KLIK HER - Djurslandsskolen

djurslandsskolen.dk

KLIK HER - Djurslandsskolen

NIPRAKSISPÅDJURSLANDSSKOLEN FRIMODELLENIPRAKSISPÅDJURSLANDSSKOLEN FRIMODELLENIPRAmod de følelser af magtesløshed, derkan opstå, når udfordringerne i detpædagogiske arbejde ind imellem blivermeget høje.FRImodellen kan benyttes i teametssamarbejde omkring forskellige indsatser,hvad enten det gælder en indsatsomkring et enkelt barn eller ung,grupper af børn og unge, det enkelteteammedlems egne faglige udviklingog indsats eller planlægning af undervisningsforløb.Erfaringer med benyttelseaf modellen i forhold til disse udfordringerer gode, idet modellen visersig meget virkningsfuld med pladstil både refleksion, systematik og effektivitet.Også som vejledningsmodelhar modellen vist sig at være megetanvendelig. I denne artikel præsenteres,hvordan modellen anvendes somteamsamarbejdsmodel.Det følgende vil handle om, hvilkenpædagogisk tænkning vi anvendersom grundlag for brugen af FRImodellen,hvorefter jeg vil gennemgåmodellens fire faser, som vi gennemvores praksis har konkretiseret. Tilslut omtales modellens anvendelsesom dokumentation i det pædagogiskearbejde og skolens erfaringer medimplementering af modellen.Ofte snævrer vi ind og sorterer væk ide mange mulige forståelser og laverkonklusioner. Nogle eksempler: enpige i 5. klasse virker meget usikker ogumotiveret overfor nye opgaver:” Huner kravundvigende” er lærerens konklusion.Et andet eksempel: En drengi 2.klasse, der ikke får kontakt medde andre elever. ”Han er meget dygtigog blot genert”, er lærerens konklusion.Sådanne konklusioner kan skabemening her og nu, men også lukkefor alternative meninger og handlemuligheder.Konklusioner fremstårlet som sandheder og stopper foryderligere refleksion. For pigen viserdet sig måske, at hendes forældre ernyskilte, og hun derfor ikke var parattil helt nye typer opgaver lige nu. Fordrengen handler det måske om, athan har et større problem, der senerei forløbet vil komme til give ham enautismediagnose. Ved at læreren tolkerdet som generthed, får drengenikke hjælp til at udvikle strategier tilat skabe kontakt med andre.I udgangspunktet er enhver situationåben for tolkning - altså for meningsdannelser.Som eksempel : et smil - detkan tolkes som nervøst, manipuleren-de, venligt, kærligt, hånligt, imødekommendealt efter vores optagethedog referencer. Hvordan smilet fortolkeshar betydning for relationen mellemos og barnet eller den unge. I stedetfor at tolke, kan man se smilet somnoget, der er åbent for tolkninger ellermeningsdannelser. Smilet foregår irelationelt samspil og kan forstås somsvar på adfærd eller sproglig kommunikation.Eller man kan spørge tilsmilet - hvad får dig til at smile? Altsålade det vække vores nysgerrighed ogfå os til at være undersøgende og reflekterende.Når vi får tildelt ansvar som ansattei dagtilbud eller skolen, får vi tildeltdefinitionsmagt, og dermed et særligtansvar for, hvordan vi benytter dennemagt. Bliver ansvaret varetaget ud fraen anerkendende tilgang, vil det skemed respekt og ligeværd. Anerkendelseer at blive set, hørt og mødt på egnepræmisser og anerkendelse af et andetmenneske indebærer, at vi er optagetaf den andens oplevelsesverden,hvem den anden er, hvilke intentionerog motiver den anden har, samt at vier optaget af forhold i konteksten,dermedvirker til, at personen handler,som han/hun gør (2) At arbejde medEn anerkendende, undersøgendeog reflekterende tilgangDe pædagogiske medarbejderes fagligeviden om og erfaringer med atarbejde med barnet eller den ungestrivsel, læring og udvikling danner envigtig del af fundamentet for, hvordanpraksis udfolder sig. Pædagogik kanses som en handlevidenskab – det ergennem vores handlinger, vi får videnom barnet, viden om os selv og videnom, hvad der ’virker’. Vi samler et repertoireaf kompetente handlinger ogindsatser, som indgår i vores grundlæggendeforforståelser og tilgange tilbørnene i den daglige praksis. Vi forstårverden gennem vor forforståelsereller grundantagelser. De hjælper ostil at skabe orden og genkendelighedi vores opfattelse af alting. De hjælperos til at skabe mening om en situation,inden vi står i den. Forforståelserhar imidlertid den ulempe, at de kanlukke vores øjne for andres meningerog ideer, som ikke umiddelbart passerind i vores forforståelse, eller sommåske kan medføre, at vi må forkastevores egne forståelse. .side 7

More magazines by this user
Similar magazines