Medlemsbrev uge 18 - Sickpigs.dk

sickpigs.dk

Medlemsbrev uge 18 - Sickpigs.dk

Landbrugets stemmeKære medlem af Bæredygtigt Landbrug7. maj 2011Velkommen til de mange hundrede nye medlemmerVi er nu rundet de 1700 medlemmer. Der skal lyde en stor tak til de mange nye medlemmer, som bakker os op.Vi er bevidste om, at vi har givet mange fødevareproducenter modet og lysten tilbage. Det bliver vi mindet omhver dag. Vi er ydmyge og tålmodige omkring den opgave vi har fået af danske fødevareproducenter; At bringeøkonomien tilbage i dansk landbrug. Mange er af den opfattelse, at det er en håbløs opgave. Indrømmet, det eren stor opgave.Det er som at overtage en mark, der har været misrøgtet og lagt brak i mange år. Der er ingen næringsstoffer ijorden. Den lider af kalkmangel og er groet til i kvik og ukrudt. Drænsystemet virker ikke mere. Sådan har dansklandbrug det i forhold til politikerne og resten af befolkningen. Men de som har prøvet at overtage en sådanmark ved, at ved hjælp af tålmodighed og hårdt arbejde og de rigtige værktøjer kan marken igen komme til atyde.Vi skal bringe landbruget tilbage i folks bevidsthed som det vigtigste erhverv i Danmark. Vi skal være stolte overat være fødevareproducenter med ret til at lave energi. Vi er det vigtigste erhverv; vi producerer fødevarer ogenergi. Det vil folk få respekt for i fremtiden. Det bliver igen populært at være fødevareproducent.Løn som fortjent (følgende er modtaget fra et af vore medlemmer Jens Haubroe, Møn)Jeg prøver at formidle, at den indsats den enkelte landmand har gjort, den enorme risiko, han har påtaget sigved at låne til forøgelse af produktionen, har han naturligvis gjort af virketrang og for at opnå et forbedretresultat på længere sigt. Det har været en investering for den enkelte, men også for samfundet! Det samfund derhar så svært ved, at finde danske kroner til at betale for de goder, som borgerne har en forventning om, - og harværet vant til.De der har satset arbejdsplads, hjem og bolig, været flittige, arbejdsomme og troet på fremtiden og gjort nogetfor at skabe noget for sig selv og samtidig bidrage til samfundet skal ikke hånes.Der er andre samfundsgrupper, der aldrig har taget chancen og heller aldrig har bidraget med noget positivt ogsom nu – måske i livslangt afmagt og misundelse – føler trang til at nedgøre dem i det erhverv, der har væretDanmarks livsgrundlag og som stadig bidrager med et stort beløb til den danske husholdning, samt sikrer mangearbejdspladser, der giver eksportindtægter.Kvælstofkonference aflystEfter 5 ugers tovtrækkeri med Danmarks Miljøundersøgelser, har de nu definitivt meldt afbud til planlagtekvælstofkonference. Dialogen med DMU er holdt i en sober og kontant tone. Der er dog ingen tvivl om, atafbuddet fra DMU i høj grad skyldes den debat, vi har sat i gang. DMU- forskerne er ikke vant til at blive sagt imod. De virker ærlig talt lidt forskrækkede. I Landbrugsavisen for en uge side, forsøger Bo Riemann og StiigMarkager, med et forkølet forsøg, at retfærdiggøre sig. Poul Vejby-Sørensen svarer i denne uge på artiklen(vedhæftet). Erkendelsen af, at kvælstof ikke spiller den rolle, for vandkvaliteten som de altid har påstået, liggerdem stadig fjern. Dog blander man bevidst kvælstof og fosfor sammen i ”næringsstoffer”. Den dag, hvor man fraDMU’s side erkender, at kvælstofs rolle har været overvurderet, er måske ikke så fjern endda.Vi vil selvfølgelig bruge DMU’s afbud til, at udråbe DMU som konfliktsky og indesluttet. Vi er i fuld gang med atspørge ministerier, politikere og journalister omkring det rimelige i, at DMU undviger fra at møde forskere meden anden holdning. Vi forlanger at miljøministeren, fødevareministeren og videnskabsministeren tvinger voredanske forskere til se kritikere i øjnene.Nitrat øger sundhedenI et halvt århundrede har uorganisk nitrat været forbundet med negative virkninger på sundheden. Men en nyundersøgelse viser det direkte modsatte.En forskergruppe på Karolinska Universitetet i Sverige har påvist hvordan kroppen kan omdanne nitrat til NO - etmolekyle, der er involveret i mange vigtige kropsfunktioner, såsom blodtryksregulering, immunforsvaret ogcellestofskifte. Forskerne foretog denne undersøgelse ved at teste et hold raske mennesker på en cykel, før ogefter indtagelsen af nitrat.Christian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dkVagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dkhjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984


