Råstofområde - indvinding af kalk i Mjels - Aalborg Kommune

VVM-redegørelse & MiljøvurderingRåstofområde -indvinding af kalk i MjelsDankalk, Mjels - Januar 2010

2Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & MiljøvurderingRapport:VVM-redegørelse og miljøvurdering for råstofområde- indvinding af kalk i MjelsKonsulent:Hans Anker Pedersen, WH-Rådgivende IngeniørerGrundkort:© Copyright Kort & MatrikelstyrelsenOrtofoto:DDO®land2008.Copyright COWICopyright:Aalborg KommuneDato: 28. januar 2010Kontaktperson:Peter Pedersen, Aalborg KommuneKontaktadresse:Aalborg KommuneTeknik- & MiljøforvaltningenStigsborg Brygge 59400 NørresundbyTlf. 9931 2213Fax 9931 2205plan.byg@aalborg.dkHjemmeside:www.aalborgkommune.dk

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering3Indholdsfortegnelse1. VVM-redegørelse & miljøvurdering............................ 61.1 Indledning ..................................................................... 61.2 Lovgrundlaget for undersøgelserne .............................. 61.3 Planlægningsmæssig baggrund ................................... 61.4 VVM & miljøvurdering - processen ............................... 71.5 Sammenfatning - ikke teknisk resumé .......................... 72. Projektbeskrivelse .................................................... 92.1. Projektets omfang og placering .................................. 92.2. Råvarernes forekomster i kvantitet og kvalitet ............ 92.3. Indretning og drift ........................................................ 103. Beskrivelse af eksisterende fysiske ogplanmæssige forhold ............................................. 133.1. Beskrivelse af lokaliteten ............................................ 133.2. Planmæssige forhold .................................................. 134. Landskab & geologi .................................................. 165. Natur & kultur ............................................................ 165.1. Internationale naturbeskyttelsesinteresser.................. 165.2. Nationale naturbeskyttelsesinteresser......................... 185.3. Områder omfattet af museumsloven............................ 175.4. Områder omfattet af skovloven................................... .175.5. Landsplandirektiv Regionplan 2005 ............................ 175.6. Naturtyper og vegetation............................................. 186. Trafik, støj, vibrationer og støv ............................. 196.1. Trafik .......................................................................... 196.2. Støj ............................................................................. 196.3. Vibrationer .................................................................. 196.4. Støv ............................................................................ 197. Affald, jord & råstoffer ............................................ 207.1. Affald .......................................................................... 207.2. Jord ............................................................................ 207.3. Råstoffer ..................................................................... 208. Grundvand & overfladevand .................................... 218.1. Grundvand .................................................................. 218.2. Overfladevand ............................................................ 229. Befolkning og sundhed............................................. 2310. Miljøafledte socioøkonomiske effekter .................. 2411. Områdets tilstand efter indvinding ........................ 2511.1. Pleje af arealet ............................................................ 2511.2. Tilførsel af fremmedstoffer .......................................... 2511.3. Arealanvendelse .............................. .......................... 2512. Alternativer ............................................................... 2612.1. 0-alternativ .................................................................. 2612.2. Efterbehandling til naturområde ................................. 2612.3. Levering fra andre områder ........................................ 2612.4. Andre alternativer ....................................................... 2613. Afværgeforanstaltninger og overvågning .............. 2713.1. Grundlag ..................................................................... 2713.2. Afværgeforanstaltninger før drift igangsættes ............. 2713.3. Afværgeforanstaltninger i driftsfasen ......................... 2713.4. Afværgeforanstaltninger efter endt råstofindvinding ... 2713.5. Overvågning ................................................................ 2714. Litteraturliste ............................................................ 28

4Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering5ForordVVM står for ‘Vurdering af Virkninger på Miljøet’. Vurderingen skal gennemføres i forbindelsemed anlægstyper, der kan påvirke miljøet væsentligt.Denne miljøvurdering og VVM-redegørelse omhandler et råstofområde ved Mjels, hvorvirksomheden Dankalk A/S har ansøgt om en ny 30-årig tilladelse til indvinding af kalk idet eksisterende indvindingsområde. Ansøgningen indeholder samtidigt en udvidelse afindvindingsområdet i nordlig retning, således, at det samlede indvindingsområde bliver37 ha i alt.Aalborg Kommune har vurderet, at der forinden en ny tilladelse kan gives, skal udarbejdeset kommuneplantillæg med VVM-redegørelse, da der er tale om en kalkindvindingfra et åbent brud, hvor den samlede indvindingsperiode strækker sig over mere end 10 årjf. §3 stk. 1 pkt. 20 i “Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning” - Bek. Nr. 1335 af 6. december2006.Et anlæg, der er VVM pligtigt, kan ikke realiseres før der er tilvejebragt kommuneplantillægmed retningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse. Der er ligeledes krav om, atprojektet skal vurderes efter “Lov om miljøvurdering af planer og programmer” af 22.oktober 2007. Derfor er VVM-redegørelsen i nærværende rapport suppleret med kapitel13 om afværgeforanstaltninger og overvågning, som knytter sig til ovennævnte lov.På baggrund af det udarbejdede materiale og de indkomne forslag i debatfasen forventesplanlægningsgrundlaget for det udvidede indvindingsområde at kunne vedtagesendeligt i byrådet i sommeren 2010.Figur 1: Luftfoto af det eksisterende kalkindvindingsområde i Mjels.

6Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering1. VVM-redegørelse & miljøvurdering1.1. IndledningDankalk ønsker at forlænge og udvide denuværende tilladelser til indvinding af kalki Mjels. Aalborg Kommune har meddeltat råstofindvinding fra åbne brud med ensamlet indvindingsperiode, der fortsætterud over 10 år, er omfattet af reglerne omobligatorisk VVM-pligt.Aalborg Kommune har derfor igangsat udarbejdelseaf et kommuneplantillæg medtilhørende VVM-redegørelse og Miljøvurdering.Område 3:Ny indvindingstilladelseAreal ca. 13 haOmråde 2:Indvindingstilladelse1. august 1999 til1. august 2009Areal ca. 6 haIndvindingsområdet er udlagt som aktivråstofgrav i råstofplan 2008 for RegionNordjylland.Dankalk har i dag 2 indvindingstilladelser.Et ca. 18 ha stort område som har indvindingstilladelsefra 1. marts 2004 til 1. marts2014 og et ca. 6 ha stort område som haren indvindingstilladelse fra 1. august 1999til 1. august 2009 (se fig. 2).Område 1:Indvindingstilladelse1. marts 2004 til1. marts 2014Areal ca. 18 haDankalk ønsker en ny indvindingstilladelsefor virksomhedens samlede areal på 36,6ha over en 30 årig periode. VVM-redegørelsener udarbejdet for det samlede arealpå ca. 36,6 ha.Figur 2: Områdeplan hvor der ønskes forlænget indvindingstilladelse for delområde 1 &2 samt ny indvindingstilladelse for område 31.2. Lovgrundlaget forundersøgelserneRåstofindvinding fra åbne brud med ensamlet indvindingsperiode, der fortsætterudover 10 år, er obligatorisk VVM-pligtigt.Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige,kan ikke realiseres, før der er udarbejdetretningslinier i kommuneplanen om beliggenhedog udformning af anlægget medtilhørende VVM-redegørelse og Miljøvurdering.Vurderingerne gennemføres efterreglerne om:1. Miljøvurdering af planer og programmer(SMV) jf. lov om miljøvurdering afplaner og programmer nr. 1398 af 22.oktober 2007 med senere ændringer.Kommuneplantillægget skal vurderesefter denne lov.2. Vurdering af visse offentlige og privateanlægs virkning på miljøet (VVM) imedfør af lov om planlægning - bekendtgørelsenr. 1335 af 6. december2006.Indholdsmæssigt er der stort sammenfaldmellem analyserne efter de to regelsæt ommiljøvurdering. Derfor kan man hensigtsmæssigtudfærdige miljørapporten ogVVM-redegørelsen som et samlet dokument.1.3. PlanlægningsmæssigbaggrundKommuneplan:Indvindingsområdet er placeret i landzone ikommuneplanens område 7.9.A2 Nøtten.For dette område ønsker byrådet enflersidig arealanvendelse med hovedvægtpå ekstensiv landbrugsdrift og råstofindvinding.

