APV 2 - FOA

applikationer.foa.dk

APV 2 - FOA

TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØAPV 2


TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØEn arbejdspladsvurdering af de fysiske arbejdsmiljøforholder omfattende. Derfor må man sætte den isystem, og det kan rent praktisk foregå i skemaer.På den måde kan man vælge et eller flere emner afgangen, så arbejdet med APV’en sker i etaper ogbliver mere overskueligt.Materialet i dette hæfte er skemaer – samtvejledninger – hvor alle spørgsmålene er relaterettil arbejde i daginstitutioner.Desuden er der et pladsberegningsskema.Skemaerne dækker følgende emner:• Indeklima• Støj• Dagslystilgang/Belysning• Pladsforhold• Velfærdsforanstaltninger• Ergonomi• Biologiske forhold• Kontoret• Kemiske forhold (stoffer og materialer)• Brandforhold og flugtveje• LegepladserSkemaerne er bygget op, så man går igennemde faser i arbejdspladsvurderingen, nemlig:1. Identifi kation og kortlægning(skemaernes kolonne 1)2. Vurdering og beskrivelse(skemaernes kolonne 2)3. Prioritering og handleplan(skemaernes kolonne 3, 4 og 5)4. Opfølgning.(skemaernes kolonne 6)selv er i stand til at løse. Det er der eksempel på ihæfte 1, APV – et arbejdsredskab.I hæfte 1 er er også forslag til, hvad I kan gøre, hvishandleplanen indeholder mange aktiviteter.Skemaerne har også disse tre væsentlige funktioner:• De henleder opmærksomheden på de eventuellearbejdsmiljøproblemer, som kan løses afsikkerhedsgruppen og de ansatte.• De kortlægger problemer, som de ansatteoplever, men ikke selv kan løse uden råd og dådfra andre instanser og eksperter. Arbejdsgiverenmå oftest involveres, for at problemet kan løses.• Arbejdsgiverne bliver gjort opmærksom på etproblem og risikerer ikke, at det kommer helt bagpå dem!Naturligvis er der mange andre metoder og arbejdsredskaber,der kan bruges i stedet for skemaerne idette hæfte. I kan også vælge at supplere skemaernemed andre værktøjer til f.eks. prioritering. Detvigtigste er, at APV-arbejdet gøres – og gøressystematisk.Se også Branchevejledning om indretning afdaginstitutioner, med en grundig gennemgang afde forskellige bygnings- og arbejdsmiljømæssigeanbefalinger og krav, der stilles til daginstitutioner.Branchevejledningen kan hentes gratis ellerbestilles på www.bar-sosu.dkI kolonne 7 står der, hvor man kan hente generelrådgivning om et skemas specifi kke emne og/ elleren henvisning til specialistviden om et bestemtarbejdsmiljøemne.Når I arbejder med de enkelte kolonner, ”skal” Iikke svare på alle spørgsmål. Brug vejledningerneog skemaerne som inspiration og hjælp i APVarbejdet.Men det er vigtigt i fase 3, at der er størst muligenighed om prioriteringerne blandt hele personaletpå institutionen. Vi foreslår en skala fra 1-3, hvor1. er forhold, der skal løses her og nu2. er forhold, der er vigtige at få løst3. er forhold, der kan afvente.Det er værd at huske på, at en handling også kanvære at få undersøgt et problem nærmere evt. vedsagkyndig bistand. Måske skal arbejdsgiveren –skriftligt – have besked om et problem, man ikkeTJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ3


ARBEJDSPLADSVURDERING - FYSISK ARBEJDSMILJØFind forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side 12 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af indeklimaetvurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herRådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetTemperaturEr der en behagelig temperatur?Er der store temperaturvariationerover dagen; eller ved kraftigt sollysindfald?Er der træk? (Fodkoldt, eller kuldenedfaldeksempelvis fra ydervæggeog vinduer?)RengøringBliver der gjort ordentlig rent?Hovedrengøring, hvor ofte?ByggematerialerEr byggematerialerne rengøringsvenlige?Er byggematerialerne beskadiget?(Af slag eller slitage?)InventarHar I inventar, der holder på støv?(Sofaer, stole, opslagstavler,forhæng og gardiner.)SkimmelsvampeEr der mørke fugtpletter i f.eks.bygningens hjørner, lofter, kældre?Er der muggen lugt?VentilationsanlægEr der ventilationsanlæg?Fungerer det tilfredsstillende?Bliver det regelmæssigt vedligeholdt?EmbedslægenForbrugerstyrelsenSpecialistfir ma e rPrivate VVSfi r ma e rTJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ5