Landbrugets stemmeEfter indtagelsen af nitrat var der en betydelig forbedring at se i effektiviteten af mitochondrier, som forbrugermindre ilt og som producerer mere af det energirige stof ATP pr. forbrugt iltmolekyle.Eddie Weitzberg, som står i spidsen for undersøgelsen, forklarer at mitochondrier spiller en central rolle icellernes stofskifte. Han udtaler at forbedret mitochondriefunktion har mange positive virkninger på kroppen,og nitrat giver dermed sit eget bidrag i forklaringen på de sundhedsmæssige fordele ved grøntsager.Resultaterne har også sports-fysiologisk interesse, idet resultaterne viser, at nitrat reducerer iltforbrug undermotion. Og, måske endnu mere vigtigt, så har resultaterne betydning for sygdomme, såsom diabetes oghjertekarsygdomme.Derudover har gruppen bevist, at nitrat nedsætter blodtrykket hos raske personer og at nitrat modvirkerkomponenter af det ”metaboliske syndrom”, et tidligt stadie af diabetes. Andre forskere har ydermeredemonstreret nitrats beskyttende virkninger mod hjerteanfald og slagstilfælde.Vi venter nu på en anbefaling fra ministrene om, at kvælstoftilførslen til vore afgrøder øges, så folkesundhedenkan forbedres, levealderen øges og omkostninger til sygehusvæsenet sænkes. Som tidligere nævnt i mangeandre anledninger, er der kun fordele ved en forøget kvælstoftilførsel til afgrøderne. Højere udbytter, bedrekvalitet, mere sundhed, mere CO 2 binding i jorden og et bedre vandmiljø. Hvad venter politikerne på? Aldrig haren løsning, på så mange problemer, ligger så godt til ”højrebenet”!Hvad udad tabes, skal indad vindesVendingen stammer egentligt fra svensk helt tilbage fra 1811, hvor svenskerne tabte Finland til Rusland.Udtrykket blev i Danmark brugt, efter slaget ved Dybbøl Mølle i 1864, hvor vi efterfølgende måtte afstå Slesvig-Holsten til Preussen. Planen var at hente det tabte ind ved dræning, inddæmninger og opdyrkning af moserne.Heden var delvist blevet opdyrket allerede i 1700-tallet.Når man fra landbrugskritikerne hævder, at landbruget har inddraget naturen til fordel for det dyrkede land, erdet en voldsom fordrejning. Inddragelsen af naturområder skete efter 1864 og toppede i 1930’erne. Siden da erlandbrugsarealet gået tilbage med 600.000 hektar. Fra at udgøre 70 % af Danmark i 1930 til knapt 60 % i dag.Dette er imidlertid også en fordrejning. Da arealer med sædskifteafgrøder udgør mindre end 2 mio. hektar,svarer det til, at det reelle landbrugsareal reguleret for græs og naturarealer er 46 %. Det er et mindrelandbrugsareal end inden Dalgas satte den store opdyrkningsreform i gang. Det er ikke landbrugets drift ogdyrkningsform, der en trussel imod biodiversiteten. Det er mennesket, der er en trussel.I Danmark bor vi 125 mennesker pr. km 2 , globalt er tallet 44 mennesker pr. km 2 . Det er klart, at der er kamp ompladsen, når vi også skal producere mad til 10 millioner mennesker uden for landet. En eksport, der for øvrigtsikrer, at vi har råd til alt det andet. Danmark ville være et fattigt land uden landbrug.De dyr der lever på vore landbrugsarealer, har tilpasset sig de sidste 100-300 års agerdyrkning. Det er ikkenaturligt for dem, at oversvømme landbrugsjorden og lave sure vådområder ud af dem. Det der gavner noget,skader ofte noget andet. Hvorfor vil vi som mennesker lege Vorherre og altid lave om på alting? Er den eneplanteart, dyreart, fugleart eller insekt vigtigere end den anden. Hvem skal gøre sig til herre over hvad der skalleve og hvad der skal dø?Danmarks Naturfredningsforening og Aage V. Jensens fonde lukker Novo!Hvis miljøorganisationerne får held med deres forehavende, at tage de inddæmmede og drænede landbrugsarealertilbage til ”naturarealer”, vil der opstå et væsentligt nationaløkonomisk problem. Novozymes vil mangleråvarer og lukke ned i Danmark. Novos enzymproduktion er dybt afhængig af kartoffelmel. Vel at mærkedanskproduceret kartoffelmel. Novo bruger mange hundrede tons kartoffelmel hver dag. Man har prøvet andreformer for stivelse, men det har hver gang givet store driftsforstyrrelser. Mange virksomheder udflager i disse årtil andre lande, hvor produktion og arbejdskraft er billigere. Det er to væsentlige grunde til at Novo ikke alleredehar gjort det; det danske vand, som er blandt verdens reneste og dansk kartoffelmel, som er verdens bedste.Novo er dybt afhængig af dansk landbrug og den måde råvarerne produceres på.En stor del af den danske kartoffelproduktion foregår i dag på arealer, som miljøorganisationerne vil have fat i;de inddæmmede arealer, moserne og sandjordene.Danmarks Naturfrednings forening og Aage V. Jensens fonde, som blandt andet har overtaget Fiilsø gods, somhavde en stor kartoffelproduktion, får meget på samvittigheden, den dag Novo lukker ned i Danmark.Christian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dkVagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dkhjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984


