Lav en teltplads - Overnatning i det fri

Udarbejdet for ERFA-gruppen for primitive overnatningspladser Af Jens Erik Larsen, De Frie Fugle, oktober 20071Lav en teltpladsEn guide til teltpladsholdere

2IndholdIndledning........................................................................................................31. Hvad er en teltplads? ............................................................................. 42. Hvor mange gæster?.................................................................................53. Hvem kan oprette en teltplads?......................................................... 64. Kriterier for geografisk placering...................................................... 85. Lovgivning og forsikringer................................................................... 96. Grundfaciliteter: vand, toilet og bålplads......................................117. Faciliteter skraldespand, bord, bænke og bad m.v. ....................138. Shelter..........................................................................................................159. Med hest, hund og til vands...............................................................1610. Vejvisning til pladsen og information på pladsen..................1711. Indretning for handicappede............................................................1912. Markedsføring af teltpladsen..........................................................2013. GPS koordinater.....................................................................................2114. Formidling af oplevelsesmuligheder og .aktiviteter nær pladsen.......................................................................2215. ERFA-gruppens service og tilskudsmuligheder.........................23Teltpladsernes historie.................................................................. bagsideUdgivet af ERFA-gruppen forprimitive overnatningspladser .med støtte fra Tips- og Lottomidlernetil friluftslivet.Tekst: Jens Erik Larsen, JensSolvang (kap. 13) De Frie FugleFotos: Alice Olsen, Jens ErikLarsen og Mads EllegaardForside: Motiv fra TeltpladsFrydenlundLayout og Tryk: Paramedia 1301ISBN: 978-87-89835-64-8Yderligere oplysninger:Kontakt venligst De Frie Fugle:33 11 11 75 friefugle@friefugle.dkeller teltpladser@friefugle.dkeller www.teltpladser.dkERFA-gruppen for primitive overnatningspladser:Foreningen Frie Fugle: www.friefugle.dkDansk Islandsheste Forening: www.islandshest.dkDansk Forening for Rosport: www.roning.dkFriluftsrådet: www.friluftsraadet.dkDansk Vandrelaug: www.dvl.dkDansk Cyklist Forbund: www.dcf.dkBørne- og Ungdomsorganisationernes Samråd: .www.Samraadet.dkCampingrådet: www.campingraadet.dkKommunernes Landsforening: www.kl.dkSkov- og Naturstyrelsen: www.friluftskortet.dk og www.naturnet.dk

3IndledningOpfindelsen af teltpladser er unik for Danmark.Man kan sige, at der er tale om etalternativ til allemandsretten, som kendesfra de andre skandinaviske lande. Dettehar kun været muligt fordi mange privateteltpladsholdere har tilmeldt sig ordningenog vist stor åbenhed for at møde nyemennesker og nye udfordringer.Officielt kaldes teltpladser “Primitivovernatning i telt”, idet muligheden forat etablere sådanne pladser er defineret iCampingreglementet som en undtagelsefra reglerne. Se næste kapitel.Skov- og Naturstyrelsens (SNS) har i statensskove og naturområder oprettet enlang række primitive overnatningspladserog har desuden åbnet for fri teltning iudvalgte 44 skove (2007). Se hvor disse erpå www.friluftskortet.dkTeltpladsordningen har gennem årene givetvandrere og cyklister samt ridende ogsejlende mange oplevelser under nattensstjerner med nattens lyde og frisk luft. Derhar generelt været en positiv udviklingi friluftslivets mangfoldige muligheder,bl.a. initieret af Friluftsrådets mangeinitiativer.Ud over naturoplevelserne giver teltpladsernemulighed for uformeldt at snakke sammen– det gælder både brugerne indbyrdes,men i høj grad også brugerne og teltpladsholderen,som kan mødes ved lejrbålet omaftenen og udveksle livserfaringer. Det harmange teltpladsholdere været glade for. Enlandmand ved Slagelse fortalte en gang, athan ikke havde tid til at rejse på ferie, så hanvar glad for, at der kom rejsende til ham ogfortalte om deres oplevelser.Du kan selv opleve dette og være medtil at give mange mennesker nogle godeoplevelser ved at oprette en teltplads. Læsvidere og se hvordan. Denne publikationhenvender sig primært til potentielleprivate teltpladsholdere.Hvis du allerede er teltpladsholder kandette skrift dog forhåbentlig også inspireredig, til at forbedre forholdene på dinplads eller skærpe markedsføringen heraf.God fornøjelse med det.Jens Erik LarsenDe Frie FugleOktober 2007

41. Hvad er en teltplads?Officielt kaldes en teltplads for “primitivovernatning i telt” og er defineret iCampingreglementet som: “Et mindre,afgrænset areal, hvor der til overnatningaf kortere varighed (typisk 2 nætter) kanopstilles max 5-8 telte adgangen. Benyttelsenaf arealerne kan finde sted modet mindre vederlag, men må ikke væreerhvervsmæssigt. Der er kun adgang forgående, cyklende, ridende og sejlende. Affaciliteter findes der kun multlokum, evt.shelters og mulighed for vand”.Grunden til, at det er defineret her,er for at afgrænse teltpladser/ primitivovernatning fra campingpladser og andetunder campingreglementet. Det enesteandet officielle sted, at teltpladser ernævnt, er i vejreglerne, hvor der er oprettetet særligt piktogram, som skal brugestil vejvisning dertil – se kapitel 10.ERFA-gruppen anbefaler at ordetteltplads kun anvendes til overnatningspladserberegnet til individuelt brug – altsådem, som er med i ordningen “Overnatningi det fri”. Begrebet lejrplads benyttesså til de større pladser beregnet til grupper,som skal bestille pladserne i forvejen, såsom Skov- og naturstyrelsens lejrpladser.I praksis benyttes desværre begrebernesamt mange andre i flæng – kært barnhar mange navne, må man vel bare sige.Den ideelle teltplads er usynlig i landskabet,når den ikke er i brug.For teltpladserne i “Overnatning i detfri” ordningen gælder følgende regler forbenyttelsen:• Der er kun adgang for vandrere,cyklister, ridende og sejlende, dvs. ikkemotoriserede.• Pladserne er ikke beregnet for grupper,men kan dog aftales med teltpladsholder.• Man kontakter teltpladsholderen ved ankomstmed mindre andet er gældende.• Man må maksimalt overnatte 2 nætteri træk med mindre andet er aftalt medteltpladsholderPå friluftskortet.dk og ude i virkeligheden kanman finde såvel lejrpladser som teltpladser(primitive overnatningspladser). Her fraBornholm ved Slotslyngen.• Private teltpladsholder kan max.opkræve 20 kr. pr. person pr. nat (2007)for overnatning med grundfaciliteterne:vand og toilet/lokum samt evt.bålplads. Andre pladser er gratis.• Teltpladsholder kan opkræve ekstra forbrug af bad, brænde eller lign. Men detskal fremgå tydeligt af opslag og tekstpå www.friluftskortet.dk og i bogen“Overnatning i det fri”, så der ikke opstårmisforståelser herom.• Hunde må kun medbringes, hvis deter angivet som symbol ved pladsen ibogen/hjemmesiden og hunde skalvære i snor.• Hvis det ikke fremgår af www.friluftskortet.dkog bogen “Overnatning i detfri” at man skal ringe i forvejen. kanman bare møde op på pladsen i dennormale sommersæson.• Med mindre andet fremgår på pladsen,skal man selv tage sit affald med, nårman rejser videre.• Man behøver ikke nogen form forlejrpas for at benytte pladserne.Disse krav skal være opfyldt for at mankan få sin teltplads optaget i fortegnelsen“Overnatning i det fri”. Det er gratis atblive optaget og pladserne bliver endviderelagt på www.friluftskortet.dk

