[ 6U D E N F O R [ N U M M E R ] <strong>20</strong> / 2 0 1 0gør det på en måde, så fællesskabet beskytter denenkelte mod repressalier og overgreb.(Berliner etal, <strong>20</strong>06; Berliner & Mikkelsen, <strong>20</strong>06; et andeteksempel kan findes i Perera, <strong>20</strong>01).Sociale indsatser og trivselÆndringer i communitiet vil virke tilbage på denenkeltes tanker, følelser og holdninger. Det er der<strong>for</strong>,det er communitypsykologi. Gennem ændringaf livsbetingelserne skabes ændringer af det mentaleliv. Ændringerne kan begrebssættes og <strong>for</strong>ståsud fra neuroscience, psykologi og psykoanalytisketeorier med <strong>for</strong>skellige niveauer af evidens ogpragmatisk anvendelighed. Den enkelte deltagersengagement og handlinger vil bidrage til gruppensudvikling, især der hvor der bidrages med nytænkningog bidrag med nye måder at fremme fællesudvikling på.Community psykologi sammentænker socialeindsatser med undersøgelser af trivsel i <strong>for</strong>m afmental sundhed. Det er svært at definere psykiskvelbefindende positivt generelt. Det kan letblive normativt. På en anden side synes det dogklart muligt at konstruere et begreb om dette, somlangt de fleste mennesker vil kunne skrive underpå. Spontant vil vi sige, at have det mentalt godtvil hænge sammen med at leve med klare værdier,der retningssætter ens liv, samt have goderelationer til andre og opleve en vis grad af tilfredsstillelsemed det, man <strong>for</strong>etager sig. Dettevil dog kræve en yderligere præcisering af, hvaddet gode i relationer er. Men om vigtigheden afstøttende relationers betydning er der ikke tvivl– House, Landis & Umberson (1988) gennemgiket stort antal undersøgelser om social støtte ogsundhed og fandt, at socialt isolerede individer ermindre sunde, såvel psykisk som fysisk, og lever igennemsnit kortere end andre. Et eksempel er, atdødeligheden uanset dødsårsag er højere blandtugifte end gifte (singler end samlevende). Disseresultater er dog klart mest udprægede <strong>for</strong> mænd,idet kvinder i højere grad end mænd synes i standtil at drage <strong>for</strong>del af relationer til venner og øvrigfamilie. Man kan således finde nogle generelleaspekter, der fremmer mental trivsel, men det erligeledes vigtigt at spørge mennesker i konkretesituationer, og derved undersøge, hvad de selvbeskriver som det gode liv. En konkret måde er attage udgangspunkt i beskrivelser af drømme omet godt liv på den ene side og på den anden sidesætte ord på konkrete faktorer, der <strong>for</strong>hindrer, atman har nået disse mål. Igennem visionerne omdet gode liv kan der opstå ideer til faktiske handlinger,der kan bidrage til at gøre det fraværende(visionen) nærværende gennem handling. I detfølgende vil det blive vist, hvorledes dette sker iet projekt i Kalaallit Nunaat (Grønland) – projektPaamiut Asasara.Projektet – Paamiut AsasaraByen Paamiut gennem de seneste årtier kæmpetimod alkoholmisbrug, en høj voldsrate, en høj selvmordsrateog en række tilfælde af omsorgssvigt afbørn, både gennem <strong>for</strong>sømmelse, seksuelle overgrebsamt anden vold mod børnene. Det betyder,at et stort antal af familier og børn er udsat <strong>for</strong>vold og <strong>for</strong> tab i <strong>for</strong>m af uventede dødsfald, samtlever med misbrug og med uløste konflikter og sorg.Paamiut Asasara er som projekt opstået på dennebaggrund og startede i februar <strong>20</strong>08. Bikubenfondenhar støttet projektet med 1.650.000 kr. hvertaf årene <strong>20</strong>08 og <strong>20</strong>09 og vil under <strong>for</strong>udsætningaf opnåede resultater <strong>for</strong>tsætte denne støtte tilog med år <strong>20</strong>12. På en række borgermøder blevprincipperne <strong>for</strong> projektet <strong>for</strong>muleret, og der blev<strong>for</strong>etaget en interviewrække med omkring 1<strong>20</strong> afbyens borgere. Der blev ikke før projektets startetableret nogen base-line, men en række borgeressynspunkter blev beskrevet.Som en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> base-line spurgte vi i marts<strong>20</strong>08 en række professionelle om deres vurderingaf børns situation. Sygehuspersonalet estimeredepå baggrund af deres erfaringer, at omkring entredjedel af børnene fødes i familier, hvor der errisiko <strong>for</strong> omsorgssvigt. Børnehave- og vuggestuepersonaletanslog, at cirka 1/10 af børnene i daginstitutionerneer udsat <strong>for</strong> en eller flere <strong>for</strong>mer<strong>for</strong> omsorgssvigt i hjemmet. Skolelærere vurderedeligeledes, at 1/10 af børnene lever i omsorgssvigt.Socialrådgiverne og politiet sagde, at mereend 50 procent af børnene og deres familier leverunder vanskelige vilkår, der kan gå ud over børnenestrivsel. Der var enighed om, at risikofaktorer<strong>for</strong> familierne er: (1) alkoholisme eller hashmisbrug, (2) arbejdsløshed, dårlige bolig<strong>for</strong>hold ogdårlig økonomi, (3) vold eller anden kriminalitet,(4) <strong>for</strong>ældre, der lider af følgerne af selv at haveværet udsat <strong>for</strong> omsorgssvigt og seksuelle overgrebi løbet af deres barndom, (5) enlige <strong>for</strong>ældre og (6)psykiske problemer i familien.
