Læs som PDF - Internationale Socialisters Ungdom

socialister.dk

Læs som PDF - Internationale Socialisters Ungdom

[Nummer 287. 19. marts, 2009] [ Støttepris 20 kr. Pris 10 kr. ]WWW.SOCIALISTER.DKKLIMATOPMØDEI KØBENHAVNAlle, der bekymrer sig om den globaleopvarmning, har øjnene stift rettet modklimatopmødet i København til december.Læs mere om topmødet, få fakta omprotesterne og meget mere.Læs side 8 & 9FRA DE FATTIGETIL DE RIGEIllustration: Mads SimonsenBANDEKRIG- ER MEREPOLITI SVARET?Den 12. marts havde InternationaleSocialister/ISU i København inviteret tildebat om den såkaldte bandekrig. CharlieLywood, socialist, mangeårig SSPkonsulentog uddannet kriminolog, indledtedebatten.Læs mere på side 12Det er ikke kun de mange tusindearbejdsløse i Danmark – ellersnese af millioner globalt – derbetaler for krisen.En ‘gennemsnitsarbejder’ i Danmark vilmiste over halvdelen af sin løn, hvis hun ellerhan bliver arbejdsløs. Globalt er omkringhalvdelen af alle arbejdere helt uden socialtsikkerhedsnet ved arbejdsløshed.De arbejdsløse er nogle af dem, der bliverhårdest og mest direkte ramt af krisen.Men resten af os bliver også ramt – enddapå flere måder.UsikkerhedFor det første er alene truslen om arbejdsløshedmed til at forringe arbejdsmiljøet påen arbejdsplads.En undersøgelse blandt medlemmer affagforbundet 3F viser, at godt hver fjerdeføler sig mere stresset end tidligere. Mangemelder om, at der er flere konflikter på jobbetend tidligere. Fok bliver nervøse, flere fårsøvnbesvær og hovedpine, og sygefraværetstiger.Denne usikkerhed og den direkte trusselom fyringer har arbejdsgiverne tænkt sig atudnytte til at presse lønnen.Til Ugebrevet A4 siger Kim Graugaard,viceadministrerende direktør i DanskIndustri, at han tror på flest nulløsninger vedde kommende lønforhandlinger. Samtidig erhan dog ret sikker på, at vi vil se et voksendeantal aftaler om lønnedgang.Arbejdsgiverne bruger krisen til aktivomfordeling – fra fattig til rig.FoghDe største omfordelinger står Foghregeringenimidlertid for. De har gennemførten skattereform, som „sænker skatten påden sidst tjente krone“. Det er den krone,som langt de fleste arbejdere ikke kommertil at tjene, nemlig nr. 400.000 og opad.Skattereformen er aktiv omfordeling – frafattig til rig.En endnu større omfordeling er den 100milliarder kroner store Bankpakke 2 – somkun Enhedslisten stemte imod.Endnu mere aktiv omfordeling – fra fattigtil rig.AlternativDen enorme bankpakke skaffer ikke flerejobs. I stedet for at kaste endnu flere pengened i bankernes sorte hul, burde de væreinvesteret aktivt.Der er behov for store investeringer iklima-forbedringer. Masser af skoler,hospitaler, plejehjem og daginstitutioner harbåde behov for mere personale og bedrebygninger.Hvis fx staten investerede i klimaforbedringerved at ansætte 100.000 mennesker til350.000 kr. om året, så ville udgiften være 35milliarder. Lægger vi et tilsvarende beløb tili materialeudgifter, så er vi stadig langt underdet, som Bankpakke 2 har kostet.Den slags investeringer ville skabe bådereelle og nyttige arbejdspladser.ProtestFoghs krisepolitik skal møde mere modstand.Derfor er det positivt, at LO iNordvestjylland 23 februar samlede endemonstration på 200 i Holstebro med kravom at sikre beskæftigelsen.Endnu mere positivt er det at de studerendevandt kampen mod SU-forringelser.Fagligt Ansvar har fulgt op med enopfordring om at gøre 15. maj til landsdækkendefælles aktionsdag for beskæftigelse,velfærd og klima.Det er gode første skridt til at opbyggemodstand mod Foghs krisepolitik. Så vi kanfå en helt anden omfordeling: Fra rig til fattig.FRA KOLD TILVARM KRIGI starten af april fejrer NATO sit 60-årsjubilæum med et topmøde i Strasbourg. Påtopmødet skal der vedtages en ny strategifor Afghanistan, hvor USA og NATO er kørthelt fast.Læs mere på side 10


SIDE 02Socialistisk ArbejderavisNr. 287, 19. marts 2009Den 25. marts træffer højesteret sin afgørelse i sagen om Fighters+Lovers. 7 aktivister fra Fighters+Lovers er tiltalt efter terrorlovgivningen, for at have støttet frihedsbevægelserne FARC(Columbia) og PFLP (Palæstina) økonomisk. På billedet ses Fighters+Lovers i aktion ved Christiansborg. (Foto: Svend Espensen)Sri Lanka– nationalismens blindgydeSri Lankas hærs offensiv for at erobrelandområder, der hidtil har været underkontrol af De tamilske Tigre (LiberationTigers of Tamil Eelam – LTTE), nærmer sigsin afslutning. Det har drevet tusinder afcivile på flugt til en lille enklave pånordøstkysten.Dette er afslutningen på præsidentMahinda Rajapaksas „voldelige løsning“ påden borgerkrig, som har fundet sted siden1983. Han afviste forsøg på at finde enforhandlingsløsning og satte i stedetudgifterne til militær i vejret.Konflikten mellem Sri Lankas regering ogLTTE har sine rødder i det britiskekolonistyre. Dengang udgjorde debuddhistiske singalesere flertallet afbefolkningen, mens mindretallet varhinduistiske eller muslimske tamiler i dennordlige del af landet. Som sædvanlig fandtkolonimagten en del af sine embedsmændblandt mindretallet, i dette tilfælde tamilerne.Efter uafhængigheden i 1948 overtogsingalesisk dominerede partier regeringsmagten,og de nægtede at give tamilernefulde borgerrettigheder. Her begyndte årtiersdiskrimination.I løbet af den voldelige periode, somstartede i 1977, har LTTE fysisk udryddetandre radikale tamilske grupper. Deautoritære og militaristiske metoder, som hargjort det muligt for LTTE at rette en rækkealvorlige angreb mod regeringen gennemårene, er nu blevet deres undergang.LTTE-ledelsens enerådige natur har gjortdet muligt for regeringen at lokke en rækkeutilfredse militærfolk til at desertere ogdermed svække LTTE. Hæren har ogsåmodtaget en stor mængde nye våben afRajapaksa, men har også taget nye taktikkeri brug. Hæren er begyndt at anvende guerillataktikog bruge små grupper på 4-8 mand tilat infiltrere LTTE og skabe uro, inden hærensætter det tunge artilleri ind.I denne form for borgerkrig ville den enestemulige militære løsning have været at besejrehæren på slagmarken, marchere ind i hovedstadenColombo og dér diktere enfredsløsning. LTTE har aldrig været i standtil dette og har i stedet forsøgt at samle støttefra politikere i den indiske delstat TamilNadu. Ikke overraskende har opportunistiskelokalpolitikere i delstaten misbrugt LTTE tilat sikre sig selv stemmer, men har intet leverettil gengæld.Den nuværende situation er mere farlig,end den ser ud til. Ødelæggelserne og dethøje antal døde vil ikke blot betyde en periodemed undertrykkelse og måske etniskudrensning af tamiler i Sri Lanka. Rajapaksakom til magten i spidsen for en ultranationalistiskkoalition, som har hævet densingalesisk-buddhistiske nationalismesbanner til nye højder.Partier i denne koalition taler nu om SriLanka som singalesernes land – alle andre er„gæster“ på øen. De mener, at Sri Lanka eromgivet af fjender – ikke blot hinduer, menogså muslimer og kristne. Det betyder, at ikkeblot tamilerne står for skud – de storemuslimske og kristne mindretal er de næstemål.Sejren over LTTE betyder ikke, at konfliktener slut, men snarere at en ny omgangracistiske angreb på mindretal kan tage sinbegyndelse. Om nogle måneder er derparlamentsvalg i Indien, hvor denkommende regering vil være afhængig afopbakning fra et af de store partier i TamilNadu. Dette øger risikoen for en indiskmilitær intervention, hvis Sri Lankas tamilerudsættes for etnisk udrensning.Dette roderi viser nødvendigheden afSri Lankas hær har sat de tamilske tigre under pressocialistisk politik. Det tragiske er, at Sri Lankaengang har haft både et kommunistisk og ettrotskistisk masseparti. De blev begge fangeti parlamentariske manøvrer og forsøg på atøve indflydelse på „progressive“ regeringerog endte med at blive marginaliseret. Detmaoistiske JVP parti kollapsede i ultranationalistiskeudskejelser, og LTTE, som harbundet sig til tamilsk nationalisme, har aldrigforsøgt sig med appeller til arbejderklassen iSri Lanka. Deres politik endte i en blindgyde.BARRY PAVIEROVERSAT FRA SOCIALIST REVIEW 334, MARTS 2009


Det mener vi:Socialistisk ArbejderavisNr. 287, 19. marts 2009SIDE 03DET ER SYSTEMETS SKYLDDen såkaldte bandekrig erkommet meget belejligt forFogh-regeringen.I januar og februar var det fyringer, enupopulær skattereform og den galopperendekrise, der trak overskrifter imedierne. Det er store, reelle problemer,som regeringen kun har upopulæreløsninger på.Bandekrigen ændrede alt dette. Nukunne Brian Mikkelsen kræve hårderestraffe og mere politi. Pia Kjærsgård kunneigen give indvandrere og muslimer skyldenfor alt ondt.Bandekrigen er også et seriøst problemfor de få det er gået ud over. Men somsamfundsproblem er det langt fra påsamme niveau som arbejdsløshed og krise.SyndebukkeSelv om årsagerne til og løsningerne på‘bandekrigen’ er komplekse, så har deborgerlige i mange år haft de sammestandardsvar: Mere politi, hårdere straffe– fjern disse udskud, som er „udenforpædagogisk rækkevidde“.Bandemedlemmer og især „indvandrerbander“er blevet de syndebukke, derkan få alle andre problemer til at forsvinde.Retorikken omkring bandekrigen er ikkeny. Flygtninge og indvandrere møder denhver dag: Hvis du ikke har arbejde er det dinegen skyld. Hvis du møder racisme, så er detnok fordi du ikke vil lade dig integrere.Individ og samfundDe borgerlige forsøger som altid at gøresamfundsproblemer til individets ansvar.Det rammer ikke kun indvandrere ogflygtninge. Det rammer også uddannelsessøgende,som har svært ved at gennemføreen uddannelse i et nedskæringsramt ogmarkedsgjort uddannelsessystem. De skalbare tage sig sammen.Det rammer offentligt ansatte, som hardårlig samvittighed over ikke at kunne udførederes arbejde ordentligt, fordi der er for fåhænder til for mange opgaver.Det rammer arbejdsløse, som konstantskal bevise, at de står til rådighed.Alt sammen er det deres egen skyld, ogsystemet bruger enhver mulighed for giveden enkelte dårlig samvittighed over for deumulige situationer, de står i.Nej og jaKrisen betyder, at disse ting enten kan blivemeget værre. Eller den kan betyde, at vibegynder at sige nej og ja.Nej til at have dårlig samvittighed over ting,vi ikke har kontrol over. Og ja til at slås for, atvi får kontrol.Nej til at gøre andre til syndebukke for etsystem, der ikke virker. Og ja til i fælles atkræve forandring og fællesskab.Nej til at betale for deres krise. Og ja til atslås mod fyringer, nedskæringer og krisepolitik.SolidaritetVi ved fra tidligere kriser, at magthavernekan splitte os med deres syndebukke-politik.At racisme og det der er værre kan voksefrem. At solidariteten kan nedbrydes.Men historien fortæller os også, at solidaritetkan bekæmpe racisme og kønsdiskrimination.At fælles kamp kan sikre bedrevelfærd. At vi kan slås sammen på tværs afkøn, etnicitet, alder og de mange andre skel,systemet bruger til at svække voressolidaritet.Set i det lys er det ikke sikkert, at BrianMikkelsens politistat og Pia Kjærsgårdsracisme har vundet bandekrigen. Det kan ligeså vel være, at solidariteten på Nørrebro harvundet.Det er ikke afgjort endnu. Men det fortælleros, at der er andre og langt bedre svar påsamfundsmæssige problemer end syndebukke,politi og racisme.Lad os bruge denne erkendelse til atplacere ansvaret for krise, krig og racisme,hvor det hører hjemme: Det er systemetsskyld – og vi vil bekæmpe det.Udgivet af InternationaleSocialistersUngdom, Posterestante, H CØrstedsvej 54, 1879Frb. C konto Nr.:5381 - 0490686saa@socialister.dkwww.socialister.dkTryk: TrykcentralenAnsv.: Jørn AndersenRed. afsluttet den 17.marts 2009ISSN 1600-2687BLIV MEDLEM AF IS/UHvad enten vi snakker krise, krigeller klimakamp, så er der toting, der kan gøre, at vi harbedre chancer for at vinde.Den ene er, at flere bliver aktive ogprotesterer – at bevægelserne vokser.Den anden er, at der bliver flereorganiserede socialister, så kampen kanblive skarp og anti-kapitalistisk. Hvis dengør det, så er der også større chance for,at flere bliver aktive. Så flere organiseredesocialister er godt for begge dele.Nu er det så heldigt, at InternationaleSocialister IS/U netop er i gang med voresårlige medlemskampagne.Det er vi både for at blive flere aktive,organiserede socialister, men også fordivi får tilskud fra tipsmidlerne i forhold tilhvor mange medlemmer vi har, som erunder 30.3 tilbudDet koster 75 kr. om året at blive medlemaf IS/U. Som medlem af ISU modtagerman automatisk Socialistisk Arbejderavisen gang om måneden. (Hint: Faktisk erdet den billigste måde atfå avisen på!)Så uanset om du vil være aktiv eller ej,har vi et tilbud til dig:1. Hvis du vil være aktiv, så skynd digat kontakte os. Vi har brug for mangeflere.2. Hvis du ikke vil være aktiv, men blotstøtte os, få avisen og være med til, attipstilskuddene ikke kun går til ungekonservative eller det der er værre, såmeld dig straks ind.3. Hvis du ikke vil være medlem, mengerne have avisen, så tegn et abonnement.Det koster 100 kr. for et halvt år(6 numre) og 150 kr. for et år (12 numre).Du kan selvfølgelig væremed, uanset om du er overeller under 30. Men deter kun medlemmerunder 30, som tællermed i tilskudsberegningen fra tipsmidlerne.Derfor: Hvis du kender nogen under 30,som vil støtte os, så spred budskabet. Viskal have 350 medlemmer, og deadlineer inden udgangen af april.Hvad gør jeg?Det nemmeste er at melde dig ind påvores hjemmeside: www.socialister.dk/intsoc.Ellers kan du brug kuponen på side15 eller sende en mail tilmedlem@socialister.dk.


