13.07.2015 Views

December 2008 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

December 2008 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

December 2008 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Mens du kigger efter den portugisiske VDR-ring, somer gemt i dette nummer, kan du tænke over, hvordandu vælger det rette ved at vise din familie kærlighed.FOR DE UNGE7 Plakat: For således elsker Gud dig12 Et julemirakel Ryan Campbell15 Julekalender: Profetier om Kristi komme26 Spørgsmål og svar: Hvad kan jeg gøre for atgøre mine bønner mindre floskelagtige og meremeningsfyldte?28 Se hvilken kærlighed Jesus har vist mod migÆldste Jeffrey R. HollandFor således elsker Gud dig7 PlakatMalebogssideLILLE LIAHONA: FOR BØRNL2L4L6L8L10L13L14L2 Følg lysetEt julebudskab fra Det Første Præsidentskab tilverdens børn: Følg lysetFællestid: Læs en historie om Jesus Linda ChristensenSmå venner: Vis din kærlighed til JesusJane McBride ChoateJesu vidunderlige fødselFra profeten Joseph Smiths liv: Profetens martyriumMalebogssideDen hemmelige gavegiverCharlotte Goodman McEwanat han gav sin enbårne søn.(Se Joh 3:16.)PÅ OMSLAGETJesu fødsel, af Jon McNaughton.Juleaftensspil, af Margie Seager-Olsen.EMNER I DETTE NUMMERafsnittet. Overvej at oplæse nogleskriftsteder fra artiklen. Tal om deanstødssten, som vi møder i livet.Afslut med at oplæse de sidste linjeraf artiklen.»Se hvilken kærlighed Jesus harvist mod mig«, s. 28: Læs afsnittet»Glæde ved gensynet«, indtil detsted, hvor missionæren opsøger sinfamilie. Lad familien gætte, hvemder først løber missionæren i møde.Når I har læst historien færdig,kan I tale om den kærlighed, somforældre nærer til deres børn, ogden kærlighed, som vor himmelskeFader nærer til os alle.»Den hemmelige giver«, s. L14:Fortæl Davids historie for jeres familie.Hvad lærte David? I lyset afhans eksempel med den hemmeligegiver kan I overveje at gøreet af følgende: (1) Udvælg underbøn enkeltpersoner eller en familiefra jeres område, som måske erensomme eller nødlidende. Planlægpassende måder at tjene dempå. (2) Skriv familiemedlemmersnavne på små stykker papir. Vælget navn og tjen vedkommende idet skjulte i denne uge.Sidetallet angiver artiklensførste side.L = Lille LiahonaBøn, 8, 15, 26Eksempel, 37, 47Familie, 15, 37, 45Familieaften, 1, 15Forsoning, 20, 25, 28Fred, 37Hjemmeundervisning, 2Indvielse, 20Jesus Kristus, 2, 7, 15,20, 25, 28, 47, L2, L4,L8, L13Jesusbarnet, af JeremyWinborgJul, 2, 8, 12, 15, 45, L2,L8, L14Konvertering, 46Krybbespil, L8Kærlighed, 7, 28Lys, 25, L2Missionering, 8, 12, 46Næstekærlighed, 2, 8,44, 47Offer 28, 34Primary, L4Profeti, 15Salmer, 12, 28Sang, 12, 15, 45Skrifterne, 15, L4Smith, Joseph, 40, L10Symboler, 28Tempel, 34, 37Tilgivelse, 28Tjeneste, 2, 8, 15, L14Underkastelse, 20Vidnesbyrd, 15Ægteskab, 37LIAHONA DECEMBER 2008 1


Budskab fra Det Første PræsidentskabDen bedstejul nogensindePræsident Thomas S. MonsonIllustreret af Daniel Lewis, til højre: De vise mænd fra Østerland, af Harry Anderson, ©Syvendedagsadventistkirken, må ikke kopieres; foto: Busath PhotographyPå denne årstid er æteren fyldt afPræsident David O. McKay (1873-1970)julemusik. Mine tanker går ofte til mit har sagt: »Man opnår kun sand lykke ved athjem og forgangne juleaftener, når gøre andre glade. Kort sagt er det den praktiskeanvendelse af Frelserens lære om, at manjeg lytter til nogle af mine yndlingsjulesange,som for eksempel denne:vinder sit liv ved at miste det. Julens ånd ermed andre ord den kristne ånd, som får voreÅh, intet sted er så skønthjerter til at gløde af broderkærlighed og venskabog tilskynder os til at tjene andre.som julen derhjemme, for uansethvor langt du er borteDet er Jesu Kristi evangeliums ånd, som viler ingen lykke dog størregive ›fred på jord‹, hvis vi efterlever den, fordiend den glæde, du finderden betyder, at vi opnår Guds velbehag.« 3i dit eget kære hjem. 1Det er det at give, ikke at få, der får julenssande ånd til at blomstre op. Fjender tilgives,En forfatter har sagt: »Igen er det jul, den venner huskes og Gud adlydes. Julens åndfaste tilbagekomst. Med sin mystik, stemning oplyser sjælens panoramavindue, og vi skuerog magi synes julen næsten fuldstændig tidløs.Alt, hvad der er os kært og varigt, fornyr for mennesker end for ting. For at fange denud på den travle verden med større interessesit greb om os. Vi er atter hjemme.« 2 virkelige betydning af »julens ånd« behøver vikun at tænke på, hvem det er vi fejrer hverjul, nemlig Jesus Kristus.Med ham i tankerneNår vi har julens ånd, så mindes vi ham,hvis fødsel vi fejrer på denne tid af året. Vitænker på den første juledag, forudsagt affordums profeter. Sammen erindrer vi Esajas’ord: »Se, den unge kvinde skal blivemed barn og føde en søn, og hun skalDet er det at give,ikke at få, der fårjulens sande ånd tilat blomstre op. Vi blivermere interesseret imennesker end i ting.Liahona December 2008 3


Margaret ogNellie togbørnenemed ind i soveværelsetog trak kasserfrem, som havdestået under sengeneog som var fyldt medbrugt tøj, som dehavde fået af deresmors købmandsvenner.Der herskedehimmelsk kaos, hvorfamilien Kozickisbørn valgte det tøjog de sko, som degerne ville have.give ham navnet Immanuel« 4 – det betyder»Gud med os«.På det amerikanske fastland sagdeprofeterne: »For se, den tid kommer oger ikke langtborte, da Herren den Almægtige … skal boi en bolig af ler. … han skal lide fristelserog legemlig smerte. … Og han skal kaldesJesus Kristus, Guds Søn.« 5Så kom denne herlige nat, da4


Jesu fødsel, af Antonio Correggio, © Superstock, må ikke kopiereshyrderne lå på markerne, og Herrens engel viste sig fordem og bekendtgjorde Frelserens fødsel. Senere rejste visemænd fra Østerland til Jerusalem og sagde: »Hvor er jødernesnyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og erkommet for at tilbede ham.« …»Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.Og de gik ind i huset og så barnet hos dets morMaria, og de faldt ned og tilbad det,og de åbnede for deres gemmer ogfrembar gaver til det, guld, røgelseog myrra.« 6Tiderne ændrer sig, årene går,men julen er fortsat hellig. I denneherlige tidernes fyldes uddeling ervore muligheder for at give af osselv virkelig ubegrænsede, mende er også flygtige. Der er hjerter,man kan glæde. Der er venligeord, man kan sige. Der er gaver,man kan give. Der er gode gerninger,man kan gøre. Der er sjæle,man kan frelse.Julens gaveI begyndelsen af 1930’erne gav Margaret Kisilevich oghendes søster Nellie en julegave til deres naboer, familienKozicki, som blev husket hele livet, og som blev en inspirationfor deres familier.Margaret boede dengang i Two Hills i Alberta i Canada– ude på landet, hvor der stort set kun boede ukrainske ogpolske immigranter, som generelt havde store familier ogvar meget fattige. Det var under den store depression.Margarets familie bestod af hendes mor og far ogderes 15 børn. Margarets mor var flittig, og hendes far varopfindsom – og med 15 børn havde de arbejdskraft tilrådighed. Derfor var deres hjem altid varmt, og på trodsaf deres beskedne kår sultede de aldrig. Om sommerendyrkede de en enorm have, fremstillede surkål, hytteost,cremefraiche og syltede agurker til at sælge. De havdeogså kyllinger, svin og slagtekvæg. De havde meget fåkontanter, men disse varer kunne byttes til andre varer,som de ikke selv kunne fremstille.Margarets mor havde venner, som hun var emigreretmed fra det gamle land. Disse venner ejede en landhandel,og deres butik blev et depot, hvor folk i området kunneaflevere eller handle med brugt tøj, sko og den slags.Mange af disse brugte beklædningsgenstandefandt vej til Margaretsfamilie.Vinteren i Alberta var kold, langog hård, og en særlig kold og hårdvinter bemærkede Margaret og hendessøster Nellie, hvor fattige deresnaboer, familien Kozicki, var. Deresgård lå nogle få kilometer væk. Nårfar Kozicki kørte sine børn i skolepå sin hjemmelavede slæde, gikhan altid ind i skolen for at varmesig ved brændeovnen, før han toghjem igen. Familiens fodtøj bestodaf klude og hampsække skåret istrimler og viklet om ben og fødder,fyldt ud med strå og bundet med sejlgarn.Margaret og Nellie besluttede at invitere familienKozicki – gennem børnene – til julemiddag. De besluttedeogså ikke at fortælle deres egen familie om invitationen.Julemorgen gryede, og alle i Margarets familie havdetravlt med forberedelserne til den store middag. Denstore flæskesteg var lagt i ovnen aftenen før. Kåldolmere,doughnuts, sveskeboller og saft tilsat brændt sukker vartilberedt tidligere. Menuen afsluttedes med surkål, syltedeagurker og grøntsager. Margaret og Nellie havde ansvaretfor at gøre de friske grøntsager klar, og deres mor blevved med at spørge dem, hvorfor de skrællede så mangekartofler, gulerødder og rødbeder. Men de blev bare vedmed at skrælle.Deres far var den første, som lagde mærke til etspand heste og en slæde pakket med 13 personer,Liahona December 2008 5


som kom ned mod huset. Faderen holdt meget afheste og kunne genkende et spand heste på langafstand. Han spurgte sin hustru: »Hvorfor kommerfamilien Kozicki her?« Hun svarede ham: »Det vedjeg ikke.«Da de nåede frem, hjalp Margarets far hr. Kozickimed at sætte hestene i stald. Fru Kozicki omfavnedeMargarets mor og takkede hende for indbydelsen tiljulemiddagen. Så væltede de alle ind i huset, og festlighedernebegyndte.De voksne spiste først, derpå blev tallerkenerne ogbestikket vasket op, hvorpå børnene spiste i hold. Det varet herligt festmåltid, som kun blev bedre ved at dele detmed andre. Da alle havde spist, sang de julesange sammen,og så satte de voksne sig for at snakke.Aktiv næstekærlighedMargaret og Nellie tog børnene med ind i soveværelsetog de trak kasser frem, som havde stået under sengene ogsom var fyldt med brugt tøj, som de havde fået af deresmors købmandsvenner. Det var himmelsk kaos, med enspontan modeparade, og alle tog det tøj og de sko, somde ønskede. De larmede så meget, at Margarets far komind for at se, hvorfor de støjede sådan. Da han så deresglæde og Kozicki-børnenes begejstring for deres »nye« tøj,smilede han og sagde: »Fortsæt bare.«Midt på eftermiddagen, før det blev for koldt og mørktmed solnedgangen, sagde Margarets familie farvel til deresvenner, som drog af sted mætte, velklædte og med sko påfødderne.Margaret og Nellie fortalte aldrig nogen om deres invitationtil familien Kozicki, og det forblev en hemmelighed,indtil Margaret Kisilevich Wright i 1998 fejrede jul for 77.gang, hvor hun for første gang fortalte sin familie om det.Hun sagde, at det var hendes bedste jul nogensinde.Hvis vi vil opleve den bedste jul nogensinde, må vi lytteefter lyden af sandalklædte fødder. Vi må række ud efterTømrerens hånd. For hvert skridt vi tager i hans fodspor,forlader vi en tvivl og vinder en sandhed.Det blev sagt om Jesus fra Nazaret, at han »gik fremi visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.« 7Har vi viljestyrken til at gøre ligeså? En linje i den helligeskrift indeholder en hyldest til vor Herre og Frelser,om hvem det blev sagt, at »han færdedes overalt oggjorde vel … for Gud var med ham.« 8Min bøn er, at vi denne jul og alle jule fremover måfølge i hans fodspor. Så vil hver jul være den bedste julnogensinde. ◼Noter1. Al Stillman og Robert Allen, »Home for the Holidays.«2. Elizabeth Bowen, »Home for Christmas«, i Mary Engelbreit,Believe: A Christmas Treasury 1998, s. 27.3. David O. McKay, Gospel Ideals, 1953, s. 551.4. Es 7:14; se også Matt 1:18-23.5. Mosi 3:5, 7-8.6. Matt 2:2, 10-11.7. Luk 2:52.8. ApG 10:38.F o r s l a g t i l s a m t a l e e m n e rfor hjemmelærerneEfter at have studeret dette budskab under bøn, bør Ifremlægge det på en måde, som får dem, I underviser,til at tage del i samtalen. Her er nogle eksempler:1. Bed et familiemedlem om at læse præsident McKayscitat højt. Hvis vi vil opleve den bedste jul nogensinde, må vifølge i Frelserens fodspor. Lad familiens medlemmer tegnederes fodaftryk. Bed familien om at bruge lidt tid, når I er gået,på under bøn at nedskrive forskellige former for tjeneste, somfamiliens medlemmer kunne gøre for andre, på hvert af deres»fodspor«. Forslå dem at anbringe fodsporene sådan, at defører hen til at billede af Frelseren, så det illustrerer, hvordantjeneste drager os nærmere ham.2. Bed familiens medlemmer om at fortælle om nogle godejuleminder. Hvad gjorde disse oplevelser til noget særligt?Læs eller genfortæl historien om familien Kozicki. Opfordrfamilien til at finde måder at tjene andre i denne måned, så derigtigt kan nyde julen.6


For således elsker Gud digUdsnit af For således elskede Gud verden, af Simon Dewey, må ikke kopieresat han gav sin enbårne søn.(Se Joh 3:16).Liahona December 2008 7