5Teltpladsgæster og værter kan mødes til uformel snak. Særløse Overdrev.2. Hvor mange gæster?Mange teltpladsholdere spørger os om,hvor mange besøg, man kan forvente. Detkan man ikke give noget entydigt svarpå, idet det bl.a. afhænger af beliggenheden– især i forhold til attraktive cykel-,vandre- og kanoruter – samt også af om,der er andre overnatningsmuligheder inærheden. Endelig har markedsføringselvfølgelig betydning – se herom i kap. 12.Og så også sommervejret!Nogle pladser f.eks. på Bornholm ogpå Hærvejen har hundredevis af overnatninger,mens ca. halvdelen har 20-100gæster årligt og en trediedel har mindreend 20, enkelte slet ingen!På landsbasis er der ca. 50.000overnatninger årligt, hvoraf ca. 20% erudlændinge.Konkret kan man fra den sidsteomfattende evalueringsrapport (2003)nævne, at der var ca. 48.000 overnatninger,heraf 16 % udlændinge. Fordeling påpladserne var meget ujævn. Der er somregel nogle pladser (10-20), hvor der sletikke har været nogen og 1-5 pladser medover 1000 gæster. Herimellem er der igenfå med over 200 gæster og de fleste liggerunder 100, hvilket svarer for en sæson tilmax. et telt pr. døgn.En brugerundersøgelse tilbage fra1997 viste at teltpladsernes målgruppeisær er kærestepar og familier, hvorafhalvdelen havde børn med. Aldersmæssigtvar de voksnes tyngdepunkt 30-49 år,mens børnenes var 6-15 år.Som motiv for at bruge teltpladsernævnes som vigtigste parameter tæthedtil naturen og det at være fri for biler påovernatningsstedet samt også at det er enbillig overnatningsform.

63. Hvem kan opretteen teltplads?Alle kan oprette en teltplads, hvis manejer et passende stykke jord eller har rådighedover det og aftalt det med ejeren.Den største gruppe af teltpladser findeshos private, især landmænd, som oftehar god plads. Her kan man undertidense dyr og lære noget om landbrug. Andrepladser findes på højskoler, efterskolermv., som har en tradition for åbenhed.Endelig har kommuner og amter oprettetpladser langs cykel-, vandre- og kanoruter.Amternes pladser er nu overtaget af kommunerneog Skov- og Naturstyrelsen, somselv har 250 pladser. Endelig har spejderorganisationernebidraget med at åbne endel af deres pladser for individuel brug.Her er et par eksempler på teltpladseraf forskellig karakter.Smidie Bys TeltpladsLige midt i landsbyen Smidie i Himmerlandligger en populær teltplads. Der erblot tale om en græsplæne med bålplads ogen bagvedliggende toiletbygning. I gæstebogenkan man læse rosende beretningerfra glade gæster, som giver pladsen topkarakterblandt de teltpladser, de har besøgt.Det er landsbyens borgerforening,som oprettede pladsen i 1993, da de nationalecykelruter åbnede. N5 – Østkystruten– går nemlig lige forbi, og det er også énaf forklaringerne på, at der kommer enTeltpladsen i Smidie.del gæster. Nordjyllands Amt og SkørpingKommune har støttet faciliteterneøkonomisk. Amtet gav penge til toiletbygningenog kommunen har med midlertil “landsbyforskønnelse” bl.a. betaltnogle æbletræer, som Borgerforeningenhar plantet. Foreningen står for driftenog ideen til pladsen, som ligger megetcentralt mellem landsbyens 27 huse - dogmed åbne marker til den ene side.Byens børn har også legeplads her ogBorgerforeningen holder sine fester, bl.a.den årlige byfest midt i august på pladsen.Enkelte familier mødes også en varmsommeraften og benytter grillen. Dettegår fint i hak med teltpladsens benyttelse,ifølge Borgerforeningens formand JørgenMortensen, som fortæller at teltliggernebare inviteres med, når der er fest. Detvar også tilfældet da han fejrede sit egetbryllup på teltpladsen, hvor en kvindeligteltligger kom med til festen.Den løbende vedligeholdelse og rengøringaf faciliteterne går på skift mellemmedlemmerne. Dog har “parkforvalter”Freddy fast tjansen med at slå græs medden lille traktor, som man har investeret itil formålet.

7Landsbyens beboere synes, det er hyggeligt,at der kommer gæster ude fra “denstore verden”, og de ældre mennesker ilandsbyen går ofte ned og får sig en snakmed teltliggerne. På Borgerforeningensmøder læses der op fra gæstebogen afnysgerrighed og interesse.Teltplads i en dejlig have ved Føns VigDet var sådan set datteren på gården,der havde været på cykelferie og boetpå teltpladser. Hun kom hjem og sagde:“Sådan én kan I da også lave”. Det gjordeElly og Viggo ved Ronæsbro så, og derforhar de været med næsten helt fra startenaf teltpladsordningen.Det var da ægteparret trappede landbrugetned, og den store have blev simpelthenlavet om til en teltplads, så kun den delaf haven, der er nærmest gården er “privat”.Elly fortsatte med at arbejde uden forgården, men nu er de begge pensionisterog glæder sig hver sommer til at tage imodde mange cyklister, som stopper op her.Nogen vender tilbage nogle år senere, ogenkelte sender et postkort fra fjerne steder.Adgang via spang til Tadre Mølle teltpladsmed sheltere.Ruten ligger nemlig lige på den attraktivecykelrute 70 langs Fyns vestkyst. Hersmyger ruten sig ud og ind mellem næs ogvige og der er stort set ingen turistmæssigbebyggelse. Lige ved Ronæsbro cykler mannærmest lige ind i teltpladsen.Det er som sagt blevet en del af sommertidensoplevelser at få “ventet besøgaf ukendte”. Der er som regel omkring 4telte hver dag i højsæsonen på den storevelklippede plæne mellem frugttræer ogblomsterbede. Man kommer let i snakmed de andre teltliggere, når man puslermed maden eller sidder om aftenen ogvifter myggene væk eller spørger “genboen”,om der var nogen fisk i åen.En kystnær plads: Kongsøre NæbbeSom led i planlægning af Isefjordstienfra Rørvig til Kongsøre Næbbe, anlagdesflere teltpladser. Formålet var at etablereteltpladser, som både vandrere, cyklisterog sejlende kunne benytte. Kongsøre Teltpladser måske den smukkest beliggendeplads i Danmark med den varierede skovi ryggen, hvor stenalderfolket også lagdederes gravpladser og så udsigt over Isefjorden.Teltpladsen er etableret af Skov- ogNaturstyrelsen i forbindelse med anlæg afIsefjordstien – nu Fjordstien.Siden er der lavet flere flotte kystnæreteltpladser, men Kongsøre Næbbe var enaf de første.Tadre Mølle TeltpladsTadre Mølle er en gammel vandmølleog nu et levende museum med mangenaturformidlingstiltag tilknyttet. Detteer en fin kombination med at drive enteltplads, idet brugerne her så kan få lidtekstra krydderi med på menuen. Tilmedligger pladsen tilpas isoleret ved en å,hvortil man kommer via en spang overåen - se foto. National cykelrute 4 går ligeforbi pladsen.