SIDE 04Socialistisk ArbejderavisNr. 287, 19. marts 2009Krisen presserlønnenOver halvdelen – 54 pct – af danskelønmodtagere med arbejde er parate tilat gå mindst fem procent ned i løn, hvisalternativet er en fyring, skriver UgebrevetA4. 26 procent er endda villige til atacceptere en lønnedgang på mindst 10procent.Men i samme undersøgelse siger 57 pct.,at det er meningsløst at gå ned i løn, „fordidansk erhvervsliv ikke kan konkurrere påløn“.Det er både et deprimerende og etopmuntrende resultat.Deprimerende, fordi folk i deres hverdagføler sig presset til at acceptere lønnedgangsom et mindre onde, når fyresedlenhænger over hovedet – men opmuntrende,fordi folk ikke synes det er i orden.Hjælper ikkeMen al erfaring siger, at lønnedgang ikkehjælper med at fastholde arbejdspladser.Det sidste eksempel er SAS, hvor piloternesidste år gik ned i løn for at bevarearbejdspladser. For nylig fik vi så meddelelsenom, at SAS ville fyre 3.000 ansatte.For den enkelte er det forståeligt, at deter bedre at fortsætte i jobbet mod enlønnedgang på nogle pct. Alternativet, atblive arbejdsløs, betyder for en gennemsnitsarbejder,at man mister over halvdelenaf lønnen.Problemet er bare, at hvis man på enarbejdsplads - eller i et alnd – accepterer atgå ned i løn, så presser det lønnen på andrearbejdspladser (eller i andre lande).Det kan så nemt betyde, at når man noglemåneder senere bliver fyret, så skal manud at søge arbejde hos virksomheder, hvorman selv har været med til at presse lønnenned.IrlandI Irland er lønnedgang ikke undtagelsen,men reglen. Både offentligt og privat ansatteer på kort tid gået 5-10 pct. ned i løn.Irland er lige nu langt hårdere ramt afkrisen end fx Danmark. Men med den fartledigheden stiger i øjeblikket, vil vi se endnumere pres på lønnen.Det eneste modsvar mod lønpresset erkollektiv modstand.Lønpresset er størst inden for minimallønsområdet.Et passende modsvar kunnevære at kræve mindstelønnen kraftigt satop ved overenskomstforhandlingerne.3F: Ledigheden eksploderer„Arbejdspladser falder som fluer i yderområderne- også kendt som „Den rådnebanan“. Fra juli til januar er ledigheden hersteget med 140 procent.“Sådan skriver fagforbundet 3F på dereshjemmeside den 18. februar. Til sammenligninger den i København, Århus, Odenseog Aalborg „kun“ vokset med 91 procent.Det er voldsomme tal. Når mellemstorefirmaer som fx Hirtshals Mejeri (Arla) fyrer44 ud af 76 ansatte eller Jensen Denmark påBornholm fyrer over 100 ud af 358 ansatte,så er det noget, der kan mærkes i mindrebyer.Endnu værre er det, når store firmaersom Danfoss eller B&O fyrer endnu flere.På kort tid kan det trække mange andremindre virkomheder med sig i lokalområdetog fjerne det økonomiskegrundlag, så udsigten til at få et nyt job ermeget lille.Næstved: Hver femte 3F’er arbejdsløs3F i Næstved er et af de steder, der erhårdt ramt. I oktober havde afdelingen cirka200 ledige. Nu er tallet oppe på omkring720. Det er næsten hver femte.„Første marts kom der så mange nyledigeind i afdelingen, at folk sad i lange køer, ogvi måtte bruge frokoststuen som venterum,“fortæller faglig sekretær OleJakobsen. „Det virker næsten, som om dethele er ved at lukke ned“.Også storbyerneMen fyringerne er langt fra begrænset tilyderområderne.Faktisk er der fyret endnu flere istorbyerne (4.195) end i de yderområder,som 3F opregner (2.955). Og alt tyder på, atdet kun er begyndelsen.De fyringer og reduktioner, som fx SAS(3.000), TDC (900), Aalborg Portland (130)og mange flere gennemfører, rammer i ligeså høj grad de store byer. Mange af dem erendnu ikke med i statistikken pga.opsigelsesvarsler.Over 2.000 flere arbejdsløse pr. månedI 3F er ledigheden steget med 2.000 til2.500 pr. måned de seneste 4 måneder.I starten af marts var der alene i 3F knapt30.000 arbejdsløse. Det svarer til, at godt 11pct. af 3Fs medlemmer var uden arbejde.I 3F vurderer man, at 100.000 medlemmeraf 3F i år vil blive ramt af ledighed i kortereeller længere tid. I 2008 var tallet 51.000.USA: 5 mill. flere arbejdsløse på et årFor tredje måned i træk stillede over en halv millionamerikanere i februar op i arbejdsløshedskøen.I februar steg den sæsonkorrigerede ledighed med 850.000svarende til 8,1 pct. Det er mere end 5 millioner flere end foret år siden.Det faktiske arbejdsløshedstal var ved udgangen af februarpå 13,7 millioner. Heraf har 2,9 mill. været arbejdsløse i mereend et halvt år (1,6 mill. flere end for et år siden).Arbejdsløsheden fortsætter med at ramme alle brancher.StorbritannienI Storbritannien forudsagde Det britiske Handelskammer fornylig, at der vil være 3,2 millioner arbejdsløse i anden halvdelaf 2009.Det svarer til, at hver tiende kan se frem til arbejdsløshedi efteråret.GlobaltILO – FN’s arbejdsorganisation – forudsagde i januar, atarbejdsløsheden på verdensplan i 2009 vil stige mellem 18og 30 millioner i forhold til 2007. Og mere end 50 millioner,hvis situationen fortsætter med at forværres.Den største stigning i arbejdsløsheden finder sted i deudviklede lande som fx USA og EU.ILO forudsagde desuden, at antallet af arbejdere, somtjener under 2 dollars om dagen, vil stige til 1,4 milliarder –eller 45 pct. af alle arbejdere.


Socialistisk ArbejderavisNr. 287, 19. marts 2009SIDE 05Kampen mod nazismen– erfaringer fra 90-erneUtallige gange indenfor de sidste par århar nazisterne i Århus – medrekrutteringsbasis i denhøjreekstremistiske fanklub White Pride– manifesteret sig med voldelige overfaldog evnet at vokse medlemsmæssigt. I dager de en reel voldelig trussel forindvandrere og aktive på venstrefløjen.Og alle ved – eller burde vide – at nazismenog fascismens mål er fjernelse afdemokrati og ytringsfrihed, brutal vold ogundertrykkelse og smadring af enhverform for arbejderbevægelse.I 90erne – efter Berlin-murens fald –begyndte nazisterne igen at stikke snudenfrem. Forvirringen og skuffelsen over såvel„socialismens fallit“ i Sovjetunionen som densejrende kapitalismes mangel på demokrati,velfærd og en fredelig verdensorden gavgrobund for det ekstreme højre igen – ogsåherhjemme.BombeattentatI 1992 blev Internationale Socialisters kontorbomberamt, og socialist og antiracist HenrikChristensen blev dræbt. Bomber ogterrordrab var nu også den uhyggeligevirkelighed herhjemme. 15.000 menneskerdeltog i demonstrationsmindehøjtidligheden under slogans som„Aldrig mere nazisme“ og „Duk dig ikke –duk op!“Netop det sidste slogan blev et nøgleord iden succesrige modstand og smadring afnazisterne, som blev opbygget op gennem90erne. Gennem massemobilisering blevvreden mod nazisterne vendt til aktivmodstand, og nazisterne mistede denselvtillid, de ellers ville have brugt til atangribe især indvandrere.Eksemplerne herpå er mange, som ergode at lære af i dag.Da nazisterne i august 1995 ville fejrenazibødlen Rudolf Hess’ dødsdag med eninternational demonstration i Roskilde, blevde smidt ud af byen.Det var almindelige mennesker i Roskilde,som jagede nazisterne på flugt, selvompolitiet forsøgte at forhindre det. Politiethavde hele dagen brugt alle sine kræfter påat beskytte nazisternes march.En fredelig anti-nazistisk demonstrationblev angrebet med hunde og tåregas, mensnazisterne fik lov at slå folk ned og kastemed sten og flasker, uden at politiet grebind.Havde alle i Roskilde fulgt borgmesterensråd om at blive indendørs og forholde sig iro, ville marchen være gennemført.Nazisternes selvtillid ville være vokset, ogde ville opmuntret have arrangeret flerehærgende marcher.Smidt udEffekten var det modsatte, fordi nazisterneblev smidt ud. Det knækkede deres selvtillid,og siden har nazisterne ikke turdetdemonstrere offentligt.I Kollund og Kværs i Sønderjylland vardet de almindelige indbyggere, der gennemet par måneders demonstrationer,borgermøder og underskriftindsamling iefteråret 1994 fordrev nazisterne fraområdet.Havde indbyggerne i Kværs og Kollundikke smidt dem ud, ville de have været istand til at producere og sprede mere nazipropagandaog tiltrække flere medlemmer.Et par år efter gentog beboerne iNørresundby med succes den antinazistiskekamp og tvang nazisterne ud af deres„højborg“, Skansen.Aktivitet nedefraDe metoder og handlinger som benyttes idag er de samme som i 90erne. Gennemdeltagelse i hooliganmiljøet omkring vissesuperligaklubber samt gennem vold ogterror opbygger de deres organisationer ogtiltrækker ikke mindst unge frustreredemænd. De marcherer og organiserer’tæskehold’, der kan tage sig af politiskemodstandere og uønskede elementer i dethele taget, såsom indvandrere,homoseksuelle, anti-racistiske aktivister osv.Nazisterne får desuden lettere spil, nårpolitikere raser mod indvandrere og fx somlandets justitsminister taler om, at visseunge er „uden for pædagogisk rækkevidde“.Den slags udtalelser gør faktisk indvandrereumenneskelige og baner vejen for, at det eracceptabelt at overfalde dem.Det er afgørende, at nazisterne blivermødt med kompromisløs modstand. Deter nødvendigt at begrænse deresytringsfrihed, netop fordi de arbejder imoddemokrati og ytringsfrihed, både på langtsigt, men i høj grad også nu og her, i og medat de med deres tæskehold ogterrormetoder forsøger at lukke mundenpå deres modstandere.Dette kan ikke gøres med forbud, menkræver, at de bliver mødt af modstand, derbygger på aktivitet og massemobilisering.Samtidig med at man konsekventkonfronterer nazisterne og fascisterne, erdet også vigtigt at have øje for, hvad det er,der kan fjerne grundlaget for, at deoverhovedet kan vokse frem.Henrik Christensen gav en god forklaringherpå i sin sidste artikel:„Der findes nemlig kun en virkelig effektivmedicin mod racismen, som samtidig kangøre noget ved de dårlige sociale forhold:Hæv dagpengesatserne ogbistandshjælpen, så folk kan leve etordentligt liv, og ikke behøver at findesyndebukke for deres egen elendigeøkonomiske situation. Byg flere boliger, såfolk ikke skal slås om de få, der er. Byg fleredaginstitutioner, stop skolenedlæggelserneog nedskæringerne i den offentlige sektor.“Og måden at gøre det på er gennemaktivitet nedefra. Anti-racister ogfagforeningsaktivister, politiske partier,fagforeningeroguddannelsesorganisationer, socialebevægelser og enkelt personer må gåsammen på gaden og demonstrere modnazisterne – hver gang de stikker deresvoldelige hoveder frem, og samtidig findesammen i kampen for en bedre velfærd,mod den udstødning, fascisterne kanrekruttere ud fra, og som også konstantudnyttes af de parlamentariske populistertil at hetze minoriteter.HANS ERIK MADSENÅrhusForstærk kampen mod nazisterneDer er både gode og dårlige nyheder frakampen mod nazisterne i Århus.Politik og bold – udenracisme og voldCa. 500 deltog i den anti-nazistiske demonstration1. marts, som LO-fagforeninger,spillere, fanklubber m.fl. havde indkaldt vedsuperligaens forårspremiere.Det er et vigtigt skridt fremad. Fagforeningernesinitiativ viser, at det kan lade siggøre at nå ud i langt bredere kredse endhidtil. Og så var det endda ekstremt dårligtopreklameret.Men det var ikke en rent positiv oplevelse:En håndfuld nazister blandede sig uhindreti demonstrationen og fotograferede demonstranter.Hvis man ikke er i stand til at smidenazister ud af en anti-nazistisk demonstration,så er det svært at se, hvordan mankan smide nazisterne ud af det offentligerum i Århus.Desuden var det beskæmmende, at denofficielle AGF-fanklub udsendte en pressemeddelelsemed overskriften „Røde Faner– nej tak“ – frem for at bakke helhjertet opbag demonstrationen.VU møder nazi-Johnny16. februar havde Venstres Ungdom inviteretnazileder Johnny Hansen til at debatterede politiske fremtidsperspektiver.Mange, selv Venstres byrådsgruppe,havde taget afstand fra mødet, og der harværet en løbende debat i lokalpressen overflere uger.Omkring 100 demonstrerede uden formødet – stor ros til dem og til SUF, som toginitiativet.Men der burde have været langt flere.VU-mødet har været annonceret i god tid,så hvis venstrefløj og fagbevægelse havdekendt deres besøgelsestid, kunne protestenhave været langt mere massiv. Måske kunneman endda have skræmt VU fra at gennemføremødet.ARN, hvorhen?ARN, Anti-Racistisk Netværk i Århus, bæreren stor del af ansvaret for, at nazi-Johnnyfik en talerstol.Et flertal i ARN ønskede ikke et protestarrangementmod mødet, men ville nøjesmed at tage afstand via pressemeddelelsero.l.Her var alle tiders chance for at samlebredt til en protest, med Führer-Johnnysom alles hade-objekt. I stedet vælger man... at udsende pressemeddelelser.Det er nødvendigt med en langt mereaktivistisk anti-racistisk bevægelse i Århus.Hundreder af uddannelsessøgende, fagforeningsfolkog andre århusianere vil gernevære med, hvis initiativet er troværdigt.LOs og venstrefløjens demonstrationerviser, at mange ønsker at stoppe nazisternesfremgang. I fællesskab kan man kommelangt over de 5-700 demonstranter, de hverisær har kunnet samle.Kort efter protesten ved VU-mødet blevEnhedslistens og KPs lokaler udsat forgraffiti-hærværk. Det – og de mangeoverfald – vil fortsætte, hvis ikke antiracisternei Århus skifter kurs.JØRN ANDERSEN


