nej - Magasinet Europa

magasineteuropa.dk

nej - Magasinet Europa

DEBATKonfrontationGitte Seeberg, tidligere europaparlamentariker ogfolketingsmedlem, står i denne Konfrontation over forskuespiller og instruktør, Erik Clausen. Gitte Seeberg skyderdiskussionen i gang på oplægget "Er Danmark rollemodelfor resten af Europa – eller klassens slemme dreng?"061. runde: SeebergKære Erik,Den danske EU-politik har været præget af paradokser i storedele af samarbejdet, men klassens slemme dreng bliver vi nokaldrig, selvom Danmark og danskerne generelt har haft vanskeligtved at tage EU til sig som en hjertesag. Et fast modstanderargumenti EU-debatten er, at Danmarks miljøstandarder forringessom følge af det europæiske samarbejde. Men opfattelsenaf Danmark som bannerfører på dette område, er vi nødt tilat ændre. For opgørelser viser, at 81 ud af 187 vedtagne EUretsaktersiden 1994 har gavnet Danmarks miljøregler, blot 2har forringet, og 104 har været neutrale. Derfor er det min overbevisning,at EU i højere grad må betragtes som rollemodel,også for os.Hvis vi ønsker at være rollemodel eller spille en større rollei fremtiden, er vi nødsaget til at fjerne vores forbehold. Derer noget paradoksalt i, at ville have en fremtrædende og aktivrolle i Europa, samtidig med at vi har valgt at stå udenfor deteuropæiske samarbejde på en række helt vitale områder somforsvarspolitik, terrorbekæmpelse, politisamarbejde og flygtningepolitik.Vi skal huske på, at fuldt EU-medlemskab er enforudsætning for øget indflydelse - ikke en begrænsning.Med venlig hilsenGitteFoto: Scanpix


DEBATFødt: 25. juni 1960Gitte Seeberg udtræder pr. 1. september af Folketinget for at tiltrædesom generalsekretær for Verdensnaturfonden. I 2007 forlod hun DetKonservative Folkeparti for at stifte ny Alliance sammen med naserKhader og Anders Samuelsen. Efter uenigheder om partiets profilpå bl.a. asylområdet forlod hun partiet i januar 2008 for at bliveløsgænger.082. runde: SeebergKære Erik,Nu er det jo Danmarks rolle i EU der er til diskussion, og ikke EU.Men hvis vi skal blive lidt i dit manuskript, så er EU slet ikke såkompliceret endda. Der er ingen kaniner i hatten. Men lad os barelege med tanken om EU som en film! Det lyder som en spændendeide. Der er basis for god underholdning, i et spændende historiskdrama om gamle fjender der finder sammen i et fredeligt og "genforenet"Europa..Du kalder Danmarks forbehold for ”begrænsninger i afgivelsen afsuverænitet”, men de har den stik modsatte effekt. Vi distancerer osikke fra EU ved at have forbehold - tværtimod iscenesætter vi os selvi en position, hvor vi afgiver vi en masse suverænitet uden mulighedfor indflydelse. Hvis forbeholdene forsvandt, kommer indflydelsenogså tilbage.Der er problemer der kun kan løses i fællesskab. Det er blandt andethensynet til det fælles miljø, dyrevelfærd og tilsætningsstoffer. Hvortror du vi var, hvis ikke vi havde fælles regler for hvad der er tilladtog hvad der er forbudt? Tror du virkelig at det betyder noget hvadFogh siger, når han løfter pegefingeren overfor Kina og andre landeder krænker menneskerettighederne. Næppe, vil jeg tro. Kun ved atsamarbejde med de andre EU-lande kan vi opnå fælles styrke, derhar sit udgangspunkt i fælles værdier om menneskerettigheder og individetsfrihed. Og det alene kun fordi vi ”puljer” vores suverænitet.Kun derved bliver vi en egent medspiller i EU.Collage: Ryhede - Foto: Tobias Nørgaard Petersen


DEBAT2. runde: ClausenKære Gitte,Det er dog utroligt. Skulle vi ikke have indflydelse på EU´s politik, fordi vi stiller noglebetingelser, nogle begrænsninger, nogle forbehold. Er det demokrati? Du skriver om,hvor effektiv EU er, når det gælder miljøspørgsmål. Jamen, har EU overhovedet haftpositiv indflydelse på miljøet i Danmark? Den store vindmølleproduktion vi har, erstartet nedefra som en økologisk bevægelse, der i lange tider var til grin fra konservativside. Hvis vi vil have nogle miljøregler, så kan vi jo bare lave dem. Skal de omkring EU,ligger der en indbygget forsinkelse.Dit eksempel, med Fogh der eventuelt skulle påvirke Kinas forhold til menneskerettigheder,er dårligt. Hans internationale politiske troværdighed har han parkeret sammenmed sin ”holden i hånd” med præsident Bush. Kina vil derudover da blæse på officiellehenvendelser fra EU. Nu tilbage til min pointe. Folkets stemme, demokratibevægelserne,til olympiaden. Tusindvis vil møde op med orange hatte, armbånd og andet, og alleved hvad det drejer sig om. Det bliver noget, der præger gadebilledet ved olympiaden,og som kommer ud til befolkningen.Men hvordan kan det være, at EU ikke fylder mere i danskernes politiske bevidsthed?Man har fornemmelsen af, at vi er i vejen for jeres bureaukratiske adfærd. Hvis vi ikkestemmer efter jeres hoved, så skal der stemmes om. Dernæst får at vide, at det spørgsmålvi stemmer om, er for kompliceret til, at folket kan forstå det. Det kan godt være,at der er mange gode idéer repræsenteret i EU, men I repræsenterer også en centralismeog en magtens arrogance. I det øjeblik, EU ikke bliver til en kedelig film, men til enfolkelig bevægelse, så er vi mange, der gerne vil være med.PS. Oluf Palme havde ved sin optræden stor indflydelse på afslutningen af Vietnamkrigen.Hvorfor? Fordi han kom ned til os andre og var med i den folkelige bevægelse. Køben orange hat til Anders Fogh, og lad os se hvad der sker.


INTERVIEWFoto: Esben SallingUd afandedammen010DanmarksAf RASMUS REIMER EJSIngtidligere udenrigsminister gennem11 år, Uffe Ellemann-Jensen, har altid væreten ildsjæl, der gennem årene har fået bådestore mængder tilhængere og modstanderefor sine markante meninger og brændendeengagement. Her peger han på danskernesstyrker og svagheder – og fortæller hvadMelodi Grand Prix egentlig kan bruges til!


INTERVIEWDine bidrag til den politiske debat hartil tider skabt en del furore, senest iforbindelen med karrikaturkrisen.Finder du det lettere at sige lige præcishvad du mener, efter du ikke længeredirekte er en del af den nationalpolitiskescene?- Jamen, det gør jeg jo ikke, når det gælderindenrigspolitik. Fra det øjeblik jeg gik afsom venstreformand i 1998 og så til i dag,der har jeg overhovedet ikke blandet mig iindenrigspolitik. Jeg skriver om udenrigspolitikog internationale forhold, og det erklart, at jeg så kommer til at strejfe indenrigspolitikkenen gang i mellem. For eksempelnår det gælder europapolitik. Nårman så diskuterer sådan noget som karikaturkrisen,så er det klart, at det ogsåblev til indenrigspolitik. Men jeg angribersådanne emner ud fra en lidt bredere vinkel.Jeg har mistet mange gamle vennerpå den konto, men også fået mange nye.Dét, som jeg er blevet lidt overrasket over,det er at gadekærsmentaliteten stadig erså udbredt som den er. At der er så mange,der har en fornemmelse af, at vi er bedreend alle andre, hvilket vi så sandelig skalhave lov at demonstrere uden at tænke på,hvad vi sætter i gang.- Danmarks store styrke, for nu at tagenoget positivt om os i en europæisk sammenhæng,det har altid været, at vi har ryfor at holde de aftaler, vi indgår. I de allertungesteår i firserne, hvor det eddermukkemevar svært, og hvor vi var gået igang med det store projekt med det indremarked, der var opfattelsen, at vi altid varde vanskeligste at lave aftaler med. Blandtandet fordi der jo var en masse indenrigspolitiki det, hvor Markedsudvalget [detnuværende Europaudvalg, red.] ofte varen blokade. Til gengæld vidste de andrelande, at når der først var en aftale, så varvi de første til at implementere den. Samtidigkunne du jo se på opgørelser over,hvem der blev slæbt for EF-Domstolen, atvi lå allernederst. Der var altså den herpudsige dobbelthed, at vi altid var de mestbesværlige at overbevise, men når det såvar sket, så leverede vi varen.Hvilke særlige europæiske opgaver serdu, at Danmark skal tage på sig?- Danmark har jo demonstreret evnen tilat være en god formidler af samarbejde,og det er jo noget, der i indviede kredsevirkelig giver os point. Tag for eksempelformandsskabet i 2002, hvor det varDanmark, der formidlede konklusionen011»Det europæiske rådsmøde, hvor Anders Foghkunne gå ud at sige: ”We have an agreement”, detvar en stjernestund i dansk europapolitik«Hvad skal vi sætte gang i på europæiskplan? Hvor synes du, at Danmarks kernekompetencerligger i det europæiskesamarbejde?