Pladsi herbergetÆldste Neil L. AndersenDe Halvfjerds’ PræsidiumIllustrationer: Richard BirdEn klar, frisk vintereftermiddag vendtevi vores vogn mod missionshjemmet iBordeaux i Frankrig. Det var den 24.december 1990, og vi var på vej hjem til jul.Min hustru, Kathy, og jeg samt vore firebørn – Camey, 14 år, Brandt, 13 år, Kristen,10 år og Derek på otte – havde netop haften mindeværdig uge. Fordi afstandene var såstore i vores mission, havde vi samlet missionærernefor at fejre julen. Eller rettere, voresfamilie havde kørt rundt til samtlige byeri missionen for at skabe lidt familiehygge,og børnene havde optrådt med et særligtjuleprogram. Vores familie havde glædet sigsammen med missionærerne over det storeprivilegium at forkynde evangeliet i dennedejlige juletid.Den sidste dag havde vi haft selskab affire pragtfulde missionærer. Den store blåminibus var nu fuld og fyldt med julens ånd.Julesange og julehistorier fik rejsetiden tilat gå hurtigere. For hver time, der gik, blevKristen og Derek mere og mere spændte påjulemorgens overraskelser. Vi kunne næstenfornemme duften af den kalkun, som etdejligt missionærægtepar var ved at tilberedetil os i missionshjemmet. Luften var mættet afjulestemning.Det var først sent på eftermiddagen, at viblev klar over, at der muligvis var et problem.Flere gange i løbet af morgenen havde vi haftproblemer med at skifte gear på minibusen.Vi havde stoppet og tjekket gearolien, ogalt så ud til at være i orden. Nu hvor mørketfaldt på, og vores minibus stadig befandt sigto timers kørsel fra Bordeaux, holdt tredje,fjerde og femte gear helt op med at fungere.I andet gear humpede vi ud af landevejen,som var omgivet af træer. Det villevære umuligt at nå frem til Bordeaux påden måde, så vi spejdede efter nogen,der kunne hjælpe os. Vores første håbvar et lille supermarked, som var vedat lukke. Jeg spurgte, om der var enPå et tidspunkt, hvorkun vor himmelskeFader kunne føre oshjem, havde han hørtvore bønner.Liahona December 2008 9


iludlejning eller en jernbanestation i nærheden. Men vivar langt fra nogen større by, så det kom der ikke megetud af.Jeg vendte tilbage til minibussen. Bekymringen og skuffelsenstod malet i de mindre børns ansigter. Nåede demon ikke hjem til juleaften? Skulle de tilbringe årets størstehøjtid i en overfyldt minibus? Nu hvor de havde bragtglæde og opmuntring til de missionærer, der tjente langthjemmefra, skulle de så fejre deres egen jul ved en fransklandevej langt fra deres eget hjem?Kristen vidste, hvem vi kunne henvendeos til, og hun forslog straks, at vi bad. Vihavde ofte som familie bedt for dem,der havde behov for det – for missionærerne,undersøgerne, Kirkensmedlemmer, vore ledere, det franskefolk og vores egen familie. Vi bøjede hovedeti bøn og bad om hjælp.Det var nu blevet mørkt. Minibussen snegledesig frem gennem granskoven med en kondiløbershastighed. Vi håbede på at nå frem til en lille by, somlå fem kilometer længere fremme. Kort efter fangedelygternes skær et lille vejskilt, der viste os til Villeneuvede-Marsan.Vi havde ofte kørt ad den tosporede vej fra Pau tilBordeaux, men vi var aldrig før kørt fra til den lille landsbyVilleneuve-de-Marsan. Da vi humpede ind i den lille by, såden ud som så mange andre franske landsbyer. Huse ogsmå værksteder lå tæt sammen langs den smalle vej, derførte ind til byen. Folk havde lukket deres vinduesskoddertidligt, og gaderne lå mørke og øde hen. Lyset fra dengamle katolske kirke i centrum af byen viste det enestetegn på liv, mens de glitrede i forventning om den traditionellemidnatsmesse. Vi trillede forbi kirken, og minibussentøvede og stoppede. Heldigvis befandt vi os foran ensmuk kro. Der var lys, og vi mente, at det var vores sidstechance for at få hjælp.For ikke at overvælde dem, der befandt sig i kroen, blevKathy, Camey og missionærerne ude i minibussen, mensjeg tog de tre yngste børn med ind. Jeg forklarede voressituation til den unge dame i receptionen. Hun kunnese mine børns triste ansigter, og hun bad os venligt omat vente, mens hun fik fat i kroværten, monsieur FrancisDarroze.Camey kom ind for at se, hvordan det gik. Mens vi ventedepå, at monsieur Darroze skulle komme, bad jeg enstille takkebøn. Vi nåede måske ikke tilbage til Bordeaux iaften, men det var godt, at vor himmelske Fader havde førtos til et rent hotel! Jeg skuttede mig ved tankenom, hvor let vi kunne være kommet til attilbringe natten i en minibus i en afsidesliggendeegn af Frankrig. Jeg fik øje på enrestaurant i lokalet ved siden af ogundrede mig over, at den var åben juleaften.Vi kunne få et godt måltid mad,et varmt bad og en bekvem seng.Monsieur Darroze trådte ind, iført dentraditionelle franske kokkebeklædning, med dendobbeltradede kokkejakke knappet helt op til hagen.Han var hotellets ejer og en betydningsfuld mand i byen.Hans lune øjne og venlige smil signalerede, at han ogsåvar en gentleman.Jeg fortalte ham om vores dilemma, at vi var ti menneskeri minibussen, som skulle til Bordeaux. Da hanbemærkede min accent, tilføjede jeg, at vi var amerikanere,og med en enkelt sætning fortalte jeg ham, hvad vi lavedei Frankrig.Han ville gerne hjælpe os. Små 16 kilometer derfra låder en mellemstor by med en aktiv jernbane. Han ringedeog forhørte sig om det næste tog til Bordeaux, menerfarede, at det næste først gik kl. 10.15 første juledag. Allebiludlejningerne i denne større by var lukket.Skuffelsen stod mejslet i mine børns ansigter. Jegspurgte monsieur Darroze, om han havde plads i herberget,så vores familie og de fire missionærer kunneovernatte der. Skønt vi ikke kunne nå hjem, så var detdog i det mindste en velsignelse at have fundet så godeovernatningsmuligheder.10


MonsieurDarrozerystedehurtigt på hovedetog gjorde en afværgendebevægelse medfingeren. Julegavmildhedensåndfyldte hans sjæl.»Nej,« sagde han.»Det skal jeg ikkehave noget for.«Monsieur Darroze kiggede på børnene. Han havdekun kendt os i få minutter, men hans hjerte var rørt afdet broderskab, som overstiger alle grænser og gør os tilén stor familie. Julens ånd fyldte hans sjæl. »Mr. Andersen,«sagde han, »selvfølgelig har jeg værelser, som Dekan leje. Men De skal da ikke tilbringe juleaften her påkroen. Børnene bør være hjemme og vente på julemorgensoverraskelser. Jeg låner Dem min bil, så De kan nåtil Bordeaux i aften.«Hans betænksomhed gjorde mig ganske paf. De flestemennesker ville betragte fremmede, og da især udlændingesom os, med en vis mistro. Jeg takkede ham, menforklarede, at vi var ti mennesker, og at en lille fransk bilikke ville være stor nok.Han tøvede et kort øjeblik, men hans tøven førte ikketil, at han trak tilbuddet tilbage, tværtimod.»Jeg har en gammel varevogn på min gård, som ligger16 kilometer herfra. Vi anvender den til markarbejde,og den har kun to sæder foran. Den kan højest køre 70km/t, og jeg er ikke sikker på, at varmeapparatet virker.Men hvis De vil låne den, skal jeg gerne køre Dem ud tilgården efter den.«Børnene sprang af glæde. Jeg stak hånden i lommenefter kontanter eller kreditkort. Han rystede hurtigtpå hovedet og gjorde en afværgende bevægelse medfingeren.»Nej,« sagde han. »Det skal jeg ikke have noget for. Dekan levere vognen tilbage, når De får tid efter jul. Det erjuleaften. Kør De nu Deres familie hjem.«Kort efter midnat dukkede Bordeaux’ lys op i horisonten.Børnene og missionærerne var faldet i søvn bag ikroværtens varevogn. Mens vi kørte gennem de velkendtegader til vores hjem, takkede Kathey og jeg vor kærligehimmelske Fader for vores julemirakel. På et tidspunkt,hvor kun han kunne føre os hjem, havde han hørt vorebønner.Vi var hjemme juleaften, selv om der var plads i herbergeti Villeneuve-de-Marsan. ◼»Plads i herberget« blev oprindelig trykt i Christmas Treasures, DeseretBook, 1994.Liahona December 2008 11


EtRyan CampbelljulemirakelIllustreret af Gregg ThorkelsonVinteren er meget kold i Moskva-missionen iRusland. I missionærernes øjne gælder det ikkealtid kun vejret, men også menneskene. Debliver meget indadvendte. Alle synes at skynde sig hjemefter fyraften. Folk er syge, vejene er meget glatte, ogkulden napper nådesløst i ethvert stykke blottet hud. Smiler sjældne.Min kammerat og jeg befandt os under disse forhold ivinteren 2005. Vi ville opmuntre folk med vores budskabom tro, håb og kærlighed, men ingen havde lyst til at lytte.Og sandt at sige, var jeg slet ikke i godt humør. Jeg kunneikke undgå at føle mig noget mismodig. Dag efter dagvandrede vi gennem de kolde gader og frøs om fødderne,mens vi søgte efter mennesker, som vi kunne undervise.Men trods de nedslående omstændigheder gav vi ikke op.Julen stod for døren, og vi ville gerne hjælpe folk til at følejulens ånd. Men hvordan?En aften, hvor vi var på vej hjem med toget, trådte enlille gruppe musikanter ind i kupeen. De spillede dejligt,men til min overraskelse, syntes deres optræden ikke atpåvirke nogen. Der var måske en eller to personer, somgav dem en skilling, men resten stirrede bare ud af detilfrosne ruder. Jeg havde ondt af musikerne og gav demlidt småmønter.Kort efter ankom vi til den station, som lå nær voreslejlighed, og skyndte os hjem. Netop som jeg lukkedehoveddøren, ringede telefonen. Jeg tog den og genkendtevores distriktsleders stemme. Det var meningen, at viden dag skulle have tænkt over måder, hvorpå vi kunnefejre julen som missionærer. Det havde jeg fuldstændigglemt, men jeg ville ikke indrømme det. Jeg granskedemin hjerne efter ideer og kom i tanker om musikanterne itoget, så jeg foreslog, at vores distrikt kunne synge julesalmeri togene. Jeg kunne akkompagnere dem på violin. Tilmin overraskelse og måske også forfærdelse, syntes voresdistriktsleder godt om ideen. Vi besluttede os for en dag.»Hvad tænkte jeg dog på?« sagde jeg til mig selv, da jegkom i tanker om, at tre af missionærerne i vores distriktvar tonedøve.Dagen oprandt, og missionærerne mødtes på perronen.Solen var for længst gået ned, og det var frygteligt koldt.Mine fødder var allerede følelsesløse. Vi øvede os i femminutter, indtil toget rullede ind på perronen. Vi trådtemed glæde ind ad de åbne døre, så vi kunne undslippeden iskolde vind og sneen. Jeg tog min violin ud af kassenog bad stille til, at Gud ville røre vore tilhøreres hjerte.De færreste havde lagt mærke til os, da vi steg ind itoget. Mine fingre var ikke varmet op endnu, så da jeg slogtonen an, lød den meget enkel, men dog gennemtrængende.Pludselig ændredes stemningen i kupeen. Det varnæsten, som om der var noget mærkbart i luften. Passagerernesyntes at holde vejret. De andre missionærer sluttedesig til mig og sang: »Stille nat.«Stille nat! Hellige natTavs er nu livets larm.Liahona December 2008 13


Kun de fromme, de hellige tovåger kærligt for barnets ro.Sov i Marias arm,Sov i Marias arm. 1Mens jeg spillede, og de andre missionærersang, var der ingen i kupeen som sagdeen lyd. Da vi havde sunget salmen til ende,kiggede jeg rundt på passagerernes ansigter.Alle kiggede opmærksomt på os. Tårertrillede ned ad kinderne på flere af kvinderne.Der var helt stille et minuts tid, fordiingen ønskede at ødelægge stemningen. Tilsidst var der en mand bagest i vognen, somudbrød: »De er helgener, ægte helgener!« Allebegyndte at klappe.Da vi gik ned gennem mellemgangen,var der mange, som ville give os penge. Deblev alle meget overraskede, da vi ikke togimod dem. Jeg hørte en, der stille sagde:»Det kan ikke være rigtigt.« En mand villegive os tusinde rubler og blev rystet, davi afslog tilbuddet. I stedet tilbød vi hamet kort, som han gladelig tog imod. Snartbegyndte også andre passagerer at bedeom kort. De spurgte os også om Kirken ogom os. Det var, som om vi blev mødt afsmilende ansigter og varme hilsner, uansethvor vi kiggede hen. Da vi nåede denanden ende af togvognen, ønskede vi passagererneen glædelig jul og vinkede farveltil vore nye venner.Da vi var trådt ud af døren, kiggede vimålløse på hinanden. »Hvad skete der?«spurgte vi hinanden. Med fornyet energitrådte vi ind i den næste togvogn. Til atbegynde med bemærkede passagererneos ikke, men da vi havde sunget salmen,reagerede de på samme mirakuløse måde.Resten af aftenen bevægede vi os gennemflere togvogne og oplevede det samme idem alle. Aldrig før havde jeg oplevet ensådan imødekommenhed og kærlighed.Da jeg vendte hjem den aften, indså jeg,at jeg havde oplevet et mirakel, som blevudvirket af musik, et budskab om Frelserenog selve julens ånd. Selv i vores livskoldeste stunder kan vi opmuntres af Herrensnærhed. Hvor var jeg dog velsignetat få lov til at opleve, hvor drastisk folkkan ændre sig, når Ånden rører dem. Jegvil altid huske den aften og skatte mindetom den. Må Ånden altid udrette sådannemirakler! ◼Note1. »Stille nat, hellige nat«, Salmer og sange, nr. 127.14


JulekalenderProfetier omKristi kommeDu kan berede dig på julen nu ved at mindes,hvordan andre beredte sig på hans komme dengang.Mange profeter i Bibelen og Mormons Bog forudsagde Kristi fødselog virke flere hundrede år før den faktisk fandt sted. I de tolv dageop til jul kan denne julekalender tjene som skriftstedshenvisning tilFrelserens fødsel og liv samt de aktiviteter, som du kan udføre for at blivemere som han. Læs dagens skriftsted hver dag, og hvis du har lyst, kan duudføre den tilhørende aktivitet. Med dine forældres tilladelse kan dubenytte nogle af ideerne fra denne julekalender til jeres familieaften.Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Lad os nogle få øjeblikkese bort fra julekatalogerne med deres gaver med eksotiske beskrivelser.Lad os tilmed se bort fra blomsterne til mor, det særlige slips tilfar, den søde dukke, toget der kan fløjte, den længe savnede cykel– ja, tilmed bøger og videoer – og rette vore tanker mod de gaverfra Gud, der er varige.« 1Note1. Thomas S. Monson, »Skattede gaver«, Liahona, dec. 2006, s. 4.Når julen er ovre, sågem det, du har lært,i dit hjerte og sind ogbevar julen året rundtved at tjene andre.Illustreret af Scott Greer15


13. decemberEsajas, en profet fra Det GamleTestamente, profeterede, at en renkvinde skulle føde vor himmelskeFaders Søn. Disse beretninger fraskriften blev skrevet mere end 700 årfør hans fødsel.»Se, den unge kvinde skal blivemed barn og føde en søn, og hunskal give ham navnet Immanuel«(Es 7:14; se også 2 Ne 17:14).»For et barn er født os, en søn ergivet os, og herredømmet skal liggepå hans skuldre. Man skal kalde hamUnderfuld Rådgiver, Vældig Gud,Evigheds Fader, Freds Fyrste« (Es 9:5;se også 2(nb)Ne 19:6).Vælg under bøn en ven, etfamiliemedlem eller et medlemaf menigheden. Giv i detskjulte vedkommende en lillegave, som fx julegodter, enskriftstedshenvisning eller etjulekort.14. decemberNefi så i et syn jomfru Maria ogJesusbarnet.»Og han sagde til mig: Se, jomfruen,som du ser, er Guds Søns morpå kødets vis.Og det skete, at jeg så, at hunblev bortrykket i Ånden, og efterat hun havde været bortrykket iÅnden en stund, talte englen til migog sagde: Se!Og jeg så og skuede igen jomfruen,der bar et barn i sine arme.Og englen sagde til mig: BetragtGuds lam, ja, selve den evige FadersSøn!« (1 Ne 11:18-21).Skriv en liste over gaver, dugerne vil give i stedet for gaver,du selv vil have.15. decemberProfeter vidnede om Kristi jordiskemission. Følgende beretninger fra profeten Abinadi, som levedeomkring år 150 f.Kr.:»Og således, ved at kødet bliverunderkastet Ånden – eller SønnenFaderen, da de er én Gud – lider hanfristelse og giver ikke efter for fristelsen,men lader sig spotte og piske ogstøde ud og vrage af sit folk …Og efter alt dette, efter at haveudført mange mægtige miraklerblandt menneskenes børn …… skal han blive … korsfæstet ogslået ihjel, ved at kødet bliver underkastetselve døden, og Sønnens viljebliver opslugt i Faderens vilje« (Mosi15:5-7).Fremstil nogle julegodter oggiv dem til en familie i dinmenighed. Gavmildhed styrkerenighed fællesskab og venskabi menigheden.16


