Nordkraft - Bygningskultur Danmark

bygningskultur.dk

Nordkraft - Bygningskultur Danmark

HistorienfortsætterOKTOBER 2007NordkraftFuld power i NordjyllandUdslidt industri skaber ny velfærdLæs også: Sverige som foregangsland I Knaster i byggemarkedet I Hyldest til forstaden I oversete skattedet Moderne forfald I kalender og nye bøger I essay af Søren Ulrik Thomsen I Den Arabiske Forbindelse


Bygningskulturskaber velfærdAt udvikle bygningskulturen er at skabe rammerne omdet gode liv. Det vi alle sammen søger efter. Byer- ogbygninger med en særlig historie, arkitektur eller byplanimøde kommer tidens behov for både individualitet ogfællesskab. Bygningskulturen giver os følelsen af at væreunikke og særligt privilegerede, samtidig med at den binderos sammen. Bygningskultur skaber udvikling og velfærd– brug den aktivt.Forord af Thomas Martinsen, DirektørBygningskultur Danmark er national viden-, rådgivningsoginteresseorganisation for bygningskulturen.Vi arbejder politisk, fagligt og kommercielt for at kvalificerebevaring og udvikling af dansk bygningskultur. Organisationenarbejder for at gøre bygningskultur til en folkesag.Bygningskultur Danmark 3


Historien Fortsætter. Oktober 2007.Udgiver: Bygningskultur Danmark, ved direktør Thomas Martinsen. Borgergade 111, DK-1300 København K . Tlf: +45 33 33 99 10. www.bygningskultur.dkRedaktør Birgitte Lindegaard Jensen. Øvrige redaktion: Bjørn Henrichsen og Dorthe Bendtsen. Design: Maria Elskær. Foto: Morten Jensen, www.1-1000.dk.Forsidefoto: Morten Jensen. Annoncer: Birgitte Lindegaard Jensen, blj@bygningskultur.dk Tryk: Grafisk Rådgivning. Udkommer med to numre i år. Oplag: 6700.INDHOLDIndustrikulturen er tæt på os i tid, og man skal vænne sig til at tænke på den somkulturarv. På samme måde har det taget tid at acceptere både historicismens ogfunk tionalismens bygninger. Men industribygningerne har potentiale, både sombevaringsværdig kultur og i praktisk forstand. Læs om Nordkrafts forvandling. Side 20Sverige erforegangslandBrodernationen fører i bevaring. Kik med over sundet, hvorbygningspleje er blevet livsstilsfænomen.4 10 14 20Knaster ibyggemarkedetHvor går man hen, når man skal sætte sit historiske hus i stand?Det er ikke så nemt, som man skulle tro.Den ArabiskeForbindelseKrydderi på gadebilledet. Danskerne efterspørger etniskbygningskultur i ny undersøgelse.Farlig ForfaldenForladtAalborgs identitet har rødder i industri. Nu skal Nordkraft væreNordens Covent Garden.Moderneforfald28Moderne bygninger ser stærke ud, men er det ikke.De sarte, smukke huse skal restaureres med omhu og omtanke.300.000oversete skatteBevaringsværdige bygninger er en truet art. De skal ikke fastfryses, menudvikles med respekt . Kommunerne har et stort ansvar.34 38 44Hyldest tilforstadenForstaden er ramme om dagligliv og fuld af fortællinger, huse og miljøer.Peter Dragsbo skriver forstadens historie.Farvel tilbaggårdenDet er sket med at planke den, og hvor kan man trække bukserne ned påpigerne, ryge smøger og banke nogle andre snotunger i fred? Søren UlrikThomsen skoser pænheden, andelsforeningerne og de grønne gårde.2 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 5


Nu går de gamle håndværkere på pension. Man skal kæmpe for at få lov til atbeskæftige sig med restaurering på danske håndværksuddannelserog arkitektskoler. Og vi må kigge langt efter kernetræ, gamle stikkontakter ogkvalificeret rådgivning i butikkerne. I Sverige kan de. Broderlandet fører i bevaring.Foto: Jan Tham3-0 til Sverige...Af Maja Svane, restaureringsarkitekt i Bygningskultur Danmark. Foto: Jan Tham og Maja SvaneI disse år går den gode, gamle håndværker på pension. Ham,der kan kitte vinduer, lave tømmersamlinger i bindingsværkeller male dekorationer. Der er ikke nogen til at tage over,for restaurering findes ikke på håndværkeruddannelserne oger nedprioriteret blandt arkitekter. Midt i et historisk byggeboomer det sværere end nogensinde at finde gedignebyggematerialer og kvalitetsdimser. Men sådan behøver detikke at være.Jeg har et sommerhus i Sverige. Men ikke en ødegårdinde i skoven. Vi bor stik øst, tæt ved Bornholm og på højdemed Malmø. Østerlen hedder det, i folkemunde også kendtsom Sveriges Provence. Alle og enhver i Sverige ved, atlandskab og bygningskultur her er noget særligt. Og stedetbruges som begreb i svenske livsstilsmagasiner, der hyldernostalgi, tradition og kvalitet. I Østerlen finder man lave,hvidkalkede længehuse, frugtplantager, kunsthåndværk,kaffestuer og den ene hyggelige Bed & Breakfast efter denanden. Dette er svensk bondeland, som på mange måderholder fast i det oprindelige miljø og derfor har succes. Turisternevrimler hertil, og Østerlen bruges igen og igen sommalerisk kulisse for modereportager og artikler om Det EnkleLiv.Vores eget hus er imidlertid et kataloghus af træ, som isin tid kunne bestilles per postordre som samlesæt. Et typehusfra 1949, der er inspireret af funkisstilen og kan findesoveralt i Sverige. Oprindeligt var det lyst med grønne vinduer,og alle detaljer er forenklede. Nu er det Astrid Lindgren-rødt,malet af en tidligere ejer. Sommerhuset kræverarbejde og har gjort det fra starten. Vi sliber, maler og ordnerel. For vi vil føre de væsentlige ting ved huset tilbage tildet oprindelige udtryk – samtidigt med at vi sætter voreseget præg. Men vores arbejde kræver viden om farver,form, materialer og teknikker. Og om svensk bygningskultur.Heldigvis er det ikke svært at få hjælp.4 Bygningskultur DanmarkCaffé latte i byggemarkedetMan opdager det allerede på motorvejen, hvor skilte viser vejtil butikker, der kan hjælpe med bygningspleje. Det slår mig,at begrebet ikke behøver at blive forklaret som i Danmark.Mange svenskere ved, at man kan sætte de gamle vinduer istand, og at det ikke er lige meget hvilke dørhåndtag, haspereller ledninger, man vælger til sit hus. Derfor er der også etmarked for byggemarkeder med speciale i bevaring.Qvesarums Byggnadsvård er sådan et byggemarked.Mange kender det, og der findes tilsvarende forretningerover hele Sverige. Her er antikke døre, gammelt tegl, renoveredebrændeovne og de helt rigtige pensler. Qvesarums iSkåne holder selv til i et historisk hus og har tilhørende café,der ikke serverer pomfritter og franske hot dogs, men moderigtigcaffé latte. Personalet er uddannet og kan rådgive ombåde regler og materialer, og de er vant til, at kunderne erdygtige hemmafixare, som efterspørger viden. På hyldenstår der linoliemaling, og man kan få rådgivning om fordeleog ulemper ved forskellige materialer og olietyper.Også ude på landet har vi fundet små enkeltmands-butikker,som eksisterer, fordi der er et marked. At gå ind i en bygningsbevaringsbutiker en særlig oplevelse, for her er som i engammeldags skibshandel, hvor der dufter af tjære, reb og linolie.Hvor man kan gå på opdagelse og finde alverdens skatteog fine ting i messing, krom og jern. Man kan fordybe sig ismåting, bladre i bøger om arkitekturhistorie eller købe enunik havelåge fra 1890, som man selv kan sætte i stand. Herbehøver man ikke vælge mellem noget godt og noget dårligt,for der er kun det gode. For en restaureringsarkitekt er detsom at være barn i en slikbutik – alle sanser er åbne.For nylig skulle vi sætte sommerhusets oprindelige køkkeni stand. I 1970erne har en tidligere ejer givet lågerne lakeredetræknopper, som fik køkkenet til at se tarveligt ud. I en bygningsbevaringsbutiki Malmö fandt vi de 22 funkisgreb i krom,I det sydlige Småland ligger mange velbevarede, smågårde Denne ligger tæt på Växjö og fik kommunensbyggpris i 2006. Foto: Jan ThamBygningskultur Danmark 5


www.byggnadsvard.sewww.qvesarum.sewww.qvarnarp.comwww.byggfabriken.comLokal elektriker hjalp med at finde kopieraf de originale stikkontakter.Danskerne efterspørger især den særlige røde maling,som svenskerne har malet træhuse med i generationer.Funkisgreb har givet vores køkken sitautentiske udseende tilbage.som har givet køkkenet det autentiske udseende tilbage, ogmere behøvede vi næsten ikke gøre. Jeg ved ikke, hvor jegskulle finde grebene i Danmark. Også svenske håndværkerekender til bygningspleje, kultur og bevaring. Da vi fik lagt nytel ind i huset, hjalp den lokale elektriker med at skaffe heltrigtige kopier af de originale stikkontakter.Kunder søger videnDan Jensen fra Byggfabrikken i Malmö har et overraskendebud på, hvorfor bevaring tilsyneladende er synligere i detailhandleni Sverige: ”Vi har mere fokus på bygningspleje i Sverige,fordi der er færre velbevarede bygninger og miljøer tilbage.Danmark og København er bedre bevaret, og der erfantastiske helhedsprægede egnsbyggekulturer, for eksempelpå Sydfyn. I Stockholm og Malmö er der få sammenhængendemiljøer”, siger han.I 1960erne rev man meget ned og byggede nyt. Økonomienvar god, og der var en generel mangel på vilje til og videnom det historiske, som førte til uhomogene byer. Indenfor de sidste 15 år er pendulet svinget, og nu sker der enmodreaktion.Dan Jensen siger: ”Folk ved mere i dag, og de er opsatte påat gøre det rigtige. Kunderne er interesserede i deres egethus og søger viden. Bevaring er blevet mere selvfølgeligt, ogkunderne stiller større krav. Det betyder, at mit job er merekrævende og sjovere end nogensinde før.”Også mange danskere tager over sundet for at hentesvensk bygningskultur og almue. Foreløbigt er efterspørgslenifølge Dan Jensen dog især rettet mod den særlige røde maling,som svenskerne har malet træhuse med i generationer.Danskerne vil have idyl som i Lindgrens Lønneberg. Også CarlLarsson er inspiration for mangen en dansk husejer, som gernevalfarter til Sverige, når der skal købes almuemøbler. Denalmue vi havde her i landet blev afsyret i 1970erne og sidensolgt til tyskerne, da vi blev trætte af det.Hvem skal vinde fru Larsen?Mogens Christensen er indehaver af Tibberup-høkeren iNordsjælland. Han fik sin første åbenbaring under et besøg påherresædet Qvarnarp ved den prisbelønnede, historiske byEksjö. I en lokal ‘byggnadssvård-butik’ fandt han den rigtigeolie, gamle tapeter og en mangfoldighed af beslag. Indehaverenbag disken kunne svare på alt. Senere begyndte MogensChristensen at deltage i sommerlejre, hvor de, der var med,betalte penge for at sætte et hus i stand, som ikke var dereseget.”Så besluttede min kone og jeg os for selv at åbne en lillebutik. I starten var det svært at blive accepteret af arkitekterne,og vi kunne ikke få lov at købe danske produkter i småmængder. Folk grinede. I Sverige fik vi altid god behandling,uanset om vi bestilte én enhed eller 15 paller,” siger MogensChristensen med engagement i stemmen.Mogens Christensen pointerer, at de henvendelser, hansbutik får, kommer fra mennesker, der har truffet et bevidstfravalg. Almindelige byggemarkeder i Danmark prioriterer ikkerådgivning, og folk ved ikke, hvad de skal efterspørge.Derfor er den ligeværdige kommunikation mellem eksperterog private altafgørende.Det seneste svenske jordskred begyndte, siger MogensChristensen, med bølgen af tv-programmer, der handlede omat sætte huse i stand rigtigt, og han fremhæver de svenskelivsstilsmagasiner, som promoverer en livsstil med bevaring,historie og originalitet i centrum. Pyssenysset, javist, menfagligheden fejler ikke noget. Samme folkelighed har bygningskulturenbrug for i Danmark.”Mange synes, der bliver for meget dameblad over det,men jeg mener ikke, det er et problem, så længe man involvererfagfolk. Hvor ville jeg ønske, at vi havde den type magasineri Danmark,” siger Mogens Christensen.I Danmark er restaurering noget elitært, fortsætter MogensChristensen: ”Det er ikke af ond vilje, eller fordi hun erdum, hvis fru Larsen maler sit hus med plastikmaling. Dem,der ved noget om bygningsbevaring i Danmark, har måskeforsket i det i 10 år. Men det betyder ikke, at de ergode til at formidle. Hvem skal vinde hr. og fru Larsen?Hvordan skal vi vinde dem, hvis vi taler ned til dem ellerskælder dem ud? Det handler om at glæde og begejstre.Og derfor er den kunde, som vil have en neglebørstebundet af en børstenbinder, lige så vigtig som ham, derkøber 50 liter olie. Det har de forstået i Sverige.”Bevaring er en livsstilFor 10 år siden havde magasinet Antik Världen et tillægom bevaring. Det er siden blevet til et særskilt blad vednavn Gård & Torp, som skriver om härliga hem, bullerbysommarog giver gode råd om bevaring. Her er overblikover butikker, håndværkere og uddannelser; køb og salgaf brugte døre, messinghåndtag og sågar et komplet, originalt1950er køkken. Artikler kan handle om trækvaliteteller maling. Magasinet sætter en scene, som er nostalgiskog idylliseret, men aldrig falsk. At tingene er gamlehar stor værdi. Samme tendens kan man finde i magasinetLantliv, som bruger historiske rammer som baggrund forlivsstilsreportager, fordi det originale sælger. I Lantliv støderman på citater som dette af den svenske forfatterMajgull Axelsson: ”Personligt er jeg lidt besat af huse, af6 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 7


