Hvidbjerg Kirke på Tyholm - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Fig. 1. Hvidbjerg. Ydre, set fra Nord.V. H. 1936HVIDBJERG KIRKE PAA TYHOLMREVS HERREDKirken, som ifølge en †Klokkeindskrift (se Skyum S. 520) var viet til S. Laurentius1 , blev ved Pavebrev af 1496 sammen med Provstiet paa Tyholm lagt til BørglumBispebord, hvis Indtægter sagdes at være meget smaa 2 . Efter Reformationen kom denunder Kronen 3 , som den vistnok tilhørte til o. 1730. 1732 ejedes Kirketienden af FruGeneralmajor Ingenhorn 4 ; kort Tid efter tilhørte den Christen Nielsen Ørsnes til Helligkildegaard(se Gravkapel S. 744). Kirken overgik til Selveje 1. Januar 1915.I Modsætning til Amtets andre Landsbykirker nævnes Hvidbjerg allerede ved Aar1300, idet flere Aarbøger omtaler Jens Globs Mord paa hans Farbror, BørglumbispenOlav. Uden Stednavn fortæller de slesvigske Annaler: »1260. Biskop Olav blev myrdetpaa S. Johannes’ Halshuggelsesdag (29. Aug.) under Messen. Provst Ugot dræbtes afde samme Mænd« 5 . Ribeaarbøgerne siger om samme Begivenhed: »1262 blev Olav,Bisp af Børglum, dræbt i Hvidbjærg Kirke ved Oddesund af Ridderen Johannes Gloopog hans Mænd« 6 , og en tredje Annal tilføjer: »og begravet her i Koret« 7 ; til disse Beretningerføjer sig en Række Sagn 8 . 300 Aar senere vidste adelige Slægtebøger at berettemange Enkeltheder om denne Begivenhed og dens Forhistorie, som er blevet landskendtved H. C. Andersens Genfortælling 9 . Huitfeld mener, vistnok med Urette, atVendsyssel Stift i Anledning af dette Drab blev belagt med Interdikt 10 . Stedlige Traditioner,optegnet af Sognepræsten 1735, sætter Bandlysningen i Forbindelse med et†Kapel paa Kappelhøj Vest for Kirken, hvor der saas »Rudera af et gammelt Capell,som skal have været, imens denne Kirke med fleere, ja heele Stiftet stoed i Forbudfor Bisp Oluf« 11 .

728 REVS HERREDOm Billedstenen S. 730 fortælles, at den forestiller en Dreng, der blev levende begravet,før Bandlysningen hævedes 11 ; ifølge en anden Tradition skulde det være Mestersvenden,som byggede Taarnet; »han vilde konsteligen gaae ud af Taarnet paa et 12Alen Træe, som Mesteren først var udgaaen paa og havde hugget en Øxe i Enden, hvilkenda Svenden vilde tage, faldt han need og brød Halsen itu« 12 . Om Kirkens Grundstenhedder det, at de kørtes med Okser fra Ashøje i Hurup Sogn 13 , og Loftsbjælkerne skalifølge en Indskrift paa en forsvunden Bjælke være huggede i Aakjær Hale og GaskjærMose (!) 14 .Sognet, vistnok det folkerigeste i Tisted Amt, er det største paa Tyholm,og Kirkebyen ligger centralt paa den fordums 0. Den plane Kirkegaardhegnes af Kampestensdiger. En Hovedindkørsel i Syd, med to Sidelaager,har fire anselige Murstenspiller vistnok fra o. 1800 med profilerede Gesimsledog kuglekronede, blytækte Spidser. En Indkørsel i Vest og en Indgang i Sydhar nyere Murpiller.Bygningen bestaar af Apsis, Kor og Skib fra romansk Tid, Korsarme iNord og Syd samt Taarn fra sengotisk Tid. Orienteringen er næsten korrekt.Den romanske Granitkvaderkirke, Apsis, Kor og Skib, er meget anselig.Apsiden har Dobbeltsokkel (S. 608, Fig. 47), det nedre Skifte skraakantet,det øvre profileret omtrent som Vestervig Klosterkirkes Apsis; hverken i detydre eller i det indre ses noget Østvindue, derimod findes der paa Rundingensnordøstre Del et nyomsat Apsisvindue (H. nu 139 cm, Br. 74, over Sokkelen128) med en af to Kvadre samlet Overligger, men uden særlig Saalbænksten;dets indre Smige er gamle. Muligvis har der været et tilsvarende Sydvindue,men her er der nu gennembrudt en nyere Præstedør, i hvis Karm der sidderSmigsten; den overdækkes af to halve Overliggere, der dog ikke har Krumningsom Apsiskvadre.Koret, hvis Murhøjde over Sokkelen ligesom Skibets er 4,60 cm, har kunet enkelt Sokkelskifte, hvis Skraakant i Nord slutter sig til det tilsvarendeLed paa Apsiden, medens den i Syd ligger lidt lavere. Sydøsthjørnets profileredeHjørnekvader (S. 608, Fig. 36) har sikkert oprindelig siddet underTriumfbuen (sml. S. 730). Af Korets Vinduer er bevaret det tilmurede nordre,med tvedelt Overligger og uden særlig Saalbænk (H. o. 155 cm, Br. 75, overSokkelen o. 216). Korets Taggavl er moderne, Skibets østre Taggavl nedbrudt.Skibet har forskelligt profileret Sokkel i Øst og Vest. Dets østre Del er stærktændret ved Korsarmenes Opførelse, men Granitkvadrene er brugt i TilbygningernesMure; begge Østhjørnernes Sokkelkvadre sidder nu under de tilsvarendeKorsarmshjørner, og efter dem og de andre udflyttede Sokkelkvadreat dømme har Skraakanten paa Sydsiden naaet godt 4 m mod Vest, paaNordsiden derimod næsten hele Korsarmens Bredde. Vestpartiet har en profileretSokkel med to Riller under en faldende Karnis (S. 608, Fig. 37). Maaskehar man ligesom i Ydby rejst Koret og den tilstødende Del af Skibet, inden

