04.12.2012 Views

3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4 Det spæde allétræs sarte stamme<br />

10 Arbejdets miljø og kvalitet<br />

14 Maskinel udtynding til den halve pris<br />

20 Mere effektive kirkegårde<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 1<br />

3 APRIL<br />

2008<br />

28 Slesvig har fået sin barokhave<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

32 Naturnær skovrejsning<br />

36 Ingen palmer og olivenlunde<br />

40 Projektregn<br />

54 Vejen til det perfekte udbud<br />

60 Dræbersneglens invasive visit<br />

70 Legepladsens matematik


2<br />

Kommandantens Gaard, København<br />

Inspirerende udemiljøer<br />

anlægges og vedligeholdes<br />

leverandør af alle<br />

planteskoleartikler<br />

produktion af træer,<br />

buske og bunddækkeplanter<br />

i alle sorter<br />

og størrelser<br />

rekvirér vort katalog<br />

og aflæg besøg i<br />

planteskolen<br />

tilbud gives på alle<br />

leverancer<br />

Torve & Veje<br />

Skolegårde & Sportsanlæg<br />

Boligområder<br />

Firmadomiciler<br />

Slotsparker<br />

Med base på Midtsjælland er vores<br />

100 engagerede medarbejdere klar til<br />

at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />

OK grøn anlæg as<br />

Tlf.: 57 53 75 09<br />

www.ok-as.dk<br />

BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />

FARREMOSEN<br />

3450 ALLERØD<br />

TLF. 48 17 31 26<br />

FAX 48 14 09 86<br />

birk-holm@internet.dk<br />

www.birk-holm.dk<br />

A/S<br />

P. MALMOS<br />

kontakt@skag.dk<br />

www.skag.dk<br />

ANLÆGS-<br />

GARTNER-<br />

MESTER<br />

Vi bygger og<br />

plejer grønt<br />

Etablering af<br />

grønne tage<br />

Hovedgaden 92, Ubby<br />

4490 Jerslev<br />

59 59 53 42<br />

Per: 40 55 53 42<br />

Fax: 59 59 59 44<br />

www.pmalmos.dk<br />

pmalmos@pmalmos.dk<br />

KVALITETSBEVIDST<br />

ANLÆGSGARTNERI<br />

- DET MAGTER VI<br />

Anlægsgartnermester<br />

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />

Tlf. 59 65 66 39<br />

E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />

homepage: www.lars-aarup.dk<br />

Fra villahaver til slotsparker.<br />

Fra planlægning til sidste sten.<br />

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />

58 16 47 00<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

40 x 250 x 1,5 cm<br />

= 1m 2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

Dansk<br />

Produceret<br />

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

............... kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

SNEGLEN PÅ VEJ<br />

Da den daværende formand for Folketingets miljøudvalg,<br />

Christian Wedell-Neergaard (C) sidste sommer udtalte at<br />

dræbersneglen var en alvorlig trussel mod naturen, blev<br />

han næsten til grin blandt hans politiker-kollegaer. Forhåbentlig<br />

skifter de mening, for den iberiske skovsnegl er et<br />

af de mere ubehagelige udslag af de invasive besøg som<br />

den internationale plantehandel har belemret os med.<br />

Uden effektive naturlige regulatorer breder den sig næsten<br />

uhæmmet. Den er ved at ændre hele havekulturen. Man<br />

overvejer hvad man plante og så. Vil ikke gå barfodet ud i<br />

haven. Overvejer at droppe bunddække og kompost som<br />

ifølge Skov- og Naturstyrelsen giver sneglene gode vilkår.<br />

Var det så bare haverne. Her er plagen kommet først - et tydeligt<br />

tegn på at det er handlen med haveplanter der har<br />

spredt sneglen. Desværre er sneglen ved at sprede sig til<br />

hele naturen. Til marker, skove og naturområder. Her kan<br />

sneglenes fødepræferencer forarme floraen ligesom de<br />

hjemmehørende snegle uden hus kan blive udkonkurreret.<br />

Det er heller ikke indbydende at opholde sig i en grøftekant<br />

fyldt med slimede snegle. Og hvor der i haven er en vis<br />

realisme i at forebygge og bekæmpe sneglene, er det i<br />

praksis håbløst når man kommer ud i landskabet.<br />

En forbundsfælle er hårde vintre hvor jorden fryser og gør<br />

det af med æg og snegleunger. Her er der bare ikke meget<br />

hjælp at hente med tidens varme vintre. Måske ledsages<br />

klimaændringerne også af lidt mere tørre somre. Det kan<br />

måske afbøde noget af problemet. Ellers må vi leve med<br />

problemet og håber at naturen kan tilpasse sig og regulere<br />

sig selv nogenlunde. Hvad der dog ikke er tegn på. Tværtimod<br />

kan problemet forstærkes når sneglen tilpasser sig og<br />

krydser sig med hjemlige arter.<br />

Invasive plante- og dyrearter er en vor tids svøber. Vi har<br />

kun os selv at takke. Vi har selv spredt dem, enten på grund<br />

af uvidenhed, sløsethed, grådighed eller som en uundgåelig<br />

følge af almindelig samhandel. Måske det kan lære os<br />

mere forsigtighed. Foreløbig tegner det til en rigtig sneglesæson.<br />

Lad os - mod al sandsynlighed - håbe at den første<br />

spæde naturlige regulering også viser sig.<br />

FORSIDEN<br />

Tjørnen blomstrer. Sådan ser det næsten ud. Et forårsbillede<br />

er det i hvert fald, fra skærtorsdag den 19. marts. I 2008<br />

kom vinteren i påsken. Godt nok blev vinteren endnu en i<br />

en række af milde vintre, men de stadig så lunefulde at vi<br />

ikke kan sætte næsen frem efter middelhavsklima, vurderer<br />

den tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning<br />

Poul Erik Brander. Vi er nødt til at vælge planter<br />

med fast hvile - planter der ikke lader sig lokke af mildt<br />

vejr, men styres af daglængden skriver han side 36.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S.<br />

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />

Distribueret: 1.7.06-30.6.07: 4.305 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />

Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />

Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 3


Det spæde allétræs sarte stamme<br />

Klimaet, påkørsler og dyr skaber flere og flere skader. De kan forebygges på flere måder.<br />

Af Oliver Bühler, Iben M. Thomsen og Palle Kristoffersen<br />

Der bliver tilsyneladende<br />

flere og flere stammeskader<br />

på bytræer. Det gælder<br />

især for nyplantede allétræer<br />

der er mere udsatte end de<br />

tykbarkede ældre træer. Det<br />

viser registreringer som Skov &<br />

Landskab har foretaget af nyetablerede<br />

bytræers sundhed.<br />

Skaderne kan dog forebygges<br />

med bl.a. måtter, trådhegn,<br />

opbindinger, bøjler og maling.<br />

Stammeskaderne kan skyldes<br />

træets håndtering fra optagning<br />

til plantning, påkørsler<br />

fra bl.a. græsslåmaskiner<br />

og biler, hærværk og dyrs riven<br />

og skraben, ikke mindst<br />

fra hunde og katte. Der er dog<br />

også skader hvor hovedårsagen<br />

kan være klimafaktorer<br />

som frost og solindstråling.<br />

Uanset årsag er problemet<br />

åbenbart. Ingen sygdomsfremkaldende<br />

svampe kan trænge<br />

gennem intakt bark. Stammeskader<br />

kan derimod hurtigt<br />

koloniseres af vednedbrydende<br />

svampe. Oftest er de skadede<br />

træer i etableringsfasen og<br />

er derfor svækkede i deres reaktion<br />

mod svampene. Derfor<br />

kan stammeskader true træernes<br />

senere stabilitet.<br />

Symptomerne<br />

Stammeskader der skyldes klimaet,<br />

aftager typisk med træets<br />

alder fordi barken bliver<br />

tykkere og bedre til at beskytte<br />

det følsomme vækstlag,<br />

kambiet. Undtaget er de stammerevner<br />

der kan opstå i meget<br />

kolde vintre hvor stammen<br />

revner dybt i veddet. De ses ty-<br />

4<br />

VEDKAMBIET OG KORKKAMBIET<br />

TRÆETS VÆKSTLAG I STAMME OG GRENE<br />

Stammeskade på spidsløn (til venstre) og på lind. Til højre er årsagen hunde. Er stammebasis beskyttet af sne<br />

eller lav vegetation, når skaderne sjældent til jorden. Foto: Oliver Bühler og Iben M. Thomsen.<br />

pisk på lidt større træer og udgår<br />

tit fra gamle sår. Revnerne<br />

kan gå helt ud til barken hvor<br />

træet prøver at lukke revnen<br />

med sårved (kallus).<br />

Bortset fra disse ‘frostrevner’<br />

er stammeskaderne som regel<br />

begrænset til træets bark og<br />

går normalt ikke ind i veddet.<br />

Men veddet blotlægges og<br />

kan derfor koloniseres af vednedbrydende<br />

svampe. Det be-<br />

■ Vedkambiet sidder mellem veddet og barken. Det danner<br />

vedceller indad og sivævsceller udad. Når vedkambiet dør,<br />

dannes sårvæv (kallus). Først når det døde felt er overvokset<br />

fra siderne, genoprettes vandtransporten fuldt ud. Kambiet<br />

underforstås ofte - men fejlagtigt - som kun vedkambiet.<br />

■ Korkkambiet sidder i yderbarken. Det forøger barkens omkreds,<br />

så den kan følge tykkelsesvæksten. Korkkambiet danner<br />

også nye yderbarkceller, efterhånden som de eksisterende<br />

celler omdannes til døde beskyttelsesceller udadtil. Dybt<br />

furet bark skyldes stor produktion af sådanne barkceller.<br />

gynder typisk med revner i<br />

barken og aflange bark-nekroser<br />

(dødt bark-væv). De kan<br />

være svære at opdage det år<br />

de opstår. Som oftest bliver de<br />

først synlige når træet begynder<br />

at overvokse det skadede<br />

sted, eller når revner åbnes og<br />

veddet blotlægges på grund af<br />

træets tykkelsesvækst. Kommet<br />

så langt, afsløres død bark<br />

som indfaldne områder når resten<br />

af træet bliver tykkere.<br />

Klimaets effekt<br />

Det er tit sagt at stammeskader<br />

mest opstår på den syd- eller<br />

sydvestvendte side, og solindstrålingen<br />

derfor er en del<br />

af årsagen. Teorien er at cellerne<br />

i vedkambiet og korkkambiet<br />

aktiveres ved høj dagtemperatur.<br />

Er kambierne i vintertilstand,<br />

kan de tåle meget lave<br />

temperaturer, mens et aktivt<br />

vækstlag er meget mere<br />

modtageligt for frostskader.<br />

Derfor kan forårsdage med høj<br />

solindstråling aktivere det ene<br />

eller begge kambier som derefter<br />

ikke længere kan klare<br />

frosten når solen går ned. Det<br />

samme kan ske når en længere<br />

lun periode følges af pludselig<br />

kulde. I en tysk undersøgelse<br />

målte man en solrig vinterdag<br />

en temperaturforskel på over<br />

20°C mellem det sydvendte<br />

barkvæv og lufttemperaturen.<br />

I sådant vejr opstår også høje<br />

temperaturforskelle mellem<br />

stammens nord- og sydside.<br />

Afhænger af art og klon<br />

I alle tilfælde veksler modtageligheden<br />

med art og klon. En<br />

undersøgelse fra Tyskland påviser<br />

stammeskader på ær<br />

(især ’Negenia’ og ’Rotterdam’),<br />

spidsløn (især ’Emerald<br />

Queen’ og ’Farlakes Green’)<br />

samt lind og hestekastanie.<br />

Forskelle i modtagelighed kan<br />

skyldes barkens tykkelse. Tynd-<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


arkede arter vil alt andet lige<br />

være mere udsatte end arter<br />

med et tykt lag korkceller.<br />

Er der sandsynlighed for høj<br />

solindstråling bør man overveje<br />

at undgå de problematiske<br />

kloner og arter. Det kan også<br />

hjælpe at sikre sig at planterne<br />

er så vitale som muligt i etableringsåret.<br />

Det kan formentligt<br />

øge frosttolerancen.<br />

Måtter, lærred og maling<br />

At beskytte stammen mod solen<br />

- og dermed store tempe-<br />

ratursvingninger - bruges mere<br />

og mere når man planter bytræer.<br />

Der bruges f.eks. bånd<br />

af jutelærred eller sivmåtter.<br />

Kun sivmåtter ser dog ud til at<br />

virke - og kun til dels ifølge et<br />

sydtysk forsøg på en solrig vinterdag.<br />

Sivmåtterne dæmpede<br />

faktisk temperaturudsvinget i<br />

forhold til træer uden beskyttelse.<br />

Det var dog ikke nok til<br />

helt at undgå stammeskader.<br />

Jutelærred forøgede derimod<br />

temperaturudsvinget. Sivmåtter<br />

er samtidig bedre til at yde<br />

en vis beskyttelse mod mekaniske<br />

skader.<br />

Sivmåtter og jutelærred holder<br />

som regel i flere år. Deres<br />

ulemper er at de kun kan bruges<br />

op til kronen. Stammeskader<br />

kan opstå højere oppe. De<br />

hindrer også kontrol af stammen,<br />

f.eks. for revner og barkog<br />

vedborende insekter. Sivmåtter<br />

og jutelærred kan i sig<br />

selv være mål for hærværk<br />

fordi de kan brænde. Træerne<br />

kan desuden få et chok når<br />

materialerne fjernes.<br />

Stammebeskyttelse med trådnet (til venstre) forhindrer bl.a. hunde og katte i et rive barken i stykker.<br />

Omviklet jutelærred (midten) og især sivmåtter (til højre) kan både forhindre dyr i at rive barken itu og<br />

modvirke klimaskabte stammeskader. Fotos: Oliver Bühler og Malene Hauxner.<br />

Stammebeskyttelse med hvid,<br />

langtidsholdbar farve.<br />

Foto: Horst Stobbe, Institute for<br />

Arboriculture, Germany.<br />

I Tyskland prøver man at<br />

male stammerne hvide for at<br />

reflektere solstrålerne. Det har<br />

frugtavlere i forvejen gjort<br />

med god succes. I et forsøg på<br />

frugttræer har hvid maling reduceret<br />

antallet af træer med<br />

barkrevner fra 48% til 4%. På<br />

malede træer opstod kun revner<br />

hvor farven var forvitret.<br />

De farver der bruges i frugtavlen<br />

forsvinder dog som regel<br />

på et år. Til gadetræer bør malingen<br />

holde i op til 5 år og<br />

være god til at modstå vand<br />

og forurening. Et sådant produkt<br />

er under afprøvning. I<br />

takt med træets tykkelsesvækst<br />

sprækker malingen og<br />

refleksionen reduceres. Imens<br />

kan mosser og lav overtage<br />

noget af beskyttelsen, og træet<br />

kan gravist vænne sig til klimaet.<br />

En ulempe er de meget<br />

iøjnefaldende hvide stammer.<br />

Pæle og trådhegn<br />

Påkørselsskader kan til en vis<br />

grad undgås ved at bruge tre<br />

pæle til opbinding. Gadetræer<br />

kan desuden beskyttes af forskellige<br />

former for bøjler som<br />

også forhindrer parkering på<br />

plantearealet. For at undgå<br />

hærværk påført af kamphunde<br />

har Københavns Kommune<br />

forsynet parktræerne<br />

med trådhegn.<br />

I det åbne landskab er der<br />

fare for fejeskader fra rådyr.<br />

Det kan f.eks. modvirkes ved<br />

at en opbinding med tre pæle<br />

kombineres med trådhegn. En<br />

anden metode er at sætte<br />

trådhegn eller specielle plastspiraler<br />

direkte på stammen,<br />

men træerne skal da kontrolleres<br />

jævnligt for at undgå skader<br />

når stammen vokser sig<br />

tykkere. ❏<br />

FORFATTERNE<br />

Oliver Bühler er forskningsassistent.<br />

Iben M. Thomsen og Palle Kristoffersen<br />

er seniorrådgivere, alle på Skov &<br />

Landskab, Københavns Universitet.<br />

Artikel er baseret på forfatternes to<br />

videnblade Stammeskader på nyplantede<br />

allétræer (Park og Landskab<br />

Videnblade. 5.39-1) og Stammebeskyttelse<br />

på nyplantede allétræer (Park og<br />

Landskab Videnblade. 5.39-2), begge<br />

Skov & Landskab 2007.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 5


Er de biologiske præparater<br />

et realistisk alternativ til<br />

fungicider på greens? Nej, ikke<br />

helt, men de kan måske blive<br />

det. Forskellige midler er i<br />

2007 undersøgt i fem svenske<br />

golfklubber, og resultaterne er<br />

både lovende og forbeholdne.<br />

Med i forsøget er Laboratoriet<br />

Botaniska Analysegruppe<br />

der har analyseret svampeangreb<br />

på golfbaner siden 2003.<br />

Baggrunden er en omfattende<br />

udenlandsk forskning. For at<br />

omsætte denne forskning til<br />

praktisk brug har Botaniska<br />

Analysegruppe udarbejdet en<br />

arbejdsmodel der ifølge forsker<br />

Mariana Usoltseva gør det<br />

muligt at sammenligne forskellige<br />

biologiske og kemiske behandlinger<br />

på greens.<br />

Verdera Turf<br />

I Delsjö Golklub blev effekten<br />

af det biologiske præparat<br />

Verdera Turf afprøvet mod<br />

sneskimmel og fusarium fra<br />

marats til oktober. Græsset på<br />

greens var krybende hvene. En<br />

green blev behandlet med<br />

Verdera Turf. En anden green<br />

agerede kontrol. Der blev udtaget<br />

tre prøver i hver green<br />

seks gange i sæsonen.<br />

Sneskimmel på den behandlede<br />

green blev reduceret<br />

mærkbart i løbet af sæsonen,<br />

men niveauet var ens i november.<br />

Der var en tendens til at<br />

forekomsten af fusarium aftog<br />

gennem sæsonen. Projektet<br />

fortsætter i 2008 på andre<br />

greens og måske med andre<br />

biologiske midler.<br />

Ifølge Marina Usoltseva er<br />

det ikke videnskabelig korrekt<br />

at sammenligne effekten på<br />

forskellige greens da alle<br />

greens er forskellige.<br />

Binab og Verdera Turf<br />

I Fjällbakacken Golflklub blev<br />

Binab og Verdera Turf afprøvet<br />

mod sneskimmel og roddræber<br />

på hver sin green og<br />

med en ubehandlet green som<br />

kontrol. Forsøget blev udført<br />

fra april til oktober på greens<br />

med en blanding af rødsvingel<br />

og almindelig hvene.<br />

Der var ingen egentlig reduktion<br />

af sneskimmel og roddræber,<br />

men en tendens til at<br />

angrebene blev mindre på både<br />

behandlede og ubehandlede<br />

greens. Især almindelig<br />

hvene blev angrebet.<br />

I forbindelse med forsøget<br />

6<br />

Marina Usoltseva gør rede for forsøget med Verdera Turf i Delsjö.<br />

Den biologiske kamp<br />

mod greenens svamp<br />

Mikrobiologiske midler afprøves på svenske<br />

golfbaner, men effekten er endnu tvivlsom<br />

blev der udarbejdet nye plejeplaner<br />

for golfbanen. Det har<br />

halveret kvælstoftilførslen til<br />

80 kg N/ha pr år på greens og<br />

reduceret vandforbruget med<br />

75% sammenlignet med før.<br />

Binab og Allgrow<br />

På Lüsegården golfbane blev<br />

forsøgene anlagt mere videnskabeligt<br />

korrekt med behandling<br />

og kontrol på samme<br />

Binab Golf. Biologisk bekæmpelsesmiddel,<br />

der anvendes<br />

forebyggende til at bekæmpe<br />

svampesygdomme på f.eks.<br />

greens og tees i hele sæsonen<br />

lige fra begyndelse af foråret.<br />

Binabs produkter er baserede<br />

på sporer af de naturligt forekommende<br />

svampe Trichoderma<br />

polysprorum og T. harzianum.<br />

www.binab.se.<br />

Verdera Turf. Indeholder levende<br />

mikroorganisker (nyttesvampen<br />

Glocladium) der bruges<br />

til at hjælpe græsset til at<br />

modarbejde sygdomme og<br />

stress. Det er ikke et aktivt<br />

bekæmpelsesmiddel. Verdera<br />

Turf indeholder Glicladiumsvampe.<br />

Anvendes i den køligere<br />

del af sæsonen fra +5 til<br />

+15oC. www.econova.se.<br />

Af Bente Mortensen<br />

green foruden kontrolgreen.<br />

Midlernes effekt på sneskimmel<br />

blev undersøgt i perioden<br />

april til oktober 2007.<br />

Binab og Allgrow blev<br />

spredt i maj, juni og august og<br />

forekomsten af sneskimmel<br />

steg umiddelbart efter behandlinger<br />

i juni og august.<br />

Det tilskrives svampens naturlige<br />

livscyklus. Det ser ud til, at<br />

behandling med henholdsvis<br />

Allgrow. Produktet indeholder<br />

organiske og biologiske ingredienser,<br />

især alger. De indeholder<br />

både aminosyrer og et antal<br />

vitaminer og kulhydrater<br />

der er med til at forbedre væksten<br />

og styrke planternes immunforsvar.<br />

www.spk.dk.<br />

Floretine. Forhandler organiske<br />

gødninger, bl.a. bladgødning<br />

og mikrobiologiske produkter<br />

til at styrke plantens naturlige<br />

forsvar, stresstolerance<br />

og energi. www.floretine.com.<br />

Pesticider. Baycor, Chipco<br />

Green, Sportak og Amistar er<br />

fungicider til at bekæmpe<br />

svampesygdomme på golfbaner<br />

i Sverige. De er ikke lovlige<br />

brug på danske golfbaner.<br />

www.middeldatabasen.dk.<br />

Binab og Allgrow kan være<br />

med til at udjævne svampens<br />

tilvækstkurver en anelse. Det<br />

er mest tydeligt hvor midlerne<br />

har været anvendt sammen.<br />

Resultaterne fra Ørestad<br />

Golfklub viste samme tendens.<br />

Derudover stod det klart at behandlinger<br />

med Binab ikke virker<br />

når sneskimmel etablerer<br />

sig meget hurtigt.<br />

Floretine<br />

Virkningen af bladgødning på<br />

forekomsten af sneskimmel<br />

blev vurderet og sammenlignet<br />

med effekten af mineralsk<br />

gødning på krybende hvene<br />

greens på Klosterfjordens Golfklub.<br />

Forsøget fandt sted i sæsonen<br />

april til oktober 2007.<br />

I begyndelsen blev angrebet<br />

af sneskimmel reduceret på de<br />

to greens som fik bladgødskning<br />

sammenlignet med den<br />

green der fik mineralsk gødning.<br />

I begyndelsen af juli aftog<br />

effekten og ved sæsonens<br />

slutning var der ingen forskel<br />

mellem de enkelte behandlinger.<br />

Forsøgene fortsætter i<br />

2008 på de samme greens,<br />

men med andre midler.<br />

Pesticider<br />

På St. Jørgens Golfklub indgik<br />

tre greens i et forsøg med behandling<br />

konventionelle svampemidler<br />

og intensiv gødskning<br />

i slutningen af sæsonen.<br />

Der blev behandlet med seks<br />

forskellige svampemidler fra<br />

april til september.<br />

Den første behandling med<br />

Baycor havde ingen nævneværdig<br />

effekt, heller ikke efterfølgende<br />

behandlinger med<br />

Chipcio Green eller Sportak.<br />

Svampens stoppede sin udvikling,<br />

men ikke på grund af<br />

sprøjtningen.<br />

På den ene green forsvandt<br />

angrebet af sneskimmel pludselig<br />

i august efter den sidste<br />

sprøjtning med kombineret<br />

Amistar og Sportak. Da der<br />

også var gødet intensivt, kunne<br />

det ikke afgøres om effekten<br />

skyldtes bekæmpelsesmiddel,<br />

gødning eller pH - eller en<br />

kombination. Det arbejdes der<br />

videre med næste sæson. ❏<br />

REFERENCE<br />

Konferencen Friska Greener 2008.<br />

Konferens 17 mars, St. Jörgen Park<br />

Resort, Botaniska Analysegruppen.<br />

FORFATTER<br />

Bente Mortensen er cand. hort. og<br />

fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Titan – når komfort og effektivitet forenes!<br />

UDVIKLET TIL PROFESSIONELLE<br />

Titan er udviklet til professionelle – af professionelle. Med Titan bliver dit<br />

arbejde i det grønne en fornøjelse med et optimalt resultat på minimal tid.<br />

Permanent 4WD med separate hjulmotorer giver maksimal drivkraft samt<br />

høj frigang – også under krævende forhold. Skal du hurtigt videre til næste<br />

opgave, så har Titan en hastighed på 20-24 km/t i transportstilling – og med<br />

Stigas unikke knækstyring er det faktisk muligt at løbe om hjørnerne med<br />

selv de mest besværlige udfordringer. Du vender på en femøre med en<br />

styrevinkel på 55°, når du klipper langs hegn eller mure og vil fortsætte direkte<br />

med næste bane.<br />

ERGONOMI PÅ ARBEJDSPLADSEN<br />

Med en let hånd på rattet af din Titan kan du hurtigt og effektivt styre gennem<br />

selv de mest krævende udfordringer. Effektivitet og fleksibilitet er i top, når du<br />

sætter dig til rette. Det gennemtænkte design sikrer dig en ergonomisk<br />

arbejdsplads, hvor du kan betjene alle funktioner med hydrauliske greb direkte<br />

fra dit justerbare rat og førersæde. Discharge-on-demand med to<br />

klippefunktioner omstiller du f.eks. i en håndevending fra finish med Multiclip<br />

af kort græs til bagudkast ved højt græs. Det ekstra brede klippeaggregat er<br />

frontmonteret og giver dig fuldt udsyn, når du klipper under buske, om træer<br />

og helt ud i hjørnerne samtidig med, at du kan dække store områder.<br />

BREDT TILBEHØRSPOGRAM<br />

Du skal ikke regne med, at din nye investering samler støv i garagen! Titans<br />

store tilbehørsprogram sikrer nemlig, at den kan bruges året rundt. Vi har<br />

skabt et tilbehørsprogram med bl.a. skovl, sandspreder, kost og sne X-blad.<br />

Redskaberne udskiftes nemt og hurtigt. Indbyggede lygter betyder, at du også<br />

kan arbejde i mørke. Titan arbejder sikkert og vedholdende for dig året rundt.<br />

X-blad, 150 cm Frontmonteret,<br />

Kost, 130 cm<br />

Galvaniseret saltgalvaniseret<br />

skovl, 90 cm<br />

og grusudlægger, 90 cm<br />

Find den nærmeste Stiga forhandler på www.stiga.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 7<br />

www.stiga.dk


KLINKEMARKEDET<br />

En lille oversigt over et stadig mere nuanceret<br />

produkt og de danske aktører<br />

Udbuddet af klinker bliver<br />

mere og mere nuanceret.<br />

Borte er de dage hvor klinker<br />

var et specialprodukt med et<br />

format og to farver. Blandt andet<br />

takket være internationaliseringen<br />

er der et bredt udbud<br />

af produkter, ikke mindst fra<br />

England og Tyskland. Sammenligner<br />

man med betonvarer<br />

er der dog ikke det samme<br />

udbud i formater og overfladetyper,<br />

men til gengæld er<br />

farvevariationen større.<br />

Der er fire store aktører i<br />

Danmark når det gælder levering<br />

af klinker. Den eneste der<br />

har egenproduktion på basis<br />

af dansk ler er Willemoes Teglværk<br />

A/S som fremstiller den<br />

røde Gørdingklinke. Den fås<br />

dog også i de mørkere nuancer<br />

som brændingen muliggør.<br />

Wienerberger A/S importerer<br />

klinker primært fra England<br />

og Tyskland, men har<br />

også en dansk produktion af<br />

‘havetegl’, altså hårdt brændte<br />

mursten. Firmaet er et datterselskab<br />

af det østrigsk baserede<br />

multinationale selskab Wienerberger<br />

der har ekspanderet<br />

voldsomt i de senere år i hele<br />

Europa. Også i Danmark hvor<br />

8<br />

flere teglværker er købt op,<br />

herunder Sønderskov Teglværk,<br />

Pedershvile Teglværk,<br />

Prøvelyst Teglværk og Petersminde<br />

Teglværk.<br />

Petersen Klinker fremstiller<br />

selv klinker, men på basis af<br />

importeret tysk og engelsk ler.<br />

F.eks. er den nye klinke Kolumba<br />

af engelsk ler. Klinken er<br />

bl.a. brugt til Det Kongelige<br />

Skuespilshus, både til mure og<br />

belægning. Firmaet importerer<br />

desuden klinker fra de Wienerberger-ejede<br />

Baggeridge<br />

Brick (England), Penter, Knabe<br />

og Kerawil (Tyskland). Generelt<br />

er Petersen Klinker kendt<br />

for at have de mest eksklusive<br />

og dyreste produkter, herunder<br />

generelt tykkere sten.<br />

Den fjerde aktør er Steffen<br />

Sten ApS der importerer klinker<br />

fra Hagemeister (Tyskland).<br />

Der lagerføres fire typer.<br />

På firmaernes hjemmesider<br />

kan man se typenavne, farver<br />

og formater, mens priser skal<br />

rekvireres. Normalt fremgår<br />

produktionsstedet ikke.<br />

Det nærmeste man kommer<br />

et standardformat er 200 x 100<br />

mm med fas og i en tykkelse<br />

på 50 eller 52 mm. Der er dog<br />

Fra Wienerbergers kontorer i Hannover, Tyskland. Parkerings- og kørearealet<br />

er struktureret med klinker i forskellige farver.<br />

også større formater op til 240<br />

mm i længden, 140 mm i bredden<br />

og 71 mm i tykkelsen samt<br />

enkelte specielle formater, herunder<br />

fliser på 375 x 375 mm.<br />

Af hensyn til en smidig lægning<br />

passer flere af formaterne<br />

med at to bredder plus en fuge<br />

giver en længde. Det gælder<br />

bl.a. Gørdingklinkens standardformat<br />

der følger den<br />

klassiske mursten på 228 x 112<br />

x 53 mm. Mange af formaterne<br />

fås også uden fas.<br />

Farverne varierer som det<br />

turde være kendt: gule, røde,<br />

brune, næsten sorte i forskellige<br />

nuancer og med forskellige<br />

farvespil, alt afhængig af lerforekomst<br />

og brænding.<br />

Priserne varierer meget. Den<br />

billigste klinke er - så vidt<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> erfarer - Willemoes<br />

Teglværks M8 på 138 kr. pr. m 2<br />

eksklusiv moms fra værk. Andre<br />

klinker kan være op til tre<br />

gange så dyre eller mere. Det<br />

er primært farven der hæver<br />

prisen, idet farven kan nødvendiggøre<br />

specielle lerforekomster<br />

og brændinger samt<br />

fordyrende tilsætningsstoffer.<br />

Klinkernes produktion reguleres<br />

overordnet gennem den<br />

europæisk baserede standard<br />

DS/EN 1344 fra 2002. Her beskrives<br />

krav og prøvningsmetoder<br />

samt rammer for den virksomhedskontrol<br />

der skal tjekke<br />

om producenten holder kravene.<br />

Standarden lægger i flere<br />

tilfælde op til at træffe et<br />

valg mellem forskellige klasser.<br />

Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejder<br />

vejleder<br />

om nogle af disse valg. sh<br />

DANSKE AKTØRER<br />

Petersen Klinker A/S, Nybølnorvej 14,<br />

6310 Broager. Tlf. 7444 1236.<br />

www.petersen-klinker.dk.<br />

Steffen Sten ApS, Åløkkevænget 11,<br />

5000 Odense C. Tlf. 6591 6430.<br />

www.tagsten.net.<br />

Villemoes Teglværk A/S, Lourupvej 2,<br />

6690 Gørding. Tlf. 7517 8422.<br />

www.gordingklinker.com.<br />

Wienerberger A/S, Kirkebjerg Allé 88,<br />

2605 Brøndby. Tlf. 7013 1322.<br />

www.wienerberger.dk.<br />

Fra Wienerbergers kontorer i<br />

Hannover, Tyskland. Dette gangog<br />

demonstrationareal har fået en<br />

ramme af vinkelsatte ‘Bretagne’,<br />

en mørk klinke med mange farvespil.<br />

Farven er valgt efter at skulle<br />

passe til de hvide og blåsorte bygninger.<br />

De indre kvadratiske felter<br />

viser Wienerbergers sortiment af<br />

klinker fra tre tyske værker. De 14<br />

typer spænder fra de korngule<br />

over røde og brune nuancer til de<br />

helt blåsorte sten. Alle fås også i<br />

Danmark. Belægningen er tilrettelagt<br />

af den tyske kunstner og<br />

håndværker Dörte Michaelis og<br />

arkitektgruppen Hamann.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


GRØNT MILJØ 3/2008 9


Arbejdets miljø og kvalitet<br />

Enkelhed frem alt og så lidt papir som muligt. Det er et fælles mål for kvalitetssikring og<br />

miljøledelse, men ellers har de to begreber ikke alverden med hinanden at gøre.<br />

Arbejdets kvalitet skal være<br />

i orden, og det skal arbejdets<br />

miljø også være. Det er to<br />

sider af samme sag. Kvalitetssikring<br />

dukkede op i 1980’erne,<br />

mens miljøledelse kom til<br />

senere. I øjeblikket er arbejdsmiljøet<br />

det mest aktuelle<br />

spørgsmål i grønne virksomheder<br />

på grund af de lovpligtige<br />

arbejdspladsvurderinger og Arbejdstilsynets<br />

screeninger.<br />

Skal det hele integreres i en<br />

komplet kvalitet- og miljøpakke?<br />

Eller skal det skilles fordi<br />

det er mere praktisk? I praksis<br />

ses mest det sidste, mens Hillerød<br />

Kommune går mod strømmen.<br />

I alle tilfælde er ambitionen<br />

enkle systemer hvor man<br />

minimerer papirmængden og<br />

fokuserer på det man kan bruge<br />

til noget og lære af. F.eks.<br />

ved kun at skrive noget ned<br />

når noget er galt. Sætte afvigelsesrapporterne<br />

i fokus.<br />

Som led i parkdiplomuddannelsen<br />

inviterede Skov & Landskab<br />

6. marts til temadagen<br />

‘<strong>Miljø</strong> og kvalitet’ på den gamle<br />

skovskole. Den kun småt besøgte<br />

temadag gav et godt billede<br />

af hvor faget står i krydsfeltet<br />

mellem kvalitetssikring<br />

og miljøledelse, både i den offentlige<br />

og private sektor.<br />

De skjulte fejl<br />

Kvalitetssikring blev formelt<br />

indført ved statsligt og statsstøttet<br />

byggeri i 1986 da kvalitetssikringscirkulæret<br />

udkom.<br />

Baggrunden var bl.a. erfaringerne<br />

fra byggeskadefonden.<br />

Nogle alvorlige og dyre skader<br />

optrådte gang på gang. Mange<br />

skyldtes skjulte fejl og<br />

mangler som ikke kunne ses<br />

ved afleveringen.<br />

Kvalitetssikringen fik en mere<br />

almen tilskyndelse med AB<br />

92 hvor en god kvalitetssikring<br />

var forudsætningen for at entreprenørens<br />

ansvarsperiode<br />

var 5 år. Ellers var den 20 år.<br />

Nøgleordet ‘kvalitet’ blev<br />

defineret neutralt som ‘opfyldelse<br />

af gensidige accepterede<br />

krav’. God kvalitet er altså at<br />

levere præcis det der er bestilt<br />

10<br />

- uanset hvad der er bestilt. Og<br />

det skal nås ved systematisk at<br />

forebygge fejl og mangler.<br />

Kvalitetssikringen blev justeret<br />

med nye cirkulærer i 2000<br />

og 2004 fordi der stadig var for<br />

mange byggeskader. Skader<br />

der især kunne henføres til<br />

problemer med projekteringen<br />

og sparerunder. Desuden var<br />

der anker over alt for meget<br />

papirarbejde. Indsatsen kunne<br />

let blive mere formel end reel.<br />

„De væsentligste ændringer<br />

var derfor at lægge mere vægt<br />

på at granske projektet og<br />

processen, koncentrere sig om<br />

de risikobetonede forhold og<br />

at tilrettelægge kvalitetssikringen<br />

så man kunne lære mest<br />

muligt af fejlene. Hertil kom<br />

bl.a. en udvidelse af kvalitetsbegrebet<br />

til også at omfatte<br />

brugsværdi og arkitektoniske<br />

forhold. Effekten blev også<br />

mindre papir,“ forklarede fagkonsulent<br />

i Danske Anlægsgartnere<br />

Kim Tang.<br />

Plan for kvalitet<br />

Udviklingen afspejles i Danske<br />

Anlægsgartneres vejledning i<br />

kvalitetssikring af anlægsgart-<br />

nerarbejde. I de tidlige udgaver<br />

lå vægten på en masse målinger<br />

af f.eks. bærelagstykkelser,<br />

komprimering, jævnhed<br />

og byggemål foruden indsamling<br />

af et væld af følgesedler.<br />

Det afskrækkede så mange at<br />

de aldrig nåede at opleve de<br />

fordele der også var.<br />

I den seneste udgave ‘Plan<br />

for kvalitet’ er vægten lagt på<br />

granskning, læring og risikobehæftede<br />

forhold hvor kun<br />

afvigelser registreres detaljeret.<br />

At nøjes med afvigelsesrapporter<br />

mindsker papirmængden<br />

meget og samtidig<br />

fokuserer man på hvad man<br />

kan blive klogere af.<br />

‘Plan for kvalitet’ er en standard<br />

der kan bruges mere eller<br />

mindre direkte af anlægsgartnervirksomheder.<br />

Den er opdelt<br />

i tre dele om henholdsvis<br />

anlægsopgaver, planteleverancer<br />

og driftsopgaver. Den er<br />

meget enkel, men rummelig<br />

og overholder de stillede krav,<br />

fastslog Kim Tang.<br />

Det betyder ikke at alt nu<br />

kører på skinner. „I praksis opfattes<br />

kvalitetssikring tit som<br />

en tidsrøver. Noget besværligt<br />

som man laver fordi det kræves,<br />

ikke fordi man selv kan få<br />

noget ud af det. Det er ærgerligt,<br />

for derved spilder man sin<br />

tid og går glip af de muligheder<br />

som kvalitetssikringen muliggør.<br />

Der er penge at spare,“<br />

fastslog han.<br />

En af de centrale punkter,<br />

projektgranskningen, fungerer<br />

heller ikke optimalt. „F.eks.<br />

skal projektgranskningen efter<br />

reglerne hvile på et notat fra<br />

den projekterende, men jeg<br />

har endnu aldrig set et sådant,“<br />

sagde Kim Tang.<br />

Et andet spørgsmål er kontrollen<br />

der normalt baseres på<br />

egenkontrol suppleret af fælleskontrol<br />

og bestillerens stikprøvekontrol.<br />

Kan man stole<br />

på egenkontrollen? Ifølge Kim<br />

Tang har hverken Slots- og<br />

Ejendomsstyrelsen eller Vejdirektoratet<br />

mødt en velfungerende<br />

egenkontrol. Og hvis<br />

fælleskontrollen er omfattende,<br />

er der måske heller grund<br />

til at udføre egenkontrol.<br />

Målrettede valg<br />

Kort sagt hvad skal anlægsgartneren<br />

have med i sin kva-<br />

I pausen forklarer fagkonsulent Kim Tang (stående i midten) hvordan kvalitetssikringen bør forenkles.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Den 6. august var en smuk dag på den gamle skovskole. ‘Kvalitet og miljø’ var måske lidt for tørt et emne til at trække så mange til.<br />

