Tidligere hjemløse arbejder som guider Tvivl om kommende ...

fleksicurity.dk

Tidligere hjemløse arbejder som guider Tvivl om kommende ...

Man kan godttrods et handicap!John Petersson er statsautoriseret revisor, paralympisk svømmer og det bedste bevis på, at mankan opnå en bemærkelsesværdig karriere og et bemærkelsesværdigt liv – også som handicappetTekst og foto:JMorten Lundohn Petersson tager imod i receptionenhos revisionsfirmet Ernest & Young, hvor hani sin elegante habit falder fuldstændig ind ide lige så elegante omgivelser.Og så alligevel ikke helt.For John Petersson er under halvanden meterhøj med korte ben, korte arme og deformehænder.– Folk studser, når de først møder mig. Menefter ti minutter er det hvad jeg kan, der betydernoget, fortæller han.John Petersson er 41 år og har været revisorde seneste 16 år. Siden 2003 med tilføjelsen„statsautoriseret“ foran stillingsbetegnelsen.Og han har de seneste fire år arbejdetfor verdens næststørste revisonsfirma,Ernest & Young.– Jeg laver almindeligt revisorarbejde og rådgivninginden for regnskab, finansiering, skatm.v. Jeg arbejder en del med salg af voresydelser. Og så har jeg også HR­opgaver, hvorjeg leder og inspirerer andre medarbejdere,fortæller han.Og faktisk har han præsteret at vende sithandicap til en fordel i sit arbejde. – Nårman ser ud, som jeg gør, lægger folk meremærke til en. De bliver nysgerrige – og dermeder det blevet lettere for mig at skabeden første kontakt, siger han.Jeg var gennemrigtig mangevirksomheder, indennogen vovede atansætte migVigtigt at nå langtAt det rent faktisk kan være kontaktskabendeat have et handicap var en kvalitet,som revisorbranchen ikke uden videre havdeblik for, da John Petersson skulle finde sitførste job som nyslået revisor:– Jeg var gennem rigtig mange virksomheder,inden nogen vovede at ansætte mig.Branchen er ganske konservativ, og jeg blevofte mødt med „hvad vil vores kunder ikkesige“, når jeg blev sorteret fra.– Også derfor har det været vigtigt for migat nå så langt. Faktisk har jeg officielt underen tredjedel af min arbejdsevne – og er dermedkvalificeret til førtidspension!John Petersson har ingen hjælpemidler atstøtte sig til, når han klarer sit daglige arbejde,„bortset fra at jeg ikke har nogenhøje reoler“.Han har også taget sin uddannelse udensærlige hensyn:– Dog fik jeg lidt længere tid til mine skriveopgaver.Af gode grunde skriver jeg kunmed to fingre på tastaturet. Og så tager detlidt længere tid, siger han.Hvorfor John Petersson ser ud, som hangør, er der ingen umiddelbar forklaring på.– Et af naturens luner, siger han selv. Jeger født uden lårben og underarme. Men detskyldes ikke noget kendt sygdom. Og det erikke arveligt, jeg har to helt normale børn.”Piskeriset“Ud over at gøre karriere i et af verdensabsolut største revisionfirmaer, har JohnPetersson også en bemærkelsesværdig6 Fleksicurity nr. 18 2012


Øverst: Når man ser ud, som jeg gør,lægger folk mere mærke til en. De blivernysgerrige – og dermed er det blevet letterefor mig at skabe den første kontaktNederst: Folk studser, når de først mødermig. Men efter ti minutter er det,hvad jeg kan, der betyder noget.svømmekarriere på sit cv – og blev kendtsom ”piskeriset“, mens han svømmede.– Jeg har deltaget som aktiv svømmer vedfem paralympiske lege, hvor det er blevettil 15 medaljer.Den aktive karriere sluttede for 11 år siden,men arbejdet inden for sporten fylder stadigmeget i John Peterssons liv:– I 2005 blev jeg næstformand i Dansk HandicapIdrætsforbund, og i 2009 blev jeg valgtsom præsident for den Europæiske ParalympiskeKomite. Og jeg svømmer stadig to-tregange om ugen og bruger yderligere to dagepå min cykel, fortæller han.Faktisk stillede John Petersson op til DanishOpen i foråret – efter ikke have svømmetkonkurrencesvømning i 11 år. Og selv som41-årig præsterede han at komme underminimumskvalifikationskravene til de paralympiskelege i London 2012.– Ikke efter de danske regler, men ifølge deinternationale krav kunne jeg faktisk stilleop igen, siger han.God kombinationKombinationen af at være udfarende revisorog idrætspolitiker har desuden vist sigat været helt rigtig.– Når jeg arbejder som sælger for Ernest &Young, kan jeg trække på en masse kontakter,jeg får i kraft af min sportslige involvering.Jeg er tit ude at holde foredrag om sporten,hvor jeg ofte møder ledere fra erhvervslivet.– Dertil kommer, at hele min personligheder meget præget af mit konkurrencegen. Atdyrke idræt på højt plan stiller bl.a. krav omat kunne planlægge, en høj grad af målrettethedog en lyst til at prøve sig selv af. Præcisde samme kvaliteter, jeg har nydt godt af imin revisorkarriere, siger han.Fleksicurity nr. 18 2012 7


Vinsa er virksomsamvittighed„Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar“ (Vinsa) samler og formidlererfaringer med social ansvarlighed fra flere tusind virksomhederKatrine Thorup Kølkjær styrer Vinsas aktiviteteri Midt­ og Nordjylland fra sit kontor i Århus:Social ansvarlighed bliver stadig mereinteressant for virksomhederne, efterhåndensom manglen på arbejdskraft spidser til i løbetaf de kommende år.Tekst og foto:GMorten Lunduleroden, der skal få virksomhedernetil at arbejde med social ansvarlighed,er et godt ry – det smitter af på bundlinjeni form af en god konkurrenceposition, etlavere sygefravær og færre problemer medat rekruttere nye medarbejdere, siger netværkskoordinatorhos Vinsa, Katrine ThorupKølkjær.Fra sit kontor i Århus har hun det dagligeansvar for Vinsas aktiviteter i Midtjyllandog Nordjylland.Hvis virksomhedener god til at fastholdesine medarbejdere, erden nået langt– Vi holder en lang række arrangementer,der bliver til i et tæt samarbejde med voresmedlemsvirksomheder. De kan handle omstress på arbejdspladsen, om fleksjob ellermåske om sundhed på arbejdet. Ofte er detvirksomhederne selv, der beder os om atstable et arrangement på benene med etbestemt tema, siger hun.Vinsa er virksomhedernes egen organisationog har sit udspring midt i 90´erne, hvorder var tilløb til en lovgivning om virksomhedernessociale ansvar. For at foregribelovindgreb gik en håndfuld jyske erhvervsfolksammen og etablerede Det MidtjyskeNetværk, der senere blev udvidet til et netaf netværk over hele landet.Mere socialt ansvarIndtil sidste år hed Vinsa „De Regionale Netværk“,og bestod af syv selvstændigt arbejdendenetværk.– Men i 2010 indgik vi i et tættere samarbejdeog fik en fælles chef. Dermed håbervi at kunne blive mere synlige. Og målet er,at vi i løbet af de kommende tre år skal udvideantallet af medlemsvirksomheder frade nuværende 2000 til 6000, siger KatrineThorup Kølkjær.Medlemmerne i Vinsa er en blandet flokvirksomheder – fra enkeltmandsvirksomhedertil de absolutte sværvægtere i danskerhvervsliv.­ Vores mål er at få flere virksomheder til atpåtage sig et socialt ansvar og vise, at detfaktisk kan betale sig.Med krisen har virksomhederne fået ekstremtmeget blik for bundlinjen, men medgode eksempler fra virkeligheden vil vigerne illustrere, at en pæn bundlinje finthænger sammen med en rummelig personalepolitik.Vil mangle arbejdskraftOg netop sammenhængen mellem bundlinjeog rummelighed vil blive mere tydelig i løbetaf de kommende år, siger hun.– Vi har udsigt til en decideret mangel påarbejdskraft i Danmark, men hvis virksomhedener god til at fastholde sine medarbejdere,er den nået langt. Og derudover hører8 Fleksicurity nr. 18 2012


