Industrialiseret arkitektur - Kunstakademiets Arkitektskole

Industrialiseret arkitekturØkonomi – proces – produkt/værkCINARK seminarrække forår 2005CINARK 20051

CINARK sætter fokus:INDUSTRIALISERET ARKITEKTURØkonomi – proces – produkt/værkRedaktion: Lene Dammand Lund, Line Eriksen, Jens V. NielsenLayout: Tegnestuen Jens V. NielsenFotos: Som angivetFoto omslag: Adam MørkIllustrationer: Forfatterne, hvor intet andet er angivetTryk: Vilhelm Jensen & PartnereISBN: 87-7830-132-7© CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole, 2005Publikationen er udgivet med støtte fra Boligfonden Kuben.2

IndholdForord | 4Anne Beim, CINARKINTRODUKTIONUdfordringer for CINARK | 8Lene Dammand Lund, CINARK0. INDUSTRIALISERET ARKITEKTURVi har brug for en ny-industrialisering | 12Hans Peter Svendler, Fonden ReadaniaGentagelse er en udfordringPeter Thorsen, Lundgård og Tranberg Arkitekter | 18Industrialisering er, hvad det gøres til | 24Kristian Kreiner, Copenhagen Business School1. ØKONOMIENIkke for at rationalisere – men for at skabe værdi | 32Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings CenterProduktiviteten må i vejret | 40Peter Wendt, cand. politBilligere boliger – ja, men for hvem? | 46Michael Christensen, Henning Larsens Tegnestue2. PROCESSENIndustrialisering kan skabe innovation | 54Mette Rødtnes, ArkitemaStruktur giver frihed | 60Mikkel Andreas Thomassen, Byggeriets InnovationDet bedste af to verdener | 66Lene Dammand Lund, CINARK3. PRODUKTET / VÆRKETEn udfordring af det arkitektoniske værk | 76Anne Beim, CINARKI den store skala | 84Claus Carstensen, billedkunstnerGlem ikke traditionen | 90Jan Søndergaard, KHR Arkitekter3

CINARK sætter fokusAnne Beim, CINARKArkitektfaget står i dag overfor store og anderledesudfordringer. Nye teknologiske redskaber i form af computerstyrededesign- og produktionsprocesser givermulighed for alternative arkitektoniske løsninger ogandre former for kommunikation og samarbejde mellembyggeriets parter end dem, vi kender. Samtidig er der etgenerelt ønske om fortsat at effektivisere og industrialiserebyggebranchen, hvorfor industrielle løsninger istigende grad indgår i byggeriet. Nye Buzz-words blandtbyggeriets parter så som: Digitalt Byggeri, design tocost, production on demand, systemleverancer, strategiskpartnering, nyindustrialisering, platformarkitektur,konfigurering m.v. er kommet til – en række begreber,som vidner om radikale ændringer i den måde, vi tænkerbyggeriets tilblivelsesprocesser.Flere forhold peger på, at denne udvikling vil fortsætte:Ønsket om boligbyggeri til lavindkomstgrupper afstedkommernye, industrielt baserede, boligtyper som BoKlok, Bedre Billige Boliger såvel som en række nye typehuskoncepter. Såvel politisk som i byggebranchen er derstor opmærksomhed på effektivisering, herunder reduktionaf byggefejl gennem mere systematiseret produktion.Der ses også ændringer i erhvervsstrukturen, foreksempel ses en tendens til at entreprenørselskabernebliver større og tættere koblet til leverandører. Der arbejdespå ideen om såkaldte systemleverancer, hvorunderentreprenører og producenter tilbyder større samledesystemløsninger og bygningskoncepter. Endelig erder stigende opmærksomhed på industrialiserede løsningersom eksportvarer.4

Hvordan arkitekter kan indgå i denne udvikling og væremed til at præge byggeriets fortsatte industrialisering,hvad det betyder for kvaliteten af arkitekturen, og ikkemindst hvilke konsekvenser det har for byggeriets økonomi,(og dermed kvalitet/værdi) er centrale spørgsmål,som vi har ønsket at se nærmere på i Center for IndustrielArkitektur.en perspektivisering og diskussion af vigtige pointer påtværs af de forskellige seminaroplæg. Strukturen følgerherefter den tematiske rækkefølge for oplæggene. Deter vigtigt at pointere, at det er mundtlige oplæg, som erblevet bearbejdet, hvorfor teksterne visse steder kanbære præg af talesprog. Redigeringen er dog foregået itæt samarbejde med forfatterne.Med åbningsarrangementet i CINARK og tre efterfølgendeseminarer, som nu udkommer i denne bogform,vil vi gerne skabe stof til diskussion om arkitektensselvforståelse og rolle i byggeriet, den gængse opfattelseaf det arkitektoniske værk, samt forsøge at konkretisere,hvordan arkitekter kan videreføre de bedste arkitektfagligetraditioner i et nutidigt industrialiseret byggeri.Med andre ord ønsker CINARK at indkredse, hvadder menes med industriel arkitektur og samtidig igangsætteen bred diskussion om, hvordan nye industrielleproduktions- og samarbejdsformer indvirker på byggerietssamlede problemkompleks og i særdeleshed dearkitektoniske muligheder.Publikationen rummer en mængde stof, som er højaktueltog meget efterspurgt ikke kun blandt arkitekter, meni byggebranchen generelt. Vi ser således denne udgivelsesom en vigtig trædesten for en fortsat kvalificeretdiskussion og udvikling af det industrialiserede byggeri,hvor også arkitekterne tager aktivt del.Til sidst en stor tak til Boligfonden Kuben for økonomiskstøtte til udarbejdelse af publikationen.Anne BeimCenterlederDet er hensigten med publikationen, at den skal væredebatskabende, men vi håber også at den kan inddragesi undervisningen på arkitektskolerne og sidst men ikkemindst danne grundlag for yderligere arrangementer afsamme karakter i centerregi.Publikationen indeholder redigerede seminaroplæg fraflere centrale personer, som har været inviteret til at givederes udlægning af en række enslydende tematiskespørgsmål, som var formuleret fra centrets side. Publikationenindledes af adjunkt Lene Dammand Lund med5

Udfordringer for CINARKLene Dammand Lund, CINARKNår scenen i denne publikation sættes for en diskussionaf industriel arkitektur, sker det ud fra en antagelse om,at industrialisering rummer et potentiale for at skabearkitektur af høj kvalitet. Som det fremgår af de 12indlæg på de følgende sider, er sammenhængen mellemindustrialisering og arkitektonisk kvalitet dog ikke proportional.Højere grad af industrialisering giver ikkeautomatisk bedre arkitektur. På mange måder er der taleom to modsatrettede størrelser, eller som professorKristian Kreiner, CBS, udtrykker det ”odd bed fellows”.Industrialisering bygger groft sagt på en antagelse om,at en stor del af kunders behov kan bestemmes forudog er generelle. Derfor giver det mening at optimerevisse løsninger for så at masseproducere dem, så mangekan få glæde af dem til en overkommelig pris. Frembringelseaf arkitektur, derimod, bygger på en antagelse om,at hver enkel situation kræver særlig bearbejdning ogomhu. Antagelsen er, at kundernes problemfelt er komplekstog dynamisk, og det egentlige behov afdækkes iet samspil mellem behovsformulering og mulige løsninger,som så fører til en unik løsning inden for et givet budget.Foto: Jens V. NielsenGrænsen for systematisering og standardiseringSom lektor Anne Beim, KA, beskriver i sit indlæg, er detarkitektoniske værk, i den klassiske opfattelse, en komplekssammenhæng. Delelementer indvirker på hinandenog på helheden, og omvendt, på en måde som ikke ladersig fragmentere eller forklare rationelt. Denne mangelpå kausale sammenhænge forleder ofte arkitekter til atforkaste tanken om at behandle delelementer uafhængigtaf sammenhængen og at systematisere formgivningen.Arkitekten søger (blandt andet intuitivt) den6

Udfordringer for CINARK | Lene Dammand Lundtilstand, hvor alle delaspekter er fundet sammen i enoptimal syntese og, bevidst om at den mindste ændringkan ændre denne ligevægt, forsvares helheden med storentusiasme. Denne faglige indsigt opfattes ofte somstædighed og kan lede til en vis irritation hos udenforstående.Drillerier som ”arkitekt med stort K” og ”individuellekunstnere, som absolut skal sidde for bordenden”figurerer også i denne publikation.Også blandt arkitekter er den klassiske værkopfattelsedog udfordret og under forandring. Det, Anne Beimkalder det pragmatiske værkbegreb, dækker kort fortaltover, at nogle arkitekter ikke mener, det giver tilstrækkeligdybde i afsøgningen af, hvad der er meningsfuldt,hvis man vil udforske alting på én gang. Helhedsbetragtningentræder altså i baggrunden for fokusering og entro på, at man på udvalgte punkter kan komme længere,hvis man tillader andre at lægge deres specialviden indi projektet, altså opgiver den totale kontrol.I sin reneste form, er det denne tankegang, sekretariatslederi Byggeriets Innovation, Mikkel Andreas Thomassen,beskriver og som leder ham til at anbefale, atbyggeprojekter opdeles i moduler, som har standardiseredegrænseflader, men i øvrigt kan udvikles hver for sig.Han ser systematisering og modularisering som etspringbræt til innovation, fordi man på den måde undgårat fortabe sig i kompleksiteten.I tråd med dette, fremhæver direktør Hans PeterSvendler, Fonden Realdania, at gentagelse giver færreudviklingsomkostninger. Direktør i Byggeriets EvalueringsCenter, Curt Liliegreen, ser også en stor fordel forkunden, som fra starten kan få vished for, hvad det erfor en bygning, han ender med at få. Han peger desudenpå en række fordele i forhold til produktionsprocessen,herunder et sikkert arbejdsmiljø og færre byggefejl.Risikoen ved gennemført modulering, systematiseringog gentagelse er, at det fører til forarmet byggeri, somikke bidrager til en kulturel og kunstnerisk udvikling, somikke fuldt ud svarer på de potentialer og udfordringer,der er i den enkelte byggesag, og som derfor ikke kankaldes arkitektur. Professor Jan Søndergaard, KA, beskriveri sit indlæg netop vigtigheden af arkitektensindlevelsesevne og udfoldelsesmuligheder i forbindelsemed disse forhold.Heldigvis er det dog ikke et spørgsmål om enten eller:om industrialisering eller arkitektonisk kvalitet. Det er,som det fremgår af undertegnedes indlæg, et spørgsmålom at kunne foretage kvalificerede analyser af, hvilkekonsekvenser forskellige blandingsforhold har for denarkitektoniske kvalitet. Hvilke fordele og ulemper er derved en overvægt af industriel tænkning, som man f.eks.ser det i Skanska og Ikeas Bo Klok-koncept? Hvilkefordele og ulemper er der ved at prioritere den unikkeløsning, som man f.eks. har gjort i HLTs byggeri på Christiansbroi København?Vi skal kunne navigere mere ubesværet i dette herligeparadoks. Byggebranchen skal arbejde med moduler ogsystemer derud af, lige indtil det spænder ben for enmeningsfuld helhed. Hvornår det sker, skal man haveerfaring med formgivning for at afgøre. Derfor er detaltafgørende at arkitekter blander sig kvalificeret i diskussionenom byggeriets nyindustrialisering, og herligger utvivlsomt en kerneopgave for CINARK i de kommendeår.Bredere definition af værdibegrebetOvennævnte diskussion handler om, hvordan man opnår7

CINARK sætter fokus | Lene Dammand Lundstørst mulig arkitektonisk værdi. I branchen som helheder der de seneste år opstået en konsensus om at arkitektonisk(mer)værdi er det, der skaber værdi for kunden– bygherren. Curt Liliegreen argumenterer for, hvorfordette er en god strategi: Ved at skabe værdi for kundenudvikler man også sin virksomhed. Dette er blandt andetet hint til entreprenørerne om ikke kun at tænke på deres(skrantende) likviditetsstrømme. Hvis det er muligt atskabe merværdi for kunden, er han sandsynligvis villigtil at betale mere for byggeriet. Dette giver potentieltleverandørerne en større avance, og gør dem så i standtil at anvende flere ressourcer på udvikling.Denne værdidiskussion er ligeledes en udfordring forCINARK. Arkitekter har almindeligvis en bredere opfattelseaf, hvad der betegnes som værdi og hvem manskaber værdi for. Bygningen skal f.eks. også skabe værdifor de daglige brugere, være bæredygtig i et samfundsmæssigtperspektiv, og ses som del af en samlet bygningskulturunder konstant udvikling. Spørgsmålet er,hvordan man får ressourcer kanaliseret ud i alle disseværdiaspekter.Både Curt Liliegreen og Peter Wendt, der ligeledes erøkonom, gør det klart, at byggebranchen skal højne produktiviteten.Det skal blandt andet ske for at afværgeoffentlige indgreb og sikre flere midler til udvikling.Øget værdi, og dermed højere priser er én vej. Enanden, og ikke nødvendigvis adskilt, strategi er at reducereomkostningerne. Problemet er i denne forbindelseblot, som flere af indlæggene gør opmærksom på, atbesparelser på omkostningerne ikke, eller i hvert faldførst på længere sigt, slår igennem som billigere priser.Dette skyldes, at det ikke er byggeriets omkostninger,men markedet, der bestemmer prisen. Store anstrengelserfor at billiggøre byggeriet giver altså på kort sigt blotgevinster til dem, der finansierer byggeriet og til grundejerne.Dette er, som påpeget af partner i HLT, MichaelChristensen, ikke just motiverende for arkitekterne, ogman kan spørge, om det overhovedet giver mening fordem at medvirke til denne billiggørelse, hvis ikke detfører til bedre arkitektur for de lave indkomstgrupper.Også Jan Søndergård pointerer, at økonomisk vindingikke nødvendigvis går hånd i hånd med hensynet til arkitektoniskkvalitet. Han beskriver en række projekter,som utvivlsomt vil sætte nogle kommuner på verdenskortetog muligvis også tiltrække kapital, men som optræderrespektløst i forhold til sine nære omgivelser. Detgælder blandt andet et kommende højhusprojekt vedLimfjorden.Heller ikke forholdet mellem økonomi og arkitekturer altså sort/hvidt. CINARK har også her en opgave i atmedvirke til at belyse, hvordan disse to parametre kanbefrugte hinanden, og hvilke strategier der kan anlæggesmed henblik på at opnå de bedste resultater.Byggeriets organisationPartner i Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma, PeterThorsen og leder af forsknings- og innovationsafdelingeni Arkitema, Mette Rødtnes, peger på, at højteknologiskemaskiner og digitalisering i dag betyder, at det er muligtog rentabelt at producere individuelle løsninger. Dettekan være et innovativt kick til den arkitektoniske udformningogså fordi, som billedkunstner Claus Carstensen erinde på, at redskabet faktisk indvirker på formgivningsprocessenog det endelige resultat.Der er dog enighed om, at byggeriets organisation ogde nuværende samarbejdsformer må udvikles, for at8

dette kan finde sted. En reduktionistisk tankegang, somden, der ligger bag organisationsdiagrammet for HansPeter Svendlers systemleverancer Foto: byggeplads og Mikkel AndreasThomassens moduler er én strategi, men der er ogsåbrug for at få udviklet organisationsmodeller, som i sigselv er i stand til at håndtere kompleksitet. Et eksempeler den partnering-lignende organisation, Peter Thorsenbeskriver, hvor fælles mål og dialog muliggør løbendeudvikling. Branchens igangværende debat om netopdisse forhold har dybe arkitektoniske implikationer, hermå CINARK nødvendigvis også byde ind med ny videnpå området via forsknings- og udviklingsprojekter.CINARKS seminarrække har gjort det klart, at der er rigeligmed opgaver at tage fat på. Vi opfordrer derforalle, der måtte have lyst til at indgå i et samarbejde medCINARK, til ikke at tøve med at kontakte os!Billedkunstner Claus Carstensen og direktørCurt Liliegreen fra Byggeriets EvalueringsCenter på CINARKS seminarrække 2005.Fotos: CINARK9

CINARK sætter fokus:10

0 industrialiseret arkitekturI Betyder industrialisering, at man kan få højere arkitektonisk kvalitetfor færre penge ?I Fører industrialisering til uniformering af arkitekturen ?I Kan arkitekters engagement i industrialiseringen sikre større indflydelsepå resultatet ?Foto: Jens V. Nielsen11

