Dansk eksport får baghjul - DI

di.dk

Dansk eksport får baghjul - DI

Tema: Kapacitetsproblemer i kølvandet på Femern > side 6 – 7Nyt dansk-russisk forumStatsbesøg sætter gang iproces, der skal rydde russiskbureaukrati af vejen. > side 3Træd på den digitale pedalDet offentlige Danmark skalop i et højere it-gear, menerKL-formand Jan Trøjborg. > side 4Ledere budt op til dansDI’ere skriver ledelsesbog, derbruger Harlekin som rollemodelfor den gode leder. > side 9Dansk eksport får baghjulNummer 16 | 3. maj 2010DI Business online:di.dk/dibusinessDI BusinessDI1787 København VTelefon 3377 3377redaktion@di.dkMens andre lande efterhånden har indhentetstore dele af eksporten, som gik tabt underkrisen, halter Danmark langt efter. Selv omdanske virksomheder ser mere positivt påfremtiden, kommer det til at tage år at indhentedet tabte.René Madsenrema@di.dkDansk eksport tog et ordentligt dyk med krisen, men selvombunden er nået, så halter Danmark langt efter, når det handlerom at hente det tabte tilbage.Nye beregninger fra DI viser, atTilbageerobring af tabt eksportIndonesienFebruar 2009114,4 pct.KinaApril 200989,7 pct.Danmark har hentet under 10 pct.af den tabte eksport tilbage, mensKina og Indien har indhentetnæsten det hele, og Tyskland ogStorbritannienhar tilbageerobrethenholdsvis40 og 60 pct.af den tabteeksport.StorbritannienJuni 200959,5 pct.– Vi er overraskede over, at der ikke er kommet mere gang ieksporten. Det kan være, det kommer. Men vi kan godt frygte,at de markedsandele, som danske virksomheder mister ligenu, bliver svære at vinde tilbage igen, siger chefkonsulentMorten Granzau Nielsen, DI.Den seneste rundspørge blandt 508 virksomheder i DI’svirksomhedspanel, viser en spirende optimisme blandt eksportvirksomhederne.Målingen viser, at eksportvirksomhedernesforventninger til beskæftigelsen forsat er negative,mens eksportvirksomhederne har positive forventninger tilbåde omsætning og indtjening i 2. kvartal i forhold til sammekvartal sidste år. Men ifølge Morten Granzau Nielsen kommerdet til at tage år at hente det tabte tilbage.Kommer aldrig igen– Det ser ud til, at vi bliver ramt på vores eksportmodel medmange upmarket-produkter, som generelt er dyrere. Krisenbetyder mere fokus på prisen, og så er det svært at sælge produkter,der er dyrere, siger Morten Granzau Nielsen.Beregningerne fra DI viser, at Indonesien rent faktisk eksporterermere end før krisen, og især landene i Asien har indhentetstørstedelen af deres eksporttab. Danmarks problemermed at hente den tabte eksport tilbage hænger sammenmed, at virksomhederne har flyttet produktionen ud af Danmark,mener professor Torben Pedersen, Copenhagen BusinessSchool.– Det betyder, at så kommer eksporten aldrig igen. Vi vilaldrig komme op, hvor vi havde den samme produktion, somvi havde før krisen. Det er ikke sådan, at man bare har skaleretned her i Danmark, og så kommerdet tilbage igen. Virksomhederne harlavet radikale ændringer, hvor manhar flyttet produktionen ud til lavtlønslande,siger han.TysklandJuni 200939,1 pct.SverigeMaj 200921,7 pct.DanmarkMaj 20097,3 pct.Flexible Executive MBA- Do Your MBA DifferentlyThe CBS Executive MBA conveniently divided into 3 Modules• Business Essentials with a focus on practical leadership training• Business Development and Innovation• Performance and Strategy followed by the Integrated Strategy ProjectInformation MeetingTuesday 1 June, 2010 17:00-19:00Executive MBA with CBSFor more information please visit our websitewww.mba.dk or contact us by e-mailmba@mba.dk or by phone +45 3815 3014CopenhagenBusiness SchoolDalgas Have 15, 2000 Frederiksberg


DI Business | 3. maj 20102Askesky gav tab på18,6 mia. kr.Knap en uge efter at det europæiskeluftrum blev genåbnet efter askeskyenfra den islandske vulkan vedgletsjeren Eyjafjallajökull, prøver EUnu at gøre regningen op. Luftfartsselskaberneog erhvervslivet harsamlet mistet op imod 2,5 milliardereuro (18,6 mia. kr.), siger EU’stransportkommissær, Siim Kallas.Han understreger dog, at der er taleom en meget foreløbig opgørelse.Fordi tabene ser ud til at blive såstore, er EU-Kommissionen klar tilat lave retningslinjer for tildeling afstatsstøtte til flyselskaber, som harlidt tab på grund af vulkanasken.Retningslinjerne skal sikre, at der erens spilleregler for alle.Deltag i Dansk RødeKors’ tøjindsamlingDansk Røde Kors opfordrer virksomhedernetil en hurtig specialindsats10. maj. Sorte plastiksække oglidt transportudgifter for at få hentetsækkene, er alt, der kræves. Så ervirksomheden og dens medarbejderemed i, hvad der kan blive Danmarksstørste tøjindsamling. Tøjetvil blive solgt videre i genbrugsbutikkerherhjemme og pengene gårherefter til forskellige former forhjælp til katastroferamte lande. Detaflagte tøj tages med på jobbet, også skal tøjet blot transporteres tilenten Horsens eller Køge, hvor detsamles op og siden distribueres.Info og tilmelding på drk.dk/fashionaiddayDansk hjælp til KinasinfrastrukturEt stigende antal personbiler, flyafgangeog immigranter presserden kinesiske infrastruktur. Kinasregering har derfor besluttet atøremærke ca. 264 mia. dollar til udviklingaf motorvejsnettet, lufthavneog elnettet. Med en forbedring afinfrastrukturen opstår potentiellearbejdsopgaver for danske virksomheder,da der blandt andet skalbygges et stort antal lufthavne,motorveje og havne, etableres nettil højhastighedstog samt ske enmodernisering af den eksisterendeinfrastruktur.LederRussisk marked med udfordringer‹ ‹ DI og Danske Bank har lavet en tjekliste, som skal hjælpe virksomhederne med at gå deres processer igennem.Resultatet skulle gerne være mere likviditet mellem hænderne. //ColourboxFå penge mellem hænderneDI og