12på de meget langvarige og meget vanskeligeoptagelsesforhandlinger. Dét var etmesterstykke. Det europæiske rådsmøde,hvor Anders Fogh kunne gå ud at sige:”We have an agreement”, det var en stjernestundi dansk europapolitik. Man sadder med en klump i halsen. Det var simpelthenbare så stort at opleve. Det er énaf de danske kernekompetencer. Derformener jeg også, at Danmark fortsat børkæmpe hårdt og energisk for, at den fortsatteudvidelse står højt på dagsordenen,og det tror jeg også, at Danmark har ensærlig mulighed for.- Men de udenlandske medier havdejo ikke Anders Fogh på forsiden, menderes egne ledere. Var det virkeligt etdansk mesterstykke – eller blot en nationalvinkel herpå?- Selvfølgelig ser du alle de andre oghavde mødet fundet sted i Paris havdede danske medier stadig fundet en danskvinkel. Før var jeg meget omhyggelig, dajeg nævnte de ”indviede kredse” – det erde professionelle mennesker, der arbejderi Kommissionen og Ministerrådet og andresteder. De ved godt, at et sådant resultatikke ville have været sandsynligt, hvisdet for eksempel havde været et fransk ellertysk formandsskab. Jeg tør godt sigeuden blusel, at små lande som Danmarkhar ry for at levere bedre formandsskaberend de store lande, og det er fordi, vi ersmarte nok til at vide, vi ikke selv skalkomme slæbende med en masse ting, viselv skal have opnået. Dér har større landesværere ved at begrænse sig. Man vedgodt, at det i høj grad var et resultat af etdansk formandsskab, et dygtigt embedsapparatog den politiske ledelse, AndersFogh leverede der. Det var virkeligt godtgjort. I modsat retning trækker selvfølgelig,at man samtidig ved, at danskerne stadiger fodslæbende hvad angår det europæiskesamarbejde, især med de elendigeundtagelser, vi stadig slæber rundt på. Deter jo noget, der reelt sætter spørgsmålstegnved vores hele og fulde europæiskeengagement.Er det rimeligt at sige, at danskerne ersærligt fodslæbende? Efter de senestepar års nej’er i Frankrig, Holland ogIrland er det så ikke i virkeligheden alleeuropæere, der er fodslæbende?- Du kan sige at alle europæere er fodslæbende,og irerne især lige for øjeblikket.Du oplevede de samme vanvittige ting iIrland, som du oplever her. Der var en irskvoxpop, hvor der kom følgende udsagn:”Jeg stemmer altså i mod det dér, for nuhar de lukket kræftafdelingen på vores lokalesygehus!”Men er det ikke et symptom på noget?Skepsissen er jo ganske udbredt og synesat vokse i omfang. Hvordan skal detproblem håndteres?- Det er et symptom på manglende politisklederskab, først og fremmest. Politikernemå gå ud og forklare det store politiske,europæiske projekt, der i sin oprindeligeform drejede sig om fred og frihed. Deter vigtigt, at der er fri debat om tingene,og at man ikke er bange for at få en møgspandi hovedet, når man siger noget.Lever politikerne op til denne rolle?- Det sker i alt for ringe grad, men detsker da stadig i nogle af de lande, forhvem det var blodigt alvor. At starte europæiskintegration for at stoppe nye krige,der har Danmark jo altid været lidt på ensidelinje, da vi ikke har mærket følgerneaf verdenskrigene på samme måde somman har i Frankrig, Tyskland og Holland.Som man har det i de gamle kernelande.»Du kan sige at alle europæereer fodslæbende, og irerne isærlige for øjeblikket. Du oplevedede samme vanvittige ting iIrland, som du oplever her«Man kan sige, at her finder man en del afforklaringen på det fodslæbende og påat interessen for de mere kontante sideraf europæisk integration altid har væretmere markant i Danmark end i mange andrelande.Onde tunger vil sige, at en statsministerhar større interesse i at kommehjem fra Bruxelles og fortælle, hvadder er vundet for Danmark, fremfor at forklare ’det store europæiskeprojekt’. Omvendt kan skylden skydespå de andre lande, når der er vedtagetnoget, der ikke er populært påhjemmefronten...- Dertil kan jeg kun citere salmedigterenJakob Knudsen, der for over hundrede årsiden sagde disse ord: ”Det meste politiskelederskab her til lands består i at vandreefter flokken og prøve at gætte, hvorden bevæger sig hen”.Men er det politik?- Igen, der er alt for få politiske ledere iDanmark, der har stillet sig op og prøvetat forklare de overordnede idéer med detstore politiske projekt. Og jeg vil da sige,at historien skræmmer lidt. Det var på sin


INTERVIEWFoto: Esben Salling


INTERVIEWikke engang er medlem af EU, men doger et NATO-land. Derudover er nogle afde baltiske lande med, og jeg mener også,polakkerne er det. Så er Irland med - Irland,der ellers er noget af det mest neutrale.De er alle sammen samlede i denneBattle Group, under ledelse af Sverige.Danmark glimrer ved sit fravær. Det erfuldstændig absurd og et resultat af densyge forsvarsundtagelse. Et så vigtigt områdehvor Danmark simpelthen ikke eksisterer.Og netop fordi det har udviklet sigpå en måde, at EU’s militære dimensionikke er blevet en konkurrent til NATO,som man frygtede i sin tid, er det endnumere absurd. Så der er altså felter, hvor vihar meldt os ud med de undtagelser, somjeg selv var den, der skulle forhandle påplads i 1992.De sidste små tyve år har vi haft enaktivistisk udenrigspolitik, som enddaer blevet navngivet Ellemann-Jensen-doktrinen.Vi har været militærttilstede på Balkan, i Golfen, i Afghanistanog Irak. Har vi en aktivistiskeuropapolitik?- Det havde vi for så vidt, da udvidelsenstod på dagsordenen, hvor det jo i højgrad var det danske drive, der virkelig barigennem dér. Det har vi nok ikke i dag.Burde vi have det?- Udover dét at mase på for en fortsat udvidelsesproces,så kan jeg godt nævne etpunkt, hvor jeg kunne tænke mig et stærkeredansk engagement. Kommissionenog Ministerrådet har bestemt, at man skalforsøge at skabe en Østersøregionspolitiki EU. Det er noget helt nyt, at man vil laveen særlig regional politik. Det indebærerrent praktisk, at der vil blive stillet fællesskabsmidlertil rådighed for en rækkeprojekter i regionen. Og det er noget som»Hvorfor vil Danmark ikke være en del afEuropa? Det er som om, at der er en skræmthed,som om at det skulle tage noget fra os«svenskerne har engageret sig meget, megetaktivt i. Reinfeldt og Bildt [hhv. Svekussion,det har jeg svært ved at forstå.vi så pludselig melder os ud af denne disrigesstatsminister og udenrigsminister,red.] har jo sagt at til næste år, hvor Sverigehar formandsskabet i andet halvår, samarbejde i Østersøregionen?Hvad er så den rigtig gode idé ved etder håber de at være klar til, at man kanfå vedtaget en sådan Østersøregionspolitik.Svenskerne har til dato lavet to store problemer og muligheder i regionen. Lad- Jamen, det er, at du har så mange fællesoplæg. Det seneste er et meget omfattende os starte med problemerne. Der er det fællesmiljø, og risikoen for at der indtræderoplæg til hvad en sådan Østersøregionspolitikkan gå ud på, og ikke overraskendeså er et meget stort tema dér miljøpopelolieudslip i Østersøen. Her er der eten eller anden katastrofe – som for eksemlitik.Østersøen er jo virkelig et truet hav, behov for, at du regulerer meget stærkere,det er så uhyggeligt sårbart. Polakkerne end det tidligere er sket. Du har brug forhar også lavet et stort oplæg, finnerne har fælles energiløsninger. Så kommer derlavet et oplæg. For finnerne er der en sammenkædningtil det, de for otte år siden regionen, der er en af de mest spændendedet mere overordnede i det. At Østersø-uden deres første formandsskab introduceredemed stor dygtighed, det de kaldte række har haft en væsentlig større økono-regioner, du har i Europa, der over en år-The Northern Dimension of the EU. Det misk vækst og vidensudvikling end de andrestore vækstregioner. De muligheder,går ud i høj grad ud på, at trække Nordvestruslandind i et tættere samarbejde. der er for at få en EU-dimension byggetBalterne har enten lavet, eller er ved at ind i det, de er jo nye og virkelig spændende.Her er det altså som om, at man ilave, et oplæg til det her. Der er ikke lavetnoget i Danmark og mig bekendt, er det Danmark har tabt pusten. Det er helt klartikke noget de sidder og arbejder med inde svenskerne, der har førertrøjen på, og ii Udenrigsministeriet. Dér kunne jeg godt høj grad finnerne, der skummer fløden.tænke mig, at man her til lands prøvede Det har de altid været dygtige til. Og detat være lidt mere proaktive, ikke mindst siger jeg med slet skjult misundelse.når man tager historien i betragtning. Detvar Danmark, der gik i spidsen, da man Hvilke øvrige muligheder giverlavede et regionalt samarbejde. Det var samarbejdet?et dansk-tysk initiativ at lave Østersørådet,Council of Baltic Sea States, der er et - Tag for eksempel Sjælland og Skåne –samarbejde mellem regeringer – og ikke dét at bo det ene sted og arbejde det andet,det er stadig hammerbesværligt. Derat forveksle med det, der hedder BalticDevelopment Forum, som jeg selv senere er stadig mange barrierer, som forhindrerhar været med til at skabe og er formand udvekslingen af mennesker og så videre,af. Men Danmark gik også i spidsen, da skattemæssige ikke mindst. Men for pokker,Skåne er en del af vores opland i dag.det gjaldt om at gå ind at bistå ikke mindstbalterne med at komme på fode. Hvorfor Og det er jo et vidunderligt sted, jeg rejser