Landbrugets stemmeHvad skal vi med nye vådområder? Vi har et af de største i verden.De danske fjorde er store naturskabte vådområder. Funktionen af disse, er præcis den samme som de arealer,man ønsker at skabe kunstigt. Hvad er formålet med at skabe vådområder, hvor den bedste landbrugsjord er?10.000 hektar natur om året – til markedspris5,4 millioner mennesker i et lille land overlader ikke megen plads til dyr, fugle og insekter. Biodiversiteten iDanmark har det hårdt. Det vil vi gerne i Bæredygtigt Landbrug bidrage med at løse. Vi foreslår at statenopkøber 10.000 hektar landbrugsjord hvert år i 10 år. Det vil koste ca. 1.8 mia. kroner hvert år. Jorden skal købesog etableres som biodiversitetsoaser i landbrugslandskabet. Førende naturfolk påstår, at det ikke er det der skeri marken, der påvirker biodiversiteten, men dét der sker uden for. Hvis vi skal bevare vore dyr, fugle, planter oginsekter, hvilket vi har en forpligtigelse til, kan det fint gøres uden at begrænse landbrugsproduktionen. Dyr ogfugle har behov for landbrugsarealerne, hvor de kan finde føde og skjule sig. Og fristeder hvor de kan finde ro oghvile.Vi har i Bæredygtigt Landbrug fundet en finansieringsmodel, for opkøb af landbrugsjord. 800 mio. kroner ibesparelser inden for Plantedirektoratet og Fødevareministeriet, i form af mindre kontrol og bureaukrati. 800mio. fra landdistriktsmidlerne, som i dag bruges til alt muligt bureaukratisk pjat og 200 mio. som EU skylderdanske landmænd, fra 2005 hvor Enkeltbetalingsordningen startede. I alt 1.8 mia. kroner, som uden at belastestatskassen kunne købe 10.000 hektar op hvert år.Modkravet fra dansk landbrug skal være, at vi får samme konkurrenceforhold som vores tyske kolleger.Socialdemokraterne bakker Bæredygtigt Landbrug opSocialdemokraternes miljøpolitiske ordfører Mette Gjerskov bakker Bæredygtigt Landbrug op, i måden at tænkelandbrug og natur hver for sig på. Vi er sikre på at vi, hvis vi efter et folketingsvalg, sidder med en anden farveregering, kan komme overens omkring denne plan. Til fælles gavn for fødevareproducenter og den danskebiodiversitet.”Horsensgruppen” aflyser møde med Fødevareministeren og FolketingsmedlemHorsens gruppen, som også blev nævnt i sidste medlemsbrev, er blevet forespurgt om et møde med fødevareministeren,samt folketingsmedlem Kim Andersen, Venstre. Fejlagtigt opfattede folketingspolitikerne det som etmediestunt (med en større forsamling og presse), i stedet for en gensidig orientering og en faglig vinkel, hvorman kunne se på og diskutere konkrete tiltag. Gruppen har, som det ses i nedenstående svar til politikerne, ikkeønsket at spilde tid, på et ligegyldigt mediestunt, når situationen er så alvorlig, som den er. Holdningen er, somvi alle kan lære af, at tiden ikke er til unødvendige tidsrøvende møder. Tiden er til realiteter og ansvarsfølelse.Til Kim AndersenEfter flere samtaler om vort evt. møde d. 9/5 kl. 17.00 kan vi forstå at du og Henrik Høgh udelukkende harønsket mødet med os(den Østjydske Fødevare Producent gruppe), for at fortælle om Venstre`s landbrugspolitik.(Vandmiljø planen), der efter vores mening er direkte ødelæggende for Dansk Landbrug - dermed Landet.Landbruget har simpelthen ikke råd til det. Vi skylder 350 mia. væk.Vi havde håbet, at I ville lytte til vores version, som vi har orienteret om på møder til Direktionerne ved de 6største Banker. Da det ikke syntes at have jeres interesse, vil jeg gerne hermed aflyse mødet.Med venlig hilsen Den Østjydske Fødevare Producent gruppe / Alfred Tværsig Olesen.Store vandanalysedag 1. juni over hele landetVi har nu fået en aftale på plads med Højvang Miljølaboratorium omkring analysering af vandprøver fradrænvand.Vi satser på finde 100 steder fordelt ud over hele landet, der på samme dag udtager analyser af drænvand.Mere herom i næste medlemsbrev.Christian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dkVagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dkhjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984