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering7KommuneplanlægningRåstofplan:Indvindingsområdet Graveområder for råstofindvinding. er optaget Indvindingen i af Råstofplankalk i Mjels skal ske iområde 7.9.A2 Nøtten:2008 for Region Nordjylland.Størstedelen af Dankalks indvindingsområdeer placeret i råstofplanens graveområdeMjels og kvaliteter. registreret som graveområde ogaktiv råstofgrav.IndvindingstilladelseUd af det 37 ha store areal er ca. 2 havilkår til virksomheden bl.a.:uden for graveområdet i Råstofplan 2008.Indvinding • udenfor Der opstilles retningslinjer graveområder for støj, støv og affald. kaner for øjeblikket 5 kr/mi henhold til råstofplanen 3 .ikke ske, førRegionsrådet har vedtaget et tillæg tilråstofplanen.1.4. VVM & miljøvurdering -processenFordebat:Dankalk har i foråret 2009 ansøgt omtilladelse til at forlænge de eksisterendetilladelser til indvinding af kalk.Aalborg Kommune har i efteråret 2009afgjort at tilladelserne er VVM-pligtige oghar derfor startet VVM og miljøvurdering -processen.I Forslag til kommuneplan 2009 indgår indvindingsområdet i områdetypenØvrige landområder og er endvidere omfattet af Retningslinie 11.2.7overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser forMålet for området er, at bevare områdets kvaliteter som landbrugsområdeog sikre muligheden for at udnytte råstofressourcen samtidig med, atgrundvandet beskyttes mod forurening.Byrådet ønsker en flersidig arealanvendelse i området med hovedvægt påekstensiv landbrugsdrift og råstofindvinding.Råstofgrave skal efterbehandles til landbrug og natur. Der lægges vægt på,at området efterbehandles på en måde, som tilfører landskabet nyeSamtidig med VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget udarbejdesder en ny indvindingstilladelse, som dækker det samlede område, og somskal erstatte de nuværende indvindingstilladelser. Indvindingstilladelsenkan først udstedes, når VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget erendeligt vedtaget. I indvindingstilladelsen opstilles der en række specifikke• Der skal udarbejdes en grave- og efterbehandlingsplan forområdet.• Der skal foreligge en garanti fra pengeinstitut eller kautionsforsikring,som sikrer at grave- og efterbehandlingsplanen kan opfyldes.• Der skal betales afgift til staten for hver m 3 der indvindes. Afgiften• Der opstilles vilkår for indretning og drift, som beskyttergrundvandet mod forurening.Arbejdet med VVM og Miljøvurdering erindledt med en debatfase i efteråret 2009,hvor der blev indkaldt forslag og idéer tilplanlægningsarbejdet.I debatperioden 21. oktober - 18. november2009 er der indkommet indlæg fraAalborg Kommune og Region Nordjylland.Aalborg Kommune, - forsyningsvirksom-hedernes indlæg omhandler grundvandsbeskyttelsen.Der foreslås, at der i indvindingstilladelsenstilles en række, vilkårsom beskytter grundvandet:• Maksimal indvinding til 2 meter overgrundvandsspejlet• Ingen opbevaring af miljøfremmedestoffer i graven• Der må ikke tilføres jord eller andetForeløbig tidsplanmateriale ved efterbehandling• Den varer 8 uger. efterbehandlede Tidsplanen er blandt andet afhængig grav af omfanget må ikke af idéer,Hvis der under den offentlige høring af planforslagene kommer indsigelser, vilanvendes på en måde, som kan medføreforurening af grundvandet• Grundvandsbeskyttelseshensyn ønskesDer er offentlig inddraget debat fra 21. oktober i den 2009. deklaration,Deltag i debattensomtinglyses på arealet.Disse Stigsborg forslag Brygge er 5 indarbejdet i VVM-rede--eller -gørelsen park.natur@aalborg.dk og indarbejdes i indvindingstilladelsen.Det forventes at planforslaget offentliggøres i februar-marts 2010 og at dekan vedtages endeligt i sommeren 2010. Den offentlige høring af forslageneforslag og synspunkter, som Aalborg Kommune modtager i debatperioderne.planerne ikke kunne vedtages før disse er behandlet.Hvis du har spørgsmål vedrørende planlægningen for råstofområdet kan duhenvende dig til Peter Pedersen, tlf. 9931 2275.Dine kommentarer, idéer og forslag kan inden 18. november 2009 sendes tilTeknik- og MiljøforvaltningenPark & Natur9400 NørresundbyI indlægget fra Region Nordjylland gøresopmærksom på, at arealet, hvor der skalindvindes i, ligger delvis i og delvis udenforgraveområdet Mjels i Råstofplan 2008.Graveområdet skal derfor udvides gennemet Teknik- tillæg og Miljøforvaltningen til råstofplanen, og RegionNordjylland har iværksat en planproces forudvidelse af graveområdet.Stigsborg Brygge 59400 NørresundbyTlf. 9931 2000Fax 9931 2009www.aalborgkommune.dkteknik.miljoe@aalborg.dk 20091.5. Sammenfatning - ikketeknisk resuméDet ikke-tekniske resume indeholder enkortfattet beskrivelse af projektet samt engennemgang af de miljøpåvirkninger, somer gennemgået i VVM-redegørelsen.Denne VVM-redegørelse og miljøvurderingomfatter en forlængelse af indvindingstilladelsesamt udvidelse af et kalkindvindingsanlægi Mjels. Projektet belyses i forholdtil en situation, hvor man fastholder deneksisterende situation, og ikke forlængervirksomhedens indvindingstilladelse, ogikke udvider virksomhedens indvindingsområde- det såkaldte 0-alternativ.Yderligere er der undersøgt to alternativertil 0-alternativet; at der i stedet leveres kalkfra andre indvindingsområder og at områdetefterbehandles til naturområde i stedetfor landbrugsområde.Følgende resumeres de forskellige miljøparametresom gennemgås i redegørelsen:Deltag i debatten1.5.2 Landskab og geologiLandskabet påvirkes af en øget indvindingi området fordi store mængder kalk fjernesfra området.Området vil blive efterbehandlet til ekstensivtlandbrugsområde eller naturområde,når kalk-ressourcerne i området eropbrugt. Dette skønnes at være omkring2050.Råstofområde ved MjelsKommuneplantillægmed VVM og MVI perioden fra 21. oktober til 18. november 2009 har allemulighed for at komme med ideer, synspunkter og forslagtil Aalborg Kommune til brug for den videre planprocesFigur 3: Debatfolder som indkaldte til forslagog ideer til planlægningsarbejdet

8Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering1.5.3. Natur & kulturPå virksomhedens grund findes der ingennationale eller internationale naturbeskyttelsesinteresser,kulturhistoriske værdiereller kendte arkæologiske fund.Indvindingsområdets randzoner mod naboskeler karakteriseret som kalkoverdrev oghar flora og fauna, som er karakteristiskfor sådanne naturtyper. Ved udvidelse afindvindingsområdet mod nord flyttes dennordlige randzone.1.5.4. Trafik, støj, vibrationerog støvTrafikken til og fra området vurderes ikkeat stige som en følge af udvidelsen afindvindingsområdet, da produktionen ikkeøges i forhold til de eksisterende indvindingstilladelser.Støjbidraget ved de nærmest beliggendeboliger ligger indenfor Miljøstyrelsensvejledende grænseværdier.Der stilles krav til støjbelastning og støv iindvindingstilladelsen.1.5.5. Affald, jord og råstofferDer produceres kun begrænsede mængderaffald i virksomheden og meget lidtfarligt affald. Et væsentligt affaldsprodukter spildolie, som sikres i en tankgård.Forbrug af råstoffer som diesel, fyringsolieog vand forventes ikke at stige, daproduktionen ikke øges i forhold til dennuværende indvindingstilladelse.1.5.6. Grundvand & overfladevandIndvindingsområdet er udpeget som områdemed særlige drikkevandsinteresser.Risikoen for nedsivning til grundvandetforstærkes, når det beskyttende jordlagfjernes. Derfor må der kun graves indtil 2m over grundvandsspejl og ikke brugesforurenende stoffer i indvindingsområdet.Der er en tilstrækkelig stor afstand fraindvindingsområdet til private og almenevandforsyningsboringer.1.5.7. Befolkning og sundhedOmrådet har før råstofindvindingen væretudnyttet som landbrugsareal og er derforikke knyttet til rekreative interesser.Forlængelse og udvidelse af indvindingstilladelsenvurderes ikke at medføre enforøget påvirkning af sundhedstilstanden iområdet.1.5.8. Miljøafledte socioøkonomiskeeffekterLokalområdet har en landbrugsmæssigkaraktér og områdets sociale og økonomiskestruktur påvirkes derfor ikke af en nyindvindingstilladelse.1.5.9. Områdets tilstand efterendt indvindingNår kalken i området er indvundet skalområdet efterbehandles til ekstensivtlandbrugsareal. Fordi indvindingsområdetligger i et område med særlige drikkevandsinteresserskal det dyrkes uden brugaf sprøjtemidler/gødskning.I den nye samlede indvindingstilladelseopstilles en detaljeret efterbehandlingsplanfor området.1.5.10. AlternativerVVM-redegørelsen beskriver den situation,hvor der ikke gives tilladelse til projektet -0-alternativet.Kalk er en vigtig ressource, som ikke findesmange steder i landet/verden. Da derallerede er en indvinding i gang i området,er det derfor vigtigt, at denne råstofforekomstudnyttes fuldt ud, før arealet overgårtil en anden anvendelse, som hindrer ellerbesværliggør en fremtidig indvinding (somf.eks. boliger).Som andre alternativer er det diskuteretat efterbehandle området til naturområdemed det argument, at det alligevel er etbegrænset omfang, man kan udnytte områdetlandbrugsmæssigt pga. risikoen forgrundvandsforurening.Ligeledes kan der opstå interessantenaturområder i de tidligere kridtgrave, somhar et næringsfattigt miljø, der giver grobundfor en helt speciel flora og fauna.1.5.11. Afværgeforanstaltningerog overvågningSom afværgeforanstaltninger opstilles enrække krav i indvindingstilladelsen for athindre nedsivning til grundvandsdepotetsamt retningslinjer for virksomhedensstøjbidrag.1.5.12. Samlet vurderingSamlet set vurderes der at være flere argumenterfor en udvidelse og forlængelseaf kalkindvindingen i området end imod.Det er hensyn til områdets særlige drikkevandsinteresser,som vurderes at være detvæsentligste emne i forhold til at fastlæggeafværgeforanstaltninger, overvågning ogefterbehandlingsplan for indvindingsområdet.

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering92. Projektbeskrivelse2.1. Projektets omfang ogplaceringDankalks kalkværk i Mjels er beliggendei Himmerland ca. 12 km syd for Aalborg,placeret på Gunderupsvej 290, 9230Svenstrup J, på matr. nr. 1m Nøtten byFerslev og matr. nr. 6I Mjels by, Ferslev (seoversigtskort figur 4).Fra kalkværket til Mjels er der ca. 800 m.Til Ferslev og Ellidshøj er der ca. 1,5 kmog ca. 2,4 km.Øst for Dankalk er der 7 boliger i landzonei en afstand af ca. 300 m fra indvindingsområdet.Umiddelbart sydvest for indkørslener der en bolig i landzone med enafstand til indvindingsområdet på ca. 150m.Dankalk har i dag 2 indvindingstilladelser.Et ca. 18,3 ha stort område som harindvindingstilladelse fra 1. marts 2004 til1. marts 2014 og et ca. 6 ha stort område,som har en indvindingstilladelse fra 1.august 1999 til 1. august 2009. Der ønskesen ny indvindingstilladelse for virksomhedenssamlede areal på 36,6 ha over en 30årig periode. Området er udlagt som aktivråstofgrav i Råstofplan 2008 for RegionNordjylland.Den daglige drift af virksomheden ændresikke ved forlængelse af indvindingstilladelserne.2.2. Råvarernes forekomster ikvantitet og kvalitetIndvindingsområdet er 36,6 ha og har enterrænkote på 23 – 28 (DVR 90), og derindvindes ned til ca. 2 m over grundvandsspejlet,som er beliggende i kote 7 – 11 (sekotekort fig. 5).Det samlede område indeholder i alt ca.4 - 5 mio. tons kalk. Der indvindes p.t. optil 100.000 tons kalk pr. år, og der forventesogså fremover en indvinding på op til100.000 tons pr. år, svarende til maksimalt3 mio. tons over en 30 årig periode.Forekomsten, der brydes i Mjels, er enkridtforekomst med en fin kvalitet og enDankalkFigur 4: Oversigtskort

10Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurderinggod spredekarakteristik. Mjels Kalkværkproducerer jordbrugskalk, magnesiumkalk,havekalk, samt specielle kridtprodukter tilbl.a. til champignonproduktion. Derudoverforhandles dolomitkalk, der er et importeretkalkprodukt med højt magnesiumindhold.Område 3:2.3. Indretning og driftKalkindvindingen foregår i 3 områder somvist på figur 5.Område 3 hvor der ikke pt. er indvindingstilladelsepåtænkes inddraget i indvindingeni løbet af 5 til 10 år, afhængig afhvordan afsætningen af kalkprodukterudvikler sig.2.3.1. DriftstiderIndvindingen foretages mellem april ogseptember, da kridt maksimalt må indeholdeca. 18 % vand ved indsamlingen.Dette betyder, at der kræves tørt og solrigtvejr, og indvindingen begrænses til 30 – 60dage pr. år fra maj til september.Område 2:Område 1:Den normale daglige driftstid med indvindingog produktion foregår hverdagemellem kl. 7 og 18, og lørdage mellem kl.7 og 14.Figur 5: KotekortLevering af dolomitkalk og udlevering affærdige produkter foregår på hverdagemellem kl. 6 og 18.Der kan herudover være drift enkelteweekender, på grund af vejrlig.2.3.2. Indvinding ogforarbejdning af kalkenKalken oprives først med en tandharve,som er monteret på en scraper, hvorefteren gummihjulslæsser trækker en tallerkenharvehen over overfladen. Kalken skalnu soltørre ned til ca. 18 % vand. Derefteropsamles kalken med scraperen, samtidigtmed at der tandharves i samme operation.Figur 6: Gummihjulslæsser i kalkindvindingsområdet i Mjels

