August 2013 - Danske Torpare

torpare.dk

August 2013 - Danske Torpare

LEDERHvor mangeliv har du?Gad vide, hvor mange liv vi egentlig har. Altså i dette liv. Der er et liv iDanmark og et liv i Sverige. Der er måske et aktivt arbejdsliv i Danmark,der er måske et aktivt liv med husvedligeholdelse i Sverige. Vi har mangeforskellige slags liv, og i dette blad bliver du atter præsenteret for en sandmangfoldighed af livet som fritidshusejer. Og det er helt op til dig, hvaddet skal indeholde, dette svenske liv.Jeg var for nylig i Sverige for at interviewe et par af de mere erfarnemedlemmer, som har haft hus siden starten af tresserne. Det skortedeikke på dansk-svensk gæstfrihed, og jeg blev budt på sild, nye kartofler oghjemmelavet dressing efter ankomsten til torpet. Vi sad i det lille, hyggeligekøkken og spiste frokost på en sommerdag med både sol og regn, ogjeg lod tankerne vandre tilbage til dengang, dette køkken var befolket afen fattig torpare-familie med mange sultne munde at mætte. Et helt, heltandet liv. Resultatet af besøget hos de ”moderne” torpare kan du læse påside 22.Hvis du har lyst til lidt svensk historie, tager vi tilbage i tiden, da Sverigesregering besluttede, at det var blevet tid til at dreje til højre. Klokken femsøndag morgen den 3. september 1967 gik Sverige over til højrekørsel,godt hjulpet på vej af Sveriges Radio. Er du mere til tog, bringer vi en historieom familien Aagaard. De ejer en lille nedlagt station i Småland. Selvomtoget nu kun suser forbi, er der mange oplevelser, især af den ”naturlige”slags – lige fra en hovedløs ugle til juletotter i træerne.Torpare-livet kan beriges på mange måder. Måske vil du lade dig fristeaf nogle af vores efterårsaktiviteter – det er især natur, musik og det svenskesprog, der præger programmet. Brandsikkerhed på torpet er blot én afnyhederne denne gang. Se oversigten på side 30, og læs om alle arrangementerpå www.torpare.dk > Aktiviteter, hvor du også tilmelder dig.I dette nummer bringer vi en god nyhed. Du har muligvis allerede hørteller læst om det, men håndværkerfradraget kan nu tages med til fritidshuseti Sverige. Hvordan det holder hjulene i gang i Danmark, skal vi nokikke spørge om, men blot glæde os over, atarbejdslønnen for visse arbejder også kantrækkes fra hin sidan. Der gælder visse betingelser,som du kan læse om på side otte.Rigtig god arbejdslyst og sensommer!Marian C. PrestageRedaktørAnsvarshavende:Per BonkeRedaktør:Marian C. PrestageRedaktion:Gitte Gill - Ulla B. LibergGertrude Helweg - Niels StærupBjørn Donnis - Kjeld LarsenKorrektur:Lene Denver - Bent Eide NielsenHelle Skaarup - Britt NielsenSøren Winter - Eva GeleffLayout og tryk:KLS Grafisk Hus A/SISSN: 1903-4393Oplag:10.800 eksemplarer 6 gange årligt(februar, april, juni, august, oktober, december)Udgiver:Danske TorpareRosenkæret 13 A, DK-2860 SøborgTel.: 39 29 52 82www.torpare.dkmail@torpare.dkAnnoncer:Per BonkeAnnoncering og priser:www.torpare.dk/annoncepriserForside:Ulf WennerwaldMedlemskab af foreningen koster 375 kr. årligt.Redaktionen påtager sig intet ansvar formanuskripter, fotografier eller andet materiale, derindsendes uopfordret, og forbeholder sig ret tilat forkorte indlæg.Artikler i torpare-bladet afspejler ikkenødvendigvis foreningens holdninger.Gengivelse af artikler mv. er tilladt, menkun med kildeangivelse.Redaktionen og foreningens bestyrelse kan ikkeholdes ansvarlig for lovligheden og brugbarhedenaf artikler, som indeholder tekniske samt bygningsogindretningsmæssige forslag.


Indhold69192238INFO FRA FORENINGENARTIKLER4 NYT FRA FORENINGEN44 TIPS & NOTITSER46 EJENDOMME & GRUNDE /TING & SAGERARTIKLER689Velkommen påPerron 1Livet på en nedlagt stationi Småland.Brug håndværkerfradrageti SverigeFratræk udgifter til arbejdsløn.Se til venstre,der er en svensker!Fra venstre- til højrekørsel i1967.1214192122Det här passardanskarnaBlev venner med danskenaboer.I Skåne dyrkerman storkeSyv skånske storkecentre.Netværk, hør omgenerationsskifteArrangement i Jylland.Goddag, I skulle velikke have en brugtfladskærm?Uden ordbog gik det ikke.Et halvt århundredepå torpetEt fristed med ro og fred.28 Natur-nyhederi SverigeDådyr, vildsvin og bålmad.303237384247Deltag i efteråretsaktiviteterSe det nye program.Konsthallen i Hishult– et Louisiana iHallandsidyllenEn institution i det svenskekunstliv.Seks svenske romanertil hygge og fornøjelseBøger til hængekøjen.Med Karl Johan i skovenDen kongelige rørhat.Sut og smask og skåååålTid til krebsegilde.Kanoen ermin tidsmaskineKlumme.


NYT FRA FORENINGENÆNDRING IJURARÅDGIVNINGENVi ændrer medlemsrådgivningen for juridiske emnerfra august 2013. Du skal fortsat ringe til sekretariatet påtel. 39 29 52 82 og ”anmelde” dit spørgsmål. Det nyeer, at du derefter sender en e-mail, hvor du beskriverspørgsmålet mere udførligt og giver baggrundsoplysninger.Én af foreningens frivillige rådgivere vil såringe tilbage inden for fire-fem arbejdsdage – og ikkepå et på forhånd fastsat tidspunkt som tidligere. Personligemøder afholdes kun undtagelsesvist og eftersærlig aftale. Rådgivningens formål er at vurdere etbehov eller en problemstilling og enten give korte ogenkle råd om løsninger eller at hjælpe dig videre til relevantemyndigheder og fagfolk. Medlemsrådgivningenindbefatter ikke sagsbehandling eller brevskrivning.LÆGEHJÆLPI MARKARYD?Medlem Bent Damkjær har oplevet, athans kone er blevet syg i weekenden ogom natten i Markaryd, hvor de har fritidshus,og det har været svært at få hurtighjælp. Man kan ringe til akuttelefonenefter en ambulance, men den kører helttil Växjö. Derfor efterspørger han andremedlemmer med hus i kommunen, derkunne være interesseret i et ”torparesystem”med en lokal læge, som mankunne betale for sådanne akuttilfælde.Bent Damkjær har talt med kommunen,som kender problematikken, der ogsågælder svenskere i området. Kommunenser ikke noget til hinder for dennetype løsning. Bent Damkjær kan kontaktespå telefon 61 99 50 81.FÅ ICA-KORTVi har lavet en lille vejledning til,hvordan du som fritidshusejer iSverige kan få et ICA-kort og opnårabatter og fordele. Klik ind påwww.torpare.dk > Viden og følganvisningen.NÅR DU KØBERSCANDLINES- FÆRGEKORTHusk, at du køber færgekort til Scandlines i de bemandede båse i Helsingør.Det er ikke nødvendigt at gå ind i kundeservice for at købe kort. Det er desudenvigtigt, at du gemmer kvitteringen fra købet separat fra færgekortet, hvisdu skulle miste dit færgekort. Har du stadig kvitteringen, kan Scandlines nemlig”lukke” kortet og erstatte dine manglende ture på kortet.TORPARE-RABAT PÅSCANDLINESVi minder om dine rabatter på Scandlines-færgen Helsingør-Helsingborg(og husk, at færgekortene gælder 12 måneder mod normalt seks måneder):10-turs færgekort(9 % besparelse)Medlemspris 1.761 kr.(normalpris 1.935 kr.)Som medlem sparer du 174 kr.20-turs færgekort(13 % besparelse)Medlemspris 2.706 kr.(normalpris 3.110 kr.)Som medlem sparer du 404 kr.4 august 2013 I Torpare


NY BOG OMØRESUNDSREGIONENLæs om Øresundsregionens fødsel i ny bogog om, hvordan broen har påvirket heleregionen, både Danmark og Sverige. Lærogså mere om den historiske proces, somledte til Øresundsforbindelsen. Hvad skalØresundsregionen – eller rettere CopenhagenMalmø Region – bruges til? Det kanman få et bud på i bogen ”Øresundsregionen– Københavns uudnyttede mulighed”af Anders Olshov, administrerende direktøri Øresundsinstituttet. Som medlem får du10 % rabat og kan købe den danske udgavefor 225 DKK og den svenske for 249 SEK. Bestilbogen på info@oresundsinstituttet.org.Anders OlshovØresundsregionenKøbenhavnsuudnyttede mulighedGyldendal BusinessRABAT PÅMARINMUSEUMI KARLSKRONASkip ohøj! Med et gyldigt torpare-medlemskortkan to personer frem til den 30. september2013 komme ind på Karlskronas maritimemuseum for 90 SEK pr. person (normalpris120 SEK). Resten af året er der fri entré. Læsmere på www.torpare.dk > Medlemsfordele> Tilbud nu og her.TYSKA TORPAREER EN REALITETI juni måned lancerede vi Tyska Torpares nye hjemmeside og indbød samtidig detyske fritidshusejere til at tegne medlemskaber.Tyska Torpare har fået en flot opstart henover sommeren, og de første medlemmeri Tyska Torpare gør nu brug af rådgivning, rabatfordele og vidensdeling.Medlem nr. 1 blev Stefan Kutsch fra Hamborg som har fået god hjælp af denjuridiske rådgivning i forbindelse med en planlagt etablering af et tørvebrug inærheden af hans fritidshus i Örkelljunga kommune. Læs mere om Tyska Torparepå www.torpare.de (på tysk).Fakta om Tyska Torpare● Tyska Torpare er et selvstændigt svensk aktiebolag med Danske Torpare somstiftere og ejere.● Danske Torpares sekretariat fungerer også som sekretariat for Tyska Torpare.● Formålet med at etablere Tyska Torpare er at skaffe flere fordele også til danskefritidshusejere, arbejde for optimale vilkår i Sverige for udenlandske fritidshusejereog forbedre indtægtsgrundlaget.● Tilsammen er der omkring 22.000 danske og tyske fritidshusejere i Sverigemed et samlet årligt forbrug i Sverige på 1,5 til 2 milliarder svenske kroner.Hjælp os med at styrke Tyska Torpare– det giver flere fordele til os allePå www.torpare.dk > Om foreningen kan du finde en flyer, som på tysk fortællerom fordelene ved at være medlem af Tyska Torpare. Den er lige til at printeog lægge i postkassen hos din tyske nabo. Vi har flyeren liggende i sekretariatet,så har du tid og mulighed kan du også hente den her. På grund af de højeportoudgifter kan vi desværre ikke tilbyde at sende flyeren. Tak for hjælpen!august 2013 I Torpare 5


"Sådan mødte vi Berga Gård station første gang. Det var kærlighed ved første blik", fortæller Anne Marie Aagaard.VELKOMMENPÅ PERRON 1Vores svenske fritidsliv er siden 2006 foregået på en lille station i Småland. Toget erfor længst holdt op med at standse her, men til gengæld er der mange naturoplevelser.TEKST OG FOTO: ANNE MARIE AAGAARDAt eje en lille nedlagt station iSmåland er altså noget særligt.Her på perronen har der væreten livlig trafik i gamle dagemed mange folk, der arbejdede på at fåtegl med toget.Nu suser toget mellem Kalmar ogLinköping forbi flere gange om dagen– det standser ikke mere ved vores perron.Vi må altså selv sørge for transportenherop i bil, men kan dog også tagetoget til nærmeste station og så benytteapostlenes heste de sidste tre kilometer.Fra ledvogterhus til anhaltHistorien er kort fortalt den, at husetblev bygget i 1898 som ledvogterhusog så udbygget i 1908 til en anhalt, enholdeplads, hvor man skulle hejse etsignal, hvis man ville have toget til atstandse. Det skete i forbindelse med,at den nærliggende herregård, BergaGård, drev et teglværk og derfor havdebrug for en effektiv transportmulighed.6 august 2013 I Torpare


Brug håndværkerfradrageti SverigeNu kan man også nyde godt af håndværkerfradraget (BoligJobordningen) ifritidshuse i udlandet – og dermed også i Sverige. Men ikke alle arbejder på ditsvenske hus er fradragsberettigede.TEKST: LARS ARENTFrem til udgangen af 2014 kandu få et skattefradrag på op til15.000 kr. for arbejder udført påfritidshuset. Så går du i tankerom nyt tag eller installation af solceller,kan du via fradraget opnå en besparelsepå op til cirka 5.000 kr.Man skal eje huset ogbetale ejendomsværdiskatLangt de fleste, som ejer fritidshuset iSverige på sædvanlig vis sammen medfx ægtefællen eller andre familier, haradgang til fradraget.Er I flere, der ejer huset sammen, kanalle ejere, der står på skødet, gøre brugaf fradraget, hvis de har betalt for arbejdet.For ægtefæller gælder, at beggekan benytte ordningen, selvom kun denene står opført som ejer på skødet oguanset hvem af dem, der reelt har betalt.Kravet er, at du ejer huset og betalerejendomsværdiskat, dvs. du kan ogsåbenytte ordningen, hvis dit svenske fritidshusligger på lejet (arrenderat) grund.Har du folkeregister-adresse i Sverigeog betaler skat i Sverige, kan du ikke benytteden danske ordning. Du kan hellerikke benytte ordningen, hvis du er folkepensionistog bor i Sverige, selvom duhar pensionen med fra Danmark. Bliverdu beskattet efter reglerne for grænsegængere,kan du godt udnytte håndværkerfradraget.Håndværkeren skalikke indberettesNår arbejdet sker på dit svenske fritidshus,skal du ikke indberette til SKAT,hvilken håndværker der har udført arbejdet.Men det er vigtigt at gemme dindokumentation med faktura nummerog angivelse af adresse for udført arbejdemv., hvis SKAT senere ønsker attjekke oplysningerne.Husk, at det kun er arbejdslønnen tilfx vedligeholdelse og reparationer, derkan fratrækkes – ikke udgiften til materialer.Betaler du regningen til leverandørenkontant eller med check, kan duikke få håndværkerfradrag. Anvend istedet Visa/dankort eller netbank.Du kan få fradrag for de samme udgiftertil dit fritidshus som til helårsbeboelsen.Flere oplysningerLæs mere på Danske Torpares hjemmeside.Her finder du supplerende oplysningerom krav og regler, og der erlinks til SKATs oversigt over de arbejder,du kan få tilskud til.Lars Arent er sekretariatschef i DanskeTorpare.nSVAR OG VIND:Vil du udnyttehåndværkerfradrageti Sverige?Deltag i Danske Torpares under -søgelse om brugen af BoligJobordningenpå indgangssiden påwww.torpare.dk. Der trækkeslod om fine præmier blandtbesvarelserne.8 august 2013 I Torpare


