Vinter 2011, årgang 13, nr. 4 - STATEN

stat1.dk

Vinter 2011, årgang 13, nr. 4 - STATEN

REDAKTIONENChefredaktører/kORREKTURLea OutzenTina VestergaardFaste skribenterAbbi MorenoEdris QasimiElisa FranckErik JessenKarina Ersted ChristensenKnud HvilstedLasse Møller HansenLea Lykke AndersenLea OutzenMarie Kristine Bonde LarsenTina VestergaardLayoutKristian BangLasse Møller HansenSimon BoPRAKTISK GRISJohanne BiltoftKONTAKTstaten@live.dkstatenVINTER 2011 // EUROPAINDHOLD3 Leder: EU – kærlighedsaffærepå hård prøve ellernytteløs gruppeterapi?4 Danmark – genopstå!5 En aktivistisk domstol?6 Forelæser Bag Facaden8 Guide - undgå ensomhed påstudiet!10 Feta, får og fantasierEn historie om Grækenlandog gældskrisen13 Knuds Korner14 Hækkeløb med 20.000 andrelobbyister15 Praktikant under det danskeEU-formandskab16 Berlusconi, budgetter ogBundesrepublikkenInterview: Nikolaj Wammenom EU-formandsskabet18 At studere på græskEn kreativ guide til det sødeliv som studerende22 Nye toner i Rustursforeningen23 Makroanalyse af mikroeksamen– opfølgning24 Danmarks EU-forbeholdEn Politisk Analyse26 Politologisk bogformidling28 Turen går til Bruxelles30 Smagstest julespecialHaps haps haps – en ikkesærlig sober vurdering afsnaps!


Leder:EU – kærlighedsaffære på hård prøveeller nyTTELøs gruppeterapi?Kenneth Tynan (afdød engelsk forfatter, red.) sagde engang: “Jeg ser ikke EU som én stor kærlighedsaffære.Snarere minder det om et midaldrende par, hvis ægteskab er mislykkedes og sommødes på et hotel i Bruxelles til gruppeterapi”.Men har han nu også ret i det? Er EU kørt fast i den ægteskabelige rutine, og er kriserne såstore, at selv et utal af terapimøder ikke kan genskabe det, der tændte flammen til at starte med?Eller er det, EU gennemgår nu, blot et tegn på enhver ægte romance – nemlig at der er ups anddowns, og at det lige nu kan være svært at ane lyset nede fra det dybeste ’down’, men at efterregnen, så kommer solen som bekendt?Vi ved det ikke – det er der nok heller ikke andre, der gør, men det afholder jo hverken os ellerdem fra at kloge os på EU’s situation, på fortid, på nutid og på fremtid. Derfor har vi påSTATEN valgt at dedikere denne udgave til EU. Vi bringer en ekstraordinær lang fusion mellemen gennemgang af Grækenlands historie i forhold til EU og Knuds Korner, et interviewmed Nicolai Wammen omkring Danmarks kommende EU-formandskab og hans nyoprettedeministerpost, samt en gennemgang af Danmarks EU-forbehold. Vi mindes med stolthed Danmarksnok største øjeblik i fodboldhistorien, Europamesterskaberne i 1992, i artiklen ’Danmark– genopstå!’, vi beretter fra Politologens fabelagtige Bruxelles-tur, og vi har fået to studerendetil at fortælle om, hvad det vil sige at være praktikant i Bruxelles – henholdsvis somstagiaire for DA og som praktikant for Den Danske Repræsentation.Alt dette lækre EU-packed stof kan du læse om i dette nummer af STATEN, samtidig medat du ikke snydes for klassikere som Forelæser Bag Facaden, denne gang med en af SDU’segne EU-eksperter, Christilla Roederer-Rynning, Knuds Korner, og så har en gammel kending,Smagstesten, fundet sin vej ind på STATENs bagerste sider igen, da vi naturligvis skulle yde denservice at teste, vurdere og bedømme diverse snapse.Vi ønsker Jer en glædelig jul og et fantastisk nytår, og siger allerydmygest tak for et vellykket årsom redaktører på STATEN.Jeres hengivne redaktørerLea Outzen og Tina VestergaardSTAT1.DK //3


DANMARK – genopstå!Af // Lasse Møller HansenDet er godt 20 år siden, at legendersom Brian Laudrup, PeterSchmeichel og Flemming Povlsenpå Nya Ullevi i Göteborg gav Tysklanden fodboldlektion af dimensioner.Til sommer går turen til Polenog Ukraine hvor Daniel Agger,Thomas Sørensen, Christian Eriksenog resten af vort landshold skalforsøge at gøre guldholdet fra ’92kunsten efter.Danmark har flere gange gjort sig bemærket påden internationale scene gennem tiderne – på bådegodt og ondt. Vi reddede godt 7.000 jøder til Sverigeunder besættelsen, vi var de første til at lancerebilledpornografi – og ej at forglemme Muhammedtegningerne.Vi opfandt telefonsvareren, stomiposen,stålvasken, Skype og ikke mindst Legoklodsen.COP15 blev afholdt i København og fra januarstår vi for EU-formandsskabet, men rejser man tilSydeuropa på sommerferie, så er det ikke det, delokale fokuserer på, når man nævner sit hjemland.Kommentarer som ”Aah, Laudrup and Schmeichel– very good”, får man til gengæld kastet i nakken.spillere, og gennem det sidste lange stykke tid harman da også vist, at det danske landshold kan spillebåde god og underholdende fodbold.Om potentialet står mål med den altid selvsikreNicklas Bendtners ambitioner om en semifinaleplads,vil tiden dog vise. Og som han så kløgtigtpointerer, så ”... kommer det an på, hvem vi møder”,og det har han jo fuldstændig ret i.Når lande som Tyskland, Spanien og Holland dragertil værtslandende Polen og Ukraine med sammemålsætninger og drømme som Danmark, så kandet blive rigtig svært at begå sig.Det skal man dog ikke lade sig gå på af. Danmarkhar gjort det før, og med klassespillere som ChristianEriksen og en forhåbentlig skadefri Daniel Agger,så kan Danmark uden tvivl overraske til sommer.Som fodboldentusiast kan man i hvert fald, på trodsaf den kolde og mørke danske vinter uden superligabold,godt bevare julelysene i øjnene med tanke pådet fantastiske fodboldeventyr, vi alle går i møde.Landene i Europa er på mange punkter vidt forskellige,og politisk uenighed vil der altid være. Dogkan man være helt sikker på, at det hele er lagt påhylden, når Europamesterskabet i fodbold til sommerbliver fløjtet i gang. Alle landene i Europa harnemlig én ting tilfælles – kærligheden til fodbold.Dette er med til at gøre Europamesterskaberne ifodbold så spektakulære, og det 14. af slagsen bliverbestemt ingen undtagelse. Især med danskerbrillerkan man se frem til en spændende slutrunde.Morten Olsen har skabt et dynamisk landsholdmed en god blanding af veteraner og helt unge4// VINTER 2011


En aktivistisk domstol?Af // Marie Kristine Bonde LarsenEU-regler bliver ikke kun vedtagetaf medlemslandene, Kommissionenog Europa-Parlamentet,også den Europæiske Domstol ermed til at præcisere lovene. Entrussel mod demokratiet eller enhjælp til borgerne? Interview medMarlene Wind, professor og lederaf Center for Europæisk Politik.Nogle af de mest debatterede domme har væretMetock-dommen (2008) og Zambrano-dommen(2011), som begge er blevet betegnet som bomberunder den danske udlændingepolitik. Metockdommengiver EU-borgere ret til familiesammenføring,hvis de bor og arbejder i en kort periode iet andet EU-land. Det er den dom, der muliggør,at danskere kan søge om familiesammenføring iDanmark efter at have boet kortvarigt i Sverige. OgZambrano-dommen slår fast, at det er i strid medEU-retten, hvis et land afviser at give opholds- ogarbejdstilladelse til udenlandske statsborgere, somforsørger børn med statsborgerskab i et EU-land.Kritikere af domstolen har kaldt disse afgørelser foraktivistiske og politiserende. Enkelte politikere harendda været ude og opfordre til, at vi skal ignoreredommene, fordi de er i strid med vores nationalelove.sikrede, at danske lovgivere blev nødt til at indføreligelønsloven i 1976. Det var altså et sagsanlæg vedEU-domstolen, der sikrede, hvad vi i dag betragtersom ligestilling mellem mænd og kvinder.Majoritarian democracy vs. Konstitutionelt demokratiIfølge Marlene Wind kan domstolens afgørelserforklares med, at den hviler på en konstitutioneldemokratiopfattelse. Det vil sige, at love afprøvesved domstolene for at sikre, at lovene overholderborgernes rettigheder. Domstolen er dermed envigtig instans til at holde politikerne i ørerne.Dette er til forskel fra den danske demokratiopfattelse,som hviler på majoritarian democracy:”Folketinget er hævet over andre af magtens grene.Det er flertallets afgørelser, der gælder, og så skaldomstolene ikke sætte spørgsmålstegn ved det. Deter ikke noget, vi jurister eller scient.pol.’er sætterspørgsmålstegn ved, vi er alle uddannet til at tænkesådan”.Ifølge Marlene Wind er konstitutionelt demokratiudbredt i både kontinental og Sydeuropa – det erkun Nordeuropa, som har majoritarian democracy.Men hvilken konsekvens har det for Danmark, at viog EU-domstolen har forskellige demokratiopfattelser?Wind siger: ”Udfordringen er, at vi passerdårligt til europæisk samarbejde. Alle i syd har kopieretden kontinentale demokratiske form. Vi burdegenoverveje, hvordan vi forholder os til EU-domstolen.Jeg siger ikke, vi skal ændre vores demokratiopfattelse,men det er tankevækkende, at det kuner os, der har den demokratiopfattelse”.En aktivistisk eller dynamisk domstolSelv vil Marlene Wind ikke bruge ordet aktivistisk:”Aktivistisk er et negativt ord. Det ligger i ordet,at domstolen bevidst har lyst til at politisere. Menden er sat i værk for at beskytte borgerne”. Hvordomstolene i Danmark traditionelt dømmer påbaggrund af politikerne og forarbejderne, så dømmerEU-domstolen efter lovens formål. Ja, vi skalfaktisk være glade for domstolens såkaldt ‘retsskabende’aktiviteter. F.eks. var det en EU-dom, derSTAT1.DK //5