Danske Bank har sammenlavet en tjekliste, der skal hjælpevirksomhederne med at få frigivetlikviditet.Flere og flere virksomheder søger rådi banken om, hvordan de får likvi-diOrganisation for erhvervslivetDI1787 København VTlf.: 3377 3377e-mail: redaktion@di.dkdi.dkditet til igen at få gang hjulene. Mendet er ikke let. DI har derfor sammenmed Danske Bank udarbejdet entjekliste, der gennem råd og spørgsmålgiver virksomheden mulighedfor at klarlægge, hvor man kan få frigjortlikviditet.DirektørThomas BustrupDanske virksomheder har markant oprustet deresaktiviteter i Østeuropa gennem de seneste 20år. I kølvandet af Murens fald er flere af landenei dag medlem af EU.Det største af alle markederne – det russiske– har også danske virksomheders store interesse.Men de samlede aktiviteter i Rusland, er ikkeaf samme omfang som mange af vore konkurrenters.Oven i dette kommer, at Rusland erramt ekstraordinært af den verdensomspændendeøkonomiske krise.For mange betragtes Rusland fortsat som etfjernt og utilnærmeligt marked. Men fakta er,at Rusland ligger blot en times flyvning fra Danmark.Og efter to timer i fly kan man lande i hovedstaden- en af Europas største og mest avanceredemetropoler med over 10 mio. indbyggere.Og vel at mærke indbyggere der er på vej op advelstandsstigen.Den russiske præsident Medvedevs besøg iDanmark i sidste uge har sat fornyet fokus på detsamarbejde, som vi har. Men det gav os også enreminder om de utrolige muligheder, der ligger iat styrke det.På både det politiske og økonomiske områdehar vi i Norden en forpligtelse til at forsøgeat knytte Rusland tættere til EU – og EU tætteretil Rusland. Derfor er det glædeligt, at den danskestatsminister allerede har knyttet gode kontaktertil både premierminister Putin og præsidentMedvedev.Disse kontakter skal bruges til at fjerne nogleaf de største barrierer for handel med Rusland.Det gælder først og fremmest det meget store bureaukrati,der kendetegner det russiske system:Det er langsommeligt, det er besværligt og det erdyrt.Hertil kommer, at der ikke er udsigt til, at Ruslandinden for kort tid bliver medlem af verdenshandelsorganisationenWTO. Det er problematisk.For det russiske toldsystem er en helt særskiltbarriere. Reglerne er meget indviklede – og””… De russiske toldreglerer meget indviklede – og debliver flittigt lavet om.de bliver flittigt lavet om. Det gør det meget vanskeligtat have en stabil eksport til Rusland.Der er derfor al mulig grund til at pleje politiskeog handelsmæssige kontakter til de russiskepolitikere, myndigheder og virksomheder. Tilgavn for både Rusland, EU og dermed Danmark.DI BusinessPoul Scheuer, ansvarshavende | Rolf Ejlertsen, redaktør.I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt,Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm,René Madsen, Per Geckler Møller.Layout: Belle Djerberg Træholt.e-mail: redaktion@di.dk– Ved at gennemgå virksomhedensprocedurer i forbindelse med faktureringog rykkere, kan virksomhedenikke alene få forbedret sin umiddelbarelikviditet. Men vi ved også,at bankerne i deres udlånspolitik erblevet mere fokuseret på virksomhedens”cashflow”. Og kan virksomhedendokumentere, at der er styr påprocesserne, så forbedrer virksomhedenogså sin kreditscore i banken,siger chefkonsulent Sune K. Jensen,DI. Han fremhæver tre råd fra listen,hvor erfaringerne fra bankerne er, atvirksomhederne kan opnå markanteforbedringer:> > En konsekvent rykkerpolitik.> > Løbende kreditvurdering af nyeog gamle kunder, hvor virksomhedendesuden løbende tilpassersin kredit.> > Udnyt de kredittider, man haroverfor leverandører.WWdi.dk/krise/kenj42 numre årligt, bestilles hos DI,Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: 3377 3974DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms)Redaktionen slut 29. april 2010.Eftertryk tilladt med kildeangivelse.Annoncer: DG Media A/S, tlf.: 3370 7675e-mail: lars.s@dgmedia.dk | Tryk: KLS Grafisk Hus A/STilmeldt FMK, Fagpressens Medie KontrolISSN 1604-0708


””Der er stadig mange restriktioner og meget bureaukrati. Per Vinther3. maj 2010 | DI Business3Vejen til Rusland bliver kortereStatsbesøgEt nyt russisk-dansk erhvervsforumog flere nysamarbejdsaftaler skal øgesamhandlen mellem de tolande.Jens Fuglsang Edelholtjefe@di.dkDanske virksomheder, der tror, at etvestligt discountbrand er vejen indtil det russiske marked, får det svært.For russerne vil have kvalitet, og deer parate til at betale for det.Sådan lød det fra CEO Jørgen BuhlRasmussen, Carlsberg A/S, da virksomhedenlagde hus til DI’s russiskdanskeerhvervskonference i forbindelsemed det russiske statsbesøg isidste uge. Og Jørgen Buhl Rasmussenved, hvad han taler om: Carlsberger den største danske investor iRusland, og har været på det russiskemarked siden 1992.Hans råd til andre danske virksomhederhandler derfor om forberedelse,hvis de vil spille en rolle pået voksende russisk marked, der erkommet stærkt tilbage oven på finanskrisen.Statsbesøget gav anledning til underskrivelsenaf flere samarbejdsaftalerog ikke mindst dannelsen af etdansk-russisk businessforum, derskal fungere som en erhvervsplatformfor ledere af større russiske ogdanske virksomheder.– Dermed bliver de kommercielle relationermellem de to lande styrket, sigerJørgen Buhl Rasmussen, der samtidigogså er blevet formand for ”TheRussian-Danish Business Forum.”– Når Rusland bliver medlem afWTO, vil det samtidig skabe de nødvendigerammer for et fælles økonomisksamarbejde mellem Rusland ogEU. Et samarbejde, der er baseret påfælles regler for handel og investeringer,fair konkurrence og arbejdskraftensfrie bevægelighed, siger han.