HVIDBJERG KIRKE 729Fig. 2. Hvidbjerg. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz 1938.man tog fat paa Vestenden, og efter en Standsning skiftet Stenmester. Devestre Hjørnekvadre smykkes af Hjørneknopper i Form af Menneskehoveder;den sydvestre sidder endnu paa oprindelig Plads, den anden, hvis Ansigt erbortslaaet, findes under nordre Korsarms Vesthjørne. Af Skibets oprindeligeVinduer er intet bevaret paa Plads; men der findes flere flyttede Vinduesoverliggere.Foruden de to halve, som sidder over Apsidens Præstedør, ogsom maaske stammer fra Korets Sydside, er to andre, halve Overliggerkvadre,der maa antages at hidrøre fra Skibets nordøstre Vindue, indsat i nordreKorsarms Østmur, og en Monolit-Overligger (51 cm høj, 138 lang, Buevidde62) sidder i samme Korsarms Vestmur. Endvidere er der ved søndre Korsarmopstillet en rigere smykket Overligger (Buevidde o. 70 cm), elegant profileretog med »falske« Fugeriller (Fig. 4); den er fundet i en Stenbunke udenforKirkegaardsdiget. Begge Dørene er bevarede i tilmuret Stand, anselige oghøje, med glatte Overliggere. Syddøren (Fig. 5), der er 97 cm br. og oprindelig270 høj, bryder Sokkelen; Karmsokkelstenen under Dørens Østvange har ikkeomkringløbende Profil, men Furerne under Karnissen stopper o. 25 cm fraHjørnet; en Sokkelkvader, der nu sidder længere mod Vest, maa oprindelighave haft Plads under den vestre Dørkarm. Omkring Norddøren er Sokkelen

HVIDBJERG KIRKE 731Fig. 5. Hvidbjerg. Syddør (S. 729, 740).H. M. 1936E. M. 1939Fig. 6. Hvidbjerg. Billedkvader (S. 730).er bortskaaret. Vestmuren har kun Kvaderklædning paa de yderste 3 mnærmest Hjørnet; Resten af Muren, der er tykt overkalket, er maaske østreFlankemur af et Vaabenhus foran Norddøren. Rummet aabner sig modSkibet med to meget svagt spidsende Arkader, der hviler paa en ottekantetMidtpille, som efter sene Afretninger (i 1860’erne) 17 er ottekantet forneden,men endnu bærer Spor af oprindelig at have været firsidet.Taarnet, nu med ny Vestdør, har rund Taarnbue og Hvælv som Sydkapellets.I Sydvesthjørnet staar den 1709 stærkt ombyggede Taarntrappe, derindad viser sig som en Kvartcylinder. Den er tøndehvælvet om rund Spindelog fører op til en fladbuet Loftsdør. I det meget høje Mellemstokværk findesen fladbuet Sydglug i spidsbuet Spejl og en fladbuet Dør til Skibets Tagrum.Klokkestokværket har paa hver Side to spidsbuede, falsede Glamhuller. Gavlenevender mod Nord og Syd. Et Rulskifte, i hvilket hveranden Sten erfordybet, saa at der dannes en Frise af smaa Firkantfelter, løber under beggeTagskæg og under Nordgavlen, af hvis seks Højblændinger kun de to midterstehar bevaret Rester af deres Spidsbuestik. Taarnets Sydside er ommuret medsmaa Sten. Paa tre Murankerhoveder læses: CNØ MIØ 1775 (ɔ: ChristenNielsen Ørsnes, en Slægtning til den S. 727 nævnte Christen Nielsen Ørsnes,og Hustru). Ifølge en Tradition, optegnet i Danske Atlas »siges Taarnet atvære bygget af en Bonde i Hvidbjerg, navnlig Barschloff« 18 .

Fig. 7. Hvidbjerg. Altertavle (S. 734).E. M. 1939

734 REVS HERREDFig. 8. Hvidbjerg. Korsdragningsgruppen fra Altertavlens gotiske Terracottarelieffer (S. 734).Sophus Bengtsson 19pladen en Fordybning (26 × 27 cm, 4 dyb), vistnok en Helgengrav, menuden kendelig Relikviefordybning og uden Dæksten.Altertavle (Fig. 7), sammensat af Dele fra fire forskellige Tider 13 . Ældst erde Partier af en ejendommelig gotisk Altertavle af nederlandsk Arbejde frao. 1500, der 1787 blev indsat i Storstykkets tre Felter. I Midtfeltet er anbragten Korsdragningsgruppe (Fig. 8), den segnende Frelser omgivet af seks Bøddelknægte,og derover en Krucifiksfigur (Fig. 9), i Sidefelterne to Grupper(Fig. 9), der oprindelig har hørt sammen med Krucifikset til en Golgatha-Scene, i nordre Sidefelt de ondes Gruppe: Pilatus med to Krigere og en Skriftklog,i søndre Sidefelt den segnende Maria, støttet af Johannes, og to sørgendeKvinder. Disse Figurer er mod Sædvane ikke af Træ, men af Terracotta,udført i den Teknik, som Pottemagerne har brugt i Kakeltilvirkningen.Ved Istandsættelsen 1927, da alle Relieffernes Farvelag var afrensede, saasdet, at Lermassen, som ved Brændingen er bleven lys rødliggul, først i raaTilstand er presset i Form; nogle fremstaaende Underarme og Hænder harværet tilføjet af særlige Lerstykker, der senere er gaaet tabt, og Detaillerer eftergaaet med Modellerpind eller Kniv. Hvor det høje Relief paa Grund