Forelæser BagFACADENChristilla Roederer-RynningAf // Tina VestergaardFødt: 1972Civilstatus:gift med Sten Rynning, 3 børn (3½, 7 og 9 – tre drenge)Uddannelse:Diplom fra Science Po (Paris) i Statskundskab med speciale ifinans – og økonomipolitik, MA i Europæiske studier fra Sussex,Ph.d i International Studies fra USA, South Carolina (statskundskab med international politik og komparativ politik som speciale)Ansat på SDU: 2003Bopæl:Odense (meget stolt odenseaner)Forskningsprojekter:Parlamentariseringen af EU, EU som quasi-føderal stat og denoffentlige debat om EU i udvalgte EU-lande i forbindelse med Lissabonstrategien (Danmark, Storbritannien, Frankrig og Polen)Nu handler alle dine forskningsprojekter om EU –hvad er det ved EU, der har vakt din interesse?Jeg synes, det er enormt spændende, fordi det er enkonstruktion, der udfordrer os til at tænke politikpå en ny måde. Og det går på tværs af de megetveletablerede kategorier, vi har, når man tænkerpolitik – når man tænker policy-making, tænkerman nationalt, når man tænker indenrigspolitik oginternational politik, er det normalt meget opdelt,men det er ikke i EU – EU går på tværs. Det er ikkesort og hvidt. Det er politik på en ny måde. Detgiver nogle nye udfordringer. Hvordan tænker mandemokrati? Demokrati er typisk forankret i den nationalestat, så hvordan kan man tænke demokrati’beyond the state’?Nu er du selv fra Frankrig - hvordan adskiller dendanske universitetskultur sig fra den franske?Den erfaring, jeg har fra Frankrig, og den erfaring,jeg har fra Danmark er, at der er meget højere kravi Danmark i forhold til, hvad man skal gøre somunderviser – hvordan man skal strukturere undervisningen,og hvordan man generelt skal væresom underviser. Det, jeg som studerende i Frankrighar oplevet, er, at der er meget løsere rammer,end der er i Danmark. Alt det der med pensum ogdetaljerede læseplaner, det skulle vi selv finde ud aflangt hen ad vejen. I Danmark er vi meget bedre tilat strukturere, så det ikke er frihed, hvor de stærkestuderende vinder, men hvor de svagere også kanvære med og få en chance for at indhente de stærke.Så på den måde er det system, vi har i Danmarkmindre elitært og mere struktureret. Jeg kunne doggodt savne nogle gange, at man tænker lidt ud afboksen. Alt er så struktureret, at man skal retfærdiggøre,hvis man gør tingene på en anden måde, ellerhvis man vil eksperimentere. Det er så bagsidenaf medaljen. Men grundlæggende synes jeg, at deter en god idé at have struktur. En anden ting, jegrigtig godt kan lide ved det danske system, er, at omgangstonenmellem underviser og de studerende ermeget mere uformel – det synes jeg, er frigørende.Omvendt er det også enormt fascinerende at værei det franske system, hvor man tænker stort. Man6// VINTER 2011


spirerer mig. At have is i maven og ikke hele tidentænke på alle de ting, man skal nå, men bare at væretil stede og nyde det.Hvilken slags musik lytter du til?Meget forskelligt! Jeg genopdager klassisk musik.I lang tid har jeg ikke lyttet til klassisk musik, tildels fordi mine børn også synes, det er rigtig, rigtigkedeligt, men jeg elsker klassisk musik. Jeg elskeropera. Det er genialt at høre – det inspirerer mig.Ellers kan jeg godt lide forskellige former for popmusik.Da jeg var barn, var det meget ABBA – også iFrankrig. Og det var The Rolling Stones, The Beatles,David Bowie, Pink Floyd og The Cure. Jeg lyttermeget til nogle gamle bands som Eurythmics,Blondie og den slags. Det er jeg meget glad for, mendet er meget eklektisk. Jeg kan ikke sige til dig ’dether, er det, jeg kan lide’. Jeg elsker musik generelt.er ikke bange for at have en vision. Vision er lidt ettabuord i Danmark. Hvis man siger ’vision’ tænkerman: ”du tror, du er noget”.Hvordan vil du beskrive dig selv med 3 ord?Det er svært, for vi er alle meget sammensatte mennesker.Det, jeg har fået at vide hele mit liv er, at jeger meget stædig – på godt og på ondt. Jeg tror mest,min mor har syntes, det har været på ondt. Mender er nogle gode ting ved at være stædig, for derer mange ting, der kan få en til at give op, især hvisman, som kvinde, vil både familie og en karriere.Jeg bruger min intuition meget – både i forskningenog på det personlige plan. Det er noget, jeg har fåetstor glæde af i min forskning. Bruge min intuitionsom en slags diffus forståelse af, at her er der nogetgodt, som jeg skal engagere mig i.Jeg tror, jeg har høje kvalitetskrav, og det er også pågodt og ondt. Jeg sætter meget pris på, at tingenegøres ordentligt, og at det er holdbare løsningergenerelt, både i min forskning og privat. Så det dermed nemme løsninger og halve løsninger, det harjeg det rigtig svært med.Har du et motto eller en livsfilosofi?Ja, jeg vil sige, at det skal være noget så plat somCarpe Diem, men det er noget, jeg har svært vedat tilegne mig. At holde sit liv i balance og at nydeprocessen ligeså meget som resultaterne. Når jegkan det, så er jeg virkelig glad. Det er noget, der in-Du må tage tre ting med ud på en øde ø – hvad villedet være?Øhm… Hvad kunne jeg tænke mig at tage med?Det ved jeg ikke.. Jeg ville helt sikkert tage en rigtig,rigtig tyk bog – en, jeg ikke havde læst før! Noglebilleder af min familie og venner, når jeg nu ikkekan have dem med. Og så en anden bog – mendet skulle være sådan en ’do it yourself ’-bog – enselvhjælpsbog af en slags. Det er et godt spørgsmål,jeg håber ikke, jeg ender i den situation.Hvis du skulle give et godt råd til de studerende, hvadskulle det så være?Læs så bredt som muligt, og lad være med at værefor instrumentel i tilgangen. Jeg hører for ofte, at destuderende har en nærmest professionel tilgang til,hvordan man skal sammensætte et studieprogram.At der er mange overvejelser om, hvad man skalvælge for at gøre sig attraktiv på arbejdsmarkedet.Jeg synes faktisk, det er en lidt forkert tilgang. Nydat tage frit fra alle hylder og sug en masse forskelligetyper litteratur til jer. Glem det med at væreinstrumentel i forhold til arbejdsmarkedet. Manskal prøve at definere det, man brænder for oglade sig drive af lyst. Det er enormt vigtigt. Og detarbejds-giverne vil have, er folk, der brænder fordet, de laver, og det tror jeg ikke, man opnår ved atvære instrumentel. Det nytter ikke noget at lade sigtvinge ind ned en boks, du skal selv definere dinboks.STAT1.DK //7


Guide - undgåensomhed på studiet!Af // Lasse Møller HansenI slutningen af oktober bragtePolitiken artiklen ”Hver anden studerendeer ensom”. Især på RUCvar studiemiljøet et problem, menogså studerende på SyddanskUniversitet oplever stress og ensomhedpå et tidspunkt i løbet afstudiet. Men er problemet virkeligså stort? Og hvad kan man selvgøre for ikke at blive en trist ogensom studerende?Politikens artikel refererer til en undersøgelseforetaget af DJØF – juristernes og økonomernesfagforening – hvor 662 studerende på samfundsvidenskabeligeog erhvervsøkonomiske uddannelserhar besvaret en række spørgsmål omkring studiemiljøet.Tallene i sig selv er chokerende.”72 % af de studerende føler sig stressede, og derer en sammenhæng mellem stress og ensomhed”,mener Palle Rasmussen, professor i uddannelsesvidenskabved Aalborg Universitet.Undersøgelsen viste i forlængelse af Palle Rasmussensudtalelse da også, at 46 % af de studerende føltesig ensomme. Men kan det virkelig være rigtigt? –svaret er nej.Det viste sig et stykke tid efter at Politiken havdebragt sin artikel, at der under analysen af data fraundersøgelsen var sket en kommafejl. ”Det er enhelt banal fejl fra vores analyseafdeling, og det erdybt beklageligt”, forklarer formanden for DJØFStuderende, Theis Simonsen.I undersøgelsen havde man grundet fejl i udregningenfundet frem til, at 31 % af de studerendehavde erklæret sig ”Meget enige” i, at de følte sigensomme på deres studiested. Der var dog i denne8// VINTER 2011sammenhæng kun tale om 3,1 %, og medregner vide ”Enige”, efterlader det os med et noget andet resultatend først antaget. 18 % af de adspurgte følersig ensomme på studiet, og ikke 46 %.Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) harumiddelbart ikke meget tilovers for de studerende,som ifølge ham må ”tage sig selv lidt i nakken ogogså selv tage ansvar for deres uddannelse”.Selvfølgelig skal en universitetsuddannelse værehård, men 18 % ensomme er stadig en meget højprocentdel. Fem år med stress og ensomhed vil defærreste stå model til, og sådan skal det heller ikkevære! På SDU’s hjemmeside er der samlet en rækkegode råd til at undgå ensomhed, som blandt andetkan forekomme, hvis man kommer fagligt bagudeller hvis man grundet studiet lige er flyttet til enny by.Gode råd:• Få et helt liv: Det er socialt dårligt og kun tilsyneladende fagligt godt at kaste al din tid og energi pådet faglige.• Engager dig uden for studiet: Dyrk venner,fritidsinteresser, en evt. kæreste og familien.• Lev ikke kun gennem kæresten: Venner er vigtige.• Bo socialt.• Bryd ensomhedsfølelsen: Tag første skridt, og talom det, selvom det er svært. Herefter er vejen banetfor dit næste skridt.Rådene er ikke specielt konkrete, og hvis manallerede er ramt af ensomhed, kan det være svært atoverskue, hvordan man bryder den onde cirkel ogfår sat skub i den sociale del af ens liv.Derfor har vi på STATEN konstrueret en oversigtover diverse aktiviteter i Odense. Når man går pået studie, så er man som udgangspunkt en del afen social sammenhæng. Hiv derfor fat i dine studiekammeraterog kast jer ud i nogle af de fremragendetilbud, Odense har at byde på. Et socialteventyr uden lige!