‹‹Ruslands præsident, Dmitry Medvedev, ankommertil Carlsberg, hvor han hilser på statsminister LarsLøkke Rasmussen og DI’s adm. direktør, Hans SkovChristensen. // Mike HornborgenLettere adgang til RuslandBåde præsident Dmitry Medvedev ogstatsminister Lars Løkke Rasmussenunderstregede, at forholdet mellemRusland og Danmark stort set aldrighar været bedre, end det er i dag.Det kan aflæses i handlen med Rusland,som er i hastig vækst, og danskevirksomheder har gode mulighederfor at bidrage til den moderniseringenaf det russiske samfund og til,at Rusland kan nå sine mål inden forgrøn energi og miljø. Men også områdersom fødevarer, landbrug og transport,medico samt bygge og anlæg harstore potentialer.Netop på grund af de store mulighederi landet er det vigtigt med etstyrket forhold mellem Danmark ogRusland, mener Per Vinther, area salesmanager hos Unibolt A/S, som erpå vej ind i Rusland og flere østeuropæiskelande.– Der er stadig mange restriktionerog meget bureaukrati. Et tættere forholdtil Rusland vil på sigt lette adgangen,mindske omkostningerne og gøredet lettere at komme ind på det russiskemarked – også for mindre virksomheder,siger Per Vinther.Videnrådgivere i tvivl om vejen ud i verdenVideneksportDer er store mulighederi eksport af viden. Menmange videnrådgivere er itvivl om, hvordan de skalkomme ud i verden.Bekymringer for, om omkostningernestår mål med gevinsterne og tvivlom, hvordan man kommer ud i verden.Det er de to vigtigste grunde til,at videnrådgivere ikke tager springetog bliver internationale.Det viser en ny rundspørge, somDI Videnrådgiverne har lavet. Den viser,at 17 pct. af dem, som ikke er påvej ud i verden, ikke tror, omkostningernestår mål med gevinsterne,mens 10 pct. ikke ved, hvordan deskal komme derud.– Mange videnrådgiver-virksomhederer mindre virksomheder, som ikkeumiddelbart har kræfter eller kapitaltil en mere risikofyldt satsning. Derforer det vigtigt at få hjulpet de mindre videnrådgivere,siger konsulent KirstenAlkjærsig, DI Videnrådgiverne.Undersøgelsen viser, at godt 60pct. af videnrådgiverne har aktiviteteruden for Danmarks grænser, mendet er kun en del af strategien for cirkahalvdelen. Potentialet i eksportaf videnrådgivning er ellers kæmpestort.Netværker sig til udlandet– Undersøgelserne viser, at flere videnrådgivervirksomhederikke er såinternationale, som de kunne være.Et potentiale, som vi har brug for udnyttes,så videnrådgiverne kan bidragetil at indhente det eksporttab, somDanmark har lidt på grund af krisen,siger Kirsten Alkjærsig.Videnrådgivere, som er kommetud over landegrænserne, bruger flerestrategier. Lige fra oprettelse afdatterselskaber til at vinde kontrakterhos EU og FN. Den mest anvendtemetode er netværk og samarbejdemed internationale partnere, hvorfordelen er, at virksomheden får adgangtil lokalkendskab hos samarbejdspartnerne,samtidig med, det givermulighed for at udnytte virksomhedensspidskompetencer.– Mange virksomheder vælger modellen,fordi det stiller andre krav,når virksomhederne – hvis vigtigstevare er viden og knowhow – vilud over landegrænserne. Når du eksportererrådgivning, er du hele tiden idialog med kunden, fordi du udviklerproduktet sammen med kunden. Detkræver mere kommunikation medkunden og kendskab til den lokalekultur, hvis man skal begå sig der, sigerKirsten Alkjærsig./rema


DI Business | 3. maj 20104””Vi er klar til at tage vores del af ansvaret. Jan Trøjborg‹‹Fra venstre er det vicedirektør Kim Østrup, IBM, adm. direktør Jakob H. Kraglund, Traen, formand Bent Hansen, Danske Regioner, og formand Jan Trøjborg, KL, der debatterer til DI ITEK- konferencen for nylig i Dansk DesignCenter i København. //Thorkild Christensen”Den skal have gas med digitaliseringen”ITEK-konferenceRegioner, kommuner, virksomhederog politikere skalfinde fælles løsninger, hvisDanmark skal begå sig pådet globale højhastighedsmarked.KL-formand loverat sætte tempoet op.Kenneth Jørgensenkenj@di.dkDanmark skal have genskabt væksten,og vi skal have afhjulpet denmangel på arbejdskraft, som vi om fåår vil opleve. Her kan it, tele og elektronikbidrage til løsningen på mangeaf de samfundsmæssige udfordringer,som vi står over for. Sådanlød velkomst-budskabet fra adm. direktørHans Skov Christensen, DI,da han i sidste uge åbnede konferencen”Vækst og velfærd i et højhastighedssamfund”i Dansk Design Centeri København.Den demografiske udfordring varet gennemgående tema på konferencen,hvor direktører og politikereskulle debattere, hvordan de manglendehænder kan erstattes. BådeKommunernes Landsforening (KL)og Danske Regioner er enige om, atselvstændigheden må vige for fællesløsninger.– Det er konflikten mellem selvstændighedog fælles løsninger, derer grunden til, at vi ikke er nået længeremed it-udviklingen, fastslår formandenfor KL, Jan Trøjborg, og fortsætter:– Vi er klar til at tage vores del afansvaret og give håndslag på, at it-udviklingenskal have et step op. I kommunerneer der en fælles forståelsefor, at den skal have gas med digitaliseringen,så vi ikke bliver fattigereøkonomisk såvel som uddannelsesmæssigt,siger Jan Trøjborg.Formanden for Danske Regioner,Bent Hansen, er også indstillet på atfå gjort op med barriererne for samarbejdeog i stedet være mere åbenfor andres ideer og gode eksempler.Han påpeger vigtigheden af, at parternelaver fælles løsninger, og at mandesuden udviser større risikovillighedbåde i regionerne, kommunerne,virksomhederne og på Christiansborg.– Vi skal turde satse penge for atvinde, siger han.Planer på vejFra virksomhederne gik opfordringentil regeringen på flere penge, ogadm. direktør Jakob H. Kraglund,Traen, mener, at der er gode perspektiveri en politisk it-investering.