16. decemberAlma fremlagde følgende profeti forfolket i Gideon omkring år 83 f.Kr.:»Guds Søn kommer til jordensoverflade. …Og se, han skal blive født af Mariaved Jerusalem, som er vore forfædresland, og hun er en jomfru, et dyrebartog udvalgt redskab, som skalblive overskygget og undfange vedHelligåndens kraft og føde en søn, ja,selveste Guds Søn.Og han skal gå omkring og lidesmerter og trængsler og fristelser afenhver art; og dette for at det ordmå blive opfyldt, som lyder: Hanvil påtage sig sit folks smerter ogsygdomme.Og han vil påtage sig døden, såhan kan løse dødens bånd, sombinder hans folk; og han vil påtagesig deres skrøbeligheder, så hansindre kan fyldes med barmhjertighed«(Alma 7:9-12).17. decemberJesus Kristus elsker hvert af Gudsbørn og vil aldrig glemme et enesteaf dem. Ezekiel profeterede, at Herrenville være hyrde og samle sinevildfarne får.»For dette siger Gud Herren: Jeg vilselv søge efter mine får og holde øjemed dem.Som hyrden holder øje med sinhjord, når hans får er spredt rundtom ham, således vil jeg holde øjemed mine får og udfri dem fra allede steder. …Jeg vil føre dem ud fra folkene …og bringe dem til deres eget land. Jegvil vogte dem på Israels bjerge« (Ez34:11-13).Tilbring tid sammen med enaf dine yngre søskende, enslægtning eller en ven. Læsjuleevangeliet fra Luk 2 højt forvedkommende.18. decemberSkønt Jesus Kristus var fuldkommen,skulle han alligevel døbes for atopfylde al retfærdighed. Det følgendeer en beretning fra Lehis profeti, somNefi nedskrev:»Og min far sagde, at han villedøbe i Betabara på den anden sideaf Jordan, og han sagde også, at hanville døbe med vand, ja, at han villedøbe Messias med vand.Og efter at han havde døbt Messiasmed vand, ville han se og aflæggevidnesbyrd om, at han havde døbtGuds lam, som skulle borttage verdenssynder« (1 Ne 10:9-10).Giv en gave i form af tid ved attilbringe tid sammen med en syg,et ældre menneske eller en enlig idin menighed eller nabolag. Bedvedkommende om at fortælle digom sin yndlingsjul.Giv tjenestens gave til en, der harbehov for det. Bed din familiehjælpe dig med at finde ud af,hvordan du kan tjene.Liahona December 2008 17


19. decemberLamanitten Samuel profeterede omde tegn, som skulle følge Frelserensfødsel.»Se, jeg giver jer et tegn, for derkommer endnu fem år, og se, såkommer Guds Søn for at forløse alledem, som vil tro på hans navn.… der skal være store lys påhimlen i et sådant omfang, at der omnatten, før han kommer, intet mørkeskal være, i et sådant omfang at detfor mennesker skal se ud som om,det var dag. …Og se, der skal også stige en nystjerne op, en sådan, som I aldrig førhar set; og dette skal også være jer ettegn« (Hel 14:2-3, 5).Skriv i din dagbog, hvad julenbetyder for dig, og beskriv dinfamilies juletraditioner.20. decemberInden Kristi fødsel besøgte englenGabriel Maria.»Da Elisabeth var i sjette måned,blev englen Gabriel sendt fra Gud tilen by i Galilæa, der hedder Nazaret,til en jomfru, der var forlovet meden mand, som hed Josef og var afDavids hus. Jomfruens navn varMaria.Og englen kom ind til hende oghilste hende med ordene:›Herren ermed dig, du benådede!‹ …… ›For du har fundet nåde for Gud.Se, du skal blive med barn og fødeen søn, og du skal give ham navneJesus‹« (Luk 1:26-28, 30-31).Kald familie og venner sammenog gå ud og syng julesalmer fornaboerne eller syng julesalmer idit eget hjem.21. decemberNefi, Helamans barnebarn, ventedetrofast på Herrens komme. Mende ikke-troende sagde: »Se, tiden ergået, og Samuels ord er ikke blevetopfyldt, derfor har jeres glæde overog jeres tro på dette været forgæves«(3 Ne 1:6).Så gik Nefi »ud og bøjede sig tiljorden og indtrængende anråbte sinGud for sit folk« (v. 11).I 3 Nefi i Mormons Bog står der:»Løft dit hoved og vær ved godtmod, for se, tiden er for hånden, og idenne nat skal tegnet blive givet, ogi morgen kommer jeg til verden forat vise verden, at jeg vil opfylde altdet, som jeg har ladet tale ved minehellige profeters mund« (v. 13).Udtryk i dine bønnertaknemlighed over for dinhimmelske Fader, fordi hanskænkede os sin Søn.


22. decemberEndelig blev profetierne om Kristifødsel opfyldt.»Og det skete, at de ord, der komtil Nefi, blev opfyldt, sådan som devar blevet talt: …Og der var mange, der ikke havdetroet profeternes ord, som faldt tiljorden og blev, som var de døde …for det tegn, der var blevet givet, varallerede for hånden. …Og det skete, at der ikke var nogetmørke hele den nat, men det var sålyst, som var det middag. …Og det skete også, at en ny stjerneviste sig i overensstemmelse medordet« (3 Ne 1:15-16, 19, 21).Kristus gav os den største af allegaver, sit liv. Vis dine forældredin påskønnelse ved at skrivetakkebreve til dem for alt detgode, de har gjort for dig.23. decemberAftenen før Kristi fødsel viste enengel sig for retfærdige hyrder vedBetlehem for at forkynde nyhedenom Kristi fødsel.»… og hun fødte sin søn, denførstefødte, og svøbte ham og lagdeham i en krybbe, for der var ikkeplads til dem i herberget.I den samme egn var der hyrder,som lå ude på marken og holdt nattevagtover deres hjord.Da stod Herrens engel for dem, ogHerrens herlighed strålede om dem,og de blev grebet af stor frygt.Men englen sagde til dem: ›Frygtikke! Se, jeg forkynder jer en storglæde, som skal være for hele folket:I dag er der født jer en frelser iDavids by; han er Kristus, Herren‹«(Luk 2:7-11).Beslut dig for at blive et gladereog venligere menneske.24. decemberSom kristne står vi som vidner omJesus Kristus hver eneste dag åretrundt i kraft af tro og gode gerninger.Profeten Joseph Smith og SidneyRigdon giver dette vidnesbyrd:»Og se, efter de mange vidnesbyrd,som er blevet givet om ham, er dettedet vidnesbyrd, det seneste af demalle, som vi giver om ham: At hanlever!For vi så ham, ja, ved Guds højrehånd; og vi hørte røsten aflæggevidnesbyrd om, at han er FaderensEnbårne –at ved ham, gennem ham og afham, bliver og blev verdener skabt, ogderes indbyggere er født som Gudssønner og døtre« (L&P 76:22-24).Bær dit vidnesbyrd om Frelserenved den næste passendelejlighed, som fx et faste- ogvidnesbyrdmøde. ◼


Evangeliske klassikereHellig jeresgerningI vores overvejelse ogstræben efter indvielsekan vi forståeligtnok skælve en smuleved tanken om, hvadder måske kræves afos. Men Herren hartrøstende sagt: »Minnåde er jer nok.«Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004)De Tolv Apostles KvorumNeal A. Maxwell tjente som assistent til De Tolv i toår og som medlem af De Halvfjerds’ Præsidium i femår, inden han den 3. oktober 1981 blev kaldet sommedlem af De Tolv Apostles Kvorum. Han døde den21. juli 2004 i Salt Lake City efter otte års kamp medleukæmi. Ældste Maxwell fremførte denne tidløseprædiken om indvielse ved aprilkonferencen 2002.Min tale er rettet til de ufuldkomne,men dog stræbende i troens husstand.Som altid er mit umiddelbarepublikum mig selv.Vi har det med at betragte indvielse, udelukkendesom det at give afkald på materiellegoder, når Gud beder om det. Men denstørste indvielse er det, at man hengiver sigselv til Gud. Hjerte, sjæl, og sind var Kristialtomfattende ord, da han beskrev detførste bud, som har konstant og ikke kunsporadisk gyldighed (se Matt 22:37). Holdervi det, vil vores gerning til gengæld værefuldstændig helliget til evig velfærd for voressjæl (se 2 Ne 32:9).En sådan total hengivenhed kræver,at vore tanker, ord og gerninger nærmersig Herren, og det er det stik modsatte affremmedgørelse. »For hvorledes kender enmand den herre, som han ikke har tjent,og som er fremmed for ham og er langtborte fra hans hjertes tanker og hensigter?«(Mosi 5:13).Mange ignorerer helliggørelse eller indvielse,fordi det synes for abstrakt eller foruoverkommeligt. Og dog føler den samvittighedsfuldeen guddommelig utilfredshed,som udspringer af fremgang blandet medopsættelse. Derfor vil jeg nu give en smulekærlig vejledning, som rummer en bekræftelseaf denne kurs, en opmuntring til atfortsætte rejsen og en trøst, når vi mødervanskeligheder.Vær fuldstændig underdanigÅndelig underkastelse opnås ikke pået øjeblik, men ved gradvise forbedringer,og ved at anvende vadesten påvores vej. Vadesten skal imidlertidbruges en efter en. Vores viljekan med tiden blive »opslugti Faderens vilje«, nårvi er »villig[e] til atunderkasteUdsnit af Kristus og den rige, unge mand, af HeinrichHofmann, gengivet med tilladelse fra C. Harrison Conroy Co.20


Frelserenopnåede enforbløffendegrad af underkastelse,da han stodover for forsoningensangst og smerteog »ønskede, at [han]ikke skulle drikkeden bitre kalk.«[os] … ligesom et barn underkaster sig sinfader« (Mosi 15:7; 3:19). Ellers vil vi, skønt vistræber fremad, konstant føle os omtumlet afdistraheringens efterdønninger.Illustrationer, som omfatter en økonomiskindvielse eller helliggørelse er på sinplads. Da Ananias og Safira solgte deresejendom, »stak [de] nogle af pengene tilside« (se ApG 5:1-11). Mange af os klyngeros til bestemte ting, hvorved vi behandlervore egenskaber som ejendele. Hvad end viellers måtte have givet, så synes den sidstedel at være den sværesteat give afkaldpå. En delvisovergivelseer da også rosværdig, men den minder omden gamle undskyldning: »Jeg har alleredegivet« (se Jak 1:7-8).Vi kunne for eksempel have noglebestemte evner, som vi fejlagtigt betragtersom vore egne. Hvis vi bliver ved med atklynge os mere til dem end til Gud, viger vitilbage for helliggørelsen, som er det førstebud. Eftersom Gud »låner [os] ånde«, kan detikke anbefales at klynge sig fast og hyperventilere.(Mosi 2:21).En anden anstødssten forekommer, når vitjener Gud gavmildt med vores tid og vorescheckhæfte, men holder igen på dele af voresindre jeg, hvorved vi viser, at vi endnu ikkehelt er hans!Nogle har det svært, når en bestemtopgave kommer i vejen for dem. Men her erJohannes Døber et forbillede, da han omJesu voksende hjord sagde: »Han skalblive større, jeg skal blive mindre«( Joh 3:30). Hvis vi fejlagtigt tror, atvore nuværende opgaver er den enesteindikator for, hvor meget Gud elsker os,vil det også kunne få os til at holde lidtigen. Brødre og søstre, vores personlige værder allerede guddommeligt blevet fastsattil at være »stort«. Det svinger ikke somaktiekurserne.Andre vadesten forbliver usete, fordi vi,som den rige, unge mand, ikke er villige tilat se på, hvad vi endnu mangler (se Mark10:21). Det viser, at der stadig er en del selviskhedi os.Denne vigen tilbage viser sig på mangemåder. Fx rummer det terrestriale rige de»hæderlige mennesker«, som bestemt ikkevidner falsk. Men de var dog heller ikke»tapre i Jesu vidnesbyrd« (L&P 76:75, 79). Denbedste måde at bære tappert vidnesbyrd omJesus på, er ved at blive mere som han, ogdet er indvielse, der fremkalder den lærevilligekarakter (se 3 Ne 27:27).Ske ikke min vilje, men din, af Harry Anderson, © Syvendedagsadventistkirken, må ikke kopieres


Sæt ikke andre guder før GudNår vi møder disse nævnte udfordringer, er åndeligunderkastelse noget gavnligt, der ofte hjælper os til noglegange at »give slip« på noget, tilmed livet, andre gange at»holde fast«, og atter andre gange at benytte den næstevadesten (se 1 Ne 8:30).Men hvis vi mangler proportionsfornemmelse, kande næste par meter synes uoverkommelige. Skønt snæversynedeLaman og Lemuel var bekendt med, hvordanGud havde velsignet de fordums israelitter, så de kunneundslippe den mægtige farao og hans hære, troede de dogikke på Guds evne til at hjælpe dem med en sølle, lokalLaban.Vi kan også komme på afveje, hvis vi er alt for ivrigeefter at behage dem, der står over os i vores professioneller på andre interesseområder. At behage »andre guder«i stedet for den sande Gud er også en overtrædelse af detførste bud (2 Mos 20:3).Til tider forsvarer vi endog vore særheder, som om depå en eller anden måde udgjorde vores personlighed. Påen måde er det at være discipel en »fysisk hård sport«, somprofeten Joseph bar vidnesbyrd om:»Jeg er som en uhyre stor, utilhugget sten … og deneneste afslibning, jeg får, er, når et eller andet hjørne blivergnedet af ved at komme i berøring med noget andet, ogmed forøget styrke slår imod … Således vil jeg blive englat og sleben pil i den Almægtiges kogger.« 1Eftersom vore knæ ofte bøjer sig længe før vores vilje,kan det at holde en »del« tilbage berøve Guds værk fornogle af menneskehedens bedste hjerner. Det er langtbedre at være sagtmodig som Moses, der lærte meget »som[han] aldrig før havde troet« (Moses 1:10). Men desværre,søskende, så får samspillet mellem vores handlefrihed ogvores identitet os til tider til at tøve. Men sindets underkastelseer faktisk en sejr, fordi den udsætter os for Gudspåvirkning og »højere planer«! (Es 55:9).Ironisk nok kan overdreven iver for selv det gode mindskevores hengivenhed over for Gud. Man kan fx værefor optaget af sport og den kropsdyrkelse, vi ser blandtos. Man kan dyrke naturen, og dog forsømme naturensGud. Man kan være for optaget af god musik eller havegod profession som sin eneste store interesse. I sådannetilfælde glemmes »det, der vejer tungere« ofte (Matt 23:23,se også 1 Kor 2:16). Kun Den Allerhøjeste kan vejlede ostil at yde det allerbedste, vi kan gøre.Alt hviler på de to største bud, sagde Jesus eftertrykkeligt,og ikke omvendt! (se Matt 22:40). Det første budophæves ikke, fordi vi stræber efter at udføre det mindregode, for vi dyrker ikke en mindre Gud.Anerkend Guds håndInden vi nyder frugterne af en retskaffen indsats, bør viførst anerkende Guds hånd. Ellers forfalder vi til at sige:»Min egen kraft og min hånds styrke har skaffet mig heledenne rigdom« (5 Mos 8:17). Eller vi tager som det gamleIsrael, »selv … æren« (undtagen i tilfældet med Gideonsmed omhu formindskede hære) ved pralende at sige: »Minegen hånd har skaffet mig sejr!« (Dom 7:2). Når vi bralrerop om vores egen »hånds« præstationer, bliver det dobbeltså svært at anerkende Guds hånd i alle ting! (se Alma14:11; L&P 59:21).På et sted, som hed Meriba, blev Moses, som er enaf historiens største mænd, trættet af folk, som råbte påvand. Et kort øjeblik talte Moses »uoverlagte ord«, idet hansagde: »Mon vi kan få vand ud til jer af denne klippe?« (Sl106:33; 4 Mos 20:10; se også 5 Mos 4:21). Herren belærteden enestående Moses om hans indlysende problem oghøjnede ham yderligere. Vi gør klogt i at være sagtmodigesom Moses (se 4 Mos 12:3).Jesus glemte aldrig nogen sinde målet! Skønt han gikomkring og udrettede meget godt, vidste han hele tiden,at forsoningen ventede. Og engang sagde han: »Fader, frelsmig fra denne time. Nej, det er derfor, jeg er nået til dennetime« ( Joh 12:27; se også Joh 5:30; 6:38).Når vi udvikler yderligere kærlighed, tålmodighed ogsagtmodig, har vi så meget mere at give til Gud og menneskeheden.Desuden er ingen andre anbragt i nøjagtig desamme fordelagtige omstændigheder, som vi.Jeg medgiver, at disse vadesten fører os ind på nytterritorium, som vi måske ikke er meget for at udforske.De, der med succes anvender vadestenene, er motivatorerfor os andre. Vi lægger jo ofte mere mærke til dem, somvi i det stille beundrer. Den sultne, fortabte søn huskedede gode måltider derhjemme, men det var også helt andreerindringer, der fik ham til at sige: »Jeg vil bryde op og gåtil min far« (Luk 15:18).Liahona December 2008 23