hedensvi fra en del af vores medlemmer i dag, atde heller ingen problemer har med at rekrutterefolk. Det rygtes, hvis en virksomhedbehandler sine medarbejdere godt. Og detlønner sig i den sidste ende.For øjeblikket har virksomhederne primærtfokus på at varetage deres sociale forpligtelserinden for egne døre, men efterhåndensom mangelen på medarbejdere slår igennem,vil rekruttering af nye medarbejdere fåen stadig større opmærksomhed, forudserKatrine Kølkjær.Social ansvarlighedbliver stadig mereinteressant forvirksomhederneSom et konkret eksempel på social ansvarlighedi øjenhøjde fremhæver Katrine Kølkjæren mand, der hver morgen kører fra Randersfor at smøre rundstykker til medarbejdernehos en virksomhed i Århus.– Et udtryk for, at lidt også har ret. At envirksomhed ikke behøver at stille op med etstort, forkromet projekt for at påtage sig etsocialt ansvar. For for den rundstyks mørendemand er det en stor hjælp, at han får denmulighed, siger hun.Medlemskab af Vinsa er gratis og uforpligtendefor virksomhederne – initiativet finansieresaf staten via de såkaldte satspuljemidler.Fleksicurity nr. 18 2012 9


VestjyskCreativ Company er en prisvindende virksomhed, som høster anerkendelsei både ind­ og udland. En rummelig og synlig ledelse viser sig nemlig at giveglade medarbejdere. Og her i Holstebro er en plettet straffeattest ingen hindringfor at få et job – bare du passer dit arbejdeLotte Littau er den kvindelige del afdirektørduoen i Creativ Company.Tekst og foto:Anne-Dorte Boa KockReceptionsområdet taler for sig selv:Bagvæggen er plastret til med hædersbeviseri glasrammer, og på allerøverste hyldestår Netværksprisen fra 2008, udformet somen smuk Fugl Fønix i guld, granit og stentøj.Her går det godt. Så godt, at ansøgningernevælter ind ad brevsprækken til virksomhedenCreativ Company i Holstebro.Og hvad er det så lige, en hobbyartikelvirksomhedi et industrikvarter kan, som harfået medierne til at vende blikket mod vest?Ordentlighed– Vi bruger bare almindelig sund fornuft ogordentlighed, fortæller 42­årige Lotte Littau,som er den kvindelige del af direktørduoeni Creativ Company.Peter Nørgaard og Lotte Littau var tidligerekolleger i en konkurrerende hobbyartikelvirksomhed,og for små tolv år sidenvalgte de at skabe deres egen unikke arbejdspladsud fra deres egne idealer ogmenneskesyn.– Vi, der er ressourcestærke, har et socialtansvar over for vores medmennesker, somhar fået en skæv start på livet. Derfor harvi valgt, at 15 procent af vores ansatte ermennesker, som har været væk fra arbejds­10 Fleksicurity nr. 18 2012


visdom bag enaf Danmarks bedstearbejdspladsermarkedet i flere år, og som har brug for ekstrastøtte og omsorg, fortæller Lotte Littau.– Vi har tidligere narkomaner ansat, og folkder har været i spjældet. Men alle menneskerhar krav på en chance mere her i livet – ogen ny identitet. Det hjælper vi gerne med,for det giver mening for os at se menneskerflytte sig. Men vi er ikke en varmestue, derkører en stil med at det er samfundets skyldog „åhhhh, hvor er det også synd for dig“.Vi stiller krav. Alle skal passe deres arbejdeog overholde de spilleregler, vi har i virksomheden.En hånd i ryggen der skubber digfremad – men som også er parat til at gribedig, hvis du falder. Det er nok essensen afvores ledelsesstil.Døren er åben„Lotte“ står der øverst på døren ind til LotteLittaus kontor. Der er ingen bombastisk indretninga la Varnæs over direktionskontoret– tværtimod. Og døren er åben.– Jeg har ikke brug for at positionere migmed et skilt med en fin titel. Jeg er „Lotte“,hverken mere eller mindre. Uden vores godemedarbejdere var det da fuldstændigt umuligtat skabe en virksomhed som den her –så enkelt er det, siger Lotte Littau.Den vestjyske virksomhedsleder er holdspillerdybt i hjertet og har med egne ord levet ien håndboldhal hele sin ungdom.– Det er helt grundlæggende for mig at skaberesultater sammen med andre. Alle funktionerer lige vigtige i Creativ Company, ogdet ved vores ansatte. Vi passer på dem ogskaber så gode rammer for dem som overhovedetmuligt.Det er helt grundlæggendefor migat skabe resultatersammen med andreFleksicurity nr. 18 2012 11


Lav spilleregler og afstem forventningerI Creativ Company er det helt ok at surfepå Facebook eller efter en afbudsrejse iarbejdstiden.Men der er et krav om, at den ansatte læggerden tid, som er brugt på private gøremål,til den normale arbejdstid.– Alt andet betragter vi som tyveri fra virksomheden,siger Lotte Littau og man er ikkeet øjeblik i tvivl om at her er en kvinde, somikke er let at løbe om hjørner med!– Vi laver spilleregler sammen og forventningsafstemmerikke bare ved ansættelsessamtalen– vi gør det løbende året rundt.De ansatte ved præcis, hvor de har Peterog mig, og hvad vi står for. Og det giver tryghedog ro, at vi som arbejdsgivere fortællerpræcist hvad vi forventer af den enkeltemedarbejder.Restaurant frem for kantineCreativ Company fik sidste år titlen somDanmarks næstbedste arbejdsplads. Måleter helt klart at blive nummer et og virksomhedener godt på vej.Alle mennesker harkrav på en chancemere her i livetTre gange om dagen serverer køkkenchefenmad for de ansatte i restauranten på 1. sal.Kantinen er valgt fra til fordel for en lys „restaurant“med blomsterbuketter, sund, fedtfattigmad og appetitligt pyntede fade medbåde koldt og varmt. Tre dage om ugen kande ansatte købe færdiglavet aftensmad oghjemmebagte boller med hjem til familien.– Det kræver ikke alverden – kun planlægning.Indkøb og madlavning fylder megetefter en lang arbejdsdag. Kan vi give voresansatte et løft på den her måde, så er pengenegivet godt ud, siger Lotte Littau.– Vi forventer til gengæld, at de ansattekommer til os, hvis der er noget de er utilfredsemed. Vi accepter ikke det vi kalder„redepisseri“ med brok og utilfredshed ikrogene. Det spreder sig som baciller ogkan inficere en hel arbejdsplads, hvis detikke bliver leveret konstruktivt rette sted.Frem på bordet med både ros og ris – vi kansagtens tåle at få kritik.Åben og synlig ledelse– Baggrunden for vores succes? Jeg tror, atder er flere faktorer som spiller ind. Vi gårind for en åben ledelsesstil. Det skal væretrygt at være ansat i Creativ Company, ogvores medarbejdere skal ikke gå rundt ogvære bange for, at der foregår noget i kulissen,eller at de bliver ført bag lyset, sigerLotte Littau.– Og så regner vi med andre parametre endtørre tal. Det lyder måske floromvundent ifinanskrisetider – men trives dine ansatteikke, så kan du godt pakke sammen. Detetiske regnskab skal veje tungt, og hos oskigger vi også på teamsammensætningen.Vi har for eksempel en herlig somalisk fyransat som leder i pakkeriet. Han kom i arbejdsprøvninghos os i sin tid og fik ikkeudrettet ret meget rent fysisk. Han var ikkebare langsom – men rigtigt laaaaaangsom,siger Lotte Littau og griner. Men AbdullahJimale har personlighed, og alle synes athan er herlig at arbejde sammen med. Hanskaber glæde overalt – og selvfølgelig skalhan fastansættes på den baggrund.Produktivitet er ikke altid et must – man kanbidrage på mange måder.Vi bruger barealmindelig sund fornuftog „ordentlighed“Produktivitet er ikke altid et must– man kan bidrage på mange måderfakta– Leverandør af hobbyartikler til institutioner og privatesiden 2000– Omsætter for 145 mio. om året– CC har 12.000 varenumre, og en stor del af salget foregårgennem postordre– 100 ansatte i Danmark og 30 ansatte i Sverige, Norge,Finland, Holland, Tyskland, England og Kina– 15 procent af medarbejderne er ansat på særlige vilkår– Holstebro Kommune har 15 arbejdsprøvninger ivirksomheden, som løber kontinuerligt12 Fleksicurity nr. 18 2012