– Finansiering af højere digitaliseringkan blive en forretningsmulighedfor Danmark. Men det er nødvendigtmed finansiering og politiskageren, hvis vi skal skabe merværdiaf pengene, siger han.Finansminister Claus Hjort Frederiksen(V) vil dog ikke love flere penge.– Vi skal lære ikke altid at brugeflere penge, men at bruge pengenebedre, siger ministeren og tilføjer,at der er en plan på vej, der skal effektiviserestyring af statslig it. Samtidigbebuder han en ny digitaliseringsstrategifor hele den offentlige sektor ibegyndelsen af 2011.Partnerskab med amerikansk energiGreen PartnershipsDanske og amerikanskeenergivirksomheder kommersnart på tomandshåndfor at indgå samarbejder.COP15, Bright Green og en energi- ogmiljøinteresseret amerikansk præsidenthar sat Danmark på verdenskortetfor vedvarende og effektive energiløsninger.Det betyder, at nogle afverdens største energivirksomhederer på udkig efter potentielle danskesamarbejdspartnere. Onsdag den 19.maj byder muligheden sig for et mødepå tomandshånd mellem en danskvirksomhed og f.eks. Boeing, GE, Honeywell,Johnson Controls og LockheedMartin, når DI Energibranchenog den amerikanske ambassade åbnerdørene til Green Partnerships påCrowne Plaza Copenhagen TowersHotel.Ifølge branchedirektør AndersStouge, DI Energibranchen, kan danskevirksomheder få stort udbytte af,at USA har fået øjnene op for danskernepå energi- og klimaområdet.– Det er enestående mulighed fordanske virksomheder for at få fat i detamerikanske marked. USA er midt i enrivende udvikling på energiområdet,men har ikke den danske know-how. Etsamarbejde med én af de betydningsfuldeamerikanske energivirksomhedervil give stor markedsføring i USA ogresten af verden, siger han. /kenj> > Tilmelding skal ske inden 6. maj pådi.dk/greenpartnerships


DI Business | 3. maj 20106Tema: Femern og fremtidenFemerns flaskehals‹‹ Femern-forbindelsen skal efter planen stå færdig i 2018. Men både DI og eksperter peger på, at kapaciteten – når det gælder godstransport – kan blive et problem på et tidligt tidspunkt. //Modelfoto: femern.dkFemern-forbindelsen kan blive engrøn godskorridor mellem Sverige,Danmark og Tyskland. Men alleredenår forbindelsen står klar i 2018, vilkapaciteten på jernbanen næstenvære brugt, vurderer en ekspert.Jens Fuglsang Edelholtjefe@di.dkDet er en mere end 70 år gammel bro ved Vordingborg,der ser ud til at blive en flaskehals for den fasteforbindelse til Danmarks vigtigste eksportmarked.I 2018 skal Femern-forbindelsen stå klar til atsende tog på dobbelte jernbanespor fra Københavntil Rødbyhavn og videre over Femern. MenStorstrømsbroen, der siden 1937 har forbundetSjælland og Falster, vil fortsat kun have et enkeltjernbanespor. Det vil give problemer for både passagertrafikkeni tog og for den omlægning af dendanske godstransport, som Femern skal medvirketil, vurderer trafikforsker Alex Landex, DTUTransport.I dag går godstransporten i Danmark Øst-Vestvia Storebælt. Fra 2018 vil en meget stor del af gods-transporten i stedet gå Nord-Syd mellem Sverige,Danmark og Tyskland. Men allerede når forbindelsener klar, vil kapaciteten på de ni tog, som man ibegge retninger tilsammen kan klemme over Storstrømsbroeni timen, være opbrugt. Det er planen,at der i 2018 skal køre otte tog i timen, og dermeder man allerede tæt på at kunne udnytte den fuldekapacitet fra start. Dertil kommer et yderligere problem,hvis en langt større del af det svenske gods,som i dag sejles til Tyskland, skal transporteres viaFemern. Svenskerne vil ifølge en rapport fra IBUØresund gerne sende 10 mio. flere tons gods gennemDanmark – og gerne som banegods.– Hvis svenskerne finder ud af, at det er mere interessantat køre via Femern-forbindelsen, så vilman jo hurtigere få kapaciteten fyldt op. Og svenskernehar i hvert fald nogle prognoser, hvor de forventer,at godstransporten på skinner stiger til detdobbelte i 2020. Så Femern er ikke en stor udvidelse,hvor vi kan køre meget mere, end vi kan i dag,siger Alex Landex.Derfor peger flere trafikforskere på, at Storstrømsbroenpå et eller andet tidspunkt enten skaludbygges eller, at strækningen skal have en ny, dobbeltsporetbro, når kapaciteten er opbrugt. Det kannemlig få langt mere vidtrækkende konsekvenser,når der samtidig skal køre internationale og regionaletog på samme strækning.– Kapaciteten betyder også noget for, hvornårtrafikken kommer ind og ud af København. Hvis etgodstog på 835 meter og 2.000 tons skal bremse ogtrækkes i gang igen, fordi det skal holde for rødt vedStorstrømsbroen, vil det forsinke en lang række efterfølgendetog, siger Alex Landex.Højere hastighedFemern-forbindelsen er i bogstaveligste forstandplanlagt til at være en bro mellem arbejdsmarkedernei Tyskland og Danmark. Øresundsregionener for lille, hvis den skal klare sig i konkurrencenom de højteknologiske virksomheder og den videnintensivearbejdskraft med andre europæiske regioner.Derfor kræver et fuldt udbytte af forbindelsenogså – hvis det skal lykkes at skabe grundlaget foren vækstregion fra Sydsverige til Nordtyskland - atlandanlæggene bliver udvidet tilstrækkeligt, hvisdet skal lykkes tusindvis af mennesker at få størstmuligt udbytte af forbindelsen, mener DI. Det gælderdels de tyske anlæg, hvor jernbanen mellemPuttgarten og Lubeck vil forblive enkeltsporet indtiltidligst 2025. Dels problemer med kapacitetenpå motorvejene enkelte steder i både Danmark ogTyskland.Dertil kommer hastigheden på togforbindelsen,der ifølge Michael Carlsen, chef for Infrastrukturi DI, har stor betydning for danske virksomhederskonkurrenceevne. Den er i dag sat til maksimalt160 km/t, men det bør undersøges, om det ikke kanvære højere, mener han. Hastigheden på stræknin-