EKSJÖ– den unikke træbyGårdmiljø fra Eksjö, én af Sveriges bedst bevaredetræbyer. Byen blev belønnet af Europa Nostra i1997.alle slags huse, og jeg ser meget på, hvordan et hus er byggetog renoveret.”overfladiske. Det er en svær vej at betræde,” understregerVon Platen over telefonen fra Stockholm.Lantliv og Gård & Torp hylder en særlig livsstil med fokuspå at sætte i stand, nørkle og finde de helt rigtige gardiner,tapeter og blomsterkummer.”Tiden er god for os nu,” siger Gunilla Von Platen, som erchefredaktør for Gård och Torp. ”Vi har omkring 50.000 læsere,hvoraf mange er unge par, som har købt hus på landetog sætter en ære i at sætte det i stand på den rette måde.Læserne er også ældre mennesker med tid, eller byboere,som interesserer sig for boligindretning.Den store forskel mellem Sverige og andre lande er ifølgeGunilla Von Platen, at bygningspleje flere steder forbindesmed noget officielt. I Sverige er bevaring noget, der i høj gradvedrører private, og mange svenskere har et hus på landet,som de passer på og holder af.Naboens grønnere græsSelvom bygningskulturen kom på dagsordnen senere i Sverigeend i Danmark, ser det ud som om, at vi er blevet overhaletindenom af broderlandet. Ud over de kulturelle forskelle, dergiver flere bygningsbevaringsbutikker og medier, der sælgerbevaring som livsstil, er der i Sverige også netværk for restaureringshåndværkereog blåstemplede uddannelser indenfor restaureringshåndværk.”Bevaring er nok mere praktisk funderet i Sverige end iDanmark, hvor det er mit indtryk, at diskussionen er megetakademisk,” siger Britt-Marie Börjesgård, som er svensk bygningsantikvar,en uddannelse og titel, der ikke findes i Danmark.I Sverige handler bevaring ligeså meget om at brugeGunilla Von Platen: ”Jeg var til en messe i Lübeck og blev sine hænder som at diskutere. Bevaring er håndelag og færdigheder,der er gået i arv.Byggnadsvård QvarnarpLennart Grandelius ark SAR+46 73 834 04 10skuffet over, hvor lidt der rettede sig mod almindelige husejere.I Sverige kan man finde håndværkere og butikker med Vi kan lære af svenskernes udbud af gode materialer, af+46 70 688 31 91www.byggnadsvardqvarnarp.se grandelius@swipnet.sespeciale i bygningspleje overalt, og mange mennesker har en den livsstilsorienterede tilgang til historiske huse og mangfoldighedeni uddannelser med fokus på bevaring og bygnings-Qvarnarps Byggnadsvårdsbutik Eksjö museum+46 381 361 95seriøs interesse for området.”+46 381 361 60www.qvarnarp.comwww.eksjomuseum.seMagasinet er blevet godt modtaget - også af professionelle,pleje. Og ikke mindst kan vi lære af den folkelige tilgang tilsom indimellem skriver i bladet: ”Mange er glade for, at bevaring. Måske skulle vi lade være med at kigge efter rødSvensk ByggtraditionEksjö.nu+46 390 310 90vi sætter fokus på bygningspleje og formidler området på en maling, når vi tager over Øresund og gå på opdagelse i mangfoldighedenaf dimsedutter i stedet.+46 381 361 02www.byggtradition.sewww.eksjo.nupopulær facon. Vi vil inspirere vores læsere uden at væreByman Fastighetsförädling AB Eksjö turistbyrå8 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 9+46 36 37 88 07www.byman-bff.se+46 381 361 70www.eksjo.se


Man burde kunne gå i byggemarkedet og sige:”Mit hus er en bedre-byggeskiksvilla fra 1930, hvilke materialer skal jeg bruge?”Sådan er det ikke i dag. Byggemarkederne kan alt for sjældent levere de rigtigematerialer og kompetent rådgivning til historiske huse.Af Birgitte Lindegaard Jensen, journalistisk koordinatori Bygningskultur DanmarkByggemarkeder påhistoriens sporByggemarkedkæderne har indtaget Danmark gennem de sidste20 år. Enorme betonklodser fyldt med legetøj, møbler,tæpper, værktøj og græsslåmaskiner ligger samlet i centreuden for byerne, omkranset af flagstænger på lange, ligerækker og kæmpe parkeringspladser, hvor selv den bedstenemt kan miste orienteringen. Her gør danskerne deres indkøb,når de skal gøre-det-selv. Men hvor går man hen, nårman skal vedligeholde sin historiske bygning? Det er ikke sånemt, som man måske skulle tro.Historiske huse er bygget af materialer og med teknikker,der har været brugt i århundreder, og som vi derfor burdekende godt. Det gælder ikke kun gamle stråtækte bindingsværksgårde,men også etagehuset fra 1850 og villaen fra1940. I dag er mange nye byggematerialer og metoder blevetalmindelige, mens en del af den traditionelle viden erglemt eller overset. Det kan give alvorlige problemer, når mansætter de gamle huse i stand, fordi man risikerer at vælgeløsninger, der kan give byggetekniske skader eller ødelæggehusets arkitektur. Nogle huse er udtænkt med rige detaljer,mens andre bevidst er gjort enkle. Hver hustype er nogetsærligt, og derfor er det vigtigt, man tænker sig om. Ikkebare æstetisk, men også byggeteknisk. Det handler ikke bareom det enkelte hus, men om kvarteret, byen og i sidste endehele landet.Bekymringen er reel, som man selv kan se det på ude påvillavejene. Murermestervillaer i røde mursten pudses, såmurværkets detaljer forsvinder. Tagenes typiske, røde teglerstattes af sortglaserede sten, som står i skarp kontrast tildet harmoniske ægteskab mellem murværk og tegltag. Detser næsten ud som om, husene har fået tunge, sorte hjelmepå toppen, der tynger dem i knæ og visuelt skærer dem midtover. Ændrer man på funkisvillaens spinkle vinduer, har detogså betydning for hele husets udtryk. Ligesom det småsprossedevindue kolliderer med typehusets rationelle byggeri- småsprossede vinduer var jo oprindeligt betinget af denstørrelse glas, man kunne få og ser derfor forkerte ud til nyehuse. Eller det lille husmandssted, som postulerer gamle dagemed røgfarvede ’overtryksvinduer’, hvor glasset buler udad.Tvivlsom gør-det-selvI gamle dage kunne enhver husmand reparere sit eget hus,så det holdt. Med industrialiseringen opstod de funktionsopdelteerhverv, og istandsættelse blev en sag for eksperter.Siden kom der skat på de professionelle ydelser, og det blevfor dyrt for de fleste at gå til tømreren, snedkeren og gulvmanden.Så måtte den enkelte husejer gøre-det-selv igen,men da var den grundlæggende viden var væk.”Går man ind i et byggemarked og spørger om råd til,hvordan man skal reparere sine vægge, får man at vide, atman kan sætte gipsplader op eller bruge filt – eller måskeoven i købet begge dele. Men det er fremmedelementer i ethistorisk hus,” siger Birthe Iuel, formand for BygningskulturDanmark og Bygnings Frednings Foreningen. Hun har mangeårs erfaringer med at sætte historiske huse i stand.Birthe Iuel fremhæver, at de fleste byggemarkeder ikkegiver uvildig materialerådgivning. Som kunde får man vejledningi forhold til sortimentet: Akrylmaling, gips og filt til indendørsbrug, beton og cementmørtel til udendørs brug.Skruer med lige kærv anbefales til fredede huse, men borman på Sydsjælland, kræver det en tur til København for atfinde dem. Det samme gælder fyrretræsplanker i god kvalitet,profilerede fodpaneler, tidstypiske hængsler, beslag ogdørgreb.”Ønsker man at benytte sig af materialer, som hører til ethus fra en særlig periode, er man ilde stedt. Der findes kun fåsteder på Fyn og i Jylland samt i København, hvor man kan fåde rigtige produkter. Jeg er sikker på, der er mange husejere,som ønsker at gøre arbejdet rigtigt. Når det går galt, er detpå grund af manglende viden. En sælger i et byggemarkedbetragtes uvilkårligt som ekspert og derfor bør byggemarkederneføle en forpligtelse til at give kvalificeret rådgivning.Kan de ikke det, bør de i det mindste kunne henvise kundernetil de forretninger, der har specialiseret sig i at handle medprodukter til historiske huse,” siger Birthe Iuel.Tuk Jørgen-Jensen, som er næstformand i ForeningenStraatag og formand for Byggeteknisk udvalg i BygningskulturDanmark, er enig:10 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 11


”Mange mennesker får julelys i øjnene, når de ser et gammeltstråtækt w hus, men de ved ikke nødvendigvis, hvordan bygningenskal sættes i stand. Så søger de rådgivning i byggemarkedeteller hos en håndværker. Problemet er, at den rådgivning, de får,ofte er forkert. Jeg har en bekendt, hvis bindingsværk var rådnetop, fordi en tidligere ejer havde behandlet det med stenkulstjærei stedet for trætjære. Stenkulstjæren dannede en hermetisklukket overflade, der så fin ud udadtil, men holdt fugteninde i huset og fik det gamle kernetræ til at gå i opløsning. Mankan fylde en telefonbog med de dårlige historier.”Veteranbil med nye alu-fælgeNår husejere over tid vælger løsninger, der ikke passer til bygningen,sker der en gradvis forsimpling eller måske decideretødelæggelse af bevaringsværdierne. Inden for mange andrebrancher er rådgivning en æressag.”En mekaniker med respekt for sig selv ville jo aldrig sælgeuoriginale fælge til en veteranbil, og møbelsnedkeren sætterikke stålben på rokoko-kommoden. Man burde kunne gå i byggemarkedetog sige: Mit hus er en bedre-byggeskiksvilla fra1930, hvilke materialer skal jeg bruge? Men sådan er det ikke idag. Jeg undrer mig over, at der ikke for længst er et byggemarked,som har indrettet et bygningskulturelt hjørne på sammemåde som supermarkederne har økologiske varer. Der findeshelt sikkert et klientel, som efterspørger både den slagsrådgivning og kvalitet,” siger Birthe Iuel, der også efterlyserforbrugertests og en særlig mærkningsordning for produkter,der knytter sig til bygningskultur. Markedet for eksempelvis linolieer ikke gennemsigtigt nok, og linolie er ikke bare linolie.Også her er der forskel på kvaliteten.”Markedsføringskampagner har stor indflydelse på forbrugernesefterspørgsel. For husejerne lader sig rådgive eller måskeforføre på det ubevidste plan af reklamer og slagtilbud.Byggemarkederne kender udmærket til disse mekanismer ogderfor har de også en forpligtelse til at tilbyde kompetent ognuanceret rådgivning,” understreger Birthe Iuel og fortsætter:”Hvis byggemarkederne ønsker at deltage i bevaring af voresfælles kulturarv og ikke om 30 år vil være medskyldige i engradvis forarmelse af bygningskulturen, er det vigtigt, at rådgivningenforbedres. Jeg mener, ekspedienterne som et minimumburde kunne rådgive enhver husejer i, hvilke vinduer ellerhvilket tag, der passer til det pågældende hus. Om ikkeandet burde han kunne slå op i et arkitektonisk guide, der vartilgængeligt for medarbejderne i ethvert byggemarked.”„I Bygningskultur Danmark forsøger vi at forbedre husejerneskendskab til forskellige hustyper ved hjælp af stilblade, dergør det klart, hvordan man bedst sætter forskellige hustyper istand. Lige nu er vi desuden i gang med en hjemmesideudvikling,som skal gøre denne information endnu bedre. Den enkelteejer er naturligvis også selv forpligtet til at sætte sig ind istilhistorien for sit hus, så han eller hun kan efterspørge de rigtigeprodukter,” siger Birthe Iuel.Ansatte skal uddannesByggemarkedernes udvikling har været glidende, og sortimenteter i dag både dybere og bredere end nogensinde før. I dagkan man købe isenkram, haveredskaber, beslag, fliser værktøj,havemøbler, ventilatorer, elpærer og maling. Et øget fokus påkvinderne har desuden fået lamper, blomsterkrukker og fiksepostkasser ind på hylderne. Klassiske produkter som linolie, silikatmalingeller jurakalk kan derimod være svære finde.”Det er rigtigt, at man ikke kan få produkter til gamle husealle steder. Det handler om efterspørgsel, for forbrugerne skaldrive interessen. Men der sker meget på bygningskulturområdeti disse år, og mange er mere interesserede,” siger PalleThomsen, som er administrerende direktør i Trælasthandlerunionen,TUN, og ligeledes medlem af Bygningskultur Danmarksbyggetekniske udvalg.Byggemarkederne prioriterer veluddannede medarbejderemeget højt og uddanner løbende medarbejderne i produktkendskabog rådgivning. Af samme årsag står TUN sammenmed Bygningskultur Danmark og to andre parter bag et nyt initiativ,der skal lære de ansatte i byggemarkederne mere ommaterialer og byggeteknik til historiske huse. Der skal skabesfokus på den nuancerede rådgivning.”Men det handler også om, at selvom der er behov for traditionelleprodukter, er der mange producenter, som udvikler godeprodukter til gamle bygninger,” pointerer Palle Thomsen. Nyeog gamle produkter kan sagtens stå side om side.Marked for rådgivningPå Esplanaden i København ligger farvehandelen Byens farve,som er en 100 år gammel forretning, der med sit oprindeligeinteriør udstråler faglighed, troværdighed og soliditet. Der herskeren særlig, nostalgisk stemning, som i en gammeldagskøbmand. Men på hylderne står både moderne og traditionellemalervarer.Sten Valling er indehaver og uddannet maler. Han kender sinevarer og kunder, som især er arkitekter, ingeniører og håndværkere.Også flere private husejere finder vej til den lille butik.Nogle kommer med faglig viden, mens andre har erfaret, atstandardmetoderne ikke holder. Måske har de købt et gammelthus, som de vil passe på. Eller de har bygget et nyt, som skalbehandles efter alle kunstens regler.”For tiden har jeg nogle kunder, der har fået opført et lerklinethus,” siger Sten Valling og fortsætter: ”Som almindelig forbrugerer man prisgivet sælger, og skuffelsen er enorm, hvisman er blevet bildt noget ind, der ikke holder. Min forretninghar kun sin berettigelse, fordi kunderne kan regne med denrådgivning, de får. Der er ingen tvivl om, at der er et marked forde gode produkter og den gode vejledning.”Samme tendens oplever indehaver af byggemarkedet Linolie1-2-3, Brian Gram Johansen: ”For 15 år siden skulle jeg sættemin murermestervilla i stand. Dengang var der ikke mange steder,man kunne få gammeldags, gennemprøvede materialer ogNyt uddannelsesforløb for ansattei byggemarkederneBygningskultur Danmark, Center for Bygningsbevaring i RAAD-VAD, Trælasthandlerunionen, TUN, og Foreningen af Unge Trælastfolk,FUT, står bag et undervisningsforløb á fem kursusaftener formedarbejdere i trælasthandler og byggemarkeder. Formålet er atstyrke medarbejdernes viden om stilhistorie, traditionel byggeteknik,materialer og produkter, så medarbejderne kan give kvalificeretvejledning til kunderne – professionelle såvel som private.Kursusrækken starter i efteråret 2007.byggevarer, og jeg opdagede, at der var andre, der efterlystedet samme.“ Butikken i Stenløse tilbyder både traditionelle ogmoderne produkter, og kunderne er feinschmeckere, som sætteren ære i at sætte deres huse i stand på den rette måde.Mange har haft en dårlig oplevelse, fordi de ikke har gjort, ’somder stod på spanden’ og nu vil rette op på fejlen.Det er en god forretning, for ”selvom den brede befolkninggår i de store byggemarkeder er der flere og flere, som hargennemskuet, hvad de traditionelle materialer kan,” uddyberBrian Gram Johansen.Lær af nichenFor få år siden blev Carlsberg kritiseret for at brygge kedeligestandardøl. Men i 2005 åbnede ølmastodonten HusbryggerietJacobsen med henblik på fremstilling af unikke øl til ølkenderne.Bryggeriet blev samtidigt eksponent for brygmesterhåndværkog ølkultur. Til trods for at specialøllene i dag udgør en brøkdelaf den samlede produktion, har initiativet forbedret Carlsbergsimage og øget brandværdien. De kritiske røster er forstummet.Også Netto sælger billige standardvarer side om side medgode vine, økologiske grøntsager og libanesisk ost. Detailkædenhar gjort discountmarkedet stuerent, næsten trendy. For komplementær-varerstyrker resten af forretningen - også selvomhovedparten af sortimentet består af filt og akryl.Og nej, de store byggemarkeder skal ikke erstatte Sadolinmed linoliemaling. Men nuanceret rådgivning om forskellige typeraf metoder, materialer og historiske stilarter kan forbedreden enkelte virksomheds troværdighed og brandværdi i forholdtil konkurrenterne. Ligeså med særligt indrettede hjørner af denenkelte forretning, der henvender sig til kunder, som ejer historiskebygninger eller blot efterspørger andre produkter enddet, der er standard.”Netop nicheprodukter til historiske huse har en særlig appealtil mange mennesker og derfor kan man sagtens forestillesig, at et bygningskulturelt hjørne vil kunne tiltrække et nyt klienteltil butikkerne,” pointerer Birthe Iuel.Kend dit husPå www.bygningskultur.dk kan du finde 13 stilbladeover de mest typiske stilarter for hustyper fra1880erne og frem til i dag. Stilbladene beskriver hverenkelt hustypes særlige værdier, idealer, oprindelse,udtryk, farver og materialer .Beskrivelserne indeholder også en rækkeanbefalinger til, hvordan man kan sætte det enkeltehus i stand. Stilbladene er blevet til i et samarbejdemellem Aalborg Kommune og arkitekt Erik Iversen.Byens farveEsplanaden 31263 København KLinolie 1-2-3Dam Enge 53660 StenløseTibberuphøkerenStengade 77 B3000 Helsingør12 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 13