INTERVIEWtit selv rundt derovre, men stadig så er detsådan lidt at betragte som udland. Der erfor mange restriktioner, selvom turisme,for eksempel, er blevet noget mere tilgængeligt,efter at balterne og polakkerne erkommet med i Schengen. Man skal dogvære meget opmærksom på at få Ruslandtrukket med ind i det, og specielt eksklavenKalingrad. Du kan sige, at der er enhel del gevinster ved det, men altså ogsånogle risici ved ikke at samarbejde. Hvisikke du for eksempel får Rusland og Kalingradmed i et samarbejde, så har du enkilde til nogle frygtelige miljøkatastrofer,som meget hurtigt kan lægge den lavvandedesø øde. Gennemsnitsdybden i Østersøener 58 meter, hvor den er et par kilometeri Middelhavet. Vandudskiftningengennem de danske stræder tager 30 år.Hvis der sker en miljøkatastrofe i Østersøen– for eksempel et stort olieudslip – såvil det tage 30 år at få renset det ud.Hvad kommer vores manglende engagementtil at have af betydning forDanmark?- Jamen, lidt at man taber indflydelse pådet, der foregår i regionen. Og indflydelsekan være så mange ting, det kan også drejesig om hvilke ressourcer, der bliver satind på udvikling af de forskellige vidensområder.Det er også et spørgsmål om atfå skabt og udviklet talent – så det er lidtærgeligt.Betyder det her, at Østersøregionen erved at blive en økonomisk og kultureldynamo, og at Danmark er ved at siddepas på udviklingen?- Jeg mener, at den har alle mulighederfor at blive en økonomisk og kulturel dynamo.Tilbage i hansetiden, altså i middelalderen,var Østersøregionen en af derigeste og mest ekspanderende regioner idatidens kendte verden. Det har den allemuligheder for at blive igen – hvis manudnytter alle mulighederne, herunder atbryde barrierer ned. I Baltic DevelopmentForum holder vi vores 10. årsmøde nu i år.Her vender vi tilbage til åstedet, København-Malmø,efter at have været hele vejenrundt. Her er formålet netop at brydebarrierer ned. Vores store tema her til efteråretbliver miljø-, klima- og energipolitiki regionen. Hele den energipolitiskediskussion kommer meget hurtigt højt op,når du ser på Ruslands ageren, blandt andetmed at lægge en gaslinje på bunden afØsterseøn for at komme uden om besværligetransitlande. Det er der meget politiki. Det understreger, hvor vigtigt det er, atman finder en fælles energipolitisk optrædenover for Rusland.Jeg vil gerne lige vende tilbage til Danmarksgenerelle forhold til Europa. Jegså dig andetsteds bruge formuleringenDanmark i Europa, Europa i Danmark.Hvad betyder det?- Det er fornemmelsen af, at vi som danskereer del af noget større. I forvejen følermange danskere sig vel først og fremmestsom fynbo eller nordjyde eller sjællander.Dernæst er man dansker. Jeg føler stadigvækat jeg er fynbo, selvom det snart er65 år siden at jeg flyttede derfra. Og minkone er vendelbo. Så er jeg dansker, menjeg føler mig samtidig som europæer. Deter dér, at jeg kunne ønske mig, at der varen større fornemmelse for, at man godtkan være europæer uden, at det går udover ens danskhed. Hvad er for eksempelforklaringen på, at man i Danmark endnuikke har fået lavet nummerplader med etEU-symbol på? Det har de gudhjælpemigi Sverige, hvor de i mange år var endnumere fodslæbende end os. Jeg har kun seten eneste bil i Danmark, der har de nummerplader– eller rettere, jeg har set to,»Så næste gang, de laver MelodiGrand Prix - så skal jeg sgu da sedet.«00016og den ene er min egen. Hvorfor vil Danmarkikke være en del af Europa? Det ersom om, at der er en skræmthed, som omat det skulle tage noget fra os. Jeg menerderimod, at det lægger noget til.Jeg synes lidt, at jeg hører dig sige: ’Numå de da snart forstå det!’ Når der nuer den her skepsis, hvad vil du så rådede danske politikere til at gøre?- Det tilkommer ikke mig at komme medgode råd til danske politikere. Jeg vil barekonstatere lidt sørgmodigt, at sådan bliverdet sikkert ved med at være. Det vil ikkeforandre mit engagement eller min begejstring.Og at det så i manges øjne kan virkelidt altmodisch og latterligt, det vil jegvære i stand til at leve med i stoisk ro.


Har medierne en rolle at spille?- Det ved jeg såmænd ikke. Jeg ser næstenikke fjernsyn. Jeg ser ind imellem det, delaver på DR2. Jeg ved ikke hvor mangeandre, der ser det, men det synes jeg ergodt. Det andet synes jeg ofte er så sølle,så det gider jeg altså ikke bruge tid på.Min respekt for medierne i det hele tageter ikke vokset i de senere år. Og det gælderikke bare europastof. Når du ser, hvordanmedierne over en bred kam bruger størreressourcer på at dække et spørgsmål omen finansministers ti år gamle taxaboner- i en for øvrigt fuldstændig misvisendeog skandaløs dækning – end de bruger påen samtidig historisk omfattende løbendefaglig konflikt, med enorm gældsætningtil følge, så er der altså noget helt skævti den måde, medierne fungerer på. Det erogså noget med, at nogle grænser er blevetbrudt ned. Tidligere var det sådan, atder var nogle bestemte ugeblade og formiddagsblade,som man holdt i en armslængde. I dag bruger de jo hinandens stofog kører det rundt i en uendelighed.Gælder det også dækningen afeuropastoffet?- Jeg vil sige, at dem der virkelig interesserersig her, de har ikke nogen undskyldningfor at sige, at de ikke får nogetat vide. Den dér har vi hørt i årevis:’Jeg får ikke noget at vide om EU’. Detkan folk sgu selv finde ud af, hvor stortset alle har internetforbindelse og Googlepå skærmen hele tiden. Der er så mangesteder, man kan få information, hvis maninteresserer sig en smule for det. Samtidigså faldt jeg helt tilfældigt over nogetandet, hvor jeg pludselig tænkte ved migselv, at der jo er andre måder at skabe enfælles europæisk fornemmelse på. Jeg troraldrig at jeg i mit liv har set Melodi GrandPrix, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg ta-ler om her. Jeg havde læst, at det skullesendes fra Beograd, og på et tidspunktgik jeg så ned og tændte for fjernsynet.Der var de åbenbart lige kommet dertil,hvor de havde sunget alle sangene og stodi det dér psykedeliske studie i Beograd ogskulle have kontakt til hele Europa. Detforegik på den måde, at der blev sendt fraalle landenes stationer én efter én, og såså du – især fra de nye lande – nogen edderflotte,nedringede, barmfagre damer,der stillede op, og så vågnede jeg jo pludseligop og fulgte med på skærmen. Destartede allesammen med at sige: ’HelloEurope’. Hello Europe? Det er da bemærkelsesværdigt,at der sidder hundrede afmillioner af mennesker og ser på det her,hvor de sender fra Beograd og slutter afmed fyrværkeri over byen. For mindre endti år siden, der var dét fyrværkeri skabtaf NATO-fly, der bombede Beograd. Derstår de nu og taler med hele Europa. Indimellem oplever du pludselig Ukrainegive en masse stemmer til Rusland, opleverMakedonien, der giver stemmer tilGrækenland, og Grækenland til Tyrkiet.Dér flimrede det inde i hovedet på mig,at der er noget, der binder de her menneskersammen – og det er begrebet Europa.Det var da et fantatisk europæisk projekt,der pludselig havde fået en masse menneskertil at føle, at de hørte sammen, atde lande, der dagligt sviner hinanden til,regeringerne imellem, nu kan give hinandenstemmer. Så næste gang, de laverMelodi Grand Prix – fra Moskva, kunnejeg forstå - så skal jeg sgu da se det. Derer altså noget dér, der pludselig skaber eneuropæisk ånd, så det er ikke en umuligopgave. De, der har siddet og set det, harnok hujet på deres egne, men samtidig føltat de var med i noget større, nemlig Europa.Det giver også en eller anden fornemmelseaf, at du skal holde dig der, hvor dukan engagere folk – nemlig på de store,overordnede temaer.017Uffe Ellemann-Jensen▶▶ Født 1. november 1941 på Fyn▶▶ Cand. polit. fra KøbenhavnsUniversitet 1969▶▶ Premierløjtnant af reserven▶▶ Ansat ved ForsvaretsEfterretningstjeneste1962-64▶▶ Journalist ved BerlingskeAftenavis 1967-70▶▶ Økonomisk-politiskmedarbejder ved DanmarksRadio 1970-75▶▶ Ansvarsh. chefredaktør forDagbladet Børsen 1975-76▶▶ Folketingsmedlem for ÅrhusAmtskreds 1977-2001▶▶ Udenrigsminister iregeringerne PoulSchlüter 1982-93▶▶ Formand for Venstre 1984-98▶▶ Præsident for DetEuropæiske LiberaleParti 1995-2000Nuværende▶▶ Skribent forBerlingske Tidende▶▶ Formand for Detudenrigspolitiske Selskab▶▶ Formand for BalticDevelopment Forum▶▶ Formand for BankInvest▶▶ Gift med Alice Vestergaard