3. maj 2010 | DI Business7Forberedelsernetil Femern starter nuProjektet ”Klar til Femern 2012” skalruste de mindre- og mellemstorevirksomheder i Region Sjælland til atbyde ind på opgaverne allerede nu.Når selve anlægsfasen af den faste forbindelse overFemern Bælt går i gang i 2012, skal mindre- og mellemstorevirksomheder i Region Sjælland være såklar som overhovedet muligt til at byde på det vældaf opgaver, der følger i kølvandet på det enorme anlægsprojekt.Derfor er det vigtigt, at de mindre virksomhederhar de rette kvalifikationer og det rette netværk.Det skal projektet ”Klar til Femern 2012” sørge for.Projektet gennemføres af DI sammen med FondenFemern Belt Development, WirtshaftsförderungLübeck og IHK zu Lübeck. Projektet giver virksomhedernemulighed for at efteruddanne ledereog medarbejdere ved at skabe rammer for netværkpå tværs af faglige grænser, så mindre virksomhederkan byde ind på større opgaver. Desuden er etaf projektets formål at sørge for, at virksomhedernefår adgang til relevante informationer om byggeriet,så de altid er opdaterede og ved, hvilke opgaver,der er at byde ind på.Et snævert fokusGennemførelsen af projektet vil ske i et tæt samarbejdemellem projektpartnerne og de lokale erhvervsrådog uddannelsesinstitutioner i regionenpå begge sider af Femern Bælt. Projektet skal der-med sikre, at virksomheder i Femern Bælt regionenvil stå stærkt rustede, når selve anlægsfasen går igang, og entreprenørkonsortierne skal vælge leverandørerog underleverandører til projektets forskelligefaser samt de basisfunktioner, der skal værei drift i hele projektperioden.Projektet giver blandt andet mulighed for, at ledelsenkan få en kompetenceafklaring og få efteruddannelse,ligesom virksomhederne vil få mulighedfor at deltage i faglige seminarer og efteruddannelseaf medarbejderne i samarbejde med erhvervsrådenei Region Sjælland og Fonden Femern BeltDevelopment.WWLæs mere på femern.info og femern.dkKlar til Femern Bælt 2012”Klar til Femern Bælt 2012” tager udgangspunkti at gennemføre et kompetenceudviklingsforløbfor virksomheder i Region Sjælland og Kreis Ostholstein/Lübeck,der skal medvirke til, at borgereog virksomheder i regionen kan medvirke aktivti anlægsfasen af den faste forbindelse over FemernBælt – i perioden fra 2012 til 2018.Projektet er udviklet af Femern Belt Development,Wirtschaftsförderung Lübeck, IHK zuLübeck, og DI. Projektet er støttet af INTERREG,Mål 2 og Vækstforum og har en samlet bevillingpå ca. kr. 42,0 mio. kr. over 2,5 år.gen med tog mellem København og Hamborg vilselv med en fast forbindelse over Femern være lavi international sammenligning. Der er lagt op til enrejsetid på 31/2 time mod 41/2 time i dag. Samme afstandmellem f.eks. Paris og Bruxelles tilbagelæggespå 1 time og 20 minutter.”Svenskerne har nogle prognoser,hvor de forventer, atgodstransporten på skinner stigertil det dobbelte i 2020.Alex Landex– Den faste forbindelse over Femern Bælt er i sigselv et imponerende byggeprojekt. Men vi skulleogså gerne have mange til at bruge den. Det kræver,at de trafikale flaskehalse på både dansk og tysk sidebliver løst, når forbindelsen åbner, så virksomhederog forskningsmiljøer nemt og hurtigt kandanne nye netværk på tværs af bæltet, siger MichaelCarlsen.Minister: Tilstrækkelig kapacitetProblemet er selvfølgelig, at det er ganske bekosteligtat udbygge Storstrømsbroen eller endda at byggeen helt ny bro. Men som trafikforsker Alex Landexpåpeger, så bliver det betydeligt dyrere at udvide,når man er færdig med forbindelsen i 2018. Mankan så at sige lige så godt gøre det med det samme,når man har gang i anlægsarbejdet, og man alligevelved, at der kommer kapacitetsproblemer.Ifølge transportminister Hans Christian Schmidt(V) vil Femern-forbindelsen lukke hullet i infrastrukturenmellem Skandinavien og det europæiskekontinent. Hans forventning er, at forbindelsenvil forbedre konkurrenceevnen for virksomhedernepå begge sider af Femern Bælt, herunderi Øresundsregionen og Nordtyskland. Dermedbliver det billigere og nemmere for virksomhederneat afsætte deres produkter og serviceydelseri hele Europa. En lettere adgang til markedernevil også medføre en bedre konkurrence til gavnfor virksomheder og forbrugere. Men en succes vilaltså hæve kapacitetsbehovet for godstransport – iTransportministeriet forventer man en stigning på50 pct. i 2025.Hans Christian Schmidt afviser dog, at Storstrømsbroenbliver den flaskehals for forbindelsen,som andre peger på.– Storstrømsbroen giver tilstrækkelig kapacitettil den jernbanetrafik, der er forudset i trafikprognosenfor den faste forbindelse over FemernBælt. Projekteringen af de danske jernbanelandanlæger i fuld gang, og jeg ser frem til at drøfte resultaterneaf forundersøgelserne, herunder resultaterneaf VVM-undersøgelserne med forligspartierne,siger transportministeren.HamburgKøbenhavnStorstrømsbroen


DI Business | 3. maj 20108Giv dine medarbejdere flere pengemellem hænderne med WorkPlus– det koster dig ikke en krone!Skattefrit pendlerkorttil dine medarbejdere.Få personligrådgivning afvores Erhvervskonsulenter.Giv en foldecykel,som ernem og gratisat tage medtoget.Tag enshuttlebustil og frastationen.Få fri adgangtil en portalfuld afmuligheder.Tilbyd dinemedarbejderestationscykler,som er gratisat tage med iS-toget.Giv din virksomhedengrønnere profil.Lad dine medarbejdere kombinere tog og cykel i den dagligetransport – det er sundt for både økonomien og helbredet.Med WorkPlus kan du fx spare dine medarbejdere for op til 50% på den daglige transportmed et ErhvervsKort. Samtidig kan du bestille stationscykler, så medarbejderne kanscore points på sundhedskontoen til og fra virksomheden. Tilmeld din virksomhed påworkplus.dk eller ring til vores Erhvervskonsulenter på 24 68 00 50.