Creativ Companys priserog nomineringer:2004: Regeringens Iværksætterpris, nomineret i gion Nord- og Midtrejylland.2006: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 15. plads2007: Danmarks Bedste Arbejdsplads,5. plads2007: Danmarks Bedste Arbejdsplads,Mangfoldighedsprisen2007: Great Place to Work Europe,29. plads2007: Netværksprisen – Erhvervslivets Ridderkors,nomineret for socialt engagement2008: Nordeas Initiativpris, for enbemærkelsesværdig indsats iHolstebro Kommune2008: Danmarks Bedste Arbejdsplads,3. plads2008: Netværksprisen – Erhvervslivets Ridderkors,for ekstraordinært initiativ inden forforebyggelse, fastholdelse og integration afmedarbejdere2009: MIA-Prisen, for at fremme arbejdsglædenog ligheden blandt medarbejderne2009: Great Place to Work Europe,6. plads2009: Årets Unge Erhvervsleder iMidt- og Vestjylland, Lotte Littau2009: Entrepreneur of the Year, nomineret for vækstog fremgang2009: Årets Læreplads 2009, vinder af denlokale konkurrence2009: Danmarks Bedste Arbejdsplads,4. plads2009: Danmarks Bedste Arbejdsplads,Mangfoldighedsprisen2010: Great Place to Work Europe,9. plads2010: Great Place to Work Europe: Specialprisen“Inspiring Leadership – this is not just a job“for stolthed over arbejdspladsenLotte Littau gør en dyd ud af at have en tæt kontakt til sine ansatte.2010: Danmarks Bedste Arbejdsplads,2. pladsFleksicurity nr. 18 2012 13


Anette Bøggild er i dag ansat i Creativ Company på fuld tid og på normale vilkår.Fleksicurity nr. 18 2012 15


16 Fleksicurity nr. 18 2012Direktør i virksomheden Coferro, Kjeld Wiinblad (tv.), har ansat Svend-Erik Andersen (th.),som har sclerose, i et fleksjob. Kjeld Wiinblad mener, at direktører skal tage et socialt ansvar.


Chef:Mennesker medhandicap er mere loyaleKjeld Wiinblad er adm. direktør for en virksomhed som sælger elkabler.Han mener, at de ansatte med et handicap er mere trofaste og loyale end andreTekst og foto:Mathilde Louise Stenild Brejner,IScleroseforeningengennem de sidste ti år har virksomhedenCoferro i Herlev ved København haftet samarbejde med Herlev Kommune, såde kan tilbyde ansættelser for menneskermed handicap. Gennem årene har der væretrepræsenteret forskellige typer menneskermed forskellige slags handicap. Detstrækker sig fra piskesmæld til sclerose,som Svend­Erik Andersen har – han blevansat i august 2011.Vil ikke på førtidspensionSvend­Erik Andersens sclerose har betydet,at han måtte sælge sin virksomhed somselvstændig elinstallatør og i stedet begyndei et fleksjob. Vejen til fleksjobbet som sælgerhos Coferro var ikke lige for Svend­ErikAndersen, der først var forbi en stilling somunderviser på teknisk skole og derefter blevsygemeldt. Efter en arbejdsprøvning, der visteat Svend­Erik kan magte 18­20 timersarbejde om ugen, kunne kan søge stillingenhos Coferro.– Jeg vil ikke på førtidspension endnu. Jeger kun 55 år, så det er for tidligt. Min uddannelseskal ikke ryge ud med opvaskevandet,og jeg kan klare alle de opgaver, jeg får stillethos Coferro, siger Svend­Erik Andersen.Ærlig til jobsamtalenSvend­Erik Andersen valgte at fortælle megetærligt om sin sclerose, da han kom tilsamtale hos Coferro. Han mener, at han fikstillingen, fordi han har de kvalifikationer,som der var behov for. Han synes, han bliverbehandlet meget ligeværdigt på sin arbejdsplads.Den første uge spurgte hans kollegerigen og igen til hans sclerose, og Svend­ErikAndersen er glad for at kunne få lov til at forklare,hvad hans sygdom egentlig betyder.– Jeg finder en stor personlig tilfredsstillelsei, at jeg har en dagligdag med arbejdeog kolleger. Hvor skulle jeg hente indholdet,hvis jeg ikke havde mit arbejde?, spørgerSvend­Erik Andersen.Svend­Erik er sikker på, at hans dagligdag villevære tom, hvis han ikke havde et arbejde.– Nu går det fint. 20 timer om ugen er ligesom det skal være, siger Svend­Erik Andersen,som synes, hans fleksjob er en kæmpegevinst.Direktører bør tage et socialt ansvarKjeld Wiinblad fortæller, at han har haft timennesker med handicap ansat på Coferroi de ti år, virksomheden har tilbudt fleksjob.Senest er Svend­Erik Andersen kommet til.Der bliver allerede både drillet godmodigt ogtalt ærligt mellem chefen og hans ansatte.Kjeld Wiinblad har selv en bonussøn, somsidder i kørestol. Det er en del af forklaringenpå, hvorfor han har fået øjnene op for dekompetencer, som mennesker med handicapkan rumme, men som ikke bliver udnyttet.Den økonomiske hjælp, som Coferro får fraHerlev Kommune, hjælper ansættelserne påvej, men alligevel fortæller Kjeld Wiinblad, atdet ikke er det afgørende for ham.– Mennesker med handicap kan have storestyrker. De er blandt andet mere loyale. Demøder til tiden og gør sig umage med at gørederes arbejde godt, siger Kjeld Wiinblad.Kjeld Wiinblad mener, at direktører bør forpligtesig til at tage et socialt ansvar og ansætteflere mennesker med handicap i fleksjobordninger.Ansæt handicappede,og lad være med atvære betænkeligDet åbner for nye perspektiver– Vi tager ingen specielle hensyn til demmed handicap, vi har ansat. Vi orientererde øvrige ansatte og sørger for, at hjælpemidlerneer på plads, siger Kjeld Wiinblad.Kjeld mener, at arbejdspladsen får et socialtislæt af fleksibilitet, og at det åbner for nogleperspektiver, så de øvrige ansatte kan se,at der er andre, der har det sværere enddem, når man ansætter et menneske medhandicap. Han kan se, at nogle af de andreansatte er blomstret op, efter de har fåetSvend­Erik Andersen til Coferro.– Gør det! Ansæt roligt mennesker med handicap,og lad være med at være betænkelig.Mennesker med handicap værdsættervirkelig deres arbejde, siger Kjeld Wiinblad.Fleksicurity nr. 18 2012 17