BAGGRUND018Fotos: Stock.XCHNGEuropaforsvinder ide danske medier


Fotos: Stock.XCHNGBAGGRUND19AF PERnILLE BOELSKOVEuropa fylder ikke meget i de danske aviser og nyheder, selvomen stor del af den danske lovgivning er påvirket af EU-regler.Når de danske medieforskere gennemlæseraviser og undersøger, hvor meget det europæiskestof fylder, ser det ud til, at omkring6-7 procent af artiklerne handler om EU.Men selvom der efterhånden er en delforskning i, hvordan og hvor ofte de danskemedier forholder sig til landene omkringde danske grænser, er der ikkenogle helt præcise tal for den europæiskemediedækning.Når det kommer til fjernsynet, er derendnu større uenighed blandt forskerneog færre resultater, men hollandske Claesde Vreeses resultater anerkendes af flere.Hans undersøgelse viser, at DR’s TVAvisenbringer omkring 9 procent europæiskstof, mens tallet er lidt mindre for TV-2Nyhederne. En helt ny undersøgelse afto specialestuderende peger dog på, at tvnyhedernehar noget mindre EU-stof – definder, at EU-historierne i TVAvisen kunfylder 3,7 procent.EU-event giver spaltepladsNogle gange er EU og Europa dog mere imedierne, for EU-verdenen er faktisk leveringsdygtigi begivenheder, der kan fåjournalisterne op fra skrivebordet og henog kigge på Europakortet. Der sker f.eks.,når der er kriser i EU; valg til Europa-Parlamentet; eller når der skal stemmesom, hvorvidt vi i fremtiden skal betalemed euro eller kroner.Da vi sidst skulle sige ja eller nej til eurosedleri Danmark, dækkede medierne EUlige så meget på en enkelt dag, som de tilhverdag gør på en hel uge. Samtidig ermedierne også klar med kameraerne ogmikrofonerne, når der er store topmøderi EU. Nogle undersøgelser viser, at deteuropæiske stof så pludselig fylder enfjerdedel af nyhederne i radio og tv.Men det er nyhedsbranchens vilkår – nyhederskal per definition handle om nogetnyt. Udlandsredaktør på JyllandsPosten,Jette Elbæk Maressa forklarer:- EU-stoffet er interessant, når der er "nogetpå spil" - det kan være alt lige fra nitriti spegepølser til "indretningen af Europa"- altså EU-traktater.Martin Aagaard, som er Politikens fasteEU-korrespondent i Bruxelles, er enig i,at noget skal være på spil – en begivenhedskal have vægtig betydning, hvis EU skalnå de danske aviser:- Det er interessant, hvis det er nye regler,der har betydning for læsernes hverdag.Hvis sagen har betydning for EU's udviklinggenerelt - f.eks. når det drejer sig omEU-traktater. Eller hvis det handler omEU's ageren i forhold til resten af verden,siger han og tilføjer:- En stor del af dansk lovgivning er baseretpå EU-regler. Og en stor del af danskudenrigspolitik føres sammen med de andreeuropæiske lande.Os EUMen de danske europa-journalister er ofteblevet kritiseret for, at journalistikkenaltid tager udgangspunkt i de konflikter,EU skaber for Danmark. Som f.eks. i enhistorie fra Politiken i 2001, hvor nye reglerpå arbejdsmarkedet spænder ben fordanske interesser – som i dette tilfælde ersymboliseret ved Tivoli, hvor de »ansatteskal overholde EU’s direktiv om arbejdstid,og 'kun' må arbejde 48 timer om ugen.Forlystelsesparkens servicechef tror detbliver sværere at tiltrække medarbejdere,”skriver avisen. Eksempler som dette oglignende får medieprofessor Anker Brink


20Fotos: Stock.XCHNGLund op af stolen. I en artikel samme årskriver han:- Dansk presse betragter tilsyneladendeDanmark som en vigtig del af Europa,men bestemt ikke Europa som en integreretdel af Danmark. Derfor reducereshverdagens EU-stof til flæskepriser ogflexlån eller til interne stridigheder i denchristianborgske andegård med ”dem dernede”i Bruxelles som en mystisk molokaf bureaukratisk almægtighed og folkeligafmægtighed.Ikke længere kun os og demSådan har det måske været en gang, mendet er altså på vej til at ændre sig, menerPolitikens faste korrespondent i Bruxelles,Martin Aagaard.- Jeg har ”kun” været i Bruxelles i 4 år,men jeg vurderer, at dækningen er blevetmere ”europæisk”, og at vi laver færrevinkler a la Danmark mod EU. Det hartraditionelt været den måde, EU har væretdækket på tidligere. Ikke mindst på grundaf de mange danske folkeafstemninger,der har handlet om for og imod EU. Deter vi i stort omfang gået væk fra. Historienkan godt være god, selv om det ikkenødvendigvis er den danske vinkel, der ermest interessant, siger han og nævner someksempel miljøhistorierne.Nogenlunde den samme betragtning harudlandsredaktøren på JyllandsPosten, JetteElbæk Maressa.- Jeg tror, at EU-stoffet i de sidste otte århar forandret sig, fordi for-/imod debattener forsvundet fra den danske dagsorden.EU har derfor indtaget en plads, der meretangerer en almindelig politisk dækning,forklarer hun.I andre lande i Europa viser undersøgelseraf store nationale avisers dækning afEU-stoffet et lidt andet billede. I de storeaviser fylder det europæiske stof op til 50procent af alt avisernes politiske dækning.Særligt skulle den tyske avis FrankfurterAllgemeine Zeitung være helt i top, nårdet gælder EU-dækningen, mens den engelskeFinancial Times nærmest er blevethus-avis for embedsmænd og politikerepå de bonede gulve i EU.Demokratiske problemerSelvom de store danske aviser slet ikkekan måle sig med den omfattende dæk-


021BAGGRUNDning, som de store udenlandske aviser kanfremvise, er det vigtigt, at de danske medierdækker EU.Det mener lektor Mark Ørsten fra RoskildeUniversitetscenter, der har skrevet ph.d.om de danske mediers EU-dækning.- De fleste danskere og europæere får derespolitiske oplysninger fra medierne, såmedierne (og især public service tv) harpligt til at dække EU og EU's politiskeindflydelse, siger han og tilføjer, at ogsåaviserne har en forpligtigelse:- Aviserne har generelt stor fokus på politik,men mindre fokus på EU-politik,hvilket er et problem, da aviserne gernepåråber sig rollen som den 4. magt, forklarerlektoren. Han fortæller samtidig,at de nyeste analyser viser, at EU fylderendnu mindre i medierne, efter franskmændeneog hollænderne stemte nej tilforfatningstraktaten.Og det er et problem for vores demokrati,mener han.- Aktiv mediedækning må i dag betragtessom en forudsætning for den demokratiskesamtale. EU's i forvejen svage demokratiskelegitimitet og folkelige opbakningsvækkes kun yderligere ved, at derikke er en god og grundig debat om EU'spolitikker, forklarer han.Derfor er det også meget vigtig i forbindelsemed valget til Europaparlamentet i2009, at journalisterne griber pennen ogbeskriver og diskuterer EU med danskerne.Ellers er der risiko for, at endnu færrevælger at gøre brug af deres demokratiskeret og udfylder stemmesedlen. Stemmeprocententil parlamentsvalgene er i forvejenganske lav – ved sidste valg i 2004stemte omkring 48% af danskerne. Det ermellem 30-35 procentpoint under et almindeligtdansk folketingsvalg.Her kan du læse mere omden danskeeuropajournalistik▶▶ Framning Europe afClaes H. de Vrees▶▶ Television news andEuropean Integrationaf Claes H. de Vrees▶▶ Transnational PolitiskJournalistik af Mark Ørsten


ANALYSENej, nej ogatternejREBECCA ADLER-nISSEnREBECCA ADLER-nISSEnProfession:Ph.d.-stipendiat ved Institut forStatskundskab, Center for EuropæiskPolitik, Københavns UniversitetFaglig profil:EU’s udvikling og forholdet mellemmedlemsstaterne, fleksibelintegration, EU’s forfatningsmæssigeudvikling, diplomati og socialiseringi internationale organisationer.Ph.d.-afhandling om Danmarks ogStorbritanniens EU-forbehold.Danmark i Europa?Danmark har et lidt skizofrentforhold til EU. I den hjemlige debater Danmarks forhold til EU prægetaf folkeafstemningen i 1992, derdelte Danmark og førte til de firedanske forbehold. I Bruxelles erforholdet til EU i det daglige prægetaf relativt succesfulde forsøg på atfremme ”danske interesser”, somFolketinget har godkendt, men som defærreste danskere helt kender til.EU har prøvet det før. At få et nej veden folkeafstemning. Derfor holdt den numidaldrende Union da også vejret den13. juni 2008, da Irland skulle stemmeom Lissabon-traktaten. Bruxelles gjordealt for at virke tiltrækkende og skar nedpå alle aktiviteter i maj og juni i frygt forat skræmme de irske vælgere. Alligevelskete det. 53.4 % stemte nej mod 46,6 %ja-stemmer. EU befinder sig nu (igen) i etinstitutionelt limbo.Også den danske regering og store deleaf oppositionen var spændte tilbage i junimåned. Det forventede irske ja skullehave banet vejen for en debat om afskaffelseaf en eller flere af de fire danskeforbehold i efteråret 2008. Men efter detirske nej skal danskerne alligevel ikkestemme om forbeholdene foreløbigt. Ingentør udskrive en folkeafstemning medLissabon-traktaten på standby. Men et EUuden en Lissabon-traktat er ikke en dødUnion. Også uden traktaten vil EU-samarbejdetudvikle sig med en rivende fartpå netop de områder, hvor Danmark harforbehold.Modgang gør stærkDet irske nej er den seneste af en rækkefolkelige afklapsninger, der i mere end etårti har givet EU skår i selvtilliden. I 1992stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten,mens franskmændene kun stemteja med en lille majoritet og schweizerneafviste medlemskab af det EuropæiskeØkonomiske Samarbejdsområde (EØS).I 1994 stemte nordmændene nej til EUmedlemskabfor anden gang og danskerneafviste euroen i 2000. I 2001 forkastedeirerne Nice-traktaten og i 2005 afvistebåde franskmændene og hollænderneforfatningstraktaten.I samme periode har EU taget flere ogflere opgaver på sig – udenrigspolitik,indvandring, politi og grænsekontrol er


