Hele planen kan læses her. - Aarhus.dk

INDHOLD0 | Baggrund 31 | Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 42 | Det kortlagte omårde og støjkilderne 53 | Ansvarlige myndigheder og retligt grundlag 64 | Alle gældende grænseværdier 65 | Resume af støjkortene 86 | Vurdering af personer og boliger der udsættes for støj 137 | Beskrivelse af allerede inførte tiltag 148 | Tiltag de kommende 5 år og forventet effekt af indsatsen 149 | Strategi på langt sigt 1610 | Finansielle forhold 1711 | Evaluerings tiltag 1712 | Referat af den offentlige høring 172

1 | OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE PUNKTER ISTØJHANDLINGSPLANENKortlægningen omfatter hele kommunen. Denlovbestemte del af kortlægningen udgør dog kun 81,5km2 af kommunens i alt 469 km2. Kortlægningenviser at ca. 53.200 boliger har et støjniveau på facadender overstiger grænseværdien for nybyggeri på 58dB, heraf ligger ca. 47.700 inden for det område, derjf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges. Ca. 12.200 afkommunens boliger har et støjniveau over 68 dB somer grænsen for, hvor et flertal af befolkningen føler sigstærkt støjbelastet, heraf ligger ca. 11.900 inden for detområde, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges.Ca. 74 % af de støjbelastede boliger er etageboliger ogca. 21 % er parcelhuse og rækkehuse.Med den aktuelle handlingsplan lægges der op tilat den systematiske anvendelse af støjreducerendebelægninger - som blev startet op med Støjhandlingsplanfor større veje i Aarhus Kommune - fortsætter ide næste 5 år.Der udover lægges der op til, at der afsættes et årligtbeløb, der muliggør at kommunen kan indgå partnerskabermed private om projekter til afhjælpning afstøjgener gennem facadeisolering og støjafskærmning.Hertil kommer generelle trafikplanmæssige tiltag, derregulerer trafikkens omfang – og dermed den afledtestøjbelastning.4