Vi har brug for en ny-industrialiseringHans Peter Svendler, Fonden RealdaniaDanmark er det dyreste europæiske landat bygge i. Det er derfor nødvendigt atoptimere de ressourcer, der anvendes ibyggebranchen, i forhold til den ønskedekvalitet.En ny industrialisering af byggeriet behøverikke at være negativ for arkitekturen. Det erikke produktionsapparatet men arkitekterne,der har uniformeret de senere års byggerier.HPS gør opmærksom på, at Danmark er et af de suveræntdyreste land at bygge i. Det er derfor nødvendigt at optimerekvaliteten i forhold til de ressourcer, der anvendesi byggebranchen. HPS peger på følgende fokusområder:Byggeriet bør indstille sig på globaliseringenLeverandørstrukturenbør reorganiseres i retning af systemleverancerog strategisk partnering. Ny IT kan muliggøre masscostumization.Hvad angår Industriel arkitektur skal den målrettes demarkeder, hvor den er mest effektiv (det almindeligebyggeri). Industriel arkitektur handler ikke kun om økonomi,men i høj grad også om større gennemskuelighedHans Peter SvendlerHans Peter Svendler er direktør i Fonden Realdania.HPS er tidligere medindehaver af arkitekttegnestuen3XN og professor på Arkitektskolen i Aarhus, hvor HPSfungerede som forskningschef, prorektor og leder afDansk Center for Integreret Design.Foto: Jens V. Nielsen12

introduktion | Hans Peter SvendlerIndustriel arkitektur er ikke et spørgsmål om enten eller– om værkarkitektur eller om systemleverencer. Industrielarkitektur må ses i forhold til, hvilke opgaver mansnakker om. Man kan dele byggesektoren op i mindst 4forskellige markeder, som selvfølgelig ikke er adskilt afvandtætte skot:• Det almindelige byggeri, hvor pris og kvalitet hængertæt sammen, fordi det skal være konkurrencedygtigt.Det kan for eksempel være boligbyggeri, erhvervsbyggeriog landbrugsbyggeri eller det kan være skolebyggeriog børneinstitutioner.• Unikabyggeri, som kan være en koncertsal, en kirke,en villa, osv. Disse byggerier er kendetegnede ved atvære skræddersyede.• Renovering og vedligehold, som investeringsmæssigter det største indsatsområde i hele byggesektoren.Over halvdelen af omsætningen i byggesektoren liggerher, og arkitekterne burde måske begynde at interesseresig for, hvordan man kommer ind på dettemarked, som i virkeligheden ødelægger mange værdieri vores eksisterende bygninger.• Gør-det-selv-markedet.Større rationalitet i det almindelige byggeriDen industrielle tænkning må målrettes de markeder,hvor den er mest optimal at anvende, og det vil alt andetlige være det almindelige byggeri. Man kan selvfølgeliggodt bruge industrielle komponenter i unika-arkitekturen,men det giver ikke megen mening. Hvis man vil havenoget, som er skræddersyet, så bruger man de måderog de midler, man har til at opnå det. Situationen er heltanderledes i det almindelige byggeri, som jo skal værekonkurrencedygtigt. Her har man for alvor mulighedenfor at gå ind i en industrialisering og opnå en effekt.Ifølge forskellige undersøgelser er Danmark suveræntdet dyreste sted at bygge almindeligt byggeri i Europa– nogle siger i hele verden. Det stiller os overfor denmeget store udfordring at få optimeret kvaliteten i byggerieti forhold til de ressourcer, vi bruger. Og det kanblandt andet nås gennem en industrialisering af byggeriet.Det er oplagt, at industrialisering af byggeriet betyder,at man kan få højere arkitektonisk kvalitet for færrepenge. Det er logisk tænkning, at man ved at gentageen proces kan lægge mere energi ind i at få det gjortordentligt fra starten. Hvis man starter forfra hver enestegang, man skal lave et produkt, har man ikke såmange ressourcer at lægge ind i en kvalitetsopbygningaf produktet.Gennemskuelighed for bygherrenMen industrialisering handler ikke kun om økonomi. Enanden positiv effekt er større gennemskuelighed i markedet.Et af de helt store problemer i byggesektoren erjo, at en bygherre, der henvender sig til for eksempel enarkitekt, ikke aner hvad der kommer ud af det i den andenende – hvilken kvalitet og hvilken pris, han ender med.Det er klart, at man ved en industrielt organiseret procesi langt højere grad er i stand til at give bygherren et billedeaf, hvilket resultat han får ud af en bestemt investering.Kravet fra globaliseringenIndustrialisering af byggeriet er også en vigtig parameteri forhold til at udvikle byggesektoren i et globalt13

introduktion | Hans Peter SvendlerKunderSystemejerSystemleverandørerLevarandører(komponenter)• står for kundekontakt / branding• designer produkt• kvalitetsstyrer produkt• afkalder systemleverancer• samler systemleverancer• designer og producerersystemleverencer• afkalder komponenterog materialerperspektiv. Som alle ved, sker der i disse år en internationalarbejdsdeling, hvor den tunge produktion flyttertil de steder i verden, hvor timelønnen er billig, osv. Hvisvi skal have byggesektoren ind i den udvikling, hjælperdet ikke, at vi bliver ved med at gå og snakke tømrer ogmurer og blikkenslager og fag på den traditionelle måde.Hvis vi vil internationalisere byggesektoren, er vi nødttil at omstrukturere den.Det, vi har set indtil videre, er håndværkere, som togtil Hamburg og Berlin med deres sædvanlige grej, boedei campingvogne og tabte en masse penge. Det er jo ikkeden måde, man globaliserer på eller arbejder sammeninternationalt. Vi må have en struktur for, hvordan manarbejder sammen over grænserne og hvordan arbejdsdelingener.Leverancesystemets organiseringi en industrielt organiseret byggesektor.I Arkitektfaget skal omstillesig fra værkarkitektur tilsystemdesign.Ny organisering af byggebranchenHvis vi vil industrialisere byggeriet, skal der nok ogsåske dramatiske ændringer i retning af nye firmakonstruktioner.Mange af de firmaer, vi kender i dag, vil såledesikke være der om 10 år. Det er en udvikling, der har parallellertil udviklingen i landbruget, hvor man er gået fraen traditionelt opbygget sektor til en industrialiseret,fremadrettet sektor. Det vil koste blod og der vil selvfølgeligvære enorme interesser i byggebranchen, sommodarbejder en sådan udvikling.En model (vist overfor) kan give et billede af, hvordanman kan forestille sig leverancesystemets organiseringi en industrielt organiseret byggesektor.Øverst befinder kunden sig. Det er jo kunden, somefterspørger et bestemt produkt, og som gerne skalkunne se, hvad han får. Kunden har kontakt til en systemejer.14

introduktion | Hans Peter SvendlerSystemejeren kan være et konsortium af forskelligefirmaer, som tilbyder et bestemt produkt – for eksempelskoler eller boliger. Systemejeren står for kontakten tilkunden og for design af produktet. Det skal ikke forståsi den klassiske opfattelse, at en arkitekt og en ingeniørsidder og detaljerer det hele ned til fodlisten og skruen,men snarere sådan at de designer et overordnet konceptfor byggeriet. Systemejeren styrer også kvalitetssikringaf produktet og aftaler systemleverancer med systemleverandørerne.Hvis man ser på de mest fremmelige dele af den amerikanskebyggesektor, så er der typisk 6 – 8 systemleverandører,når der skal bygges et højhus. Hver af dissesystemleverandører projekterer sin egen leverance. Detkan være en lukningsentreprise, en apteringsentreprise,en teknikentreprise, eller det kan være råhusentreprisen.Det er typisk de 4 største entrepriser.Som underleverandører til systemleverandørerne harvi, som tredje niveau, komponentproducenterne.Der er brug for arkitekter eller designere på alle treniveauer. Der skal arkitekter med til at lave komponenterne,der skal arkitekter med til at fastlægge systemleverancerne,sådan at systemleverandørerne har etudbud, der også er arkitektfagligt kvalificeret. Og derskal være arkitekter med til at lave selve bygningerne.Industrialisering og uniformeringIndustrialiseringen fører ikke nødvendigvis til uniformeringaf arkitekturen. Vi snakker jo ikke 1960ernes kransporsindustrialisering.Arkitekturen har vist aldrig væretmere uniform, end den er nu. Men de kasser, som erblevet bygget inden for de sidste 10 år her i landet, erikke et resultat af industrialisering. Det har snarere nogetat gøre med et ideal, som arkitekterne har. Det er arkitekterne,der har uniformeret arkitekturen, ikke produktionsapparatet.I Det er arkitekterne, der haruniformeret arkitekturen,ikke produktionsapparatet.Ikke industrialisering, men ny-industrialiseringNy industrialisering handler ikke om at producere standardprodukter,som man gentager, sådan som mankender det fra de store blokbebyggelser i 1960erne. Dethandler om såkaldt mass-custumization. De nye IT redskabergør det muligt at levere produkter, hvor processernegodt nok er standardiserede, men hvor der samtidiger variationsmuligheder i de enkelte produkter. Manbør derfor tale om en ny-industrialisering frem for bareindustrialisering.Arkitektens rolle i industrialiseringenHvis arkitekterne vil præge den videre udvikling medindustrialisering af byggeriet, er de nødt til at engageresig mere. Da PPB (Udviklingsprogrammet Proces- ogProduktudvikling i Byggeriet) blev afrapporteret i slutningenaf 1990erne var der vel en 2-300 mennesker tilstede, men kun de sædvanlige tre arkitekter. Det varnærmest umuligt at få arkitekter til at interessere sigfor de her ting. Det er et af de helt store problemer oghar været det i lang tid. Arkitekterne har været the missingpart.15

introduktion | Hans Peter SvendlerOg sandheden er jo, at det ikke er byggesektorens øvrigeparter, som har holdt arkitekterne væk, tværtimod.Entreprenørerne, producenterne og ingeniørerne ved allesammen godt, at arkitekterne og designerne kan bidragemed at skabe merværdi i det fysiske produkt.Udfordringerne til CINARKCINARK har bedt om forslag til arbejdsopgaver. Denførste kunne være at få os arkitekter til at forstå, at viikke skal opfatte os selv som individuelle kunstnere, dersidder i elfenbenstårnet med den opfattelse, at vi absolutskal sidde for bordenden, hvis vi skal ud og blandeos i virkeligheden. Vi skal ikke opfatte os som værkarkitekter,men som bygnings- og bygningsdelsdesignere.Det er en kæmpe udfordring, som CINARK naturligvisikke kan løfte alene, men der er brug for bidrag fra alleparter i arbejdet med at komme i den retning.Endelig må alle parter – også CINARK – bidrage til atskabe en anden samarbejdsånd i byggesektoren. Dethjælper ikke, at vi bliver ved med at dele verden op iarkitekter og så alle de andre – ingeniørerne, entreprenørerneog håndværkerne.Der synes ikke at være andre veje end den industrielleudvikling, hvis vi som arkitekter vil påtage os etsocialt og bredt ansvar for byggeriets kvalitet. Rentfaktisk er noget af det mest positive i dansk arkitektur– i hvert fald op igennem sidste århundrede – at arkitekternehar fokuseret bredt på at hæve livskvaliteten isamfundet med helt almindelige boliger. Vi har en stærktradition for at sætte ind i forhold til det almindeligebyggeri og ikke kun i forhold til værkarkitekturen.I Vi skal markedsføre dendanske detaljetradition ien globaliseret verden.I Der er ikke andre veje, hvis vi skaltage et bredt og social ansvar forbyggeriets kvalitet.En anden opgave kunne være at omsætte den danske”detalje-tradition” til den globaliserede verdens vilkår.Et af danske arkitekters stærke brands er, at vi er detaljeorienterede,og det er en helt afgørende kvalifikation,når man snakker komponenter, systemleverancer ogtilsvarende ting. Derfor har vi et bedre udgangspunktend så mange andre landes arkitekter for at være medtil at udvikle det her område.16

17Foto: Jens V. Nielsen

Gentagelse er en udfordringPeter Thorsen, Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/SDansk byggeri er allerede industrialiseret.Men der mangler volumen og kontinuitet iforhold til produktionen af egentlige råhussystemer.Det er en udfordring for arkitekterne atdeltage i nytænkning af det industrialiseredeboligbyggeri. Men det kan blive svært atundgå en uniformering af arkitekturen,hvis man går efter en højere kvalitet til enlavere pris.Foto: Adam MørkPeter ThorsenPeter Thorsen er partner hos Lundgaard og TranbergArkitektfirma A/S, som gennem mange år, ikkemindst på boligområdet, har medvirket aktivt til atudvikle arkitektur med en industriel indfaldsvinkel.18

introduktion | Peter ThorsenFor mange har industrialisering en lidt negativ klang iforbindelse med byggeri. Men industrialisering er i bundog grund noget med at gå fra en mindre maskinprægetproduktion til en mere maskinpræget produktion. Ogbyggeriet er faktisk allerede forholdsvis højt industrialiseret.Når man kommer ud på byggepladserne, er der joikke sort af mennesker og bambusstilladser alle vegne.Stort set alle elementer på byggepladsen er forarbejdetet andet sted – på produktionsanlæg, der må formodesat være rimelig optimale.Det unikke samlebåndsproduktBilen og dens historie er interessant i forbindelse medindustrialisering af byggeriet, selv om bilen selvfølgeliger anderledes ved blandt andet at være mobil. Fremstillingenaf bilen er gået fra en traditionel industrialiseringsprocespå samlebånd til en mellemfase, hvor man produceredei teams og derved opnåede en større arbejdsglædeog måske også et bedre produkt. Nu har man såden ultimative industrialisering, hvor en robot samlerstumper, som er fuldstændig gennemregnede med hensyntil optimering af vægt og levetid, økologiske emissioner,bortskaffelse, osv.Den moderne bil er interessant for arkitekturen, fordiden er unik på sin egen facon: Man kan få sin bil i denfarve, man vil have, med det indtræk man vil have, medeller uden soltag, jydekrog eller aircondition. Legoklodsenkunne være et billede på, at man i princippet kunnesamle sin Polo på en lidt anden måde end producentenhavde forestillet sig. Lego-bilen kan varieres og blive tilforskellige slags biler ved hjælp af de samme komponenter.Hvordan er den tilsvarende arkitektoniske formgivningsprocesunder industrielle vilkår?Større rationalitet i processenI starten af 1990erne blev der foretaget en måling af,hvad håndværkere gik og lavede på byggepladsen. Dengav alarmerende meldinger. Håndværkerne produceredekun noget i under halvdelen af den tid, de fik løn for.Resten af tiden stod de og ventede på materialer, påinstruktioner, på at det skulle blive bedre vejr, eller på aten anden håndværker skulle flytte sig.I Det går jo ikke, hvis håndværkernekun producerer i halvdelen af tiden.Denne irrationalitet var udgangspunktet for et forslag,tegnestuen lavede til en konkurrence om proces- ogproduktudvikling i boligbyggeriet i midten af 1990erne.I konkurrencen skulle konsortier med arkitekter, entreprenørerosv. komme med forslag til en ny måde atbygge huse. Konkurrencen resulterede i, at der over enforsøgsperiode blev opført et antal støttede boligbyggerierbaseret på nye byggesystemer.19

Udfordringer til den industrialiserede arkitekturI dansk erhvervsbyggeri har man de senere år vendt sigimod den mekaniske indeklimastyring. Man har for eksempelbygget atriumhuse, hvor luftskiftet sker på heltnaturlig facon ved at frisk luft trækkes gennem smålemme i facaden, ind i et stort gennemgående atrium,og op over taget.I det nye bygningsreglement har man – hvad angårboliger – skævet til Tyskland, hvor man har noget, mankalder passivhuse. Det er totalt højisolerede huse meden helt lufttæt klimaskærm og et mekanisk styret luftintroduktion| Peter ThorsenDen partnering-lignende konstruktion havde den fordel,at man fra starten vidste, hvem man lavede sine tegningertil. Fysisk sad vi også, i de største projekter, i desamme lokaler og tegnede simpelthen tingene i stedetfor at rende til møder hos hinanden. Man kunne altsåallerede i projektstadiet begynde at forberede en logistikstyringaf byggepladsen, så man undgik det storespild, de lange ventetider, og håndværkere der gik i vejenfor hinanden.Derudover var der i processen indlagt nogle kvalitetssikringstiltag,der sikrede, at man samlede sine erfaringersammen og evaluerede dem og dermed forberedte dennæste byggeproces. Det samme gjaldt selve produktet,hvor man allerede, mens man projekterede de førstehuse, tænkte på de næste.I Byggeproduktion baseret pågentagelse stiller store kravtil arkitekterne.Et standardiseret råhussystemProjektet bestod af et let råhussystem, som kunne forarbejdespå fabrik, transporteres til pladsen, hejses påplads med kraner og skrues fast med en umbraco-nøgle.Der var tale om en forholdsvist åben grundboligplan meden præfabrikeret bade-unit, med køkken påmonteret idet et hjørne af boligplanen, og med forskellige mulighederfor videreaptering.Byggesystemet sparede en masse tid i forhold tiltraditionelt byggeri – udtørringstid, montagetid, vejrligsafhængighed,osv. Det handlede om at minimerebyggetiden, og om at kigge på, om nogle af de detaljer,der var i projektet, kunne genbruges.Projektet indeholdt grundlæggende få variationer oggentagelse af mange bygningsdele. Det giver helt klartnogle fravalg i udviklingsfasen, som man må arbejdevidere med for at undgå en uniformering af arkitekturen.Vi arbejdede med variationsmuligheder i både plan oghovedvolum og byggede således to varianter med hensyntil facadeudtryk og boligplaner. Allerede ved dettredje projekt efter Egebjerggård gik man dog bort fradet præfabrikerede råhussystem af produktionsmæssigegrunde.Det er meget beklageligt, at man ikke har leverandørertil den type af byggesystemer i Danmark. Man savnerstørre volumen eller flere byggesager i forlængelse afhinanden. Det er således nok mest på processiden, mankan vinde en masse tid i dag. Man kan på ret kort tidlevere et tilbud til bygherren, som både indeholder budgetog projekt. Selve byggeriet er der nok ikke den storeøkonomiske gevinst i, lige nu.20

Fotos: Adam Mørk• Let bygning, stålbaseret råhussystem• Præfabrikation, tørre processer,hurtig montage• Få variationer, stor gentagelsesgrad• Kort byggetid, hurtig lukning• Genbrug af primærdetaljer• Erfaringsopsamling – optimeringtil næste projektPræfabrikeret råhussystem udviklet tilprojekt ”Proces- og Produktudvikling i Boligbyggeriet”og opført som forsøgsbyggeri iBallerup.Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S.21

22Byggeprojekt på Frederiksberg baseret påen elementtankegang med inspiration frabilindustrien.Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S.

introduktion | Peter ThorsenI Vi kan ikke vælge industrialiseringenfra – vi skal bare kaste os ud i det.Boligprojekt i Holland.MVRDV Architects.skifte med varmegenvinding. Energiforbruget i dissehuse er reduceret dramatisk i forhold til det, vi kender idag, men perspektivet for vores boliger er skræmmende.Der ligger en udfordring i at skæve til erhvervsbyggerietog prøve at arbejde med klimasystemer, som kan sikreen god varmeøkonomi, uden at vi skal bo i en ubåd.En anden udfordring kunne være at udfordre det rationelleproduktionsapparat, som nogle gange er baseretpå vanetænkning. I bilproduktionen har man været næsten100 år om at slippe af med de gamle skærme påhestedrochernes hjul. De er først blevet rettet ud heromkring årtusindskiftet. I arkitekturen har vi også denudfordring at lave noget, som vi ikke kunne have lavetfor 20 år siden, med datidens arkitektoniske produktionsværktøjer.Den hollandske tegnestue MVRDV er inspirerende iden sammenhæng. De har en meget anderledes mådeat koncipere projekter på og lege med de grundelementer,som arkitekturen består af, inden det bliver til systemleverancer.Et eksempel fra Lundgaard og Tranberg er en ombygningaf en gammel silo på Frederiksberg, hvor den enehalvdel af huset i princippet skulle fjernes, og der skullelaves noget nyt. Her arbejdede tegnestuen med noglerumlige grundenheder, som havde en generel anvendelighedog som hver især kunne noget specielt. Dissegrundenheder kunne så sættes sammen på forskelligvis, så projektet kunne tilpasses en undervisningsform,man dårlig nok er i stand til at beskrive i dag.23