Sociologsk institut på Københavns Universitetblev besat (Foto Svend Espensen)folkekapitalisme har ikke gjort kapitalismekritikkenmindre relevant; snarere tværtimod“.Det, Lundkvist reelt siger, er: Vi er allesammen folkekapitalister, derfor er socialismenumulig, men kritikken af den kapitalisme,som vi alle sammen tjener godt på, erenormt vigtig.Problemet er Lundkvists ide om folkekapitalisme.Dette begreb bygger på topåstande. For det første, at flertallet i dagejer aktier og hus og tjener godt på det, men,som Anders Hadberg viser i bogens enestemarxistiske analyse, var det den rigeste eneprocent, der fik forøget dereskapitalindkomster mest pga. afnyliberalismen, mens de næste 9 pct. fik enbegrænset forøget kapitalindkomst. Deresterende 90 pct. havde gennemsnitligt ennegativ kapitalindkomst – de havde tabt pånyliberalismen. Så det er ikke nogen særligfolkelig „folkekapitalisme“.For det andet sætter Lundkvist formelejerskab lig med økonomisk magt, men hvisikke der er sammenhæng mellem ejerskabog kontrol fører ejerskab ikke til økonomiskmagt. Der er intet i folkekapitalismenskonstruktion i form af „medejerskab“ viapensionsopsparingen, der giver almindeligelønmodtagere blot antydningen af kontrolover produktionsmidlerne overhovedet. Deter rent narreværk.Dansk nyliberalisme er fyldt med godeargumenter imod nyliberalismen, men hvisargumenterne skal omsættes til handlingkræver det flere svar. Dem finder man vedat handle og diskutere erfaringerne. Derforer det, man savner mest i bogen, en analyseaf, hvad vi lærte af sidste års overenskomststrejker,og hvordan erfaringer derfrakan omsættes således, at næste store strejkeender med et opgør med nyliberalismen.USA - ET KLASSESAMFUNDJAKOB KROGHDansk nyliberalismeaf Anders Lundkvist (red).434 sider, 299 kr..Forlaget Frydenlund.Socialistisk ArbejderavisNr. 287 19. marts 2009SIDE 071-0 til destuderendeVi har i februar set de største studenterprotesteri flere år.Anledningen var skattekommissionensforslag om at skære muligheden for at få SUned til 4 år, og resultatet blev en stor sejr tilde studerende – men skattereformen harstadig betydet omfordeling fra de fattige tilde rige.Skattekommissionens forslag mødtemassiv modstand fra starten. 3 ud af 4danskere var imod at skære i SU’en og folkvar endnu mere skeptisk indstillede, når defik at vide, at nedskæringerne skulle finansiereskattelettelser til de rigeste.Studenterbevægelsen fløj straks på barrikaderneog beviste, at selvom der vi ikke harværet så fremme i skoene længe, er der stadiggang i de studerende.StormøderEn tre uger lang kampagne blev skudt i gangmed stormøder på forskellige universiteterog i studenterorganisationer.I Århus var over 100 samlet på universitetet,og lige så store møder fandt sted iKøbenhavn, hvor det blev vedtaget at starteen underskriftindsamling, blokere fakulteterog mobilisere til demonstration.På møderne var der generelt en temmeligradikal stemning, og deltagerne var bevidsteom, at forslaget var en del af en generelstrategi for at omfordele fra de fattige til derige.De studerende ville ikke finde sig i det. Derblev talt imod skattereform og bankpakker.Og der blev ofte foreslået samarbejde fx medlokale lærerforeninger fra de lærerstuderendesside.På meget kort tid nåede to forskelligefacebookgrupper imod forslaget op på70.000 medlemmer og på bare ti dage, blevder indsamlet over 10.000 underskrifter.Der var besættelse af Sociologisk Institut(Kbh. Uni) og blokader flere steder.Sejr ...Efter 3 ugers kamp blev det slået fast, at dethjælper at gå på barrikaden imod regeringensforringelser. De tusindvis af studerende dervar i kamp for SU’en og de hundreder derblokerede deres undervisningssteder kunnefejre en sejr, da regeringen fremlagde etforslag til en skattereform uden angreb påSU’en.Den planlagte demonstration 26. februarblev omdøbt til en sejrsfest og studenterbevægelsenkunne gå ind i foråret med nytmod.... men angrebene fortsætterDesværre bliver vores velfærd fortsatangrebet af regeringens skattereform. Vi vilstadig se nedskæringer på vores uddannelserog andre steder i den offentlige sektor.Havde studenterbevægelsen formået atbruge den kampgejst, der var i kampagnen,til at bekæmpe skattereformen i sin helhed,havde vi muligvis kunne slå den tilbage.Langt de fleste studerende kunne se, atreformen er gal. Det hænger ikke sammenat give penge til bankerne, når man har skåretpå uddannelse i mange år. Kampen forvelfærden må kæmpes sammen med fagbevægelseog forældre.Vi har set en samlet studenterbevægelserykke hurtigt og stærkt imod forslaget om atskære i SU’en. Næste gang, skal vi havefagbevægelsen med, og stoppe alle regeringensplaner om at skære ned på voresvelfærd.ANNE LANGE


Socialistisk ArbejderavisSIDE 08 Nr. 287, 19. marts 2009KLIMATOPMØDETAlle, der bekymrer sig om den globaleopvarmning, har øjnene stift rettet modklimatopmødet i København til december.De fleste foretrækker at tænke, at når alseriøs videnskab med høj røst advarer omen truende klimakatastrofe, så må politikernehandle.Når det er tydeligt, at den nuværendeKyoto-aftale ikke har fået CO2-udledningentil at falde, men at den i stedet fortsat stiger– ja, så må politikerne skifte kurs.Og når den nyeste forskning viser, at virkelighedenfor længst har overhalet forudsigelsernefra 2007-rapporten fra FN’s klimapanel– ja, så må politikerne handle hurtigt.Desværre er det en naiv drøm.Topmødet vil ikke løseproblemetMan behøver ikke være spåkvinde forallerede nu at forudsige, at klimatopmødetikke vil resultere i forpligtende og tilstrækkeligeklimamål.Blot et hurtigt kig på „de tunge drenge“blandt deltagerne i topmødet bør få hårenetil at rejse sig på enhver, der bekymrer sigom klodens og menneskehedens fremtid.Kig på politikerne fra de rige lande. Omde hedder Fogh, Merkel, Sarkozy, Brown,Obama, Berlusconi eller Putin – ingen afdem har nogensinde foretaget sig nogetsom helst, der bare overfladisk antastedeerhvervslivets, og især de store multinationales,interesser.Deres ideologi er forskellige varianter afnyliberalisme, dvs. markedet frem for alt.Skulle en enkelt af dem blive grebet afden historiske stemning, så er topmødet foren sikkerheds skyld befolket af hundrederaf lobbyister fra føromtalte multinationale,der snart skal få dem tilbage til virkeligheden.Krise og klimaDen økonomiske verdenskrise betyder, atbare en moderat ambitiøs klimaløsning erhelt usandsynlig.Krisen truer fx bilproduktionen i landesom Japan, USA, Tyskland, Frankrig ogItalien. Så regeringerne bruger milliarderaf deres valutaer på at understøtte bilindustrien– som globalt har en stor overkapaciteti forhold til efterspørgslen.De har alle sammen hældt andre milliarderi bankerne eller andre industrigrene.Og så er der naturligvis ikke råd til at investerei vedvarende energi eller kollektivtrafik.Ud af drømmenPolitikerne snakker rigtigt meget om klima,men jo tættere vi kommer på topmødet, jomere vil det gå op for folk, at der ikke erhandling bag ordene.Der vil sikkert komme en form for aftale– eller hensigtserklæring. Men den vil væretom for reelt indhold.Og så vil mange begynde at spørge:Hvorfor investerede de ikke de 100 milliarderfra Bankpakke 2 i vindmøller, solfangere,bølgeenergi og kollektiv trafik? Det villedesuden have givet reelle, håndgribeligearbejdspladser.Mange vil spørge: Hvorfor skal der fyresbygningsarbejdere, når de kunne renoverehuse, så de blev energi-neutrale?Massive offentlige investeringer kan bådeløse klimaproblemet og sikre arbejdspladser.Stil krav og mobilisérDet kan være ubehageligt at vågne op af endrøm. Som fx den om, at når politikernesnakker om klima, så vil de også handle.Men vi ved det jo godt: Når Fogh snakkerom velfærd, livslang uddannelse ellerretssikkerhed, så ved de fleste, at netop disseting er under konstante angreb af selvsamme Foghs regering.Det er ikke kun op til klimaaktivister atstille krav til topmødet.Klimaaktive, fagforeningsfolk, uddannelsessøgendeog socialister må i fællesskabstille krav om en klimaaftale, der både ertilstrækkeligt ambitiøs – og samtidig socialtog globalt retfærdig.Det er ikke nok kun selv at protestereKlima-aktion ved Bella Centeret 2007 (Foto: www.klmax2009.org)ved topmødet. Det vigtigste er at bruge tidenfrem til topmødet på at diskutere klimatruslenpå arbejdspladser og i fagforeninger, påskoler og i uddannelsesorganisationer,blandt naboer og i beboerforeninger osv.Klimaaktivister og socialister skal havelangt flere til at forstå klimatruslen – oghvorfor politikerne ikke handler.Hvis vi gør det, kan vi mobilisere 50-70-100.000 eller flere til at protestere og stillekrav op til, under og efter klimatopmødet.James Hansen i København„Der er en stor kløft mellem hvadvidenskaben forstår og hvad der er kendtblandt politikerne og i offentligheden omden globale opvarmning.“Sådan indledte klimaforskeren JamesHansen et offentligt møde på Det FriGymasium i København 11. marts.James Hansen advarede allerede i1980erne – mange år før Al Gore – om farenfor global opvarmning og kaldes af mangefor „den globale opvarmnings bedstefar“.Men hadske angreb fra virksomheder ogpresse fik ham i 1989 til at kun atkoncentrere sig om sin forskning.De seneste år har han dog blandet sigmeget aktivt i den offentlige debat. For somhan sagde: „Ja, jeg er bedstefar, og mine James Hansen (Foto: Svend Espensen)børnebørn skal ikke kunne sige, at jegkendte problemet, men ikke gjorde noget.“„Den dårlige nyhed er,“ sagde han påmødet, „at vi allerede er over den sikre CO2-mængde i atmosfæren.“CO2-niveauet i atmosfæren er i dag 385ppm, men vi skal under 350 ppm (svarendetil 1988-niveauet) for at være nogenlundesikre på ikke at få en større klimakatastrofe.CO2-niveauet stiger i øjeblikket med ca. 2ppm om året.Det meste af hans oplæg bestod af engrundig gennemgang af mekanismerne iden globale opvarmning. Han pegede på, atfx is-afsmeltningen af polerne, indlandsisengår betydeligt hurtigere end forudset i denseneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC,som er fra 2007 (altså under 2 år gammel!).Men mod slutningen undlod han ikke atlufte sin bekymring:„‘Cap and trade’ virker ikke,“ sagde han.„Udledningen stiger stadig.“‘Cap and trade’ er den mekanisme, somer aftalt i Kyoto-protokollen, i EU osv. Dengår ud på, at man har sat et ‘loft’ over CO2-udledning, men så overlader det til markedetat handle med udledningsrettigheder, desåkaldte CO2-kvoter.„Når jeg taler med regeringer, som jegtroede var grønne, så viser det sig, at der ertale om ‘green-wash’ – masser af snak, meningen handling.“„Jeg er frustreret over, at det ser ud til, atvi gør fremskridt – men vil det ske hurtigtnok?“Hans appellerede især til de ungdommenom at handle. Selv om „unge menneskerdesværre har mindre magt end politikere“,og selv om „det ikke burde være op til privatemennesker at løse problemerne,“ så var dether hans håb var.JØRN ANDERSEN