Danskerne fascineres af orientalsk bygningskultur.Men vi skal ikke bygge kopier af mellemøstlige bygninger herhjemme.Istedet efterlyses en tredje vej, hvor vi lader os inspirere udefra ogindtænker de bedste elementer i dansk bygningskultur.Af Bjørn Henrichsen, kommunikationschef i Bygningskultur DanmarkFoto: Henning Larsen Architects.Danskerne:Flere tyrkiskebade og basarer,takBygningskultur Danmark har netop gennemførten undersøgelse, som viser, at flertallet af danskernesynes, det er en god idé at opføre etniskbyggeri i Danmark. Byggeri, der kan fungeresom kulturelt samlingspunkt for danskere ogdanskere af anden etnisk herkomst. Dertil kommer,at 60,8 procent af befolkningen godt kunnetænke sig flere basarer, suq’er og andre etniskemarkeder. 49,2 procent ser gerne fleretyrkiske bade, mens 52 procent siger ja til internationalekulturhuse. Læg dertil, at velfærdog vækst i den globaliserede tidsalder i stigendegrad kræver mødesteder og videndeling påtværs af kulturer.Omstigning til paradisMange danskere rejser ud i verden for at opleveden arabiske bygningskultur. For eksempel tilSydspanien, hvor man skal stå tidligt op, hvisman vil besøge Alhambra. Allerede først på morgenener parkeringspladsen foran den mauriskeborg ved at være fyldt af utålmodige turister,der stiller op i kø for at komme indenfor. Menman gør det gerne, for billetten giver adgang tilparadis; en anden og skønnere verden, deråbenbarer sig, så snart man træder om på denanden side. Henført går stedets gæster fra rumtil rum. Her er lys, farver og mønstre i forløsendekombinationer. Loftet er dekoreret med poesi.En overflod af kuppelhvælvinger, marmorsøjler,cedertræ og overdådige ornamenter!Lyden af rislende vand. Blomster, der dufter somparfume. Her er så fredeligt, frodigt og smukt,at man ønsker oplevelsen aldrig får ende.Vi går i tyrkisk bad og lægger os velvilligt påden hårde marmorbænk, mens dagslyset bryderdampen med stråler fra åbninger i loftets kuppelhvælvingog tilfører oplevelsen en særligstemning. I basarens labyrintiske gange går vi tilbarber, køber sære krydderier og drikker mynte-thémed de handlende. Det er vestens fascinationaf Orienten i en nøddeskal.Den traditionelle arabiske bygningskultur eroverraskende og hemmelighedsfuld i modsætningtil den for tiden fremherskende brandingarkitektur,hvor alle effekter fyres af på én gangsom spektakulære ’oneliners’. Uprætentiøse facaderåbenbarer lys, haver, patioer, vand og bokvalitetaf høj kaliber. Bag sløret findes paradis.Som med Alhambra: Udefra en fæstning sommange andre, indeni en rigdom af fabulerendedetaljer, lys og vand.Minareter i GrenåMen hvad skal vi stille op med fascinationen?Skal vi importere minareter, tyrkiske bade ogmoskéer fra Orienten? Kopiere de største bygningsværker?Copy-paste Alhambra fra Granadatil Grenå, copy-paste Mezsquita katedralenfra Cordoba til Kolding. Eller droppe det hele?Lægge en dæmper på begejstringen og koncentrereos om bevaring af arketyperne i danskby- og bygningsarv; karakteristiske købstæder,middelalderkirker og bondekultur.For mig at se er svaret ingen af delene.Alle steder har deres egen specifikke historieog kulturelle forankring. Ukritisk import af dearabiske arketyper i Danmark bliver til fysiskerammer, der ikke modsvarer det liv, der leves,og den tradition stederne repræsenterer. Manmå værne om stedernes forskellighed. Oliven,kold Sherry og sortfodsskinke smager dejligst iAndalusien, når appelsintræerne blomstrer. Ligesomlun leverpostej på godt rugbrød og medsur agurk bedst kommer til sin ret i det danskeefterår. Ingen ønsker at opholde sig på stederuden karakter og egenart, og det skal vi respektere.Oase.Diplomatskolen i Riyadh får gårdhaver, skygge og vand.14 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 15


Kulturnat i Bygningskulturens HusFredag den 12. oktober 2007 er der igen kulturnati København. Bygningskultur Danmark åbner dørenefor en stemningsfuld basar. Oplev mad og duftefra fremmede himmelstrøg og en udstilling omHenning Larsens storslåede projekter i Mellemøsten.Den marokkanske thesalon The à la menthe servererspecialiteter og sælger ud af deres fine interiør.Læs mere påwww.bygningskultur.dkMan må respektere stedernes forskellighed. Oliven, kold Sherryog sortfodsskinke smager dejligst i Andalusien, når appelsintræerneblomstrer. Ligesom lun leverpostej på godt rugbrød og med suragurk bedst kommer til sin ret i det danske efterår.Alhambra: Skygge, vand ogduftende blomsterUdenrigsministeriet i Riaydh.Foto: Henning Larsen ArchitectsPå den anden side skal vi huske, at meget afdet, som vi kender og elsker i Danmark, er blevettil med inspiration udefra. Den traditionelleteglsten kom fra Lombardiet, den danskerenæssance er stærkt påvirket af nederlandskarkitektur og klassicismen lånte stiltræk fra antikkensGrækenland og Rom. Også engelskerækkehuse, hollandske møller, villaer i schweizerstilog kinesiske lysthuse er en integreret delaf den danske by- og bygningsarv. Og sidst,men ikke mindst, vidner mange prægtige ornamenterog detaljer på danske bygninger landetover om en langvarig fascination af Orienten.At lukke sin bygningskultur fra inspirationudefra betyder derfor tab af ny og værdifuld videnom, hvordan man skaber rammerne om detgode liv. Og man mister samtidig blikket for deinternationale islæt i den danske kulturarv. Imadens verden ville vi være uden krydderier,kaffe og kartofler.Det nye er således ikke, at dansk bygningskulturer blevet til med inspiration udefra. Detnye er, at dansk samfundsliv gennemgår en radikalglobalisering, hvor det at få hverdagen tilat fungere i stigende grad implicerer mødet meddet fremmede. Både som følge af indvandringog ekspansion og i vores relationer til omverdenen.Ja, bare det at se nyheder, surfe på nettet,handle ind til aftensmaden og gå i byen kræverefterhånden omfattende tværkulturelle kompetencer- hvis man vil være del af verden.Og den udvikling kommer uden tvivl til atsætte sine spor i dansk bygningskultur. Forbygningskulturen har alle dage afspejlet detleve de liv.Jeg beder derfor om bygningskultur, der kanimødekomme den stigende globaliserings tiltagendekulturfusion konstruktivt; indadtil ogudadtil og uden at fortynde de kvaliteter, dergør dansk by- og bygningsarv til noget særligt.En bygningskultur, der respekterer stedets naturog krydrer med det bedste udefra.Jørn Utzon har gjort det med Kingohusene iHelsingør, der er inspireret af arabisk folkebyggeriog brød med den traditionelle danske familieboligsom et fritliggende hus på egen grund.Og manden bag koncertsalen i DR-byen, denfranske arkitekt Jean Nouvel, har med det arabiskeinstitut, givet sit bud på frugtbar kulturfusioni Paris; moderne vestlig og traditionel arabiskbygningskultur mødes på ny.Vi kan derudeToneangivende danske arkitekter har alleredebevist, at det kan lade sig gøre at kombineredansk og mellemøstlig bygningskultur med storslåederesultater til følge. For eksempel HenningLarsen, som har forenet arabiske og nordiskearkitekturidealer i det saudiske udenrigsministeriumi Riyadh. Et storslået bygningsværk, derafspejler islamisk tradition og hører til blandtstjernearkitektens største succeser. Bygningener en vellykket fusion mellem arabisk traditionog dansk enkelthed.Succesen har ført til nye opgaver i mellemøsten,og Henning Larsen stormer frem somflere arkitekter har gjort det før ham. HeriblandtHans Munk Hansen og Jørn Utzon, som tog tilMarokko i 1947, hvor han lod sig inspirere afmellemøstlig arkitektur.Måske er tiden kommet til, at vi også kan fåglæde af danske arkitekters oplevelsesorienteredeog tværkulturelle kompetencer på hjemmebane.Åben ungdomBygningskultur Danmarks undersøgelse viser,at danskerne generelt er mere tøvende overfor stormoskéer. Dog med undtagelse af deunge, for mere end halvdelen af undersøgelsensrespondenter mellem 18 og 25 år kunnegodt tænke sig en stormoské i København,Odense eller Århus. Hele 65,8 procent mellem18-25 år efterspørger flere kulturhuse,mens 57,1 procent efterlyser flere tyrkiskebade. 66,1 procent siger ja til basarer, suq’erog andre etniske markeder.De unges positive indstilling tyder på, at deyngre generationer har lettere ved at acceptereog mødes på tværs af hinandens kulturog religion – hvad enten man er til fredagsøleller fredagsbøn.Ny bog om grænseløsarkitekturSteen Estvad Petersen har netop udgivetbogen ”Arkitektur uden grænser" påGyldendal, som handler om danske byggerier,der er inspireret udefra. Bogen kan snartkøbes på www.bygningskulturbutikken.dk16 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 17


KalenderAktuelle begivenheder og udstillinger.Læs mere på www.bygningskultur.dk12I10Arabisk KulturnatI basaren lader vi arabisk og dansk bygningskulturinspirere hinanden.Livet i den globaliserede tidsalder kræver, atmennesker kan mødes og dele viden påtværs af kulturer. Kan vi udvikle bygningskultur,der kombinerer forskellige kulturerog traditioner? Bygningskultur Danmarkudforsker fænomenet med mad, dufte ogen udstilling med Henning Larsens storslåedeprojekter i Mellemøsten. Sløret løftes påKulturnatten den 12. oktober 2007.21I108I11DAC for børnUndersøg hovedstaden set fra oven og afprøv nye, fantasifulde byindretninger.Dansk Arkitektur Center har indrettet en særlig del af udstillingen Byen i forandringtil børn. I værkstedet kan børnene skabe nye konstruktioner til byen – fra boligerover pladser til broer. Værkstedet er åbent hver søndag frem til den 21. oktober.Læs mere på www.dac.dkBedre byggeskik NU – udstilling med en missionUdstilling om en landsforening, som i førstehalvdel af 1900-tallet arbejdede målrettet påat give Danmark en bedre bygningskultur. Menudstillingen er mere end det. For begivenhedener også et opråb til den danske befolkning omat få øjnene op for særegne værdier i det anonyme,upræ tentiøse, men kvalitetsbevidstebyggeri. Kom til ’vækkelsesmøde’ den 8. no vemberi Byg nings kulturens hus. Vi åbner udstillingenmed champagne og oplæg ved BedreByggeskiks ekspert, Lene Floris. Tilmelding tilarrangementet kan ske til ic@bygningskultur.dk.6I12Industrikultur i kommunerneFlere og flere kommuner tager udgangspunkt i kulturarv, når der skal skabes identitetog udvikling. Kommuner som Frederiksværk og Ålborg har begge gode eksempler på,hvordan industrikulturens bygninger kan skabe enestående rammer for kulturel vækst.Den 6. december afholder Bygningskultur Danmark et inspirations- og debatmøde omudviklingspotentialet i industrikulturens bygninger. Udgangspunkt er forbilleder fra indogudland. Tilmelding til arrangementet kan ske til ic@bygningskultur.dk.Berings tegnestueKragevigvej 17 - 4720 Præstø - 55 99 55 362007Industrikultur på plakaten2007 er industrikulturens år. I den indledning, sætter museer, kommuner og lokaleforeninger fokus på industrikultur med arrangementer, udstillinger og foredragover hele landet. Resten af året fortælles den store og den lille historie om livet iindustrisamfundet i udstillinger, foredrag, byvandringer, tv-serier og meget mere.Læs mere og find oversigt over arrangementer på www.ik07.dk.Bygningskultur Danmark 19


fuld power i nordjyllandSelvom de fleste samlebånd er gået i stå,og skorstenene ikke længere ryger så meget,er Aalborg en industriby helt ind i hjertet.Byen er rig på industriel bygningskultur, somkun få kan sammenligne sig med.NordkraftAf Cæcilie Skovmand, kommunikationsmedarbejder og Dorthe Bendtsen, faglig chef i Bygningskultur Danmark20 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 21