Indvielse giver Gud, hvad der tilkommer hamNår vi stræber efter den ypperligste form for underkastelse,er vores vilje trods alt det eneste, som vi egentlighar at tilbyde Gud. De andre gaver og deres afledninger,som vi skænker ham, burde retfærdigvis påstemples »Tilbagetil Afsenderen« med stort A. Når Gud fårdenne ene gave tilbage, vil den sande troendemodtage alt, hvad han har (se L&P 84:38).Sikke en vekselkurs!Men imidlertid står disse kendsgerningertilbage: Han har givet os vores liv, voreshandlefrihed, vore talenter og vore muligheder.Han har givet os ejendele, han hargivet os vores tildelte jordiske levetid meddets nødvendige ånde (se L&P 64:32). Når viledes af det perspektiv, undgår vi de alvorligsteproportionsforvrængninger. Nogle afdisse er langt fra så komiske som at høreen dobbeltkvartet og forveksle den medTabernakelkoret!Det er ikke noget under, at præsidentGordon B. Hinckley understregede, at vi er etpagtsfolk og lagde særlig vægt på nadver-,tiende- og tempelpagterne. Hansagde, at offervillighed er »selve kerneni forsoningen«. 2Jesu eksempel påunderkastelseFrelseren opnåede enforbløffende grad af underkastelse,da han stod over forforsoningens angst og smerte og»ønskede, at [han] ikke skulle drikkeden bitre kalk« (L&P 19:18). I vores mindre,ufuldkomne målestok står vi over formeget, som skal overvindes, og vi ønsker, atde krav på en eller anden måde kunne blive taget fra os.Tænk over dette: Hvad var der blevet af Jesu tjenestegerning,hvis han havde udført flere mirakler, men undladtde enestående mirakler i Getsemane og på Golgata?Hans øvrige mirakler medførte velsignet livsforlængelseog lindring af lidelse – for nogle. Men hvordan kunne deForøgelsen afbrødene ogfiskene mættedeen sulten skare.Men de, der spiste,blev snart sultneigen, mens de, derspiser af Livets Brød,aldrig mere skalsulte.mirakler sammenlignes med den altomfattende opstandelsesstørste mirakel? (Se 1 Kor 15:22). Forøgelsen afbrødene og fiskene mættede en sulten skare. Men de, derspiste, blev snart sultne igen, mens de, der spiser af LivetsBrød, aldrig mere skal sulte (se Joh 6:51, 58).I vores overvejelse og stræben efter helliggørelsekan vi forståeligt nok skælve ensmule ved tanken om, hvad der måske krævesaf os. Men Herren har trøstende sagt: »Minnåde er jer nok« (L&P 17:8). Tror vi virkeligpå ham? Han har også lovet at gøre det svagestærkt (se Eter 12:27). Er vi virkelig villige tilat underkaste os den proces? Og dog, hvis viønsker fylde, kan vi ikke holde en del tilbage!Når vi i højere grad lader vores viljeopsluges af Faderens vilje, opnår vi faktisken stærkere personlighed, som er styrketog bedre i stand til at modtage »alt det, som[Gud] har« (L&P 84:38). For hvordan skullevi kunne betros hans »alt«, før vores vilje ermere som hans? Og hans »alt« kan heller ikkefuldt ud værdsættes af dem, som kun er delvishengivne.Det er rent ud sagt os selv, vi svigter ved atholde en eller anden »del« tilbage. Der er ingengrund til at spørge: »Det er vel ikkemig, Herre?« (Matt 26:22). Lad os i stedetspørge angående vores personligeanstødssten: »Er det denher, Herre?« Vi har måske alleredelænge kendt svaret, så vi harmåske i virkeligheden mere brug forbeslutsomhed end hans svar.Den største lykke i Guds gavmildeplan gemmes til dem, der er villige til at yde noget ogbetale prisen for rejsen til hans kongerige. Brødre og søstre:»Kom, lad os på ny, vor rejse forny.« 3I Herrens med den udstrakte arms navn (se L&P 103:17;136:22), ja, Jesus Kristus. Amen. ◼Underrubrikker tilføjet.Noter1. James R. Clark, saml., Messages of the First Presidency of The Churchof Jesus Christ of Latter-day Saints, 6 bd., 1965-1975, 1:185.2. Teachings of Gordon B. Hinckley, 1997, s. 147.3. »Come, Let Us Anew«, Hymns, nr. 217.Foto af nadver: Grant Heaton; Kristi liv, af Robert T. Barrett, må ikke kopieres24


zBesøgsbudskabetJesus Kristus er verdens Lys, Liv og Håb.Udsnit af Jesu Kristi opstandelse, af Grant Romney Clawson, ramme: udsnit af Jesus Kristus, af Harry AndersonBenyt de skriftstederog citater, som svarertil jeres søstres behov.Bær vidnesbyrdom lærdommene. Indbyd dem, Iunderviser, til at fortælle, hvad dehar følt og lært.Jesus Kristus er verdens Lys, Livog Håb.1 Ne 17:13; »Og jeg vil også værejeres lys i ørkenen … for så vidt somI holder mine befalinger, skal I derforblive ført mod det forjættede land; ogI skal vide, at det er af mig, at I bliverført.«Ældste Dallin H. Oaks fra De TolvApostles Kvorum: »Jesus Kristus erverdens liv og lys. Alt er skabt af ham.Under ledelse af Gud Faderen og ioverensstemmelse med hans plan erJesus Kristus Skaberen, altings kildetil lys og liv …Jesus Kristus er verdens lys,fordi han er den lyskilde, ›hvilketlys udstråler fra Guds nærhed forat fylde det uendelige rum‹ (L&P88:12). Han er ›det sande lys, somoplyser enhver, der kommer tilverden‹ (L&P 93:2). Hans eksempelog hans lærdomme oplyser den sti,som vi bør følge …Jesus Kristus er verdens liv pågrund af sin enestående stilling i det,som skrifterne kalder ›den store ogevige plan til udfrielse fra døden‹(2 Ne 11:5). Hans opstandelse og forsoningfrelser os fra både fysiskog åndelig død« (»Lyset og livet«,Liahona, dec. 1997, s. 42-43.Hvordan kan jeg finde håb i JesusKristus?Præsident Dieter F. Uchtdorf,andenrådgiver i Det Første Præsidentskab:»Jesu Kristi evangelium har denguddommelige kraft til at hæve dig tilstørre højder fra det, der til tider synesat være en ulidelig byrde eller svaghed.Herren kender jeres omstændighederog udfordringer. Han sagde tilPaulus og til alle os: ›Min nåde er dignok.‹ Og vi kan ligesom Paulus svare:›Min magt udøves i magtesløshed.Jeg vil altså helst være stolt af minmagtesløshed, for at Kristi magt kanvære over mig‹ (2 Kor 12:9)« (»Har viikke grund til at glæde os?« Liahona,nov. 2007, s. 19).Julie B. Beck, Hjælpeforeningenshovedpræsident: »Mormon spørger:›Og hvad skal I håbe?‹ Hans svarbeskriver de tre store håb: ›I skal havehåb om ved Kristi forsoning og hansopstandelseskraft at blive oprejst tilevigt liv‹ (Moro 7:41).Da I blev døbt, fik I andel i detførste store håb, Kristi forsoning. Hvergang I værdigt nyder nadveren, har Imulighed for at begynde på ny og forat gøre det lidt bedre … Jeres håb ogtro på Frelseren styrkes, når I omvenderjer og ændrer jer …Det andet store håb er opstandelsen.I er alle blevet lovet at takketvære vor Frelser Jesus Kristus skal Iopstå …Med håbet om forsoningen ogopstandelsen har vi et tredje stort håb,nemlig håbet om evigt liv … Eftersomvi har en Frelser, tror vi også på etlykkeligt evigt liv, hvor vi kan skabe,tjene og lære. I befinder jer alleredepå den lige og snævre sti, og vi ser etsmilende håb … I skal bare holde vedog stræbe fremad med et klart håb«(»Et smilende håb da vi skue«, Liahona,maj 2003, s. 103-105). ◼Liahona December 2008 25


Spørgsmål & svar»Hvad kan jeg gøre for at gøremine bønner mindre floskelagtigeog mere meningsfyldte?«Skrifterne siger tydeligt, at problemet ligger i at lademunden løbe (se Matt 6:7). Nogle gang er mannødt til at gentage vigtige elementer i sin bøn.Men hvis man tankeløst gentager ord, kommunikererman jo ikke rigtigt med sin himmelske Fader. Hvisman vil undgå tomme gentagelser, må man lære atbede med »oprigtig hensigt« (se 2 Ne 31:13; Moro 7:9;10:4) – det vil sige med ærlighed og et ønske om athandle i tro.I 3 Ne bad Frelserens disciple »uden ophør«, ogdog »brugte [de] ikke mange ord, for det blev demgivet, hvad de skulle bede« 3 Ne 19:24). Helligåndenkan lede dine bønner og gøre dem mere meningsfyldte(se Rom 8:26). Det hjælper også at afsætte tidtil at bede på et stille sted, når du ikke har travlt.Endelig bør du tænke på de mange forskelligeting, du kan bede om. Du nyder mange velsignelserhver dag, og du har brug for himmelsk hjælpi mange situationer. Tak din himmelske Fader fordine velsignelser og bed om det, du har brug for.Du kan bede om tilgivelse, hjælp i trængsler, etstærkere vidnesbyrd og beskyttelse mod fristelser.Uselviske bønnerJeg mener, at vi nogle gange er selviske,når vi beder – og kun tænker på os selv ogdet, vi ønsker. Tænk også på andre og deresbehov. Tæl dine velsignelser, og tak din himmelskeFader for dem. Bøn er ikke kun beregnet til, at vorhimmelske Fader lytter til vore ønsker og beklagelser, menogså til at vi lytter til ham. Hvordan skal vi kunne modtageåbenbaring, hvis vi hurtigt lirer vore ønsker af og så hopperi seng? Spørg ham, hvad han forventer af dig. Det vil gøredig til et bedre menneske.Rebecah W., 16, Idaho i USALad Helligånden lede digGiv dig tid til at tænke over, hvad du er mesttaknemlig for, og hvad du har mest brug for.Ånden leder dig og giver dig svar og forslag,der kommer som ideer, tanker og tilskyndelser.Du kan også føre dagbog og skrive disse tanker og ideer nedtil senere brug.Ældste Sebo, 21, Houston-missionen i TexasBed og lyt såEftersom du føler et behov for at stole på Herren og forbedrekvaliteten af dit forhold til ham, bør du tænke over,26Svarene er ment som en hjælp og vejledning og er ikke en officiel udtalelse omKirkens lære.


Fotografi af præsident Monson: Busath Photographyhvad du vil opnå og så knæle ogbede. Forestil dig din himmelskeFader og tal til ham som din far,hvad han jo også er. Fortæl ham omalt, hvad du føler. Før en oprigtigog åbenhjertig samtale. Stol påham, tak ham, bed ham om tilgivelse,nyd hans nærhed, udtryk dinkærlighed til ham og lyt så omhyggeligtefter svar.Raúl A., 20, Mexico City i MexicoBed højlydtFind et tidspunkt oget sted, hvor du kanvære alene og bedehøjlydt. Når man bederhøjt, føles det meget mere personligtog meningsfyldt. Så er det lettere atundgå gentagelser og forhindre, atdine tanker vandrer. Det føles virkeligsom en samtale med vor himmelskeFader.Ældste Marra, 20, Colorado Springsmissioneni ColoradoBed om noget bestemtForbered dig, omdet så bare er i et parminutter, så du kansamle dine tanker ogmest oprigtige hensigter og sikredig, at du fokuserer mere på deord, som du siger til din himmelskeFader. Tænk på din familie, dineslægtninge og andre, som har brugfor dine bønner. Der er så mangemennesker, som har brug for hjælp,vejledning og beskyttelse.Hvis du koncentrerer dig ombestemte velsignelser og beder idetaljer, kan det ændre det sædvanlige»Vil du ikke nok velsigne migmed en god dag« til »Vil du ikke noklede mig i mine beslutninger omat være et godt eksempel over forandre«. Det er den slags bønner, dervil betyde mest for dig, fordi de ermere kristuslignende – sådan som debør være.Hannah T., 14, Maryland i USATænk over, hvordandin dag er gåetNår jeg beder omaftenen, tænker jegover det, jeg har læsti skrifterne. Jeg prøver at huske,hvad jeg har gjort rigtigt, og hvorjeg skal forbedre mig. Jeg kan bedemin himmelske Fader om at hjælpemig med dagens problemer. Jegbeder ham om altid at hjælpe migmed at huske hans råd og give migstyrke til at følge dem. Eftersomingen dage er ens, end ikke hvis vihar faste rutiner, så sker der altidnoget nyt. Fordi det er sådan, harvi altid noget nyt at bede om ellervære taknemlig for, når vi gennemgårdagen i tankerne.Kétia F., 20, Palmas i BrasilienNæste spørgsmålMine forældre er ikke medlemmer. Jeger bange for at tale med dem om Kirken.Hvordan kan jeg fortælle dem omevangeliet uden at støde dem?Send dit svar inden den 15. januar2009 til:Liahona, Questions & Answers 1/0950 E. North Temple St., Rm. 2420Salt Lake City, UT 84150-3220, USAEller send det i en e-mail til:liahona@ldschurch.orgFølgende informationer og tilladelserskal vedlægges din e-mail eller dit brev:FULDE NAVNFØDSELSDATOMENIGHED (eller gren)Bed i oprigtighed»Lad os oprigtigt kommunikere med vor Fader i himlen, nårvi beder. Det er nemt at lade vore bønner blive gentagelser,der udtrykker ord med lidt eller ingen omtanke bag dem. Nårvi husker på, at hver enkelt af os bogstaveligt er Guds åndeligesøn eller datter, vil det ikke synes os vanskeligt at nærmeos ham i bøn. Han kender os; han elsker os; han ønsker detbedste for os. Lad os bede med oprigtighed og mening, hvor vi udtrykker vor taknemlighedog beder om de ting, som vi føler, er nødvendige. Lad os lytte efter hanssvar, så vi kan genkende dem, når de kommer. Når vi gør det, vil vi blive styrket ogvelsignet.«Præsident Thomas S. Monson, »Så sikker en grundvold«, Liahona, nov. 2006, s. 67.STAVJeg giver hermed tilladelse til at trykkesvar og foto.UNDERSKRIFTFORÆLDRES UNDERSKRIFT (hvis du er under 18)Liahona December 2008 27


