dertil kommer de fornemme mosaikker og fresker, somblandt andet klæder kirkens kupler.46. Konstantinopels mure/İstanbul Surları10. Yıl Caddesi41°0'11"N 28°55'16"EKonstantinopel har haft flere mure, der løbende erbygget stadigt længere mod vest i takt med byensudvikling. De inderste mure var Byzantions mure, som lårundt om den tidlige bys Akropolis og umiddelbareomgivelser. De største og mest imponerende værker erforsvarsværkerne startet i 400-tallet under kejserTheodosius II. Dette byggeri strakte sig over næsten syvkilometer fra Marmarahavet til Det Gyldne Horn og varden vestligste af de mange mure.47. Porphyrogennetos Palads/Tekfur SarayıŞişhane Caddesi41°2'2"N 28°56'25"EDette er byens sidst opførte byzantinske kejserpaladsfra før, osmannerne overtog magten. Paladset er byggetomkring år 1300, og det er bygget ind i byensforsvarsmure. Kejser Konstantin byggede paladset, der idag står som en tom skal. Ruinen giver dog giverbesøgende et godt indtryk af en kejserbolig i datidensKonstantinopel.Theodosius’ mure omsluttede syv høje, somKonstantinopel bredte sig på. Murene bestod af en høj,indre mur og en terrasse mod den lavere, ydre mur. Denindre mur var 5 meter tyk og 12 meter høj med en solidkerne bag stenene. Med 55 meters mellemrum stod de ialt 96 tårne, der var op til 20 meter i højden. Den ydremur var 2 meter tyk og med en gang på toppen i 8,5meters højde. Uden for murene var en 20 meter bredvoldgrav i 20 meters afstand. Voldgraven var 10 meterdyb og udgjorde første forsvarslinje. Ni porte dannedeindgange til byen.Mange angreb er gennem tiden slået tilbage grundetmurenes soliditet, størrelse og bemanding, der samletset gjorde forsvarsværket til et af de mest succesrige afsin slags gennem tiderne. Først i 1204 blev mureneforceret af korsridderne, og i 1453 faldt det i forvejenstærkt svækkede Byzantinske Rige med murenes fald tilosmanniske erobrere.Helt til 1800-tallet stod murene i det store hele intakte,men byudvikling gjorde, at sektioner blev revet ned. Enstor del står dog fortsat i dag, og de er blevet restaureretde seneste årtier. Der er nu 5.630 meter af murenetilbage, og der er en del at se hele vejen ved murene;blandt andet nogle af de gamle byporte.48. Anemas Fængsel/Anemas ZindanlarıDervişzade Sokak41°2'18"N 28°56'26"EMod nord i de gamle bymure vest for byen kan man seruinerne af Anemas Fængsel/Anemas Zindanları, der erbygget ind i Konstantinopels gamle mure. Fængslet eropkaldt efter den byzantinske general, Michael Anemas,der var den første fange her. Det skete efter hansdeltagelse i et fejlslagent oprør mod kejser Alexios IKomnenos, der regerede i årene 1081-1118.49. Eyüp Sultan Moske/Eyüp Sultan CamiiKalenderhane Caddesi41°2'53"N 28°56'1"EDenne moske ligger I bydelen Eyüp, som er opkaldtefter Muhammeds følgesvend Eyüp Sultan, hvis rigtigenavn var Abu Ayyub al-Ansari. Han var med på detmuslimske erobringstogt til Konstantinopel år 668-670,28
hvor han døde. Eyüp Sultan var blandt andet kendt somMuhammeds fanebærer.Moskeen blev oprindeligt opført i 1458 over EyüpSultans grav for at ære ham. Flere relikvier blev ogsåplaceret her. I 1723 blev minareten forhøjet, idet denikke kunne bære den traditionelle belysning, Mahyâ, deranvendes omkring religiøse begivenheder.Moskeen blev ramt af et ødelæggende jordskælv i 1766,og 32 år senere lod sultan Selim III bygningen nedrive. Iår 1800 blev den nybyggede og nuværende moskeåbnet.En tilbagevendende begivenhed i Eyüp Sultan Moskevar den ceremonielle overdragelse af sultan OsmanGazis sværd til nye sultaner. Med sværdet fik sultanenretten til at regere Det Osmanniske Rige.Osman Gazi grundlagde dynastiet af herskendesultaner, og det nye rige blev opkaldt efter ham. OsmanGazi blev kronet som bey i 1281, og han etablerede detnye rige i 1299; det startede i et mindre område sydøstfor det nuværende <strong>Istanbul</strong>.51. Stoudios Kloster/İmrahor Camiiİmam Aşır Sokak40°59'46"N 28°55'42"EDette kloster var det mest betydningsfulde iKonstantinopel, og skikke og brug herfra har influeretmange andre ortodokse klostre.Klostret blev grundlagt af den romerske konsul Stoudiosi 462, og det blev viet til Johannes Døberen. I 1204 blevstedet ødelagt af indtrængende korsriddere, og det blevførst genrejst i 1290. Ved de osmanniske tyrkereserobring af byen i 1453 blev klostret igen ødelagt.Af klosterbygningerne overlevede katedralen fra 400-tallet. Under sultan Bayezid II blev den konverteret til enmoske, men århundredernes brande og jordskælvgjorde den til den ruin, som står i dag.50. Yedikule Fort Museum/Yedikule Hisarı MüzesiYedikule Mezarlığı Sokak40°59'35"N 28°55'23"EYedikule Fort betyder De Syv Tårnes Fort, og layoutet erda også fem hjørnetårne og to centrale tårne vedindgangen. Fortet blev i sit nuværende grundrids opførtaf sultan Mehmed II i 1458.Som hovedindgang til fortet er Den Gyldne Port/AltınKapı, der er en solid port omgivet af to tårne. Porten varogså hovedport til byen, og ved særlige lejligheder blevder her holdt ceremonier, når fx kejseren kom sejrrigttilbage fra sejre. Den Gyldne Port er etableret omkring år400, og med byggeriet af det lukkede Yedikule Fortmistede den sin status som indgangsport.I den osmanniske tid blev fortet blandt andet brugt somskatkammer og fængsel; under Napoleonskrigene varher således mange franske krigsfanger. Siden 1895 harfortet været indrettet som museum.29