HVEM KANSTOPPE DENGLOBALEOPVARMNING?Do it yourself 2Hvis man læser rapporten fraFN’s klimapanel eller en af demange bøger, der det seneste årer udkommet om klimatruslen,så er det ikke svært at indse, atder skal handles – og at det skalske nu.Det er heller ikke svært at se, at CO2-udledningen skal ned på det niveau, somnaturen selv kan optage, og at det skal skeved at afbrændingen af kul, olie og gasbringes ned på ... meget lidt.Teknisk set er det ikke et uoverstigeligtproblem – hvis der investeres massivt, ogdet gøres nu.Det behøver ikke true vore levestandard.Selv om det er store investeringer her ognu, så er det på bare lidt længere sigt ikkedyrere at bruge vedvarende energi endfossile brændstoffer.KapitalismeMen når det kommer til, hvordan det kangennemføres i praksis, starter forvirringen.Nogle tror på, at „verdens ledere“ vil indsefornuften i at foretage den nødvendigeomstilling.Det er ret naivt. Dels er der meget storekapital-interesser bundet i fortsat afbrændingaf kul, olie og gas – ja, det er noget mangår i krig for. Dels er de fleste politikereshjerner inficeret af ideologien nyliberalisme,som siger, at man ikke skal udfordre dissekapital-interesser.Selv om det er naivt, bruger mange storemiljø-organisationer de fleste af dereskræfter på at overbevise politikere om, hvorfornuftigt det vil være at omstille.Do it yourselfEn anden opfattelse er, at det handler om atomstille sit eget liv. Det er en opfattelse, derfindes i både en borgerlig og en antikapitalistiskversion.Den borgerlige version finder man imange af de TV-udsendelser, blade ogbøger, der skriver om klima. Her får vi atvide, at vi skal „ændre livsstil“, cykle i stedetfor at tage bilen, skifte til el-sparepærer, flyvemindre osv.Problemet er bare, at det batter utroligtlidt. Og at det for de fleste af os kun er muligtat gøre i begrænset omfang.Bor man langt fra sit arbejde og har børner kollektiv trafik et mareridt. Bor man ilejlighed er det begrænset, hvor meget mankan ændre indretning og energiforsyning.Eller også er det økonomisk urealistisk at„ændre livsstil“ i større omfang.I det nuværende samfund har de fleste afos meget lidt kontrol over vores individuelleliv. Det er et privilegium for den højstlønnedetiendedel af befolkningen.Resten af os er nødt til at ændre voresvilkår kollektivt – ved at kæmpe for bedrekollektiv trafik eller for at kraftværkerneskifter til vedvarende energi.Den anti-kapitalistiske version af gør-detselvfinder man bl.a. hos nogle autonome,der snakker om frirum og „klima-autonomi“.Her erkender man, at vi ikke kontrollerevores liv inden for kapitalismens rammer. Istedet er ideen, at man skaber sit egetkollektive frirum og lever efter andre ogbedre normer – med vedvarende energi,økologisk mad osv.Problemet er, at strategien ignorerfordelene ved at leve i store samfund: Atman kan have en mere udviklet produktionog mere avanceret arbejdsdeling.Sådanne frirum vil næsten pr. definitionvære ret små og derfor materielt underlegnei forhold til det omgivne samfund.De er derfor mere et tilbud om at forandreens eget liv end om at forandre samfundet.Og derfor vil de næppe være tiltrækkendefor andet end et mindretal.Kollektiv kampFor de fleste arbejdere, studerende,pensionister osv. er det realistiske alternativat forandre samfundet kollektivt – også påklima-området. Skal kraftværker, boligereller transport omstilles til at blive CO2-neutrale, så kan vi kun gøre det kollektivt.Det betyder, at magthaverne skal tvinges,ikke overbevises. Det betyder, at der skalopbygges en social bevægelse, som er stærknok til at tvinge klima-løsninger igennem –også selv om det rammer virksomhedernesprofit og antaster nyliberalistiske politikker.Bevægelser af et sådant omfang kannæsten kun tage afsæt i store kollektiversom arbejdspladser og til dels uddannelsessteder.Velfærds-bevægelsen og de storestrejkebevægelser i fx Frankrig og Grækenlandviser mulighederne i en kollektivmassekamp, hvis vi vil.SocialismeDet ville selvfølgelig være langt lettere atgennemføre de nødvendige klima-løsninger– og især at sikre, at de er socialt og globaltretfærdige – hvis vi straks afskaffedekapitalismen, markedet og de multinationalesmagt. Så kunne vi bare demokratiskbeslutte, at det var det vi ville.Om det bliver nødvendigt med ensocialistisk revolution for at undgå klimakatastrofen,eller om vi kan „nøjes“ med enbevægelse som den, der en generation ellerto tilbage kæmpede for velfærdsstaten, kanvi ikke sige på forhånd.Det afgørende er, at vi starter med atopbygge en massebevægelse for klimaløsningerog velfærd. Så må vi diskutereundervejs, hvor langt vi skal gå.Socialistisk ArbejderavisNr. 287, 19. marts 2009SIDE 09FaktaKlimatopmødet benævnes COP-15 (Conferences of the Parties) – det 15topmøde siden det første i Berlin i 1995.Det foregår over to uger i Bella Centret på Amager. Det starter mandagden 7. december og forventes at slutte fredag den 18. december ellerdagen efter.På topmødet vil der deltage repræsentanter for knapt 200 lande, lobbyisterfra et hav af store firmaer og NGOere (ikke-statslige organisationer) fra detmeste af verden – fx fagforeninger, miljøorganisationer osv.Global aktionsdag 12. decemberMasser af miljø- og klimaorganisationer og -grupper er i gang med atplanlægge aktiviteter under topmødet i december. Mange handler om deenkelte organisationers særlige vinkler, men der er også aktiviteter, som erfor alle.Den vigtigste af dem er den globale aktionsdag 12. december – lørdagenmidt under klimatopmødet.Her er der taget initiativ til at samle alle, der vil kræve en ambitiøs, socialtog globalt retfærdig klimaaftale, til en kæmpestor demonstration.ArrangørerDet første møde for folk, der er interesserede i at arrangere demonstration,blev holdt 10. marts i København.Her blev der fremlagt ideer om, at demonstrationen skal gå fra Københavnscentrum til Bella Centret. At den skal have en så bred arrangørkreds sommuligt: Fagforeninger, miljø- og klimaorganisationer, uddannelsesorganisationer,politiske og mange flere. Og at processen med at arrangeredemonstrationen skal være åben og inkluderende.På dette første møde blev der ikke truffet beslutninger, men der var bredopbakning til initiativet. Der blev nedsat en foreløbig koordineringsgruppetil at forberede det næste stormøde 6. maj kl. 19 (stedet er i skrivendestund endnu ikke besluttet).På mødet 6. maj vil der blive taget mere detaljeret stilling til, hvordanforløbet skal være.Arrangørerne opfordrer alle interesserede til at møde frem 6. maj og deltagei forberedelsesarbejdet.Er du medlem af en fagforening, en uddannelsesorganisation eller andet,så vær med til at rejse diskussionen om, hvorfor I også skal være med iden global klimaaktionsdag,Kontakt Jørn Andersen (jorn@jorna.dk, tlf. 40300210), hvis du vil videmere.Aktionsdag uden for KøbenhavnAktionsdagen er jo en global aktionsdag, og der vil formentlig være protesteri omkring 100 lande parallelt med protesterne i København.I bl.a. England og Sverige diskuteres det at aktionere en uge tidligere,lørdag den 5. december, så det også bliver for mange at deltage i København.Det vil være en god idé også at gøre dette i danske provinsbyer, så folkkan tage til København lørdag den 12. Kontakt Klimabevægelsen, hvis duskal have hjælp til at komme i gang.Se mere om den internationale del af den globale aktionsdag på:www.globalclimatecampaign.orgKlimaforumEt andet af de bredere initiativer er Civilsamfundets Klimaforum.Klimaforum er dannet, fordi det er „vigtigt, at miljøorganisationer,græsrødder og det bredere civilsamfund gives en organiseret ramme hvorde kan komme til orde, også udenfor Bella Centret.“„Formålet med Klimaforum er at sætte øget fokus på klimaproblemerne,som de opfattes af samfund overalt på jorden, samt oplyse om og debatterevisionære, bæredygtige og retfærdige løsninger på klimakrisen.“Staten spænder ben ...Da ideen om et Klimaforum blev fremlagt i sommeren 2008 udtryktepolitiske ordførere fra et flertal af folketingspartier sig positivt om, at statenskulle finansiere det i størrelsesordenen 50 mill. kr.Men først blev det samlede beløb til civil-aktiviteter beskåret til 20 mill.kr. under finanslovsforhandlingerne. Siden da har Udenrigsministeriet –godt hjulpet af nogle de store NGO’er – trukket processen i langdrag.Det er endnu uklart, om eller hvornår der kommer penge. Og beløbet erallerede nu nede på højst 7 mill. kr.... men forberedelserne er i gangDet giver naturligvis dårlige betingelser for at forberede et godt klimaforum,invitere gæster fra fjerne lande og opreklamere projektet.Men trods dette er der allerede en række arbejdsgrupper, der er i gangmed alt fra program til indkvartering.Hvis der kommer penge, er det planen, at Klimaforum kommer til atforegå i Øksnehallen tæt på Københavns hovedbanegård. Hvis ikke bliverdet mere spredt ud over byen.Se mere på: www.klimaforum09.dk