84. Kriterier for geografisk placeringInden man opretter en teltplads vil detvære en god idé at tjekke om:• der er nogle ruter i nærheden, hvor cyklister,vandrere, ridende eller sejlendefærdes• om der er andre teltpladser i nærheden• om der er nogen campingpladser inærheden.Det første punkt handler om at få nogentil at bruge teltpladsen og de andre om atundgå ubehagelige problemer med jalousihos nærliggende “konkurrenter”. Er derteltpladser eller campingpladser i nærheden,så snak med dem inden oprettelsen– måske kan evt. konkurrence konverterestil samarbejde. Det var f.eks. tilfældet medteltpladsen ved Føns Vig, hvor teltpladsliggernetager ned på campingpladsen ogkøber morgenmad og sikkert også andreting, hvilket campingpladsejerne er gladefor. Campingpladsen er i øvrigt altid fyldtop, så der er ingen problemer med detnaboskab, tværtimod.Et overblik over eksisterende teltpladserfås bedst på www.friluftskortet.dk elleri nyeste udgave af bogen Overnatning idet fri + tjek af www.teltpladser.dk undernye pladser.Et overblik over cykelruter fås via de nyeguidebøger, som Dansk Cyklist Forbundm.fl. har udgivet. Nogle cykelruter samtvandre- og rideruter - findes også på .www.friluftskortet.dkDet areal, som vælges til teltpladsen,bør have nogenlunde vandret overflade,mulighed for at få pløkke i jorden udenhammer og med plads til min. 5 telte med3 meters afstand. Dette svarer nogenlundetil 5 m 2 pr. telt. Evt. kan teltpladsen væredelt op i flere arealer, så man kan vælge,hvor man ligger, hvilket bør fremgå tydeligtaf opslag på pladsen.Eksempelvis havde en gård på Samsøet areal helt nede ved vandet, hvor mankunne vælge at slå telt op – det var ret flot,men der var så også lidt langt til toilet ogvand.For nogle brugere handler det omat få naturen helt ind på kroppen og såvidt muligt lægge afstand til de menneskeskabtespor i landskabet, som binderens tanker til det bymæssige, man måskekommer fra, så som større veje, el ledninger,bygninger, stærkt lys og høje lyde. Forandre spiller kontakten med andre teltliggereog med værterne en større rolle.Vælg gerne et sted på grunden, hvorman kan få udsigt over landskabet, og –meget vigtigt - hvor der samtidig er godelæ forhold.Hvis de samme kvadratmeter til et teltbenyttes meget, og det medfører uhensigtsmæssigtslid, må man sætte en pløk ijorden der med information om hvor dermå slås telt op eller opfinde et system såbrugerne “roterer” lidt rundt.

9Offentlig sti mellem markerne ved Arresø giver god adgang til naturen.5. Lovgivning og forsikringerMan kan umiddelbart etablere enteltplads uden så mange dikkedarer.Men hvis der skal etableres bygninger iforbindelse med teltpladsen, eller der ertale om et fredet areal eller der er tale ombraklagt jord, så er der lige nogle mindreforhindringer, som skal overvindes. Hvisder etableres multtoilet og føres vandfrem til pladsen, bør man også tjekke medkommunen, at der er i orden.Grundlæggende relateres lovgivning forteltpladser (primitiv overnatning i telt) tilCampingreglementet.Zonelovgivning (Planloven)Etablering af teltplads med max. 5 teltead gangen, kræver ikke godkendelse efterplanlovens landzonebestemmelser (Naturklagenævnetspraksis jf. afgørelse af 25/11995). Men evt. bebyggelse i forbindelsemed teltpladser kræver zonetilladelse.Opsætning af shelter kræver ikkebyggetilladelse eller lignende. Man harsom regel altid lov til at opføre et skurpå under 10 m 2 på sin grund og sheltereer lavet, så de lige er 9,9 m 2 . Der skal dogsøges zonetilladelse dertil – når det er ilandzone –, hvilket kommunen selv tagersig af. Der vil så foregå en nabohøring (annoncei lokalavisen), og når kommunenhar givet tilladelse og ingen herefter harklaget til naturklagenævnet kan shelteretsættes op umiddelbart derefter.Opsætning af multlokum beståendeaf 3 lodret stående paller og et hul i jordenopfattes ikke som en fast konstruktion,der kræver landzonetilladelse, jf. afgørelsefra Storstrøms Amt af 7. september 2000vedrørende Vindebæk, Møn.I byzone: Nordborg Kommune harafslået tilladelse til teltplads. Der er bl.a.en plads i Svendborg by. Endelig liggerflere spejderpladser i byzone.KystbeskyttelseslinierSåfremt et shelter eller en skiltning er tættereend 300 m fra kysten, skal man søgedispensation herfor p.gr.a. kystbeskyttelseslinien.Skriv i ansøgningen – til det regionalemiljøcenter – at der kommer græspå taget, så det vil falde godt ind i landskabet.Tegn beliggenhed på kortskitse.