ANALYSE»Det irske nej er den seneste af en rækkefolkelige afklapsninger, der i mere end et årtihar givet EU skår i selvtilliden«Fotos: Stock.XCHNGCollage: Ryhede


ANALYSEblevet lagt oven på det samarbejde, dertilbage i 1957 først og fremmest var entoldunion. Kriser synes altså at give EUet skub fremad, ikke tilbage, hvilket giverintegrationsprocessen et skær afuundgåelighed.Visionen fra 1992Da et snævert flertal af danskerne stemtenej til Maastricht-traktaten i 1992, blevfire områder udpeget som bekymrende forDanmark: den fælles mønt, forsvarssamarbejdet,unionsborgerskabet og ”retligeog indre anliggender”. Bag denne kryptiskeoverskrift i Maastricht-traktaten lå, atlandene skulle samarbejde om asyl, grænsekontrol,indvandring, civilret og politi-og strafferet – alt sammen områder,der traditionelt hører til nationalstatenskerneopgaver.De fire forbehold var et forsøg på at sendeet dansk signal til Europa: Det skulle væremuligt for landene at vælge frit, hvad manville være med i. Ikke mindst SocialistiskFolkepartis slogan om et ”Europa i flererum” kom til at tegne den danske visionbag forbeholdene i 1992-1993.Dødt signalDet signal Danmark og til en vis grad Storbritannienforsøgte at sende i 1992 medderes forbehold for bl.a. euroen og retssamarbejdet,blev dog ikke for alvor opfangetaf de andre lande. Det eneste stedhvor det danske nej fik sat fingeraftryk påtraktaterne er på unionsborgerskabsområdet.Med Amsterdam-traktaten i 1999 bleven mere præcis definition af unionsborgerskabettraktatfæstet: ”Unionsborgerskab eret supplement til det nationale statsborgerskabog træder ikke i stedet for det”. Forbeholdetfor unionsborgerskab har derfor idag ingen praktisk betydning.På de tre øvrige forbeholdsberørte områderhar Danmark de sidste 16 år kunnemærke forbeholdene. I dag gennemførermedlemslandene fælles efterforskning afterrorisme og sender soldater med EUstjernerpå skuldrene til Congo og Bosnien.Når retssamarbejdet, forsvarssamarbejdetog ØMU-samarbejdet udviklersig, vokser betydningen af de danske forbeholdtilsvarende.Hvad betyder forbeholdene?I Dansk Institut for Internationale Studiers(DIIS) udredning om forbeholdene,hvor Thomas Gammeltoft-Hansen og jeghar skrevet et kapitel sammen, vises det,at forbeholdene giver Danmark en vis frihedtil at føre en selvstændig og anderledespolitik end resten af EU. Denne frihedudnyttes eksempelvis på indvandringsområdet,hvor Danmark fører en strammerepolitik end resten af EU. Dog kun sålænge, at EU-regler om fri bevægelighedikke underminerer denne frihed.Samtidigt begrænser forbehold Danmarksformelle indflydelse på EU’s udvikling.Finansministeren kan ikke deltage i møderi Eurogruppen, den uformelle menmagtfulde kreds af finansministre fra etvoksende antal eurolandene. Ligeledeser Danmark udelukket fra styrelsesrådetfor den Europæiske Centralbank. Når detgælder retssamarbejdet sidder danske ministresom Birthe Rønn Hornbech og LeneEspersen og danske embedsmænd medved bordet, men har ofte ingen stemmeretog bliver kun i begrænset omfang hørt.Nej’er i EU’s historie▶▶ Danmark 1992▶▶ Norge 1994▶▶ Danmark 2000▶▶ Irland 2001▶▶ Holland og Frankrig 2005▶▶ Irland 2008»Kriser synes altså at give EU et skub fremad,ikke tilbage, hvilket giver integrationsprocessenet skær af uundgåelighed«Danmark står desuden uden for de fællesregler. Det skyldes, at Amsterdam-traktateni 1999 gjorde flere dele af retssamarbejdetoverstatsligt. Det betød, at retsforbeholdetblev ”aktiveret” i forhold tilgrænsekontrol, indvandringspolitik, asylpolitikog civilret; kun politi og strafferetssamarbejdeter stadig mellemstatsligt.Min forskning viser imidlertid, at danskeembedsmænd med en vis succes kan kompenserefor den manglende formelle indflydelsepå det daglige plan i Bruxelles.Der sker bl.a. ved hjælp af diplomatisk”reparationsarbejde” i form af f.eks. konstruktivekompromisforslag og stærk fagligviden. Disse uformelle strategier kandog ikke opveje de ekskluderende konsekvenseraf forbeholdene.Med eller uden LissabonMed Lissabon-traktaten vokser konsekvenserneaf især retsforbeholdet, daDanmark også vil stå uden for politi- ogstrafferetssamarbejdet. Dermed er derlagt op til, at Danmark over en årrække,


vil blive ekskluderet fra eksempelvis detfælles politiagentur, Europol, der bekæmpergrænseoverskridende kriminalitet.Lissabon-traktaten traktatfæster desudenEurogruppen og gør listen af områder,hvor danske finansministre ikke kan deltagei afstemninger i ØKOFIN-områdetlængere. Også udenrigs- og forsvarssamarbejdetvil blive intensiveret. Men Lissabon-traktatener ikke afgørende for forbeholdenesbetydning. Hvad enten traktatentræder i kraft eller ej, vil forbeholdenesbetydning vokse i fremtiden, fordi detnetop er de områder, der er udpeget somfremtidens integrationsmotorer af de andrelande.025ANALYSEDon’t take no for an answerTrods negative udfald af en række folkeafstemninger,er integrationsprocessenaltså kendetegnet ved en bemærkelsesværdigkontinuitet. I øjeblikket forsøgerTyskland og Frankrig at presse irerne tilen ny afstemning om Lissabon-traktaten,så den kan træde sig i kraft før Europa-Parlamentsvalget i juni 2009. Planen gårud på at isolere Irland ved at alle andrelande ratificerer traktaten. Politiske erklæringereller forbehold – måske omneutralitet, skat og abort – kan tilknyttestraktaten, som irerne så skal godkende iandet forsøg.Det ville i så fald være en gentagelseaf historien. Da irerne afviste til Nicetraktateni 2001, blev de også bedt om atstemme igen om samme traktat, men medgarantier for deres neutralitet og strammeabortlovgivning. Det gav et ja på sammemåde som da danskerne stemte om Maastricht-traktatenmed de fire forbehold i1993.En dansk folkeafstemning om et ellerflere forbehold er udskudt, men ikke afblæst.Det afgørende i en dansk debat vil»I tilfælde af et dansk nej til ophævelsen af eteller flere forbehold, skal m an ikke forvente, atintegrationsprocessen går i stå«være om forbeholdene bliver set som engaranti for kontinuitet i form af danskautonomi eller som svært kontrollerbareblokeringer af danske muligheder for at fåindflydelse.I tilfælde af et dansk nej til ophævelsen afet eller flere forbehold, skal man ikke forvente,at integrationsprocessen går i stå.Danmark vil i stedet ryge ud i den klassiskeslå-op-logik. En dansk regering må iBruxelles konstatere: ”Det er ikke dig, deter mig”. I det nuværende europæiske samarbejdeer det landene selv, der er dømt tilat håndtere deres nejer, ikke EU.De fire danske forbehold▶▶ Fælles valuta▶▶ Forsvarssamarbejde▶▶ Retlige og indreanliggender▶▶ UnionsborgerskabFoto: Stock.XCHNG


kultur026Detdanske køkkendumperDansk madkultur er ikke noget særligt, når visammenligner os med de andre lande i Europa. Selvom deandre europæiske lande har inspireret os, har vi alt forstor fokus på det billige, mener kokken Claus Meyer.af PERnILLE BOELSKOVWienerbrød, smørrebrød og rugbrød - deter den slags ”specialiteter”, vi serverer forudlændinge, når de kommer til Danmark.Men egentlig er det slet ikke noget, vi kanvære stolte af, mener den gastronomiskeiværksætter og kok Claus Meyer.- Vi står i dag med et dansk køkken, somikke er noget særligt. Der er enkelte lyspunkter,man kan bruge og bygge viderepå, men i det store hele er der ikke mange,der henter inspiration i traditionel danskmad, siger han.Dansk mad fylder altså ikke ret meget iandre europæeres øjne, men det danskekøkken har til gengæld ofte ladet sig inspirereaf landene omkring os.I 1500-tallet blev de danske gryder inspireretaf den italienske brug af frugt oggrønt. Senere i 1700-tallet kom inspiratio-nen fra Frankrig – men begge gange vandredeinspirationen op gennem Europa,og når de nye tendenser nåede Danmark,var de også blevet inspireret af den tyskemadkultur. Men efterhånden begynderdet, vi kender som det danske køkken, attage form.- I løbet af 1800-tallet træder det danskekøkken i karakter, fortæller mad-historikerElse-Marie Boyhus. På det tidspunktudvikles en masse danske retter - blandtde overlevende retter fra det tidspunkt erdet danske smørrebrød.Mad af industriens resterMen inspirationen fra det danske køkkenkom ikke kun udefra, ifølge Claus Meyer.Han mener, at den danske madkulturbåde er inspireret af den danske andelsbevægelseog af de andre europæiske lande.Også han fremhæver Frankrig som landet,der har givet os inspiration til at lavebl.a. rødvinssovs og fromager. Men samtidigmener han, at fokuset i den danskemadkultur hurtigt blev, at alting skulleproduceres billigt, og at der ikke måtte gånoget til spilde. Eksempelvis nævner han,at andelsmejeriernes tilkomst havde denfølge, at vi begyndte at lave sovse medmælk, mens andelsslagterierne skulle afmed restprodukter, der så kunne brugestil at lave bl.a. stegemargarine.- En del af det køkken, du har i dag, erbygget på røgsløret fra andelssektoren –det er ikke inspireret af noget som helst,siger han. Og måske netop derfor kan detdanske køkken ikke byde på de lækre spe-