SIDE 10Socialistisk ArbejderavisNr. 287, 19. marts 2009NATO 60 ÅR– FRA KOLD TIL VARM KRIGI starten af april fejrer NATO sit 60-års jubilæum med et topmøde iStrasbourg. På topmødet skal der vedtages en ny strategi forAfghanistan, hvor USA og NATO er kørt helt fast.Frankrig vil genindtræde i NATOs øverstekommando efter 33 år på sidelinjen.Præsident Obama kommer til Europa – førsttil G20 møde i London og dernæst til NATOtopmødeti Strasbourg. NATO-landenesregeringsledere samt lederne fra de 22 lande,som i øjeblikket har en „Partnerskab forFred“-aftale med NATO, vil også være der.Samtidig i Strasbourg vil titusinder afantikrigs- og fredsaktivister fra 33 landesamles til et alternativt topmøde for at udviklefredelige og socialt retfærdige alternativertil den oprustning og ekspansion, somkendetegner NATO. Der er planlagt endemonstration og masser af aktioner oghappenings. Alt dette er samlet i deninternationale kampagne NEJ TIL KRIG –NEJ TIL NATO.Kold krigUSA oprettede NATO (North Atlantic TreatyOrganization) i 1949. Det var i starten påDen kolde Krig, hvor de to supermagter, USAog Sovjetunionen, kørte et atomrustningskapløbaf enorme dimensioner. Warszawapagtenblev dannet 6 år senere af Sovjetunionen.Dermed holdt de to supermagter hinandenskak i en såkaldt terrorbalance. Den koldeKrig sluttede med Sovjetunionens sammenbrudi 1989, og kort tid efter blev Warszawapagtenopløst. Et kort øjeblik håbede mange,at der nu kom en tid med nedrustning, fredog social fremgang i verden.Men NATO udnyttede Sovjetunionenssammenbrud til at udvide sit domæne iEuropa. Gennem såkaldte „Partnerskab forFred“-aftaler indledte NATO et samarbejdemed de tidligere østeuropæiske lande. Og imarts 1999 blev Polen, Ungarn og Tjekkietmedlem.EkspansionVed NATOs 50 års jubilæum i april 1999 fikNATO en ny strategi. Fra nu af defineredeNATO sit interesseområde til at være heleEuropa og Asien. Med den 11 uger lange krigmod Serbien i 1999 viste NATO både styrkeog vilje til at gennemsætte sin nye strategi.NATO fortsætter sin ekspansion både iEuropa og i Kaukasus. Stort set alle tidligereSovjetrepublikker og tidligere Warszawapagt-landekommer under NATO-kontrol.Dermed er NATO strategisk godt placeret tilat fortsætte sin ekspansion i Asien.Angrebet på World Trade Center 11.september 2001 bliver USA’s påskud til atangribe Afghanistan. Uden sikre baser ogforsyningslinjer gennem Kaukasus villebesættelsen af Afghanistan have været megetvanskelig.For første gang nogensinde aktivererNATO den særlige bestemmelse, sompålægger alle medlemmer at støtte et andetNATO land – her USA’s angreb påAfghanistan.NATO i AfghanistanNATO spiller en afgørende rolle i Afghanistan.Siden 2003 har NATO ledetISAF styrken, der nu tæller 50.000 soldater.Flere soldater er på vej til Afghanistan,og sammen med de amerikanske OEFstyrke, vil der snart være omkring 100.000besættelsestropper i Afghanistan.Alligevel har hverken USA eller NATOkontrol med Afghanistan efter 7 års krig. Deter en trussel mod NATO troværdighed ogfremtidige eksistens.NATOs generalsekretær Jaap de HoopScheffer sagde det meget klart i starten af2008 i et foredrag om NATO og Afghanistan:„En permanent NATO-tilstedeværelse, somgrænser lige op til de tidligere Sovjetrepublikker,Kina, Iran og Pakistan, er alt forvigtig at miste“. USA har da også allerede i2005 fået aftale om at have permanente baseri Afghanistan i al fremtid.Mere ekspansionI foråret 2004 bliver Estland, Letland, Litauen,Slovenien, Slovakiet og Rumænien ogsåmedlemmer. NATO soldater står nu vedgrænsen til Rusland. I april 2008 bliverAlbanien og Kroatien medlemmer. Ukraineog Georgien er på vej ind i NATO, men da dethar øget spændingerne i forhold til Rusland,er deres aktuelle medlemskab sat på standby.NATO alliancen tegner sig for 75% afverdens militærudgifter. Alliancen udøver sinmagt gennem et netværk af militærbaser imedlemslande og „Partnerskab for Fred“-lande. Thulebasen på Grønland er én af dem.Men også Tyskland, Italien og Grækenlandhar NATO-baser.Desuden leder USA et samarbejde, somrummer1000 krigsskibe. De kontrollerer verdenshaveneunder dække af at ville sikre sigmod spredning af masseødelæggelsesvåbentil slyngelstater. De sikrer olietransportenog containertrafikken. De befindersig desuden på strategiske steder, så somud for Somalias og Gazas kyster, tæt påIran osv.Reagans Stjernekrigsprojekt lever i bedstevelgående og kaldes nu et missilforsvar. Deter nu indarbejdet i NATOs strategi.Allerede i 2004 underskrev den danskeregering i al stilhed en aftale med USA om, atThulebasen på Grønland skal moderniseresog derefter indgå i missilforsvaret. Nu skalder også placeres en missilbase i Polen og enradarbase i Tjekkiet. I begge lande er der stormodstand mod at blive en del af missilforsvaret.Farlig strategiNATO oprustning og udvidelse er med til atøge spændingerne i verden og faren for, atnye krige bryder ud, sådan som det skete iGeorgien i 2008.NATO er en atombevæbnet alliance, ledetaf USA. USA er den eneste supermagt. MenUSA er ikke stærk nok til at sikre sig globaldominans alene. Derfor forsøger USA mereog mere at gøre sin strategi til NATOs strategi.Under Bush, Cheney og Rumsfeld blev NATOlandene stillet overfor et diktat. Obama ogClinton har valgt at have en debat i NATOførst. Men også i dette tilfælde er detunderforstået, at USA position som supermagtikke må antastes.Det er en farlig strategi. Den betyderfortsat krig i Irak og Afghanistan. Den betyderfaren for at nye krige kan bryde ud – enddaen atomkrig.Men supermagten USA er omgivet afstormagter som Kina, Rusland og Europa.Dertil kommer regionale magter som Iranog Pakistan. Alle har de deres egne interesserat forsvare. I sådan en multipolær verdenkan selv en supermagt som USA og en stærkalliance som NATO hurtigt svækkes, når demøder modgang.En sådan svækkelse vil åbne nye mulighederfor afghanerne, irakerne, palæstinenserneog alle andre folk, som er besat af USAeller NATO. Det vil også åbne nye mulighederfor folk, som lever i diktaturlande, støttet afUSA og NATO. Og det åbner nye mulighederfor alle os som lever i USA eller i et NATOland.Det er alle de muligheder vi rækker udefter. Det er de håb vi forfølger, når vi den21. marts og den 4. april råber: Nej til Krig –Nej Til NATO.Tag med Nej til krig tilStrasbourg 2. – 5. aprilSammen med andrefredsorganisationer deltager Nej til krigi de internationale protester ved NATOtopmødeti april.Strasbourg og nabobyen Kehl liggerpå grænsen mellem Tyskland ogFrankrig. I begge lande mobiliserer denye, store venstrepartier, Die Linke ogNouveau Parti Anticapitaliste, tilprotesterne sammen medkrigsmodstandere i mange andrelande.Modtopmøde, demonstrationog aktivistlejrDer er mod-topmøde torsdag den 2.april – søndag 5. april med debatter.Stor international demonstrationlørdag den 4.april.Aktivistlejr fra onsdag aften den1.april med ikke-voldelige direkteaktioner og civil ulydighed.PraktiskBus fra København torsdag 2. april kl.16. Kører over Fyn/Jylland tilStrasbourg.Bus fra Strasbourg søndag den 5.april kl. 16. Vi forventer at være iKøbenhavn mandag kl. ca. 8.Pris: max 1500 kr. Vi håber det bliverbilligere. Tilmelding senest 26. martsog mere info på kontor@nejtilkrig.dk.KampagneavisLENE JUNKERNej til krig har lavet en Nej til Natokampagneavis.Bestil den, brug den.


Socialistisk ArbejderavisNr. 287, 19. marts 2009SIDE 11„FEMINISTISKEPERSPEKTIVER“– TILTRÆNGT PÅVENSTREFLØJENJanuar 2009 så et nyt feministisk tidsskriftdagens lys. Den venstreradikalefeministiske gruppe KRAN har udgivetførste nummer i en serie på tre aftidsskriftet „Feministiske perspektiver“. Ettiltrængt tidsskrift i en tid, hvor diskursenom ligestilling på mange områder har haftsin sejrsgang, og hvor selv Fogh påberåbersig retten til at kalde sig feminist.Tidsskriftet udkommer i en serie på tretemanumre, hvoraf det første nummerhedder „Køn og kapitalisme“, og slår manop på første side, lyder ordene:„Det bliver ofte hævdet, at det danskesamfund ikke længere er et klassesamfund.Men samtidig stiger uligheden, og den eneundersøgelse efter den anden dokumenterer,at den nedarves. Den vedtagne fortælling er,at vi er kulturelt frisatte fra klassens, og i øvrigtkønnets, snærende bånd, at vi er lige og frie.Denne fortælling er da også besnærende,men tjener i vores øjne primært til at skjule,at uligheden ikke er tilfældig eller bunder iindividuel utilstrækkelighed. Fortællingenom klasseløshed er dermed med til atretfærdiggøre og naturliggøre et system, derskaber ulige vilkår. „Så er det slået fast, og det lover jo ærlig taltmeget godt. Kvindeundertrykkelse, såvel somde kønsopfattelser, der eksisterer i dag,kobles sammen med samfundets strukturerog rammer for produktion (ogreproduktion).KRANs ambition med bladet er atsammentænke den queerteoretiskinspireredefeminisme med en overordnetkapitalisme analyse – og det gør de fintgennem en række artikler, der på forskelligvis og på forskellige niveauer sammentænkerkøn og kapitalisme. Hele vejen igennem skerdet på en måde, hvor det store perspektivfastholdes, men hvor små forandringer ogsåtillægges betydning.PowerfeminismeTidsskriftet bevæger sig over flereemneområder fra powerfeminisme (troenpå individets ansvar i kampen for ligestilling)over det kapitalistiske boligmarkedsindflydelse på, hvordan vi lever og borsammen, det kønnede arbejdsmarked tilprostitution.Hvor sidstnævnte er en diskussion, derellers ofte ender i skingre stemmer ogmoralsk fordømmelse, går KRAN i artiklen„Når kroppen bliver kapital“ nuanceret,men skarpt til emnet. Det giver hverkenmening at snakke om den „lykkelige luder“,ligesom det heller ikke giver mening atsnakke om en „lykkelig bager“, men detbetyder modsat ikke, at der så kun er „offerstemplet“tilbage, siger KRAN.Og mens store dele af venstrefløjen hartilsluttet sig højrefløjens hylekor omkriminalisering af sexkunder, overhøressexarbejdernes egne krav. Men, skriverKRAN, „bør man ikke her, som alle andresteder, fastholde den socialistiske indsigt, atøkonomiske magtubalancer ogprofittankegang bekæmpes medorganisering, fagforeninger og styrkelse afkvinden selv?“ Heri kan jeg kun erklære migenig.KRAN kaster sig således i førstetemanummer ind i både ufarlige og meresprængfarlige spørgsmål og gør det noglegange med meget klare svar og andre gangelidt mere tvetydigt. Målet var at bringe deresfeministiske perspektiv i spil i analysen afkapitalismen og det gør de også. Skulle manrette en enkelt kritik, så jeg gerne mere skarpebud på et perspektiv, men måske detkommer i et af de senere numre.Men alt i alt er KRANs tidsskrift tiltrængtpå den danske venstrefløj. For alle, der påden ene eller anden måde indgår i eller harlyst til at indgå i debatten om feminisme ogantikapitalistiske strategier, tilbyder KRANstidsskrift en række gode argumenter. Jeg seri hvert fald frem til at læse de to næste numre,der omhandler hhv. temaerne racisme ogfeministisk organisering.SARA ANDERSENSe salgssteder på KRAN’s hjemmesidewww.kranerne.dk, hvorfra tidsskriftetogså kan downloades.Özlem Cekic:Fra Føtex til FolketingetDet kan virke prætentiøst, når en blot 32-årig politiker udsender en erindringsbog.Ikke mindst, når forfatteren selv udtaler:„Min personlige historie er ikkeinteressant.“Men sygeplejersken Özlem Cekic’s bog,„Fra Føtex til Folketinget“, er alt andet endprætentiøs. Özlem Cekic, der i 2007 blev valgttil Folketinget for SF, fortæller i bogen om sitliv som barn af tyrkisk-kurdiske forældre,om mødet med folkeskolen og via et forlistarrangeret ægteskab om at være fagligt aktivi Dansk Sygeplejeråd og politisk aktiv i SF-Albertslund. Det er denne baggrund, hun hartaget med sig ind i Folketinget, og det gørhende til en de mest inspirerende politikerei øjeblikket.Özlem Cekic er også aktiv deltager idebatten om indvandrerne, hvor hunudmærker sig ved stædigt at fastholde, atindvandrernes forhold ikke skal forstås somudslag af en særlig kultur, moral eller religion,men skal anskues ud fra de sociale forhold,som flertallet af indvandrerne og deres børnlever under. Som hun sagde i et tv-interviewhandler det om klasse – de fleste indvandreretilhører arbejderklassen og deler andrearbejderes glæder, sorger og bekymringer.Denne erfaring gjorde hun sig alleredetidligt i skolen. Hun skriver: „Jeg var ikke deneneste, der havde svært ved at tilpasse sig.… De fleste børn havde forældre, der vararbejdsløse, førtidspensionister ellerkontanthjælpsmodtagere … vi vidste allesammen, hvem der var ’underlige’ – som vikaldte både os etniske børn og de børn, derkom fra disse familier.“I skolen mødte hun en speciel form fordansk tolerance. Hun citerer sin tysklærerfor at sige til indvandrerbørnene: „Det erutroligt at se, hvor meget I kæmper, når manved, at I aldrig bliver til noget.“Özlem Cekic har mange andre eksemplerpå diskriminerende eller nedladendebehandling – fx jordemoderen, der ikkebrugte Özlems navn én eneste gang underhendes 23 timer lange fødsel, fordi „det varfor svært at udtale“.Når man ved, hvor udbredt den slagsdiskrimination er i samfundet, så kan mannæsten undre sig over, at langt de fleste medetnisk baggrund alligevel gennem arbejde oguddannelse vælger at lade sig integrere isamfundet. Men det viser meget godt ÖzlemCekic’s pointe om, at de sociale forhold ervigtigere end de kulturelle eller religiøse.I stedet for at lade sig slå ud og sygne heni et arrangeret ægteskab med mand, børnog hus valgte Özlem Cekic at kæmpe for etliv som uafhængig kvinde. Et mål, som hunfandt støtte til hos sin mormor, der fortaltehende, at hun ikke måtte være afhængig afnogen, „især ikke af mænd“.Den kamp førte undervejs til et opgør medConnie Kruckow, formand for DanskSygeplejeråd, da Özlem Cekic på kongresseni 2004 kritiserede, at Kruckows løn faktiskvar højere end statsministerens. Det var ikkepopulært – Cekic fik at vide, at hun aldrigville få nogen karriere i fagbevægelsen. Menhun fik dog den indrømmelse, at ledelsen iDansk Sygeplejeråd ikke længere selv kanbestemme sin løn, men skal have denvedtaget på kongressen.På den måde er Özlem Cekic’s bog mereend en indvandrers beretning om at vokseop i Danmark – det er også en optimistiskberetning om glæden ved, at man kanforandre sit liv og gøre en forskel.MARTIN JOHANSENFra Føtex til FolketingetÖzlem CekicGyldendal214 sider – 249 kr.