Tag en tur i Odense Zoologiske haveDrik dato på Viggo’s café. Eller hyg dig meden enkelt fadøl og et spil koldsmajor.Tag et spil pool på Sharks Pool HallTag i svømmehalen - Universitetets svømmehaler gratis for studerende på udvalgtetidspunkter i løbet af dagen (Spørg i studenterbutikken)Funky Monkey Park - Legeland for alle aldreSmut en tur i biffen - tjek www.kino.dkIdræt for studerende - www.dsio.dk/jdsio/Studenterhuset - www.studenterhus.dk/Meld dig ind i FC Campus - www.fccampus.dk/ - fodboldklub: 250 kr. for en halvsæson.400 kr. for en hel sæson.Tag på stadion og se noget bold!Pub-quizzer: Blandt andet på Cafe smagløsom mandagen, Bodegaen hver tirsdag og BarRar hver anden onsdag.Tag til fredagscafeer og torsdagscafeer påUniversitetet.Billige koncerter tæt på universitetet -www.kansascity.dk/.Tjek hjemmesiden - www.mereodenseaner.dk - som samler alternative kulturelle tilbud iOdense på et sted!FUCK, DET ER GODTMOD STRESS!- Førstesemestersstuderendei Funky Monkey ParkSTAT1.DK //9


Feta, får og fantasierAf// KNUD hVILSTEDHvordan gældskrisen helt nøjagtigtstartede, og hvem der har skyldeni yderste led, er svært at sige.Men det skal ikke afholde STATENfra at gøre et forsøg for at hængegrækerne ud som de helt storeskurke.Hvis man samler følgende puslespilsbrikker,skulle det gernegive en højere mening.Grækenlands historieGræsk mentalitetFor at forstå krisen er det nødvendigt at gå tilbage.Langt tilbage. Faktisk helt tilbage til antikken. Tilden vestlige civilisations vugge. Grækenland. Detvar her, det hele startede. Og måske slutter.En kort tour de force i Grækernes historie visernemlig, at de ikke bare skabte demokratiet, menogså mønten, som siden da har taget verden medstorm og været en afgørende byggesten for kapitalismen.Men også dramaformer som komedien og tragedienblev udviklet i antikkens Grækenland. Og deter paradoksalt, da netop græsk budget- og økonomistyringer det perfekte manuskript på en tragiskkomedie, som Euripides ikke kunne have skrevetbedre.Siden Grækenlands fødsel har landet udmærket sigved at;• Kolonisere og erobre store dele af Middelhavsområdetog Mellemøsten, for sidenda at smide alle de vundne territorier væk.• Blive opløst som selvstændig ”stat” og opslugtaf skiftende Eurasiske lande, for meget senereat blive genoprettet som stat i 1830 og derafopbygge en enorm statsgæld, der resulterede iop til 70 % i rente, som til sidst i 1893 måttetvinge den daværende græske præsident til ”atmelde Grækenland bankerot, beklageligvis”.• Blive besat af Tyskland i 2. Verdenskrig, formange år senere at slå tyskerne af pinden somregerende europamestre i fodbold og derved fånational genrejsning.10// VINTER 2011


- En historie om Grækenland og gældskrisenFAKTA:Man kan i virkeligheden trække mange paralleller til dansk historie. Grækenlandstidligere kongefamilie er desuden også af dansk blod, da vi leverede etstyks overskudsprins i 1863, som blev indsat som konge og sad på troneni næsten 50 år. De utaknemmelige grækere takkede i øvrigt senere med atslæbe Danmark for EF-domstolen. I dag hedder dansk feta derfor salattern.Grækenland i EU og ØMU’enDet blev sværere at sælge fårGrækenlands indtrædelse i EU i 1981 var i høj gradet politisk projekt, da landet just var gået fra et diktaturtil et demokrati. Landets økonomi var i ringeforfatning og rangerede samtidigt, og rangererden dag i dag, som et af de mest korrupte landei OECD.Da Grækenland indtrådte i ØMU’en i 2001, havdelandet en relativt svag valuta, høj inflation og enelendig statslig budgetstyring. Det medførte blandtandet, at landet havde svært ved at importere varerfra udlandet og låne penge, men til gengæld letkunne eksportere varer. Valutaen afspejlede medandre ords landets økonomi over for omverdenen.Som en konsekvens af dette er Grækenlands i forvejenlave industrielle produktion ifølge EU-kommissionenfaldet med 16 % siden 2005.Da Grækenland udskiftede drachmaren til fordelfor ØMU’en og senere euroen i 2002, blev deres valutamed et slag mere værd. Eksporten blev forværretog grækerne kunne nemmere importere varer,hvilket skadede deres betalingsbalance og tvanglandet til at låne flere penge, som netop i kraft afderes indtrædelse af euroen var blevet væsentligtnemmere og billigere. Samtidigt gjorde EU megetlidt ud af, dels at holde eurozonens lande ansvarligefor at overholde konvergenskravene, dels at kontrollere,at de også gjorde det, som de på papiret lovede.Mekanismer, som var altafgørende for at sikremøntfodens stabilitetSTAT1.DK //11


Finanskrisen 2007 – 2008Riget fattes penge- Grækenland kommer under revisionVerdensøkonomien blev udsat for et finansieltchok. Finansinstitutterne vaklede og blev reddet påstregen af paniske regeringer verden over, der ikketurde lade korthuset vælte.I kølvandet opstod en økonomisk krise, hvorstaternes skatteindtægter faldt, og behovet for låntagningsteg for at imødekomme de enorme underskudpå statsbudgetterne.Grækenland blev i 2009 sat under lup af embedsmændfra EU, da landet ikke viste sig i stand tilat stabilisere landets økonomi, takket være de voldsommelån, som grækerne havde behov for til atdække underskuddet i statskassen med. Samtidigtudmærkede Grækenland sig allerede umiddelbartfør finanskrisen som det land med den største gældi Eurozonen.Grækenland har også et gavmildt pensionssystem.Kvinder kan gå på pension som 60-årige. Mændsom 65-årige. I sommeren 2011 kom det frem, at9000 grækere over 100 år hæver tjenestemandspensionhvert år.… Grækenland har kun 4500 nulevende tjenestemændover 100 år.I Grækenland betaler man skat af swimming pools.I 2010 betalte 324 grækere denne særlige boligskat.… En optælling på Google Maps viste dog, at talletburde have været 16.974.Græsk budget- og økonomistyring- Grækernes forhold til budgetter,skat og andre ligegyldighederDen offentlige sektor er stærkt underfinansieret. Iforbindelse med afsløringerne i den græske tragediehar det blandt andet vist sig, at der er voldsommeoverbetalinger i den offentlige sektor. I det nationalejernbaneselskab er gennemsnitslønnen 65000€årligt, hvilket betyder, at lønudgifterne løber op isvimlende 400 millioner euro. Driften koster i sammenligning300 millioner euro.… Jernbanens indtægter er typisk på omtrent 100millioner euro.Grækenland har også et af de mest gavmilde skolesystemer.Der er fire gange så mange lærere per elevend eksempelvis i Finland, som regnes for at havedet bedste skolesystem i Europa.… Grækenland regnes for at have et af de værsteskolesystemer i Europa.Gældskrisen2010/2011- Merkel køber Grækenland på ophørsudsalgsog sætter landet under administrationEU kigger Grækenland efter i sømmene og genopdagerden græske mentalitet. Det viser sig, atøkonomien er tæt på at løbe løbsk. Landet visersig at være indtrådt i ØMU-samarbejdet på falskepræmisser, da de sminkede budgetterne alleredetilbage i 2000. De har gjort det lige siden for at undgåfor megen opmærksomhed fra EU og markedet,som hidtil havde lånt penge ud til relativt laverenter. At sminke et budget betyder i græsk sammenhæng,at man udelader offentlige lønninger,ligesom man fjernede tomater og citroner fraprisindekset for at få inflationen til at se lavere ud.12// VINTER 2011