Foto: Esben Sallingkulturcialiteter, som andre kan med deres franske oste, italienske soltørredetomater eller spanske skinker.- I virkeligheden synes jeg jo ikke, at dansk mad er noget særligt– hverken særlig smukt eller særlig positivt. Meyer fortsætter: -Dansk mad skiller sig desværre især ud ved sin usundhed og vedsin smagsløshed, hvis jeg skal være helt ærlig. Netop den fedemad og manglende smag får drøje hug, men også dét, at økonomiofte vægtes tungere end kvalitet. Som et eksempel herpånævner han eddike.- Det er jo ikke i Danmark, man har opfundet den balsamiskeeddike, hvor man fadlagrer tingene i årevis på træfade, sigerkokken.I Danmark har man i stedet lavet en eddike på billig sprit – netopmed fokus på, at den skulle være billig og ikke smage af noget.»En del af det køkken, du har i dag, er byggetpå røgsløret fra andelssektoren – det er ikkeinspireret af noget som helst«Claus Meyer▶▶ Født i 1963▶▶ Uddannet cand.merc.international fraHandelshøjskolen i København i 1991▶▶ Gastronomisk iværksætter og kogebogsforfatter▶▶ Meyer blev kendt for programmet MeyersKøkken på DR1 i årene 1991-99▶▶ Meyer har bl.a. etableret cateringfirmaetMeyers Køkken og Meyers Madhus, som tilbyderkogekurser og gastronomiske oplevelser▶▶ Meyer yder rådgivning til virksomheder,holder foredrag og er aktuel med tvprogrammet”Mad i Norden – Smag på Danmark”


kultur- Men det er jo en eddike, som er fuldstændiguinteressant i en madlavningssammenhæng,fordi den bare er sur ogikke har nogen aroma – og hvis den har enaroma, er den uinteressant og udelikat.Danskere forfiner ikke madenMen der er en historisk grund til, at vi ikkehar udviklet de store kulinariske specialiteter,forklarer Else-Marie Boyhus.- Vi har slet ikke dyrket specialiteter påsamme måde som i f.eks. Frankrig, uddyberhun og forklarer, at fordi Danmarkaltid har været et landbrugsland, så harder ikke været interesse for at forfine madenog råvarerne på samme måde som iFrankrig og andre lande. Landbruget hari stedet satset på at eksportere råvarerne,og så har hjemmemarkedet fået resterne.I Frankrig er det anderledes – her har manudviklet de gode specialiteter til franskmændeneselv, og så bagefter eksporteretde gode oste og vine.Selvom hun er enig med Claus Meyer i, atdansk madlavning absolut ikke har dannetskole ude i resten af Europa, så har danskkøkken dog haft en storhedstid, men snartblev danskerne fattigere og husholdningernemindre, og der var ikke længere rådtil kokkepiger og kogekoner. Derfor måttekvinderne selv røre i kødgryderne, og såvar det slut med den gode smag. I stedethandlede det om kost, rigtig ernæring oghygiejne. I Frankrig og Italien blev manved med at nyde maden og velsmagen.»Det mest ultimative nordiske er jo at startemed de vilde ting – vilde ting, som bliver til udenmenneskers mellemkomst. Altså, der vokser nogetop af jorden, og det kan man gå ud og plukke«Det var vigtigt, at familien mødtes omkringmaden.- At spise er jo et ritual i de lande. I Danmarkhar vi mere haft fokus på, at duskulle have rene negle, og så skulle duernæres. Der har ikke været den sammekultur – i hvert fald ikke omkring detdaglige måltid, forklarer hun.Et nyt køkken, vi kanvære stolte afDerfor er Claus Meyer også fortaler for,at vi skal skabe en ny dansk madkultur –noget mad, vi kan være stolte af. Han kalderdet ”det nye nordiske køkken”. Idéenstammer tilbage fra slutningen af 70’erneog handler i bund og grund om at få merekvalitet og flere ægte danske råvarer indi køkkenet.- Det mest ultimative nordiske er jo atstarte med de vilde ting – vilde ting, sombliver til uden menneskers mellemkomst.Altså, der vokser noget op af jorden, ogdet kan man gå ud og plukke, forklarer0Foto: Stock.XCHNG


29Foto: Tellus Workskulturhan og nævner blåbær, svampe, brændenælder,hyldeblomst, ramsløg og fisk, someksempler.- Når man bruger de ting i køkkenet, begynderman at få en madkultur, der harkarakter, fordi den er intimt forbundetmed nogle meget specifikke regionalenordiske forhold, mener han.På den måde kan det danske køkken pålængere sigt udvikle sine egne specialiteter.Og de kulinariske specialiteter ernetop med til at kendetegne et land, menerkokken.- Vi husker Frankrig for deres oste, deresvine og sågar for deres fremragende øl.Hver region har sit eget slik og sine egnekager, som er gået i arv gennem hundrederaf år.- Så at lave noget, der er fremragende pået tidspunkt i historien, bevare det og givedet videre til de kommende generationer –det er med til at konstituere et lands madkultur,mener han.På sigt håber han, at det nye nordiske køkkenkan være med til lave danske specialiteter,som vil definere os danskere påmadens Europa- og verdenskort.- Om 20 år vil der helt sikkert være noglefødevarer – både råvarer og nogle lækreforædlede varer fra Norden – som har fundetfrem til de internationale markeder, sigerhan, og nævner som eksempler spændendefrugteddiker, oste, fiskekonserves iinternational topklasse, særlige special-ølog vine lavet på andet end druer.Rødgrød med fløde▶▶ til 8 personer▶▶ 1kg. Bær (jordbær, ribs, solbær)▶▶ 200 gr. hindbær▶▶ 2 dl. vand▶▶ 300 gr. sukker▶▶ 1-2 spsk. kartoffelmel▶▶ FlødeBærrene skylles og ordnes, kommes i en gryde med vand og sukker,røres godt rundt og trækker i et par timer. Gryden sættes oversvag varme og lad det komme i kog, afskum og lad det koge 2-3 min.Gryden trækkes af og hindbær røres forsigtigti, så de forbliver så hele som muligt.Grøden kan jævnes let med et par skefulde kartoffelmel rørt opi kold vand, når der jævnes med kartoffelmel, kommes dette inår grøden er lige under kogepunktet. Det er vigtigt at grødenstadig er varm, men den må ikke koge efter kartoffelmeleter kommet i, da den ellers bliver lang i konsistensen.Grøden drysses med et tyndt lag sukker såden ikke trækker skind og afkøles.▶▶ Spises med kold fløde


KULTURDe blankepletterSom en visuel tænkepause til dette nummeraf Magasinet Europa bidrager den danskekunstner Søren Assenholt med en rækkegrafiske værker, der både stiller spørgsmålstegntil vores erindring om det alleredekendte og vores forestilling om detuopdagede.Billedet In Memory Of er kunstnerens forsøgpå at kortlægge Europa udelukkendeefter egen hukommelse. Minderne om kontinentetsgeografiske proportioner og placeringersvigter dog og det spejlvendte slutresultatmå justeres med tuschpennens røderettelser. Værket gør os således opmærksompå vores eget subjektive forhold til en ellersvelkendt omverden.Titlen på kobbertryksserien Blank Spacesleder tankerne mod det ukendte eller glemte.Referencerne peger i flere retninger. TilJoseph Conrad, der bruger udtrykket i sinberømte roman om europæisk imperialismeHeart of Darkness, de tomme pladser i entekst og endelig til hullerne i vores hukommelse.De små kortudsnit repræsenterer såledesogså Assenholts egne ”blanke pletter”.En fri fantasi, der giver os mindelser om denopdagelsesrejsendes famlende optegnelser.Søren Assenholt studerer på DetKongelige Danske Kunstakademi iKøbenhavn og Städelschule i Frankfurtam Main. Han har en lang rækkeudstillinger i både ind- og udland bagsig og har endvidere arbejdet somuafhængig kurator samt assistent forTal R og John Kørner.


In Memory Of – Remembering, etching, printing and correcting.KULTUR


kulturOriginally after Joseph Conrad and my own childhoodBlank Spaces A


Blank Spaces Bkultur33Blank Spaces C


ANALYSEVoyeureller medspiller34THORSTEn BORRIng OLESEnDansk udenrigspolitik siden 1864 er gradvist blevet mereog mere aktivistisk. Dette er dog mere et spørgsmålom ændrede muligheder end om ændret moral.Da den danske ambassade i Pakistan førsti juni i år blev til et blodigt terrormål, udløstedet straks en debat om orienteringenaf dansk udenrigspolitik. Selv om det altidkan diskuteres om den slags begivenhederer den bedste baggrund for at starteen sådan debat, må man sige, at kommentarernefra regeringens støtteparti, DanskFolkeparti, bidrog lige så meget til atkickstarte kritikken af Fogh Rasmussen-regeringens udenrigspolitik, som selve attentatetgjorde. Ikke mindst Søren Espersensudtalelser om, at Danmark nu var ethadeobjekt på linje med USA og Israel,og at man måtte indrette og militariseresin politik derefter, var den direkte anledningtil at Det Radikale Venstres politiskeleder, Margrethe Vestager, følgendeproblematiserede Danmarks nuværendeudenrigspolitiske orientering og kurs1864Danskerne kæmper mod preusserneved Dybbøl, men kan ikke holdestand. DK må opgive Slesvig, Holstenog Lauenburg – landets størrelsereduceres med to femtedele. Derbliver en million færre menneskerunder den danske konge. Danskernesnye motto bliver "at vinde indadtil,hvad udadtil tabes".1943 AugustoprøretUroligheder og strejker i flere danskebyer som protest mod den tyskebesættelsesmagt. Urolighederneudviklede sig snart til en decideretfolkestrejke. Fra tysk side blevder stillet krav om indførelse afundtagelsestilstand og dødsstraf. Detblev afvist af regeringen, som måttegå af. Forhandlingspolitikken var brudtsammen.1943-45DK’s Frihedsråd ogmodstandsbevægelsenkommer for alvor på banen.Der dannes flere og flereillegale grupper, og vedårsskiftet 1944-45 ercirka 20.000 danskereillegalt organiserede imodstandskampen.1940-19452. Verdenskrig:Danmark besættesaf nazi-Tyskland1945FN grundlægges af51 medlemslande –heriblandt også DK.Formålet er bl.a. ”atfrelse kommendegenerationer fra krigenssvøbe ...”.1946Churchill holder en tale iden amerikanske by Fultonog siger, at "der er gået etjerntæppe ned tværs gennemEuropa". Den Kolde Krig mellemVest og Øst er skudt i gang ogvarer frem til cirka 1990.