10Brug af brakmarkerTeltpladssekretariatet har fået en henvendelsefra en landmand, som spørger omman må bruge en del af en brakmark tilteltplads. Vores undersøgelser tyder på,at dette ikke kan lade sig gøre, i hvert faldikke hvis man tager penge for overnatningpå teltpladsen. Vejledningen om braklægningm.v. kan ses på Fødevaredirektoratetshjemmeside: www.dffe.dkOvervej i stedet, at udtage et hjørneaf brakmarken til teltpladsen. Hvisman f.eks. udtager 200 m 2 , vil man kunmiste ca. 50 kr. om året i støtte, som kan“tjenes ind” med blot et par overnattendeteltliggere. Man skal dog passe på,at det sammenhængende område efterudtagning ikke bliver under 0,3 ha., der erminimumsstørrelsen for brakmarker medtilskud.Fredet arealDet kan være, at det netop indgår i fredningsbestemmelserne,at der kan oprettesteltplads eller på anden måde gives adgangtil offentligheden. Men tjek det – hosBy- og Landskabsstyrelsen - og skriv ellersen ansøgning og vent på svar.VejlovgivningSkulle adgangen til din ejendom være enprivat vej, hvor du deler vedligeholdelsenmed andre, evt. en såkaldt privat fællesvej,er det en god ide inden etableringen atforklare de andre på vejen, at du vil opretteen teltplads, og at der kun vil kommefolk til fods og på cykel, og at der ikke vilvære nogen synlig slidtage heraf. Hvis derogså er adgang for ridende til teltpladsen,kan det dog være en lidt vanskeligere sag,afhængig af dit forhold til naboerne. Tjekevt. om nogle stier på vejen mod pladsenhar cykel- eller rideforbud.SkattevæsenetI princippet skal der betales skat af indtægternefra teltpladsliggerne, men hvisman laver et driftsregnskab for sæsonen,hvor udgifterne til vand osv. svarer tilindtægterne, behøver man ikke gøre mereud af det.Til orientering lidt om adgangsreglerfor brugerne:Offentlighedens adgangLæs om reglerne for færdsel på Skov- .og Naturstyrelsens hjemmeside .www.skovognatur.dk/Ud/faerdselForsikringerTeltpladsholder behøver normalt ikke tegnenogen specielle forsikringer på grundaf teltpladsen. Med hensyn til ansvar forbrugerne, svarer det til at have gæster omsøndagen – så længe der ikke er tale omnogen kommerciel aktivitet.Dog kan man jo godt pådrage sig eterstatningsansvar, både fra sine egnesøndagsgæster og fra teltliggerne, hvisder sker en ulykke og årsagen tydeligvis ergrov uagtsomhed fra din side.Eksempelvis kunne der være tale omet stort råddent træ op ad teltpladsen, etbrønddæksel, som ikke er lukket eller enfritgående tyr.Det har ikke nogen juridisk betydning,at man evt. skriver at ophold sker på egetansvar.Med hensyn til evt. hærværk, somgæsterne har lavet, må man have fat i denpågældende og gøre sine evt. krav gældende,evt. politianmelde sagen.

11Vandhane i Strø Bjerge og på Tadre Mølle. Solmultens princip.6. Grundfaciliteter: vand, toilet og bålpladsSelv om alle teltpladserne er forskelligeog har forskellige faciliteter kan mangodt tale om disse 3 grundfaciliteter somet sammenfattende “serviceniveau” –altså adgang til koldt vand, til toilet (evt.multlokum) og evt. bålplads.VandEr der en udvendig vandhane, er det jo klaretmed en henvisning hertil. Evt. kan manskrive, at man ikke skal stå og vaske op osv.lige ved vandhanen. Evt. kan man sætte enhane på, så der kun kommer vand, når mantrykker, for at spare vand og ikke risikere atnogen glemmer at lukke.Ved teltplads på Særløse Overdrev trakDe Frie Fugle en lang vandslange delvis nedtil pladsen og satte et vandrør (1/2 tomme50 cm langt påsat 2 bøjninger) på entræstolpe med en sådan stophane på. Hvisslangen ikke er gravet ned i jorden vil vandetblive varmet op og slangen beskadigeslettere, ligesom vandet kan blive ødelagtaf bakterier. Skal der være konstant tryk påvandet, kræves slange af god kvalitet.Nogle teltpladsholdere har kørt entønde/container med vand ud til pladsen,men her skal man nok gøre tydeligt opmærksompå, at det ikke bør drikkes. Vandtil vask og lignende kan jo også kommefra en kilde, å, sø eller regnvandstønde– men husk at oplyse, at man ikke kandrikke vandet.Teltpladsliggere medbringer somregel en sammenklappelig vanddunk afplast til transport af vand, men vil sikkertikke have noget imod, at der står en plastspand,man yderligere kan låne, hvis derer et stykke vej til vandhanen.ToiletHvis der er et toilet i staldbygning ellerlignende, kan du henvise dertil. Nogleteltpladsholdere har givet adgang til deresprivate toilet (og bad i nogle tilfælde),men dette kan nemt give anledning tilkonflikter, og det anbefales derfor kun atbruge det som en midlertidigt løsning.“Spademetoden” benyttes som regelpå skovpladserne, men hvis der er tale omen del brugere(f.eks. over 50 pr. sæson) og oplandetikke er stort eller brugerne er dovne, kannærmeste omegn af pladsen godt udviklesig til et “minefelt” af lort.Såfremt der ikke lige er drikkevandsboringeri nærheden (30 m) eller andremiljømæssige problemer kan man påenkel vis lave en mult/latrin. Det kan væreet hul i jorden og en skovl til at fylde jordi, evt. et fliseareal til at sætte fødderne påa la pedallokum. Man skal holde sig mereend 2,5 m fra naboskel og ikke gå dybereend 50 cm i jorden (sidstnævnte fordi formuldningenkun kan ske i dette øverstemuldlag – det er her mikroorganismer ogbakterier til den slags er). Man kan ogsåbygge en bænk at sidde på, f.eks. af noglepaller af træ. Max. antal brugere til denneform med formuldning på stedet: ca. 150