Industrialisering er, hvad det gøres tilKristian Kreiner, Copenhagen Business SchoolDer kan være langt fra intention til effekt.Det er således langt fra sikkert, at en øgetindustrialisering af byggeriet vil give lavereboligpriser. Byggeri er i stigende grad blevetet livsstilsprodukt, hvor prisen snarerebestemmes af værdier end af rationalitet ogomkostningsniveauer.Arkitekterne kan spille en stærk rolle somværdiskabere. Men det er vigtigt at gå åbenttil de nye muligheder og ikke gøre sig til offerfor udfordringerne.Foto: Jens V. NielsenKristian KreinerKristian Kreiner er professor på Copenhagen BusinessSchool, Institut for Organisation og Arbejdssociologi.KK er desuden leder af et nyt center for ledelse i byggeriet,støttet af Fonden Realdania.24

introduktion | Kristian KreinerCenter for Industriel Arkitektur er rent retorisk en megetinteressant konstruktion, nemlig det, man kan kalde enoxymoron – en retorisk figur, der bringer to begrebersammen, som modsiger hinanden. I konstruktionen industrielarkitektur sættes industri overfor kunst – fabrik,skorstene og masseproduktion overfor arkitektur-unika.Og samtidig sættes formodentlig også lidt Handelshøjskoleog måske endda DTU overfor KunstakademietsArkitektskole.Sådanne modsætninger er en styrke og en analytiskudfordring. Det er meget lovende, at CINARK vil prøveat udforske konstruktionen industriel arkitektur frabegge udgangspunkter for på en eller anden måde at fådisse to odd bed fellows til at berige snarere end atbekrige hinanden.Intention og effekt følges ikke altid adInden man kaster sig ud i alt for endegyldige udsagn ombegrebet industriel arkitektur kan det være nyttigt atgør sig nogle indledende betragtninger om generellebegrebers relation til virkeligheden.Diskussionen om arkitektur og industrialisering kommernemt til at indebære en accept af visse generaliseringer.Og der er grundlæggende god grund til at værebetænkelig overfor empiriske generaliseringer. Diskussionerom, hvorvidt udsagn er sande eller falske, er somregel ret pseudoagtige, fordi det næsten altid handlermere om, under hvilke betingelser generelle udsagn kansættes sammen. Det gælder også diskussionen om industrialiseringog arkitektur. Heller ikke her handler detom at acceptere eller at afvise, men om at undersøge ogforholde sig til de betingelser, der er gældende for deforskellige udsagn i diskussionen.Verden er kompleksVi må konstatere, at vi opererer i en verden, som erkompleks. Så kompleks, at det bliver svært at se ogforudsige effekterne af de ting, vi gør. Vi prøver at planlæggeog designe for at opnå nogle bestemte effekter,men der er langt fra altid sammenhæng mellem intentionerog konsekvenser. Ofte gør verden modstand.Faktisk kan man sige, at netop den nuværende samfundsepokeer kendetegnet ved, at konsekvenserne fjernersig fra intentionerne. Og det er selvfølgelig en udfordringpå mange forskellige måder.Der er mange små eksempler på, at intentioner i designverdenenfår en helt anden skæbne, end de var designettil.For eksempel opfandt man på et tidspunkt et smørprodukt– Kærgården – som ikke var så fedtholdigt, somalmindeligt smør. Det blev introduceret under forestillingenom, at det ville nedsætte fedtforbruget i Danmark.Men det havde faktisk den stik modsatte effekt. Fedtforbrugeti Danmark steg, fordi det nye produkt viste sigat appellere mere til margarineforbrugere end til smørspisere.Så smørspiserne fortsatte med at spise smør,og de, der før spiste margarine, begyndte nu at spiseden mere fedtholdige Kærgården. I eksemplet var detsvært at forudsige, hvem det var, man påvirkede gennemsine produkter.Industrialisering sker gennem aktørerAktører er vigtige. Det giver ikke mening at tilskriveideer bestemte effekter uden at tænke på, hvem ideenfår til at handle på en anden måde, og hvilke kompleksesociale processer, der gennemløbes, før der er en effekti sidste ende.25

Designarmaturer:Høj kvalitet, høj grad af industrialiseringi fremstillingsprocessen – og høje priser.Foto: Vola26

introduktion | Kristian KreinerMan kan således ikke hævde, at industrialisering førertil ensformig arkitektur, fordi det kan en idé ikke. Det erikke muligt at forudsige, at industrialisering får en ganskebestemt effekt, uden at foreskrive, under hvilkeomstændigheder industrialiseringen finder sted – hvilkeprocesser, der igangsættes og hvilke aktører, der er involveret.Effekten er fuldstændig afhængig af, hvordanaktørerne lader sig inspirere eller begrænse.Ideen om industrialisering kan sammenlignes med enkasse. En kasse kan man vælge at kaste sig ned i oglukke låget efter sig, og så er alting mørke og begrænsninger.Men man kan jo også stille sig op på en kasse ogfå udsyn til nye muligheder og nye opgaver. Så industrialiseringhandler ikke nødvendigvis om at gøre desamme ting, bare på en mere effektiv eller industrialiseretmåde. Industrialisering handler nok så meget om,hvilke nye udfordringer man kan tillade sig at defineremed et andet produktionsapparat, en anden teknologi.Forholdet mellem pris og kvalitetEt af de centrale spørgsmål er jo, om industrialiseringkan give højere arkitektonisk kvalitet for færre penge. Ispørgsmålet ligger mindst én underforstået antagelse,nemlig at industrialisering kan gøre byggeriet billigere.Og så er vi allerede bragt ud i en generalisering, dermåske ikke kan holde. Man kan jo f.eks bevæge sig indi et byggemarked og se på alle de dejlige D-line ellerVola-produkter. Det er produkter med et flot design ogen høj grad af industrialisering, men også en voldsomtstor efterspørgsel og en ekstremt høj pris.Så der er nogle grundlæggende økonomiske forudsætningeri udsagnet om højere arkitektonisk kvalitetfor færre penge, som ikke holder. Priser er ikke bestemtaf omkostninger, de er bestemt af udbud og efterspørgsel.Det er derfor langt fra sikkert, at prisen på byggerivil falde, fordi vi gennem industrialisering får en mindreproduktionsomkostning. Vi kan godt bilde os ind, at dehøje priser på byggeri i Københavnsområdet skyldes, athåndværkerpriserne er høje, men desværre er det noklige omvendt: Fordi priserne på byggerierne er høje, kanman tillade sig at have høje omkostninger.Vi bliver derfor nødt til at interessere os for, hvordanindustrialisering påvirker både efterspørgsel og udbud.Her kan man konstatere, at industrialisering som regelfører til færre udbydere – til en koncentration af produktionen.Og en koncentration fører som regel til højerepriser. Det ses blandt andet i udviklingen i landbruget.Vi kan altså ikke acceptere en simpel forklaring på, atindustrialisering fører til lavere priser. Det er meget merekompliceret.Men hvad så med højere arkitektonisk kvalitet? Kvaliteter jo altid et vanskeligt begreb at sige noget eksaktom, men man må jo da i alle tilfælde spørge: højere endhvad? Hvad er det, vi sammenligner med? Sammenlignervi med gør–det–selv–området, er det oplagt, at mankan opnå en højere kvalitet ved at standardisere nogleelementer. Men byggeriet rummer mange forskelligemarkeder og der er derfor mange forskellige sammenligningsgrundlag.Vi bliver nødt til at interessere os for,hvem kunderne egentlig er, og hvad de efterspørger?Prisen bruges i nogle sammenhænge som en klar kvalitetsindikator,som for eksempel på parfumemarkedet.Her er attraktionen hos køberne ofte ligefrem proportionelmed prisen, som giver dem et bestemt billede afkvalitet. Det samme vil formodentlig gælde byggekomponenter.Jo dyrere komponenterne er, jo bedre og mere27

introduktion | Kristian Kreinerdesignede, tror man de er. For byggeri er ikke bare noget,der skal tilfredsstille nogle funktionelle behov – det er istigende grad også livsstilsprodukter.Vi kan således ikke sige med sikkerhed, hvad det errationelt at satse på. Det er bestemt ikke sikkert, at detkan betale sig for en producent at uniformere produkterne,hvis det er livsstil eller andre typer af produkter,der efterspørges.Arkitektekterne i industrialiseringenDet er oplagt, at arkitekterne er nødt til at engagere sigi spørgsmålet om industrialisering, hvis de vil påvirkeudviklingen. Men heller ikke her er der jo en entydigsammenhæng mellem intention og effekt. Deltagelse iudviklingen er underlagt en række paradokser, som kangøre det svært at sætte sine intentioner igennem, fordidet er andre folk, der skaber konsekvenserne og effekterne.Så man kan sagtens forestille sig en situation,hvor arkitekterne involverer sig i industrialisering for atreducere produktionsomkostningerne og dermed opnåstørre rum til at udfolde det arkitektonisk virke – menhvor effekten bliver den stik modsatte.Intentioner om, at andre i et system skal ændre sigsom forudsætning for, at man selv kan komme til atfungere effektivt, er nogle af de vanskeligste intentionerat sætte igennem.Man er som arkitekter selvfølgelig nødt til at deltagei industrialiseringsdebatten for overhovedet at kunneafprøve sine muligheder. Men det går nok ikke med etfast udgangspunkt om, at man ved, hvad der vil væregodt for byggeriet, og hvilken rolle arkitekterne skalhave. Udgangspunktet må nok snarere være en intentionom at afprøve muligheder og finde grænser. Manskal måske deltage mere ydmygt – prøve at blive opmærksompå alle de processer, som faktisk kan bestemmeeffekten af arkitektens egen indsats og prøveat eksperimentere med forskellige metoder til at definerearkitektens rolle i forhold til alle de andre aktører.Så må man se, hvad der fungerer, og hvad der kankomme ud af det.De positive udfordringerDet positive aspekt ved uforudsigeligheden og denmanglende sammenhæng mellem intentioner og effekter, at man ikke bare opnår noget andet, men ofte ogsånoget mere end man havde fantasi til at forvente sig,inden processen begyndte. Det kan være en god indfaldsvinkeltil spørgsmålet om, hvordan engagement påvirkerresultat. Påvirkning opnås ikke nødvendigvis ved at prædefinereresultatet, men ved at stille engagementet tilrådighed i en åben og lærende proces.Industrialisering er derfor næppe i sig selv et løsningsmantrafor dansk byggeri. Det er snarere en kæmpeudfordring. En udfordring, som ikke bare omfatter arkitekter,men alle der engagerer sig for at få noget positivtud af alle udfordringerne. Det handler om at se noglenye muligheder og ikke gøre sig til offer for dem – om atgøre sig til part i processen. Det kræver både handlingog det kræver eksperimenter. Det kræver helt sikkertogså fiaskoer, og så kræver det måske først og fremmestet langt tidsperspektiv.I Uforudsigelighed kan jo også skabebedre resultater end man forventede.28

29Foto: Jens V. Nielsen

• 1industrialiseret arkitektur og30

1 økonomienI Mange investorer har en forholdsvis kortsynet interesse i at byggerietsopførelsespris bliver lav.Men hvad betyder opførelsesprisen i forhold til andre parametre som foreksempel finansiering, drift og værdistigning på fast ejendom ?I Hvis billigt opførte lejligheder sælges til markedspriser for lejligheder aftilsvarende størrelse, hvem tjener så på dette byggeri ?I Arkitektens honorar afhænger ofte af byggesummens størrelse, menderes væsentligste incitament til at skabe arkitektonisk kvalitet er, atderes byggeri har en gennemslagskraft, der tiltrækker den næste bygherre.Hvad er arkitektens incitament til at tegne billigt byggeri ?Foto: Jens V. Nielsen31

Ikke for at rationalisere, men for at skabe værdiCurt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings CenterPrisen på boliger er ikke bestemt af produktionsomkostningerne,men af udbud ogefterspørgsel på det samlede marked.Industrialisering skal derfor ikke nødvendigvissænke prisen, men skal i stedet giveproducenterne en (tiltrængt) højere avance,byggerierne færre mangler, kunden en størregennemskuelighed, og branchen et bolværkmod politiske indgreb. Byggebranchen skalikke tænke i rationalisering, men i værdi.Curt LiliegreenCurt Liliegreen er administrerende direktør i ByggerietsEvaluerings Center, som driver det system,der ligger til grund for statens krav om nøgletal forbyggeprojekter og byggerier.Foto: Jens V. Nielsen32

økonomien | Curt LiliegreenLav produktivitet er det tema, som Erhvervs- og Byggestyrelsenmere end noget andet har slået på i sinemange kritiske rapporter. I ”Staten som bygherre” fraaugust 2003 lanceredes en helt ny statslig byggepolitik,der skulle gøre op med de dårlige produktivitetsmålinger,som OECD og Danmarks Statistik har foretaget gennemårene. Det er målinger, der viser, at byggeriets totalfaktor-produktivitetfaktisk har været uændret i de 30 år,man har målt den.Vi kan problematisere begrebet produktivitet, og vikan problematisere økonomer i det hele taget. Vi kansige at statistik ikke fanger virkelighedens verden. Vikan problematisere, at man slår byggeri, anlæg, reparationog vedligehold sammen i ét eneste måltal og sige,at det nok i virkeligheden skjuler mange forskelle mellemdisse delsektorer. Men når produktiviteten er helt nedepå nul – så kan vi ikke problematisere os ud af begrebet.For politikerne og de økonomiske ressortministerierer det et problem, at en stor sektor som bygge- og anlægssektoren– som direkte beskæftiger 165.000 menneskerog direkte og indirekte beskæftiger 300.000 mennesker– ikke er til stede i diskussionen om øget produktivitet.Boligprisen bestemmes af markedetHvad er det egentlig, der sker, hvis vi øger produktiviteteni byggesektoren? For at forstå det til fulde, er vi nødttil at se på, hvordan et byggemarked fungerer. StockFlow Modellen (vist ovenfor) viser, meget forsimplet,hvordan prisdannelse i byggeriet finder sted. Det er enmodel for en vare, hvis pris bestemmes af stocken, afmassen. Et eksempel på det er boligprisen, som bliverByggemarkedet = flowetInvesteringerbestemt på det samlede boligmarked – af det samledeudbud og den samlede efterspørgsel af boliger – og ikkeaf markedet for nybyggeri.BoligprisBoligmarkedet = stockenUdbudMarkedsprisEfterspørgselBoligmasseBoligprisen bestemmes på boligmarkedet.Simpel model for prisdannelse i byggeriet.Vi har ca. 2,5 millioner boliger i Danmark. Udbuddeter konstant. Vi bygger ca. 25.000 boliger om året, ogder forsvinder måske 5.000. Det giver en tilvækst på ca.20.000 boliger om året – i de gode år. Men hvad er deti forhold til en samlet masse på 2,5 millioner? Udbuddetrykker sig altså ikke, det er uafhængigt af boligprisen.Efterspørgslen er selvfølgelig afhængig af boligpriserne.Efterspørgslen stiger, hvis vi får tilbud om afdragsfrielån, hvis renten falder eller hvis folk får store skattelettelser.Hvis alle tror, de er rigere, så vil prisen stige og såbliver der bygget mere. Det vil på meget lang sigt påvirkeudbuddet, men som sagt er sammenhængen meget lille.33

Produktivitetsforbedringer bliver til kapitalHvis produktiviteten stiger, er der nogle, der tjener flerepenge, men forbrugerne kommer ikke nødvendigvis tilat mærke det. Havde det været en anden vare, så villeden fuldkomne konkurrence – hvis man havde en sådan– konkurrere avancen væk. Efter et stykke tid ville devirksomheder, der for eksempel kunne producere typehusepå samlebånd, have mistet deres fordel, og så villeforbrugeren få gevinsten. Men denne konkurrencemæssigemekanisme bliver sat lidt ud af kraft af det forhold,at det er det samlede boligmarked og ikke markedet fornybyggeri, der bestemmer boligprisen.På meget lang sigt vil et øget udbud af byggeri selvfølgeligkomme til at påvirke boligmassen, men det erikke inden for overskuelig tid. Så vi har altså at gøre meden meget speciel vare, hvor en produktivitetsfremgangikke nødvendigvis er noget, der kommer forbrugeren tilgode her og nu.Hvis vi øger produktiviteten, og det bliver billigere atproducere et hus, så stiger avancen. Når avancen stiger,stiger også investeringslysten – flere vil bygge og derskabes en stigende efterspørgsel på byggegrunde. Ogdem har vi ikke så mange af – jord er den knappe vare.Det kan lyde fælt, men al denne aktivitet for at øge produktiviteteni byggeriet ender altså i, at nogle ejendomsøkonomien| Curt LiliegreenI Byggeri er en speciel vare,hvor produktivitetsfremgangikke nødvendigvis kommerforbrugeren til gode.Hvis byggeomkostningerne falder og det bliver billigereat producere et hus, og prisen samtidig er konstant, såstiger avancen. Det kalder man med et økonombegrebTobins q. Det vil føre til, at der bliver produceret flereboliger. Men det vil ikke føre til en reduktion af prisen,for den bestemmes af sammenhængen mellem udbudog efterspørgsel på det samlede boligmarked.I Vi skal først og fremmestindustrialisere, fordi vi selv trorpå at det er godt34

