Husdyrhold i almene boliger - Lejerbo

HusdyrUdgivet februar 2005

Udgiver: KAB - Bygge- og BoligadministrationVester Voldgade 171552 København VTelefon: 33 63 10 00Telefax: 33 63 10 01E-mail: kab@kab-bolig.dkHjemmeside: www.kab-bolig.dkTekst: Birthe HoulindTegninger: Frank HjorhöyLayout: Susanne GrenaaeTryk: XPonCard2

ForordEn undersøgelse har vist, at over 1 million husstande har et eller flere kæledyr.En række af disse dyrejere bor i en almen boligafdeling.I en almen boligafdeling er det beboerne, der selv beslutter, om man må havehusdyr eller ej.I denne pjece beskriver vi de juridiske rammer for husdyrhold, herunder hvadman forstår ved begrebet husdyr, og hvordan man træffer beslutning om husdyri boligafdelingen. Pjecen omhandler også de særlige forholdsregler, der gælderfor specielle typer af dyr, og indeholder endvidere en kort beskrivelse af sanktionsmulighedernei de tilfælde, hvor et husdyr giver problemer i boligafdelingen.Pjecen henvender sig til både beboere og bestyrelsesmedlemmer, ligesom denindeholder nyttige oplysninger for ansatte på ejendomskontorene.Det er vores håb, at vi med denne pjece kan styrke kendskabet til de forhold,der gør sig gældende, når det handler om husdyr i almene boliger.Kjeld PoulsenFormandJesper NygårdAdm. direktør3

IndholdsfortegnelseHvad er et husdyr? ................................................................................... 5Hvem bestemmer, om man må have husdyr? ........................................... 7Husdyrtilladelse i praksis ........................................................................... 9Ansvar for husdyr ................................................................................... 10Specielle situationer ............................................................................... 11Hvad gør man, når husdyrene skaber problemer? .................................. 12Bilag ...................................................................................................... 154

Hvad er et husdyr?Det vil næppe være muligt at udarbejde en fyldestgørende liste over alle de dyr,der vil kunne indgå i begrebet husdyr.Der er nogen dyr, som man må holde i en almen bolig uden at have en husdyrtilladelse.Det er således ikke nødvendigt at indhente husdyrtilladelse, når man anskafferen guldfisk i en bowle. At det så kan være en god idé at sikre sig, at familieforsikringendækker en eventuel vandskade, er en anden sag.Omvendt er der dyr, som man under ingen omstændigheder må have i en almenbolig, selv om de sprogligt set falder ind under definitionen på husdyr. Det gælderf.eks. høns, grise og geder.Kerneområdet for husdyr, som reguleres i boligafdelingens husorden, er hunde ogkatte. Imidlertid er husdyrsbegrebet blevet udvidet kraftigt gennem de senere år pågrund af mere eksotiske dyrs indmarch hos de danske dyrehandlere. Varaner, kamæleoner,slanger og andre krybdyr indgår nu som husdyr på linie med de meretraditionelle husdyr som hund og kat. Også et dyr som tam-ilderen er blevet megetpopulært som husdyr.Justitsministeriet har udarbejdet en bekendtgørelseom særlige dyr, herunder slanger og lignende.Reglerne stiller strenge krav til indretningaf bure og lign. Disse regler findes sombilag 2 i pjecen.Tilsvarende er der i Danmark forbud mod særligtfarlige hundetyper af racen Pit bull terrierog Tosa. Bekendtgørelsen om disse to hunderacerses i bilag 3.5

I øvrigt må det afgørende for, om der kræves husdyrtilladelse eller ej, være, omdyret på nogen tænkelig måde kan være til ulempe for de øvrige beboere ellerejendommen, herunder på grund af lugt, støj, udseende eller væremåde.Som udgangspunkt beror afgrænsningen mellem tilladte og ikke-tilladte husdyrdog ikke på husdyrets størrelse eller færden i det ene eller andet element, men påboligafdelingens vedtagelser om husdyrhold.6

Hvem bestemmer om man må have husdyr?I en almen boligafdeling vil spørgsmålet om husdyr typisk være reguleret i enhusorden. Det er afdelingsmødet, der beslutter, hvad husordenen skal indeholde -og det er derfor også afdelingsmødet, der fastsætter reglerne for, hvilke og i givetfald hvor mange husdyr beboerne må have.Husordenen fastsættes ved almindelig stemmeflertal. Afdelingsmødet kan dog beslutte,at den endelige afgørelse af spørgsmålet skal ske ved en urafstemning i boligafdelingen.En urafstemning er en skriftlig afstemning blandt alle afdelingensbeboere.Det er lidt af en smagssag, hvor detaljeret husordenen skal være på dette område.F.eks ses det ofte, at der i en boligafdeling er tilladelse til at holde kat, men ikkehund, eller til at holde 1 hund eller 2 katte osv. Det kan være en god idé at lave enpositivliste, således at husordenen nævner de tilladte dyr - og antallet heraf - ogsåledes at øvrige husdyr ikke er tilladte.Som nævnt er der typer af dyr, som må være tilladte i en almen bolig, selv om dergenerelt er forbud mod husdyrhold i boligafdelingen. I denne kategori hører guldfiski bowle, hamstere og fugle i bur. Når der er tale om lidt større dyr, bliver detstraks lidt mere tvivlsomt. Der har kun været enkelte retssager om spørgsmålet,men boligretten har i to forskellige sager fastslået, at såvel kaniner som den efterhåndenmeget populære tam-ilder falder ind under begrebet husdyr, som krævertilladelse. Sagerne er omtalt i bilag 5.Det er ikke alene dyrets art, der kan have betydning for, om en tilladelse er nødvendig.Også antallet kan spille en rolle. Selv om man godt kan holde en enkelteundulat uden tilladelse, er dette ikke ensbetydende med, at man også kan have 15-20 fugle. Her vil man lægge vægt på hensynet til de øvrige beboere og eventuellegener fra dyrene.7