Se hvilkenkærlighedJesus har vist mod migSkulptur af Dee Jay Bawden; foto af skulptur: Robert D. Talbot; Iconbronze.comÆldste Jeffrey R. HollandDe Tolv Apostles KvorumEn af vore yndlingssalmer talerom vores forbløffelse over Kristikærlighed til os. 1 Når vi tænkerover Kristi liv, forundres vi hele tiden. Viforundres over hans førjordiske rolle somJahve, Faderens udsending, jordens Skaber,menneskeslægtens vogter. Vi forundresover hans komme og omstændighederneomkring hans fødsel.Vi forundres over, at han i en alder af 12år allerede var ude i sin Faders ærinde. Viforundres over hans gernings formelle indledning,hans dåb og åndelige gaver.Vi forundres over, at Jesus uddrev ogbesejrede det ondes kræfter overalt, hvorhan kom, mens han fik de lamme til at gå,de blinde til at se, de døve til at høre, og desyge til at rejse sig. Når jeg tænker over Frelserensgerninger, spekulerer jeg: »Hvordangjorde han det?«Han er tilgivendeMen jeg forundres mest over det øjeblik,hvor Jesus, efter at have vaklet op til toppenaf Golgata med sin tunge byrde, sagde:»Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad degør« (Luk 23:34).Hvis der nogen sinde er et øjeblik, hvorjeg virkelig forundres, så er det over dette.Når jeg tænker over, at han bar vægten af allevore synder og tilgav dem, der naglede hamtil korset, spørger jeg ikke: »Hvordan gjordehan det?« men »Hvorfor gjorde han det?« Nårjeg gransker mit liv i lyset af hans barmhjertighed,så indser jeg, i hvor høj grad jeg fejleri at gøre, så meget som jeg burde for at følgeMesteren.I mine øjne er dette en højere orden afundren. Jeg er forundret over hans evne til athelbrede de syge og opvække de døde, idetjeg har haft en smule erfaring med helbredelse.Vi er alle svagere kar, men vi har setHerrens mirakler gentaget i vores eget livog i vore egne hjem og med vor egen del afpræstedømmet. Men barmhjertighed? Tilgivelse?Forsoning? Forlig? Det er ofte en heltanden sag.Hvordan kunne han tilgive sine bødler idet øjeblik? Skønt han led al den smerte, ogskønt blodet flød fra hver en pore, så tænktehan stadig på andre. Det er blot endnu etforbløffende bevis på, at han virkelig varNår vi tænker overKristi liv, forundresvi på enhver måde.Jesus Kristus vardet reneste og enestefuldkomne menneske,som nogensindehar levet.Liahona December 2008 29


fuldkommen og ønsker, at vi også skal være det. Indenhan nævnte vores fuldkommenhedsmål i sin bjergprædiken,fremførte han en slags sidste betingelse. Han sagde,at I alle skal »elsk[e] jeres fjender og bed[e] for dem, derforfølger jer« (Matt 5:44).Det er noget af det sværeste at gøre.Jesus Kristus var det reneste og eneste fuldkomne menneske,som nogensinde har levet. Han er det det menneskei hele verden, fra Adams dage og op tilvort tid, der mest af alle fortjener tilbedelse ogrespekt og beundring og kærlighed, og dogblev han forfulgt, svigtet og slået ihjel. Mentrods alt det ville han ikke fordømme dem,der forfulgte ham.Han er det fuldkomne offerDa vore første forældre, Adam og Eva,var blevet uddrevet af Edens have, befaledeHerren dem »at de skulle tilbede Herren deresGud og … bringe de førstefødte af deresflokke som offer til Herren« (Moses 5:5). Englenfortalte Adam: »Dette er et sindbillede påFaderens Enbårnes offer, han som er fuld afnåde og sandhed« (Moses 5:7).Ofringer tjente som en konstant påmindelseom den ydmygelse og lidelse, som Sønnen skullebetale for at løskøbe os. Det var en konstant påmindelseom den sagtmodighed og barmhjertighed og mildhed – ja,den tilgivende adfærd – som skulle kendetegne ethvertkristent liv. Af alle disse årsager og flere andre blev deførstefødte lam, som var rene og uplettede og på enhvermåde fuldkomne, ofret på de stenaltre år efter år og generationefter generation for at rette vores blik fremad moddet store Guds Lam, hans Enbårne Søn, hans Førstefødte,som var fuldkommen og uplettet.I vores uddeling modtager vi nadveren – en symbolskofring, der afspejler vores sønderknuste hjerte og angergivneånd (se L&P 59:8). Når vi tager del i nadveren, lovervi »altid [at] erindre ham og holde hans befalinger … så [vi]altid må have hans Ånd hos [os]« (L&P 20:77).Af alle disseårsager og flereandre blev deførstefødte lam, somvar rene og uplettedeog på enhver mådefuldkomne, ofret på destenaltre år efter år oggeneration efter generationfor at rette voresblik fremad mod detstore Guds Lam, hansEnbårne Søn, hansFørstefødte, som varfuldkommen og uplettet.Disse symboler på Herrens offer, hvad enten det er fraAdams tid eller vor egen, skal hjælpe os med at huskeat leve fredsommeligt og lydigt og barmhjertigt. Disseordinancer skal hjælpe os med at huske at vise Jesu Kristievangelium i vores langmodighed og menneskelige venlighedmod hinanden, som han viste det for os på korset.Men for få har igennem århundrederne anvendtdisse ordinancer på den rette måde. Kain var denførste, der bragte et uantageligt offer. Somprofeten Joseph Smith bemærkede: »Abel[bragte] et offer af sin floks førstefødtetil Gud, hvilket offer blev antaget. Kainofrede af jordens frugter og blev forkastet,fordi han …kunne ikke udøve en tro, somvar imod himlens plan. Den enbårnes blodmåtte udgydes for at sone for menneskenesfald, for dette var forløsningsplanen,og uden blodsudgydelse var der ingenforladelse. Da nu ofring blev indstiftet somet forbillede eller sindbillede, for at mennesketbedre kunne lære at forstå det storeoffer, som Gud havde bragt, så kunne entro i modsætning til denne plan ikke udøves,fordi forløsningen ikke kan tilvejebringespå nogen anden måde; forsoningenskraft kan heller ikke gøres virksom efter nogen andenorden … Det er ganske afgjort, at udgydelsen af etdyrs blod ikke ville nytte noget menneske, hvis detikke blev gjort som et sindbillede eller som forklaringpå, hvad der skulle ofres gennem selve Guds gave.« 2Og i vore dage er der andre, som lidt Kain-agtigt venderhjem efter at have modtaget nadveren blot for at skændesmed et familiemedlem eller lyve eller bedrage eller blivevred på sin næste.Samuel, en israelitisk profet, bemærkede, hvor nyttesløstdet er at bringe ofre uden at ære ofringens betydning.Da Saul, som var Israels konge, havde trodset Herrensinstrukser ved at hjembringe »de bedste får og okser [fraamalekitterne] for at ofre dem til Herren [sin] Gud«, råbteSamuel: »Vil Herren hellere have brændofre og slagtofreSkulptur af Steven Lloyd Neal; foto: John Luke30


end lydighed mod Herren? Nej, at adlyde er bedre end offer, atlytte er bedre end vædderes fedt« (1 Sam 15:15, 22).Saul frembragte ofre uden at fatte betydningen af sit offer.Sidste dages hellige, som trofast overværer nadvermøder, menikke bliver mere barmhjertige eller tålmodige eller tilgivende afdet, minder meget om ham. De udfører ordinancens elementeruden at have en forståelse for hensigten med indstiftelsen af disseordinancer. Disse hensigter er at hjælpe os med at være lydige ogmilde i vores søgen efter tilgivelse for vore synder.Ihukom hans offerFor mange år siden sagde ældste Melvin J. Ballard (1873-1939), at Gud »er en nidkær Gud – nidkær for at vi aldrigskal ignorere eller glemme eller betragte hans størstegave til os som ubetydelig« 3 – nemlig hans FørstefødteSøns liv.Hvordan sikrer vi os så, at vi aldrig ignorerereller forkaster eller glemmer hans størsteaf alle gaver til os?Det gør vi ved at vise voresønske om at opnå forladelsefor vore synder og vorestaknemlighed for dentapreste af alle bønner:»Fader, tilgiv dem, for deved ikke, hvad de gør.« Vigør det ved at være med til attilgive synder.»›Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov‹ (Gal 6:2)[befalede Paulus os] … Kristi lov, som det er vor pligt at overholde,består i at bære korset. Min brors byrde, som jeg skal bære,er ikke blot hans ydre situation [og omstændigheder] … men heltbogstaveligt hans synd. Og den eneste måde at bære den på erved at tilgive den … Tilgivelse er den kristuslignende lidelse, somdet er den kristnes pligt at bære.« 4Grunden til at Kristus sagde: »Fader, tilgiv dem« er helt sikkert,at han selv i den frygtelige stund vidste, at det var det budskab,som han kom fra evighederne for at forkynde. Hele frelsesplanenhavde været tabt, hvis han havde glemt, at det ikke var på trodsaf uretfærdighed og brutalitet og uvenlighed og ulydighed, men


netop på grund af dem, at han var kommet for at tilbydemenneskeslægten tilgivelse. Enhver kan være venlig ogtålmodig og tilgivende på en god dag. En kristen skal værevenlig og tålmodig og tilgivende alle dage.Er der nogen, som I kender, der måske har brug fortilgivelse? Er der nogen i jeres hjem, nogen i jeres familieeller nogen i jeres nabolag, som har gjort noget uretfærdigteller uvenligt eller ukristent? Vi er alle skyldige i sådanneovertrædelser, så der må bestemt stadig være nogen, derhar brug for jeres tilgivelse.Og lad nu være med at spørge, om det er retfærdigt,at den krænkede skulle bære den byrde at tilgiveovertræderen. Spørg ikke, om »retfærdigheden« ikkekræver, at det er lige omvendt. Når det gælder voreegne synder forlanger vi ikke retfærdighed. Det, vitrygler om, er barmhjertighed – og det er det, viskal vise andre.Kan vi ikke se ironien i at nægte andre det,som vi så inderligt trænger til selv? Den ædlesteog helligste og reneste handling ville måskevære at kunne sige, midt i andres uvenlighedog uretfærdighed, at I nu endnu inderligere»elsker jeres fjender, velsigner dem der forbanderjer, gør godt mod dem, der hader jerog beder for dem, der med ringeagt udnytterog forfølger jer.« Det er fuldkommenhedenskrævende vej.Et glædeligt gensynJeg mindes, at jeg for nogle år siden så etdrama udspille sig i Salt Lake InternationalAirport. Den dag ankom jeg med et fly ogtrådte ind i ankomsthallen. Det stod straksklart, at en missionær skulle til at vendehjem, for lufthavnen var fuld af mennesker,der tydeligvis var venner og familietil en missionær.Jeg forsøgte at udpege den nærmestefamilie. Der var en far, som ikke så særligveltilpas ud i sit dårligt tilpassede og lidtSkulptur af Dee Jay Bawden; foto af skulptur: Robert D. Talbot; Iconbronze.com


umoderne jakkesæt. Han så ud til at være landmand medgarvet hud og hænder, der var mærket af hårdt arbejde.Der var en mor, som var ganske tynd og så ud, somom hun havde arbejdet hårdt hele sit liv. I hånden havdehun et lommetørklæde – og jeg tror, at det engang var etlinnedslommetørklæde, men nu lignede det nærmest etpapirlommetørklæde. Det var næsten trevlet op af denspændte forventning, som kun en mor til enhjemvendende missionær kender.To eller tre yngre søskende pilede rundtog bemærkede knap nok den scene, somudspillede sig.Jeg begyndte at spekulerede på, hvem derførst ville bryde ud af velkomstgruppen. Etblik på moderens lommetørklæde overbevistemig om, at det nok blev hende.Mens jeg sad der, fik jeg øje på den hjemvendendemissionær. De begejstrede hvinfra flokken fortalte mig, at det var ham. Hanlignede hærføreren Moroni, ren og flot ogrank og høj. Han var uden tvivl bekendt medde ofre, som hans forældre havde ydet forhans mission.Da han nærmede sig gruppen, var der ganskerigtig en, som ikke kunne vente længere.Men det var ikke moderen, og det var heller ikke nogenaf børnene. Det var faderen. Den store, let klodsede, stille,solbrune kæmpe stormede frem og greb sin søn i sinearme.Missionæren har nok været omkring 1,88 m, men dennestore far greb ham, løftede ham op fra jorden og knugedeham ind til sig i lang, lang tid. Han holdt ham bareog sagde ikke noget. Drengen lagde begge arme om sinfar, og de krammede hinanden. Det var, som om evighedenstod stille. Det syntes, som om hele verden tav stille irespekt for så helligt et øjeblik.Og så kom jeg til at tænke på Gud den Evige Fader, derså sin Søn drage ud for at tjene, for at yde et offer, somhan ikke behøvede at yde, for selv at betale udgifterne, såat sige, udgifter, som ville koste ham alt, hvad han havdeHvordan sikrer vios, at vi aldrigignorerer ellerforkaster Guds størstegave til os – nemlig hansFørstefødtes liv? Det gørvi ved at vise vores ønskeom at opnå forladelsefor vore synder og vorestaknemlighed for dentapreste af alle bønner:»Fader, tilgiv dem, for deved ikke, hvad de gør.«Vi gør det ved at væremed til at tilgive synder.sparet et helt liv for at kunne give. I det dyrebare øjeblikvar det ikke svært at forestille sig Faderen, der bevægetsagde til de nærmeste: »Det er min elskede Søn i ham harjeg fundet velbehag« (Matt 3:17). Og det var også muligtat forestille sig Sønnen, der vendte hjem i triumf og sagde:»Det er fuldbragt« ( Joh 19:30). »Fader, i dine hænder betrorjeg min ånd« (Luk 23:46).Himmelsk kærlighed.Selv med min begrænsede fantasi, kanjeg forestille mig det gensyn i himlen.Og jeg beder til, at I og jeg må opleve etlignende gensyn. Jeg beder om forsoningog tilgivelse og barmhjertighed og forden kristne vækst og kristne karakter,som vi skal udvikle, hvis vi vil oplevesådan et øjeblik fuldt ud.Jeg forundres over, at der selv for etmenneske som mig er en chance. Hvis jeghar forstået »det gode budskab« korrekt,så er der faktisk en chance – for mig ogfor jer og for enhver, som er villig til atblive ved med at håbe og blive ved medat prøve og som under andre det sammeprivilegium.Ja, ofte jeg tænker på sårene i hans kød,de smerter han led for at frelse min sjæl fra død …Lovsyng da hans hellige navn og forkynd hans prisblandt slægter på jorden på himmelske engles vis.Kom så, lad jer frelse ved lydighed til hans bud,så budskabet lyder, som sendes i verden ud …o, hvilken kærlighed, himmelsk kærlighed. 5 ◼Fra en tale til tempeltjenere i templet i Salt Lake City, den 24. november1985.Noter1. »O, se hvilken kærlighed«, Salmer og sange, nr. 114.2. Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, Studievejledning forDet Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen, 2008, s. 49.3. Melvin J. Ballard, Crusader for Righteousness, 1966, s. 136-137.4. Dietrich Bonhoeffer, The Cost of Discipleship, 2. udgave, 1959, s. 100.5. Salmer og sange, nr. 180.Liahona December 2008 33