Tema: CSR People PrizePriser forsocial ansvarligheduddelt i SønderborgOmkring 1000 gæster deltog i det kæmpemæssige arrangement,som blandt andet bød på pep-talk af Al Gore og den første uddelingaf CSR Awards til danske virksomhederTekst: Morten LundAfoto: Mikael Haslelsion i Sønderborg dannede rammenom det store CSR-arrangement den 29.september, hvor omkring 1.000 danske oginternationale gæster brugte en hel dag påat tale social ansvarlighed.Dagens hovedtaler var tidligere vicepræsidenti USA og nobelprisvinder Al Gore, dertrak en lige linje fra konceptet social ansvarlighedtil sit hjertebarn: Det foranderligeklima, der truer med at forstyrre hele voresverdensorden.Derudover var en af hovedbegivenhedernepå konferencen uddelingen af 12 CSRAwards – den første uddeling af de prestigefyldtepriser, tidligere kendt som Netværkspriser,i det nye regi, hvor den nydannedeCSR-Fonden står for løjerne.Med Hollywood-stjernen Connie Nielsenog journalist Morten Løkkegaard til at ledeslagets gang og Prins Joachim til at uddelepriserne, kunne både store og mindre virk­somheder tage hjem med en CSR-pris iattachemapperne.Således gik årets People Prize for socialansvarlighed for virksomheder under 100ansatte til Sorø-virksomheden Altan.dk -mens Pressalit fra Ry blev prismodtagerblandt de større virksomheder. Bag disseto priser står Virksomhedsforum for SocialAnsvarlighed (VFSA).CSR Awards var i 2011 holdt i et rentdansk regi, men allerede fra 2012 vil konferencenog prisuddelingen bevæge sigover i et mere internationalt regi.Marketingchef Lasse Bendixen fraSorø- virksomheden Altan.dk18 Fleksicurity nr. 18 2012


Dagens hovedtaler var tidligere vicepræsident i USA og Nobelprisvinder Al GorePrins Joachim stod for uddelingen afde 12 CSR Awards ved det storearrangement i Sønderborg.Hollywood-stjernen Connie Nielsenog journalist Morten Løkkegaardledede slagets gang.Direktør Dan Boyter Pressalit Groupmodtog People Prize forstørre virksomheder.Fleksicurity nr. 18 2012 19


Tema: CSR People Prize„Vi tænker med hjertetfrem for pengepungen“Sorø-virksomheden Altan.dk fik den første CSR People Prizefor sin brede indgangsvinkel til social ansvarlighedTekst: Morten LundDfoto: Mikael Haslea gallafesten og uddelingen af denførste CSR People Prize – tidligere Netværksprisen– gik over scenen i Alsion i Sønderborg,stod Sorø-virksomheden Altan.dk medprisen og palmerne, da støvet havde lagt sig.- Faktisk en stor overraskelse. Prisen bliveruddelt for socialt engagement. Men det varegentlig ikke noget, vi selv gik og tænkteover, før vi blev opfordret til at søge prisen, sigervirksomhedens direktør, Peter Knudsen.Men da spørgsmålene op til prisuddelingenlandede på hans skrivebord, kunne hangodt se, at Altan.dk faktisk levede op til allekravene.– Prisuddelingen kigger på tre hovedpunkter:indslusning, fastholdelse ogforebyggelse.Og vi arbejdede allerede på alle tre områder,siger han.Marketingchef Lasse Bendixen (i midten) modtog CSR People Prize fra Prins Joachim på vegne afAltan.dk ved det store arrangement i Sønderborg.Sådan er vores virkelighedSåledes tæller Altan.dk en del handicappedeog fleksjobbere blandt sine medarbejdere,og virksomheden giver gerne en hånd med,hvis en medarbejder har forvildet sig ud i etalkohol- eller stofmisbrug. Ligesom de Altan.dk-ansatte nyder godt af både frugtordningog samtaler med en sundhedscoach i detdaglige.– Men generelt er det ikke noget, vi snakkersærlig meget om – sådan er virkelighedenbare her i virksomheden. Vi tænker nok meremed hjertet end med pengepungen, sigerPeter Knudsen.Alligevel blev det hilst med begejstring, daAltan.dk fik det solide skulderklap, som CSRPeople Prize er.– Vi blev meget stolte og holdt en stor fest.Festen var ganske vist allerede planlagt somvores fødselsdagsfest. Men med prisen ihånden havde vi bare endnu mere at fejre.Synlig i hverdagen er prisen også blevet:Et klistermærke på alle firmaets biler fortællerhistorien.– Og vi er nok blevet mere bevidste om, atdet vi gør, er rigtigt, siger Peter Knudsen.Altan.dk tæller omkring 65 ansatte og virksomhedensælger, leverer og monterer altanertil eksisterende etageejendomme ihele Danmark.20 Fleksicurity nr. 18 2012


Mønster-virksomhedfik CSR People PrizePressalit optræder igen og igen i pressensom godt eksempel på social ansvarlighedTekst: Morten Lundfoto: PressalitDa Ry-virksomheden Pressalit modtog denførste CSR People Prize ved gallafesten iSønderborg i efteråret, stod man næstenmed et „nåh ja, selvfølgelig“ på læberne. Ryvirksomhedenfremhæves igen og igen for sinsociale ansvarlighed – og et nærmere kig påPressalits virkelighed bekræfter blot, at deter med god grund. Pressalit præsenterer selvsit CSR-arbejde under tre hovedoverskrifter:Medansvar, medarbejdere og miljø.Frivilligt arbejde og danskundervisning– Vi har meget fokus på mangfoldighed ogarbejder med at udfordre os selv, så vi efterleveren af vores sentenser om, at forskellighedgør os stærkere, siger CSR-projektlederEllen Marcussen fra Pressalit.Som eksempler fremhæver hun en mentorordning,hvor kvinder fra Pressalit støttedenydanske kvinder i deres jagt på job, eller enjulefrokost hvor virksomhedens køkkenchefsammen med frivillige hjælpere fra Pressalitserverer mad for 60-70 socialt udsatte på„Værestedet“ i Århus.– Vi har også en fabrik i fabrikken, projektetZig Zag, der er et permanent tilbud i SkanderborgKommune, hvor et dusin sindslidendeførtidspensionister arbejder med montageopgaverfra Pressalit, forklarer EllenMarcussen.– Når vi tilbyder „virksomhedsrettede praktikker“i produktionen og servicefunktioner– eller tager akademikere i praktik – har viogså lejlighed til at møde andre mennesker,der har noget andet eller særligt med i deresbagage. Eksempelvis kan det være lærerigtat arbejde sammen med en praktikant, somer sygemeldt med stress, understreger EllenMarcussen.Hos Pressalit har omkring 10 % af medarbejderneen anden etnisk baggrund end dansk,og for at give dem et bedre fundament forat indgå på lige fod tilbyder virksomhedendem undervisning i dansk.Pressalit beskæftiger omkring 400 medarbejdereog producerer toiletsæder og badeværelses-og køkkenudstyr til menneskermed nedsat funktionsevne – til både detdanske og det internationale marked.Fleksjobbere er en del af arbejdskraften bag den daglige rengøring på PressalitFleksicurity nr. 18 2012 21


