Ka' du holde varmen

aarhushavkajakklub.dk

Ka' du holde varmen

Ka’ du holde varmenI dag torsdag den 24. september 2009er vandtemperaturen ved MarselisborgHavn 14 grader – og faldendeVand afkøler kroppen 25 gange hurtigere end luft. En tur i vandet kan værelammende og forårsager et kraftigt tab af styrke, koordination og dømmekrafttemmelig hurtigt. Nu er tiden inde til at tænke på varmt og vandtæt rotøj.Tør- og våddragter beskytter effektivt mod koldt vand. En våddragt holder på denvarme luft i neoprenens små luftlommer, og pasformen smyger sig tæt nok til atholde det kolde vand ude. Den smule, der kommer ind, bliver hurtigt varmet opaf kropstemperaturen. Tørdragten skaber en barriere mellem omgivelserne ogroeren og udelukker det første ”koldt vands-chok”.Tørdragter er lavet af vandtæt materiale med manchetter og halskrave af latex(eventuelt også ankelmanchetter, hvis vandtætte sokker ikke er en fast del afdragten). Roeren regulerer selv temperaturen med isolerende tøjlag underdragten.Det vigtigste er at beskytte torsoen, som rummer de indre organer. Det størstevarmetab opstår i armhulerne og skridtet. Det næste er at være opmærksom pålemmerne. Hovedet afgiver en overraskende masse varme, og derfor bør dubeskytte det med hætte, hue eller neopren. Fødder og hænder skal pakkes ind ineoprenstøvler og -handsker, og især hænderne er ikke meget værd, hvis de erkolde, stive og ufølsomme.HypotermiKroppen fungerer kun optimalt indenfor et smalt temperatur-område. Det ervigtigt at holdevarmen for at opretholde kroppens naturlige kemi ogstofskifte. Når kropstemperaturen når under et acceptabelt niveau, sker der etkraftigt tab af styrke, koordination og nærvær. Roere, der lider af hypotermi, kanblive ude af stand til at ro effektivt eller assistere ved deres egen redning.Kroppen har tre lag: Det ydre består af hud og underliggende væv. Dernæstkommer lemmerne, knoglerne og muskelvævet. Og til sidst har vi de indreorganer, som blandt andre består af hjertet, lungerne og hjernen. Nårnedkølingen begynder, prioriterer kroppen varmens fordeling. Hensigten er atholde de vitale dele varme og undgå temperaturtab til kropsdele, der ikke ervitale for overlevelsen.Når kroppen begynder at blive kold, viser de første tegn på hypotermi sig vedsammentrækning af muskler og gåsehud. Man ryster ikke endnu, men forøgelseaf varmeproduktionen kan fordoble stofskiftet. Hvis den indre temperaturfortsætter med at falde, begynder man at ryste. De ukontrollerede rystelser ogspændinger kan forøge stofskiftet op til fem gange normalt. Nu forbrænderkroppen omkring 400 kalorier i timen, hvilket svarer nogenlunde til to Snickers.Under de rette omstændigheder kan kroppen dog stadig varme sig selv op.På et givet tidspunkt begynder kroppen at ”indse”, at den er ved at tabe kampenom at varme alle dele op, og den ”beslutter”, at den kan overleve uden detyderste lag. Ved at lukke blodtilførslen ned til de ydre kropslag reducerer kroppensit energibehov med 1 til 2 procent. Kraftig aktivitet ville muligvis kunne øgevarmetilførslen, men kroppen har begrænsede energireserver. En ekstra,varmekrævende aktivitet ville sandsynligvis brænde de sidste reserver af ogforårsage en endnu hurtigere nedkøling af ofret.Når kropstemperaturen falder til under 35 graders celsius, holder rystelsernenæsten op. Patienten bliver konfus, og fornuften tåget. Ved fortsat varmetab,”beslutter” kroppen af ofre dele af sig selv, så hjernen kan overleve. Ved atreducere varmeafgivelsen til visse dele af kroppen, kan man opretholde livet.


Først ”beslutter” kroppen, at den ikke behøver lemmerne, og der samler sigkuldioxid og mælkesyre i disse områder. Så begynder den at lukke ned forblodtilførslen til ”unødvendige” organer, og til sidst vil den begrænsetilstrømningen til de tre organer, der opretholder selve livet.Mens kroppen bliver afkølet, begynder ofret at miste taget i virkeligheden. I nogletilfælde oplever man atypiske humørsvingninger og kan blive stridbar ogdiskussionslysten, mens redningen står på. Når den indre kropstemperatur faldertil 32 grader, erstattes kulderystelserne af muskelstivhed, og de mentale evner eralvorligt nedsatte. Ofret er på vej mod bevidstløshed. Mens den indre temperaturfalder, bliver stofskiftet langsommere, iltoptagelsen bliver mindre ogvejrtrækningen svagere. Hjerterytmen bliver langsom og svag, hvilket resulterer iyderligere reduktion af blodomløbet. Nu udvikles der uregelmæssig hjerterytmeog sammentrækninger af hjertemusklerne, og det kan føre til hjertestop.Temperatur og hypotermi• Temperatur over 35 grader: Vågen og ved bevidsthed. Kraftige ogukontrollable rystelser, smerter eller følelsesløshed i lemmerne, tab afnormal behændighed, talen sløret.• 32 til 35 grader: Ved bevidsthed, men let nedsatte mentale evner.Rystelser forsvinder og erstattes af muskelstivhed.• 30 til 32 grader: Halvvejs eller helt bevidstløs. Alvorligt nedsatte mentaleevner, som kan ligne forgiftning. Stive muskler og hjerte-arytmi.• 26 til 30 grader: Svarer ikke, er bevidstløs. Stive muskler og udvidedepupiller, der knap reagerer på lys. Forsvindende eller ikke eksisterendepuls og vejrtrækning. Blå-grå hudfarve.• 26 grader: Unormal hjerterytme, hjertestop. Pupiller fastlåste ogudvidede. Død.Kuldepåvirkning optræder i mange former• Udstråling: Varmen afgives direkte til koldere omgivelser. Vand ”suger”varmen 25 gange hurtigere end luft.• Ledning: Varmen forsvinder ud af kroppen og optages i et koldere miljø,som det for eksempel sker, når en tilskadekommen ligger på den koldejord.• Konvektion: Varmetransport fra den varme krop til de koldereomgivelser. Påklædning afbøder virkningen.• Fordampning: Varmen forsvinder fra kroppen, efterhånden som vand ogsved fordamper, og huden tørrer. Derfor bør vådt tøj fjernes frahypotermi-ofre.• Vejrtrækning (respiration): Varmen forsvinder, når kold luft trækkes nedi lungerne, varmes op og dernæst udåndes.• OBS.: Hypotermi-ofre må aldrig gnides varme eller manipuleres rundt,fordi det sender øget, varm blodtilførsel til lemmerne og væk fra de indreorganer. Ofrene skal opvarmes langsomt under lægetilsyn.Kilde: Charles Walbridge, ”Whitewater Rescue Manual” og NRS e-NewsSe www.aarhushavkajakklub.dk og læs artiklerne ”Koldt vand i blodet” og”Vinterbeklædning”, hvis du vil fryse mindre!

More magazines by this user
Similar magazines