv. Derudover beskriver jegrøntgenbilleder af bevægeapparatet. I løbetaf foråret starter jeg uddannelse i muskuloskeletalultralyd. Desuden deltager jeg iden fælles uddannelse af afdelingens yngrelæger. Jeg er derudover ansat som eksternlektor på Syddansk Universitet.Kiropraktorkolleger: Vi er tokiropraktorer ansat på røntgenafdelingen.Mig bekendt er vi de to eneste i landet.Karrierevej: Inden jeg blev ansat påVejle Sygehus i 2009, var jeg ansat i rygcentretpå Give sygehus et par år. Jeg har tidligereværet ansat som kiropraktor i kiropraktorklinikkeri Aalborg, Horsens og Vejle.Motivation: Jeg har altid været interessereti diagnostik, især billeddiagnostik.Denne interesse er i mit job kombineretmed en unik mulighed for ansættelse på enrøntgenafdeling.Titel og funktion: Jeg er ledendekiropraktor på Ryg og GenoptræningscenterKøbenhavn. Derudover er jeg sikkerhedsleder.Mit job består dels af patientbehandling,dels div. administrative opgaver,herunder visitation af henvisninger, kontakttil læger m.m. Derudover mødeaktivitet,konferencer og arbejdsgrupper.Kiropraktorkolleger: Jeg erden eneste kommunalt ansatte kiropraktormed den funktion, jeg har, men vi erto kiropraktorer på centret.Karrierevej: Tidligere ansat 10 år iprivat praksis. Derudover HD i organisationsamt MPH fra Københavns Universitet.Motivation: Tværfagligt arbejde medrygpatienter har altid tiltalt mig. Anbefalingernei MTV-rapporten ”Ondt i ryggen”fra 1999 bestyrkede min motivation,og da stillingen blev opslået kort efter,søgte jeg den. Den tværfaglige tilgang erspændende og sjov - og ikke mindst enstor fordel for patienten. Læger, fysioterapeuterog kiropraktorer kan sammen medsocialrådgiveren supplere hinanden rigtiggodt specielt i forhold til de mere kompliceredeproblemstillinger. Det handlerfor mig om at være åben, nysgerrig og ikkebange for at stille sin faglighed til skue.Titel og funktion: Lektor påRetsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet,på deltid og selvstændig kiropraktiskklinik. Mine universitære funktioner erprimært forskningsrelaterede. Herudoverformidling, vejledning og undervisningaf medicinstuderende og læger i hoveduddannelsesforløb,samt ad hoc-opgaver fximplementering af post-mortem billeddiagnostikog ulykkesanalyse.Kiropraktorkolleger: En delkiropraktorer er ansat på danske universiteter,men ingen på Aarhus Universitet. Påverdensplan er få kiropraktorer tilknyttetet retsmedicinsk institut.Karrierevej: Startede med ansættelsepå Nordisk Institut for Kiropraktikog Klinisk Biomekanik, efterfulgt af etph.d.-forløb, der blev afsluttet i 2007 påAarhus Universitet. Derefter ansættelse påuniversitetet først som adjunkt og sidensom lektor.Motivation: Mit primære forskningsområdeer whiplash og trafikrelateredepersonskader, som også var emnet imin ph.d. afhandling. Som kiropraktorhar jeg altid været motiveret af at kunnegøre en forskel for patienterne i klinikkensåvel som i forskningen.26 0festskrift 2011


TEMA: 20 år med autorisationFør i tiden var kiropraktorkarriere synonymt med kiropraktorklinik. De fleste kiropraktorer er fortsat beskæftiget iprivate klinikker. Men en del er nu også ansat på hospitaler eller arbejder som forskere eller undervisere. Andre finderhelt andre veje. Her er nogle af dem:AKKREDITERINGS-KOORDINATOR PÅ HOSPITALSUNDHEDSCHEF OGLANDSHOLDSKIROPRAKTORFAGSPECIALIST IARBEJDSFASTHOLDELSESTEAMFakta: Janni Bang, 31 år, Odense. Uddannet2005 fra Syddansk Universitet.Titel og funktion: Jeg er kiropraktorog akkrediteringskoordinator påPrivathospitalet Valdemar, som er startet afkiropraktor Jens Jacobsen. Desuden er jegekstern lektor på Syddansk Universitet. Somakkrediteringskoordinator arbejder jeg medkvalitetssikringsarbejde i forbindelse medDen Danske Kvalitetsmodel. Arbejdet beståri koordinering af fx journalaudits, patientforløbsbeskrivelser,patienttilfredshedsundersøgelsersamt koordinering af vores intranet.Kiropraktorkolleger: Der er retfå akkrediteringskoordinatorer i landet, blotén per sygehus, og ingen er kiropraktor udover mig.Karrierevej: Inden PrivathospitaletValdemar, gennemførte jeg turnustjeneste.Jeg har deltaget i kurser for akkrediteringskoordinatorerog er i gang med en Master i Kvalitetog Ledelse i Sundhedsvæsenet (MPQM).Motivation: Det er spændende og udfordrendeat arbejde med kvalitetssikring.Man lærer meget