VEJLEDNING OM STØJI mange institutioner for børn og unge er der støj, deroverskrider grænseværdierne. Støjen kan skyldes:• Pladsforholdene (se også skema om pladsforholdene)• Akustiske forhold i lokalerne• Den pædagogiske praksis.Hvis man ofte er nødt til at hæve stemmen kraftigt for atblive hørt, eller hvis støjniveauet føles generende højt, skalniveauet mindskes. Ellers kan man risikere en høreskademed tiden.EN TESTPrøv dig selv! Om morgenen, inden du går på arbejde (ellerfør du udsætter dig for anden larm), sætter du dig ca. 1meter fra radioen, og indstiller radioen så lavt, at du kunlige akkurat kan forstå ordene eller skelne musikken. Nårdu kommer hjem, sætter du dig samme sted og tænder forradioen på samme volume. Kan du stadig høre ordene ogskelne musikken? Hvis ikke, så har du sandsynligvis fåeten midlertidig forringelse af din hørelse. Ved tilstrækkeligmange gentagelser af denne skadelige påvirkning kanforringelsen blive permanent.PLADSFORHOLDHvis I oplever, at I har for lidt plads, så tjek af i skemaet ompladsforhold. Hvis der er tale om for store/små eller dårligtindrettede lokaler, skal det rejses skriftligt overfor arbejdsgiveren.AKUSTISKE FORHOLDEn god akustik afhænger af materialer og inventar – ogsåloftsbeklædning – og af om de giver den nødvendigelyddæmpning. Akustikken beskrives ved efterklangstid. Deter den tid, det tager for en lyd at ”dø ud” i rummet.En overskridelse af bygningsreglementets krav om atefterklangstiden ikke må overstige 0,6 sekunder, virkergenerende og medvirker oftest til en opskruning afstøjniveauet. Statens Byggeforsknings Institut (SBI)anbefaler, at efterklangstiden nedsættes til 0,4 sek. vednybyggeri af daginstitutioner. I eksisterende institutionermed megen støj kunne det være en ide at følge denneanbefaling fra SBI.DEN PÆDAGOGISKE PRAKSISNår støj er et problem, bør man også kigge på sin pædagogiskepraksis for at vurdere, om der er rutiner i det pædagogiskearbejde, der kan ændres og medvirke til en nedsættelsestøjniveauet.STØJMÅLINGERDet kræver specialudstyr at måle støj. Det er nødvendigtat hente hjælp hos professionelle rådgivere, hvis støjen skalmåles. Før I beslutter en støjmåling, skal I gøre jer klart,hvad målet med den er:• Skal den sætte fokus på problemet? Evt. overforarbejdsgiver?• Vil I afdække på hvilke tidspunkter og/eller ved hvilkeaktiviteter støjniveauet topper?• Skal den anvendes til evaluering?• Andet?Hent yderligere information og handleanvisninger ibranchevejledning om støj i daginstitutioner. Den hedder:”Om natten er der stille, men om dagen.” www.bar-sosu.dkHENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNINGBygningsreglement 1995www.retsinfo.dk/ RGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR];Kapitel 9: Lydforhold;Akustik i arbejdsrumwww.arbejdstilsynet.dk/ At-anvisning Nr. 1.1.0.1November 1995Faglig håndbog 5AStøjgrænser på arbejdspladsenwww.arbejdstilsynet.dkArbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af4. oktober 1993www.arbejdstilsynet.dkStøj D.6.1 Marts 2002 - vejledningBranchevejledning om støj i daginstitutioner:www.bar-sosu.dk(Støjvejledninger fra BAR-sosu, pjece oginternetudgave)Socialministeriets pjecer om støj i daginstitutionerUnder publikationer fi ndes:www.sm.dk/netpublikationer/p1sop090701/forside.htmStøj og pædagogik maj 2001Støj i daginstitutioner maj 2001Støj og uderum maj 20016 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ


ARBEJDSPLADSVURDERING – FYSISK ARBEJDSMILJØ – STØJFind forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side 12 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af støjforholdenevurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herRådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetStøjEr der generende støj?Hvis ja: Kan det skyldes:• rummenes personbelastning?• indretningsforhold?• byggematerialer?• arbejdstilrettelæggelse?• andet?Hæver I ubevidst stemmen mangegange om dagen?Deler I børnene op i mindre (aktivitets)grupper, hvis der er mulighed for det?Bemærker forældrene noget tillydforholdene?Hvad mener børnene?Er støjforholdene blevet vurderet afsagkyndige?Efterklang(Oplevelsen af ekko i arbejdsrummet)Er de akustiske forhold blevetvurderet af specialister?Tager det lang tid, før lyden dør ud?(Er efterklangstiden blevet målt ellerberegnet? Den må ikke overstige 0,6sekunder )Er der effektivt lydabsorberendematerialer på lofter/vægge ?Teknisk støjEr der tekniske installationer ellermaskiner der støjer, herunderventilationsanlæg?PrivatekonsulenterSpecialistfi r ma e rTJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ7


VEJLEDNING OM BELYSNINGFor at sikre tilstrækkeligt lys i institutionens arbejdsrumskal der være vinduer ud til det fri. Vinduerne skal placeres,så sollysindfaldet ikke medfører overophedning af rummet[BR 4.4.2]. Vinduesarealet bør være 10 pct. af gulvarealet -7 pct. hvis det er ovenlysvinduer. Vinduesarealet måles fraindersiderne af karmen. Belysningen må ikke blænde ogskal oplyse tingene i rummet med klare skarpe konturerKUNSTIG BELYSNINGDen kunstige belysning skal afpasses efter arbejdets art ogrummets udformning. Den kunstige belysning skal give etgodt, klart og blændfrit lys, der sikrer, at man kan segenstandene i rummet klart og tydeligt. Lysets retning og”hårdhed” spiller en meget stor rolle for opfattelsen afform og karakter. En jævnt fordelt diffus belysning fårgenstandene til at virke udflydende og formløse. En hård,rettet belysning tegner derimod skarpe skygger og fremhæverform og struktur stærkt. I almindelighed vil en mellemtingmellem det bløde diffuse lys og det hårde rettede lysvære at foretrække. Det gælder altså om at kombinere engod almenbelysning af rummet med det direkte lys ind påsteder, hvor man har behov for mere lys, f.eks. læselamperved borde, hvor der er aktiviteter og læsning, og ved sofaerog madrasser, hvor man også læser for børn. Dette lys mågerne kunne tændes og slukkes individuelt.HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNINGBekendtgørelse af lov om arbejdsmiljøwww.arbejdstilsynet.dk/ Lovbekendtgørelse nr. 7841999 Kapitel 9: Belysning;Kunstig belysning A.1.5 Februar 2002www.arbejdstilsynet.dkArbejdstilsynets anvisning om Kunstig belysning påfaste arbejdssteder.Kunstig belysning i arbejdslokalerhttp://www.ds.dk/ DS 700:1997 Dansk Standard 700,om vejledende retningslinier for kunstig belysning iarbejdslokaler.8 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ


ARBEJDSPLADSVURDERING – FYSISK ARBEJDSMILJØ – BELYSNINGFind forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side 12 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af belysningsforholdenevurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herDagslystilgangEr der tilstrækkeligt dagslys i lokalet?• Udgør vinduesarealet mindst10 pct. af gulvarealet?• Er der dunkle steder i lokalet?Er der vinduer i alle arbejdsrum?Er der frit udsyn til omgivelserne?Kunstig belysningGiver den kunstige almenbelysning etklart og behageligt lys?Blændes man af den kunstigebelysning?Er der arbejdsrum hvor den kunstigealmenbelysning altid er tændt i løbetaf dagen?Hvis ja?• Er dagslystilgangen utilstrækkelig?• Er det vane/rutine at lyset tændes?• AndetEr der kunstig særbelysning, hvor derfor eksempel foregår læsning ellerandet arbejde der kræver mere lys?Er den kunstige belysning genereltblevet vurderet af sagkyndige?RådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetTJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ9