For at undgå sådanne sager, hvor der er tvivl om, hvad et forbud mod husdyr omfatter,kan det være en god idé at indføje i husordenen, hvilke dyr man må holdehelt uden tilladelse og antallet heraf.I øvrigt kan det være en god idé, at afdelingsmødet giver afdelingsbestyrelsen bemyndigelsetil at dispensere fra forbudet i ekstraordinære tilfælde. En sådan dispensationsmulighedskal vedtages på et afdelingsmøde.Det ses jævnligt, at afdelingsmødet i en boligafdeling beslutter, at det ikke længereer tilladt at holde husdyr. En sådan beslutning har virkning fremover, og debeboere, der har anskaffet sig et dyr i henhold til en tidligere tilladelse, kan beholdedette - men kan ikke anskaffe sig et nyt.8

Husdyrtilladelse i praksisSelv om det er tilladt at holde husdyr i en boligafdeling, betyder det ikke, at manuden videre kan anskaffe sig alle de dyr, man har lyst til. Det er boligorganisationensansvar, at der hersker god orden i ejendommen.For at alle beboere, der ønskerat holde husdyr, kender betingelserneherfor, må man etablereet system med tilladelse ihvert enkelt tilfælde. En husdyrtilladelseer et tillæg til denalmindelige lejekontrakt. Tilladelsenkan f.eks. også indeholdekrav om, at en kat skal væresteriliseret/kastreret og øremærket.Hvis du som beboer ønsker atanskaffe dig et husdyr, skal duderfor først henvende dig påejendomskontoret for at få enkonkret tilladelse. Det er vigtigt.Uden tilladelse kan du isidste ende miste din bolig ellervære tvunget til at skaffe dig afmed et elsket husdyr.9

Ansvar for husdyr10Hvis det er tilladt at holde husdyr, er dette forhåbentlig forbundet med glæde ogfornøjelse for dyrets ejermand. Hertil kommer dog, at dyreholdet også er forbundetmed et vist ansvar:• man har ansvar overfor dyret, der har krav på en god og forsvarlig pasning• man har ansvar overfor naboerne, der ikke kan være tjent med et larmende/lugtendehusdyr, der forstyrrer deres dagligdag• man har ansvar for de skader, dyret forvolder af den ene eller anden grund.Hundehold er særligt reguleret i hundeloven. Som hundeejerhar man et såkaldt objektivt ansvar. Det betyder,at man er ansvarlig for alt, hvad hunden laver, uansetom man er skyld i dette eller ej. Dette er jo et megetvidtgående ansvar, og derfor er der også et lovmæssigtkrav om, at hunden altid skal være forsikret, jf. hundelovens§ 8. Hundeloven findes som bilag 1 i pjecen.Udover hundeloven gælder der også en lokal politivedtægt.Den vil normalt også have regler for hunde, f.eks.at:• hunde ikke må opholde sig på offentlige legepladser• hunde på gader og offentlige anlæg (parker m.m.)skal føres i snor• hunde ikke må forvolde skade på beplantninger(f.eks. slippes løs i bede).

Specielle situationerFørerhunde og lign.Selv om der i en boligafdelinger forbud modat holde husdyr, vil detaltid være tilladt for enblind person at have enførerhund.På tilsvarende måde børman give en beboer lovtil at holde en såkaldtservicehund, der hjælperhandicappede medforskellige gøremål,selv om det i øvrigtikke er tilladt at holdehund i den pågældendeboligafdeling.Dyr på besøgKAB bliver undertiden stillet spørgsmålet om, hvorvidt det er tilladt at have ethusdyr på besøg, selv om man ikke må holde husdyr i boligafdelingen.Der vil altid være tale om en konkret vurdering. Som udgangspunkt omfatter etforbud mod dyr også dyr på besøg - i hvert fald hvis der er tale om længerevarendebesøg. Boligretten har flere gange taget stilling til spørgsmålet. Retspraksis påområdet er beskrevet i bilag 5.11

Hvad gør man, når husdyrene skaber problemer?I langt størstedelen af boligafdelingerne er husdyrholdet ikke forbundet med problemer.Undertiden involveres KAB dog i sager, hvor naboer eller andre generesaf husdyr.I dagligdagen støder vi i KAB og på ejendomskontorerne især på 3 slags problemermed husdyr:• En hund er adfærdsforstyrret, og den gør hele tiden. Larmen generer naboerne.Hunde er ofte alene hjemme. Den er måske samtidig en stor hund, og når denkommer ud, så opfører den sig på en måde, der skræmmer andre mennesker.• Boligen ødelægges eller bærer kraftigt præg af husdyr, og det medfører storeefterregninger ved flytninger.• En beboer skaffer sig flere og flere katte - måske fodres vilde katte også. Detgiver kattejammer (slagsmål) om natten og måske virkelig grimme lugtgener fraboligen.Sådanne situationer er der taget højde for ilovgivningen. Den almene lejelovinde holder flere forskelligesanktionsmulighederoverfor ulovligt ellergenerende husdyrhold.Ulovligt husdyrhold kanfå konsekvenser for lejeforholdet,selv om der ikke ergener forbundet med husdyrholdet.12