” ” Vores bog er en af de første bøger, der beskæftiger sig med, hvad et godt følgeskabtil ledelse egentlig vil sige. Lars Goldschmidt3. maj 2010 | DI Business9‹‹Direktørerne Bolette Christensen og Lars Goldschmidt, DI, samt konsulent Hanne Sundin, DI Videnrådgiverne, har i fællesskab skrevet bogen ”Harlekinledelse – Ledelseunder radikale forandringer.” Bogen udkom på Gyldendal Business i sidste uge og kan købes i boghandlen. //Peter FallesenOp på tæerne!HarlekinledelseSådan lyder opfordringeni en ny bog om ledelse. DIBusiness har spurgt en afbogens tre forfattere, direktørLars Goldschmidt,DI, om meningen med opråbet.Lederne skal danse,siges det blandt andet.Finn Georg Baldfgb@di.dkPå forsiden af bogen ”Harlekinledelse– Ledelse under radikale forandringer”danser pantomimeteatretsflerfarvede Harlekin rundt på en sortbaggrund. Den mørke baggrund kunnemeget vel være den økonomiskekrise, som nu har raset gennem halvandetår. Og bogen er et bud på, hvadder ledelsesmæssigt skal til, når enradikal forandring, som krisen, bankerpå virksomhedens dør. Men hvader Harlekinledelse?– Lederen skal, som Harlekin, værebåde slank, adræt og robust, begynderdirektør Lars Goldschmidt,DI, en af bogens forfattere, og fortsætter:– Traditionelt er det også tre retningerinden for management – slank(Lean), adræt (innovation) og robust(finansiel robusthed). Og det er detre temaer, vi behandler i bogen, sigerLars Goldschmidt. Ifølge forfatterener Harlekinlederen tillige provokerendeog meget langt fra tidligeretiders ”entydige og mastodontagtige”ledertype.– Lederen skal være en mere bevægeligfigur. Det er han nødt til, når verdenforandrer sig på helt uforudsetemåder, pointerer Lars Goldschmidt.Harlekin er innovationslederInnovation fylder en del i bogen, ogDI-direktøren fortæller, at noget afdet, der skal til for, at man kan semulighederne for innovation, er, atvirksomheden er mangfoldig. Og dethandler om mangfoldighed i bred forstand– uddannelse, erfaringsbrede,etnicitet, køn med mere. Mangfoldighedenindebærer, at man ganske enkeltbliver bedre til at forny sig, menerLars Goldschmidt, der også pegerpå Harlekin som en god innovationsleder,fordi han er adræt nok til hurtigtat flytte sig hen til det anderledes– hen til det nye.Og så skal Harlekinlederen brugesine gode muskler:– Radikal innovation kræver en visbrutalitet. For alt, der går stærkt, forudsætteren betydelig eksekveringsevne,fastslår forfatteren.I den nye ledelsesbog tilbyder forfatterneen række spørgsmål, der skalfå lederen til at overveje, om der ernoget, der blokerer for innovationen ivirksomheden.– Har man bundet sig så stærkt oppå sit produktionsapparat eller produkt,at man ikke kan bevæge sig? Ja.Så bør man overveje at øge sin adræthed.Man er også nødt til at opsøgeny viden, opsøge mangfoldighedog opsøge kompetencer, siger LarsGoldschmidt og tilbyder følgende eksempel:– Hvis virksomheden kun beståraf ingeniører, så er det måske enovervejelse værd at sørge for, at ingeniøruniversetbliver provokeret medmedarbejdere med en anden uddannelsesbaggrund.Man skal aktivt påføredenne ”irritation” eller påvirkning,hvis man kan se, at man ikkeflytter sig nok, siger Lars Goldschmidt.Medarbejderne skal dannefølgeskabBogen beskæftiger sig også med begrebetfølgeskab.– I mange projekter om organisationsudviklinghandler det om, at manskal have bedre ledelse. Men forudsætningenfor at få en bedre ledelse,er grundlæggende, at medarbejderneskal gøre det muligt. Vores bog ersåledes en af de første bøger, der beskæftigersig med, hvad et godt følgeskabtil ledelse egentlig vil sige. Netopunder en radikal forandring, somf.eks. krisen, skal medarbejdernehjælpe virksomheden med at overleveog med at forny sig, siger han ogkommer med følgende opfordring:– Medarbejderne skal også hjælpelederne med at håndtere de områder,som lederne ikke kan have fokuspå under krisen. Medarbejderne skaltage et betydeligt medledelsesansvar,siger DI-direktøren.Direkte spurgt om, hvad han gernevil afstedkomme med bogen, sigerLars Goldschmidt:– Den er først og fremmest mentsom et oplæg til refleksion og samtale– meget gerne mellem ledere og medarbejdere.Jeg håber, den kan retteopmærksomhed mod, hvor god maner til at bedrive ledelse under radikaleforhold – hvor meget Harlekin derer i os.


DI Business | 3. maj 201010!!Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m.NYE VIRKSOMHEDER I DIEP EngineeringKongens LyngbyFC Plast A/SKalundborgHT Elektro ApSRønneHøstgaard I/Sv/Peter Høstgaard-JensenAnni Høstgaard-JensenPamdrupIFA Holding ApSBrædstrupInnovation EmbassyValbyKL Beslagsmediev/Kenneth LudvigsenHøngKrabbenhøft ApSHerlev*Modstrøm A/STaastrup*Moola.cc A/SSkodsborg*Nidab ApSKøbenhavn V*Nortection ApSKøbenhavn K*Norwin A/SGadstrup*OLS-HOLDING ApSNæstved*Online SuppliesGlostrup*PE North West Europe ApSKøbenhavn V*PeopleResourceHørve*PPclinicGentofte*Proact Systems A/SKøbenhavn SV*Procuratio ManagementConsultingÅbyhøj*Proxy A/SKøbenhavn V*Regnestuen ApSKøbenhavn K*Rheinzink Danmark A/SBrabrand* Associeret”Klummen”… Man ligger, som bekendt,som man har redt ...”Thomas Bustrup,Direktør, DILæs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion.W di.dk/opinion/klummenNy formand for IAKCEO Tom Knutzen, DaniscoA/S, er valgt til nyformand for IAK – IndustriensArbejdsgivere iKøbenhavn. Det skete iforbindelse med foreningensgeneralforsamling 21. april 2010.Tom Knutzen har siden januar 2010været medlem af DI’s hovedbestyrelseog DI’s udvalg for Erhvervspolitik.Nye overenskomsteri shoppen og på trykDI er sammen med fagforbundene igang med at gøre de godt 200 nye overenskomsterklar til tryk og til downloadpå di.dk.Efterhånden som overenskomsterneer klar, kan man downloade dem pådi.dk/shop. Flere af dem er allerede nutilgængelige. Det gælder blandt andetIndustriens Overenskomst og Serviceoverenskomsten.De første overenskomstervil være klar i trykte udgavermedio maj. Så snart de er trykt, senderDI dem til medlemmerne.WWdi.dk/shop/overenskomsterBrug DI’s videregåendelederuddannelseKun få ledere har prøvet at lede i krisetider.Men det er nu, at fundamentet til”nye” tider skal skabes, og man får kunsucces, hvis man har styr på sin egenledelse. Det får man med DI’s videregåendelederuddannelse. Viden- og værktøjskassenbliver, med udgangspunkti de udfordringer, man står overfor ligenu, opdateret inden for bl.a.:——Strategieksekvering.