Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

dkr.dk

Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

ProjektbeskrivelseForebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge22. august 2012Baggrund for projektetEt af DKRs mål frem mod 2017 er at nedbringe antallet af flergangsofre,og i samarbejdet med Trygfonden har vi valgt at sætte fokus på at forebyggeantallet af seksuelle overgreb blandt unge, med det formål at bidragetil, at der sker en reducering af unge, der bliver udsat eller udsætterandre unge for seksuelle overgreb.DKR-nummer:12-311-85Sagsbehandler:tsoSeksuelle overgreb blandt jævnaldrende unge er en alvorlig og aktuelproblemstilling i Danmark. Flere danske undersøgelser har dokumentereten markant forekomst af seksuelle overgreb blandt unge. Fx rapportererop mod hver femte pige/kvinde, i undersøgelsen ’Unges trivsel 2008’, atde er blevet udsat for en seksuel krænkelse fra en jævnaldrende (afgrænsettil højest 4 års forskel mellem parterne). ’Unges Trivsel 2008’ undersøger,hvor ofte seksuelle overgreb og vold mod børn og unge forekommer,hvilken karakter overgrebene har, hvilke børn og unge der rammes,hvem der typisk står bag, og hvad overgrebene betyder for de unges trivsel(Helweg-Larsen et al., 2009). Undersøgelsen Unge og kærestevold iDanmark (Shütt, et al., 2008) rapporterer ligeledes en høj forekomst.Unge og kærestevold kortlægger omfanget af forskellige former for voldblandt unge i alderen 16-24 år med særlig fokus på kærestevold. Undersøgelsenviser, at 21,1 % af de unge kvinder og 7,5 % af de unge mændhar været udsat for seksuel vold inden for de seneste år. Undersøgelsenviser desuden en tendens til at forekomsten af seksuel vold er størreblandt teenagere end blandt de 20-24-årige. I den internationale spørgeskemaundersøgelse,IVAWS’, danske version oplyser 9 % at have væretudsat for tvangssamleje eller forsøg herpå (livstidsforekomst siden det 16.år) (Balvig og Kyvsgaard, 2006).I Danmark anmeldes hvert år mellem 400 og 600 voldtægter eller voldtægtsforsøg.Dertil kommer de overgreb, som aldrig anmeldes til myndighederne,og derfor heller ikke er synlige i anmeldelsesstatistikkerne. Afundersøgelsen, Voldtægter der anmeldes (2009), Balvig et al., fremgårdet, at 62 procent af de kvinder, der anmelder voldtægt eller voldtægtsforsøger mellem 11 og 24 år, hvis man kigger på hele aldersgruppen,svarer det til en gennemsnitsalder på 24,8 år for kvinder der anmelder