Når der opstår et problem med husdyr, så er det i første omgang værd at forsøge attale med dyrets ejer. Hvis det ikke hjælper, må ejendomskontoret inddrages. Hviskonflikten ikke kan løses lokalt, kan man rette henvendelse til KAB. Det er i førsteomgang inspektøren, som tager sig af husdyrproblemer, men i enkelte sager kandet blive nødvendigt at inddrage beboerklagenævnet eller boligretten. Men før detsker, skal beboeren have en skriftlig advarsel.Beboerklagenævnet kan give beboeren en betinget opsigelse. Det betyder, at beboerenfår lov at blive boende i lejemålet på betingelse af, at husdyret fjernes. Beboerklagenævnetkan også vælge at give beboeren en advarsel.Boligorganisationen kan vælge selv atopsige lejemålet med 3 måneders varsel,hvis beboeren ikke fjerner husdyret.Hvis beboeren protesterer imod opsigelsen,skal boligorganisationenlægge sag an ved boligretten, hvis manønsker at fastholde opsigelsen.Boligorganisationen kan også i særligtgrove tilfælde vælge at ophæve lejemålet.Det betyder, at lejemålet skal fraflyttesmed det samme. Hvis beboerenikke flytter, ender sagen i boligretten,som så skal bedømme, om forholdet ertilstrækkeligt alvorligt til, at beboerenskal miste sit lejemål.Man kan læse nærmere om sådannetyper af sager i KAB’s værktøjspjecenummer 8 om husorden.13

450.000 familier i Danmark har hund, ogtilsammen har de 550.000 hunde, visertal fra Danmarks Statistik.370.000 familier sværger til katte, ogmange familier nøjes ikke kun med athave én kat: Der findes 650.000 katte ide danske hjem.Andre familier, og det er ca. 110.000,har både hund og kat.(Ritzau, januar 2005)I de ca. 200 KAB-administrerede boligafdelingermå der holdes- kat : 78 afdelinger- hund: 70 afdelinger- både hund og kat: 68 afdelingerDyrenes BeskyttelseAlhambravej 151826 Frederiksberg CTlf.: 33 28 70 00Fax: 33 25 14 60E-mail: db@dyrenes-beskyttelse.dkHjemmeside: www.dyrenes-beskyttelse.dk14

BilagBilag 1: Lov om HundeBilag 2: Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v.Bilag 3: Bekendtgørelse om forbud mod hold af særligt farlige hundeBilag 4: Ansøgning om husdyrtilladelse i KAB-administrerede ejendommeBilag 5: Retssager om definitionen af begrebet husdyr15

Bilag 1Lov om Hunde§1. Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel,er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiverbesidderens navn og adresse.Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om mærkning, registreringog gebyr og om udformningen af skiltet, j f. stk. l. Justitsministeren kanherunder bestemme at mærknings- og registreringsordningen skal administreres afen eller flere private organisationer, og at besidderen af en hund skal give de nødvendigeoplysninger samt indbetale gebyr til disse organisationer.Stk. 3. Politiet kan lade en hund mærke og registrere for besidderens regning,hvis hunden i strid med stk. 1 ikke er mærket og registreret.§ 2. Det er forbudt at holde hund på steder, hvor der ikke er beboelse, såsom ikolonihaver, medmindre politiet meddeler tilladelse dertil. Sådan tilladelse kankun gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at hunden vil blive passet forsvarligt,og tilladelsen kan til enhver tid tilbagetages.§ 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hundefærdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel,uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømmeover dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den erunder tilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres hunde i bånd, skaldette være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Såfremt hunde på denævnte steder færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømmeover dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen. Er hundenikke mærket og registreret, fremlyses den. Det gælder dog ikke, såfremt hundenbærer skilt som nævnt i § l, stk. l. Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretningeller fremlysning har fundet sted, indløser ved at betale de udgifter,16

Bilag 1som optagelsen har medført, kan politiet afhænde hunden eller lade den aflive. Eteventuelt overskud ved afhændelsen tilfalder ejeren hvis han melder sig inden 3måneder og godtgør sin ret, og ellers statskassen. Justitsministeren kan fastsættenærmere regler om afhændelse af optagne hunde.Stk. 2. I politivedtægterne kan der optages bestemmelse om, at hunde på de istk. l nævnte steder altid skal føres i bånd, ligesom det af færdselshensyn kan bestemmes,at hovedreglen i stk. 1,1. pkt. uden for de der nævnte områder skalkomme til anvendelse for bestemt angivne veje eller ejendomme.Stk. 3. Uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med over15.000 indbyggere skal schæferhunde, dobermannpinschere, rottweilere, buldogge,boksere, newfoundlændere, sct. bernhardshunde, grand danois’er, leonbergerre,skotske hyrdehunde, broholmere, mynder, dalmatinere, hønsehunde (tysk korthår,pointer, setter, griffon), krydsninger af disse racer samt enhver større hund,der efter sin race eller sin karakter kan sidestilles med de nævnte hunde, føres ibånd eller holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang,dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6. Bestemmelserne gælder ikke hunde, der benyttesaf politiet, hæren, skov- og jagtbetjente, vagtselskaber o. lign., eller jagthunde,der af en person, der har fuldt herredømme over dem, anvendes til jagtinden for den i jagtloven fastsatte jagttid.Stk. 4. Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler det besidderenaf en hund at drage omsorg for, at den ikke strejfer om.Stk. 5. Løsgående glubske hunde må ikke uden politiets tilladelse anvendes tilbevogtning af pladser.Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan politiet tillade, at bestemmelsernei stk. l, l.pkt., og stk. 3, samt de i medfør af stk. 2 udfærdigede politivedtægterfraviges for et begrænset tidsrum.§ 4. Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøeneller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette besidderen pålægom at holde hunden indelukket eller, hvis denne foranstaltning ikke hjælper, ellerhunden allerede holdes indelukket, at lade den fjerne.17