litetssikring? For det første det<br />

som den projekterende kræver.<br />

For det andet de ting der<br />

erfaringsmæssigt går galt hvilket<br />

bl.a. fremgår af egne afvigelsesrapporter.<br />

Det kan f.eks.<br />

være byggemålene der skrider<br />

eller at bærelagsoverfladen er<br />

upræcis så afretningslaget bliver<br />

for tykt. For det tredje det<br />

der kan være dyre og besværlige<br />

at kontrollere bagefter.<br />

Hertil hører vel at mærke ikke<br />

lagtykkelser som nemt kan<br />

tjekkes bagefter ved en lille<br />

opgravning. Eller komprimeringsgrader<br />

som man alligevel<br />

har en fin fornemmelse for.<br />

Kun hvis bygherren kræver at<br />

man bruger isotopsonde, må<br />

man gøre det.<br />

Endelig skal man for det<br />

fjerde kvalitetssikre de forhold<br />

der kan være svære at eftervise,<br />

og som kan være vigtige<br />

når et ansvar skal placeres. Det<br />

kan f.eks. være at dokumentere<br />

plantetidspunktet og ved<br />

at kontrolnivellere det overtagne<br />

råjordsplanum.<br />

„Skriv ikke noget I ikke gør.<br />

Og spørg altid hvad det skal<br />

bruges til, før I vælger et nyt<br />

punkt til,“ understregede Kim<br />

Tang. „Hovedbudskabet er<br />

granskning og læring så arbejdet<br />

ikke skal gøres om.“<br />

Den projekterende skal koncentere<br />

sig om ømme punkter<br />

hvor det pr. erfaring går galt.<br />

Det kan være nye materialer<br />

og punkter hvor der er erfaring<br />

for svigt. F.eks. plantehuller<br />

ved belægninger hvor der<br />

ofte er problemer. Og så skal<br />

kravene være sådan at de kan<br />

støtte tilsynet. Det kan f.eks.<br />

være en hjælp at alle plantehullers<br />

afdræning skal være<br />

tjekket før de fyldes.<br />

Og tilsynet skal være kyndigt.<br />

„Hvis dårlig kvalitet godkendes,<br />

skabes der præcedens<br />

for at at niveauet for kvalitetsarbejde<br />

i branchen falder,“<br />

sluttede Kim Tang.<br />

<strong>Miljø</strong>et og arbejdsmiljøet<br />

Kvalitetssikring kan i princippet<br />

inkludere en proces hvor<br />

arbejdsmiljøet er i orden, og<br />

hvor der også tages hensyn til<br />

bredere miljøkrav om f.eks.<br />

støj- og luftforurening. I praksis<br />

holdes miljøkravene alligevel<br />

tit i et helt andet regi hvor<br />

nøgleordet er miljøledelse.<br />

I miljøledelse kan man blive<br />

certificeret efter standarderne<br />

ISO14001 og EMAS. Det er systemer<br />

der lægger rammer for<br />

miljøledelsen med procedurer,<br />

mål og lovkrav, men de anviser<br />

ikke hvordan miljøet skal forbedres.<br />

Systemerne er udviklet<br />

til industriproduktion, men er<br />

tilpasset så de også kan bruges<br />

af servicevirksomheder.<br />

For mindre virksomheder<br />

som f.eks. anlægsgartnervirksomheder<br />

er systemerne dog<br />

normalt alt for omfattende. Ingen<br />

har dem. Man nøjes typisk<br />

med Danske Anlægsgartneres<br />

eget lille system der hviler på<br />

foreningens generelle miljøpolitik.<br />

Det grundlæggende formål<br />

med systemet er at etablere<br />

grundlæggende rutiner<br />

der sikrer et minimum af miljøbelastninger.<br />

Og det sker ved<br />

at opstiller nogle rammer så<br />

man kan få et overblik over<br />

alle påvirkningerne af arbejdsmiljøet<br />

og det øvrige miljø.<br />

I praksis er fokus indtil videre<br />

næsten kun rettet mod arbejdsmiljøet.<br />

„Erfaringen viser<br />

at det ikke virker at samle arbejdsmiljø<br />

og det øvrige miljø.<br />

I praksis er der ikke rigtig nogen<br />

sammenhæng. Man er<br />

målrettet med arbejdsmiljøet<br />

og glemmer det andet, bl.a.<br />

fordi det er så omfattende og<br />

svært at arbejde konstruktivt<br />

med,“ forklarede fagkonsulent<br />

Bente Mortensen, Danske Anlægsgartnere.<br />

Hun mener dog<br />

også at bygherrer begynder at<br />

efterspørge en bredere bæredygtighed<br />

fordi det betaler sig<br />

bedre i sidste ende.<br />

„Vi arbejder med at skille<br />

tingene selv om Danske Anlægsgartneres<br />

‘Plan for miljøledelse’<br />

endnu har det samlet.<br />

Vi prøver samtidig at få det<br />

forenklet, for jo mere enkelt<br />

det er, desto lettere er det at<br />

få til at virke,“ fortsatte hun.<br />

Især fokus på APV<br />

I arbejdet med arbejdsmiljøet<br />

er der først og fremmest fokus<br />

på de lovmæssige krav til<br />

arbejdspladsvurderinger (APV)<br />

og arbejdspladsbrugsanvisninger<br />

(APB). Alle virksomhed er i<br />

disse år ved at blive screenet af<br />

Arbejdstilsynet og får bagefter<br />

tildelt en Smiley.<br />

APV’en omfatter en gennemgang<br />

af det fysiske og psykiske<br />

arbejdsmiljø. Alle virksomheder<br />

skal lave en. Den<br />

skal være tilgængelig i virksomheden<br />

og den skal revideres<br />

hvert tredje år.<br />

Det står frit for virksomheden<br />

hvordan APV’en udarbejdes,<br />

blot det sker i samarbejde<br />

med de ansatte og med sikkerhedsorganisationen.<br />

En sådan<br />

skal være hvis der erover 10<br />

medarbejdere. Man kan tage<br />

udgangspunkt i telefonsamtaler,<br />

spørgeskemaer eller møder.<br />

Der er ikke krav om at<br />

møderne skal være personlige.<br />

Problemet er bl.a. at beskrive<br />

det psykiske arbejdsmiljø.<br />

Det kan ikke reduceres til<br />

stress, mobning og chikane.<br />

Forhold som retfærdighed, rolleklarhed,<br />

indflydelse på eget<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 11


arbejde og udviklingsmuligheder<br />

spiller også en rolle.<br />

„Vi har et skema på én side.<br />

Det er en hjælp til mindre virksomheder<br />

om at komme i<br />

gang. Der er hjælpeskemaer til<br />

yderligere behov,“ forklarede<br />

Bente Mortensen.<br />

Integreret system<br />

Hillerød Kommunes Teknik Entreprise,<br />

der også omfatter den<br />

grønne drift, går mod den typiske<br />

trend. Her arbejder man<br />

nemlig med et system af certificeringer<br />

og integrerer værdiledelse,<br />

miljøledelse, arbejdsmiljøledelse<br />

og kvalitetsledelse.<br />

Sigtet er at få alle fire dele<br />

til at hænge sammen i en helhed.<br />

Der er også kun én håndbog<br />

for alle Teknik Entreprises<br />

150 ansatte. I kommunen kalder<br />

man systemet for VM-KLprogram,<br />

forklarede projektleder<br />

Hanne Krarup og sektionsleder<br />

Øystein Grandorf.<br />

Teknik Entreprise er certificeret<br />

for hver af de fire forhold.<br />

Desuden er systemet som<br />

helhed certificeret. Inden for<br />

værdiledelse er man certificeret<br />

efter en standard som Norske<br />

Veritas har lavet til formålet.<br />

Ellers bruges velkendte<br />

standarder som ISO 14001 og<br />

ISO 9000. Certificeringerne<br />

blev opnået i 2006 og holder<br />

tre år ad gangen.<br />

Baggrunden for at indføre<br />

det omfattende system var<br />

ifølge Krarup bl.a. et ønske om<br />

at levere en ensartet kvalitet,<br />

forbedre sig og at skabe motivation<br />

og arbejdsglæde. Og så<br />

spiller dokumentationen en afgørende<br />

rolle. „Der kommer<br />

uvildige og tjekker at vi rent<br />

faktisk gør det vi siger vi gør.“<br />

„Systemet er selvkørende<br />

hvis man bruger det rigtigt. Vi<br />

har fået en bedre ledelse. Sygefraværet<br />

er også faldet hvis<br />

fraregner de langtidsyge,“<br />

sagde Hanne Krarup der der<br />

mener at systemets grundidé<br />

kan bruges alle steder.<br />

Ikke noget løbende<br />

I Ballerups Vej & Parkcenter<br />

kom arbejdet med arbejdsmiljøledelse<br />

godt i gang i 2006.<br />

Nu har man formuleret målsætning<br />

og forudsætninger.<br />

F.eks. køber man ikke mere en<br />

traktor uden luftaffjedrede<br />

sæder. „Vi prøver at sige at det<br />

ikke er for Arbejdstilsynets<br />

skyld, men for vores egen,“ si-<br />

12<br />

Bente Mortensen: Det er i praksis en fordel at skille arbejdsmiljøet fra det øvrige miljø.<br />

ger Kurt Mikkelsen fra Vej &<br />

Parkcentret.<br />

„Mange ansatte mener at<br />

arbejdsmiljøet er ledelsens opgave,<br />

men vi bruger meget tid<br />

til at få folk til selv at tage ansvar,“<br />

siger han. Midlerne har<br />

bl.a. været gruppedeling, særlige<br />

tilpassede skemaer. Og en<br />

præcis dato for hvornår de enkelte<br />

skemaer skal følges op.<br />

„Vi gør det hver måned gennem<br />

de 2½ år vi har haft APV.<br />

Ikke noget løbende. Vi er vant<br />

til at tage APV-mappen ned og<br />

gå den igennem. Skemaet er<br />

meget enkelt med problemer<br />

og løsning på samme seddel,“<br />

forklarer Kurt Mikkelsen.<br />

Men det er ikke uden problemer.<br />

F.eks. kan sygefraværet<br />

være personligt og svært at<br />

forholde sig til. „Men hvorfor<br />

har vi et sygefravær så højt<br />

som 10,5%? Det skal vi diskutere.<br />

Medarbejderne skal også<br />

lære at sige hvornår de var lige<br />

ved at komme til skade. Det<br />

kan vi lære meget af.“<br />

Vej & Parkcentret begyndte<br />

at arbejde med kvalitetssikring<br />

efter at nogle driftsopgaver<br />

havde været i udbud. „Gjorde<br />

vi selv det samme på driften<br />

kunne vi undgå vi en række<br />

sager, f.eks. med hensyn til<br />

sand. Vi skifter sandkassesand<br />

hver andet år og ‘skummer’<br />

sandkassesand og faldunder-<br />

lag hvert år, dvs. renser og løsner<br />

det øverste lag. Institutionen<br />

skal være medunderskriver<br />

når arbejdet er gjort. De<br />

får dermed også et ansvar. Noget<br />

lignende har vi gjort inden<br />

for kontorbeplantning.“<br />

Besværlige anvisninger<br />

I anlægsgartnerfirmaet Nygaard,<br />

der har cirka 200 mand<br />

ansat, fulgte arbejdsmiljøarbejdet<br />

en standardform frem til<br />

2005 hvor det blev mere struktureret,<br />

oplyste afdelingsleder<br />

Bjørn Aaris-Sørensen. Arbejdet<br />

blev skudt i gang med et tre<br />

dages møde for alle og fulgt<br />

op med APV-spørgeskemaer.<br />

Nu skal man i gang med en ny<br />

omgang.<br />

„Vi føler selv vi er langt på<br />

området, ledelsen prioriterer<br />

det højt og har fået god respons<br />

fra medarbejderne trods<br />

indledende skepsis. Skulle de<br />

nu måles på?“ sagde han.<br />

Leverandørbrugsanvisningerne<br />

har været en særlig udfordring.<br />

Der er mange produkter<br />

der skal være anvisninger<br />

til, og de skal være at finde<br />

på alle arbejdspladser - det vil<br />

sige i alle biler - for at man kan<br />

holde reglerne. Nygaard har<br />

forsøgt at begrænsen produktmængden<br />

for at gøre papirmængden<br />

blot nogenlunde<br />

overskuelig. En elektronisk løs-<br />

ning anser Aaris-Sørensen foreløbig<br />

for urealistisk fordi<br />

mange ældre medarbejdere<br />

næppe vil bruge computerne.<br />

„I kvalitetssikringen brugte<br />

vi Danske Anlægsgartneres<br />

manual som udgangspunkt,<br />

men nu skæres den til efter vores<br />

behov. Først var kun anlæg<br />

med. Nu er driften også med.<br />

En af de store barrierer er faktisk<br />

den faglige stolthed der<br />

får de ansatte til at gøre arbejde<br />

bedre end det er bestilt til,“<br />

sagde Aaris-Sørensen.<br />

Forebygge problemer<br />

Skælskør Anlægsgartnere har i<br />

over 25 år arbejdet med kvalitetsstyring<br />

på større projekter.<br />

I 2005 blev arbejdet med at<br />

kontrollere og forebygge problemer<br />

inden for arbejdsmiljø -<br />

og det øvrige miljø sat i system,<br />

sagde projektleder Anne<br />

Anttila der fandt det mest<br />

praktisk at skelne mellem arbejdsmiljø<br />

og miljø.<br />

Til APV og vurdering af arbejdsmiljøet<br />

i forbindelse med<br />

udbud anvendes Danske Anlægsgartneres<br />

‘Plan for <strong>Miljø</strong>ledelse’.<br />

Vurdering af arbejdsmiljøet<br />

tager udgangspunkt i<br />

de enkelte arbejdsprocesser og<br />

både mål handlingsplaner revideres<br />

løbende i samarbejde<br />

med sikkerhedsudvalget og<br />

sikkerhedsgrupperne. sh<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


GRØNT MILJØ 3/2008 13


Maskinel skovudtynding<br />

til den halve pris<br />

Demoprojekt i Ålborg gav lovende resultat<br />

Med det rigtige grej kan<br />

man udtynde dobbelt så<br />

meget skov til den samme pris,<br />

bl.a. fordi man kan sælge mere<br />

flis og få et pænt publikumsvenligt<br />

skovudtryk. Den forjættende<br />

konklusion kommer<br />

fra HedeDanmark efter et<br />

demonstrationsprojekt som firmaet<br />

har udført sammen med<br />

Aalborg Kommune i en 15 år<br />

gammel skov i Hasseris.<br />

Projektets sigte var at finde<br />

en billig tyndingsmetode til<br />

kommunens unge skove. Kommunen<br />

har de sidste 15 år rejst<br />

8-10 ha skov hvert år og samtidig<br />

været med i EU-skovrejsningsprojekter,<br />

bl.a. af hensyn<br />

af grundvandsbeskyttelse.<br />

Den 4 ha store skov i Hasseris<br />

blev delt op i to. I den ene del<br />

blev der udført traditionel manuel<br />

udtynding. I den anden<br />

del blev der udført maskinel<br />

udtynding med en skovmaskine<br />

monteret med fældebunkelægger.<br />

Den samler og fastholder<br />

10-15 træer ad gangen<br />

14<br />

hvorefter et rundsavsaggregat<br />

fælder dem. Efter fældning<br />

lægger maskinen træerne i<br />

bunker ved anviste spor.<br />

Den manuelle tynding fejlede<br />

ikke noget, men efterlod<br />

som sædvanligt en masse grene<br />

i skovbunden. Den maskinelle<br />

udrensning efterlod derimod<br />

en skovbund uden træaffald.<br />

Det foretrak kommunens<br />

landskabsarkitekter selv<br />

om man også kunne se spor efter<br />

maskinen. „Det tror jeg,<br />

borgerne er enige med dem i,”<br />

fortæller Lars Delfs Mortensen,<br />

skov- og landskabsingeniør i<br />

kommunen.<br />

De spor som maskinel udrensning<br />

forudsætter, kan bruges<br />

som led i skovens stisystem<br />

- hvis det ikke allerede er der.<br />

Det har man netop gjort i demonstrationsskoven.<br />

Så blev<br />

de penge også sparet. Og når<br />

man ved at sporene også skal<br />

være stier, kan de uden problemer<br />

snos. Sporene sikrer<br />

desuden nogle smalle lysnin-<br />

ger med mulighed for lidt<br />

græs for vildtet.<br />

En ide bag den nye metode<br />

er at de fældede træer skal<br />

ligge og tørre ude i sporene<br />

for derefter at blive solgt som<br />

flis. Salget kan dog betale en<br />

del af udgiften og dermed muliggøre<br />

flere udtydninger.<br />

”Men om vi fremover vælger<br />

at flise eller knuse træerne<br />

kommer helt an på hvor stor<br />

mængden af det fældede træ<br />

er. Hvis det er en skov der er<br />

plantet i forbindelse med<br />

grundvandssikring, vil vi lige<br />

meget hvad vælge flisning,<br />

Fældebunkelæggeren samler 10-15 træer, fælder dem på én gang og lægger dem samlet ud til sporet.<br />

Når grejet med fældebunkelægger får bælter, er den god på våd bund.<br />

Foto: HedeDanmark<br />

Foto: HedeDanmark<br />

fordi vi naturligvis ønsker at få<br />

træerne væk fra skovbunden<br />

og ud af området med det<br />

samme så der samtidig fjernes<br />

næringsstoffer der ellers kunne<br />

frigives og udvaskes,” forklarer<br />

Lars Delfs Mortensen.<br />

Han oplyser at den maskinelle<br />

udtynding vil afløse den<br />

manuelle udtynding mange<br />

steder i kommunen. Arealet<br />

må dog ikke være for smalt og<br />

for vådt og tilførselsforholdene<br />

skal være gode. Man skal<br />

desuden være opmærksom på<br />

at der er risiko for beskadigede<br />

hjørnetræer og mindre mulighed<br />

for sankning. Sporene kan<br />

også opfattes som en ulempe,<br />

især hvis der ikke er brug for<br />

dem til stier.<br />

En fældebunkelægger forsynet<br />

med kørebælter er ifølge<br />

HedeDanmark god til maskinel<br />

tynding af løvtræbevoksninger<br />

på blød jordbund. Sådanne<br />

steder er jorden ofte kun i<br />

august tør og fast nok til at<br />

bruge maskiner. Derfor er udtyndingen<br />

ofte glippet eller<br />

ikke gennemført optimalt.<br />

Med den ny maskine kan man<br />

tynde i otte måneder om året<br />

fordi jordtrykket er begrænset.<br />

Der forudsættes samtidig faste<br />

spor, hvilket i alle tilfælde kræves<br />

hvis skoven skal certificeres.<br />

Også i dette tilfælde er baggrunden<br />

for maskinudviklingen<br />

større efterspørgsel efter<br />

flis som derfor skal findes på<br />

nye og mindre tilgængelige<br />

arealer. Hertil kommer at interessen<br />

for sankning og selvskovning<br />

er faldet. sh<br />

KILDER. De grønne sider, Stat & Kommune.<br />

www.hedeselskabet.dk, februar<br />

2008.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Honda – jordens bedste maskiner...<br />

Honda har altid været kendt for sine velfungerende kvalitetsprodukter,<br />

for sit fokus på miljøet og ikke mindst for<br />

den fantastiske motorteknologi. Hondas maskiner er bare<br />

utroligt driftsikre og starter altid.<br />

Kvaliteter du også oplever med Hondas brede vifte af<br />

plæneklippere og -traktorer, buskryddere, havefræsere,<br />

generatorer, vandpumper, påhængsmotorer og meget<br />

mere. Lækre materialer, høj fi nish og naturligvis den<br />

eftertragtede motorgang fra Hondas anerkendte 4-takt<br />

motorer.<br />

VÆLG EN ORIGINAL HONDA -<br />

KVALITET DER ER VÆRD AT GÅ EFTER!<br />

Gå ind på www.hondapower.dk og få meget mere at vide<br />

om Hondas mange kvalitetsprodukter, som gør arbejdet til<br />

en ren fornøjelse.<br />

Kontakt os for nærmere oplysninger om produkter og<br />

forhandlere.<br />

TIMA PRODUCTS A/S<br />

Tel. 36 34 25 50<br />

www.tima.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 15<br />

importør:<br />

13336 · www.bureaulist.dk<br />

13391 · bureauLIST.dk


ProGator til transport og græsplejegrej<br />

Med ProGator 2030A har John<br />

Deere relanceret sin multitransporter<br />

der både kan bruges<br />

som transportkøretøj og<br />

monteres med græsplejeudstyr,<br />

bl.a. sprøjte og topdressser<br />

(på billedet med en HD200<br />

sprøjte). Køretøjets 24 hk die-<br />

16<br />

selmotor opfylder ifølge importøren<br />

Nellemann Agro alle<br />

nye emissions- og miljøkrav og<br />

giver en topfart på 30 km/t.<br />

Det hydrauliske tiplad laster<br />

1200 kg. Kabine og 4-hjulstræk<br />

kan fås som ekstraudstyr.<br />

www.nellemannagro.dk.<br />

Også tyggegummiet fjernes<br />

Hollandsk rensemetode på spil i Stavanger<br />

Tyggegummi på belægninger<br />

er et stort problem. En tæt bestand<br />

på op til 50 lyse pletter<br />

for hver kvadratmeter belaster<br />

belægningens udseende som<br />

der bl.a. på gågader og pladser<br />

er lagt mange penge i. Tyggegummi<br />

er meget længe om<br />

at blive nedbrudt, og det sidder<br />

fantastisk godt fast.<br />

En teknisk løsning kan være<br />

en hollandsk maskine fra Kliko<br />

Cleaning. Den spuler belægningen<br />

under højt tryk med<br />

overophedet vand, 140 grader<br />

varmt. Metoden, der gør vandet<br />

så varmt uden at koge,<br />

væk er patenteret. Trykket og<br />

det varme vand løsner og fjerner<br />

ikke bare tyggegummi,<br />

men også olie og andre urenheder.<br />

Belægningen får ungdommens<br />

friske farver tilbage.<br />

Maskinen har to tanke. Den<br />

ene rummer 1400 liter rent<br />

vand der rækker til 30-50 minutters<br />

drift. Den anden er en<br />

returtank til det brugte vand<br />

og affald. 40% af varmen genbruges<br />

fra det beskidte vand.<br />

Rensningen får fliserne til at se helt nye ud. Foto: Sopihop.<br />

Snedragen smelter<br />

sneen på stedet<br />

Sne har ikke været det store<br />

problem i vinter. Tør man håbe<br />

på at det kan blive det igen? I<br />

så fald kan det også blive et<br />

problem med lang miljøbelastende<br />

lastbilkørsel for at få<br />

sneen væk fra gader og pladser.<br />

En løsning kan her være<br />

en snesmelter fra det amerikanske<br />

firma Snow Dragon.<br />

Model SND900, der kan smelte<br />

183 m 3 sne i timen, blev testet<br />

på Beitostølen i Norge i vinter.<br />

Grejet er en vognmonteret<br />

kasse der med en dieseldrevet<br />

brænder smelter sneen med<br />

700 løbende meter ‘harlekinhegn’<br />

bliver i dette forår plantet<br />

på Top Camp Jambo Vesterhav.<br />

Hegnet bruges til at<br />

opdele pladserne og give campisterne<br />

læ og privatliv. Harlekinhegnet,<br />

der har et fint forarbejdet<br />

fletmønster, danner<br />

allerede første sommer et frodigt<br />

og grønt hegn i 1½ meters<br />

højde. Jambo Vesterhav<br />

får hegnet leveret færdigflet-<br />

varmt vand der bl.a. sprøjtes<br />

ud over sneen. Den smeltede<br />

sne løber ud fra et overløb<br />

med filter der holder urenheder<br />

tilbage. Snedragen koster<br />

omkring en million kroner.<br />

KILDER<br />

www.snowdragonmelters.com.<br />

Utemiljø 1/2008.<br />

Campingplads deles op af harlekinhegn<br />

tet på rulle. Med kædegraver<br />

etableres 30 cm dybe planterender.<br />

Hegnene rulles ud,<br />

sættes i renderne og jorden<br />

pakkes. Det tager en god uges<br />

tid. Anlægsgartnere i ind- og<br />

udland har i de senere år plantet<br />

kilometervis af færdigflettet<br />

harlekinhegn. Fortrinsvist<br />

som en populær løsning i<br />

haver, parker og institutioner.<br />

www.pilebyg.dk.<br />

Behandlingen med overophedet vand i Stavanger. Foto: Sopihop.<br />

Maskinen er - som det første<br />

sted i Skandinavien - prøvet i<br />

Stavanger, Norge. Herfra oplyses<br />

at kapaciteten varierer med<br />

underlaget. Tyggegummiet<br />

klæber stærkere til asfalt og<br />

beton end til natursten der har<br />

en glattere overflade. Der blev<br />

i gennemsnit fejet 100 m 2 i timen.<br />

Det tog en uge at rense<br />

Stavanger centrum. På belægningen<br />

med grusfuger måtte<br />

man reducere trykket.<br />

Selve maskinen koster omkring<br />

2½ mio. kr. hvortil kommer<br />

køretøj og royalty til producenten.<br />

Det kan ifølge de<br />

norske erfaringer give en m<br />

KILDER<br />

www.klikocleaning.nl<br />

www.sopihop.no<br />

Østby, Magnus (2008): Spyler vekk tyggisklysene.<br />

Utemiljø 1(08.<br />

2- pris på 20-50 kr. afhængig af<br />

forholdene. Stavanger-firmaet<br />

Sopihop AS har købt maskinen<br />

til levering til efteråret og med<br />

hele Norden som operationsområde.<br />

I år fremstilles kun tre<br />

maskiner til hele Europa. Sopihop<br />

skal med en lejet maskine<br />

rengøre Karl Johansgate i Oslo<br />

uge 18 og 19 hvor også enkelte<br />

danske kommuner bliver<br />

inviteret med. sh<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


GRØNT MILJØ 3/2008 17


En lysbrønd i den<br />

unge, mørke<br />

bøgeskov giver liv.<br />

Alnarp Västerskog.<br />

En kort eller en interessant etablering<br />

Vejen til ‘instant landscape’har både en teknologisk og en gartnerisk pol<br />

En af tidens tendenser er at<br />

samfundet efterspørger<br />

grønne områder - og dermed<br />

også plantninger - der har øjeblikkelige<br />

arkitektoniske og<br />

oplevelsesmæssige kvaliteter.<br />

Man vil ikke vente 20 år. Det<br />

internationale nøgleord er<br />

‘instant landscapes’. De kan<br />

tilnærmes med færdiggræs,<br />

store hæk- og buskplanter,<br />

præfabrikerede urtesamfund<br />

og store planteskoletræer som<br />

nu fås i de fleste planteskoler.<br />

Træer og biotoper kan dog<br />

sjældent leveres helt færdige.<br />

Hvad gør man? Man kan skelne<br />

mellem to strategier. Enten<br />

forkorter man vejen til det ønskede<br />

udtryk, f.eks. ved at<br />

plante stort. Eller man gør vejen<br />

til ønskede udtryk interes-<br />

18<br />

sant ved hjælp af en kreativ<br />

drift og skaber det ‘langsomme<br />

skuespil’. De to strategier<br />

kaldes henholdsvis teknologisk<br />

og gartnerisk i Anders Busse<br />

Nielsens, Palle Kristoffersens<br />

og Torbens Dams artikel ‘Plantestrategier<br />

i spændet mellem<br />

teknologi og gartnerisk tradition’<br />

i Landskab 7/2007.<br />

For træer indebærer den<br />

teknologiske strategi at man<br />

planter træer i endelig afstand<br />

så vidt mulig i færdig størrelse<br />

og form. I Riem-Park i München<br />

er skovmassiver med eg,<br />

skovfyr og ask plantet til med<br />

fire meter høje allétræer bundet<br />

op til stokke og på 3 x 3<br />

meters afstand. Man må så<br />

leve med at store planteskoletræer<br />

er relativt længere om at<br />

STORE TRÆER ER<br />

LÆNGERE OM DET<br />

Planteskoletræers etableringsperiode<br />

forlænges ½-1<br />

år hver gang stammeomkredsen<br />

øges med 5 cm. Det viser<br />

de nyeste undersøgelser, oplyser<br />

Busse, Kristoffersen og<br />

Dam. I et beregningseksempel<br />

når de frem til at et 5 meter<br />

højt planteskoletræ er 12-<br />

15 år om at fordoble højden.<br />

Her indgår en tilvækst på 0,5<br />

meter om året efter etablering,<br />

men i byens ofte dårlige<br />

vækstvilkår kan tilvæksten let<br />

halveres. Træet kan da være<br />

25-30 år om at fordoble sin<br />

højde. Det skal med når man<br />

overvejer sin plantestrategi,<br />

herunder om man skal plante<br />

store eller mindre træer.<br />

Lysholt Allé 4 • 7430 Ikast • Tlf. 97 15 20 22<br />

Fax 97 25 04 12 • E-mail: ikast@ibf.dk • www.ibf.dk<br />

komme i god genvækst. I Ankarparken<br />

i Malmø er vejen til<br />

biotoper som ellesump som<br />

skovholme forkortet ved at<br />

plante stort og bruge specialjord<br />

med urteflora. Havde<br />

myndighederne ikke modsat<br />

sig, var modne biotoper transplanteret<br />

direkte fra naturen.<br />

Busse, Dam og Kristoffersen<br />

anfører også rodvenlig befæstelser<br />

som en del af en teknologisk<br />

strategi. Den muliggør<br />

større træer de pågældende<br />

steder, men er ikke et udtryk<br />

for et valg mellem den hurtige<br />

eller den interessante vej.<br />

Et eksempel på den gartneriske<br />

tradition er Søndergårdsparken<br />

i Bagsværd. Her blev<br />

der for 60 år siden plantet til<br />

med småplanter af eg og tjørn.<br />

I dag dominerer store egetræer,<br />

men på vejen mod dette<br />

mål har egene stået beskyttet i<br />

blomstrende tjørnebusketter.<br />

Strategien har også fokuseret<br />

på processen og de delmål<br />

man kunne opnå undervejs. I<br />

Alnarp Västerskog i Skåne er<br />

er en kedelig ‘teenageskov’<br />

forvandlet til en serie af overraskelser<br />

ved hjælp af kreative<br />

rumskabende plejeindgreb.<br />

Tanken er ikke at fremhæve<br />

den ene strategi frem for den<br />

anden, skriver de tre grønne<br />

musketerer, „men at påpege<br />

at der i samspillet mellem teknologiens<br />

formåen og gartnerisk<br />

dyrkning ligger mange<br />

muligheder.“ Det forudsætter<br />

blot at strategien er med allerede<br />

når projektet skitseres. sh<br />

KILDE<br />

Anders Busse Nielsen, Palle Kristoffersen,<br />

Torben Dam (2007): Plantestrategier<br />

i spændet mellem teknologi og<br />

gartnerisk tradition. Landskab 7/2007.<br />

Nørresundby • Langå • Hjørring • Holstebro • Aalestrup • Århus • Vojens<br />

Middelfart • Harndrup • Ringe • Roskilde • Hedehusene • Holmegaard • Sterkende • Kettinge<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Countdown 2010 i Syddanmark<br />

Countdown 2010 er en deklaration<br />

der forpligter de offentlige<br />

myndigheder til at stoppe<br />

nedgangen i biodiversiteten<br />

senest i 2010. Den har Region<br />

Syddanmark og 17 kommuner<br />

i området underskrevet 25. januar.<br />

Baggrunden er ikke<br />

mindst det udvidede ansvar<br />

kommunerne har fået efter de<br />

har overtaget amternes ansvar<br />

for naturbeskyttelsen. Countdown<br />

2010 er et internationalt<br />

netværk der skal støtte FN’s<br />

mål om at bremse tabet i bio-<br />

Nye JCB Groundcare minitraktorer<br />

JCB’s minitraktorserie Groundcare<br />

fås nu også hertillands.<br />

Modellerne 327HST, 335HST<br />

og 354 Turbo angiver motorer<br />

på 27, 35 og 54 hk. Transmissionen<br />

er hydrostatisk på de to<br />

mindste , mens den store har<br />

mekanisk transmission med<br />

vendegear. Alle har firhjuls-<br />

Effektiv metode til<br />

rydning af mose<br />

Det kræver en særlig teknik at<br />

rydde mose for buske og træer<br />

uden at ødelægge jorden. Da<br />

en 14 ha stor mose på Tjele<br />

Gods skulle ryddes, brugte HedeDanmark<br />

en 20 tons gravemaskine<br />

med specialarm og<br />

-griber der flyttede sig rundt<br />

på en ø af køreplader som den<br />

selv flyttede med sig under arbejdet.<br />

Derved blev jordtrykket<br />

meget lavt. Trods den våde<br />

jord opstod der ifølge Jan Køster,<br />

driftsleder på Tjele Gods,<br />

ingen væsentlige skader.<br />

Gravemaskinen bundtede<br />

træmaterialet og tog det med<br />

sig under den videre indsamling<br />

for til sidst at placere det<br />

ude på kørepladevejen. Senere<br />

blev al træmaterialet hugget<br />

til flis. Selve fældningen af<br />

træerne blev klaret af skovarbejdere<br />

der gik foran maskinen<br />

med motorsave. Spredt lav<br />

opvækst blev klaret af en<br />

logisk mangfoldighed inden<br />

2010. Region Syddanmark er<br />

valgt til en af fem europæiske<br />

modelregioner der skal fremme<br />

naturens mangfoldighed.<br />

Bevægelsen har sekretariat hos<br />

World Conservation Union<br />

(IUCN). Man kan læse mere på<br />

www.count down2010.net og<br />

på By- og Landskabsstyrelsens<br />

hjemmeside www.blst.dk. For<br />

lettere at nå målet er der også<br />

etableret et netværk af nordiske<br />

kommuner. Læs mere om<br />

det på www.dirnat.no.<br />

træk, mens kabine kun er standard<br />

på de to store modeller.<br />

Bredt udvalg af udstyr til montering<br />

bag, front og midt. Importør<br />

er Nocolaisen & Larsen<br />

A/S der fremhæver traktorernes<br />

alsidighed, bl.a. til golfbaner,<br />

boligforeninger og vej- og<br />

parkafdelinger. www.jcb.dk.<br />

grenknuser trukket af en pistemaskine<br />

(kendt fra skiløb) med<br />

meget brede bånd.<br />

Tjele Gods ligger i et Natura<br />

2000-område. Mosearealet<br />

blev for få år siden meldt til<br />

som MVJ (miljøvenlig jordbrugsforanstaltninger)<br />

hvilket<br />

forudsatte afgræsning. I 2007<br />

blev mosen ryddet og grøfterne<br />

renset op så kødkvæget<br />

kunne komme til at græsse.<br />

Resultatet bliver også en mere<br />

varieret lysåben natur.<br />

KILDE. De grønne sider, Stat & Kommune.<br />

www.hedeselskabet.dk, februar<br />

2008.<br />

�����������������������������<br />

� ��� ����� �������<br />

���������<br />

�� ��������� �����������<br />

�� ����� ��������� ����� ��<br />

�� ��� ����<br />

� � � ��� �����<br />

��������<br />

�� ������������ � ���� ���������<br />

� �<br />

� ����� ���� ��� ���<br />

�� ���������<br />

�� ��� ��������������<br />

�� ���������� �������<br />

������������<br />

���������<br />

� � ����� ��������������<br />

� � ��������� �������<br />

� � ���� �����������<br />

�� ��������������<br />

� ���������<br />

������������� ��������������� ������������<br />

� ������������������<br />

������������������������<br />

�������������������������������������������������������������<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 19


Mere effektive<br />

kirkegårde<br />

Forvaltningen mødes af både besparelseskrav<br />

og nye krav fra brugere og myndigheder<br />

Kirkegårdene skal som en<br />

dre grønne forvaltere have<br />

en moderne og effektiv driftsstyring<br />

for at kunne leve op til<br />

de stigende krav om en billigere<br />

drift. En drift som ikke må<br />

være ringere, men tværtimod<br />

skal kunne rumme nye krav fra<br />

brugere og myndigheder.<br />

Det kom frem på kirkegårdskonferencen<br />

‘Fremtidens kirkegård<br />

i støbeskeen’ som Skov &<br />

Landskab holdt 3. marts på Hotel<br />

Nyborg Strand i samarbejde<br />

med med Landsforeningen af<br />

Menighedsråd og Foreningen<br />

af Danske Kirkegårdsledere.<br />

Begravelsesmønstret ændrer<br />

sig. Det omhandler ikke kun<br />

flere urnegrave og færre kistegrave,<br />

men også ønsker om at<br />

blive begravet uden for kirkegårdene,<br />

f.eks. som askespredning<br />

over havet og begravelser<br />

i skoven, sagde vicedirektør<br />

Kjell Nilsson, Skov & Landskab.<br />

Hertil kommer at stigende<br />

myndighedskrav til arbejdsmiljø<br />

og tilgængelighed også påvirker<br />

kirkegårdene. Samtidig<br />

stiger kirkernes udgifter, mens<br />

indtægterne falder. 83% af<br />

befolkningen er stadig medlem<br />

i folkekirken..<br />

Kommende besparelser<br />

Der skal bruges færre penge<br />

på bl.a. kirkegårde og mere på<br />

‘kirke’. Det fremgår direkte af<br />

regeringsgrundlaget, oplyste<br />

kommiteret i Kirkeministeriet<br />

Finn Langager Larsen. Baggrunden<br />

er betænkningen fra<br />

2006 om den lokale økonomi i<br />

folkekirken. Den opgør folkekirkens<br />

skattefinansierede underskud<br />

ved kirkegårdsdrift i<br />

2005 til 831 mio. kr., idet kun<br />

35% af udgifterne på 1,3 mia.<br />

kr. dækkes af brugerbetaling.<br />

For at mindske underskuddet<br />

foreslås flere muligheder.<br />

Man kan et særskilt regnskab<br />

20<br />

for kirkegårdsdrift så man bedre<br />

kan styre økonomien, opgøre<br />

et resultat af kirkegårdsdriften<br />

og sammenligne på<br />

tværs af kirkegårde. Man kan<br />

også samarbejde om kirkegårdsdrift,<br />

enten hvor store<br />

kirkegårde driver mindre (entreprenørmodellen)<br />

eller hvor<br />

flere menighedsråd sammen<br />

driver deres kirkegårde via en<br />

kirkegårdsbestyrelse (bestyrelsesmodellen).<br />

Det mest vægtige - forslag i<br />

betænkningen er dog at fokusere<br />

mere på kirkegårdenes<br />

takster for gravsteder, gravning<br />

og tilkastning og vedligeholdelse.<br />

Man skal vide mere<br />

om hvad opgaverne faktisk koster,<br />

og hvor vidt de dækkes af<br />

brugerbetaling. Og man skal<br />

vurdere om taksterne skal ændres.<br />

I betænkningen er der<br />

Den sidste have er et visitkort der viser ejernes forskelligheder. Hvor<br />

langt kan man gå? Foto: Susanne Guldager.<br />

opstillet eksempler til beregning<br />

af kostprisen for de forskellige<br />

ydelser.<br />

Spring på driftsstyringen<br />

Langager Larsen gjorde desuden<br />

opmærksom på det<br />

igangværende projekt ‘Driftsstyring<br />

på kirkegårde’ der udføres<br />

af Skov & Landskab og<br />

betales af Kirkeministeriet og<br />

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.<br />

Målet er bedre effektivitet<br />

og ressourceudnyttelse,<br />

hvilket bl.a. skal nås ved<br />

at udvikle nye ressourcestyringsredskaber,<br />

faglige grundlag<br />

for samarbejdsaftaler og<br />

gartnerisk vejledning.<br />

Denne ambition er delvis<br />

foregrebet af Jan Langmach<br />

Nielsen der i en projektopgave<br />

under parkdiplomuddannelsen<br />

har set nærmere på et nyt<br />

driftsstyringssystem til kirkegårdsdrift.<br />

„Den nuværende<br />

driftsstyringsform er forældet,“<br />

konstaterede han.<br />

I dag består arealregistret typisk<br />

af en arealopgørelse, et<br />

kirkegårdskort og et gravstedkartotek.<br />

Det skal udvikles så<br />

det også opgør alle grønne<br />

elementer og mængder og så<br />

det er digitalt baseret. Plejestyringen<br />

er i dag typisk baseret<br />

på lederens holdning, og hvad<br />

der kan stå i stillingsbeskrivelser.<br />

Den bør baseres på driftsplaner,<br />

arbejds- og kvalitetsbeskrivelser<br />

og mere målrettede<br />

arbejdsrutiner og arbejdsgange.<br />

Ressourcestyringen er i dag<br />

typisk kun et stillingskvotesystem<br />

og en timenormering.<br />

Den bør også omfatte forkalkulation,<br />

arbejdsplaner, bemandingsplaner<br />

og tidsregi-<br />

Den sidste have. Kirkegården ved Højby kirke ligger med en usædvanlig smuk udsigt over landskabet.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


strering på opgaveniveau.<br />

Langmach Nielsen understregede<br />

den store fordel der<br />

ligger i at dokumentere sammenhængen<br />

mellem ressourcer,<br />

arbejdsmængde og plejens<br />

kvalitet. „Driftsstyringen er for<br />

længst taget op af Slots- og<br />

Ejendomsstyrelsen, Skov- og<br />

Naturstyrelsen, kommunale<br />

park- og naturforvaltninger og<br />

private anlægsgartnerfirmaer.<br />

Toget kører. Kirkefolk, spring<br />

nu på,“ opfordrede han.<br />

Samdriften i Thy<br />

Den ‘entreprenørmodel’ som<br />

nævnes i betænkning 1291 er<br />

bl.a. praktiseret i Thy hvor Hurup<br />

Kirkegård er entreprenør<br />

for de små kirkegårde i Villerslev<br />

og Visby. De tre kirkegårde<br />

havde i 2006 henholdsvis<br />

4,25, 0,95 og 0,5 årsværk. Og<br />

54, 2 og 1 dødsfald.<br />

Hurup kirke tilbød graverens<br />

sædvanlige arbejde, administration<br />

af kirkegården, personaleadministration,<br />

forklarede<br />

Jens Dejgaard Jensen fra Hurup<br />

Kirkegaard der siden 2005<br />

har været i samdrift med Villerslev<br />

Kirkegård og siden 2007<br />

med Visby Kirkegård.<br />

Resultatet har været større<br />

produktivitet, bl.a. fordi man<br />

kan dele værktøj og maskiner<br />

samt udveksle inspiration og<br />

erfaring. Der er færre krav til<br />

faciliteter, flere gartneriske<br />

ressourcer og bedre administrative<br />

forhold. Flere ting kan<br />

udføres uden ekstern entreprenør.<br />

Desuden er det psykiske<br />

arbejdsmiljø bedre. Den<br />

største ulempe er at den manuelle<br />

ringning skal planlægges<br />

nøje og er dyrere end før,<br />

forklarede Dejgaard Jensen.<br />

I Villerslev var der først skepsis<br />

fordi kirkegården ikke mere<br />

350 DELTAGERE<br />

Kirkegårdskonferencen blev<br />

holdt for fjerde år i træk med<br />

Skov & Landskab som arrangør<br />

i samarbejde med Landsforeningen<br />

af Menighedsråd<br />

og Foreningen af Danske<br />

Kirkegårdsledere.<br />

Konceptet har alle år borget<br />

for god deltagelse, og<br />

selv om man i år ikke nåede<br />

de foregående to års helt<br />

uvirkelige tal på 600 deltagere,<br />

kunne man immervæk<br />

mønstre cirka 350. Det hænger<br />

uden tvivl delvist sammen<br />

med den lave pris på<br />

1100 kr. eksklusiv moms.<br />

var fuldtidsbemandet. Der har<br />

dog ingen klager været, og<br />

der er alligevel kun meget få<br />

besøg på kirkegården i arbejdstiden.<br />

En tydelig information<br />

ved kirken, i sognebladet<br />

og på hjemmesiden er dog vigtig,<br />

fastslog Dejgaard Jensen<br />

der fastslog at man før samdrift<br />

bør informere gravstedsejere,<br />

forberede personalet og<br />

overveje transportproblemet<br />

mellem kirkegårdene.<br />

„Menighedsrådene i Visby<br />

og Villerslev er splittet mellem<br />

frygten for at blive en filial af<br />

Hurup og fordelen ved at slippe<br />

for utaknemmeligt arbejde<br />

som f.eks. at skaffe afløser til<br />

graveren og administrere personaleadministration,“forklarede<br />

Dejgaard Jensen der fastslog<br />

at menighedsrådet ingen<br />

indflydelse mister.<br />

Kirkegårdsdrift i udbud<br />

At entreprenører også kan være<br />

private anlægsgartnerfirmaer<br />

ses sjældent. Kirkegårdsdriften<br />

er ikke kun traditionelt orienteret<br />

når det gælder driftsstyring.<br />

„Der findes dog eksempler<br />

på at vedligeholdelse<br />

af kirkegårde er udført af en<br />

anlægsgartner. For nylig vandt<br />

et af vore medlemmer en kirkegård<br />

på Frederiksberg hvor<br />

der er planer om at sende flere<br />

kirkegårde i udbud,“ fastslog<br />

fagkonsulent Kim Tang, Danske<br />

Anlægsgartnere.<br />

Han vurderede at det forarbejde<br />

der ligger til grund for<br />

et udbud i alle tilfælde giver<br />

en bedre kvalitet, uanset om<br />

opgaven faktisk udliciteres eller<br />

bliver i eget regi. Han anså<br />

det dog som en stor hjælp hvis<br />

de eksisterende beskrivelsessystemer<br />

blev tilpasset kirkegårdes<br />

høje plejeniveau og specielle<br />

opgaver som f.eks. vinterdækning<br />

og dekorationer.<br />

„Grundlæggende findes den<br />

faglige ekspertise i de fleste<br />

anlægsgartnervirksomheder,“<br />

sagde Kim Tang. „De skal dog<br />

være opmærksomme på at det<br />

er et specielt sted med et særligt<br />

omdømme, høje krav til finish<br />

og visse nye opgavetyper.<br />

Og at de mange gravsteder -<br />

og dermed driftsherrer - stiller<br />

særlige servicekrav.“<br />

Det nye lederskab<br />

„Hvorfor er værdier så vigtige,“<br />

spurgte professor Ole<br />

Fogh Kirkeby, Copenhagen<br />

Driftsstyringen<br />

Opbygning af et nyt driftsstyringssystem til kirkegårdsdrift<br />

AREALREGISTRERING OG VURDERING<br />

Arealtype Element Afdeling Mængde<br />

Individuelle gravsteder Kiste A 18 stk<br />

Urne UH1 98 stk.<br />

Kollektive fællesgrave Kiste FK 65 stk.<br />

Urne (anonym) UF2 155 stk.<br />

Urne (plade) UF2 198 stk.<br />

Græs Prydplæne A 2500 m 2<br />

Brugsplæne A 500 m 2<br />

Græsflade T 800 m 2<br />

Fælledgræs R 2000 m 2<br />

Blomster Rosenbede M 200 m 2<br />

Staudebede 1 150 m 2<br />

Sommerblomster M 80 stk.<br />

EKSEMPEL PÅ KVALITETSBESKRIVELSE<br />

Gravsteder med bestilt pleje og renholdelse<br />

Gravsteder til kister og urner er typisk 3 m2 eller 6 m2 (dobbeltgravsted).<br />