Som en katedralThiis ærgrer sig over, at de to store skorstenenåede at blive fjernet. De var et vartegn forbygningen. Siden har man – med tvivlsomt resultat- forsøgt at genskabe illusionen af dehøje skorstene ved hjælp af lys. Også inventareter uerstatteligt. Når først det er væk, er detvæk:“Vi ville gerne have bevaret det store turbinehjul,som fortalte en historie om stedet ogogså var af høj æstetisk værdi. Men da rydningenaf huset var færdig, og håndværkerne skullerykke ind, var der stort set kun skallen tilbage.Det er en skam,” siger Lars Juel Thiis og fortsætter:”Er vi i tvivl, bevarer vi. På den mådetager vi ikke forhastede beslutninger og fjernernoget, som ikke kan erstattes. Vi sætter en storære i at bevare så mange spor og lag i bygningensom muligt. Desværre må vi nogle gangeerstatte de oprindelige materialer. For eksempeler der et rum med et unikt gulv lavet af træklodser.Men det er så forurenet af kemikalier, atgulvet har rejst sig som små bakker.”Også mange vinduer er i for dårlig stand og kanikke bevares. Til gengæld kan man opleve detsærlige lysindfald gennem de store hallers matteruder. De højtsiddende vinduers bløde lysskaber en kontrast til de rå vægge. Stemningenføles ophøjet i kæmpehallerne. Som at stå alenei en katedral med dimensioner, der er så store,at man kommer til at mangle ord. Få bygningeropføres i dag med en sådan overflod af plads ogrum.Nogle elementer bevares, selvom de ikkelængere har en funktion, for eksempel de gamle,kæmpemæssige kultragte i kedelhallen, deren vigtig del af bygningens identitet. Som dehænger ned fra loftet, ligner de næsten tilstræbtearkitektoniske kunstværker. Det sammegælder de gamle slidsker i gulvet, som førerned til bygningens nederste niveau. Slidskerneblev engang anvendt til slaggerbrønde, somførte affaldet fra gulvene og videre ud i havnen.Nu overdækkes nogle af dem med glasgulv, såman stadig kan se, at de er der og aflæse et lillestykke industrihistorie.Nerven må ikke dræbesNår man arbejder med industribygninger, måresultatet ikke blive for pænt. For går man forhårdt til værks i restaureringen, risikerer man atdræbe nerven; bygningens sjæl. Derfor har LarsJuel Thiis og Cubo valgt at lade samtlige murefremstå så rå som muligt. De er blevet afrensetog står nu helt nøgternt med afskalninger, graffitiog malerpletter, men har fået overfladebehandling,så de ikke smitter af eller drysser. Deforskellige lag vidner om noget, der en gang var.Lars Juel Thiis griner og siger, at det er et held,at politikerne var på studietur i Ruhr. Ellers varde aldrig gået med til ideen om de rå overflader.Men det er ikke så ligetil at finde balancenmellem respektfuld restaurering, der tager udgangspunkti bygningernes oprindelige udtrykog en totalrenovering med et poleret og lidt fornydeligt resultat. Meget afhænger af helt praktiskeog lovmæssige forhold som for eksempelisolering.Røde døre skulle oprindeligt gøre vejen ind og udtydelig. I dag bruges effekten også i ny arkitektur.Industrikulturens læreI New York har man længe benyttet sig af industriarkitekturensgunstige rammer: eksklusivelofts og junk spaces udlejes til himmelhøje priseri kunstnerkvarterer som Chelsea og Williamsburg.Den gamle højbane i MeatpackingDistrict skal omdannes til svævende park, enny superattraktion som står færdig i 2008. IEuropa ses tendensen især i Berlin. Men flereog flere steder får byplanlæggerne øje for denindustrielle arv. Og efterhånden gør borgernedet også. I Birmingham fungerer en 100 årgammel fabrik for dessertsauce i dag som basefor flere hundrede kunstnere, små kreative virksomheder,hoteldrift og kontorer. Industrikulturappellerer til den kreative klasse, som allebyer slås om at tiltrække. For de store rum, ogrå, upolerede rammer er ladet med betydningerog signalerer overskud, fremdrift og metropol.Industri er cool.Men det er også vigtigt at huske, at den industriellearkitektur har været af stor betydningfor senere arkitekturstrømninger. Industriarkitekturog funktionalisme lagde vægt på funktionog var inspireret af teknik og maskiner. Ogsåmeget nutidig arkitektur er inspireret af formsprogetog farvekoderne fra industriarkitekturen,eksempelvis når det gælder neutrale vægge,der brydes af stærke farver på døre ogporte. Den effekt havde i industrien det praktiskeformål at gøre vejen ind og ud tydelig. I dager den et arkitektonisk element.Men ét er, hvad kunstnere, arkitekter og denkreative klasse synes. Skal menigmand for alvorfå øje på industrikulturens kvaliteter, kræver deten indsats.”Det er vigtigt at vi som kommune ’opdrager’på borgerne: Det skal ind i bevidstheden,at industrikultur er en vigtig del af vores fortælling.Det handler derfor om at skabe et tilhørsforholdtil industribygningerne. Men det skerikke af sig selv. Det kræver en målrettet strategiog konkrete projekter. Og hvis vi ikke er opmærksommepå det, risikerer vi at miste vigtigeog betydningsfulde elementer i vores kulturarv,”siger Thomas Birket-Smith, som er arkitekti Aalborgs Teknisk Forvaltning. Han brænderfor industriens bygningskultur og var som privatmandmed i en gruppe, der i samarbejdemed Akademisk Arkitektforenings lokalafdelingi Aalborg, åbnede udstillingen FABRIK påNordjyllands Kunstmuseum, der netop handlerom Aalborgs industrikultur. Bogen af sammenavn udkom samtidigt.Vi bor ved syrebeholderenIkke langt fra Nordkraft ligger foderfabrikkenDLG’s markante fabriksbygninger, som sammenmed spritfabrikken og Portland, næsten udgøret varemærke for den nordjyske hovedstad.Thomas Birket-Smith påpeger, at de gamle siloer,udgør et unikt miljø, der bør bevares. Detsamme gælder den aalborgensiske eternitfabrik,som er ved at blive revet ned, mens vi taler.For to år siden var Birket-Smith forbi i embedsmedfør for at udpege en række elementer,der bør bevares. Det gælder om at se mulighedernei de gamle bygninger, før man fjerner dem.Man kan selvfølgelig ikke bevare alting, menman bør tage kvalificeret stilling. For med lidtfantasi kan meget genbruges og bidrage mednoget unikt. Thomas Birket-Smith nævner engammel syrebeholder fra den nedlagte fabrik,Kemira. Den kugleformede beholder kan giveidentitet til områdets planlagte boliger og fungeresom et kunstværk. ”Vi bor lige ved syrebeholderen”,vil kommende beboere måske sige.Også Lars Juel Thiis ser store kvaliteter i degamle bygninger på havnen: ”DLG’s bygningerer nogle af de mest interessante på hele havnefronten.Når man står mellem dem, er det somat befinde sig på Lower Manhattan blandt skyskraberne.”Komplet med en dansk udgave afNew Yorks Flat Iron Building og jernbanespor,der sammen med siloerne rammer området ind.Kommunen har en pligt, når det gælder bevaring,for herfra styres slagets gang. Sat påspidsen kan man sige, at dårlig planlægning ogforhastede strategier betyder mistet bygningskultur.Når det gælder industrikulturen, er debærende bevaringsværdier for de fleste ofteikke så indlysende som på et bindingsværkshus.Industrikulturens bygninger er tæt på os i tid,og man skal vænne sig til at tænke på dem somkulturarv. På samme måde har det taget tid atacceptere både historicismens og funktionalismensbygninger. Men industribygningerne harpotentiale, både som kulturarv og i praktisk forstand.Det handler om et mentalt skifte, understregerbåde Knud Tranholm og Thomas Birket-Smith, og ruster sig til at overvise vores taxachaufførog de andre, der tænker som ham.Studietur for kommunertil GlasgowFlere kommuner har set potentialet i denlokale kulturarv. Mange byer har som Aalborggivet nyt liv til kulturmiljøer, lokal historie ogfunktionstømte bygninger. Det kan skabelokal udvikling, identitet og tilknytning - ogsamtidigt bidrage til at give området en unikprofil. Fra onsdag den 31. oktober til fredagden 2. november er Bygningskultur Danmarkvært for en studietur til Glasgow. Studieturener for medarbejdere i kommuner, der arbejdermed udvikling, planlægning og kulturarv.Kontakt slb@bygningskultur.dkFra udslidt industri tileuropæisk kulturbyFrem til 1970erne har Glasgow været plagetaf massearbejdsløshed, høj kriminalitet ogudslidte industrielle bygninger. Men gennemde seneste 10 år har byen gennemgået storeforandringer med investeringer i byudvikling,kunst, kultur og konvertering af bygningerog områder. I dag er Glasgow kosmopolitiskstorby. I 1990 blev byen udpeget til europæiskkulturby og fik endnu et skub, da deni 1999 blev kåret til Storbritanniens arkitektur-og designby.24 Bygningskultur DanmarkBygningskultur Danmark 25


BØGERAlle bøgerne kan købes påwww.bygningskulturbutikken.dkNyt syn på fortidenDer findes en tredje vej mellem at konservere ogfjerne kulturarv, skriver Ellen Braae og MariaFabricius Hansen i den aktuelle og debatskabendeantologi Fortiden – for tiden. Bogens redaktørerargumenterer for, at vi bør se på fortiden mednye øjne. Artiklerne gør op med idéen om, athistoriske levn enten skal på museum eller slettesfra den kollektive hukommelse. Bidrag fra blandtandre Bjørn Nørgaard, Johannes Exner og CharlotteEngberg.Kulturarv parexcellenceChristiansfeld blev grundlagt i 1772 afden herrnhutiske brødremenighed medrødder tilbage i Reformationens opgørmed Paven. Herrnhutterne ønskede atskabe en by med en plan, hvor menighedenåndeligt og arbejdsmæssigt kunne levemed Gud. Resultatet blev den lille jyske by,som i dag opfattes som bevaringsværdigkultur på internationalt plan.Fortiden – for tiden. Redigeret af Ellen Braae ogMaria Fabricius Hansen. Arkitektskolen i Århus, 2007.ISBN 87-90979-20-1 . 236 sider, kr. 260,-Mageløse herregårdeMuseumsinspektør Niels Peter Stilling har registreret,beskrevet og fotograferet en stor del af de danskeherregårde. I bogen Danske herregårde - arkitektur,historie og landskab, har han samlet de mestbetydningsfulde. En prægtig rejse fra vikingetidensborganlæg til Renæssancen.Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab. Af NielsPeter Stilling. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 1999.ISBN: 87-17-06845-2. 328 sider. Kr. 499,-Christiansfeld. Livet og husene. Af Jørgen Bøytlerog Jørgen Toft Jessen, Det Danske Idéselskab,2005.ISBN 87-986728-8-6. 199 sider. Kr. 298,-Barbapapa truet af gravemaskinerBøgerne om den elskelige Barbapapa-familie har haft sin faste plads på reolen imangen et børneværelse siden 1972. I ”Barbapapas nye hus” er pladsen blevet fortrang, men vennen Albert ved, hvor der er et gammelt hus, som familien flytter indi. Men en dag kommer der gravemaskiner i gaden, som vil rive de gamle huse ned.Barbapapa og hans familie må flytte ind i nogle moderne højhuse i stedet. Men dehar det ikke godt i deres nye lejlighed og beslutter sig for at bygge et nyt hus langtude på landet. Men en dag kommer gravemaskinerne igen. Kan Barba-famillenbeholde deres hus? Fra tre årBarbapapas nye hus. Af Tison/Taylor. Forlaget Apostrof, 2005.ISBN 87-591-0579-8. 36 sider. Kr. 87,-26 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 27


Mange modernistiske bygninger har brug for en kærlig hånd.Men selvom de stilrene huse ser stærkeud, er de sarte og kræver kyndig restaurering.Stærk modernismeSart som silkepapirAf Birgitte Lindegaard Jensen, journalistisk koordinator iBygningskultur DanmarkModernistiske huse ser stærke ud i al deres enkelhed. Støbti armeret jernbeton, som mange af dem er, og med spinkle,elegante vinduer i jern. De står i byen som fine krystaller ogemmer af ånd, saglighed og effektivitet. Men de smukke,funktionelle bygninger er sarte. Både æstetisk og byggeteknisk.Æstetisk fordi de præcise former og detaljer nemtspoleres af forkert maling, forkerte farver, profiler ellervinduer. Byggeteknisk fordi vand og ilt trænger ind i armeringen,der er betonmurenes jernskelet. Så ruster armeringen,som udvider sig, så overfladen sprænger af. Husene erofte kolde, og lyden vandrer ind igennem betonen. Det, derbliver sagt på femte sal, kan høres på første.Blandt modernismens forbilleder var maskiner og transportmidlermed deres effektivitet og præfabrikerede dele.Men at bygge et hus er noget andet end at producere enbil, en båd eller et fly. Og modernisterne manglede erfaringi at støbe de tynde, men stærke betonmure, som tidensideal dikterede. Man kunne ikke præfabrikere de enkeltebygningsdele, som man gjorde og gør i bilindustrien - ogogså kan det i byggeriet i dag. I stedet måtte beton-elementernestøbes på stedet in situ. Nogle gange valgteman at bygge husene i teglsten, som man pudsede op, såmurene kom til at ligne beton. Det er Arne Jacobsens Bellavista-bebyggelseved Klampenborg eksempel på.Skønheden bor i detaljenModernisterne tænkte både i bymæssig skala og mindstedetalje. Selv småbitte komponenter har betydning for helheden,og derfor skal man tænke nøje over, hvad man fjernereller ændrer på. Man kan selv se det i området omkringKøbenhavns Hovedbanegård. Få steder i Sydskandinaviener den internationale modernisme så rendyrket som her,28 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 29


SAS-hotellet er modernistisk ikon og ét afKøbenhavns vartegn. Alle detaljer - fra bestik til dørhåndtag- er en del af helheden.Svære at sætte i standSceneskift til én af Københavns ældste, funktionalistiskehuse: Store Strandstræde 11, stod færdigt i 1935 og erbygget i jernbeton. Huset er modernistisk uden at værehardcore. En overgangsbygning med klare modernistisketræk, men rødder i en klassisk tradition. Arkitekten bag,Oscar Gundlach-Pedersen, havde gjort hele rejsen fra historicismetil nyklassicisme forinden. Med huset i StoreStrandstræde gav han modernismen et lokalt tilsnit, så detblev tilpasset omgivelserne og det danske klima. Som sinenaboer er Store Strandstræde 11 et karnap-hus, der følgerden gamle gadelinje. Det passer ind, selvom det er nyereend de øvrige huse og har et helt andet udtryk. Også farhvoressensen af fortættet storbystemning og metropol ersamlet på ganske få kvadratmeter. En verden af stål, glasog jernbeton, der fungerer som en samlet enhed. Og sådaner det også tænkt.På den ene side af Hovedbanegården skyder det lange,smalle Hotel Astoria op som et lokomotiv eller en oceandamper.Hotellet er bygget på en grund, der kun er seksmeter bred og har på toppen DSB’s kronede vingehjul, dernærmest ligner en kølerfigur. Astorias svingdør var denførste i Danmark. Hotellet udstråler industriel kraft og serud som om, det hvert øjeblik kunne sætte af sted og pløjehenover Vesterbrogade.På modsat side af gaden ligger SAS-hotellet, ét af Københavnsvartegn, hvor alt fra bestik til dørhåndtag er udtænktaf Arne Jacbosen selv og rasende moderne for sintid. Længere henne står det grønne kontorhus, Vesterport,som nu huser Nordea. Facaden hænger som gardiner på etenormt stålskelet og skal ikke bære bygningen som i traditioneltbyggeri. Det klarer stålkonstruktionen indeni. I stedetskal den blot skærme for vind og vejr og kan derforvære let og transparent. Fuldstændigt som med en skyskraberpå Manhattan. Går man ned ad gaden mod Enghavevej,passeres Føtex. Oprindeligt hed det HavemannsMagasin og var en afdeling af Magasin du Nord; et sted,hvor fine damer kom. Flot er bygningen stadig, som denstår og gør sig til med eklatant reklametårn, flisefacade ogblå lamper, der ekstravagant er strøet ud over det hele.”Området er komponeret med alle detaljer og hængersammen med Frihedsstøtten fra 1700-tallet i en samletfortælling. Det er en myte, at modernismen bryder meddet, der er i forvejen.” siger Ola Wedebrunn, formand forforeningen DOCOMOMO, som arbejder for at dokumentereog bevare modernismens huse. Han har taget tid i kalenderentil at vise rundt.Dette byrum er den internationale modernismens cremede la creme. Husenes vinduer har alle spinkle rammer ogkarme og er sat sammen i en rytme, der får dem til at seud, som om de er vævet sammen. Som med tekstiler. I fortovetforan SAS-hotellet kan man se de karakteristiske,små, runde glasbyggesten, der giver lys i kælderen nedenunder.Nogle er itu, men de er ikke så ligetil at skifte ud, forde laves ikke mere.Foran Steno-apoteket har fortovet aftryk fra de marmormontrer,der indtil for nylig stod her. Heldigvis er de ikkeblevet ødelagt, men er flyttet til Krabbesholm højskole ogsnart skal de på turné rundt i landet; nu med kunst indeni.Måske vender de tilbage en dag, og det ville være godtifølge Ola Wedebrunn:”Detaljen med marmormontrerne er vigtig og typisk forstorbyen. De var komponenter i helheden, som fik byrummettil at hænge sammen. Nu er det som om, der manglernoget; en mellemstørrelse mellem mennesker og huse.”Men også andre detaljer er væk, og det har betydningfor, hvordan vi oplever området. Panoptikon-huset til venstrefor Hovedbanen har fået nye vinduer med fuldstændigtplant glas. Det nye glas reflekterer ikke lyset på sammemåde som de originale vinduer og giver et dødt skær. Istueetagen, hvor 7-eleven bor, har bygningens søjler fåetet nyt, glat hylster. De ser ikke kraftfulde ud som før, hvorman tydeligt kunne fornemme de massive betonpillerstyngde.Ola Wedebrunn pointerer, at det er vigtigt, vi hele tidenvurderer og diskuterer, hvad der er kvalitet, og hvilke detaljer,der er væsentlige at bevare. Byen forandrer sig, ogvores blik på fortiden skifter fokus. Således også med modernismen:”Det handler om at bruge kvaliteten i de moderne bygningerog vurdere, hvor de bærende bevaringsværdier findes.Om at balancere mellem nostalgi og funktion. Kulturarvenskal fungere, ellers giver den ikke mening.”DOCOMOMO er en forening, der er grundlagti Eindhoven i 1989 som et internationaltnetværk med mere end 1500 medlemmer ognationale afdelinger i over 50 lande. DOCO-MOMO står for: DOcumentation and COnservationof MOdern MOvement buildings,monuments, neighbourhoods and sites, ogforeningens primære arbejdsopgave er vedDOcumentation og COnservation at udveksleog formulere viden baseret på erfaringer omMOdern MOvement, herunder modernismensarkitektur.I Danmark består DOCOMOMO af cirka 60medlemmer med en arbejdsgruppe på ottepersoner. DOCOMOMO Danmark engagerersig i spørgsmål med relationer til modernismensbygninger, afholder forelæsninger ogudgiver nyhedsbreve. DOCOMOMO Internationaludgiver DOCOMOMO Journal og arrangererkonferencer og seminarer. Se www.docomomo.com for mere om DOCOMOMOInternational. DOCOMOMO er medlem afBygningskultur Danmark.Som en gammeldags Fanta-flaske.Vinduesglas i Store Strandstræde.30 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 31