økonomien | Curt Liliegreenbesiddere får en kapitalgevinst. Betyder det så, at manskal opgive industrialisering i byggesektoren? På ingenmåde. Vi skal bare ikke gøre det, fordi vi tror, at vi giverkunden et billigere hus om otte år.En bedre byggeprocesVi må have industrialiseringsdiskussionen væk fra, atdet er noget, vi skal gøre for at øge produktiviteten, forat spare og skabe nogle billige huse. Vi skal først ogfremmest industrialisere, fordi vi selv tror på, at det ergodt, fordi det giver en bedre byggeproces. Vi skal industrialisere,fordi der i den industrielle måde at tænke påer en lang række gode ting, som vi kan lære noget af,hvis vi bare bruger det på den rigtige måde:• Vi skal have en mere forudsigelig byggeproces, så viundgår svigt i processen.• Vi skal undgå de problemer, som vi opdager undervejspå byggepladsen, som ødelægger planlægningen ogsom ødelægger indtjeningen for de involverede virksomheder.• Vi skal have færre mangler, så kunden oplever, at hanfår et tilfredsstillende produkt.• Vi skal have et mere forudsigeligt arbejdsmiljø ogdermed et mere sikkert arbejdsmiljø.• Vi skal have en bedre indtjening. Hvis virksomhederneskal udvikle sig, så har de brug for at få enhøjere indtjening og for at kunne tiltrække kapital. Viskal skabe et miljø, hvor der er mulighed for mereforskning og udvikling, mere innovation.• Vi skal give arkitekterne en højere frihedsgrad: Industriellemetoder og brug af nye materialetyper, somgiver flere udtryksformer.Højere avance til byggebranchenNår der bygges flere boliger, skabes der udvikling i voresbyområder og det er jo positivt. Producenterne får enhøjere avance, og det trænger de også til, da både destore entreprenørvirksomheder og de store rådgivervirksomhederi en længere periode har haft kroniske indtjeningsproblemer.Hvis man ser på indtjeningen i byggebranchen over10 år, fra starten af 1990erne til omkring 2004, er dersåledes massive indtjeningsmæssige problemer. De allerstørsteentreprenørvirksomheder i Danmark har nettoresultateri procent af omsætningen, der svingermellem 0,5 og 1,5 %. Nettoresultatet af medarbejderehos entreprenørerne er nede på ca. 7.500 kr, og hosrådgiverne på 5.500 kr, og det endda i en periode, hvorbyggeriet har haft en historisk højkonjunktur.Industrialisering for at undgå politiske indgrebEt andet aspekt ved en produktivitetsøgning i byggerieter den politiske regulering. Hvis ikke produktivitetenstiger, så er byggeriet en sektor, der binder megen arbejdskraft.Og hvis politikerne har en opfattelse af, atbyggesektoren ikke tager produktiviteten alvorligt, såudsætter man sig for politiske indgreb. Det er noget,byggesektoren har haft en hel del af siden 2. verdenskrig:stop and go-tiltag, konjunkturregulerende tiltag, osv. Derhar været megen fjendtlighed mellem dem, der regulerer,og byggeriet og dets organisationer.Det er en diskussion, arkitekterne ikke kan undsigesig med den begrundelse kun at være arkitekter, der skalskabe spændende byggeri. Hvis politikerne griber ind,så bliver det også arkitekternes problem, og det kommertil at påvirke muligheden for at agere i erhvervet.35

Foto: byggepladsFoto: Jens V. Nielsen36

økonomien | Curt LiliegreenDifferentiering af boligvarenHvis vi vil have billigere huse, skal vi ikke kun effektivisereproduktionsapparatet – vi skal differentiere produktetog producere en anden type vare. Vi skal lavenogle boliger, der ikke henvender sig til de kapitalstærke,men bygge Bo Klok huse, der ikke koster mere, end at enenlig forsørger med et barn og en mellemindkomst er istand til at bo der. Vi skal altså sælge noget discount.På den måde kan man skabe større merværdi og mereproduktivitet, end hvis man prøver at forhindre, at deropstår svigt i selve samlebåndsprocessen.Fænomenet er i USA kendt som Value Engineering.Det startede under 2. verdenskrig som et forsøg på atspare midler i en tid med knappe ressourcer, men er senereblevet til Value Management, en skole i Storbritanniender er på vej ind i Danmark. Store rådgivere somNIRAS er meget optaget af værdiledelse, og vi kommeruden tvivl til at se meget mere til det.I Vi skal ikke effektivisereproduktionsapparatet,men differentiere produktet.Kundefokus – værdi frem for rationaliseringI stedet for at tænke i samlebånd eller store kapitalinvesteringerskal vi lære af det, der sker i de kreative fagog i industrien, hvor det ikke handler om at rationalisere,men om at tænke i værdi. Vi skal låne de kreative fagskundefokus. Det nytter ikke noget, at man kun skaberværdi for sig selv – at for eksempel entreprenøren kunhar et kortsigtet behov for at skabe nogle likviditetsstrømme.Man skal bygge for at skabe værdi for kunden,derved udvikler man også sig selv.Mange har forladt tankegangen om at øge produktivitetenalene ved at effektivisere processerne. I byggerieter det klareste eksempel nok Lauri Koskela, som medsin TFV-teori har moderniseret Lean Construction tænkningen.Ifølge ham handler produktivitet nok så megetom at skabe et produkt, som er mere værd for kunden.Industrialisering af processer frem for produkterAlt for ofte ender byggeri som et juridisk slagsmål. Derer for megen kontraktstyring og for lidt processtyring.Byggeriet skal have opbygget en anden kultur. Der erikke nogen, der gider de mange konflikter, partsinteresserneog superoptimeringen. Vi skal tænke i helheder ogfinde samarbejdsformer, som løser problemerne.Vi skal altså låne industriens procesforståelse somkendes fra Lean-tænkningen i den japanske bilindustri– Lean Production – og som senere er udviklet, især iUSA, til Lean Construction, hvor man opfatter byggerietsom et flow – som processer der skal optimeres. Vi skalikke forsøge at masseproducere nogle dimser og gørealting ens. Det handler ikke om at industrialisere produktet,men om at industrialisere den proces, som frembringerdet.Et tydeligt eksempel på en sådan tankegang kanfindes i tøjbranchen, hvor en højt industrialiseret produktionskaber meget individuelle udtryk. Modetøj er utroligtvarieret. Man kan nemlig lave mange forskellige produkterved hjælp af en væv, som er computerstyret, og somkan programmeres til at lave forskellige mønstre. Ved37

økonomien | Curt Liliegreenat industrialisere processen har man således individualiseretproduktet. Det er den vej, vi også skal gå. Detnytter ikke noget at se industrialiseringen som en trussel.Industrialisering er et værktøj.Arkitektens incitamentArkitektens incitament til at gå ind i udviklingen burdeegentlig være klart.For det første er diskussionen om industrialiseringallerede i gang, og hvis ikke man som branche, som organisation,som stand, på læreanstalterne og i fagbladeneer med i diskussionen, så er der andre, som er mereend villige til at gå ind og sætte dagsordenen i forholdtil de, der beslutter arkitekturpolitikken og byggepolitikkeni Danmark.For det andet bliver man nødt til i højere grad at indtænkekundens behov, hvis man vil tjene penge somarkitektvirksomhed. Hvis man skal være lidt provokerende,ligger nøglen til at gøre arkitektur til en indbringendeforretning nok snarere her, frem for at fortsættesom nu, med at tegne unika-byggeri, vinde konkurrencer,og ende med røde tal på bundlinien.For det tredje må arkitekterne se industrialisering somen mulighed for faglig udvikling og et nyt samspil medde andre aktører i byggesektoren. Det gælder komponentproducenterne,det gælder de store entreprenørermed deres helt nye procesforståelse, og det gælder denye professionelle bygherrer, der begynder at betragtedét at være bygherrer som en managementøvelse, ogsom ser sig selv som en virksomhed. Det vil være nogetnyt for arkitekterne frem for en ørkenvandring somkunstner med stor K.I Det handler ikke om at gørenoget billigere, det handler omat gøre noget bedre.38

Designtøj: højt industialiseret fremstillingsprocesmed meget individuelle produkter.Foto: Jens V. Nielsen39

Produktiviteten må i vejretPeter Wendt, cand. politDansk byggeri er direkte eller indirektesubsidieret af staten. Denne forvrængning afmarkedskræfterne er med til at låse byggerietfast i en lav produktivitet, fordi der manglerincitament til at bygge rationelt. Der mangleri den grad effektvitet ude på byggepladserne.Men branchen er nødt til at øge produktiviteten,for en dag stiger renten eller markedetændrer sig.Foto: Jens V. NielsenPeter WendtPeter Wendt er uddannet cand. polit og har skrevetadskillige bøger om bygge- og boligpolitik ogom den finansielle sektor. PW er derudover pensioneretdirektør i et mindre realkreditinstitut.40

I Produktivitetsudviklingeni byggesektoren har ikke udvikletsig i en menneskealder.Normalt falder et gode i pris med tiden. I 1989, hvorde første mobiltelefoner kom frem, kostede en mobiltelefon30.000 kroner. Og den vejede 10 kg. Siden da erikke alene prisen faldet, men kvaliteten er samtidigsteget dramatisk på grund af forskning, udvikling, investering,osv. Det er det, der har gjort os i den industriaøkonomien| Peter WendtNår man snakker boligbyggeri er der altid god grund tilat lægge vægt på det lange sigt, for det kommer! Faktiskkan man sige, at vi i dag står med et lang sigt.Vi har i de sidste 40 år i virkeligheden ikke været istand til at betale for boligbyggeriet. Derfor har denoffentlige sektor postet enorme summer i at sørge for,at der fortsat kunne bygges. Så et af problemerne i byggerieter måske, at branchen ikke har fået lov til at sejlesin egen sø, men at man altid har været for gode vedden. Det har man været ved indirekte at sørge for, at folkhar været i stand til at købe branchens produkter. Dethar været muligt at sælge parcelhusene, og det harværet muligt at opføre det almennyttige boligbyggeri.Staten er også meget god ved den enkelte boligejer, nården sørger for, at den særlige boligskat er en brøkdel afden skat, der skulle betales, hvis man havde købt obligationeri stedet for at købe bolig. På den måde sørgerstaten for, at arkitekter kan komme i beskæftigelse medat tegne noget, der i virkeligheden, når det bliver bygget,koster så meget, at ingen mennesker kan betale det.er i stand til at bygge billigere, så presser man ogsåpriserne langsomt men sikkert ned på et niveau, dermodsvarer den eksisterende boligmasse. Så derfor erder altså en mekanisme, der kan gøre sig gældende overen relativ kort tidshorisont.Manglende produktivitetsudviklingProduktivitetsudviklingen i byggesektoren har ikke udvikletsig i en menneskealder. Ser man på produktivitetsudviklingenfor hele industrien og for transporterhvervet,som ligner byggeriet, så er den i de sidste 10 år stegetfra indeks 100 til ca. 105. Byggesektoren derimod harreduceret det output, den producerer pr. time – målt ikroner og øre – med 5 % i løbet af den samme periode.Hvis man betaler lønmodtagerne indenfor byggebranchenden samme løn, som de skal have i de andre sektorer,så vil der være arbejdsgivere indenfor byggesektoren,der har problemer. Det er et problem for helesektoren.MarkedsmekanismenDet er på kort sigt markedet for eksisterende boliger,som fastsætter hvor meget man kan sælge en ny boligfor. Men det er jo ikke alle 2,5 millioner boliger, der er ispil. Markedet er det aktuelle udbud og efterspørgselfra folk, som enten ikke har en tilfredsstillende boligeller slet ingen bolig har. Og så er markedets mulighederfor at påvirke boligpriserne måske ikke så langsigtedeendda.Hvis der er et rigeligt udbud af billige boliger, så er deren tendens til, at de eksisterende boliger udbydes til denpris, man kan få. Det vil med andre ord sige, at hvis man41

115110105TransportIndustri i alt1009590Byggeoganlæg851990 19952000Produktivitetsudvikling i industri og byggeri1086StorbyområderEks. boligerSamlet indeksNye boliger4201990Ændring i boligpriser i procent/år1995 2000Foto: Jens V. Nielsen42

økonomien | Peter Wendtliserede verden rigere. Den nyeste model af fast ejendomer ikke nødvendigvis bedre, men den er meget dyrere pågrund af den manglende produktivitetsudvikling.Udviklingen i ejendomspriserSer man på udviklingen i ejendomspriser i DanmarksStatistik, er det ældre ejendomme med 9 eller flere lejlighedersom er steget mest, nemlig 216 %. Det er ikkeså forfærdelig mange år siden, man kunne købe enejendom med 9 lejligheder for ca. 1 million kroner. Altsåsamme pris som et halvt parcelhus. Det skyldes, atnogle mennesker kun betaler 2.500 kroner i måneden ihusleje. Folk er blevet mere interesserede i at købe dissegamle ejendomme, uanset at de – blandt andet fordi dehar reguleret leje – giver underskud, hvis man giver enanstændig pris for dem. Den stigende interesse og destigende priser skyldes simpelthen forventningerne til,at huslejereguleringen en dag bliver ophævet.I Priserne for byggeri er stegetmindst i erhvervsbyggeriet,hvor køberne er professionelle.Kostprisen for nyt privat boligbyggeri er i dag vel istørrelsesordenen 25-28.000 kroner per kvadratmeter.Og det er vanskeligt at gøre rentabelt, når vi befinder ospå et reguleret marked, hvor eksisterende ganske godelejligheder fra f.eks 1950erne og1960erne kun kosteren brøkdel.De eneste, der har haft en vis succes med nybyggeripå udlejningsmarkedet, er den almennyttige sektor. Dethar de blandt andet, fordi de – i kraft af den støtte de fikfra staten – var i stand til at have lave huslejer. Da detbegyndte at knibe, og sektoren kun kunne tiltrække deallerfattigste, som får penge til huslejen, endte det medat være staten, der betalte det hele. Nu er det gået helti stå i den almennyttige sektor, blandt andet fordi der ikkekommer så mange flygtninge til landet. I dag foretrækkermange ejerboliger, simpelthen fordi de er billigere.Boligbyggeri stiger mere end erhvervsbyggeriDe to boligkategorier, der er steget kraftigst i pris i detseneste tiår, er enfamiliehuse og ejerlejligheder. I løbetaf 10 år er et enfamiliehus således steget med 118 %i værdi, og ejerlejlighederne steget endnu mere. Detsidste skyldes formodentlig det grundlæggende forhold,at ejerlejlighederne er koncentreret i København, Århusog Ålborg, hvor der er meget få ledige grunde. På sammetid ville en mobiltelefon fra 1992 være raslet ned i pris.Erhvervsbyggeriet er i den tilsvarende periode stegetnoget mindre. Det er ganske tankevækkende, for hersidder de professionelle købere, som befinder sig på etmarked, hvor der ikke er antydning af subsidier. Man kansåledes antage, at det er en sundere markedsmekanisme,der gør sig gældende her. Her står en køber, der erlige så stærk som byggevirksomhederne, byggearbejderneog arkitekterne, og som siger: ”jamen vi får ingenstøtte fra staten, så det kan I ikke sælge til os til denpris”. Så der må byggeriet være effektivt, ellers får manikke solgt noget.Det er også tankevækkende, at forbrugerpriserne idet øvrige samfund – i løbet af den periode, hvor f.eksforretningsejendommene er steget med 65 % – kun ersteget med 30 %.43

økonomien | Peter Wendt1412Det er ikke materialerne, der bliver dyrereDe samlede byggeomkostninger er steget med 37%.Byggeomkostningerne består af 60% løn og materialeomkostningerfor resten. Da man må formode, at lønningernei byggebranchen er steget omtrent som i industrien,nemlig med 67%, kan man udlede, at der harværet en meget lille stigning i materialepriserne. Såbyggematerialebranchen i Danmark er øjensynligt enmeget effektiv branche med en god produktivitet. Deter ude på byggepladserne, at den er gal.Rentens betydningDet betyder meget for priserne, hvad det koster at ejeårligt, og her spiller låneomkostningerne den afgørenderolle. Den effektive rente svinger op og ned, men desidste 10 år er renten faldet, med undtagelse af enboble midt i perioden. Når prisen på et enfamiliehus kanstige med 118 %, selv om byggeomkostningerne kuner steget med 40 %, skyldes det at folk er fuldstændigligeglade med, hvad huset koster, fordi de kan gå hen oglåne praktisk taget alle pengene. Rentefaldet er altså enmægtig fordel for nybyggeriet, da ejendomsprisinflationenhar skabt muligheden for, at dyrt nybyggeri harkunnet sælges.Hvis brancen alligevel ikke synes, at den har fået byggetnok, så er det altså helt dens egen skyld. Og på eteller andet tidspunkt falder ejendomspriserne. Mangehar i dag glemt, at ejendomspriserne for parcelhuse i dennordlige del af København i perioden fra 1987 og fremtil 1992 faldt med 33 %.Hvis arkitekterne og branchen vil sikre sig beskæftigelseogså på et lidt længere sigt, hvor renten måskestiger, ja så må man nok involvere sig kraftigt i en produktivitetsforbedring.108642I Byggematerialeindustrien ermere effektiv end produktionenpå byggepladsen.1990 1995 2000 2005Effektiv rente i procent/år44

45Foto: Jens V. Nielsen

Billige boliger – ja, men for hvem ?Michael Christensen, Henning Larsens TegnestueDet kan godt være vores boliger er dyre.Men vi har også en anden boligkultur ogstandard end de fleste andre lande.Superbillige boliger skal målrettes præcistmod de lavtlønsgrupper, der har det sværtpå det løbske boligmarked. For ellers kan vilige så godt bygge noget ordentligt.Foto: Jens V. NielsenMichael ChristensenMichel Christensen er partner på Henning LarsensTegnestue og har blandt andet været ansvarligfor IT Universitetet i Ørestad og Fysikcentrum iStockholm.46

økonomien | Michael ChristensenDer er ingen tvivl om, at produktivitet og industrialiseringer en vigtig dagsorden for mange arkitekter. På tegnestuenoplever vi et stort pres med hensyn til produktivitetenpå byggepladsen – det skal gå hurtigere og hurtigere.Tegnestuen har også masser af projekter, hvorindustrialisering eller produktudvikling er en ambition.Det er en dagsorden med et kæmpe potentiale, men denrejser også nogle spørgsmål.Hvor dyre er vi egentlig i DanmarkDer blev for nylig offentliggjort en undersøgelse, hvordet hed det sig, at det var dobbelt så dyrt at bygge iDanmark som en række andre steder. Men nu er det joaltid interessant, hvad man egentlig sammenligner, nårman laver medievenlige konklusioner.Halvdelen af de byggerier, vi laver på tegnestuen,opføres uden for Danmark, så vi har et godt sammenligningsgrundlag,hvad angår byggebudgetter eller licitationsresultater.Vi har blandt andet prøvet at sammenligneIT Universitetet i Ørestad til ca. 12.600 kr. perkvadratmeter med en række andre byggerier. Her erNorge og England lige en anelse dyrere for undervisningsprojekter,der minder om IT Universitetet i standard,kompleksitet og karakter. Tager man Sverige, så er detomtrent på samme niveau som de danske priser. I detgamle Østtyskland, hvor vi har lavet et universitetsbyggerii Rostock, kan man derimod bygge rigtig billigt. Vihar ikke indenfor de sidste 3-4 år haft tilsvarende byggerieri Vesttyskland, men for 5-6 år siden lå det på niveaumed Danmark.Hvis vi havde sammenlignet boligbyggeri – og måskeisær billigt boligbyggeri – ville prisforskellene uden tvivlvære større, simpelthen fordi der er store kulturforskellepå det område. Hvis man f.eks tager til London og kiggerpå billigt boligbyggeri, så er byggekvaliteten og måden,det er sat sammen på, af en meget lavere standard enddet, der bliver bygget i Danmark.Fokus på processenDer er to primære retninger, når vi skal håndtere pressetpå byggeriet: produktvejen og procesvejen. Hvis manspørger i branchen, vil de fleste nok sige, at der ikke ermeget at hente ved produktvejen. Man kan optimerelidt, og man kan justere hist og her, men grundlæggendeer der ikke meget at hente.I De store produktivitetsforbedringerskal findes i processen.Med byggeprocessen forholder det sig anderledes.Her er uden tvivl meget at hente med nye samarbejdsformer,strategisk samarbejde, osv. Og her er der sletingen tvivl om, at arkitekter halter bagefter. Hvis vi somarkitekter vil gøre os gældende, bliver vi nødt til at væremed, for det er vores talent, der kan tilføre reel værditilvækst.Man kan godt spørge sig, hvad de nye samarbejdsformerbetyder for konkurrencesituationen. Der bliverlavet større og større hold, og hvis der i Danmark endermed at være 5 store entreprenørfirmaer, 5 ingeniørfirmaerog 5 arkitektfirmaer som laver nogle rigtig godehold – ja så er der måske heller ikke så megen konkurrencemere.47