SE TIL VENSTRE,der er en svensker!Ikke mindre end syv forslag om at skifte fra venstre- til højrekørsel blev afvistaf den svenske riksdag fra midt i 30'erne til midt i 50'erne. Ved en folkeafstemningi 1955 slog svenskerne i bordet med 82 procent for nej. Men i 1963 besluttederiksdagen ikke desto mindre, at Sverige skulle sadle om til højretrafik.TEKST: LEIF DRÆBYDer var engang, hvor svenskernekørte i venstre side af vejen.Der var engang, hvor densvenske krone stod i 1,36.Der var engang, hvor en flaske rødvinkostede fire kroner i Systembolaget.Længe siden? Åh ja, alt er jo relativt. Jegtænker på tresserne.Mine forældre købte i 1964 en ødegårdi nærheden af Älmhult lige nord forgrænsen til Småland. Jeg var dengang23 år og hjalp min far med at rive detgamle ned og bygge nyt. Og ikke alenekunne det rent håndværksmæssige giveudfordringer til en nyuddannet skolelærersom mig, også det svenske sproggav stof til forundring.Når en svensker sagde tjänare, troedehan ikke, han var på restaurant. Når hansagde grattis, kostede det en omgangøl. Hvis blikkenslageren talte om enkran på badeværelset, var det ikke, fordinoget skulle hejses op. Og da jeg inde itømmerhandlen bad om en æske søm,var der ingen, der forstod et muk.I virkeligheden er svensk dog etganske simpelt sprog: Lacknafta er terpentin,et tak er et loft, en sladd er enledning, en skottkärra en trillebør – ogsådan er det hele vejen igennem. Menaugust 2013 I Torpare


med tålmodighed og velvilje fra beggesider – og en stor portion overbærenhedisær fra svensk side – blev der ikkenoget babelstårn. Huset blev bygget,og det af gasbeton og med pap på taget– ikke særlig romantisk og ikke specieltsvensk, men ganske komfortabelt. Ogdet er vel i grunden ikke så galt.Dansker i fare på grusvejenHvorfor nogle lande kører i højre sideog nogle i venstre, ved jeg ikke. En debatpå internettet for nogle år siden viste,at det er der heller ingen andre, derved. Men efter anden verdenskrig kørtealle lande på det europæiske kontinenti højre side – undtagen Sverige.Ikke fordi det var noget stort problemat køre i venstre side. I byen fulgte mani rumpen på ham, der kørte foran, og pålandevejen holdt man sig bare på venstreside af midterlinjen. Kun på grusvejene(og det var størstedelen af detsvenske vejnet) kunne det gå galt, nårman sad i sine egne tanker og mistedekoncentrationen et øjeblik.Jeg kom kørende gennem en skovmed ungdommens fartglæde i blodet(der var dengang fri hastighed udenfor byerne), da jeg i et sving pludseligmødte en modkørende. Jeg kastedeinstinktivt bilen ind til højre. Føreren afden anden bil var lykkeligvis årvågennok til at gøre det samme, så jeg kunnekøre videre med nedsat hastighed ognoget rystet.Farligst til fodsProblemet var størst, når man som danskervar til fods. Når man skulle over engade, trådte man ud på kørebanen, idetman vanen tro så sig til venstre – for sånogle gange at få et chok ved at høre etglam fra et horn og lyden af en katastrofe-opbremsningtæt til højre.For ikke at bringe svenskerne i enlignende situation (blot med modsatfortegn) efter højrekørslens indførselblev det pligtigt for fodgængere i lysreguleredekryds at rette sig efter lysene.Hidtil havde man kunnet gå over gadenuanset lysets farve. Som dansker kunneman godt føle sig lidt dum, når manpligtskyldigt stod og ventede på grønt,mens svenskerne bare vadede over, såsnart der var et mellemrum mellem bilerne.Svenske biler havde så godt som alleligesom danske biler rattet i venstreside. Venstrestyring var lidt af et problem,når man skulle overhale. Manvar nødt til at køre ud på midten afvejen for at kunne se forbi den forankørende.Kom der så en modkørende,skulle man reagere meget hurtigt.Svenskerne havde oparbejdet lidt afen virtuositet på dette område, menfor en dansker på besøg var det nogetaf en øvelse.Blændende danskereEt andet problem var kørelyset på danskebiler. Det var som regel asymmetrisk,så nærlyset oplyste højre vejsidelangt frem. Men derved blændede detde modkørende, når man kørte i venstreside. For at forhindre dette satte”600 millioner kroner idatidens penge kostede detat omlægge fra venstre-til højrekørsel, hvorafhovedparten gik til at flyttedørene i busserne samt tilat omlægge kørebaner ogændre de fleste trafikskilte”man små sorte, specielt udformede klistermærkerpå det sted på lygteglasset,hvor lyset blev sendt til højre. Når mankom hjem, kunne man pille dem af igen.Efter overgangen til højrekørsel havdesvenskerne det samme problem, blotmodsat.Det var i øvrigt almindeligt, at når manoverhalede en bil, afgav man et hornsignal.Og så var det god tone, om jeg såmå sige, at den overhalede bil svaredeigen med et tilsvarende dyt. “Pas på,jeg kommer! Kom bare, jeg har set dig”.Denne dytteudveksling døde forståeligtnok ud, efterhånden som trafikken steghen mod årtiets udgang.Folket: nej tak til højrekørselVenstretrafik var ikke brugbar, efterhåndensom den internationale trafik steg.Det vidste de svenske politikere godt.Syv gange mellem årene 1934 og 1953havde man haft et forslag om højrekørseltil debat i riksdagen – efter krigenikke mindst presset af Nordisk Rådog Europarådet. I 1955 afholdt man såen folkeafstemning. Højretrafikforslagetblev forkastet med 82 procent af de afgivnestemmer.I 1963 besluttede riksdagen, at Sverigeskulle gå over til højretrafik. Da visserøster ymtede noget om resultatet affolkeafstemningen, erklærede statsministerErlander, at folkeafstemningenkun havde været vejledende – og så vardét emne uddebatteret. De kan nogetmed demokrati, de svenskere.Håll dig till höger, SvenssonSøndag den 3. september 1967 skullevære ”Dagen H”. Forud gik en intensivoplysningskampagne i aviser, blade,radio og fjernsyn. Sveriges Radio havdeudskrevet en konkurrence om denbedste sang i oplysningens tjeneste.Vinderen blev en sang med omkvædet“Håll dig till höger, Svensson”.Vores nabo Lasse, som var 18 år i 1967og lige havde fået kørekort, kan stadig idag huske et par af linjerne i sangen. Doger melodi og tekst mestendels glemtmed tiden, men dengang blev “Håll digtill höger, Svensson” med The Telstarsspillet i Sveriges Radio i tide og utide oghar utvivlsomt haft en værdifuld rolle idet store propaganda-apparat.600 millioner kroner i datidens pengekostede det at omlægge fra venstre- tilhøjrekørsel, hvoraf hovedparten gik tilat flytte dørene i busserne samt til atomlægge kørebaner og ændre de flestetrafikskilte.Til den kuriøse afdeling hører, at allede kendte advarselsskilte med varningför älg blev skiftet ud. På de gamle skilteløb elgen fra venstre mod højre, mentrafikforskerne havde fundet ud af, at nuskulle elgen løbe fra højre mod venstre(som diverse dyr gør på diverse skiltei andre lande). For derved ville chaufførenvære bedre forberedt, hvis elgenpludselig dukkede op fra nærmestegrøft.Radioen ledede slagets gangSå kom den store dag – ”Dagen H”.Fredag den 1. september om aftenenkørte vi op til vores hus ad den kendtevej, men med en underlig følelse i maven.Det var sidste gang, vi skulle seomgivelserne fra den side af vejen. Omlørdagen havde vi travlt med vores byggesysler,og natten til søndag sov vi deretfærdiges søvn. Således fulgte vi ikkemed på tv og så ikke de hektiske aktiviteter,der fandt sted ud over det ganskesvenske land. Men det gjorde Lasse, oghan har siden berettet.Tv sendte en specialudgave af”Hylands Hörna” med rapporter rundtomkring fra i Sverige. Radioen ledede10 august 2013 I Torpare


Søndag den 3. september 1967 skulle være ”Dagen H”, hvor Sverige gik over til højrekørsel. Forud gik en intensiv oplysningskampagne i aviser,blade, radio og fjernsyn.slagets gang. Mellem kl. 01 og 06 varal privattrafik forbudt. Kl. 04.50 skullede biler, der havde tilladelse til at køre,holde stille i venstre side af vejen. Derefterskulle de forsigtigt køre over til højreside. Der skulle de holde stille, indtilSveriges Radio kl. 05.00 meddelte, at nukunne man køre igen. Og dermed varSverige gået over til højretrafik.Så da vi søndag aften kørte hjemigen, var det i højre side. Alle var vi påvagt for i god tid at kunne spotte ensvensker, der måske lige havde glemtden nye situation. Af samme grundvar der indført skrappe hastighedsbegrænsninger,i den første uge 30 km/t.i byerne og 60 km/t. på landevej. Dissehastigheder blev i de følgende ugersat gradvist op til det sædvanlige. Menden frie hastighed på landeveje varuigenkaldeligt slut. I øvrigt kan Lasseikke erindre, at der var sket nogennævneværdige ulykker i anledning afomlægningen.Billig rødvin som lokkemadRødvinen? Åh ja. Den svenske stat ønskedeat nedbringe svenskernes indtagelseaf brännvin. Derfor sænkedeman prisen på rødvin i Spritbolagettil fire kroner for en flaske. Heller ikkedengang var det særlig mange penge –heller ikke selvom kursen på en svenskkrone var 1,36 – men når man kom fraet land med tårnhøj spiritusbeskatning,var det lykken at gå på togt i systemetog komme derfra med tasken fuld afden ædle drik.Det ædle var dog så som så. Vinenvar fra Algier, smagte som en gammelkarklud og indeholdt så meget garvesyre,at kun en galvaniseret mavesækkunne tåle mosten. Men vi sad gladeligtog drak foran huset i den lune svenskesommernat og nød stilheden og stjernernepå himlen, indtil maven sagde stop.Dengang da ... åh jaÅh ja, det var dengang. Nu 50 år seneresidder min kone og jeg her som arvtagereaf dette sted og ser ud ad detstore vindue og nyder synet af de stoltetræer og den store sø.Vores datter ligger på sofaen og læserCamilla Läckberg (på svensk, förstås),vores børnebørn leger i skoven ellerbader i søen. De har aldrig prøvet atkøre herop i venstre side. Deres svenskeordforråd indeholder ikke meget mereend ordet godis, og den svenske kronekursog prisen på rødvin og kvalitetenpå samme er dem aldeles ligegyldig.Men forhåbentlig sidder de her en dagsom ejere af stedet og taler om dengang,da ... Åh ja.naugust 2013 I Torpare 11


Efter att Annette Hyldebrandt och Ulf Wennerwald köpte torp av Lotten og Pelle Larsson har de blivit goda vänner.Från vänster: Elliot (Annette och Ulfs son), Pelle, Lotten och Annette.Det här passardanskarnaDet är det som är så bra med danskar. Det är aldrig några problem att göra affärermed dem. De är oftast positiva, gladlynta och har livsfilosofin att “allt löser sig”.TEXT: LOTTEN OCH PELLE LARSSON / FOTO: ULF WENNERWALDVi hade ägt skogsgården Hällabocirka 15 år, när vi beslöt attförsöka sälja huset och styckaav en bit mark efter köparensönskemål. Vi trodde väl att det kundepassa någon ... Mäklaren tittade ochblev lyrisk: “Det här passar danskarna.”Ja, men det finns ju ingen el, ingenbadsjö, långt ut i skogen, vår ladugårdligger nära huset ...” tyckte vi.Men mäklaren trodde att det skullebli lätt att sälja, säkert med budgivning.Tiden gick och i juni var vi på väg tillTyskland, då budgivningen hade börjat,och det blev en mycket spännande resa!12 august 2013 I Torpare