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering11Scraperen aflæsser kalken i en stak vedsiden af produktionshallen. Fra stakkenlæsses kalken løbende i påslaget vedhjælp af en gummihjulslæsser. Fra påslagettransporteres kalken på bånd til harperiet,som knuser kalken til mindre end20 mm. Den knuste kalk (jordbrugskalk)lagres i en lagerhal, for senere at blivelæsset i et påslag i kalkladen ved hjælp afen gummihjulslæsser. Via påslaget foretageslæsning af lastbiler i læssehuset.Område 3:Område 2:En del af kalken knuses til under 2 mm, oganvendes til havekalk.Der tilføres 5 – 10.000 tons dolomitkalk fraEngland. Dolomitkalken tilføres periodevismed lastbiler fra havn. Når der er leveranceraf dolomitkalk kommer der op til50 lastbiler i perioden mellem kl. 07.00 og18.00. Dolomitkalken opbevares udendørsog tilføres produktionen vha. gummihjulslæsserog blandes med egen kalk. Denblandede kalk benævnes Magnesiumkalkog læsses i påslag inde i laden med engummihjulslæsser. Via påslaget foretageslæsning af lastbiler i læssehuset.2.3.3. TransportBortkørsel af råstofferne fra indvindingsområdetforegår med lastbiler. Den maksimaleudleveringskapacitet er på ca. 480tons pr. time, svarende til ca. 16 lastbilerpr. time. I højsæsonen (ca. 1 måned pr. år)vil der være en maksimal tilkørsel af 200lastbiler i tidsrummet mellem kl. 06.00 og18.00.Område 1:Figur 7: Placering af muld og overjord i skel mod vestNuværende jorddeponeringFremtidig jorddeponeringDen væsentligste del af trafikken til og fraDankalk sker via Gunderupsvej mod Mjelsog Ellidshøj eller mod Hadsund Landevej.Det kørende materiel på virksomhedenbestår af 2 gummihjulslæssere, 1 scraper,1 truck og en fejemaskine.Figur 8: Der bevares en 5 m bred bræmme mod naboskel hvor der ikke graves

12Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & MiljøvurderingDet forventes ikke, at der bliver brug formere materiel eller at trafikken til og fraområdet vil forøges, som konsekvens afdet udvidede indvindingsområde.2.3.4. Oplag af muld ogoverjordDen gennemsnitlige overjordstykkelsei indvindingsområdet er ud fra boringervurderet til 3,6 m. For at kunne udvindekalken skal overjorden rømmes og adskillesfra kalkreserven.Afgravet muld og overjord vil udgøre ca.1.300.000 m 3 og vil blive opbevaret i depotermod det østlige skel som vist på figur 7.Med denne placering fungerer jorddepoternesom støjskærm mod boligerne inærområdet.Placeringen af overjord/muld vil blive nærmerefastlagt i indvindingstilladelsen.2.3.5. Skrænter og landskabMod naboskel bevares generelt en 5 meterbræmme, hvor der ikke indvindes. Ved naboskelmod øst bevares en 10 m bræmme.Anlæg på skråninger etableres ikke medstejlere hældning end 1:2 i område 2-3, ogtil 1:4 i område 1.Efter endt råstofindvinding vil den oplagredemuld og overjord blive brugt til at formelandskabet.2.3.6. Forholdsregler i forbindelsemed adgang til indvindingsområdetDer tillades ikke offentlig adgang til områdeti indvindingsperioden.

Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivetmed Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse.Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & MiljøvurderingSide 1 af 23. Beskrivelse af eksisterende fysiskeog planmæssige forhold13SiSi3.1. Beskrivelse af lokalitetenVVM-redegørelsen og miljøvurderingenomfatter et areal på 37 ha, 13 ha af detteareal er i dag landbrugsareal, mens 24 haer nuværende råstofindvindingsområde.3.2. Planmæssige forholdKommuneplanens hovedstruktur er denoverordnede, strategiske og sammenfattendefysiske plan for Aalborg Kommune.Hovedstrukturen fastlægger de overordnedemål for udviklingen indenfor deenkelte sektorer, for hele kommunen ogfor de enkelte områder. Der fastlæggesbl.a. bymønstret og fordelingen af boliger,erhverv, trafikbetjening og serviceydelsermellem de forskellige bysamfund.Kommuneplanrammerne fastlægger mål,muligheder og begrænsninger for arealanvendelseni de enkelte dele af kommunen.Indvindingsområdet er beliggende ilandområde Sydøst i kommuneplanensområde 7.9.A2 Nøtten.DankalkFigur 9: Område 7.9.A2bevaringsværdige landsbymiljøer skalfastholdes.Anvendelse: Byrådet ønsker en flersidigarealanvendelse i området med hovedvægtpå ekstensiv landbrugsdrift ogråstofindvinding.Råstofgrave skal efterbehandles til landbrugog natur. Der lægges vægt på, atområdet efterbehandles på en måde, somtilfører landskabet nye kvaliteter.http://aakwww.aalborgkommune.dk/daa-map-2.0/DrawMapI kommuneplanen lægges vægt på, at udnyttelsenaf råstofreserver skal ske under til grundvandstruende aktiviteter.I forhold til miljø må området ikke udnytteshensyntagen til landskabet, grundvandsbeskyttelseog de efterfølgende mulighederfor bearbejdning og anvendelse til andreformål.Virksomhedsklasser:Grus-, kalk- og mørtelværker er klassificeretsom virksomhedsklasse 6 - 7, som haren beskyttelsesafstand til boligområderpå 3 - 500 m. Nærmeste boligområde er iFerslev 1,5 km nord for indvindingsområdet.3.2.2 Råstofplan 2008 forRegion Nordjylland.Indvindingsområdet er optaget i råstofplan2008 for Region Nordjylland.Dankalks indvindingsområder - GraveområdeMjels - er udlagt som graveområdeog aktiv råstofgrav.Indvindingen på Dankalk skal ske efterråstofplanens retningslinier for råstofindvinding.Uddrag af retningslinierne ergengivet i det følgende:Retningslinie 1:Der må ikke etableres anlæg, der begrænsermulighederne for råstofudnyttelse.Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes03-11-2009optimalt.Dankalk3.2.1 KommuneplanKommuneplanens rammebestemmelserfor område 7.9.A2 Nøtten:Målet er, at bevare områdets kvalitetersom landbrugsområde og sikre mulighedenfor at udnytte råstofressourcensamtidig med, at grundvandet beskyttesstofplan 2008Beskyttelsesinteressermod forurening.Byggelinjer FortidsmindeSten- og jorddigelborg KommuneOmrådet udgør samtidig en landskabelighttp://aakwww.aalborgkommune.dk/daa-map-2.0/DrawMaphttp://aakwww.aalborgkommune.dk/daa-map-2.0/DrawMapovergang mellem skov-/bakkelandskabet Beskyttet Overdrevveområdeog Østerådalen. Det er målet, at landskabetsåbne karakter og samspillet mednaturEnkelt sølsAndreFigur 10: Råstofplan 2008 - Graveområde MjelsGraveområdeInteresseområdeAktiv råstofgravEfterbehandlet råstofgravRåstofplan03-03-

14Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & MiljøvurderingRetningslinie 2:Anvendelse af interesseområder kan førstske efter vedtaget tillæg til råstofplanen.Retningslinie 3:Indvinding udenfor graveområder kan kunske med Regionsrådets samtykke.Retningslinie 4:Indvinding af råstoffer og efterbehandlingskal tilrettelægges, så hensynet til jordbrugs-,miljø- og naturinteresser varetagespå forsvarlig vis, jf. råstoflovens §3.Retningslinie 5:Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcenbeskyttes mod forurening bådeunder indvinding og i forbindelse medbehandling af råstofgrave.Særlige beskyttelsesforanstaltninger skalforetages i områder med særlige drikkevandsinteresser.Retningslinie 6:I områder med særlige drikkevandsinteressereller indvindingsopland til almenevandværker, skal der efterbehandles tilrekreative formål, naturformål, ekstensivlandbrugsdrift eller ekstensiv skovdrift, der Udvidelse af graveområdeikke udgør nogen forureningsrisikoIndvindingsarealet ligger delvis i og delvisudenfor graveområde Mjels i RåstofplanRetningslinie 7:2008, som vist på figur 11. Ud af det 37 haTilførsel af såvel forurenet og uforurenet store areal er ca. 2 ha uden for graveområdeti Råstofplan 2008.jord til råstofgrave og tidligere råstofgraveer ifølge jordforureningslovens §52 forbudt.Graveområdet skal derfor udvides gennemet tillæg til råstofplanen, og RegionRetningslinie 8:Vedrører særlige retningslinier. Der er ikke Nordjylland har iværksat en planproces foropstillet særlige retningslinier for graveområdeudvidelse af graveområdet.Mjels.Regionplan, Landsplandirektiv og og råstofindvinding:I forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse den 1. januar 2007 fikregionplanretningslinjerne i de gældende Regionplaner retsvirkning som Landsplandirektiv.Aalborg Kommune har den 23. november 2009 vedtaget Kommuneplan09. Kommuneplanener en sammenskrivning af kommuneplanerne fra gl. Aalborg, Hals, Nibe ogSejlflod kommuner med Landsplandirektivet Regionplan 2005.Regionplanretningslinjer, der ikke udtrykkeligt er eller bliver ophævet i kommuneplanen(herunder tillæg), vil fortsat være gældende med retsvirkning som landsplandirektiv.På råstofområdet er administrationen af råstofloven delt mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne.Regionsrådet har ansvaret for kortlægning af råstoffer og planlægningaf råstofindvinding. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser ogføre tilsyn med råstofindvindingen.Ansøgning om indvindingudenfor graveområdeFigur 11: Råstofplan 2008 - GraveområdeRegionsrådet har den 18. november 2008 vedtaget Råstofplan 2008, som erstatter dettidligere Nordjyllands Amt’s regionplan på råstofområdet. Råstofplanen er udarbejdes pågrundlag af Råstofloven (bekendtgørelse nr. 950 af 24/09/2009):§ 5. Regionsrådet udfører en kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden.§ 5 a. Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer.Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte enperiode på mindst 12 år.Stk. 2. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og dehensyn, der er nævnt i § 3, fastlægger regionsrådet overordnede retningslinjerfor råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområderi råstofplanen.Stk. 3. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter § 3 i lovom planlægning eller miljømålsloven.Stk. 4. Råstofplanen må ikke være i strid med den regionale udviklingsplan.Stk. 5. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægningog administration.Figur 12: Faktaboks om Regionplan, Landsplandirektiv og råstofindvindingGraveområdeInteresseområdeRåstofplan

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering154. Landskab og geologiLandskabet vil blive påvirket af indvindingen,da terrænet som følge af udgravningernevil blive sænket. Efterbehandlingen,hvor området igen dækkes med jord,foretages udelukkende med den overjordsom fjernes før råstofindvindingen kan påbegyndes.Dette vil medføre en permanentsænkning af terrænet.Der er ikke væsentlige landskabeligeinteresser i det nye indvindingsområde(delområde 3) i dag. Det er et landbrugsområde,som benyttes til agerdyrkning, ogden geologiske profil er under overjordenog er ikke synlig.Efter endt råstofindvinding er det en mulighedat lade kalkskrænterne stå, så dengeologiske profil er synlig og kan studeresog f.eks. indgå i pædagogisk formidling afDanmarks geologi i folkeskolen, gymnasietosv.Figur 13: Graveområdet med det nye indvindingsområde (delområde 3) i baggrunden,som i dag er landbrugsjord uden særlige landskabelige interesser.

16Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering5. Natur & kultur5.1. Internationale naturbeskyttelsesinteresserDer er ingen kortlagte internationale naturbeskyttelsesinteresseri eller omkring området(EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder,og Ramsarområder). Dettættest beliggende Natura2000 område erEF-habitatområdet Rold Skov, LindenborgÅdal og Madum Sø, som ligger ca. 3.5 kmfra indvindingsområdet.SvenstrupDallDankalkPoulstrup= Rundhøj= Bosættelse= Anden lokalitetLundby5.1.1. Ændrede hydrologiskeforholdGraves der under grundvandsspejlet medførerdet risiko for at ændre grundvandspotentialerne.I den nuværende indvindingstilladelsetillades der ikke opgravning afråstoffer eller andet materiale under 2 mover grundvandsspejlet. Denne restriktionvil fortsætte i den nye indvindingstilladelse.5.1.2 Forstyrrelser fra graveaktiviteterDen daglige aktivitet i kalkgraven giver etvist støjbidrag, som kan påvirke dyrelivet iområdet.Da der ikke findes beskyttede naturtypereller dyrearter i lokalområdet, er det ikkeaktuelt at vurdere dette yderligere.5.2. Nationale naturbeskyttelsesinteresserFerslevOppelstrupFigur 14: Kort over fortidsminder, kilde: Kulturarvsstyrelsen, www.dkconline.dkDankalkEllidshøjMjelsFigur 15: Hovedstruktur (Kommuneplan 2009)InteresseområdeGraveområdeGunderupHålsSærlige værdifulde naturområderSærlige værdifulde landbrugsområderØvrige landområderSærligt værdifuldt landskab5.2.1. FredningerDer er ingen fredninger vedrørende naturi området.5.2.2. Beskyttede naturtyper(§3-områder)Alle heder, moser, strandenge, ferske engeog overdrev med et samlet areal på over2500 m 2 , alle vandløb, som er udpeget iLandsplandirektivet Regionplan 2005 samtsøer over 100 m 2 er beskyttet mod ændringeri tilstanden i form af bebyggelse,opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræningog opfyldning mv.Der er ingen §3-beskyttede arealer iområdet.5.2.3. Beskyttelse omkringsøer og åer (§16)Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogneeller lignende eller foretagesbeplantning eller ændringer i terrænetindenfor en afstand af 150 m fra søermed en vandflade på mindst 3 ha og devandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje.På området eller i dets nærhed er der ikkesøer eller åer med beskyttelseslinjer.5.2.4. Beskyttelse omkringfortidsminder (§19)Der må ikke foretages ændring i tilstandenaf arealer indenfor 100 m fra fortidsminder,der er beskyttet efter bestemmelserne inaturbeskyttelsesloven.Yderligere må der ikke placeres campingvogneog lignende.De tættest beliggende fortidsminder der erbeskyttet efter naturbeskyttelsesloven liggerca. 800 m fra indvindingsområdet.

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering17Ferslev5.3 Områder omfattet af museumsloven5.3.1. Beskyttede sten- ogjorddiger (§29a)Ifølge museumsloven må der ikke foretagesændringer i tilstanden af sten- ogjorddiger. Kommunen kan i særlige tilfældedispensere fra bestemmelsen.Der er ingen beskyttede sten- og jorddigeri området.5.3.2. Beskyttede fortidsminder(§29e)Ifølge museumsloven må der ikke foretagesændring i tilstanden af fortidsminder.På fortidsminder og indenfor en afstand af2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling,gødes eller plantes. Kulturministerenkan i særlige tilfælde dispensere frabeskyttelsen.Der er ingen kendte fortidsminder indenforgraveområdet. Det nærmest beliggendebeskyttede fortidsminde ligger ca. 300 mgraveområdet (se fig. 14). Nordjyllands Historiskemuseum anbefaler, at indvinderenforetager en større arkæologisk forundersøgelseved afrømming af nye arealer.5.4. Områder omfattet afskovloven (fredskovspligt)Områder omfattet af skovloven er reserverettil skovdrift. Fældning i de pågældendeFigur 16: Økologiske forbindelser (Kommuneplan 2009)områder kræver dispensation fra fredskovspligten,og der vil blive stillet krav omrejsning af erstatningsskov.Området er ikke omfattet af fredskovspligt.5.5 Kommuneplan 20095.5.1. HovedstrukturI Landsplandirektivet Regionplan 2005 ergraveområdet karakteriseret som råstofindvindingsområde(se fig. 15).5.5.2. SkovrejsningI forhold til skovrejsning er graveområdetkarakteriseret som uønsket for skovtilplantningindtil råstofforekomsterne erindvundet.Ellidshøj5.5.3. Nitratfølsomme indvindingsområderI Landsplandirektivet Regionplan 2005 erMjelsDankalkgraveområdet karakteriseret som nitratfølsomtindvindingsområde. Grundvandeti området er sårbart, fordi det kun har etlille lerlag over grundvandsmagasinet oger udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser.5.5.4. Naturbeskyttelse ogøkologiske forbindelserEn del af det nuværende råstofindvindingsområdeomfatter den yderste del afen større sammenhængende økologiskforbindelse, som er kortlagt i LandsplandirektivetRegionplan 2005 (se figur 16).Økologiske forbindelser må ikke brydesop af større anlæg som f.eks. en vej, mendette er knap så relevant, da det er denyderste del af den økologiske forbindelse,som går ind i området.EF-fuglebeskyttelsesområderEF-habitatområderRamsarområderØkologiske forbindelserBeskyttede naturtyper : EngBeskyttede naturtyper : HedeBeskyttede naturtyper : MoseBeskyttede naturtyper : OverdrevBeskyttede naturtyper : StrandengBeskyttede naturtyper : SøEksisterende skov

18Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & MiljøvurderingDette er et aspekt, som kunne tale for atefterbehandle området til naturområdeefter endt råstofindvinding.5.5.5. Bevaringsværdige kulturmiljøerDer er ikke bevaringsværdige kulturmiljøeri og omkring graveområdet.5.6 Naturtyper og vegetationDer er lavet feltundersøgelser på kalkskrænterne(se fig. 17). De er karakteriseretsom kalkoverdrev. Jordbunden beståraf ren kalk, kalkholdig sand/muld samtkalkholdig ler/sand.Målforhold 1:100Dato 24/8-2SignaturforklaringVegetationen på disse kalkoverdrev udgøresaf græsser, urter men dele af overdreveneer også vegetationsfri kalkbund.Af plantearter findes blandt andet Farvereseda,gul reseda, fladstrået rapgræs,stor knopurt, vild gulerod, pastinak, hulkravetkodriver, knold-rottehale, stivhåret kalkkarse,følfod og løvetand.Disse planter er karakteristiske for kalkoverdrev.Der er ingen rødlistearter imellem., ©COWIFig. 17: Skrænterne som er besigtiget ved feltundersøgelser af flora og fauna.

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering196. Trafik, støj, vibrationer og støv6.1. TrafikTransport af råstoffer til og fra områdetforegår med lastbiler.Den maksimale udleveringskapacitet erpå ca. 480 tons pr. time, svarende til ca.16 lastbiler pr. time. I højsæsonen (ca. 1måned pr. år) vil der være en maksimal tilkørselaf 200 lastbiler i tidsrummet mellemkl. 06.00 og 18.00.Dette tal forventes ikke at stige ved en forlængelseaf den nuværende indvindingstilladelsesamt udvidelsen af indvindingsområdet,da produktionen ikke forøges iforhold til den nuværende indvindingstilladelsepå 100.000 tons pr. år.6.2. StøjI de nuværende indvindingstilladelser erder opstillet støjgrænser for virksomhedensstøjbidrag ved boliger i omgivelserneefter nedenstående retningslinjer.Virksomhedens eksterne støjniveau - måltefter retningslinierne i Miljøstyrelsensvejledning nr. 6/1984 eller beregnet efterretningslinierne i Miljøstyrelsens vejledningnr. 5/1993 - og angivet som det ækvivalente,korrigerede støjniveau i dB(A), må ikkeoverstige nedenstående grænseværdier:Mandag-fredag kl. 06.00-07.00 40 dB(A)Mandag-fredag kl. 07.00-18.00 55 dB(A)Lørdage kl. 07.00-14.00 55 dB(A)Maksimalværdien af støjniveauet i periodenkl. 06.00 - 07.00 må ikke overstige 55dB(A).Såfremt der fremkommer klager overstøjgener fra virksomheden, eller tilsynsmyndighedenaf anden grund finder detnødvendigt skal virksomheden på forlangendeudføre målinger eller beregninger afstøjniveauet efter de retningslinjer, som erangivet efter ovennævnte vejledning. Målingerneeller beregningerne skal foretagesaf et firma, der enten er autoriseret til deteller godkendt af tilsynsmyndigheden.6.2.1. StøjbelastningDen primære støjkilde ved indvindingenaf kalk er scraperen, herudover er der støjfra gummihjulslæsseren, som anvendes iforbindelse med opharvning af kalken.Der er periodevis tilførsel af dolomitkalkmed op til 50 lastbiler om dagen. I højsæsonensom varer ca. 1 måned om året, vilder være en maksimal trafik på ca. 200lastbiler om dagen.Al indvinding og kørsel foregår normalt påhverdage mellem kl. 6:00 og 18:00.Der kan forekomme indvinding af kalkenkelte weekender på grund af vejrlig.6.2.2. Målinger og beregningeraf støj fra graveområdetDer er foretaget målinger af støjbidragetfra indvinding af kalk ved beboelser påSkovgaardsvej ca. 350 m øst for Dankalk.Da indvindingen foregår jævnt fordelt overhele indvindingsområdet, er der foretageten opdeling af området i 3 delområder,hvor hvert område blev der foretaget enbestemmelse af støjbidraget.Målingerne viser at støbidraget fra indvindingsområdeter 50 - 52 dB(A), afhængigaf hvor i området der foretages indvinding.6.2.3. Vurdering af støjMålingerne viser at støjgrænserne ikkeoverskrides ved nabobeboelser, når derforetages indvinding mellem kl. 7 og 18 påhverdage og kl. 7 og 14 på lørdage.6.3. VibrationerDer vurderes ikke at være infralyd ellervibrationer i beboelser i omgivelserne somfølge af graveaktiviteterne.Figur 18: Indvinding af kalk med scraper6.4. StøvNår kalken transporteres på transportbåndog knuses foregår det i en lagerhal for atmindske støvemissionen til omgivelserne.Det oplagrede kalk er ligeledes opbevareti lagerhallen.Det at graveområdet ligger lavere end detomgivende terræn og er omgivet af bevoksedebræmme mod naboskel begrænserligeledes ophvirvling af støvpartikler tilomgivelserne.Der er i indvindingstilladelserne stillet vilkårom, at råstofgraven ikke må øge den normalestøvbelastning for området.

20Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering7. Affald, jord og råstoffer7.1. AffaldDer frembringes kun begrænsede mængderaffald på virksomheden. Service pågummigeder og truck er udliciteret, derforetages småreparationer på eget værksted.Affaldet bestå primært af:• Diverse affald fra service/reparation iform af oliefiltre, spildolie, spraydåsero.lign.• Dagrenovation• MetalskrotSpildolie opbevares i olietank placeretindendørs, sikret med tankgård.7.2. JordAl jord, som afgraves for at råstoffernekan indvindes, opmagasineres i bestemteområder på grunden og bruges i efterbehandlingen,når råstofferne i områdeter udvundet. Dette reguleres yderligere iindvindingstilladelsen.7.3. RåstofferDer anvendes ca. 35.000 liter dieselolieom året til indvinding af 100.000 tons kalk.Til opvarmning af mandskabsfaciliteter ogværksted anvendes fyringsolie.Der anvendes strøm til knusning, blanding,intern transport og lys.Kalkværket har egen vandboring oganvender ca. 50 m 3 vand om året til driftenog forsyner den udlejede ejendom med etskønnet forbrug på ca. 100 m 3 om året.Forbruget af diesel, fyringsolie og vandforventes ikke at stige ved en forlængelseaf den nuværende indvindingstilladelsesamt udvidelsen af indvindingsområdet,da produktionen ikke forøges i forhold tilden nuværende indvindingstilladelse på100.000 tons pr. år.