12Multlokum på Teltplads Særløse ogtegninger fra Friluftsrådets Kongskilde– Lejre projekt.pr. sæson. Reglerne om anlæg af mult/latrin findes i “Bekendtgørelse om uhygiejniskeforhold”, der handler om slagteaffald,latrin m.v. Men snak med kommunenstekniske forvaltning herom.Under bænk og lignende kan stilles enlokumsspand, og så vil det være godt mednoget spagnum, savsmuld eller lignendetil påfyld til at tage lugt og overskydendefugt. Og så skal spanden jo tømmes engang i mellem. Man kan oprette et formuldningsbedog skrive tydeligt, hvordanspanden tømmes.Endelig kan man købe eller bygge ensolmult, hvor lugtgenerne er minimale.Solen varmer på taget, den varme luftstiger opad, der opstår et vakuum underhuset, hvorved der tages ny luft indgennem toilet-hullet og der lugter ikke.Vinden hjælper også på samme måde vedat danne et vakuum i kammeret undertoilettet til udsugning af lugte – se nærmerepå www.heltude.dkAlternativt, miljødasset fra Bygningsdesigni Vejen (75 36 80 15), biologiskkloset fra Delta P Sanitär eller firmaetLindens.Endelig kan man overveje etableringaf et mindre rodzoneanlæg til opsamlingaf organisk materiale og næringssalte fratoilettet. Bunken Naturskole nord for Frederikshavnhar etableret et meget avanceretsystem i forbindelse med teltpladsen.Nærmere oplysninger på tlf. 98 48 91 19.Bålplads og brændeDer kan selvfølgelig være steder og tidspunkter,hvor det er for farligt med åbenild, men ellers elsker teltpladsliggere atlave mad ved bål og hygge sig om aftenen.Hvis der er et skovareal, hvor man kansamle brænde selv, er dette også en spændendeaktivitet for børn. Hvis dette ikke ermuligt kan man stille brænde til rådighed,evt. mod ekstra betaling. Evt. sav og økse,så brugerne selv må bearbejde træet.Til bålpladsen bør der høre en rist, som kanbruges til at grille maden på. Spørg evt. detlokale brandvæsen til råds om, hvordanman evt. opstiller slukningsudstyr m.v.Hvis man vil forsyne bålpladsen medbålstativ, bålgryde eller andet, så prøv atse på www.baalteknik.dk ogwww.design-produktion.dk

13Forskellige grill muligheder, bemærk øverst th. en gammel tromle fra vaskemaskine, som ser flot ud når den gnistrer.7. Faciliteter skraldespand, bord, bænke og bad m.v.SkraldespandDet er op til brugerne at være med tilholde pladserne i orden og selv fjerne det,man har bragt med sig. Man kan kaldedette for ’Sporløs Færd’. Men er der enmulighed for at slippe af med affald, erdet naturligvis komfortabelt. Lav evt. tydeliginformation om hvor flasker, dåser,papir, madaffald m.v. kan afleveres.Bord og bænkeDet kan være meget rart, hvis græsset erfugtigt, at kunne sidde ved et solidt bordbænkearrangement. Sæt det, hvor der eraftensol og udsigt.BadDer er absolut ikke noget krav om, at derskal være brusebad på en teltplads, mendet kan da være en dejlig ting på en varmsommerdag, hvis der ikke er mulighed foren svømmetur i havet eller i en sø. Noglesteder findes bruser med solopvarmetvand, andre steder kan en bruser på enstang for enden af haveslangen give børnog vikinger et godt brusebad.CykelparkeringNår man ankommer til teltpladsen medsin cykel fuldt pakket, kan det være engod ting, hvis der er noget at stille den opad, mens man pakker ud. Det kan være ensolid bom sat op på et par stolper.Hvis der er mulighed for at sætte cyklenunder et halvtag (ikke nødvendigvis ligeved teltpladsen) om natten vil dette væregodt for cyklen og dens bruger i tilfælde affugtigt vejr.VaresalgTeltliggere skal jo have noget at spise og defleste spiser aftensmad og morgenmad vedteltpladsen, så hvis man har en gårdbutikeller bare sælger friske æg eller lignendeskal teltpladsen nok give anledning til ekstrakunder. Selvom man ikke har et decideretsalg, kan man jo godt tilbyde teltliggerneat købe grøntsager og lignende. Men det erikke noget, som kan nævnes i bogen m.v.DagbogDet er sjovt at få lidt tilbagemelding frateltpladsbrugerne, så placér en dagbogog blyant et tørt og synligt sted og skrivindledningsvis en hilsen til gæsterne.

14Bord og bænke arrangementer. Første er udsigt fra Friluftsrådets Mosely.“Bagagebokse”For teltpladsliggere, som kunne tænke sigat foretage en ekskursion ud fra teltpladsenuden bagage f.eks. til fods kunne detvære hensigtsmæssigt at efterlade nogetbagage. Hvis pladsen ikke er overvåget,kunne dette være i form af bokse, kaninbureeller lignende, som man selv kunnesætte en medbragt hængelås på. Nogetsådant har været muligt på sheltere langsVestkystruten i Thy.Læ- og bær/frugt plantningHvis der ikke allerede er godt læ påpladsen, så planlæg for fremtiden ved atplante læhegn. Pil er hurtigvoksende ogpænt at se på. Det er altid en fornøjelseat plukke årstidens bær, når man er ude inaturen og kan det lade sig gøre lige udenfor teltet er det jo fornemt. Så overvej atsupplere beplantningen med lidt ribs,blåbær, hindbær, brombær (uden torne),blommer, æbler, pærer m.v.Holme Å Stien forsynet med fine teltpladser bl.a.med dagbogskasse og informationstavle og fotoaf dagbogsside.Kirsebærtræer til udplantning på teltplads iVindebæk på Møn

15Shelterbygning på teltplads Vindebæk, Møn ved De Frie Fugle.8. ShelterEt shelter på teltpladsen giver mulighedfor overnatning uden telt samt ly og læ forvind og vejr og fra et shelter kan man faktiskligge og se på nattens stjerner, hvilketikke er så let inde fra teltet.Der er i de senere år kommet sheltere påen del pladser, fordi Skov- og Naturstyrelsenhar etablere mange og Friluftsrådethar via tips- og lottomidlerne givet støttehertil. Det er fortsat muligt at få støtteogså for private teltpladsholdere. Mankan modtage op til 15.000 kr. i tilskud tilmaterialer. Et godt shelter koster måske20.000 kr. i materialeudgifter. Hertilkommer udgifter/arbejdskraft til tilpasningaf træ, samling og etablering af tagmed græs. Om tilskud se kap. 15.Kort sagt findes disse 4 mulige måder:1. fæld selv træer og tilpas dem2. køb som samlesæt a la IKEA skab3. køb et samlet shelter4. lav det selv i skaller eller .genbrugsmaterialerPlacering af shelter kan gøres med tanke på:• læ• morgen eller aftensol• god udsigt• ikke i for sumpet område• ved bålplads foran, må vinden ikkebære røgen ind i shelteret (bålplads sålangt fra shelteret, at man ikke kan fyreop inde fra shelteret.)• ved at sætte 2 shelter eller 3 op i vinkelgives bedre læ• ved placering bør tænkes på at det erbedst hvis de er skjulte i landskabetNærmere oplysninger: Godthåb Møllewww.heltude.dk. Græs på taget: LeopoldsRullegræs: www.leopolds-rullegraes.dk ellerså det selv eller lav dine egne græstørv.Græstørv (ikke rullegræs) lægges på medgræsset nedad for at få det så plant sommuligt, så vender græsset selv!Godthåbshelter fra projekt Friluftsnet Nordvest.Handicap venlig indretning – se kap. 11.