——Implementering af forandringer.——Dit personlige lederskab (DI sørgerfor, at din ledelsesstil bliver evalueretaf dine medarbejdere, kollegerog chefer.)Første modul starter 13. – 15. september2010.> > Flere oplysninger hos faglederHelle V. Rebien, hvr@di.dk ellertlf.: 3377 3515.WWdi.dk/lederkurserNye strømninger påvand- og energiområdetHistorisk har vandsektoren og energisektorenværet adskilte verdener. Mennu peger pilen mod en betydelig integrationog synergi mellem de to.DI inviterer derfor til en”factfinding”-konference 17. maj iKøbenhavn, hvor vi sætter fokus påenergiforbruget i vandsektoren, påvandforbruget i energisektoren samt påhåndtering og nyttiggørelse af spildevandsom ressource.Klimaforandringerne såvel som detglobalt stigende forbrug af ressourcervil nemlig øge efterspørgslen efterStyr på funktionærlønnen?Her kan du bl.a. finde:> guiden ”lønforhandling – sådan”> reglerne for personalegoder> Skræddersyet løn- og fraværsstatistik> Øvrige statistikker for løn og personale, inkl. kønsopdelt lønstatistikVil du holdes ajour med løn og personaleforhold, så tilmeld dig voresnyhedsbrev på personaleupdate.dk


DIDI.DK3. maj 2010 | DI Business11integrerede, ressourcebesparende ogomkostningseffektive løsninger.> > Flere oplysninger hos konsulentHenrik Dissing, hedi@di.dk ellertlf.: 3377 3922.WWdi.dk/virksomhed/miljoeTag på DI’s Lederkonference2010Der kommer en tid efter krisen, hvornyt skal bygges op, og hvor der igenskal gang i hjulene. DI’s Lederkonference9. juni i Kolding støtter ledere, derskal skabe grobunden for de nye tiltagog motivere medarbejderne til vækst.På konferencen kan man møde strategiskechefer og linjeledere fra tre virksomheder,der på hver deres måde hararbejdet med ”motivation til vækst”med succes. Det har de gjort ved atgennemføre effektive forandringer ogskabe arbejdsglæde for deres medarbejdere.Man får bl.a. indsigt i, hvad detkræver af ledelsen og medarbejderneat drive en innovativ proces.> > Flere oplysninger hos chefkonsulentHenrik Wedell-Neergaard,hew@di.dk eller tlf.: 3377 3891.WWdi.dk/lederkonferenceUndgå piratkopieringaf MMV-produkterPå et DI-seminar 18. maj 2010 i Københavnstilles der skarpt på, hvordanmindre og mellemstore virksomhederbeskytter deres innovation.Virksomheder udvikler nye produkterog processer på baggrund af godeidéer. Men disse anstrengelser kan visesig nyttesløse, hvis man ikke i rette tidforholder sig til pirateri, og hvordanman i praksis kan håndhæve sine rettigheder.Kom og hør om tiltag, som virksomhederhar succes med, og om hvordanmyndighederne kan hjælpe virksomhedeni kampen mod pirateri.> > Flere oplysninger hos konsulentKunal Singla, kusi@di.dk ellertlf.: 3377 4535.WWdi.dk/shop/arrangementerH. C. ANDERSENS BOULEVARD 181787 KØBENHAVN VOtte millioner tilmiljøteknologiFørste annoncerunde for tilskud tilmiljøteknologi er i gang. Der kan søgesstøtte inden for teknologier til affald ogluft. Ansøgningsfristen er 28. maj 2010kl. 12.Formålet med Miljøministeriets tilskudsordningtil miljøeffektiv teknologier at skabe bedre rammer for danskevirksomheders udvikling af miljøeffektivteknologi. Tilskudspuljen på ottemio. kr., er fordelt på fire mio. kr. til affaldog fire mio. kr. til luft.Læs om ansøgningskriterier indenfor de to områder og om selve fremgangsmådenpå di.dk.> > Flere oplysninger hos miljøkonsulentTina Sternest, ts@di.dk ellertlf.: 3377 3068.WWdi.dk/virksomhed/miljoeFlere MMV’ere kan lånemed eksportkautionEksportvirksomheder og underleverandørerhar siden november 2009 haft adgangtil bedre lånemuligheder gennemeksportkautionsordningen. EksportKredit Fonden, EKF, kan stille kautionpå op til 50 mio. kr. per virksomhed i optil tre år. Virksomheden søger direktehos sin bank, som videreformidler ansøgningentil EKF. Hos EKF kan mankautionere for op til 80 pct. af drifts- ogoparbejdningskreditten, mens bankentager de resterende 20 pct. af risikoen.Eksportkautionsordningen er åbenfor ansøgninger frem til 31. december2010. Præmierne vil, afhængig af virksomhedensrating, ligge på mellem0,4 og 6,3 pct. per år. Disse nye ratingkriterierbetyder, at flere MMV’erevil kunne få en lavere præmie, når desøger. Ændringerne vil også betyde, atflere MMV’ere vil være kvalificeret tileksportkaution. Ændringer i ratingkriteriernegælder kun for MMV’erne.> > Flere oplysninger hos konsulentMarie Gad, msh@di.dk eller tlf.:3377 3789.WWdi.dk/marked/eksportkreditCradle to Cradle– muligheder ogudfordringerMed C2Ckonceptetopfattesaffald somen ressource.Etprodukt,der haroverståetsin brugsfase,skal ikkeende på enlosseplads,men indgå i encyklus. Så kan det forarbejdes tilbageTLF. : 3377 3377FAX : 3377 3300DI@DI.DKCRADLE TO CRADLEI efteråret 2009 skrev Mette B. Tronhus speciale ved AalborgUniversitet, København om ”Cradle to Cradle” og de sen fra COWI bidraget med kommentarer og DI’s miljønet-Under udarbejdelsen af publikationen har Jasper Steinhau-muligheder og udfordringer, dette koncept giver i praksis. værk har været meget behjælpelige. Så stor tak til a le ogSpecialet blev udarbejdet i samarbejde med DI’s Miljø ikke minds til virksomhederne, der har bidraget med cases.enhed og Danmarks Farve og Lakindustri og har siden givet Publikationen e rettet mod opinionsdannere, beslutningstagereog politikere. Den forsøger at give et objektivt bi ledeanledning til udarbejdelse af denne publikation.og indføring i konceptet Cradle to Cradle samt de fordeleI specialet er der lavet en mindre spørgeskemaundersøgelse og udfordringer, det giver.og der er besøg tre store danske produktionsvirksomheder.Der er sammenlagt lavet 12 interviews hos danske Publikationen indeholder en gennemgang af konceptet,virksomheder. Desuden har der været besøg hos to udenlandskevirksomheder, med ”Cradle to Cradle” erfaring. let, certificeringen og de udfordringer, der ligger i det prakti-samt en kritisk, men konstruktiv gennemgang af potentia-Disse besøg blev arrangeret af COWI.ske arbejde, både i logistikkæden og i udviklingsafdelingen.GUIDECRADLE TO CRADLEPotentialet og udfordringerne– En praktisk guide> Verdens befolkning er i kraftig vækst. I 2050 vil jordkloden have mere end10 mia. indbyggere. Samtidig