Även Pelle och Lottens hemliga svampställen är röjt.Via SMS fick vi följa händelseförloppet.Det stod mellan två familjer till slut.Båda familjer från – just det – Danmark.Hade de verkligen förstått?Efter vår första natt i Tyskland fick vi tillslut frågan om vi tackade “ja” till sistabudet. Det gjorde vi så klart, men vi frågadeflera gångar om de verkligen förståttatt inte ladugården ingick, och attvi kunde sälja det i befintligt skick.“Men det är det som är så bra meddanskar. Det är aldrig några problematt göra affärer med dem. De är oftastpositiva, gladlynta och har livsfilosofinatt “allt löser sig”. Ni tar med er det ni villha, och lämnar resten. Familjen Wennerwaldär trevliga och frågar mycketom er”, sa mäklaren.Nyfikenheten var ömsesidig, och närvi träffades kändes allt bara bra. Vi mötteett trevligt och lättsamt par, som dessutompratade väldigt bra svenska. Ulfoch Annette var mycket intresserade avhusets bakgrund, omgivningarna ochSverige i stort. De ville också veta merom oss, våra barn och liv.Vi kände oss glada att det blev justdem som “tog över”. Det vi trodde skullebli ett tack och adjö till stugan i Hällabo,har utvecklats till något helt annat. Vihar fortfarande tillgång till reservnyckelnoch bor ca en mil från huset.Stor ömsesidig tillitVi glömmer aldrig den glädje Ulf ochAnnette visade när vi möttes första gången.De tog våra händer och sa: “Tack såmycket för detta! Vi älskar det här husetoch ser att det har stor potential!”Under de tre år som gått sedan dess,har vi lärt känna varandra mer och mer,och brukar träffas ibland när de är här.Annars har vi kontakt via SMS och mailåret runt och det är kul!Vi är inte rädda för att erbjuda och bevarandra om tjänster. Det kan vara lånav verktyg, ta julgran, köpa med någotetc. etc. Vi har fått låna deras lägenhet iKöpenhamn ett par nätter, och det visaratt de har stor tillit till oss, vilket vi uppskattar.Nya ögon på husetDet har också varit spännande att sehur de genom vit målarfärg och litesmå förändringar satt sin personligaprägel på huset. De såg med nya ögonoch blandade nytt och gammalt på ettcharmigt sätt, och man blev så förvånadatt det kunde bli så inbjudande och brai vår gamla stuga.Gölen, som vi inte vågade doppa ossi, har de byggt en lång brygga ut i, därde badar gladeligen! Extra roligt är attäven deras barn verkar trivas och gärnavistas i skogen, långt ifrån storstaden.Vi hoppas den goda stämningen mellanoss ska bestå, och att de skal kännaatt Hällabo förblir den lugna plats, dit deofta längtar, och tänkte sig från början.Kan bara instämma i mäklarens ord:“Danskar är lätta och ha att göra med.”naugust 2013 I Torpare 13


“Så drager du ad fremmed landdu lange mand, med dine rødehoser ...” (Chr. Winther).I Skånedyrker man storkeSverige blev storkeløst land midt i 1950'erne. 25 år senere forsøgte svenskeentusiaster at indføre hvide storke fra Afrika og opdrætte dem i fangenskab.Men ungerne glemte at trække sydpå om efteråret. Nu har polske storke bragt nytliv og succes, og i dag er det blevet til syv storkecentre, som alle ligger i Skåne.TEKST OG ILLUSTRATION: OLE ANDERSENStorken sidder på bondens tag,han ser over mark og enge ...Ja, det gjorde han i gamle dage,både i Sverige og i Danmark. Menefter den sidste hvide stork forlod Skånei 1954 for ikke siden at vende tilbagesom ynglefugl, blev Sverige storkeløst. Såkunne man gå og spejde forgæves efterden langbenede fugl med de røde hoser.Danmark holdt skansen til ind i 90'erne.Enkelte storkepar har dog ynglet i Danmarksiden.Så fik nogle svenske storkeentusiasterden geniale idé at indføre og opdrættehvide storke i fangenskab. Deindrettede nogle store volierer, de såkaldtestorkhägn, hvor storkene kunneyngle i opsatte storkereder.Ungerne glemte at trække sydpåDet første af de nuværende storkhägnblev bygget i 1989, men hele projektetmed at opfostre vilde, indførte storkebegynde i 1979 med 15 storke indførtfra Schweiz. De kom oprindeligt fra Algeriet,altså Nordafrika. Optimismen varstor hos storkefolket, men ak - ungerneaf de indførte storke glemte at trække14 august 2013 I Torpare


sydpå om efteråret. De fik ikke udvikletderes trækgener.Det skyldtes, mener man, at de varindført fra Nordafrika, og at storke fraden del af verden ikke behøver at trækkelængere sydpå for at undgå at få frosti tæerne. Desuden udvikler storke, somer opfostret i fangenskab, ikke altid etnaturligt trækgen. I stedet for strejfedede om i Sverige og Danmark, og de nåedesjældent længere end til lidt syd forKolding. I 2008 blev de “dovne” afrikanskestorke aflivet og endte som studiematerialepå Lunds Universitet.”Rejsemålene for de tosvenske storke, som hverfik en gps-sender, blev ensoptipp i Barcelona for denene og et sted i Sydafrikafor den anden”Polsk yngel trækker gerneDerefter indførte man storke fra Polen,og så kom der gang i ”projekt stork”.Man lod dem igen yngle i fangenskab,og denne gang tog ungerne sydover,stort set alle – i begyndelsen nok lidt tøvende.De endte, som de skulle, i Spanien,hvor godt 20.000 storke overvintrer,eller de fløj til Sydafrika.Spanien er populært blandt storke,fordi de dér har gode fourageringsmulighederpå de store, åbne spanskelossepladser. De nærmest stortrivesmellem spaniernes køkkenaffald. Et kvalificeretgæt er, at en del af storkemenuenstår på de mange lossepladsrotter.De fleste storke tog til Sydafrika, engammel vinterdestination for bådesvenske og danske storke, også selvomturen er på 12.000 kilometer.2011: 120 unger på vingerneI dag er det blevet til syv storkhägn, somalle ligger i Skåne. Flere af rederne i dissestorkecentre ligger uden for voliererne,så livet bliver så naturligt som muligtfor fuglene. I 2011 fik storkeparrene 120unger på vingerne, som blev sluppetløs, så de kunne flyve frit. De trak sydpåsom rigtige flyttfåglar (dvs. trækfugle).Nogle af efterkommerne efter de polskestorke har senere på eget initiativbygget rede uden for de skånske indhegningerog har valgt gårde, som liggeri nærheden.Besøg et storkhägnDe syv storkhägn ligger ved FlyingeKungsgård, Fulltofta, Karups Nygård,Hemmestorps Mölla, Härnestad, Stänkelösaog Östra Tvet. Alle indhegningerneer lette at finde på nettet, hvorde er vist med oversigtskort og gpskoordinater.Det tætteste sted for os danskereer Flyinge Kungsgård, som ligger kun45 kilometer fra Øresundsbroen. Følgvej E22 til Gårdstånga, og drej fra modFlyinge. Flyinge Kungsgård er ogsåkendt for sine store og flotte ridestævner,og så huser de store avlsbygningeren hippologisk högskoleutbildning, sombedst kan oversættes med et universitetfor heste- og ridesport.Man kan også vælge et hägn, somligger tæt på ens sommarstuga, så kanman følge storkene i hele ynglesæsonen.Dén begynder, når de ankommerfra vinterkvartererne i første halvdel afapril og varer, indtil de i august samlesi efterhånden større og større flokke forat begynde rejsen ned gennem Europa.Undersøgelser har vist, at der kræves10.000-20.000 frøer, hvis det skallykkes et storkepar at få et kuldpå to-tre unger på vingerne.»august 2013 I Torpare 15


Find aktuelt nyt om storketrækFra gammel tid har de hvide storke haftfor vane at samles i længere tid på fastepladser før den endelige afrejse. Holdøje med dagspressen, eller gå på nettetfor at se, hvor de samles denne gang.Kig også op, hvis du vil se storke – selvherhjemme har du efterhånden godemuligheder for at se dem. Østdanmarkog Københavns-området ligger på sensommerenstrækrute. I august 2011blev der observeret en flok på mellem60 og 88 hvide storke, som kredsedeover Amager og senere over Mosede.Et par dage før rastede den samme flokpå tagene i Oppe Sundby ved Frederikssund.Ved Halmstad, hvor jeg har fritidsbolig,så jeg i foråret en lille flok på femstorke, som var på vej østover.Få en guidet “storkedag”Den hvide storks trækvaner har mangodt styr på, da en overlærer H.C.C.Mortensen fra Viborg en gang omkringforrige århundredeskifte “opfandt” ringmærkningenaf fugle.Dengang var der godt med storkebåde i Sverige og i Danmark. I Sverigeblev der talt 5.000 par i begyndelsen af1800-tallet og i Danmark nogle flere,nemlig 10.000 storkepar gennem hele1800-tallet. Stort set alle gårde havdeop til flere par, fx var der ni beboedestorkereder på en enkelt gård i Himmerland.Også inde i købstæderne havdemange storke reder, så det var bareat sætte en stige til taget og kravle opfor at sætte ringene på de store unger.Alle storkene i storkehegnene bliverringmærket. På Fulltofta Storkhägn,som ligger ved Hörby, ringmærkes dermidt i juni, og alle, som er interesserede,kan møde op og få en god og guidet“storkedag”.Som noget nyt er gps-sendere tageti anvendelse. De sættes på ryggen afstorken. Rejsemålene for de to svenskestorke, som hver fik en gps-sender, bleven soptipp i Barcelona for den ene og etsted i Sydafrika for den anden.Kan næppe kopieres i Danmark“Når det regner på præsten, drypperdet på degnen”. Det svenske storkeprojekthar allerede smittet af på Danmark.Flere og flere ungstorke opholder sighos os, og takket være den omhyggeligeringmærkning kan man let registrere,når og hvis de første svenske storkebygger rede eller häckar hos os.Kan man så ikke gøre det samme iDanmark, bygge storkehegn? Sådansom forholdene er i dagens Danmark,lader det sig nok ikke gøre, fordi Sverigedrives langt mere ekstensivt end Danmark.I Sverige bevares flere vådområder,naturen får mange steder lov til atpasse sig selv, og der er mange fleregræsmarker med kødkvæg.Det betyder, at der er rigeligt medstorkeføde. Den hvide stork æder ikkekun frøer og skrubtudser. Den er nærmestaltædende og tager også insekter,orme, snegle, mus, rotter, mosegrise, firben,slanger, æg og fugleunger.I Danmark drives landbruget intensivtmed få husdyr på markerne, store monokulturermed korn og raps, som gødesog sprøjtes intenst. Kunstgødninghar den uheldige bivirkning, at den ætserhuden på frøer og andre padder, såde dør.Det er altså småt med storkeføde hosos, og der skal meget til i en storkefamilie.Undersøgelser har vist, at der kræves10.000-20.000 frøer, hvis det skal lykkeset storkepar at få et kuld på to-tre ungerpå vingerne.Der er altså nok at tage fat på, hvis“Storken igen skal spanke i grønne enge...” i Danmark. Der er dog en stigende invasionpå vej, ikke mindst sydfra. I Hollandynglede 1.000 par i 2012, efter atHolland havde været storkefri i over 30år, og i de to berømte storkebyer Bergenhusenog Hitzhusen, som ligger ligesyd for den dansk-tyske grænse, yngledehenholdsvis 20 og 32 storkepar.Det smitter af på Danmark, så svenske,polske og tyske storke nu besøgerDanmark jævnligt, og det har resultereti, at tre storkepar yngler her i 2013, såmon ikke der er håb forude?n16 august 2013 I Torpare


Separetts topmodellerVilla 9000/9010– 50.000 solgtekampagnepriskun kr. 5.595,-“Det bedste, jeg nogensinde har gjort”Flot foretrukket kildesorterende muldtoilettil torpet. Stor succes ved test i 90 hjem.Hent brochure og se film samt vores nyeforbrændingstoilet Flame 8000 på:www.backlund.dkÅbent huSTors. 08.08 kl. 16-18Tors. 15.08 kl. 16-18Tors. 22.08 kl. 16-18Tors. 29.08 kl. 16-18Tirs. 03.09 kl. 16-18backlunD apSHolmebjerg 21 · 2950 Vedbæk · T: 3963 3364 · M: 6093 1453E-post: backlund@backlund.dk · www.backlund.dkDen Danske Kirke i SmålandTimsfors Kirke ved Markaryd, efterår 20131/9 Højmesse kl. 14.00 Høstgudstjeneste.12-15/9 Stilleretræte i Vadstena ved Vättern.Program og pris fås hos præsten.1/12 Højmesse kl. 14.00 1. søndag i advent.24/12 Juleaftensgudstjeneste kl. 11.00Præst er Birgit Berggrensson, somselv har hus i Småland og er tilknyttetFrederiksborg Valgmenighed i Hillerødsom pilgrimspræst.Træffes på bbsprog@email.dk ellermobil +45 31 13 22 16.Betryggende at holdeøje med dit torp.Let at bruge med moderne appDEFA Home er meget let at bruge med moderne apps foriPhone og Android. Spar mange penge på energiforbruget,regulér vedligeholdelses-temperatur og komfort temperaturfra Danmark. Få hurtig sms-besked ved strøm svigt ellerfrost. Du kan også få besked ved ubudne gæster.DEFA Home med smarte fordele1. Vælger bedste mobilnet automatisk2. E-mail og SMS-varsel3. Ubegrænset app og webstyring4. Sikker og meget nemt5. 5 års garanti og supportTHORN REKLAMBYRÅNYHED: Nu også til montering direktepå DIN-skinne i installationstavle.+46 (0) 418 449 470Ring til os eller bestil direkt hos vores danskeforhandler www.legtech.dk Tel: 7734 904518 august 2013 I Torpare