Kom tiltempletÆldste Claudio R. M. CostaDe Halvfjerds’ PræsidiumIllustration af Steve Kropp.Da Benedito Carlos do Carmo MendesMartins besluttede at tage sin familiemed til det nærmeste tempel i 1992,skulle han bruge 15 dages ferie fra arbejdetfor at foretage den lange rejse fra sit hjem iManaus i det nordlige Brasilien. Men det varen travl tid for hans firma, og hans chef afvisteat give ham fri.Da familien havde forberedt sig, ydet ofreog sparet penge op til rejsen, bad de om,at de på en eller anden måde alligevel villekunne komme af sted. Deres bønner blevsnart besvaret.»Dagen inden rejsen fik jeg at vide, at jeghavde indvoldsorm,« sagde bror Martins. »Jegvar lykkelig for at være syg!«Hans læge foreskrev straks medicin og tougers sygeorlov fra arbejdet. Loven krævede,at hans chef gav ham den orlov. Næste dagtog familien af sted til templet.»Jeg tog min medicin med mig, og jegfik indsprøjtninger på rejsen,« sagde brorMartins. Da han vendte hjem, var indvoldsormenevæk.»Jeg vendte hjem med en tro på og etvidnesbyrd om templets ordinancer,« sagdehan, »især den ordinance, hvor jeg blevbeseglet til min hustru og vore tre børn.«Inden Manaus blev en del af Caracas tempeldistrikti Venezuela i 2005, lå det nærmestetempel i São Paulo flere tusinde kilometerderfra i det sydøstlige Brasilien. Nogle sidstedages hellige i Manaus var så fast besluttet påat komme i templet, at de solgte deres hjem,deres biler, arbejdsredskaber – ja, alt af værdi– for at skaffe penge.For at nå til São Paulo måtte medlemmernesejle med skib på Rio Negro til denssammenløb med Amazonfloden og derfraøst på til Rio Madeira – en afstand på 115km. Derefter rejste de mere end 965 km sydvestpå Rio Madeira til byen Pôrto Velho. Dersteg de så ombord i nogle busser og kørte2.400 km til São Paulo. Efter at have tjent iHerrens hus foretog de den syv dage langehjemrejse.Da de hellige fra Manaus beredte sig påderes første rejse til templet i Caracas, varde så lykkelige, at de udbrød: »Nu tager detos kun 40 timer at komme i templet!« ForFor mange sidstedages hellige rundtom i verden kræverdet store ofre atbesøge templet. Da dehellige fra Manausberedte sig på deresførste rejse til templeti Caracas, var deså lykkelige, at deudbrød: »Nu tagerdet os kun 40 timerat komme i templet!«Liahona December 2008 35


at nå til Caracas måtte de helligeudholde en 1.600 km lang busrejse,som omfattede en køretur gennemubeboede egne af Amazonjunglenog et skift fra en større til en mindrebus ved Brasiliens grænse til Venezuela.Afstanden var blevet mindre, men rejsenkrævede stadig store økonomiske ofre,og nu kom udgifterne til pas oveni.Da de hellige begav sig af sted pårejsen, sang de: »Rise, Ye Saints, andTemples Enter«. 1 For at bevare ærbødighedenog holde formålet med rejsen forøje, afholdt de firesides i bussen og såkirkefilm, som fx Herrens bjerg.I en rejseskildring, som blev samlet afdem, der deltog i den første tempelrejse, mindedes Kirkensmedlemmer deres velsignelser, ikke deres ofre. Én søsterskrev: »I dag skal jeg i templet for første gang. I går fejredejeg mit 20 års jubilæum som medlem af Kirken – så mangetimer, dage og år, som er gået med at vente og forberedemig. Mit hjerte er fyldt af taknemlighed og glæde for minevenner, præstedømmeledere og især Jesus Kristus, hansforsoning og denne mulighed for at tage til min himmelskeFaders hus.«En bror, som blev beseglet til sin hustru og deresbørn på den tur, sagde, at templet gav ham et glimt afevigheden. »Jeg nærer ingen tvivl om, at hvis vi holderde pagter, som vi indgår i templet, opnår vi et lykkeligereog rigere liv,« skrev han. »Jeg elsker min familie, ogjeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at være sammen meddem i det celestiale rige.«Manaus-missionen i Brasilien blev oprettet den 1. juli1990 for at føre evangeliet til de seks stater i det nordligeBrasilien. På det tidspunkt var Kirken forholdsvis ukendti de stater og havde kun få medlemmer der. Men somHerren udtalte i Mormons Bog, så vil de, der omvenderArkitekttegning af det tempel,som skal opføres i Manaus iBrasilien.sig og kommer til ham, blive regnetblandt hans folk i de sidste dage (se3 Ne 16:13).I dag er der otte stave i byenManaus i staten Amazonas, yderligerestave i de øvrige stater og syv distrikterinden for missionens grænser. Når jegtænker over Kirkens vækst og den rolle,som templer spiller for Herrens indsatsfor at samle sine børn, ledes mine tankertil hans løfte i Mormons Bog: »Ja, ogda skal værket begynde med Faderensom den, der bereder den vej, hvorvedhans folk kan blive samlet hjem til deresarveland« (3 Ne 21:28).Som missionspræsident i Manaus fra1990 til 1993 så jeg mange af amazonfolkene tage imodJesu Kristi gengivne evangeliums principper, slutte sig tilKirken og »optages i pagten« (3 Ne 21:22). Som følge derafbegyndte præstedømmets magt at velsigne deres tilværelseog deres familier – i særdeleshed gennem templetsordinancer.Kirkens medlemmer i det nordlige Brasilien jublede imaj 2007, da Det Første Præsidentskab bekendtgjorde, atet tempel, Brasiliens sjette, skulle opføres i Manaus. Forfamilien Martins og det stigende antal sidste dages helligei det nordlige Brasilien er det en stor velsignelse at få ettempel i Manaus. Men for mange sidste dages hellige rundtom i verden kræver det stadig store ofre at besøge templet.Må de af os, som bor i nærheden af et tempel vise vorestaknemlighed ved at øge vores tempeldeltagelse. Og måvi, ligesom de hellige i det nordlige Brasilien, følge nefitterneseksempel, da de »arbejdede overordentlig hårdt«for at samles ved templet, »for at de … kunne være på detsted, hvor Jesus ville vise sig for mængden« (3 Ne 19:3). ◼Note1. Hymns, nr. 287.Tegning af templet i Manaus i Brasilien: Craig Lofgreen36


Tempelvelsignelseri en familie, hvor ikkealle er medlemmeraf KirkenFotoillustration: Craig Dimond; fotografi af templet i Cardston i Alberta i Canada: Jed A. Clark.Kay PrzybilleMin tempeldeltagelsegav mig en indsigt, somforbedrede mit forhold tilmin mand, som ikke varsidste dages hellig,og vore børn.Ijuni1986 kørte jeg min mor tiltemplet i Cardston i Alberta, såhun kunne modtage sin begavelse.Jeg havde allerede modtagetmin begavelse, men min mand, somikke var medlem, og jeg boede ien afsidesliggende egn af BritishColumbia, og jeg havde ladet mintempelanbefaling udløbe. Derforkunne jeg kun følge min mor fremtil anbefalingsskranken, men ikkelængere. Jeg ventede udenfor, hvor


jeg lænede mig op ad tempelmurenog græd.Efter den oplevelse var jeg fastbesluttet på aldrig igen at skulle venteuden for templet. Min mand støttedemin beslutning, og snart besøgte jegtemplet, så ofte jeg kunne. Der lærtejeg principper, som fik afgørendebetydning for mit liv og mit forhold tilfamilie og venner.Forandringer i mit livFørst bemærkede jeg en ændring imin tålmodighedstærskel. Jeg havdebrugt flere år på at prøve at tøjle mittemperament, men uden held. Damine tempelbesøg lærte mig mere ommit forhold til min himmelske Faderog andre mennesker, ændredes minindstilling. Jeg indså, at min familieog mine venner var mennesker, somjeg kendte, før jeg kom herned. Devar ikke kommet ind i min tilværelsefor at hæmme eller irritere mig, menfor at hjælpe mig med at lære livetslektier. Jeg opnåede større indsigt,da jeg stræbte efter at lære det, somde prøvede at lære mig, og jeg vandttålmodighed til at erkende, at deudvikler sig i deres eget tempo. Jegerkendte også, at livet ikke er enkamp for at lære andre at blive fuldkomne,så jeg kunne være lykkelig,men derimod en lykkelig rejse fremmod fuldkommenhed sammen meddem, jeg elsker.Den anden forandring skete i minholdning til min mand. Inden vi blevgift, havde jeg besluttet at sætte hamsom familiens overhoved og ikkesvigte vores forhold. Men trods minbeslutning, kæmpede jeg med atacceptere nogle af hans valg og tiltider lod jeg hans vaner påvirke minlykkefølelse. I templet lærte jeg, at visammen havde potentiale til at blivefuldkomne, evige partnere. Fra mitnye udsigtspunkt så jeg, at når vi samarbejdede,udgjorde vi et hele. Voresvagheder og styrker, interesser ogtalenter komplementerede hinandensså godt, at vi var stærkere som etteam end som enkeltpersoner.Efterhånden som jeg lærte atacceptere min mands holdninger,blev jeg mindre kritisk og tillagde migen samarbejdets og fællesskabets åndi vores ægteskab. Jeg opdagede, atjeg meget hurtigere udviklede mig tilat blive det menneske, jeg gerne villevære. Oven i det blev min mand kærligeremod mig, når han fornemmede,at jeg støttede ham.Det tredje område, hvor jeg forbedredemig, var evnen til at tro på, at jegkunne lade vore fire børn, som nu ervoksne, leve deres egne liv, uden atjeg skulle føle mig ansvarlig for, om delevede på en bestemt måde. Nogle afdem var mindre aktive i Kirken, menjeg ønskede stadig at øve en positivindflydelse på dem, uden at hæmmederes handlefrihed. Ved en bestemtlejlighed skrev jeg deres navne påbønnerullen i templet og bad længeog oprigtigt for dem. Jeg modtog endyb, fredfyldt forvisning om, at detnok skulle gå godt med dem.Da jeg senere grundede over denoplevelse, blev jeg klar over, at minhimmelske Fader elsker dem endnuhøjere, end jeg gør, fordi han forstårdem bedre. Han ønsker at velsignedem og få dem til at vende tilbage tilsig, og han vil skænke dem mulighederfor at lære. Når jeg nu bliverbekymret, tænker jeg på den oplevelseog gør, hvad jeg kan i forvisningenom, at Herren vil gøre resten.Den fjerde ændring i min tilværelseskete som følge af den fred, dersænkede sig over mig. Den skyldtes tildels mine tempelbesøg, som gav miget bedre evigt perspektiv. Jeg har tillidtil, at Herren styrer det hele, at derer rigeligt med ressourcer på denneklode til, at vi kan leve et godt liv, ogat der findes oaser af dyd i en ørkenaf ugudelighed. Jeg ser ikke mig selvsom helt alene mere. Helligåndener min ledsager, og jeg kan tale medmin himmelske Fader i bøn i løbet afdagen. Engang kæmpede jeg med allebeslutninger, men nu søger jeg Åndenstilskyndelser og handler ud fra dem,når jeg træffer beslutninger. Og eftersomjeg ikke længere føler trang til atkræve af andre, at de skal leve, sådansom jeg synes, at de burde, har jeg tidog kræfter til at »udarbejd[e min] egenfrelse« (Morm 9:27).Dette nye perspektiv lettede entung byrde fra mine skuldre. Herrenmente det alvorligt, da han sagde:38


»Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg ersagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I findehvile for jeres sjæle.For mit åg er godt, og min byrde er let«(Matt 11:29-30).FamilievelsignelserFortsat tempeldeltagelse ville være afafgørende betydning for mig, hvis de enestevelsignelser, jeg modtog, var personlig fred,vished og tålmodighed. Men der har væretandre oplevelser – mange andre – som harvelsignet mig og min familie.• Jeg er blevet optaget af slægtsforskningog har haft mange vidunderlige oplevelser,der har omfattet familiemedlemmer,både de levende, og dem, der er gåetbag sløret.• I november 1993 blev vores næstældstedatter gift i templet, og jeg overværedebeseglingen.• I maj 2006, efter 37 års ægteskab, blev minmand medlem af Kirken. I august 2007blev han og jeg beseglet, og vores næstældstedatter blev beseglet til os. Voresældste datter, som blev beseglet til sinmand og sin datter i november 2006, blevbeseglet til os i august 2008.Jeg vil altid være taknemlig for minmor, som førte an ved at blive døbt, dajeg var syv år, og som senere inspireredemig til at få en tempelanbefaling igen. Dethar givet mig utallige velsignelser at følgehendes eksempel, og de velsignelser erkommet andre medlemmer af familien tilgode. ◼Itemplet lærte jeg,at min mand ogjeg havde potentialetil at blivefuldkomne, evigepartnere. Fra mitnye udsigtspunktså jeg, at vi varstærkere som team,end vi var somenkeltpersoner.Liahona December 2008 39


J e g k a n h u s k eJosephMange, som kendte profeten Joseph Smith, nedskrevderes oplevelser med ham. På disse siderledsager nogle af disse beretninger forskelligemalerier af profeten. Nogle beretninger blev nedskrevet påden tid, hvor de skildrede den begivenhed, som fandt sted,mens andre blev nedskrevet længe efter, men de giver alleet billede af ham som menneske og som Guds profet.Jesse N. Smith, profetens fætter, sagde: »Profeten varuden sammenligning den mest guddommelige mand, jegnogensinde har mødt … Jeg ved, at han af natur var ude afstand til at lyve og bedrage, eftersom han var i besiddelseaf den største venlighed og ædleste karakter. Jeg følte, atnår jeg var i hans nærhed, kunne han læse mig som enåben bog. Jeg ved, at han var alt det, han udgav sig for.« 1Joseph i lunden, af A.D. Shaw, gengivet med tilladelse fra Kirkens museum for historie og kunst.Joseph Smith, af William Whitaker, © Deseret MorningNews, må ikke kopieresJoseph Smith irettesætter vagterne i fængslet i Richmond, af Sam Lawlor.40


Til højre: Emmeline Blanche Wellsskrev: »I profeten Joseph Smith syntesjeg, at jeg genkendte den store åndeligestyrke, som bragte glæde og trøsttil de hellige … Guds kraft hviledepå ham i en sådan grad, at han vedmange lejligheder syntes forklaret …Hans åsyns herlighed trodser enhverbeskrivelse.« 2Yderst til venstre: En lysning i træernedannede rammen om profetensprædiken til de sidste dages hellige.Amasa Potter mindedes: »Jeg kanhuske, at profeten rejste sig for atforkynde for en stor forsamling i enlund vest for templet i Nauvoo …Joseph fortalte, at enhver sidste dageshellig har en åndelig gave, og ved atleve et retfærdigt liv og bede om det, vilHelligånden åbenbare denne for hameller hende.« 3Til venstre: Parley P. Pratt skrev omdengang, hvor profeten Joseph Smithog andre blev holdt som fanger ifængslet i Richmond i Missouri. Iflere timer havde de lyttet til vagternesafskyelige spotten og beskidte sprog.»Pludselig rejste Joseph sig og talte meden tordenrøst eller som en brølendeløve. Han sagde følgende, så vidt jegerindrer det:›TI STILLE… I Jesu Kristi navn irettesætterjeg jer, og befaler jer at tie‹ …De skælvende vagter … tryglede hamom forladelse og forblev stille.« 4Min tjener Joseph, af Liz Lemon Swindle, Foundation Arts, må ikke kopieres


Blomster til en fin dame, af Liz Lemon Swindle,Foundation Arts, må ikke kopieresBrødre, af Liz Lemon Swindle, Foundation Arts, må ikkekopieresHerover: Mercy R. Thompson skrev omprofeten: »Når jeg kørte med ham oghans hustru Emma i deres hestevogn,har jeg oplevet, at han er steget af oghar plukket prærieblomster til minlille pige.« 5Indsat herover: Dette maleri forestillerHyrum og Joseph, der trækker stav.Mosiah L. Hancock skrev: »BroderJoseph tilbød at trække stav med hvemsom helst – og han vandt over demalle, en efter en.« 642Joseph mønstrer Nauvoo Legionen, af C. C. A. Christensen, gengivet med tilladelse fra Brigham Young University Museum of ArtTil venstre: Eunice Billings Snowskrev: »Jeg så ›Nauvoo Legionen‹afholde parade med profeten … medhans hustru, Emma Hale Smith,ridende foran soldaterne … Han varså lys, og hun så mørk, i deres smukkeridedragter. Han var i fuld militæruniform,og hun havde en ridejakkemed guldknapper … Hans yndlingshestvar en sort hingst ved navnCharlie.« 7


Til højre: Parley P. Pratt mindedes: »Den 21. februar 1835påtog jeg mig apostelembedets ed og pagt og blev højtideligtindsat og ordineret til dette embede og som medlem af detkvorum under Joseph Smiths, Oliver Cowderys og DavidWhitmers hænder.« 8Herunder: Lucy Walker Kimball skrev: »Han vidste udmærket… at han måtte ofre sit liv for de principper, som Gudhavde åbenbaret gennem ham … Jeg har ofte hørt hamsige, at han regnede med at besegle sit vidnesbyrd med sitblod.« 9 ◼Noter1. Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, Studievejledning forDet Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen, 2008, s. 499.2. Lærdomme. Joseph Smith, s. 502.3. Lærdomme: Joseph Smith, s. 117.4. Lærdomme: Joseph Smith, s. 351.5. Mercy R. Thompson, »Recollections of the Prophet Joseph Smith«,Juvenile Instructor, juli 1892, s. 399.6. Lærdomme: Joseph Smith, s. 431.7. Eunice Billings Snow, »A Sketch of the Life of Eunice Billings Snow«,Woman’s Exponent, sep. 1910, s. 22.8. Parley P. Pratt, Autobiography of Parley P. Pratt, red. Parley P. Prattjun., 1938, s. 95.9. Lucy Walker Kimball, »Lucy Walker Kimball (Autobiography)«,Woman’s Exponent, nov. 1910, s. 34.Joseph Smith ordinerer Parley P. Pratt til apostel, af Walter Rane, © 2002 IRIProfeten holdt hesten an og kastede et sidste blik på det skønne Nauvoo, af Harold Hopkinson, må ikke kopieresLiahona December 2008 43