Bilag 1Justitsministeren kan, for så vidt det drejer sig om hunde, der af erhvervsmæssigeopdrættere holdes indelukket i hundegård eller på anden måde, dispensere fradenne bestemmelse i tilfælde, hvor der ved en hundegårds anlæggelse og indretninger taget ethvert rimeligt hensyn til bebyggelsesforholdene.§ 5. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.Stk. 2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang, ogden skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarligt læ mod regn,blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt også højt, at hunden kan stå oprejst.§ 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efterforholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.Stk. 2. Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentligskade eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kanvære farlig for sine omgivelser, kan politimesteren, i København politidirektøren,1) give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skalføres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele, eller2) træffe afgørelse om at lade hunden aflive.Stk. 3. Politimesteren, i København politidirektøren, kan give besidderen pålægsom nævnt i stk. 2, nr. l, hvis hunden har for vane at forulempe mennesker ellerdyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel,at fare imod dem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr i ejendom eller påmark.Stk. 4. Hvis et pålæg efter stk. 2, nr. l, eller stk. 3 overtrædes, kan politimesteren,i København politidirektøren, træffe afgørelse om at lade hunden aflive.Stk. 5. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerneved at lade en hund aflive, jf. stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, men kan kræve beløbet refunderetaf besidderen.Stk. 6. Overflyttes hunden til en anden politikreds, skal besidderen underrettepolitiet i denne om et efter stk. 2, nr. l, eller stk. 3 givet pålæg.18

Bilag 1§ 6 a. På politiets anmodning er besidderen af en hund forpligtet til at medvirketil en sagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, inden der træffes afgørelseefter § 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden.Stk. 2. Besidderen kan forlange, at der foretages en hundesagkyndig undersøgelsesom nævnt i stk. l, inden politimesteren, i København politidirektøren, træfferafgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden.Stk. 3. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerneved den hundesagkyndige undersøgelse, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen.§ 6 b. Politiet kan beslutte at anbringe hunden i pension, indtil der er truffet afgørelseefter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, om aflivning af hunden, og hvis der træffesafgørelse om, at hunden skalaflives, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes.Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation udenretskendelse adgang til hundehold med henblik på gennemførelse af en beslutningtruffet efter stk. l. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med.Stk. 3. Klage over politiets beslutning om at anbringe hunden i pension har ikkeopsættende virkning.Stk. 4. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerneved hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen.§ 6 c. Fristen for at klage over en afgørelse truffet af politimesteren, i Københavnpolitidirektøren, efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, er 10 dage efter, at afgørelsener meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag,helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.Stk. 2, Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre justitsministeren bestemmerandet.§ 6 d. Det er forbudt for en ejer eller besidder at lade en hund deltage i hundekampe.Det er endvidere forbudt at afholde hundekampe.19

Bilag 1§ 7. Det er forbudt uden politiets tilladelse at drive erhvervsmæssig handel medeller erhvervsmæssig opdræt af hunde.§ 8. Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder.Op lyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden, kan erstatningendog nedsættes eller helt bortfalde.Stk. 2. Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsforsikret. Forsikringsselskabethæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. l.Undtaget fra forsikringspligten er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutionereller kommuner.Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med assurandørsocietetetnærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i stk.2.§ 9. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselsskabet, skal selskabet tilsigebesidderen af hunden til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens§ 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysningom reglerne i stk. 2.Stk. 2. Den, der tilsiges efter stk. l, kan ved fremsættelse af begæring herom tilretsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmåletved dom eller forlig bindende for ham.§ 10. Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædelse, der i henholdtil § 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gives skadelidte lejlighed til atpåstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen, skal erstatningspåstandenepåkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges tiltalte. Sådan påkendelsekan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om straf. Hvor erstatningskravetangår materiel skade og er af indviklet beskaffenhed, kan retten, efter atforlig forgæves er prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen.Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for denskadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i20

Bilag 1sagen og skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens§ 175 gælder for vidner i straffesager.Stk. 3. Er tiltalen rejst mod andre end den skadevoldende hunds besidder, skaltillige besidderen tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel. Bestemmelsernei § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i overensstemmelsemed reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge rettergangsbøder ogsagsomkostninger, som om sagen havde været behandlet i den borgerlige retsplejesformer. Sagsgenstandens værdi fastsættes i så fald ved dommen.§11. Ankes en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet påkendt,anses enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været parti den indankede sag, tillige som part under anken, for så vidt erstatningsspørgsmålettages under påkendelse.Stk. 2. Den i retsplejelovens § 996 omhandlede adgang til anke i den borgerligeretsplejes former står åben for enhver, der for så vidt angår erstatningsspørgsmålet,har været part i sagen. I henseende til anke er en i medfør af § 10, stk. l, sketsærskilt påkendelse afstraffe- eller erstatningspåstanden at betragte som en selvstændigdom. Retsplejelovens § 995, sidste stykke, finder ikke anvendelse i de heromhandlede sager.§ 12. Med bøde straffes den, der overtræder § l, stk. l, § 2, § 3, stk. l, 1.-3. pkt.,§ 3, stk. 3-5, § 5, § 6, stk. l eller 6, § 7, § 8, stk. 2, eller et i medfør af § 4 eller § 6,stk. 2 eller 3, givet pålæg.Stk. 2. På samme måde straffes den, der hidser en hund på nogen eller undladerat holde sin hund tilbage, når han bemærker, at den overfalder nogen.Stk. 3. Med bøde eller fængsel i indtil l år straffes den, der overtræder § 6 d.Stk. 4. Med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder straffes den, der beskæftigersig personligt med hunde, uanset at vedkommende er frakendt retten hertil, j f. §12 a, stk. l.21