KALDER JYSKE OG FYNSKE MEDLEMMERNetværk, hør om generationsskifteog nyd naturenDanske Torpare inviterer til aktiv familiedag for medlemmer fra Jylland og Fynsøndag den 22. september 2013.TEKST: MARIAN C. PRESTAGE FOTO: ANETTE SØRENSENNyd det naturskønne område Jels Voldsted ved Kolding sammen med andre medlemmer en sensommerdag, hvor jura,aktiviteter i naturen og god mad er på programmet.PROGRAMKl. 10.00 Velkomst. Torparne placerer sig sammen i län og får kaffe/te og hjemmebagte boller.Kl. 10.30Kl. 11.45Kl. 12.30Jurist og medlem Lars Holm Rasmussen holder oplæg om generationsskifte: Hvordan overdrager man nemmest ogbilligst til næste generation (salg eller gave)? For børnene: Der vises Emil fra Lønneberg og uddeles små opgaver til.Frokost (ekskl. drikkevarer): Kylling og grøntsager serveres fra en buffet med hjemmebagt brød til. Maden tilberedesudenfor i store wokpander over bål.Medlem Carsten Skovgaard Bernt definerer, hvad allemansrätten betyder, og fortæller om nogle af de sjove ting,man kan foretage sig i naturen – med og uden børn.Kl. 13.15- Deltagelse i én af følgende workshops15.30 1) Tag med svampeinstruktør Niels Eg Poulsen på en guidet svampetur i Jelskovene og få bestemt svampenesnavne og anvendelsesmuligheder (medbring kurv, kniv og gerne svampebøger).2) Tag med på kanosejlads med kano- og kajakinstruktør Niels Nederby og lær om teknik og sikkerhed på Jelssmukke søer. Vi råder over otte kanoer, to robåde samt redningsveste.3) Tag med på fisketur i én af Jels søerne i robåd (vi har to robåde til rådighed) eller fisk fra land (husk fiskestænger).Der findes gedder, ørreder, karper, skaller, ål og sandart i søen. Fiskekort kan købes på www.danskfiskeri.dkeller på stedet Jels Voldsted.4) Lær at lave godt bål sammen med bål-instruktør Carsten Skovgaard. Vi bager pandekager og nyder bålstemningen.Kl. 15.30- Eftermiddagskaffe/te med hjemmebagt kage og frugt. Mulighed for at dele torpare-oplevelser med andre16.30 medlemmer. Nu har du chancen! Til slut runder vi dagen af.STEDArrangementet foregår på Jels Voldsted, Koldingvej 2,Jels, 6630 Rødding (20 km vest for Kolding).Læs mere på www.jelsvoldsted.dk.TIDArrangementet afholdes søndag den 22. septemberkl. 10.00-16.30.PRISDet koster 195 kr. pr. person, børn op til 13 år er gratis.TILMELDINGDu skal tilmelde dig via www.torpare.dk > Aktiviteter >Natur & Udflugter senest den 5. september 2013. Når du hartilmeldt dig via hjemmesiden, beder vi dig oplyse antal børntil mail@torpare.dk, hvis du har børn med.Maks. antal voksne deltagere: 100.august 2013 I Torpare 19


Dinejendomsmægleri Kronoberg,nord Skåne ogBlekinge LänEneste ejendomsmæglerfirma med dansk statsaut. og svensk• Vi er specialister i at formidle ejendomme på landet, hovedsageligttil danskeregistreret ejendomsmæglerog tyske kunder.i Kronobergs Län.• Samarbejdsaftale Vi har stor erfaring med og Danske har siden Torpare, vi startede hvilket i giver 1993 dig formidlet økonomiske salgfordeleaf casom2000køberejendomme.eller sælger af ejendom gennem os.• Vi har indgået en samarbejdsaftale med Danske Torpare, hvilketVi har giver haft dig kontor økonomiske i området fordele siden som 1993 køber og yder eller altid sælger personlige af ejendomfremvisninger gennem os. af ejendomme.• Vi har haft kontor i området siden 1993 og yder altid personligKontakt fremvisning ejendomsmægler af ejendomme. Jørgen Johansen på +46 459 81110 og fåen uforpligtende snak om hussalg eller send mig en mail på•jorgen@sfbab.seKontakt ejendomsmægler Christer Stjernfeldt på +46 476 12000 ogfå en uforpligtende snak om hussalg eller mail christer@sfbab.seNorra Esplanaden 10 l S-343 30 Älmhult l +46 476 12000 l www.sfbab.seTag med Scandlines til SverigeHold endejlig pausepå færgenMad om bordMed dit Torparekort har du adgang tilChaufførloungen, hvor vi serverer dagensvarme ret til SEK 59,- mellem kl. 11.00 og kl.20.00. Vil du vide, hvad vi byder på så, gåind på www.torpare.dkDet er nemt at købe ditTorparekortDu kan købe dit Torparekort i drive-in iDanmark i alle bemandede bokse. Dubehøver slet ikke at stige ud af bilen, menhusk dit medlemsbevis, og at kortet kunsælges i Danmark.Mistet TorparekortVi kan hjælpe dig, hvis du har mistet ditTorparekort. Når du har købskvitteringen,kan vi lukke kortet og udstede eterstatningskort. Gem aldrig købskvitteringsammen med kortet, men hjemme i ensikker skuffe.Velkommen om bordAltid en afgang der passer20 august 2013 I Torpare


Goddag,I skulle vel ikke haveen brugt fladskærm?Det søde ældre par i den gammeldags radio- og tv-butik hørte Bengt Burgshøflige forespørgsel på dansk. Reaktionen fra de svenske forretnings-indehaverevar lutter måben.TEKST: BENGT BURGVi havde åbenbart fundet os i atkigge på et lille gammelt tv afde tunge og dybe i mindst femår uden at reflektere over, atvi jo fx bare kunne investere i et brugt,der var så stort, at vi måske endelig kunnelæse underteksterne. Vi havde fåetfjernsynet af en ung mand på 17 år, derhavde det stående og fylde op – og engave smider man jo ikke ud. Og nu havdevi fjernsyn i Sverige.Vi havde åbenbart efterhånden lulletos ind i, at teksterne – i film eller i interviewsosv. – ikke hørte med i tv-kiggerieti det store land. Herregud, vi er der joikke til daglig. Vi havde nok heller ikketænkt på, at man bliver ældre med tiden,og som årene går, hvilket de jo gør– som Mikael Wiehe synger på sin nyecd, “Jag vill bara va en gammal man”.Med tiden og årene bliver syn og hørelsejo nemlig ikke bedre.I skulle vel ikkehave en ... øh ...?Så tog fanden pludselig ved mig. En daginde i den nærliggende købstad gik jegind og spurgte det søde ældre par i dengammeldags radio- og tv-butik, om dehavde en brugt fladskærm.Manden, som genkendte mig, fordijeg tit køber batterier og ledninger ogdimser, kiggede spørgende på mig. “Enfladskærm” forsøgte jeg nu på tydeligtdansk, da han ikke lige fangede, hvadjeg mente. Han stod, som vi siger, medåben mund og polypper, forstenet. Hanbesluttede at kalde på sin kvikke ogudadvendte kone, som kom springendeog straks var til tjeneste.“Fladskærm”? spurgte jeg, “en brugtfladskærm, for vi kan ikke læse teksterneså godt på det gamle fjernsyn”.Mest held med danskHun stirrede måbende og tænkte: Herregud,har den gamle mand ikke lært attale bare en smule svensk endnu? Mennej, det har jeg ikke, for det er det sværestesprog, jeg kender. Jeg boltrer migi flere europæiske sprog, men svensk,nej, så taler jeg hellere rent dansk, dethar jeg mest succes med, synes jeg.“Fladskærm, bare en brugt”. Og indei hovedet hørte jeg mine tanker farerundt: “For 10.000 for et nyt, dét vil jegaltså ikke bruge og har heller ikke råd til.Så hellere et nyt mulltoa”, som de siger.“FLADSKÆRM, BRUGT”. Jeg forsøgtemed “sjærm” og “flat”, altså “flatsjærm” –ikke nødvendigvis på 50 tommer, ellerhvad det nu hedder, men bare et, hvorjeg kunne læse teksten.“Brugt? Jaså! Begagnat”, sagde konenmed et smil. Men et begagnat hvad?“F-L-A-D-S-K-Æ-R-M”? sagde hun megettydeligt på en slags dansk. Med sammenknebneøjne. Og der kom kunderind, og jeg var ved at give op.Hulkende gennembrudSå gik manden resolut hen til datoren ogfandt en ordbog. Jeg ventede spændt,virkelig spændt. Så kom smilet, og hanhulkede af grin og var ved at smadreglasdisken med sin knytnæve.“Platt-tv”, hulkede han højt, og konenvar ved at tisse i bukserne af grin ogkunne næsten ikke stoppe – kundernei butikken troede ikke deres egne øjneog øren. Det var bedre end Cirkusrevyen,dette her – det var virkelighed. Dervar pludselig liv i de gamle folk i butikken,og vi havde en fornøjelig stund dérmidt på torvet en lørdag eftermiddag.Let at læse og for en slikDe havde netop dagen før fået indleveretet stort platt-tv med fod og dethele af en ældre herre i nabobyen,som ville have en af de rigtig storefladskærme med skarp lyd og klarefarver. Og han havde givet sin gamlei bytte. De sagde, at det indleveredeikke var så godt og så klart i farverne.Men de tændte det, og frem kom enfarvestrålende genudsendelse af etafsnit af Borgen. Tydeligt og klart stodstatsministeren og talte dansk medsvenske undertekster.Det var rigeligt til mig, der ikke havdenoget sammenligningsgrundlag og hellerikke ønsker at få det. Underteksternemåtte jeg læse, og nåvra, hvor var detlet at læse, hvad Nyborg sagde. Sikkemange ord, jeg nu skal til at læse og ikkeforstå og undre mig over. Og slå op ogmåske blive klogere.Jeg købte det for en slik. Nu ser vi altfor meget plat tv!naugust 2013 I Torpare 21


Et halvt århundredepå torpetI 1961 købte Niels Otto Larssen et torp i Småland, fordi han ønskede et fristed frahverdagen som lærer med bopæl på en kostskole i Danmark. I dag tilbringer hanog hustruen som pensionister omkring fire måneder om året i huset og er så småtbegyndt at forberede sig mentalt på et generationsskifte.TEKST OG FOTO: MARIAN C. PRESTAGE22 august 2013 I Torpare


og en af hans kammerater med revisorentil Sverige, hvor han fik fremvisttre huse til salg i Reftele kommune.Niels Otto faldt hurtigt for det tredjehus med snickarglädje på verandaen ogmed tilhørende lade og udhus til. Haninviterede derefter sine forældre op forat høre deres mening om ødegården,og da de også havde sagt god for den,skrev han under på kontrakten. Den 26.november 1961 blev han smålandsktorp-ejer i en alder af 27 år. For den nettesum af 8.000 svenske kroner (til kurs1,20).Hårdt slid i ferierneSå gjaldt det om at finde gåpåmod ogknofedt frem. Niels Otto tog primært tilSverige i skoleferierne, eftersom turentager cirka tre timer hver vej. Og al tidpå torpet gik de første mange år stortset med at reparere og male.– Der var altid et sted, hvor der varlidt råd i træværket, og vinduerne skullemales og kittes. Det hele skulle holdesved lige.Muligheden for at kunne arbejdefysisk og kreativt med fx træ passededen unge torpare fint, som bl.a. selv harbygget et sofabord og en lænestol tilhusets stue.– Jeg har altid været glad for at brugehænderne, især fordi jeg har haft etintellektuelt arbejde med matematik,fysik og kemi og skulle læse, underviseog rette opgaver meget af tiden.Niels Otto har også sat en ære i atgemme og værne om de gamle ting,som han har fundet i og omkring huset,fx gamle jernskøjter, bidsler, børnesko,hatte, mælkejunger og nøgler. Nogle aftingene pryder væggene i huset ellerhænger rundt omkring til minde omdengang, huset var beboet af fattigetorpare.Rådyr uden for dukkehusetTorparen Niels Otto blev senere gift ogfik børn, og turene til Sverige forbleven vigtig del af hans og familiens liv. Såfulgte 14 år med job og bopæl i Bruxellessamt en skilsmisse, hvor Sverigestureneblev færre. Men da han var tilbagei Danmark igen, mødte han Anni,og allerede to uger efter kørte de ind pågårdspladsen til huset i Småland, somhun allerede havde hørt meget om.Hvis forholdet skulle blive til nogetpermanent, var det et udtalt ønske, atden nye kæreste kunne forestille sig etliv med mange dage på torpet. Måskehjalp det, at de blev mødt af græssenderådyr foran huset, og de oplevede at seelg med kalve i nærheden dagen efterankomsten. Hun syntes i hvert fald, atdet lignede et dukkehus og kunne godtsige ja til at bo der i perioder, hvis detkom så langt. De blev siden gift og harnu kendt hinanden i 22 år.Begge nærmer sig 80 år, og i dag erder plads til både nydelse og ydelse,når de er i fritidshuset. Formiddagengår som regel med at arbejde inde ellerude, og om eftermiddagen slapperde af. Arbejdsfordelingen mellem de tofalder meget naturlig – man byder ind,hvor man kan og har evner. Niels Ottoslår fx græs, fordi Anni har pollenallergi,men til gengæld står hun for det merekreative arbejde i haven med blomsterosv. Men alderen kan godt mærkes rentfysisk.– Meget bevidst har vi fået ordnetalle de ting, vi kan mærke, at vi ikke selvkan mere. Vi fik fx nyt tag for to år sidenpå grund af fugtproblemer, og i 2005blev begge vores store kakkelovne ombygget,siger Niels Otto.Gode svenske venner ogbekendteÆgteparret har fået en god kontaktfladeog mange svenske venner i nærheden.Desuden deltager parret i kulturarrangementerog går til koncerteri nærområdet, hvor de efterhånden ergodt kendte. Når familien og danskevenner kommer på besøg, er der altidtid til at tage på sightseeing i området.For ægteparret Anni og Niels Otto Larssen er det bedste i Sverige roen og at leve på en anden måde end hjemme i Danmark.24 august 2013 I Torpare