voldtægt, dog med en klar overvægt af unge kvinder, der er 14 år på anmeldelsestidspunktet(Madsen et al., 2009). Af de mænd, der udpegessom værende krænkeren, er de fleste mellem 15 – 54 år, men hyppigstomkring 15 – 24 år. Det svarer til, at 41 procent af de udpegede mændvar mellem (14)15 - 24 år (Balvig et al, 2009), hvilket er en forholdsmæssighøj andel 1 .Side 2Alt i alt peger litteraturen på en markant forekomst af seksuelle overgrebblandt unge. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at seksuelle overgrebbliver operationaliseret forskelligt alt efter hvilken undersøgelse manrefererer til, og at der også bliver brugt forskellige begreber, såsom seksuelvold, seksuelt overgreb, voldtægt, seksuelt misbrug mv.. og det erselvfølgelig værd at bemærke, hvordan begreberne er operationaliseret,når man identificerer forekomst, idet brede definitioner rapporterer højereforekomst end mere snævre definitioner. Således dækker uønskede seksuelleerfaringer i undersøgelsen; Unges trivsel 2008 over et bredt spekterfra ikke-fysisk seksuel kontakt til seksuelle berøringer og gennemførtsamleje. Kærestevoldsundersøgelsen anvender bl.a. termen seksuel voldog definitionen omfatter alt fra seksuel chikane til forsøg på og gennemførtvoldtægt. Fælles for undersøgelserne i både Danmark og internationaltset (jf. fx White et al. 2011, WHO 2010) er dog at de entydigt konkluderer,at seksuelle overgreb er særlig udtalt i ungdomsperioden, ligesomdet er tilfældet med en lang række andre kriminalitetstyper.Mange undersøgelser der beskæftiger sig med vold og seksuelle overgrebhar påvist, at der er sammenhænge mellem trivselsproblemer af forskelligart og udsættelse for seksuelle overgreb både blandt voksne mænd ogkvinder (Sundaram V et al., 2008). Volden har som oftest betydelige personlige,sociale og økonomiske omkostninger for den enkelte og for samfundetover tid, og det er således helt afgørende at gribe ind overfor problemetså tidligt som muligt. Desuden ved vi fra forskningen, at førsteovergreb er en væsentlig risikofaktor for gentagen seksuel vold og overgreb(jf. bl.a. Cristoffersen 2011, Farrington 2007), hvorfor primære forebyggendetiltag potentielt kan forhindre en uhensigtsmæssig voldsspiral.Dette projekt har fokus på at metodeudvikle et program/ en indsatsrække,der skal forebygge seksuelle overgreb blandt unge i Danmark.Projektets formålFormålet med projektet er, at nedbringe antallet af unge der udsættes foreller udsætter andre jævnaldrende for seksuelle overgreb og dermed reducereantallet af (flergangs)ofre.1 De i alt 903 udpegede mænd der omtales i undersøgelsen udgør selvfølgelig kun en del afde mænd, kvinderne angav som værende gerningsmænd. Af undersøgelsen fremgår detselvsagt ikke hvilken alder de ikke-fundne gerningsmænd havde.


Projektets målgruppeProjektets primære målgruppe er unge mellem 13 og 16 år, da det er i deunge år, der er størst risiko for at blive udsat for eller udsætte andre forseksuelle overgreb.Side 3Den sekundære målgruppe er fagfolk/professionelle indenfor primært depædagogiske, sociale og sundhedsmæssige områder, da det er dem, dersandsynligvis senere skal anvende programmet i praksis.Projektets målRådet ønsker at udvikle, afprøve og evaluere et ’forebyggelsesprogram’,der sigter på den primære forebyggelse i forhold til at hindre seksuelleovergreb blandt unge.Hvis det viser sig, at programmet har en positiv effekt på de ønskede områder,er det tanken, at programmet skal implementeres i praksisfeltet.Derfor skal der, sammen med relevante aktører på området, fra starten afprojektet arbejdes med, hvordan dette gøres på den bedste og mest effektivemåde.Projektets afsætI forståelsen af ”seksuelle overgreb” er vi inspireret af undersøgelsen;Unge og kærestevold i Danmark (Schütt et al., 2008), hvor termen ”seksuelvold” bliver brugt. ”Seksuel vold” dækker her over:”(…) en række forskellige former for seksuelle overgreb fra at blive seksueltkrænket, få lagt intime billeder på nettet eller at blive tvunget til sexmed eller uden brug af vold, og omfatter således alt fra seksuel chikane tilforsøg på og gennemført voldtægt” (s. 19).”Seksuelle overgreb” skal i nærværende projekt forstås som dækkendeover en række forskellige former for overgreb fra forsøg på og gennemførtvoldtægt, hvad enten det er vaginalt, oralt eller analt, til at blive seksueltkrænket ved fx at blive berørt på intime steder imod ens vilje eller at blivetvunget til sex uden brug af vold.Mål 1Projektet vil tage afsæt i en systematisk kortlægning/review, der omhandlerdokumenteret effekt af udenlandske indsatser omhandlende primærforebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge. Der vil givetvis væremest forskning at hente fra en amerikansk kontekst.På basis af denne viden ønsker Rådet, at udvælge det mest lovende programeller elementer fra flere lovende forebyggelsesprogrammer og versioneredet/disse til en dansk kontekst.Uddybning af mål 1Systematisk kortlægning/review udarbejdes.