De interviewede professionelle inden <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skelligesektorer definerede samstemmende omsorgssvigtsom dels aktiv (såsom vold eller seksuelt misbrug,trusler om vold, indespærring, <strong>for</strong>hindringaf kontakt med andre og verbale krænkelser), delspassiv psykisk og fysisk omsorgssvigt (overværelseaf vold i hjemmet, fulde og u<strong>for</strong>udsigelige voksne,manglende respons på barnets følelser og signaler,at barnet overlades til sig selv, manglende lægebesøg,og mangelfuld ernæring eller påklædning).Endvidere nævner de en række <strong>for</strong>hold, der vedligeholdereller <strong>for</strong>værrer manglende trivsel blandtbørn og fremmer betingelserne <strong>for</strong> omsorgssvigt:• Børn, som fjernes fra hjemmet, kastes rundt mellem<strong>for</strong>skellige plejefamilier eller sendes tilbagetil deres hjem, uden at dette er blevet støttet• Der er ikke nok plejefamilier – og de, der er, giverudtryk <strong>for</strong> et stort uopfyldt behov <strong>for</strong> mere videnom og støtte til at varetage plejebørnenes særligebehov• Forældre, som ønsker at komme på alkoholafvænning,må stå på venteliste i månedsvis ogderefter rejse til en anden by <strong>for</strong> at få det• Der er et stort behov <strong>for</strong> støtte til familier, hvilketmedfører, at børn anbringes uden <strong>for</strong> hjemmeti stedet <strong>for</strong> at der ydes støtte til familien• Personale i skole og institutioner giver udtryk<strong>for</strong> et behov <strong>for</strong> mere viden om omsorgssvigt ogom mulige handlinger over <strong>for</strong> det• Social<strong>for</strong>valtningens handlemuligheder er begrænsede med hensyn til hurtig indsats, når deri familien er et ønske om terapi eller ændringer.De professionelle gav udtryk <strong>for</strong>, at omsorgssvigtmedførte, at barnets normale udvikling <strong>for</strong>vrides,samt at det kan have konsekvenser i <strong>for</strong>m af <strong>for</strong>ringetkoncentrationsevne og indlæringsmuligheder.Det gør det svært <strong>for</strong> barnet og senere den ungeat gennemføre en uddannelse og fastholde et job.Overordnet <strong>for</strong>mål og delmålPaamiut Asasaras overordnede målsætning ermobilisering og styrkelse af samspillet i lokalsamfundet– mellem erhvervsliv, institutioner ogborgere – med henblik på at skabe øget trivsel ogtilfredshed samt økonomisk og kulturel styrke ilokalsamfundet. Målet er, at borgerne i fællesskabløser fælles problemer og skaber trivsel <strong>for</strong> alle,men med et særligt fokus på børnefamilier.«Man kan således findenogle generelle aspekter, derfremmer mental trivsel, mendet er ligeledes vigtigt atspørge mennesker i konkretesituationer, og dervedundersøge, hvad de selvbeskriver som det gode liv.»7 ]U D E N F O R [ N U M M E R ] <strong>20</strong> / 2 0 1 0