VEJLEDNING OM PLADSFORHOLDByggeansøgning, byggetilladelse – evt. med særlige krav –samt ibrugtagningstilladelse er tre vigtige dokumenter ibyggesagsbehandling af daginstitutioner. De er f.eks.vigtige, når man vurderer plads og antallet af børn.Hvis I ikke har papirerne på institutionen, kan I få dem ikommunens tekniske forvaltning.Hvis børnetallet ikke fremgår af dokumenterne, kan Istarte med at fi nde ud af, hvilke arbejdsrum (f.eks. grupperum)der er beregnet til børn, og hvor mange børn lokaletkunne være godkendt til. Plads til garderobe, toiletter oggang regnes ikke med, når børnetallet skal vurderes.VENTILATION I RUMMENEPå skemaet til pladsberegning bagest kan I konkretberegne, hvor mange børn jeres arbejdsrum (grupperummv.) er egnet til efter nutidens regler. Men husk: Disseregler gælder kun for institutioner ibrugtaget efter 1. april1995, og det beregnede maksimale antal børn skal sammenholdesmed, hvordan et ventilationsanlæg skaldimensioneres.Men det giver jer – selv om jeres institution er fra før 1995– en rettesnor for, om I har for mange børn på for lidtplads.Hvis I har brug for at vide, hvor mange personer jeresventilationsanlæg er dimensioneret til, skal I henvende jertil kommunens tekniske forvaltning.4.4.2)Rummets bredde og længde ganges med hinanden. Det ergulvarealet.Husk der ikke må indrettes arbejdsplads, hvor loftshøjdener mindre end 2 m. Et sådant område af gulvarealetmeddtages derfor ikke.Rumindholdet beregnes ved at gange gulvarealet medloftshøjdenI beregningsskemaerne kan man beregne, hvor mangepersoner, der kan være i rummet. Der er forskelligeberegninger alt efter institutionstype. Vuggestuer ogbørnehaver/SFO/fritidshjem beregnes ved at divideregulvarealet med hhv. 3 m 2 og 2 m 2 per barn. Personantal iandre institutionstyper (f.eks. klubber) beregnes ved at dividererum-indholdet med 12 m 3 (8 m 3 hvis der mekaniskventilation). både vokse og børn. (Bygningreglementetkapitel 4.4.2)LOFTSHØJDERI de fleste rum vil loftshøjden – helt uproblematisk – væreens over hele rummet.Lofthøjder over 4 m medtages ikke ved beregning afluftrummet Skrålofter beregnes som gennemsnit: laveste +højeste loftshøjde divideret med 2. Loftshøjder under 2 mog over 4 m, medtages ikke. (Bygningsreglementet kapitelHENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNINGBekendtgørelse af lov om arbejdsmiljøwww.arbejdstilsynet.dkLovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 [AML];Kapitel 6: Arbejdsstedets indretning;Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretningwww.arbejdstilsynet.dkArbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13.februar 2001 Faglig håndbog 5ABygningsreglement 1995www.retsinfo.dk/ RGM nr 4002 af 13/02/1995 [BRKapitel 4: Bygningers indretning;Vejledning om hygiejne i daginstitutionerwww.sst.dk/index.asp86.12.00 Hygiejnemeddelelser: 6. (2. kt.).(Sundhedsstyrelsens hjemmeside incl. e-mail adressehvis man søger vejledningen) Kapitel 2: Indretning,vedligeholdelse og istandsættelse; SundhedsstyrelsensHygiejnemeddelse 6/1987; Faglig håndbog 5BBranchevejledning om Indretning af dagstitutionerwww.bar-sosu.dk10 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ


ARBEJDSPLADSVURDERING – FYSISK ARBEJDSMILJØ – PLADSFORHOLDFind forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side 12 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af pladsforholdenevurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herArbejdsstedets indretning• Er der mindst 3 m 2 frit gulvareal tilvuggestuebørn?• Er der mindst 2 m 2 frit gulvareal tilalle børnehave/SFO/fritidshjembørni gruppe- og opholdsrum?• Er der mindst 2,5 m til loftet? (Hvisskråloft, så gennemsnitligt 2,5m)?• Er alle arbejdsrum på mindst 7 m 2 ?• Er der god plads i børnenesgarderober og toiletter?• Er der specielle indretninger tilhjælp ved påklædning af børnene?• Er der plads til tekniske hjælpemidler?Er institutionenhandicapvenlig?• Kan man bevæge sig frit, uden farefor at støde ind i noget eller nogen?RådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetTJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ11


VEJLEDNING OM VELFÆRDSFORANSTALTNINGERVelfærdsforanstaltninger er de rum, der skal stilles tilrådighed for personalet.Der skal være spiserum, hvor personalet skal kunne spiseog holde pauser i fred og ro.Der skal tages hensyn til ikke-rygere. Der er rygeforbud,hvor børn færdes, og det anbefales, at I udarbejder enrygepolitik.Der er krav om garderober, hvor man kan opbevare sit tøj,og værdigenstande skal kunne opbevares forsvarligt.Mulighed for at anvise passende hvileplads til gravide ogammende kvinder skal også være tilstede.Et antal toiletter, håndvaske og eventuelle baderum skalvære forbeholdt de ansatte.HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNINGBekendtgørelse af lov om arbejdsmiljøwww.arbejdstilsynet.dkLovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 (AML);Kapitel 6: Arbejdsstedets indretningFaglig håndbog 5ABygningsreglement 1995www.retsinfo.dkRGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR]; Kapitel 4:Bygningers indretning; BFaste arbejdssteders indretningwww.arbejdstilsynet.dkAt-meddelelse Nr. 1.01.1 Juni 1996Faste arbejdssteders indretningFaglig håndbog 5ABranchevejledning om Indretning af dagstitutionerwww.bar-sosu.dk12 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ


ARBEJDSPLADSVURDERING – FYSISK ARBEJDSMILJØ – VELFÆRDSFACILITETERFind forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side 12 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af velfærdsfacilitetervurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herRådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetSpiserumEr der spiserum alene forbeholdt deansatte?Er spiserummet lyst og velindrettet?Kan man se ud af vinduer?Kan vinduer åbnes, eller ventileresspiserummet på anden måde?Beskyttes ikke-rygere mod gener fratobaksrøg?(Har I aftaler om rygning?)GarderoberEr der stanggarderobe og aflåseligttaskerum, hvor personalet kanopbevare deres tøj hensigtsmæssigtog forsvarligt?HvilerumEr der mulighed for, at gravide ogammende særskilt kan hvile sig?ToiletterEr der toilet der alene er forbeholdtde ansatte?Er der bademulighed ved smudsigtarbejde?TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ13


VEJLEDNING OM ERGONOMIErgonomi handler om at undgå skader og nedslidning, derpå sigt kan ødelægge kroppen - og dermed handlerergonomi om at bruge sin krop på en fornuftig og omsorgsfuldmåde. En skade, der ikke skyldes en ulykke,kaldes en arbejdsbetinget lidelse, og årsagerne er tit mangebelastende løft i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.LØFT OG ARBEJDSSTILLINGERBelastning af bevægeapparatet er alment kendte problemerindenfor området, og især på to områder bør man skærpeopmærksomheden:Belastende arbejdsstillinger, hvor arbejdshøjderne ikke kantilpasses medarbejderen, og arbejdsstedet ikke er indrettettil den funktion der udføres, f.eks.:• Hjælp ved måltider, hvor medarbejderen skal række indover bordet for at hjælpe barnet• Af- og påklædning af børn i garderober• Ved transport af barnevogne, kørestole, barnecykler m.m.• Køkkenarbejde ved komfurer og borde• Fyldning og tømning af opvaskemaskinerLØFT, TRÆK, SKUB OG BÆRINGser vi især i arbejdet med mindre børn i vuggestuen ogbørnehaven• Ved bleskift, når børn løftes op og ned fra puslebordet• Måltider, når børn løftes op og ned fra høje stole• Løft til og fra kravlegårde, krybber og barnevogne, hvorbøjet ryg og overstrakte knæ, er typiske arbejdsstillinger,der kan være ødelæggende for ryg og bevægeapparat• Træk og skub ved kørsel med barnevogne og klapvogne,eller når senge trækkes frem m.m.HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNINGLøft, træk og skubwww.arbejdstilsynet.dkD.3.1 Juni 2002 AT-vejledningBranchevejledning om ergonomi i daginstitutionerwww.bar-sosu.dkErgonomi i daginstitutioner specielt om arbejdet medde 0-3 årige.Branchevejledning om Indretning af dagstitutionerwww.bar-sosu.dk14 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ


ARBEJDSPLADSVURDERING – FYSISK ARBEJDSMILJØ – ERGONOMIFind forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side 12 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af ergonomivurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herRådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetArbejdsstedets indretningTekniske hjælpemidler og møblerKan I komme til, når I skal hjælpebørnene, på toiletter, i garderober oglignende steder?Er puslebordene højdeindstillelige?Kan krybberne reguleres?Kan stolene reguleres?ArbejdsstillingerEr der tunge løft?Er der unødvendige tunge løft?Er der mange løft med vrid i kroppen?Er personalet instrueret i ergonomiskkorrekte løft?Gør børnene så meget som muligtselv?Kravler de selv op på puslebord?I krybber?På stole – og dækker de selv bordo.l.?TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ15


VEJLEDNING OM BIOLOGISKE FORHOLDVEJLEDNING OM BIOLOGI OG SMITTESundhedsstyrelsens udgivelse ”Smitsomme sygdommehos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler ogforældre” giver retningslinjerne for, hvad man særligt skalvære opmærksom på, når det drejer sig om sygdom, smitteog forebyggelse af spredning.Hepatitis AHepatitis A (smitsom leverbetændelse A) forårsages af envirus og smitter gennem fødevarer og via afføring. Man kanderfor blive smittet ved f.eks. bleskift, gennem vasketøj o.lign..Hepatitis BHepatitis B (smitsom leverbetændelse B) forårsages af envirus og smitter gennem blod og andre legemsvæsker. Derer risiko for at få sygdommen, når man har tæt fysiskkontakt med smittede.Når der er risiko for smitte med Hepatitis B, skal medarbejdernevaccineres og behandles med immunoglobulin ioverensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning.FnatFnat er en kløende, smitsom hudsygdom fremkaldt affnatmiden. Man risikerer at blive smittet ved tæt personligkontakt med en person, der har fnat.ØjenbetændelseØjenbetændelse er meget smitsomt. Sygdommen spredesf.eks. indirekte via infi ceret materiale på hænderne ellerdirekte ved nærkontakt. Den ses ofte blandt mindre børn idaginstitutioner.Øjenbetændelse kan både skyldes bakterier og virus.Øjenbetændelse viser sig bl.a. ved tåreflåd samt irritationog rødmen i øjnene.Børnesygdomme i forbindelse med graviditetRøde hunde, cytomegalovirus og den femte børnesygdomer virussygdomme og kan give fosterskader.Røde hunde, som overføres ved luftbåren dråbesmitte, erden alvorligste, og kvinder bør være vaccineret mod rødehunde, før de begynder at arbejde med børn og unge.Gravide, som ikke er vaccineret mod sygdommen, børkontakte læge for at blive vaccineret og ikke gå på arbejde,før der foreligger en antistofbestemmelse. Hvis den gravideikke har antistoffer, bør hun fraværsmeldes indtil tyvendesvangerskabsuge.Cytomegalovirus-smitte kan give mange forskelligesymptomer. Man kan også være smittet uden at havesymptomer. Man risikerer smitte, når man har tæt kontaktmed infi cerede afsondringer eller slimhinder. Gravide børikke passe børn under et år med medfødt cytomegalovirusinfektion.Den femte børnesygdom (Parvovirus B 19) giver rødtudslæt på kinderne og feber. Den overføres især veddråbesmitte.Ved udbrud eller epidemi af den femte børnesygdom børgravide fraværsmeldes og undersøges for antistoffer. Hvisden gravide ikke har antistoffer, fraværsmeldes hun, sålænge epidemien står på. I praksis vil det sige indtil seksuger efter seneste tilfælde af sygdommen.DE VIGTIGSTE REGLERArbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, såsmitte så vidt muligt undgås.Hvis det ikke er muligt at undgå smitte, skal der væreeffektive foranstaltninger så man imødegår risikoen forulykker eller sundhedsskader.Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har adgang tilskriftlig instruktion.Arbejdsgiveren skal også betale udgifterne til personligeværnemidler og til eventuelle vaccinationer.HVOR KAN MAN FÅ HJÆLP?Den kommunale sundhedstjeneste, embedslægeinstitutionerne,byggemyndighederne,sociale myndigheder, sundhedsmyndighederne,arbejdstilsynet og fødevareregionerne.”Vejledning for gravides og ammendes arbejdsmiljø”At-vejledning nr. A.1.8. Arbejdstilsynet, februar 2002.”Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning fordaginstitutioner, skoler og forældre”http://www.sst.dk/publ/Publ2001/Smitsomme_sygdomme/index.htmHygiejnevejledninghttp://www.sst.dk/publ/Publ2004/Hygiejne_vejledning.pdfArbejdsmiljøvejviser 46Arbejdstilsynet (www.at.dk)Hygiejnevejledningen (www.sst.dk)Sundhedsstyrelsen (sst.dk)16 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ


ARBEJDSPLADSVURDERING – FYSISK ARBEJDSMILJØ – BIOLOGISKE FORHOLDFind forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side 12 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af biologiske forholdvurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herRådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetEr der risiko for at komme i kontaktmed spyt, urin eller afføring?Er der nær kontakt med personer, somtilhører særlige risikogrupper?Er der rutiner for hygiejniske forholdsregler(omhyggelig håndvask førspisning, efter toiletbesøg, efterarbejdstids ophør?)Er der arbejdsrutiner og -procedurerder betyder mindst mulig hud- ogslimhinde-kontakt med spyt, urin,afføring, blod og andre afsondringer?Er der kvinder i personale gruppen, derikke er vaccineret mod røde hunde?Har I udarbejdet særlige rutiner forgravide? (Hepatitis B, cytomegalovirus,den femte børnesygdom)Insekter, mider og flåterEr I kendt med risikoen for smitte ogsygdom overført med skovflåter?Har I en særlig (‘tæge’)tang, somkøbes på apoteket?InventarEr der adgang til engangs-håndklæder?Bruger i handsker og overtrækskittel irelevante situationer?RengøringHar I et rengøringsprogram?Er I kendt med hygiejne-rutiner til bekæmpelseaf smitsomme sygdomme?Har I sikret hygiejnisk og fornuftigomgang med vasketøj?Den kommunalesundhedstjeneste,embedslægeinstitutionerne,byggemyndighederne,sociale myndigheder,sundhedsmyndighederne,arbejdstilsynet ogfødevareregionerne.TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ17


VEJLEDNING OM KONTORFORHOLDKontorarbejdspladsen skal også arbejdspladsvurderes.Det er vigtigt at gøre sig klart hvordan og af hvem dennear-bejdsplads skal anvendes. Skal den anvendes af flerean-satte (f.eks. leder, souschef, TR, sikkerhedsrepræsentantog andre?) Skal der laves aftaler om hvem der har rådighedover kontorarbejdspladsen og hvornår? Er der behov formere end en kontorarbejdsplads? Det er nogle af despørgsmål der skal afklares.En del af de følgende gode råd bygger på faktiske krav ilov-givningen.PLADS OG INDRETNINGSkærmarbejdspladsen kræver en del plads. Der skal væreplads til at I kan dreje på stolen og rejse og sætte jer udenat støde mod bordben eller andet. I bør have mindst 80centimeter fri plads foran skrivebordet, så I har plads tilskubbe stolen tilbage uden at støde ind i f.eks. en væg. Derbør også være plads til, at I kan sidde med siden til vinduet,når I arbejder ved skærmen.BORDETDet ideelle bord er et hæve/sænke bord der både kananvendes til siddende og stående arbejde. Det er desudenpraktisk når flere forskellige ansatte skal anvende bordet,hvilket ofte sker i en dagsinstitution. Bordet skal somminimum være indstilligt i højden. Den samlede borddybdetil tastatur og skærm bør være 110 centimeter.SKÆRMENDen bedste placering af skærmen i forhold til dagslyset er,hvis I sidder med siden til vinduet.For højt placeret skærm er et lidt overset problem, somimidlertid er årsag til manges hovedpine og ondt i nakken. Ibør stille skærmen, så I ser skråt nedad. Den øverstetekstlinie, som I skal kigge på, skal være mindst 15 centimeterunder øjenhøjde og gerne lavere.Afstanden til skærmen skal være 50-70 centimeter, dogafhængig af skriftstørrelsen.MUS OG TASTATURHvis I jævnligt bruger mus skal dit bord være lavet, så I kanstøtte underarmen helt, når I arbejder med musen. Nåroverarmen hænger helt afslappet ned fra kroppen, skal denhave fuld støtte. Det er ikke nok at placere musen langtinde på bordet.Dit tastatur skal være rykket ind, så I kan støtte armene påbordet. Der skal være plads til armene foran tastaturet.STOLENSom minimum skal jeres stol let kunne indstilles i både sædetog ryggen. Sædet bør kunne vippes, og sædedybden og-højden skal kunne reguleres efter behov.LYSFORHOLDI må ikke sidde for tæt ved vinduet, for så risikerer manproblemer med refleksioner i skærmen, også selv om I siddermed siden til vinduet .En simpel måde at teste reflektioner fra det kunstige lys på,er at placere noget blankt der, hvor I arbejder. I kan for eksempellægge et plastikchartek på tastaturet. Hvis I kan sereflektion fra loftslyset eller jeres bordlampe, er lysetplaceret forkert. Loftslyset skal generelt være ret svagt, ogdet skal suppleres med en bordlampe.STØJ- INDEKLIMAFORHOLDHer kan vejledningerne til indeklima og støjforhold anvendes.HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNINGwww.bupl.dk/arbejdsmiljoewww.foa.dkArbejdstilsynetswww.at.dkRegler• Skærmbekendtgørelsen• Bekendtgørelsen om faste arbejdsstedersindretningVejledning• branchevejledning om indretning afskærmarbejdspladser18 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ


ARBEJDSPLADSVURDERING – FYSISK ARBEJDSMILJØ – KONTOR FORHOLDFind forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side 12 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af kontorforholdvurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herPladsEr kontoret mindst 7 m 2 ?Er lofthøjden mindst 2,5 m?Er der mindst 80 cm fra skrivebordetsforkant til væggen? (målt fra kanten afskrivebord til evt. væg bag stoleområdet)IndretningKan bordet indstilles i højden?Er der mulighed for at placere skærmså du sidder med siden til vindue?Står din skærm, så du ser skråt nedadpå øverste tekstlinie?Støttes hele underarmen på bordet nårdu anvender mus?Står tastaturet frit på bordet, og er detrykket ind, så du kan støtte armene påbordet foran tastaturet?LysEr der dagslysadgang?Er der generende reflekterende lys?Er almen og skrivebordsbelysningtilfredsstillende?StøjforholdEr der generende støj fra omgivelserne?(F.eks PC/printer/ kopimaskine/ventilation, personer mv.)IndeklimaVurderes indeklimaet at være tilfredsstillende?(F.eks vedr. temperatur,luftfugtighed, akustik, rengøring)RådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetTJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ19


VEJLEDNING OM STOFFER OG MATERIALERGenerelt skal man bruge så uskadelige midler somoverhovedet muligt. I arbejdsmiljøsammenhæng skal manbruge erstatningsprincippet, hvilket vil sige, at et stof ellermateriale, der kan forringe sikkerhed og sundhed, ikke måanvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt eller mindrefarligt/generende.I daginstitutionernes hverdag skal man især være opmærksompå de kemiske stoffer i beskæftigelsesmaterialer ogrengøringsartikler.Ved alle produkter med Orange advarselsmærkning skalder tages særlige forholdsregler.BESKÆFTIGELSESMATERIALERMaling, lim, lak osv, der er faremærket, må ikke bruges idet pædagogiske arbejde.Man skal man altid købe legetøj med CE-mærket. Med CEmærketgaranterer producenten, at legetøjet lever op til desundheds- og sikkerhedsmæssige krav.Desuden skal vi på det kraftigste anbefale, at I beder omDATA-BLADE på diverse beskæftigelsesmaterialer tilinstitutionerne. Her fremgår det nemlig, hvad f.eks. denvandbaserede fi ngermaling reelt indeholder. Hvis producentenikke kan/vil levere disse data-blade, kan det indikere,at der er ”ugler i mosen” . BUPL og FOA anbefaler, at I ikkekøber produktet.Data-blade er specialinformation, og I kan få hjælp til attyde dem i Teknisk Forvaltning, Miljøstyrelsen eller Arbejdsmiljøinstituttet.RENGØRINGSARTIKLERRengøringsmidler skal vælges ud fra kriteriet ”mindstsundhedsskadelige!”Det er vigtigt at dosere rigtigt, både af hensyn til rengøringspersonalet,og for at undgå rester af rengøringsmidlerpå rengjorte overflader.Man skal altid:• Undgå rengøringsmidler med klor.• Sørge for rengøringsvenlighed.• Kun købe rengøringsmidler, der er mærket.• Kun købe, hvad der er brug for. Gamle rengøringsmidlerog midler, der ikke bruges, skal fjernes fra institutionen.• Sørge for instruktion i korrekt brug af rengøringsmidlerne.• Opbevare rengøringsmidler utilgængeligt for børn.ARBEJDSPLADSBRUGSANVISNINGERSom et led i Arbejdspladsvurderingen skal der udarbejdesArbejdspladsbrugsanvisninger. Det er ikke så ofte, at manpå institutionsområdet bruger direkte farlige stoffer ogmaterialer, men det er dog set at der på værksteder stårnogle flasker med de orange faremærker.Har I sådanne i institutionen og har I brug for dem, skal derudarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger. Hvad angårrengøringsmidler, skal I bede om leverandørbrugsanvisningerog ud fra det udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger.HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNINGBekendtgørelse af lov om arbejdsmiljøwww.arbejdstilsynet.dkLovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 (AML);Kapitel : Stoffer og materialer;Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialerwww.retsinfo.dkBEK nr 292 af 26/04/2001Klassificering, emballering, mærkning, salg ogopbevaring af kemiske stoffer og produkterwww.retsinfo.dkMiljøministeriet BEK nr 329 af 16/05/2002 LBK Nr. 21af 16/01/1996Miljøstyrelsens kemikalieinspektiontlf. 3266 0100, mail: mst@mst.skArbejdstilsynet, kemiservice,tlf. 3915 260020 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ


ARBEJDSPLADSVURDERING – FYSISK ARBEJDSMILJØ – STOFFER OG MATERIALERFind forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side 12 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af stoffer og materialervurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herRådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetBeskæftigelsesmaterialerMærkning: Er materialet CE - mærket?(maling, sminke, legetøj, m.v.)Foreligger der skriftlig arbejdspladsbrugsanvisning,hvis materialet erfareklassifi ceret?Emballering: Benyttes altid denoriginale emballage?Opbevaring: Opbevares produktetkorrekt?Er fareklassifi cerede materialeropbevaret utilgængeligt og aflåst forbørnene?Er der orden og overblik i depotrummene?RengøringsmidlerMærkning: Kender I faremærkninger?Emballering: Benyttes altid denoriginale emballage?Er der skriftlig brugsanvisning ogforstås/følges den?Opbevaring: Er rengøringsmidlerneopbevaret utilgængeligt og aflåst forbørnene?Er der orden og overblik i rengøringsrum?Er personalet instrueret i korrekt brugog omgang med rengøringsmidlerne?Kunne nogle af rengøringsmidlerneerstattes med mindre skadelige ogmere miljøvenlige midler?LeverandørBARSOSUTJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ21