verne er klassiske og nøje afstemt med gadebilledet: Facadener kølig gul og vinduerne grønne. Huset har hældendetegltag, som passer til det danske klima, men ikke kan sesfra gaden, fordi det er trukket lidt tilbage. Derfor ser tagetfladt ud, som idealet foreskrev.”Man siger, modernismen ingen detaljer har, men huset erspækket med detaljer, som for eksempel stueetagens profileredevinduesglas, der vender ud mod gården. Det ligneren gammeldags Fanta-flaske. Samtidig følger husetgadens typologi uden at efterligne de andre bygninger.Det er et fantastisk hus,” siger Robert Lau, restaureringsarkitekti Bygningskultur Danmark og rådgiver for ejerne ombygningens aktuelle istandsættelse.Store Strandstræde 11 står meget originalt med sin oprindeligerumstruktur, elevator, vinduer, tidstypiske døreog dørgreb samt en grøn terrazzo-trappe. Den oprindeligelimfarve er stadig flot på væggen i opgangen. Men det aggressivedanske klima har gjort indhug på de tynde mureog jernvinduerne, så betonen revner, og de grønne vinduerer rustne og utætte. Også taget skal isoleres, og tagterrassenbørnesikres. Udfordringen er at restaurere uden atødelægge de oprindelige værdier og uden at skæmme –både æstetisk og byggeteknisk. For den eksperimenterendebyggeteknik kan kræve eksperimenterende istandsættelseog nye metoder. Der skal ingenting til at ødelæggehelheden og de stramme linjer.Mangler viden om moderne huseRobert Lau: ”Arbejdsmetoden er den samme som med ældrehistoriske bygninger. Det handler om at bruge de værktøjer,vi har som restaureringsarkitekter og finde ud af,hvad der er bygningens substans og bærende bevaringsværdier.Vi definerer bevaringsværdierne ud fra en analyse,der har baggrund i en byggeteknisk, kulturhistorisk, arkitektoniskog arkitekturhistorisk viden. Analysen giver osargumenter for, hvordan vi griber byggesagen an. Det gælderom at gøre sit forarbejde godt.”Det handler om at kende til byggeskik og materialer, sigerRobert Lau: ”Som historisk bygning er Store Strandstræde11 udtryk for en tidstypisk, historisk byggeteknik, somvar ny og uprøvet, da huset blev bygget. Når det handlerom bygninger, der er opført af velkendte materialer oggennemprøvede teknikker, er det en anden sag. For eksempelmurede huse eller trævinduer, som man har langerfaring med at vedligeholde og restaurere. Når vi istandsætterbetonbygninger, kan der være nogle ting, vi skalopfinde, og vi må inddrage specialister. Den, der skal reparerejernbetonen, skal have prøvet det før. Det kræver etsærligt håndelag.”Store Strandstræde 11 er udført i beton og armeretmed jern. Men som med de fleste modernistiske bygningerligger armeringen, der er jernskelettet indeni, for tæt påoverfladen. Hvis betonen revner trænger ilt og vand ind, ogarmeringen begynder at ruste og udvide sig. Så sprængerbetonoverfladen af. Det er stærke kræfter. Nu skal den løsebeton renses væk, og armeringen rustbehandles. Også deoriginale vinduer er ødelagte og kan ikke repareres. Jernvinduerkan som regel restaureres, men desværre ikke her.I stedet er kunsten at skifte til nogle nye med spinkle rammerog karme, som passer til husets oprindelige arkitektur.”Det nye, vi tilføjer, må ikke svigte arkitekturen, somden oprindeligt er tænkt” understreger Robert Lau og tilføjer:”Med Store Strandstræde er vi heldige at have enbygherre, som interesserer sig for sit hus og prioritererrådgivning og valg af de rette løsninger, for eksempel nårdet gælder valg af de rette, nye vinduer. Jo bedre vi forberederos, des bedre bliver resultatet.”Betonhuse vil give problemerOgså Kulturarvsstyrelsen har fokus på beton og de modernistiskehuses problemer. Styrelsen har iværksat et forskningsprojektsammen med COWI i forbindelse med restaureringenaf Danmarks første arkitekttegnede jernbetonvillapå Bernstorffsvej 17 i Hellerup. Forsøget skal afprøve fireforskellige metoder til at istandsætte ét af modernismensforetrukne materialer.”Nu begynder vi at se problemerne med de modernistiskebetonhuse, og de vil accelerere i de kommende år,” sigerkontorchef i Kulturavsstyrelsen, Mogens Morgen, somhar igangsat projektet på det fredede hus, og han fortsætter:”Formålet med projektet er at finde en metode, somegner sig til at løse de problemer, modernismens huse stårover for, når betonen skal restaureres.”Den poetiske Hellerupvilla stod slidt og misligholdt indtilfor få år siden, og armeringen var rustet. Da betonen blevrestaureret, etablerede man samtidigt fire lige store prøvefelter,hvor man nu tester effekten af forskellige restaureringsmetoder.På kemisk og elektro-kemisk vis forsøgerman at forhindre rustangrebene i husets armering. Forsøgeter sat i værk i perioden 2004-2006 og løber over femår. Endnu er det for tidligt at konkludere, hvad der virkerbedst.Modernisme er kulturarv”Modernismens huse er følsomme over for ændringer”, sigerMogens Morgen og tilføjer: ”Ældre bygninger har manofte bygget om løbende over en årrække, og de kan på enmåde bedre tåle det.” Men de modernistiske bygninger eropført som en færdig form fra starten. Det hele hængersammen, og selv små ændringer er tydelige. Der er mangefordomme om modernisme som noget, der er renset forpynt, men den danske modernisme er rig på detaljer ogfarver.”Med modernismen er formen afsluttet fra starten i etsamlet greb; indbyggede skabe, dørhåndtag - selv farvenpå køkkenbordet er en del af helheden. Husets sjæl er étLængst til højre: Farverigjernbetonvilla i Hellerup.Til højre og nedenfor:Store Strandstræde 11er spækket med detaljer.Ejendommen er ét afKøbenhavns ældstefunktionalistiske huse.Hvad med dit hus?Bygningskultur Danmarks Bygningsrådgivning yder servicetil alle hustyper – ikke mindst fredede og bevaringsværdigebygninger – og råder over en sammensætning af kompetencer,hvor restaureringseksperter, byggetekniske specialisterog arkitekter spiller sammen i opgaveløsningen.Vi kombinerer specialviden om traditionelle materialer ogteknikker med moderne muligheder.www.bygningskultur.dk/bygningsrådgivningmed formen, materialet og detaljerne, og dem skal vi værneom. Selvom de endnu ikke er så gamle, er modernismensbygninger også kulturarv. Og de skal behandles som væsentligbygningskultur, der kræver særlig viden og tilgang tilistandsættelse. Som Ola Wedebrunn pointerer, er det vigtigthele tiden at diskutere, hvad der er kvalitet, og hvad vi skaltage med os. Det kræver kulturhistorisk og arkitektonisk videnat kunne definere, hvad der er vigtigt bevare. For selvden mindste glasbyggesten har betydning. Om den er rundeller firkantet er ikke lige meget. Eller om den er der eller ej.Modernisterne drømte drømme og virkeliggjorde deresdrømme i byer og bygninger. De tænkte i stor og lille skala.Og de byggede deres huse i tidens stil for, at de skulle væresmukke. De drømme bør vi behandle varsomt.32 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 33


Af tidligere vicepræsident for Bygningskultur Danmark og tidligere formand for Landsforeningen for Bygnings- ogLandskabskultur, Henrik B. Hoffmeyer samt præsident for Bygningskultur Danmark og formand for BYFO, Birthe IuelFoto: Dorthe Bendtesen, faglig chef i Bygningskultur DanmarkBevaringsværdigebygninger– en værdifuld,men sårbar ressourceHyldehaverne er en bevaringsværdig del afLyngbys gadebillede. Husene har via ihærdigindsats foreløbig undgået nedrivning.Hvis de cirka 9.000 frededebygninger er de eneståendeblomster i det danske landskab,er de 300.000 bevaringsværdigebygninger detmangfoldige bunddække affine vækster og kulturer, dergiver helheden sine rødder,fortæl linger og karakter.Tilsammen udgør disse bygningeren enorm ressource.Det er dem, der tegner ethvertlandskabs og enhver bysbygnings kulturelle billede– de udgør områdets bygningskulturelleidentitet.Alligevel er de bevaringsværdige bygninger, imodsætning til de fredede bygninger, som beskyttesaf staten, en truet art. De forvaltes afkommunerne, som selv bestemmer deresskæbne, og selvom der er kommuner som Vejleog Skive, der gør en god indsats på området viaformulerede bevaringspolitikker eller bevaringsarbejdei praksis, er der mange forvaltninger,der overser og misligholder åbenlyse bygningskvaliteterog bygningssammenhænge i deresplanlægning. Derfor har ikke så få bygningskulturelleperler de sidste mange år måttet lade livettil fordel for eksempelvis nye parkeringspladsereller developeres investeringsprojekter.For eksempel nedrivningen af Sølyst Teglværkog Nivaagaard Teglværk, som er eksempel påmanglende forståelse for områdets teglsværkshistorie.Også Nordisk Fjerfabrik fra 1920 ereksempel på en bygning, som er blevet ombyggetog delvist nedrevet i 1999-2000. I dag erfabrikkens karakteristiske elementer – attikamed gyldent navnetræk, skorstene, udvendigeelevatorskakter og stålvinduer fjernet.For de fleste bevaringsværdige bygningernesvedkommende er der ingen tvivl om, at i hvertfald deres ydre udtryk skal bevares. Det har ikkealle kommunalpolitikere hidtil haft øjnene åbnefor. ’Det gamle skidt’ stod jo i vejen for byensudvikling og for borgernes udfoldelsesmuligheder.Det kan godt være, at kortsigtede økonomiskebetragtninger sammen med manglendeviden om og veneration for vores bygningskulturer årsagen til, at den slags sker, men vi ersikre på, det ikke ville ske, hvis de selv sammenedrivere vidste, at de fjerner kilden til en fremtidigindtægt – for der er jo penge i bevaring.Landmanden, der river sit 1700-tals stuehusned, forøger ikke værdien af sin gård ved atbygge et nyt etplanshus, tværtimod. Han svækkersin mulighed for ud i fremtiden at udnyttekulturarvens oplevelsesøkonomiske ressourcer;og den ejer, der molesterer sit bevaringsværdigebyhus, mister ikke bare selv værdier. Det gørnaboerne også!Vi argumenterer ikke for at fastfryse de bevaringsværdigebygninger, men for at kommunerog borgere skal vide, hvordan man udviklerbygningskulturen med respekt for bevaringsværdierne.Mottoet er: ”Bevaring uden udviklingmedfører afvikling” eller ”Uden benyttelse -ingen beskyttelse”.Bygninger med historie skaber vækstVi ved, at nye virksomheder og borgere tiltrækkesaf et områdes kulturarv. Historieløse og naturløseområder har svært ved at tiltrække turister,nye borgere og virksomheder – mens detomvendte gælder landområder og byer medstærk historisk identitet. Historiske bygningervirker som magneter på alle – både turister,borgere og virksomheder. Nogle indikationersom bygger på Realdanias og Kulturarvsstyrelsensundersøgelse, ”Kulturarv en værdifuld ressourcefor kommunernes udvikling” fra 2005:• 82 procent af danskerne vil gerne have enbolig med kulturarvsværdier – og de er indstilletpå at betale en højere husleje for disse værdier.• 71 procent af danskerne og 68 procent afdanske virksomheder mener, at kulturarven kanstøtte den lokale udvikling.Netop de mange bevaringsværdige bygningerog miljøer ligger som et uudnyttet potentialefor vækst i mange byer eller egne.Stil krav, når der udviklesI Bygningskultur Danmark er vi naturligvis gladefor, at markedet i stigende grad sætter pris påkulturarv og bygninger med historie, fordi dettilfører ekstra ressourcer til både bevaring ogudvikling af bygningskulturen. Men det skal skemed omtanke.I Ellen Braaes og Maria Fabricius Hansensbog ”Fortiden for tiden” skrives netop om denfare, der ligger i at kulturarven forbruges ukritisk:”Også fortiden konsumerer vi, f.eks. de historiskebycentre, hvor historiske levn behændigtinddrages i oplevelsesøkonomiens kulis se -mageri. Fortiden indgår på den ene side i en forbrugsrelation,hvor vi ikke har noget forhold tilden. På den anden side bliver den enten sakralisereteller kasseret.”Som antydet af de to forfattere er det nemtat ødelægge bevaringsværdierne på en bygningeller et bymiljø, og her har kommunalpolitikerneet stort ansvar. Det er ingen sag at udvikle bevaringsværdierneud af en historisk bygning.Tålegrænser og markedskræfterSkal man udvikle en bevaringsværdig bygning,er det derfor vigtigt, at man finder ud af, hvadder er væsentligt at bevare – hvad er bygningenssærlige karakter og værdi. Bygningens’tålegrænser’ skal analyseres og bestemmes, ogtålegrænserne bør være bestemmende for,hvilke nye funktioner, der kan indtænkes i bygningen.Det skal altså være bygningen, der definerer,hvilken funktion der kan være i den, ogikke omvendt. Derudover er udfordringen ogkravet til arkitekten, at eventuelle ændringereller nytilføjet arkitektur skal forhøje det samledeindtryk, så hele bygningens eller områdetsbygningskulturelle værdi forøges.I princippet er det nøjagtig de samme krav, derstilles til bygningsmæssige ændringer på defredede bygninger. Selv om nogle tror det, virkerbygningsfredning ikke som fastfrysning. Deter et styringsinstrument, der bruges til at sikrefredningsværdierne – og at bygningen kan an-34 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 35