HVIDBJERG KIRKE 735Sophus Eengtsson 19Fig. 9. Hvidbjerg. Krucifiksgruppe, sammenstillet af Altertavlens gotiske Terracottarelieffer (S. 734).af dets store Underskæringer ikke har kunnet slippe Formen, kan Behandlingenvære ret grov. Men ellers er Arbejdet sirligt og detailleret; til Enkelthedersom Dragternes Knapper, Rosetter samt Egetræets Blade og Agern maa dervære brugt særlige Smaaforme. Trods den værkstedsmæssige Fremstillingsmaadeer den plastiske Virkning betydelig, den korsfæstedes Legeme fint ognaturligt formet, Linjerne i Maria-Gruppen yndefulde, Kontrasten mellemde runde, grove Bøddelfjæs og de godes fine, sorgfulde Ansigter stærkt fremhævet.Af Træ, men nederlandsk som Figurplastikken er de to Sætstykker,

736 REVS HERREDsom flankerer Korsdragningen, det ene en Borg med Port, det andet enKalvariehøj, samt den gennembrudte, gotiske Ornamentik, Stavværksvinduerneover Figurerne og de kronende Baldakiner med Hvælvinger indenforKølbuer og Spir.Alterrammen, hvis Komposition følger Høj-Renaissancens Skema, indeholderBestanddele af en Tavle fra o. 1620, men af dennes Snitværk er forudenGesimsernes Englehoveder kun levnet Topstykkets Sidevinger, med kartouchefligedeKanter, Ørnehoved og fladsnittet Rankeværk om en Roset. Iøvrigter den stærkt omdannet 1751. Fra dette Aar stammer det meste af Snedkerarbejdetsamt de akantusdekorerede Søjler, de fire plumpt skaarne Evangeliststatuetteraf Fyrretræ, som staar paa Gesimserne, og den buede Topgavl ogvistnok Storvingerne i provinsiel Rokoko. De ved Midtfeltets Sider i Sløjferophængte Medailloner, i Louis-XVI Stil, der maa have fortrængt et Par ældreSøjler, samt den Topornamentet dækkende Straalekrans, i hvis MidtovalJahves Navn paa hebraisk, er sikkert tilføjet 1787. Det i Topfeltet indsattelille Opstandelsesrelief fra Begyndelsen af 1600’erne, der er fundet i Privatejei Sognet, fik først Plads paa Tavlen o. 1910.Ved en Istandsættelse 1926—27 rensedes og sikredes Terracottareliefferne,hvis manglende Hænder blev tilføjet af Træ, og samtidig blev hele Tavlennymalet i Tilslutning til Prædikestolens Farvevirkning. Ved Relieffernes Behandlingkonstateredes, at de under Egetræsmaling og Farver fra 1787 havdeRester af oprindelig, ret broget Staffering paa tynd Kridtgrund. Jordbundenevar grønne, paa Klædebonnene var der Metaller, rødlaseret Sølv, cinnoberrødt,smalteblaat etc. Den gotiske Ornamentik har været forgyldt, KølbuernesHulled røde og Hvælvingerne blaa med forgyldte Ribber.Før Anbringelsen af de gotiske Partier har der i Felterne været maledeBilleder, rimeligvis fra 1751, hvilket Aarstal ifølge Abildgaard 22 fandtes maletpaa Tavlen: i Storfeltet Nadveren, i Sidefelterne Korsfæstelsen og Opstandelsen,i Topfeltet Dommedag, alle meget grove og naive, samt versificeredeIndskrifter med slet fordelte Kursivbgsotaver 23 . Topfeltet var dekoreret medSol, to Stjerner og Akantusblade, Gesimserne marmorerede, Søjlerne lysegraamed Guldblade. 1787, da Reliefferne indsattes, fik Tavlen en Stafferingmed blaat og palisanderlignende, brun Træaadring samt uægte Guld. I Topstykketmaledes et Opstandelsesbillede. I Gesimsfrisen stod: »Bekosted afKierkens Eyer, Høyædle og Hvelbaarne Hr. Lans-Dommer Lautrup til HelligkildegaardA° 1787«. Hertil svarer de ved Nymalingen genfremstillede Navnetræki Rokokovingerne, H. C. L. og M. B. 24 , gyldne paa blaagrøn Bund, ogto ligeledes bevarede Vaabener i Louis-XVI Medaillonerne. Bagsiden af denene Medaillon er signeret: »A° 1787. Malet og skaaret af Jørgen Mørk fraVester Vandet i sin Alders 44. Aar«. Paa Korsets Bagside er skaaret: »I. Mørk«.