Bilag 1Stk. 5. Med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 4måneder straffes den, der med kendskab til, at en person er frakendt retten til atbeskæftige sig personligt med hunde efter § 12 a, stk. l, overlader en hund i denpågældendes varetægt.Stk. 6. I forskrifter, der udstedes i henhold til § l, stk. 2, kan fastsættes straf afbøde for overtrædelse af forskrifterne.§ 12 a. Retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan ved dom for etstrafbart forhold frakendes for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum, hvisden pågældende1) har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr,2) har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hundenoverfaldt mennesker eller dyr,3) som ejer eller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp eller4) har afholdt hundekampe.Stk. 2. Er retten til at beskæftige sig med hunde frakendt for længere tid end 5år efter stk. l, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidensudløb indbringes for domstolene. Indbringelse sker efter reglerne i straffelovens§ 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden.Retten kan kun tilbagegives, når ganske særlige omstændigheder foreligger.Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at beskæftige sig personligtmed hunde efter bestemmelsen i stk. l, kan generhvervelse inden frakendelsestidensudløb kun ske ganske undtagelsesvis.§ 12 b. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efterreglerne i straffelovens 5. kapitel.§ 12 c. Refusion af omkostninger afholdt i medfør af § l, stk. 3, § 6, stk. 5, § 6a, stk. 3, og § 6 b, stk. 4, tillægges udpantningsret.22

Bilag 1§ 13. Denne lov træder i kraft den l. januar 1938. Samtidig ophæves lov nr. 127af 18. april 1925 om hundeafgift samt om straf og erstatning for skade, forårsagetaf hunde.§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Loven træder i kraft den 1. juni 2003Givet på Christiansborg Slot, den 28. maj 2003Under Vor Kongelige Hånd og SeglMARGRETHE R./ Lene Espersen23

Bilag 2Bekendtgørelse om privates holdaf særlige dyr m.v.I medfør af § 4, stk. 1, § 10, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven,jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991, som ændret ved § 20 i lov nr. 433 af 31. maj 2000,fastsættes:Kapitel 1Anvendelsesområde§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for hold af de i bilag 1 og 2 nævnte dyreartersamt andre dyr, der kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes på en dyreværnsmæssigtforsvarlig måde, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for1) hold af dyr i zoologiske haver m.v., for hvilke der i medfør af dyreværnslovens§ 17, stk. 3, er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse,2) erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr, drift af dyrepensioner og dyreinternatersamt formidling af dyr, for hvilke der i medfør af dyreværnslovens§ 18, stk. 2, er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse,3) hold af dyr i cirkus, varieteer og lignende virksomhed omfattet af dyreværnslovens§ 17, stk. 2, eller4) landbrugsmæssigt og anden erhvervsmæssigt hold og opdræt af dyr, for hvilkeder er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse.Stk. 3. Justitsministeriet kan i særlige tilfælde undtage anden hold af dyr helteller delvist fra denne bekendtgørelse.§ 2. Ved dyreanlæg forstås i denne bekendtgørelse enhver form for afgrænsetområde som akvarier, terrarier, bure, indhegninger og lignende, der er særligt indrettettil dyrehold.24

Bilag 2Kapitel 2Forbud mod hold af visse særlige dyr§ 3. Der må ikke holdes dyrearter, som kan frembyde fare eller er særligt vanskeligeat holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse.Hold af andre særlige dyrAlmindelige bestemmelser§ 4. Hold af dyrearter omfattet af bilag 2 til denne bekendtgørelse samt andredyrearter, der kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes på en dyreværnsmæssigtforsvarlig måde, skal opfylde bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 5-15.§ 5. Dyrene skal sikres forsvarlige forhold, således at hensynet til dyrenes fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses.Stk. 2. Kun dyr, der ikke tilføjer hinanden skade, må holdes sammen. Opstår dervedvarende indbyrdes aggressioner eller stress, skal de pågældende dyr adskilles.§ 6. Dyrene skal have adgang til direkte dagslys eller kunstig belysning, så dyrenekan opretholde normal aktivitet og adfærd. Lysintensiteten skal reguleres, såden ikke medfører ubehag for eller skade på dyrene og således, at dyrene kanfølge artens naturlige døgnrytme.Indretning af dyreanlæg§ 7. Dyr skal holdes i dyreanlæg, der til enhver tid opfylder de krav, der følgeraf bestemmelserne i §§ 8-14.§ 8. Dyreanlæg skal i størrelse og indretning tilgodese dyrenes behov for bevægelseog naturlig udfoldelse.25

Bilag 2§ 9. Dyreanlæg skal indrettes således, at dyrene ikke kan undvige, og ingenudenforstående personer kan påføres skader.Stk. 2. Gitre, net og andre anordninger skal være konstrueret og tilpasset således,at dyrene ikke kan trænge gennem mellemrum, kile sig fast eller tilføjes skader.Materialer og befæstninger i gitre, net og andre anordninger skal være tilpassetdyrearternes størrelse, fysiske styrke og eventuelle gnavetilbøjelighed.Stk. 3. Placeres dyreanlæg ved siden af hinanden, skal de konstrueres og anbringessåledes, at dyrene ikke udsættes for stress eller skader hinanden.Stk. 4. Holdes flere dyr i hyldesystemer, skal disse være udformet, så gødningog lignende affald ikke kan forurene lavere placerede områder, hvori der holdesdyr.§ 10. Holdes dyr i udendørs dyreanlæg, skal dyrene have adgang til læskureeller bygninger, hvor alle dyr samtidig kan søge hvile.Stk. 2. I udendørs anlæg, der er placeret direkte på jorden, skal jordbunden væredrænet, så den ikke bliver mudret i hele sin udstrækning under normale vejrforhold.Stk. 3. Indeholder udendørs dyreanlæg gravende dyr, skal hele anlægget have etnedgravet net eller på anden måde være sikret, så dyrene ikke kan grave sig ud.Stk. 4. Adgang til udendørs volierer skal ske gennem sluse eller andet rum.§ 11. Elektriske installationer i dyreanlæg skal være afskærmet eller placeretsåledes, at de er utilgængelige for dyrene.§ 12. Dyreanlæg skal være indrettet således, at hvert dyr har mulighed for enuforstyrret og naturlig indtagelse af foder og frisk vand.§ 13. Klimaet i et dyreanlæg skal være tilpasset den enkelte dyrearts behov.Ventilation i dyreanlæg skal være tilstrækkelig og må ikke medføre unødig træk.§ 14. Dyreanlæg skal være udformet således, at tilsyn og pasning kan ske udenbesvær.26