Om Landsforeningen forBygnings- og LandskabskulturLandsforeningen er paraplyorganisation for blandt andregodt 100 lokalforeninger og arbejder for bevaringaf arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger,haver og helheder. Foreningen rådgiver medlemmerneom frednings- og bevaringssager. Fire gangeom året udsendes tidsskriftet ”BY&LAND”. Landsforeningenhar siden 1998 haft retten til at rejse bygningsfredningssagerog har sæde i Kulturminsterenslovforberedende udvalg vedrørende bygningsfredningog bevaring. Landsfore ningen er medstifter af BygningskulturDanmark. www.byogland.dkOm BYFOBygnings Frednings Foreningen er en sammenslutningaf ejere, administratorer og brugere af bygningsfrededeejendomme. Foreningen har ca. 65 procent af ejerne afde privatejede fredede bygninger som medlemmer ogarbejder for at skaffe medlemmerne sådanne juridiskeog økonomiske vilkår, at de er i stand til at leve op tilderes erkendte ansvar som forvaltere af en væsentligdel af Danmarks bygningskulturarv. BYFO har sæde iDet Særlige Bygningssyn og er medstifter af BygningskulturDanmark. www.byfo.dkvendes. Fredningslovgivningen forhindrer såledesikke udvikling, men sætter rammerne for, atudviklingen sker bevidst og med kvalitet. Hvertår gives der tilladelse til mange hundrede bygningsændringerpå de fredede bygninger, menkravet er hver gang, at ændringerne på bygningerneselvstændigt og sammen med resten afbygningen skal være fredningsværdige.I vores otte-årige arbejde i Det Særlige Bygningssynhar vi bemærket, hvor kompliceret deter at udforme projekter, som tilfredsstiller dettekrav. Måske er det af samme årsag, at myndighedernetilsyneladende har tendens til at vælgeden sikre model – ren tilbageføring – hvorefterde udsætter sig for at blive beskyldt for at værefor museale i deres sagsbehandling.Lad os derfor bruge fredningsmodellen til atudvikle de bevaringsværdige bygninger. Lad osblive bedre til at guide den kommercielle interessei markedet – efterspørgslen fra virksomhederog borgere - så den i højere grad bliverforenelig med god bygningsbevaring og historiefortælling.Nøgleordet er i denne sammenhængrådgivning, og i Bygningskultur Danmarkgør vi en dyd ud af at rådgive kommuner ogborgere om, hvordan man anvender bygningskulturarventil at skabe vækst uden atødelægge de samlede bevaringsværdier.Rådgivning til kommunerneNår de bevaringsværdige bygninger og bymiljøerkan skabe vækst i en kommune, handler deti sidste ende om at ’høre til’, og de vil som kulturarvvære et redskab til at skabe tilhørsforholdog hjemlighed i en mere rodløs og stressethverdag. De fysiske rammers autenticitet betydersåledes mere for borgere og virksomheder,end de gjorde tidligere. Og de bevaringsværdigebygninger er efter vores mening langt vigtigereend flygtige kulturoplevelser som events, koncerterog teater – netop fordi de er stedspecifikkeog stedbundne, og fordi de kan skabe kvaliteti vores hverdagsliv.Bygningskultur Danmark har arbejdet medkulturarvsstrategier for områder og regioner ogtilbyder viden og rådgivning til kommuner, derønsker at skabe vækst via kulturarv. De typiskegrunde til, at en kommune ønsker at arbejde medkulturarv og bevaringsværdige bygninger er:• Tværkommunalt samarbejde – bevaringsværdigebygninger kan give mulighed for at opbyggeunikke relationer imellem kommuner,hvilket kan styrke samarbejdet og positionereen region stærkere.• Bevaringsværdige bygninger kan brugessom fusionsværktøj i de nye kommuner ogvære med til at skabe et fælles værdigrundlagfor borgere, virksomheder og politikere.• Analyse af en (lands)bys bevaringsværdigebygninger og bymiljøer kan danne udgangspunktfor at fastholde og udvikle stedets egenart.• Bevaringsværdige bygninger i forandringsprocesser– her kan genanvendelsen af gamleudtjente historiske bygninger til noget nyt indgydehåb, fællesskab og optimisme.• En styrket turisme-, erhvervs- eller bosætningsindsatsskabt med fokus på de bevaringsværdigebygninger i lokalområdet giver typisken klarere profil og et tættere erhvervssamarbejde- og endelig kan bevaringsværdige bygningerog kulturarv skabe nye internationalerelationer og samarbejdspartnere.I Bygningskultur Danmark vil vi kæmpe for, atudviklingen af bevaringsværdige bygninger ogbymiljøer ikke ender med afvikling, men med etbygningskulturelt kvalitetsløft til glæde forvores og kommende generationer.Tiselholt GodsRene silikatfarver til facader og væggenaturlig som kalk – holdbar som stenwww.keim.dkKeim · Guldalderen 8 · 2640 Hedehusenetlf. 46 56 46 44 · kundeservice@keim.dk36 Bygningskultur Danmark


Historier om Urban Sprawl: Forstaden klinger kedeligt og hverdagsagtigt. Overhalvdelen af danskerne bor derude i marmeladekvarteret, det engelskekvarter og på pigevejene. Forstaden er ramme for dagligliv. Mendenudskældter også fuld af spændende historier, huse ogteenagemiljøer.Af Peter Dragsbo, overinspektør ved Museum SønderjyllandAf Peter Dragsbo, overinspektør ved Museum SønderjyllandUrban Sprawl: Forstaden klinger kedeligt og hverdagsagtigt.Over halvdelen af danskerne bor derude i marmeladekvarteret,det engelske kvarter og på pigevejene.Forstaden er ramme om dagligliv. Men den er også fuldaf spændende historier, huse og miljøer.38 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 39


Parcelforeningerne blev af byplanlæggerne kritiseret for deprimitive ’landmålerudstykninger’ med lige veje og et såstort antal grunde per jordstykke som muligt. Men de varden jævne mands langsomme vej til eget hus.Børn bliver fotograferet igen og igen, når de ersmå og søde. Men af store bumsede teenagereer der ofte kun et konfirmationsbillede. Sådan erdet også med danske bymiljøer. De gamle købstæder,landsbyerne og fiskerlejerne er registreretog beskrevet - og siden 1970 er ogsåindustribyen og stationsbyerne blevet opdaget.Men forstæderne, de store bylandskaber fradet 20. århundrede, er endnu grimme ællinger,der - især uden for København - stort set ikkehar fået deres historie. Det er egentlig underligt,for ukendte er de jo ikke. Over 50 procentaf befolkningen bor derude på Fredens Allé, Lindevangen,Sverigesvej, Vibevej og Mejsevænget.Måske er forstæderne for hverdagsagtigetil at være interessante i en tid, hvor kulturarvenhelst skal være eksotisk eller eksklusiv?Det er derfor glædeligt, at Hvidovre Kommunei 2006 blev en af landets fire kulturarvskommunernetop ved at satse på forstadshistorien.På samme tid fik jeg selv en bevilling fraFarumgaardfonden til en undersøgelse af byplanlægningog bebyggelse i danske forstadskvarterer,især i provinsbyerne, i den mindstbeskrevne periode 1900-1960. Denne artikeler resultat af undersøgelsen.Danskerne er anti-urbanisterForstadskvartererne, bebyggelsen uden for degamle bykerner, opstod med industrialiseringenog byernes vækst efter 1850. Men forstæderneskarakter blev bestemt af et nyt element iden sociale struktur, opdelingen i borgerskab oglønmodtagerklasse og den deraf følgende adskillelseaf bolig og arbejde - i modsætning tiltidligere, hvor ansatte boede i mesters hushold.I starten skabte det en skarp klassedeling i byensrum mellem arbejdernes og borgerskabetskvarterer. Men med stigende velstand kunnestørre grupper af befolkningen realisere drømmenom en bedre bolig. Siden Romantikkenhavde drømmen bestået i ønsket om at kommeud af byen; ud til lys, luft og grønne områder.Denne anti-urbanisme eksisterer stadig og eren af forklaringerne på forstadskvarterets succesi det 20. århundrede.Drømmene blev realiseret ad to veje: Denprivate gennem villaen, der efter 1900 blev dendominerende ønskedrøm for befolkningen, ogde borgerlige udlejningsejendomme med tårneog karnapper. Og den kollektive gennem arbejderklassensegne boligformer: arbejderbyggeforeningerne,de almennyttige boligselskaberog parcelforeningerne - samt det kommunaleboligbyggeri, der også var et gammelt ønskeDet danske villakvarter har en ret præcisfødselsdato, nemlig 1847, da den første egentligevilla, Tårnborg blev bygget på Frederiksberg,vest for København. I starten voksede villakvarterernelangsomt frem, for det varedelænge, inden større grupper kunne forlade derepræsentative boliger i byens midte. Det varderfor det intellektuelle og liberale borgerskab,der byggede i de første villakvarterer i København,i Rosenvænget og på Frederiksberg. Efter1890 begyndte nye grupper at søge ud i villakvartererne,der nu skød op ved alle større byer.Nogle villakvarterer blev lagt ude på de førstemarker, men ofte søgte villafolket ud til områder,der svarede til Romantikkens naturidealer,ved skov, strand eller sø. Den lavere skat i ennabokommune kunne også betyde noget. I Esbjerghed den første villavej uden for kommunegrænsensimpelthen Frihedsvej, og omkringKøbenhavn, Århus og Aalborg opstod selvstændigevillakommuner, der sent eller aldrig blevindlemmet i bykommunen.Odense blev villaby nr. 1Med villaen blev villastilen et yndet begreb, selvom det dækkede alt fra schweizerstil til palæstil.Store områder blev pålagt servitutter om villamæssigbebyggelse; ikke alene i Danmark, menogså i Tyskland og dermed de sønderjyske byer.Villaservitutterne blev i nogle kommuner etredskab for byplanlægning, også for at sikreborgerskabets dominans som i Gentofte ellerHasseris ved Aalborg.Indtil 1950erne var den danske villa ofte et husmed to-tre lejligheder; i 1937 kom det til enhøjesteretsdom om, at en ’villa’ gerne måttehave udlejet 1. sal. Et andet problem var denlille ’bungalow’ fra 1930erne, som også måttehave dispensation for at slippe ind under villaservitutterne.Den blev ikke anset for at værerigtig villa. Men fra 1950erne var villaen blevettil ’enfamiliehuset’ eller parcelhuset, ofte i étplan og med nærkontakt med haven.Ikke mindst Odense blev gennem byplanlægningenbevidst udviklet som Danmarks villabynr. 1. Kvarteret syd for centrum med Hunderupvejog Langelinie er en lystrejse gennem50 års villaarkitektur. Odense var også den enesteby, hvor ideen om den engelske haveby slogrod blandt villafolket. Englænderen EbenezerHowards idé om The Garden City var egentligen selvstændig by, der forenede fordelene vedland- og bylivet. Men i praksis blev det en alternativform for forstad. De første haveby-forstæderi Odense blev Gerthasminde ved Vesterbrofra 1912 og Åløkkegård i den nordvestligebydel fra 1913. Begge var designet af arkitektenAnton Rosen i engelsk stil, men hans idé omdobbelt- og rækkehuse efter engelsk modelvandt ikke genklang hos danskerne, der villehave eget hus. I 1913 var Rosen med til at lavegadeplan for havebyen Bøgegården i forlængelseaf den lidt ældre Langelinie Villaby. Påsamme tid anlagde et konsortium Nørrevængeti arbejderkvarteret ved Skibhusvej - en enklaveaf to-tre etagers ejendomme omkring et anlægmed sports- og legeplads. Og endelig togfrøgrosserer Dæhnfeldt i 1920 initiativ til endnuen haveby ved Rugårdsvej.Fra lejekaserne til arbejderborgIdéen om havebyen blev dog især taget op afarbejderne, da de efter en ny støttelov i 1898fik mulighed for at opnå lån til byggeforeninger.Arbejderbyggeforeningerne ligger i mange byersom fine små havebyer med deres karakteristiskedobbelthuse. I København er der mange40 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 41