økonomien | Michael ChristensenMan må dog spørge, om ikke også procesvejen har sinegrænser. Erindringen om en god byggeproces eller gnidningsløse,smidige partneringprocesser holder ikke retmange måneder efter at retssagerne er slut. Og som enbramfri direktør for et typehusfirma udtrykte det forleden”Jeg er fand’me så træt af at høre om det der leanand mean og trimmet Toyota, og jeg ved ikke hvad. Manskulle sætte Toyota til at bygge hver bil et nyt sted medet nyt hold ansatte ude i regnvejret, så kunne de se, hvadde kunne!”Konkurrence om Bedre Billige BoligerDet superbillige byggeri, Bo Klok og BBB-boliger, er udtrykfor, at nogle har forsøgt at sende noget ud påmarkedet, som kunne slå bunden ud af det. Vi har påtegnestuen deltaget i en enkelt BBB-konkurrence, hvorvi fik en 2. præmie. Tegnestuen Vandkunsten vandt medet projekt, der så formidabelt dyrt ud, men det skal denu nok få i land.Det var et krav i denne konkurrence, at man skulle nedpå en kvadratmeterpris på 4.500 kr. per kvadratmeter.Det skulle være en basisbolig, som man umiddelbartkunne bo i, men der var ikke noget krav om, at den varfuldt ud apteret. Idealet var en lidt rå bolig.Hvis man spørger folk, der skal flytte ind i nye boliger,så er der i virkeligheden ikke ret megen interesse for denslags byggeri. Det er svært for en enlig mor eller en sygeplejerskeat få etableret vægge og elinstallationer,køkken, osv. BBB har da også siden ændret strategi, såboligerne opføres mere færdige nu. På ejerlejlighedsmarkedetkan du simpelthen ikke gå ud og sælge noget, derer så dyrt, hvis det ikke er færdigindrettet.Afprøvning af billige løsningerStrategien i tegnestuens konkurrenceprojekt var ikke atoptimere den enkelte bygningsdel. Vi påstod ikke, at vikunne lave vægge, lejlighedsskel, facader og tag på enhelt ny og smart måde, der var meget billigere. Vi medregnedeheller ikke samarbejdsfordelene, Lean Construction,osv. – det syntes vi var useriøst. Der skulle selvfølgeligvære få grænsesnit og antallet af detaljer skullereduceres, men i sidste ende var det mest afgørende atfå pillet hele entrepriser ud af byggeriet – tømreren,mureren, maleren osv.Konkurrenceprojektet forsøgte at uddrage produktivitetsfordeleaf selve byggeriets program. Boligerneskulle ligge på en skråning ned til en sø, omgivet af enmasse trafikstøj med tog og store trafikårer til alle sider.Deraf opstod ideen om at skabe en slags bivuakker, hvorman prioriterede rum til ophold og samtidig nedprioriteredesoverummene. På den måde skabte vi nogle megetdybe boliger med en minimering af det dyre facadearealog en maksimering af lejlighedsskellet, som er detbilligste. Boligerne blev samtidig placeret i lange serier,så de åbner sig mod syd og mod søen og lukker sig modde støjende omgivelser. Et meget enkelt koncept.I Den største gevinst ligger i atnedbringe antallet af entrepriser.48

Projekt til Bedre Billige Boliger.Henning Larsens Tegnestue.Illustrationer: Henning Larsens Tegnestue49

Illustrationer: Henning Larsens TegnestueProjekt til Bedre Billige Boliger.Henning Larsens Tegnestue.50

økonomien | Michael ChristensenRationaliteten i processen var tænkt ind i formgivningen.I stedet for f.eks at køre muld væk, foreslog vi, at manskrabede den af og lod den ligge. Den blev så brugt tilat skabe frostfri dybde til de rør, som skulle lægges direktepå jorden.Toiletkernen var præfabrikeret, somnoget af det eneste. Det er klart, at det giver mening atlade sådan en enhed serieproducere. Når råhuset varrejst, kunne man rulle græs på taget, som var megetnemt at komme op på.Billigt er ikke nødvendigvis billigtProjektet indeholdt også flere eksempler på lærerigeovervejelser om besparelser i selve produktet. Vi overvejedef.eks – når man nu har bærende skillevægge – omdet ville kunne betale sig at lægge et færdigt dæk, ogsætte nogle lette facader på, som kunne klare rottesikringog alt muligt andet, i stedet for den tunge procesmed fundament, Leca-nødder, osv. Her måtte vi barekonstatere, at det var en langt dyrere løsning. Hvadenten det var Taasinge-elementer eller banale betonelementer,så kunne det overhovedet ikke konkurrere medmanden med trillebøren. Det var meget overraskende.Med hensyn til taget, prøvede vi at sammenligneforskellige lette løsninger – svinestaldsprodukter ellerindustrihalsprodukter – med det helt traditionelle betondæk.Vi endte med at vælge betondækket, dels fordi viville have græs på taget og dels på grund af træghedeni forhold til temperatursvingninger, passiv solvarme, osv.Skumfidusen koster selvfølgelig mindre at lave endbetonløsningen, men producenten er jo ikke så dum, athan går ud og sælger den til halv pris af en betonløsning.Den ligger sjovt nok kun en anelse under betonelementeti pris.Hvem kommer besparelserne til gode?Det store spørgsmål er, om ikke man forringer byggeriet,hvis man sparer massivt på byggeomkostningerne. I såfald er det måske bedre at bruge pengene på at byggenoget ordentligt og udvikle nogle boliger, der er fremtidssikrede.For hvem kommer besparelsen til gode?Der er jo ingen tvivl om, at bygherren er godt dum,hvis han ikke tager besparelsen hjem, når han byggermeget billigt, altså udbyder boligerne lige i underkantenaf markedsprisen. Ellers er det jo den første køber afboligen, der gør et kup, når han efterfølgende sælgerden og tjener en million.Tilbage bliver det boligpolitiske spørgsmål om, hvordanvi laver boliger i hovedstadsområdet, som en sygeplejerskeog en politibetjent, en skolelærer eller en enligmor kan bo i? I øjeblikket kan disse grupper ikke købeen lejlighed, de har råd til at bo i, så ud fra en socialtankegang er der noget galt.Hvis man ikke bruger superbillige boliger som et socialtinstrument, så kan jeg næsten ikke se, hvad det skaltil for. Så kan man ligeså godt bygge nogle ordentlige,dyre boliger, som folk kan finansiere med flexlån ogtjene penge på, når de sælger dem!I Superbillige boliger har kunmening, hvis de bruges somsocialt instrument.51

industrialiseret arkitektur og52

2 processenI Giver det mening at hente inspiration fra industriens processer,når det handler om byggeri ?I Industrialisering er ensbetydende med standardiserede processer.Begrænser dette den kunstneriske frihed ?I Hvordan kan arkitekter fremme industriel arkitektur i det daglige arbejde ?Foto: Jens V. Nielsen53

Industrialisering kan skabe innovationMette Rødtnes, ArkitemaDe største farer ligger ikke i at industrialisere,men i ikke at industrialisere. Så risikerer vinemlig fortsat standardisering og uniformeringaf arkitekturen.Mange af de nye IT-styrede produktionsværktøjerrummer store potentialer for en innovativog individuel udvikling af arkitekturen. Mendet kræver, at vi bliver bedre til at tage afsæti hvad vi vil, og ikke i hvad vi kan – på tværs afde traditionelle faggrænser.Foto: Mette RådtnesMette RødtnesMette Rødtnes er ansat hos Arkitema, hvor hun er lederaf forsknings- og innovationssafdelingen.54

processen | Mette RødtnesDe fleste forbinder øget industrialisering af byggerietmed en øget standardisering af arkitekturen. Ofte sættesligefrem lighedstegn mellem industrialisering ogstandardisering af produkter, men der er jo sket megetsiden vi sidst for alvor forsøgte os med en masseproduktionindenfor byggeriet.Der kan faktisk argumenteres for, at dagens problemermed standardisering i arkitekturen i vid udstrækningudspringer af den måde, vi arbejder på i det traditionellebyggeri, og at det er nødvendigt med nye processer forat kunne skabe grobund for nytænkning i byggeriet.Nye projekter antyder ligefrem, at industrialiseringkan være en nøgle til at skabe individuelt tilpasset arkitektur– måske oven i købet unika.Stivnede strukturer skaber standardiseringByggebranchens nuværende strukturer fordrer, at vi gørdet samme hele tiden, at vi samarbejder på måder, somvi alle sammen kender og forstår, og at vi bruger nogleløsninger, som fungerer i denne struktur. I den traditionellebyggebranche skifter vi hele tiden samarbejdspartnere.Det betyder, at det er nødvendigt med et kodeksfor, hvordan der arbejdes i branchen. Resultatet er enbranche af generalister. Indenfor de enkelte fag kan vistort set alle sammen det samme, og vi arbejder stortset på samme måde. Det gør sig gældende hele vejenfra arkitekten til håndværkeren ude på pladsen.Også på byggepladsen gør disse vilkår sig gældende.Her har vi fagopdelte entrepriser, hvor alle er afhængigeaf, at alle andre gør deres arbejde på en helt bestemtmåde. Det giver utrolig mange begrænsninger for, hvilkenfrihed vi som arkitekter har i forhold til at udformearkitekturen. Det kræves nemlig langt hen ad vejen, atvi benytter de betonelementer og de vinduesleverandører,som leverer de produkter, der sikrer en optimeretbyggeproces, og dermed også en acceptabel pris. Ligepræcis det problem er voksende, fordi totalentreprenørernereducerer antallet af deres underleverandørerkraftigt – NCC har f.eks reduceret antallet af deres underleverandørerfra 5.000 til 500.Resultatet af det er en standardisering af byggeriet.Hvis vi er bekymrede for at en øget industrialisering vilføre til øget standardisering , så bør vi altså i lige så højgrad være bekymrede for den udvikling, der sker i byggebrancheni dag.I Der er grund til at være bekymret,hvis vi fortsætter en traditioneludvikling af byggeriet.Nytænkning nødvendigMan taler om, at byggeriet i dag befinder sig i en lock-insituation, hvilket vil sige, at de strukturer vi arbejderunder i dag, fastholder os i en bestemt måde at gøretingene på. Der er brug for en gentænkning af processerne.Vi har optimeret de kendte processer til hudløshed,og vi er nu på et punkt, hvor de er begrænsende for reeludvikling og nytænkning. Vi må kigge helt andre stederhen for at udvikle nye processer. Det kunne være samarbejdsprocesser,som er dynamiske og fleksible og somfører til innovative løsninger og ny arkitektur, og detkunne være produktionsprocesser, som gør det muligtat skabe individuelt tilpasset arkitektur.55

56Diagram: Mette Rødtnes

processen | Mette RødtnesHvis vi ønsker at skabe de bedste vilkår for at udviklearkitekturen, så er det nødvendigt at gøre op med degamle strukturer og den gamle opdeling af fag og kompetencer.Innovative løsninger findes i sammenstødetmellem fag og kompetencer. Vi må etablere tværfagligesamarbejdsprocesser og ikke kun udvikle, de produktervi allerede har, og de løsninger vi allerede kender.Det giver f.eks ikke megen mening at udvikle en nyradiator, hvor man skal varme vandet enormt meget op,fordi det skal pumpes rundt i små rør – en radiator somstadig forudsætter en branche opdelt i fag, hvor énfagperson monterer radiatoren, en anden kommer ogforetager gennemboringerne i betonen og en helt tredjesørger for at det bliver tilsluttet ordentligt til gulvet.I Hvem siger en radiator er svaretpå et opvarmningsbehov ?I stedet for burde man fjerne sig lidt længere væk fraproblemet og gøre det, som på moderne dansk hedder”at tænke ud af boksen”, det vil sige løsrive sig fra debegrænsninger, man kender, og vurdere, hvad det er foret problem man skal løse, og hvordan det gøres bedstmuligt. Vi skal opvarme vores huse – men måske er radiatorenslet ikke løsningen? Hvorfor beslutter man sigikke for at udvikle et opvarmningssystem, hvor mananvender lav temperatur, og dermed sænker energiforbruget?Et opvarmningssystem, der kan produceres ogmonteres med en teknologi, som sikrer høj kvalitet ogikke fastholder byggebranchen i en ineffektiv struktur.Eller hvorfor beslutter man sig ikke for at udvikle entotal indeklimaløsning? Sådan en udvikling kan kunfinde sted, hvis vi netop nedbryder faggrænserne ogskaber en mulighed for at udvikle tværfagligt.Det kan måske være interessant at hente inspirationi et par amerikanske projekter, som netop sætter noglehelt nye standarder for, hvad man kan. Det er projektersom har fokus på de muligheder, som en industrialiseringaf byggeprocessen har for at skabe en øget individualiseringaf byggeriet.Brugerstyret individualisering i BostonPå MIT i Boston arbejder man på et udviklingsprojektmed en intelligent bolig, hvor man arbejder innovativtmed såvel processerne omkring designet af boligen, somomkring produktionen af boligen. Et meget væsentligtaspekt ved projektet er, at man ikke arbejder inden foren given produktionsteknologi. Man er altså ikke begrænsetaf produktionsmæssige muligheder. Der arbejdesidealistisk og hele tiden med udgangspunkt i, atproduktionsteknologien må udvikles til at imødekommevisionen.Og det er en vigtig pointe; at man udvikler med udgangspunkti, hvad man vil, og ikke kun med udgangspunkti hvad man kan. I stedet for at tænke: hvad kan vifå ud af at ændre på produktionen og processerne, så skalman i højere grad tænke: hvordan skal vi ændre produktionenog processerne for at få de resultater, som vivil have – altså de resultater, som skaber mest mening.Et af fokuspunkterne i projektet er at gøre det muligtfor køberne at få en reel indflydelse på tilblivelsen afderes bolig. Der udvikles løsninger til både enfamiliehusetog etagehuset. I etagehuset arbejdes med en adskil-57

processen | Mette RødtnesHouse_ nLæs eventuelt mere om projektet påhttp://architecture.mit.edu/house_n/Udviklingsprojekt med gentænkning afprocesserne omkring design og produktionaf boliger.MIT, Boston.lelse af strukturen i, hvad der henholdsvis kaldes chassisog infill. Chassiset er de standardiserede dele af huset– de konstruktioner og elementer, som rummer husetsinstallationsmæssige infrastruktur, rørføringer, elektricitet,kabelføring, ventilation osv. Infill-delen er en slagsplug in, som kobles på chassisets system af forskelligeinfrastrukturer. Infill-delen er den del af boligen, sombrugeren rent faktisk lever i. Denne del udformes ud fraden enkelte brugers behov og ønsker.Brugeren involveres i udformningen af boligen vedhjælp af computerteknologi. Det konkrete redskab erudformet, så designernes og arkitekternes kompetencertrænger igennem til brugeren. Det rådgiver og vejleder,og er således ikke et spørgsmål om at skabe frit valg påalle hylder. Man har udviklet en designbeslutningsprocesfor ikke-eksperter, som i korte træk går ud på, at redskabetførst afdækker hvem man er, om man er en familie,hvilke aktiviteter man foretager sig i hjemmet, hvordanbudgettet er, hvilke æstetiske værdier man har osv.Der ligger nogle forskellige design engines i redskabet,skabt af forskellige arkitekter. Redskabet går så nedog henter en grundform med udgangspunkt i den brugerprofil,der er skabt. Denne grundform kan nu bearbejdesvidere af brugeren, og man kan begynde at eksperimenteremed forskellige kombinationer, forskelligeindretninger, lysforhold, prisniveauer, teknologier, osv. Idenne fase kan brugeren bede om at få feed back fra enindbygget ”arkitekt” i redskabet, som så kan vurderenogle beslutninger ud fra nogle definerede parametre.I dette redskab kan de forskellige producenter og leverandørervideregive information direkte til brugeren,og når designprocessen er afsluttet, kan data sendesdirekte til producenten og sættes i produktion.Projektet indebærer en gentænkning af de roller sombyggeriets parter spiller og en ændret ansvarsfordeling.Det indebærer desuden også en gentænkning af deprocesser, der udspilles mellem parterne i et byggeprojekt:• Developeren bliver en slags integrator – den der skaberproduktet, samler alle delene, alle producenterne,alle leverandørerne og alle designerne i en helhedsløsning.• Arkitekten bliver designer af design engines.• Producenterne bliver dem, der indgår aftaler om interfacestandarder, og dem der producerer systemer,som har ensartede og kompatible teknologiske infrastrukturer.• Håndværkerne bliver montører.• Og brugeren vil med sine behov og ønsker og drømmevære placeret helt centralt i processen.58

processen | Mette RødtnesStereolitografisk byggeri i CalifornienPå University of Southern California har man udvikleten robot, som bygger huse efter samme princip som enprinter arbejder efter. En printer er ligeglad med, om denskal udskrive 100 ens sider eller 100 forskellige sider.Forskellen mellem to udprintede sider ligger udelukkendei de digitaliserede data, som printeren er blevetfodret med, og som bestemmer hvornår de forskelligedyser skal sprøjte blæk ud. På samme måde kan man nulave produktionsapparatur, hvor det ikke er nødvendigtat foretage justeringer på maskinen for at foretageændringer i det færdige produkt.Nogle har måske hørt om 3D printere, som brugestil det der kaldes Rapid Prototyping. De bruges blandtandet i bilindustrien, hvor man på baggrund af en digitalmodel af en form kan lave en fysisk model ved hjælp afdette princip, som kaldes stereolitografi. I princippetprintes der altså i tre dimensioner, idet en robot byggeren model med udgangspunkt i den digitale model ved atlægge lag på lag af epoxy ovenpå hinanden.En lignende teknologi har man nu udviklet til atlægge lag på lag af beton ovenpå hinanden, og dervedbygge huse. De bygges altså så at sige i in situ-støbtbeton direkte på pladsen uden overhovedet at involveremenneskelig arbejdskraft. Robotten her består af enI Industrialisering kan være den storechance for en ny individualisering afarkitekturen.beton-dyse med noget, der ligner to murskeer placeretpå hver side. Den hænger fra et stillads og styrer sig selvpå basis af cad-tegninger. Robotten kan arbejde i døgndrift– faktisk forventer man at kunne bygge et enfamiliehuspå 24 timer. Den eneste begrænsning i hastighedener, at lagene skal nå at tørre inden det næste kommerpå.Det helt specielle ved denne produktionsteknologi er,at den kan lave meget avancerede former. Det kan værealt fra traditionelle geometriske former som kupler,kegler osv., men det kan også være helt irregulære former,dobbeltkrumme flader osv. Det interessante er, atdet overhovedet ikke er dyrere end at lave kasser oghorisontale og vertikale flader. Så arkitektonisk besidderdenne teknologi altså et potentiale, som gør det muligtfor arkitekter at få realiseret avanceret formgivning somkonventionel byggeteknik slet ikke kan imødekomme, ihvert fald ikke uden at det bliver vanvittigt dyrt. Derudoverer det en væsentlig pointe, at teknologien kan laveet forskelligt hus hver gang, fordi man ikke ændrer maskinerietmen udelukkende de data, som man putter indi det.PerspektivernePå mange måder er de perspektiver, man kan se i en øgetindustrialisering af byggeriet, i virkeligheden mindreskræmmende end den udvikling, der sker i den traditionellebyggebranche. Ændrede produktionsteknologier,som gør op med en fagopdelt branche, kan være det dergiver os muligheden for at udvikle nye og mere innovativesamarbejdsprocesser, og måske også mulighedenfor at skabe individuelt tilpasset arkitektur, eller måskeligefrem unikaproduktion.59