2 | DET KORTLAGTE OMRÅDE OG STØJKILDERNEAarhus Kommune har pr. 1. januar 2011 et samlet arealpå 469 km2, ca. 315.000 indbyggere og ca. 147.500boliger.Jf. Støjbekendtgørelsen skal det større samlede byområdemed et areal på 81,5 km2, ca. 227.800 indbyggereog ca. 114.700 boliger kortlægges.I Aarhus Kommune er det valgt at kortlægge helekommunen. Handlingsplanen omfatter derfor helekommunen.Aarhus bygger på fingerplansprincipper med enbykerne omkranset af de tre Allégader og bugten ogen byudvikling, der følger indfaldsvejene, hvor imellemden grønne struktur strækker sig ind mod Midtbyen.Uden for Allégaderne og inden for Ringgaden liggerder en blanding af brokvarterer med sluttet karrébebyggelseog mere åbne strukturer med parcelhuse,universitetsparken med universitet og store parkområdersamt Aarhus Universitetshospital, Kommunehospitalet,Aarhus Universitetshospital, Tage HansensGade og Botaniskhave med Den Gamle By. Helt ind tilden centrale del af Aarhus skærer sig fra vest banegraven.Uden for Ringgaden og inden for Ringvejen er strukturenmere åben og der er en stor andel af enkeltståendeenfamiliehuse og solitære boligblokke. Derligger også flere ældre erhvervsområder, der i kommuneplanener udlagt til byomdannelsesområder.Uden for Ringvejen - i de nærliggende forstæder - erboligtypen kendetegnet ved en blanding af enfamiliehuse,rækkehuse og etageboliger i en åben struktur.STØJ FRA VEJEStøjkortlægningen bygger på en kortlægning af denbelastning alle veje i kommunen med mere end 500køretøjer pr. døgn påfører boliger, der ligger som nabotil vejene.I Aarhus kommune er der i 2011 ca. 817 km veje meden trafikmængde på over 500 køretøjer pr. døgn.tet og vejene indgår som en del af Vejdirektoratetsstøjhandlingsplan.Støjkortlægningen er blevet udført på baggrund aftrafiktal fra 2011. Der er i vid udstrækning tale om taltetrafikmængder. På strækninger, hvor der ikke findestalte trafikmængder, er trafikmængden skønnet. Trafikmængderneer fordelt på køretøjstyper (personbiler ogvarebiler, lastbiler og store lastbiler) og over døgnet(dag kl. 7-19, aften kl. 19-22, nat kl. 22-7)Trafikindekset for kommunen viser, at der genereltfrem til 2010 har været et fald i trafikbelastningen. Detstørste fald ses på indfaldsvejen. I 2011 har der på nyværet en svag stigning i trafikken, den største stigningses på indfaldsvejene.STØJ FRA VIRKSOMHEDERPå kortlægningstidspunktet i 2011 er der ikke placeretIPPC-virksomheder inden for det samlede byområde.Der indgår derfor ikke en kortlægning af virksomhedsstøji handlingsplanen.Ved godkendelsespligtige virksomheder reguleres deneksterne støj ved hjælp af miljøgodkendelser. Hvis derer tale om ikke godkendelsespligtige virksomheder,kan den eksterne støj reguleres ved hjælp af påbudefter Miljøbeskyttelsesloven. Virksomhedsstøjkraveneer indarbejdet som en del af kommuneplanens generellerammebestemmelser og bygger på Miljøstyrelsensvejledning for ekstern støj fra virksomheder.STØJ FRA JERNBANERTransportministeriet udarbejder støjkortlægning ogstøjhandlingsplan for jernbaner.| Trafikindeks 2000-2011110105100INDFALDSVEJEAARHUS*HELE LANDETMIDTBYEN115 Indeks2003 2004 2005 2006Vejene inden for det samlede byområde udgør ca. 327km, hvoraf hovedparten er kommunale veje eller privatefællesveje. En mindre del er statsveje. Støjbidragetfra statsvejene er medtaget i kortlægningen forAarhus, men er også særskilt kortlagt af Vejdirektora-95902000 2001 2002* Kilde Vejdirektoratet2007 2008 2009 2010År20115

3 | ANSVARLIG MYNDIGHEDOG RETLIGT GRUNDLAG4 | ALLE GÆLDENDEGRÆNSEVÆRDIERDen ansvarlige myndighed for udarbejdelse og offentliggørelseaf støjkortlægningen og støjhandlinsplanener Aarhus Byråd.Aarhus Byråd er – jf. Lov om offentlige veje – myndighednår det gælder forhold omkring det kommunalevejnet i Aarhus Kommune.Støjhandlingsplanen er udarbejdet i henhold tilMiljøministeriets bekendtgørelse nr. 1309 af 23.december 2011 om kortlægning af ekstern støj ogudarbejdelse af støjhandlingsplaner i det følgende kaldetstøjbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen udmønterEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EFom vurdering og styring af ekstern støj.Støjkortlægningen og støjhandlingsplanen er udarbejdetmed udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr.4/2006 ”Støjkortlægning og støjhandlingsplaner”, derbeskriver hvordan støjkortlægning og støjhandlingsplanerskal udarbejdes.Grænseværdier for støjbelastning er i Aarhus Kommuneindarbejdet som en del af den gældendekommuneplans generelle rammebestemmelser. Derer bl.a. indarbejdet vejledende grænseværdier forvejtrafikstøj og virksomhedsstøj. Grænseværdiernebygger på Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje(Vejledning nr. 4, Miljøstyrelsen 2007) og Ekstern støjfra virksomheder (Vejledning nr. 5, Miljøstyrelsen 1984samt tillæg til denne vejledning af juli 2007).VEJSTØJDer foreligger grænseværdier for nybyggeri samt foreksisterende bebyggelse, hvis der sker ændringer istøjniveauet som følge af ombygning af vejinfrastrukturen.Støjbestemmelserne danner grundlag for fastsættelseaf støjmæssige krav og hensyn i detailplanlægningen(lokalplaner m.m.) og i forbindelse med enkelttilladelsertil bebyggelse – samt i forbindelse med nyevejanlæg samt større ombygninger af vejene, der harkarakter af nyanlæg.For vejtrafikstøj er grænseværdier for det udendørsstøjniveau – i forhold til ny bebyggelse – følgende:OMRÅDERekreative områder i detåbne land, sommerhusområder,campingpladser o.l.Boligområder, børnehaver,vuggestuer, skoler ogundervisningsbygninger,plejehjem, hospitaler o.l.Desuden kolonihaver,udendørs opholdsarealerog parkerHoteller, kontorer m.v.GRÆNSEVÆRDILden* 53 dBLden 58 dBLden 63 dB* Lden er en sammenvejet værdi for støjbelastningen over døgnet(dag, aften, nat). Der er indregnet et øget genetillæg på 5 og 10 dBfor henholdsvis aften og nat. De tre tidsperioder er dag: kl. 7-19,aften: kl. 19-22 og nat kl. 22-7.Generelt gælder også Bygningsreglementets krav tilindendørs støjniveauer på 33 dB for boliger og 38 dBfor kontorerhverv.6