De endelige kriterier for hvorledes kortlægningen skal afgrænses udarbejdesi fællesskab med den videnskabelige leverandør, sekretariatet og entil formålet nedsat følgegruppe. En foreløbig skitse ser således ud:Side 4i. Der er tale om en systematisk indsamling af empiriske studier,hvor studierne skal fokusere på at måle effekten af en indsats.ii. Studierne skal findes gennem strukturerede og fokuserede litteratursøgningerfulgt af en systematisk screeningsproces af titel, abstractog i henhold til eksplicite inklusions- og eksklusionskriterier.iii. Studierne ’genbeskrives’ indenfor forskellige standardiserede kategorier– herunder afrapportering af metode, design og analyse,som bl.a. gør det muligt at kvalitetsvurdere hvert studie. Studier aflav kvalitet medtages ikke i kortlægningen.iv. De udvalgte indsatser/programmer skal først og fremmest væremålrettet primær forebyggelse af seksuelle overgreb, men kan dogsagtens indeholde eksempelvis sekundære indsatser. Programmerneskal rette sig mod en målgruppe der er mellem 13 og 16 år.v. Dele af programmet skal indeholde elementer der skal kunne indgåi en dansk skolekontekst, da vi dermed i et vist omfang sikrer, atvi ramme ’alle’ unge fra en årgang, hvilket er relevant i forhold tilprimær forebyggelse. Indsatserne skal kunne implementeres/tænkes ind i en dansk kontekst, dvs. at det skal vurderes relevant iforhold til en dansk ungdomskultur, og eventuelle undervisningselementerskal kunne udføres af lærere, (social- eller special) pædagoger,AKT lærere, SSP konsulenter eller lign. faggrupper.Når kortlægningen foreligger afholdes en workshop, hvor forskeren fremlæggerstudiet og følgegruppen bestående af andre forskere har mulighedfor at drøfte, hvordan resultaterne skal indgå i det videre udviklingsarbejde.Denne workshop skal danne afsæt for det første arbejde med at udvikleet program møntet på en dansk kontekst.Milepæle i 2012- Ansættelse af akademisk medarbejder som projektleder.- Følgegruppe etableres.- Udarbejdelse af kriterier for kortlægningen.- Systematisk kortlægning udarbejdes (færdig??).- På baggrund af kortlægningen udvælges et eller flere programmer,der viser gode resultater og vurderes at være relevant i en danskkontekst.Aktiviteter for hele projektet Udvikling af program til en dansk kontekst. Programmet pilottestes: Design af pilottesten udarbejdes og der skal tages stilling til hvilkenevalueringstænkning, der skal indarbejdes i den. Pilottest af program (der kunne være tale om at gøre dette i et udvalgtantal klasser på udskolingstrin). Pilottesten skal sikre, at pro-


grammet er anvendeligt og forståeligt i en dansk kontekst. Derskal være feedback fra både elever og lærere.Programmet justeres herefter i overensstemmelse med de resultaterder er fundet i pilotafprøvningen.Programmet prøves herefter af i en dansk kontekst.Programmet tænkes i umiddelbar forlængelse heraf evalueret. Detbedste resultat af en sådan evaluering, opnår vi, hvis vi benytteros af et stringent forskningsdesign, såsom randomiseret kontrolleretstudie (RCT). Men det endelige design af evalueringen besluttes,når vi kender programelementerne mere indgående.Viser programmet sig at have de ønskede effekter efter anden evalueringsrunde,skal programmet udfoldes i forhold til den implementeringsplan,der er udarbejdet sideløbende.Udvikle kendskabet til programmet fx via kampagnevirksomhed.Samle et fagligt netværk med henblik på at sikre en kontinuerligindsats på området.Løbende formidling til DKR’s målgrupper.Side 5ProdukterHvilke produkter der vil indgår i programmet afhænger dels af de valgteprogram(mer), dels af hvorvidt diverse elementer vurderes relevante i endansk ungekontekst, men produkter kunne fx være:Uddannelse/kursusmateriale til de aktører, der evt. skal undervise iprogrammet.UndervisningsmaterialeInformationsmaterialeMateriale møntet forældreneHjemmesiderådgivningKampagnematerialeProdukterne tænkes i sidste ende at skulle indgå som noget af det materialeDKR stiller til rådighed for dels lokalråd dels vores eget ambassadørnetværk.OrganiseringForankringProjektet forankres i Det Kriminalpræventive Råd og indgår i det overordnedesamarbejde mellem Trygfonden og DKR.Projektet ledes af en projektleder ansat i DKRs sekretariat. Dennes opgavevil være projektledelse samt udvikling af forebyggelsesprogrammet idansk kontekst i tæt samspil med sekretariatets faglige medarbejdere,praksis- og forskningsfeltet.Følgegruppe