Sidste dages hellige røsterDen smule, vihavde, var nokSueli de AquinoJulen nærmede sig, men i årskulle vi ikke fejre den meden overflod af mad og legetøj.Far var død, og mor modtog enlille enkepension samt en beskedenhusleje.Vi sad i vores dagligstue i lejlighedeni Rio de Janeiro i Brasilien. Dervar stille i stuen. Pludselig hørte vien lyd, som om der var ankommetnogen uden for huset.Jeg rejste mig og kiggede udgennem persiennerne, hvorfra jegkunne se bygningens hovedindgang.Jeg fik øje på en hjemløskvinde. Hun medbragte et parposer og var klædt i laset tøj. Jegiagttog hende et lille stykke tid forat se, hvad hun havde i sinde. Hunlukkede en lille papirspose op, toget par småkager frem og begyndteat spise dem. Kort efter åbnede hunen anden lille pose, der indeholdtnogle få mønter, som hun talte.Mit unge hjerte blev rørt, og jegkaldte lavmælt på min mor: »Derer en gammel dame udenfor. Komog se.« Min mor kiggede, og ogsåhun blev rørt. Hun bad mig om athente den krukke, som vi gemtevores penge i, og uden et ord forlodhun lejligheden og lod stille pengesedlernedale ud af vinduet ude pågangen.Vi græd aftaknemlighedover, at densmule, som vi havde,var nok til at glædeen, der havde endnumindre.Jeg stod ved vinduet og så sedlernefalde. Den gamle dame fikøje på en af de faldende sedler også en til og endnu en. Hun kiggedeop mod bygningens vinduer for atse, hvor pengene kom fra. De varalle lukket. Og så skete der nogetvidunderligt. Hun kiggede op modhimlen og strakte sine rynkedehænder opad. Så lagde hun sinehænder på sit bryst og takkede forden gave, hun havde modtaget.Bag vinduets persienner græd viaf taknemlighed over, at den smule,som vi havde, var nok til at glædeen, som havde endnu mindre. ◼44


Illustrationer: Doug FakkelJulesangetværs gennemlandetHeather BeauchampMusik og sang har altid spilleten stor rolle for min familie.Mens jeg voksede op,spillede min søster klaver, mens jegog mine fem andre søskende samledesom det og sang vore yndlingsjulesange.De stunder hører til minedejligste minder.Da jeg afsluttede high school,blev jeg boende i nærheden af minfamilie, indtil jeg giftede mig meden pragtfuld mand, som var udstationeretaf flyvevåbnet i min hjemby.Halvandet år efter blev min mand ogjeg og vores to måneder gamle datterforflyttet til en base i den anden endeaf landet. Vi fik endnu et barn, og pågrund af alle de udgifter, som følgermed to små børn, havde vi ikke rådtil at vende tilbage og besøge vorefamilier. Da mine forældre stadighavde seks hjemmeboende børn,havde de heller ikke råd til atbesøge os. Jeg følte ofte et stikaf ensomhed, fordi jeg boede sålangt fra min familie, og fordi jegsavnede min mand, der ofte varude på opgaver for militæret. Detvar især svært i julen.Mens min mand og jeg vari gang med vore traditionellejuleaktiviteter med vore to småbørn juleaften 1996, gik minetanker til mine forældre og søskende.Jeg kiggede på uret og vidste, at nusad de på et tæppe, som omhyggeligtvar bredt ud på gulvet, og spiste en»julepicnic«, som bestod af frugt, småpølser, ost og saltkiks, mens min farlæste højt fra skrifterne om Kristi fødsel.Jeg kunne se deres ansigter formig. Mit ansigt var det eneste, somikke var der.Mens jeg tænkte over det, bad jegom på en eller anden måde at måttekunne føle en forbindelse til restenaf familien. Pludselig ringede telefonen,og kort efter talte jeg med minmor. Hun sagde, at der var noget, viskulle høre. Jeg slog højtaleren til, ogvi lyttede, mens mine tre yngre søstresamledes omkring familiens klaverog sang den skønneste udgaveaf »Do You Hear What I Hear?«Den juleaftenfyldte deresenkle sangvores hjem med en dejligånd, som jeg altidvil påskønne.Tårerne vældede op i vore øjne, mensmin mand og jeg lyttede til den trestemmigesang, som lød fra telefonen.Det var næsten, som om min familievar i stuen hos os.Den juleaften fyldte deres enklesang vores hjem med en dejlig ånd,som jeg altid vil påskønne. Af alle degaver, som vi modtog den jul, hvorafmange var købt i butikker og smuktpakket ind med gavemærkaterpå, var detden dejlige sang,som var os mestdyrebar. ◼


Min bedstejulegaveKetty Teresa Ortiz de ArismendiJeg var knap to år gammel, da minmor blev alvorligt syg. Da hunikke havde nogen til at tage sig afmig, tog hun mig med på hospitaleti Tupiza i Bolivia. Hun døde kortefter, og efterlod mig helt alene.Igennem min barndom ogtidlige teenageår blev jeg sendtfra det ene sted til det andet,uden nogensinde at have enfamilie, og uden nogensinde atmodtage en gave – end ikke påmin fødselsdag eller til jul.Da jeg var overladt til migselv, mødte jeg mange udfordringerog farer under min opvækst.Det var først senere, at jeg erfarede,at jeg aldrig havde været helt alene, ogat en usynlig hånd vågede over mig.Da jeg var 15, indbød en sidstedages hellig familie mig til at bohos dem. Deres datter, der kun varlidt ældre end jeg, tog mig medtil GUF. Alle bød mig velkommenog viste mig opmærksomhed. Forførste gang i mit unge liv var dernogen, som viste mig kærlighedog venlighed.Jeg blev præsenteret for missionærerne,som begyndte at undervisemig. Jeg erfarede hurtigt, at jeghavde en kærlig himmelsk Fader,som havde beskyttet mig gennemhele mit liv. Jeg tog imod evangelietDen aftenmodtog jegmin førsteog dyrebareste julegave:Medlemskab afHerrens kirke.og blev døbt juleaften 1978. Den aftenmodtog jeg min første og dyrebarestejulegave: Medlemskab af Herrens kirke.Andre gaver fulgte senere. To årsenere traf jeg en ung mand, som ikkevar medlem af Kirken. Jeg tog ham medi kirke, og da han havde indgåetsin egen dåbspagt, blev vi gift.Senere velsignede vorhimmelske Fader minmand og mig medtre børn, som blevbeseglet til os for tidog al evighed i templeti Buenos Aires iArgentina.Da jeg var lille,kaldte alle mig for »denstakkels, lille forældreløsepige«. Når jeg tænker på deti dag, føler jeg mig taknemlig,fordi jeg har den velsignelse atvide, at jeg har en Fader, som altidhar elsket mig. Jeg har også smagtFrelserens uendelige kærlighed. Hangenoprettede sin kirke gennem profetenJoseph Smith, som var blevetudvalgt i forudtilværelsen, og somarbejdede flittigt med at oversætte MormonsBog. Jeg ved, at den indeholderevangeliets fylde.Jeg modtog min første og bedstejulegave, da jeg var 15, og jeg har nydtHerrens inderlige barmhjertighed ligesiden. Jeg føler mig stadig dybt taknemligfor den gave og stræber efter at holdeblikket rettet mod det hinsides, hvor jeghåber at kunne takke Faderen og Sønnenog leve for evigt sammen med minelskede familie. ◼46


En uventetlektieErin WilsonEfter at være flyttet til NewYork City i forbindelse medmit arbejde, var jeg i decemberude for at købe ting til min nyelejlighed. En snestorm havde ramtbyen, og sneen lå knæhøjt i gaderne.Jeg var pakket godt ind i en varmdunjakke, da jeg masede mig frem tiltoget sammen med en travl skare afjulehandlende.Jeg ventede utålmodigt på, at togetskulle ankomme, mens jeg tænkte påmin indkøbsseddel. Da toget endeligkom, trådte jeg ind i togvognen ogspejdede efter en ledig plads. Dennærmeste plads var lige over for enhjemløs mand. Han havde hverkenvarm frakke eller tykt tøj. Han havdebare nogle plasticposer fyldt medsmåting.Jeg havde ikke lyst til at sidde inærheden af hans fæle lugt, og hanshærgede udseende fik mig til atspekulere på, om han mon var farlig.Men mindst af alt havde jeg lyst tilat blive slået for penge. Jeg skyndtemig ned i den anden ende af togvognenog fandt en plads. Alle de andrepassagerer strømmede også ned i denanden ende og lod manden siddealene tilbage.Kort efter steg en ung mand påtoget og satte sig på sædet lige foranden hjemløse mand. Uden tøvensmilede den unge mand, mens hanstrakte hånden frem og hilste muntert.Mandens ansigt lyste op, og deindledte en hyggelig samtale. De taltesammen det næste kvarters tid ognød hinandens selskab.Mens jeg betragtede dem, blevjeg mindet om julens sande ånd.Mens de stadig snakkede ivrigt sammen,rejste den unge mand sig ogtog sin vest, skjorte og en langærmettrøje, som han havde indenunder,af. Da han stod der i undertrøje,rakte han den langærmede trøjetil den hjemløse mand. Den gamlemand tog taknemligt imod tøjet, ogde to fortsatte deres samtale. Jegstod af toget ved næste station, dybtrørt af den unge mands venlighed.Jeg følte mig skamfuld over min selviskhed,men jeg ønskede at bliveet bedre menneske.Kongernes konge kom til verdenunder de mest ydmyge kår i en simpelstald. Verden modtog da en dyrebar,frelsende gave – nemlig GudsSøn. Jeg er taknemlig for Frelserensgave i mit liv og for påmindelsen omhans uendelige kærlighed og barmhjertighedfor Guds børn. Den julfik jeg et fornyet ønske om at blivemere venlig,mere uselvisk ogtøvenmere som minsmilede denFrelser, Jesusunge mand,Kristus. ◼Udenmens han straktehånden frem oghilste muntert.Mandens ansigt lysteop, og de indledte enhyggelig samtale.


Kommentarer fra læserneStyrket af budskabetEn dag fastede jeg, fordi mangevanskeligheder bekymrede mig,og jeg slog op i julinummeret 2007af Liahona. Jeg besluttede at læseet afsnit af præsident Spencer W.Kimballs liv, som hed »Modstå dårligepåvirkninger«. Det er ikke noget, jegnormalt læser, fordi det var i børnesektionen.Historien hjalp mig til atog Unge Pigers lektioner, når vi vilhjælpe de unge med at modstå tidensfristelser.Disse kildematerialer er en stortrøst for mig som leder, fordi jegved, at historierne og artiklerne erkommet gennem de rette kanaler ogindeholder sande lærdomme. De kanfrit benyttes som et supplement, menikke en erstatning for lektionen.Genell Wells, Utah i USABemærkning fra redaktionen:Kildematerialerne plejede at blivetrykt i Liahona. De bliver nu sendt tiljeres menighed som en del af den årligeforsendelse af materialer.at modtage vejledning fra vore ledere.Deres ord tjener som en vejledning.Tidsskriftet er også et middel til atfå et indtryk af Kirkens udvikling ogvækst over hele verden.Darice Adolphe, RéunionMin yndlingssektionDet er en stor velsignelse at modtagedenne vidunderlige udgivelse,Liahona. Takket være dette tidsskrifter vi i stand til at modtage profeternesord og drage nytte af vore brødresog søstres oplevelser rundt omkring iverden. Min yndlingssektion i tidsskrifteter Sidste dages hellige røster.Det er umuligt ikke at føle Ånden, nårjeg læser de pragtfulde beretninger.Jeg gemmer de PDF-versioner aftidsskriftet, som findes på Kirkenshjemmeside, på min computer. Indenjeg begynder min dag, læser jegen artikel, så jeg kan være fyldt afÅnden. Mange tak for Liahona.Oscar Javier Álvarez Gómez, Colombiaundgå de dårlige påvirkninger, somhavde omgivet mig den dag, og jegblev styrket af budskabet. Jeg vilopfordre alle til at læse alle sektioneraf Liahona.Liahona er et lys og en beskyttelsefor mig. Det er det første redskab, jeganvender til at forkynde evangeliet formine venner.Arlette Azi, ElfenbenskystenDen bedst bevarede hemmelighedMens jeg forberedte en lektion tilUnge Piger, indså jeg, at der var deleaf lektien, som trængte til at bliveunderbygget. Så jeg benyttede migaf den bedst bevarede hemmelighedfor gode ungdomsledere – nemligDet Aronske Præstedømmes ogUnge Pigers kildematerialer. Dissematerialer indeholder henvisningertil opdaterede historier og artikler fraprofeten og andre generalautoriteter,som kan benyttes i Unge MændsEt effektivt redskabJeg mener, at Liahona er eteffektivt redskab, fordi det giver osmulighed for at høre vidnesbyrd ogerfaringer fra medlemmer over heleverden. Jeg holder både af at læseberetninger fra andre medlemmer ogHvordan vidste I det?Ved flere lejligheder har jeghaft lyst til at skrive til Det FørstePræsidentskab og generalautoriteterneog spørge dem: »Hvordan vidsteI det?« Igen og igen når jeg har hørtog derefter læst generalkonferencetaler,har det været, som om Herrentalte direkte til mig om bestemte problemerjeg har. Disse erfaringer harlært mig, hvor meget min himmelskeFader elsker mig og ønsker at hjælpemig med at blive et bedre menneske.Konferencebudskaberne har nåetmig, uanset hvor jeg har været, ogsåselv om det var langt væk. Til tiderhar budskabet været en opfordring tilomvendelse, til tider vejledning, og tilandre tider trøst. Jeg har ofte følt migsom vor himmelske Faders yndlingsbarn,når jeg har set, hvor omsorgsfuldthan våger over mig gennemdisse budskaber.Charleen Crenshaw, Montana i USAIllustration: Daniel Lewis48


For børn • Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages HelligeDecember 2008Lille Liahona


Et julebudskab fra Det Første Præsidentskabtil verdens børn»Følg lysetDa Jesus var født i Betlehem i Judæa ikong Herodes’ dage, se, da kom dernogle vise mænd fra Østerland tilJerusalemog spurgte: ›Hvor er jødernes nyfødte konge?For vi har set hans stjerne gå op og er kommetfor at tilbede ham‹« (Matt 2:1-2).De vise mænd fulgte stjernens lys for at findeog tilbede Frelseren. Vi tilbeder ham ved at følgehans eksempels lys. Jesus Kristus, Guds Søn, erfuldkommen lydig, barmhjertig og venlig. Hantilbragte sin tid på jorden med at tjene, og hangav sit liv, så vi kunne omvende os og leve evigt.Fordi han kom til jorden, ved vi, hvem vi er:nemlig vor himmelske Faders elskede børn.Må vi denne jul synge med glæde, bede itaknemlighed og udføre venlige gerninger. Når vistræber efter at være mere som Frelseren, nydervi glæde og lykke under denne vidunderlige højtidog fred hver dag året igennem.Præsident Thomas S. MonsonPræsident Henry B. EyringPræsident Dieter F. UchtdorfSelv jordens vise mænd må følge guddommelig vejledning, af J. Leo Fairbanks, gengivet medtilladelse fra Kirkens museum for historie og kunst.Lille Liahona December 2008L3


2 Luk 2:1-7EK 2003 Luk 2:8-20EK 2021 Es 7:14; 9:6-7EK 1134 Matt 2:1-12EK 2036 Luk 2:40EK 2067 Luk 2:41-52EK 2055 Matt 2:13-15EK 2048 Matt 3:13-17EK 2089 Joh 9:1-17, 32-38EK 21310 Matt 8:23-27EK 21411 Matt 19:13-15EK 21612 Matt 5:1-10; 6:9-13EK 21213 Joh 11:1-3, 17-27, 41-44EK 22214 Luk 17:11-19EK 22115 Matt 21:12-15EK 22416 Matt 26:17-30EK 22517 Matt 26:36-45EK 22725 D&C 76:22-24EK 24018 Mark 14:42-46EK 22823 3 Ne 17:1-10EK 31724 JS-H 1:14-20EK 40319 Luk 23:32-46EK 23020 Joh 20:11-18EK 23321 Luk 24:36-43EK 23422 3 Ne 11:1-17EK 316L4