Köpekontraktenfra 1961 på huset iSmåland.Selvom parret har hus i Nordsjælland,der også skal passes, tilbringer de normaltfire måneder om året i Sverige. Fritidshuseter ikke længere et sparsomtmøbleret, men et perfekt udstyrethelårshus til ophold både sommer ogvinter. Og parret føler ingen splittelseved at fordele tiden mellem de to lande.– Det er to forskellige måder at levepå. Vi har det sådan, at når vi er i Danmark,savner vi ikke Sverige, og når vi eri Sverige, savner vi ikke Danmark, sigerNiels Otto.– Vi flytter bare vores sjæl fra det enehus til det andet, tilføjer Anni.Lagde sig ud med byens matadorPå et tidspunkt blev Niels Otto somdansk fritidshusejer spurgt, om hanikke ville være formand for vejlavet.Den opgave tog han på sig i seks-syvår. Det viste sig at blive en både lærerigog udfordrende periode, hvor ægteparretofte lagde vejen forbi lantmäterieti byen for at gøre tingeneefter reglerne.Det endte med en større kontroversmed byens “matador” og skovejer, sombrugte vejen til sine tunge skovmaskinerog tømmerlastbiler. Niels Otto mentederfor, at han skulle betale betydeligtmere end fritidshusejerne, som brugtevejen nogle få gange om året. Det faldtikke i god jord. Da Niels Otto og Annispurgte deres svenske venner til råds isagen, lød svaret blot:“I Sverige er der to typer foreninger,der kan bringe sindene i kog: jagt- ogvejforeninger”!Generationsskifte på vejMed to runde fødselsdage i den højereende af skalaen inden for to år harægteparret diskuteret fremtiden fleregange, bl.a. på baggrund af en artikelom generationsskifte i torpare-bladet.Uanset hvem der kommer til at eje huset,er det altafgørende for Anni og NielsOtto, at de nye ejere vil tage sig ligeså kærligt af stedet og bruge den nødvendigetid, som de har gjort gennemårene, og ikke lade det forfalde.naugust 2013 I Torpare 25


Skandic ByggDansk tømrer og snedkermester. Bosiddende i Småland.Udfører alt tømrer og snedkerarbejde.Ved køb af ejendomme iSverige tilbydes gennemgangaf ejendommen til fast pris af4.500 SEK.Ring +46(0)760282058skandicbygg@live.seKim DinesenFreden i Knäred 400 år§Välkommen till Knäredoch Laholms kommun!Upptäck södra Hallands vackralandskap och dess danska historia!2013 firar vi 400-årsjubileet av Freden iKnäred med många olika aktiviteter.Läs mer på www.laholm.se/400Tvis holder. Når det handler om dine køkkendrømmeVi laver altid mere end 1 indretningsforslagtil dig, uden beregning. Tvis holder.Tvis Køkkener København Ø, Jagtvej 207, 2100 København ØJURIDISKBISTAND• Fast ejendom (køb, salg, leje) • Fast Foreninger ejendom og (køb, sameje salg og drift)•Leje,Generationsskifte.samejeArv og gave Kontrakter• Konfliktløsning vedr. ejendom Foreninger og selskaber• Svenske og danske dødsboerAdvokatLars Holm RasmussenKontor: Søgade 16, 4100 RingstedPost: Dronning Margrethesvej 27, 4100 RingstedTlf. 20 99 18 00 - Fax 57 67 05 30e-mail: e-mail: advokat@nordjura.comLHR@mail.dkKamin & SpisverkstadenUrshult HBHOZRenovering · salg af kakkelovne og komfurer · reservedele30 års erfaringHans BurckKlasamåla, 360 13 UrshultTelefon: 0477-20290, mobil: 070-5942306tvis.asE-mail: eburck@telia.comwww.kaminverkstaden.seVi udførerudeførerallealtopgaver indenforindenfor:tømrer, grave,kloak, vand, kabelTømmrearbejdeog havearbejder.GravearbejdeKloak - vand - kabelLigesom vi foretagerHavearbejde•••Udlejning af hytter på ÖsterlenDialogbaseret rådgivningKontor på Österlen, i Malmö ogi Københavnsilvagri@silvagri.setlf. (+45) 6170 8839tilsyn af huse ogSkåne ejendomme. bygge og anlægVi kan også tilbydetilsyn af jeresDansk/Svenskhusbyggefirmaefter aftale.Alt arbejde inden for bygge og anlæg udføresKontakt:herunder også totalentrepriserOla ZaarTlf: Per Kamper Snöarp, 2419 BrobyHverdage 8-17: +45 Mobil: 2980 +46 2626 70 52 443 04Lørdag 8-12: +46 Mail: 735 hoz@telia.com028 552 mail@skaanebyg.dk www.skaanebyg.dkDansktalende kontakt:Annica NakelMobil: +46 73 20 333 6626 august 2013 I TorpareHar du planer om at købefritidshus i Sverige, ellerhar du allerede købt?


Dansk Ejd. ConsultØsterbrogade 1132100 Kbh. ØTelefon 3929 2997Efter kl. 16 på 4053 3007info@svenske-huse.dkSkal huset sælges –eller købes ?Ring uforpligtende til Dansk Ejd. Consult. Vi har siden 1980vurderet over 4.500 svenske huse og solgt over 2.800 huse i Sverige.Salgssalær 3,5 til 7,5% alt inkl. (min. dkr. 32.000,-)Se mere på www.svenske-huse.dkStatsaut. Ejendomsmæglerfirma MDE & DSE & Reg.Svensk mäklare – Din garanti for en sikker handel.Til torpare i Ljungby, Makaryd, ÄlmhultALSANG på Brogård– fra Bellman til Abba,Lørdag den 10. august klokken 15Kantor og korleder Maria Bertilsson, Agunnaryd akkompagnererBiletter:Telefon 07 2722 2446 eller på+45 2124 6454 ellerinfo@ingererikbrogaard.dkBrogård ligger på vej 124 – østfor Agunnaryd lige efter broenover Helgeåen.Koordinater: 56.724457,14.166902MAKI BYGG AB1. klasses arbejde udføresTømrer, snedker-, tag- og malerarbejdeMere information: www.maki-bygg.seFå et tilbud: mobil +46 73 252 20 03info@maki-bygg.se - Edvin Widéns Väg 13, 288 31 Vinslöv, SverigeRegistreret totalentreprenør i henhold til svensk lov.Besidder BAS-U og BAS-P i overensstemmelse med detsvenske arbejdsmarkedstilsyns krav for att kunne udføretotalenterpriser i Sverige (gælder f.o.m. 2012-01-01). Esbjörn Nathell,innehar F-skatt, innehar BAS -U & BAS- P,Hässleholm.är ansvarsförsäkrade- innehar byggställningskort upp till 9 meter Ring mig -innehar på heta arbete kortTID!Rostskyddsgarantin äri stort sett meningslösDinitrol® Center,Tfn 0451-820 90.Det är hög tid förrostskydd på din bil.Rapporterade TV4-Nyheterna och Rapport den 23 januari, 2011.Flera medier har uppmärksammat att de flesta rostskyddsgarantierhar så tuffa villkor att de i praktiken aldrig kan åberopas av bilägarna.Dessutom får var femte ny bil rostbetyget Underkänt i Vi Bilägarestester (se www.vibilagare.se).Ring mig på DINITROLCENTERi Hässleholm och bokabehandling!0451-82090 • Esse NathellÄr du osäker på om din bils rostskyddverkligen skyddar mot rost?Det ska du inte behöva vara. Jag gör en rostskyddskontroll medspecialinstrument på mer än 65 punkter där rost uppkommer.Du får en professionell och tillförlitlig rapportom din bils roststatus på mindre än enhalvtimme för endast 250 kr (ord pris 450)när du bokar tid före 31 december.PS Jag ingår i Dinitrol ® Center. Sveriges ledande kedja förbilrostskydd och finns över hela Sverige. www.dinitrolcenter.se.seSvenshult 2, VäckelsångTlf. +46 (0)722 466 435www.handrupsbyggservice.sewww.torpare.dkÅF-annonsHässleholm_120x90.indd 12011-10-26 11.54Vi udfører alle former for tømrer- og snedkerarbejde,samt maling og tapetsering.Vi hjælper jer også gerne med projektstyring,ansøgning om byggetilladelse,tegningsarbejde (design af dit projekt) ellerandre tekniske opgaver.Ring til os og hør nærmere, vi talerflydende dansk.Mere inRing oginfo@kimawww.oedegaarde.dkTlf: 0046 (0)430 910 09info@oedegaarde.dkKIM1. klassTømreraugust 2013 I Torpare 27


NATUR-NYHEDERI SVERIGEDer er flere nyheder i foreningens efterårsprogram, som du kanse på næste side. Her kan du læse om to arrangementer, der foregåri den svenske natur.28 august 2013 I Torpare


FOTO: RANDI JENSENINFO OG TILMELDINGLæs mere om disse to arrangementer på www.dansketorpare.dk >Aktiviteter > Natur & udflugter, hvor du også kan tilmelde dig. Det gårefter først-til-mølle princippet.Tag med på dådyr- og vildsvine-safariI september er der mulighed for at komme tæt på dådyr og vildsvin i den skånskenatur. I et meget smukt og storslået landskab mellem Tollarp og Brösarp – også kaldetHjortslingan – vil vi langs Linderödsåsen opleve hundredvis af fritgående dådyr pågodserne Maltesholm og Borrestad. Vi kommer desuden tæt på renæssanceslottetVittskövle og passerer Forsakar – Skånes største vandfald.Dagens lunch indtages på Brösarps Gästgifveri, der har været drevet som kro siden1600-tallet – og nu har vildsvinet som bomærke. Gästgifveriet har i de senere århøstet flere udmærkelser bl.a. fra Sveriges Bästa Bord.Skåne er også et svensk vildsvine-paradis, og på turen får vi mulighed for at iagttagevildsvin i Agusa Vilthägn. I samarbejde med Jägareförbundet planlægges enrundtur i vilthägnet. Vildsvinenes store formeringsevne betyder, at arten spreder sighastigt i Sverige – og i Skåne i særdeleshed.Heldagsudflugten er en kør-selv-tur med dyreskribent Ole Andersen og GeertFredslund Nielsen som værter.Vær aktiv med ungerne i naturenTorpare Astrid Bjørg Mortensen inviterer torpare-familier til en aktiv dag på et torpved Växjö. Der vil være fokus på mad, oplevelser og aktiviteter for hele familien.Lær bl.a. at tænde bål og lave mad over ilden og vær med til sjove lege, hvor maninddrager naturens ”redskaber”.Astrid er cand.scient.soc. med speciale i børns læring i naturen og mangeårigspejderleder samt forfatter til bogen ”Unger & Udeliv” (som kan købes i vores webshop).Til daglig arbejder hun i Friluftsrådet.Der er i alt plads til fem familier, så tilmeld jer hurtigt, hvis I vil med.Randi og Erik Jensenfortæller ...SUCCES PÅ SÖDERÅSEN - MED SOL OGHJEMMEBAGTE VAFLERVi meldte os som turguider til en natur- og kulturturi Skånes Grand Canyon ved Skäralid, SöderåsensNationalpark. Med solskin, passende temperatur til vandring og de spæde, lysegrønnebøgeblade i underskoven var scenen sat den første søndag i maj i år. Vimødtes med deltagerne ved p-pladsen i Skäralid om formiddagen.Foran os havde vi en vandretur på cirka 10 km. Mens vi gik, berettede vi om naturenog kulturen, krydret med diverse røverhistorier. Den medbragte frokost indtogvi ved ”Liagården”. Senere ventede eftermiddagskaffen og hjemmebagte vafler i”Skoghuset”, og så var der kun en lille bid at gå tilbage til p-pladsen.Vi var glade for at få lov til at vise andre torpare en lille del af vores baghavepå 1.625 hektar løvskov. Og vi håber, at andre medlemmer har lyst til at vise deressvenske ”baghave” frem og være med til at skabe nye natur-aktiviteter i foreningen.Medlemmer på guidet vandreturi Söderåsen Nationalpark medfredfyldte løvskove, høje klipper ogrindende vandløb i foråret 2013.VIL DU OGSÅ DELE DINESMULTRONSTÄLLEN?Flere torpare vil gerne vise deres område og torp frem for andremedlemmer. Er der skønne naturoplevelser og/eller kultur-historiskeoplevelser på din egn, som andre torpare ikke lige ville finde frem til?Og vil du evt. gerne vise dit hus frem? Så skriv til os på mail@torpare.dk– det kan blive til ny udflugt i Sverige.august 2013 I Torpare 29


DELTAG I EFTERÅRETS AKTIVITETERLÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ WWW.TORPARE.DK > AKTIVITETERUGEDAG DATO TIDSPUNKT ARRANGEMENT PRISSEPTEMBERLØ 7. Kl. 10-14LØ 14.SØ 22. Kl. 10-17TI 24. Kl. 17-19Svampetur. Vi samler og lærer om svampei en skov et sted i Nordsjælland medsvampeekspert Bjørn W. Pedersen.Dådyr- og vildsvine-safari i Skåne langsLinderödsåsen og lunch påBrösarps Gästgifveri.Aktiv familiedag med foredrag omgenerations skifte samt naturaktiviteterpå Jels Voldsted i Sydjylland.Torpare-koret. 12 gange til d. 25. marts 2014.Vi synger flerstemmige svenske viser underledelse af Ulla Jørholt.NYHEDNYHEDHOLDNR.75 kr. NU004250 kr.inkl. frokost195 kr.inkl. frokostNU005NM005600 kr. MS009MIN.MAKS.Min. 1Maks. 30Min. 30Maks. 40Min. 50Maks. 100Ingenmin. ellermaks.LØ+SØ28. og29.Kl. 10-15 Svensk for begyndere v/ Linda Kristiansen. 550 kr. SV018Min. 8Maks. 12OKTOBERLØ 5. Kl. 11-17LØ 12.Kl. 10.30-ca. 16.30Træfældning i Traryd ved Markaryd. Lær atudvælge træer for fældning og at fælde demsikkerhedsmæssigt forsvarligt.Oplev natur og karpedams-systemerved Gustavsborg, Perstorp, og dernæstbesøg på Plastens Hus. Kaffe og lagkagepå værtens torp.NYHED350 kr. TT030Min. 12Maks. 15150 kr. NU006 Maks. 20UGE 41-48Svensk grammatik – fjernkursusv/ Linda Kristiansen.775 kr. SV021Min. 5Maks. 8TO 17. Kl. 10-15Unger og udeliv. Aktivitetsdag medlege og bålmad for hele familienpå torp ved Växjö.NYHED500 kr. pr.familie inkl.mad og bogNU007Maks. 8familierNOVEMBERTI 5. Kl. 17-20Brandsikkerhed – teori og praksis. Lær atforebygge samt bekæmpe brand på torpetv/ John Vestergaard, tidl. vicebrandinspektør.100 kr. inkl.sandwichTT031Min. 12Maks. 20TI 12. Kl. 17-19Caféaften med fremtidsforskerUffe Palludan, som vil berette omforskellen på danskere og svenskere.NYHED100 kr. inkl.sandwichKH006Min. 30Maks. 45LØ+SØ 16.+17. Kl. 10-15 Svensk for begyndere v/ Kim Page. 650 kr. SV024Min. 8Maks. 12ON 27. Kl. 17-19Musikcafé. Sanger Anna Kruse harsat musik til digte af Edith Södergranog udgivet to anmelderroste cd’er.NYHED150 kr. inkl.sandwichMS010Min. 30Maks. 45DECEMBERTO 12. Kl. 18-20Lucia. Oplev den smukke og traditionsrigekoncert for torpare i Svenska Gustafskyrkanved Østerport Station i København.100 kr.inkl. gløggMS011Min. 1Maks. 30030 august 2013 I Torpare