738 REVS HERREDskjold, sikkert for Joachim Weller, Holstebro 25 . Den tidligere †Kalk og †Diskvejede 60 Lod (Synsforretn.). †Sygekalk, 4½ Lod, nævnt 1719 (Rgsk.). Oblatæskefra 1733, rund, 7 cm i Tvm. Paa Laaget er fæstet et støbt Krucifiks,omgivet af et graveret Kors, hvorover: FHSL FSDF 1733; Mestermærkevistnok for Mads Jespersen Boller 25 , Odense (Olrik 635). Vinbeholder medOblatskruegemme, hvis Prop mangler. Paa Flasken graveret CØ IMØ ogVers: »Fra Ørsnes denne Flaske kom, Hvor i Mand fører Viinen om Til Sygeat meddeele Vor Frelsers dyrebare Blod, som Hand paa Korset flyde lodVor Synde-Bræk at heele«. Paa Oblatgemmet: CØ IMØ og »Til Brød, somefter Jesu Ord og Ordre uddeelt bliver, Blandt syge Giæster ved Guds Bord,Den Eske Ørsnes giver. Anno 1763«; Mestermærke som Sygekalk. †Tin/laskepaa 3½, nævnt 1719 (Rgsk.).Alterstager (Fig. 10) fra 1753, 46,5 cm høje, hvilende paa tre staaende Løver,barokt profileret, især paa Fodskaalen og Skaftets nedre Del, medens denøvre Skaftdel nøjes med tre Ringe. Paa Skaftets Kugleled graverede Versaler:»CNS ØRSNIS. IMID ØRSNIS A° 1753«.To †Lyseplader, vistnok af malet Jernblik, »med salig og højloflig IhukommelseFriderici 4 ti Navn, Crone Ridder-Orden og Armatur paa; hvilkePlader vare hæftede paa Vox Lysene, som brændte paa Alteret ved den højberømmeligesalige Konges Liigbegængelse udi Hvidberg Kirke«. Under Kongenskronede Spejlmonogram stod et Sørgedigt af Vilh. Rogert. Pladernehang o. 1730 »i Sakristiet« (ɔ: Apsiden) 26 .* Vandkedel af Malm, fra o. 1500, 11,3 cm høj og 12,4 i Tvm. over Mundingen,rimeligvis brugt ved Præstens rituelle Haandtvætning før den katolske Altertjeneste.Den er forsynet med to Tude, der ender i Dyrehoveder, og vedMundingens to Øskener er anbragt en trekløverbuet Hank, paa hvilken derved en drejelig Tap er fæstnet en Ring. Siden 1869 i Nationalmuseet.†Røgelseskar »som en Lampe af Malm, konstig og stærk, til at hente Ildi til Kirkens Brug« 27 .* Messehagel 1751 af mørkerødt Fløjl, garneret med Guldgalloner. Et paasyetKors dannes af brede Guldkniplinger, langs Randen smallere. Ved Korsskæringenhar været paasyet Bogstaver og Aarstal, der nu mangler, men Aftrykses i Fløjlet: »CNSØ IMID 1751«. Siden 1905 i Nationalmuseet. †Messehagelaf rødt Fløjl med Kors af Guld- og Sølvkniplinger: nævnt 1719 (Rgsk.).Font (Fig. 12), romansk, af Granit, vistnok af tre Sten. Den stejle Kumme,80—82 cm i Tvm., har svag Mundingsprofil, med Huling mellem Rundstave,og Bægerblade, markeret ved Randvulster; Afløbshullet er tilstoppet. Densvære Skaftvulst synes at være hugget i en særlig Sten. Fodens Overdel harstore Hjørneknopper, hvorimellem der løber svage, vandrette Profiler; Plintener skjult i Gulvet.

HVIDBJERG KIRKE 739Fad af Nürnbergerarbejde fra o. 1575,63,5 cm i Tvm. I Bunden Syndefaldet,omgivet af Minuskelring, samt Hjortog-HundBort baade i Bund og paaRand.Korbuekrucifiks, sengotisk, fra o. 1450—1500. Figuren 143 cm høj, har turbanagtigTornekrone, halvtlukkede Øjne ogfyldig Underlæbe; Haar og Skæg er detailleretmed smaa Bølgerifler. Brystpartieter langt, Midjen ret smækker,Lændeklædet snævert, Fødderne krydslagte.De svære Arme med krummeFingre er vistnok fornyede ligesom heleH. M. 1936Korstræet, der dog ender i glatte Fir-Fig. 12. Hvidbjerg. Font (S. 738).pasfelter. To smaa, kun 57 cm høje Sidefigurer,er plumpt skaarne, sikkert af samme Haand som Altertavlens Evangelistfigurer.Ny Staffering. Da Krucifiksgruppen endnu stod foran Korbuen,fandtes ogsaa Kors med de to Røvere 28 .Prædikestol, ifølge malet Aarstal fra 1596, i enkel Høj-Renaissance. Tre afde seks Fag danner Karnap. Storfelterne har Arkader med kannelerede, opeftersmalnende Pilastre, Profilkapitæler og i Buehjørnerne fyldige Treblade.Paa Stolens Hjørnefremspring, som ved Karnapfagene er spidsvinklede, staarforan enkelte eller dobbelte Smaanicher simpelt drejede Søjler med balusteragtigeSkafter. Under Hjørnerne sidder Englehoveder. Fra 1784 stammerde glatte Nedhæng, fra 1878 den runde Støttestolpe med dens spinkle, udsavedeVolutter. Ny Opgang. Den samtidige, oprindelig firkantede HimmelsUnderside korsdeles af Lister med skæve Tandsnit; under Korsskæringskvadratethænger en Due. I de fire større Felter har der været Ruder, som fjernedes1714, da Himmelens to Hjørner blev skraat afskaaret. Gesimsen kronesaf enkle Trekantgavle. Stolen stafferedes 1596, 1714, 1784 og 1878, af hvilkeAarstal de tre er malet i det vestligste Fags Postamentfeit. Ifølge Regnskab1714 fik Bertel Uldrichsen Schnell, Maler, residerende i Tisted, 12 Rdl. forPrædikestolen at renovere baade med Snedker og Tømrer og at staffere medsin behørige Guld og Farve. Paa Himmelens Frise læses med gylden Skriveskrift:»Anno 1784 haver Kirkens Eiere Høyædle og Welbaarne Hr. LandsDommer Lautrup til Hellikildgaard ladet denne Prædike-Stol reparere ogstaffere«. Da Stolen istandsattes 1927, og da en Egetræsmaling fra 1878 fjernedes,blev Stafferingen fra 1784 genfremstillet 29 . Profetnavnene i de øvreSmalfelter, Esaias V, Jeremias VI, Ezechiel XVIII, Daniel V, Hoseas II,47*