ANALYSENeutralitet og ’ligge død’Før vi vender tilbage til, hvad der er kerneni uenigheden om den danske udenrigspolitiskekurs, kan det være nyttigtat kaste et historisk blik på udviklingengennem de seneste par hundrede år – ikkemindst fordi Fogh Rasmussen ofte selvpræsenterer sin politik som et moralskideologiskopgør med den tilpasningsorienteredeog lavprofilerede ’ligge-død’ traditioni dansk udenrigspolitik.Indledningsvis er det vigtigt at slå fast, atmuligheden for at føre en aktivistisk internationalpolitik er helt afgørende forbedretefter afslutningen af Den KoldeKrig. Siden midten af 1800-tallet havdeDanmark nemlig været nabo til stormagter,der lagde politisk og militært pres pålandet – først Tyskland frem til 1945, sidenSovjetunionen frem til ca. 1990.Den lavprofilerede og tilpasningsorienteredeneutralitetspolitik, som Danmarki hovedsagen førte i perioden 1864 til1943, var således i høj grad et produkt afdet problematiske naboskab til Tyskland,men også af de danske nederlagserfaringerfra 1864 og århundrederne forud, hvorDanmark havde oplevet en magtmæssigog territoriel deroute fra europæisk mellemmagttil en egentlig småstat. I denneproces havde de danske konger bl.a tabtSkåne-Halland-Blekinge, Norge og Slesvig-Holsten.Efter 1864 var det derfor enudbredt frygt, at endnu en krig meget letkunne blive Danmarks sidste som selvstændigstat.Den danske overlevelsesstrategi blev ikonsekvens heraf drejet i retning af at følgesloganet, ”hvad udad tabes, må indadvindes”. Udenrigspolitisk betød det, atman faldt tilbage på en neutralitetspolitikmed en ganske lav cigarføring baseretpå en til tider stærk hensyntagen tilTyskland. Denne tendens blev yderligereforstærket efter Hitlers magtovertagelsei 1933. På den anden side var der hellerikke mange alternativer at øjne, da stortset alle Vesteuropas småstater samt en delaf stormagterne – ikke mindst Frankrig,Thorsten Borring OlesenProfession:Professor i dansk og europæisksamtidshistorie og ansat på Institutfor Historie og Områdestudier,Aarhus Universitet.Fagligt fokus:Europæisk samtidshistorie, herunderden europæiske integrations historie,samt dansk og nordisk udenrigspolitik.Thorsten Borring Olesen er i øjeblikketleder af et større forskningsprojektom den danske udviklings- ogbistandspolitiks historie.Danmark i Europa?1948/49Danmark harmulighed for at blivemedlem af en nordiskforsvarsallianceeller af det nyeamerikanske tiltag,NATO. I 1949 vælgesden amerikanskemodel.1970’erneSovjetunionen har allerede i 1955foreslået, at der skal afholdesen fælles sikkerhedskonferencemellem øst og vest. Bl.a. DKvil holde dem fast på det, ogi 1975 underskriver bådeUSA og Sovjet Helsinkislutakten.Den indeholderbl.a. krav om overholdelse afmenneskerettigheder.Danmarks forhold til Europa erambivalent. På den en side vil mangerne nyde fordelene ved EUmedlemskabet,på den anden sidehar man vanskeligheder ved atacceptere prisen for medlemskab,jvf. senest krisen omkring EFdomstolensunderkendelse afdansk indvandringspolitik. Detdanske dilemma er imidlertid ikkesæregent dansk, men præger idag en lang række europæiskelandes forhold til EU.1961DK leger med ideen ommedlemskab af EF, men daFrankrig afviser engelskmedlemskab, misterDanmark interessen.Danmark kommer i stedetmed fra 1973.1980’erneDanmarks sikkerhedspolitik bliverpopulært kaldet "fodnotepolitikken"i denne periode. Efter Schlütersborgerlige regering var tiltrådti 1982 satte et flertal uden omregeringen dagsordenen i forhold tilDanmarks politik i NATO. Danmarktog derfor forbehold over for bl.a.NATOs atomvåbenstrategi.Læs afThorsten Borring Olesen:- Idealer og realiteter. Danskudviklingspolitiks historie 1945-2005- Under the National Paradigm.Cold War Studies and Cold WarPolitics in Post-Cold War Norden


ANALYSEStorbritannien og med tiden også Sovjetunionen– førte appeasementpolitik overfor Hitler. Der var altså ikke nogen stærkanti-Hitler-alliance at knytte an til.Besættelsens to ansigterBesættelsesårene under Anden Verdenskrigudstillede dilemmaerne ved den førtepolitik. Som bekendt førte Danmarkbåde lavprofileret neutralitetspolitik ogaktiv militær modstand over for tyskerne,ikke som parallelle politikker og hellersom resultat af en bevidst strategi, mentidsforskudt og som resultat af et heldigtparadoks. Forhandlingspolitikken fremtil augustoprøret i 1943 baserede sig på enneutralitetsfiktion, der havde den fordel,at de dansk-tyske relationer trods besættelsenblev reguleret af de to landes udenrigsministerier,og at det politiske systemkunne fungere videre, uden at der blevindført et nazistisk Quisling-styre som iNorge. Ulempen var, at forhandlingspolitikkenkunne udlægges som kollaboration,hvilket fik stadig større betydning,da krigslykken vendte i 1942/43. De tyskenederlag på slagmarken gjorde i stigendegrad politikken moralsk umulig atvidereføre.Med samlingsregeringens tilbagetræden i1943 blev Frihedsrådet og modstandsbevægelsenledende aktører, og deres militæreaktiviteter sikrede, at det danske renomméhos De allierede, især de Vestallierede,blev beskyttet. På den måde kan forhandlingspolitikkenog modstanden sigesat have indgået i en art symbiose, selv omdet er vigtigt at understrege, at symbiosenvar et resultat af held snarere end kløgt.Ind i NATOEfter krigen og Tysklands totale nederlagdukkede en ny dominerende stormagt opi det danske nærområde, nemlig Sovjetunionen.Selv om besættelseserfaringenog det nye medlemskab af FN lagde op tilet opgør med den lavprofilerede neutralitetstradition,iførte dansk udenrigspolitiki perioden 1945-48 sig sine velkendte gevandter.Problemet var, at det hurtigt stodklart, at FN ikke var nogen effektiv sikkerhedsalliance,og at Danmark ligesom imellemkrigstiden var tvunget til at mødeudfordringerne fra stormagtsmodsætningernepå egen hånd. Det ændrede sig imidlertidi 1948-49, hvor der opstod realistiskemuligheder for at indgå i et nordiskforsvarsforbund og/eller en bredere atlantiskforsvarspagt. Med andre ord dukkede»Fodnotepolitikken, som detalternative flertal i Folketingetpåtvang Schlüter-regeringen,var nemlig både engageret oghøjtprofileret – det var bestemtikke nogen ’ligge-død’ politik«der for første gang det perspektiv op, atneutraliteten kunne vejes op mod realistiskeog acceptable alliancemuligheder. Daden socialdemokratiske Hedtoft-regering,støttet af Venstre og De Konservative, imarts 1949 valgte Atlant-løsningen, blevder altså skabt en helt ny basis for danskudenrigspolitik. Selv om man kan se NA-TO-medlemskabet som et skridt i retning1992Danmark stemmerNEJ til Maastrichttraktatenog fårde fire forbehold.2000September: Danskafstemning ommedlemskab afØMU-samarbejdet.53,2% stemmerNEJ tak.2001Oktober: USA ogStorbritannien gårind i Afghanistan ogstarter ”Krigen modterror” uden NATOmandat.19899. november:Berlinmurenfalder somsymbolet påDen Kolde Krigsafslutning.1993Poul NyrupRasmussendanner regeringsammen medCD, de Radikaleog KristeligtFolkeparti.2001September:Terrorangrebpå World TradeCenter i NewYork.