Ifølge WHO (2012) er en effektiv primær forebyggelse af seksuel voldafhængig af et koordineret og systematisk samarbejde imellem hhv. forskere,praksisaktører og beslutningstagere, og det er derfor tanken, atder tidligt i projektforløbet etableres en følgegruppe, hvor alle disse forskelligeaktører inddrages, sådan at de hver især vil føle ejerskab i forholdtil programmets udvikling, fokus, implementering og forankring på længeresigt.Side 6Der etableres som minimum to følgegrupper til projektet, en følgegruppeovervejende bestående af forskere på området og en overvejende beståendeaf praktikere på området 2 . I begge grupper er det tanken at få engageretfolk med en tung faglig ballast indenfor de områder, der er relevantefor projektet. Der vil både være behov for folk med tung faglig videnindenfor området vedr. seksuelle overgreb, men der vil også værebrug for andre kompetencer, såsom faglig viden indenfor områder somopskalering og implementering. DKRs voldstænketank skal også inddragesløbende i arbejdet med at udvikle og implementere programmet.Derudover har Socialstyrelsen mange års erfaring med at implementereprogrammer i en dansk praksis, som det ligeledes vil være relevant attrække på.’Forskerfølgegruppen’ skal i 2012 først og fremmest være med til at afgrænseden systematiske kortlægning.Fagligt netværkWHO anbefaler at der opdyrkes et fagligt netværk på området i ethvertland. Det faglige netværk tænkes som et forum, hvori problemstillinger,eksisterende anbefalinger på området, samt resultater fremlægges ogdiskuteres (WHO 2010). Et sådant netværk bestående af eksperter påområdet omkring seksuelle overgreb, vil i forbindelse med dette projektvære relevant at opstarte i Danmark, for at forsøge at opnå bred forankringog få alle relevante input inddraget løbende. Endvidere er det tanken,at det faglige netværk fortsat skal bestå også efter projektets afslutning.Et fagligt netværk i DK vil kunne trække på DKR’s medlemskreds og øvrigenetværk, blandt andre:Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK)Statens Institut for FolkesundhedOdense Universitetshospital, Institur for psykotraumatologiSocialstyrelsen (SISO)Sex og SamfundDanmarks LærerforeningSSP-SamrådetUngdomsringenSkole og Samfund2 Jeg ved ikke helt i hvilken gruppe, vi skal komme beslutningstagerne, folk fra ministerietog Socialstyrelsen..