På traditionelle gravsteder er oftest placeret en, to eller<br />

flere gravsten med inskription. Derudover kan der findes trædesten,<br />

stenkanter eller markeringssten og bunden kan bestå af<br />

perlegrus, perlesten, bar jord eller andet. Endelig findes der beplantning<br />

i form af stedsegrønne buske, roser mv.<br />

Kvalitetskrav:<br />

Grus eller muld kultiveres/rives med håndværktøj<br />

Døde planter fjernes og evt. gran fjernes inden påske<br />

Ukrudtsbekæmpelse 8 gange årligt.<br />

Forårsblomster fjernes inden 1. juni<br />

Sommerblomster fjernes inden 1. november<br />

Visne buketter, indtørrede kranse og puder fjernes hver fredag<br />

Opsamling af løvbunker (5 cm tykke) og grene 4 gange årligt<br />

(4. kvartal)<br />

Beskæring af beplantningen af hensyn til hækkene og udsynet<br />

til gravstenen 1 gang om året (1. og 4. kvartal).<br />

EKSEMPEL PÅ EN ARBEJDSPLAN<br />

År 2008 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August SeptembeOktober November Decembe<br />

Beskæringsarbejder<br />

uge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10111213141516171819202122232425262728293031323334353637383940414243444546474849505152<br />

5 5<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 21<br />

Inventar + diverse<br />

Aftagning af gran<br />

Udplantning af forårsblomster<br />

Gødskning<br />

Udplantning af sommerblomster<br />

Hækklipning<br />

Løvopsamling / løvsugning<br />

Udlægning af grandækning<br />

Græsslåning<br />

Renhold for ukrudt + pleje af<br />

beplantning<br />

5<br />

4<br />

1 1<br />

4 4<br />

4<br />

1<br />

6<br />

uge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52<br />

År 2008 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August SeptembeOktober November Decembe<br />

2<br />

1<br />

8


Flere gravstedstyper forebygger konflikter. Foto: Susanne Guldager. Brostenene suppleres med en fast belægning. Foto: Charlotte Skibsted.<br />

Business School. Og kom selv<br />

med 17 svar. Fordi medarbejdere<br />

skal rekrutteres og fastholdes.<br />

Fordi organisationen<br />

skal fremstå som unik, legitimere<br />

sig over for alle interessenter<br />

og agere optimalt med<br />

brugerne. Fordi medarbejderne<br />

skal tænke og handle på organisationens<br />

vegne, absorbere,<br />

fortolke og virkeliggøre<br />

omverdenes krav. Fordi arbejdet<br />

ikke kun kan beskrives<br />

gennem manualer.<br />

Lederen skal derfor indstille<br />

sig på at lede ligemænd og<br />

eksperter på et grundlag af<br />

generelle mål - værdier - og<br />

22<br />

sætter kunden i centrum. Hertil<br />

findes der flere metoder<br />

som Kirkeby sammenfattede<br />

under begrebet ‘intimteknologi’<br />

baseret på bl.a. en kritisk<br />

og analytisk dialog, nærvær og<br />

samvær mellem leder og medarbejdet.<br />

Men hvor man også<br />

betænker de risici der kan ligge<br />

i manipulation og ideologisk<br />

og personlig kontrol.<br />

Den sidste have<br />

Som andre haver er gravsteder<br />

visitkort der afslører ejernes<br />

forskelligheder, forklarede sociolog<br />

Bella Marckmann, Københavns<br />

Universitet, der er<br />

Stejle trapper er en klassisk svaghed. Foto: Charlotte Skibsted.<br />

blevet kendt for sin undersøgelse<br />

af haveejer-arketyper.<br />

Nusseren, den kloge havenørd<br />

der dyrker sin have. Ordensaktivisten,<br />

det entreprenante<br />

ordensmenneske der hader naturpræg.<br />

Økoromantikeren<br />

der elsker frodighed og individuelle<br />

løsninger, men ikke har<br />

så meget tid. Og slapperen der<br />

først og fremmest vil have en<br />

nem have at slappe af i.<br />

Hver har sin opfattelse af<br />

rigtige og forkerte haver. Den<br />

potentielle konflikt optræder<br />

også på kirkegården, men kan<br />

afledes når der er flere gravstedstyper,<br />

herunder kollektive<br />

gravsteder med forskellige helhedspræg,<br />

f.eks. plæne, skov<br />

eller natur. De individuelle<br />

gravsteder kan varieres - til en<br />

vis grænse. ‘Hvis et gravsted<br />

ikke bliver holdt, vil det blive<br />

sløjfet og udlagt i græs eller<br />

perlesten’. Her taler ordensaktivisten.<br />

‘Det er ikke tilladt at<br />

udsmykke gravsteder med andet<br />

end naturlige genstande.<br />

F.eks. er genstande lavet af<br />

plastik ikke tilladt’. Her er det<br />

nusseren der taler.<br />

Bedre tilgændelighed<br />

Det stærke fokus på handicappedes<br />

tilgængelighed i udemiljøet<br />

har senest sat sig spor i<br />

det nye bygningsreglement<br />

BR08. På kirkegårdene er problemet<br />

især de mange belægninger<br />

af brosten og perlesten,<br />

trapper og dårligt indrettede<br />

handicaptoiletter, forklarede<br />

arkitekt Lone Sigbrand, Statens<br />

Byggeforskningsinstitut.<br />

En arbejdsgruppe under Kirkeministeriet<br />

anbefalede i<br />

2004 at sikre bedst mulig tilgængelighed<br />

og at udarbejde<br />

tjeklister, for udemiljøets vedkommende<br />

på grundlag af<br />

DS105, Udearealer for alle. Det<br />

er sket gennem projektet ‘Tilgængelig<br />

i folkekirken’ der<br />

blev udført af Statens Byggeforskningsinstitut<br />

og afsluttet i<br />

2007 på Kirkeministeriets<br />

hjemmeside www.km.dk. Ud<br />

over tjeklister kan man se lovkrav<br />

og anbefalinger samt<br />

oversigter og henvisninger.<br />

De krav der kan stilles til kirkegårdene<br />

adskiller sig ikke fra<br />

tilgængelighedskravene i øvrigt<br />

der fremgår af BR08. På<br />

kirkegården er det især aktuelt<br />

at skabe faste belægninger,<br />

ramper mv. af hensyn til kørestols-<br />

og rollatorbrugere og<br />

sikre de belægningsskift og<br />

ledelinier som blinde og svagtseende<br />

kan støtte sig til. For<br />

hovedstier anbefales at belægninger<br />

af brosten og perlesten<br />

suppleres mindst 80 cm brede<br />

forløb med fast belægning.<br />

Stier skal helst være 150 cm<br />

brede og ikke under 130 cm.<br />

Det er krav som den projekterende<br />

landskabsarkitekt må<br />

indarbejde - på kirkegården<br />

som andre steder. Med velvalgte<br />

eksempler viste landskabsarkitekt<br />

og kirkegårdskonsulent<br />

Charlotte Skibsted<br />

hvordan. ❏<br />

KILDER<br />

Fremtidens kirkegård i støbeskeen.<br />

Konference, Hotel Nyborg Strand 3.<br />

marts 2008. Skov & Landskab.<br />

Præsentationer fra konferencens indlæg.<br />

www.sl.life.ku.dk. Skov & Landskab<br />

6.3.2008.<br />

Tilgængelighed i folkekirken. Kirkeministeriet<br />

2007. www.km.dk. Se under<br />

punktet ‘Folkekirken’.<br />

Udvalget om den lokale økonomi i<br />

folkekirken (2007): Folkekirkens lokale<br />

økonomi. Betænkning 1491. Kirkeministeriet.<br />

www.km.dk. Som bilag findes<br />

‘Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende<br />

kirkegårdenes økonomi’.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.2008 eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl.<br />

KLIP DIN PLÆNE SOM EN PROFESSIONEL<br />

ZT 250 er en stærk maskine i mellemklassen med en gennemprøvet<br />

teknik. Elstart, timetæller, luksussæde, støbejerns frontaksel,<br />

127 cm klippebredde og 20 HK 2-cylindre Briggs & Stratton<br />

Vanguard OHV motor. Vejl. pris ekskl. moms 23.996,-<br />

POWERED BY:<br />

Hvorfor Zero Turn?<br />

En Zero Turn har en venderadius på 0 grader, er meget<br />

kompakt og konstrueret til at klippe med høj fart og med<br />

stor effektivitet og godt resultat. To styrestænger erstatter<br />

pedaler og manøvrerer maskinen i alle retninger og<br />

hastigheder.<br />

ZT 150 er en meget kompakt maskine, der kan komme til overalt<br />

med en total længede på kun 165 cm. Elstart, timetæller, luksussæde,<br />

107 cm klippebredde og 18.5 HK Briggs & Stratton Intek<br />

OHV motor. Vejl. pris ekskl. moms 19.996,-<br />

Hvorfor en Rider?<br />

En Rider med frontmonteret klippebord giver godt overblik,<br />

græset køres ikke ned før det klippes og mulighed<br />

for at klippe til kant og under buske. Baghjulsstyringen<br />

giver en meget lille venderadius.<br />

Westwood W16-2WD Rider<br />

En revolution indenfor professionelle ride-on klippere. Forhjulstræk<br />

og Dynamic Traction Control, electronisk informationscenter, elektrisk<br />

højdejustering, 112 cm klippebredde, 16 HK 2 cylindre Briggs<br />

& Stratton Vanguard OHV motor.<br />

Den viste model W16-2WD..................vejl. ekskl. moms 36.796,-<br />

Fås med 2 eller 4 hjulstræk......vejl. priser ekskl. moms fra 29.596,-<br />

Nærmeste forhandler anvises på<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 www.ketnerskovoghave.dk eller tlf. 43 27 11 66<br />

23


24<br />

Aebi CC66<br />

TC07<br />

TT270<br />

SERVOSTYRING<br />

Let at betjene.<br />

Lavt tyngdepunkt og stor<br />

stabilitet på skråninger.<br />

Ergonomisk designet styr,<br />

fremdrift i tommelfinger<br />

- alt betjenes let og enkelt.<br />

Stennedlægningsfræser,<br />

klipper, kost og mange<br />

andre redskabsmuligheder.<br />

Integreret PTO i ophæng<br />

Multifunktionshåndtag.<br />

Fuld spærring og antispin.<br />

Kun 180 cm høj med kabine.<br />

Kompaktmaskine med høj<br />

kapacitet og god komfort.<br />

Drejer 360 grader uden at<br />

lave mærker.<br />

Skift mellem mange<br />

redskaber på få min.<br />

3 cylinder Kubota motor.<br />

SIDEFORSKYDNING<br />

KLIMAANLÆG<br />

Kampagnepris<br />

fra kr. 149.000,spar<br />

kr. 25.850,-<br />

95 hk.<br />

4-hjulsstyret og meget<br />

terrængående.<br />

Hydrostatisk fremdrift op<br />

til 40 km/t.<br />

3-punk-ophæng med PTO<br />

for og bag.<br />

Lav vægt, skåner jorden.<br />

Klippebredde op til 4 m.<br />

Ring og aftal tid for<br />

demo af maskinerne<br />

Se mere på<br />

www.helmstmt.com.<br />

Århus 86 109 108<br />

Herning 99 28 29 30<br />

ah@helmstmt.com<br />

www.helmstmt.com<br />

Støvende hanrakler fra birk, her foreviget den 25. april 2002. Foto: Erik Nielsen, polfoto.<br />

Birkepollen fra byen og udlandet<br />

De lokale skove spiller ikke den store rolle. Pollenvarslinger må forbedres.<br />

Den pollen der generer allergikere<br />

kommer både<br />

fra lokale og fjerne kilder. Birketræer<br />

i haver, parker og andre<br />

grønne områder i København<br />

bidrager med en cirka<br />

lige så stor andel pollen som<br />

den der føres til hovedstaden<br />

med luften fra f.eks. skove på<br />

Midt- og Vestsjælland og fra<br />

endnu større afstande, f.eks.<br />

fra Polen og Tyskland.<br />

Det er derfor ikke nok at se<br />

på birkeskove som kilder til<br />

birkepollen, fastslår Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser efter en<br />

undersøgelse udført sammen<br />

med Astma-Allergi Forbundet.<br />

Hidtil har antagelsen været at<br />

de væsentligste kilder til birkepollen<br />

er skove i nærheden,<br />

men den danske undersøgelse<br />

- der støttes af flere udenlandske<br />

- peger altså på at byområder<br />

også er en væsentlig pollenkilde.<br />

Pollen blev målt i 2003-sæsonen<br />

ved hjælp af pollenfælder<br />

placeret i København og i Roskilde.<br />

Desuden studerede man<br />

skovkort og satellitbaserede<br />

kort i danske, tyske, polske og<br />

sydsvenske skove og klimadata<br />

for at bestemme hvilken vej<br />

pollenen kunne være blæst.<br />

De danske skove rummer<br />

ikke mange birketræer. Alene<br />

derfor spiller skovene ikke den<br />

store rolle. En undtagelse er<br />

Danmarks største samlede birkeskov<br />

der ligger lige syd for<br />

København på Vestamager<br />

(Pinseskoven og Fasanskoven).<br />

Skovens begrænsede rolle blev<br />

bekræftet af en episode med<br />

høj pollenkoncentration i 2003<br />

hvor det blæste fra vest. De<br />

nærmeste større skove mod<br />

vest ligger vest for Roskilde -<br />

hvor pollenkoncentrationen<br />

var lavere end i København.<br />

Det konkluderes derfor at en<br />

væsentlig del af pollenkoncentrationen<br />

i København må<br />

stamme netop fra byen selv.<br />

Forskernes analyser har tillige<br />

vist at der er store variationer<br />

i pollenniveauet hen over<br />

døgnet. Koncentrationerne er<br />

typisk lave om natten og høje<br />

om dagen, men pollen langvejs<br />

fra kan nå København på<br />

alle tider af døgnet.<br />

Pollen fra Polen og Tyskland<br />

kan optræde i Danmark i store<br />

mængder før der er dannet<br />

danske birkepollen. Det viser<br />

de historiske pollendata fra<br />

hovedstadsområdet for årene<br />

2000-2006. F.eks. blev store<br />

mængder birkepollen i april<br />

2006 blæst fra Poznan i det<br />

midtvestlige Polen til København<br />

over en uge før de lokale<br />

birketræer blomstrede. De<br />

gennemsnitlige tærskelværdier<br />

på 30 og 100 pollen pr. m 3 luft<br />

som anvendes i birkepollenvarslingen,<br />

blev overskredet i<br />

tre dage. Når de danske birke<br />

er afblomstret, kan der fortsat<br />

optræde birkepollen fra vores<br />

nordlige nabolande.<br />

Sigtet med undersøgelserne<br />

er at bidrage til at forbedre<br />

pollenvarslingerne. ”Med en<br />

bedre viden vil anvendeligheden<br />

af de daglige pollental og<br />

pollenvarslinger blive større<br />

for høfeberpatienter når de<br />

planlægger deres medicinindtag,”<br />

siger Carsten Ambelas<br />

Skjøth der som ph.d.-studerende<br />

på Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

er ved at udvikle<br />

en model for hvordan pollen<br />

transporteres i atmosfæren.<br />

Han påpeger at det ikke er<br />

nok blot at måle koncentrationen<br />

af birkepollen herhjemme.<br />

”Den mest effektive måde at<br />

forbedre den danske pollenvarsling<br />

på vil være at udvide<br />

den med atmosfæriske transportmodeller<br />

der tager højde<br />

for det faktiske udslip af birkepollen<br />

i vores nabolande og<br />

den efterfølgende pollentransport<br />

via atmosfæren fra disse<br />

lande og hertil. Hvis man ikke<br />

gør det, så vil pollenepisoder<br />

før vor egen birkepollensæson<br />

ramme allergikere for fuld<br />

kraft. De vil sædvanligvis ikke<br />

være beskyttet af medicin på<br />

det tidspunkt,” siger Carsten<br />

Ambelas Skjøth. sh<br />

KILDER<br />

Skjøth, C.A.; Sommer J.; Brandt J.;<br />

Geels Camilla; Hansen K.M.; Hertel O.;<br />

Frohn L.M og Christensen J.H. (2008):<br />

Copenhagen - a significant source to<br />

birch (Betula) pollen? International<br />

Journal of Biometeorology.<br />

Skjøth C.A.; Sommer J.; Stach A.;<br />

Smith M.; Brandt J. (2007): The Longrange<br />

Transport of Birch (Betula) Pollen<br />

from Poland and Germany Causes<br />

Significant Pre-seasons Concentrations<br />

in Denmark. Clinical and Experimental<br />

Allergy.<br />

Voigt, Steen (2008): Birkepollen i København<br />

kommer i væsentlig grad fra<br />

lokale træer. DMU Nyt 4/2008, Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

www.dmu.dk.<br />

Voigt, Steen (2008): Langtransporteret<br />

birkepollen snyder allergikere.<br />

DMU Nyt 4/2008, Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

www.dmu.dk.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Harlekinmariehøne<br />

kan være invasiv<br />

Harlekinmariehønen kan blive<br />

en trussel mod vores hjemlige<br />

mariehøne. Den kan brede sig<br />

invasivt, uhæmmet, og blive et<br />

problem i naturen, f.eks.ved at<br />

gøre et stort indhug på bestanden<br />

af sommerfuglelarver,<br />

advarer Skov- og Naturstyrelsen<br />

der opfordrer til at bekæmpe<br />

den truende mariehøne<br />

der overvintrer indendørs i<br />

huse. Harlekinmariehønen<br />

(Harmonia axyridis) blev før<br />

kaldt asiatisk mariehøne. Den<br />

blev første gang set i Danmark<br />

gang i 2006. I 2007 blev flere<br />

eksemplarer for første gang<br />

set i en dansk bolig, nemlig i<br />

en lejlighed på Nørrebro i København.<br />

Harlekinmariehøns<br />

kan optræde i flere forskellige<br />

Gummihjulslæsser<br />

med teleskoparm<br />

Med Telemaster TM310S udvider<br />

JCB sin serie af store knækstyrede<br />

gummihjulslæssere.<br />

Importøren Nicolaisen & Larsen<br />

A/S fremhæver især at modellen<br />

kombinerer den knækstyrede<br />

maskines gode manøvredygtighed<br />

og udsyn og teleskoplæsserens<br />

løftehøjde og<br />

alsidighed. Den 145 hk stærke<br />

maskine kan løfte 3,1 ton 5,2<br />

meter op. Desuden fremhæves<br />

støjsvagheden og det nye servosystem<br />

til læssefunktionerne.<br />

Teleskoparmens placering<br />

under ophængningspunktet<br />

letter overblikket. www.jcb.dk.<br />

udgaver, men er typisk femotte<br />

millimeter lange og femsyv<br />

millimeter brede. De er<br />

dermed lidt større end den<br />

danske syv-plettede mariehøne<br />

og næsten dobbelt så stor<br />

som den to-plettede mariehøne.<br />

De øjelignende hvide felter<br />

bag hovedet er større end hos<br />

den almindelige mariehøne.<br />

Knækstyret JCB<br />

gummihjulslæsser<br />

JCB har præsenteret en lille ny<br />

knækstyret gummihjulslæsser<br />

JCB 403. Den er ifølge importøren<br />

Nicolaisen & Larsen hurtig<br />

og let at manøvrere, og<br />

højden tillader at maskinen<br />

kan komme ind over alt. Skovl<br />

er standard, men maskinen<br />

kan leveres med et utal af redskaber.<br />

www.jcb.dk.<br />

Ny cylinderklipper<br />

fra John Deere<br />

Den ny trehjulstrukne cylinderklipper<br />

John Deere 2653B er<br />

god til fine kuperede plæner,<br />

især tee-steder og forgreens,<br />

oplyser importøren Nellemann<br />

Agro. Klipperen, der drives af<br />

en 20 hk dieselmotor, har bedre<br />

førerkomfort og servicevenlighed<br />

end forgængeren. Også<br />

transmissionssystemet er mere<br />

effektivt, da olieflowet ledes<br />

væk fra det dæk der slipper og<br />

til de dæk der har fat. Man<br />

kan få 5- eller 8-blads cylindre<br />

på 66 eller 76 cm klippebredde.<br />

www.nellemannagro.dk.<br />

Greenfix<br />

Skaber sikre løsninger<br />

– førstehjælp til naturen<br />

• Greenfix måtter beskytter mod erosion<br />

• Vegetationen fremmes af Greenfix<br />

• Greenfix er 100% nedbrydelig<br />

Byggros A/S · Tlf.: 59 48 90 00<br />

www.byggros.com · info@byggros.com<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 25


Bjergrønnen fra Japans bjerge<br />

Den lille japanske røn Sorbus<br />

matsumurana, bjergrøn, er på<br />

vej til det danske havemarked.<br />

Hortonom Poul Erik Brander<br />

tog frø med fra et krat i Honshus<br />

bjerge i 1983. De blev sået<br />

forskellige steder i Danmark<br />

hvorefter der gennem 20 år<br />

blev valgt ud i materialet.<br />

I 2003 blev der endelig udvalgt<br />

én plante. Den er nu ved<br />

at blive opformeret, og udbydes<br />

til salg i år under sortsnavnet<br />

‘Noriko’. Den er ifølge Poul<br />

Erik Brander en frodig, blomsterrig<br />

og hårdfør klon der også<br />

ser ud til at være vindstærk.<br />

Det er let at dyrke, har ingen<br />

særlig krav til jorden, men skal<br />

have godt lys for at trives. Den<br />

tåler moderat beskæring.<br />

Bjergrøn er et lille, næsten<br />

dværgagtigt træ eller busk<br />

26<br />

Din<br />

totalleverandør<br />

Foto: Arne Kronborg<br />

med oprette til udbredte svagt<br />

krogede grene med brunlig<br />

bark. Vinterknopperne er store<br />

og lillasorte. Planten springer<br />

ud i maj med snitdelte blade.<br />

De 9-13 småblade er 4-6 cm<br />

lange. I maj kommer der hvide,<br />

cirka 1 cm store blomster samlet<br />

i oprette halvskærme.<br />

De runde, røde eller orange<br />

frugter modner i august eller<br />

september, men kan sidde til<br />

november hvis fuglene ikke<br />

har taget dem. Løvfaldet sker i<br />

november, men planterne er<br />

allerede fra september afmodnet<br />

med en kraftig knophvile.<br />

Den udvalgte klon er hos<br />

Brander i Orangeriet Nandina.<br />

Det er Salomonsens Planteskole(www.salomonsensplanteskole.dk)<br />

der står for opformering<br />

og salg. sh<br />

Stærk tohjuler<br />

med servostyring<br />

Med Aebi CC66 præsenterer<br />

Helms TMT-Centret en kraftig<br />

tohjulstraktor med en 18 hk<br />

benzinmotor. Traktoren kan<br />

f.eks. trække en 125 cm rotorharve<br />

og en 128 cm slagleklipper.<br />

Til gengæld har den også<br />

servostyring så man ikke skal<br />

tvinge det tunge grej rundt.<br />

Som typisk er for det schweiziske<br />

mærke er tyngdepunktet<br />

Sikkert arbejde<br />

med læsseramper<br />

„En læsserampe skal være forsvarlig<br />

konstrueret således at<br />

der ikke er fare for at komme<br />

til skade. Hvis en læsserampe<br />

kollapser på grund af rust eller<br />

dårlig opstilling, er der risiko<br />

for at de der står i umiddelbar<br />

nærhed bliver klemt eller<br />

mast,“ fortæller Anders Mortensen,<br />

civilingeniør ved Arbejdstilsynet.<br />

Da læsseramper<br />

betragtes som et teknisk hjælpemiddel<br />

er der ingen detailregler<br />

og man kan ikke tale<br />

om godkendte læsseramper.<br />

www.scantruck.dk<br />

Teleskoplæssere, personlifte, entreprenørmateriel, sorteringsanlæg m.m.<br />

Jylland: +45 96 147 147 Sjælland: +45 70 127 127<br />

lavt og stabilitet på skråninger<br />

stor. Traktoren har tre trinløse<br />

gear og hydrostatisk transmission.<br />

www.helmstmt.com.<br />

„Men der er forskellige generelle<br />

krav der skal opfyldes, således<br />

at rampen er sikker. Når<br />

man anvender læsseramper,<br />

skal man derfor være sikker på<br />

at de er beregnet til formålet<br />

og at de er blevet grundigt efterset,“<br />

siger Mortensen.<br />

En af de danske leverandører<br />

er Interforst. „Alt for mange<br />

redskaber og maskiner bliver<br />

kørt op på lastbiler og trailere<br />

ved hjælp af noget interimistisk<br />

udstyr der i bedste fald<br />

udgør en stor risiko for brugerne“,<br />

siger direktør Lau Toxværd<br />

der bl.a. tilbyder ramper<br />

med sikkerhedswire, kant og<br />

skridsikker gummibelægning.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Masser af FSC-mærket tropisk bangkirai<br />

Det har hidtil været svært at<br />

skaffe nok tropisk hårdt træ<br />

der er FSC-certificeret. FSC (Forest<br />

Stewardship Council) er<br />

den skrappeste globale miljøcertificering<br />

der findes for træ.<br />

DLH Nordisk meddeler at træsorten<br />

bangkirai - der er relativt<br />

let at skaffe i stor målestok<br />

- nu kan leveres FSC-mærket.<br />

Derved kan selv almindelige<br />

træterrasser beklædes med<br />

FSC-mærket tropisk træ, lyder<br />

det fra tømmerfirmaet. Brædderne<br />

er tilpasset iDeck-terrasse-systemet<br />

af brædder, strøer,<br />

stolper, træfliser mv.<br />

Bangkirai vokser naturligt i<br />

Indonesien. Træet varierer fra<br />

mellembrunt til let gulligt. Det<br />

kræver ingen vedligeholdelse,<br />

men ubehandlet vil det med<br />

tiden patinere til sølvgråt. Det<br />

meget slidstærke træ er langt<br />

billigere end f.eks. teaktræ.<br />

En FSC-certificering sikrer at<br />

der ikke bliver fældet mere<br />

træ end skoven kan nå at reproducere.<br />

Samtidig sikrer FSC<br />

at dyr og planteliv bliver beskyttet,<br />

og at der bliver taget<br />

hensyn til de oprindelige folks<br />

rettigheder. Skovarbejderne er<br />

også sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr<br />

og en ordentlig<br />

løn. www.dlh-nordisk.dk.<br />

System engcon er her<br />

Redskaber ka aber for ffor lønsomhed<br />

l<br />

lønsomhed<br />

I Skandinavien er engcons tiltrotator nærmest en selvfølge, og nu er<br />

den blevet integreret i et helt system til gravemaskiner mellem 1 og 32 tons.<br />

System engcon består af redskaber, som er fuldt tilpasset til hinanden, fra<br />

tiltrotatorens beslag ved bommen til skovlens yderste spids. Det hele sikrer en<br />

mere fl eksibel og effektiv gravemaskine.<br />

Et redskab der forbedrer din lønsomhed.<br />

Velkommen til vores stand på Maskinexpo.<br />

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg<br />

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk<br />

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund<br />

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28<br />

info@engcon.se • www.engcon.se<br />

Ukrudt imellem fliserne?<br />

EnviroSAND udelukker uønskede vækster og hindrer myrernes hærgen<br />

<strong>Grønt</strong>_92x134_DK_system.indd 1 08-03-19 10.55.34<br />

Fra 1 mm<br />

fugebredde<br />

Natur & Stengrå<br />

se mere på www.lithomex.dk<br />

EnviroSAND fejes ned i fugerne,<br />

- vandes derefter for at aktivere<br />

den organiske og bindende del.<br />

Det kan ikke være lettere...<br />

- og så er den tilmed Fleksibel,<br />

Forstærkende og <strong>Miljø</strong>rigtig<br />

Tlf. +45 63 18 00 55 · Fax +45 63 18 00 26<br />

Email odense@lithomex.dk · www.lithomex.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 27


Slesvig har fået sin barokhave<br />

Barokhaven ved Frederiksborg Slot i Hillerød er tydeligt inspireret af en<br />

tilsvarende have ved Gottorp Slot i Slesvig der nu også er restaureret<br />

Af Arne Kronborg<br />

Barokhaven ved Frederiksborg<br />

Slot i Hillerød har fået<br />

en ‘storebror’ - en ældre, men<br />

mindre have ved Gottorp Slot i<br />

Slesvig. Den blev anlagt 1637-<br />

95 og er nu også - som haven i<br />

Hillerød - ført tilbage til ære<br />

og værdighed og åbnet for<br />

publikum. Et besøg værd hvis<br />

man kommer på de kanter,<br />

bare en halv times kørsel syd<br />

for den dansk-tyske grænse,<br />

f.eks. for at besøge haveudstillingen<br />

Landesgartenschau i<br />

Schleswig der åbner 25. april<br />

og er åben hele sommeren.<br />

Slægtskabet er tydeligt når<br />

man ser på haverne, og er historisk<br />

veldokumenteret. Kong<br />

Frederik IV, der regerede 1699-<br />

1730, var til stede ved en højtidelighed<br />

på Gottorp Slot i anledning<br />

af afslutningen på<br />

Store Nordiske Krig 1700-1720,<br />

for lige at markere at Gottorp<br />

nu igen hørte under den danske<br />

krone. Da var haven endnu<br />

ny - færdiganlagt 1695 - og<br />

spændende som Nordeuropas<br />

største af sin art og med alle ti-<br />

28<br />

dens hotteste elementer: terrasser,<br />

springvand og rindende<br />

vand, der løb fra terrasse til<br />

terrasse.<br />

Forinden havde Frederik IV<br />

allerede i 1692-93 været på besøg<br />

i Frankrig og Italien for at<br />

se på haver - forstået som<br />

prestigeprojekter der kunne<br />

øge kongens anseelse. Så mon<br />

han dog ikke har været et<br />

smut forbi haven i Gottorp da<br />

han var på stedet, selv om den<br />

lå - og ligger - lidt på afstand<br />

af slottet på den anden side af<br />

et engdrag.<br />

Den fine lille bog der blev<br />

udgivet da haven ved Frederiksborg<br />

Slot var restaureret,<br />

fortæller at Frederiks IV allerede<br />

i 1702 var klar til at anlægge<br />

haven, men så kom Store<br />

Nordiske Krig. Kongen måtte<br />

vente og kom først i gang efter<br />

hjemkomsten fra Gottorp.<br />

Fra storhed til forfald<br />

En anden krig, Trediveårskrigen<br />

1618-48, var skyld i at det<br />

tog næsten 60 år at anlægge<br />

barokhaven ved Gottorp. Og<br />

så gik der ikke mere end 25 år<br />

fra den var færdig til forfaldet<br />

satte ind.<br />

I 1713 rendte zar Peter den<br />

Store med en globus så stor at<br />

man kunne sidde i den og studere<br />

himmellegemernes bevægelse.<br />

De blev styret ved håndkraft<br />

og et system af tandhjul<br />

og aksler. Globussen var en del<br />

af zarens krigsbytte i Store<br />

Nordiske Krig, og den var så<br />

stor at soldaterne måtte bryde<br />

en god del af huset hvori den<br />

var opstillet, ned - og derefter<br />

forfaldt resten hurtigt. De sidste<br />

rester blev fjernet et halvt<br />

århundrede senere sammen<br />

med blandt andet et 1000 m 2<br />

stort orangeri til opbevaring af<br />

ikke-hårdføre baljeplanter.<br />

I 1826 forsvandt også lysthuset<br />

Amalienborg, fokuspunkt<br />

på den øverste terrasse. Den<br />

helt store nedtur kom da området<br />

i 1864 blev udlagt som<br />

eksercerplads for det preussiske<br />

militær. Terrasserne blev<br />

jævnet, og fontæner og bassi-<br />

Barokhaven ligger et stykke fra slottet som her ses i baggrunden. Imellem ligger et stykke eng, en lomme af<br />

fjorden Slien. For at haven kunne anlægges i terrasser, som moden foreskrev efter italiensk inspiration, fik den<br />

plads på en skråning i skovkanten der blev ryddet til formålet. Foto: Gottorp Slot.<br />

ner smadret eller fjernet, og<br />

kanaler dækket under flere tusinde<br />

kubikmeter jord.<br />

Næsten 100 år senere – i<br />

1950’erne - luftedes tanken<br />

om at forsøge at genskabe haven.<br />

I begyndelsen var det<br />

mest løs snak og luftige ideer -<br />

måske lidt som når vi nu taler<br />

om en Kattegatbro - men i løbet<br />

af 1980’erne tog tankerne<br />

form. Sidst i 1986 præsenterede<br />

delstatsregeringen i Schleswig-Holstein<br />

officielt en plan<br />

for havens genrejsning. Allerede<br />

året efter gik man i gang<br />

med arkæologiske udgravninger<br />

for at finde spor af haven.<br />

Var der noget at komme efter<br />

og bygge på?<br />

Gottorfer Codex<br />

Man fandt faktisk så mange og<br />

så velbevarede rester af fontænerne<br />

og kanalanlægget i havens<br />

akse at disse kunne genskabes.<br />

I slottets arkiv fandtes<br />

tegninger af den færdige have,<br />

og i Den kongelige Kobberstikssamling<br />

i København<br />

fandtes en samtidig oversigt<br />

med knap 1200 gouacher af<br />

samtlige planter i haven, kendt<br />

som Gottorfer Codex, der i<br />

1713 var ført til København<br />

som krigsbytte. Det viste sig at<br />

være en fuldstændig fortegnelse<br />

over planterne i barokhaven<br />

og orangeriet, deres oprindelse<br />

og dyrkning.<br />

Vurderingen var herefter at<br />

det ville være muligt at genskabe<br />

haven, nøjagtig som den<br />

var, og at kun en sådan fuldstændig<br />

rekonstruktion ville<br />

være af kulturhistorisk værdi. I<br />

1999, da museet på Gottorp<br />

Slot var blevet en selvejende<br />

stiftelse, traf man beslutningen:<br />

Gør det!<br />

Som den var blevet bygget<br />

lidt efter lidt, blev haven genskabt<br />

i etaper, ikke over 60,<br />

men otte år fra den officielle<br />

beslutning og seks års arbejde<br />

på stedet. Hver gang et element<br />

i haven var færdigt, er<br />

det blevet behørigt markeret –<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Af driftsøkonomiske grunde er kun havens nederste bed tilplantet som det var engang, dog i moderne sorter og afstemte farver. En fuldstændig<br />

oversigt over planterne i den gamle have og det tilhørende orangeri blev fundet på Det kongelige Bibliotek i København. Foto: Gottorp Slot.<br />

for at fastholde opmærksomheden<br />

og samle kræfter til nye<br />

opgaver. Og i slutningen af<br />

august i fjor kunne man officielt<br />

markere at hele haven var<br />

genskabt. Det skete med deltagelse<br />

af blandt andre den danske<br />

prinsesse Benedikte<br />

Nyt Globushaus<br />

Hvor lysthuset Friedrichsburg<br />

med globussen lå, er opført et<br />

nyt Globushaus som nok er<br />

mindre end det oprindelige,<br />

men nok lige så iøjnefaldende.<br />

Det oprindelige var stærkt orientalsk<br />

inspireret, det nye meget<br />

kubistisk. Fra taget er en<br />

flot udsigt over haven og over<br />

mod slottet. Huset rummer en<br />

kopi af globussen som i dag<br />

drives med maskinkraft. Den<br />

originale globus står på Lomonossov<br />

Museet i Moskva.<br />

Af driftsøkonomiske grunde<br />

er haven dog ikke fuldt beplantet<br />

som oprindeligt. På<br />

den nederste, halvcirkelformede<br />

terrasse er anlagt en meget<br />

fin staudehave med buksbomomkransede<br />

bede, tilplantet<br />

med stauder fra Gottorfer Codex,<br />

men i moderne, nøje farveafstemte<br />

sorter. Beplantnin-<br />

gen vil blive udskiftet fire-fem<br />

gange om året så her altid er<br />

inspiration at hente.<br />

På den næste terrasse er<br />

bygherrernes, hertugerne Friedrich<br />

III’s og Christian Albechts<br />

monogrammer genskabt i<br />

buksbom på et underlag af<br />

hvidt grus. På de følgende to<br />

terrasser er der tegnet symmetriske<br />

figurer i græs. På de sidste<br />

terrasser er der tegnet<br />

snirklede, symmetriske mønstre<br />

med lave hække på en<br />

bund af hvidt grus. I alt bliver<br />

det til otte kilometer lave hække<br />

hvortil er gået blandt andet<br />

100.000 buksbomplanter.<br />

Haven ved Gottorp Slot er<br />

cirka 2,5 hektar. Haven ved<br />

Frederiksborg Slot er på cirka 4<br />

hektar med det hele. Genskabelsen<br />

i Slesvig har kostet omkring<br />

60 millioner kroner hvoraf<br />

de fleste er kommet fra offentlige<br />

og private fonde. Delstaten<br />

har bidraget med knap<br />

15 millioner kroner.<br />

Haven er åben fra 1. april til<br />

31. oktober dagligt kl. 10-18.<br />

Entreen er to euro. ❏<br />

FORFATTER<br />

Arne Kronborg er freelancejournalist<br />

med speciale i de grønne emner.<br />

Barokhaven ved Gottorp Slot med Globushaus lige bag halvcirklen i<br />

nederste parterre. På det lille plateau bagest i haven stod i sin tid et<br />

lysthus, kaldet Amalienborg. Foto: Gottorp Slot.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 29


Dragon Del Parque Güell slynger sig ned ad trappen klædt i blå og gul keramik.<br />

VERDENS SJOVESTE PARK<br />

Gaudis eventyrlige Park Güell i Barcelona er en mislykket ‘garden city’<br />

Af Arne Spångberg<br />

Den legendariske arkitekt<br />

Antoni Gaudis eventyrlige<br />

Park Güell midt i Barcelona må<br />

være verdens sjoveste park.<br />

Her huserer trolde og skønne<br />

grønne ‘peberkagehuse’, mosaikdrager,<br />

eventyrtårne og en<br />

storslået ‘hollywoodtrappe’.<br />

Faktisk er parken egentligt<br />

ikke en park, men en mislykket<br />

udstykning. Den sytten hektar<br />

store Park Güell ligger på bjerget<br />

Montana Pelada (det skaldede<br />

bjerg) i Garciadistriktet<br />

og er en af den katalanske hovedstads<br />

topattraktioner. Parken<br />

som blev anlagt mellem<br />

1900 og 1914 findes tilmed på<br />

Unescos verdensarvsliste.<br />

„Det er et forlystelsessted.<br />

Farverne og formerne antyder<br />

noget festligt og sjovt.“ Sådan<br />

udbryder vi spontant på Carrer<br />

d´Olot uden for indgangen.<br />

Der er gratis indgang undtagen<br />

til Gaudis hus La Torre<br />

Rosa. Så vi går ind og ser med<br />

det samme til venstre et eventyrhus<br />

med hvidt mosaiktag og<br />

et seksten meter højt tårn med<br />

et firearmet kors i toppen.<br />

Skorstenen på bygningen er<br />

champignonformet. Huset som<br />

oprindelig var tænkt som et distriktskontor,<br />

ligner det som<br />

beskrives i brødrene Grimms<br />

‘Hans og Grete’.<br />

Til højre ses vagtmesterhuset,<br />

en eventyragtig hytte i keramik-<br />

og mosaikkostume. Ret<br />

30<br />

frem nærmer vi os den grandiose<br />

dobbelttrappe som vi kalder<br />

Hollywoodtrappen. Midt<br />

på trappen åler den kæmpemæssige<br />

mosaikdrage ‘Dragon<br />

Del Parque Güell’ sig ned i blå<br />

og gul keramik. Det er samme<br />

drage som verdenspressen rapporterede<br />

om da vandaler begik<br />

hærvæk på den. Det er nu<br />

blevet repareret.<br />

Til venstre ligger Güells gula<br />

hus. Det bruges nu som skole.<br />

Til højre breder sig et stykke<br />

engelsk park i gaudisk aftapning.<br />

Her mærker man duft fra<br />

pinjer, jasmin og salvie.<br />

Over for trappen ligger ‘Hallen<br />

med hundrede søjler’ - seln<br />

om der kun er 86 søjler. Den<br />

oprindelige plan var at hallen<br />

skulle være torvehal for dem<br />

som skulle købe grunde og<br />

bygge i området - The Garden<br />

City som området blev kaldt<br />

og som efter Gaudis direktiv<br />

blev formet efter de givne geografiske<br />

forudsætninger.<br />

Oven på hallen breder sig et<br />

stort åbent torv med fantastisk<br />

udsigt over Barcelona. Rundt<br />

om torvet, som sammen med<br />

søjlehallen nedenunder skulle<br />

være havebyens center, slynger<br />

sig en bænk hvis lige nok<br />

aldrig er set. Den er formgivet<br />

med en ‘sea serpent’ som forbillede.<br />

Den er som mange andre<br />

kreationer i parken klædt i<br />

tusinder af mosaikstykker i for-<br />

skellige farver og former. Her<br />

skal den store kunstner Miro<br />

ofte have siddet. I dag bruges<br />

sofaerne af blandt andre forelskede<br />

par og legende børn.<br />

Det siges at parkens skabere<br />

med jævne mellemrum fyldte<br />

mosaiklageret op ved at iscenesætte<br />

store knuseorgier. Bag<br />

keramik- og mosaikskitserne<br />

stod Gaudis kammerat, Josep<br />

Maria Jujol.<br />

På en de mange siddepladser<br />

slår vi os ned og læser om<br />

Gaudi som var repræsentant<br />

for La Renaixenca-bevægelsen<br />

i begyndelsen af 1900-tallet.<br />

Formmæssigt hentede Gaudi<br />

inspiration fra naturen, men<br />

også fra geometrien der lokkede<br />

med sine keglesnit, elipser,<br />

parabler og og hyperbler.<br />

Det var dog aldrig meningen<br />

at Park Güell skulle være park.<br />

Greve Eusebi Güells idé var at<br />

området være en elegant<br />

parkbebyggelse i engelsk stil.<br />

Güell var tilhænger af ‘Garden<br />

city movement’ som satte det<br />

grønne, frisk luft og åbne udsigter<br />

i centrum. Greven havde<br />

været en hel del i England og<br />

fulgt arbejdet med de såkaldte<br />

‘garden citys’ som opstod uden<br />

for bl.a. London og Leicester.<br />

Tilbage i Spanien gav Güell<br />

Gaudi til opgave at virkeliggøre<br />

en spansk garden city. Man<br />

opdelte arealet i 60 trekantede<br />

villagrunde og satte store prissedler<br />

på dem. Men kun to<br />

bed på. Folk protesterede mod<br />

priserne, syntes at området lå<br />

for afsides og havde også meninger<br />

om alle de regler der<br />

gjaldt for byggeriet og terrænarbejdet.<br />

Salget stoppede og<br />

projektet blev nedlagt. Kun to<br />

huse blev bygget. Ingen af<br />

dem blev tegnet af Gaudi som<br />

dog senere lagde beslag på villaen<br />

La Torre Rosa hvor han<br />

boede mellem 1905 og 1926.<br />

Og det var der Gaudi skiftede<br />

mening og ændrede boligområdet<br />

til en park. ❏<br />

Arne Spångberg er journalist og skriver<br />

bl.a. rejseartikler til <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s<br />

svenske søsterblad Utemiljö.<br />

Eventyrhus med hvidt mosaiktag og champignonformet skorsten.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