Tema: CSR People PrizeNetværksprisen var etvelkomment skulderklap„Vi ansætter de unge, der står bagest i køen.Og Netværksprisen var en flot anerkendelse af vores arbejde,“siger daglig leder af byggevirksomheden Logik & Co., Balder JohansenTekst: Morten Lundfoto: Lars Horn/BaghusetDabyggevirksomheden Logik & Co.sidste år fik Netværksprisen for sit socialeengagement, var det et skulderklap for dengrundholdning, der har kendetegnet virksomhedeni hele dens levetid.– Det er sådan set ganske enkelt: Vi liggerpå Nørrebro i København, og vi vil gerne afspejleden virkelighed, der omgiver os, sigerdaglig leder Balder Johansen.Logik & Co. har således en endog megetmangfoldig skare af medarbejdere.– For en byggevirksomhed at være har vimange kvinder ansat. Vi har mange indvandrereblandt vores medarbejdere. Og vi erikke bange for at hyre unge, andre måskehar afskrevet som „lømler“.Filosofien er, at også blandt gruppen afudstødte er der enorme talenter at finde.Talenter, som virksomheden er meget bevidstom at samle op.– Vi lader gerne helt unge mennesker kiggeindenfor – også længe inden de har besluttetBalder Johansen fra københavnervirksomheden Logik & Co. ansætter gerne de unge, der ellers ikkestår forrest i køen til et job: „Vi vil gerne afspejle vores omgivelser på Nørrebro, hvor vi bor,“ siger han.sig for, hvad de vil lave. Byggebranchen haraltid traditionelt kunnet bruge andre typerend andre erhverv.Kvalitet med ansvarlighed– Tanken bag Logik & Co. er, at vi levererhåndværk af høj kvalitet. Så kan vi lige sågodt gøre det på en bæredygtig måde ogmed en social ansvarlighed.Virksomhedsfilosofien rækker helt ned i detaljersom aflønningen af medarbejderne.– Vi tjener alle det samme – uanset om duer leder eller altanmontør, siger Balder Johansen.Du kan sige, at vi spiser de sammehavregryn hver morgen. Ligesom vi hellerikke opererer med skarpe fagskel på arbejdspladsen.Selvfølgelig laver elektrikere elektrikerarbejde.Men hvem der slæber materialerneop ad trappen er ikke så afgørende.Essentielt for Logik & Co. er også, at der skalvære en ordentlig omgangstone på arbejdspladsen.– Vi taler ordentligt til hinanden. Her er ingen„ludere“ eller „perkere“. Og at vi talerordentligt til hinanden smitter også af påvores kundekontakt.Logik & Co. tæller omkring 70 medarbejdere– med forbehold for de uundgåelige udsvingi ordrebeholdningen – og alle fag er repræsentereti virksomhedens palet.22 Fleksicurity nr. 18 2012


faktaDe uddeler…De to CSR People Prize til virksomhederstørre og mindre end 100 ansatte,der blev uddelt ved et det store arrangementi Sønderborg, er signeret „Virksomhedsforumfor Socialt Ansvar“.Virksomhedsforum for Socialt Ansvarbestår af topcheferne fra 14 store,danske virksomheder med tilsammenover 100.000 ansatteAdministrerende direktør for ISSFacility Services A/S, Maarten vanEngeland, er formand.Ved arrangementet blev yder ligere 10priser for Corporate Social Re sponsibility­arbejdeuddelt.Fleksicurity nr. 18 2012 23


Brug for broer og lovgivningi socialøkonomiVi kan lære af briterne, når det handler om udvikling af den social økonomiske sektor.Socialøkonomi har altid været stort på den anden side af Nordsøen, og erfaringer er der nok afTekst: Mikael HasleNFoto: Anne-Dorte Boa Kockår det drejer sig om beskæftigelseaf mennesker med særlige behov, tager desocialøkonomiske virksomheder en stor delaf ansvaret. Derfor kan der være god meningi at kigge mod vest og lære af briternes erfaringer.For derovre har socialøkonomi væretpå banen i mange år.Her i Danmark ønsker mange socialøkonomeren officiel anerkendelse af virksomhedsformen– det vil blandt andet lette finansieringenaf nye virksomheder betydeligt.Fleksicurity har talt med lektor Rory Ridley-Duff fra Sheffield Hallam University – en afStorbritanniens førende forskere inden forsocialøkonomi – for at høre, hvilke gode rådhan kan give danskerne i den proces.Splittelse– I Storbritannien er den socialøkonomiskeverden blevet splittet omkring nogle helt centralebegreber – nemlig deltagerdemokratiog brugerindflydelse, siger Rory Ridley-Duffog fortsætter:– Min anbefaling til de danske socialøkonomerer derfor, at man bevarer et vist niveauaf engagement i brugerindflydelse og deltagerdemokrati,når det skal besluttes, hvilkeformer for lovgivning der er brug for. Hvisdisse værdier ikke bevares, kan resultatetmeget nemt blive velgørenhed uden gensidighedog socialøkonomiske virksomheder,som er splittende snarere end inkluderende.Tre pejlemærkerI Storbritannien har I fået en officiel definitionaf socialøkonomi – The Social EnterpriseMark. Er der noget, vi skal passe på iDanmark, når vi fortsætter arbejdet med enpolitisk anerkendelse af begrebet?– Den store mangel ved The Social EnterpriseMark er, at definitionen ikke forholdersig særligt stærkt til begrebet socialisering afvirksomheder, fortæller Rory Ridley-Duff - ogdet har fået den europæiske sammenslutningSocial Enterprise Europe til at fremhævetre elementer, som børe være med i en definitionaf socialøkonomiske virksomheder:1) Socialt formål og påvirkning. Man skalaltså have klare mål for at have positivindflydelse på samfundet.2) Etisk evaluering. Det betyder, at man heletiden sikrer, at ledelsessystemer, produkterog tjenesteydelser bidrager til trivselenhos alle interessenter - altså ansatte,kunder og investorer.3) Socialisering af ejerskab, ledelse og ledelsesform.En socialøkonomisk virksomhedskal have en inkluderende praksis, somudvider medlemmers og interessentersdemokratiske kontrol over menneskelig,social og finansiel kapital.BrobygningHvis du skulle rådgive den danske socialøkonomiskesektor, hvor skulle den så koncentrerekræfterne for at komme videre?– I har allerede en stærk energisektor og enstærk almen boligsektor – og dertil en solidtradition for kooperativ uddannelse. Derforkunne en måde at forstærke den socialøkonomiskesektor være at bygge bro mellemdisse sektorer og de nye socialøkonomiskevirksomheder. De har brug for støtte– ikke kun for at gøre deres virksomhederlønsomme, men også for at organisere sigeffektivt i en økonomisk vanskelig tid. RoryRidley-Duff fortsætter:– I Storbritannien har mange not-for-profitvirksomhederog socialøkonomer stor opmærksomhedpå det offentliges indkøbsregler.Det er selvfølgelig relevant, men eftermin mening er det vigtigere at arbejde medde værdiskabende dele af socialøkonomienog at finde veje til geninvestering af virksomhedernesoverskud inden for sektoren. Herer den almene boligsektor vigtig! I og medat I har mange almennyttige boligforeninger,kan deres renteoverskud investeres i athjælpe lejerne med at skabe kooperative ogsocialøkonomiske virksomheder.Lovgivning er vigtig - og partnerskaberFor Rory Ridley-Duff spiller landets lovgivereogså en væsentlig rolle i udviklingen af densocialøkonomiske sektor:– I Storbritannien har vi fået en ny lov, somtillader realkreditinstitutionerne at finansieresocialøkonomiske virksomheder. Hvis I fåren tilsvarende lov i Danmark, kan det hjælpesektoren med økonomisk fornyelse. Men Iskal også tænke på partnerskaber:– Jeg er for eksempel direktør i en socialøkonomiskvirksomhed – Viewpoint – sombeskæftiger mennesker, der er finansieret afvelgørende organisationer. Organisationernebetaler for deres uddannelse – og så tilbyderViewpoint dem fast ansættelse. Denne formfor partnerskaber er yderst væsentlige forhele den socialøkonomiske sektor.24 Fleksicurity nr. 18 2012


Lektor Rory Ridley-Duff fraSheffield Hallam University.faktaHvad er en socialøkonomisk virksomhed?Der findes flere definitioner af socialøkonomi.En af dem blev beskrevet af Fleksicuritys ansvarshavenderedaktør, Kjeld Søndergaard, i 2006:„En socialøkonomisk virksomhed opfylder følgendekarakteristika:• Virksomheden skal have en social mission - denskal altså ville mere end blot et produkt eller enservice.• Et overskud skal geninvesteres - altså intet aktionærudbytteeller optioner til direktøren.• Alle aktiviteter skal foregå på markedsvilkår.• Der skal være et vist niveau af demokratiskeværdier - både i udpegning af den øverste ledelse/bestyrelsenog i ledelsesarbejdet.• Virksomheden skal være organisatorisk uafhængigaf den offentlige sektor. Den må altså gernehandle med det offentlige eller modtage støttetil specifikke aktiviteter, men den overordnedeledelse må ikke foregå fra en offentlig myndighed.“Ud over disse kriterier har andre på det socialøkonomiskeområde føjet miljø- og ulandsarbejde tilde anerkendte formål.Fleksicurity nr. 18 2012 25