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering218. Grundvand og overfladevand8.1 Grundvand8.1.1. Retningslinier i LandsplandirektivRegionplan 2005I Landsplandirektiv Regionplan 2005 erder opstillet retningslinier for grundvandsbeskyttelse.Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcenbeskyttes mod forurening bådeunder indvinding og i forbindelse medefterbehandling af råstofgrave.DankalkSærlige beskyttelsesforanstaltninger skalforetages i områder med særlige drikkevandsinteresserog i indvindingsopland tilalmene vandværker.Der er ofte sammenfald mellem råstof ogvandindvindingsinteresser. I områder medsærlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplandtil almene værker gælderdet om at undgå, at de efterbehandlederåstofgrave efterfølgende anvendes påen måde, som kan medføre forurening afgrundvandet.Figur 19: Område med særlige drikkevandsinteresser© Kort & MatrikelstyrelsenAlmen drikkevandsboringPrivat vandboring/brøndAnvendelse, som kan medføre forureningaf vandmiljøet er almindeligt landbrug, intensivtdrevet skovbrug, rekreative arealeruden forbud mod anvendelse af gødningog pesticider, industriformål og tekniskeanlæg m.v.DankalkVed valg af fremtidig anvendelse kan der iområder med særlige drikkevandsinteresserblive tale om:• Ekstensiv landbrugsudnyttelse i formaf vedvarende græs eventuelt medhøslet.• Tilplantning med skov.• Rekreative arealer med en blanding afgræs og beplantning.• Naturarealer uden anden anvendelse.Figur 20: De nærmeste vandindvindingsboringer (kilde: GEUS.dk)Indvindingsområdet er beliggende i et Det skal derfor sikres, at der ikke skerområde med særlige drikkevandsinteresser(se figur 19).vandet.nedsivning af forurenende stoffer til grund-Områder med særlige drikkevandsinteresserhar højeste prioritet for drikkevand, og onplan 2005 vil blive indarbejdet i indvin-Retningslinierne i Landsplandirektiv Regi-det er indenfor disse områder, at nitratfølsommeområder udpeges.forurenende materialer såsom olie samt tildingstilladelsen som krav til behandling afefterbehandlingsprocedurer.

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering239. Befolkning og sundhed9.1. Befolkning og sundhedMenneskers sundhed handler om miljøetspåvirkning af individet, dvs. menneskersmulighed for at opretholde en tilfredsstillendesundhedstilstand.Projektet vil ikke medføre en forøgetpåvirkning fra virksomhedsstøj, trafikstøj,luftforurening eller lignende forureningspåvirkning.Delområde 3 hvortil der søges om ny indvindingstilladelsehar hidtil været landbrugområde,og der er derfor ikke knyttet væsentligerekreative interesser til området.Det samme er gældende for delområde 1og 2, som har været råstofindvindingsområderi mere end 30 år.Forlængelse og udvidelse af indvindingstilladelsenvurderes samlet set ikke atmedføre en forøget sundhedsmæssigpåvirkning af omgivelserne.

24Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering10. Miljøafledte socioøkonomiskeeffekterDe miljøafledte socioøkonomiske effekterbeskriver samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssigepåvirkninger. Meddette menes områdets sociale strukturog erhvervsliv, herunder påvirkninger aftredjemand som følge af de forventedemiljøpåvirkninger.Området er omgivet af landbrugsarealer,som ikke vil få en lavere værdi som følgeaf en ny indvindingstilladelse.I indvindingsperioden kan området ikkeanvendes som landbrugsjord. Efter indvindingsperiodenvil arealet blive efterbehandlettil landbrugsareal, alternativtvil arealet overgår til naturområde. Dettevurderes ikke at påvirke erhverv i områdeti økonomisk negativ retning.De nærmest beliggende boliger ligger 250m fra indvindingsområdet og påvirkes kuni ringe grad af støj fra området. Da selvegraveområdet ligger under markernes terrænniveauvil der ikke være nogen visuelleændringer i landskabet set fra boligerne.Det vurderes, at der ikke er væsentlige miljøafledtesocioøkonomiske konsekvenseraf projektet.

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering2511. Områdets tilstand efterindvindingEfter endt indvinding i alle tre delområdervil ejendommen overgå til ekstensivtudnyttet landbrugsareal.I grave- og efterbehandlingsplanen beskrivesdet, hvordan området behandles efterendt indvinding i alle 3 områder.Der vil ikke blive tilført jord fra andre områder,så udformningen af landskab vil afhængeaf, hvordan man kan få fordelt denopmagasinerede overjord på ejendommen.11.1. Pleje af arealetNår arealet er efterbehandlet, og overjordener fordelt over kalkindvindingsområdetkan ejendommen udnyttes til ekstensivlandbrugsdrift.For at bevare områdets næringsfattige oglysåbne karaktér er det hensigtsmæssigtat området afgræsses med kvæg udentilskudsfodring eller gødskning.Efterbehandlingen forventes først påbegyndt,når kalkressourcen er opbrugt i alletre delområder, hvilket forventes at væreefter år 2050. Indvindingstilladelsen vilregulere betingelserne for efterbehandling.Efterbehandling vil ske ved at flintaffaldetspredes ud over indvindingsarealerne,hvorefter overjorden fra depoterne fordelesjævnt ud over indvindingsarealerne. Jordlageneopbygges således, at jorden bliverbedst mulig til ekstensivt landbrug ellernaturformål. Dette kan betyde, at der skalbyttes om på overjordens forskellige lag,hvis der stødes på lag med bedre egenskaberend det, der oprindeligt lå øverst.Efter reetablering vil koten være ca. 15,5på de laveste punkt i bruddet. Skrænterneplaneres således, at der vil fremkomme etbakket terræn. Det vil være en skrænt modvest, da nabovirksomheden (kalkværk) hardeponeret overjord ved skel til Dankalk.11.2. Tilførsel af fremmedstofferPå grund af de særlige drikkevandsinteresserskal området dyrkes ekstensivt, altsåuden brug af sprøjtemidler/gødskning,så området ikke kommer til at udgøre enforureningsrisiko.Råstofgravens randzone er næringsfattigeområder og for at bevare deres særligekalkoverdrevskaraktér er det væsentligt atdisse holdes dyrkningsfrie. Dette mindskerogså tilførslen af næringsstoffer fra detilstødende marker.Når efterbehandlingen er slut fjernes bygningerog installationer fra arealerne. Bygningerog installationer, som kan anvendesi forbindelse med den fremtidige udnyttelseaf arealerne, kan bevares.Der skal stilles sikkerhed i form af garantifra pengeinstitut eller tilsvarende, somsikrer at efterbehandling kan foretages ioverensstemmelse med efterbehandlingsplanen,knyttet til indvindingstilladelsen.11.3. ArealanvendelseDer er udarbejdet grave- og efterbehandlingsplanerfor det nuværende indvindingsområde.Det overordnede mål for efterbehandlingsplanenfor det samlede områdeer at efterlade området som landbrugsområdetil ekstensivt landbrugsdrift.

26Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering12. Alternativer12.1. 0 - alternativ0-alternativet beskriver den situation hvorden gældende indvindingstilladelse for kalki området ikke forlænges og indvindingsområdetikke udvides i nordlig retning.Dette betyder, at al indvindingsaktivitet vilstoppe 1. marts 2014, hvor den gældendetilladelse udløber.Området ved Mjels er reserveret somregionalt råstofindvindingsområde i Råstofplan2008 for Region Nordjylland.Dankalk A/S i Mjels er en stor leverandørjordbrugskalk, magnesiumkalk, havekalk,samt specielle kridtprodukter til bl.a. tilchampignonproduktion. Nordjylland er denregion, som udvinder suverænt mest kalk iDanmark og har været det i mange år.Forarbejdningen af kridt kræver store investeringeri produktionsanlæg. Derfor er detifølge Råstofplan 2008 vigtigt, at eksisterendevirksomheder sikres så langt frem itiden, at de har rimelige muligheder for afforetage investeringer i vedligeholdelse ogudvikling af produktionsapparater (Råstofplan2008, Region Nordjylland).Yderligere skal det ifølge Råstofplan 2008tilstræbes at en råstofforekomst udnyttesinden arealet overgår til en anden anvendelse,der hindrer eller besværliggøren senere indvinding (Råstofplan 2008,Region Nordjylland).Derfor er det hensigtsmæssigt at forlængeden gældende indvindingstilladelse såressourcen udnyttes fuldt ud og samtidigfremtidssikre virksomheden i et område,hvor råstofindvindingen allerede er igangsat.12.2. Efterbehandling til naturområdeI stedet for at efterbehandle området tillandbrugsområde kunne man argumenterefor at efterbehandle det til naturområde.Et naturområde er mere bæredygtigt ogklimavenligt og vil i højere grad bidragepositivt til et varieret dyre- og planteliv inærmiljøet.På grund af de særlige drikkevandsinteresseri området vil det være begrænsethvilken slags landbrug man kan benyttejorden til, da det er vigtigt at sikre atkridtgraven i fremtiden ikke anvendes påen måde, som kan give anledning til enforurening af grundvandet. Derfor kan detmåske bedre betale sig at efterbehandleområdet til naturområde.Ved efterbehandling til naturformål kander skabes en helt ny biotop. Kridtskrænterkan blandt andet blive redested fordigesvaler, som graver reder i skrænteruden vegetation. Flere orkideer kan ogsåfremkomme i kridtgrave efter få år (Kilde:Landsplandirektiv Regionplan 2005).Ved Poulstrup, som har været udnyttetsom kalkgrav i årtier, har Naturstyrelsen,Himmerland opkøbt området efter endtindvinding, primært for at sikre grundvandet.Her har man netop søgt at bevare densjældne naturtype - kalkoverdrev.Den tidligere kridtgrav i Nørresundby erblevet omdannet til et rekreativt åndehulmed en stor sø og grønne skrænter.Dette område ligger tæt på Nørresundbysboligområder og var derfor oplagt atudnytte til rekreative aktiviteter.Fig. 21: Solsideparken tidligere kridtgrav, nugrønt åndehul. (fra www.aalborgkommune.dk)En efterbehandling til naturområde kunnevære et godt alternativ til den beskrevneefterbehandlingsproces og styrke denøkologiske forbindelse, som er kortlagt iLandsplandirektiv Regionplan 2005 (Seafsnit 5 om Natur & Kultur).I Indvindingstilladelsen opstilles konkretekrav til efterbehandling.12.3. Levering fra andreområderEt alternativ til det beskrevne projekt er atetablere et nyt råstofindvindingsområdeet andet sted i Region Nordjylland, menmiljøbelastningen vil overordnet set væreden samme.Hvis kalken i stedet importeres fra andredele af landet eller udlandet forøges denoverordnede trafik- og miljøbelastning.Derfor er det hensigtsmæssigt at indvindejordbrugskalk i en jævn geografisk fordeling.12.4. Andre alternativerDer er ikke peget på andre alternativer.

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering2713. Afværgeforanstaltningerog overvågning13.1 GrundlagEn VVM-redegørelse skal belyse et projektsvæsentlige virkninger på miljøet.Det handler om at anskueliggøre hvilkenbetydning et givent projekt kan få, mensamtidig at identificere foranstaltninger,som kan forebygge, nedbringe eller neutraliseredeuønskede miljøeffekter. Disseforanstaltninger betegnes som afværgeforanstaltninger.I de foregående afsnit er det beskrevet,hvilke virkninger projektet kan have på detomgivende miljø. Her er det især hensyn tilnatur, støj og grundvand, som er relevantei forhold til dette projekt.13.2. Afværgeforanstaltningerfør drift igangsættesDer er i projektet foretaget en rækkeforanstaltninger til at begrænse påvirkningaf miljøet:• Støj i boligområdet er søgt reduceretved at lægge overjord langs skelmod øst, så det derfor fungerer somstøjskærm.• Alt afgravet overjord opbevares idepoter på grunden til brug i efterbehandlingsfasen.• Områdets skrænter, som er karakteriseretsom naturtypen kalkoverdrev,udgraves generelt ikke.• Når området mod nord tages i brugtil kalkindvinding, gennemgravesskrænten mod nord, men der vil etableresen ny skrænt efterhånden somindvindingen skrider frem.13.3. Afværgeforanstaltningeri driftsfasenFor at hindre nedsivning af forurenendestoffer til grundvandsdepotet opstilles enrække krav i indvindingstilladelsen:• Der må kun graves indtil 2 m overgrundvandsspejlet.• Benzin mv. (mineralprodukter) måikke oplagres i graven. Lagrene skalligge oven for udgravningen og tilpaslangt fra, så der ikke er risiko for nedstyrtningi graven. Den eksisterende30.000 liter olietank er placeret udenforgraven ved værkstedet. Derudoveropstilles krav til opsamling af spildoliefra værkstedsaktiviteterne.• Der må ikke bruges kemiske midler iråstofgraven til f.eks. bekæmpelse afplanter.• For at undgå at støjgener fra virksomhedenkommer til at udgøre etproblem opstilles følgende retningslinjeri indvindingstilladelsen:• Hvis der kommer klager omkringstøjgener fra virksomheden skalvirksomheden på tilsynsmyndighedensforlangende udføre målingereller beregninger af støjniveauet efterde retningslinjer, som er angivet iMiljøstyrelsens vejledninger om støj.Målingerne eller beregningerne skalforetages af et firma, der enten erautoriseret til det eller godkendt aftilsynsmyndigheden.• Hvis målingerne eller beregningerneviser, at støjen er højere end tilladt,skal virksomheden sørge for, at derbliver gjort noget for at bekæmpestøjen.13.4. Afværgeforanstaltningerefter endt råstofindvindingI den nye samlede indvindingstilladelseopstilles krav til efterbehandlingen afområdet samt hvordan området herefterblive anvendt. Herunder også forbud modanvendelse af sprøjtemidler og andregrundvandsforurenende stoffer i en fremtidiglandbrugsmæssig udnyttelse.13.5. OvervågningSamtidig med VVM-redegørelsen ogkommuneplantillægget udarbejdes enny indvindingstilladelse, som dækker detsamlede område, og som skal erstatte denuværende indvindingstilladelser. Indvindingstilladelsenkan først udstedes, nårVVM-redegørelsen og kommuneplantillæggeter endeligt vedtaget. I indvindingstilladelsenopstilles en række specifikke vilkårtil virksomheden bl.a.:• Detaljeret grave- og efterbehandlingsplanfor området• Der skal foreligge garanti fra pengeinstituteller kautionsforsikring, somsikrer at grave- og efterbehandlingsplanenkan opfyldes.• Der opstilles retningslinjer for støj,støv og affald.• Der skal betales afgift til staten forhver m 3 der indvindes.• Der opstilles vilkår for indretning ogdrift, som beskytter grundvandet modforurening.

28Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering

Kalkindvinding i Mjels, VVM-redegørelse & Miljøvurdering2914. Litteraturliste• Aalborg kommune: www.aalborgkommune.dk/kommuneplan• Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelser: www.geus.dk• Grontmij, Carl Bro A/S, 2007: Råstofindvinding på land, Drejebog for VVM• Kulturarvsstyrelsen, www.dkconline.dk• Kulturminesteriet, 2001: Museumsloven• Miljøministeriet: www.arealinfo.dk• Miljøministeriet, 2007: Lov om naturbeskyttelse• Miljøministeriet, 2009: Vejledning om VVM i planloven• Miljøministeriet, 2009: Lov om skove• Miljøstyrelsen, 1984: Måling af ekstern støj fra virksomheder• Miljøstyrelsen, 1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder• Miljøstyrelsen: www.mst.dk• Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften, 2008: Idékatalog tilbrug ved regulering og kontrol af diffuse emissioner af støv.• Region Nordjylland, 2008: Råstofplan 2008 Region Nordjylland• Landsplandirektiv Regionplan 2005, Region Nordjylland• Skov- og naturstyrelsen: www.skovognatur.dk

Teknik- og MiljøforvaltningenStigsborg Brygge 59000 NørresundbyTlf. 9931 2000Fax 9931 2009www.aalborgkommune.dkteknik.miljoe@aalborg.dk 2010