Landets underskud af BNP viser sig være mangegange større end hidtil antaget, da landetspolitikere har været alt andet end fantasiløse i deresbudget- og økonomistyring.I starten af 2009 varslede den græske regering etunderskud på 3.7 % af BNP, som er lidt over EU’skonvergensgrænse på 3%. Senere samme år indrømmerden nye græske regering, at underskuddetnærmere forventes at blive 10 %. Underskuddetviser sig senere at blive på ca. 15 %, rangererendesom et af de største underskud i nyere tid blandtlandende i OECD.Grækenlands kispus med omverdenen viser sig atkoste dyrt, da markedet reagerer med at kræve skyhøjerenter på statsobligationer.Derfor får Grækenland i 2010 en hjælpepakke på110 milliarder euro med strenge tilpasningskrav ogmed påbud om reformer og bedre økonomistyring.Markedet reagerer siden hen uden tillid til Grækenland,da landet på ingen vis evner at få styr på detløbske budget, hvilket resulterer i at landet er påkanten af at gå bankerot. Europas tunge drenge gårderfor sammen om at tildele Grækenland endnu enhjælpepakke, da frygten for endnu en finanskrise erovervældende stor.Gældskrisen 2010/2011Grækenland er ”too big to fail”, og frygten forbåde euroens sammenbrud, samt uforudsigelighedenfor, hvordan det skrøbelige finansmarkedvil reagere, tvinger Merkel og Sarkozy i november2011 til at strikke endnu en hjælpepakke på 130milliarder euro sammen, ligesom halvdelen af landetsgæld loves eftergivet. En hjælpepakke som deto regeringsledere har store økonomiske interesseri. Blandt andet vurderes det, at den franske banksektorhar udlån for svimlende 442 milliarder kronerude at svæve i Grækenland.I skrivende stund er krisen ikke forbi. Meget tyderpå, at Grækenland stadigvæk kan gå konkurs, ligesomfinansmarkedet nu holder vejret, da de øvrigeSydeuropæiske stater skal udvise økonomisk fornuftog tilpasse husholdningsbudgetter for ikke atløbe ud i samme stormvejr som Grækenland.Lykkedes det ikke at isolere krisens omfang ved degræske sletter, er der risiko for et af århundredesstørste stormvejr, og en økonomisk katastrofe afbibelske dimensioner, hvor staterne kan vælte enefter en.Knuds KornerKnuds Korner findes i en kort særudgave, da Grækenland har svindlet sig til at få altfor megen spalteplads.Derfor byder denne udgave kun på en lille opskrift, som efterhånden er det enestegode Grækenland har bragt os, udover centralvarme og hulahopringen og – tilglæde for en overvejende stor del af det Europæiske Melodi Grand Prix’s seere samtOle Henriksen – sport i 2’eren.TzatzikiOpskriften er nem. Til 4 personer skal du bruge:• En halv liter yoghurt naturel – en agurk – salt – 3 fed hvidløg – 1 spsk. citronsaft– 2 spsk. olivenolie og evt. en smule krydderurt som dild eller mynte.• Fremgangsmåden er også nem. Du river agurken og blander ingredienserne sammen.K


Hækkeløb med 20.000andre lobbyisterAt være stagiaire på Dansk Arbejdsgiverforenings(DA) internationalekontor er hårdt arbejde,men også spændende og lærerigt.Jeg kommer tæt på EU på enhel anden måde end ved at tageet fag på uni eller ved at følge nyhedernei Danmark. Og så er Bruxellesen dejlig by fuld af liv og kultur,øl og chokolade.Beskæftigelse og uddannelse er det nye sortI DA holder vi et vågent øje med udviklingen i EU.Finanskrisen og gældskrisen har gjort det nødvendigtmed stram økonomisk styring. Det betyderstrammere offentlige budgetter samt øget fokuspå vækst. På vækstdagsordenen er beskæftigelses-og uddannelsespolitik udråbt til det nye sort.Reformering af beskæftigelses- og uddannelsessystemernevil forbedre arbejdsstyrken ogproduktiviteten, hvilket vil gavne de trængte europæiskeøkonomier.Men vi kan risikere, at EU ogmedlemslandene ikke reformerer nok, eller at deikke laver de rigtige reformer. Derudover risikerervi, at EU blander sig i nationale forhold, som kantrue den danske model, hvor det i høj grad er arbejdsgiverneog fagbevægelsen, som i fællesskab sætterrammerne for beskæftigelsesområdet.Arbejdsgivernes øjne og ører i EUJeg arbejder især som formidler af nyheder fra EUtil mine kollegaer og vores medlemmer i Danmark,så de ved, hvad der rører sig i EU. Dagligt følger jeghvilke nye initiativer, Kommissionen, Parlamentetog medlemslandene pusler med. Jeg går til møder iParlamentet, BUSSINESSEUROPE og tænketanke.I DA har vi en række løbende projekter, hvor jeg14// VINTER 2011AF // Niels Vestergaard Pedersenbidrager med research og bearbejdning af data.Det forventes, at stagiairen selv tager en del initiativ.Samtidig er vi et team, som gør tingene sammen.Jeg får læst rigtig mange sider hver dag, ogpå kort tid skal jeg finde hoved og hale i komplekseproblemstillinger. Der bliver stillet høje krav til det,jeg leverer, så i starten fik jeg mange røde stregertilbage. Til gengæld lærer jeg rigtig meget.Relevant uddannelse sikrer de unge arbejdeEn af de sager, vi arbejder med, er, at over hverfemte unge europæer er arbejdsløs. I Danmarkveksler alle erhvervsuddannelser imellem, at deunge er på skole og i praktik. Det kaldes et vekseluddannelsessystem.De lande, som har et sådantsystem, har lavere arbejdsløshed blandt unge, fordide unge får virksomhedsrelevante kompetencer istedet for kun at sidde på skolebænken. Men detkoster at indføre et nyt uddannelsessystem, ogderfor håber DA på, at EU vil finde midler til atmedfinansiere opstart af vekseluddannelse i flereEU-lande.Politisk fingerspitzengefühlI DA forsøger vi at få vores mærkesager på EU’spolitiske dagsorden. Vi holder øje med, hvad derrører sig, og hvor alliancer skal findes, så voresmål kan passe ind med dagsordenen hos politikerne,institutionerne og de 20.000 andre lobbyisteri Bruxelles. Vi holder møder med de relevantepolitiske organer, hvor vi fremlægger vores sag pået sagligt grundlag, samt forholder os til, hvordanden politisk kan lade sig gøre.


Praktikant under detdanske EU-formandskabSom tidligere chefredaktør ogskribent på STATEN er det mig enære at få lov til at bidrage meddenne lille beretning om livet sompraktikant i EU’s hovedstad Bruxelles.AF // Mette KirkArbejdet som praktikant på ReppenSom praktikant hos EU-repræsentationen deltagerjeg i alle arbejdsgruppemøder i Rådet på mit politikområde.Jeg er praktikant i uddannelses- og kultursektionenunder COREPER I og repræsentererDanmark i Rådet sammen med min vejleder. Arbejdsgruppemøderneforegår ca. 1-2 dage om ugen ogvarer ofte 1-2 hele arbejdsdage.Alle landes attacheer (diplomater, red.) sidderover for hinanden i to lange rækker. For enden afbordet sidder pt. det polske formandskab og (forsøgerat) lede mødet, mens Kommissionen sidderi den anden ende og tiljubler mere integration. Bagmødebordet sidder tolkene og stirrer os i nakkenfra deres glasbure. Hvert land har kun ganske fåminutter at tale i ad gangen. Kun Italien taler oftelængere(!). Sverige taler til gengæld om ligestilling,når de kan komme af sted med det. UK tager forbeholdi forhold til alt, og på den måde lever stort setalle lande op til deres ry og rygte. Det er næsten ensmule karikeret. En vigtig opgave for mig er at noterealt ned under møderne og efterfølgende skriveindberetningerne som sendes hjem til ministeriet.Frokostpauserne foregår på sydeuropæisk manér(to timer og på restaurant) og bruges ofte til at indgåde egentlige aftaler. Ikke forstået på den måde,at selve arbejdsgruppemøderne er det rene skuespil.Som praktikant har jeg dog hurtigt erfaret, at mansom en sand eurokrat ikke kommer langt uden etstørre professionelt netværk. Fuld af beundringforsøger jeg derfor i øjeblikket at eftergøre min vejledersåbenbare naturtalent for netværkets kunst,mens jeg nyder champagnen til diverse spændendemøder og faglige events på repræsentationerne, i EPog andre fora. Summa summarum; jeg er landet iEU’s politiske maskinrum.Arbejdet i forbindelse med formandskabetI skrivende stund, medio november 2011, er forberedelsernetil det danske formandskab i fuld gang.Kommissionen forsøger ihærdigt at påvirke de danskeprioriteter, og de bilaterale møder med de andremedlemsstater er for længst gået i gang. Også forskelligestakeholders forsøger at lobbye os som detkommende formandskab.På uformelle møder i byen udveksles ugentligt fortroligeoplysninger, og netop fordi de er hemmelige,er mit praktikophold til tider sindsrivende spændende.Min vejleder har bedt mig om at udarbejdeen formandskabskøreplan under navnet OperationSpinelli. Mens jeg går og glæder mig til formandskabet,funderer jeg over, om ”The honest broker” bloter en teoretisk distinktion, eller om vi statskundskaberesegen EU-helt Jonas Tallberg har uret, når hanpåstår, at ethvert formandskab blot vil ”mele sinegen kage”…STAT1.DK //15