740 REVS HERREDK. M. 1939Fig. 13. Hvidbjerg. Lysekrone (S. 741).N. Termansen 1911Fig. 14. Hvidbjerg. Jonas og »Hvalfisken« (S. 741).Amos III, gaar dog efter Versalformerne at dømme tilbage til den oprindeligeStaffering fra 1596, og de til Kapiteltallene svarende Skriftsteder, der staarmed Fraktur i de nedre Smalfelter, stammer fra 1714. Storfelternes Malerierfra 1784, af hvilke det første er signeret: »Mahlet af Jørgen Mørk« (sml. Altertavlen),forestiller Profeterne, skæggede og gestikulerende, paa landskabeligeBaggrunde. Stafferingsfarverne er overvejende blaat og Guld, de hvide Søjleskafteromsnos af Blomsterranker, Nedhængene kantes af Rocailleværk. IHimmelens Topgavle er Navnetræk og Vaabener som paa Altertavlen 24 , menBilleskov-Vaabenet er helt nyt. Paa en af de nye Topgavle: 1927.Stolestaderne er nye. Østligt i søndre Staderække sidder et Stykke Panelaf samme Art som Alterbordets, men med smallere Arkader. Indgangspaneletved nordre Korsarm er renaissanceprofileret. Et Panel ved Syddøren stammerfra Begyndelsen af 1700’erne; i dets Fyldingsspejle er skaaret symmetriskBankeværk.†Pulpiturer. Herskabspulpitur ved Nordvæggen. Vestpulpitur med Fyldingsmalerier,forestillende Kristus og de 12 Apostle 28 .Dørfløj (Fig. 5), i Skibets Syddør, af Eg, jernbunden. De ved Dørens Omhængningfornyede Gangjern samt andre, svagt mønstrede vandrette Skinnerog derunder liggende lodrette Skinner deler Forsiden i Firkanter, hvori: IHSHCNS IMS SAS 1668 (Ihesus, Hr. Christopher Nielsen Sperring Sognepræstsamt to Kirkeværgenavne). Ved Siden af Nøgleskiltet sidder et ældreDørringsbeslag (Fig. 11) fra o. 1300, af Malm, groft støbt, med et dyreagtigtMandshoved paa en takket Plade; om Panden er der en tynd Ring med halvliljeagtigeKronetakker i Relief, og af Munden stikker en smal Tunge frem.Den forsvundne Drøring har hængt i Mundvigene; baade den ene af disseog Panden er itubrudt.

HVIDBJERG KIRKE 741Fig. 15. Hvidbjerg. Kirkeskib (S. 741).E. M. 1939Lysekrone (Fig. 13), barok, med 2 × 8 Arme og 8 Prydbøjler. Paa Hængekuglengraverede Versaler: »Christen Nielsen Ørsnis. Johanne Marie IensDaatter Ørsnis 1753« samt Blomster. Ophængt i Jernkæde af fire Led medforgyldte Trækugler.Hængefigur (Fig. 14) fra o. 1750, af Træ, forestillende Havuhyret, som slugerProfeten Jonas. Ophængt i nordre Korsarm i en Jernkæde som Lysekronens.Kirkeskib (Fig. 15) fra o. 1750, »Anna«. Modellen viser en Fregat fra Tidenefter Bortfaldet af Blindemasten, efter Indførelsen af Klyverbommen oginden Anvendelsen af Gaffelmesan. Den er temmelig svært armeret og kanenten være et Orlogsskib eller en Ostindiefarer. Ophængt i nordre Tilbygningi Kæde som Lysekronens 30 .Klokker. 1) 1872, Støbt af Stallknecht, Horsens, 2) 1899. Støbt af L. Andersen,Aarhus.†Klokker. 1) Den sidst omstøbte Klokke var fra 1840 og bar Indskriften»Aaret 1840 lod Hvidbjerg Sogns Beboere denne Klokke omstøbe. Gud tilÆre og Kirken til Ziir og Paamindelse om Dødeligheden. Støbt af P. P. Meilstrupi Randers« samt »Jeg kalder hver til Dagens Møie, Jeg kalder hver tilNattens Roe; Jeg lyder ofte fra det Høie Og kalder hver til Herrens Boe«.Desuden tre Relieffer, en Medaillon af Morten Luther mellem to Krucifikser.Vers og Relieffer er efterstøbt paa den nye Klokke 31 .