SIDE 12Socialistisk ArbejderavisNr. 287, 19. marts 2009BANDEKRIG– er mere politi svaret?Den 12. marts havde Internationale Socialister/ISU i Københavninviteret til debat om den såkaldte bandekrig. Charlie Lywood,socialist, mangeårig SSP-konsulent og uddannet kriminolog,indledte debatten.Vi bringer her et uddrag af hansindledning. Læs et mere fyldigtuddrag på socialister.dk.To slags holdningerJeg synes som kriminolog, at det har væreten meget forstemmende debat, der harkørt. Men det er også rart at der er mangemennesker som ikke synes, det skal væresådan.Der er to slags holdninger, som harpræget debatten. Forskellige holdninger tilmennesker – og bag de forskellige retspolitiskeforslag.Den ene forsøger at finde fejl hos detenkelte menneske, ondskab hos den enkelte,forsøger at fremstille de her menneskersom citat: „udenfor pædagogisk rækkevidde,“citat: „… personer, der er fuldstændigkolde, skruppelløse, har ingen menneskelighed.“Det er at fratage dem deres følelser,tanker, forstand, deres tilstedeværelse. Denlogiske konsekvens er, at de skal ikke væretil. Det siger de selvfølgelig ikke. Ingenpolitikere vil sige, at de går ind for dødsstraf.Den anden holdning er dem, der spørger,hvorfor de her ting sker, hvorfor menneskerbefinder sig i de situationer, de gør.Anerkender at de har menneskelighed, selvom de gør ting, der er umenneskelige.Jeg bekender mig til den sidste måde atbetragte det retspolitiske og kriminelle feltpå. For alt andet er for mig simpelthen ikkevirksomt. Ingen, der har nogen som helstforstand på forebyggelse, har tilsluttet sigregeringens bandepakke.Voldsomt stigende?Når sådan nogle ting sker, er der tendens tilat sige: Det er meget værre, end det harværet før. Folk er meget mere egoistiske ogkriminaliteten er meget mere hård. Men deter simpelthen ikke tilfældet.Villy Søvndal og Bo Asmus Kjeldgaard harværet ude at sige, at ungdomskriminalitetener voldsomt stigende. Det er bare ikkerigtigt.I 1998 blev 3,1 pct. af de 15-17-årige dømtfor kriminalitet. I 2007 var tallet 3,5 pct. Deter altså den voldsomme stigning.Problemet er, at viden har ingen gang påjorden inden for det kriminalpræventivefelt, det har det bare ikke.En ting til: Når man hører at i Kbh.sdommervagt bliver så og så mange procentmed ‘forkert’ hudpigment varetægtsfængslet,så skal I vide, at 69 pct. af devaretægtsfængslede 15-17-årige havde enpsykisk lidelse. Så vi har at gøre med atsocialt fænomen og et psykiatrisk fænomen.UtryghedDet er også væsentligt at gå ind i spørgsmåletom utrygheden. Den angst der opstårer nogle gange en forestilling om, hvordandet er.Under 2 pct. har våben med sig i byeneller til privatfest. 18 pct. siger, de harvenner, som går med våben. Enten er deten stor overdrivelse eller også er ensdefinition af venner meget bred.Og så forestillingen om vold: 63 pct. af deunge tror, at en del eller alle unge går medvåben. Antallet er 2 pct. Det er en vanvittigsocial overdrivelse.Vi har tal på hvem der bærer våben ogkniv. Og det er faldende.Vi har at gøre med en viden vi har, men vihar også at gøre med en angst. Og angstenmå ikke få lov at bestemme, hvad voresretspolitiske og kriminalitetsbekæmpendepolitik beror på. Følelsesladede hovsaløsningergør bare ondt værre.Regeringens svarKan regeringens svar løse det her? Deforeslår: 1. Fordobling af straffen i forbindelsemed kriminalitet mellem grupper,hvor begge parten bruger voldelige midler.2. Udvisning bare for besiddelse af våbenfor ikke-danske statsborgere. 3. Overvågning.4. Mere politi på gaden.1. FængselMan kan ikke finde en kriminolog, somvil sige, at det her vil hjælpe. Selv hvis mankunne fængsle samtlige medlemmer af deher grupperinger, kommer der bare nogleandre.Når kriminelle bliver fanget, bliver demarkedsandele, de har haft kontrol over,udfyldt af andre. De mennesker som leverpå kanten af det kriminelle miljø fårmulighed for at glide ind i det, når andrekriminelle bliver fanget.Vi ved, at fængsling – på trods af at det erlangt dyrere end nogen som helst ungdomstilbud– er meget, meget dårligt til atstoppe kriminalitet. Hvis man før havde enkæreste, en bolig, et arbejde, så mister mandet. Og så har man meget svært ved at holdesig fra kriminalitet.Forslaget om at dømme til jobs er enrigtig god idé. Vi er nødt til at opfinde andre,mere moderne løsninger og mere fremadrettedesvar.2. OvervågningGenerelt har overvågning ingen effekt påkriminalitet. Det kan gøre en forskel specifiktet bestemt sted eller i et bestemt område.Men generelt spreder det bare kriminaliteten.Så medmindre I gerne vil gå rundt meden chip i armen og aflevere jeres dna og gårundt med et kamera i nakken hele tidensom i „1984“, så vil jeg ikke anbefale at gåden vej.3. UdvisningVi kan selvfølgelig godt sige, at alle ikkedanskestatsborgere, som har lavet kriminalitet,de er ikke velkomne, så ud med dem.Men mange er født og opvokset iDanmark. Nogle af dem er måske kommetlidt sent, de kan være flygtningebørn, ellerder kan være andre årsager til at de ikke erdanske statsborgere.Så det er meget uretfærdigt, også fordidet er en dobbeltstraf. Det kan opfattes afde personer der har tilknytning til det hermiljø som en diskrimination. Og detsynspunkt deler jeg.4. Mere politiJeg anerkender fuldt ud, at folk som erblevet bange kan få en tryghed ved at haveen politimand gående rundt.Problemet er, at vi også ved fra denkriminologiske verden, at selv hvis mansmed alle Danmarks 10.000 betjente ind påNørrebro, så ville det ikke gøre særligmeget. Det ville det måske for trygheden ien kort periode.Har politiet så ingen rolle? Jo, måske etpoliti med en anden struktur. En demokratiskstruktur, hvor man kunne snakke omvalg af politi. Et politi, som kom fra voresegen midte i området. De kan måskekonfliktmægling eller nogle andre ting.Forebyggelse og socialtarbejdeSå jeg mener ikke, at regeringens svar er etsvar overhovedet. Oppositionen bakker opmed undtagelse af enkelte partier. Men desiger også, at der skal være forebyggelse ogsocialt arbejde.Man snakker om gademedarbejdere osv.Men forebyggelse handler om mere fundamentaleting, som ikke har noget at gøremed specielle indsatser.Den ene er: Hvordan fungerer skolerne iDanmark? Hvis du dropper ud af skoleneller ikke får en uddannelse, er det en af destørste risikofaktorer for, at du kommer udi kriminalitet.Omvendt, klasser med høj social kapacitet,med gode forhold mellem lærere ogelever, gode forhold mellem eleverne selv,hvor der ikke er mobning, godt skoleforældresamarbejdeer en af de meststærke, beskyttende faktorer mod atkomme ud i kriminalitet.Dvs. at samfundet har en mulighed for,uden al mulig indsats i familier, at reducereantallet af unge der kommer i problemermed kriminalitet.Vi skal ikke bare kaste nogle flere gademedarbejdereud, og så er det nok godt nok.Nej, det er den fundamentale måde voressamfund fungerer på, også i skolen.En af de største grunde til at unge i skolenikke klarer sig – og det gælder internationalt– hvis du har et ‘forkert’ hudpigment er, atlærerne har negative forventninger. Det erfaktisk den største grund til, at du ikke bliverset eller hørt.Sprog og holdningerStuderende på Fred og Konflikt skrev iPolitiken, at 73 pct. af samtlige artikler inovember og december, der omhandlededen her konflikt, havde en etnisk terminologi.Hvis vi fastholder den sprogbrug, såfastholder vi også diskriminationen ogracismen.Som en pige skrev i dag i Politiken, at detder med, at jeg ser en gruppe drenge gå tilfodbold og så bliver jeg bange. Er det detsamfund, vi vil have?For det er ikke bare sprogbrugen, der skallaves om, det er også vores holdninger. Ogsamfundet er jo ikke givet os. Verden er enforanderlig størrelse. Mennesker forandrersig. De er ikke monstre, som aldrig kanændre sig. Og det samfund som vi lever ikan også ændre sig.Det spørgsmål, som bandekrigen ogskyderierne rejser, er: Er det den mådetingene fungerer på i dag, vi vil have, ellervil vi have noget andet?