Berlusconi, budgetterAF // Marie Kristine Bonde Larsen og Elisa FranckDer er mange udfordringer, mansom formandsland for EU skal jongleremed i det halve år, formandskabetvarer. STATEN har taget ensnak med den nyudnævnte EuropaministerNicolai Wammen om,hvad Danmark kan forvente af detkommende formandskab, og hvorudfordringerne ligger i en union,der befinder sig i en seriøs midtvejskrise.Pr. 1. januar 2012 overtager Danmark EU-formandskabetfra Polen. Der venter en stor udfordring, daEU befinder sig i en tilstand af finansiel krise og skalimødekomme en stigende skepsis blandt borgerne imedlemslandene. Til at varetage opgaven har dennye regering valgt Nicolai Wammen (S), tidligereborgmester i Aarhus, som Europaminister.Hvad er Danmarks prioriteter under formandskabet?- Vi vil have flere klare prioriteter under danskformandskab. Først og fremmest får Danmarken vigtig rolle i at bidrage til, at der bliver skabtøkonomisk stabilitet og budgetdisciplin i hele EU.Derudover vil vi fra dansk side også gerne sætte envækstdagsorden, så Europa kommer videre og udaf krisen. Særligt grøn vækst, hvor vi kombinererøkonomisk fremgang og større bæredygtighed, stårhøjt på vores dagsorden.Hvad vil Danmark bruge sit formandskab til?- Vi vil foruden vores fokus på økonomisk ansvarlighedog grøn vækst også bruge vores formandskabtil at prioritere reformer, særligt inden for områdetfor Det Indre Marked. Det Indre Marked har væreten kæmpe succes og har bidraget til vækst, job ogflere muligheder for både forbrugere og virksomheder.Nu trænger Det Indre Marked til en modernisering,hvor vi satser mere på bl.a. digitalisering.En union i kriseEU er ved at blive opdelt i et økonomisk A- ogB-hold. På A-holdet har vi de stærke, rige nordeuropæiskelande som Tyskland og Danmark,mens vi på B-holdet har de sydeuropæiske landesom Grækenland og Italien, der er tæt på statsbankerot.Udfordringen bliver at opretholde en sammenhængskraftog solidaritet mellem EU-landene,så de nordeuropæiske lande ikke gør oprør imodden Robin Hood-rolle, de har været nødsaget tilat spille den seneste tid. Dette er Nicolai Wammengodt klar over, men han er fortrøstningsfuld:- Danmark overtager formandskabet for EU på etmeget vanskeligt tidspunkt. Men jeg tror faktisk, atnetop Danmark har gode forudsætninger for at levereet godt, professionelt og lyttende formandskab,16// VINTER 2011


og Bundesrepublikken- Interview: Nikolaj Wammen om EU-formandsskabethvor vi holder sammen på EU og bringer landenevidere i fællesskab.Udfordringen bliver ikke mindre af, at det netop erunder det danske formandskab, at EU skal forhandlesit budget for de kommende 7 år.- Jeg mener, at rollen som formandskabsland harstor betydning. Vi får en vigtig rolle at spille ift.forhandlinger om EU's budget på ca. 7500 mia.kr. fra 2014-2020, og vi har en vigtig rolle, når detgælder om at holde sammen på EU i en meget vanskeligperiode for fællesskabet.Europaministerens rolleEuropaminister er en forholdsvis ny post i Danmark.Kun én gang tidligere har vi haft en minister for europæiskeanliggender, som tilfaldt Bertel Haarder iet enkelt år og var uden portefølje. Foruden Danmarker der kun fem ud af 27 medlemslande, derligeledes har en permanent Europaminister. Det erderfor nyt terræn, Europaminister Nicolai Wammenskal betræde.Hvad bliver din rolle som Europaminister?- Jeg får en række opgaver som Europaminister. Bl.a.bliver det min opgave at lede forhandlingerne omEU's budget på 7500 mia. kr. fra 2014-2020. Jeg vilderudover have ansvaret for kontakten til Europa-Parlamentet, der i dag med Lissabon-Traktaten eren meget væsentlig medlovgiver på en række områder.Endelig har jeg ansvaret for den hjemlige EUdebat,hvor EU vel netop i disse måneder aldrig harværet højere på mediernes dagsorden.Din forgænger Bertel Haarder sad på posten i kun étenkelt år i forbindelse med et formandsskab. Er postensom Europaminister også relevant efter formandskabet?- Statsministeren har gjort det klart, at oprettelsen afen Europaminister er en permanent post. Derfor fårjeg også rigeligt at se til efter dansk formandskab,som slutter sommeren 2012. Bl.a. har regeringengjort det klart, at vi ønsker en afstemning om forsvarsforbeholdetog retsforbeholdet, som vi mener,begrænser Danmark og afskærer os fra at bidrage tilvigtige opgaver som f.eks. bekæmpelse af pirateri oggrænseoverskridende kriminalitet.STAT1.DK //17


At studere på græskAF // Erik JessenHvis man synes, at de økonomiske problemer i Sydeuropa kan virkefjerne og trivielle, så bliver det straks mere jordnært, når det drejersig om manglen på personlige finanser. Heldigvis er det ikke dyrt atføre en respektabel livsstil, hvis man udnytter nogle utraditionellemuligheder. Her følger nogle få ideer til at klare den hårde dagligdag.#OCCUPY SDUHvis du er hårdt ramt på økonomien, er der god grund til at bruge lidt mere af din tid på universitetet.Her er der jo flere af de vigtige faciliteter, som er essentielle for overlevelse. Herunder gratis internet, vand,elektricitet og endda en svømmehal. Universitetet er derfor på mange måder et glimrende alternativ til enlejlighed eller et kollegieværelse. Hvis du overvejer at flytte ind på uni, må du dog indstille dig på lidt afen nomadetilværelse i nattetimerne. Det kan nemlig være nødvendigt pludseligt at rive teltpælene op forderefter at finde en ny afkrog at crashe i, hvis rengøringspersonalet opdager dig. Desværre siger flere studerendeserfaringer, at det, netop pga. rengøringspersonalet, er svært at få de obligatoriske otte timers søvn.Det gælder derfor om at finde et fjernt og mørkt hjørne at overnatte i.GRATIS KAFFE I BANKEN!Skulle du en dag vælge at begive dig ud fra universitetet,kan du overveje at lægge turen forbi JyskeBank. I de venlige omgivelser er der mulighed forat slukke kaffetørsten kvit og frit, mens man lænersig tilbage og kommer til hægterne igen. SÂ betyderdet knapt så meget, at man er medlem afNordea... Eventuelt kan man forsøge at tage sintermokande med for at afprøve grænserne forbankens venlighed. Det værste der kan ske, erjo, at man får et NEJ! Jyske Bank kan findes påMageløs 8 i Odense C. Hvis man ikke kommerforbi en Jyske Bank på sin cykeltur, er der ogsåmulighed for gratis kaffe i IKEA for medlemmeraf IKEA FAMILY.18// VINTER 2011BESØG EN BÆVERDINGDu står og skal i byen, tænker: “hvor mange pengeskal jeg have med i byen?”. Til dig er der her enguide, der måske kan hjælpe. “Hvad koster en alm.Odense i byen?”-svaret:Ungarsk Vinstue: 18 kr., Restaurant Corner 16 kr.,Vognhjulet 16 kr. (OBS. tager ikke imod Dankort!),Hjørnets Kiosk 9,50 kr. (inkl. et yderst fyldigt overskægi anledning af Movember), Østerport 18 kr.,Skandsen 16 kr., Andersens Bodega 17 kr., BecksBodega 20 kr., Carlsens Kvarter 25 kr., Tingstedet19 kr., Bar Rar (fører ikke Odense men 1/2 fadøl 30kr.), SFU-fest 10 kr. (gratis hvis man kender en afbartenderne), Air Pub 25 kr., Bodegaen v/ Vikingen(fører ikke Odense fl. men 1/2 fad 30 kr.) (Kilde:Michael Dyrby)


- En kreativ guide tildet søde liv som studerendeSU-LÅN - LIKE A BOSS!Julegaveindkøbet i december er desværre en økonomiskudfordring, som gratis kaffe ikke kan opveje.Her kan man imidlertid tage ved lære at de glimrendeøkonomiske strategier, der anvendes syd forAlperne. At optage et lån er den sikre vej til lykke ogvelstand (… eller hvad?). Hvorfor skulle man knokleen vis legemsdel ud af bukserne for at kommehelskindet gennem julen, når man bare kan ansøgeom at få et SU-lån i stedet? Pengene skal ganske vistbetales tilbage igen på et tidspunkt, men set i detkorte perspektiv skal det nok blive en god jul, ogdet handler jo om at leve i nuet, har jeg hørt. Desudenbliver vi, som bekendt, alle en del af ”samfundetselite” efter endt uddannelse, hvilket betyder, atstudiegælden hurtigt kan afbetales. Alternativet tilden overdådige jul, som SU-lånet giver mulighedfor at holde, er at tjekke Youtube, hvor der er masseraf gode guides til, hvordan man kan komme i gangmed at strikke diverse uldne beklædningsgenstandei gave til familien, så man kan køre december på lowbudget og undgå en gældskrise.Euroens død – folketsBRØD?Bedst som man troede, at alt var nød og elendighedi Europa, er der nu nogen, der mener,at det ikke er så skidt endda. I hvert fald ikkefor os danskere. Eksperter er nemlig begyndt atsnakke om, at EU’s gældskrise og et eventuelt faldi Euroen kan have positive konsekvenser for Danmark.Den nuværende krise betyder ifølge chefanalytikerMichael H. J. Stæhr fra Sydbank, at deter lettere for unge at komme ind på boligmarkedetsamt at spare op. Han mener også, at Euroenseventuelle fald ville kunne resultere i en stærkeredansk krone, hvilket ville gøre importvarer billigereog øge danskernes købekraft.Hvis man tror på den historie og tillige er indehaveraf en tilpas kynisk personlighed, er der derforgod grund til at sidde herhjemme og glæde sigover sydeuropæernes dårligdom.Så bliver der måske alligevel fremover råd tilkvalitetsprodukter som Kærgården og OTA Solgryn!STAT1.DK //19