New Holland T3040<br />

MASSER AF UDSTYR OG VÆRDI<br />

I KOMPAKT STØRRELSE<br />

New Holland<br />

Som de store New Holland traktorer tilbyder T3040 styrke,<br />

alsidighed og let betjening men i en kompakt størrelse,<br />

der repræsenterer en værdifuld investering med:<br />

• 55HK Tier III motor for et fremragende vægt/kraft-forhold<br />

der klarer masser af opgaver<br />

• 55° styrevinkel høj manøvredygtighed<br />

• Udsyn i top med skrånende motorhjelm i et stykke<br />

for let vedligeholdelse og servicering<br />

• Høj produktivitet med høj komfort takket være aircondition,<br />

deluxe sæde og støjreducerende platformkonstruktion.<br />

Kontakt din lokale New Holland forhandler og hør mere om T3040.<br />

NEW HOLLAND TOP SERVICE 00800 64 111 111<br />

Support og informationer døgnet rundt www.newholland.dk<br />

Opkaldet er gratis ved opkald fra fastnet telefon. Kontakt venligst dit mobilselskab<br />

for oplysninger om takster. Alternativ telefonnummer 038323003<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 31<br />

btsadv.com<br />

New Holland voelger smøremidler


NATURNÆR SKOVREJSNING<br />

En ekstensiv blanding af naturens egen vej og forstmandens styrede<br />

kultur kan navnlig være oplagt til skove med rekreativt sigte<br />

Ligesom man kan tale om<br />

naturnær skovdrift, kan<br />

man også tale om naturnær<br />

skovrejsning. En sådan skovrejsning,<br />

hvor man låner af naturens<br />

principper, fører til<br />

skove der er tilpasset lokaliteten,<br />

stabile og varierede. Etableringen<br />

er billigere end traditionel<br />

plantning, men langsommere.<br />

For skove med primært<br />

rekreativt sigte er naturnær<br />

skovrejsning en oplagt<br />

mulighed. Der er dog også<br />

mulighed for at opnå træ med<br />

god vedkvalitet.<br />

Erfaringerne skyldes forsøg<br />

som Skov- og Naturstyrelsen<br />

har gennemført siden 2003 under<br />

titlen ‘Naturnær skovrejsning’.<br />

Hertil kommer erfaringer<br />

fra ældre forsøg og praksis.<br />

Erfaringerne er sammenfattet<br />

i tidsskriftet Skoven af bl.a.<br />

Niclas Scott Bentsen og Palle<br />

Madsen fra Skov & Landskab.<br />

De retter fokus mod skovrejsningens<br />

‘naturnære genveje’<br />

der ligger mellem naturens<br />

egen successive tilgroning og<br />

forstmandens intensive, styrede<br />

kultur. Naturnær skovrejsning<br />

defineres som ‘skovrejsning<br />

der understøtter en udvikling<br />

mod lokalitetstilpassede,<br />

stabile, strukturelt varierede<br />

og selvforyngende skove’.<br />

Den naturlige udvikling fra<br />

mark til skov gennemløber<br />

32<br />

nogle faser der begynder med<br />

en urteflora. Der indvandrer<br />

lyskrævende træer og buske<br />

hvor træerne efterhånden dominerer.<br />

Siden indvandrer<br />

skyggetålende træer og buske<br />

hvor træerne til sidst dominerer<br />

selv om der nu kan være<br />

gået flere hundre år. Successionens<br />

fart og arter varierer<br />

meget, bl.a. afhængig af jordbund,<br />

klima, spredningskilder<br />

og forstyrrelser i form af bl.a.<br />

storme, vildt og insekter.<br />

Successionen udnyttes så<br />

meget som muligt i den naturnære<br />

skovrejsning. Samtidig<br />

låner man metoder fra den<br />

traditionelle skovdyrkning,<br />

f.eks. forkulturer, såning, dækafgrøder<br />

foruden kombinationer<br />

af plantning, såning og naturlig<br />

foryngelse. Man kan kalde<br />

blandingen for en ekstensiv<br />

kulturmetode.<br />

Naturens vej er dog langsom.<br />

Det er de naturnære gen-<br />

veje også. Det kan tage flere<br />

år før træerne bliver synlige.<br />

Det kan sætte tålmodigheden<br />

på prøve, advarer Bentsen og<br />

hans følge. Problemet kan dog<br />

imødegås med hurtigtvoksende<br />

pionérarter der hurtigt får<br />

det til at ligne en skov. Samtidig<br />

skabes hurtigt et skovmiljø<br />

der gør det lettere at bruge afhjælpende<br />

intensive forstmetoder<br />

hvis f.eks. en såning ikke<br />

er lykkedes.<br />

Naturlig tilgroning<br />

Det kan næppe overraske at<br />

både arter og struktur i mange<br />

år er meget anderledes end i<br />

skove anlagt ved plantning.<br />

Samtidig er der meget stor forskel<br />

på hvor hurtig tilgroningen<br />

er og hvilke arter der<br />

kommer. Uforudsigeligheden<br />

er maksimal. Til gengæld er<br />

etableringen gratis og rummer<br />

en naturmæssig og rekreativ<br />

attraktion, også selv om ud-<br />

Naturlig tilgroning ved Hvinningdal Å ved<br />

Silkeborg. Fremspiringen af træer er begrænset,<br />

men fordelingen er jævn. Foto: Niclas Bentsen.<br />

gangspunktet ikke er naturligt,<br />

men en gødet, kalket,<br />

drænet og komprimeret jord.<br />

Skov- og Naturstyrelsen har<br />

set nærmere på naturlig tilgroning<br />

på otte marker fra 0,6 til<br />

8,5 ha der har været i naturlig<br />

tilgroning mellem 6 og 13 år.<br />

Hvilken skov opstår der her når<br />

udviklingen overlades naturen<br />

på et sted hvor der ikke er<br />

skov til at skabe skovklima og<br />

frøfald og hvor jorden er mere<br />

næringsrig og mindre sur end<br />

den typiske skovjord? Det bekræftes<br />

at naturlig tilgroning<br />

medfører klart de billigste<br />

kulturomkostninger, men også<br />

at det tager meget lang tid og<br />

at der er stor usikkerhed om<br />

arterne og deres fordeling.<br />

Træer og buske kan dog spire<br />

frem ret kort efter at markerne<br />

ikke længere dyrkes,<br />

især hvis der - som på de otte<br />

marker - ikke er langt til gode<br />

spredningskilder. Det gælder<br />

NATURLIGE TILGRONINGER<br />

Skov- og Naturstyrelsen<br />

Skov og afdeling Areal Alder Plantetal<br />

Tre mest<br />

Øvrige<br />

(ha) (2007) stk./ha<br />

udbredte arter<br />

arter<br />

Bakkely Skov (Korsør) 672c 2 12 958 birk(48%) hassel(43%) tjørn(4%) 5%<br />

Havbjerg Skov (Salling) 760e 4 8 6.048 gråel(63%) ask(20%) pil(13%) 4%<br />

Dageløkke Skov (Nivå) 765d 1,4 12 21.417 pil(46%) ær(33%) alm.røn(17%) 4%<br />

Gulddysse Skov (Jyllinge) 6 273 ær(50%) alm.røn(33%) tjørn(17%) 0%<br />

True Skov (Århus) 929d 2,4 13 2.435 pil(93%) slåen(5%) tjørn(2%) 0%<br />

True Skov (Århus) 936d 0,6 13 1.154 f.kirsebær(27%) seljerøn(17%) tjørn(17%) 39%<br />

Hvinningdal A (Silkeborg)<br />

Hvinningdal B (Silkeborg)<br />

8,5 ca.9<br />

1.167<br />

9.174<br />

ær(57%)<br />

ær(80%)<br />

birk(19%)<br />

rødel(12%)<br />

stilkeg(10%) 14%<br />

tørst(2%) 6%<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Naturlig tilgroning går hurtigst hvis arealet ligger tæt på<br />

skov med træarter der sår sig godt i græs. Dette areal ved<br />

Rønnede har været slået to år før, men har nu en tydeligt<br />

opvækst af ær. Foto: Søren Fodgaard.<br />

MORANS INDEKS<br />

Ensartetheden er målt ved<br />

hjælp af det såkaldte Morans<br />

Indeks (MI) hvor værdien 1<br />

betegner en maksimal gruppering<br />

med hensyn til art,<br />

højde eller afstand. Her er<br />

den strukturelle variation<br />

størst. Værdien -1 beregner<br />

det modsatte, altså en optimal<br />

blanding, mens 0 er den<br />

tilfældige fordeling.<br />

På lokaliteten Hvinningdal<br />

B målte man den højeste MI<br />

i plantetal, nemlig 0,32. MI i<br />

plantehøjde var 0,08. Ær<br />

som her dominerer, er markant<br />

grupperet når det gælder<br />

plantetæthed, mens fordelingen<br />

i plantehøjde er ret<br />

tilfældig. Generelt er MI højt<br />

i naturlig tilgroning set i forhold<br />

til traditionel skov.<br />

navnlig hvis nabobevoksningerne<br />

er ældre og rummer effektive<br />

kolonisatorer som ær,<br />

el og pil.<br />

På hver af de otte marker<br />

blev træer og buske opgjort i<br />

et antal (12-24) prøvecirkler på<br />

10 m 2 . Plantetætheden varierede<br />

voldsomt, selv over meget<br />

korte afstande. Man kunne<br />

f.eks. i en cirkel måle en tæthed<br />

svarende til 375 planter<br />

pr. ha, mens cirklen ti meter<br />

væk havde en tæthed svarende<br />

til 28.556 planter pr. m 2 . For<br />

de otte marker var gennemsnittet<br />

fra 273 til 21.417 planter<br />

pr. ha. De to topscorere støder<br />

op til henholdsvis gammel<br />

skov og gamle træer.<br />

Hvor der var stor plantetæthed,<br />

faldt tætheden markant<br />

med afstanden til arealets primære<br />

spredningskilde. For<br />

arealerne med lille plantetæthed<br />

kunne en sådan tendens<br />

derimod næsten ikke ses. Over<br />

70-90 meter fra spredningskilden<br />

var der i de fleste tilfælde<br />

kun ringe etablering.<br />

Er plantetallet stort, er artsrigdommen<br />

begrænset. De<br />

seks af stederne udgjorde de<br />

tre hyppigste arter over 94%<br />

af træ- og buskarterne. Ær og<br />

pil ses hyppigst, men også birk,<br />

røn, tjørn, el, fuglekirsebær,<br />

hassel, ask og tjørn ses.<br />

Lige som plantetætheden<br />

svingede artssammensætningen<br />

uhyre meget både inden<br />

for og mellem de enkelte cirkler.<br />

Også variationen i plantehøjder<br />

var udtalt. I det hele taget<br />

var der stor strukturel variation<br />

med traditionelle styrede<br />

skovkulturer.<br />

Såning og plantning<br />

Skov- og Naturstyrelsens forsøg<br />

omfatter såning, plantning<br />

med dækrodsplanter, dækafgrøder<br />

(hvede, rug) og forskellige<br />

hjælpetræer. Indgrebene<br />

imødekommer skovbrugets<br />

økonomi i form af højt stamtal<br />

- der sikrer stor udvælgelse og<br />

god vedkvalitet - og en billig<br />

kultur. I forsøget sagde man<br />

over 5.000 planter pr. ha og<br />

under 15.000 kr. pr. ha.<br />

Egesåningen var en succes<br />

med store spiringsprocenter og<br />

tilvækster der efter seks vækstsæsoner<br />

gjorde træerne 0,65-<br />

1,35 meter høje. På den ret gode<br />

jord var dækafgrøder ikke<br />

en fordel. Såningen af ask og<br />

ær gik nogenlunde. Bøgesåningen<br />

kiksede fordi der blev<br />

sået for sent, og frøene eller<br />

kimplanterne blev ædt af duer.<br />

Det ser dog ud til at det<br />

kan afhjælpes ved at så bogen<br />

i en dækafgrøde af hvede eller<br />

rug der spirer før bøgen. Kornet<br />

skal være en relativ åben<br />

afgrøde med en udsædsmængde<br />

på 50 kg/ha.<br />

Dækrodsplanter blev plantet<br />

i juni 2003, 2-4 måneder efter<br />

såning i planteskolen. De blev<br />

uden forudgående jordarbejde<br />

plantet i en dækafgrøde af<br />

vårhvede sået en måned før.<br />

Det var ‘formentligt uhensigtsmæssigt’<br />

at plante i ubearbejdet<br />

jord. Alligevel har bøg og<br />

eg klaret sig fint, mens især<br />

rødel og fuglekirsebær har klaret<br />

sig dårligt. En relativ åben<br />

dækafgrøde gav den bedste<br />

overlevelse (50 kg/ha).<br />

Der blev også prøvet med<br />

barrodsplanter sammen med<br />

dækafgrøder og hjælpetræer.<br />

Der var tendens til at de relativt<br />

store 1/1 barrodsplanter<br />

overlevede lidt bedre end de<br />

tre måneder gamle dækrodsplanter,<br />

men om det afspejles i<br />

en økonomisk fordel kan ikke<br />

afgøres.<br />

Det fremhæves i øvrigt at såning<br />

og plantning af dækrodsplanter<br />

har den fordel i forhold<br />

til barrodsplanter at roden<br />

udvikler sig uforstyrret af<br />

rodbeskæring og omplantning,<br />

i hvert fald hvis der sås<br />

rigtigt i velbearbejdet bed.<br />

Forsøgene med hjælpetræer<br />

lykkedes ikke så godt. Kun<br />

poppel (balsampoppel, OP42)<br />

og lærk var kultursikre, mens<br />

rødel og fuglekirsebær skuffede.<br />

Det var slet ikke nogen<br />

fordel at bruge hjælpetræer<br />

når man såede eg på bedre<br />

jorder. Det kunne derimod<br />

være en fordel at indså buske<br />

som hassel og tjørn. sh<br />

KILDER<br />

Bentsen, Niclas Scott; Palle Madsen;<br />

Lars Vester (2008): Naturnær skovrejsning.<br />

Skoven 1/08.<br />

Bentsen, Niclas Scott; Palle Madsen;<br />

Sofia Mateus; Goncalo Serra; Lars Vester<br />

(2008): Naturnær skovrejsning -<br />

naturnære genveje. Skoven 1/08.<br />

Bentsen, Niclas Scott; Palle Madsen;<br />

Sofia Mateus; Goncalo Serra (2008):<br />

Naturnær skovrejsning - naturens vej.<br />

Skoven 2/08.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 33


ET GODT TILBUD<br />

MASKINENS PRIS<br />

Af Henrik Ward Poulsen<br />

Skal maskinen købes eller lejes?<br />

Kan vi forrente den?<br />

Hvad skal den koste? Spørgsmålene<br />

hober sig op inden<br />

man køber en ny maskine. Især<br />

når det er en af de dyre af<br />

slagsen. Man skal selvfølgelig<br />

også overveje om man overhovedet<br />

kan få maskinen ud at<br />

arbejde og til hvilken pris. Og<br />

så bør man altid beregne hvad<br />

maskinen reelt vil koste.<br />

Afskrivning<br />

Ved afskrivning forstås den<br />

værdinedgang et fast aktiv<br />

(f.eks. en maskine) er underkastet<br />

i en given periode fordi<br />

aktivet bruges eller forældes.<br />

Køber man f.eks. en traktor til<br />

100.000 kr. og forventer at<br />

have den i fem år, skal der<br />

afskrives 20.000 kr. om året.<br />

Afskrivningsmetoden kaldes<br />

‘den lineære metode uden<br />

scrapværdi’ idet traktoren ventes<br />

at være uden værdi efter<br />

fem år. Metoden kan dog også<br />

bruges hvis man lader en gammel<br />

traktor indgå i handlen<br />

34<br />

som en del af betalingen.<br />

Scrapværdien er maskinens<br />

forventede værdi efter afskrivningsperiodens<br />

afslutning.<br />

Faste omkostninger<br />

Enhver maskine har en række<br />

faste omkostninger som skal<br />

betales uanset om den kører<br />

eller holder stille. Afskrivningen<br />

er en af de faste omkostninger.<br />

Det er også renter, forsikring<br />

og husleje.<br />

Renterne kan være af flere<br />

forskellige slags. Skal man låne<br />

pengene, belastes maskinprisen<br />

af udlånsrenten. Betaler<br />

man maskinen kontant, er renterne<br />

det man kunne have fået<br />

ved at have pengene stående<br />

i banken, aktier, obligationer<br />

eller lignende.<br />

Maskinerne kan være forsikret<br />

enkeltvis eller på en samlet<br />

forsikring. Hvis der er tale om<br />

en samlet forsikring, kan man<br />

dele summen ligeligt ud på alle<br />

maskiner eller efter deres<br />

belastning for forsikringen.<br />

Husleje hører ofte til blandt<br />

SKEMA 1 TIMEPRIS FOR EN TRAKTOR (KOSTPRIS)<br />

Pris 250.000 kr.<br />

Scrapværdi 80.000 kr.<br />

Total pris 170.000 kr.<br />

Faste omkostninger (FO)<br />

Levetid 5 år<br />

Afskrivning pr. år 34.000 kr. (170.000 kr./ 5 år)<br />

Renter 6% 5.100 kr. (170.000 kr. x 6% / 2)<br />

Forsikring 2.000 kr.<br />

Husleje 500 kr.<br />

Faste omkostninger 41.600 kr.<br />

Variable omkostninger pr. time (VO)<br />

Diesel 8 liter a 7,50 kr. 60,00 kr.<br />

Vedligehold 0,01‰ 2,50 kr. (250.000 kr. x 0,01 ‰)<br />

Materialer 0,02‰ 5,00 kr. (250.000 kr. x 0,02 ‰)<br />

Reparation 0,01‰ 2,50 kr. (250.000 kr. x 0,01 ‰)<br />

Var. omkost. pr. time 70,00 kr.<br />

Salgspris pr. time (FO / timer pr. år + VO)<br />

50 timer pr. år 902,00 kr. (41.600 kr. / 50 timer + 70 kr.)<br />

250 timer pr. år 236,40 kr. (41.600 kr. / 250 timer + 70 kr.)<br />

1000 timer pr. år 111,60 kr. (41.600 kr. / 1000 timer + 70 kr.)<br />

virksomhedens samlede omkostninger,<br />

men kan lægges<br />

ind under den enkelte maskines<br />

faste omkostninger.<br />

Variable omkostninger<br />

Andre omkostninger belaster<br />

først maskinen når den er i<br />

brug. Det kan være brændstof,<br />

gas, olie, reservedele, reparation<br />

og vedligeholdelse. De<br />

kaldes samlet for de variable<br />

omkostninger.<br />

Kender man ikke maskinen i<br />

forvejen, må man ty til manualen<br />

og forhandlerens vejledning<br />

for at beregne forbruget<br />

af brændstof, gas og olie.<br />

Til at begynde med bliver<br />

omkostninger til reservedele,<br />

reparation og vedligeholdelse<br />

et skøn. For at give et fornuftigt<br />

og retvisende skøn , tager<br />

man en promilledel af maskinens<br />

købspris og lægger den<br />

til maskinprisen. Oftest en promille<br />

mellem 0,01 og 0,20. Jo<br />

bedre man kender maskinen,<br />

dens brændstofforbrug, reparationsomkostninger<br />

osv., desto<br />

mere præcist kan maskinprisen<br />

beregnes.<br />

Salgsprisen<br />

Når man har fundet frem til de<br />

faste omkostninger(FO) og de<br />

variable omkostninger (VO),<br />

kan prisen pr. time beregnes.<br />

De faste omkostninger deles<br />

med antallet af forventede årlige<br />

maskintimer og lægges til<br />

de variable omkostninger.<br />

Brug et realistisk antal maskintimer.<br />

En måned har cirka 160<br />

arbejdstimer og 1 år cirka1.625<br />

arbejdstimer.<br />

Har man brug for at sætte to<br />

maskiner sammen, f.eks. en<br />

traktor og en såmaskine, skal<br />

der beregnes maskinpris for<br />

hver. Traktoren bruges måske<br />

til snerydning, grubning, harvning,<br />

jord- og affaldskørsel og<br />

såning, i alt 600 timer pr. år.<br />

Såmaskinen bruges til såning<br />

SKEMA 2 FORSKELLIGE<br />

AFSKRIVNINGSMETODER<br />

Den lineære metode<br />

uden scrapværdi<br />

Totalpris: 100.000 kr.<br />

Levetid: 5 år<br />

Afskrivning pr. år: 20.000 kr.<br />

Den lineære metode<br />

med scrapværdi<br />

Pris: 100.000 kr.<br />

Scrapværdi: 20.000 kr.<br />

Totalpris: 80.000 kr.<br />

Levetid: 5 år<br />

Afskrivning pr. år: 16.000 kr.<br />

Den lineære metode bruges<br />

bl.a. hvor man har en flere<br />

maskiner og biler, og udskiftningen<br />

derfor sker jævnt<br />

gennem årene.<br />

Der kan også bruges en anden<br />

afskrivningsmetode,<br />

saldometoden. Her beregnes<br />

afskrivningen af restbeløbet<br />

(saldoen) ikke af det oprindelige<br />

beløb. Derfor aftager<br />

afskrivningens størrelse.<br />

af græsplæner og gødningsudlægning,<br />

i alt 50 timer pr. år.<br />

Fra ukendt til kendt<br />

Når man investerer i en ny maskine<br />

er man ikke altid klar<br />

over de økonomiske konsekvenser.<br />

Er det rigtigt som det<br />

står i manualen at den bruger<br />

4 liter brændstof i timen, eller<br />

er der nærmere tale om 5 liter?<br />

Af hensyn til en realistisk<br />

maskinpris er det derfor vigtigt<br />

at følge op på de konstaterede<br />

maskinomkostninger. Det kan<br />

gøres i et regneark, time-/sagsstyringsprogram<br />

eller lignende.<br />

Derfor bør man notere alle<br />

de forbrugte timer og alle omkostninger<br />

ned for den enkelte<br />

maskine eller maskine gruppe<br />

så de let kan sættes ind i<br />

beregningsskemaet. ❏<br />

FORFATTER<br />

Henrik Ward Poulsen er anlægsgartnertekniker<br />

og fagkonsulent i Danske<br />

Anlægsgartnere. Han har før været<br />

ansat i anlægsgartnerfirmaer bl.a.<br />

som tilbudsberegner.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


The new force in<br />

compact tractors<br />

JCB’s nye serie af kompakte traktorer fra 23 – 54 HK forstærker det i forvejen store program af JCB maskiner til grønne anlæg.<br />

Traktorerne kan monteres med et bredt udvalg af udstyr til alle de forskellige opgaver du kan komme ud for.<br />

JCB er verdenskendt for sit engagement i og produktion af innovative maskiner – og den nye traktorserie er ingen undtagelse.<br />

Kontakt: Knud Føhns<br />

Tlf: 61 55 39 23<br />

jcb@jcb.dk<br />

Jylland:<br />

Holmegade 58<br />

6990 Ulfborg<br />

Tlf. 97 49 16 00<br />

Fyn:<br />

Industrivej 11<br />

5492 Vissenbjerg<br />

Tlf. 64 47 22 20<br />

Øst for Storebælt:<br />

Kærup Parkvej 3<br />

4100 Ringsted<br />

Tlf. 57 67 12 00<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 35<br />

www.jcb.dk


36<br />

Ingen palmer og olivenlunde<br />

Forventningerne er store når de varslede klimaændringer skal omsættes i praksis.<br />

Men der er grænser for hvor middelhavsagtigt vi får det, mener en forsker.<br />

Mildere vintre, varmere og<br />

mere tørre somre. Hvad<br />

mere kan en dansker ønske<br />

sig? Middelhavsklima hedder<br />

det når klimatologernes forudsigelser<br />

om klimaet de næste<br />

100 år koges ned til ét ord, og<br />

det skaber forventninger hos<br />

mange danskere. Palmer og<br />

træbregner frit udplantet i haven,<br />

og bougainvilleaer op ad<br />

murene i stedet for efeu og<br />

rådhusvin.<br />

Allerede sidste år havde<br />

nogle havecentre ‘hårdføre’<br />

palmer på tilbud, og TV 2 var<br />

på pletten og spredte de grønne<br />

løfter over det ganske land.<br />

Det skaber forventninger hos<br />

haveejerne. Forventninger som<br />

også anlægsgartnere og havearkitekter<br />

vil møde: ‘Jamen, de<br />

sagde jo i fjernsynet …’<br />

For nogle uger siden udsendte<br />

et rengøringsfirma på<br />

Amager en pressemeddelelse<br />

om at man havde etableret en<br />

ny afdeling der sælger palmer<br />

til danskerne. For sådan én<br />

havde man set i Botanisk Have<br />

i København, og sådan en - eller<br />

20 - bør vi da alle sammen<br />

have. Foruden naturligvis bananpalmer,<br />

mandel- og oliventræer<br />

og laurbærbuske.<br />

Løfterne er mange når klimatologernes<br />

forudsigelser<br />

skal omsættes til praksis i de<br />

danske haver. Men seriøse leverandører<br />

der vil stå inde for<br />

det de lover, gør klogt i at slå<br />

koldt vand i eget og haveejernes<br />

blod, mener tidligere<br />

forskningsleder ved Danmarks<br />

Jordbrugsforskning Poul Erik<br />

Brander der gennem 40 år arbejdede<br />

med at finde gode,<br />

sunde, hårdføre træer og buske<br />

til de danske haver og det<br />

danske landskab.<br />

„Så længe Danmark bliver<br />

liggende på sin plads på kloden,<br />

vil det være meget begrænset<br />

hvilke planter fra sydlige<br />

egne der kan overleve her<br />

i landet,“ siger Poul Erik Brander.<br />

„Nogle kan vi bruge som<br />

sommerblomster, og kommer<br />

der en mild vinter eller to, kan<br />

vi dyrke dem i et par år. Andre<br />

kan vi dyrke i krukker, så vi<br />

kan tage dem ind om vinteren.<br />

Men nogen væsentlig forøgelse<br />

af udvalget af hårdføre<br />

planter kommer der ikke på<br />

grund af klimaforandringerne.<br />

Tværtimod kan det vise sig at<br />

nogle af vore meget almindelige<br />

haveplanter ikke kan være<br />

med længere,“ forudser Poul<br />

Erik Brander.<br />

Daglængde og kystklima<br />

Klimaforskerne har bebudet<br />

stigninger i den årlige gennemsnitstemperatur<br />

på næsten<br />

fem grader i løbet af dette<br />

århundrede. Men man skal<br />

bide mærke i at de taler om<br />

klimaet - det gennemsnitlige<br />

vejr over en længere årrække.<br />

Der vil stadig være udsving,<br />

der vil stadig komme hårde<br />

vintre, og der vil stadig være<br />

somre der går i vasken. Og ba-<br />

Af Arne Kronborg<br />

Disse to hørpalmer (Trachycarpus fortunei) fra Japan har stået ude i<br />

Botanisk Have, København, i 14 år. Forudsætningen har været et<br />

klimamæssigt beskyttet sted, og at vækstpunktet har været beskyttet<br />

med frost de første år ude. Foto fra 2004. De har det stadig fint.<br />

re én almindelig vinter kan<br />

gøre det af med palmerne.<br />

Mange faktorer er langt vigtigere<br />

for planternes overlevelse<br />

end temperaturerne,<br />

først og fremmest daglængden<br />

og det danske kystklima.<br />

Daglængden følger af vort<br />

lands placering på kloden og<br />

klodens kredsløb om solen.<br />

Daglængden bestemmer hvornår<br />

planterne standser væksten<br />

og begynder at forberede<br />

sig på vinter ved den såkaldte<br />

afmodning. Den er afgørende<br />

for planternes evne til at overleve<br />

en dansk vinter.<br />

„Om planter overlever vinteren<br />

er ikke kun et spørgsmål<br />

om hvor kold vinteren er. Det<br />

er i højere grad et spørgsmål<br />

om, hvor godt planterne er<br />

afmodnede om efteråret,“ forklarer<br />

Poul Erik Brander.<br />

„Mange planter der er godt<br />

afmodnede, kan tåle meget<br />

lave temperaturer, og nogle<br />

kan næsten ingen kulde tåle<br />

hvis de ikke er modnet af,“<br />

forklarer han.<br />

„For nogle arter begynder<br />

afmodningen lige efter sankthans<br />

når dagene er bare få minutter<br />

kortere end den længste<br />

dag. Andre arter begynder<br />

først når dagene bliver væsentligt<br />

kortere. Men de meget<br />

korte dage indtræffer væsentlig<br />

senere på året, når vi<br />

kommer sydpå, og hvis vi herhjemme<br />

dyrker planter der<br />

først begynder at modne af<br />

når dagene er meget korte,<br />

kommer de så sent i gang med<br />

afmodningen at de ikke når at<br />

modne godt af. De er i fare<br />

når vinteren kommer,“ advarer<br />

Brander.<br />

Dagens længde har betydning<br />

for mange planters evne<br />

til at blomstre herhjemme.<br />

„Mange har i tidens løb bragt<br />

planter med hjem fra Sydeuropa<br />

med den mest bedårende<br />

blomstring - kun for at se at de<br />

ikke vil blomstre herhjemme.<br />

Dagene er for korte og kolde<br />

til at de kan sætte en blomsterknop,<br />

hvilket typisk sker<br />

året før blomstringen.“<br />

Lunefulde vintre<br />

Vort lands placering på kloden<br />

betyder også at vi har kystklima<br />

herhjemme - at kolde og<br />

milde perioder afløser hinanden<br />

flere gange i løbet af en<br />

vinter. Det er til forskel fra<br />

fastlandsklima hvor vinteren<br />

konstant er kold, ofte meget<br />

koldere end normalt i Danmark,<br />

indtil det bliver forår.<br />

Dyr, mennesker og planter ved<br />

hvad de har at rette sig efter i<br />

et fastlandsklima. Det ved de<br />

ikke i Danmark.<br />

I en dansk vinter kan planterne<br />

i milde perioder tage hul<br />

på foråret. Safterne stiger,<br />

knopper svulmer, og jo mere<br />

de svulmer, jo mere følsomme<br />

er de over for kulde og frost.<br />

Så når kulden vender tilbage,<br />

er der risiko for skader på<br />

planterne.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


„Vi er nødt til at vælge planter<br />

med fast hvile - planter der<br />

ikke lader sig lokke af mildt<br />

vejr, men primært lader deres<br />

forårsaktiviteter styre af daglængden,“<br />

mener Poul Erik<br />

Brander. „Ellers risikerer vi døde<br />

eller beskadigede knopper,<br />

altså færre eller ingen blomster<br />

og dermed måske færre<br />

eller ingen frugter, foruden<br />

døde skud og måske barksprængninger.<br />

Det er skader<br />

som planterne nok kommer<br />

over, men sker de år efter år,<br />

svækker de planten. Og den<br />

naturlige vækstform bliver<br />

ødelagt når planten igen og<br />

igen bryder fra reserveknopper.<br />

Blomstrende buske der<br />

kun blomstrer ordentligt hvert<br />

andet år eller sjældnere fordi<br />

knopperne er ødelagt de øvrige<br />

år, er der ikke meget ved.<br />

For ikke at tale om frugttræer<br />

og -buske der kun giver udbytte<br />

med års mellemrum,“<br />

forklarer Brander.<br />

„Foruden de skader der<br />

straks kan ses, kan det skiftende<br />

vintervejr som vi for eksempel<br />

så det i påsken i år, forårsage<br />

sår og svækkelse som<br />

giver svampesygdomme og<br />

bakterier mulighed for at angribe<br />

med følger vi måske først<br />

ser længe efter vinteren.,“<br />

fastslår han.<br />

„Det er snart 35 år siden at<br />

norske forsøg viste at man ville<br />

få problemer når man henter<br />

planter fra syden. I dag er det<br />

almen viden. De, der importerer<br />

sådanne planter og sælger<br />

dem videre, må være klar over<br />

det, og man må håbe at de giver<br />

informationen videre til<br />

dem der skal bruge planterne,“<br />

siger Poul Erik Brander.<br />

„Man skal lægge mærke til<br />

at det også gælder for planter<br />

af de samme arter som vi dyrker<br />

herhjemme. Man kan ikke<br />

hente frø i Sydeuropa, så det<br />

herhjemme og forvente at få<br />

dyrkningsegnede planter ud af<br />

det. Måske spirer det, måske<br />

gror planterne, men det er meget<br />

usandsynligt at planterne<br />

kan komme igennem en dansk<br />

vinter uden skader flere år i<br />

træk,“ lyder advarslen fra Poul<br />

Erik Brander.<br />

Den rigtige frøkilde<br />

Det afgørende er ikke plantearten,<br />

men hvor frøet kommer<br />

fra, den såkaldte frøkilde. Det<br />

skyldes at planterne jo har tilpasset<br />

sig vilkårene på levestedet.<br />

Deres egenskaber sidder i<br />

generne i frøet, men det er<br />

langt fra givet at disse egenskaber<br />

dur i Danmark.<br />

„Derfor er der gennem årene<br />

udvalgt danske frøkilder af<br />

en række planter der frøformeres<br />

til haver og landskab,<br />

og så vi af erfaring ved hvilke<br />

egenskaber planter fra disse<br />

kilder har. I første omgang er<br />

det vigtigt at planteproducenterne<br />

- planteskolerne - bruger<br />

disse frøkilder og ikke mere tilfældigt<br />

frø hvis egenskaber vi<br />

ikke kender. I næste omgang<br />

er det vigtigt at planteforbrugerne<br />

lærer at se efter frøkilden<br />

på etiketten, akkurat som<br />

de ser sortsnavnet på planter<br />

der formeres vegetativt.“<br />

Klimaforskerne har også forudsagt<br />

at vækstsæsonen bliver<br />

næsten et par måneder længere<br />

i løbet af dette århundrede -<br />

måske ikke et grønnere Danmark,<br />

men et Danmark der er<br />

grønt længere. Men heller ikke<br />

dette ser Poul Erik Brander<br />

som problemløst.<br />

„For planter hvis løvspring<br />

primært er styret af temperaturen,<br />

betyder et tidligere forår<br />

en øget risiko for at knopper<br />

og nye skud skades eller<br />

ødelægges af sen frost. Og når<br />

vækstsæsonen forlænges om<br />

efteråret fordi det er lunere i<br />

vejret, betyder det øget risiko<br />

for at planterne kommer senere<br />

i gang med den del af<br />

afmodningen der kræver lave<br />

temperaturer - og det er<br />

denne del der virkelig batter<br />

noget når det gælder planternes<br />

evne til at tåle frost,“ advarer<br />

Brander.<br />

Vigtigere med dræn<br />

At klimaforskerne har bebudet<br />

et varmere klima, har de fleste<br />

bemærket. Færre har noteret<br />

at det også bliver mere vådt.<br />

Den samlede årlige nedbør vil<br />

stige knap ti procent. Det vil<br />

regne mindre om sommeren,<br />

men når det regner, vil det ofte<br />

regne mere idet den maksimale<br />

nedbør på et døgn om<br />

sommeren vil stige cirka 20%.<br />

Der bliver fem-seks flere tilfælde<br />

om året af såkaldte kraftige<br />

nedbørshændelser. I dag<br />

er der 32 om året. Det vil stille<br />

krav om større omhu ved<br />

plantningen.<br />

„Et perfekt dræn bliver<br />

endnu vigtigere i fremtiden.<br />

Mange planter svækkes fordi<br />

de står og sopper i den megen<br />

regn om efteråret, og det forringer<br />

deres chancer for at<br />

komme igennem vinteren,“<br />

forklarer Poul Erik Brander. ❏<br />

KILDE<br />

Interview med tidligere forskningsleder<br />

Poul Erik Brander der nu driver<br />

Orangeriet Nandina i Himmerland<br />

som bl.a. sælger planter til krukker -<br />

til indendørs overvintring.<br />

FORFATTER<br />

Arne Kronborg er freelancejournalist<br />

med speciale i de grønne emner.<br />

Olivenlund i Sydfrankrig. Kan det blive en del af fremtidens Danmark? Næppe. Vintrene vil stadig være for lunefulde. Foto: Jan Steving, Polfoto.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 37


38<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


GRØNT MILJØ 3/2008 39


PROJEKTREGN<br />

Flere forskningsprojekter ser på hvordan<br />

oversvømmelseser kan forebygges i løsninger<br />

hvor grønne områder indgår<br />

Det regner med nye forskningsprojekter<br />

der skal<br />

håndtere regnen og spildevandet.<br />

Den politiske motor er<br />

EU’s vandrammedirektiv, badevandsdirektiv<br />

og oversvømmelsesdirektiv<br />

og de hjemlige<br />

vandmiljøplan. Samt har de senere<br />

års voldsomme regnskyl<br />

og oversvømmelser givet<br />

spørgsmålet stor politisk opmærksomhed.<br />

Forskningsprojekterne prøver<br />

at løse problemerne på andre<br />

måder end at bare at udvide<br />

kloakkernes kapacitet. De<br />

leder efter løsninger der både<br />

økonomisk, miljømæssigt og<br />

rekreativt set kan være en fordel.<br />

Løsninger hvor også det<br />

grønne indgår.<br />

Projekterne ser heller ikke<br />

kun på regnmængderne, men<br />

også på hvor ren regnen er når<br />

den har skyllet hen over trafikerede<br />

arealer. Hvis man vil<br />

genbruge vejvandet i f.eks. kanaler<br />

og søer, er det nødvendigt<br />

at fjerne fine partikler af<br />

jord, gummi, rust og asfalt foruden<br />

de tungmetaller og miljøfremmede<br />

stoffer der er opløst<br />

i vandet.<br />

Tilbageholde regnvandet<br />

Projekt 19K, der blev skudt i<br />

gang 24. januar, har til formål<br />

at udvikle et idékatalog over<br />

eksisterende muligheder for at<br />

tilbageholde, forsinke og reducere<br />

regnvandet. Desuden er<br />

det planen at fremme innova-<br />

40<br />

tion ved at lave videndeling,<br />

styrke netværk og arbejde<br />

struktureret med nye ideer.<br />

Bag Projekt 19K står Skov &<br />

Landskab ved Københavns<br />

Universitet, Rørcentret under<br />

Teknologisk Institut, Grønlands<br />

og Danmarks Geologiske Undersøgelse,<br />

Danmarks Tekniske<br />

Universitet, Aalborg Universitet,<br />

Vejdirektoratet foruden<br />

rådgivere og producenter.<br />

Dertil kommer en række<br />

kommuner der er betænkt i<br />

projektnavnet 19k (19 kommuner)<br />

for at understrege at resultaterne<br />

skal forankres hos<br />

slutbrugerne. Projektet er dog<br />

50% finansieret af en bevilling<br />

på 2 mio. kr. fra Rådet for Teknologi<br />

og Innovation. Det toårige<br />

projekt har projekthjemmesiden<br />

www.19k.dk.<br />

Black Blue Green<br />

I 2007 blev projektet ‘Black<br />

Blue Green’ sat i værk med<br />

den engelske undertitel ‘Integrated<br />

Infrastructure Planning<br />

as Key to a Sustainable Urban<br />

Water Systems’. Nøgleordet er<br />

arealbaseret afvanding. Man<br />

vil udvikle bæredygtige løsninger<br />

med lokal nedsivning og<br />

forsinkelse i og på terræn. Der<br />

ses især på, om det kan være<br />

et alternativ hvor man skal udvide<br />

et eksisterende kloaksystem<br />

til større kapacitet.<br />

Projektet skal bl.a. bortluge<br />

de usikkerheder der er knyttet<br />

til bl.a. dimensionering og for-<br />

Bassinet i Odense der skal rense vejvand. Der er indbygget filtre af kalk,<br />

muslingeskaller eller marmor. I forgrunden er der gjort klar til plantning.<br />