Landbrugets stemmeMange af os ses på mandag.På mandag d. 9 mødes ca. 80 medlemmer af Bæredygtigt Landbrug for at drøfte hvordan vi får etableret 8regionale selvstyrende grupper fordelt ud over hele landet.Dejligt med den store opbakning. Vi håber at kunne give alle en god oplevelse med hjem og en hel masse gejstog gåpåmod. Vi rider på en bølge, som er ved at udvikle sig til en tsunami. Med respekt for de katastrofalekonsekvenser en tsunami normalt medfører, håber vi alligevel på at denne tsunami vil oversvømme landet medholdninger, der giver landbruget selvværdet og befolkningens respekt tilbage.Den lille Grønne – kvælstof i vandmiljøet. Pjecen vil blive efterfulgt af en udvidet udgave.Vi overvejer kraftigt at udarbejde en pjece, som på en enkel og forståelig måde fortæller danskerne omkvælstof. Om hvad det er hvad det gør og hvordan det påvirker vandmiljøet. Pjecen skal afmystificere detvigtigste næringsstof, naturens grundsten og gøre kvælstof stueren!Den lille Blågrønne - fosfor i husholdningen og vandmiljøet kunne være den næste.Venlig hilsen Vagn LundsteenChristian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dkVagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dkhjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984

More magazines by this user
Similar magazines