Struktur giver frihedMikkel Andreas Thomassen, Byggeriets InnovationStrukturer skaber plads til fordybelse, ogsåi byggeriet. En ny organisering med fleresystemleverancer vil reducere kompleksiteteni byggeriet og dermed skabe mulighed forinnovation og opbygning af specialviden.Systemleverancer giver ikke i sig selv godarkitektur, men er et skridt i retning af noglebedre forudsætninger.Foto: Adam MørkMikkel Andreas ThomassenMikkel Andreas Thomassen er er leder af Byggeriets Innovation,som er et initiativ under Fonden Realdania.60

processen | Mikkel Andreas ThomassenI Handlerummet for at skabearkitektonisk kvalitet er blevetmindre.I Systemleverancer giver et størrehandlerum for arkitekturen at udfoldesig i.Man kan se på nogle eksempler på fraværet af struktur,hvis man bevæger sig om bag første klitrække i nogleaf sommerhusområderne og ind i Silvan-land. Det besøger ikke altid lige opmuntrende.Strukturers positive indflydelse på arkitekturen handlerogså om, hvilket råderum, man får til at lave godarkitektur. Hvis der er for lidt tid, hvis økonomien er fortrang eller hvis kompleksiteten i projektet er alt for stor,så har man ikke gode forudsætninger for at lave godarkitektonisk kvalitet. Ikke at det ikke kan lade sig gøre,men mulighederne reduceres mærkbart og det begynderi stedet at handle om brandslukning: hvordan kan vi fådet her projekt bare nogenlunde hjem?’ Så handler detpludselig om at beslutningerne tager én, frem for at mantager beslutningerne.Systemer skaber handlerumEn af kernerne i problemstillingen er, at der er så megeti en byggeproces, som gør, at tiden bliver knap – megetder gør, at det er svært at holde budgettet. Byggetidener generelt blevet reduceret, og økonomien er vel i bedstefald heller ikke blevet bedre. Kravene er genereltblevet større, kompleksiteten er blevet større – og bliverofte større og større, jo længere man kommer ind i projektet.Der er kommet flere aktører, flere interessenterog flere byggematerialer. Alt i alt er handlerummet påden måde blevet mindre og det gør det sværere atskabe arkitektonisk kvalitet.Med systemleverancer kan man opnå en række positiveeffekter i forhold til handlerummet:Tidsmæssigt kan man begynde at køre ting parallelt,når byggeriet er modulariseret. Man behøver ikke atvente på at den ene er færdig, før den anden kan gå i64

processen | Mikkel Andreas Thomassengang. Man får selvfølgelig også – fordi man har en megetstørre genkendelighed indenfor modulet – en størrevished for, hvor lang tid det tager at designe og udføredet. I visse tilfælde vil man ikke behøve at designe detigen, fordi det jo er et modul man kan hive ned fra hylden– det er sammenbygningen, det handler om.Økonomisk får man en meget højere grad af vishedfor, hvad det koster, ved at tage udgangspunkt i et velkendtdelsystem – og derfor bliver sandsynligheden for,at økonomien skrider også mindre.Systemleverancer giver altså et større handlerum forarkitekturen at udfolde sig i.Et projekts arkitektoniske råderum – hvadder er muligt – er afgrænset af den tid ogden økonomi, der er til rådighed, samt afhvor megen kompleksitet der kan håndteres.Et system af kasserIndustrialisering i form af systemleverancer og modulstrukturerkan således betyde, at det bliver nemmereat holde projektet derinde, hvor de gode løsninger ligger.Derudover er der den meget væsentlige pointe, at netopfordi det er afgrænset, hvordan modulerne skal byggessammen, så kan hver part udvikle sig uden at tage hensyntil, hvad der sker i de andre delsystemer. Der kanopbygges en utrolig lokal viden, som andre ikke behøverat tilegne sig.Man skal ikke se systemleverance som en enkelt ”kasse”(struktur), man kan stå på, men i virkeligheden somen række kasser, der gradvist vil stille sig ovenpå hinanden.På den måde får vi pludselig et byggeri, som tagerudgangspunkt i en meget større mængde viden, end hvisvi ikke havde disse kasser.65

Industriel og arkitektonisk produktionLene Dammand Lund, CINARKI den industrielle produktion tilstræbes enreduktion af variabler for at sikre fremdrifti produktionen. I arkitektens ”produktion”handler det om at afsøge mening og herigennemtilføre produktet værdi. Her er mangevariabler en kvalitet.Man kan udpege tre forskellige strategierfor, hvordan disse modsatrettede hensyn kanafbalanceres.Foto: Lene Dammand LundLene Dammand LundLene Dammand Lund er arkitekt MAA, MBAog ansat som adjunkt på CINARK, hvor hunforsker i byggeriets processer og arkitektensarbejdsmetode.66

processen I Lene Dammand LundPå CINARKs åbningsseminar pointerede Kristian Kreiner,professor ved Handelshøjskolen i København, at mankan se ”Industriel Arkitektur” som en oxymoron. Detteer en form for retorisk figur, som sammenstiller to modsatrettedebegreber på en måde, så en tredje betydningopstår. Den store udfordring er, som han sagde, at sørgefor, at de to begreber ”industriel” og ”arkitektur” beriger,ikke bekriger hinanden.Industriel og arkitektonisk produktionDer er ingen tvivl om, at proceskvaliteterne vedrørendeindustriel produktion og arkitektonisk ”produktion” ermeget forskellige.Industrielle produkter er, firkantet sagt, produkterfremstillet i virksomheder, som har en stor medarbejderstab,en udstrakt arbejdsdeling, og en betydelig anvendelseaf store maskiner. Arbejdet foregår under kontrolleredearbejdsforhold, og målet er at undgå uønskedevariabler og anden form for spild. Der er tale om masseproduktiontil et ukendt marked. Nøglebegreber ercentralisering, gentagelse, rutiner, standardisering oglignende.Arkitektoniske produkter fremstilles typisk på tegnestuermed en lille medarbejderstab. Arbejdet udføres afgeneralister, der er ingen anvendelse af store maskinerog langt størstedelen af det, der foregår, er unikaproduktion.Processerne er i høj grad spontane. Nøglebegreberer uddelegering, variation, innovation, osv.Teorier om effektivitetInden for industrien har man i mange år arbejdet medeffektivisering på et teoretisk plan. Inden for de sidste10-15 år er det samme begyndt at ske vedrørende byggerietsprocesser. En aktiv medspiller på internationaltplan er organisationen Lean Construction, hvis medlemmertæller såvel forskere som praktikere. En udløber afdette arbejde er det man herhjemme kender som ”Trimmetbyggeri”.En af dem, der har bidraget med nye teorier i LeanConstruction, er Lauri Koskela. Han besøgte arkitektskolenfor halvandet års tid siden og præsenterede her enteori kaldet Transformation-Flow-Value. Han fik senereRockwool-prisen, som må anses som udtryk for denanerkendelse, hans teorier har vundet i den danske byggebranche.Koskela taler om byggebranchen ud fra enindustriel forståelse, ikke ud fra en arkitektonisk. Hanopstiller tre procesperspektiver, transformation, flow ogvalue, som dækker over forskellige måder at optimereen produktionsproces.Transformation – Flow – ValueTransformation handler om det der sker, fra man har etinput i den ene ende, til man har et output i den anden.Der kan f.eks. være tale om, at man som arkitekt skaldeltage i en arkitektkonkurrence; her har man som inputet program og som output et konkurrenceforslag. Hvisman har transformation som hovedperspektiv på produktionsoptimering,handler det om at gå ind i processensmange deltransformationer og gøre dem så effektivesom muligt.Et andet perspektiv er flowet, altså relationerne mellemdeltransformationerne. Det hjælper ikke, at arkitektener knalddygtig til at optimere sin konkurrenceproduktion,hvis hans samarbejde med ingeniøren ikkefungerer, hvis der er problemer i grænsefladerne mellemde enkelte transformationer. I industrien handler flowper-67

processen I Lene Dammand Lundspektivet f.eks. om ophobning af materialer, altså om atder er et ressourcespild som følge af manglende flow.Endelig er der value-perspektivet. Det handler om, atdet man laver, skal give mening for den, der skal brugedet, altså bygherren, hvis det er byggebranchen, vi talerom. Interessant nok fremhævede økonomen Curt Liliegreen,i sit oplæg i denne seminarrække, dette som detvigtigste perspektiv. En vej til at skabe øget produktivitetindenfor byggebranchen er at sørge for, at dét manlaver, giver værdi for bygherren, for så vil han betale enhøj pris.det er spild bare at gå i gang med et stykke arbejde udenat have de informationer og materialer, man skal brugefor at være sikker på at kunne fuldføre arbejdet.Når spild skaber værdiDisse spildteorier retter sig mod produktionsprocessen.Men sagen er, at den største del af værdiskabelsen, arkitekturens”produktion”, sker før byggeriet går i produktion.Her har spildbegreberne næsten de omvendtefortegn.Teorier om spildI Koskelas teori er de tre perspektiver konstante. Menfaktisk ændrer proceskvaliteterne i de tre perspektiversig under vejs. Dette bliver tydeligt, når man tager fat ien anden del af hans arbejde, definitionen af forskelligespildbegreber. Inspirationen er blandt andet hentet fraden japanske bilproduktion. Taiichi Ohno beskriver syvformer for spild. De beskrives her med deres engelskebetegnelser:Overproduction handler om, at man producerer mere,end man har brug for. Correction handler om, at der opstårfejl, som skal korrigeres. Material movement giversig selv. Processing handler f.eks. om, at man sliber ensten med en højere grad af præcision, end der er brugfor i forhold til det, den skal sættes sammen med. Inventoryhandler om lageropgørelser osv. Waiting giver sigselv. Motion handler om dem der udfører arbejdet, deresbevægelser rundt i systemet.Teoretikere indenfor Lean Construction har så tilføjetnye former for spild. Koskela har opstillet en ottende formfor spild som han kalder Making do. Det handler om, atI ”Overproduktion” hos arkitektenkan være værdiskabende.Tag et begreb som det første, overproduction. Det erklart, at hvis man arbejder på en konkurrence på tegnestuen,og der sidder en arkitekt ovre i hjørnet og detaljererhelt vildt i ugevis på en trappe, som man ikke ersikker på bliver en del af konkurrenceforslaget, så er detspild.Men der er andre former for ”overproduction,” som erværdiskabende i denne kreative proces. En af dem er, atvi som arkitekter afsøger forskellige muligheder. Hvisman for eksempel skal lave et forslag til en nye universitetsdel,handler det om at afsøge alle mulige måder atplacere bygningen på grunden. Først når man får overblikover de forskellige løsninger, er man i stand til at træffeet kvalificeret valg af, hvilken der er den bedste. Det erjo en vanvittig overproduktion; en hel masse arbejde somaldrig nogensinde bliver brugt, men det er med til atskabe værdi.68

Her står en billedtekst til den valgte illustration.Her står en billedtekst til den valgte illustration.Foto: Lene Dammand LundBo Klok i Hillerød. Et systembyggeri udvikleti samarbejde mellem IKEA og Skanska A/S.Tegnestuen Vandkunsten.69

Her står en billedtekst til den valgte illustration.Her står en billedtekst til den valgte illustration.Træskole i Biel i Schweiz opbygget afpræfabrikerede rumstore træelementer.Meili & Peter Architekten.Fotos: Lene Dammand Lund70

processen I Lene Dammand LundDen nødvendige ventenEt andet begreb, man kunne diskutere, er begrebet waiting.Det er da klart, at hvis jeg skal sidde og vente på, atingeniøren bliver færdig med sine tegninger for at jegkan komme videre med mine, så er det et spild. Men derer andre tidspunkter i den kreative proces, hvor det atvente faktisk fører til meget høj værdi.I en artikel fra 1947 beskriver Alvar Aalto sin arbejdsproces.Han forklarer, hvordan han indsamler en masseinformationer, når han skal i gang med en opgave. På eteller andet tidspunkt bliver det hele dog for komplekst,og han må glemme hele problemlabyrinten for en tid.indtil arbejdets atmosfære og de forskellige krav harbundfældet sig i underbevidstheden. Intuitivt kommerhan frem til en form for universal substans.Dette beskrives også af hjerneforskere: jo mere information,vi indsamler, jo bedre, men selve kortslutningen,den er ubevidst; den sker mens vi sover, eller når vi gåren tur langs stranden. Denne form for ventetid er megetproduktiv!Making DoSå er der Making do. De industrielle processer er lineæreprocesser, men de arkitektoniske processer er iterative.Løsningen fører til en revision af problemstillingen,osv. Problemstillingen for formgivning er så kompleks,at der ikke er andet at gøre end at kaste en løsning påbordet, og så se hvad den duer til. Ved at se kritisk påden, lærer man mere om problemet.Arkitekter laver ikke andet end Making do, for de kanikke på nogen måde afgøre, hvornår de har de rette informationerfor at kunne tegne en given bygning.Tre afvejninger, tre strategierTilbage til oxymoronen: vi må tilstræbe processer, derlærer både af industriens reduktion af variabler og fokuspå fremdrift og effektivitet og af arkitekturens iterativeprocesser, som sikrer en kritisk afsøgning af mening.Følgende er eksempler på tre forskellige afvejninger:Bo Klok, udviklet i et samarbejde mellem Skanska ogIkea, er et eksempel på, at reduktion af variabler harvejet tungere end afsøgning af mening i forhold til denenkelte byggesag. Der er tale om et helt bygningskoncept.Der er selvfølgelig brugt tid på at udvikle det, mennår det først er udviklet, så bliver det solgt mere ellermindre som det er, med lidt variation i facader, osv. Derer opført 2.000 af disse boliger, senest 86 i Hillerød.Et eksempel på en form for ligevægt er en træskole iBiel i Schweiz af arkitekterne Meili & Peter. Træskolentager udgangspunkt i rumstore træelementer, som manbruger som klasselokaler. De er bygget under fabrikslignendeforhold. Til gengæld har de så brugt de ressourcer,som er blevet frigjort, på andre bygningselementer somtilpasser bygningen til den specifikke funktion og stedet.For eksempel har skolen en betonkerne, som er støbt påstedet. Taget er også unikt.Nordeas kontorbyggeri på Christiansbro er et eksempelpå, at man har vægtet afsøgningen af mening megethøjt. I den indledende arkitektkonkurrence blev formgivningenprioriteret frem for produktionsaspektet. Bagefterblev projektet detailprojekteret. I dette tilfælde, hvoropgaven har en vis størrelse, og hvor tegnestuen harhaft et rimeligt honorar, har man faktisk kunne udvikleen del komponenter sammen med en række producenter.Disse kan nu købes som standardelementer. Det gælderstøbejernsriste, lofter, vinduesprofiler, glaslameller, osv.71

processen I Lene Dammand LundStrategiernes potentialerDer er fordele og ulemper ved alle tre strategier. Pointener egentlig bare, at vi som arkitekter skal blive bedre tilat foretage et kvalificeret valg mellem dem.Når man vælger den første strategi, minimal afsøgningaf mening og maksimal reduktion af variabler, fårman et meget overskueligt produkt og dermed en stortryghed for kunden. Han ved præcis, hvad han får, forhan kan bare køre op til Hillerød og se det. Udviklingsomkostningerneer høje i starten, men jo flere huse, mansælger, jo større er besparelsen. Der er få usikkerhederi udførelsen, for når håndværkerne først har lært atopføre disse boliger, så kører det på en snor. Til gengældkræver denne strategi et marked af en hvis størrelse ogstabilitet. Hvis der pludselig ikke er flere købere, stårman med en specialviden og et produktionsapparat, deter svært at omstille.I den anden strategi er der en vis afsøgning af mening,altså for eksempel en tilpasning til stedet, og en vis reduktionaf variabler, altså nogle rumstore elementer, dergentages. Det giver en meget stor variation af dekendte komponenter, fordi de hele tiden indgår i nyesammenhænge. Dermed har man også et større marked.Det giver en vis udvikling hos producenten, for man skalhele tiden diskutere brudfladerne. Og så giver det enstørre mulighed for at komme i dybden med visse deleaf huset. Man kan nøjes med at bruge sine ressourcerder, hvor der skal udvikles noget nyt.Vælger man den tredje strategi med en maksimalafsøgning af mening og en lille reduktion af variabler,giver det, i større projekter, mulighed for et tæt samarbejdemed producenterne. Da produktkvaliteterne udfordresaf den specifikke situation, får man med storsandsynlighed skabt nogle komponenter af høj standard,som vil klare sig godt på det internationale marked. Manfår dog ikke nødvendigvis en optimal udnyttelse af deeksisterende komponenter, fordi disse ikke er indtænktfra starten.Industriel arkitektur er en hybrid af industriens fokuspå fremdrift og af arkitekturens afsøgning af mening.I Industriel arkitektur er en hybrid afindustriens fokus på fremdrift og afarkitekturens afsøgning af mening.72