ANALYSEaf en højnelse af den internationale profil idansk udenrigspolitik, levede elementer afden lavprofilerede tilpasningspolitik videreinden for NATO-medlemskabet. Bruddetmed neutraliteten betød altså ikke, atdanske regeringer automatisk førte en aktivinternationalistisk politik. Aktivismensvingede meget i takt med de internationalekonjunkturer.Engagement og aktivismeDette ændrede sig imidlertid efter Danmarksansøgning til EF i 1961 og i taktmed den sikkerhedspolitiske afspænding,der slog igennem i Europa i 1960’erne.Både på det europapolitiske felt og iNATO- og FN-politikken blev politikkenmere offensiv. Det nye var, at politikkenikke kun var indrettet på at afbøde internationalepåvirkninger af Danmark, menogså på at yde et bidrag til den internationaleudvikling. Det kom bl.a. til udtryki Hækkerups og Krags forsøg på at skabedynamik i den fastlåste europapolitiske situation,hvor britiske og franske modsætningerforhindrede en bredere europæisk»I det hele taget må man sige, at dansk europapolitik ogNordenpolitik er påfaldende uaktivistisk og uengageret, hvilket dogikke kun skyldes den USA-orienterede sikkerhedspolitik, men ogsåEU-forbeholdene og regeringens afhængighed af Dansk Folkepartisom koalitionspartner«markedsløsning gennem en udvidelse af en rimelig eller fornuftig alliancepolitik.EF og det gjaldt for de systematiske forsøg Fodnotepolitikken, som det alternativepå gennem FN at bringe apartheid-styret i flertal i Folketinget påtvang Schlüter-regeringen,var nemlig både engageret ogSydafrika til ophør. Endelig viste aktivismensig i den aktive støtte i sidste halvdel højtprofileret – det var bestemt ikke nogenaf 1960’erne og første halvdel af 1970’erne ’ligge-død’ politik. Ej heller var det en tilpasningspolitikover for Sovjetunionenstil bestræbelserne på at stable en europæisksikkerhedskonference med amerikansk forsøg på at udnytte den vesteuropæiskeog sovjetisk deltagelse - og som mundede modstand mod NATO’s dobbeltbeslutning,idet tyngden i modstanden og detud i indgåelsen af Helsinki-aftalen i 1975.alternative flertals politik frem til midtenEksemplerne viser, at det er misvisende af 1980’erne lå på at holde NATO fast påat præsentere dansk udenrigspolitik under forhandlingsdelen i dobbeltbeslutningenDen Kolde Krig som udelukkende uengageret,lavprofileret og entydigt tilpasnings-på mellemdistanceraketter.og at forhindre et nyt oprustningskapløborienteret. Det gælder endda også for denforkætrede fodnoteperiode i 1980’erne. Med tiden virkede det dog som om, atDet, man kan diskutere i forbindelse med partitaktiske og indenrigspolitiske hensynfodnoterne, er, hvorvidt Danmark førte blev dominerende, så fodnotepolitikken i2001November: AndersFogh Rasmussenovertagerstatsministerposten.Venstre ogKonservative dannerregering.2005:Jyllandsposten trykker12 tegninger afprofeten Muhammed,hvilket skaber røreog uro. En rækkearabiske ambassadørerklager til Anders FoghRasmussen, men hanafviser at gribe ind.2002Et flertal ifolketinget senderdanske styrker tilAfghanistan.2003:20. marts: USAsender militær tilIrak. Danmark er medi ”koalitionen af villigelande”, der bakkerop om krigen. Krigenskaber splittelsemellem USA ogEuropa og internt iEuropa.2008:Juni: Den danske ambassade iPakistan angribes. Angrebetformodes at have relationer tilMuhammed-tegningerne.


038at dansk europapolitik og Nordenpolitiker påfaldende uaktivistisk og uengageret,hvilket dog ikke kun skyldes denUSA-orienterede sikkerhedspolitik, menogså EU-forbeholdene og regeringensafhængighed af Dansk Folkeparti somkoalitionspartner.sidste halvdel af 1980’erne og frem til detsåkaldte atomvalg i 1988 mere end nogetandet blev et redskab til at tryne UffeEllemann-Jensen og den borgerlige regering.Men at partitaktiske og indenrigspolitiskehensyn præger udenrigspolitikkener ikke noget særsyn, og heller ikke nogetde borgerlige partier har holdt for sig forgode til at praktisere.Aktiv internationalisme versusinternational aktivismeDet afgørende nye i dansk udenrigspolitikefter Murens fald er derimod, at Danmarkhar øget sit militære engagement påden internationale scene, og at dette førstog fremmest er gjort muligt af det epokegørendefravær af stormagtstrusler moddet danske territorium. Dette kan ses af,at den militære aktivisme for alvor blevpåbegyndt under Nyrup Rasmussen-regeringerneog cementeret under Fogh Rasmussen.Selv om der altså er tale om enbetydelig grad af kontinuitet, er der dogogså sket et skred fra Nyrup Rasmussentil Fogh Rasmussen, nemlig at dansk sikkerhedspolitikfra hovedsagligt at værebundet op på en stærk forankring i NATOog FN har knyttet sig stadig tættere tilamerikansk sikkerhedspolitik og densprioriteringer.Der er altså ikke grundlæggende tale omen forskel i engagement og aktivisme, ogpå det retoriske plan heller ikke engang iformuleringen af målsætningerne om, atdansk politik tager sigte på at styrke demokrati,menneskerettigheder og kampenmod terror. Alligevel er orienteringsskiftetafgørende, idet det har ret stor betydning,om dansk politik tilrettelægges udfra en aktiv internationalistisk tilgangmed en stærk forankring omkring FN ogønsket om at bakke op om en internationalretsorden, eller om det sker på baggrundaf en international aktivisme, hvorDanmark følger tæt i hælene på USA ogdermed bliver sat i bås med forsvaret afamerikanske nationale interesser frem forbredere internationalistiske.Prioriteringen er væsentlig, fordi den ogsåhar konsekvens for mange andre sider afdansk udenrigspolitik. Eksempelvis erdet ikke entydigt, at Danmark pt. varetagersine europapolitiske interesser bedstmuligt, ligesom det er oplagt, at Danmarki den nordiske kreds er blevet lidt af enoutsider. I det hele taget må man sige,Den danske tradition:tilpasning og aktivismeAfsluttende lægger argumentationen optil, at der er god grund til at forholde sigkritisk til Anders Fogh Rasmussens udlægningaf den danske udenrigspolitisketradition og karakteren af hans egenudenrigspolitik. For det første er traditionenikke så entydigt lavprofileret og tilpasningsorienteret,som statsministerenvil gøre den til, selv om lavprofileret neutralitetspolitikog tilpasningspolitik harværet markant fra 1864 og ind i den første1945-efterkrigstid. For det andet er detvigtigt at erkende, at Danmark efter DenKolde Krig har haft stærkt forbedredemuligheder for et internationalistisk engagement,idet landet for første gang siden1864 ikke skal tage hensyn til naboskabetmed en potentielt truende stormagt. Fordet tredje er det ikke indlysende, at FoghRasmussens USA-loyalitet står på et stærkeremoralsk fundament end FN-internationalismen.For det fjerde kan man argumenterefor, at regeringens USA-bundneinternationale aktivisme hæmmer mulighedenfor at føre en engageret og aktivistiskkurs på andre helt centrale felter fordansk udenrigspolitik, ikke mindst i forholdtil EU og Norden.Dette lægger for det femte op til, at derkan være mere end almindelig god grundtil at tage den debat om den overordnedekarakter og de overordnede prioriteringeri dansk udenrigspolitik, som MargretheVestager efterlyser.


KLUMMEPolitikernesstørste opgaveAF PH.D. LARS HOVBAKKE SØREnSEn,EKSTERn LEKTOR VED AFDELInG FORHISTORIE, AARHUS UnIVERSITET.Det er ingen tilfældighed, at sagen om EUlovgivningenog den danske udlændingepolitiker blevet ét af sensommerens varmestepolitiske emner herhjemme. Sagener nemlig symptomatiskfor det dilemma,som mange danskernenetop i disse år føler,at de befinder sig i.Og det gælder bådemange SF’ere, mangesocialdemokrater ogmange borgerlige. Påden ene side ønskerde, at Danmark skaldeltage i et vidtgåendeog åbent europæisksamarbejde. Delsfordi dette har mangehåndgribelige økonomiskesåvel som politiskefordele. Dels af symbolske årsager,fordi de ikke ønsker, at Danmark skalsignalere over for omverdenen, at man ersig selv nok. På den anden side ønsker de,selv om de er positive over for europæisksamarbejde, ikke, at de andre europæiskelandes befolkninger skal være med til atbestemme Danmarks forhold til omverdeneni øvrigt. Problemet er imidlertid, atdet er meget vanskeligt at gennemskue,i hvilket omfang dette vil blive tilfældetfremover. Både embedsmænd, politikereog juridiske eksperter er meget uenige omde fremtidige konsekvenser af EF-domstolensafgørelse. Og det er netop det, derer med til at gøre den store gruppe af danskere,der både er tilhængere af europæisksamarbejde og af en stram udlændingepolitik,usikre. Disse menneskers frygt for,at Dansk Folkeparti og de juridiske eksperter,der taler om, at EF-domstolens afgørelse”udhuler” den stramme udlændingepolitik,har ret, kan meget vel føre til, atderes holdning til EU generelt begynderat blive mere negativ. Det afgørende forudfaldet af evt. kommende folkeafstemningerom Danmarks tre EU-forbehold vilderfor være, om vælgerne i tilstrækkeliggrad vil være opmærksomme på, at debattenom ophævelsen af Danmarks tre forbeholdintet har at gøre med den verserendesag om EF-domstolens afgørelse. Desværreer der en lang traditionfor, at ting, der intet harmed hinanden at gøre,bliver godt og grundigtrodet sammen,når der skal være folkeafstemningom EUspørgsmål.Den størsteopgave for ledelsen ide EU-positive partieri Europadebatten i denkommende tid må derforvære at forhindre,at dette sker igen. Detgælder ikke mindst forSocialdemokraterne,som altid har haft bådeen relativ stor andel nej-sigere blandt deresvælgere og en relativ stor andel af deresvælgere, der ønskede en stram udlændingepolitik.Hvis ikke S-ledelsen løser denneopgave, kan det, der i øjeblikket ser ud til atvære Anders Fogh Rasmussens store problem,meget hurtigt blive Helle Thorning-Schmidts i stedet.

Similar magazines