742 REVS HERRED2) 1493, med Indskriften 32 : »Jesus Nasarenus rex Judeorum, help Maria,amen. Anno Domini mcdxciii in vigilia omnium sanctorum, Vilhadus NicolaiFris præpositus loci istius perfecit hoc opus. Gud give Peter Horsenstil Gota (ɔ: til gode?) som mig støbte heel« (Jesus Nazaræeren, JødernesKonge... I Herrens Aar 1493, Dagen før Allehelgens Dag lod Villads NielsenFris, Provst her til Stedet, fuldføre dette Arbejde«).* Klokke fra 1497, overflyttet til Skyum og omstøbt 1885 (se S. 520).GRAVMINDEREpitafier. 1) (Fig. 16) 1751. Vilhelm Rogert. »Her under i sydøst Hjørneved Altaret ligger nedgravet Gruset af et Tabernacul, som en dyrebar Siælbeboede«, Wilhelm Rogert, Sognepræst, født i Nacschou 20. Maj 1697, »efteradskillige Forandringer og Forretninger« Rector i Nyekiøbings Skole paaMorsøe 1724, kaldet til Hvidberg 1728. »Hands sidste Boelig paa Jordenprydede Guds Forsiun med 2de kiære Hustruer«, den første Jomfr. MarenJentoft fra 1729 til 1743 (3 Sønner, 3 Døtre) i 14 Aar, den anden Frøk. AnnaRebecca Kneyln fra 1744 til 1750 i 6 Aar (3 Sønner, 2 Døtre). »Af den førstis2 Sønner og 1 Daatter, af den sidstes een Daatter allerede til Himlen ere forflyttede«,hvortil hans »Siæl indflyttede fra sit Legems Tabernacul, som Dødenved 4 Dages Svaghed nedbrød den 20. May 1750«.»Sov sødt, Du Phoebi Søn, Du Heliconis Wægter,Du Sions Hyrde, Salems Wen, Guds reene Ords Forfægter,Dit Coeder-wærdig Minde staar paa wores Libanoblandt Skole-Mænd af rar Talent, blant Præster som er tro.«Den ordrige Indskrift staar paa en sort Kalkstenstavle med indhugget, forgyldtSkriveskrift, omgivet af en barok Træramme med spinkle, korintiskeSøjler, mellem perspektivisk brudte Postament- og Gesimsfremspring. Topstykketomfatter en Cirkel med Præstens Spejlmonogram i adelskronet Baandakantus;paa den buede Gavlgesims sidder et Barn, flankeret af Timeglas ogKranie. Paa Vingerne findes lignende Ornamentik og Hustruernes maledeNavnetræk, paa Hængestykket to Kerubhoveder, vendt mod hinanden. Den1927 fornyede Staffering 33 svarer til Altertavlens. Paa Postamentet er medsort Skriveskrift i Former fra o. 1850 malet »Anno 1751 den 6 te Juli haverhans efterladte Hustrue Anna Rebekka Kneylen ladet denne Tavle bekosteog opsætte«. Paa Skibets Nordvæg.2) (Fig. 17) O. 1759. L. K. Benzon. »Imellem den norder Ende af Alteretog Kirkemuren blef d. 22 de Maj 1759 det dødelige nedsat«, »efter at det udøde-

HVIDBJERG KIRKE 743Fig. 16. Hvidbjerg. Epitaf 1751 over VilhelmRogert, død 1750 (S. 742).V. H. 1936E. M. 1936Fig. 17. Hvidbjerg. Epitaf over L. K. Benzon,død 1759 (S. 742).lige d. 4 de Maj næst foran var optaget til det andet Liv«, af Mag. LauritzKierulf Benzon, Sognepræst, »fød af Dansk Adelig Slægt paa fædrene ogmødrene Side«, (Justitz Raad Severin Benzon, Herre til Haunøe, Visborregaardog Mariagers Closter, og Fru Ane Kierulf) 15. Jan. 1720, FædrenelandetsÆre paa en 3 Aars Udenlandsrejse, Menighedens Gavn i et 9 Aars Embede,Ægteskabets Ziir i et 8 Aars og 3 Dages Ægteskab, hvori hand avlede 1 Sønog 3 Døtre, med sin efterladte Frue Johanne Marie Poulson, ligeledes fødtaf dansk adelig Slægt (Justitzraad Jochum Poulson, Herre til Vaar, og FruKaren Benzon) 9. Aug. 1725, aflagde den dødelige Del □, gjemt i Jordenved Siden af ham □ etc.Skrifttavlen, med Reliefkursiv, er af Sandsten, hugget i eet med den ornamentaleRamme, i hvis Rokokoværk der til Siderne staar Kvindeskikkelser,Pallas Athene (eller Styrken) med Præstens og Haabet med Fruens Adelsskjold.Forneden et Relief forestillende en liggende, ældre Mand, kun iførtLændeklæde, med Haanden for Øjnene, foroven som Topfigur en Opstandelsesengelmed Sejersfane. Den 1927 fornyede Staffering 33 svarer til Altertavlens.Nu paa Korets Sydvæg.Gravkapel i søndre Korsarm. I Arkaden mod Skibet er rejst en Skillemurmed et ovalt Vindue over en Dør, der indrammes af murede Lisener og Ge-