Socialistisk ArbejderavisNr. 287, 19. marts 2009SIDE 13SF på toppen– er der en pris for fremgangen?Socialistisk Folkeparti (SF)fylder 50 år, og det sker i en tidhvor meningsmålingerne aldrighar været bedre for SF.Partiet ligger til at få mellem19og 22 % af stemmerne – ienkelte målinger overhaler SFVenstre som landets næststørsteparti.Der er ingen tvivl om, at perioden, hvorVilly Søvndal har været formand, har væreten tid, hvor det har været rart at være SF’er.Søvndal har formået at vende 20 årsuafbrudt tilbagegang ved folketingsvalgene.Fra lavpunktet 6 % ved valget i 2005 mereend fordobledes vælgertilslutningen til 13 %i november 2007. Og samtidig strømmermedlemmer til, så partiet i dag har dethøjeste medlemstal nogensinde.Spørgsmålet er, om prisen for fremgangenmåske bliver for høj. SFU-formandEmilie Turunen konstaterer i sin blog påmodkraft.dk, at SF har opgivet sin EUmodstand,accepterer 24-års reglen ogstemte i oktober endda for finansloven.Hun erkender, at mange spørger: „Hvad harSF egentlig gang i? Er det højredrejning,kynisme, realisme eller noget helt fjerde?“SF’s historie gennem 50 år giver noget afsvaret. Det er en historie med op- ognedture, med højdepunkter i 1966, 1987samt 2007 og bølgedale i 1977 og 2001, ogdet er en historie om, at direkte indflydelsepå regeringsmagten kan have en meget højpris.SF’s dannelseUdgangspunktet for SF var „opgøret“ medStalin i 1956, og ikke mindst Sovjetunionensinvasion af Ungarn samme år.Den danske arbejderbevægelse var heltdomineret af Socialdemokratiet (SD) og detmoskvatro kommunistparti, DKP. Det vartiden, hvor den kolde krig rasede, og SD –langt det største parti – havde parkeret sigtotalt hos USA, mens DKP var lige så kraftigtunderlagt Sovjetunionen.Arbejderbevægelsen var altså delt mellempartier, der allierede sig med hver sinimperialistiske magthaver, men SF udfyldteikke tomrummet som et parti, der uafhængigtaf magthaverne stod for arbejderklassensinteresser. I stedet valgte de det,de kaldte „den 3. vej“, som reelt var enreformistisk vej, der på den ene side så detsom sin rolle at presse SD, og som på denanden side fortsatte med at se det statskapitalistiskeØsteuropa som en form forsocialisme.Selvfølgelig var SF en positiv fornyelse,og mange så det. Allerede ved det førstevalg, hvor de stillede op – 15. nov. 1960 – fikde godt 6 % af stemmerne, hvor DKP blotopnåede 3 % i 1957. Og ved valget islutningen af 1966 fik SF næsten 11 %.Det blev til 20 mandater, det højeste antalmandater til venstre for SD nogensinde.Men det mest exceptionelle ved 1966 valgetvar, at selv om SD gik 7 mandater tilbage, såhavde SD og SF flertal – det første arbejderflertali Folketinget nogensinde.SF gik ind på en aftale med den socialdemokratiskeregering, som indebar, at detskulle være et økonomisk ansvarligt parti –dvs. at være ansvarlig for den kapitalistiskeøkonomi.I foråret 1967 stemte SF for regeringensskattereform, selv om den indeholdt 10 %moms, som partiet var imod. Senere stemteSF for finanslovens militærbevillinger påtrods af partiets anti-militarisme.Arbejderflertallet holdt til decembersamme år. SF’s ledelse accepterede at støtteregeringen i at indefryse en lønstigning. Menher sluttede festen – SF’s venstrefløj havdefået nok, og 6 folketingsmedlemmernægtede at stemme for indgrebet. Resultatetvar dels, at regeringen gik af, og dels atSF brækkede over, og Venstresocialisterneblev dannet.Ved det efterfølgende valg blev både SDog SF straffet, og SF’s tilslutning blev næstenhalveret.Nederlaget førte til en borgerlig regering,der hurtigt blev så upopulær, at SF og SDvandt 14 af de tabte mandater tilbage vednæste valg.Men bortset fra dette valg, kæmpede SFhele vejen gennem 70erne for at vinde dettabte tilbage. Først i 80erne begyndte det atgå fremad, da arbejderklassens selvstændigekamp begyndte at tynde ud. Det ersymptomatisk, at i starten af 70ernes krise,hvor arbejderne kæmpede mange modstandskampe,smittede det ikke rigtig af påSF.Fredelig udviklingFra valget i 1981 og 80erne igennem lå SFpå over 20 mandater, og højdepunktet var27 ved valget i 1987. Efter påskestrejkerne i1985 mod den borgerlige regerings indgrebi overenskomsterne var der en udbredtopfattelse i arbejderklassen af, at nogenmåtte gøre noget, og det førte til, at hver 7.vælger stemte på SF i 1987.Håbet levede, men der var grænser for,hvor langt SF ville gå. Gert Petersen, SF’sformand, kom med en sigende udtalelse,efter at arbejdere havde blokeret Christiansborgunder strejkebølgen.Han sagde: „Jeg så et referat i et dagblad,at jeg skulle have sagt, at jeg håbede at derkom så mange protester, at det rystedesamfundet i dets grundvold. Og sådannoget vrøvl har jeg aldrig sagt. Det gør manikke gennem protester ... Jeg foretrækker enmere fredelig udvikling.“Den mere fredelige udvikling førte ikkemeget med sig, så det begyndte at gåbaglæns for SF igen. Ved valget i 1990 varder tæret voldsomt på tilliden til SF. MensSD gik 14 mandater frem, røg SF ned på 15.Bedre blev det ikke i begyndelsen af90erne, hvor „Holger og konen“ pludseligikke var imod Unionen. Det var en linje, derhavde været undervejs længe. I løbet afsidste halvdel af 80erne havde kræfter i SFforsøgt at få løsnet partiets EU modstand.Med tilslutningen til ideer om deneuropæiske union blev cirklen nærmestsluttet. SF var brudt ud af DKP, ikke mindsti et opgør med bindingen til magthaverne iSovjetunionen, og nu kastede man sig ind iet partnerskab med Europas herskerklasserog multinationale, som man begyndte at sesom spydspidsen i konkurrencen med USAog Japan.IndrømmelserHvis vi så vender os til dagens 50-årige, hvadser vi så, ud over et parti der tilsyneladendeAksel Larsen, SF‘s stifterog første formandhar enorm succes og stormer frem imeningsmålingerne?Op til formandsvalget i 2005 skrev vi: „SFstår over for en mere grundlæggendeudfordring end at få valgt Villy Søvndalsom formand. Spørgsmålet er snarere, omde mener at forandringer kommer fra oveneller gennem social kamp fra neden.“Spørgsmålet må nok siges at værebesvaret siden. Når SF op til valget i 2007meldte ud, at det eneste ultimative krav varat få væltet Fogh-regeringen, så signaleredepartiet, at ændringer er noget, parlamentetforholder sig til, mens arbejderklassenseneste rolle er at stemme rigtigt.Bedre er det ikke blevet siden, hvor SFhar indgået en samarbejdsaftale med SD.Atter skal SF vise sig „økonomisk ansvarlig“,og generelt indebærer det mindre oppositionog mere opportunisme fra SF’s side.Problemet med politiske indrømmelserer, at de er med til at svække det enesteredskab til at SF kan få virkelig indflydelse –den faglige og den udenomsparlamentariskekamp. Det er dilemmaet for SF’sreformistiske strategi.Når en fremtidig SD-SF regering, eller enSD regering støttet af SF, svigter – og svigtevil den, ikke mindst med alle de indrømmelserder er gjort allerede, mens den bareer tankespind – så bliver SF den store taber.Og det er der intet mærkeligt i. For selvom SD vil være hovedskurken, vil SF bliveklandret for svigtet. Og det bliver de, fordiden store vælgeropbakning er udtryk fortusindvis af menneskers håb om en bedrefremtid sammen med manglende tillid tilSocialdemokratiet. SF ses således somgarant for fremtiden.Problemet rækker desværre langt videreend nye dårlige meningsmålinger for SF.Risikoen er dels, at desillusionerede arbejderegår til højre, og dels at de mangeentusiastiske aktivister, der er kommet tilisær SFU, bliver passive.SF’s fremgang er et positivt tegn, mendesværre ikke i sig selv nok til at vindekampen for, at arbejderklassen ikke skalbetale omkostningerne ved kapitalismenskrise.FREDDIE NIELSEN


SIDE 14Socialistisk ArbejderavisNr. 287, 19. marts 20092. oktober 2006 arrangerede fagbevægelsen massive velfærdsprotester med op mod 100.000deltagere på landsplan. Forhåbenllg bliver 15. maj en gentagelse. (FOTO: Svend Espensen)Udtalelse fra Fagligt Ansvar:Nu skal det være!Fagligt Ansvars koordinationsudvalgopfordrer til at fagbevægelsen ogoppositionen i Folketinget samles om enfælles aktionsdag for beskæftigelse,velfærd og klima d. 15. maj 2009Fagligt Ansvar udtaler fra sit møde iOdense d. 25. februar 2009:Statsminister Anders Fogh Rasmussen oghans støtteparti Dansk Folkeparti udviseren utrolig arrogance over for almindeligemenneskers vilkår.Der er ingen problemer når der skal sikreskapital til bankerne. Men når det drejer sigom at sætte gang i beskæftigelsen, så afviserregeringen de mange gode forslag frafagbevægelsen og oppositionen iFolketinget.For at føje spot til skade har Anders Foghnetop præsenteret en skatteform, derlægger op til den mest massive omfordelingfra fattig til rig i nyere tid. Det sker vel atmærke efter 7 års skattelettelser ogskattestop, der i forvejen har øget ulighedenog undergravet den fælles velfærd.Det er helt grotesk, at skattereformengennemføres med henvisning til behovetfor arbejdskraft. I den virkelige verdenfortsætter arbejdsløsheden sin stejle kurveopad - med 1000 nye ledige hver uge!Der kan kun være én forklaring påregeringens holdning: At den er enig meden række borgerlige økonomer om atarbejdsløsheden ikke er ”stor nok” – atkrisens omkostninger skal væltes over pålønmodtagerne i form af lønnedgang,arbejdsløshed og mindre velfærd.Det er på høje tid at en samletfagbevægelse og oppositionen i Folketingeti fællesskab sætter regeringen stolen fordøren og mobiliserer for en alternativ politikder skaber beskæftigelse. Fagforbund ogarbejderpartierne i Folketinget har alleredepræsenteret en række krav, der kan danneudgangspunkt for dette.Men vi må også gøre alternativet synligtfor befolkningen. Det skal bringes ud pågaden, ud på arbejdspladserne oguddannelsesstederne. Arbejderne iHolstebro har vist vejen med deresdemonstration for nylig.Fagligt Ansvar opfordrer til, at vi alle følgerderes eksempel og gør fredag d. 15. maj tilen landsdækkende aktionsdag forbeskæftigelse, velfærd, uddannelse, klimaog faglige rettigheder.Fagligt Ansvar vil umiddelbart gå i gangmed at undersøge mulighederne for at fåen sådan aktivitet op at stå i et bredtsamarbejde mellem faglige organisationer,arbejderpartier og ungdomsorganisationer.DEBATBløder Danmark?Kære dansker er vi færdige med at støttede svage i vores samfund, eller har vi bareglemt hvor stolte vi er over at vi altid harstået nr. 1 på alle undersøgelser når detgælder beskyttelse af de svage i voressamfund.Jeg troede, at vi skulle ændre verdensammen. Det var ikke gået op for mig, atdet var Danmark der skulle ændres.Alle synes at det er helt vildt det der foregåri USA, når det gælder social- og sundhedsspørgsmål.Men sandheden er en anden: Vi lignermere og mere USA. Vi er blevet narret til attro på møntens magt, se bare på den nyeskatteplan. Igen er det et spørgsmål ompenge til de rige. Vi må virkelig være bangefor, at de rige er trætte af hjælpe de svageher i vores dejlige land, siden de skalforgyldes.Er det sådan det hænger sammen? Vil derige ikke hjælpe de svage mere eller er deosse bare blevet snydt lige som os andre. Vier blevet et grådigt samfund, hvor detgælder om skrabe så meget sammen sommuligt.Er jeg naiv når jeg tror på, at vi skal hjælpehinanden så meget som vi har råd til. Det erklart, at der altid vil være forskel på dem,der tjener meget og dem der næsten igenting får. Det er OK. Men at en bankdirektørtjener 56 gange så meget om måneden somen på kontanthjælp – er det rimeligt? Jegkan ikke forstå, at det ikke vækker afsky.Vi er Danmark alle sammen! Dem derkan arbejde/slide fortjener klart mere, enddem der ikke kan, men vi skal da alleoverleve. Alle vores børn skal da have nyttøj og mad og et trygt hjem, med ensmuligheder. Vores svage danskere skal velikke kæmpe hver måned for at få pengenetil strække, resten af deres liv.Vi er blevet narret i den forkerte retningaf folk, som hellere vil tænke amerikanskend dansk.Det var os der var havde det GODEsamfund, hvor ingen var for svag eller lilletil at leve. Ikke bare overleve, men leve.Jeg elsker Danmark. Men DanmarkBløder.KÆRLIG HILSENOLE H MIKKELSEN. (SVAG MAND),AALBORG.