VEJLEDNING OM BRANDFORHOLD OG FLUGTVEJEDer stilles en række meget specifi kke og tekniske krav tildøre, bygningsmaterialer og konstruktioner, brandsektionering– flugtvejenes antal og beskaffenhed m.m. Reglerne erindviklede og kan være svære at forstå. De fremgår afbygningsreglementet af 1995 og senere ændringer og tillæg.Pr. 1. juni 2004 er kap. 6 omhandlende brandforhold gjortfunktionsbaseret med tillæg 8.Konkrete krav og løsninger i kap. 6 er således afløst af merefleksible regler beskrevet i tillæg 8.Der er således i dag forskellige krav til de brandtekniskeforhold for børnehaver, vuggestuer i forhold til skolefritidsordningerend før 1.06.2004.Er man i tvivl, kan man altid kontakte den lokale brandmyndighedeller teknisk forvaltning.Jf. BR 95 kap. 6,2 stk. 1 skal der fra ethvert rum, gårdarealog lignende være tilstrækkelig adgang til flugtveje.I vurderingen af om det nødvendige antal flugtveje er tilstede, skal der indgå vurdering af antal personer, brandmæssigopdeling af bygningen, brandceller, størrelse,indretning og anvendelse.Fra enhver bygning skal der være mindst en udgangudført som:• dør til terræn i det fri• dør til flugtvejsgang i anden brandsektion underforudsætning af, at flugtvejsgangen har dør til terræni det fri eller dør til trappe, som er flugtvej.• dør til trappe, der er flugtvej,en trappe, som er flugtvej skal altid give direkte adgangtil terræn i det fri.Åbning skal endvidere kunne ske ved betjening af ét enkeltgreb.Udgangs- og flugtvejsdørene skal kunne åbnes i flugtretningen.DRIFTSMÆSSIGE FORSKRIFTERVuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger er tilligeomfattet af ”Driftsmæssige forskrifter” i medfør af Beredskabslovgivningen.GODE FORHOLDSREGLERDet er i øvrigt gode forholdsregler; at:• købe madrasser, puder o.s.v. af brandhæmmendematerialer, der ikke afgiver giftgasser ved brand.Se: Driftsmæssige forskrifter pkt. 4.1.3• erstatte ellers aflukkede legerum, hvor kun børn kankomme ind, med forhæng. De giver samme legeværdi,men kan hurtigt åbnes udefra.• få brandkyndige til at gennemgå institutionen og holdeevakueringsøvelserUdgangsdørene og flugtvejsdørene skal kunne åbnes udenbrug af nøgle eller særligt værktøj.HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNINGBygningsreglement 1995www.retsinfo.dkRGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR]; Kapitel 6.13:Brandforhold i daginstitutionerBranchevejledning om Indretning af dagstitutionerwww.bar-sosu.dkBeredskabslovenwww.retsinfo.dkBekendtgørelse af beredskabsloven LBK nr 912 af02/10/2000 (kommunens brandsyn m.v.)Driftsmæssige forskrifterBeredsskabsstyrelsen.www.brs.dkErhvervs- og byggestyrelsenwww.ebst.dk• Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.• Information om brandteknisk dimensionering.22 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ


ARBEJDSPLADSVURDERING – FYSISK ARBEJDSMILJØ – BRANDFind forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side 12 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af ergonomivurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herBrand evakueringsplanHar institutionen en evakueringsplan?Er personalet instrueret om forholdsreglerog opgaver?Er der afholdt ”realistisk” evakueringsøvelse?Kendes varslingstiden inden redningshjælpenankommer?FlugtvejeEr flugtvejene frie og ryddelige?Kan døre og flugtåbninger åbnes indefrauden brug af nøgle eller særligt værktøj?Kan/skal døre åbnes i flugtretningen?Er der mulighed for at redde sig ud tildet fri fra ethvert arbejdsrum?Er der tilstrækkelige flugtveje?Er der installeret ABA-anlæg, automatiskbrandalamerings anlæg? (Gælderfor vuggestuer og børnehaver oprettetefter d. 01.12.04.)Brandmateriel og forebyggelseEr der brandbekæmpelsesmateriel iinstitutionen?Er materialet vedligeholdt og funktionsdygtigt?Er personalet instrueret i brugen?Indkøbes bevidst brandhæmmendematerialer (madrasser og puder), derikke afgiver giftgas ved brand?Er der skiltning/afmærkning ognødbelysning?RådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetTJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ23


ARBEJDSPLADSVURDERING – FYSISK ARBEJDSMILJØ – LEGEPLADSSIKKERHEDFind forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side 12 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af legepladsenvurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herRådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetSikkerhed på legepladsenEr legepladsen gennemgået ud fraBUPL og FOA’s anbefalinger ipjecen: ”Uderum”?Og har I kontrolleret følgendeforhold:• faldhøjder• sideafskærmning• klemfælder,• spidse vinkler,• faldunderlag• forankring af legeredskaberBliver legeredskaberne løbendeefterset og vedligeholdt afsagkyndige?Føler personalet sig tryg pålegepladsen?Er der legeredskaber mv. fabrikeretaf trykimprægneret træ?Er der legeredskaber mv. fabrikeretaf træ der er behandlet med creosot?MiljøstyrelsenTJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ25