20// VINTER 2011


STAT1.DK //21


Nye toner iAF // Lea Lykke AndersenRustursforeningenTorsdag den 27. oktober afholdtRustursforeningen deres årligegeneralforsamling. Det resulteredei en splinterny styregruppe,bestående af fire stærke, kvindeligeledere – hvis man spørger dentiltrædende formand, Lise MeinckeNissen. Udover udskiftning af ledelsen,er der ved samme lejlighedogså blevet oprettet en række nyevedtægter i Rustursforeningen.Derfor har vi på STATEN talt medden tiltrædende formand.Du har netop overtaget rollen som formand for Rustursforeningen,hvordan foregik det?Der bliver afholdt generalforsamling en gang omåret, hvor den afgående formand stiller sin efterfølger,og der blev altså peget på mig. Hvis en andenhavde stillet op imod mig, havde der været afstemningblandt tutorerne. Jeg gik ikke direkte efterposten som formand, men jeg har gjort min del afarbejdet som tutor og samtidig haft det rigtig sjovtmed de andre. Det vigtigste ved at være tutor er nokat kunne fungere godt socialt og samtidig leve op tilsine opgaver.Hvad er det for et team, I har fået sammensat i dennye styregruppe, og hvad er styrken ved jer?Vi er fire stærke, kvindelige ledere. Vores styrke er,at vi har det super godt sammen. Vi er alle perfektionister,men vi er samtidig også til fest og ballade.Vi er rimelig enige om, hvordan det kommer til atforegå næste år, hvor der kommer en del ændringer.Vi vil gerne have flere konkurrencer, hvor der ermulighed for at vinde noget, og hvor man kæmperpå tværs af de kernerne. Kernerne er en inddeling afde studerende på tværs af de egentlige hold.Sidste år lavede I ændringer på rusturens struktur,hvor I blandt andet indførte en ret konsekvent alkoholpolitik.Har I tænkt jer at bibeholde den fremover?Det gør vi i hvert fald til næste år. Der er så mangeindtryk og fysisk hårde aktiviteter, hvor alkoholbare ikke passer ind. Altså, jeg var selv fuldstændigsmadret efter de første to dage. Det er en andenmåde at lære hinanden at kende på, og det harfungeret rigtig godt ved sidste rustur. Men der er jofest den sidste aften, så rusturen er ikke fuldstændigalkoholfri.I har lavet en række nye vedtægter i foreningen, hvadbestår de af?Vedtægterne indeholder konkret information om,hvordan rusturen skal være bygget op. Altså at manhar den inden skolestart, at man er i kerner og at introdageneskal ligge lige umiddelbart efter. Men derer mulighed for at ændre på vedtægterne gennemvalg ved den næste generalforsamling. Vi har ogsålavet en tutorkontrakt, hvor tutorerne skriver underpå, at de ikke går i byen under introdagene. Hvis22// VINTER 2011


MAKROANALyseaf mikroeksamen– opfølgningkontrakten ikke overholdes, kan styregruppenfremover bortvise vedkommende i syv dage, oghvis man helt vil fyre vedkommende, skal derinden for seks dage afholdes en ekstraordinærgeneralforsamling.Hvad har været årsagen til, at I lavet disse nyevedtægter?Der har været utilfredshed med, at to tutorerblev smidt ud af foreningen for at være i byen,men egentlig havde der været ni tutorer afsted.Så det har simpelthen været for at skabe nogleklare linier omkring, hvordan sådanne ting skalforegå fremover. Men det handler også om, at vier en forening, når vi har vedtægter, og så harvi mulighed for at leje lokaler af kommunen oghave vores egen bankkonto. Det har tidligereværet et problem for os.Rustursforeningen går i gang med planlægningenaf den næste rustur i februar, hvor der ogsåer ansøgningsfrist for kommende tutorer. Rustursforeningenbestår typisk af 16-17 tutorer, ogdet er kun de fire i styregruppen, der er sikreten plads som tutor ved næste semesterstart. Formandenopfordrer således alle interesserede i atsende en ansøgning.AF // Edris QasimiI sidste udgave af STATEN skrevjeg en lang forløbsbeskrivelseom eksamen i mikroøkonomi,hvor det stadig var uvist, hvadde studerende skulle gøre. Hervil jeg afslutte den foregåendeartikel og forhåbentligt sætte etpunktum for nok et af de mestkatastrofale eksamensforløb påvores studie.Torsdag den 3. november var så dagen, hvoreventyret med mikroøkonomieksamen sluttede.Efter at universitets- og bygningsstyrelsen havdevalgt ikke at give medhold i Ida Lautrops ønskeom ikke at annullere endnu en omeksamen,skulle de studerende op til den forhåbentlig sidsteomeksamen. Indtil videre er der ikke kommetnogle rygter om klager eller andre mistænkeligeforhold i forbindelse med eksamen, så detforventes, at faget nu er officielt afsluttet (i hvertfald for dem, som består).En klog mand sagde engang, at ”den størstedovenskab er, når man gør tingene rigtigt førstegang”. Den lader vi lige stå lidt.STAT1.DK //23


DANMARKS EU-forbeholdAF // Abbi MorenoDanmark har fire forbehold iforhold til vores medlemskab i EU:rets-, forsvars-, borgerskabs- ogeuroforbeholdet. I Helle Thorning-Schmidts regeringsgrundlag stårder, at to af vores EU-forbeholdgerne skal til folkeafstemning iden nuværende valgperiode.En sådan udmelding kommer sandsynligvis efter endel pres fra De Radikale efter to ugers forhandlingeri et fugtigt lokale i det omdiskuterede ”Tårn” påAmager. Da EU-borgerskabsforbeholdet er forældetmed EU-traktaten fra 1998, så står indførelsenaf euroen som sidste bastion.Meningsmålingerne går lidt frem og tilbage for afskaffelsenaf rets- og forsvarsforbeholdet, men da deser ud til at gå igennem, er den store konflikt omkringindførelsen af euroen.Men hvad vil en indførelse af mønten betyde forDanmark? Der er mange fordomme omkring, hvaddet vil betyde, og mange siger blot, at de synes, dener grim, eller at de godt kan lide at veksle penge, ogat det derfor ville være synd at afskaffe den danskekrone.Jeg husker selv vores egen Lektor P (Søren Hvid)til en forlæsning i Politisk Teori for fire år siden,der begrundede, hvorfor han bl.a. var konservativsåledes: ”Jeg gider ikke, at en eller anden middelalderlighjemmegående husmor tæt på den sønderjyskegrænse stemmer nej til euroen, bare fordi hunsynes, det er hyggeligt at veksle penge, når hun skaltil Tyskland”.Europabevægelsen, der i øvrigt er varm fortalerfor så vidtgående et europæisk samarbejde, at detnæsten minder om internationalt samleje, har opsatnogle for- og imod-punkter på deres hjemmeside:For at få nogle saglige overvejelser omkring, hvaddet vil betyde for Danmark, hvis vi får en ny mønt,har jeg spurgt hhv. landssekretæren for Folkebevægelsenmod EU og sekretariatslederen for Europabevægelsenom, hvorfor de mener, danskerne skalmene enten det ene eller det andet.De to kardinalpunkter, der blev identificeret somstridspunkter, er:1. Vi er så fedtet ind i euroen i forvejen, at detblot er formaliteter, der gør, at vi ikke har denherhjemme endnu(de resterende økonomiskevaluta-redskaber, der er tilbage, er ikke brugebare)2. Vi har (ikke) indflydelse i eurofælleskabetFor indførelsen af EuroenDanmark er sat uden for indflydelse på sin egenøkonomiske politik.Vi lever op til kravene, men høster ingen af fordelene.Danmark kan få indlydelse på sit største eksportmarked.Man undgår vekselgebyrer og regnebesværDanmark går glip af de gevinster, euroen sominternational valuta medførerImod indførelsen af euroenUndtagelsen har ikke haft nogle konsekvenserEuroen medfører prisstigningerEuroen er endnu et skridt på vej mod deEuropas Forenede StaterVi mister suverænitet ved at indføre euroenEuro-regler kan forværre et lands økonomiskeproblemer24// VINTER 2011