Bilag 2§ 15. Tilsyn skal ske mindst en gang daglig og på en måde, så dyrene ikke voldesunødige gener.Stk. 2. Rengøring og udskiftning af bundmateriale skal ske med sådanne intervaller,at der opretholdes en god hygiejnisk standard. Vand til vandlevende dyrskal have en passende kvalitet og renses løbende med pumpe og filteranlæg ellerudskiftes efter behov.Kapitel 3Straf§ 16. Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §3, § 4, jf. §§ 5-15, eller § 19, medmindre højere straf er forskyldt i medfør afanden lovgivning.Stk. 2. Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes endvidere den, derovertræder de betingelser, der i medfør af § 18 gælder for en tilladelse udstedt imedfør af § 17, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning.Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efterreglerne i straffelovens 5. kapitel.Kapitel 4Overgangsbestemmelser m.v.§ 17. Personer, som på tidspunktet for ikrafttrædelse af denne bekendtgørelselovligt er i besiddelse af et eller flere af de i bilag 1 nævnte dyr, kan fortsat holdedisse med politiets tilladelse, hvis1) der indgives anmeldelse til politiet om dyreholdet senest 3 måneder efter bekendtgørelsensikrafttrædelse,2) dyrene mærkes eller på anden måde entydigt identificeres, således at de til enhvertid kan genkendes, og3) der træffes foranstaltninger, således at dyrene ikke kan formere sig.27

Bilag 2Stk. 2. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne istk. 1, nr. 2 og 3, er opfyldt.§ 18. Politiets tilladelse efter § 17 er betinget af, at kravene i denne bekendtgørelses§ 6 og §§ 8-14 er opfyldt, og at ansøgeren endvidere gør det antageligt, atkravene i § 5 og § 15 vil blive opfyldt.Stk. 2. Tilladelse kan endvidere betinges af, at ansøgeren opfylder visse nærmereangivne vilkår for holdet af det eller de pågældende dyr.Stk. 3. Politiet indhenter en udtalelse fra Rådet vedrørende hold af særlige dyr iforbindelse med politiets afgørelser efter stk. 1 og stk. 2.§ 19. Dyr, der holdes med politiets tilladelse efter § 17 må ikke overdrages. Politietkan dog tillade, at sådanne dyr eksporteres eller overdrages til godkendte zoologiskeanlæg omfattet af § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse om godkendelseog tilsyn af zoologiske anlæg m.v.Stk. 2. Politiets tilladelse skal opbevares af besidderen og skal på forlangendeforevises politiet.§ 20. En tilladelse udstedt i medfør af § 17 kan tilbagekaldes, hvis indehaverengroft eller gentagne gange overtræder betingelserne herfor eller vilkår fastsat imedfør af § 18, stk. 2.§ 21. Eksisterende hold af andre dyr end de i bilag 1 nævnte, som er omfattet afdenne bekendtgørelse, skal opfylde kravene til dyreholdet senest 6 måneder efterbekendtgørelsens ikrafttrædelse.Kapitel 5Ikrafttrædelse§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.28

Bilag 2§ 23. § 2 i bekendtgørelse nr. 187 af 7. august 1936 angående kontrol med rovdyrog visse større dyr ophæves.Justitsministeriet, den 12. december 2002Lene Espersen/Anne TønnesBilag 1Dyrearter omfattet af forbudet i bekendtgørelsens § 3 (dyrearter, som kanfrembyde fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigtforsvarlig måde)Pattedyr (Mammalia)Kloakdyr:Næbdyr (Ornithorhynchus anatinus), alle arter af myrepindsvin(Tachyglossidae).Pungdyr:Koalabjørn (Phascolarctos cinereus), kæmpekænguruer(Macropus spp.), alle arter af vombat (Vombe tidae) samtflyvepungegern (Acrobates spp., Petaurus spp., Schoinobatesspp.), undtagen korthovedet flyvepungegern (Petaurusbreviceps).Insektædere: Alle arter, undtagen børstesvin (Tenrecidae spp.) og pindsvin(Erinaceidae spp.).Kaguanger: BeggeFlagermus:Gnavere:AlleBæveregern (Aplodontia spp.), bævere (Castoridae spp.),flyveegern (Petaurista spp., Biswamoyopterus spp., Aeromysspp., Eupetaurus spp., Pteromys spp., Glaucomysspp., Eoglaucomys spp., Hylopetes spp., Petinomys spp.,Aeretes spp., Trogopterus spp., Belomys, Pteromyscusspp., Petaurillus spp., Iomys spp.), skælhaleegern (Anomaluridaespp.), hulepindsvin (Hystricidae spp.) samt træpindsvin(Erethizontidae spp.).29

Bilag 2Gumlere:Alle arter, undtagen niringet bæltedyr (Dasypus novemcinctus).Skældyr:Alle arter.Jordsvin:Orycteropus afer.Rovdyr:Alle arter, undtagen domesticerede hunde og katte, manguster(Herpestinae spp.), genette (Genetta genetta), fennekræv(Fennecus zerda), domesticerede ræve (Vulpesvulpes), vaskebjørne (Procyon spp.), næsebjørne (Nasuaspp.), mårhund (Nyctereutes procyonoides), fritte og tamilder(Putorius putorius) samt domesticerede former afmink (Mustela vison).Sæler:Alle arter.Hvaler:Alle arter.Uparrettåede hovdyr: Alle arter, undtagen domesticerede former.Parrettåede hovdyr: Alle arter, undtagen domesticerede former.Elefanter:Alle arter.Søkøer:Alle arter.Primater:Alle arter, undtagen egernaber (Callithricidae spp.).Fugle (Aves)Strudsfugle:Stormfugle:Pingviner:Lommer:Lappedykkere:Årefodede:Storkefugle:Flamingoer:Andefugle:Vestgribbe:Alle arter, undtagen tinamuer (Tinamidae spp.).Alle arter.Alle arter.Alle arter.Alle arter.Alle arter.Alle arter, undtagen nathejrer, ibisser og skestorke (Treskiornithidaespp.).Alle arter.Hyrdefugle (Anhinidae spp.).Alle arter.30