Kontorbyggeri på Christiansbro i København.Hennning Larsens Tegnestue A/SHer står en billedtekst til den valgte illustration.Her står en billedtekst til den valgte illustration.Foto: Adam Mørk73

industrialiseret arkitektur og74

3 produktet / værketI Kvæler industrialiseringen det kunstneriske værk ?I Gør det en forskel for den arkitektoniske kvalitet, om man formgiverunder hensyntagen til produktionsapparatet og eksisterende komponentereller systemer, eller om formgivningen er uafhængig af disse faktorer ?I Industrialisering medfører en anden form for detaljering af byggeriet medhensyn til samlinger osv. Hvad betyder byggeriets detaljer for det samledeæstetiske indtryk ?I Er der en modsætning mellem kunstnerisk arbejde og kommercielt arbejde ?Foto: Adam Mørk75

En udfordring afdet arkitektoniske værkAnne Beim, CINARKDet arkitektoniske helhedssyn er i dag udfordretaf nye design- og projekteringsværktøjer som f.eksproduktkonfigurering, der gør det muligt atoptimere byggeriet i forhold til industriel produktionog situationen på et marked. Men digitaleobjektstandarder og en øget kommercialiseringfordrer en tingsliggørelse af det kunstneriske værk.Resultatet er en forsimpling af de arkitektoniskeparametre med fare for at både kompleksitet ognuancer forsvinder.Arkitekterne må åbne sig mod de nye teknologieruden at give slip rollen på som dem, der fastholdersammenhængen i det arkitektoniske værk.Foto: Jens V. NielsenAnne BeimAnne Beim er arkitekt MAA, PhD og lederaf CINARK på Kunstakademiets Arkitektskole76

større sammenhæng. Rem Koolhaas står for denne holdproduktet/ værket | Anne BeimMan kan nærme sig diskussionen om industrialiseringog arkitektur ved at afklare, hvad der mere grundlæggendeligger i de to begreber industrialisering og detarkitektoniske værk.IndustrialiseringKlassisk værkbegrebDet klassiske værkbegrebBegrebet det arkitektoniske værk kan opdeles i to hovedkategorier:Det klassiske værkbegreb og det pragmatiskeværkbegreb.I det klassiske værkbegreb betragter arkitekten sigsom ”skaberen”, der tilfører mening og derigennem ogsåen form for ”guddommelighed” til værket. I den klassiskeværkforståelse er det også arkitekten, der skaber orden,og arkitekten identificerer sig tit med det udsagn, at hangiver kunden eller bygherren noget, han ikke vidste hanhavde brug for, eller at han skaber noget, der er størreend os selv som mennesker.Bygningsværket bliver betragtet som et harmoniskhele, hvor der er sammenhæng mellem helhed og detaljeog mellem de enkelte dele. Værket som helhedforstås ud fra dets udspring og dets grundlæggendevæsen. Det klassiske værkbegreb blev i renæssancenformuleret af Leon Batista Alberti: ”Bygningen er et helebestående af de rette indbyrdes relaterede og afstemtedele, som har deres forskellighed men præcise placering”.Det pragmatiske værkbegrebDenne værkforståelse eksisterer i bedste velgående idag, men udfordres af den moderne tilgang til værkbegrebet,som jeg har valgt at kalde det pragmatiskeværkbegreb. Her betegnes arkitekten som ”designer”frem for skaber. Arkitekten er en aktør, der navigerer iArkitektoniskfænomenMarked?DesignintentionPragmatisk værkbegrebkaos, og projektet betragtes i højere grad som noget, viikke har eller skal have fuld kontrol over. Arkitektenindgår på lige fod med andre samarbejdspartnere.Bygningsværket er her et komplekst samspil mellem”delheder”, hvor detaljerne bliver en konsekvens af byggerietsvilkår. Detaljen er her ment som materialevalgog materialebearbejdning, konstruktive og byggetekniskeløsninger mv. Detaljerne er ikke længere noget, dernødvendigvis bliver taget udgangspunkt i eller bliverdyrket med et ønske om sammenhæng til det øvrigebyggeri, men er i højere grad udkommet af en proces.Delene i værket forstås som noget generisk ud fra enautonom identitet. De er ikke noget, som nødvendigvisbør eller skal have en sammenhæng – de kan betragtesindividuelt, men de kan for så vidt også referere til en77

Projekt Bedre Billigere Boligeropført i Ølby ved Køge.Juul & Frost Arkitekter.Fotos: Kasper Vibæk Jensen78

ning, som blandt andet kommer frem i dette citat: ”Arkitekturer en hedonistisk designvidenskab, som anvendestil at forme fælles fysiske rammer der imødekommerindividuelle behov.” Her har værket en helt anden formog forståelse end i det helhedsorienterede klassiskeværkbegreb.Det vil sige, at vi i grove træk har to hovedforståelseraf det arkitektoniske værk, som ikke står over eller underhinanden, men som lever side om side i det industriellelandskab.I Flere værkforståelser lever side omside i det industrielle landskab.Det arkitektoniske (bygnings)værk adskiller sig fradet rent kunstneriske værk ved at være et bundet fysiskobjekt. Det gælder på projektplan såvel som det færdigebyggeri. Det er kontekstbetinget og programbetinget,og så er det ikke mindst situationsbestemt på den måde,at det forholder sig til tid, sted, kultur og oftest til enform for anvendelse.Endelig er værket til en vis grad personafhængigt, ihvert fald afhængig af det organisatoriske, kontraktmæssigeset-up omkring en byggesag. Disse faktorer eraltid afgørende for, hvordan det endelige byggeri ellerdet endelige værk kommer til at træde frem i verden.Fænomenet industrialiseringOverfor fænomenet arkitektur har vi fænomenet industrialisering,som skaber en form for modstand ellermodbillede, idet det orienteres mod rationelle arbejdsproduktet/ værket | Anne Beimgange og processer. Industrialisering indeholder effektivitetog forenkling. Der er tale om en fabriksbaseretproduktion, hvor man fjerner den menneskelige faktorog stræber mod en høj grad af gentagelse i produktfremstillingen.Der opereres med ensartede produkter forderigennem at lette produktionen men også for at sikreen bestemt kvalitet.Industrialisering er en tanke med udspring i renæssancensoplysningsprojekt, som blandt andet handlerom at frigøre naturvidenskaberne fra et religiøst grundlag.Den gør op med den del af byggeriet, som også iantikken refererede til en åndelig dimension. Gennemobjektivitet og rationalitet søger industrialisering moduniverselle løsninger. Disse ideer lægger et pres på selvefænomenet arkitektur, herunder dens iboende kulturbundnetræk.Produktionsapparatets indvirken på værkforståelsenviser sig i projektets formgivningsproces, som ofte tagerafsæt i den måde, hvormed man kan fremstille bygningsdeleeller for så vidt hele bygningsværket. Her opstårbegreber som f.eks struktur, system, standard, grid, detserielle, modularitet – begreber som i høj grad er medtil at præge arkitekternes tænkning og hele den tidsperiode,hvor den industrielle revolution for alvor får betydningfor byggeriet. Flere arkitekter arbejder med dissebegreber i deres arkitektur – Mies van der Rohe er etfascinerende eksempel.Industrialisering som ramme for billiggørelseEt fint eksempel på industrialiseret arkitektur fra nyeretid er et projekt under konceptet ”Bedre Billigere Boliger”tegnet af Juul & Frost Arkitekter og realiseret i Ølby. Iprojektet arbejder arkitekterne bevidst med industriali-79

produktet / værket | Anne Beimsering for at kunne billiggøre boligbyggeriet. De harnetop taget udgangspunkt i produktionsapparatets rationellefordele, som i dette tilfælde er Taasinge Træ A/S,der har leveret alle bygningselementerne.Med en kvadratmeterpris på 4.200 kroner som udgangspunkthar Juul og Frost valgt netop dét industrielleproduktionsapparat, der bedst imødekommer dereskrav til den arkitektoniske kvalitet og til en lav pris. Deudfordrer for så vidt ikke produktionsapparatet, menarbejder med det forhåndenværende. Antallet af forskelligebygningselementer – vinduesformater, indgangspartier,beklædningstyper osv. – er reduceret, og detaljeringener kogt ned til et minimum.Industrialisering som generatorfor ny arkitektonisk formEt andet eksempel på industrialiseret arkitektur erEspansiva, som indeholder Jørn Utzons additive tankegang.Utzon viser en klar forståelse for den industrielleproduktion i forhold til sin tid. Han går ind i den industrielleverden på dens præmisser, men udfordrer den vedat lave en form for orden, et system hvor han kantrække det bedste ud af produktionsapparatet, samtidigmed at han tilfører sin egen designintention. Han opererermed tre grundmoduler og et mellemrum herimellemsom gør, at han opnår en ekstrem høj grad af fleksibilitetbåde med hensyn til den rumlige disponering, og i forholdtil den måde, han kan arbejde med materialer og bygningselementer.Dette ser man i tegningsmaterialet fra de Espansivaprojekter, han arbejdede på efter han kom hjem fra operabyggerieti Australien. Der ligger et hav af tegninger påden sag, og selv om der kun er bygget enkelte prototyper,er det et utroligt gennemarbejdet og rendyrket koncept.ProduktkonfigureringVi ser i dag designintentionen eller den arkitektoniskegrundidé udfordret af nye digitale tegneprogrammer tilbåde skitsering og projektering. På Arkitektskolen Aarhusarbejdes der i forskning og undervisning med udviklingaf såkaldte parametriske modeller til produktkonfigurering.I studieprojekter har man for eksempel arbejdetmed Dalton trappesystemer og med et konfigureringssystem,hvor arkitekten kan krydse af og taste ind,hvordan bygningselementet skal udformes og indgå i engiven sammenhæng.Samme måde at tænke på ses – i en mere forenkletudgave – på HTHs hjemmeside. Her kan kunden konfigurereeller designe sit eget køkken. Det er her vigtigt atholde sig for øje, at både detaljen, de rumlige køkkenmodulerog selve køkkenrummet, er fuldstændig løsrevetfra resten af den øvrige bygningsmæssige sammen-80

Espansiva, et byggesystem fra 1970 medet veldefineret industrielt udgangspunkt ogstore arkitektoniske kvaliteter.Arkitekt Jørn Utzon.Foto: Anders Sune Berg81

produktet / værket | Anne Beimhæng. Hertil kommer, at elementerne er definerede påforhånd af HTH. Denne form for individuel ”kundetilpasning”ses også som en måde at markedsføre produktet.I Kommercialisering fordreren tingsliggørelse af detkunstneriske værk.Der arbejdes flere steder på konfigureringsprogrammer,som kan det samme på bygningsniveau. Men fokuseresder på markedsmæssige sammenhænge er derrisiko for en forskydning af designintentionen. Den vilflytte fokus fra den samlede arkitektoniske grundidé,eller det der har med det fremstillingstekniske og industrielleat gøre, til den måde arkitekturen/produktet kansælges på.Her kan fremsættes den hypotese, at kommercialiseringenfordrer en tingsliggørelse af det kunstneriske værk.Både dets frembringelse og dets indbyggede værdier.Resultatet er en forsimpling af de arkitektoniske parametreog alle overvejelser som er i spil, med fare for at arkitekturensmange nuancer og kompleksitet mainstreames.Arkitekturens sammenhængskraft svækkes og desande værdier – hvordan de så end defineres – går tabt.arbejde med avancerede rumlige og formmæssige elementer,som lader sig producere rationelt netop i kraftaf, at de bygger på et digitalt grundlag og dermed korresponderermed en moderne industriproduktion. Denmidlertidige pavillon er både et unikt arkitektonisk udsagn,som relaterer til en specifik kontekst, men bestårsamtidig af delelementer, der lader sig reproducere ogsammensætte til andre former og udtryk.Et andet væsentligt spørgsmål er, om arkitekternesgængse værkopfattelse er forældet eller forfejlet i forholdtil den måde, verden former sig på? Svaret på detspørgsmål er nok, at arkitekter fortsat bør være generalister,fordi arkitekten som bygmester er den, som haroverblikket og den eneste, der reelt har ansvar for atskabe sammenhæng i værket.Denne rolle skal arkitekter fastholde i en eller andenform, men vi skal også være bevidste om, at vi skal besiddeet højt (måske specialiseret) vidensniveau for atkunne træffe det rigtige valg i forhold til de modernefremstillingsprocesser og de teknologier, vi arbejdermed.Ny værkopfattelse?Hvordan kan vi i denne situation fastholde det, som vibetegner som det arkitektoniske værk?The Serpentine Pavillon, af Toyo Ito og Arup (2002)er et kvalificeret svar på det spørgsmål. Eksemplet viser,at nye digitale redskaber gør arkitekten i stand til atI Arkitekten er den, der reelt haransvar for at skabe sammenhængi værket.82

The Serpentine Pavillon. Komplicerede rumligeformer muliggjort af avancerede digitaleredskaber.Toyo Ito Associates og Arup & Partners.Foto: Anders Sune Berg83

I den store skalaClaus Carstensen, billedkunstnerKunst i stor skala er ikke bare et mindre arbejde,der gøres større. Det er noget andet. Gennemskaleringen foregår en transformation, hvorværket gennem en form for industrialisering gårfra at være noget intimt og subjektivt til nogetstort og anonymt.En sådan industrialisering er ikke bare en tekniskudfordring af værket, den indebærer også enpersonlig udfordring af kunstneren, som må tagestilling til forholdet mellem værk, industrialiseringog det offentlige rum.Udsmykning af Clausholm Slot.Kunstner: Claus CarstensenFoto: Simon LautropClaus CarstensenClaus Carstensen er billedkunstner og forfatter,uddannet på Kunstakademiets Billedskole og påInstitut for Litteraturvidenskab ved KøbenhavnsUniversitet.84

produktet / værket | Claus CarstensenKvæler industrialiseringen det kunstneriske værk? Svaretpå det spørgsmål kan måske tage udgangspunkt inogle tråde, der kan trækkes tilbage i kunsthistorien.Siden romantikken har man set bestræbelser på atføre kunsten tilbage til livspraksis. Og mange vil nok sigeat det kulminerede med minimalismen og konceptkunsteni 1960erne. Der er ligesom et før og efter denneperiode. Ligegyldig hvad man beskæftiger sig med – omman er ekspressionist eller postminimalist – så er mannødt til at forholde sig til de problematikker, der her blevsat på spidsen med bestræbelserne på at udvide kunstværkettil at blive et Gesamtkunstwerk – bestræbelsernepå at totalisere eller reducere værket indtil membranenmellem kunst og liv blev ophævet.MinimalismenUnder minimalismen taler man for første gang om kunstsom andet end en kunstnerisk, kreativ proces – mantaler om kunst som produktion af et værk og om kunstnerensom kulturproducent. Minimalismen gjorde netopen dyd ud af kunstværkets anonymitet og industriellefremstilling. Ideen i minimalismen har været sat påspidsen i sætningen ”what you see is what you get”.Minimalisme i sin reneste form kan være en industrieltfremstillet kasse, som kunstneren slet ikke har haftnoget med at gøre. En sådan kasse vil være så uindbydende,at den tvinger folk til at vende ryggen til og istedet orientere sig ud i samfundet – til at rette fokusvæk fra kunsten og ud i livspraksis.Libeskinds jødiske museum i Berlin er et tydeligt eksempelpå, at minimalismen som historisk bevægelsehar haft stor indflydelse – også på arkitekturen. Et besøgi det jødiske museeum er samtidig et besøg i minimalismensmuseum.KonceptkunstenDen anden grundlæggende erfaring er konceptkunsten.Den går den modsatte vej af minimalismen, men samtidighar de nogle klare fællestræk.Ideen i konceptkunsten er at analysere selve konstruktioneni kunstbegrebet. Kunstværket sættes ind i enkontekst, hvor aflæsningen af værket bliver afhængigaf den konkrete arkitektoniske, sociale, økonomiskekontekst, som værket præsenteres i forhold til.Den mere radikale del af konceptkunsten går skridtetvidere ved at dematerialisere kunstværket og gøre værketsidé til selve værket. Eller man sætter sagen helt påspidsen og gør analysen af kunsten til selve kunstværket.Ideen er at lade kunstværket forsvinde, så der slet ikkeer noget værkbegreb at forholde sig til. Man må i stedetgå ud i livspraksis og tage del.Dermed opstår en klassisk modsætning, som har enparallellitet i forholdet mellem Firenze- og Venedig traditionenindenfor maleriet: Er det afgørende i kunstenmaleriet som kød og stemning – eller som idé og streg.Tegningens naturEn anden indfaldsvinkel til forholdet mellem kunst ogindustrialisering er spørgsmålet om forholdet mellemdisciplinerne kunst og design/arkitektur. På hvilken mådegriber de to faggrupper ind i hinanden, henholdsviskontrasterer hinanden?En oplagt skillelinie ligger selvfølgelig i begrebet nytteværdi,som jo gerne skulle være til stede i arkitekturen,men som ikke kan blive et parameter for en kunstneriskværdi. Et andet kategorisk skel kunne være tegningensom disciplin. Der er nemlig stor forskel på, hvordan deto faggrupper benytter sig af tegningen.85