om andre faggrupper og arbejdsgange,og det er spændende at samarbejdeom fælles målsætninger inden for patientsikkerhed,patientinformation, patientoplevetkvalitet osv. Det er dejligt at bruge andre afsine tilegnede (akademiske) kompetencer end”blot” de kliniske. Jeg kan dog kun løse opgaverne,fordi jeg har sundhedsfaglig baggrund.Fakta: Johannes Breum, 46 år, Greve.Uddannet 1994 fra Anglo-European Collegeof Chiropractic, England.Titel og funktion: Sundhedschefi Brøndby IF og kiropraktor for det danskefodboldlandshold. I tværfaglige teamskoordinerer jeg genoptræning, hvis uheldeter ude. I forhold til træningsaktiviteter ermin funktion at korrigere bevægemønstreog forebygge skader gennem korrekte træningsprincipper.Kiropraktorkolleger: Mig bekendtingen andre kiropraktorer i Danmarkfuldtidsansat i sportsverdenen, og jeg er enestekiropraktor tilknyttet landsholdet.Karrierevej: Efter nogle års klinikdriftblev jeg fuldtidsansat hos fodboldklubbenAC Milan og senere tilknyttetdet italienske landshold. I 2004 blev jegkiropraktor for det danske landshold. I2007 blev jeg leder af Brøndby IF’s behandlerteamsom sundhedschef. Jeg harto idrætskiropraktiske diplomuddannelserakkrediteret af Federation Internationale deChiropratique du Sport.Motivation: Jeg har altid interesseretmig for sport og som idrætsmand selv haftstort udbytte af kiropraktik. Det er spændendeat arbejde mod et fælles mål, klubbenseller holdets mål, som spillere, trænere,administrative og behandlere stræber efter.Fakta: Lars Damm-Henrichsen, 45år, Frederikshavn. Uddannet 1993 fraAnglo-European College of Chiropractic,England.Titel og funktion: Jeg er deltidsansati virksomheden KIApro, der levererarbejdsrettede rehabiliteringsydelser tilbl.a. kommunale jobcentre. Ydelsen ermålrettet sygemeldte borgere med bevægeapparatsymptomer.Målet er tilbagevendentil arbejde. Min funktion er udredningog vejledning inden for det biomekaniskeområde som del af en koordineret tværfagligindsats med typisk en koordinator(socialrådgiver), en læge, en kiropraktor,en arbejdspladskonsulent og en psykolog.Når barrierer for tilbagevenden til arbejdeer afdækket, varetager KIApro en rehabiliteringi samarbejde med sygemeldtes læge,arbejdspladsen, jobcenter og eventuellebehandlere.Kiropraktorkolleger: Ingen idenne ansættelse, men andre kolleger deltageri lignende projekter andre steder i landet.KIApro ejes i øvrigt af kiropraktor JørgenKilsgaard, som også har udviklet konceptet.Karrierevej: Driver praksis i Frederikshavn.Har tidligere været ansat sompraksiskonsulent i Nordjyllands Amt.Motivation: Det har været utroligtlærerigt at deltage i dette tværfaglige team.TSCfestskrift 2011 027


Dansk Kiropraktor ForeningDansk Kiropraktor ForeningDansk Kiropraktor Foreningfejrer 20 årmed autorisationI 1991 besluttede Folketinget at autorisere danske kiropraktorer. Denne begivenhedfejrer Dansk Kiropraktor Forening i dette festnummer af KIROPRAK-TOREN med en række artikler, som viser, hvad kiropraktorerne har opnået, oghvor professionen er på vej hen.Beslutningen om autorisation blev startskuddet til en udvikling, der ikke barehar været til gavn for danske kiropraktorer, men først og fremmest for det danskesamfund - ja sågar internationalt. Artiklerne underbygger denne påstand medvidnesbyrd fra centrale eksterne aktører samt spændende reportager om proaktiveprojekter i kiropraktormiljøet.KIROPRAKTORERNE I SPILDansk Kiropraktor Forening mener, at kiropraktorer bør inddrages mere i det fællesarbejde med at finde løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer. Derfor er titlenpå foreningens målprogram for 2011-2016: Kiropraktorerne i spil.Kiropraktorerne skal komme mere i samspil med det danske sundhedsvæsen gennemen række initiativer, som konsoliderer kiropraktik som et evidens- og forskningsbaseretklinisk fagområde og proaktivt initierer mere samarbejde.Læs Kiropraktorerne i spil:www.danskkiropraktorforening.dk/politikKIROPRAKTORERNE I SPILwww.danskkiropraktorforening.dkViden og vejledning: Kiropraktorhåndbogen onlineDKF Forum: Kiropraktorernes nye samlingsstedFind kiropraktor: Klinikoversigt med kortDansk Kiropraktor ForeningVendersgade 6, 2.tv. 1363 KøbenhavnTelefon: 3393 0400Telefontid: Mandag - torsdag kl. 10 - 16dkf@danskkiropraktorforening.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!