- En Politisk AnalysePoul Gerhard Kristiansen, landssekretær for Folkebevægelsenmod EU, forklarer mig, at bindingen tileuroen kun er en politisk binding, som et flertal iFolketinget har vedtaget. Den kan trækkes tilbage,hvis noget uventet skulle ske i fremtiden. Vi har frihedentil at kunne koble os fra igen. Indførelsen afeuroen i Danmark ville betyde en juridisk binding,og derudover ville det være langt mere besværligtevt. at vende tilbage til kronen. Da det er en uigenkaldeligbeslutning, mener Poul Gerhard Kristiansen,at det er uhensigtsmæssigt at gå med. Hansammenligner indskrænkelsen af økonomiske handlemulighedermed, at en håndværker, inden hantager på arbejde, vælger hvilket værktøj, han skalhave med: ”Det kan godt være, at man kan bankeet søm i med en sav, men det er ikke optimalt”,forklarer han.Til det samme spørgsmål forklarer Mette LykkeNielsen, sekretariatsleder for Europabevægelsen, atder på ingen måde bliver behov for at trykke flerepenge alligevel: ”Det er sådan, at Danmark harværet låst i forhold til euroen siden dens indførelseog D-marken før det. Faktisk har vi siden 1982 ikkekørt en selvstændig valutapolitik”.Et yderligere argument imod euroen er, at flerelande har oplevet prisstigninger i forbindelse medindførelsen af euroen, og det benægter Mette LykkeNielsen heller ikke: ”Det er rigtigt, at flere lande haroplevet, at valutaændringen er blevet brugt som undskyldningfor at lave prisstigninger”. Hun uddyberdog, at det er detailhandlen, og ikke EU, der står forprisstigningerne, og flere lande har slet ikke oplevetdet, heriblandt Slovenien.Mette Lykke Nielsen forklarer yderligere, at der efterLissabon-traktaten er nedsat en arbejdsgruppe, derlaver bestemmelserne for euro-strategien. Dennearbejdsgruppe, kaldet Eurogruppen, er et lukketfælleskab, kun medlemmerne af euroen er en del af.Når Margrethe Vestager kommer ned til ECOFINmøderne, hvor det europæiske økonomiske samarbejdebliver forhandlet, bliver de vigtige ting derforbesluttet uden hende. Ved at indføre euroen kommervi med i magtkernen og får medindflydelse påbeslutningerne: ” Indflydelse er Alpha og Omega idenne sammenhæng, for det er her, vores økonomiskepolitik reelt bliver afgjort”, siger Mette LykkeNielsen.For at få styr på facts, så blev Institut for Økonomiinterviewet, hvor de var så flinke at sende deres bedstemand på EU-området, nemlig professor JørgenDrud Hansen, der sidder med EU’s økonomiskeintegration som forskningsområde. Jeg stillede Jørgennogle af de samme spørgsmål, jeg havde stilletFolkebevægelsen mod EU og Europabevægelsen ogfik nogle lidt andre svar:”Forskningen viser, at der kun sker en begrænset effekti form af pristigninger osv. ved indførelsen afeuroen som møntfod – hvis nogen overhovedet”,påpeger Jørgen Drud Hansen og fortsætter: ”Detburde ikke bekymre. Samtidig er der dog ikke destore økonomiske fordele, som f.eks penge at spareved veksling osv.”.Professor Jørgen Drud Hansen mener, at det er enmeget følelseladet debat, hvor begge sider af debattenoverdriver effekterne ved indførelsen af euroen.Han påpeger dog, at selve indflydelsen på den europæiskeøkonomiske politik vil blive øget med etfuldt samarbejde omkring euroen, hvor den nu ermeget begrænset. Samtidig mener han, at det villeblive en tung sag at skulle trække mønten tilbageigen senere, hvis vi fortryder.Hvilken møntfremtid, der er at foretrække, villeprofessoren ikke ud med i slutningen af vores lillesamtale om euroen, men han påpeger dog, at hangerne ser flere statskunskabere i hans fag om deneuropæiske økonomiske integration, så vi selv kanbeslutte os for, hvad der er den bedste løsning.STAT1.DK //25


Politologisk Af // lea lykke ANDersenbogformidlingDet er ikke just en hemmelighed, at statskundskabsuddannelsenpå Aarhus Universitet adskillersig fra den, vi kender her på SDU. Menogså blandt foreningslivet finder man et særegentfænomen, nemlig den Politologiske Bogformidling.STATEN har derfor været et smutforbi den Aarhusianske uni-park og haft ensnak med formanden for foreningen, NikolajBøjlesen.Politologisk hvad-for-noget?Politologisk bogformidling blev stiftet tilbage i1993 af en række studerende som reaktion på Gadsmonopol på fagbøger og de deraf høje priser. Bogformidlingenbestår i dag af to deltidsansatte og 21frivillige studerende. Til forskel fra en boghandelhar en bogformidling til formål at varetage de studerendesinteresser og, som navnet antyder, at formidleden faglige litteratur så billigt som muligt tilde studerende. Som formanden for foreningen selvudtrykker det: ”Det er en forening af de studerende– for de studerende”.En non-profit foreningSom udgangpunkt er foreningen drevet af frivilligefor at gøre det så billigt for de studerende sommuligt. ”Vi kan i princippet selv styre avancen, mensom forening har vi nogle vedtægter der sikrer, atde studerendes interesser varetages. Får vi eksempelviset stort overskud et år, skal pengene kanaliseresud til andre foreninger. Men for at kunne værekonkurrencedygtige, taber vi faktisk penge på atsælge danske bøger, og vores avance ligger derforprimært på engelske bøger og kompendier. Vi ser,at omsætningen falder i takt med, der kommer fleredanske undervisningsmaterialer, og at pensum bliverelektronisk. Derfor lader vi ofte et overskud ståpå egenkapitalen”, uddyber formanden.De omgår det konkurrenceforvridende element vedat være en forening, og man må derfor nødvendigvisvære medlem for at kunne tage del i de billige priser.”Medlemskabet er obligatorisk, men det koster kun10 kr. om året. Til gengæld kan man spare op til 50kr. pr. bog sammenlignet med den centrale boghandlerpå universitetet, Stakbogladeren. For tiden arbejdervi også på at få en aftale i hus med trykkeriet,hvor medlemmer kan få printet den elektroniske delaf pensum billigt”, forklarer Nikolaj Bøjlesen. Hantilføjer desuden, at alle med interesse i politologiskfaglitteratur kan blive medlem af foreningen.En hjælpende hånd fra instituttetForeningen nyder dog også godt af instituttets opbakning,der frit stiller et lokale til rådighed, samtbetaler udgifterne til den ene af de to lønnede deltidsansattei foreningen. Bøjlesen fortæller også, atforeningen har indgået en fordelagtig aftale medinstituttet, hvor foreningen risikofrit står for salgetaf kompendier, fordi de også har indgået en refusionsordningmed instituttet. Det er dog ikke udelukkendeen gavebod fra instituttets side, da overdragelsenaf kompendiesalget har sparet dem enfuldtidsstilling.Det sociale rumFormanden anser foreningen for at være mere endblot en bogformidling. Foreningen er et socialt rum.Lokalet er indrettet med et hyggeligt sofahjørne,hvor de studerende kan mødes over en kop kaffeeller brætspil. ”Vi har altid mellem 10 og 15 studerendesiddende i åbningstiden. Man må gernekomme i PB bare for at hygge. Det styrker voresposition at være et socialt rum, men vi vil altså ogsårigtig gerne være det”, fortæller Nikolaj Bøjlesen.Politologisk bogformidling har for tiden omkring1200 medlemmer og holder åbent en time hver dagmellem 12 og 13.26// VINTER 2011


Vind din STAT1.DK egen fest på //27festigaden.dkTag plads iden fynske fesTfesTen er vor egenLige nu brager det løs overalt på Fyn med udendørsserveringer, strandfester,koncerter, vej fester, studentergilder, byfester, havefester, havnefester, hyggeligtat-vi-lige-skulle-mødes-her-festerog mange andre gode anledninger.Vis verden og alle andre fynboer, hvordan festen slippes løs på øen.Uploaddine festbilleder på festigaden.dk hele sommeren. Månedens bedste billedebelønnes med dit eget party hjemme hos dig selv.SLIP FESTEN LØS!


Turen gårAf //Karina Ersted Christensen & Tina VestergaardEn tidlig søndag morgen kunneman ude foran universitetet se etudsædvanligt syn – studerendemed kufferter og søvn i øjnenestod linet op foran den store,sorte fallos ved hovedindgangen.Politologen skulle ud på densjomfrurejse, og med sig havdeforeningen 42 ivrige og spændtestatskundskabsstuderende fra alleårgange.Destinationen var Bruxelles og rejse-fartøjet var enbus fra Herning, kørt af Niller fra… ja, hvor fandenkom Niller egentlig fra? Niller skulle være vores trofølgesvend gennem turen, hvor han havde til opgaveat transportere os rundt til diverse arrangementer.Senere på turen skulle Nillers køreevner vise sigat komme på en hård prøve – Bruxelles har smallegader, og Herning laver store busser. Man behøverikke den store matematiske begavelse for at regneud, hvori udfordringen lå.På selve køreturen holdt folk sig beskæftiget medBezzerwizzer, sangbøger og Rasmus Scheelke – hanvar god til at komme rundt og øse ud af sin EUvidentil os stakler, der var mindre oplyste på området.Derudover havde Politologen arrangeret en lilleBruxelles-quiz, som vi studerende ivrigt gik op i.Et par timer senere end forventet ankom vi til Bruxelles– Niller skulle jo overholde sine køre-hviletider.Mandag 17/10Mandag morgen stod programmet på et besøg vedNATO’s hovedkvarter. Før vi kunne komme ind oghøre de to oplæg, som var arrangeret for os, skullevi gennem et større sikkerhedstjek. Derefter blev viført ind i et mødelokale, hvor det første oplæg blevholdt af en dansk kvinde, der var udsendt af udenrigsministeriet.Hun fortalte om NATO’s generelleopgaver og hendes egen rolle i NATO. Andet oplægblev holdt af en frisk fyr udsendt af Forsvarsministeriet.Hans oplæg omhandlede primært pirateri, oghvad der fra NATO’s side bliver gjort for at mindskeog helst forhindre, at bordinger og kapringer findersted. Efter NATO-besøget var der mulighed for atkomme til Hergé-museet – et interessant, nyåbnetmuseum om Hergés karriere og Tintins fødsel. Dogvar det nogle slukørede statskundskabere, der vendtehjem fra museet, der ikke holdt åbent den pågældendemandag. Så var det heldigt, at man befandtsig i Bruxelles, hvor man kunne trøste sig med engod belgisk øl, der var rig på procenter.Tirsdag 18/10Tirsdag fik vi lov til at sove lidt længere, hvor førstepunkt på programmet var at besøge Den DanskeRepræsentation i Bruxelles, der havde fokus på forberedelsernetil EU-formandskabet. Umiddelbartefter kørte Niller os til Europaparlamentet, hvor vifik oplæg fra Dan Jørgensen, Jens Rohde og MikkelDalsgaard, der er sekretariatsleder for Socialdemokraterne.Onsdag 19/10Onsdag morgen tog vi ud til Business Europe, hvor28// VINTER 2011