169. Med hest,hund og til vandsTil hestRyttere vil gerne have deres hest i fold.Nogen medbringer selv én. Det kan væreproblematisk at sætte heste, som ikkekender hinanden i samme fold. Tøjr måvære en nødløsning. Islandske heste er mestnøjsomme og vant til at være i naturen. Enny bog “Ridning i naturen” af Lise Bomholtgiver gode tips om at ride på ferieture i Danmark.Bogen er på 72 sider og kan bestillespå www.ridning-i-naturen.dk Se mere omridning og rideruter på www.islandshest.dkHunde medDet er et krav at hunde altid skal være isnor. Er du usikker på om det er en godidé, at gæsterne medbringer hunde, så ladbare være med at krydse denne mulighedind på tilmeldingsskemaet.Hvis du overvejer at lave teltpladsmed adgang fra søsiden er her samlet lidtkort information:HavkajakKysterne er særdeles afvekslende og medmeget forskellige muligheder fra flade kystengemed laguner til stejle klinter, langesten rev ved odder og næs. For kystensfriluftsliv betyder dette både muligheder ogfarer. Den enkelte kajaksejler må afveje sinefærdigheder i forhold til stedets udfordringer,vejr og vind mv. GPS bestemmelse afteltpladser er nyttigt fra søsiden. Se kap. 13.Generelt kan det siges, at det erkrævende at runde odder og næs. Dels pågrund af strøm og vindforhold men ogsåpå grund af de mange store sten, der kanstrække sig meget langt til søs.Kajakruter findes f.eks. i Det sydfynskeØhav (www.detsydfynskeoehav.dk) - seogså www.havkajakroerne.dk Det ergenerelt en flot oplevelse at se kysten fravandsiden.KanoAdgangsforhold for sejlere, kano og kajakskal være sådan, at man rent faktisk kansejle dertil. Hvis der er tale om en å anbefalesdet, at den min. er 5 m bred og har envanddybde på min. 30 cm. Det oplyses iforbindelse med pladsens registrering omstranden/bredden består af sand, sand ogsmå sten, store sten eller græsbræmme.Hvis der er mere end 50 m fra ophalingsstedettil selve teltpladsen, bør der tilbydeshjælpemidler til transport af fartøjet,f.eks. trillebør. Max. afstand fra sejlbartvand 500 m til teltpladsen.Robåde og jollerDansk Forening for rosport kan hjælpemed yderligere rådgivning. www.roning.dk

171. 2. 3.1. Vejviser ved offentlig vej. 2 . Opsætning med pil ved teltplads i Vindebæk på Møn.3. Det officielle M30 skilt.10. Vejvisning tilpladsen og informationpå pladsenI følge “Vejregler for vejvisning på cykel-,ride- og vandreruter” fra 2007 kan detsåkaldte M 30 piktogram sættes op, hvorman skal forlade cykel/vandreruten for atkomme ned til teltpladsen.M 30 Primitiv TeltpladsVejmyndigheden (kommune) kan såledesbetale en sådan opsætning på vejarealet,men har ikke pligt til det – det er ikke nogennorm. Men prøv at overtale dem og sig at deskal slå op i vejreglen på www.vejregler.dk(Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter).Fra søsiden duer dette dog ikke. Der ereksempler på pæle malet gule i toppen satved kysten(Fjordpladser i Roskilde Amt),vejvisning med beskrivelse af grøn lade(Røsnæs), men indtil GPS- koordinaterklarer det hele (se kap. 13), kunne manogså forestille sig en bøje lagt ud med teltpladssymbol).Markering med pæle langskysten kræver tilladelse fra det regionalemiljøcenter.Ulovlige skilte pynter ikkeHjemmelavede skilte ude på vejarealernemed oplysninger om teltpladser ses stadigrundt omkring i landet. Vi vil opfordreteltpladsholdere til at få dem ned, da deikke pynter i landskabet og i øvrigt erulovlige. Derfor er de i virkeligheden ogsåen dårlig reklame for teltpladsordningen.Inde på din egen grund kan du benytteegen vejvisning, hvis denne ikke kanvirke forstyrrende på vejens trafik. Her erdet naturbeskyttelsesloven, som sætterrammerne, og det gælder, at sådanne“friluftsreklamer” i det åbne land max.må være ¼ m 2 . (www.retsinfo.dk BekendtgørelseNr. 840 af 18-8-04). Vi anbefalerat bruge det samme vejvisningsskilt (M30 tavlen). Du kan selv købe det via DanskCyklist Forbund eller www.teltpladser.dk.Lovlig vejvisningsskilt.Ulovligt ude ved vejen.Skov- og Naturstyrelsen.

182.1. 3.1. Salvadparken info. 2. Mosely fin placering af information i shelter. 3. Teltplads i Odsherred med oplysningertil velkomst og praktiske forhold.Information på pladsenCampisterne kommer måske trætte fremtil teltpladsen, så det er en god idé at havetydelig vejvisning til eller oplysning ompræcis, hvor de må slå telt op, om de skalhenvende sig først til ejeren og hvor – evt.mobiltelefon. Og hvor der er vand, toiletog om der må tændes bål osv. Dette kanvære en A4 side sat ind i et plastchartek ogplaceret på et tydeligt sted. Endvidere vildet være en god service at fortælle, hvorman kan købe ind, afstanden dertil oggerne åbningstiderne.Information bør så vidt muligt værepå dansk, engelsk og tysk. Se på www.teltpladser.dk under engelsk og tysk tekstfor reglerne til inspiration.Smitsomme sygdomme mellemlandbrugsejendommeHar I dyr, som man ikke må fodre, f.eks.med madaffald (klovbærende dyr), afhensyn til smittefare, så sæt tydeligtopslag op.Pas på ikke at slæbe dræbersnegle ellersneglenes æg med på teltdugen fra pladstil plads.Oplys om respekt for skovflåter, hvisdet er aktuelt - se nærmere på www.teltpladser.dkog endnu mere detaljeret omønsket på Seruminstituttet : www.ssi.dkEksempel på informationstavle.