Ørestadens kanaler skal også modtage renset vejvand.<br />

ureningsrisici og samtidig skabe<br />

forståelse for vandets kredsløb<br />

og samhørighed med de<br />

grønne områder og byernes<br />

infrastruktur.<br />

Projektet, der har et budget<br />

på cirka 17,5 mio. kr., begyndte<br />

i marts 2007 og fortsætter til<br />

marts 2011. Skov & Landskab<br />

ved Københavns Universitet er<br />

primus motor i projektet der<br />

også har deltagelse af Danmarks<br />

Tekniske Universitet,<br />

Aarhus Universitet, Vejdirektoratet,<br />

Dansk Byplanlaboratorium<br />

foruden flere kommuner,<br />

forsyningsselskaber og rådgiverfirmaer.Projekthjemmesiden<br />

er www.2bg.dk.<br />

Bassiner der renser<br />

Et tredje projekt er EU-projektet<br />

‘Life Teasure, Treatment<br />

and Re-use of Urban Stormwater<br />

Runoff by Innovative<br />

Technologies for Removal of<br />

Pollutants.’ Formålet er at finde<br />

mest effektive metoder til<br />

at rense overfladevand fra veje<br />

og andre urbane områder,<br />

især med hensyn til fosfor,<br />

tungmetaller og organiske<br />

mikroforureninger.<br />

Århus og Aalborg universiteter<br />

og <strong>Miljø</strong>styrelsen deltager<br />

sammen med Odense, Århus<br />

og Silkeborg kommuner. I hver<br />

kommune er anlagt et forsøgsbassin.<br />

Håbet er at reducere<br />

mængden af skadelige stoffer<br />

med 80-90% og at få bassinerne<br />

til at ligne rigtige søer.<br />

Bassinerne har velkendte<br />

metoder som sedimentation,<br />

planteoptag, absorption og filtrering<br />

til fælles. Desuden testes<br />

i hver kommune forskellige<br />

principper for at rense fosfor,<br />

tungmetaller og andre miljøskadelige<br />

stoffer. I Odense af-<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


prøves faste sorptionsfiltre som<br />

kan bestå af kalk, muslingeskaller<br />

eller marmor. I Silkeborg<br />

forsøger man sig med<br />

flokkulering og koagulering<br />

ved tilsætning af aluminiumssalte,<br />

og i Århus med sorption<br />

til jernberiget bundsediment.<br />

Projektets tidsramme er et<br />

par år. Af budgettet på 35<br />

mio. kr. betaler EU halvdelen,<br />

mens de tre kommuner og <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

betaler den anden<br />

halvdel. Projekthjemmesiden<br />

er www.life-treasure.dk.<br />

Dobbeltporøs filtrering<br />

Skov & Landskab har gennem<br />

laboratorieforsøg udviklet en<br />

ny teknologi der har samme<br />

formål. Denne teknologi afprøves<br />

i øjeblikket i Ørestad i<br />

København. Her blev et nyt<br />

underjordisk pilotanlæg på 50<br />

x 8 meter indviet sidste efterår<br />

så snavset regnvand fra veje<br />

og banearealer kan renses og<br />

genbruges i den nye bydels kanaler.<br />

Metoden der kaldes<br />

‘dobbeltporøs filtrering’ giver<br />

både mulighed for at bundfælde<br />

større partikler og fiksere<br />

uønskede stoffer.<br />

Vandet strømmer vandret<br />

gennem højporøse lag der består<br />

af et hvælvet, meget<br />

åbent nylonnet få millimeter<br />

tykt. Mellem nylonnettene er<br />

der måtter med kalkkorn til at<br />

opfange forureningen. Der er<br />

altså ingen kemikalier med i<br />

processen. Bag projektet står<br />

Skov & Landskab, Realdania,<br />

Rambøll, Arealudviklingsselskabet<br />

I/S, Københavns Energi<br />

og Københavns Kommune.<br />

Intelligent styring<br />

Forskningsprojektet ‘Stormand<br />

Wastewater Informatics’<br />

er rettet mod at optimere afløbssystemet<br />

som en helhed,<br />

ikke mindst ved hjælp af en intelligent<br />

styrestrategi der udnytter<br />

alle ressoucer helt. Det<br />

kan f.eks. være på den måde<br />

bassiner fyldes maksimalt og så<br />

man kan dirigere ekstremregn<br />

de steder hen hvor oversvømmelsen<br />

gør mindst skade.<br />

Bag projektet, der varer de<br />

næste fem år, står Danmarks<br />

Tekniske Universitet, Danmarks<br />

Meteorologisk Institut,<br />

flere kommunale spildevandsselskaber<br />

og konsulentfirmaer.<br />

Projektet omfatter seks ph.d.projekter.<br />

Projekthjemmesiden<br />

er swi.env.dtu.dk. sh<br />

Regnen kan opsuges i de grønne områder<br />

De stigende regnmængder behøver ikke at medføre større pumper,<br />

rør og bassiner. I parken kan regnen tilmed være en ressource,<br />

forklarer seniorforsker Marina Bergen Jensen.<br />

Grønne områder kan påvirke effekterne af<br />

de klimaændringer der bliver særligt<br />

mærkbare i byen. Bl.a. kan de indgå i løsninger<br />

der afbøder virkningerne af de mere<br />

voldsomme regnskyl og dermed spare dyre<br />

kloakudbygninger. En løsning kan f.eks. være<br />

først at forsinke vandet på tage og pladser<br />

og siden lade det sive ned lokalt via underjordiske<br />

faskiner i de grønne områder.<br />

„Hvis vi erstatter en fortsat udbygning af<br />

kloaksystemet med en strategisk inddragelse<br />

af grønne områder og jorden under byen,<br />

kan vi sandsynligvis opnå nogle nemme gevinster.<br />

Med en bortledning baseret på nedsivning<br />

kan investeringer i pumper, rør og<br />

bassiner reduceres,“ forklarer seniorforsker<br />

Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab.<br />

„Samtidig vil en mere decentral struktur<br />

med opdeling i flere og mindre områder gøre<br />

problemerne med manglende kapacitet ved<br />

store regnskyl og de flaskehalse der uundgåeligt<br />

opstår på kloakkerne, mindre og eventuelle<br />

oversvømmelser dermed mindre skadevoldende,“<br />

siger hun.<br />

Har potentialer<br />

Marina Bergen Jensen er projektleder for<br />

Skov & Landskabs projekt ‘Black, Blue and<br />

Green’ hvor man ser på hvordan byens landskab<br />

kan bidrage til at håndtere regnvand.<br />

Baggrunden er klimaændringerne, men også<br />

at byvæksten presser byens afvandingssystemer<br />

og at der er større efterspørgsel efter<br />

rent vand til bl.a. rekreative formål.<br />

„Vandet rummer en række potentialer som<br />

det er ærgerligt ikke at udnytte. Hvis man i et<br />

område har kapacitetsproblemer i kloakken<br />

og vælger at løse det ved hjælp af nedsivningsløsninger,<br />

hvorfor så ikke koordinere<br />

anlægsinvesteringen med andre af byens<br />

mål? Mange kvarterer, både bolig- og erhvervsområder,<br />

kan gøres mere attraktive<br />

ved hjælp af blå og grønne elementer. Afvandingsløsninger<br />

kan også tænkes sammen<br />

med undervisning, leg og innovation, f.eks. i<br />

form af udendørs ‘laboratorier og legepladser’<br />

for børn og voksne, ligesom koordinering<br />

med vandløbspleje og skovrejsning og sågar<br />

trafikregulering kan være relevant,“ siger<br />

Bergen Jensen. Derved kan afvandingen også<br />

støtte visioner på andre områder end de<br />

afvandingsmæssige, forklarer hun.<br />

Styr på vandets kvalitet<br />

Når regnen skyller over byens overflader, især<br />

de trafikerede arealer, forurenes det. For at<br />

beskytte mennesker, natur og grundvand<br />

skal forureningen fjernes fra vandet, før det<br />

lukkes ud i naturen eller byen eller nedsives<br />

til grundvandet, understreger Marina Bergen<br />

Jensen der for tiden afprøver den ny teknik<br />

dobbeltporøs filtrering til at rense vejvandet i<br />

Ørestad. Det tegner lovende.<br />

„Udfordringen er dels at bryde vanetænkningen<br />

- det centrale kloakeringsprincip har<br />

150 år på bagen - dels at dokumentere at de<br />

alternative metoder kan fungere. Især skal<br />

der være styr på dimensioneringen og indholdet<br />

af tungmetaller, dyreekskrementer og øvrige<br />

skadelige stoffer. Det er bl.a. målet med<br />

projektet ‘Black, Blue and Green’,“ forklarer<br />

hun. „Heldigvis er mange byer godt på vej, og<br />

der er gang i en række forskningsprojekter.<br />

Tilsammen tegner der sig efterhånden en strategi<br />

hvor de eksisterende kloakker udnyttes<br />

mere intelligent, byens landskab inddrages<br />

optimalt, og indholdet af forurenende stoffer<br />

reduceres eller fjernes før vandet bruges rekreativt<br />

eller udledes til recipienter.“<br />

Planlægges på alle trin<br />

Danmarks Meteorologiske Instituts klimascenarier<br />

forudsiger frem til år 2100 mindre<br />

sommerregn og mere vinternedbør. Og da<br />

regnen generelt vil falde i voldsommere regnskyl,<br />

risikerer vi flere oversvømmelser som<br />

sommeren 2007 gav eksempler på. Det betyder<br />

at kloakkerne ikke kan følge med. Følgen<br />

er flere ukontrollerede oversvømmelser af<br />

veje og kældre og mere overløb af urenset<br />

spildevand til hav, søer og åer.<br />

„Det kan byernes grønne områder være<br />

med til at forebygge. Men for at udnytte den<br />

grønne strukturs muligheder må den planlægges<br />

på alle trin - fra det lokale niveau til<br />

hele byregionen, og det er nødvendigt at inddrage<br />

alle arealer, offentlige som privatejede i<br />

løsningerne,“ siger Marina Bergen Jensen.<br />

„Desuden skal der sættes gang i flere demonstrationsprojekter<br />

som dokumenterer virkningen<br />

af de grønne strukturer. Her kan 19k-projektet<br />

spille en rolle ved at få relevante aktører<br />

til at finde sammen.“ ❏<br />

Marina Bergen Jensen: At udnytte det grønne kan<br />

give nogle nemme gevinster.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 41


Terapihavens anatomi<br />

De stresslindrende haver skal ikke designes efter<br />

samme retningslinier som almindelige haver<br />

Havearbejde, sansning af omgivelserne og bearbejdelse af oplevelserne.<br />

Fra terapihaven i Alnarp. Foto: Lars Hansen, Polfoto.<br />

Terapihaver virker bedst når<br />

der er et samspil mellem<br />

havens form, havearbejde og<br />

patientens mentale stressniveau.<br />

Terapihaver skal derfor<br />

indrettes efter brugernes meget<br />

forskellige behov alt efter<br />

hvor langt de er i et behandlingsforløb.<br />

Det er den foreløbige konklusion<br />

på studier fra Sveriges<br />

Landbruksuniversitet i Alnarp i<br />

Sverige hvor man undersøger<br />

hvorfor og hvordan terapihaver<br />

kan afstresse og hele stressramte<br />

mennesker. Bag studierne<br />

står Ulrika K. Stigsdottir<br />

der har opstillet retningslinier<br />

som kan bruges når man planlægger<br />

terapihaver.<br />

Terapihaver er ikke nødvendigvis<br />

æstetisk smukke haver<br />

der appellerer maksimalt til<br />

sanserne. Det er haver beregnet<br />

til et behandlingsforløb.<br />

Hvad andre kan se som et interessant<br />

design, kan for den<br />

stressramte være udmattende.<br />

Alle sanser skal aktiveres,<br />

men med måde. Dæmpede<br />

dufte, farver og lyde. Omverdenens<br />

støj skal lukkes effektivt<br />

ude. Og der skal være rum<br />

42<br />

med forskellige karakterer der<br />

passer til patientens aktuelle<br />

stressniveau og mentale overskud.<br />

Et rum der er fredfyldt.<br />

Et der er trygt. Et der er vildt.<br />

Haveterapien er en proces<br />

hvor patienten mødes med<br />

nye krav. Nogle kan kun gå en<br />

tur, plukke et par bær og har<br />

et stort behov for at være alene<br />

med deres tanker. Andre<br />

længere fremme i behandlingen<br />

kan klare lettere havearbejde<br />

og samvær med andre.<br />

Tre skoler og Stigsdottirs<br />

Forskerne har længe undersøgt<br />

og diskuteret hvorfor og<br />

hvordan haver kan påvirke<br />

helse og mental velbefindende.<br />

Der er grundlæggende tre<br />

retninger i haveterapien: The<br />

Healing Garden School mener<br />

at det er havens form og indhold<br />

der påvirker os. The Horticultural<br />

Therapy School mener<br />

at det er havearbejdet der<br />

har en effekt. The Cognitive<br />

School mener at effekten skyldes<br />

samspillet mellem aktiviteterne<br />

i haven og individets.<br />

Stigsdotter går et skridt videre.<br />

Hun siger at det handler<br />

RETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF TERAPIHAVER<br />

Afgrænsning. En mur, hæk eller anden beplantning rundt om<br />

haven understreger at man er afskåret fra omverdenens krav.<br />

Elementer med vand. Vandets rislen og klukken beroliger.<br />

Dæmpede farver. Stærke farver kan provokere og belaste<br />

psyken. Generelt anbefales dæmpede blomster- og bladfarver.<br />

Små afskærmede rum. Skaber ro og overblik. Store<br />

uoverskuelige anlæg kan skabe stress og afmagt.<br />

Kæledyr. Dyr stiller ingen krav. Det giver ro at sidde med en<br />

kanin eller kat.<br />

Fuglesang. Beroliger. Plant træer og buske med bær og<br />

frugter der tiltrækker fugle. Sæt redekasser og foderbræt op.<br />

Dufte. Med måde. Lugtesansen er sart når man er stresset.<br />

Uægte jasmin og roser kan virke påtrængende og ubehagelige.<br />

Tilgængelighed. Terapihave skal være tilgængelig for flest<br />

mulig uanset handicap.<br />

RUM MED FORSKELLIGE KARAKTERER<br />

Fredfyldt. Stilhed og ro bortset fra vind, fugle og insekter.<br />

Ingen trafikstøj, intet affald, ingen der forstyrrer.<br />

Vildt. Naturen er fri, ustyret af mennesker. Naturlig uorden.<br />

Dyre- og plantelivet har patientens opmærksomhed.<br />

Artsrigt. Mange slags dyr og planter. Varieret beplantning<br />

med træer, busker, græs, blomster. Gerne søer og vandløb.<br />

Rumligt. Komme ind i en anden og antiurban verden der i et<br />

afgrænset område tilbyder mere end man lige kan se.<br />

Tilgængeligt og åbent. Robust stort åbent område der<br />

inviterer til ophold og mange forskellige aktivitetsmuligheder.<br />

Kulturhistorisk. Fascination af oplevelsen af en svunden tid.<br />

Føle samhørighed og identitet.<br />

Samvær. Folkeliv, aktiviteter, servering, underholdning, tæt<br />

atmosfære.<br />

Trygt. Aflukket, sikkert og tilbagetrukket sted hvor man kan<br />

slappe af og være sig selv.<br />

om at finde en balance mellem<br />

havens form, selve opholdet,<br />

hvordan patienten oplever stedet<br />

og havearbejdet. Man sanser<br />

omgivelserne, udfører et<br />

havearbejde og bearbejder oplevelserne.<br />

Ulrika K. Stigsdottir er den<br />

førende forsker i terapihaver i<br />

Norden. Hun var med til at<br />

etablere verdens første videnskabeligt<br />

funderede terapihave<br />

i 2003 i Alnarp, Skåne. Her<br />

vender cirka 80% af patienterne<br />

tilbage til job eller uddannelse<br />

efter at have haft deres<br />

daglige gang i haven i 12 uger<br />

hvor de også kan være blevet<br />

tilbudt små haveopgaver.<br />

Terapihave i Hørsholm<br />

Stigsdottir arbejder nu med de<br />

samme spørgsmål på Skov &<br />

Landskab. Her er hun med til<br />

at udvikle en terapihave ved<br />

Arboretet i Hørsholm. Den en<br />

halv hektar store have etableres<br />

i et samarbejde med bl.a.<br />

Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød<br />

og Skov & Landskab under<br />

Københavns Universitet og<br />

med støtte fra Realdania. Haven<br />

der åbnes i 2008 eller<br />

2009, bliver en del af Stresscentret<br />

Kalmia der i vinters åbnede<br />

i en bygning ved Arboretet.<br />

Klinikken åbnes i privat<br />

regi da der ikke gives offentligt<br />

tilskud til ophold i stresshaver<br />

i Danmark.<br />

I Danmark har Rigshospitalet<br />

allerede åbnet en såkaldt lindrende<br />

have, mens Århus Kommune<br />

sender stressramte ud at<br />

dyrke blomster. Terapihaven i<br />

Hørsholm bliver dog den første<br />

i landet der indrettes og følges<br />

op videnskabeligt. Tanken er<br />

at skabe et ledende demonstrationsanlæg<br />

for terapihaver<br />

såvel i Danmark som i international<br />

sammenhæng. sh<br />

KILDER<br />

Sejr, Karen (2007): Terapihaven - dens<br />

elementer, indretning og karakterer.<br />

Videnblade Park og Landskab 3.19-9.<br />

Skov & Landskab.<br />

Stigsdottir, Ulrika K.; Patrik Grahn<br />

(2005): What Makes a Garden a Healing<br />

Garden? Journal of Therapeutic<br />

Horticulture.<br />

Stigsdottir, Ulrika K.; Patrik Grahn<br />

(2003): Experiencing a garden: A Healing<br />

Garden for People Suffering from<br />

Burnout Diseases. Journal of Therapeutic<br />

Horticulture.<br />

www.kalmia.dk<br />

www.sl.life.ku.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Indsatsplan skal<br />

kompensere brak<br />

Da den tvungne braklægning<br />

blev ophævet i EU, lovede fødevareministeren<br />

at der skulle<br />

kompenseres for de natureffekter<br />

som genopdyrkningen<br />

af brakmarkerne ville medføre.<br />

Regeringen har derfor 28. februar<br />

vedtaget en indsatsplan<br />

der ifølge beregninger og analyser<br />

netop medfører den nødvendige<br />

kompensation. Der er<br />

kun ét bindende krav, nemlig<br />

at kravet om efterafgrøder forhøjes<br />

med 4%. Desuden vil<br />

man tilskynde mere til at etablere<br />

randzoner, informere mere<br />

om at skåne naturen og vejlede<br />

om at holde igen med at<br />

sprøjte på brakarealer. Fødevareministeriet<br />

og <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />

vil - i sammenhæng<br />

med Vandmiljøplan III og Pesticidplan<br />

2004-09 - løbende<br />

holde øje med om målene nås.<br />

LER fungerer godt<br />

efter to års drift<br />

Ledningsejerregistret (LER) er<br />

en succes to år efter det blev<br />

etableret. Der er stor brugertilfredshed,<br />

stor aktivitet på systemet<br />

og en ledningsejerregistrering<br />

på 99%, oplyser Erhvervs-<br />

og Byggestyrelsen der<br />

driver registret og baserer sin<br />

vurdering på en brugertilfredshedsundersøgelse.<br />

Sigtet<br />

er at forebygge ledningsskader.<br />

Før skulle graveaktører<br />

kontakte ledningsejerne enkeltvist<br />

for at få de relevante<br />

oplysninger om ledninger i jorden.<br />

Nu skal man blot kontakte<br />

ét register på www.ler.dk. I<br />

2007 har der været over en<br />

halv million anmodninger om<br />

ledningsoplysninger. Der var<br />

samme år var 71.000 graveforespørgsler<br />

på vejarealer.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> retter<br />

om Sandmosen<br />

I <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 2/2008 s. 48 er<br />

der en fejl i artiklen ‘Sandmosen<br />

med fuld EUD i anlægsgartneri<br />

og greenkeeping’. Her<br />

står at AMU Nordjylland skal til<br />

at udbyde hele EUD i anlægsgartneri,<br />

altså både grundforløb<br />

og hovedforløb. AMU<br />

Nordjylland har imidlertid ikke<br />

grundforløb til uddannelsen<br />

og har heller ikke søgt den.<br />

Skolen begynderkun at tilbyde<br />

uddannelsens hovedforløb.<br />

Thors-Design<br />

Thors-Design genbruger<br />

Azobétræet fra<br />

Korsør færgeleje<br />

www.Thors-Design.dk<br />

mail@Thors-Design.dk<br />

T: 9713 3995 salg 5126 6676<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 43


gmPUBLIKATIONER<br />

Renæssancehaven ved det lille slot Rosendal ved Hardangerfjorden danner en stærk kontrast til<br />

fjeldmassiverne og suset fra fossene oppe i dalen. Haven er det ældste nogenlunde bevarede haveanlæg fra<br />

1600-tallet og burde ifølge Magne Bruun påkalde sig international interesse.<br />

Haverne inde mellem fjeldene<br />

Magne Bruun er i hopla i sin historiske gennemgang af norsk havekultur<br />

Det er ikke haver man som<br />

dansker først forbinder<br />

med Norge. Men hvorfor ikke?<br />

Hvor barsk fjeld- og skovnatur<br />

dominerer, kan der i særlig<br />

grad være behov for haver til<br />

dyrkning og ophold. Det er<br />

også under sådanne forhold at<br />

kontrasten mellem haven og<br />

dens omgivelser bliver særlig<br />

stor og interessant. Et fjeldmassiv<br />

er en stærk visuel og følelsesmæssig<br />

baggrund for en<br />

frodig velholdt have.<br />

Traditionen er ældgammel<br />

som det fremgår af Magne<br />

Bruuns ‘Norske hager gjennom<br />

tusen år’ der beskriver havernes<br />

udvikling i et kulturhistorisk<br />

lys. Titlens nationale aura<br />

skal man ikke lade sig narre af.<br />

Med en international synsvinkel<br />

viser Magne Bruun hvordan<br />

haverne har været stærkt<br />

påvirket at de internationale<br />

strømninger, om end både renæssance<br />

og barok fandt vej<br />

mod nord med store tidsefterslæb.<br />

Den tusindårige udvikling<br />

har ikke været tilfældighedernes<br />

spil.<br />

Stilarterne har fundet deres<br />

særlige norske tilpasning, bl.a.<br />

på grund af naturgrundlaget.<br />

De norske haver er sjældent<br />

44<br />

plane selv om man i historiens<br />

løb har bygget støttemure kilometer<br />

efter kilometer og tilført<br />

jord, bl.a. som ballastjord<br />

fra skibe der vendte tilbage<br />

sydfra. Der var normalt heller<br />

ingen arkitekter med. Haverne<br />

blev gerne tegnet af ejerne<br />

selv og en vis stilblanding var<br />

mere reglen end undtagelsen.<br />

Den norske havekultur adskiller<br />

sig fra bl.a. den danske<br />

derved at der i det meste af<br />

perioden ikke har været kongelige<br />

haver som trendsættere<br />

og højdepunkter. Kongen sad<br />

fra 1387 til 1814 i København<br />

til 1905 i Stockholm. Norge<br />

kan derfor ikke fremvise prangende<br />

historiske haver som<br />

f.eks. slotshaverne ved Frederiksborg<br />

og Fredensborg.<br />

De beskedne norske haver<br />

når heller ikke frem i internationale<br />

præsentationer. „Men<br />

på trods af det har vi mange<br />

eksempler på at vore enkle og<br />

borgerlige haver var skapt<br />

med en formsikkerhed som<br />

går langt ud over det provinsielle<br />

niveau,“ fastslås det.<br />

Magne Bruun trækker mange<br />

forskellige havetyper ind i<br />

sin historie: klosterhaver, herregårdshaver,<br />

byhaver, præs-<br />

tegårdshaver, haver ved landsteder<br />

og herskabshuse og -<br />

som kronologien skrider frem -<br />

også med byparker. I de senere<br />

faser bliver gennemgangen<br />

mere generel og problematiserende,<br />

ikke mindst af funktionalismens<br />

minimalisme.<br />

Bruun vælger de haver der<br />

som nye var retningsgivende.<br />

Han beskriver dem på deres<br />

højdepunkt og gør rede for<br />

hvad der i dag er tilbage at se -<br />

hvad der ofte ikke er ret meget<br />

af. Som sådan er bogen<br />

ikke en besøgsguide - hvilket<br />

understreges af at billederne<br />

ofte er af mere eller mindre<br />

ældre dato.<br />

Gennemgangen afslører<br />

hvordan det varierende naturgrundlag<br />

medfører regionale<br />

forskelle i havekulturen. I østlandets<br />

og Trøndelags knap så<br />

kuperede områder er især barokhaverne<br />

større og tættere<br />

på de internationale forbilleder<br />

end i sydkystens og vestlandets<br />

fjeldlandskab. Her - og<br />

især i Bergen - udvikler der sig<br />

til gengæld en særegen havekultur<br />

med byhaver, købmandshaver<br />

og haver ved<br />

landsteder. Hertil hører den nu<br />

smukt istandsatte Damsgård<br />

fra sidst i 1700-tallet. Ellers har<br />

byudviklingen desværre gjort<br />

kål på det meste.<br />

Ved Hardangerfjorden sydvest<br />

for Bergen ligger Norges<br />

ældst velbevarede have, nemlig<br />

Rosendals renæssancehave<br />

fra 1600-tallet der ifølge Magne<br />

Bruun indtager en særstilling<br />

som national klenodie og<br />

også internationalt burde vække<br />

større interesse.<br />

Magne Bruun (født 1931)<br />

har været professor i landskabsarkitektur<br />

ved Norges<br />

landbrukshøgskole indtil 1998.<br />

Han skriver med stor indlevelse<br />

og kærlighed om de norske<br />

haver uden at miste overblik<br />

og sammenhæng. Den veloplagte<br />

og kildediskuterende<br />

tekst suppleres af en glimrende<br />

billedside og rentegnede<br />

planer af forfatteren selv. Hans<br />

bog fortjener mange læsere.<br />

Også danske. sh<br />

Magne Bruun: Norske hager<br />

gjennom tusen år. Andresen &<br />

Butenschøn 2008. 383 s. 499 n.kr.<br />

www.abforlag.no.<br />

Bogstad uden for Oslo (Christiania) var den første landskabspark i<br />

Norge. Anlægget er fra sidst i 1700-tallet.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Naturen i landbruget. Af<br />

Heidi Buur Holbeck. Landbrugsforlaget<br />

og By- og Landskabsstyrelsen<br />

2008. 80 s.<br />

www.landscentret.dk.<br />

I ord og billeder gennemgås<br />

de beskyttede naturtyper der<br />

er karakteristiske for den danske<br />

natu: enge, moser, overdrev,<br />

vandhuller og vandløb.<br />

Især henvendt til landmænd.<br />

The Walled Garden. Af Leslie<br />

Geddes-Brown. Merrell Publishers<br />

Ltd 2007. 192 s.<br />

www.amazon.co.uk eller<br />

www.plantarum.dk.<br />

Temabog om haver omgivet<br />

af mure: urte- og blomsterhaver,<br />

historiske haver og moderne<br />

haver tegnet af bl.a. Gertrude<br />

Jekyll, Vita Sackville-West,<br />

Terence Conran og Piet Oudolf.<br />

Havemure var først af tilhuggede<br />

sten, senere brændte<br />

sten til, mens moderne haver<br />

kan har mure af glas og beton.<br />

Monitoring, Simulation,<br />

and Management of Visitor<br />

Landscapes. Af Randy Gimblett<br />

og Hans Skov-Petersen<br />

(red.). 468 s. $ 40.<br />

www.uapress.arizona.edu.<br />

Beskrivelse af værktøjer til at<br />

overvåge, simulere og planlægge<br />

landskaber og nationalparker<br />

med sigte på bl.a. rekreation,<br />

biodiversitet og<br />

vandforsyning. Hertil hører de<br />

her i landet ret ukendte agentbaserede<br />

computersimulerede<br />

modeller der nærmest er en<br />

kombination af GIS og computerspil<br />

hvor de enkelte individer<br />

programmeres med brugerpræferencer.<br />

Bogen udgives<br />

på et amerikansk forlag,<br />

men Hans Skov-Petersen fra<br />

Skov & Landskab er medredaktør<br />

og bogen baseres bl.a. på<br />

de to igangværende danske<br />

forskningsprojekter ’Vildt og<br />

landskab’ og ‘Feltundersøgelser<br />

af effekter af friluftsaktiviteter<br />

på naturen i Danmark’.<br />

New Landscape Architecture.<br />

Af Nicolette Baumeister.<br />

Braun 2007. 352 s. www.amazon.co.uk<br />

eller www.plantarum.dk.<br />

Præsentation i tekst, tegninger<br />

og billeder af nyere landskabsprojekter<br />

fra Tyskland og<br />

nabolande, i alt godt 80 projekter<br />

inden for ni temaer,<br />

bl.a. gårdhaver, parker og<br />

grønne rum.<br />

www.haveselskabet.dk POSTNUMRE 1000 - 2999 A Pris: 45 kr.<br />

1<br />

Åbne haver ‘08. Haveselskabet<br />

2008. 45 kr. www.haveselskabet.dk<br />

Haveselskabets årlige guide<br />

til åbne haver, denne gang<br />

480 haver. Knapt hver fjerde<br />

have er offentlige (parker, anlæg,<br />

museumshaver etc.), mens<br />

resten er privathaver. For en<br />

stor del af haverne suppleres<br />

beskrivelserne med billeder.<br />

Snit i storbyen. Af Hans Ovesen.<br />

Kunstakaemiets Arkitektskoles<br />

Forlag 2007. 156 s. 350<br />

kr. www.arkfo.dk.<br />

Karakteristik af storbyen København<br />

af i dag. Gennem et<br />

radiært snit i Frederikssundfingeren<br />

fra Ølstykke til Nørrebro<br />

beskrives storbyens forandringer<br />

og tilstand i tekst og streg.<br />

Iagttagelser og empiriske indsamlinger<br />

suppleres og afprøves<br />

gennem teoretiske overvejelser<br />

og byhistoriske betragtninger.<br />

Brandt på engelsk<br />

Med afhandlingen ‘Tradition og fornyelse<br />

i dansk havekunst’ fik Lulu Salto Stephensen<br />

i 1993 sin doktorgrad om havearkitekten<br />

G.N. Brandt. Hans arbejder anser<br />

vi for banebrydende, mens de næsten er<br />

ukendte i engelsktalende lande.<br />

Det er baggrunden for at afhandlingen<br />

14 år efter er udkommet i en engelsk udgave<br />

på et engelsk forlag. Under en påfaldende<br />

anonym titel. Der er kun mindre<br />

ændringer i den glimrende tekst, men<br />

den matches nu af et langt bedre layout<br />

hvor navnlig billederne er langt bedre.<br />

Centralt i bogen er Brandts egen eksperimentelle<br />

have - der har mistet huset og<br />

er lidt forsømt - og villaen Svastika i Kokkedal<br />

der slet ikke findes mere. Men vi<br />

kan stadig glæde os over bl.a. Mariebjerg<br />

Kirkegård, Hellerup Strandpark og Historisk<br />

Botanisk Have i Vordingborg. sh<br />

Lulu Salto Stephensen: Gardens Design in Denmark.<br />

G.N. Brandt and the Early Decades of the<br />

Twentieth Century. Pachard Publishing Ltd.<br />

2007. 280 s. £ 25. www.packardpublishing.com<br />

BELU<br />

Dræn- og vandingssystem<br />

Til forbedring af rodånding<br />

og vanding af træer, der<br />

plantes i urbane miljøer<br />

Metaldæksel<br />

Plastdæksel<br />

T-stykke + drænslange<br />

SITAS<br />

www.sitas.dk 44 65 05 65<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 45<br />

���������� ���


gmPUBLIKATIONER<br />

Golf og Arkæologi. Af Thomas<br />

Roland og Torben Kastrup<br />

Petersen (red.). Dansk Golf<br />

Union og Kulturarvsstyrelsen.<br />

32 s. www.dgu.org.<br />

Ved anlæg af golfbaner kan<br />

væsentlige arkæologiske spor<br />

eller andre kulturhistoriske<br />

værdier blive berørt. Vejledningen<br />

beskriver hvordan dialogen<br />

og samarbejdet mellem<br />

lokale museer og golfklub kan<br />

forløbe så optimalt som muligt.<br />

Hæftet henvender sig primært<br />

til golfklubber, lokale<br />

museer, initiativtagere til golfbaner,<br />

golfbanearkitekter og<br />

involverede myndigheder.<br />

46<br />

DANSK GOLF UNION<br />

H O V E D S P O N S O R<br />

Golf og<br />

Arkæologi<br />

FORTIDSMINDER · ANLÆGGELSE · ØKONOMI · ARKÆOLOGI · UNDERSØGELSE<br />

Landscape Architecture<br />

Site/Non-Site. Af Michael<br />

Spens. Wiley 2007. 128 s.<br />

www.amazon.co.uk eller<br />

www.plantarum.dk.<br />

Kortlægning af bevægelser i<br />

landskabsarkitekturen i det 21.<br />

århundrede, bl.a. sammenspillet<br />

mellem bygninger, infrastruktur<br />

og landskabsarkitektur.<br />

Projekter af landskabsarkitekter<br />

som James Corner, Kathryn<br />

Findlay, Adriaan Geuze,<br />

Gross Max, Bernard Lassus,<br />

Gustafson Porter, Maggie Ruddick,<br />

Ken Smith og Michael<br />

van Valkenburgh.<br />

Gartnerlærebog om havens pleje<br />

Nydelig bog med sympatisk hensigt, men den<br />

udvikler ikke plejebeskrivelsen<br />

Af Kim Tang og Søren Holgersen<br />

Op til midt-80’erne var plejenormer<br />

mest udførelseskrav<br />

der præcist angav hvad<br />

gartneren skulle. F.eks. slå<br />

græsset 1 gang om ugen. Men<br />

det var også usmidige krav der<br />

begrænsede metodevalget og<br />

var svære at kontrollere for tilsynet.<br />

Det blev imødegået<br />

med tilstandskrav der fokuserede<br />

på det færdige resultat -<br />

men også tit var vage og<br />

upraktiske at arbejde efter.<br />

Resultatet blev en blanding:<br />

Tilstandskrav hvor de gav mening,<br />

f.eks. med hensyn til<br />

klippehøjde. Og ellers udførelseskrav.<br />

Sådan er det i Danske<br />

Anlægsgartneres ‘Pleje af<br />

grønne områder’ (senest fra<br />

2003) og i Skov & Landskabs<br />

‘Kvalitetsbeskrivelse for drift af<br />

grønne områder’ fra 1998.<br />

Form og terminologi har ligget<br />

nogenlunde fast siden, selv om<br />

hverken målemetoder eller tilsynskriterier<br />

er ret veludviklede,<br />

og de naturprægede elementer<br />

behandles overfladisk.<br />

Noget af den ønskede faglige<br />

udvikling kunne man måske<br />

håbe at møde i Arne Bierings<br />

nye bog ‘Havens pleje’.<br />

Den tager klart afsæt i de eksisterende<br />

plejenormer og bruger<br />

samme terminologi. Men<br />

den kommer ikke længere. I<br />

sin systematik er bogen tværtimod<br />

en tilbagegang, især fordi<br />

tilstandskrav og udførelseskrav<br />

blandes sammen.<br />

Det skal retfærdigvis siges at<br />

det ikke er Bierings ærinde at<br />

udvikle en perfekt plejeudbudsmanual.<br />

Som underviser<br />

på Jordbrugets Uddannelsescenter<br />

Århus er det derimod<br />

hans mål at skrive en lærebog<br />

for anlægsgartnere. Han har<br />

med egne ord savnet overskuelige<br />

og realistiske plejevejledninger<br />

på et passende niveau.<br />

Vejledningen tilbyder dog<br />

ikke meget mere end f.eks.<br />

‘Pleje af grønne områder’. Selve<br />

kravene er i store træk de<br />

samme. Bierings beskrivelse af<br />

de enkelte plejetiltag er rundere,<br />

men har ikke afgørende<br />

Formklippede træer. Er det bedste klippetidspunkt når planten er i hvile?<br />

flere oplysninger. Hans bog<br />

har en pænere og mindre skematisk<br />

opsætning. Og så har<br />

den en gennemgående grafik<br />

om hvornår plejeindgrebene<br />

kan udføres. Disse forskelle får<br />

dog ikke ‘Havens pleje’ til at<br />

gå i mål. Det kunne være sket<br />

hvis Biering på god lærebogsmanér<br />

havde skrevet detaljeret<br />

hvordan man f.eks. beskærer<br />

og gødsker. Sådan som som<br />

bogens titel synes at love.<br />

Bogen rummer også meget<br />

diskutable vurderinger. Skal<br />

man virkelig kantskære brugsplæner<br />

to gange i vækstsæsoner<br />

og gerne efter snor? Her<br />

stiller ‘Pleje af grønne områder’<br />

ingen krav, men forudsætter<br />

en diffus overgang til busketter<br />

og belægninger.<br />

Busketter kan ifølge Biering<br />

beskæres ved en årlig udtynding<br />

eller tilbagebeskæres<br />

med 5-10 års mellemrum. Her<br />

burde det præciseres at beskæring<br />

kun bør udføres for at<br />

styre buskens form. Og så bør<br />

man holde sig for god til at<br />

gengive gartnerskrønen om<br />

tilbagebeskæring. Først når<br />

buskene er blevet for åbne,<br />

store eller står med døde grenpartier<br />

bør man overveje en<br />

tilbageskæring. Ikke før.<br />

Biering får også skrevet at<br />

formklippede og stynede træer<br />

helst skal beskæres når de er<br />

i hvile. Mon dog det optimale<br />

tidspunkt ikke er om somme-<br />

ren hvor nye skud når at samle<br />

energi før de fjernes? Ligesom<br />

med alle andre træer.<br />

Meget kan diskuteres. En indiskutabel<br />

mangel er det dog<br />

ikke at forklare centrale udtryk<br />

som udførelseskrav og tilstandskrav.<br />

Dem møder eleverne<br />

i praksis, selv om Biering<br />

ikke bruger dem i sin bog. En<br />

indiskutabel mangel er det<br />

også at der ikke er anført en<br />

eneste kilde. Biering nævner<br />

kun at han har fået inspiration<br />

fra mange gode bøger. Det er<br />

ikke godt nok. Især ikke når<br />

hans bog i den grad står på<br />

ryggen af andre. ❏<br />

Arne Biering: Havens pleje. Erhvervsskolernes<br />

Forlag 2008. 136 s. 199 kr.<br />

www.ef.dk.<br />

ANMELDERE<br />

Kim Tang er fagkonsulent hos Danske<br />

Anlægsgartnere. Søren Holgersen er<br />

redaktør af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Fortiden for tiden. Om genbrugskultur<br />

og kulturgenbrug<br />

i dag. Af Ellen Braae og<br />

Maria Fabricius Hansen (red.).<br />

Arkitektskolens Forlag 2007.<br />

235 s. 260 kr. www.arkfo.dk.<br />

I tyve bidrag perspektiveres<br />

iagttagelser om vores forhold<br />

til det forgangne inden for arkitektur,<br />

landskabsarkitektur<br />

og andre kulturelle områder<br />

som kunst, musik, teater og litteratur.<br />

Tekster og billeder karakteriserer<br />

genbrugskultur og<br />

kulturgenbrug, aktuelt og historisk.<br />

Sigtet er at råde bod<br />

på det påståede paradoks: at<br />

vi trods vidensamfundet lever<br />

vi en kultur der mere præges<br />

af glemsel end erindring.<br />

I medgang og modgang. Af<br />

Morten L. Larsen og Troels Riis<br />

Larsen. Byggecentrum 2007.<br />

244 s. 260 kr. www.bygnet.dk.<br />

Dansk byggeri og den danske<br />

velfærdsstat 1945-2007 er<br />

undertitlen for en fremstilling<br />

af byggeriets udvikling der<br />

sammenholdes med især politiske<br />

og økonomiske konjunkturer,<br />

men også med teknologi,<br />

materialer, arkitektur mv.<br />

Materialehåndbogen. Af<br />

H.C. Dam, Leif Gereard, Otto<br />

Leistiko, Torben Lindemark.<br />

Nyt Teknisk Forlag 2008. 1000<br />

s. 1196 kr. www.bygnet.dk.<br />

Lære- og håndbog til ingeniører<br />

og arkitekter. Beskriver<br />

materialers grundlæggende<br />

opbygning, herunder keramer<br />

(bl.a. bjergarter og murværk)<br />

og polymere materialer (bl.a.<br />

træ, fibre og bitumen).<br />

Forankring i forandring. Af<br />

Anne Tietjen, Svava Riesto,<br />

Pernille Skov (red.). 268 s. 250<br />

kr. Arkitektens Forlag 2007.<br />

www.arkfo.dk.<br />

Bogen beskriver Christiania<br />

og de seneste års debat om<br />

områdets bevaring. Fristaden<br />

ses som et laboratorium for en<br />

fornyelse af bevaringens praksis.<br />

Hvordan mødes fortidsfortolkninger,<br />

nutidsforståelser<br />

og fremtidsforventninger? Og<br />

hvordan aktiveres de lige netop<br />

her? Det kalejdoskopiske<br />

billede af Christiania peger på<br />

mange udviklingsmuligheder<br />

og belyser generelt hvordan<br />

fortidens miljøer har et potentiale<br />

i byomdannelsen.<br />

PERFEKT KLIPPERESULTAT,<br />

HURTIG, ROBUST.<br />

Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det<br />

perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til<br />

en almindelig havetraktor.<br />

Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af<br />

Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og<br />

perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion.<br />

Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration.<br />

Se mere på www.walkereu.com.<br />

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises,<br />

Hansen & Kiilsholm,<br />

Skibhusvej 51, 5000 Odense,<br />

Tlf. 66117532.<br />

Flishugning af træ op til ø 25 cm<br />

Udkørsel af effekter<br />

Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf. 59 18 50 77. www.ks-treecare.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 47


BRANCHE<br />

Viden- og udvikling<br />

i naturvejledning<br />

Viden- og udviklingscenter for<br />

samspil mellem natur og mennesker.<br />

Sådan er det foreløbige<br />

navn for et nyt initiativ som<br />

Skov & Landskab er ved at forberede<br />

til sin afdeling i Nødebo,<br />

den tidligere Skovskole.<br />

Her udbydes i forvejen den toårige<br />

efteruddannelse som naturvejleder<br />

på kontrakt med<br />

Skov- og Naturstyrelsen. Stikord<br />

til de ny center er naturformidling,<br />

læring i uderummet,<br />

naturoplevelser, naturforståelse,<br />

sundhedsfremme og<br />

livskvalitet. Centret skal ifølge<br />

Skov & Landskab bygge bro<br />

mellem de miljøer, organisationer<br />

og faggrupper der arbejder<br />

inden for området.<br />

Arbejdstilsynet<br />

screener videre<br />

Arbejdsmiljøet i 38 virksomheder<br />

inden for gartneri og skovbrug<br />

er blevet screenet af Arbejdstilsynet<br />

i 2007, oplyser<br />

Danske Anlægsgartnere i sit<br />

nyhedsbrev 6/2008. Halvdelen<br />

af screeningerne har resulteret<br />

i et såkaldt tilpasset tilsyn der<br />

er målrettet de arbejdsmiljøproblemer<br />

screeningen gav<br />

mistanke om. Halvdelen af Arbejdstilsynets<br />

reaktioner skyldes<br />

risiko for ulykker. Derudover<br />

var der problemer med<br />

formelle krav til arbejdspladsvurderingen<br />

(APV) og det ergonomiske<br />

arbejdsmiljø. Man<br />

kan ikke se hvor mange screeninger<br />

der fundet sted i anlægsgartnerfirmaer.<br />

I alle tilfælde<br />

skal alle virksomheder<br />

dog screenes inden år 2012.<br />

Norsk-finsk fusion i<br />

gødningsverdenen<br />

Yara International ASA har pr.<br />

6. marts fået EU-kommissionens<br />

tilladelse til at opkøbe<br />

Kemiras gødningsafdeling<br />

Grow How. Yara er norsk og<br />

oprindeligt kendt for sit norgessalpeter<br />

med kvælstof udvundet<br />

fra luften. I dag er firmaet,<br />

der også har været<br />

kendt som Norsk Hydro, globalt.<br />

Det samme er det finsk<br />

baerede Kemira der bl.a. er<br />

kendt for fosfatproduktion.<br />

48<br />

Gartneren skal betale for at aflevere sin kundes affald - selv om kunden har betalt for det over skatten.<br />