forventes den økonomiske velstand at blive øgetmarkant, hvilket sti ler nye udfordringer til forbrug og e fektiv udny telse afverdens ressourcer. FN fremskriver, at vi i 2050 vil få behov for naturressourcersvarende til 3,5 jordklode.Som leverandør af viden, produkter og løsninger til verdens befolkning spi lererhvervslivet globalt set en central ro le i at sikre en mere effektiv udny telse afde såkaldt ikke-fornybare ressourcer. Danske virksomheder hører traditionel tilblandt de, som er beds til at nå en e fektiv ressourceudnyttelse.I denne publikation beskrives ”Cradle to Cradle” (dansk: Vugge til Vugge),som er et frivi ligt udviklingsværktøj for virksomheder, som vil finde nye veje tilat opnå en bedre ressourceudnytelse. Vi har valgt at sæ te fokus på ”Cradleto Cradle”, fordi værktøjet rummer store muligheder for at skabe vækst oginnovation i dansk erhvervsliv.Vi forsøger at give et le tilgængeligt overblik over konceptet ”Cradle toCradle” (C2C). Ved hjælp af en ”ti-trinsmodel” giver vi et bud på, hvordanvirksomhederne kan arbejde med konceptet i praksis.Cradle to Cradle konceptet er et udviklingsværktøj, der kan anvendes ivirksomhedernes arbejde med at skabe nye og mere miljørigtige produkter.Det er vigtigt at understrege, at C2C er et frivi ligt værktøj. Det kan understø tede initiativer, der er under udvikling i EU og i Danmark i retning af bæredygtigproduktion og øget genanvendelse. Men konceptet egner sig ikke tillovgivningsmæssige tiltag, hverken i EU e ler i Danmark, da der ikke bør lovgivesspecifikt i forhold til et koncept.Organisation for erhvervslivet02 Cradle to Cradle04 DI’s tolkning af C2C ogcertificeringsordningen06 Danske erfaringer og områder forvidereudvikling08 Erfaringer fra udlandet11 C2C egnethed13 Guide til praktisk anvendelse ogimplementering15 Praktiske og politiske perspektiverfor C2C19 DI’s anbefalingertil råvarestadiet og indgå i et nyt produkteller blive nedbrudt naturligt tilnæringsstoffer for naturen.I DI’s nye vejledning beskrives C2Csom et værktøj til virksomheder, derønsker at finde nye veje til at opnå enbedre ressourceudnyttelse. Værktøjetrummer store muligheder for at skabeinnovation og vækst.I vejledningen giver DI et bud på en10-trins model, som du kan følge i ditarbejde med at produktudvikle.WWdi.dk/shop/publikationerOpgradervirksomhedens HRkompetencerFor at virksomheden kan skabe resultater,skal den løse sine HR-opgavereffektivt og professionelt. Gennem heleforåret 2010 tilbyder DI’s HR-uddannelsemålrettede todages moduler på enrække centrale områder.1. – 2. juni: Proceskonsulenten: Fåværktøjerne til at blive den gode sparringspartnerfor linjeledelse og topledelse.8. – 9. juni: Organisering af HR arbejdet:Strukturer jeres HR-funktion, såden understøtter virksomhedens forretningsmål.14. – 15. juni: HR-uddannelsens basismodul:Al den basisviden, man behøver,når man aldrig har fået en formeluddannelse i personaleforhold.> > Flere oplysninger hos chefkonsulentErik Beckmann, erbe@di.dkeller tlf.: 3377 3823WWdi.dk/hrkurserBrug den nye Danmarksfilmi markedsføringenEn ny digital Danmarksfilm viser Danmarkfra sin bedste side med internationaltorienterede og højt specialiseredevirksomheder. Man kan gratis downloadefilmen og bruge den i virksomhedensinternationale markedsføring.”ConsiderDenmark” er såledesen samling korte film, der fortællerom danske styrker i emner som f.eks.flexicurity, forskning og klimaløsninger.Der er tale om et dynamisk markedsføringsværktøj,der løbende opdateresmed nye vinkler og film.ConsiderDenmark-filmene bliverbenyttet af blandt andre Udenrigsministerietsrepræsentationer og DI til atpromovere Danmark over for udenlandskemålgrupper. Men også private virksomhederkan altså få gavn af filmene,som fungerer godt som blikfang vedmesser og udstillinger.> > Flere oplysninger hos chefkonsulentMarit Hvithamar, maah@di.dkeller tlf.: 3377 3755.WWdi.dk/markedWWconsiderdenmark.comKalender6. majPlastdagen 2010Plastindustrien sætter fokus påklimaspørgsmålet og uddeler åretsPlastpris. Erhvervs- og økonomiministerBrian Mikkelsen (K) gæsterårsdagen, og cheføkonomSteen Bocian, Danske Bank, fortællerom konjunkturerne.Sted: Dansk Design Center, Kbh.Kontakt: Rikke Buckrb@plast.dkplast.dk10. majTransportens årsdagDI Transport har årsdag om”Transport og byer”.Sted: KoldingKontakt: Michael Svanemisv@di.dk ellertransport.di.dk20. majHandel – tæt på fremtidenDI Handel holder årsdag omvækst og markedsmuligheder forhandels erhvervet. Mød økonomiogerhvervsminister Brian Mikkelsen(K), adm. dir. Jukka Pertola,Siemens, og Asien-ekspert JørgenØrstrøm Møller.Sted: Nationalmuseet, Kbh.Kontakt: Peder Søgaard-Pedersenpeso@di.dkhandel.di.dk26. maj 2010ATL’s generalforsamlingog årsdagArbejdsgiverforeningen for Transportog Logistik, ATL holder generalforsamlingog årsdag med temaet”Fremtidens transport”.Sted: Vejlefjord Hotel &KonferenceKontakt: Anne Windfeldt Trolleawt@di.dkatl.di.dk27. majCitylogistikTransportens Innovationsnetværkholder temadag om citylogistik –det handler om godstransport ogtrængsel i byerne.Sted: Teknologisk Institut,TaastrupKontakt: Michael Svanemisv@di.dk ellertransport.di.dk


DI1787 København Vdi.dkID nr. 46581Returneres ved varig adresseændringÆndring vedr. abonnementRing venligst 3377 3377Vi gør en forskel for miljøetHos BWE betragter vi biomasse som et vigtigt middel til at mindskeCO 2 -udslippetDanmark er førende i verden inden for energi- og klimateknologi.er en del af det Danske Eksempel som leverandør af bl.a.højeffektive fossile kraftværkskedler, multifuel-brændere og biomasseanlæg.har udviklet en unik teknologi til energiproduktion baseret påbiomasse så som halm og træflis.100% biomasseCO2-neutral energiBiomasse er CO 2 -neutral energi og brugen af ’s teknologiresulterer samlet set i en væsentlig reduktion af CO 2 -udslippet.kan derved:■ bringe verden et stort skridt nærmere en renere klode■ garantere en grøn bæredygtig vækst og■ give tid til udvikling og implementering af yderligereøkonomisk holdbare alternative energiteknologier.Grøn teknologi = Grøn vækst3D model af BWE biomasseanlægmember of theGroupLundtoftegaardsvej 93 A ■ DK-2800 Kgs. LyngbyTel. +45 39 45 20 00 ■ info@bwe.dk ■ www.bwe.dk

More magazines by this user
Similar magazines