To ting, din svenske skovnaboaldrig vil fortælle omEn svensk skovejer kunne aldrig drømme om atafsløre sit bedste kantarelsted. En svensk skovejerfortæller heller aldrig om de penge, som han eller huntjener på sin skov. Det taler man ikke om og da sletikke med sine naboer.Men alle ved, at en velplejet skov kan blive en gyldenchance. At skoven ikke bare byder på dejlige naturoplevelser,men også et godt afkast. Som skovejer iSverige har du sikkert mange spørgsmål vedrørendeudviklingen af din ejendom. Med vores fuldservicekoncept er du sikker på, at skoven bliver passet rigtigt,og samtidig får du strategisk og økonomisk rådgivning.Vil du jage, arbejde eller bare nyde din skov?Hos os får du en individuel pasningsplan, der er tilpassetdine ønsker med skoven. Det eneste, vi ikkekan hjælpe dig med er svampestedet. Velkommen tilat opdage de svenske skoves guld!Ejer du skov i Sverige? Eller drømmer du om det?Sydved er et etableret og engageret skovselskab i Sydsverige, der sætter dig som skovejer i centrum.Vi hjælper dig med at finde dine egne veje!sydved.se


MIT SMULTRONSTÄLLEKONSTHALLEN I HISHULT– et Louisiana i HallandsidyllenI Hishult blev Kjell Åke Gustafsson mildest talt betragtet med skepsis, da hanbyggede sin kunsthal i tilslutning til kroen. Man kaldte ham “tossen” fra Hishult.I dag er stedet en institution i det svenske kunstliv og et yndet udflugtsmål medgæster fra nær og fjern.TEKST: MARIE WÄRME / FOTO: KJELL ÅKE GUSTAFSSONIndgang til Konsthallen med billederaf Per Kirkeby, som udstiller fremtil den 18. august 2013.32 august 2013 I Torpare


Kører man ad de snoede landevejemellem Örkelljungaog Markaryd, forbi gårde,torp og marker med græssendekøer, kommer man før eller sidentil et vejskilt, der peger mod Hishult. Deter en typisk svensk landsby med rødmaledehuse, en lille købmandsbutik og enkirke.Over for kirken ligger den gamle kro,Hishult Gästgifvaregård. Et smukt gulttræhus fra 1884, der er bygget sammenmed en modernistisk bygning i beton,træ og glas. Det er Konsthallen i Hishult,og den er blevet en institution i detsvenske kunstliv.Det er ganske overvældende at besøgestedet. Her smelter kontraster somnyt og gammelt sammen på overraskendevis. Arkitekturen er i fuldstændigharmoni med naturen og danner ensmuk ramme om den udstillede kunst.Haven er et kapitel for sig med skulpturerog gammel beplantning. Her er en roog en atmosfære, man ikke finder mangesteder. Det er svært ikke at sammenligneKjell Åke Gustafssons Konsthallmed Knud W. Jensens Louisiana.Kroen ikke nok for Kjell ÅkeDet lå ellers i kortene, at Kjell Åkeskulle følge i fars, farfars og oldefarsfodspor som kroejer, men nysgerrighedog udlængsel bragte ham førsttil Stock holm, hvor han fik sin uddannelsesom grafiker. Efter tiden med arbejdesom grafiker drog han ud for atopleve verden. Han vendte imidlertidtilbage til Hishult og tog udfordringensom kroejer op.At drive kro på den traditionelle mådevar ikke nok for Kjell Åke, og tankerneom at etablere en udstillingsbygningblev ved med at spøge. Man kaldte hamhovedrystende for “idiot” i det lille samfund,og økonomisk støtte kunne derikke blive tale om.En dag mødte han tilfældigt en arkitekt,Maria Schad, som forstod visionen.På ganske kort tid havde hun tegningerneklar til en udstillingshal, der kunnebygges sammen med den gamle gæstgivergård,og nytårsaften 1992 blev detførste spadestik taget.22.000 gæster om åretTil næste år er det 20 år siden, indvielsesudstillingenfandt sted. Olle Kåksvar den første i rækken af svenske ognordiske kunstnere, og senere er fulgtnavne som Christer Strömholm, BjörnWessman, Roy Andersson, Pål Svensson,Hans Frode, Gunnar Smoliansky, EvaBengtsson, Hans Persson, Karin LundhKällemo, Erik Steffensen og mange flere.Alle ypperlige repræsentanter indenfor deres respektive kunstneriske felt,uanset om det drejer sig om maleri, grafik,glas, keramik, skulptur, design ellerfotokunst.Det er blevet til seks større udstillingerom året og et antal mindre omfangsrige.Publikum møder talstærktop, og man regner med at være oppepå 22.000 besøgende om året.»august 2013 I Torpare 33


Kroen drives stadig ved siden af arbejdetmed at skabe kontakter og etablereudstillinger. Man kan stadig lejeværelser, og i restauranten serveres dersvensk husmanskost og retter med inspirationfra det sydlandske køkken.Lige nu: Per Kirkeby og roserSommeraktuel udstilling indtil den 18.august er med en af verdens mest efterspurgtekunstnere, danskeren PerKirkeby.I haven har “Sveriges rosodlares förening”plantet 500 roser og præsenteret10 nye sorter, der konkurrerede om atblive årets ros i Sverige på rosens dag,den 2. juli. I Orangeriet vises en udstilling,“Rosor i Konsten”, med værker af15 kunstnere. Man kan konkludere, atder sker meget, og uanset om man vilfordybe sig i kunsten, spise en hyggeligfrokost med vennerne, nyde blomsterpragteneller have en rolig stund, harKonsthallen altid noget at byde på.Så tak til ildsjælen Kjell Åke Gustafsson,der har skabt denne oase. Uden etkolossalt mod, visioner, stædighed, arbejdsomhedog en udpræget kvalitetssanshavde dette ikke været muligt.nPRINCESS af Eva Bengtsson, somudstillede sidste sommer og udstillerdenne sommer i forbindelse med”Rosor i Konsten”.KONSTHALLENSÅBNINGSTIDER:Maj-august:tirsdag-søndag kl. 12-17September-april:onsdag-søndag kl. 12-17Yderligere oplysninger:www.hishult.comBESØGKONSTHALLENMED RABATMod fremvisning af gyldigtmedlemskort af Danske Torparekommer du og dine gæsterind på Konsthallen Hishult forhalv pris, 30 SEK pr. person(normalpris 60 SEK).34 august 2013 I Torpare


Få mobilt bredbånd på dit torpOprettelsen og første månedsinternet for 0 kr. SPar 548,-Net 1 bruger en teknologi medlængere rækkevidde og kanderfor give dækning hvor ingenandre kan. Vi er sikre på, at dubliver tilfreds, og derfor givervi dig 30 dages fuld returret.Særtilbud til Danske TorpareØnsker du internet på torpet, er det nu, du skal slå til, for der ermange penge at spare. Ud over nedsatte abonnementspriserfår du lige nu oprettelsen og den første måned til 0,-. Abonnementetdækker hele Skandinavien, så du kan være online både hjemme ogpå torpet til en fast lav pris. Med den medfølgende adapter kan dunemt sætte routeren i bilen, og være på nettet på turen derop.PrøvSom medlem af Danske Torpare, får du rabat på dit abonnementhver måned. Er der perioder, hvor du ikke bruger forbindelsen,ringer du blot til os og sætter dit abonnement i bero.Vi ønsker kun tilfredse kunder. Derfor kan du trygt prøve voresbredbåndsforbindelse. Er du ikke tilfreds, giver vi dig 30 dagesfuld returret. Det betyder, at du blot skal returnere routeren,hvorefter du får pengene tilbage, uden at vi stiller spørgsmål.Bestil nu på net1.dk/torpare eller ring på 38 41 41 41.BredBånd altidBredbånd med10 GB pr. md.nedsatprisOprettelse: 0,-(normalpris 299,-)Leje: 29,-/md.Fragt: 75,-Mindstepris:6 mdr. 1494,-249,-pr. md.SPAR 548,-Du kan frit skifte mellem vores abonnementer– også under bindingsperioden. Alt, hvad duskal gøre, er at ringe til vores kundeservice.Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Priserne gælder t.o.m. 30/9/2013 og er forbeholdt medlemmer af Danske Torpare.


Få større glæde af Sverigemed BroPas til halv prisMed BroPas kan du køre over Øresundsbron til halv pris hver gang. Du kan stadig nå at spareførste årsabonnement (normalprisen er 270 kr.). En enkelttur koster kun 153 kr. Du får ikke kunen klækkelig rabat på turen – du får også adgang til Club Øresundsbron – et helt univers medrabatter på oplevelser samt gode tips og guides. Vi har forlænget fristen, og du kan nu bestilleBroPas frem til den 31. december 2013 på oresundsbron.com/bropas – skriv ‘Torpare’ ifeltet kampagnekode for at få rabatten.Tilbuddet gælder for alle medlemmer af Danske Torpare, der ikke har haft BroPas i husstanden indenfor de seneste 6 måneder.Priserne gælder i 2013 og for bil op til 6 meter. Læs mere og bestil BroPas på vores website.DEN 1. MAJ overtog jeg TingsrydsEgendomsbyrå efter at have arbejdet somejendomsmægler i 4 år hos SmålandsFastighetsbyrå.SKAL DU SÆLGE eller købe ejendomi Sverige, så kontakt mig gerne for enuforpligtende snak enten påtlf. +46 477 10 000 eller jj@tieg.seJØRGEN ARTHUR JOHANSENDansk/svensk ejendomsmæglerTINGSRYDS EGENDOMSBYRÅhar indgået en samarbejdsaftale medDanske Torpare, hvilket giver dig godevilkår og rabatter.HOSTINGSRYDS EGENDOMSBYRÅformidler vi alle typer ejendomme og har altidpersonlig fremvisning. Jeg hjælper dig trygtigennem hele ejendomshandlen og også medkøbedokumenterne, hvis I selv har handletejendommen.Hantverksgatan 9 - 362 30 TingsrydTel: +46 (0)477-10 000www.tieg.se36 august 2013 I Torpare


Seks svenske romaner tilhygge og fornøjelseFælles for bøgerne er en lidt skæv og tit sjov vinkel på livet,som det kan forme sig i Sverige.TEKST: GITTE GILLSVINESTIERNEAf Susanna AlakoskiPigen Leena fortæller solidarisk, usentimentaltog stærkt om livet i det splinternyesociale boligbyggeri i Ystad, hvorhendes forældres stigende alkoholforbruglangsomt, men sikkert bringer familieni opløsning.POTENSGIVERNEAf Karin Brunk HolmquistUnderfundig fortælling om de ugiftesøstre Elida og Tilda på 78 og 72. Deresgammeldags, regelbundne liv i barndomshjemmeti Skåne får en spændendedrejning, da Alvar Klemens fraSundsvall bliver deres nabo.FYREN FRA NABOGRAVENAf Katarina MazettiBibliotekaren Desirée og landmandenBenny er vidt forskellige. På trods afderes forskelle indleder de et hedt forhold.Benny er klar til den store kærlighed,men Desirée insisterer stædigt på,at Benny ikke er hendes type.ISOLAAf Madeleine HesserusEn dag pakker overlægen Tessa sinrygsæk, vender sit hidtidige moderne,stressede storbyliv ryggen og vandrerind i de svenske skove, hvor hun gradvistvokser sammen med naturen.DEN HUNDREDÅRIGE DERKRAVLEDE UD AF VINDUETOG FORSVANDTAf Jonas JonassonSkrøne og humoristisk fortælling om denåndsfriske Allan Karlsson, der flygter påsin 100-års fødselsdag fra sit plejehjemud i den svenske provins. Her ventereventyr, sære eksistenser, kriminelle typerog dramatiske begivenheder.ASTRID OG VERONIKAAf Linda OlssonVeronika vender efter en stor sorg tilbagetil Sverige, hvor hun langsomt opbyggeret venskab med sin sære nabo,Astrid. Begge har haft det vanskeligt,men venskabet forandrer deres liv.august 2013 I Torpare 37


Med Karl Johani skovenSvampejagt er alvor. Skovbundens rigdomme deler man ikke bare med hvemsom helst. Men svampeture er også sjove og nyttige – og oftest får de en aldelesvelsmagende finale.TEKST: ASTRID BJØRG MORTENSEN / FOTO: ADAM GRØNNE OG COLOURBOX38 august 2013 I Torpare