1911. Indretning forhandicappedeSelvom det i princippet er forbudt atkomme til teltpladsen motoriseret, er detblevet en praksis at dispensere, når detdrejer sig om handicappede. Disse tilladesat komme med el-scooter, kørestol eller ibil, hvis teltpladsholderen ønsker dette.Det kræver selvfølgelig at pladsen erplan og tør nok til, at man kan kommefrem med kørestol. Max stigninger 1:20og ved bålplads, vandpost og toilet skalder være plan og fast belægning omkring.Alle passagebredder min. 90 cm. For atteltpladser skal kunne benyttes af handicappede,har Dansk Handicap Forbundopstillet en række krav hertil – se nærmerepå www.teltpladser.dk. Se mere omGreb på shelter er nyttig for kørestolsbrugere.Foto Steffen Holbergplanlægning for handicappede i “Rekreativearealer for alle”, DS-Håndbog 105.2 .De færreste handicappede vil måskekaste sig ud i teltslagning, men vil foretrækkeat overnatte i shelter. En simpelting ved shelteret er, at man skal have enslags håndtag for at kunne trække kørestolenhelt hen til shelteret og for at kunnekomme op og ned igen – se foto:Copyright Dansk Handicap Forbund - www.dhf-net.dk

2012. Markedsføring af teltpladsenTeltpladserne markedsføres via www.teltpladser.dk og bogen “Overnatningi det fri”, som gennem en årrække harudkommet hvert andet år – senest 2006-2007. Benyt gerne enhver lejlighed tilat reklamere for bogen og hav altid dennyeste udgave heraf parat – køb den medteltpladsholderrabat.Se nærmere på www.teltpladser.dk hvordu også kan finde plakat til nedenståendebrug.Du kan lave lokal reklame for netop dinteltplads ved at:• sætte opslag hos nærmeste købmand• sætte opslag på nærmeste turistbureau• sørge for at den lokale turistforeninghusker at nævne teltpladsmuligheden(og at det ikke er for biler) i den lokalebrochure og på deres hjemmeside.• Kontakte lokalavisen før sæsonen og .få en gratis omtale af pladsen og .ordningen.• Tjekke om teltpladsen er eller kan vejvisesfra nærmeste cykel-, ride-, vandre-,kanorute.• Tage et godt billede af teltpladsen (medbrugere eller din familie) og lægge detind på www.friluftskortet.dk (sendes tilteltpladser@friefugle.dk).PR skal være ærlig, forståelig og brugervenlig.Hvad er det brugeren/kundengerne vil vide? Ja, det er oplysning om,hvad “Overnatning i det fri” går ud på, oghvorved den adskiller sig fra andre overnatningstilbud.Her er så lidt ord, der måske kan bruges tilinspiration for markedsføringen:Livet på og omkring teltpladserne er detessentielle i ordningen. Basale gøremål,som at slå telt op, tilrigge sovepladser,tænde bål, lave mad, hente vand, er nogetman er sammen om. Det samme gælderboldspil, opdagelser i skoven og langskysten, eller det at se på gårdens høns, gæsog geder, lege med katten og hunden. Mankan også få sig en snak med landmandsfamilien,sidde rundt om bålet, lave snobrødeller læse højt, kigge stjerner, ligge i stilhedeneller lytte til nattens fugle og dyr.Værdien heri er de relationer, der opstårog forstærkes mellem mennesker og mellemmennesker og natur i bred forstand,og som kan være en berigelse, der ikkekun har betydning i øjeblikket, men ogsåsenere i livet som barndommens naturoplevelser.“Overnatning i det fri” er kun endel, omend væsentlig, af ferien.Sammenfattende kan man sige, atteltpladserne er et godt tilbud med enpotentiel stor og bred målgruppe. Menuden intensiv og vedvarende informationog markedsføring kan produktet ikkeafsættes. ERFA-gruppen er tovholderne bagordningen med repræsentanter fra naturogfriluftslivets organisationer samt offentligemyndigheder. Vi gør en stor indsats forat udbrede kendskabet til ordningen.En teltpladsholder på Ærø har været megetihærdig med markedsføring via egenhjemmeside og via artikler i udenlandskeblade m.v. og haft stor succes hermed – senærmere på www.greyfarm.dkEn plakat til hjælp for markedsføringenkan hentes på www.teltpladser.dk ellersendes fra Friluftsrådet.

2113. GPS koordinaterAf Jens SolvangI fremtiden vil flere og flere benytte GPS navigationfor at finde teltpladserne, på sammemåde som mange bilister i dag benytterdiverse navigationssystemer. Dog er cykel- .og vandreruterne ikke kortlagt til dette formålendnu, men det kommer måske.GPS koordinaterne for din teltpladskan sættes ind på www.friluftskortet.dk .I fremtiden vil dette dog ske automatisk iny udgave af kortet.Hjælp gæsterne med koordinaterNår du beskriver pladsen hjemme og giveroplysninger til turistbureauer og hængerplakater op, så husk at skrive pladsenskoordinater: Skriv på følgende måde, somforstås af de fleste, der bruger en GPS:55.402063° N, 10.593769° Ø -WGS84. (Eksempelfra: Teltplads i Rynkeby på Fyn).Hvor kan du få koordinaterne fra?En GPS-modtager, som du et stykke tid harpå det sted, som du vil have fastlagt. Huskforinden at indstille apparatet til graderog minutter (og decimaldele) samt datumwgs84.Kort- og MatrikelstyrelsenKoordinaterne kan for eksempel findes påKort- og Matrikelstyrelsens netsted www.kms.dk > Se på kort > Find et sted somUTM-koordinater (UTM32 ETRS89) ud fraen postadresse eller ud fra kortet. Der erogså et direkte link: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/. (juli 2007).Google earthDet gratis program: Google Earth (www.earth.google.com) kan installeres påcomputeren. Ud fra luftfotos kan manse placeringen på jordkloden og dervedfinde koordinaterne i en form, som enGPS-modtager kan forstå: Bredde- oglængdegrader, i en form, som kan forståsaf en modtager: 55.402063° N, 10.593769°Ø. (Jordklodemodel (datum) WGS84).FriluftskortetFor nogle få pladser er der i øjeblikket tastetkoordinater ind. Det bliver i en senereversion muligt at læse koordinaterne affor alle pladser.LandkortMan kan aflæse koordinater på et landkort/søkortog taste det ind i GPS-modtageren.Efter indtastning af UTM-koordinaterskifter tallene øst for 15. længdegrad.Husk at tage hensyn til kortets oplysningerom datum.Filer med oplysninger om pladserVed hjælp af specielle programmer, f.eks.GPS Utility kan man udveksle koordinatermellem forskellige fabrikater af GPSmodtagerevia egen computer.GPS (Global Positioning System) gørdet muligt ud fra en række satellitter,der udsender informationer til jordenat lade en lille computer (populærten GPS) beregne stedets placering påjordkloden. Der findes håndholdtemodtagere og modtagere, der bliverinstalleret i biler, fly, traktorer, lastvogne,containere. Desuden brugerlandmålere og alle landets kommuneroplysningerne i deres GIS-systemer(Geografical Information System).