FællestidLæs enhistorie om JesusKristi billede,af Heinrich Hofmann, gengivet med tilladelse fra C. Harrison Conroy Co.; baggrund © Photospin»Og vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædikerom Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver ioverensstemmelse med vore profetier« (2 Ne 25:26).Linda ChristensenLæs en historie om Jesus, én jeg har kær,en, som han ville fortælle, hvis han var her,en fra hans vandring på livets vej.Læs lidt om Jesus, det elsker jeg.(»Læs en historie om Jesus«, Børnenes sangbog, s. 36).Hvad er din yndlingshistorie om Jesus? Kan du lidehistorien om hans fødsel? Har du læst om dengang hanstilnede stormen på havet? Vidste du, at han helbredte enblind mand og opvækkede sin ven Lazarus fra de døde?Har du læst om, hvor meget han elskede børnene?Vi finder beretninger om Jesus i skrifterne. Nefi, enprofet fra Mormons Bog, skrev: »Og vi taler om Kristus,vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profetererom Kristus, og vi skriver i overensstemmelse medvore profetier« (2 Ne 25:26). Vor himmelske Fader befaledesine profeter at vidne om hans søn, Jesus Kristus,og føre en hellig optegnelse, så vi kan lære mere omJesus.Profeterne har bedt dig om at læse i skrifterne hverdag. I december måned kan du læse om Jesu fødsel ogde mirakler, han udførte. Tal med din familie om forsoningensdyrebare gave. Når du læser historierne omJesus, bliver du velsignet med en fornemmelse af hanskærlighed til dig, og dit vidnesbyrd om hans evangeliumvokser.AktivitetHver dag i december slår du den skriftstedshenvisning,som står på den pågældende dags små skrifterpå side L4, op og læser historierne om Jesus. Derefterfarvelægger du dagens skrifter. Hver dag står der ogsåangivet et billede fra Evangelisk Kunst (EK), som kanledsage den pågældende historie. Fortæl din familiedine yndlingshistorier om Jesus.Forslag til fællestid1. Inden du begynder fællestid, skal du forstørre billedet fraPrimary 6, lektion 46, s. 211. Indled fællestid med at holde enbibel og et eksemplar af Mormons Bog op. Bed børnene om atsige navnene på de to bøger. Leg en enkel gætteleg ved at nævnenavnet på en profet og spørge børnene om, hvilket skrift derindeholder den profets lærdomme. Anbring den forstørrede kopiaf s. 211 på tavlen. Fremsig ugens evangeliske princip: »Profeterneforudsagde, at Jesus Kristus skulle komme til jorden.« Læsnavnene på de fem profeter på den forstørrede kopi og fortæl,hvornår de levede på jorden. Bed børnene om at fortælle, hvilketskrift hver af profeterne kommer fra. Bed forskellige børn om atslå nedenstående skriftsteder op, eller giv klasserne til opgave atslå nogle op. Es 7:14; 9:6; Mika 5:2; 1 Ne 11:18-21; Alma 7:9-10; og Hel 14:1-6. Giv hvert barn en kopi af siden, som de kanfarvelægge. Bær vidnesbyrd om, at skrifterne er Guds ord, og atde vidner om Jesu Kristi fødsel.2. Skriv det ugentlige evangeliske princip på tavlen og læsdet sammen: »Profetierne blev opfyldt. Jesus Kristus blev født,og de retfærdige glædede sig.« Definér ordet profeti. Anvenddramatiseringer for at involvere børnene, så de kan lære omde begivenheder, der fandt sted i Bibelen og Mormons Bog, daJesus blev født (se »Dramatiseringer«, Undervisning, den størstekaldelse, 2000, s. 165-166). Læs skriftsteder fra Luk 2 og 3 Ne1:8-21. Læs det ugentlige evangeliske princip igen. Bed børneneom at tænke på historierne om Jesu fødsel fra Bibelen og MormonsBog. Nævn nogle af de retfærdige, som glædede sig overhans fødsel. Hjælp børnene med at forstå, at de retfærdige i dagglæder sig, når vi fejrer Jesu fødsel. Tal om måder, hvorpå vi kanglæde os, når vi fejrer hans fødsel. Lær børnene omkvædet til »O,kom hver en trofast« (Salmer og sange, nr. 125). Bær vidnesbyrdom skriftens beretning om Jesu fødsel. ●Bemærk: Denne aktivitet kan kopieres eller udskrives fra internettetpå www.lds.org. Hvis du vil have den på engelsk, så klikpå Gospel Library. På andre sprog: Klik på Languages.


Små vennerVis din kærlighed til JesusJane Mc Bride ChoateBygger på en virkelig begivenhed»I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren« (Luk 2:11).Jenay kiggede på, mens mor stillede den nybagte kage påkøkkenbordet. I aften var det juleaften, hvor familien skulle fejreJesu fødsel.Jenay elskede at synge julesange sammen med sin familie, atbage honningkagemænd og pynte juletræ. Men det bedste hunvidste ved julen var at mindes Jesu fødselsdag.Tror du, at kagen har kølet nok nu?Må jeg hjælpe dig med atsmøre glasur på kagen?Jeg tror, at den erklar nu.Den skal først køle lidt.Jenay hjalp mor med at tørre bordene af og vaske op.Mor og Jenay smurte den bløde glasur ud over kagen.Illustreret af Elise BlackL6


Efter aftensmaden bad far familien om at samles i dagligstuen.Selv om vi ved, at Jesus blev født om foråret, kan vi godt lideat fejre hans fødselsdag på denne årstid.En efter en pakkede familiens medlemmer deres gaver til Jesusud og læste det, de havde skrevet på gavesedlen. Med morshjælp havde Jenay skrevet: »Være mere ærbødig i kirken.«Jeg er stolt af jer alle sammen. Alle jeresgaver viser jeres kærlighed til JesusKristus.Mor læste historien om Jesu fødsel fra Bibelen ogMormons Bog. Bagefter bar far vidnesbyrd om Jesuforsoning og opstandelse.Mor skar kagen ud og serverede den på fine tallerkener.Jenay tog en bid af kagen og smilede.Jeg elsker Jesus, og jeg ved,at han elsker mig.En dejlig, fredfyldtfølelse sænkede sig omhende som et trygt,varmt tæppe.Lille Liahona December 2008L7


Jesu vidunderlige fødselSom en hjælp til, at du og din familiekan huske den vidunderligeberetning om Jesu Kristi fødsel (seMatt 2:1-12; Luk 2:1-20), kan I samle dettekrybbespil. Anbring det et sted, hvor andrekan nyde at se på det i juletiden.1. Lim siderne L8-L9 og L12 på tykt papir.2. Klip billederne på siderne L8-L9 og L12 ud ogklip slidserne på siderne L8-L9, som angivet med deoptrukne sorte linjer.3. Fold det største billede langs den stiplede linje,så det kan stå.4. Sæt scenen med Jesusbarnet ned i slidserne idet store billede, som vist på tegningen. Anbring såde to øvrige scener, som angivet.Bemærk: Hvis du ikke vil fjerne siderne fra bladet, kan du kopiereaktiviteten eller udskrive den fra internettet påwww.lds.org. Hvis du vil have den på engelsk,så klik på Gospel Library. Andre sprog:Klik på Languages.Illustreret af Dilleen MarshL8L8


Lille Liahona December 2008L9


Fra profeten Joseph Smiths livProfetens martyriumNogle onde mennesker ville slåJoseph Smith ihjel. Han og hans brorHyrum besluttede sig for at forladederes hjem i Nauvoo for at reddederes liv. De var kede af det, da desagde farvel til deres familier ogbegyndte deres rejse.Der er nogle, som vil slå min brorJoseph ihjel, og Herren har advaretham og sagt, at han skal flygte tilRocky Mountains for at redde livet.Der kom soldater til Nauvoo for at pågribe Joseph og Hyrum. Folki Nauvoo var bange for, hvad soldaterne kunne finde på, så Emmasendte nogle mænd ud til Joseph og Hyrum. De besluttede at rejse tilCarthage. Joseph vidste, at det ville blive hans død.En betjent anholdt Joseph og Hyrumog sendte dem til fængslet i Carthage.Mange mennesker besøgte profeten der.Jeg går som et lam til slagtning, men jeger rolig som en sommermorgen, minsamvittighed er ren over for Gud ogover for alle mennesker.Jeg skal døuskyldig, og detskal siges om mig:Han blev myrdetmed koldt blod.L10Den 27. juni 1844 var ældste JohnTaylor og ældste Willard Richardssammen med ham i fængslets øverstesoveværelse.Illustreret af Sal Velluto og Eugenio Mattozzi.


Der blev meget varmt i værelset den eftermiddag. Mændenelukkede vinduerne op for at få lidt kølig luft. Hyrum læste enbog, mens Joseph talte med en vagt. John Taylor sang »Enstakkels, sorgbetynget mand« (Salmer og sange, nr. 15).En skare vrede mænd samlede sig omkringfængslet. De stormede op ad trappen ogaffyrede deres våben. Hyrum blev dræbt.En stakkels, sorgbetynget mandjeg ofte mødte på min vej …Vil du ikke noksynge den igen,John.Jeg har ikke lyst til atsynge, bror Hyrum.Du skal nok blivegrebet af det.Åh! Min stakkels,kære bror Hyrum.Joseph affyrede seks skud i et forsøgpå at standse pøblen. Så løb han hen tilvinduet. Mændene i skaren skød ham,og han faldt ud af vinduet.Åh, Herre,min Gud!Da de sidste dages hellige iNauvoo hørte om profetensdød, blev de grebet af sorg.Flere end 10.000 menneskerpasserede gennem Josephshus for at se deres elskedeprofet og hans bror.»Joseph Smith, Herrens profet og seer, har gjort mere ( Jesus aleneundtaget) for menneskenes frelse i denne verden end noget andetmenneske, der nogensinde har levet her … Han levede ædelmodigt,og han døde ædelmodigt i Guds og sit folks øjne og har … besegletsin mission og sine gerninger med sit eget blod« (L&P 135:3).Tilpasset fra Reed Blake, »Martyrdom at Carthage«, Ensign, juni 1994, s. 30-38; se også Kirkenspræsidenters lærdomme: Joseph Smith, Studievejledning for Det Melkisedekske Præstedømme ogHjælpeforeningen, 2008, s. xx, 24-25, 455, 523, 525.Lille Liahona December 2008 L11


Se instrukserne på side L8.Illustreret af Dilleen Marsh


MalebogssideJeg elsker min Frelser, Jesus Kristus, og hans gengivne evangelium.»Og vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus,og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kanse hen for at få forladelse for deres synder« (2 Ne 25:26).Illustreret af Apryl StottLille Liahona December 200813


Den hemmeligegavegiverCharlotte Goodman Mc EwanBygger på en virkelig begivenhed»Gud elsker en glad giver« (2 Kor 9:7)Jeg elsker alt ved julen. Lysene, julesangene, tidenmed familien – alt det, som vi gør for at fejre Jesufødsel. Åh ja, jeg elsker især at få gaver. Jeg begyndteat skrive min ønskeseddel i september.Et år var min liste lige så lang som min arm. Og jegblev ved med at komme i tanker om mere, jeg kunneskrive på. Jeg var meget ivrig efter at vise min far den.»Tja, David, jeg kan se, hvad du gerne vil have til jul,«sagde han, mens han kiggede på den. »Men hvad har dutænkt dig at give?«»Jeg laver gaver til dig og mor i skolen. På fredagtager mor mig med ud at købe Shannons og Jons gaver.Så jeg har allerede planlagt det hele.«»Hmm,« sagde far bare. Af en eller anden grund varhan ikke tilfreds med mit svar. Jeg brød mig ikke omlyden af det »hmm«.Ved næste familieaften talte mine forældre omdet at give og modtage og om julens sande ånd. Jegkunne se, hvordan min ønskeseddel langsomt skrumpedeind. De spurgte, om vi havde nogle forslag til,hvordan vi kunne lære at blive mere givende. Shannonrakte begejstret hånden op. Min storebror Jon ogjeg sukkede. Shannon finder altid på noget, der harnoget at gøre med at hjælpe andre, som fx at lugenaboernes haver.»Lad os vælge nogle, som er ensomme eller har detsvært og så anonymt efterlade gaver uden for deresdør,« sagde Shannon ivrigt.»Det var ikke en dårlig idé,« sagde Jon. »Det skullevære tophemmeligt.«»Det kunne måske være sjovt,« tænkte jeg.


Illustrationer: Matt Smith. Foto: Busath Photography.Vi blev alle sammen enige om, at det varalle tiders plan. Vi valgte to familier. Denene var familien Swenson fra vores menighed.Nu hvor bror Swenson var begyndtat studere igen, havde de ikke ret mangepenge. De havde også en masse børn, somville blive glade for juleoverraskelser. Denanden familie var hr. og fru Perez, somboede længere nede ad vejen. De virkedealtid så ensomme.Vi tog alle ud og købte gaverne. Vi blevenige om at købe dem for nogle af depenge, som vi selv ville have købt gaverfor. Det syntes jeg var helt i orden. Jeghavde det vildt sjovt med at vælge legetøjtil de små Swenson-drenge. Pludselig varmine egne gaveønsker ikke så vigtige mere.Vi besluttede at begynde 12 dage førjul med at give en gave pr. aften til hverfamilie. Den første aften klædte jeg mighelt i sort, og Jon kørte mig hen til familienSwensons hjem. Jeg anbragte stilleden første gave på verandaen, ringede påog løb, så hurtigt jeg kunne. Jeg sprangom bag stakittet, netop som et afbørnene åbnede døren. Jeg kunnehøre deres overraskede stemmer,da de opdagede gaven. Det var,som om jeg skulle sprænges afbegejstring og glæde. Mit liv somhemmelig gavegiver var begyndt.Men det blev bare bedre – ogsværere. Vi måtte tage ud påforskellige tidspunkter om nattenog sågar morgenen, fordi familienSwensons børn var begyndte atkigge ud af vinduet for at se, om dekunne opdage os. Og hver gang jegsneg mig hen til familien Perez’ dør, forestilledejeg mig, at fru Perez stod klar til at slådøren op for at give mig at kram og fortællemig, hvor dejlig jeg var. Det måtte jeg altsåundgå. En del af det sjove var jo at holde dethemmeligt.»Når vi søger Kristus,når vi finder ham, ognår vi følger ham,får vi julens ånd …Vi lærer at glemmeos selv. I stedet skalvi tænke på, hvordanvi kan glæde andre.«Præsident Thomas S. Monson, »InSearch of the Christmas Spirit«,Ensign, dec. 1987, s. 5.Lille Liahona December 2008 L15


Men det år var altså kun begyndelsen. Den næste julvalgte vi en familie, hvis datter havde været på hospitalet11 gange det år, og en anden familie, hvor moderenhavde kræft. Hold da op – jeg anede ikke, at noglemennesker havde det så hårdt.Nu hvor det snart er jul igen, har vi besluttet athjælpe tre familier. Det sværeste er at udvælge dem.Der synes altid at være så mange mennesker, somkunne trænge til lidt juleglæde.Og min egen ønskeseddel? Den bliver kortere ogkortere for hvert år, der går. Jeg har så travlt med atlægge planer som hemmelig gavegiver, at jeg ikke harret meget tid til at tænke på mig selv. Der skal vælgesgaver og lægges strategier.Men én ting er sikker – det er dejligt at gøre noget forandre. Der er intet bedre, end den følelse jeg får, når jegser overraskelsen og glæden hos de mennesker, som vihjælper. Det bedste ved julen er nu blevet det at give. ●


Jesusbarnet, af Jeremy WinborgJesus Kristus »skal blive født af Maria ved Jerusalem, som er vore forfædres land, og hun er en jomfru,et dyrebart og udvalgt redskab, som skal blive overskygget og undfange ved Helligåndens kraft og fødeen søn, ja, selveste Guds Søn« (Alma 7:10).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!