produktet / værket | Claus CarstensenÉn form for tegning er den klassiske mimetiske, analytiskefunktion, hvor man afbilder noget givent og f.eksgengiver en fod. En anden form for tegning indebærer,at man opfinder, mens man tegner – det kaldes densyntetiske tegning. Men der er også en tredie mulighedog det er den tegneform, som kun handler om selvestregen. Her er ingen instrumentalisering – ikke et stykkearkitektur som resultat. Der opstår heller ikke nogen mimesis– man afbilder ikke virkeligheden, man bekræfterkun viljen til at definere i selve arbejdet med stregen.Et ord som design kommer af designo – et ord somdrawing kommer af traho, og et ord som grafik kommeraf grafo. Det er alle sammen verber af transitiv natur.Tager man f.eks. et ord som drawing, som kommer aftraho, traxi, tractum, trahere, så vil man se at præsensparticipium passiv af det ord går igen i en masse stærkttransitive verber i det danske og især det engelske sprog.Det interessante i denne sammenhæng er, at det harnoget med vilje at gøre. Tager man et ord som design;designo, så kommer det af signum, tegn. Man er designeret– man er stærkt målrettet til at gøre et eller andet.Man er stærkt viljesbestemt, også politisk og psykologisk.I Tegningen manifestereren vilje til at tage noget ibesiddelse med tankerne.Tegning drejer sig altså om beslutninger. Når mantegner, træffer man ikke blot en beslutning om at viseen ting, men også om at vise alt det ved den, som manopfatter som vigtigt. En beslutning om at vise detteeller hint angiver således ens evner til at skelne, ens evnetil at analysere og til at lave en syntese. Tegningen manifestereren vilje til at tage noget i besiddelse medtankerne.Det har altid været interessant at se, hvornår formslår over i ideologi eller om der overhovedet findes noget,der er så obskurt at det kan kaldes en ikke-ideologiskform. En engelsk kunstner som Terry Atkinson fra Art &Language hævder f.eks, at der ikke findes en ikke-ideologiskform, og at ideen, om at den skulle findes, i sigselv er et ideologisk udsagn. At et instrument skulle væreværdifrit eller nytteløst er et ideologisk rudiment, sombunder i en historisk, traditionsbunden konsensus.Værket og det konkreteMan kan som kunster have sine betænkeligheder, nårman så at sige flytter sin kunst ud af den lille hvide kubeog bevæger sig ud i det større rum. Her tiltager kunstnerensig nemt en ubehagelig anmassende rolle. Og medkunst er det på mange måder som med kirken og pornoshoppen;det er et personligt mellemværende – medGud, med modellen eller med et værk.Disse overvejelser er blandt andet baseret på konkreteerfaringer med ”kunstudfyldning” i et tysk arkitekturprojekt.Arkitekten Ungers havde lavet et byplanforslagtil Potsdammer Platz området i Berlin. Forslaget varopbygget ved at tre byplaner – fra henholdsvis den preussiskeperiode, Weimarrepublikken og tiden efter 1989– var lagt ovenpå hinanden, og det havde givet noglemærkelige skæringer med nogle små lagkagestykker,der ikke rigtig kunne bruges til noget. Dem satte man såkunstnere til at fylde ud. Forslaget blev ikke til noget,86

produktet / værket | Claus Carstensenmen det var en lærerig belysning af, hvordan bordetfanger, når kunsten skal ud i en konkret kontekst. Hervar det ikke bare kunsten i en ideologisk, litterær ellerfilosofisk kontekst – her var det et meget konkret arealder skulle besættes.I Der sker noget, når man projicerersine excesser op i den store skala,op i det store byrum.Værket og den store skalaSkalaen forandrer kunsten. Én ting er at holde kunstenindenfor en meget lille, sekulær størrelse. Det kan vioverskue. En helt anden ting er at projicere sine excesserop i det store byrum. Så sker der noget – så applikererman samtidig excessen til et politisk begreb, som detskete med Bauhaus eller med de store politiske bevægelseri det 20. århundrede – stalinismen, fascismen osv.Når kunst kommer op i den store skala, overskrides detintime rum og kunsten får lige pludselig en politisk effekt,og bliver til kulturkamp, eller ligefrem civilisationskamp– og det kan blive meget farligt.Den betragtning kan naturligvis fratage kunstnerenden blotte lyst til at arbejde med den store skala ogalene holde sine værker i relativt lav skala. Omvendt erudfordringen jo, om ikke det kan gøres på en andenmåde!Et af problemerne med den store skala ligger i selveproduktionsprocessen – i at projicere sin tegning fraskitsen på papiret og ud i byrummet. Når man f.eksbearbejder sin tegning gennem en computer mister denjo typisk hele sin uldne og sitrende kvalitet – det man igamle dage kaldte nerven i stregen. Det bliver pludseligtil en kropsgestus i stedet for en håndgestus. Og det erinteressant, fordi det jo i virkeligheden udtrykker en industrielproces – man går fra noget, der er meget subjektivt,intimt og småt op til noget, der er meget stort87

produktet / værket | Claus Carstensenog anonymt, fordi det bliver produceret af nogle andre.Hornungs udsmykning til Aarhus Universitet er et godteksempel på det. Hornung er jo ikke nogen dårlig maler,men hans udsmykning til universitetet er blevet ufrivilligtkomisk, fordi han har malet det store billede, ligesomhan maler et lille. Paletten er blevet større og penslerneogså større, men teknikken er den samme – han har ikkeforstået, at der er et skalaspring. Man er nødt til at forholdesig til springet fra den lille til den store skala på enhelt anden måde.Erfaringer med industrialiserede stregerDeltagelsen i forskellige udsmykningsopgaver i denstore skala har givet nogle konkrete erfaringer med kunsti den store skala og med værk og produktionsform.På Clausholm slot var opgaven at udsmykke en højloftetbarokbygning med stuk , spejle og pejse, som i sigselv var over to meter høje. Løsningen blev et samspilmed bygningen, hvor billederne kunne korresponderemed den store skala i specielt stukken. Udgangspunktetvar nogle små tuschtegninger, tegnet med fingrene ogen gummisvamp, så der var kommet fingeraftryk. Dissetegninger blev indscannet og blæst op til ca. to en halvmeters højde i det fem meter højt barokrum.Det interessante i den proces var dels værkets størrelsei forhold til rummet, men også produktet i forholdtil det grafiske udgangspunkt. Da de små tegninger – enrigtig gang smøreri – blev blæst op, så fik de en heltanden form for arrogance. Man kunne simpelthen ikkegå tæt på værket, fordi pixelleringen teknisk var megetdårlig på det tidspunkt.I en anden opgave til kunstmuseet Arken blev skalaspringetfra tegning til væg udført med inspiration frapop art’en, som jo industrialiserede tegningens streg vedat lave en konturstreg, som de fyldte ud med sort farve.Det er det, der kommer til udtryk i hele Lichtensteintankegangen,raster-princippet, osv. Tegningerne til Arkenvar oprindelig et antal små kradserier lavet over enflaske rødvin en aften, men i det øjeblik de rigtige tegningerblev valgt, og de blev skaleret og trukket op, såfik de pludselig en enorm betydning, fordi de besatterummet på en helt anden måde.Et sidste illustrativt eksempel er udsmykningen afentreprenørernes hus på Nørrevold i København. Her varudgangspunktet et sammenstød mellem to høje gavle,som danner et ret lille, men meget højt rum. Det er sådanet negativt hjørne, som ingen malere vil arbejde med – dehader at blive presset ind. Så det var en spændendeudfordring! Arbejdet skulle gå meget hurtigt, så udgangspunktetvar en tidligere skitse, som gudskelov ligepassede til stedet. Med en meget enkelt greb blev tegningenklippet over, skaleret op og lagt på begge sideraf rummet. Og gav et meget tilfredsstillende resultat.Opgaven blev samtidig en anledning til at vende tilbagetil nogle mere principielle spørgsmål. For hvad gørman, når man som kunstner pludselig får mulighed forså at sige at besætte et offentligt megarum. Her rækkerdet ikke med den pragmatiske tilgang, at der ellers villehave hængt en anden. Her er man nødt til helt personligtat tage stilling til en i princippet meget symbolsk kampom kunst, industrialisering og det offentlige rum.88

Her står en billedtekst til den valgte illustration.Her står en billedtekst til den valgte illustration.Foto: Anders Sune BergUdsmykning af Entreprenørernes Hus påNørrevold i København.Kunstner: Claus Carstensen89

Glem ikke traditionenJan Søndergaard, KHR Arkitekter ASGod arkitektur har altid indarbejdet demuligheder, der ligger i produktionsapparatet.Der er derfor ikke spor i vejen for, atpræmisserne i en industrialisering kan føretil en styrkelse af arkitekturen.Men det er problematisk, hvis et system afleverancer på et tidligt punkt i processen harudstukket grænser for byggeriets arkitektoniskekvalitet. Det er helt nødvendigt, at vifastholder evnen til at rette opmærksomhedenmod selve arkitekturens kerne – mod detunikke i byggeriets kontekst og program.Foto: Adam MørkJan SøndergaardJan Søndergaard er partner i KHR Arkitekter ASog professor på Kunstakademiets Arkitektskole90

produktet / værket | Jan SøndergaardAt formgive under hensyntagen til produktionsapparatetbør ikke være et problem i sig selv. Der er i hvert faldmange gode eksempler på, at det ikke er tilfældet. Menman kan naturligvis med god ret spørge sig, om vi i daggør det på den rigtige måde.Stjernearkitekter og den rå virkelighedArkitektfaget bevæger sig lige nu i to modsatrettederetninger. I det ene yderpunkt har vi stjernearkitekten.Man udråber nogle til at have stjernestatus, og giverdem derfor opgaver og friheder, der ligger langt ud overhvad, man ellers ville give en arkitekt.I den modsatte grøft ser vi en helt anden måde atagere på i branchen – her handler det om at udliciterealting i store systemer og systemleverancer, om at optimereog kvantificere ud fra den synsvinkel, at vi kankvalificere planlægningen af arkitekturen ved at arbejdemed større leverancer. Hos KHR Arkitekter opleves detf.eks på den måde, at en investor definerer et projektsom en langsigtet investering over måske 30 år, ogderfor helt fra start rådfører sig med folk, som er vant tilat håndtere den samlede byggeproces, altså også vedligeholdelsen.Udgangspunktet for formgivningen er densituation, at byggeriets tektonik og arkitektur alleredeer taget op.I Sverige – men i stigende grad også i Danmark – opleverman nu, at der rent faktisk er truffet beslutningerlangt ind i byggeriets detaljering, allerede når arkitektenstarter på et skitseprojekt. Vilkårene under en sådantotal systemstyring er selv sagt diamentralt modsatvilkårene for stjernearkitekterne. Men det er dagensvirkelighed, og de rammer, vi i dag er nødt til at tagestilling til i vores almindelige arkitektpraksis.Partnering er en ny måde at samarbejde på – med åbnekalkulationer – som der efterhånden er arbejdet mednogle år, og som der kan siges meget godt om. Mangeaf de partneringmodeller, vi ser i dag, er dog langt fraideelle, fordi de i virkeligheden begynder at ligne totalentrepriseni sin værste form. Det kommer til at handlefor meget om økonomisk vinding, og det er et vanskeligtudgangspunkt for en arkitekt, fordi økonomisk vindingsimpelthen ikke hænger sammen med objektiv rådgivning.Arkitekturens kommercialiseringMan bliver som arkitekt nødt til at erkende en fundamentalmodsætning mellem kunstnerisk og kommercieltarbejde – så er det sagt. Vi ser f.eks en helt ny måde attænke arkitektur på i hele den diskussion, der har væretført omkring Re-think projektet på Gammel Dok, hvorman så at sige brander arkitekturen og i høj grad kommercialisererden.I Nogle arkitekter udråbes tilstjerner, andre underlæggessystemstyringSamme tænkning ligger til grund for den provinsliggørelseaf arkitekturen, som i dag ses i en række projektforslaglandet over. I Esbjerg skal de have det højestehus i Danmark, i Frederikshavn det mest transparente,og i Vejle skal de på landkortet ved at skrive VEJLE medhuse som bogstaver. I Struer sælger borgmesteren etstykke jord for en 4-5 millioner til Skanska for at opføre91

produktet / værket | Jan Søndergaardfire højhuse i et fuldstændigt horisontalt landskab ud tilLimfjorden, lige overfor Venø. Og man planlægger et parhøjhuse mere oppe i byen.Alle disse projekter udtrykker en form for kommercialiseringaf arkitekturen.I Økonomisk vinding hængerikke sammen med objektivrådgivning.Arkitektonisk kvalitetArkitektur handler om at lade sig inspirere af historienog af andre kulturer. Det klassiske københavnske bybillede,som det for eksempel ses i Gammel Strand, er etmeget tydeligt billede på en sådan inspiration. Her sesbilledet på en arkitekturopfattelse og en periode, somer helt unik for København. Hele den stoflighed, vi sågerne vil omgive os med, hele det nordiske lys, og heleden måde, vi sammenstiller ting på, er udtrykt i dissefacader. Vores opfattelse af skønheden i detaljen, afskønheden i arkitekturen.Det er måske i virkeligheden de udgangspunkter, viskal tilbage til, når vi tænker arkitektur. Og de har altidværet forbundet med en lyst til også at løse nogle funktionelleproblemstillinger eller teknologiske kompleksiteter.Alle Gammel Strands bevægelser af rum, lys ogskygge er jo afstedkommet af, at vi skal have løst nogleproblemer af byggeteknisk art.Arkitekturens kerneKHR Arkitekter har gennem mange år arbejdet med atnå frem til et udsagn, hvor man i virkeligheden afmystificererarkitekturen ved at forenkle den helt ekstremt ogkomme ind til kernen. Denne ambition forudsætter lystentil at udforske nye materialer, og til at optimere og sammenstilleting på nye måder.Det bliver stadig vigtigere at udvikle evnen til atsætte sig ind i et produktionsapparat med nogle idealbilleder,som tager afsæt i en form og et materiale. Og detbliver vigtigt at kunne systematisere delelementerne ien sådan grad, at hele kompleksiteten bliver afdækket.En helhed af deleI starten af 1990erne arbejdede tegnestuen – i forbindelsemed Verdensudstillingen i Sevilla – for første gangdirekte med producenten fra computeren. Projektet indeholdtnogle store sejlkonstruktioner i glasfiber, somnødvendiggjorde, at man gik i clinch med hele den problematik,det er at indskrive en materialitet i en form.Der var simpelthen en afhængighed af geometrien.Projektet startede med en kugleskal, som var for dyr iformarbejder, og som derfor måtte optimeres og forenkles,så det hele kunne indskrives i en cirkel.I tilfældet Sevilla lykkedes det at opløse et bygningsværkned til mindste detalje, afsende det i en samletomgang med et skib og samle det et andet sted. Det eren optimering, der sker af lyst og motivation til at gå indi hele tektonikken og hele kompleksiteten – at nedbrydeformen for at skabe den en gang til. Tankegangen varmeget velfungerende og tegnestuen har gjort det noglegange senere, blandt andet med en tilbygning til ambassadeni Moskva, hvor alt er fuldstændig systematiseret,produceret i Danmark, samlet i containere og sendt tilbyggepladsen.92

Gammel Strand i København, billedet af enklassisk arkitekturopfattelse.Den danske pavillon til verdensudstilingeni Sevilla.KHR Arkitekter AS.Foto: Ole Meyer Foto: Jens V. Nielsen93

Kontorbygning i Lyngby til entreprenørvirksomhedenPihl & Søn.KHR Arkitekter AS.Foto: Ib SørensenFoto: Jens V. NielsenGæstehus ved Limfjorden.KHR Arkitekter AS.94

produktet / værket | Jan SøndergaardMursten på en ny mådeMulighederne i produktionsapparatet var også afsæt fortegnestuens projektering af kontorhuset til Pihl og søni Lyngby. KHR havde på det tidspunkt rent faktisk ikkeanvendt tegl gennem en længere periode, men så noglemuligheder i at vende tilbage til denne tradition – mednye indfaldsvinkler.Hensigten i projektet var at anvende murstenene somren klimaskærm og også turde at vise det ved at fremprovokerenogle detaljer i facaden, som fortæller, at derinde bag væggen står et stålskelet, som konstruktivtholder sammen på det hele. Facaden rummer således enmasse beslag af stål, som er monteret på en bagvedliggendevæg af beton.Projektet indeholdt også en diskussion af mulighedenfor at ventilere naturligt ved at lave gennemtræk i husene,hvilket også var nytænkning på det tidspunkt. Ensådan løsning får blandt andet konsekvenser for denmåde, man trækker lys dybt ind i bygningen på undersidenaf lofterne. Resultatet er et hus, som opnår en arkitektoniskkvalitet gennem mere tekniske detaljer.En simpel industrialiseringEt tredie eksempel, som tegnestuen har beskæftiget sigmed i nyere tid, er bygget over samme tema som enganske almindelig staldbygning. Det er et gæstehus tilsønnen af grundlæggeren for Bang & Olufsen, smuktplaceret i en skrænt på kanten af Limfjorden.Det er et meget simpelt hus, med en terrasse vedsoveværelset mod øst og en terrasse mod vest – en tilmorgen og en til aften. Den arkitektoniske inspiration erhentet i de små fiskerhuse, som ligger i overgangenmellem klitten og heden. Det har en meget enkel plan,bygget op omkring et stort samlet åbent rum og medalle de nødvendige funktioner – køkken, toilet, fyrrum,osv. – indbygget i bygningens ydervæg. Køkkenet, somer lagt ind i bagvæggen, er et ganske almindeligt HTHkøkken,som her bare er tegnet i rustfrit stål.Konstruktivt er huset lige så enkelt – skruet sammenaf nogle stålrammer, som er sat op på rad og række meden vis afstand, og betrukket med en hud bestående afTaasinge Træ-kassetter. Det er et byggeprincip medklare referencer til de konstruktive principper i det industrialiseredelandbrugsbyggeri. Huset står som det ultimativeeksempel på et lille industrialiseret bygværk.Tilpasningen til stedetDet lille hus ved Limfjorden illustrerer i al sin enkelheden pointe, som er meget væsentlig at få med. Nemligsyntesen mellem det lille menneskeskabte objekt i landskabetog så landskabet selv. Og her forlader vi nokdiskussionen om systemer og principper for at bevægeos ind på det fundamentale spørgsmål om arkitektensevne til at leve sig ind i den problemstilling, som dybestset er arkitekturens – om man overhovedet kan motiveresig selv og har lyst til at løfte opgaverne, så de fårarkitektonisk kvalitet.Den indfaldsvinkel er meget påkrævet, når vi snakkernye strategier i byggeriet, og diskuterer, hvor vi bevægeros hen, når vi snakker industrialiseret byggeri. Huset vedLimfjorden er noget af det mest industrialiserede, manoverhovedet kan forestille sig. Det er sammenbygget afganske simple elementer, men har alligevel sit egetunikke arkitektoniske udtryk, som er tilpasset stedet.95

Gæstehus ved Limfjorden.KHR Arkitekter AS.Foto: Ib Sørensen96

CINARKCenter for Industriel ArkitekturKunstakademiets ArkitektskolePhilip de Langes Allé 101435 København KT 3268 6000, F 3268 6236cinark@karch.dkwww.cinark.dk

CINARKCenter for Industriel ArkitekturKunstakademiets ArkitektskolePhilip de Langes Allé 101435 København KT 3268 6000, F 3268 6236cinark@karch.dkwww.cinark.dk