Blinde og svagtsynedeMarselisborg Praksisvidencenter i Århus har gennemført projektet„En fod på arbejdsmarkedet“ sammen med Dansk Blindesamfund– og skaffet arbejde til to tredjedele af de blinde og svagtsynede deltagereMTekst af: Morten Lundange blinde og svagtsynede vil gernearbejde, men møder barrierer som både de selv,virksomhederne og jobcentrene stiller op. Ofte udenat det behøver være sådan, siger antropolog JakobPaaske fra Marselisborg Praksisvidencenter i Århus,som sammen med Dansk Blindesamfund harstået for projektet „En fod på arbejdsmarkedet“.Udgangspunktet var, at det danske samfund snartkommer til at mangle arbejdskraft, og at en delførtidspensionister vil kunne yde en indsats - medden rette hjælp.– Vi startede med at kontakte omkring 300 blindeog svagtseende - mennesker, som allerede havdederes forsørgelse på plads. Alligevel var over 100interesserede, da vi fortalte, vi ville forsøge at skaffedem ud på arbejdsmarkedet, fortæller han.Herefter var opgaven at få de synshandicappedeført sammen med virksomheder, der var i standtil – og havde viljen til – at ansætte en blind ellersvagtseende medarbejder. Typisk med assistanceaf det lokale jobcenter.Imidlertid løb projektmagerne ind i ganske komplekseproblemer, både med jobcentrene, virksomhederneog de synshandicappede selv.Voldsomme krav til jobcentrene– Vi så, at en del af jobcentrene ikke umiddelbartvar i stand til at tackle denne specielle gruppe, sigerJakob Paaske.– Og her er det vigtigt at understrege, at jeg ikkemener, jobcentrene skal bebrejdes deres indsats. Idet samlede billede er gruppen af synshandicappedeen meget lille gruppe i arbejdet – og der kræves endel specifik viden for at løse deres problemer. Menvirkeligheden var, at mange jobcentre ganske enkeltikke vidste tilstrækkeligt om gruppens særligebehov – og om mulighederne for at imødekommedisse behov. Samtidig med at langt de fleste synshandicappedeallerede har deres forsørgelse på26 Fleksicurity nr. 18 2012


får jobplads – f.eks. via en førtidspension – og dermedikke hører „naturligt“ til i jobcenter­regi, siger han.Derudover løb projektet også ind i barrierer, nårde kontaktede virksomheder med forslag om atansætte en synshandicappet.– Men vi kunne fortælle virksomhederne, at hjælpemidlerneer til stede. Og i mange tilfælde mødtevi faktisk en stor velvilje: Mange virksomheder varmeget velvillige og prøvede at se de konkrete mulighederfor at ansætte synshandicappede, siger han.Og endelig mødte praksisvidencenteret også problemer,når den tredje medspiller i øvelsen skullevære med: den synshandicappede selv.Vi skulle arbejde medhver enkelt person– Og her var det, at vi skulle arbejde med hver enkeltperson. Alle har forskellige forudsætninger ogforskellige forventninger i forhold til at skulle påtagesig et job. Mennesker, der er født blinde, har måskealdrig tænkt på et arbejde som en mulighed – mensfolk, der er blevet blinde, måske allerede har haftmange år på arbejdsmarkedet.Og det er disse forskellige forventninger og forudsætninger,folkene fra praksisvidencenteret harkunnet bearbejde.En reel barriere, der ikke uden videre kan pilles ved,er imidlertid befordringen til og fra arbejde.offentlig transport – og at de eventuelt skulle værevillige til at flytte, hvis drømmejobbet ikke kunnenås på den måde, siger Jakob Paaske.– Det var svært for nogle deltagere at kapere. Mendet er altså den virkelighed, vi står i.En anden barriere, det er meget svært at håndtere,er kravet om uddannelse.– En synshandicappet vil alt andet lige have megetlettere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, hvishan eller hun har en uddannelse i bagagen. Selvfølgeliger der også ufaglærte job, en synshandicappetkan varetage. Men de er få, siger han.Job eller uddannelseI forbindelse med afslutningen på projektet harfolkene bag udarbejdet et forslag til en slags jobbank,hvor de peger på specifikke områder, hvor ensynshandicappet forholdsvis let vil kunne ansættes.– Jobbanken virker måske lidt naiv i vores formulering.Og den skal heller ikke ses som definitiv pånogen måder. Men kan den få folk til at tænke i lidtandre baner, er vores mål nået, siger Jakob Paaske.Af de cirka 100 blinde eller svagsynede, der påbegyndteprojektet, har 58 gennemført ­ og af dissehar to tredjedele efterfølgende opnået beskæftigelsei en virksomhed eller er gået i gang med enuddannelse.– En af vores konklusioner er, at denne målgruppeofte vil have brug for hjælp til at „sparke døren ind“til virksomhederne, siger Jakob Paaske.Befordring et problem– Vi har været nødt til at sige til de mennesker, derdeltog i vores projekt, at de skulle begrænse sig tilat tænke i beskæftigelse inden for rækkevidde afFleksicurity nr. 18 2012 27


Fleksjobberfik sin pensionFleksjobbere skal som minimum have alle de fordele, som overenskomsten giver.Det har en højesteretsdom slået fast. Carl Christen Overgaard fra Hurup Thyskal nu have 130.000 kroner sat ind på sin pensionskontoAf Allan Petersen,journalist, Dansk MetalCFoto: Jens Bacharl Christen Overgaard er en gladmand, da han får et fleksjob på Struer Mørtelværktilbage i april 2004. Det er et drømmejobmed 20 timer om ugen – og det er,hvad ryggen kan holde til efter en otte årgammel arbejdsskade. Carl, som er uddannetlandbrugsmaskinmekaniker, bliver ansatsom chauffør, smed og altmuligmand.På Struer Mørtelværk er der kun mesterCarsten Adrian selv og én ansat.Ejeren af Struer Mørtelværk har ikke haften fleksjobber tidligere, men Sydthy Kommune(nu Thisted) siger god for aftalen. CarlChristen Overgaard sætter med tilfredshedsin underskrift på en ansættelseskontrakt.Timelønnen er 135 kroner.På vej til udmeldelseLønnen er der ikke noget i vejen med – denligger faktisk over mindstelønnen på området,men Carl Christen Overgaard skalogså have pension. Som fleksjobber skalhan nemlig ansættes efter overenskomstenpå sit arbejdsområde – i dette tilfælde dendaværende SiD-overenskomst for chauffører.Det er der bare ingen, som finder udaf før i 2008.Her har finanskrisen fået sit tag i Struer Mørtelværk,og ejeren må afskedige Carl.Han er ked af at miste jobbet og overvejerdesuden at melde sig ud af sin fagforening,Dansk Metal.– Jeg kan ikke lige se, hvad jeg kan brugefagforeningen til, når jeg går rundt med dårligryg og måske alligevel ikke kan komme iarbejde igen. Men det finder jeg jo snart udaf, fortæller Carl Christen Overgaard.Får hjælpTommy Ahrensberg fra fagforeningen påMors begynder at gennemgå Carls lønsedlerog kigger på fleksjob- og ansættelsesaftalen.– Så kan jeg hurtigt konstatere, at Carl ikkehar fået den pension, som han skulle havehaft. Vi får regnet os frem til, at Carl skullehave haft omkring 130.000 i indbetaling tilsin pension i de fire år, han har været ansatpå Struer Mørtelværk, siger Tommy Ahrensberg,som dengang var afdelingsformand forDansk Metal, Nykøbing M. Sagen ender helti Højesteret – der altså finder, at Carl skalhave en pensionsudbetaling.Ingen jubelCarl Christen Overgaard er glad for afgørelsen,men jubler ikke.– Jeg betragter min gamle mester som engod kammerat, og så er der jo ikke megetved at køre ned og banke på og sige: Duskylder mig 130.000 kroner. Jeg synes, athan er uskyldig i denne sag, fordi kommunenikke har vejledt ham godt nok, men så stortet beløb til min pension er altså for megettil, at jeg kan lade det ligge, forklarer CarlChristen Overgaard.Klandrer kommunenMesteren, Carsten Adrian, er også træt afsagen. I et lille tomandsfirma er det sin sagat hive 130.000 kroner ud – specielt i en periode,hvor der har været nedgang i byggeriet.– Jeg synes, jeg er kommet uskyldigt ind idenne sag, fordi jeg ikke har fået ordentligvejledning. Havde jeg vidst fra begyndelsen,at Carl skulle have pension, jamen - så skulledet selvfølgelig være sådan, men jeg erskuffet over, at jeg skal have sådan en storregning bagefter, siger Carsten Adrian, derundersøger med sin advokat, om noget afregningen kan føres tilbage til kommunen.I Metalafdelingen mener man også, at vejledningenhar været mangelfuld. TommyAhrensberg fra Metal Thy-Mors klandrer idet hele taget kommunerne:– Det står klart i loven, at det overenskomstbærendeforbund skal inddrages vedrørendeløn- og arbejdsforhold, når der etableresfleksjob. Og kommunerne har ansvaret for,at løn- og ansættelsesvilkår sker på overenskomstvilkår.Det er ikke sket i dennesag, hvor man kun har forhørt sig hos SiDom mindstelønnen på chaufførområdet.Og det ser vi desværre stadigvæk – isærpå mindre virksomheder, hvor der ikke eren tillidsrepræsentant eller overenskomst.28 Fleksicurity nr. 18 2012