Bliv medlem afNej til krigNej til krig startede som et åbent omsamarbejde mellem organisationer ogaktivister – som en paraply, der først ogfremmest skulle arrangere demonstrationerfor de mange forskellige folk,der ville protestere mod krig og besættelse.På Nej til krigs landskonference i m a j2006 besluttede vi, at det nuogså skulle være muligt at bliveindividuelt medlem. Formåleter at involvere flere i atstøtte Nej til krig –aktivt eller blotøkonomisk – uansetISU-KØBENHAVNMøderne foregår hver anden torsdag kl. 19.00, i Støberiet, Blågårds Plads 3, NørrebroKontakt ISU-kontoret på 35357603 for infoom mødetitler.26. marts: Offentligt møde – Hvad er dergalt med USA og er Obama den frelsendeengel?2. april: Kvinder og kapitalisme9. april: mødefri16. april: Karakterer i skolen – hvorfor er viimod23. april: Oplæg om DKPs historie30. april: Mødeemne ikke fastlagt endnu7. maj: Privatisering af sygehuseEmail: isu@socialister.dkISU- ÅRHUSTid: tirsdage i lige uger kl. 19.30 - sted:Studenternes Hus, Nordre Ringgade 3-531.3: Er menneskets natur en hindring forsocialisme?14.4: Kapitalismens krise – hvad eralternativet?28.4: Kan politi og straf forhindrekriminalitet?Kontakt Mikkel på telefon 40465752 for infovedr. sted.Jeg vil vide mere omInternationale SocialistersUngdomJeg vil melde mig ind iInternationale SocialistersUngdomman er medlem af organisationereller ej.Nej til krig har lokalgrupper over detmeste af landet. De er fortsat selvstændigeog beslutter selv deresgrundlag og aktiviteter. Nogle har egetkontingent, men de fleste steder er detblot de fremmødte, der beslutter, hvadder skal ske.Kontingentet er 100 kr. om året – eller50 kr. hvis man ikke har så mangepenge.Organisationer kan blive medlemfor 500 kr. om året – eller 250 kr.hvis man er en mindreorganisation.Man bestemmer selv om maner rig eller fattig, og om maner en mindre eller en størreorganisation.Kalender – Møder – DebatISU-ODENSEISU møderne foregår i Ungdomshuset,Nørregade 60 i OdenseDe finder sted tirsdage kl. 19-21.30 i ligeuger. Hvis du kommer i god tid, kan duspise aftensmad i Caféen1.4: Økonomisk krise – hvorfor?15.4 Hvad gør vi med klimaet?Ungdomshuset, Nørregade 60, kl. 19.ISU-RUCMere info: Kontakt Alexander påtelefon 20686026ISU-AALBORGKontakt Niels på telefon 5121 7261 foryderligere information om sted.ISU-SILKEBORGMøder afholdes hver anden tirsdag i uligeuger, kl. 19.30 på Silkeborgs MedborgerhusMere info: Kontakt Poul Erik, 26 29 13 41Meld dig ind i ISUNavn:Adresse:Postnr./By:Tlf.nr:DebatmøderDansk forsvarspolitik:Oplæg v.Jens Lund, Socialdemokraterne.Tom Påmand, Aldrig mere KrigChristian Juhl, 3F Silkeborg.Mandag den 23. marts kl. 19 i ÅrhusSalen, Skt. Knuds Torv 3Arr. Århus mod Krig og Terror og LO-Århus.Nej Til Krig KøbenhavnAktivistmøde 24. marts kl. 19.00Støberiet, Blågårds Plads, Nørrebro.Mere info kontakt Anne: 50739534Socialistisk ArbejderavisNr. 287, 19. marts 2009Her stårISUSIDE 15Vi lever i en verden hvor vi dagligt er vidnertil kapitalismens barbari.Halvdelen af jordens befolkning lever forunder 2$ om dagen, mens 67 % af verdensværdier ejes af 2 %... Krige bliver startet,lande besat og befolkninger undertrykt,hvis det kan give adgang til olie, markedsandeleog billig arbejdskraft.Men vi lever også i en verden hvor millionerverden over går i protest og kamp for enbedre verden under overskriften ”En andenverden er mulig”. Denne globalebevægelse giver håb og mulighed for atskabe en bedre verden, og derfor er vi somsocialister i spidsen for at opbygge den.FOR SOCIALISMEI ISU tror vi ikke på at det kapitalistiskesystem kan lappes - problemerne skyldesikke fejl eller dumme politikere – men atet lille mindretal sidder på den økonomiskemagt og reelt bestemmer over samfundet,hvem der skal fyres, hvad der skal produceres,hvor mange der skal være iklasserne og hvad vi skal lære, etc. Derforskal hele systemet afskaffes og erstattesaf et socialistisk samfund…FOR INTERNATIONALISME OG IMOD RA-CISME, SEXISME, OG UNDERTRYK-KELSE…Vi er for åbne grænser og solidaritet medarbejdere over hele verden. Vi vender osimod racisme, diskriminering af asylansøgere,flygtninge, homoseksuelle ellerreligiøse grupper. Vi støtter muslimer, sorteeller andre undertrykte grupper i dereskamp for lige rettigheder. Og vi støtter allenationale befrielsesbevægelser der kæmperimod imperialismen, som fx i Irak ogPalæstina.FOR EN STYRKET VENSTREFLØJ…ISU arbejder for at organisere det stærkestemodsvar. Det gør vi ved at væreaktive medlemmer af Enhedslisten, hvorvi sammen med tusinder andre giver magtenorganiseret modstand. ISU vil skærpeEnhedslistens antikapitalistiske profil ogstyrke den aktivistiske deltagelse ibevægelsen…Et revolutionært parti ernødvendigt for at styrke bevægelsen, oghjælpe aktivisterne med de ideer, argumenterog strategier der gør os i stand til heltat omstyrte kapitalismen…FOR EN STYRKET BEVÆGELSEProtesterne mod Irak-krigen i 2003 visteendnu engang, at vejen til at udfordremagten, går gennem de manges aktivitet.Derfor er vi som socialister en del af debrede protester mod krig, racisme, nedskæringerog asociale angreb på uddannelseog velfærd, og for at forsvareChristiania… flertallet må lave revolution,så vi kan få et helt anderledes samfund,hvor mennesker og miljø kommer før profit- og i vores øjne kan det ikke gå hurtigtnok!Læs hele ISUs grundlag „Her står ISU“på www.socialister.dkSendes til: ISU, H C Ørsteds Vej Posthus, H C Ørsteds Vej 54, 1879 Frederiksbjerg C, tlf: 35 35 7603


AfghanistanINTETNYTUNDERSOLENBlledet er fra Afghanistan, men kunne sagtens have været fra GazaEFTER GAZA-KRIGENI januar trak Israel sig efter treugers terror ud af Gaza og erklæredesig selv for sejrherreover Hamas og andre palæstinensiskemodstandsgrupper.De israelske ledere håbede, at man ved atsønderbombe palæstinensiske regeringsbygninger,skoler, kontorer og almindeligehuse kunne knække modstanden. De sattedet ene angreb ind efter det andet og dræbteover 1.300 palæstinensere.Nu kan vi se, at Israel ikke fik opfyldt sitmål. Hamas overlevede og er om muligtstærkere end før invasionen. Et andet målvar at få sat en stopper for de raketter, somHamas sender ind over Israel – men dermeldes stadig om raketangreb.På overfladen er alt som før: Israel harden altdominerende militære overmagt,men er ikke i stand til at knuse palæstinensernesmodstand. Hamas i Gaza ogHizbollah i Libanon er fortsat de bevægelser,der står i spidsen for de arabiske massersmodstand.Under overfladenUnder overfladen har mange ting ændretsig.Hardlinerne i Israel brugte Gaza-kampagnentil at sikre højrefløjen en sejr ved valgeti februar. Men internationalt har de sat storedele af Israels omdømme over styr.Krigen i Gaza udløste en eksplosion afvrede mod Israel og støtte til palæstinenserne.Der er ved at udvikle sig eninternational solidaritetsbevægelse, sombedst kan sammenlignes med den bevægelse,der kæmpede mod apartheid i Sydafrika.Den amerikanske systemkritiker NoamChomsky skriver: „Israel har bevidst gjortsig til et af de mest forhadte lande i verdenog er ved at miste befolkningens loyalitet iVesten. Det gælder også unge amerikanskejøder, som ikke i længden kan tolerere Israelsfortsatte, chokerende kriminelle handlinger.“På det magtpolitiske plan har Israels krig iGaza lagt yderligere pres på magthaverne iÆgypten og Saudi Arabien – USA’s to vigtigsteallierede i den arabiske verden. Den tidligerechef for Saudi Arabiens efterretningsvæsen,prins Turki al-Faisal, advarede i februar tilen engelsk avis: „I sidste ende vil SaudiArabien ikke kunne forhindre sine borgere iat tage del i den verdensomspændendeopstand mod Israel.“UniversitetsbesættelserI Storbritannien udløste Gaza-krigen enbølge af universitetsbesættelser. Mere end30 af disse besættelser fortsatte, længe efterat Israel havde erklæret sin „sejr“. Besættelserneer bemærkelsesværdige af fleregrunde.For det første er der tale om de mestomfattende protester blandt studerende iårevis. For det andet viser de en meget højgrad af international solidaritet. For dettredje vandt de studerende flere steder noglevigtige, om end små sejre, fx at universiteterskulle trække investeringer i Israel tilbage,gratis studieophold til studerende fraPalæstina samt at universitetsledelsenudtalte sin offentlige fordømmelse af Israelsangreb.Den etablerede studenterorganisation,National Union of Students, tog afstand frabesættelserne, bl.a. af frygt for øget antisemitisme.Men det var en helt unødvendig frygt. Påmange studentermøder blev spørgsmåletom Israel, anti-semitisme og zionisme tagetop, og det blev gjort klart, at det handledeom at tage afstand fra den israelske statshandlinger, ikke om at lægge jøder for had.Det bekræftes af, at også mange jødiskestuderende var en aktiv del af kampen.Samtidig har solidaritetskampagnen givetnyt liv til antikrigs-bevægelsen. Der erdannet nye grupper, de gamle har fået nytliv, og en ny generation aktivister er dukketop. Det er opmuntrende, for intet tyder på,at situationen i Mellemøsten er blevet bedreeller mere fredelig.MARTN JOHANSENHvis man troede, at den nyeamerikanske regering underBarack Obama ville betyde etbrud med Bush’s hårde udenrigspolitik,så bliver man skuffet,når man ser på de hidtidigeudmeldinger omkringAfghanistan.Obama og hans vicepræsident, Joe Biden,har ellers antydet en ny udenrigspolitisklinje, der bygger mere på dialog ogforhandling. Der er dog ikke meget dialog iObamas første skridt: At sende yderligere17.000 soldater til Afghanistan.Det nye er, at USA og dets allierede i Natonu vil forsøge at overtale dele af modstandsbevægelsen,som nu betegnes som „moderate“,til at udgøre „stammemilitser“, dersamarbejder med besættelsestropperne. „Vibør undersøge, om vi ved hjælp af lokalekræfter i Afghanistan kan skabe en struktur,som vi kan leve med,“ har Brent Scowcroft,tidl. Bush-rådgiver, forklaret.Disse „lokale kræfter“ er de sammemennesker, som vi tidligere har fåetbeskrevet som „ekstremister“, som skullebekæmpes militært for at forsvare denvestlige civilisation.Dette antyder, at den amerikanske regeringhar erkendt, at den er under pres. USAhar ifølge Kongressen indtil nu brugt op mod1.000 milliarder kr. på krigen i Afghanistan.Den økonomiske krise gør det svært forObama i længden at forsvare disse udgifter.Derfor lagde Joe Biden pres på de øvrigeNato-lande for at tage en større del afbyrden, da Nato afholdt sikkerhedskonferencei München tidligere på året. Menproblemet er, at bl.a. Tyskland ikke vil sendeflere tropper til Afghanistan. Derfor risikererUSA at svække Nato, hvis de presseryderligere på.Det placerer USA i en kattepine.Forsyningslinjerne til Afghanistan går entengennem Pakistan, der bliver mere og mereustabilt, og hvor Taliban styrker sinindflydelse. Eller også gennem Centralasien,hvor Rusland efterhånden har fuld kontrol.Her ligger den egentlige udfordring forObama: Hvad skal USA stille op i ensituation, hvor landet er hårdt presset aføkonomisk krise, og hvor Rusland forsøgerat kæmpe sig tilbage på scenen somstormagt? Den nye amerikanske regeringtaler meget om „en ny start“, men det kanvise sig at blive starten på fornyet rivaliseringmellem stormagterne.

More magazines by this user
Similar magazines