Bilag 2Hønsefugle:Hoatzin:Tranefugle:Mågevadefugle:Steppehøns:Gøgefugle:Natravne:Sejlerfugle:Skrigefugle:Hokkoer (Cracidae spp.).Opisthocomus hoazin.Alle arter, undtagen vandhøns (Rallidae spp.) ogtrompeterfugle (Psophiidae spp.).Alle arter.Pteroclidiformes spp.Gøge (Cuculidae spp.).Alle arter.Alle arter.Biædere (Meropodidae spp.).Krybdyr (Reptilia)Skildpadder (Testudinata)Havskildpadder:Alle arter.(Cheloniidae, Dermochelyidae)Krokodiller (Crocodylia)Krokodiller (Crocodylidae), alligatorer (Alligatoridae) oggavialer (Gavialidae):Slanger (Serpentes)Snoge (Colubridae):Alle arter, undtagen Ostaeolaemus spp., Paleosuchusspp. og Alligator sinensis.Liansnog (Thelotornis spp.), boomslange (Dispholidusspp.) samt arter af snogeslægten (Rhabdophis).Giftsnoge (Elaphidae): Alle arter.Havslanger (Hydrophiidae): Alle arter.Hugorme (Viperidae): Alle arter.Grubeorme (Crotalidae): Alle arter.Jordhugorme:Atractaspis spp. og Macrelaps spp.(Aparallactinae)Kvælerslanger:Tigerpython (Python molurus), klippepython(Pythonidae, Boidae) (Python sebae), netpython (Python reticulatus) samtgrøn anakonda (Eunectes murinus).31

Bilag 2Øgler (Sauria)Varaner (Varanidae):Fisk (Pisces)Stenfisk:Hajer:Komodovaran (Varanus komodoensis), båndvaran(Varanus salvator), papuavaran (Varanus salvadoiri),nilvaran (Varanus niloticus) samt centralafrikansknilvaran (Varanus ornatus).Alle arter (Synanceia spp.).Tigerhaj (Galeocerdo cuvier), oceanisk hvidtippethaj (Carcharhinus longimanus), tyrehaj (Carcharhinusleucas), stor hvid haj (Carcharodon carcharias),blåhaj (Prionace glauca) samt stor hammerhaj(Sphyrna mokarran).Bløddyr (Mollusca)Blæksprutter (Dibranchiata): Blåringede blæksprutter (Hapalochlaea maculosa ogHapalochlaea lunulata).Leddyr (Arthropoda)Skolopendre (Chilopoda):Skorpioner (Scorpiones):Edderkopper (Araneae):Scholopendra gigantea samt Scholopendra heros.Androctonus spp., Buthus spp., Centruroides spp.,Tityus spp., Hottentotta spp., Leiurus spp. samtParabuthus spp.Atrax robustus, Phoneutria nigriventer, Loxoscelesreclusa, Tegenaria agrestis, Latrodectus spp. samtSicarius spp.Bilag 2Dyrearter, som det er tilladt at holde under de i bekendtgørelsen nævnte betingelser(dyrearter, som kan skabe frygt eller er vanskelige at holde på endyreværnsmæssigt forsvarlig måde) - ikke udtømmendePattedyr (Mammalia)Insektædere:Pindsvin (Erinaceidae spp.) og børstesvin (Tenrecidaespp.).32

Bilag 2Pungdyr:Rovdyr:Klippegrævlinger:Primater:Gumlere:Flyvepungegern (Petaurus breviceps),Pungrotter/opossum (Didelphidae spp.)klatrepungdyr/pungræve, (Trichosurus spp.),kuskus (Phalanger spp.) og kænguruer (Macropodidaespp.).Næsebjørne (Nasua spp.), vaskebjørne (Procyon spp.) ogmårhunde (Nyctereutes procyonides), ørkenræv (Fennecuszerda), genette (Genetta genetta) og domesticerede formeraf mink (Mustela vison).Alle arter.Silkeaber/egernaber (Callithricidae).Niringet bæltedyr (Dasypus novemcinctus).Fugle (Aves)Alle arter, som ikke er omfattet af bilag 1, undtagen træduer (Columbinae), amazonpapagøjer(Amazona spp.), grå jacopapegøje (Psittacus erithacus),dværgpapagøjer (Agapornis spp .), nymfeparakit (Nymphicus hollandicus),australske parakitter (herunder undulat), ædelparakitter (Psittacula spp), kanariefugl(Serinus canaria), zebrafinke (Poephila guttata), mågefinke (Lonchura domestica)samt risfugl (Padda oryzivora).Krybdyr (Reptilia)Alle skildpadder, som ikke er omfattet af bilag 1.Alle krokodiller (Crocodylia), som ikke er omfattet af bilag 1.Alle slanger (Serpentes) og øgler (Sauria), som ikke er omfattet af bilag 1.Padder (Amphibia)Alle arter. Dog er hold af et begrænset antal ikke-voksne individer af lille vandsalamander,skrubtudse, butsnudet frø eller grøn frø ikke omfattet.Fisk (Pisces)Alle arter af saltvandsfisk og brakvandsfisk, som ikke er omfattet af bilag 1.33