BEREGNINGSSKEMA VEDRØRENDE PLADSFORHOLDDer skal benyttes ét skema for hvert af institutionens forskellige arbejdsrum (grupperum, tilbudsrum mv.)Rummets navn og funktion:Er der mekanisk ventilation?Antal beskæftigede medtilknytning til rummet:Nej: Ja: Evt. type, årgang o.l.Hvis ja: Er det et balanceret anlæg (indblæsning og udsugning)? Er det et udsugningsanlæg? Antal indskrevne børn:Rummets loftshøjde:(Gennemsnitligt hvis skråloft,hvor der kun måles mellem 2+ 4 meter og divideres med 2)Rummets bredde og længde:Lav en skitse af rummet tilnotering af mål og bemærkninger.Hvis funktionsrummetbestår af flere delrum, sånotér mål særskilt for hvertenkelt delrumGulvareal:Længde x bredde = m 2gulvareal. Hvis der er fleredelrum, så beregn gulvarealetsærskilt for hvert enkeltdelrum og opsummér detsamlede gulvareal.Luftrumindhold: Gulvareal xloftshøjde = m 3 rumindholdI beregningseksemplerne står et x for multiplikation (gange), et / for division og et + for plusPladsberegningsskemaerne er en slags støtteskema for den delaf APV’en, der handler om pladsforhold.Hvor mange personer kan der være i rummet?VuggestuerGulvareal/3m 2 = antal børnBørnehaver/SFO/fritidshjemGulvareal / 2m 2 = antal børnAndre institutionerLuftrumindhold / 12m 3 (8m 3 hvis der erventilation) = antal personer (børn og voksne)26 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ


ARBEJDSPLADSVURDERING – FYSISK ARBEJDSMILJØ –Det tomme skema kan bruges på et hvilket som helst emne, I ønsker at arbejde systematisk med i APV’en,og som ikke er dækket ind af hæftets øvrige skemaer.2 3 4Identifikation og kortlægningBeskrivelse ogPrioritering Handleplan for egneLøsninger der Opfølgning1 af...vurdering51 her&nu løsningerkræver inddragelse 6 7hvem og2 vigtigt De forbedringer institutionenhvornåraf forholdeneaf arbejdsgiver3 afventer selv har mulighed for ativærksætte beskrives herRådgivningPrimært tekniskforvaltningog/ellerarbejdstilsynetTJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ27


NYTTIGE ADRESSER OG MATERIALERBUPLforbundet for pædagoger og klubfolkTlf.3546 5000www.bupl.dkHer fi nder du diverse oplysninger og materialerom arbejdsmiljø f.eks. APV materialet.FOA – Fag og ArbejdeTlf. 4697 2626www.foa.dkHer fi nder du diverse oplysninger og materialerom arbejdsmiljø f.eks. APV materialetArbejdstilsynet DirektoratetTlf.3915 2000www.arbejdstilsynet.dkHer fi ndes bl.a.:ArbejdsmiljølovenI Arbejdsmiljøloven fi ndes de generelle bestemmelser omarbejdsmiljøet. Loven er bindende, og det kan medføre straf,hvis reglerne overtrædes.”De tre hovedbekendtgørelser”:1. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492af 20. juni 2002”Arbejdets udførelse” handler om krav i forbindelse medtilrettelæggelse og udførelse af arbejdet.2.Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.96 af 13. februar 2001”Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning” omtaler,hvilke krav der stilles iflg.Arbejdsmiljøloven til indretning afarbejdssteder.3.Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.575 af 21. juni 2001”Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds-ogsundhedsarbejde” beskriver, hvordan der skal vælges tilsikkerhedsorganisationen, og hvilke opgaver, pligter ogrettigheder man har som sikkerheds-repræsentant, sikkerhedsgruppeog arbejdsgiver.AT-cirkulæreskrivelser er instrukser til Arbejdstilsynetsmedarbejdere.AT-vejledninger beskriver, hvordan reglerne iarbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.Brancearbejdsmiljøråd for social og sundhed(herunder daginstitutioner m.v.)Tlf.3393 1255www.bar-sosu.dkBranchevejledningerudarbejdes af Branchearbejdsmiljørådene (BAR)og indeholderarbejdsmarkedets parters anbefalinger af, hvordan manhåndterer forskellige arbejdsmiljøproblemer indenfor deenkelte brancher. For institutionsområdet er det BAR-SOSU(social og sundhed),der er relevant. BUPL og FOA errepræsenteret sammen med andre organisationer.Link til den elektroniske version af ”støjvejledningen” erwww.stoej.bar-sosu.dkVidencenter for arbejdsmiljøwww.arbejdsmiljoviden.dkErhvervsmininisteriet (tidligere by-og boligministerium)Tlf.3392 6100www.bm.dkHer kan du fi nde relevant lovgivning, f.eks.Bygningsreglementet (BR 82 og BR 95)og andre krav iforbindelse med byggeri. Reglementet supplerer selvebyggeloven og er kommunalbestyrelsens køreplan for hvilkekrav, der stilles til nybyggeri, større ombygninger m.v.Bygningsreglement og Byggelov fi ndes på hjemmesiden.ArbejdsskadesstyrelsenTlf.3917 7700www.ask.dkHer kan man få oplysninger om Arbejdsskadestyrelsensbehandling af skadesager og om udtalelser iprivate ulykkessagerArbejdsmedicinske klinikkerfi ndes ikke i alle områder, men kontakt det lokale sygehus/hospital for at undersøge, hvor den nærmeste arbejdsmedicinskeklinik ligger.Arbejdsmiljøportalenwww.arbejdsmiljoe.dkArbejdsmiljøbutikkenwww.arbejdsmiljoebutikken.dkArbejdstilsynets ”Arbejdsmiljøguide for dag – ogdøgninstitutioner””.UDGIVET JANUAR 2006 AFBUPL – Forbundet for pædagoger og klubfolkblegdamsvej 124, 2100 københavn ø.www.bupl.dkFOA – Fag og arbejdeStaunings Plads 1-3, 1790 København V.www.foa.dkREDAKTION & LAYOUT: BUPL’s kommunikationsafdelingFLERE EKSEMPLARER FÅS VED HENVENDELSE TIL: BUPL’s forsendelse, tlf. 3546 5106 (kl. 10-15)TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ

More magazines by this user
Similar magazines