22Foto Damgaard Mølle med teltplads og boghvedemølle incl. servering af boghvedegrød.14. Formidling af oplevelsesmulighederog aktiviteter nær pladsenDet er spændende, hvis der ligger en lillelokal seværdighed i nærheden af teltpladsen.Det kan være en gravhøj, jættestue,landsbykirken evt. med mulighed for atkomme ind og op i tårnet, en gammelmølle m.v. I forbindelse med projektet“Spor i Landskabet” blev flere små stier,markveje m.v. åbnet af lodsejere, oftestlandmænd og undertiden med tilhørendesmå seværdigheder. Se www.spor.dkSnak med kommunens lokalhistoriskearkiv om der kan findes noget frem og bedkommunen skilte fra offentlige veje tilseværdighederne. Regler herom findes iVejregler for Servicevejvisning.Ud over seværdigheder kan formidlingaf aktivitetsmuligheder være en godidé. Det kunne være adgang til fiskevand,legepladser for børnene, selvpluk af bær,vandrestier, kanoudlejning m.v.Information bør så vidt muligt værepå dansk, engelsk og tysk. Se evt. i lokaleturistbrochurer til inspiration.

2315. ERFA-gruppens service og tilskudsmulighederOvernatning i det fri har sekretariat hosForeningen Frie Fugle, hvortil man altidkan henvende sig for at få gode råd ometablering og drift af teltpladser. Endviderekan man benytte oplysningerne oghente blanketter til optælling af antalgæster m.v. på www.teltpladser.dkKontakt til De Frie Fugle: 33 11 11 75 ellerdirekte til Jens Solvang: 65 35 24 93 ellerteltpladser@friefugle.dkTilskudsmuligheder fra FriluftsrådetsTips- og LottomidlerMan kan søge om tilskud til primitiv overnatningog teltpladser hos Friluftsrådet(se www.friluftsraadet.dk under punktet“Tips/Lotto”).Ansøgninger hvor ansøger selvudfører arbejdet med etableringen ogprojekter som kommer mange forskelligemålgrupper til gode prioriteres.Der gives typisk et tilskud på 50% afmaterialeprisen til f.eks. sheltere, bålpladserog båludstyr, multtoiletter, bålhytter,madpakkehuse mv. Endvidere kan dersøges om tilskud til informationstavlerog foldere, som fortæller om områdetog dets natur. Friluftsrådet støtter ogsågerne projekter som forbedrer adgangsmulighedernetil teltpladser. Det kan f.eks.være ophaler pladser, fortøjningspæle vedkystnære teltpladser osv.Der er ansøgningsfrist 3 gange omåret, 1. marts, 1. juli og 1. november. Dettager 3-4 måneder før der kommer svar påansøgningen, og projektet må ikke væreigangsat før der er modtaget en bekræftelsepå, at Friluftsrådet har modtagetansøgningen.Alle er velkomne til at kontakte enkonsulent i Friluftsrådet (tlf. 33790079)og få en uforpligtende snak om projektetinden der søges.Bæredygtig skovdriftHvis du har skov på din jord og ønsker atetablere teltplads, er det oplagt at se på omder ikke skulle være muligheder for at fåtilskud hertil fra Skov- og Naturstyrelsen.Skovloven fra 2004 indbefatter netopfremme af bæredygtig drift af landets skovemed tilhørende tilskudsmuligheder. En afde bæredygtige elementer heri er fremmeaf friluftslivet, hvilket en teltplads typisk er.Skoven skal være min 0,5 ha og mereend 40 m bred, og det vil være en fordelhvis projektet er en forlængelse af engrøn driftsplan. Ansøgningsskema findespå www.skovognatur.dk/service/tilskudAnsøgningsfrist er 1. september hvert år.Lokale grønne partnerskaberMiljøministeriet, Kommunernes Landsforening(KL), Friluftsrådet og DanmarksNaturfredningsforening (DN) har aftalt atetablere lokale partnerskaber om grønneprojekter. Fra Miljøministeriet afsættesårligt i årene 2007-2009 15 mio. kr. Detforudsættes, at partnerskabets deltagereselv bidrager med penge, frivilligarbejdskraft m.v. og at projektet støttesfra anden side med mindst halvdelen.Grønne partnerskaber er et ligeværdigtsamarbejde mellem lokale borgergrupper,virksomheder, foreninger, kommunenm.v. som udfører projekter, der gavnernatur og friluftsliv.Nærmere oplysninger: www.groennepartnerskaber.dk

Teltplads på Særløse Overdrev ca. 1989.Teltpladsernes historieI løbet af 1970´erne og 80´erne havdecampingpladserne i Danmark udvikletsig i retning af større enheder med allemulige faciliteter og rigeligt med campingvogne.Mulighederne for at overnattei skovene var også meget begrænsede afhensyn til produktionen af træ. Naturelskendevandrere og cyklister var ikketiltalt af denne udvikling og snarere inspireretaf mulighederne med allemandsretteni Sverige og andre steder.Derfor tog De Frie Fugle initiativ tiludgivelsen af bogen “Tips til teltferien” i1988. Heri bragtes bl.a. oversigt over småcampingpladser, som ellers var glemt oglister over lejrpladser i skovene, som kunvar for de “uniformerede ungdomskorps”.Dette blev starten til indførelse af teltpladseri Danmark og ordningen “Overnatningi det fri”, som nu omfatter godt850 teltpladser fordelt over hele landet.Og i det hele taget har der været en storudvikling i friluftslivets udfoldelsesmulighedergennem disse ca. 25 år. Herunderogså adgangen til overnatning i skovene.Medvirkende var også et forsøg, somFriluftsrådet udførte i 1984 med en rækkeovernatnings-pladser mellem Kongskildeog Lejre. Skov- og Naturstyrelsen havdeogså et særligt forsøg i 1985 med at åbne 11pladser i Nordsjælland, hvortil man skullehave et særligt lejrpas (gratis).Nogle amter oprettede desudenteltpladser. Især Ribe Amts projekt medteltpladser langs Holme Å stien var etvisionært projekt.Undervejs oprettede De Frie Fugleførst 2 forsøgslejrpladser på Sjælland(Ravnshøjgård og Særløse Overdrev) i 1988og udgav teltpladsoversigt for Sjællandm.v. (1989 og 1990). Senere kom i samarbejdemed Dansk Vandrelaug “Teltpladseri Danmark” (1991). Endelig i samarbejdemed Dansk Cyklist Forbund m.fl. blev derfra 1992 udgivet en række oversigter.Arbejdet har siden været organiseretunder Friluftsrådets såkaldte ERFA-gruppefor primitive overnatningspladser. DeFrie Fugle og Dansk Cyklist Forbund harfungeret som sekretariat med kontakt tilteltpladsholderne. Siden 1. jan. 2007 varetagerDe Frie Fugle sekretariatet alene.Gennem en årrække har De Frie Fugledesuden ejet en naturgrund på Møn ogdrevet en teltplads her. I efteråret 2006blev denne forsynet med et shelter. Depraktiske erfaringer fra teltpladsen indgåri denne vejledning om teltpladser.Lav en teltplads ISBN 978-87-89835-64-8