faktaAfgjort af HøjesteretSagen mellem Carl Christen Overgaard, Dansk Metal, Struer Mørtelværk ogThisted Kommune kørte i over tre år, før den blev afgjort med et forlig, somStruer Mørtelværk valgte at indgå.Dansk Metal afventede en dom i Højesteret, hvor HK kørte en lignende sag.HK fik ret i, at overenskomsten på området skulle gælde, og fleksjobberenfik sine feriefridage i henhold til overenskomsten.Med Højesterets afgørelse har de faglige organisationer nu sikret, at fleksjobberealtid skal omfattes af de kollektive goder som pension, feriefridage ogfritvalgslønkontoFleksicurity nr. 18 2012 29


30 Fleksicurity nr. 16 2011


En anderledesbyvandring’Bænkene her er meget populære, for man falder ikke ned fra dem,mens man sover.’ Sådan lød guidens introduktion af Enghaveparkenpå en meget anderledes byvandring. Den ansatte guide er selvtidligere hjemløsETekst og foto:Mikael Haslen lille gruppe turister er på byvandringmed Ferdinand Anthonsen, som er tidligerehjemløs og en del af projektet ’Poverty Walksmed gadens stemmer’, hvor turister kan få et heltanderledes møde med København.Vesterbros undersideByvandringen med Ferdinand begynder i Enghaveparkenpå Vesterbro, og i løbet af to timer viser hanos Vesterbros underside med de cirka 40 herberger,væresteder og varmestuer og de andre tilbud, derfindes for byens udstødte. Selv er Ferdinand 44 år,og han har været hjemløs i omkring to år. Han ertørlagt alkoholiker og opsat på at få sin tilværelseI løbet af to timer viserFerdinand os Vesterbrosundersidepå ret køl igen, så han arbejder som turistguide, hansælger de hjemløses blad, Hus Forbi, og så laver hanfrivilligt socialt arbejde blandt de andre hjemløse.– Når man er kommet ud af sit misbrug, opstår deret tomrum, siger han, og det tomrum er jeg nødt tilat fylde med noget fornuftigt, hvis jeg vil videre!Hans drøm er at komme ud at sejle igen:– Jeg har sejlet mange år på grønlandske trawlere,men jeg blev syg, så jeg ikke kunne klare det hårdearbejde længere, fortæller Ferdinand Anthonsen,men der kunne måske en dag findes en plads tilmig på en færge eller sådan noget.God hjælp at henteFerdinand fortæller også om de ret mange tilbud,der er til de hjemløse:– Vi kan få gratis mad rundt omkring, vi kan fågenbrugstøj, vi kan få vasket tøj, og der er ogsåkulturelle tilbud, fortæller han, og de frivillige organisationergør rigtigt meget for os.Han fortæller om frivillige læger og tandlæger ogom det nyeste: de frivillige dyrlæger, der tilbyderde hjemløse hjælp til deres hunde. Men trods demange tilbud er det bestemt ikke en drømmetilværelse,turisterne hører om på Ferdinands og deandre rundvisninger med gadens folk. Det er entilværelse præget af misbrug, nød og udstødelse ­en tilværelse uden øjenkontakt med andre end ensFleksicurity nr. 18 2012 31


Enghaveparken er et af de steder der har stor betydningfor hjemløse i København.ligestillede. Det er blandt andet det Poverty Walksskal rette op på.De første måneder afPoverty Walks’ tilværelsegik blandt andet med atoplære 10 hjemløse guiderGiver de udsatte ordetPoverty Walks startede under ’projekt UDENFOR’i forbindelse med det europæiske fattigdomsår ijanuar 2010 med det formål at give ordet til de udsatte,og det havde premiere den 31. maj, 2010.Det fortæller projektleder Susannah L. Sønderlund,som vi møder i projektets hovedkvarter på Sundholm.Selv begyndte hun som frivillig i projektetog blev derefter udset til posten som projektleder.De første måneder af Poverty Walks’ tilværelse gikblandt andet med at finde og oplære 10 egnedehjemløse og sammen med dem planlægge de i altni forskellige ture, som nu tilbydes.– Formålet med at give ordet til de ellers overhørtestemmer var og er at åbne ’almindelige’ menneskersøjne for, hvad det vil sige at leve et liv på kanten,siger Susannah og fortsætter:– Og vi vil have et opgør med fordomme og uvidenhedom socialt udsatte.En platform for møderFormålet med Poverty Walks er også at sætte deudsatte i stand til at sætte sig op imod afmagtenog handle på egen hånd. Derved kommer de selvpå banen og tilbyder majoritetssamfundet nogetinteressant frem for oplevelsen af forkastelse.– Vi ønsker at skabe en platform for mødet mellemforskellige borgere, siger Susannah, et møde somskal styrke den gensidige respekt og øge forståelsenfor og indsigten i forskellige livsforhold.Men alt er ikke gået glat:– Der har været store problemer i forhold til guiderpå bistandshjælp, og vi er stødt på den ene mur efterden anden, når vi har bedt de sociale myndighederom at udvise lidt forståelse og velvilje, fortællerSusannah. Derfor støder guiderne, ifølge dem selv,på bureaukrati og store fradrag i bistandshjælpen,når de tjener penge på guidearbejdet.32 Fleksicurity nr. 18 2012


Uden for det grønlandske værested Naapiffik („Mødestedet“)Offentlig finansieringI sommeren 2011 forankredes Poverty Walks i ’Udsatsen’,Projekt Socialøkonomiske Virksomheder underKøbenhavns Kommune, og det er finansieret afmidler fra Socialministeriet. Derudover har PovertyWalks i sin første tid modtaget en lang række støttebidragfra offentlige og private puljer og fonde.– Vi brugte utroligt meget energi på fundraising iden første tid, fortæller Susannah L. Sønderlund,som også kan fortælle om en stor velvilje hos isærprivate fonde:– Vi samlede cirka en halv million ind, og langt defleste kom fra private fonde og legater.Den offentlige finansiering fortsætter frem til og med2012, og så skal Poverty Walks stå på egne ben:– Vi er godt på vej, siger Susannah L. Sønderlund, ogvi føler os godt tilpas her i Udsatsen, så jeg tror, viender med at blive en socialøkonomisk virksomhed.Susannah L. Sønderlundoplevede stor velvilje hosprivate fonde.Fleksicurity nr. 18 2012 33