Bilag 3Bekendtgørelse om forbud mod holdaf særligt farlige hundeI medfør af § 10 og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni1991, fastsættes:§ 1. Besiddelse og avl af følgende hunde er forbudt:1) Pit bull terrier og2) Tosa.Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder tillige for krydsninger, hvori de nævnte hundeindgår.§ 2. Personer, som den 1. december 1991 var ejere af de i § 1 nævnte hunde,kan dog fortsat besidde disse, såfremt der indgives anmeldelse herom til politietsenest den 1. februar 1992, og såfremt hundene forsynes med en øretatovering ogsteriliseres. Anmeldelse skal ske på en særlig blanket, der udleveres af politiet, ogsom på blanketten attesterer retten til at besidde de i § 1 nævnte hunde. Forindenindgivelse af anmeldelse til politiet, skal anmeldelsesblanketten forsynes med enerklæring fra en dyrlæge om, at øretatovering og sterilisation har fundet sted.Stk. 2. Den attesterede anmeldelse skal opbevares af ejeren og skal på forlangendeforevises politiet.§ 3. Hunde, som nævnt i § 2, stk. 1, må ikke overdrages. Hvalpe, der fødes afsådanne hunde efter bekendtgørelsens ikrafttræden, skal straks efter fødslen vedejerens foranstaltning aflives af en dyrlæge.Stk. 2. Hunde, som nævnt i § 2, stk. 1, må kun holdes på ejerens bopæl. På steder,hvortil der er almindelig adgang, skal sådanne hunde føres i bånd af ejereneller af en person over 15 år, der hører til ejerens faste husstand. Hundene skal tilligevære forsynet med mundkurv.34

Bilag 3§ 4. Overtrædelse af §§ 1-3 straffes med bøde eller hæfte.Stk. 2. Hunde, der holdes i strid med § 1, aflives ved politiets foranstaltning.Det samme gælder hunde, som nævnt i § 2, stk. 1, for hvilke der ikke den 1. februar1992 er indgivet anmeldelse, hunde, der overdrages i strid med § 3, stk. 1,samt hvalpe, som nævnt i § 3, stk. 1, der ikke er aflivet. Det samme gælder hunde,der i gentagelsestilfælde færdes i strid med reglerne i § 3, stk. 2.§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1991.Justitsministeriet, den 14. november 1991Hans Engell/ Jørgen Paulsen35

Bilag 436

Bilag 5Retssager om definitionen af begrebet husdyrSag om kaninEn sag fra Århus drejede sig om en beboer, der havde kanin i en ejendom, hvorder var forbud mod husdyrhold. Beboeren gjorde gældende, at en kanin må sidestillesmed hvide mus og hamstre og derfor ikke var omfattet af forbuddet. Menboligretten mente, at kaninen var et husdyr, og derfor blev beboeren pålagt at fjerneden.Sag om ilderI en sag fra Rødbyhavn havde en beboer i en almen bebyggelse en tam-ilder (et 30cm stort dyr.) I afdelingen var der forbud mod husdyr, men beboeren mente ikke,at ilderen var et husdyr og derfor ikke omfattet af forbuddet. Retten var af enanden opfattelse og pålagde beboeren at fjerne tam-ilderen, da den var omfattet afbegrebet husdyr.Retssager om dyr på besøgI en sag fra 1975 opstod der problemer, fordi beboerens søn havde medbragt sinhund på et ferieophold hos forældrene. Boligorganisationen fik klager over hunden,som gøede, og rettede henvendelse til beboeren med anmodning om at fåhunden fjernet. Beboeren gjorde imidlertid gældende, at hunden tilhørte beboerenssøn. Det hele endte med, at beboeren blev opsagt, og retten lagde til grund, atsønnen besøgte forældrene med sin hund hver anden weekend og i kortere tid omkringhøjtiderne. Det fandt Vestre Landsret kunne sidestilles med, at der blev holdthund i lejligheden, og beboeren blev dømt til at fraflytte lejemålet.I en anden sag fra 1978 kom retten i Brøndby til det modsatte resultat. En beboersmor kom på besøg 2-3 gange om ugen med en dværgpincher (en lille hunderace),men denne overnattede aldrig i lejemålet. Boligretten var af den opfattelse, at derikke var tale om hundehold.37

KAB - Bygge- og Boligadministration er et beboerstyret forretningsførerselskab,der ejes af en række storkøbenhavnske boligorganisationer. Vi administrerer cirka35.000 lejemål i hovedstadsområdet. Vi arbejder for et levende beboerdemokrati,hvor beboeren er i centrum. KAB er med til at udvikle både nybyggeri og eksisterendeboligområder. Få mere information om KAB på www.kab-bolig.dkAlle er velkomne til helt eller delvist at kopiere fra denne pjece, hvis der angiveskilde. Tegninger og fotos i pjecen er beskyttet af normal ophavsret.Pjecen findes på KAB’s hjemmeside. Flere eksemplarer kan bestilles i Informationsområdetpå telefon 33 63 13 70.

Dette hæfte er nummer 18 i KAB’s værktøjsserieDe øvrige pjecer i KAB’s værktøjsserie:Nummer 1: PressekontaktNummer 2: BudgetNummer 3: Spilleregler for møderNummer 4: Dirigentens rolleNummer 5: Afdelingsbestyrelsens udgifterNummer 6: BeboerklagenævnNummer 7: Samarbejde og samspilNummer 8: HusordenNummer 9: Energi- og MiljøcentretNummer 10: RåderetNummer 11: Bygherre for et nybyggeriNummer 12: UrafstemningNummer 13: Bygherre for en renoveringNummer 14: Byggesager - hvis samarbejdet ender i konfliktNummer 15: Adgang til en boligNummer 16: Individuelle moderniseringerNummer 17: Kom indenfor - integration i boligområder