Forstaden rummer både villakvarterer og industrialiseredebetonbyggerier.byggeforeninger i Valby (for eksempel Lysetved Vigerslevvej og Den hvide By ved ValbyLanggade) og på Frederiksberg (Gasværksarbejdernesved Peter Bangsvej og de kommunalefunktionærers ved Finsensvej), men også iSundbyerne er der et væld af dem. I Holbæk erder fine byggeforeninger i kvarteret syd for dengamle by (Godthåbsvej og Lyset ved Marievej);i Nyborg er der jernbanefolkenes røde by, i ÅrhusMarienlund ved Skovbakken og i Aalborgadskillige både vest og syd for centrum. Havebyidéenkulminerede omkring 1925; da havdeboligselskaber som KAB allerede introduceretrækkehuset og stokkebebyggelsen som nye boligformer.Efter 1940 fik havebyen en renæssancemed de lave parkbebyggelser fra Søndergårdsparkeni Bagsværd til Solbyen i Hasseris.Byggeforeningerne byggede i fællesskab,men medlemmerne fik skøde på hus og grund,når gælden var betalt, typisk efter 20-25 år. IHorsens havde man dog en variant. Her havderedaktør og Venstremand Emil Bojsen allerede i1890 taget initiativ til en have- og byggeforening,og i årene fra 1895-96 frem til cirka1914 myldrede det frem med have- og byggeforeninger,stiftet af alle samfundslag. Princippetvar, at man her byggede individuelt oguden statsstøtte på smalle grunde. Dermed opstodbyens mange ’engelske’ gader, med NyHavnegade som den mest kendte. Havde Horsensdannet model for parcelhuskvartererne,havde vi boet i rækkehuse som i England ellerBelgien!Folk i og uden for arbejderbevægelsen kritiseredebyggeforeningerne for at være byggespekulation.I 1912 lancerede kræfter i arbejderbevægelsenderfor princippet om detalmennyttige boligselskab, hvor hver afdelingforbliver i kollektivt eje. Det første boligselskabblev Arbejdernes Andels Boligforening i København1912, andre blev stiftet i de følgendeår, blandt andet Sydhavnskvarteret (AKB), påFrederiksberg og i de større danske byer. Og toaf Københavns mest charmerende havebyer,Grøndalsvænge og Præstevangen, blev i 1911-12 bygget som andelsforeninger. Boligforeningernesbyggeri var, ligesom havebyerne, en reaktionmod den gamle by med dens karréer,lejekaserner og baggårde. Populær blev især’arbejderborgen’, den store karré med grønnegårdi midten. Men nogle foreninger som ArbejdernesAndels Boligforening i Esbjerg 1917byggede fritliggende stokke, inspireret af KøbenhavnsKommunes banebrydende arbejderboligerved Valby Gasværk fra 1907. Boligselskabernesstore komplekser præger mangebykvarterer fra omkring 1. Verdenskrig, for eksempeldet ydre Vesterbro i København, vedPeter Bangsvej på Frederiksberg, omkringKræmmermarken i Odense, på Frederiksbjerg iÅrhus, i Vejle, Randers og så videre.Kolonihaver banede vejenBolignøden under 1. Verdenskrig gav stødet tilden første lov om boligstøtte, som i 1922 blevtil statslånsloven, der med en afbrydelse 1927-1932 fungerede til slutningen af 1950erne. Nubegyndte kommunerne også at bygge boliger,snart havebyer, snart ’borge’. En af de kommunalehavebyer var Hamlets Vænge i Helsingørfra 1917-26. Sammen med AndelsbyggeforeningenHelsingørs Negerlandsby ved Rosenkildevejer den én af Danmarks smukkeste forstadsbebyggelser.Også en borgerlig kommunesom Kolding så sig nødsaget til at bygge; detblev til to meget fine havebyer, Stejlebjerg ogFrydsvej.Arbejderklassens tredje projekt var parcelbevægelsen.Det startede med, at nogle kolonihavefolkblev trætte af at sidde i små haver påkorte lejemål. De ville have ejendomshaver,’parceller’. Parcelforeningerne udstykkede i fællesskab,men når grunden var betalt, kunne folkbygge de ’parcelhuse’, de ville. Derved opstodde vidtstrakte havekvarterer, som helt frem til1980erne var præget af en blanding af havehuse,skure, rødstensvillaer fra 1920erne, bungalowerfra 1930erne og statslåns- og typehusefra tiden efter 1945. Med villaensdemokratisering og parcelbyggeriets udviklingindgik de to miljøer et ægteskab, der endte meddet danske parcelhuskvarter – og med middelklassenssejr i de danske forstæder.Den klasseløse byIsær under 1. Verdenskrig gik udstykningen afparcelhaver som en steppebrand over landet,og i 1920 blev der stiftet en centralforening forparcelforeninger og villaejere. To jyder satteendda parcelhaverne i system. Den ene vartømrermester Uldall i Århus, der fra 1907 stiftedeover 45 kolonier af Nationalhaver i enrække jyske byer. En anden parcelentreprenørvar bogtrykker Vonsyld fra Randers, der sommellemmand stiftede over 65 haveforeninger,heraf 13 i Randers og 13 i Aalborg! Parcelforeningerneblev af byplanlæggerne kritiseret forde primitive ’landmålerudstykninger’ med ligeveje og et så stort antal grunde per jordstykkesom muligt. Men de var den jævne mands langsommevej til eget hus.I 1930erne gik arbejderbevægelsen desudeni alliance med arkitekterne om at skabeen ny byplanlægning, der også var en samfundsplanlægning.Drømmen var at skabevelfærdsbyen som vej til velfærdsstaten. Velfærdsbyenskulle være den klasseløse by, hvorhøj og lav boede i fælles communities, forsynetmed offentlige institutioner, idrætsanlæg ogfritidsområder. Med den nye byplanlov 1938og støttelovgivningen omkring 2. Verdenskrigopstod nye socialdemokratiske bydele overalt.For eksempel Fortunbyen i Lyngby, Slotsmarkeni Holbæk, Spangsberg-området i Esbjerg ogLangenæs i Århus. 1940erne og -50erne blevogså boligforeningernes storhedstid. Idealetfor de kollektive bebyggelser blev ’parken’,kvar teret med blokke, række- og kædehuseomkring grønne arealer. Smukke eksempler erBispeparken og Voldparken i Køben havn, Bredalsparkeni Hvidovre, Stjerne parken i Odenseeller Digterparken i Viborg.Materialemanglen efter 1945 inviteredeogså til utraditionelle løsninger i form af elementhuseaf træ- eller gasbeton eller små havebyeraf finske træhuse, der ikke skal forvekslesmed de svenske træhuse, der blev foræret tilRønne og Neksø efter bombardementerne 1945.I begyndelsen af 1950erne pressede Boligministerietpå for at erstatte det traditionellebyggeri med industrialiseret byggeri i stor skala.Med montagecirkulæret 1960 indledtes for alvorstore boligplaner med deres kransporsbyggeri,hvor blokkenes placering blev bestemt afbyggekranernes baner. Over fire år skulle derbygges 7500 lejligheder, og i løbet af kort tidigangsattes blandt andet Ballerupplanen ogSydjyllandsplanen. Det hjalp på bolignøden,men arkitektonisk blev resultatet en katastrofe.Da de erhvervsaktive familier i 1980erne blevafløst af enlige forsørgere, indvandrere og folkude af erhverv, fik disse bebyggelser store problemer.Typehuskongernes sejr!Danskerne ville nemlig have eget hus! Da restriktionernelettede, begyndte en ny folkevandringud af byen. Det blev parcelhusets sejrsgangover landet. Først blev havegrundene i degamle parcelforeninger bebygget, derefter denye kommunale udstykninger med pligt til atbygge helårshus inden to år.I stedet for lange, lige villaveje blev idealetdet trafikdifferentierede kvarter, der efter modelfra Radburn, USA, blev en labyrint af blindeveje, cykel- og gangstier. Og husene udvikledesig fra 1950ernes små statslånshuse til 1960 -ernes og -1970ernes typehuse. Typehuse varkendte allerede i 1920erne - men nu slog destore firmaer sammen med lokale typehuskongersom Jens P. Koch i Odense for alvor arkitekterneaf marken med deres Høm Huse, RoslevHuse, Tjæreborghuse, Jely-huse og Hosby Huse.Det moderne forstadskvarter blev resultataf to parallelle drømme. Menigmands drøm omeget hus i egen have blev til Ølstykke, Tarup-Pårup i Odense og Skjoldhøjparken i Århus. Ogsamfundets drøm om løsning af bolignødengennem stordrift i byggeriet blev til Albertslund,Høje Gladsaxe, Vollsmose og Gellerupparken.Begge dele gav forstaden et tvivlsomt rygte.Men det må ikke få os til at glemme, at forstadskvarterernebåde er velfungerende rammerom hundredtusinder familiers dagligliv ogfulde af bebyggelser og helheder med storemiljøkvaliteter og spændende historier.GAMLE MURSTEN MED SJÆL OG HISTORIESkotlandsvej 16 | 5700 Svendborg | Tel. +45 6221 1416Voldsgårdvej 28 | 7400 Herning | Mobil +45 2295 9517www.gamlemursten.dkB E R E N S . D K42 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 43


KLASSIKEREN I Del af serieEssay: af Søren Ulrik Thomsen, genoptrykt med tilladelse fra forfatteren og PolitikenParcelhuskvarterpå højkantKøbenhavn har langsomt forvandlet sig til en provinsby, skriverdigteren Søren Ulrik Thomsen. Han savner den ramponeredemetropols frihed, tumult og menneskelige mangfoldighed.Gensyn med et banebrydende essay om, hvad der gik galt.3.1Selvom det er godt af vejen i forhold til min bopæl, finder jeg næstendagligt en undskyldning for at cykle ud i Nordre Frihavnsgade, hen på Gl.Kongevej eller ned i St. Kongensgade, hvor jeg så under påskud af atkøbe Darjeeling Supreme, bøttekort og charcuterivarer går rundt ogsniffer dén herligt intense stemning, der kun opstår i tætte storbyområder,hvor der - alt sammen på én gang og midt imellem hinanden -stadig både er beboelse, butikker, kontorer og kørende trafik. Men derbliver længere og længere imellem disse gnistrende gadestrækninger,der nu henligger som citater af en storbykultur, der har opløst sig ifunktioner, som ikke berører og beriger hinanden indbyrdes, men leverhver deres isolerede og én-dimensionale tilværelse i skikkelse af ententrafik, beboelse eller handel. Indfaldsvejene, hvis kæmpekonstruktionerog brølende trafik totalt dominerer de trøstesløse kvarterer, der gennemskæresaf dem. De rene boligområder, hvor der til gengæld erbomme og vejbump og man helst kun må køre i barnevogn, hvor ingenbutik er at se i miles omkreds, hvor der er stokroser og søndag heleugen og legende børn og stille som i graven. Og endelig de uvirkeligeshoppingzoner, hvor man venligst bedes parkere udenfor, før man pålette eccofjed svæver ind i disse mærkeligt simulerede byer-i-byen oghengiver sig til varefetichismens disede vellyst, hvad enten settingen nuer storcenteret på en mark i Taastrup, eller dén del af København, derfør hed Indre By, og nu som i enhver anden større provinsby kaldes City.Denne hårdhændede adskillelse af storbylivets komponenter er resultatetaf en helt bevidst byplanlægning, godt hjulpet på vej af folks egen,frivillige adfærd: Besluttes det politisk at opføre et gigantisk storcenter,og lægger oplandets beboere efterhånden alle deres indkøb dér, ja, sålukker gadens lokale butikker, som derefter inddrages til beboelse,hvorved der altså er opstået to helt rene funktionszoner, som så skalhægtes sammen af monstrøse vejanlæg. Men med denne udskillelseforsvinder lige præcis dén festligt oprømte mangfoldighed, der udmærkerstorbyen frem for alle andre steder: Det glimter i et femtesals vindue,hvor en kvinde læner sig ud for at slikke sol, kontorfolk krydsergaden med frokosten under armen, bilerne dytter, børnene hujer i baggården,kioskejeren hænger avisernes alarmerende spisesedler ud i stativerne,for cocktailen begynder først at sprinkle, når alle ingrediensernerystes godt og grundigt sammen, hvad de futuristiske digtere, for eksempelvores egen Emil Bønnelycke, vidste alt om, når de lykkeligt befriedefor bondesamfundets knugende stilhed dansede deres lyriske krigsdansaf glæde over modernitetens støjende gennembrud: ”Sporvogn, derbrummer. Klokker, der kimer og slaar./ Det er den elskede Gade, somgennem mig gaar ...”. Ja, også trafik skal der til, før en by bli’r en storby, ogheldigvis havde københavnerne da åndsnærværelse nok til ved valget iseptember 2000 at afvise de bydelsråd, man kunne frygte på ægte nærsynetnærdemokratisk vis ville fremme landsbyinteresser på bekostningHar De bemærket, at København slet ikke ligner en storby længere?Forleden fortalte en veninde, hvordan hun på et larmende, kaotiskgadehjørne i New York kunne blive overvældet af en voldsom, pludseliglykke og måtte spørge sig selv: Hvor er det nu, jeg kender denne følelsefra? Ligesom jeg er hun et lille Guds ord fra landet, der flyttede tilhovedstaden for 30 år siden, og både hun og jeg skal efterhånden ganskelangt tilbage i tiden for at genfinde det store sus - københavnerkicket- der er sammensat af lige dele lettelse over at være undsluppetprovinsens tyranniske lilleverden og løftelse ved at se sig omskyllet afmetropolens frihed, anonymitet og tumult af muligheder. Selvfølgeligkan et København, der i nu tre årtier har været min hjemmebane, ikkeblive ved at virke lige så endeløst stor og bundløst fascinerende, somden forekom en 16-årig dreng fra Stevns. Men det er ikke kun mig, derer ændret siden 1972: I den periode er København nemlig langsomtblevet en provinsby.2Da jeg for et par år siden kiggede ud ad vinduet og så en gruppe mennesker,som med arkitekttegninger i hænderne kastede granskendeblikke på huset, hvor jeg boede til leje, var det klart, hvad klokken varslået. Hvad der vel måtte være en af de aller-allersidste udlejningsejendommei Indre By skulle sælges, og enhver ved, hvad dét betyder: omfattenderenoveringer, der kan begrunde huslejestigninger så drastiske,at beboerne én efter én må flytte, hvorefter deres lejligheder kan sælgessom hundedyre luksuslejligheder med ‘søkig’ og kogeø. Vi lejeregjorde, hvad der var vores absolut eneste redning, og hvad alle andreved deres fulde fem ville have gjort, nemlig at købe huset og omdannedet til andelsboligforening. Så nu er jeg gudskelov i sikkerhed i min elskedelejlighed og i en civiliseret forening, hvor jeg oven i købet respektererog kommer godt ud af det med naboerne. Men da jeg underskrevstiftelsespapirerne, havde jeg det, som da Christian II gav ordre til blodbadeti Stockholm og med henblik på senere retfærdiggørelse i hemmelighedskrev en seddel med teksten »Dette gør jeg imod min vilje«.For så vidt jeg kan se, er det i høj grad netop de gamle lejelejlighederskonvertering til ejer- og andelsboliger, der sammen med gårdrydningerneog funktionsopdelingen af byen i adskilte shopping-, trafik- ogboligzoner har taget storbybruset af byen og gjort den til et ikke så lidtkedeligere Københavnstrup.Men da jeg underskriv stiftelsespapirenehavde jeg det, som daChristian II gav ordre til blodbadeti Stockholm.44 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 45