744 REVS HERREDFig. 18. Hvidbjerg. Smedejernsdør til Gravkapeli søndre Korsarm (S. 744).E. M. 1939sims. I Døren sidder to Smedejernsfløje(Fig. 18), tværdelte, øvre Felt med Ottetalsslyngog Ranker, nedre Felt medkrydsende Stænger.De er sikkert udført, efter at Kongenved Brev af 22. Dec. 1653 havdeforundt Caspar Gersdorf til Hindsels Be-gravelsessted i Kirkens »søndre Kvist«.Her stod o. 1730 følgende: »Ligkister 34med Leeder overtrukne, og med MessingVaabener, hvori ere begravede:1) AMogens Ulfeldts og Anne Munches Datter,som døde 1655. 2) Else Gersdorph,Matthiis Buddis til Hendseles, som dødeAar 1677. 3) Melchior Juel, Erich Juelsog Sophie Sehesteds Søn, som døde1678. 4) Elisabeth Sophie Gersdorph,Melchior Juels til Hendseles, CasparGersdorphes og Anne Ulfeldts Datter,som døde 1679. 5) Matthiis Budde,Obrist Lieutenant føed paa Thollese(ɔ: Tøllist paa Øsel) 1613, død 1679. 6) Ejler Christ. Hoick, som døde 1702«.Disse Kister blev nedsat i Jorden, da Kapellet indrettedes til Begravelsefor Kirkeejeren Christen Nielsen Ørsnes til Helligkildegaard 35 .Paa Vestvæggen er opsat en Sandstenstavle (Fig. 19) med Indskrift: »ChristenNielsen Ørsnis, Kiøb- og Handelsmand i Aalborg og min kiære HuustrueJohanne Marie Jensdaatter haver ladet dette aaben Begravelse indrette, ihvilket allerede er indsat voris eeniste Søn Hans Christensen Ørsnis, som dødei Aalborg 12. Jan. 1750, og naar jeg og min Hustrue henkaldes ved Døden,skal dette samme Begravelse være voris Hvilested. Hos den, som efter vorisDød, ved Arv eller Kiøb bliver Eyere af Hvidberg Kirketiende, bliver altidstaaende een prioriteret Capital 400 de Rdr.; Renten af de 300 de beholderKierke Eyeren til Begravelsets Vedligeholdelse, og Renten af det 4 de 100 Rdr.til Præsten og Degnen..., som skal have Opsigt med Begravelset, at detholdes i god Stand og Skick, saa længe som Verden staar, og maae ej andreLig indsættis...«. Aarlig 12. Jan. betales til Præsten 4 Rdl. og Degnen, somholder Begravelsen renlig, 1 Rdi. Fundatsen er indleveret i Aalborg StiftsKiste og fidimeret Copi deraf til Præst og Degn bliver udleveret til deresEfterkommere i Embederne 36 . Slutningsvers. Reliefkursiv. Paa Rammen staar

HVIDBJERG KIRKE 745H. M. 1936Fig. 19. Hvidbjerg. Sanastenstavle med Christen Nielsen Ørsnes’ Stifterindskrift (S. 744).Fig. 20. Hvidbjerg. Familien Ørsnes’ Kister (S. 746).E. M. 1939

746 REVS HERREDved Tavlens Sider Tro og Haab, og som Topfigur over et Barn med Dødssymbolertjener en mindre Figur, Kærligheden. Sandstenen har Rester af Staffering,Bogstaverne er forgyldte paa sort Bund.I Kapellet staar tre ensartede Kister af Eg (Fig. 20), graat marmormalede.Paa Laagene er fæstet Sandstensskulpturer, der ligeledes har været stafferet,øverst et Krucifiks, og derunder Skrifttavler i Barokrammer med tre Englehoveder,med fordybet Kursiv: 1) Hans Christensen Ørsnes, født i Aalborg16. April 1722, død sammesteds 12. Jan. 1750, 28 Aar 4 Maaneder, 5 Dage.2) Køb- og Handelsmand Christen Nielsen Ørsnes, født i Ørsnes 19. Nov. 1687,død i Helkrd. (ɔ: Helligkildegaard) 17,

HVIDBJERG KIRKE 747□ Aar, i Ægteskab med sal. Dorothea Søffrens D. velsignet med 2 Sønnerog 1 Datter, død 1666 i sit 97. Aar. Saa og Hr. Iens Nielssøn Lundsgaard,født i Lundsgaard i Vorde Sogn ved Viborg 1618, Præst til H. og L., 4 Aari Ægteskab med Lisbeth Pedersdaatter (een Datter), død 1665 i sit 47. Aar.Rødlig, ølandsk Kalksten, 150 × 78 cm, med fordybede Kursivversaler oguden Ornamentik. Laa 1769 under Degnestolen 38 .5) O. 1700. Anders Pedersøn, født i Neesum Sogn 29. Juli 1646, død paaHindtzels 16. Febr. 1699, i hans Alders 52. Aar 6. Maaned, og Øllegaar Budde,født paa [Hind]sels 1666, i Ægteskab 13 Aar (3 Sønner, 4 Døtre). Graa, ølandskKalksten, 150 × 82 cm, med fordybet Kursiv. Foroven I H S, forneden Kranieog Timeglas. Hjørnecirkler med Evangelistfigurer.6) Christen Christensen, født i Søndberg Sogn 22. Marts 1667, død paaHindsels 20. Dec. 1733 i hans Alders 67. Aar 9 Maaneder 2 Dage, og ØllegaardBudde, født paa Hindsels, i Ægteskab 34 Aar (2 Sønner og 2 (?) Døtre). Rød,ølandsk Kalksten, 153 × 94 cm, med fordybet Kursiv i Felt med forkrøppetBueslag, omgivet af Akantusbladværk; forneden Basunengel, i HjørnerneCirkler med Evangelister.7) Christen Andersen, født ... 1718, død ... 1785 (?), og Hustru DortheKierstine Hundborg (?), født ... 1734, død 17□?. Norsk Marmor, 190 ×127 cm, med udslidt, fordybet Kursiv, indrammet af Rokokoslyng i kraftigtRelief. Timeglas og Kranie. Hjørnecirkler med Evangelister. Paa KirkegaardenSyd for Skibet.8) Hr. Laurids Breinholt, Herre til Hindsels, født 27. Juli 1748, død 17. April1804, 55 Aar 9 Maaneder 20 Dage gammel, »sielden Mønster paa Virksomhedog Fliid, Ven af Sandhed og Hader af Forstellelse« etc. »O venlige Gravi din Skygge og Fred Din tause Indbygger af Sorgen ey veed«. Norsk Marmor,126 × 83 cm, med fordybet Kursiv. I Hjørnerne Rosetter. Paa KirkegaardenSyd for Skibet.†Gravtræ (eller -ramme?) over Lars Knudsen Skiøtte, som boede og dødei Smerupgaard 1682, 85 Aar gammel 38 .Romansk Grav. Paa Kirkegaarden, 23½ Alen Nord for Midten af nordreKorsarm, undersøgtes 1894 en rektangulær Grav af raa eller kløvede Kampesten,med fem Dæksten. Dens indre Længde var o. 200 cm, Bredden foroveno. 60, forneden o. 53, Dybden o. 37. Bunden, et naturligt Lerlag, laa o. 125 cmunder Jordoverfladen. Graven indeholdt kun faa Skeletrester 39 .KILDER OG HENVISNINGERRegnskaber 1686—1719 (LA. Viborg). — Synsforretning 1732, se AarbThisted. 1929.S. 536—38. — Kaldsbog 1783—1840 (LA. Viborg). — Museumsindberetninger af C. A.Jensen og E. Moltke 1939.