til Bruxellesvi skulle høre tre oplæg fra hhv. DA, DI og en statskundskabsstuderendefra SDU, Niels Vestergaard,der er stagiare hos DA. Førstnævnte oplæg handledeom, hvorfor DA var i Bruxelles, og hvad dekunne være med til at påvirke. Desuden blev derlagt vægt på at tydeliggøre forskellen på DA og DI,hvor DA er en overorganisation, som DI hører under.Oplægget fra DI omhandlede det lobbyarbejde,der foregår, særligt uden for kontorerne, og hvordanhele networking-processen foregår. Oplægget fraNiels handlede primært om det at være praktikant –hvilket du i øvrigt kan læse mere om i hans indlægher i bladet.Da det blev tid til frokost, havde Politologen arrangereten fælles traditionel belgisk frokost, hvorKlaus Bondam, nuværende leder af Det DanskeKulturinstitut i Benelux, var inviteret til at holde etuformelt oplæg. Hans oplæg handlede hovedsagligtom, hvad det Danske Kulturinstitut har af opgaver,dog med fokus på det at være udlandsdansker, oghvilke udfordringer man møder i den forbindelse.Dagen blev rundet af med et længe ventet besøg pådet belgiske chokolade-outlet Neuhaus. Der blevnærmest naturtilstande blandt de statskundskabsstuderende,da de trådte ind i Neuhaus, hvor derblev smagt og købt chokolade i helbredskritiske tilstande.Om aftenen var der lagt i ovnen til en god bytur,hvor vi alle mødtes på Delirium – en bar, der blevgodt besøgt i løbet af ugen, og som desuden delernavn med et hav af andre barer i byen. Med en bytur,hvor øllene havde en gennemsnitsprocent på 8-9stykker, hvor nordmænd fra ’den norske krigskolen’langede snus og gode røvere over bordet, og hvorder over for Delirium var adgang til en absinth-bar,kunne det ikke blive andet end en vellykket bytur.Aftenen blev sluttet af på en dansebar med verdensdårligste DJ og universitets bedste dansetrin.ToRSDAg 20/10Hårdt ramte mødte vi op i EU-kommissionen, hvorturens sidste to oplæg skulle foregå. Første oplægblev holdt af en dansk udsendt, der fortalte om EU’sudenrigspolitiske linje. Andet oplæg handlede omgældskrisen – både om hvad der udløste den, oghvad der er det grundlæggende problem med enfælles møntpolitik, men ingen fælles finanspolitik.Det kan her tilføjes, at sidstnævnte oplægt blev afholdtaf en schweizisk mand med tyk tyskeraccent,og en flok meget bagstive statskundskabsstuderendekunne få god sjov ud af begrebet ”fiscal”, nårnu trykket blev lagt alternativt.Efter besøget i kommissionen var det fri leg indtil viskulle mødes kl. 21 for at drage tilbage mod Odense.Turen hjem gik dog ikke helt som planlagt, dastrømmen, i vores ellers robuste Herningvogn, gikmidt på en rasteplads in the middle of no where.Det var ikke første gang, at Niller og Lynet fra Herningvar ramt af uheld. Inden vi skulle hjem, var bussennemlig blevet røvet, hvor både diesel og GPSblev hapset. Efter en times tid med stigende panikkom der liv i bussen igen, og med Anne Assenholmskyndige hjælp ift. at læse kort, kom vi sikkerti havn efter en vellykket studietur. Vi glæder osallerede til næste år!STAT1.DK //29


Smagstest julespecialHaps haps haps –Af //Lea OutzenEn fredag aften i slutningen af novembermåned samledes den fabelagtigeredaktion til en overdådigjulefrokost.Der var smukt anrettede æg med dertilhørende rejerog rigeligt med mayo. Ganske friskfangede silddirekte fra glas. Leverpostej med svampe og densprødeste bacon. Hjemmelavede frikadeller. Enrisalamande med tilpas varm kirsebærsovs og envældigt drilagtig mandelfinder, der besluttede, atbegge skåle skulle tømmes, før der blev tonet rentflag. Og så var der naturligvis det vigtigste. Snapsen.Ikke bare én, men hele tre. Missionen var at findeden bedste – den, der brændte mest i svælget, gavden mest æstetisk smukke eftersmag og som ramtehårdest og gik lige i hjernen.Kombinationen var sprængfarlig, det indrømmesgerne. Men det lykkedes. Smagstilforordnede Hr.Hvilsted kommanderede mindst tre prøvesmagningerpr. snaps (naturligvis skudt i gang af den obligatoriskesnapsesang), og så kan man jo nok godtregne ud, hvordan sagerne udviklede sig.Here are the results of the STATish vote:Aalborg Taffel AkvavitHvad kan den? 45 % i alkostyrke (av av)Hvad koster’n? 100 kr.Hvor meget? 70 cl.Er den for lækker eller hvad? Den er til at leve med,men den VIL jo ikke noget, derfor 3 ud af 6.Den første snaps indtages, og ganske forskellige ansigtsudtryklægges efterfølgende for dagen. Der erdem, der sidder og nyder den skønne eftersmag medjulelys i øjnene. Dernæst er der dem, der ligner smålidende barnesjæle, der netop er blevet påtvunget atsluge en stor skefuld levertran. Sidstnævnte er klarti overtal. En overdådig eftersmag af kommen bredersig i øvrigt hurtigt i munden, hvilket ikke er til ligestor glæde for alle. De fleste har dog allerede fået formange juleøl til at kunne beskrive, hvad dette mystiskeelement af krydder er, blot at det smager ”somat slikke på et par svedige nosser”.Der er dog bred enighed om, at denne snaps er enganske solid størrelse, og at ”den ligesom kan sithåndværk, for man bliver jo skidefuld”. Alkoholfrekvensener nemlig ikke til at komme uden om. 45procent er helt klart i orden, og selv dem, der liderved hver en smagning er tilfredse – jo hurtigere, dengår i blodet, jo mindre er de nødt til at kværne, nårtesten er slut. ”Den smager ikke så spændende, denvil ikke noget, den bider ikke”, siger en klog snapsefilosofslutteligt. Smagen er altså ikke imponerende,men hvad gør det, når humøret er højt? Så er vi igang!FjoRDEN SNAPS GyldenHvad kan den? 38 % i alkostyrkeHvad koster’n? 75 kr.Hvor meget? 70 cl.Er den for lækker eller hvad? Fin nok, men er ikkehelt oppe at ringe. 4 ud af 6, udseendet trækker op(judge a snaps by its cover, yes yes).Som det allerførste komplimenteres snapsens indpakning.Flasken er prydet af en smuk etikette, derville gøre både guldaldermalere og nationalskjaldeganske stolte. En virkelig negativ sjæl skal dog lige30// VINTER 2011


en ikke særlig sober vurdering af snaps!ødelægge den idylliske stemning og rakke bådeetiket og også noget så ligegyldigt som låget ned(wtf?). Heldigvis er hun blot en enlig svale. Flaskener pæn. Men lever de våde varer op til indpakningen?”Den smager godt”, udbryder en lykkelig sjæl, mensen anden brummer, at den smager af lort. KonsensusOgså her har vi dog at gøre med en enlig negativsvale, hvad angår lorte-kommentaren. Størstedelenaf panelet er yderst begejstret for den markantedildsmag, som denne snaps lægger for dagen. Dogbemærker en noget presset personage, at ”eftersmagener forfærdelig, og den bliver seriøst ved i enevighed”, mens sidemanden siger, at ”det smager ihvert fald heller ikke godt at bøvse den, haha”.Til gengæld scorer dette eksemplar virkelig billigepoints på at være fra Svendborg – lokalt er godt. Ogproducenten fra Sydfyn ved åbenbart, hvordan mantilfredsstiller kunden, for en tydeligt veltilpas paneldeltagerbemærker kort inden afstemningen, atsnapsen er ”slap og intetsigende, præcis som jeg kanlide den – jeg kalder den en slaps”.Aalborg Klar Høker SNAPSHvad kan den? 32 % i alkostyrkeHvad koster’n? 66 kr.Hvor meget? 70 cl.Er den for lækker eller hvad? Nah, egentlig ikke.Ender på 2 ud af 6 mulige, til Ettas store utilfredshed.Denne snaps er endnu et eksemplar i den uendeligtstore familie af kommen-banditter. Nogleoverraskende vakse hoveder i panelet bemærkerdesuden, at der kan spores lidt nødder, men detteskyldes måske bare de efterhånden ret så snapsesmadredesmagsløg.Panelets største snapseentusiast får virkelig vakt sinindre Etta Cameron, for allerede efter første rundeudbryder han, at ”den får et STORT 5 af mig”. Vurderingenefterfølges af en lidt mere nuanceret deltager:”Den smager sgu af det samme som den derAalborg, den er bare mindre stærk” og en tydeligtovergearet sidemand supplerer: ”Ja, man kan faktiskdrikke den uden at skulle spise lige bagefter”.Så langt, så godt. Det er dog ikke den entydige opfattelserundt om det smukt dækkede julebord.En tydeligt skuffet kvindesjæl får snøvlet: ”Det erden, der smager dårligst, og der er færrest procenteri – ergo er den ubrugelig”. Det er vel egentlig en retrammende præsentation af snapsen, der ellers gårunder det ret så macho navn Høkeren. Denne lilleslutsvada efterfølges dog af en kæmpe fællesskål, såudrikkelig er størrelsen dog ikke. Snaps er jo snaps.Således endte endnu en julefrokost med at gå op ihat og briller. Alt sammen på grund af de herligesmå snapse-hapsere, som vi alle sammen elsker athade.Hermed en lille hyldesthymne:Snaps, min venJeg ser dit ækle ansigt igenDu kom frem fra dit skjulNu er det fandeme jul!Ja, stor poesi er det jo ikke, men sådan er det, nårman er forvist til snapsetågerne. Den inderligekærlighed skulle dog ikke være til at tage fejl af.Glædelig jul, folkens!STAT1.DK //31


læs dette blad samt alle ældre udgaver afstaten siden 1998 på

More magazines by this user
Similar magazines