Evidensbaseret implementering i praksisfeltetDet er afgørende, at vi tænker i implementering af programmet fra startenaf.Side 7Programmet kommer efter alt at dømme til at indeholde et undervisningsforløbfor elever i udskolingen. Her har det en naturlig plads i seksualundervisningen.Udfordringen med seksualundervisningen er imidlertid, atden er en del af det obligatoriske, men timeløse, fag sundheds- og seksualundervisningog familiekundskab. Det er op til lærerne selv hvor mangetimer, de underviser i faget. Endvidere er det forskelligt fra skole til skole,hvorvidt det er biologilæreren, dansklæreren, samfundsfagslæreren ellerdem alle, der står for undervisningen, hvilket gør faget og lærerne til ensvær målgruppe.Det kunne tale for, at andre varetog et muligt undervisningsforløb medtemaet forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge. En mulighed vilvære at tænke denne del ind i en sammenhæng med Ambassadørnetværket;alternativt som en del af den almene SSP konsulent ordning, ellersom en del af AKT 3 lærerens opgave.Det kunne også være relevant at arbejde sammen med foreningen Sex ogSamfund og deres indsats i skolerne, for måske på sigt at få samtænktmaterialer og programmer.Programmet får sandsynligvis karakter af at være et samlet koncept. Etkoncept indeholdende fx undervisningsmaterialer, informationsmaterialetil forældre, kampagnemateriale til andre fora, hvor de unge bevæger sigetc. Konceptet rekvireres hos DKR.EvalueringEffekten af forebyggelsestiltag i forhold til seksuel vold kan evalueres iforhold til tre typer af udfald (WHO 2010).i. Ændring af viden, adfærd og holdning – en sådan ændring garantererimidlertid ikke en reducering af seksuel vold, men kan giveen indikation på virksomme variabler, i det tilfælde at yderligereforskning viser reducering af forekomst ved forebyggelsestiltag.ii. Reduceret udsættelse for seksuel vold.iii. Reduceret udøvelse af seksuel vold (WHO 2010: 39).I projektperioden er der pt. inkluderet to evalueringsforløb.Der er påtænkt, en pilottestning af programmet, hvor programmet justeresi forhold til de givne resultater. Herefter skal programmet prøves af påmålgruppen og i forbindelse med denne ’afprøvning’ evalueres programmet.Hvilke konkrete elementer evalueringen skal inkluderer, vil blive bestemtsenere i forløbet, men for at sikre at indsatsen virker efter hensig-3 AKT står for: Adfærd, Trivsel og Kontakt. På de fleste skoler i Danmark har man ansatlærere, som har en uddannelse indenfor disse områder og derfor også varetager forskelligeopgaver på skolerne af social karakter.


ten er det tanken, at der er tale om en systematisk evaluering i form af etrandomiseret kontrolleret studie.Side 8Det vil endvidere være relevant at evaluere på kendskab til og udbredelseaf programmet i forbindelse med de målinger, der allerede udføres i Rådetsregi. Her er tale om en brugerundersøgelse (som inkluderer de professionelle)og en borgerundersøgelse (der inkluderer de unge). Beggeundersøgelser er planlagt til at blive gennemført i henholdsvis 2014 og2017.


Litteraturliste:Side 9Anderson, L. A., & Whiston, S. C. (2005). Sexual assault education programs:A meta-analytic examination of their effectiveness.Balvig, F., & Kyvsgaard, B. (2006). Vold og overgreb mod kvinder: Danskrapport vedrørendedeltagelse i International Violence Against Women Survey. KøbenhavnsUniversitet/Justitsministeriets Forskningsenhed.Bramsen, R. H. (2010). Adolescent Sexual Assault: Informing Prevention.Aarhus, Denmark.Aarhus Universitet.Bramsen, R. H. (2012): Seksuel vold blandt unge – En systematisk tilgangtil primær forebyggelse. DKR.Helweg-Larsen, K., Schütt, N. M., & Larsen, H. B. (2009). Unges trivsel år2008: En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndomog tidlig ungdom. 2009.København: Statens Institut for Folkesundhed; SDU.Helweg-Larsen, K, Kruse, M, Sørensen, J, Brønnum-Hansen, H, (2010):Voldens Pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder: StatensInstitut for Folkesundhed; SDU.Helweg-Larsen, K., & Frederiksen, M. L. (2007). Mænds vold mod kvinder:Omfang, karakter og indsats mod vold – 2007. København: StatensInstitut for Folkesundhed; SDUHelweg-Larsen, K., & Larsen, H. B. (2002). En undersøgelse af seksuellekrænkelser af børn og unge inden for idræt. København: Statens Institutfor Folkesundhed; SDU.Koss, M. P., White, J. W., & Kazdin, A. E. (2011). Violence Against Womenand Children: Perspectives and Next Steps. In J. W. White, M. P. Koss &A. E. Kazdin (Eds.), Violence Against Women and Children, Volume 2:Navigating Solutions (pp. 261-305). Washington, DC: American PsychologicalAssociation.Mandag Morgen & TrygFonden (2011). Ud af familiens vold: Debat omindsatsen mod vold i nære relationer. Lyngby: Mandag MorgenWorld Health Organization (WHO)/London School of Hygiene and TropicalMedicine. Preventing intimate partner and sexual violence against women:taking action and generating evidence. Geneva, World Health Organization,2010.

More magazines by this user
Similar magazines