Der er to ting, du godt kan regnemed, at din svenske skovnaboikke vil fortælle dig.Den ene er, hvad han tjenerpå sin skov, den anden er, hvor han harsine bedste svampesteder.Sådan lød en reklame for Sydved engang,og som torpare med svenske skovnaboermå jeg sige, at dette ordsprogikke er helt forkert. For de ellers venlige,hjælpsomme og snakkesalige naboer bliverpludselig tavse, når snakken falder påsvampesteder i nærområdet.Nysgerrig skovluskerEt efterår parkerede et ægtepar vedvores hus og forsvandt målrettet medkurven på armen ind i skoven. Min nysgerrigheddrev mig ud for at se, hvadde mon kunne finde i skovbunden. Såjeg satte efter dem ind mellem træernei håb om at blive klogere på spiseligesvampe. Men jo længere jeg fulgte dem,des længere ind i skoven gik de – tydeligvisikke interesserede i at udveksle erfaringermed en dansk svampenovice.Jeg måtte opgive at følge dem, og dérblev jeg klar over, at svampejagt er alvor.Skovbundens rigdomme deler manikke bare med hvem som helst.Når man så har haft heldet med sig ogfundet sit eget svampested og fyldt kurvenmed kantareller eller rørhatte, ja, såforstår man måske godt hvorfor. Svampetureer både sjove og nyttige og oftemed en aldeles velsmagende finale.Krydderbolle-svampen,der blev opkaldt efter en kongeEn af de almindelige svampefamilier,man støder på i Sverige, og som det kanbetale sig at gå på jagt efter, er rørhatte-familien.Den tæller mange forskelligehatte, lige fra den velsmagendesommer-rørhat, den lidt for bittertsmagende skønfodet rørhat til brunbirke rørhat. Næsten alle er spiselige, omend nogle smager bittert eller ligefremdårligt.En af de mest populære rørhatte erspiselig rørhat (Boletus edulis), ogsåkaldet Karl Johan. Svampen er opkaldtefter den svenske konge Karl XIV Johan,der levede fra 1763-1844. Han holdt eftersigende meget af at spise svampen,der mest af alt ligner en krydderbolle iskovbunden med sin store, runde oglyse brune hat.Der er flere fordele ved at gå på jagtefter Karl Johan. Den er nem at genkendeog har ikke giftige forvekslingsmuligheder,og da svampene ofte er store,skal man ikke finde mange, før man kanfå et velsmagende måltid. Karl Johan erglimrende i retter med pasta, risotto ellersauce.Det siges, at ...… regnfulde og lune efterår får særligmange spiselige rørhatte til at dukkefrem i skovbunden. Det er det, man kalderet Karl Johan-år.nTIPS TIL SVAMPETUREN• Brug en flad kurv eller bakke, hvor svampene ikke bliver mast eller ødelagt.• Tag en svampebog med, eller download en app til din smartphone, fxden svenske “Svamp-guiden”. Her kan man bruge en svampenøgle til atbestemme, se billeder og beskrivelse af en række svampe og indtaste godesvampesteder. Ulempen er, at man lige skal kende et par svenske svampenavne.• Tag en skarp kniv og en børste med – husk at svampe suger vand som ensvamp, så jorden skal helst børstes, ikke skylles af.• Hatten kan tørres med en fugtig klud, mens foden og stokken fjernes medkniv.• Pluk hele svampen med rod, hvis du er i tvivl om, hvilken svamp deter (selvom der i mange artige svampebøger står, at man så ødelæggersvampenes anlæg til næste år!).TAG MED PÅ SVAMPETURLørdag den 7. september 2013 er der svampetur i en skov i Nordsjællandmed svampeekspert Bjørn W. Pedersen. Tilmeld dig på www.torpare.dk >Aktiviteter > Natur & udflugter.august 2013 I Torpare 39»


Spiselig rørhat (Karl Johan) vokser ofte iløvskove under birke- eller bøgetræer, menkan også findes i mosset under gran.KARL JOHAN-PASTAEr du heldig at finde Karl Johan, kan denne pastaretanbefales:1 finthakket skalotteløg1 fed presset hvidløg1 spsk. olivenolie150 g hakkede Karl Johan-svampe (bruger du tørrede, skalde udblødes i vand, og så kan du bruge vandet til saucen)1-2 glas hvidvin1 dl flødeTimian (evt. citrontimian)100 g friskrevet parmesanSalt og peber250 g frisk pastaSvits løg og hvidløg i olivenolien, og tilsæt svampene. Hældvinen på panden, når svampene har stegt nogle minutter,og lad det koge op. Tilsæt fløde, timian og en tredjedel afparmesanen, og smag til med salt og peber. Kog pastaenefter pakkens anvisning, lad den dryppe af, og vend medsvampesaucen. Drys med resten af parmesanen.Opskriften er hentet fra “Unger & udeliv” af Astrid BjørgMortensen. Bogen kan købes hos Danske Torpare.VÆRD AT VIDE OMKARL JOHANOG ANDRE RØRHATTE• Rørhatte er nemme at kende, fordi de – somnavnet lyder – har rør under hatten i stedet forlameller.• Ingen af rørhattene er dødeligt giftige, mennogle smager forfærdeligt og bittert, og enkeltekan give mavepine, hvis man spiser mange og råsvampe. Kun satans rørhat er giftig.• Spiselig rørhat (Karl Johan) vokser ofte i løvskoveunder birke- eller bøgetræer, men kan ogsåfindes i mosset under gran.• Karl Johan-svampens rør er fine og runde ogi begyndelsen hvide, senere gule. Hatten erbrunlig og fedtet, især lige efter regn.• Det er sæson for rørhatte fra august og fremtil oktober. Først på sæsonen i bøgeskoven ogsenere i granskove og langs skovvejene.• De fleste rørhatte kan blive meget store. Hattener typisk 10-15 cm i diameter, men kan blive heltop til 25 cm.40 august 2013 I Torpare


Svenske traditioner og helligdage– KräftskivaKräftskiva er en traditionel svensk fest som fejres samtidig med at sæsonen for krebsefiskeristarter.Krebsegildet skal ifølge traditionen finde sted den første onsdag i august. Hovedretten erhele krebs kogt i en lage af saltet vand, øl, rigeligt med dild og andre krydderier. Normaltspiser man sine krebs med baguette, knækbrød, krydret ost og rejer.Der serveres øl og snaps til krebsene og man pynter op medlygter, guirlander og borddekorationer. Man har ”krebsehat”og hagesmæk på under middagen.Vi kan det meste om Sverige. Derfor har vi valgt atspecialisere os inden for finansiering af bolig i Sverige.Swedbank giver 250 kr. til SOS Børnebyerne,når du finansierer din bolig gennem os.Swedbank Adresse: Kalvebod Brygge 45, 1560 København V Tlf: 88 97 90 30 Email: boliglan@swedbank.dkVil du vide mereom vores pakke tilDanske Torpare?Kontakt os ellerlæs mere påwww.swedbank.dkaugust 2013 I Torpare 41


SUT OG SMASKOG SKÅÅÅÅLKrebs spises med fingrene! Intet andet er muligt. Der spises, drikkes og syngeshøjlydt! Det er festligt, farverigt og fjollet. Med andre ord: Her er opskriften pået ægte svensk krebsegilde.TEKST: INGRID MUUSDe er fantastisk smukke at sepå, de smager udsøgt lækkert,og de koster en bondegård.De svenske kräftor.Fra omkring den anden uge i augustbreder der sig hver weekend i detsvenske samfund en duft af krondildog skaldyr, der koges krebs til aftenenskräft kalas eller kräftskiva. Som aftenenskrider frem, genlyder haverne og terrasserneaf sut og smask, tiltagendemængder af SKÅÅÅÅL og de uundgåeligenubbevisor. De er utallige, de svenskedram-viser, ikke alle lige åndfulde ellerpoetiske, men hvad gør det – de hørertil. Ligesom alle de andre traditioner ogritualer, som omgærder den røde svenskermed de store klør.Krebsespisning er en sensommer-aktivitet.Den første dag, der må fanges ogspises svenske krebs – kräftpremiär – erden 8. august, en dato som respektfuldtoverholdes. I mange år gik det ikke at fåfat på svenske krebs, og man var henvisttil tyrkiske, kinesiske og spanske, ja selvafrikanske af slagsen. Men i vore dagekan svenske levende krebs købes, hvisaltså man vil ta’ sig råd!Festligt, farverigt og fjolletAt koge krebs kræver mængder af krondild,der ofte er lige så kostbar som dyreneselv, rigeligt med salt – det skal helstsvide lidt på læberne, når man spiserkrebsene – og sukker. Nogle kommerogså øl i. Og så er det vigtigt, at krebsenekøler af i lagen, gerne til dagen efter.De stables smukt; nogle foretrækkerkløerne udad, andre rumperne, menøverst skal de to allerstørste ligge meden ordentlig tot dild eller en flot kronei kløerne.Man samles gerne om krebsen i vennerslag, fantasifulde invitationer sendesud, og bordene dækkes med alt,der kan minde om krebs. Mange hjemhar specielle krebsetallerkner, og hørerman til det fornuftige éngangsservice-segment(får man ikke vasket op påselve aftenen, er der en afskyelig stankaf gamle skaldyr i huset dagen efter), såbugner butikkerne af engangsserviceinklusive duge og servietter, alt forsynetmed festlige og farverige krebsedekorationer.Og i træerne omkring den udendørsopdækning hænges kulørte lygterOG vigtigst af alt: en krebsemåne! Enstor gul-orange-rød måne med et fjogetsmil med lys i.Vores egen krebsemåne er så gammel,at den er begyndt at gå faretruendefra i samlingerne, men den skal medog bliver hvert år forstærket med endnu42 august 2013 I Torpare


ATT KOKA KRÄFTORAntal portioner: fyraFärdigt på: 2 timer 30 minutterIngredienser:60 levande kräftor5 l vattenEn halv öl5 sockerbitar200 g grovt salt1 stor knippa krondillOpskriften stammer frawww.recept.nu(Per Morbergs kokta kräftor).Snapseviser kan bl.a. findes her:http://www.e.kth.se/org/bsong/songs/nubbe/.Gör så här:1. Se till att kräftorna har fått gå av sig i kallt vatten.2. Koka upp vattnet, ölen, sockerbitarna, saltet och en “dillruska” från dillen.Koka lagen i 5 minuter, tag upp stjälkarna och lägg i hälften av dillkronorna.3. Lägg i 20 kräftor i det kraftigt kokande vattnet. Lägg på locket snabbt.4. När det kokar igen är det dags för nästa 20 kräftor. Koka upp och i med desista 20. På med locket.5. Sätt tiduret på 5 minutter då det kokat upp igen. När uret ringer, lägg i desista dillkronorna och kyl snabbt ner kastrullen.6. Låt kräftorna stå och dra i kyla till dagen efter.et lag lægende tape. Og hattene! Glemikke den lille spidse hat med krebs på –den ser også fjollet ud, men den hørermed!To skoler af krebsespisereKrebs spises med fingrene! Intet andeter muligt. Til sin hjælp har man en lilleskarp kniv med hul i bladet, et eminentværktøj til formålet. Der skal være kilometervisaf papirservietter og gerneskylleskåle. Der spises højlydt!Lagen er umådeligt velsmagende ogsuges og suttes ud af krebsen, indenman splitter den ad for at få fat i detlækre kød. Forkert! Man splitter ikkeen krebs ad, man befrier kødet efter etganske bestemt mønster afhængigt af,hvilken skole man tilhører.Der er dem, der skærer det ydersteaf hovedet af lige bag øjnene og stillertrofæet op på tallerkenkanten. Som enskalp! De to store “for-kløer” brækkes afog lægges til side. Så vippes rygskjoldetaf, indersiden skrabes ren for krebsefedt(dét er maks. delikat!), et fast tag om deotte ben, og overkroppen vrides fra halen.Hele overkroppen anbringes mellemens tandsæt, og så smaskes, suttesog suges der igen. Mageløst, når manpræsenteres for det den første gang!Resterne af overkroppen kastes i dendertil indrettede ligvogn. Halen “lynesop” fra undersiden ved hjælp af krebsekniven,og det lækre halekød vippes ud.Det øverste lag af halen løftes af, og densorte tarmstreng tages væk. Kløerneknækkes ved hjælp af kniven.Den anden skole løfter rygskjoldetmed hoved af og lægger det i trofæopstillingefter afskrabning af krebsefedtetog går så frem stort set som beskrevetovenfor. Men det ser faktisk festligereud med de små toppe, følehornenestår lige op i vejret. Minder lidt om denfjogede hat ærlig talt ...En snaps pr. kloTil krebs hører stabler af ristet brød,smør og ost! Gerne den lækre Västerbotten-ost,som kan minde lidt om en mildHavarti. Nogle serverer ma yonnaise og/eller forskellige skaldyrssaucer til. Også naturligvis drikkevarer. Traditionensiger nubbe och öl. Men da traditionenogså siger en snaps pr. klo, kan det johurtigt komme til at gå rigtig lystigt til,da den sædvanlige ration til et gedigentkrebse gilde er cirka 12-15 krebs pr.mand! Så i vores hus er vi gået over tilhvidvin eller snaps og lyst øl.Det er dog ikke helt det samme atsynge snapseviser med et glas hvidvini hånden. For snapseviserne skal til. Detkan være et kongeligt svineri at spisekrebs, derfor papirduge og -servietter,men derfor også haklapp til deltagerne!Samme hagesmæk vil ofte værepåtrykt de mest populære snapseviser.Så slipper man også for at sidde og fedtemed fantasifulde sangskjulere, somaltid genstridigt forsøger at holde påden sang, man skal synge. Man kan baresynge efter bordherrens hagesmæk!Umusikalske venners afsyngen af deelskede viser under indflydelse af alkoholenkan være en pine for det musikalskeøre. Vi var til et mindre kräftkalas,hvor værten for at undgå dette havdeindspillet et udvalg af viserne på bånd,og de blev så i aftenens løb afspillet underandægtig tavshed fra os gæster. Ja,rigtigt gættet, dét krebsegilde var et afde mere kortvarige!Hvad skyldes mon pinen?Sædvanligvis fortsætter fejringen afden lille røde fætter hele den skønnelune augustnat – hvis det da ellers ersådan én. Hovedpinen dagen efter skyldessædvanligvis ikke krebsene, selv omman har hørt om skaldyrs-allergier!naugust 2013 I Torpare 43