748 REVS HERREDChr. Heilskov: Personalhistoriske Indskrifter i Refs Herred, i AarbThisted. 1931.S. 154—62. Hans Ellekilde: Jens Glob den haarde, smst. 1933. S. 345 ff.Thura: Aalborg Stift S. 547—57. S. Abildgaard: Notebog XIII [1767] Bl. 20 r (NM).R. H. Kruse: Nørrejyllands Mærkværdigheder I. 1843. S. 13 f. (NM). F. Uldall: Optegnelserom de danske Landsbykirker II. 1873. S. 31—34. Optegnelser af Hother Paludanefter Kirkebetjent N. M. Nielsen og Martin Nielsen, Afskrift, 1913 (NM). Opmaalingerm. m. af Hother Paludan 1912 (Kopier i NM).1 Thura S. 547, Danske Atlas V, 464. 2 Acta Pontificum Danica V, 164. 3 Fortegnelserover Danmarks Kirker o. 1630 og 1666 (RA). 4 AarbThisted. 1929. S. 536.5 Ellen Jørgensen: Annales Danici S. 135. 6 Smst. S. 153. 7 Smst. S. 201; sml.J. Olrik: Valdemar Sejrs Sønner. 1906. S. 14. 8 Ellekilde S. 345 ff. 9 H. C. Andersen:Bispen af Børglum og hans Frænde. 10 Arrild Huitfeld: Danmarckis Rigis KrønickeI. 1652. S. 262. 11 Thura, S. 549, Danske Atlas V, 47, sml. Ellekilde S. 366.12 Thura S. 547 f. 13 Paludans Optegnelser. 14 Danske Sagn III, 429. 15 ThuraS. 548, Danske Atlas V, 469. 16 Ifølge Uldall var Apsisbuen synlig fra Apsidens Loft.17 Paludans Optegnelser. 18 Danske Atlas V, 469. 19 Danske Atlas V, 469. 20 KancellietsBrevbøger 23. Nov. 1567, 21. Jan. 1570; Breve af 4. April 1583 og 10. Okt. 1585gælder maaske snarere Hvidbjerg Vesten Aa. 21 Istandsættelsesberetninger af NielsTermansen (Reliefferne) og Harald Munk 1927; Noter om Lerplastikken af C. A. Jensen(NM). 22 Abildgaard Bl. 20 r . 23 Som Eksempler paa Altertavlens Indskrifter kananføres 1) under Midtfeltet: »Herren raaber, hvor er Du, Syndere kom hid, kom nu,Gør for Synden Pligt og Bod, Æd mit Legem, drik mit Blod«. 2) Under Sidefeltet medKorsfæstelsesbilledet: »Jeg mit Blod har ladet rinde, At hver Sjæl skal Naade finde«.24 Hustruen hed Maren Billeskov. Lautrup-Vaabenet viste Rester af Ulvehoved i vandretdelt Skjold, det stærkere ødelagteBilleskov-Vaaben et Menneskeøje.25 Meddelt af Lektor Chr. A.Bøje. 26 Thura S. 552. 27 ThuraS. 548, Danske Atlas V, 469. 28 PaludansOptegnelser. 29 Af MalerHarald Munk. 30 Meddelt af Direktørfor Handels- og SøfartsmuseetKnud Klem. 31 Meddelelse af K. S.Deichmann 1899 (NM). 32 ThuraS. 550, Langebeks Excerpter 55, RefsHerred, Danske Atlas V, 469. Et Sagnom Klokken, der sagdes at være saastor, at den kunde skjule en TøndeRug, er omtalt Danske Sagn III, 538.33 Ved Harald Munk. 34 Thura S.551 f. 35 Danske Atlas V, 469 f.36 Hofman: Fundationer IV, 464.37 En hvælvet Gravkælder under Korgulvetblev fyldt i 1860’erne. Optegnelseaf Kirkebetjent N. M. Nielsen(Afskrift i NM.). 38 Danske Atlas V,470. 39 Indberetning af J. B.Fig. 21. Hvidbjerg 1789.Løffler 1894.