Forvridende genbrugspladsgebyrer<br />

Danske Anlægsgartnere håber at alle stilles lige i haveaffaldssag<br />

Hillerød Kommune opkræver<br />

et årligt erhvervsaffaldsgebyr<br />

på 19.194 kr. for at<br />

bygge- og anlægsvirksomheder<br />

med over 10 ansatte kan<br />

bruge genbrugspladsen. Den<br />

sammenlignelige takst er 9475<br />

kr. i Kalundborg og 0 kr. i Gentofte.<br />

Eksemplet er udtryk for<br />

en generel stor forskel i kommunernes<br />

gebyrer og måder at<br />

beregne dem på. En forskel<br />

der kan skabe konkurrenceforvridning<br />

blandt i hvert fald de<br />

mindre firmaer.<br />

”Det er ikke retfærdigt at<br />

jeg skal betale et højt gebyr<br />

for at komme af med affaldet<br />

på genbrugspladserne i Hillerød<br />

Kommune, mens mine<br />

konkurrenter i andre kommuner<br />

slipper med ingenting eller<br />

meget billigere,“ siger anlægsgartner<br />

Michael Rowher.<br />

Afdeling for Teknik, Planlægning,<br />

<strong>Miljø</strong> i Hillerød oplyser<br />

at kommunens affaldsgebyrer<br />

er fastsat ud fra årlige<br />

målinger af hvad virksomhederne<br />

afleverer på genbrugspladserne.<br />

Gebyrerne differentieres<br />

efter branche og antal<br />

ansatte, og afspejler kommunens<br />

omkostninger.<br />

En del af problemet er at anlægsgartnere<br />

arbejder i andre<br />

kommuner end deres egen.<br />

Som det er nu, kan de ikke aflevere<br />

affaldet lokalt hvor det<br />

er produceret, men skal køre<br />

det til deres hjemkommune.<br />

Det koster og øger trafikken.<br />

Af en regeringsaftale fra juni<br />

2007 om affaldssektorens organisering<br />

fremgår at virksomheder<br />

skal have adgang til ’deres’<br />

kommunale genbrugspladser<br />

og skal betale for det, men<br />

de nærmere regler er endnu<br />

ikke fastlagt. De tages efter aftalen<br />

først op i Folketingssamlingen<br />

efter sommer.<br />

”Vi ser frem til at loven stiller<br />

alle virksomheder i samme<br />

branche ens samt at det bliver<br />

muligt at aflevere affald på en<br />

hvilken som helst genbrugsstation,“<br />

siger Stephan Falsner.<br />

I foreningen følges regelarbejdet<br />

tæt af fagkonsulent<br />

Bente Mortensen: „Et arbejdsudvalg<br />

har arbejdet med sagen<br />

i 3-4 år med det resultat at<br />

Kommunernes Landsforening,<br />

affaldsbranchen, byggeriet og<br />

til dels transportbranchen blev<br />

enige om den såkaldte 1:1-ordning<br />

hvor virksomheder og<br />

husstande skal betale det samme<br />

for at bruge genbrugspladsen.<br />

Problemet er at få <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

og Finansministeriet<br />

med. Det arbejder vi på sammen<br />

med Håndværksrådet,“<br />

siger Bente Mortensen der dog<br />

helst ser at man følger princippet<br />

om at forureneren betaler.<br />

„Det vil sige anlægsgartnerens<br />

kunder som i forvejen har betalt<br />

for at bruge genbrugspladsen<br />

gennem skatten. Som<br />

det er nu vil nogle haveejere,<br />

nemlig dem der er nødt til at<br />

bestille en anlægsgartner til at<br />

flytte affaldet, komme til at<br />

betale to gange.“<br />

Hendes konsulentkollega<br />

Kim Tang mener at anlægsgartnerne<br />

tit afleverer affaldet<br />

på den genbrugsplads der er<br />

nærmest kunden, selv om de<br />

principielt skal hjem til deres<br />

egen. De accepteres. „Hvad jeg<br />

også finder meget fornuftigt.<br />

Hvis reglerne er for fjollede<br />

prøver man også bare at snyde.<br />

F.eks. ved at spille lokal eller<br />

maskere afleveringen som<br />

en privat i f.eks. trailer.<br />

Anlægsgartnernes affald er<br />

hovedsagelig grene og kvas.<br />

„En stor del af problemet kan<br />

derfor løses ved at organisere<br />

arbejdet på en måde så vedaffaldet<br />

flises op, f.eks. på<br />

anlægsgartnernes egne pladser,<br />

og sælger flisen til forbrænding.<br />

Markedet for flis er<br />

i stærk vækst efter af kraftværkerne<br />

er begyndt at modtage<br />

flis,“ siger Kim Tang. sh<br />

GRØNT MILJØ MILJØ 3/2008


Greenkeepernes årsmøde<br />

Det skorter på løn og uddannelse, men der er<br />

ellers rift om os, fastslog Bendy Sørensen<br />

Der er rift om greenkeeperne.<br />

Men for få uddanner<br />

sig. Og lønnen er for lille og<br />

arbejdsforholdene dårlige. Det<br />

fastslog formand for Danish<br />

Greenkeeperforening Bendy<br />

Sørensen i sin beretning på<br />

foreningens generalforsamling<br />

24. oktober i Fåborg.<br />

„Vi har for øjeblikket cirka<br />

175 golfanlæg i Danmark, og<br />

der er stadig mange planer om<br />

nye baner, udvidelser osv., så<br />

der er uden tvivl brug for mange<br />

greenkeepere i den kommende<br />

tid. Vi ved da også konkret<br />

at en del baner har svært<br />

ved at få de folk de ønsker,“<br />

sagde Bendy Sørensen. Han<br />

nævnte dog også at banebehovet<br />

varierer. I Nordjylland er<br />

det ‘i høj grad inddækket’.<br />

Selv om foreningen ikke er<br />

en fagforening beklagede formanden<br />

de ‘alt for lave’ greenkeeperlønninger<br />

og ‘oldnordiske’<br />

organisationsformer med<br />

uantagelige arbejdsforhold.<br />

„Vi skal få Dansk Golfunion til<br />

Færdigt arbejde i én arbejdsgang...<br />

• Den eneste ægte Z-turn frontmonteret<br />

klipper på markedet<br />

• Den eneste med helårs tilbehørsprogram<br />

• Robust og enkel med lave<br />

driftsomkostninger i mange år - med garanti<br />

Elektrisk højderegulering<br />

og flip-up.<br />

Du trykker bare<br />

på en knap.<br />

Tilbudet gælder i hele landet<br />

- Ring og få anvist en forhandler i dit område<br />

Importør:<br />

at forstå at dette er meget vigtigt<br />

for kvaliteten på vore golfbaner,“<br />

sagde Sørensen og opfordrede<br />

unionen til et mere<br />

aktivt samarbejde.<br />

Formanden roste greenkeeperuddannelsen,assistentuddannelsen<br />

og lederuddannelse<br />

som foreningen har arbejdet<br />

meget med at udvikle. „Men<br />

folkens, der er absolut ikke<br />

søgning nok til disse uddannel-<br />

Bendy Sørensen efterlyste flere der uddanner sig. Foto: J. Borggild.<br />

ser, særlig assistentuddannel- Generalforsamlingen var en ledsages han af næstformand<br />

sen er jo en katastrofe. Vi er del af et to dages arrangement Jan Ebdrup, Jacob Arnkvist,<br />

også kede af at der alt for der også omfattede banebe- Michael Jensen, Niels Chr. Just<br />

mange golfbaner som ikke tasøg hos Ærø Golfklub og fore- (genvalgt), John Nielsen (genger<br />

lærlinge ind,“ sagde han. drag om forholdet til klubbevalgt) og Søren Nicholson (ny-<br />

Sørensen var heller ikke så styrelser, strategiarbejde, bavalgt). Chefgreenkeeper Mette<br />

glad for udstillingen Have & neudvikling og banepleje. He- Glarborg, Skjoldenæsholm<br />

Landskab 2007. „Der var ikke le arrangementet, hvor ialt 170 Golfcenter, blev valgt til ‘årets<br />

så meget golf at se. Det kunne deltog, var dog droslet lidt ned greenkeeper 2007’ for hendes<br />

tyde på at vi skal intensive ar- i forhold til årsmødet 2006 der arbejde med oprettelse og<br />

bejdet med vores egen fag- gav 70.000 kr. i underskud. Det drift af den nye Robert Trent<br />

messe ‘demo-dagene’,“ sagde kunne foreningens økonomi Joner Junior bane. „Danmarks<br />

Bendy Sørensen der til gen- ikke holde til en gang til hvis absolut flotteste og mest presgæld<br />

roste foreningens blad: de nuværende aktiviteter skal tigefyldte golfanlæg,“ som<br />

„Vi må endnu en gang slå fast holdes, fastslog formanden. Bendy Sørensen kaldte den. sh<br />

at vi har branchens flotteste Bendy Sørensen er fortsat<br />

fagmagasin i Greenkeeperen.“ ter som formand. I bestyrelsen Kilde: Greenkeeperen 4/2007.<br />

• Anskaffelsespris<br />

• Vedligeholdelse<br />

• Førerkomfort<br />

• Kapacitet<br />

= den laveste pris<br />

pr. m2 slået græs<br />

Slår enhver - Prøv gratis<br />

en Grasshopper og<br />

bliv overbevist<br />

Lyngager 5-11,<br />

2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611<br />

www.hafog.dk<br />

Hvis du ikke vil have en front-monteret kan du vælge en midt-monteret<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 49


Tre haveselskaber blev<br />

til Haveselskabet<br />

Fusionen skal skabe større styrke, bl.a. i kraft af<br />

landsdækkende initiativer<br />

Nu er der kun ét haveselskab<br />

og det hedder Haveselskabet.<br />

Det er fra 1. januar resultatet<br />

af en fusion mellem Det kongelige<br />

danske Haveselskab,<br />

Det Danske Haveselskab Øerne<br />

og Det Jydske Haveselskab foruden<br />

den gamle paraply Det<br />

Danske Haveselskab. Den første<br />

fælles formand er landskabsarkitekt<br />

Jane Schul med<br />

Allan Vest som næstformand.<br />

Med beslutningen, der blev<br />

taget 15. december, lykkedes<br />

det omsider med den sammenlægning<br />

som er forsøgt gang<br />

på gang i de sidste 75 år. Fra<br />

selskabet meldes da også om<br />

mange og lange forhandlinger<br />

året igennem. Når det lykkedes<br />

hænger det bl.a. sammen<br />

med et medlemstal der er faldet<br />

siden 1986 og i dag er på<br />

47.000. Det er en tendens som<br />

gerne skulle vendes.<br />

„Det har været en hæmsko<br />

at vi ikke har kunnet tage<br />

landsdækkende initiativer,<br />

f.eks. med hensyn til markedsføring.<br />

Nu har vi en bestyrelse,<br />

et sekretariat, en havearkitekt-<br />

50<br />

virksomhed. Det giver ekstra<br />

styrke, og vi sparer unødvendige<br />

overlap,“ siger Else Mikkelsen<br />

der før var direktør i Det<br />

Danske Haveselskab Øerne.<br />

Indtil videre bliver arbejdet<br />

delt i tre afdelinger. Den ene<br />

omfatter foreningsservice, bl.a.<br />

medlemsadministration, support<br />

til bestyrelse, rådgivningsservicen<br />

Spørg om haven og<br />

udstillinger. Direktør er her Else<br />

Mikkelsen. Den anden afdeling<br />

omfatter forretningsdelen<br />

med havearkitektvirksomheden,<br />

butikken Grønne Glæder,<br />

parkerne ved Clausholm og på<br />

Frederiksberg samt rejsevirksomheden.<br />

Direktør er her Aksel<br />

Holst der før var direktør i<br />

Det Jydske Haveselskab.<br />

Den tredje afdeling omfatter<br />

kommunikation med bladet<br />

haven, hjemmesiden og markedsføring.<br />

Kim Fjord fortsætter<br />

som redaktør for bladet<br />

Haven hvor han skriver at<br />

„den helt store politiske og<br />

ideologiske udfordring ligger<br />

hos den nye bestyrelse som får<br />

en kæmpeopgave med at få<br />

GRØNNE FAGS DAG 17. april 2008 kl. 10-16<br />

LANDSKAB OG MILJØ I<br />

INFRASTRUKTURUDVALGETS BETÆNKNING<br />

Infrastrukturudvalgets betænkning er en trafik- og transportanalyse<br />

uden hensyn til konsekvenser for miljø og landskab.<br />

Disse konsekvenser belyses på årets Grønne Fags Dag. Trafiksektoren<br />

ses i det hele taget sjældent i sammenhæng med<br />

den fysiske helhed. Det råder Grønne Fags Dag bod på.<br />

De miljømæssige mangler. Infrastrukturudvalgets betænkning<br />

I. Direktør Gunver Bennekou, Danmarks Naturfredningsforening.<br />

De samfundsmæssige og økonomiske mangler. Infrastrukturudvalgets<br />

betænkning II. Lektor Per Homann Jespersen, RUC.<br />

Motorvejens urbaniserede omgivelser. Hvilke strategier<br />

arbejdes der med? Chefarkitekt Ulla Egebjerg, Vejdirektoratet.<br />

Bymotorvejenes udvidelser. Koncepter for infrastrukturanlægs<br />

udvidelser. Arkitekt Claus Bjarrum, Claus Bjarrum Arkitekter.<br />

Renovering af de gamle indfaldsveje. Karakteristik af<br />

Frederikssundsfingeren som grundlag for renoverende indgreb.<br />

Lektor Hans Ovesen, Kunstakademiets Arkitektskole.<br />

Tid og sted: Torsdag 17. april kl. 10-16. Københavns Universitet,<br />

Det Biovidenskabelig Fakultet, Bülowsvej 13, Frederiksberg.<br />

Pris inkl. moms 800 kr. Ledige og studerende 400 kr.<br />

Tilmelding senest 9. april til Lillan Thomsen på dl@landskabsarkitekter.dk.<br />

Have & Landskabsrådet<br />

Formand Jane Schul (th) og næstformand Allan Vest.<br />

alle de gode intentioner om<br />

fordelene ved ét selskab til at<br />

gå op i en højere enhed.“<br />

Alle medarbejdere fortsætter<br />

i den ny organisation. Også<br />

de eksisterende adresser i<br />

Lyngby og Hadsten bevares.<br />

Der er i øjeblikket tilknyttet 14<br />

havearkitekter hvoraf de tre er<br />

tilknyttet rådgivningsservicen<br />

‘Spørg om haven’. Den lokale<br />

forankring i havekredse og afdelinger<br />

er heller ikke rørt. Der<br />

er 17 afdelinger primært baseret<br />

på gamle amtsgrænser. Det<br />

Kongelige Danske Haveselskab<br />

har desuden fået en særstatus<br />

som afdeling.<br />

Globalisering og klimaændringer<br />

øger risikoen for at nye insekter<br />

eller svampesygdomme<br />

angriber vores natur. Imens<br />

falder basisbevillingerne til de<br />

forskere der skal sikre den<br />

nødvendige viden for at bekæmpe<br />

skadevolderne, oplyser<br />

direktør Niels Elers Koch, Skov<br />

& Landskab, til Hedeselskabets<br />

blad Vækst. „Vi bruger ikke<br />

mindre tid eller penge på nye<br />

skadevoldere end vi har gjort<br />

tidligere. Men vore basisbevillinger<br />

er faldet så de i dag kun<br />

udgør cirka 25% af vores tota-<br />

Landsmødet er Haveselskabets<br />

øverste myndighed. Det<br />

er sammensat af bestyrelsen<br />

der vælges på landsmødet og<br />

repræsentanter fra afdelingerne.<br />

Formanden for hver afdeling<br />

danner et repræsentantskab<br />

der skal virke som bindeled<br />

mellem medlemmerne,<br />

afdelingerne og bestyrelsen<br />

samt rådgive bestyrelsen. Det<br />

første landsmøde holdes 17.<br />

maj i Kolding. sh<br />

KILDER<br />

Haven 2/2008.<br />

www.haveselskabet.dk<br />

Samtale med Else Mikkelsen (27.2.08)<br />

Beredskab mod skadevoldere udhules<br />

le omsætning. Derfor har vi nu<br />

nået smertegrænsen hvor vi<br />

må sige: Vil samfundet have<br />

løftet denne opgave der vil få<br />

et stigende omfang? Så må I<br />

afsætte midler til det, for vi<br />

kan ikke længere gøre det<br />

uden at det går ud over andre<br />

vigtige forskningsområder,“ siger<br />

Niels Elers Koch. Han bakkes<br />

op af Jørgen Søgaard Hansen,<br />

sektorchef for sektor for<br />

planter og plantesundhed i<br />

Plantedirektoratet. Han efterlyser<br />

et egentligt systematisk<br />

beredskab på området.<br />

Freelancer med i grøn projektering<br />

Freelancere og vikarer der købes<br />

ind til midlertidig hjælp eller<br />

afgrænsede opgaver kendes<br />

i mange brancher. Nu også<br />

inden for projektering af grønne<br />

områder. I hvert fald tilbyder<br />

Landscape Design i Århus<br />

sig med ‘fleksibel, kvalificeret<br />

hjælp samt en assistance i til-<br />

fælde af tids- og bemandingsproblemer<br />

eller i forbindelse<br />

med opgavetyper hvor det kan<br />

være en fordel at løse opgaven<br />

eksternt’. Der peges især<br />

på anlægstekniske opgaver og<br />

kvalitetssikring. Arbejdet udføres<br />

i AutoCAD 2D eller 3D.<br />

www.landscape-design.dk.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Nye tilbud inden for byplanlægning<br />

Efter 25 års tornerosesøvn er<br />

byplanlægning igen blevet en<br />

attraktiv planlæggeruddannelse.<br />

Seneste initiativ er at Aalborg<br />

Universitets uddannelse<br />

‘Plan & <strong>Miljø</strong>’ fra næste studieår<br />

også kan tages på universitetetskøbenhavnerafdeling<br />

i Ballerup. Efter de tre års<br />

bacheloruddannelse kan man<br />

specialisere sig i bl.a. Urban<br />

Planning and Management og<br />

Professor Strange<br />

i skov og natur<br />

Niels Strange er 1. februar udnævnt<br />

til professor i skov- og<br />

naturplanlægning ved Skov &<br />

Landskab, Københavns Universitet.<br />

Han forsker i økonomisk<br />

skov- og naturplanlægning og<br />

arbejder især på at udvikle beslutningsstøttesystemer<br />

der<br />

kan fremme en samfundsøkonomisk<br />

forsvarlig naturforvaltning<br />

under ændrede klimaforhold.<br />

„Skovene skal ses som en<br />

del af et multifunktionelt landskab<br />

og som leverandør af en<br />

lang række miljøydelser ud<br />

over den traditionelle træpro-<br />

i Environmental Planning. Også<br />

fra Roskilde Universitetscenter<br />

meldes om at en byplanlæggeruddannelse<br />

er på vej.<br />

Landbohøjskolen - nu Det Biovidenskabelige<br />

Fakultet på Københavns<br />

Universitet - udvidede<br />

sidst sit landskabsarkitektstudium<br />

til en togrenet uddannelse,<br />

landskabsarkitektur og<br />

bydesign, hvor den ene gren<br />

er rettet mod byplanlægning.<br />

duktion,“ udtaler Niels Strange<br />

der er 38 år, forstkandidat og<br />

har en ph.d. i skov- og naturressourceplanlægning.Tiltrædelsesforelæsning<br />

10. juni.<br />

Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på<br />

bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og<br />

forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver<br />

fantastisk førerkomfort og udsyn.<br />

H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk<br />

Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV<br />

Klik ind på<br />

www.interforst.dk,<br />

hvor du kan finde alle<br />

de nye lave priser<br />

på markedets<br />

absolut stærkeste<br />

stubfræsere!<br />

Blåkildevej 8, Stubberup,<br />

5610 Assens<br />

Tlf. 64 79 10 75<br />

Fax 64 79 11 75<br />

Mobil 40 56 77 46<br />

info@interforst.dk<br />

Rayco stubfræsere<br />

til discountpriser!<br />

Priseksempler:<br />

RG 13 ii, m. 13 hk Honda motor: 26.800,-<br />

1625 A Super, m. 25 hk Kohler Command motor: 82.500,-<br />

RG 1635, m. 35 hk Vanguard V-Twin motor: 96.250,-<br />

RG 50, m. 49 hk Deutz motor: 227.000,-<br />

RG 66 super 50. Selvkørende. 4-hjulstrukket<br />

m. en 66 hk Deutz dieselmotor: 255.000,-<br />

www.interforst.dk<br />

Vi kan kun sælge hvad vi selv tror på<br />

Hitachi kortradius<br />

minigravemaskiner<br />

1 til 5 tons<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 51


Når medarbejderne skal<br />

være ansat året rundt<br />

Strammere dagpengepraksis skærper indsatsen<br />

for ikke at sæsonfyre medarbejdere<br />

På grund af manglen på arbejdskraft<br />

har regionerne,<br />

a-kasserne og jobcentrene<br />

skærpet kravene til dagpengeretten.<br />

Hvis man fyres fra sæsonarbejde<br />

og bagefter tager<br />

nyt sæsonarbejde, kan man<br />

miste retten til dagpenge næste<br />

gang man fyres.<br />

Det rammer i høj grad medarbejdere<br />

i den grønne sektor<br />

hvor vinterfyring stadig er almindelig<br />

praksis. De midlertidigt<br />

fyrede medarbejdere tvinges<br />

dermed til at tage et helårsjob<br />

i en anden branche og<br />

vender derfor ikke nødvendigvis<br />

tilbage til anlægsgartnerfirmaet,<br />

kirkegården eller parkforvaltningen.<br />

„Det vi oplever lige i øjeblikket<br />

er en klapjagt på sæsonarbejderne<br />

som er helt nødvendige<br />

for os,“ udtalte uddannelsesansvarlig<br />

Morten Rasmussen,<br />

HedeDanmark A/S, i<br />

vinters. Virksomheden sæsonfyrede<br />

halvdelen af sine 6-700<br />

timelønnede medarbejdere i<br />

december.<br />

Anlægsgartnerfirmaet Sven<br />

Bech A/S sæsonafskediger 5-10<br />

medarbejdere. „Vi har i vinter<br />

mistet to gode medarbejdere<br />

som ellers har været her i en<br />

halv menneskealder,“ udtaler<br />

Podanaspecialist i<br />

græs går solo<br />

Asbjørn Nyholt har 1. marts<br />

2008 nedsat sig som selvstændig<br />

rådgiver inden for især<br />

plænegræsser og deres pleje,<br />

men også jord og plantenæring<br />

mere generelt. Målgruppen<br />

er bl.a. golfbaner, kommuner,<br />

stadionejere og andre<br />

der arbejder professionelt med<br />

plænegræs. Asbjørn Nyholt er<br />

hortonom med speciale i jordbundslære<br />

og planteernæring<br />

og har gennem de seneste 12<br />

år arbejdet med professionel<br />

brug af plænegræs i Prodana.<br />

„Jeg ser frem til at kunne udbygge<br />

samarbejdet med den<br />

grønne branche. For mig gælder<br />

det om at komme tæt på,<br />

både på opgaver og personer.<br />

Det er når jeg står med jorden<br />

52<br />

direktør Michael Dall. Han håber<br />

nu at nedgangen i byggeriet<br />

betyder at flere folk må<br />

søge andet arbejde.<br />

„Det er selvfølgelig fuldt forståeligt<br />

at samfundet prøver at<br />

fremskaffe så meget arbejdskraft<br />

som muligt i den aktuelle<br />

situation, men det ændrer ikke<br />

ved at det kan gøre det svært<br />

for os når vi nu har en del sæsonbetonet<br />

arbejde,“ udtaler<br />

Ole Kjærgaard, formand for<br />

brancheforeningen Danske<br />

Anlægsgartnere.<br />

Han peger på at foreningen<br />

derfor arbejder for at give virksomhederne<br />

bedre muligheder<br />

for at have folk ansat hele<br />

året. „Blandt andet har vi indgået<br />

overenskomst med 3F om<br />

at man lokalt kan lave aftale<br />

om at medarbejderne kan lave<br />

et årsværk over eksempelvis ti<br />

måneder og derefter holde fri<br />

i to vintermåneder,“ siger han.<br />

At flekse mere mellem sommer<br />

og vinter er dog ikke den<br />

eneste måde at holde på folk<br />

hele året. Man kan også bruge<br />

mere vintertid til efteruddannelse<br />

og udføre nye opgaver.<br />

Det gør man bl.a. i HedeDanmark<br />

A/S. Til de nye opgaver<br />

hører bl.a. dækning og dekoration<br />

af gravsteder.<br />

i hænderne og lytter til baggrundshistorien<br />

at de gode løsninger<br />

findes,“ siger Asbjørn<br />

Nyholt der driver virksomheden<br />

fra Kværndrup på Midtfyn.<br />

www.nyholt.dk.<br />

Fældning og beskæring er traditionelt vinterarbejde, men der er langt<br />

fra nok til at holde alle folk ansat.<br />

På Horsens Kirkegårde, hvor<br />

man afskaffede vinterfyringer<br />

allerede i 1973, løses problemet<br />

bl.a. ved at man selv udfører<br />

de anlægsarbejder man<br />

kan i løbet af vinteren i stedet<br />

for at bestille entreprenører til<br />

det. Desuden søger man at<br />

flytte arbejde fra sommer til<br />

vinter, f.eks. ved at ændre anlægget<br />

så der skal udføres mere<br />

beskæring og mindre græsslåning<br />

og lugning.<br />

„De milde vintre er klart en<br />

hjælp til at holde folk ansat<br />

hele året. I år har man kunnet<br />

holde gang i anlægsarbejdet<br />

næsten hele vinteren,“ udtaler<br />

Kim Tang, fagkonsulent i Danske<br />

Anlægsgartnere. Masser af<br />

Tvungen forsikring<br />

om byggeskader<br />

1. april træder en ny obligatorisk<br />

byggeskadeforsikring i<br />

kraft. Den har private bygherrer<br />

- herunder hoved- og totalentreprenører<br />

- pligt til at tegne<br />

når de opfører nyt byggeri<br />

til privat helårsbeboelse. Når<br />

man søger om byggetilladelse<br />

skal der foreligge et tilbud på<br />

forsikring. Og når der søges<br />

om ibrugtagningstilladelse skal<br />

det dokumenteres at forsikringen<br />

er tegnet og at præmien<br />

er betalt. Håndværksrådet har<br />

ved en rundspørge hos forsikringsselskaber<br />

erfaret at præmierne<br />

nok bliver meget dyre.<br />

Grønne fagfolk berøres ikke af<br />

den nye obligatoriske forsikring<br />

- i hvert fald ikke så længe<br />

de begynder at bygge boliger!<br />

sne er også godt, for det giver<br />

også arbejde. Det værste er en<br />

kold vinter uden sne. Kim<br />

Tang peger også på at noget<br />

af arbejdet kan flyttes fra sommer<br />

til vinter. Det gælder f.eks.<br />

hækklipning hvor formen ikke<br />

er afgørende. „Vinterkurser er<br />

også en mulighed, men man<br />

skal bare passe på at det ikke<br />

tager karakter af opbevaring<br />

af umotiverede medarbejdere,“<br />

siger han. sh<br />

KILDER<br />

Anhøj, Kurt (2008): Vinterfyringer er<br />

lagt på is. Kirkegården 1/2008.<br />

Pedersen, Poul Erik (2008): Sæsonarbejdere<br />

forlader den grønne sektor.<br />

Vækst 1/08.<br />

Samtale med Kim Tang (25.2.08) og<br />

Michael Dall (25.2.08).<br />

Sling kommer med<br />

i blokstrukturen<br />

Uddannelsen som skov- og<br />

landskabsingeniør (sling) indfører<br />

fra august ny studieordning.<br />

Den største ændring er<br />

at man erstatter den hidtidige<br />

semesterstruktur med den<br />

blokstruktur der er på Skov &<br />

Landskabs øvrige uddannelser.<br />

Dermed kan alle følge hinandens<br />

kursustilbud. Det er f.eks.<br />

en fordel for de skov- og landskabsingeniørstuderende<br />

der<br />

vil læse videre som landskabsarkitekt<br />

og derfor er nødt til at<br />

følge nogle af landskabsarkitektsuddannelsens<br />

blokkurser.<br />

I blokstruktur arbejder man<br />

med et fag ad gangen i en kortere<br />

periode. I semesterstruktur<br />

har man flere sideløbende<br />

fag i typisk et eller to semestre.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Aaby-skoven plantes til i år<br />

En ny skov, Aaby-skoven ved Aabybro i Vendsyssel, er på vej.<br />

Den 65 store skov blev indviet 14. august, men plantes først<br />

helt til i år. Sigtet er bl.a. at beskytte grundvand og skabe friluftsmuligheder.<br />

Der tilplantes varieret med bl.a. bøg, skovfyr,<br />

eg med hassel, ask med rødel, rødel med birk og skovfyr,<br />

ellesump, ær med lind samt fuglekirsebær og et 30-40 meter<br />

bredt skovbryn. Til friluftslivet bydes bl.a. på vandrestier,<br />

hundeskov, udsigtstårn, borde, bænke og bålplads.<br />

Nye tiltag<br />

skal bekæmpe støj<br />

Indsatsen mod trafikstøj skal<br />

styrkes. Det er sigtet med nye<br />

tiltag som miljøminister Troels<br />

Lund Poulsen har præsenteret<br />

19. februar. Bl.a. får kommunerne<br />

informationsmateriale<br />

og andre redskaber til at udarbejde<br />

støjhandlingsplaner ligesom<br />

der lanceres en guide til<br />

støjpartnerskaber. Baggrunden<br />

er at støjen i en række tæt<br />

befolkede områder for første<br />

gang er blevet kortlagt og nu<br />

gøres visuelt tilgængelig for<br />

offentligheden. Kortene kan<br />

ses på <strong>Miljø</strong>styrelsens hjemmeside<br />

www.mst.dk. For flere<br />

større kommuner er støjhandlingsplanerne<br />

obligatoriske på<br />

grund af EU’s støjdirektiv.<br />

Eldrevet Oelle<br />

minidumper<br />

Oelle har fremstillet en ny<br />

elektrisk minidumper. Den kører<br />

på 24 volt og kan køre en<br />

almindelig arbejdsdag på en<br />

opladning. Dumperen er trehjulet<br />

og kan vende om sig<br />

selv. Bredden er kun 79 cm o<br />

læssekapaciteten er 300 kg.<br />

Importør er Brdr. Holst Sørensen,<br />

www.bhsribe.dk.<br />

Det sikre gødningsvalg<br />

Arena ® Kick Drive<br />

til boldbaner<br />

Intensiv brug stiller store<br />

krav til græssets tilvækst<br />

og udbedring af skader<br />

på græsset – og dermed<br />

til valget af gødning.<br />

Arena Kick Drive, en let<br />

opløselig gødning til hele<br />

sæsonen.<br />

Park ® Complete<br />

til parker<br />

Park Complete sikrer slidstærke<br />

græsarealer og<br />

smukke omgivelser med<br />

træer, buske og blomster<br />

i bede og kummer. En<br />

fulddækkende gødning<br />

til hele sæsonen.<br />

www.garta .dk<br />

Tlf. 33 68 50 50 www.yara.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 53


Vejen til det perfekte udbud<br />

Den Grønne Tænketank anbefaler bl.a. partnerskaber mellem offentlige og private i relation til<br />

grøn drift, at der tænkes mere i rammestyring, og at beskrivelsessystemerne genudvikles<br />

Af Den Grønne Tænketank<br />

Flere udbud, mere partnering,<br />

nye naturplejeopgaver,<br />

mere brugerkontakt, behov<br />

for at udvikle de grønne<br />

områders kvaliteter. Det er<br />

nogle af de tendenser der<br />

præger den offentlige grønne<br />

drift. Hvordan skal fremtidens<br />

udbud se ud i dette perspektiv?<br />

Hvad afgør f.eks. om en<br />

offentlig grøn driftsopgave<br />

skal i udbud? Hvilke opgaver<br />

skal udbuddet indeholde?<br />

Hvordan skal opgaven beskrives?<br />

Og hvordan sikres den optimale<br />

faglige og økonomiske<br />

driftssituation?<br />

Den Grønne Tænketank anbefaler<br />

at der sættes fokus på<br />

at udvide samarbejdet mellem<br />

offentlige og private, gerne i<br />

retning af partnerskaber. Der<br />

bør samtidig tænkes mere i<br />

rammestyring og generelt formuleres<br />

udbud med større volumen.<br />

Mindre opgaver bør<br />

dog udbydes i underhåndsbud<br />

for at opnå relationer til de<br />

mindre entreprenører. De eksisterende<br />

beskrivelsessystemer<br />

bør genudvikles og opdateres,<br />

ikke mindst i forhold til natur-<br />

54<br />

plejeopgaver. Og så bør brugerkontakten<br />

udvikles og indtænkes<br />

i fremtidige udbud.<br />

FIRE NYE PRÆMISSER<br />

En række forhold taler for at<br />

diskutere og gentænke måden<br />

grønne driftsopgaver udbydes<br />

og organiseres på. Her skal<br />

nævnes fire centrale forhold:<br />

1) Forventeligt<br />

effektiviseringspres i<br />

kommunerne<br />

Danske kommuner har gennem<br />

en længere årrække oplevet<br />

flere markante interne forandringer.<br />

De er baseret på et<br />

grundlæggende ønske om at<br />

rationalisere, effektivisere og<br />

dermed at synliggøre hvad<br />

den offentlige service koster.<br />

I flere tilfælde er inddragelse<br />

af private entreprenører til løsning<br />

af den offentlige service<br />

afprøvet. Det har siden midten<br />

af 1980’erne været et betydeligt<br />

tema inden for den offentlige<br />

grønne sektor.<br />

Mange kommuner oplever<br />

med baggrund i kommunalreformen<br />

et fornyet effektivise-<br />

Flere naturarealer kan medføre mere komplekse kommunale udbud.<br />

ringspres. Præcise politiske forventninger<br />

til besparelser på<br />

de årlige budgetter kan medføre<br />

mere konkurrenceudsættelse<br />

i form af flere, større og<br />

mere komplekse udbud. De seneste<br />

års stigende markedsorientering<br />

ser således ud til at<br />

skulle fortsætte.<br />

Fra udlandet er det set at<br />

prisfokus tilsidesætter udviklingen<br />

af de grønne områder,<br />

men øget fokus på pris kan også<br />

opleves positivt.<br />

Der har i alle tilfælde været<br />

behov for at fokusere på de leverede<br />

opgaver og at nuancere<br />

hvordan midlerne bliver<br />

brugt. I denne forbindelse kan<br />

nye samarbejdsformer indgå,<br />

og dermed kommer et begreb<br />

som partnering i spil.<br />

2) Hidtidige udbud kan<br />

forbedres<br />

Hidtidige udbud af grønne<br />

driftsopgaver har været udsat<br />

for en del kritik. Denne kritik<br />

har været centreret om både<br />

udbudsmaterialernes indhold<br />

og omfang, samt på præmisserne<br />

bag selve udbuddene.<br />

F.eks. er det ikke altid at alle<br />

ydelser har været mængdesat<br />

hvilket har skabt usikkerhed<br />

ved sammenligning af pristilbuddene.<br />

Ligeledes er det oplevet<br />

at øgede serviceniveauer<br />

er skrevet ind i udbudsmaterialet,<br />

men at der ikke nødvendigvis<br />

er afsat flere ressourcer<br />

til en sådan kvalitetsændring i<br />

budgetterne. Uklarhed om pris<br />

og kvalitet har ledt til flere opgør<br />

om hvilken vare der kan<br />

leveres for en given pris, men<br />

udbud af den grønne driftsopgave<br />

har også sat fokus på tiltrængte<br />

driftsforbedringer.<br />

3) Drift af naturarealer<br />

er en ny kommunal opgave<br />

De nye naturopgaver er en udfordring<br />

for kommunerne. Det<br />

skyldes ikke nødvendigvis det<br />

faglige indhold, da der ofte er<br />

overført værdifuld ekspertise<br />

fra amterne. Derimod er der<br />

usikkerhed om hvordan de naturprægede<br />

driftsopgaver skal<br />

håndteres i en udbudssituation.<br />

Som en konsekvens af at<br />

forvaltningen af både park og<br />

natur nu er samlet i kommu-<br />

VIL SKABE EN KONSTRUKTIV DIALOG<br />

■ Den Grønne Tænketank er et fælles fagligt forum for diskussion<br />

og udvikling af grønne områder og efteruddannelsestiltag<br />

med fokus på driftssituationen. Emner som begrebsdefinering,<br />

kvalitetsudvikling, udbud, og offentligt/privat<br />

samspil drøftes og behandles med henblik på fælles læring<br />

og udvikling inden for den samlede grønne sektor.<br />

■ Den Grønne Tænketanks mål er bl.a. at være den grønne<br />

branches fælles udviklende organ ved at skabe en inspirerende<br />

og konstruktiv dialog inden for den grønne branche med<br />

det ideelle formål at fremme den samlede grønne sag i Danmark.<br />

■ Initiativtagerne til Den Grønne Tænketank er Danske Anlægsgartnere<br />

og Skov & Landskab ved Københavns Universitet.<br />

I tænketanken sidder både repræsentanter fra den private<br />

og den offentlige sektor.<br />

■ Parterne holdt den 27. november 2007 det kombinerede<br />

seminar og workshop ‘Det Perfekte Udbud’. Her kom de cirka<br />

60 deltagere med bud på hvad fremtiden vil bringe, ligesom<br />

diskussionerne frembragte værdifulde budskaber til<br />

både bestillere og udførere. På et møde 26. februar blev seminaret<br />

evalueret og udmeldingen i denne artikel fastlagt.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Politiske forventninger til besparelser på de årlige budgetter kan medføre mere konkurrenceudsættelse i form af flere og større udbud.<br />

nerne kan der også forventes<br />

mere komplekse udbud.<br />

4) Inddragelse af brugerne<br />

Egentlig brugerkontakt har<br />

hidtil været meget begrænset i<br />

relation til drift af grønne områder.<br />

I enkelte udbud er det<br />

præciseret at entreprenøren<br />

skal indsamle informationer<br />

fra brugerne, men generelt er<br />

der uklarhed mellem hvad der<br />

er et brugerperspektiv og hvad<br />

der er borgerinddragelse.<br />

SYV NYE MULIGHEDER<br />

Hvordan skal man forholde sig<br />

til de nye forudsætninger? Der<br />

gøres her rede for syv centrale<br />

udviklingsmuligheder:<br />

1) Større bevidsthed<br />

om partnering<br />

Begrebet partnering spiller en<br />

central rolle i nutidens udbudsdiskussion.<br />

Begrebet er kommet<br />

for at blive, men der er<br />

stadig stor usikkerhed om<br />

hvad det reelt dækker over i<br />

relation til grøn drift. Det er<br />

Den Grønne Tænketanks opfattelse<br />

at der er behov for at<br />

begrebet afmystificeres.<br />

Partnering inden for grøn<br />

drift er ikke veldefineret, men<br />

handler grundlæggende om<br />

en udvidet form for samarbejde.<br />

Mange gode driftssamarbejder<br />

kan derfor allerede i<br />

dag betegnes som versioner af<br />

partnerskab. Partnerskabstanker<br />

om øget samarbejde, bonusordninger,borgerinddragelse,<br />

beskrivelser af områdernes<br />

brug og fremtidige udvikling<br />

(områdebeskrivelser), åbne<br />

regnskaber osv. er dog ikke<br />

velforankrede hos hverken bestillere<br />

eller udførere.<br />

Tiltag der fører interessenterne<br />

mere sammen kan generelt<br />

anbefales. Der er i dette lys<br />

behov for efteruddannelse<br />

som bringer rådgivere, udbydere<br />

og udfører sammen og<br />

skaber en fælles platform for<br />

forståelsen af partnering. Fokus<br />

bør være på hvem man er,<br />

hvilke roller der bør spilles i<br />

samarbejdet, udvikling af mål<br />

for grønne områder, udveksling<br />

af succeser, ny teknologi<br />

til driftsoptimering og inddragelse<br />

af brugere.<br />

De faglige interesseforeninger<br />

har et ansvar for sådanne<br />

tiltag, men også de centrale<br />

uddannelses- og udviklingsorganisationer<br />

bør føle et stort<br />

ansvar for at en sådan koordi-<br />

nering og videreudvikling af<br />

faget finder sted.<br />

Med behovet for og ønsket<br />

om at arbejde med udvidede<br />

samarbejdsformer, er der behov<br />

for at få fastlagt og beskrevet<br />

de juridiske rammer for<br />

partnerskaber inden for grøn<br />

drift. Herunder vil det være relevant<br />

at få undersøgt hvilke<br />

faggrupper der egner sig til at<br />

arbejde med partnering. Det<br />

gælder såvel bestillere som<br />

udførere. Centrale spørgsmål<br />

vil her være størrelse af udbud<br />

(såvel økonomisk som geografisk)<br />

og kompetencekrav.<br />

Kun ved at højne bevidstheden<br />

om partnerskabets enkelte<br />

elementer kan begrebet afmystificeres.<br />

Det er også forudsætningen<br />

for at fremtidens<br />

udbud kan nuanceres mere<br />

end dagens traditionelle udbud<br />

med primær fokus på pris.<br />

2) Entreprenørens<br />

særlige rolle<br />

Danske kommuner kan ikke<br />

beskrives, defineres og opfattes<br />

som én entydig enhed. Selv<br />

om strukturreformen har medført<br />

at kommunerne nu generelt<br />

er blevet større, opleves<br />

der alligevel betydelige for-<br />

skelle landet over i forhold til<br />

hvordan grøn planlægning og<br />

drift organiseres og forvaltes. I<br />

nogle forvaltninger ses driften<br />

som den primære opgave,<br />

mens andre kommuner har en<br />

meget markant profil i forhold<br />

til profilering og udvikling af<br />

grønne områder. I forhold til<br />

et potentielt samarbejde mellem<br />

en privat entreprenør og<br />

en offentlig bestiller af grønne<br />

driftsopgaver er der derfor også<br />

store forskelle på hvordan<br />

rollerne kan fordeles.<br />

Grundlæggende er det dog<br />

væsentligt at entreprenøren<br />

kan føle ansvar for den tildelte<br />

opgave. Det forudsætter at<br />

samarbejdet baseres på åbenhed<br />

og tillid. I et offentligt-privat<br />

samarbejde har entreprenøren/udførerengrundlæggende<br />

en ambition om at generere<br />

et fornuftigt overskud<br />

på den kontrakt der indgås.<br />

Omvendt har bestilleren en<br />

forpligtelse til at sikre at den<br />

bestilte driftsopgave udføres<br />

til så lav en pris som muligt, eller<br />

i det mindste til den økonomisk<br />

mest fordelagtige pris så<br />

opgaven - samlet set og over<br />

tid - er økonomisk forsvarlig<br />

over for det politiske system<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 55