Skal lære at tjene pengeKTekst:Mikael Hasleøbenhavns Kommuneyder gennem sit erhvervscenter rådgivningtil hovedstadens iværksættere – både ’dealmindelige’ og de sociale entreprenører ­ ogalle får samme behandling. Men de socialeentreprenører er alligevel ikke helt som deandre. Det siger chefrådgiver Jette VintherKristensen fra Københavns Erhvervscenter.derfor er en af vores hovedopgaver at sporedem ind på en forretningsmæssig tankegang.– Vi skal få dem til at udvikle deres grundideud fra det perspektiv, at de skal kunne tjenepenge på den. Der er et enormt potentialei de sociale entreprenører, og vores rådgivningskal meget gerne hjælpe med at forløsedet, fortæller Jette.laver opsøgende iværksætterrådgivning iforskellige miljøer, hvor der vurderes at værepotentielle iværksættere. For eksempel sidderder fast en rådgiver fra erhvervscentereti Den Hvide Kødby og centeret har også enopsøgende erhvervsrådgiver i ungdomsmiljøeti projekthuset Bavnehøj.Københavns Erhvervscenter giver de sociale entreprenører en hånd med på vejen.Engagement før forretningssans– Sommetider er de sociale entreprenørersildhu større end deres forretningssans, sigerJette Vinther Kristensen til Fleksicurity, ogOpsøgende arbejdeKøbenhavns Erhvervscenter sidder ikke blotstille og venter på, at iværksætterne kommerog banker på. Centerets erhvervsrådgivere34 Fleksicurity nr. 18 2012


kortomLars Rahbek er generalsekretær iKFUMs Sociale Arbejde.KFUMs. Sociale Arbejdes formål er påden danske folkekirkes grund at ydeen social indsats for samfundets allersvageste– dem med alkoholmisbrugog andre former for misbrug, og menneskermed psykiske vanskelig hederog socialt svagt stillede børn, ungeog voksne. Arbejdet sker gennem nyesociale initiativer og drift af en langrække institutioner:Daginstitutioner, fritids­ og ungdomsklubber,projekter for socialt belastedeunge, sociale døgninstitutioner, behandlingshjem,sociale caféer, folkekøkkenerog genbrugsbutikker.Et Danmark,der står sammen?„Et Danmark, der står sammen“ er en flottitel på regeringsgrundlaget, men ordenealene skaber ikke den solidaritet, der er såhårdt brug for i forhold til de socialt mestudsatte. Der skal handling til!Det er derfor godt, at regeringen slår fast,at „ingen skal holdes udenfor“, og at den erparat til at gøre en indsats for at mindskeden reelle fattigdom i Danmark. Vi ser medstor forventning frem til en plan med konkretemål og indsatser for de mest sårbareog udsatte borgere.Diskussionen om fattigdom i Danmark erindimellem blevet helt afsporet. Det ændrerimidlertid ikke ved, at vi i de frivillige,sociale organisationer gang på gang konstaterer,at reel fattigdom er et stadigt mere påtrængendeproblem for en række mennesker.Vi ser fattigdommens konsekvenser hosbrugere af de sociale væresteder og hos be­boerne på bostederne for hjemløse. Det ersmertefuldt at se, hvor negativt en dårligøkonomi påvirker trivsel og livsglæde.Regeringsgrundlaget rummer en reformaf kontanthjælpen, som afskaffer de særligtlave ydelser i kontanthjælpssystemet –kontant hjælpsloft, timeregler og starthjælp.Det ser vi som et godt initiativ. Vi har i desenere år oplevet, at netop disse ydelser erblevet brugt som redskaber til at fremmebeskæftigelsen, og vi har set, at de dårligstfungerende mennesker, der ikke magtedeat komme i beskæftigelse, kom til at betaleprisen med en ringere levestandard og imange tilfælde en reel fattigdom.Vi ønsker et Danmark, der står sammenom at forbedre de mest socialt udsatteslivs vilkår. Vi skal derfor fremme samarbejdetmellem de frivillige organisationer, statog kommuner. Det virker dybt uhensigts­mæssigt, når kommuner trækker sig sammenom egne initiativer ud fra en indrelogik baseret på ønsket om besparelser ogenkelt hed. Vi har brug for dynamiske partnerskaber,udviklingssamarbejde og fælles nyeinitiativer, der integrerer frivilligheden i løsningenaf centrale problemstillinger.De frivillige sociale organisationers mål eret samfund, hvor mennesker behandlesordentligt og retfærdigt, og hvor der er pladstil – og respekt for – forskellighed.Vi har gennem de sidste mange år igangsaten lang række nye initiativer både på detsociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesfremmendeområde, og vi har opnåetforbløffende gode resultater.Lad os tage regeringen på ordet og – gennemet nyt samarbejde mellem frivillige organisationerog det offentlige – skabe et Danmark,der står sammen.Fleksicurity nr. 18 2012 35


Siden sidst...Konflikter nedsætterarbejdsevnenRisikoen for at en medarbejder får nedsat arbejdsevnestiger, hvis der er høje fysiske krav ogkonflikter på arbejdet. Det viser en ny analysefra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA). Med den nedsatte arbejdsevne stigerrisikoen for at blive langtidssygemeldt ellerat komme på førtidspension. Analysen tagerudgangspunkt i 15 års oplysninger om blandtandet 7.854 personers arbejdsmiljø, helbred,livsstil og arbejdsevne.Ny pjece skal hjælpearbejdsgivereNu bliver det nemmere for arbejdsgiverne iKøge at finde rundt i reglerne om fleksjob. Enny pjece fra Køge Jobcenter skal hjælpe. Pjecener opbygget som en tjekliste over de udgiftertil fleksjobansatte, som arbejdsgiveren kan fåtilskud til fra kommunen. Fremover vil jobcenteretskonsulenter have pjecen med, når deholder møder om fleksjob med arbejdsgivere.De små står for stigningFlere og flere danske virksomheder ansætterfolk i løntilskudsjob, f.eks. i fleksjob. I 2008havde hver femte danske virksomhed ansattei løntilskudsjob, og i 2010 var tallet steget tilhver tredje. Det er især de små virksomheder,der står for stigningen. Det viser SFI – Det NationaleForskiningscenter for Velfærds – årligerapport om virksomheders sociale engagementKrisen gør det sværtFinanskrisen gør det svært for Jobcenter Bornholmat få ledige ud i sociale fleksjob, og derer kun skabt halvt så mange som forventet.Jobcenteret har således brugt 3,6 millionerkroner mindre end forventet på tilskud til virksomheder,som ansætter ledige, hvilket bl.a.kan tilskrives konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet.Det skriver nyhedssitet bornholm.nuSidensidst...Grupper for langtidssygeDer er et nyt netværk på vej for fleksjobbereog langtidssyge i bl.a. Fredericia.– For fleksjobberne er det et problem at blivegodkendt til at få et fleksjob, og så er det næsteproblem at få fat i et fleksjob. Og for demder er syge, er det typisk, at mange af dempludselig ender i en situation, hvor de rygerud af sygedagpengesystemet, og så har deingenting. HK opretter derfor nu netværksgrupper,fortæller formand for HK Midt, MartinRasmussen.Flere uddannes som biavlereBybi­projektet, som vi har skrevet om i Fleksicuritynr. 16, uddanner flere og flere til biavlere.Otte brugere fra Aktivitetscenter Sundholm harværet involveret, og tre brugere har arbejdet oger blevet trænet til at være biavlerassistenterog honningproducenter. En tiltrængt gave i etliv, der for brugernes vedkommende ofte harværet levet på kanten af arbejdsmarkedet afmange årsager. Arbejdet med bierne har givetmål, mening, glæder og erkendelse, står der iBybis seneste nyhedsbrev.Udgiveradresseretmaskinel magasinpostid-nr. 42600Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dkog få bladet leveret fire gange om året – gratis.

More magazines by this user
Similar magazines