TIPS & NOTITSERHVOR MEGET HOLDER DUAF DIT TORP?Et medlem holder så meget af sit svenske hus og liv, at han har fået en tatovering,så man ikke er i tvivl!SVERIGE VÅR HISTORIAEr du på Facebook, kan du læse om Sveriges historie og kulturarv påwww.facebook.com/SverigeVarHistoria. Her kan du finde minder,mennesker, nostalgi og fakta om Sverige.SMÅKRYBPå www.entomologi.se finder du videnom og billeder af Sveriges insekterog spindeldjur (alt som har otte ben!)samt andre små dyr som fx frøer oghug orme. Siden har også en lille dansk-- svensk ordbog med insektnavne.FOTO: OLE ANDERSENUMEÅEUROPAS KULTUR-HOVEDSTADI 2014Byen Umeå i det nordlige Sverige er kårettil Europas kulturhovedstad 2014 afen enstemmig EU-jury. Umeå 2014 vilbygge videre på den dynamiske svenskeog samiske kulturplatform, sombyen allerede har. Læs mere på http://umea2014.se/sv.MED TOGTILSVERIGESkal du rejse med tog til torpet, erdet nemmest at tjekke rejsetider ogpriser på www.sj.se til og fra Sverige,hvis du rejser med Øresundstoget.Husk blot at skrive fx Vedbaek istedet for Vedbæk. SJ har også etbilletkontor på Hovedbanegården(nær udgangen til Istedgade), SJ Rejsecenter,hvor du kan få hjælp til rejsenog bestille billetter. De tager doget gebyr, hvis du køber billetten der.Rejseplanen.dk kan også være enhjælp, hvis du rejser fra Københavneller Nordsjælland til Sydsverige– husk blot at klikke på ”Over Øresund?”i højre side af hjemmesiden.44 august 2013 I Torpare


GRATISFISKE-APPEr du vild med at fiske i Småland, kan dumed en smartphone downloade appen”Fish Kingdom” (på engelsk). Den hjælperdig med at finde og lokalisere skønnefiskesteder i Småland og i nogle tilfældedirekte adgang til at købe fiskekort.Husk, at du også kan købe fiskekort påturistbureauer og i de fleste ICA-butikker.STOCKHOLMBEDSTESOMMERBYEn afstemning på Rejseguiden.se viserfor andet år i træk, at svenskerne selvsynes, at Stockholm er landets bedstesommerby. Stockholms turistkontor ernaturligvis godt tilfreds med vinderplaceringenog fremhæver de nyestetopattraktioner: Fotografiska Museet,Spritmuseet og ikke mindst ABBA-museet.Gøteborg kommer ind på andenpladsenog Halmstad på tredjepladsen. I alt13.000 deltog i afstemningen.SIKKERHEDSSTYRELSENTESTER GASKØLESKABEInden for de seneste år har der været et par alvorlige kulilte-ulykker på grundaf gaskøleskabe. Sikkerhedsstyrelsen i Danmark er nu i gang med at teste enrække mindre gaskøleskabe med el-tilslutning, og undersøgelsen laves som etfælles nordisk projekt. Kulilte er livsfarligt for mennesker og dyr, hvis det trængerud i rummet, hvor man opholder sig. Kulilte er lugt- og smagsfri, så man opdagerden ikke. Tegn på forgiftning er bl.a. hovedpine, svimmelhed og kvalme.Læs mere på kortlink.dk/ck8y.SÅDAN ERSVENSKERNE!Se et lille, sjovt YouTube-klip om svenskerne.”Svenskerne har et ambivalent forhold til kirken”er blot én af betragtningerne i denne engelske”nyhedsreportage”, som du kan se på kortlink.dk/ckh9.FØLGMED IRENOVERINGHar du lyst til at følge, hvordan etægtepar (plus barn og hund) tagerhånd om deres gamle træhus iDalarna, kan du følge med på denneblog:http://odensvi-husbygget.blogspot.se/august 2013 I Torpare 45


EJENDOMME & GRUNDE / TING & SAGERHer kan du finde ting og sager til torpet, svenske ejendommeog grunde til salg samt udlejning. Danske Torpare udvælgerenkelte annoncer (for private) til bladet fra www.torpare.dk. Dukan derfor ikke vælge at annoncere i vores blad. På hjemmesidenkan du altid finde de nyeste annoncer, som er tilgængeligefor alle på internettet, også ikke-medlemmer. Klik på nøglenpå indgangs siden på www.torpare.dk for at se eller uploadeannoncer.EJENDOMME & GRUNDESælgesLän, med Osby søen og indkøbsmuligheder3-5 km væk.Pris: 1.375.000 SEKE-mail: rvinord@Hotmail.comMobil: 40 16 95 74Smultronställe nær HässleholmIndrykket den 8. juli 2013Højt beliggende hus på grænsen mellemskov og mark på 2.189 m 2 kombineretnaturgrund og græsmark sælges: 74 m 2fritidshus inkl. stor nybygget terrasse.73 km fra Helsingborg og ca. 90 km fraMalmø og broen. Selve bo-arealet er påca. 55 m 2 indeholdende køkken, stortbadeværelse med douche, wc mv. og ialt 3 værelser i åbne forbindelser samtudekøkken på bagsiden af huset.Pris: 525.000 DKKE-mail: brohammer@hotmail.comMobil: 40 30 11 57Träskoboda – en kulturhistorisk perleIndrykket den 4. juli 2013I det nordøstlige hjørne af Skåne iÖstra Göinge Kommun (ved grænsentil Blekinge) sælges denne spændende,originale og velbevarede ejendom frastarten af 1800-tallet med alt det gamleinteriør bevaret. Ejendommen beståraf to oprindelige huse, opført gavl modgavl (med direkte mellemgang imellem).Det ene hus ("det gamle hus") eret arbejder-torp fra omkring 1820, hvoren slægt, som har levet af at lave træsko,har boet. Det andet hus ("det nye hus")er også oprindeligt fra omkring 1820 ogudgør hovedhuset fra en herregård etandet sted i kommunen. Der er ca. 150m 2 beboelse. Träskoboda ligger 115 kmfra Helsingborg.Pris: 1.150.000 DKK (inkl. inventar, bl.a.antikviteter fra 1700- og 1800-tallet)E-mail: birgitteromme@hotmail.comTING & SAGERSælgesFattori gasovnIndrykket den 25. juni 2013Ubrugt gasovn af mærket Fattori sælges.Ovnen kan afhentes i Roskilde eller nærMarkaryd.Pris: 500 SEKMobil: 26 27 01 00Gennemrenoveret lejlighedi grønt områdeIndrykket den 4. juli 2013Meget velholdt lejlighed i naturskønne Landerydsælges. Lejligheden på førstesalenbestår af en stor entré, køkken og et stortbadeværelse samt stue og altan med mulighedfor eftermiddagssol. Altanen har indbyggetelektrisk markise. Stort soveværelsemed indbyggede skabe. Lejligheden fik nyevinduer på sydsiden i 2012 og sælges fuldmøbleret.I området omkring lejligheden erder skisportssted samt golfbaner.Pris: 170.000 DKKE-mail: pbjorgensen@gmail.comMobil: 22 62 98 10”Myllestuan” lige ned til HelgeåIndrykket den 26. juni 2013Skønt hus i Östra Genastorp nær Osbyi Skåne sælges. Huset ligger i stilleløvskov på kanten af Helgeå med ca.200 m bred mod åen. Stor terrasse medudsigt over åen. Huset ligger på en 2.598m² grund (naturtomt med sjöutsikt). Herfindes også et udhus på 12 m² og etbrændeskur. Osby kommune, MalmøToilet- og badevognIndrykket den 16. juni 2013Mobil toilet- og badevogn sælges. Vognenstår p.t. på ejendom nær Virserum iSmåland.Prisidé: 25.000 DKKMobil: 28 88 02 36Købes2 havkajakkerIndrykket den 10. juni 2013To havkajakker i plast købes, gerne medpagajer og redningsveste.Mobil: 40 83 90 4346 august 2013 I Torpare


KLUMME AF CLAUS EGERISKANOEN ERMIN TIDSMASKINEOMCLAUS EGERIS• 47 år• Torpare siden 2000• Sekretariatschef iMåltidspartnerskabet• Bopæl i ØrholmALLTIDHULT ER EN bymellem søerne Halen ogRaslången, hvor der dufteraf hindbær, og hvorsolen altid skinner. Du kommerlettest til Alltidhult, når du sejler ikano. For mig er kanoen ligesombilen en tidsmaskine. Kanoen fårde varme sommerdage med koneog børn til at gå dejligt langsomtog vare evigt.Mine bedste sommermorgenerbegynder med vind i træerne ogmed lyden af lynlås fra ungernestelt. En ny dag begynder med stivhedeni kroppen og glæden ved atkunne holde varmen i soveposen.Kanoferie er simple living og en ferieform,der for mig og min familiehar vist sig at være den perfektemåde at komme helt ind underhuden på hinanden igen. Måskefordi vi er sammen om alt, og fordialt afhænger af os selv.“Kanoen er ligesom bilenen tidsmaskine. Den fårsommeren til at gå dejligtlangsomt og vare evigt”LEJRLIVET ER EN STOR og vigtigdel af en vellykket ferie i kano.Vi har for længst investeret i toQuechua instant tents, så familiensyngste allerede i en alder af syv og10 år selv kunne slå lejr på mindre end 10 minutter. Et forældretelthavde jeg tænkt og et telt til vores to børn og hunden.Da mørket faldt på den allerførste aften for snart længe siden,lød der et umiskendeligt hyl i det fjerne: “Var det en ulv,far”? Og overraskende hurtigt var ungerne flyttet ind i mit telt,og jeg delte telt med hunden. Kanoferie handler om planlægning,planlægning og evnen til at lave det hele om på stedet.KANOEN ER RELATIVT LET AT SEJLE, kan rumme oppakning tilmange dage, og så bringer den dig helt tæt på sommer-Sverige,helt tæt på søerne, de gode badepladser og øde øer. Sverigeskal ses fra søsiden. Min kone og datter har døbt vores ferier“kanokur”, dels fordi vi kun spiser én portion tre gange omdagen, og dels fordi vi padler seks-otte timer hver dag. Egentligtror jeg, de mener, at “kanokur” er positivt.Lige inden vi lægger fra land med vores to alukanoer, begyndervores ture altid med, at jeg indsamler bilnøgler, iPhones,kameraer, punge og andet, der ikke kan tåle vand, og forseglerskidtet i en vandtæt og flydende pose. Det er lidt angstprovokerendeog føles lidt nøgent ataflevere alle sine livliner, men vihar opdaget, at det er sådan, tidsmaskinenskal startes. Ude af syne,ude af sind.Foran ligger mange lange dagesammen, hvor det eneste, der betydernoget, er hinandens selskab,at komme frem til næste lejrpladsog få det næste måltid mad. Kanosejlladsbringer dig for alvor ikontakt med din egen sult, hvis duikke allerede er det.VORES VILDMARK LIGGER underto timer fra København. De tre søerHalen, Raslången og Immeln rummerhundredvis af øer og halvøer,så der er god plads til alle. Kanoerkan lejes hos Halens Kanotcenteri Olofström eller hos ImmelnsKanot center. Der findes kun megetbegrænsede muligheder forat proviantere i området, og vigtigster måske den kolde fadøl,der serveres på campingpladsen iImmeln.Med årene har vi fundet voreskano-livretter, der skal kunne holdesig 14 dage i en varm taske, ikkemå veje noget videre, skal smage godt og kunne tilberedesmed kogende vand over et Trangia-blus. Det er blevet til tortellinimed tomatsovs, pølser med pulver-kartoffelmos, hakkebøfpå dåse (festmiddagen), pulver-carbonara og pasta osv.Vi er særlig glade for at have opdaget, at pitabrød, der jo kanholde sig uendeligt, kan varmes på Trangia-panden og spisesmed peanutbutter og honning til morgenmad. Luksus er råsyltedeblåbær og shake and bake-pandekager, cowboy-kaffe påbål og colaflaske med whisky.Feltrationerne skal kunne købes discount af hensyn til prisen.Frysetørret mad fås i mange varianter, men prisen er uspiselig,synes vi.KANOTURE I SVERIGE er selvfølgelig også regnvejrsdage,lav moral, myg, ondt i ryggen, at skulle pakke et vådt teltsammen, at gå på toilet med feltspade og rulle, landtransporterog vabler på hænderne. Men dét opleves egentligsom bagateller sammenlignet med morgentrafikken på Motorring3 i København, køen i Netto og toiletterne hos DSB.naugust 2013 I Torpare 47


.Udgiver: Danske Torpare, Rosenkæret 13 A, DK-2860 Søborg.Magasinpost MMPID-nr. 46559Vi hardansktalendeskadesvagt!Ny fritidshusforsikringgennem Danske Torpare/SäkraNu kan du få en forsikring, som er specielt tilpasset dig med fritidshus i Sverige.Med mulighed for dækning imod hussvamp. Vores dansktalende skadesvagt har åbentdøgnet rundt for at hjælpe dig, hvis du bliver ramt af en skade.DANSKE-TORPARE.Forening af danske med hus eller grund i SverigeLæs mere på www.torpare.dk eller www.dinforsakring.se. Log ind med DT (Användarnamn) og sakra (Lösenord).Om, hvordan du får et uforpligtende tilbud. Du kan også kontakte os på telfon +46 36 30 48 30Försäkringsgivare Vardia Försäkring, en del av Scandinavian Insurance Group

More magazines by this user
Similar magazines