Udviklingen af de grønne områder bør indarbejdes som et dynamisk element i kontrakten. En sådan udvikling kan sikres via områdebeskrivelser.<br />

og samfundet i øvrigt. Dette<br />

tilsyneladende konfliktforhold<br />

kan imødegås med et integreret<br />

samarbejde, eventuelt i et<br />

partnerskabslignende forhold.<br />

For at opnå et optimeret<br />

samspil mellem udbydere og<br />

udførere kan det være formålstjenstligt<br />

at formulere udbud<br />

med større volumen (> 1<br />

mio. kr.), ligesom en højere<br />

grad af rammestyring i udbudene<br />

kan anbefales.<br />

Forventelige større opgaver<br />

spiller dog ikke sammen med<br />

den aktuelle struktur på det<br />

private driftsmarked inden for<br />

grøn drift. Markedet er stadig<br />

præget af en række mindre<br />

virksomheder der formentlig<br />

vil have vanskeligt ved at leve<br />

op til større, længerevarende,<br />

fagligt sammensatte og komplekse<br />

kontrakter.<br />

Et konkret bud på dette dilemma<br />

kan løses ved at der udbydes<br />

mindre opgaver i underhåndsbud<br />

for at opnå relationer<br />

til de mindre entreprenører,<br />

med henblik på fremtidige<br />

mere indgående og længerevarende<br />

samarbejder. De private<br />

entreprenører er generelt<br />

klar til at tage udfordringerne<br />

om fremtidens udbud op. Bl.a.<br />

har branchen via Danske Anlægsgartnere<br />

etableret en<br />

egentlig driftssektion hvor en<br />

56<br />

række betydningsfulde og erfarne<br />

driftsvirksomheder nu i<br />

fællesskab diskuterer og forbereder<br />

sig på fremtidens udbud<br />

af grønne driftsopgaver.<br />

3) Udvikling af opdateret<br />

beskrivelsessystem<br />

Selv om der findes et primært<br />

beskrivelsessystem for drift af<br />

grønne områder baseret på en<br />

elementbeskrivelse, er der alligevel<br />

væsentlige lokale forskelle<br />

i udbudsmaterialerne.<br />

De kan være velbegrundede<br />

set ud fra et bestillerhensyn<br />

idet systemet tilpasses lokale<br />

forhold. Af hensyn til prissammenlignelighed<br />

og eventuel<br />

benchmarking af udbudte<br />

opgavers pris og effektivitet,<br />

kan der dog være fornuft i at<br />

gentænke og opdatere et koordineret<br />

beskrivelsessystem.<br />

Målet er at sikre et fælles<br />

paradigme eller en platform<br />

som et fælles fagligt grundlag<br />

på alle uddannelsesniveauer.<br />

Det bør desuden indarbejde<br />

driftsopgaver i relation til den<br />

naturpleje der ikke i tilstrækkeligt<br />

omfang er indarbejdet i<br />

de nuværende systemer. Der er<br />

ligeledes behov for et nyt og<br />

tillidsbaseret koncept for kvalitetssikring<br />

der sikrer den nødvendige<br />

dokumentation for<br />

kvalitet, men som også sikrer<br />

den gode dialog mellem en aftales<br />

parter.<br />

4) Kontrol, bod og bonus<br />

For at sikre kontrol med opgavens<br />

prisudvikling er det nødvendigt<br />

med velbeskrevne regler<br />

for kvalitetskontrol. Både<br />

bestiller og udfører skal efterleve<br />

de regler der opsættes for<br />

kontrol, men reglerne behøver<br />

ikke være meget detaljerede<br />

og omfattende. Det afgørende<br />

er at der er en gensidig tillid<br />

og kontrolforanstaltninger der<br />

kan træde i kraft når behovet<br />

opstår. Et sådan system vil til<br />

enhver tid kunne dokumentere<br />

entreprisens effekt.<br />

Omvendt bør bonusordninger<br />

have karakter af en resultatkontrakt<br />

hvor det på forhånd<br />

er fastlagt hvad der specifikt<br />

skal ydes for at opnå bonus.<br />

En attraktiv bonusordning<br />

for begge parter kan opnås<br />

ved at entreprenøren i højere<br />

grad inddrages i udviklingen<br />

af områdeplaner og i defineringen<br />

af nye udbud.<br />

5) Udvikling af de grønne<br />

områder gennem drift<br />

En traditionel driftskontrakt<br />

fastlægger principielt de rammer<br />

og udtryk et grønt område<br />

skal have i kontraktperioden.<br />

Kvalitetsændringer og<br />

kvalitetsforbedringer kan inden<br />

for det traditionelle udbuds<br />

rammer derfor være vanskelige<br />

at håndtere, med mindre<br />

der etableres et godt og<br />

tillidsfuldt samarbejde mellem<br />

kontraktens parter.<br />

Udviklingen af de grønne<br />

områder, herunder kvalitetsændringer,<br />

bør derfor indarbejdes<br />

som et dynamisk element<br />

i kontrakten. En sådan<br />

udvikling kan sikres via områdebeskrivelser<br />

der fokuserer<br />

på områdernes funktioner og<br />

definerer driftens rammer. Entreprenøren<br />

forventes i sådanne<br />

tilfælde at indgå i en faglig<br />

dialog om at udvikle arealerne<br />

og forstå hvordan den offentlige<br />

organisation fungerer.<br />

6) Naturpleje som nyt<br />

fokusområde<br />

Generelt er der kun ganske få<br />

eksempler på udlicitering af<br />

naturpleje da plejestyringen i<br />

høj grad er sket ved mundtlig<br />

instruktion. Det skyldes at amter<br />

og statsskovdistrikter primært<br />

benyttede eget personale<br />

ved driften af naturarealerne<br />

før kommunalreformen.<br />

Med samlingen af både naturog<br />

parkopgaver i kommunerne<br />

er der grund til at forvente<br />

at også driften af naturopgaverne<br />

bliver udliciteret, bl.a.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


fordi kommunerne i forvejen<br />

generelt har stor erfaring med<br />

at udlicitere grøn drift.<br />

Udbud af naturpleje forudsætter<br />

dog at flere forhold er<br />

opfyldt. Der må ikke udbydes<br />

for små og tidsmæssigt begrænsede<br />

opgaver, da alene<br />

opgavernes lokalisering kan<br />

gøre det økonomisk uattraktivt<br />

at byde. Desuden bør beskrivelserne<br />

inddrage ønskede<br />

eller uønskede udviklingstendenser<br />

der viser om den aktuelle<br />

naturpleje er på rette spor.<br />

Givne naturtilstande og relaterede<br />

plejebehov er imidlertid<br />

ikke hidtidigt beskrevet på<br />

samme detaljerede måde som<br />

det ses inden for parkområder.<br />

Der savnes et koncept som i<br />

detaljering er på niveau med<br />

parkdelen i ‘Kvalitetsbeskrivelse<br />

for drift af grønne områder’.<br />

Der er behov for at udvikle<br />

plejestandarder og naturudviklingstyper<br />

og for at udvikle<br />

et simpelt planlægningssystem<br />

der kan effektivisere<br />

naturforvaltningen. Systemet<br />

skal kunne fungere som plejeplan<br />

og bruges til at prioritere<br />

plejeopgaver.<br />

Rent teknisk er der også behov<br />

for at udvikle maskiner og<br />

teknikker der kan optimere og<br />

effektivisere plejen. At råde<br />

bod på manglerne forudsætter<br />

faglig dialog og efteruddannelse<br />

inden for området.<br />

Udbud med en kombination<br />

af park- og naturopgaver kan<br />

anbefales, ikke mindst da sådanne<br />

udbud kan give entreprenøren<br />

en sæsonudjævning<br />

med en mere jævn kapacitetsudnyttelse.<br />

7) Brugerinddragelse<br />

Det perfekte udbud tager brugerne<br />

af områderne med på<br />

råd. Og ikke nok med det, det<br />

inddrager muligvis brugerne i<br />

både driften og udviklingen af<br />

områderne.<br />

Borgerinddragelse bør foregå<br />

på planlægningsniveau,<br />

medens brugerkontakt foregår<br />

i praksis i de enkelte områder.<br />

Brugerkontakt kan med fordel<br />

inddrages direkte i samarbejdet<br />

mellem bestiller og udfører.<br />

Udfører bør fungere som<br />

’ambassadør’ for bestilleren,<br />

uanset om udføreren er offentlig<br />

eller privat, ikke mindst<br />

fordi bestillerne har brug for<br />

brugerens respons, og fordi<br />

udføreren derved kan føle<br />

større ejerskab til opgaven.<br />

Der mangler dog redskaber<br />

til dette arbejde. En mulighed<br />

er digital teknologi, eventuelt<br />

via internettet, således at brugeren<br />

logger ind på den kommunale<br />

hjemmeside for at angive<br />

ideer, mangler og klager.<br />

Markarbejderen kan formidle<br />

en sådan tilgang til brugeren.<br />

I forhold til en kontraktindgåelse<br />

bør brugerkontakten<br />

indarbejdes som en del af det<br />

samlede tilbud. Det skønnes<br />

ikke at være hensigtsmæssigt<br />

at brugerkontakt gøres til et<br />

præcist beløb i kontrakten. Til<br />

gengæld kan der knyttes en<br />

bonusordning til en eventuelt<br />

målt borgertilfredshed. En sådan<br />

ordning kendes fra udlandet<br />

og planlægges f.eks. indført<br />

i Københavns Kommune i<br />

forbindelse med en omlægning<br />

af drifts- og udbudsstrategien.<br />

❏<br />

Den Grønne Tænketank er et samarbejdsforum<br />

mellem offentlige og private<br />

aktører inden for drift af grønne<br />

områder. Initiativet er taget af Skov &<br />

Landskab og Danske Anlægsgartnere.<br />

Professor Thomas B. Randrup og direktør<br />

Stephan Falsner er talsmænd<br />

for tænketanken der senere vender<br />

tilbage med nye udmeldinger.<br />

DEN GRØNNE TÆNKETANK<br />

ANBEFALER AT SÆTTE FOKUS PÅ:<br />

■ Udvidede samarbejder (partnerskaber) mellem offentlige<br />

og private i relation til grøn drift.<br />

■ At der i højere grad tænkes i rammestyring inden for<br />

udbuddene.<br />

■ At der generelt formuleres udbud med større volumen<br />

(over 1 million kr.).<br />

■ At mindre opgaver udbydes i underhåndsbud for at opnå<br />

relationer til de mindre (lokale) entreprenører med henblik<br />

på mere indgående og længerevarende samarbejder.<br />

■ At de eksisterende beskrivelsessystemer genudvikles og<br />

opdateres, ikke mindst i forhold til naturplejeopgaver.<br />

■ At brugerkontakt indtænkes i fremtidige udbud, og at der<br />

i denne forbindelse udvikles redskaber til formålet.<br />

MURATORI<br />

anlægger<br />

græs som en leg<br />

MURATORI<br />

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />

Stor effekt<br />

Fra 64 til 92 HK<br />

Meget kompakt<br />

God kørerkomfort<br />

BCS VOLCAN<br />

klarer<br />

opgaverne<br />

SØNDERUP MASKINHANDEL<br />

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 57<br />

A S


Nye nationalparker<br />

får startkapital<br />

De fire senest udpegede nye<br />

nationalparker Mols Bjerge,<br />

Skjern Å, Vadehavet og Kongernes<br />

Nordsjælland er sikret<br />

en startkapital på 14 mio. kr.<br />

ifølge en politisk aftale i Folketinget.<br />

Aftalen er en del af en<br />

større pakke på 40 mio. kr.<br />

Herunder hører også 14 mio.<br />

kr. til gang- og cykelstier, hundeskove<br />

og andre tiltag for friluftslivet,<br />

2 mio. kr. til at bekæmpe<br />

invasive arter og 5<br />

mio. kr. til at oprette en jordfordelingsfond.<br />

Fonden skal<br />

sikre at landmænd kan få erstatningsjord<br />

når de må afgive<br />

jord til naturprojekter.<br />

En grøn og beboet<br />

bymidte i Herning<br />

Hernings bymidte skal både<br />

være mere grøn og mere beboet.<br />

I hvert fald ifølge Herning<br />

Kommunes arkitektkonkurrence<br />

som blev vundet af<br />

Metopos ApS og Schønherr<br />

Landskab KS. Generelt er problemet<br />

at byen omgives af<br />

vådområder der er svære at<br />

bebygge og at bymidten er<br />

folkeløs efter lukketid. Det løses<br />

generelt ved bebygge de<br />

store parkeringspladser bag<br />

forretningsgaderne og koncentrere<br />

parkeringen i parkeringshuse.<br />

Schønherr Landskab<br />

foreslår dog at hele bykernen<br />

omkranses af en beboelig bymur<br />

på søjler. Samtidig bliver<br />

der plads til det grønne. Fornyelsen<br />

vil ske løbende de næste<br />

10-12 år efterhånden som mulighederne<br />

opstår.<br />

Volvo-gravere<br />

uden bagstolpe<br />

Volvos kompakte gravemaskiner<br />

fornys med den ny C-modelserie<br />

af små og mindre maskiner<br />

fra 3,8 tons til 8,5 tons.<br />

Nyeste model er ECR48C. De<br />

har fået ny kabine der bl.a.<br />

mangler den bagerste stolpe<br />

til venstre for føreren. Det forbedrer<br />

udsynet, men uden at<br />

der gås på kompromis med sikkerheden.<br />

www.volvo.com.<br />

58<br />

Landesgartenschau Schleswig holdes på et 16 hektar stort område lige ned til fjorden Slien. Byen ses til højre.<br />

Trods beliggenheden har området hidtil ligget næsten ubenyttet hen, fordi det er blevet oversvømmet under<br />

højvande. Nu er terrænet hævet, og fjorden ledes ind i en lang kanal midt i udstillingsarealet.<br />

Slesvig på det grønne verdenskort<br />

Den gamle danske by kan byde på Landesgartenschau i år<br />

Af Arne Kronborg<br />

Hvert år holder et varierende<br />

antal tyske delstater en udendørs<br />

haveudstilling af den<br />

slags der åbner om foråret og<br />

er åben hele sommeren. Nogle<br />

gør det tit - staterne Ulm og<br />

Neu Ulm i Bayern har holdt 13,<br />

siden fænomenet blev sat i søen<br />

i 1980-erne. Men når delstaten<br />

Schleswig-Holstein, der<br />

grænser mod Sønderjylland,<br />

den 25. april slår portene op til<br />

sit Landesgartenschau, er det<br />

regionens første.<br />

Hele landsdelen glæder sig.<br />

Endelig kommer Slesvig på det<br />

grønne verdenskort. Endelig<br />

sker der noget. Man skulle tro<br />

det var første gang siden vikingerne<br />

- Hedeby ligger lige på<br />

den anden side af fjorden<br />

Slien.<br />

Landesgartenschau er et væsentligt<br />

mindre arrangement<br />

end en IGA og en Buga. IGA<br />

står for International GartenbauAusstellung<br />

som holdes<br />

hvert 10 år, f.eks. München<br />

1983, Stuttgart 1993 eller Rostock<br />

2003. Buga står for Bundesgartenschau<br />

som holdes<br />

hvert fjerde år.<br />

I praksis betyder det at arrangementet<br />

i Slesvig er overkommeligt.<br />

Man kan nå at se<br />

det hele på en dag og endda<br />

have det rart. Og ikke som på<br />

for eksempel IGA Rostock og<br />

til dels IGA Stuttgart hvor de<br />

havemæssige oplevelser var<br />

jævnt fordelt over et enormt<br />

areal så megen tid gik med at<br />

komme fra den ene seværdighed<br />

til den næste.<br />

Landesgartenschau Schleswig<br />

byder bl.a. på 13 temahaver<br />

med bud på indretning af<br />

parcelhus- og forhaver, en kolonihave<br />

med grøntsager, en<br />

vandhave med 29 springvand,<br />

en have med sjældne staudearter,<br />

Nolde ‘live’-have hvori<br />

en serie af malerens Emil Noldes<br />

staudebilleder eftergøres i<br />

levende beplantninger, to<br />

rosenhaver, en græshave med<br />

lette græsser og filigran-stauder.<br />

Slesvigs venskabsbyer bidrager<br />

med en renæssancehave<br />

fra Mantes-la Joie, Frankrig,<br />

en engelsk have fra London<br />

Borough of Hillingdom, en<br />

meklenbursk bondehave fra<br />

Waren/Müritz i Mecklenburg-<br />

Vorpommern.<br />

Skulle der blive tid tilovers,<br />

er der også lige barokhaven<br />

ved Gottorp Slot der kalder på<br />

et besøg, vikingelandsbyen<br />

Haitabu (Hedeby). Hvis der stadig<br />

er tid, så tag en slentretur<br />

øst ud af byen. Efter en lille<br />

halv time kommer man til bydelen<br />

Holm med et væld af<br />

smukt istandsatte, romantiske<br />

gamle huse og en meget hyggelig<br />

stemning. ❏<br />

FORFATTER<br />

Arne Kronborg er freelanc journalist<br />

med speciale i de grønne emner.<br />

TUREN GÅR TIL SLESVIG<br />

■ Landesgartenschau Schleswig åbner 25. april og varer til 5. oktober.<br />

Entreen er 15 euro for voksne. Børn og unge indtil 17 år<br />

ifølge med forældre eller bedsteforældre har gratis adgang.<br />

■ Billetter kan købes på ethvert dansk turistkontor som også tager<br />

sig af gruppereservationer. Billetter kan betales med danske<br />

kroner ved indgangen - byttepenge gives i euro. En billet gælder<br />

i udstillingsperioden til en række af byens seværdigheder, bl.a.<br />

Gottorp Slot med den nyrenoverede barokhave, Hedeby, vikingemuseet<br />

mv.<br />

■ Der er cirka en halv times bilkørsel fra den dansk-tyske grænse<br />

til Slesvig. Der vil være henvisning til store parkeringsplader i byens<br />

udkant hvorfra der går gratis busser i pendulfart til både<br />

Landesgartenschau, Gottorp Slot, vikingemuseet i Hedeby og<br />

den gamle bydel Holm.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


NYHED! NYHED!<br />

Titan – når komfort og effektivitet forenes!<br />

UDVIKLET TIL PROFESSIONELLE<br />

Titan er udviklet til professionelle – af professionelle. Med Titan bliver<br />

dit arbejde i det grønne en fornøjelse med et optimalt resultat på minimal<br />

tid. Permanent 4WD med separate hjulmotorer giver maksimal drivkraft<br />

samt høj frigang – også under krævende forhold. Skal du hurtigt videre<br />

til næste opgave, så har Titan en hastighed på 20-24 km/t i transportstilling<br />

– og med Stigas unikke knækstyring er det faktisk muligt at løbe om<br />

hjørnerne med selv de mest besværlige udfordringer. Du vender på en<br />

femøre med en styrevinkel på 55°, når du klipper langs hegn eller mure<br />

og vil fortsætte direkte med næste bane.<br />

ERGONOMI PÅ ARBEJDSPLADSEN<br />

Med en let hånd på rattet af din Titan kan du hurtigt og effektivt styre<br />

gennem selv de mest krævende udfordringer. Effektivitet og fleksibilitet<br />

er i top, når du sætter dig til rette. Det gennemtænkte design sikrer dig en<br />

ergonomisk arbejdsplads, hvor du kan betjene alle funktioner med<br />

hydrauliske greb direkte fra dit justerbare rat og førersæde. Dischargeon-demand<br />

med to klippefunktioner omstiller du f.eks. i en håndevending<br />

fra finish med Multiclip af kort græs til bagudkast ved højt græs. Det<br />

ekstra brede klippeaggregat er frontmonteret og giver dig fuldt udsyn,<br />

når du klipper under buske, om træer og helt ud i hjørnerne samtidig<br />

med, at du kan dække store områder.<br />

BREDT TILBEHØRSPOGRAM<br />

Du skal ikke regne med, at din nye investering samler støv i garagen!<br />

Titans store tilbehørsprogram sikrer nemlig, at den kan bruges året rundt.<br />

Vi har skabt et tilbehørsprogram med løvsamler, sandspreder, kost og<br />

sne X-blad. Redskaberne udskiftes nemt og hurtigt. Indbyggede lygter<br />

betyder, at du også kan arbejde i mørke. Titan arbejder sikkert og<br />

vedholdende for dig året rundt.<br />

X-blad 150 cm – til snerydning, jord mv. Skovl 90 cm – til opsamling af diverse materialer Kost 130 cm – til sne, sand, løv og skrald Sandspreder 90 cm – til sand og salt<br />

Levering fra marts 2008<br />

Find GRØNT den MILJØ nærmeste 3/2008 Stiga forhandler på www.stiga.dk<br />

59<br />

www.stiga.dk


60<br />

DRÆBERSNEGLENS<br />

INVASIVE VISIT<br />

Den milde vinter har sat scenen for den iberiske skovsnegl der er ved at indtage hele landskabet<br />

Den iberiske skovsnegl er<br />

ikke kun en plage i haver<br />

hvor den kan rasere både<br />

prydhaven og urtehaven. Dræbersneglen<br />

- et tilnavn der bl.a.<br />

skyldes at den er kannibal - er<br />

ved at indtage hele landskabet<br />

hvor den kan forrykke hele<br />

den økologiske balance. Den<br />

sæson der står for døren kan<br />

skærpe udviklingen. Vi har ikke<br />

haft den hårde vinter hvor<br />

æg og snegleunger dør i en<br />

dybfrossen jord.<br />

„Problemet med dræbersneglene<br />

vokser eksplosivt, og<br />

en trussel af den størrelse mod<br />

den danske natur bør vi alle<br />

tage alvorligt,“ udtalte daværende<br />

formand for Folketingets<br />

miljøudvalg, Christian Wedell-Neergaard<br />

(C) allerede sidste<br />

sommer.<br />

Dræbersneglen har bredt sig<br />

til landbrugets marker og er allerede<br />

mindst lige så skadevoldende<br />

som agersneglen hvor<br />

den forekommer, bl.a. i raps,<br />

roer og kartofler, fremgår det<br />

af oplysninger fra Dansk Landbrugsrådgivning.<br />

I Sverige har<br />

man set tilfælde af masseforekomster<br />

og store ødelæggelser<br />

i løvskove<br />

Botanikeren Jens Reddersen<br />

har i 5-6 år fulgt sneglens indtog<br />

i en elle-askeskov. Sneglene<br />

er gået hårdt til arter som<br />

gul anemone, fliglæbe, lærkespore,<br />

bingelurt, firblad og<br />

lungeurt, mens arter som breg-<br />

ner, burresnerre, skovmærke,<br />

storkenæb, galtetand og viol<br />

ikke er rørt. En floraforarmelse<br />

er tilsyneladende i vente.<br />

Forstkandidat Peter Friis<br />

Møller tjekkede sidste sommer<br />

forskningsarealet Gammelmose<br />

i København. „Ikke alene<br />

forekom horder af disse snegle<br />

på højbunden i tranden af området,<br />

men sandelig om ikke<br />

de var at finde ude i selv de<br />

vådeste dele af mosens hængesæk<br />

hvor de bl.a. åd løs af<br />

den fine sumpplante kærmysse,“<br />

oplyser han.<br />

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen<br />

må vi leve med problemet,<br />

og håbe på at vi kan begrænse<br />

det. „Vi kan intet gøre. Bare<br />

håbe på at naturen tilpasser<br />

sig,“ siger naturvejleder i Silkeborg<br />

Jan Kjærgaard.<br />

Mangler regulering<br />

Naturen har ikke selv en effektiv<br />

regulator. Dyr som rovsnegle,<br />

løbebiller, pindsvin, frøer,<br />

tudser og ænder æder dræbersneglens<br />

æg, mens små snegle<br />

i et vist omfang ædes af bl.a.<br />

ænder, pindsvin, høns og fugle.<br />

De kan bare ikke hamle op<br />

med dræbersneglens opformering.<br />

Desuden er dræbersneglen<br />

ikke ret eftertragtet som<br />

fødeemne, især på grund af<br />

dens meget seje slim.<br />

At der mangler naturlige<br />

fjender er et typisk træk for de<br />

såkaldte invasive arter der er<br />

et af globaliseringens negative<br />

konsekvenser. Planter og jord<br />

føres fra land til land, og problematiske<br />

arter følger med,<br />

bl.a. som æg. At de første fund<br />

skete i haver peger på at det<br />

var haveplanter der var problemet.<br />

Dræbersneglen sås første<br />

gang i Danmark i 1991. Siden<br />

har sneglen spredt sig bl.a.<br />

med jordflytning og ved egen<br />

kraft. 9 meter i timen, ½ km på<br />

en sæson. De første masseforekomster<br />

sås i 1997. Sneglen findes<br />

nu landet over, om end<br />

med store lokale forskelle.<br />

Navnet, iberisk skovsnegl,<br />

peger på at sneglen er fra Spanien<br />

og Portugal hvor somrene<br />

er for tørre til at sneglene kan<br />

nå at blive så talrige at de kan<br />

gøre større skade. De klarer sig<br />

dog - sammenlignet med danske<br />

snegle - relativt godt når<br />

det er tørt. Også derfor har<br />

dræbersneglen succes. Desuden<br />

er den tvekønnede snegl<br />

god til at formere sig. Det er et<br />

problem når der er frit spil.<br />

I debatten er der også rejst<br />

problemet med at dræbersneglen<br />

kan krydse sig med vores<br />

hjemlige og ret uskadelige<br />

sneglearter, bl.a. sort skovsnegl.<br />

På den måde kan man<br />

få en krydsning der også kan<br />

overleve kolde vintre. Der er<br />

allerede sået tvivl om dræbersneglens<br />

lighed med sneglene i<br />

Spanien og Portugal. Der kan<br />

også ske en naturlig udvælgel-<br />

se så f.eks. de mest kuldetålsomme<br />

opformeres.<br />

Sneglens liv<br />

Hver snegl kan på et år lægge<br />

400 æg. De lægges i hulrum i<br />

jorden, under blade eller i<br />

kompost og affald. De 3-4 mm<br />

store æg er mælkehvide og<br />

kugleformede. Om sommeren<br />

klækkes de på 1-2 uger. De<br />

hvidlige unger er 4-5 uger om<br />

at blive kønsmodne. Om sommeren<br />

finder man altså både<br />

store voksne og små nyklækkede<br />

snegle.<br />

Voksne snegle der har lagt<br />

æg dør inden vinteren. Unge<br />

snegle i alle aldre overvintrer<br />

på beskyttede steder, f.eks. i<br />

kompostbunker og hulrum i<br />

jorden ned til 10 cm dybde.<br />

Her kan dyb frost nå dem. Fra<br />

februar/marts kommer de små<br />

snegle frem igen, men tit lægger<br />

man først mærke til dem<br />

senere når de er blevet større.<br />

Dræbersneglen bliver 7-15<br />

cm lang. Farven er oftest ensfarvet<br />

mørkebrun eller brunrød.<br />

Den kan være svær at<br />

skelne fra den røde skovsnegl,<br />

men let at skelne fra agersneglen<br />

der også kan optræde<br />

som skadedyr. Agersneglen er<br />

lys til mørkegrå og kun op til<br />

3-4 cm lang.<br />

Dræbersneglen foretrækker<br />

fugtige skyggefulde steder og<br />

er mest aktiv om natten hvor<br />

den gerne optræder på åbne<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Manøvredygtighed. Fleksibilitet. Kapacitet.<br />

John Deere 997 Zero Turn Pris kr. 144.500<br />

�� 30 hk, 3-cyl. Yanmar dieselmotor<br />

�� Vandkølet<br />

�� Venderadius 0 cm<br />

�� 152 cm rotorklipper med bagudkast<br />

�� Kørehastighed 0-16,9 km/t<br />

John Deere 1565 DK-Special Pris kr. 185.500<br />

�� 36 hk, 3-cyl. Yanmar dieselmotor<br />

�� Hydrostatisk 2-pedal transmission<br />

�� 4 WD<br />

�� Kørehastighed 0-24 km/t<br />

�� Differentialespærre<br />

�� 183 cm rotorklipper med bagudkast<br />

John Deere 1600 WAM Turbo ll Pris kr. 419.000<br />

�� 57 hk, 4-cyl. Yanmar dieselmotor<br />

�� Hydrostatisk 2-pedal transmission<br />

�� 4 WD<br />

�� Kørehastighed 0-24 km/t<br />

�� Differentialespærre<br />

�� 325 cm klippebredde<br />

�����������������<br />

������������������������������������<br />

��������������������<br />

�������������������<br />

����������������������������<br />

������������������<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 61<br />

Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl.<br />

Billederne kan vise udstyr, der ikke er indeholdt i prisen.<br />

�����


arealer med lav plantevækst<br />

og i urte- og prydhaver. Den<br />

er næsten altædende. Spiser<br />

især bløde plantedele, men<br />

også ådsler og ekskrementer.<br />

Bekæmpelse<br />

På Skov- og Naturstyrelsens<br />

hjemmeside gennemgås snegleproblemet,<br />

også de metoder<br />

der findes til at forebygge og<br />

bekæmpe sneglene. Metoderne<br />

er dog primært beregnet til<br />

små arealer, ikke til skov og<br />

natur. Selv i haver er strategien<br />

at holde bestanden på et acceptabelt<br />

niveau, bl.a. fordi<br />

bekæmpelsen også rammer<br />

uønskede arter.<br />

Der har hurtigt udviklet sig<br />

et større marked for diverse<br />

produkter. På www.snegleforum.dk<br />

findes en oversigt over<br />

flere af de produkter der kan<br />

bruges mod snegle.<br />

Man kan forebygge indvandring<br />

ved at være forsigtig<br />

med det man planter, især<br />

planter fra andre haver. Man<br />

kan eventuelt skylle rødderne.<br />

Man kan forebygge ved at<br />

undgå planterester på jorden,<br />

undgå bunddække, holde jorden<br />

så tør som mulig, bruge<br />

lukkede kompostbeholdere i<br />

stedet for åbne osv.<br />

Mekaniske spærringer (sneglehegn)<br />

kan f.eks. udføres af et<br />

25-30 cm stålprofil som bankes<br />

eller graves ned. Profilet skal<br />

have en 5-6 cm ombukning.<br />

Når sneglen prøver at forcere<br />

den, falder den ned. Man kan<br />

også bruge armeret plast fastgjort<br />

til f.eks. små træstolper<br />

(Mammuth-hegn). Sneglene<br />

kan ikke lide at klatre på det<br />

løse, vippende plast. Man kan<br />

62<br />

Sneglejegeren fra IDE Invent AS lokker sneglene med<br />

f.eks. søde frugter der lægges ind i fælden. På vej ud<br />

passerer sneglene et bekæmpelsesmiddel (ferramol)<br />

som den indtager. En fælde kan angiveligt ramme op<br />

til 70 snegle i døgnet. Lokkemaden skiftes når fælden<br />

tømmes. www.sneglejegeren.no.<br />

grave plasten lidt ned i jorden<br />

eller give plasten et fold som<br />

dækkes med jord. En tredje<br />

mulighed er elektriske hegn<br />

med små strømførende tråde<br />

der dræber både snegle og andre<br />

forsøger at passere. Endvidere<br />

kan man købe sneglekraver<br />

til enkelte planter.<br />

Kemi og biologi<br />

Kemisk kan dræbersnegle (og<br />

andre snegle) bekæmpes med<br />

jernfosfat (ferramol). Der er tre<br />

godkendte produkter: Ferramol<br />

Sneglestop fra Borregaard<br />

Bioplant (www.bioplant.dk),<br />

SnegleFri Ferramol fra Ecostyle<br />

(www.ecostyle.dk) og Smart-<br />

Bayt fra Bayer Garden (www.<br />

husoghave.bayer.dk).<br />

Ud over aktivstoffet jernfosfat<br />

består de af et lokkestof af<br />

f.eks. hvede, kartoffel og gær<br />

samt et farvestof. Midlet er<br />

formuleret i blå korn. Sneglene<br />

tiltrækkes af kornene, spiser<br />

dem og dør. Da sneglene er<br />

mest modtagelige som små er<br />

behandlingen mest effektiv<br />

Erik Bros fælde er et plastrør med låg. Det graves cirka 15 cm ned, fores<br />

med en plastpose med et lokkemiddel. Låget har to huller hvor duften<br />

kommer ud og sneglene ind. De falde i øllet og drukner. Låget hindrer<br />

at regn fortynder lokkemidlet. Sneglene fjernes med posen. 150-200<br />

snegle i døgnet kan fælden fange, siger Erik Bro. Han har prøvet flere<br />

lokkemidler og mener at almindelig pilsnerøl er bedst. www.eb-ror.dk.<br />

tidligt om foråret. Generelt<br />

rækker 1 kg til 200 m 2 .<br />

Kornene kan strøs ud på jorden<br />

eller anbringes i en beholder<br />

hvor sneglene - lokket af<br />

duften - selv kravler op. Herefter<br />

kravler de tilbage i vegetationen<br />

og dør. Beholderne har<br />

flere fordele: man spilder ikke<br />

noget, børn og dyr kan ikke<br />

komme til midlet, det udvaskes<br />

ikke i regn og virker i lang tid.<br />

Der er flere eksempler på sådanne<br />

beholdere i handelen.<br />

Sneglene kan også bekæmpes<br />

biologisk med nematoder<br />

(mikroskopiske rundorme). De<br />

vandes ud, inficerer sneglene<br />

og dræber dem. Da dræbersnegle<br />

gerne æder døde artsfæller<br />

spredes nematoderne til<br />

nye snegle. Nematoderne bruges<br />

primært forebyggende.<br />

Produktet findes under navnet<br />

Nemaslug fra Borregaard Bioplant<br />

(www.bioplant.dk).<br />

Sneglene undgår kalk og<br />

salt og dør ved udvidet kontakt<br />

med stofferne. Som bekæmpelsesmiddel<br />

er salt og<br />

kalk dog ikke godkendt, og<br />

de ændrer livsbetingelserne<br />

for planter og dyr.<br />

Primitive metoder<br />

I haver kan man nøjes med primitive<br />

metoder. Man skærer<br />

eller klipper sneglene over<br />

med kniv eller saks eller samler<br />

dem med en tang o.lign. op i<br />

en spand hvor de kan aflives<br />

med kogende vand - det anbefaler<br />

Skov- og Naturstyrelsen<br />

som en human metode. Ofte<br />

samler haveejere sneglene i en<br />

plastikpose som ender i affaldssækken<br />

uden aflivning.<br />

Koordineret indsats i hele området<br />

er en selvfølgelig fordel.<br />

Da sneglene er nataktive, er<br />

det bedst at samle snegle sent<br />

SlugX sættes oven på jorden, fyldes med øl eller<br />

ferramol, og låget lægges på. Sneglene kravler ind,<br />

drikker øllet eller spiser giften. Og dør. Sneglefælden<br />

er lavet af slagkraftig plast. Import: Thuesen Jensen<br />

A/S, www.tj-garden.dk.<br />

aften eller tidligt morgen. Man<br />

kan lægge brædder, rabarberblade<br />

eller sække et sted i haven<br />

og på den måde skabe et<br />

tiltrækkende skjul for sneglene<br />

hvor de er nemme at få fat i.<br />

Her kan bruges lokkemad,<br />

f.eks. rådden frugt og opblødte<br />

hundekiks. Man kan også<br />

bare lade de døde snegle ligge.<br />

Det lokker flere snegle til<br />

som man kan gøre kål på.<br />

Dræbersneglens slim er meget<br />

sej og kan være svær at vaske<br />

af. Den kan indeholde bakterier,<br />

bl.a. kolibakterier, men<br />

sneglen er ikke i sig selv giftig.<br />

Myndighederne fraråder at<br />

spise grøntsager med snegleslim<br />

på. Og hvis man samler<br />

sneglerne med hånden, bør<br />

man bruge handsker.<br />

Fælder<br />

Der findes en lang række fælder<br />

beregnet til haver. De er<br />

generelt baseret på at lokke<br />

sneglene til med et duftmiddel,<br />

f.eks. øl, hvorefter sneglene<br />

drukner. Den simpleste<br />

fælde er at grave en skål, mælkekarton<br />

o.l. ned i plænen<br />

med lidt kant over jorden så<br />

der ikke løber vand i, og så biller<br />

mv. ikke går i. Der hældes<br />

lidt øl i som lokkemiddel.<br />

Sneglene rutsjer i og drukner<br />

eller kan ikke komme tilbage.<br />

Der er også mere avancerede<br />

fælder som eksemplerne her<br />

viser. sh<br />

KILDER<br />

Reddersen, Jens (2006): Effekt af iberisk<br />

skovsnegl (Arion lusitanicus) på<br />

floraen i den beskyttede naturtype<br />

aske/ellesump. Flora og Fauna 112.<br />

Møller, Peter Friis (2007): Sneglekrig.<br />

Weekendavisen.<br />

www.skovognatur.dk.<br />

www.landbrugsavisen.dk.<br />

www.lr.dk<br />

www.bioplant.dk.<br />

www.konservative.dk<br />

www.snegleforum.dk.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Caterpillar-læsser<br />

til det hårde terræn<br />

Caterpillars Multi Terrain Loader<br />

på brede bånd er kommet i<br />

nye, større modeller der også<br />

er mere komfortable end de<br />

gamle. Det er de bl.a. i kraft af<br />

luftaffjedret sæde og elektriske<br />

joysticks indbygget i armlænet.<br />

En nyudviklet undervogn<br />

bidrager til en mere behagelig<br />

kørsel i det hårde terræn<br />

som maskintypen er byg-<br />

Strandstol fra Trip<br />

Trap fik designpris<br />

Strandstolen Lean fra Trip Trap<br />

Denmark har i vinter modtaget<br />

den danske designpris Formland<br />

Design Award - Spring<br />

2008. Bag designet står Hans<br />

Sandgren Jakobsen. Formålet<br />

har ifølge Trip Trap været at<br />

skabe en smuk stol med stil og<br />

komfort til stranden - og til haven,<br />

parkkoncerten, terrassen<br />

og altanen. Stolen er fremstillet<br />

af formspændt birkefinér<br />

med topfinér i sort melamin<br />

eller valnød. Den er meget let<br />

og kan klappes sammen så<br />

den stort set intet fylder. En<br />

get til. På billedet model 277C<br />

med 86 hk og en vægt på 4,1<br />

ton. Importør er Pon Equipment<br />

A/S, www.pon-cat.com.<br />

lille bøjle fungerer som en lås<br />

for sædet, når stolen er i<br />

brug, mens den er en praktisk<br />

holder når stolen transporteres.<br />

Prisen er omkring 1800 kr.<br />

www. triptrap.dk.<br />

�����������������<br />

������������������������������������������<br />

����������������������������������������������<br />

���� �������� � ���������������<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 63


64<br />

MASKINPLANTNING BLOMSTERLØG<br />

• ØKONOMISK<br />

• PRAKTISK<br />

• FLERÅRIG<br />

BESØG VOR HJEMMESIDE!<br />

WWW.VERVEREXPORT.NL<br />

AGENT THUESEN JENSEN A.S.<br />

JAN IVERSEN +45 36 13 09 52<br />

JI@TJ.DK<br />

Oelle Minidumpere<br />

Terrængående minidumpere<br />

der klarer det hårde arbejde<br />

Ring til salgskonsulent Julius Bjerg på<br />

mobil 40 33 26 61.<br />

Han er kommet i forårshumør og sælger<br />

minidumperne til favorable priser.<br />

Derudover anviser han også nærmeste forhandler<br />

Brdr. Holst Sørensen A/S<br />

Obbekærvej 105-107 � 6760 Ribe<br />

Tlf. 76 88 44 00 � www.bhsribe.dk<br />

K A L E N D E R<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

APRIL<br />

No-dig metoder. Århus 9/4, Tåstrup<br />

15/4. 1000 kr. TIR.<br />

Den nye kommuneplan og<br />

landskabet. Skanderborg 14-15/<br />

4. 5325-7100 kr. DB.<br />

Landskab og miljø i Infrastrukturudvalgets<br />

betænkning. København<br />

17/4. 400-800 kr. HLR.<br />

Annonce s. 50.<br />

Playscapes - aktiverende uderum.<br />

København 24/4. 1800-<br />

2400 kr. SL.<br />

MAJ<br />

Den regionale udviklingsplan.<br />

Roskilde 6/5. DB.<br />

Den nye kommuneplan. Fornyelse<br />

af rammerne. Odense 14-<br />

15/5. DB.<br />

Børn og udvikling. Næstved 15-<br />

16/5. DB.<br />

Ro i sjælen. Studietur til Alnarp/<br />

Sverige 16/5. 900-1200 kr. SL.<br />

Planlægning og skitseprojektering<br />

af gader og veje i byer.<br />

Middelfart 21-22/5. 7650 kr. VEU.<br />

Urbanisering af landzonen -<br />

om brydninger i brug af landskaber<br />

og landdistrikter. Svendborg<br />

22/5. 1000-1250 kr. SL.<br />

Planlægning og skitseprojektering<br />

af veje i åbent land. Vejle<br />

27-28/5. 7650 kr. VEU.<br />

Verden i Danmark: Det tredje<br />

landskab. København 30-31/5.<br />

2250-3000 kr. SL.<br />

JUNI<br />

Åben Land Konferencen 2008.<br />

Odense 12-13/6. 5000-6250 kr. SL<br />

i samarbejde med DB mv.<br />

Nye hverdagsbyrum. København<br />

16/6. DB.<br />

Temadag i Bytræarboretet.<br />

Juni. 400-600 kr. SL.<br />

AUGUST<br />

Planlægning af CO 2 -neutrale<br />

byområder. København, aug. DB.<br />

Fokus på Haven og rosenkåring.<br />

Valbyparken, København 3/<br />

8, 11-16. Arr.: Københavns Kommune.<br />

www.vejpark.kk.dk.<br />

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

HLR Have & Landskabsrådet. www.hlr.dk. T 3332 2354.<br />

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

Ny Pixy minilæsser<br />

fra Italien<br />

Pixy er italiensk minilæsser som<br />

AgroTrac A/S nu importerer.<br />

Minilæsseren har træk på alle<br />

fire hjul og er baseret på velkendte<br />

komponenter, bl.a.<br />

Isuzu-diesel-motorer. Der er<br />

flere størrelser, bl.a. den 35 hkmodel<br />

som markerede importdebuten<br />

på landbrugsudstillingen<br />

Agromek. Alle modeller<br />

SEPTEMBER<br />

Byggeriets hverdagsjura. Ballerup<br />

1-2/9. 8000-8500 kr. BC.<br />

Danske Parkdage. Helsingør 8-<br />

10/10. SL, KPN.<br />

Tilgængelighedsrevision.<br />

Odense 30/9-2/10. 11750 kr. VEU.<br />

Vurdering af virkninger på miljøet<br />

(VVM). Vejle 30/9-1/10. 7800<br />

kr. VEU.<br />

Lokalplankvalitet og bykvalitet.<br />

Sønderborg, september. DB.<br />

<strong>Miljø</strong>vurdering af planer. Middelfart,<br />

september. DB.<br />

OKTOBER<br />

Byer i balance. Det 58. danske<br />

byplanmøde. Helsingør 2-3/10.<br />

DB.<br />

Byggeriets hverdagsjura. Middelfart<br />

6-7/10. 8000-8500 kr. BC.<br />

Udformning af gader og pladser<br />

i byer. Odense 22-23/10.<br />

7800 kr. VEU.<br />

By og land. Svendborg, oktober.<br />

DB.<br />

NOVEMBER<br />

Planloven i praksis. Esbjerg, november.<br />

DB.<br />

Den kreative by. Malmø, november.<br />

DB.<br />

ANDRE KURSER<br />

AMU-kurser: Bestil 3F’s ‘Vejviser -<br />

ud i det grønne’. Tlf. 8892 2704.<br />

flemming@3f.dk.<br />

Teknisk diplom i Parkvirksomhed:<br />

Se<br />

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />

Master i landdistriktsudvikling<br />

og landskabsforvaltning. Se<br />

www.landmaster.dk.<br />

UDSTILLINGER<br />

GaLaBau. Nürnberg, Tyskland 17-<br />

20/9 2008. Internationale Fachmesse<br />

Urbanes Grün und Freiräume.<br />

Planen, Bauen, Pflegen mit<br />

Fachteil Playground.<br />

www.galabau.info-web.de.<br />

Have & Landskab. Slagelse 26-<br />

28/8 2009. www.HL5.dk. Arr:<br />

DAG, SL, Dansk Planteskoleejerforening,<br />

Maskinleverandørerne.<br />

har et bredt redskabsprogram<br />

som bl.a. gør dem velegnet til<br />

anlægsgartnere oplyser importøren.<br />

www.agrotrac.dk.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Den grønne urbanisme<br />