af Storkøbenhavns ved at modarbejde biltrafik i de enkelte lokalområder,hvis beboere - hvis jeg ikke tager meget fejl! - jo alligevel gerne frit villekunne køre rundt i de andre kvarterer. Søger man årsagerne til, at helestemningen i København i dag er mere provinsiel end metropolsk, viserfunktionsopdelingen sig imidlertid kun at være én blandt flere skurke.Ejerlejlighederne, andelsboligforeningerne og ikke mindst hele den kultur,især de sidste har ført med sig, er en anden.4Andelsboligens fordele er indlysende og skal ikke betvivles her: med étslag er man befriet for al den usikkerhed, de begrænsninger og dén afhængighed,det - trods lejelovens gode intentioner - giver at væreprisgivet en ejer, der måske ligefrem er lidt af en haj. Man er frelst fraejerboligmarkedets hjerteløst liberalistiske ‘vind eller forsvind’-økonomi,og for førstegangskøberen (som det hedder, når man køber den lejlighed, man tidligere lejede) er det oven i købet næsten altid økonomiskoverkommeligt at blive herre i eget hus. Men når man nu pludseligejer, hvad man før lejede, og desuden ejer det sammen med husetsøvrige beboere, sker der også en mentalitetsændring, der påvirkerhele det sociale mikrokosmos, som et hus er. Hvor datidens lejelejlighedsjældent var et sted, man positivt havde valgt, men derimod enbolig, man tilfældigvis og tit lidt heldigt var blevet spillet i hænde, ogde andre beboere nogle fremmede mennesker, der nu engang boedei samme opgang, er man nu medejer med deraf følgende fornemmelser,ikke bare over for sig selv, men også over for de andre beboere - ogfor dem uden for huset. At blive andelshaver kan kort sagt lokke småborgerenfrem i selv den bedste, og tolv emsige småborgere, somsammen ejer et hus, der oven i købet helst skal stige støt i værdi, er etganske andet sted at bo, end den klassiske københavnske karré. Daomlægningen af boligformerne for vel godt tyve år siden for alvor togfart, var det første tegn på, at et hus var blevet andelsforening, altid, atgadedøren pludselig var aflåst og forsynet med samtaleanlæg. Vi skullejo nødig have en hjemløs drukmås til at sove på vores trappe (‘tænkpå børnene’). Næste symptom var, at de smukke kernetræsvinduer,der ifølge alle eksperter ved den rette behandling har mindst et halvtårhundrede mere i sig, blev udskiftet med fuldkommen afdøde termoruder,og tredje advarselslampe begyndte at blinke, når ejendommeneskulle males i de militant smagfulde pastelfarver, man havde stiftet bekendtskabmed på rejser til sydeuropæiske byer, der bare er farvesatefter et ganske andet lys og vejrlig end de vidunderlige københavnskegul- og rødstenshuse, hvis murværk efter 100 års patinering stod ogchangerede i tusind spillevende grå nuancer, der døgnet og året rundtskiftede med lyset og skyerne og virkelig gav denne storby sin heltegen majestætiske regnvejrsidentitet, så fuldstændig forskellig fra foreksempel London, Moskva eller Paris. Og endelig kulminerede al denhonnette kælenskab som regel i en henrivende omgang blomster, derpå hver side af hovedtrappen gav sig til at klatre op ad ydermuren.Nok et afgørende tegn på, at en styg, gammel lejekaserne er blevetgenfødt som hyggelig selvejer-rede, er af mere indvortes karakter ogderfor i første omgang knap så synligt, men har på længere sigt vist sigvirkelig dræbende for fornemmelsen af København som storby. For ligeså sikkert som amen i kirken siver de oprindelige beboere nemliglangsomt ud af de huse, der er omdannet til andelsboliger, indtil foreningerne- og til sidst hele kvarterer - udgøres af en næsten fuldkommenhomogen middelklasse af akademikere, kunstnere og lidt smartereerhvervsfolk. Det skyldes flere forhold. For det første er det kunved første gangskøb, at en andelslejlighed er billig i dag, og for detandet er det afgørende, at tilgangen til foreningerne styres via ventelister,som typisk fungerer sådan, at de nuværende beboere anbefalerde kommende. Det betyder, at dé ufaglærte, invalidepensionister ogbistandsklienter, der bor i huset, når foreningen oprettes, sjældent harmulighed for at besætte ledige lejligheder med venner fra deres egetsociale lag, eftersom andelene hurtigt kan handles til priser, der er heltuden for disse menneskers rækkevidde. Retten til at ‘få én ind i huset’går derfor videre til en beboer, der kan mønstre en betalingsdygtigbekendt, hvorved der opstår en ‘apostolsk succession’ af folk, som lignerhinanden på en prik, indtil huset efter en årrække er helt tømt forandre end middelklassemennesker, hvad der kun falder alt for godt itråd med Københavns Kommunes ønske om at lokke gode skatteborgeretil byens attraktive centrale dele og skubbe alle de omkostningstungehundehoveder ud i Sydhavnen og Nordvestkvarteret (- og daman jo skal smæde, mens hjernen er harm, vil jeg i parentes bemærke,hvor rasende jeg bliver ved tanken om, at man i havnen gudhjælpemigopfører labre rigmandslejligheder uden bopælspligt, mens mennesker,der er født og opvokset på Vesterbro eller Nørrebro ikke fåret ben til jorden i deres egen bydel, medmindre de kan rejse en formueog tage kampen op – for eksempel med mennesker, der mildtsagt ikke har noget boligproblem, men kan investere i en ekstra ejerlejlighedsom kombineret fradragsobjekt og midlertidig bolig for enstuderende sønnike). Denne sociale ensretning af Indre By og Brokvarterernestår i den skarpest tænkelige kontrast til dét København, jegoplevede, da jeg i sin tid flyttede hertil. Bevares, vel var der opgange iTrondhjemsgade, der ikke var for alle og enhver, og det var nok ogsåde færreste departementschefer, som havde adresse på Enghavevej.Men i meget store dele af halvfjerdsernes København boede folk afenhver type og fra alle sociale grupper i vild og inspirerende forvirringmellem hinanden - og i, hvad der oplevedes som en berusende socialvægtløshed af en dreng fra Stevns, som lige var blevet fladtrykt af provinsensknaldhårde stratifikation, hvor man - med verdens grimmesteord - under ingen omstændigheder måtte mænge sig, hverken meddem, der var lidt mere, lidt mindre eller lidt anderledes end én selv. Nukunne jeg så pludselig gå ind i et hus, hvor der i en og samme opgangboede en professor i egyptologi, en brovtende blikkenslager, en mand,som sov hele dagen, fordi han var tjener på natværtshuset Hop Op IFrøen, en arbejdsløs, en pillen kontormus og en affarvet kone, som ingenanede, hvem var. Og her taler jeg vel at mærke ikke om en forloren‘Huset på Christianshavn’-verden, hvor folk løber ind og ud ad dørenehos hinanden. Tværtimod. Den indbyrdes kommunikation bestodmest i at banke på rørene, når underboen larmede, og eneste fællesanliggende var at rakke ejeren ned. I det hele taget lod man hinandeni fred og opretholdt mellem den private og den sociale sfære et sundtborgerligt skel, som markeredes af døren ud til trappen, for lejlighedenvar netop et sted, hvor man kunne slippe for alle socialsfærensanmassende krav, modsat vores dages andelsbolig, hvor man hverkenkan være anonym eller sig selv, fordi denne vigtige grænse er blevetvagere, eftersom ens egen lejlighed i en vis udstrækning også er deandres anliggende, og farven på dørmåtten hurtigt kan udvikle sig tilet betændt politisk problem. Når mange af husenes oprindelige beboereefter et par år er forsvundet, er det derfor ikke nødvendigvis altidaf økonomiske årsager; måske svinger de simpelthen bare rigtig dårligtmed den nye kultur, som efter min mening slet ikke hører hjemmei en storby. Et ægtepar, der havde købt lejlighed i kvarteret bag NikolajPlads, klagede for et par år siden over støjen fra Café Nick; på den eneside vil man altså bo midt i byen, og på den anden kan man ikke tolerere,at Minefeltets sidste beværtning gi’r lyd fra sig. Hovedstaden erblevet overtaget af folk, der nok sværmer for en romantisk Woody Allen-forestillingom at leve i storbyen, men i praksis kun kan holde ud atbo på en villavej, hvis normer de derfor har taget med sig til byen i engrad, så København i dag er et kæmpemæssigt parcelhuskvarter på højkant.Hvor der hviskes om særlingen på femte t.v., hvor aggressive ogselvretfærdige opråb pryder opslagstavlerne (‘Hvor tit skal det siges?På den ene side vil man altså bomidt i byen, og på den anden kanman ikke tolerere at Minefeltetssidste beværtning gi’r lyd fra sig.46 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 47


Der må IKKE stå cykler i mellemgangen!!!!!!!!’), hvor højtidelige rundskrivelserfra bestyrelsen indskærper dette og understreger hint oghenviser til gældende regler og trufne beslutninger i en naragtig, hjælpeløskancellistil, mens man gnider næser og griller og holder arbejdsweekendog konfirmerer konformismen. Idealet er Kartoffelrækkerne,Brumleby, Haveforeningerne og alle andre steder, hvor suset frastorbyens heksekedel er fadet ud i så flad en hyggefis, at man ængsteligtmå spørge sig selv: Og hvor er det så, jeg har oplevet det her før?Denne klamme kombination af forsorent fællesskab og kiggen skævt tilde skævbenede og til dem, der humper rundt uden for hækken? I provinsen,selvfølgelig, i Store fucking Heddinge, såmænd.5Men endnu en sot har ædt sig ind på storstaden og i bogstaveligsteforstand udhulet herligheden, nemlig gårdrydningerne. For ud over dénsærlige intensitet, der kun findes, hvor handel, trafik og beboelse miksesi gaden, og den frihed, der først opstår, når en perlende diversitet afmennesker på én gang civiliseres af borgerlige omgangsformer og i ly afmetropolens anonymitet udfolder hver deres særpræg, kræves der enhøj grad af bebyggelsesmæssig tæthed for at gøre en by til en storby.Ingen tvivl om, at man havde de bedste hygiejniske og humanistiskegrunde til at rive baggårdene ned, for der har næppe været hverkensundt eller sjovt for far, mor og børn i en fugtig og dunkel stuelejlighedi fjerde baggård. Men! Jeg ville ønske, at man var gået mindre radikalt tilværks og ikke havde ødelagt hele vildnisset af baghuse, men måskebare fjernet netop så mange, at lys og luft kunne flyde lidt friere, ogdertil forbedret lejlighederne, blandt andet ved sammenlægninger af deallermindste. Så havde hovedstaden i dag haft langt, langt flere boligerat tilbyde f.eks. vore dages mange singler og de tusinder af nye studerende,der hvert år i august er på Herrens mark i kongens København,for hvem siger, at hver eneste bolig skal være formateret til en fuldkernefamilie, der har tænkt sig at blive resten af livet? Og nok så vigtigthavde man bevaret et unikt københavnsk miljø, der med sine mangemennesker og sin labyrintiske hemmelighedsfuldhed i dén grad forøgedefornemmelsen af at befinde sig i en spændende, stemningsmættetog ikke altid helt overskuelig storby. For at miste orienteringen hører påmange planer også med til storbyoplevelsen. Jeg bliver dybt forstemtover de håbløse arealer, der er opstået, hvor baghusene før lå, og jegafskyr simpelthen den ideologi, de udtrykker. Hvorfor i alverden skalgårdrummene med deres bænke og blomsterkasser og små forkøledegræstotter foregive nogensinde at kunne opnå samme kvaliteter somde åbne arealer mellem forstædernes funkisblokke, der jo har en heltegen topologisk identitet og så fornemt inkarnerer netop deres tid,stemning og tankegods. Som helhed er Danmark i forvejen én storgræsplæne med susende kirsebærtræer, mens lige præcis dét unikkestykke København, der blev bygget i 1880’erne og 90’erne alt i alt kunoptager et ganske beskedent areal, så hvorfor skal denne kulturskat,som vi hurtigt kan se en ende på, kompromitteres i et alligevel forgævesforsøg på at få den til at ligne alt, vi har så rigeligt af i forvejen? Jegtror, at det har noget at gøre med, at disse kvarterer er opført underindustrialiseringen - en periode af den fælles fortid, vi er underligtskamfulde over, fordi dens rigdom hidrørte fra udbytning af arbejderklassen.‘Spekulationsbyggeri’ kalder man foragteligt Brokvartererneshuse, og hvis man dermed mener, at de er bygget med henblik på profit,har man ret, men ikke, hvis man tror, at bygningerne af dén grund er afhåndværksmæssig dårlig kvalitet (tværtimod - har arkitekter forklaretmig - netop på grund af de lave lønninger var der råd til at investere igode materialer). Vi taler med samme stolthed om det gamle Bondedanmarkog det nye IT-samfund, men derimellem ligger mere end hundredeårs industrialisme, som ikke kun var af det onde, men også harskabt værdier andre end dem, der kan ses på Glyptoteket. Den griskeog osende kapitalisme vil man helst glemme, men i sin forargelse på dengamle arbejderklasses vegne kommer man paradoksalt nok samtidig tilat foragte netop disse mennesker ved helt at overse, at de altså ikkekun var udbyttede arbejdere, men rent faktisk også levede et liv og bidrogtil vores fælles kultur - ikke mindst ved det præg, de satte på Brokvartererne.Tidligere var det mig en yndet sport at snuse rundt i baggårde,min vej faldt forbi, i dag er de fleste aflåst, og lykkes det endeligat komme ind, standses man hurtigt af en mistænksom andelshaversstikkende blik: Hvad vil du? Jeg vil gå igen, for dét, jeg ser, kan kogesned til begreberne: overvågning og udstilling. Set fra en helikopter lignerKøbenhavn en samling hule tænder, for bag facaderne er gårdrum ihele gaders længde ofte ryddet, således at det fulde areal kan overskuesfra hvert et vindue. Det giver naturligvis forældrene en tryghedaltid at vide, hvor de har deres børn, men det indskrænker samtidigbørnenes liv konstant at være overvågede, ikke bare af mors blik, menaf øjne fra helt op til fire gader. Det er sket med at planke den, og hvorkan man trække bukserne ned på pigerne, ryge smøger og banke nogleandre snotunger i fred? Men det er jo ikke kun børnene, der kan overvåges,det er i vid udstrækning også hinandens kommen og gåen ogalmindelige figureren, der udstilles i det hav af vinduer, som vender udmod den indre tomhed. Ja, der er sandelig blevet lyst i Den Sorte Firkant,så hvor skal vi nu gå hen og begå mørkets gerninger? For med tildenne overvågningskultur hører en forestilling om, at alt skal kunne tåledagens lys, hvad der ikke mindst kommer til udtryk i de uhyrlige glastårne,man typisk i de nye, åbne gårde smækker uden på husene. Hersidder man så med sine stikkelsbærben og drikker morgenkaffe til skuefor alverden, mens man kigger ned i gården til Lissie og Poul, der læggeran til picnic på grillbænken. Næ, vi har ikke noget at skjule. Vi er såmændså tilforladelige, at vi næsten har fortjent et rigtigt parcelhus.6Jeg indrømmer blankt, at jeg længes tredive år tilbage til en by, der varnoget så møgbeskidt og støjende, kikset og kaotisk, tudegrim og samtidigen stor, stor skønhed. Men jeg nægter simpelthen, at det skulle væremig , der er nostalgisk, hvis man med dette begreb forstår en sentimentalog regressiv drift mod fortiden, for det er nemlig lige nøjagtig dennedrift, der styrer dagens København. Jeg derimod - jeg længes tilbage tiltiden, inden hovedstaden blev en rigtig hængerøv af en før-moderne,kommunitaristisk megaflække. Jeg længes tilbage til fremtiden.Her sidder man så med sine stikkelsbærbenog drikker morgenkaffe til skue for alverden,mens man kigger ned i gården til Lissie ogPoul, der lægger an til picnic på grillbænken.Næ, vi har ikke noget at skjule.50 Bygningskultur DanmarkBygningskultur Danmark 49


Der må IKKE stå cykler i mellemgangen!!!!!!!!’), hvor højtidelige rundskrivelserfra bestyrelsen indskærper dette og understreger hint oghenviser til gældende regler og trufne beslutninger i en naragtig, hjælpeløskancellistil, mens man gnider næser og griller og holder arbejdsweekendog konfirmerer konformismen. Idealet er Kartoffelrækkerne,Brumleby, Haveforeningerne og alle andre steder, hvor suset frastorbyens heksekedel er fadet ud i så flad en hyggefis, at man ængsteligtmå spørge sig selv: Og hvor er det så, jeg har oplevet det her før?Denne klamme kombination af forsorent fællesskab og kiggen skævt tilde skævbenede og til dem, der humper rundt uden for hækken? I provinsen,selvfølgelig, i Store fucking Heddinge, såmænd.548 Bygningskultur Danmark


HovedentrepriserBygningsvedligeholdelseNybyggeriJægerspris Slot 2006efter facaderenovering.Lyngerupvej 283630 JægersprisTlf. 4752 2002www.bang-nielsen.dk

More magazines by this user
Similar magazines