Træernes symbiose med byens bygninger bør<br />

være byudviklingens udgangspunkt<br />

Træer og grønne områder er<br />

ikke byens modsætning,<br />

men er med til at definere<br />

byen og dens arkitektur. Hvad<br />

var Paris uden Champs Elysée?<br />

Hvad var Washington uden<br />

The National Mall? Hvad var<br />

New York uden Central Park?<br />

Bebyggelsen og det grønne<br />

danner en symbiose som man<br />

kan kalde grøn urbanisme.<br />

Den giver bymiljøet sin karakter<br />

og bør også være udgangspunktet<br />

når man byudvikler,<br />

argumenterer Ole Reiter, arkitekt<br />

og chef for Movium ved<br />

Sveriges Lantbruksuniversitet.<br />

Tænk hvis det er beplantningen<br />

og landskabet der strukturerer<br />

byen, skriver landskabsarkitekt<br />

i det franske miljøministerium<br />

Caroline Stefulesco i<br />

bogen ‘L’Ubanisme Vegetal’.<br />

Det lyder som et ønske, men<br />

når man tænker på byens fortætning<br />

og ekspansion i landskabet,<br />

er det mere en konstatering,<br />

skriver Reiter.<br />

Eller som forfatteren Sally A.<br />

Kitt Chappell skriver i ‘Chicagos<br />

Urban Nature’: „Urban Nature<br />

er stedet hvor arkitektur<br />

og landskab ikke kun eksisterer<br />

samtidig, men hvor begge<br />

er planlagt ud fra den andens<br />

eksistens og er smeltet sammen<br />

i en dynamisk helhed.“<br />

Samspillet kan ligge i flere<br />

planer. Det kan være byens<br />

samspil med byens indre og<br />

omgivende landskab. Et samspil<br />

der bør grundlaget når byens<br />

vokser ud i alndskabet. Og<br />

det kan være træernes samspil<br />

med de omgivende bygninger.<br />

Derfor skal man også tænke<br />

mere på træernes arkitektur,<br />

argumenterer Reiter der lægger<br />

op til at bryde den naturinspirerede<br />

tradition der hidtil<br />

har præget valg og brug af<br />

bytræer i Sverige. En tradition<br />

som ifølge Reiter har begrænset<br />

mulighederne.<br />

I Frankring er der udviklet<br />

en klassifikation af træer baseret<br />

på deres arkitektur. Den<br />

skal lette trævalget ud fra et<br />

arkitektonisk formål. Klassifikationen<br />

er foretaget efter en<br />

matematisk model der bl.a.<br />

omfatter træernes højde, symmetri,<br />

grenstruktur og løvværk<br />

samt afledte følger for sol, lys<br />

og skygge på stedet.<br />

For grønne fagfolk har beplantning<br />

en selvfølgelig rolle<br />

som byelement. Sådan har andre<br />

det som bekendt ikke nødvendigvis.<br />

Et argument til at<br />

overbevise dem kan være grøn<br />

urbanisme, skriver Ole Reiter.<br />

F.eks. i form af en bedre udnyttelse<br />

af af træernes arkitektoniske<br />

muligheder for at forstærke<br />

pladsre, udsigter, bygninger<br />

og monumenter. sh<br />

KILDE<br />

Reiter, Ole (2007): Trädens arkitektur<br />

och natur. Gröna Fakta 8/2007.<br />

De stærke redskabsmærker<br />

Fejemaskine FF / PA, svær<br />

model, mek. eller hyd. drift -<br />

fås fra 1300 til 2200 mm<br />

Fejemaskine FF / LS, let<br />

model, fås i 1200/1300/1500<br />

Minilæsser monteret med<br />

kost - stort tilbehørsprogram<br />

Feje-suge anlæg -<br />

monteret med 3 sidebørster<br />

Multitruck med multisuger og<br />

sugekasse - stort tilbehørsprogram<br />

til trucken<br />

Saturnvej 17 -<br />

DK-8700 Horsens<br />

Tlf. 75643611<br />

Fax 75645320<br />

stensballe@gmr.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 65


De fleste danske naturtyper<br />

har det ikke godt. Tilstanden<br />

er ‘ugunstig’ for 78% af<br />

de 58 danske naturtyper som<br />

Habitatdirektivet omfatter - og<br />

som vi derfor skal passe særligt<br />

på. Det samme gælder 59% af<br />

de 70 dyre- og plantearter der<br />

er på direktivets liste.<br />

Det fremgår af en rapport til<br />

EU fra <strong>Miljø</strong>ministeriet. Den<br />

gælder for 2001-2006 og bygger<br />

på analyser og faglige vurderinger<br />

fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

og viden og data<br />

fra overvågningsprogrammet<br />

NOVANA. Rapporten giver<br />

det første samlede billede<br />

af tilstanden af den internationalt<br />

beskyttede danske natur.<br />

Procenterne om ugunstig status<br />

baseres dog kun på de naturtyper<br />

og arter hvor der er<br />

viden nok til at vurdere status.<br />

En naturtypes bevaringsstatus<br />

anses for ’gunstig’ når det<br />

naturlige udbredelsesområde<br />

er stabilt eller i fremgang, når<br />

de naturlige forudsætninger<br />

for naturtypen er til stede, og<br />

når de arter der er typiske for<br />

naturtypen også trives der. Når<br />

det fleste naturtyper ikke lever<br />

op til det, skyldes det velkend-<br />

66<br />

Natur i ‘ugunstig’ tilstand<br />

Fire ud af fem særligt beskyttede naturtyper har<br />

det dårligt, viser ny statusrapport<br />

te årsager som for mange næringsstoffer,<br />

afvanding, vandindvinding<br />

samt ophør af<br />

græsning og høslæt. Desuden<br />

har landbrug og byudvikling<br />

medført at mange naturområder<br />

er blevet små og isolerede.<br />

De 58 naturtyper omfatter<br />

bl.a. strandenge, heder, overdrev,<br />

rigkær, hængesække, kil-<br />

devæld, kystlaguner, stenrev,<br />

lobeliesøer og brunvandede<br />

søer. Der er dog også lidt natur<br />

som er i god gænge, f.eks. en<br />

række typer af bøge- og egeskov,<br />

flodmundinger, forstrand<br />

og visse klittyper.<br />

Rapporten konkluderer at<br />

der er behov for en løbende<br />

og bred indsats for at standse<br />

Klithede ved Østerklit, Tversted Klitplantage. Klithederne er vurderet<br />

som moderat ugunstige. Kvælstofnedfaldet er for højt og der er for stor<br />

tilgroning med vedplanter og invasive arter. Foto: John Jedbo, Polfoto.<br />

GOLDONI<br />

Transcar<br />

22 - 67 hk og 4 hjulstræk<br />

Knækstyret eller forhjulstyret<br />

3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.<br />

www.jutek.dk - tlf. 70 220 420<br />

tilbagegangen i den biologiske<br />

mangfoldighed og dermed leve<br />

op til Habitatdirektivet. Der<br />

er der både brug for at beskytte<br />

naturen mod yderligere forurening<br />

med næringsstoffer<br />

og afvanding samt pleje af den<br />

natur som ellers gror til. For<br />

visse naturtyper kan det også<br />

være nødvendigt at genoprette<br />

ødelagte naturområder.<br />

Habitatdirektivet, der blev<br />

vedtaget i EU i 1992, skal sikre<br />

biologisk mangfoldighed ved<br />

at beskytte naturtyper samt<br />

vilde dyr og planter og deres<br />

levesteder. Kernen er at udpege<br />

habitatområder der sammen<br />

med fuglebeskyttelsesområder<br />

danner et europæisk<br />

net af beskyttede områder,<br />

kaldet Natura 2000. Direktivets<br />

artikel 17 pålægger medlemmerne<br />

hvert sjette år at afrapportere<br />

hvordan det går. sh<br />

KILDER<br />

Pedersen, Jens (2008): Fire ud af fem<br />

særligt beskyttede naturtyper har det<br />

dårligt. DMU-Nyt 3/2008. www.dmu.<br />

dk. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Ejrnæs, Rasmus m.fl. (2008): En status<br />

over naturens tilstand i Danmark.<br />

DMU-Nyt 3/2008. www.dmu.dk. Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Report on Implementation Measures.<br />

Danmarks bidrag til til Art. 17 rapporteringen.<br />

http://rod.eionet.europa.eu.<br />

Lidt mere enkelt -<br />

meget mere driftssikkert<br />

JUTEK<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Filtret renser bassinet<br />

Albertslund Kommune har med succes prøvet<br />

3FM-filtret i sit 9000 m 3 store Rådhusbassin<br />

Et filter med nylonfibre er<br />

den kemikaliefri løsning på<br />

algeproblemet i Albertslunds<br />

vandbassiner. Testen i sommeren<br />

2007 gav fine resultater,<br />

og filtret kan tilmed være med<br />

til at finansiere sig selv.<br />

I den københavnske forstad<br />

blev der allerede i 1960’erne<br />

og 70’erne anlagt løsninger<br />

som i dag er aktuelle på grund<br />

af de kraftigere regnskyl. Ikke<br />

blot blev spildevand og overfladevand<br />

skilt. Regnen blev<br />

også brugt rekreativt og arkitektonisk<br />

i kanaler og bassiner.<br />

Vandets kvalitet blev dog ikke<br />

det bedste, især på grund af<br />

den afstrømmende regns fosfor.<br />

Problemet blev forstærket<br />

af andefodring der medførte<br />

mere andeafføring eller sank<br />

uspist ned på bunden.<br />

Bundhæftende planter begyndte<br />

at dække overfladen.<br />

De blev bekæmpet manuelt og<br />

maskinelt, siden med kinesiske<br />

græskarper. Karperne gik ef-<br />

fektivt til planterne, men øgede<br />

problemet med planktonalger<br />

der om sommeren gjorde<br />

vandet mørkt og uklart.<br />

Herefter forsøgte Albertslund<br />

Kommune sig med biomanipulation.<br />

Opfiskede skidtfisk<br />

og udplantede bundplanter<br />

der kan ilte vandet, optage<br />

næring og give rovfisk skjul.<br />

Effekten var bare ikke stor<br />

nok. Heller ikke da man prøvede<br />

med kemisk fældning med<br />

aluminium der binder fosforen<br />

i bundsedimentet. Der var stadig<br />

langt til målet: et vandmiljø<br />

i naturlig balance med begrænset<br />

fosfortilførsel, lav algevækst,<br />

mange bundplanter<br />

og rovfisk.<br />

Det var derfor man testede<br />

3FM-filtret 17. juli til 30. august<br />

2007. 30 m 3 søvand i timen<br />

blev sendt gennem filtret<br />

og ført tilbage til bassinet.<br />

3FM står for Flexible Fibre Filter<br />

Module. Det har en maskevidde<br />

på 3-5 mikrometer. 1 mi-<br />

krometer er en 1/1000 mm. Filtret<br />

er bygget op af nylonfibre<br />

der tilbageholder partikler,<br />

herunder alger og suspenderet<br />

(opløst) finstof. Filtret spules<br />

automatisk med en blanding<br />

af trykluft og søvand.<br />

Koncentrationen i klorofyl<br />

A, der udtrykker algekoncentrationen,<br />

faldt 47%. Koncentrationen<br />

for suspenderet stof<br />

faldt 64%, mens fosforindholdet<br />

(total-P) faldt 33%. Det har<br />

en hurtig effekt på algerne,<br />

men kan også gradvis sænke<br />

sedimentets fosforindhold fordi<br />

færre alger falder til bunds.<br />

Ved at tilsætte en koagolant<br />

Filtret fylder som en nedgangsbrød. Under<br />

dækslet kan man se mange nylonfibre der<br />

sikrer en meget lille maskevidde på 3-5<br />

mikrometer. Fotos gengivet fra Teknik & <strong>Miljø</strong>.<br />

kan vandet blive rent nok til at<br />

det kan erstatte vandværksvand<br />

i fjernvarmesystemet,<br />

især om vinteren når søvandet<br />

ikke renses. Dermed kan filtret<br />

finansiere sig selv over nogle<br />

år. Ved rensningen af søvandet<br />

tilsættes dog ikke koagulant.<br />

Det er nu meningen at filtertypen<br />

skal installeres permanent<br />

ved det store Rådhusbassin<br />

på 9000 m<br />

KILDE<br />

Høg, Hans-Henrik; Ole Bo Hansen;<br />

Raoul Roestenberg (2008): Forbedring<br />

af vandkvaliteten i regnvandsbassinerne<br />

i Albertslund. Teknik & <strong>Miljø</strong> 2/08.<br />

3 hvilket vurderes<br />

at kræve en rensekapacitet på<br />

100-150 m3 i timen. sh<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 67


NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />

NOVA06<br />

GRUNDLAGET<br />

Bestilling<br />

www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />

eller amp@dag.dk<br />

68<br />

DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />

Beskæringsværktøj<br />

Stangsakse<br />

Knivtandssave<br />

Topsave<br />

SITAS<br />

www.sitas.dk 44 65 05 65<br />

Det levende grønne indelukke<br />

vi i Danmark kender<br />

under betegnelsen et lysthus,<br />

findes i en central- og sydeuropæisk<br />

variant der ofte betegnes<br />

som et ‘maison du the’.<br />

Det fortæller hortonom Michael<br />

Brat der er specialist i<br />

frugtavl fra de varme lande.<br />

Han er født, opvokset og uddannet<br />

i Rumænien og har<br />

gjort en stor indsats for her i<br />

landet at udbrede kendskabet<br />

til hvordan man dyrker vin. Og<br />

netop vin formet til vinstokke<br />

bruges ofte som det grønne<br />

element i et maison du the.<br />

Det centraleuropæiske thehus<br />

af vin er ofte sekskantet<br />

og uden tag, og det kan sagtens<br />

lade sig gøre at skabe et<br />

maison du the med vinstokke<br />

og druer også i Danmark.<br />

Konstruktionen består af<br />

seks stolper med minimum 14<br />

cm i diameter. De placeres i en<br />

sekskant med sider på 2,5 meter.<br />

På toppen af stolperne placeres<br />

en rem af overliggere<br />

med stolper af samme dimensioner<br />

som afstiver konstruktionen.<br />

Stolperne funderes til<br />

frostfri dybde ved hjælp af en<br />

stolpefod af jordfugtig beton,<br />

dvs. beton der ikke er for flydende.<br />

Benyt eventuelt et<br />

pælebor til hullerne.<br />

På stolperne sættes ståltråd<br />

med 25 centimeters afstand på<br />

nær indgangssiden. Den laveste<br />

tråd skal dog placeres en<br />

halv meter over jorden. Der<br />

benyttes 3 mm tyk alutråd som<br />

strammes med fastmonteret<br />

trådstrammer.<br />

Selve konstruktionen rejses<br />

2,5 meter over jorden. Indgan-<br />

MAISON<br />

DU THE<br />

Åbent mod himlen og<br />

vægge af vinstokke.<br />

Sydens variant af det<br />

velkendte lysthus.<br />

Af Ulla Danielsen, journalist<br />

250<br />

Foto: Pometet<br />

gen placeres gerne østvendt så<br />

morgensolen kan komme ind.<br />

Åbningen kan også placeres<br />

vendt mod haven. Inde er der<br />

plads til havemøbler. Stokkene<br />

til konstruktionen skal bestå af<br />

kerneved. Man bør bruge<br />

holdbare træarter som eg, kastanje,<br />

rubinie, cypres eller<br />

thuja.<br />

The-huset beplantes med i<br />

alt ni vinplanter som med tiden<br />

skal formes til vinstokke.<br />

Vinplanterne plantes med 1,25<br />

meters afstand. Fem af vinstokkene<br />

formes så de får lav stamme,<br />

resten skal have høj stamme.<br />

Hver vinstok skal have to<br />

vandrette hovedgrene (kordoner).<br />

På disse hovedgrene opbygges<br />

frugtforgreninger, dvs.<br />

frugtenheder. Alle tidligt modne<br />

vinsorter egner sig til et<br />

the-hus, bl.a. Osella, Muskat<br />

Bleu, Ganita og Palatina.<br />

Maison du the med vinstokke - lige før vinterbeskæring. Stolper og<br />

remme er udført af stolper på 14 cm i diameter. Tegning: M. Brat.<br />

250<br />

Indgang<br />

50 25 25 25 25<br />

50 100 100<br />

Græsarmering med<br />

indbygget tørv<br />

Græsarmering til maskinudlægning<br />

med indlagt præfabrikeret<br />

græstørv. Det er nu en<br />

mulighed der tilbydes af Skandinavisk<br />

Byggeplast med sine<br />

TTE-MD-elementer hvor græsset<br />

er sået i et specialblandet<br />

vækstmedium og drevet frem<br />

til en frodig tørv før salg. Elementerne<br />

leveres stablet og<br />

emballeret på paller. For anlægsgartneren<br />

betyder den rationelle<br />

arbejdsgang besparelser<br />

i anlægsarbejdet, og græsarmeringen<br />

kan tages i brug<br />

omgående. Samme armering<br />

kan også leveres med betonsten.<br />

www.genbrugsplast.dk.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Grøn plan for Christiansø og Frederiksø<br />

For at forene de særegne kulturhistoriske<br />

og biologiske<br />

hensyn er Christiansø Administration<br />

gået i gang med at<br />

udarbejde en plejeplan for Ertholmene<br />

nord for Bornholm,<br />

dvs. Christiansø og Frederiksø<br />

med tilhørende skær. Det sker<br />

som led i Natura 2000- planlægningen.<br />

Projektleder er<br />

Klaus H. Petersen der er landskabsarkitekt<br />

og gartner. Som<br />

grundlag skal der i foråret og<br />

sommeren foretages feltundersøgelser.<br />

De blev indledt<br />

med et arbejdsmøde 25. marts<br />

for organisationer og fagpersoner.<br />

Senere holdes en ø-vandring.<br />

Ertholmene er et af de<br />

mest beskyttede naturområder<br />

i Danmark. Der er udpeget<br />

som Ramsarområde, EU-fuglebeskyttelsesområde<br />

og EUhabitatsområde,<br />

udlagt som<br />

vildtreservat og omfattet af en<br />

bygnings- samt naturfredning.<br />

Beskyttelsen omfatter 35 ha<br />

land og 1221 ha hav. Der bor<br />

cirka 100 beboere på Ertholmene<br />

som årligt også besøges<br />

af ca. 60.000 turister især i juni<br />

til august. Det slider voldsomt<br />

på fæstningsanlægget.<br />

KONTAKT<br />

Specifikke spørgsmål om plejeplanen<br />

rettes til projektleder Klaus H. Petersen,<br />

tlf. 2927 8044, eller til Amphi<br />

Consult ved Martin Hesselsøe, tlf. 70<br />

26 65 00, mh@amphi-consult.dk.<br />

Asbjørn Nyholt<br />

Hortonom<br />

Gl. Nyborgvej 61<br />

DK-5772 Kværndrup<br />

Tlf. +45 6227 2292<br />

Mobil +45 4020 9613<br />

asbjoern@nyholt.dk<br />

www.nyholt.dk<br />

Et helt univers af maskiner<br />

- det komplette program til park og vej<br />

Lad os præsentere jer for vores univers af kvalitetsmaskiner<br />

og oplev hvordan vi kan hjælpe jer med at løse<br />

de nye opgaver!<br />

1. Rengøring Schmidt Swingo 250<br />

2. Snerydning Holder C-Trac 2.42D<br />

3. Læssearbejde Bobcat AL440<br />

4. Saltspredning Nido Stratos II<br />

5. Græsklipning Ransomes HR-6010<br />

Viden om plæner og vækst henvender<br />

sig først og fremmest til<br />

dig, der arbejder professionelt<br />

med plænegræs og har behov<br />

for uvildig rådgivning.<br />

Ring gerne - så ser vi,<br />

hvor vi kan samarbejde<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 69


Legepladsens matematik<br />

Mødet med faget bliver et sjovt møde. På Øland<br />

studeres udendørspædagogikken nærmere.<br />

Børnene fatter lettere matematikken<br />

når den er en del<br />

af legen i det grønne. Motivationen<br />

smitter af, og mødet<br />

med matematikken bliver en<br />

sjov oplevelse. Børnene begynder<br />

på egen hånd at forstå<br />

nogle sammenhænge som de<br />

ville have sværere ved inde<br />

ved skolebordet.<br />

Udendørspædagogik i matematikundervisningen<br />

for børn<br />

i de mindre klasser er emnet<br />

for et projekt Sveriges Lantbruksuniversitet<br />

siden 2005 har<br />

drevet på Torslunda forsøgsstation<br />

på Øland. Bag projektet<br />

står pædagog og havetekniker<br />

Torsten Kellander der før<br />

bl.a. har arbejdet med skolehaver<br />

og i 2007 var med til at<br />

skrive bogen ‘Leka och lära<br />

matematik ute - förskolan’.<br />

Udforskes i fred og ro<br />

Grundtanken er at børnene<br />

bruger hjemmelavede værktøjer<br />

i praktiske øvelser udendørs:<br />

planker, veste, rudenet,<br />

terninger og reb. Tommestok<br />

og målebånd. Matematikkens<br />

verden udforskes i fred og ro<br />

70<br />

som en del af legen. Man prøver<br />

at finde en metode. Ser<br />

hvordan kammeraterne gør.<br />

Snakker om fremgangsmåden.<br />

Opdager at der er alternative<br />

metoder. Enes om et svar.<br />

Børnene sendes ikke uforberedte<br />

ud. Ikke mindst gælder<br />

det om at øve på de forskellige<br />

begreber og nøgleord. Forstår<br />

alle f.eks. metersystemet? At<br />

syv decimeter faktisk er kortere<br />

end en meter? Efter øvelserne<br />

taler man igen om øvelserne.<br />

Alle har måske ikke helt<br />

fanget det. Begreber, nøgleord<br />

og basale sammenhænge<br />

slås fast. Og der stilles spørgsmål<br />

som kan lede videre. Hvordan<br />

gjorde I? Hvorfor gjorde i<br />

det sådan? Kunne man have<br />

gjort det på en anden måde?<br />

Metoderne er bl.a. udviklet<br />

når børn fra nærliggende skoler<br />

har været på besøg. Og de<br />

formidles videre til lærere og<br />

pædagoger på kurser hvor<br />

kursisterne selv prøver øvelserne<br />

igennem.<br />

Det optimale er at miljøet<br />

hvor øvelserne foregår, indeholder<br />

mange elementer. Et<br />

Hvad bliver seks prikker minus seks prikker? Foto: Torsten Kellander.<br />

areal med asfalt og et med<br />

plænegræs er det vigtigste.<br />

Men der må også gerne være<br />

grus, sand, træer, gerne med<br />

frugter, krat, stenbunker, klipper,<br />

blomster, bærbuske, urtehave<br />

og et vildt hjørne. Man<br />

skal let kunne få fat i blade,<br />

frugter, grøntsager, kastanjer,<br />

pinde og småsten. Det er også<br />

godt med indbydende og lidt<br />

afskærmede mødesteder. Mindre<br />

kan dog gøre det, og princippet<br />

kan ifølge Kellander<br />

bruges i haven, parken, skoven<br />

eller på en nøgen asfaltgård i<br />

et storbymiljø.<br />

Matematikplanken<br />

Indholdet i matematikværkstedet<br />

kan varieres i det uendelige,<br />

og ofte finder børnene selv<br />

på nye øvelser og kombinationer.<br />

Ligesom man sammen - alt<br />

efter hvordan metoden udvikler<br />

sin egen skole - kan opfinde<br />

nye værkstøjer som supplerer<br />

værkstedets udbud.<br />

Børnene har fisket matematikplanker frem fra værkstedet. De skal øve regnestykker - og bliver måske ‘titals-kammerater’. Foto: Torsten Kellander.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Studerende fra den nærtliggende Högskolan i Kalmar øver geometriske<br />

former ved hjælp af reb. Værkstedet tilbyder flere forskellige måder at<br />

løse en opgave på. Alle kan finde noget der passer hans eller hendes<br />

måde at lære på. Foto: Torsten Kellander.<br />

Matematikplanken er et eksempel<br />

på et værktøj. Den er<br />

f.eks. 360 cm lang, høvlet på<br />

den ene side hvor den med<br />

spritpenne deles i ti lige store<br />

felter. Hvert felt får sit tal, 1 til<br />

10, 11 til 20 osv. En planke kan<br />

have symboler, f.eks. prikker,<br />

hvor første rude har en prik,<br />

den næste to prikker osv.<br />

Små børn under fem år kan<br />

gå frem på planken og sige<br />

tallene højt. Børn over fem år<br />

kan deles op i par der hver får<br />

en lap påtegnet 2+3 eller 1+1<br />

hvor summen dog ikke må være<br />

over 10. Sammen må de<br />

lægge tallene sammen og stille<br />

sig på den rude som svarer til<br />

resultatet. Eller man laver en<br />

øvelse hvor det ene barn stiller<br />

sig på en rude af frit valg hvorefter<br />

den anden skal stille sig<br />

på den rude der ved addering<br />

giver summen 10. Man er nu<br />

‘ti-kammerater’. Børnenes strategier<br />

varierer. Nogle skridter<br />

sig frem på planken. Nogle<br />

regner sig frem i hovedet. Andre<br />

bruger fingrene.<br />

Med veste og rudenet<br />

Med veste med tal kan børnene<br />

øve at stille sig i den rigtige<br />

talrække. De kan hente<br />

pinde, blade eller småsten i et<br />

antal der svarer til vestens<br />

nummer og snakke om hvilke<br />

tal der er større eller mindre<br />

end et andet tal. Man kan øve<br />

lige og ulige tal ved at bede<br />

børn med ulige tal om at lukke<br />

øjnene. De andre kan derefter<br />

samarbejde ved at stille op i en<br />

tallinje.<br />

På en plæne eller på asfalten<br />

kan man tegne et rudenet.<br />

f.eks. af 10 x 10 kvadrater på<br />

hver 0,5 x 0,5 meter. Det kan<br />

tegnes med sprayfarve eller<br />

kridt eller tegnes i sneen eller<br />

sandet. Nettet kan f.eks. bruges<br />

til diagrammer. Hvor høj<br />

bliver f.eks. en søjle med ti sten<br />

sammenlignet med den med<br />

fem? Rudenettet er også godt<br />

til øvelser med decimaler og<br />

afrunding.<br />

Store terninger af træ kan<br />

kombineres med mange af de<br />

øvrige materialer. En elev kaster<br />

terningen. Den viser to<br />

prikker. Den næste kaster. Det<br />

bliver fire. Hvad er forskellen?<br />

To, og det markeres med en<br />

seddel på planken. Sådan fortsætter<br />

man til alle plankens<br />

cifre er markerede. Øvelsen<br />

kan f.eks. udføres som en konkurrence<br />

mellem to grupper.<br />

Det er kun eksempler. Materialerne<br />

kan varieres og suppleres<br />

i det uendelige. Og der<br />

er masser af gratis materialer.<br />

Små og store sten, blade, grene<br />

og nedfaldsfrugt kan bruges<br />

til regning eller sorteres efter<br />

farve, form, vægt, længde.<br />

Enten for sig selv eller i kombination<br />

med planter, rudenet<br />

og veste. Det er bare om at<br />

komme i gang. sh<br />

KILDER<br />

Selin, Eva (2008): Lustfyllda övningar<br />

utonhus gör matematiken begriplig.<br />

Gröna Fakta og Utemiljö 1/08.<br />

Molander, Kajsa Molander; Mia Bucht,<br />

Mats Wejdmark; Robert Lättman-<br />

Masch, Torsten Kjellander; Gerd<br />

Strandberg (2007): Leka och lära matematik<br />

ute - förskolan. Ljungbergsfonden.<br />

Sidstnævnte bog kan bestilles på<br />

www.websitefolder.net/<br />

allatidersteknik. Her finder man også<br />

bl.a. bøgerne:<br />

Att lära in engelska ute<br />

Att lära in matematik ute<br />

Att lära in ute året runt<br />

Gå ut och räkna med skogen<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 )<br />

leverer vi naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 140,- ............. 160,-<br />

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 120,- ............. 140,-<br />

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 130,- ............. 130,-<br />

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-<br />

3 excl. moms<br />

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj<br />

Tlf. 43966677 - hge@hg-enemark.dk<br />

www.hg-enemark.dk<br />

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg<br />

inden for snerydningsmateriel.<br />

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i<br />

flere forskellige modeller med både<br />

diesel og benzin motorer og<br />

tilhørende fejemaskiner.<br />

■ Ring for oplysning om nærmeste<br />

forhandler.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 71


Dyr og tangplanter på 20 meters dybde på stenrevet ‘Den Kinesiske<br />

Mur’. Både den hvide læderkoral ‘dødningehånd’ og de blå og brunlige<br />

hydroidearter fanger bytte med nældeceller. Foto: Karsten Dahl/DMU.<br />

Det urørte istidslandskab<br />

på Kattegats bund<br />

Ny kortlægning viser et druknet istidslandskab<br />

med stenrev og vidtstrakte tangskove<br />

Kattegat gemmer på store<br />

og sammenhængende<br />

stenrev der myldrer med et farvestrålende<br />

plante- og dyreliv,<br />

oplyser Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

i sit nyhedsbrev 5/<br />

2008. Udforskning og kortlægning<br />

af 120 km2 havbund mellem<br />

Anholt og Læsø og den<br />

svenske vestkyst har afsløret et<br />

hidtil ukendt og enestående<br />

undersøisk istidslandskab med<br />

højderygge og dybe dale, formentlig<br />

skåret af smeltevandsfloder<br />

fra afslutningen af den<br />

sidste istid.<br />

Stenrevene er bevokset med<br />

vidtstrakte tangskove. Ved<br />

dykkerinspektioner og prøveindsamlinger<br />

er der på de undersøgte<br />

steder fundet 154<br />

forskellige arter, heraf 64 makroalger<br />

(tang) og 90 dyrearter<br />

hvoraf mange ikke før at fundet<br />

så sydligt i de indre danske<br />

farvande. De mange arter tilskrives<br />

bl.a. det relativt høje<br />

saltindhold, tætte stenforekomster<br />

og den mere begrænsede<br />

forurening langt ude i<br />

Kattegat.<br />

De store, sammenhængende<br />

stenrev der består af store sten<br />

på en meter i diameter eller<br />

mere lejret oven på hinanden,<br />

har fået foreløbige navne som<br />

Kims Top, Den kinesiske Mur,<br />

Krateret og Kilbladet. Den kinesiske<br />

Mur rejser sig 8-10 meter<br />

over den omgivende havbund<br />

i flere kilometers<br />

72<br />

længde. Ifølge seniorrådgiver<br />

Karsten Dahl, Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser,<br />

er der tale om<br />

enestående geologiske formationer<br />

i dansk sammenhæng.<br />

”De sammenhængende<br />

stenrev på 14 til 33 meters<br />

dybde danner strukturer på<br />

havbunden som man ikke kender<br />

til fra andre steder i de indre<br />

danske farvande. Revene<br />

er i vid udstrækning dannet af<br />

kæmpestore sten der er væltet<br />

oven på hinanden med hulrum<br />

imellem og under dem,” fortæller<br />

Karsten Dahl der selv<br />

har foretaget adskillige dykkerinspektioner<br />

på revene.<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

finder det sandsynligt at revene<br />

i det centrale Kattegat er<br />

storleverandør af liv til andre<br />

Langpigget søpindsvin fra ‘Kims Top’. Søpindsvinet er kun observeret på<br />

to stenrev i indre danske farvande. Det lever normalt på vanddybder<br />

over 30 meter. Foto: Karsten Dahl/DMU.<br />

Den kinesiske mur<br />

Krateret<br />

Kilbladet<br />

Det 120 km 2 store område i Kattegat er et hidtil ukendt og enestående<br />

istidslandskab. Rødbrunt angiver de mest lavvandede dele, mørkeblåt de<br />

dybeste steder hvor smeltevandsfloder har skåret sig ned. Dybderne går<br />

fra 14 meter over revet ‘Kims Top’ ned til 125 meter.<br />

dele af havområdet. Det sker<br />

især gennem de såkaldte blå<br />

korridorer der kan sammenlignes<br />

med spredningskorridorer<br />

på land hvorigennem dyr og<br />

planter har særlig gode muligheder<br />

for at sprede sig. Det anbefales<br />

derfor at en større del<br />

af området beskyttes under<br />

EU’s habitatdirektiv. I dag indgår<br />

24 km 2 af det i EU’s Natura<br />

2000-netværk.<br />

Havbundens typografi med<br />

bjerge og floddale i det druknede<br />

istidslandskab er kortlagt<br />

ved hjælp af avancerede akustiske<br />

remote sensing-teknikker.<br />

Bag denne kortlægning<br />

står Farvandsvæsenet og De<br />

Nationale Geologiske Undersøgelser<br />

for Danmark og Grønland.<br />

Deres data er blevet verificeret<br />

med dykkere, undervandsvideo-udstyr<br />

og bundprøver<br />

fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Kortlægningen er udført<br />

som delprojekter under EUprojektet<br />

Balance, men der er<br />

også indgået data fra det nationale<br />

overvågningsprogram<br />

NOVANA. sh<br />

KILDE<br />

Voigt, Steen (2008): Undersøisk istidslandskab<br />

midt i Kattegat rummer<br />

store stenrev fyldt med liv. DMU Nyt<br />

5/08. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


Bedre udemiljø får<br />

flere til at røre sig<br />

Andelen af mennesker der dyrker<br />

motion kan øges med 25%<br />

ved at skabe eller forbedre lokale<br />

pladser og anlæg til motion<br />

og rekreation. Det viser<br />

studier i USA oplyser rapporten<br />

‘Den byggda miljöns påverkan<br />

på fysisk aktivitet’ fra<br />

Statens Folkhälsoinstitut i Sverige.<br />

Rapporten gør rede for<br />

hvordan hverdagsmotion kan<br />

forbedres gennem offentlig<br />

planlægning. Ud over at investere<br />

i anlæg hvor man kan<br />

motionere, foreslås bl.a.<br />

større satsning på sikkerhed og<br />

attraktiv gang- og cykeltrafik,<br />

udvikling af parker og grønne<br />

områder, serviceudbud i gangog<br />

cykelafstand fra hjemmet,<br />

sikre skoleveje og lokale mødesteder<br />

for ældre. Hele rapporten<br />

kan ses på www.fhi.se.<br />

Den lille amfibie<br />

plejer søer og åer<br />

Special Maskiner importerer<br />

nu sø- og vandløbs plejeudstyr<br />

fra svenske Dorotea Mekaniska<br />

AB. Basismaskinen er amfibiemultimaskinen<br />

Truxor på 1300<br />

kg som kører på bælter eller<br />

sejler drevet af en 27 hk dieselmotor.<br />

Maskinen monteres<br />

med mange redskaber, bl.a.<br />

slampumpe, klipper, dozerblad<br />

og graveagregat. Modstrømmen<br />

må ikke være for hård.<br />

Special Maskiner importerer i<br />

forvejen tilsvarende, men større<br />

grej fra det tyske firma Berky.<br />

www.special-maskiner.com.<br />

Nogen kalder os stadig<br />

Svogerslev Maskincenter…<br />

FORHANDLER<br />

GUMMIBÆLTER AF<br />

HØJ KVALITET TIL<br />

MINI GRAVEMASKINER<br />

OG ANLÆGSUDSTYR<br />

Græsset ER faktisk grønnere med SMCE!<br />

Ring og hør hvorfor...<br />

Du kan pleje og vedligeholde grønne områder med topmoderne<br />

maskiner fra SMCE Pitzner og spare utallige<br />

mandetimer – også når det gælder nyanlæg og omlægning.<br />

Det er en investering, der betaler sig! Og når det<br />

gælder service og reparation, så får vores dygtige fagfolk<br />

dig hurtigt op på den store klinge!<br />

Ring straks for et uforpligtende tilbud. Det betaler sig!<br />

RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />

Leveringsdygtig i hele Danmark<br />

Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />

3650 Ølstykke<br />

info@aspendenmark.dk<br />

Tlf. 43 76 02 06<br />

Sandmosen har uddannelserne<br />

Sandmosen har tilbud inden for anlægsgartneri, kirkegårdsområdet,<br />

havecenter og naturpleje. Vi uddanner også<br />

anlægsgartnere, greenkeepere og groundsmen.<br />

Hvis I ønsker uddannelser inden for f.eks. organisationsudvikling<br />

og IT, er vi også klar til at hjælpe. Vi fremsender<br />

gerne kursusmateriale.<br />

Velkommen til Maskinudstilling 12. juni 2008.<br />

KompetenceCenter for<br />

Det grønne område – Sandmosen<br />

- en del af AMU Nordjylland<br />

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk<br />

Mere end 20<br />

internationale<br />

produktmærker.<br />

Kompetent og personlig rådgivning<br />

Landsdækkende service og reparation<br />

24 timers udkaldsservice<br />

Alt inden for reservedele<br />

SMCE Pitzner A/S – et selskab i Pitzner Gruppen Egegaardsvej 10 4621 Gadstrup Tlf. 4616 3000 www.smce-pitzner.dk info@smce-pitzner.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 73


Arkæologi før golf<br />

Ny vejledning søger at forebygge de skader<br />

som anlæg af golfbaneanlæg kan medføre<br />

Af Torben Kastrup Petersen<br />

Anlæg af en golfbane medfører<br />

ofte store jordarbejder<br />

og forandringer af landskabet.<br />

Ved disse arbejder kan<br />

væsentlige arkæologiske spor<br />

eller andre kulturhistoriske<br />

værdier blive berørt. Det er<br />

derfor vigtigt at samarbejdet<br />

mellem initiativtager til golfbanen,<br />

arkitekt, entreprenør<br />

og de kulturhistoriske parter<br />

fungerer optimalt så værdifulde<br />

kulturminder beskyttes<br />

bedst muligt.<br />

En hjælp er at bruge vejledningen<br />

‘Golf og Arkæologi’<br />

som Dansk Golf Union og Kulturarvsstyrelsen<br />

har lavet i tæt<br />

samarbejde. Den henvender<br />

sig primært til golfklubber, lokale<br />

museer, initiativtagere til<br />

golfbaner, golfbanearkitekter<br />

og involverede myndigheder.<br />

Anlæggelse af en golfbane<br />

er et langvarigt projekt og en<br />

kompliceret proces. Projektet<br />

74<br />

Vilvorde Vilvorde<br />

Vi har uddannelser for hoved og hænder<br />

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper<br />

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker<br />

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne<br />

Aktuelle kurser:<br />

• Gaffeltruck certifikat B og<br />

• Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner<br />

• Teleskoplæsser certifikat<br />

• Planteliv, økologi og miljølære<br />

• Opmåling og tegning af grønne anlæg<br />

• Plantevækst og etablering af grønne anlæg<br />

• Græspleje og analyse<br />

• <strong>Miljø</strong> og biologiske forhold i grønne anlæg<br />

• Design af grønne anlæg<br />

• Plantebeskyttelse, “ sprøjtecertifikat”.<br />

Vi holder åbent hus den 2. feb. kl. 10 - 14 på<br />

Vilvorde, Køgevej 131 i Roskilde, vi ses.<br />

For mere information kontakt en<br />

vejleder på 46 333 233 eller<br />

besøg www.rts.dk.<br />

kræver omfattende planlægning,<br />

og der skal tages højde<br />

for mange faktorer. I planlægningsfasen<br />

har det imidlertid<br />

vist sig at de kulturhistoriske<br />

interesser ofte ikke varetages i<br />

tilstrækkeligt omfang.<br />

At fortidsminder kan glemmes<br />

i den første planlægning<br />

skyldes formentlig at arkæologien<br />

ikke er særlig konkret, før<br />

fortidens spor dukker frem ved<br />

jordarbejdet. Mange misforståelser<br />

undgås hvis bygherre og<br />

lokalmuseum fra begyndelsen<br />

af projektet indgår i dialog og<br />

er orienteret om gensidige forudsætninger<br />

og behov.<br />

Som bygherre er det ikke<br />

blot de synlige, fredede fortidsminder<br />

man skal være opmærksom<br />

på. Også de skjulte<br />

fortidsminder under jorden er<br />

beskyttet af museumsloven.<br />

Denne type fortidsminder kan<br />

som udgangspunkt kun fast-<br />

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400<br />

Roskilde<br />

Tekniske<br />

Skole<br />

Tee med gravhøj i baggrunden. Også de skjulte fortindsminder under<br />

jorden skal man være opmærksom på.<br />

slås efter en arkæologisk undersøgelse.<br />

For arkæologerne er det vigtigt<br />

at være opmærksom på at<br />

golfbaner ikke er statiske anlæg.<br />

Banerne skal betragtes<br />

som foranderlige områder der<br />

ændrer sig i takt med tiden.<br />

Både under anlægsfasen og<br />

bagefter udføres der små og<br />

store forandringer på banerne<br />

for at kunne optimere hullernes<br />

forløb og muligheder så<br />

banen kan følge med tiden og<br />

udviklingen. Det betyder at<br />

der kan opstå behov for nye<br />

arkæologiske undersøgelser.<br />

Vejledningen sendes ud som<br />

tryk til alle landets kommuner,<br />

interesseorganisationer, museer<br />

og golfklubber. Den kan<br />

også ses på Dansk Golf Unions<br />

hjemmeside www.dgu.org.<br />

FORFATTER<br />

Torben Kastrup Petersen er miljø- og<br />

baneansvarlig i Dansk Golfunion.<br />

Langhalset gravemaskiner til naturpleje<br />

I naturplejen kan det nogle<br />

gange være en fordel at bruge<br />

meget store maskiner. FMT i<br />

Hillerød har som de eneste<br />

herhjemme købt en Cat 330<br />

Long Reach blødbundsgravemaskine<br />

der kan række meget<br />

langt (21 meter) og især er<br />

god til oprensning på dybt<br />

vand og rydninger på stejle<br />

skrænter. Maskinen hviler på<br />

to halvanden meter brede larvebælter<br />

så dens tryk fordeles.<br />

Graveskovlen rummer 1,6 m 3 .<br />

Man kan også montere et 1,5<br />

meter bredt hoved til grenknusning.<br />

En af de seneste opgaver<br />

var på Møns Klint hvor<br />

20 ha buske, krat og mindre<br />

træer blev på Skov- og Naturstyrelsens<br />

bestilling ryddet for<br />

at give plads mere hensigtsmæssig<br />

vegetation. FMT har<br />

også oprenset Karup Å, voldgrave<br />

i Fredericia og ved Spøttrup.<br />

www.fmtas.dk.<br />

Elkærs Maskinsalg<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2008


NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />

NOVA06<br />

GRUNDLAGET<br />

Bestilling<br />

www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />

eller amp@dag.dk<br />

DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />

����� �����������<br />

���� �����������<br />

���������������<br />

��������������������<br />

���������������<br />

�������������<br />

Landmænd taber og vinder i naturpleje<br />

Landmændene kan både vinde og tabe når de går ind i naturpleje.<br />

Det viser en undersøgelse som Jysk Landbrugsrådgivning<br />

har gennemført, skriver Landbrugsavisen (29.2.08).<br />

Undersøgelsen omfattede seks landmænd der satte kvæg ud<br />

til græsning i naturområder, bl.a. Skjern Ådal. Den der gjorde<br />

det bedst tjente 3700 kr. pr. dyr. Den der gjorde det dårligst<br />

tabte 7.330 kr. pr. dyr. Her er det indregnet at ejeren får<br />

tilsynstid og transport dækket.<br />

Det er ikke kun græsudbyttet der afgør økonomien, for<br />

med lav belægningsgrad og en hyrde på stedet kan naturplejen<br />

blive en rimelig forretning selv om græsset er dårligt,<br />

oplyser kvægbrugskonsulent Kjell Klemmesen og miljøkonsulent<br />

Lene Eriksen der har udført undersøgelsen.<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

Vækstlag<br />

Jordforbedring<br />

Topdressing<br />

Dækbark<br />

Deklarerede, kontrollerede produkter<br />

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />

Landsdækkende salg og service.<br />

SuperMuld ®<br />

Svær SuperMuld ®<br />

D-Gro A ®<br />

BaneMix<br />

BoldMix ®<br />

GreenMix ®<br />

Sphagnum<br />

Faldunderlag<br />

Harpet muld<br />

Fyr- og granbark<br />

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />

Maskinydelser:<br />

Vertikalskæring<br />

Topdresning<br />

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2008 75<br />

Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />

Licensnr. DK/3/1<br />

���������������������<br />

���������������<br />

�������� ����������<br />

���������� ���������<br />

���������������<br />

����������<br />

�����<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

www.robert-smith.dk


76<br />

Udgiveradresseret<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

Al henvendelse:<br />

amp@dag.dk. Tlf. 3386 0861<br />

GRØNT MILJØ 3/2008

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!