VIRKSOMHEDSSTØJVed udlæg eller anvendelse af arealer til håndværksogindustrivirksomheder og anden støjende virksomhed– og ved udlæg af arealer til støjfølsomme formål– skal det sikres, at det udendørs støjniveau, somvirksomheder påfører omgivelserne, ikke overskriderstøjgrænserne i nedenstående skema.Ud over at gælde for håndværks- og industrivirksomhederer støjgrænserne også gældende for f.eks. byggeog anlægsarbejder, faste anlæg til energiproduktion,idrætsanlæg samt fritidsklubber og lignende fritidsaktiviteter.Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr.5/1984, Ekstern støj fra virksomheder – samt tillæg tilvejledning nr. 5/1984 fra juli 2007 samt at skemaetsstøjgrænser bør anvendes i forbindelse med vejledningenstekst.OMRÅDETYPER / ÆKVIVALENT, KOR-RIGERET STØJNIVEAU I dB(A)HVERDAGEKL. 7-18LØRDAGEKL. 7-14HVERDAGEKL. 18-22LØRDAGEKL. 14-22SØN- OGHELLIGDAGEKL. 7-22ALLE DAGEKL. 22-07Erhvervsområder 70 70 70Erhvervsområder med forbud modgenerende virksomhed60 60 60Områder med blandet bolig og erhverv 55 45 40 (55)Etageboliger 50 45 40 (55)Åben-lav boligbebyggelse og friarealer ibyområderSommerhusområder, rekreative områderog særlige naturområder45 40 35 (50)40 35 35 (50)(grænseværdier for maksimale støjniveauer er angivet i parentes)7

5 | RESUME AF STØJKORTENEInden for Aarhus Kommune er der som grundlagfor handlingsplanen gennemført beregninger af vejstøjniveauernepå facader af alle boliger.Støjkortene viser støjudbredelsen for forskellige støjintervaller– beregnet i en højde af 1,5 m over terræn.Der er foretaget støjberegninger i henholdsvis 1,5 msvarende til ørehøjde og 4 m svarer til ørehøjde på 1.Sal for alle boliger i kommunen.Boliger over 1. sals niveau er knyttet til støjniveau i4m’s højde, hvilket giver en mindre fejl i niveauernefra 2. sal og længere op idet støjen i realiteten vil aftageen smule (1-2 dB) jo højere op man kommer. Dader imidlertid er tale om meget små afvigelser til dengode side – det faktiske støjniveau vil være lidt lavereend det beregnede - er der valgt denne simplificering.8

over 78 dB73 - 78 dB68 - 73 dB63 - 68 dB58 - 63 dB| Støjniveau Lden i 1,5 m for hele kommunen 53 - 58 dBSPØRRINGMEJLBYSABROHÅRUPTodbjergLØGTENSKØDSTRUPSTUDSTRUPTRIGEHJORTSHØJELSTEDELEVLYSTRUPLISBJERGSKÆRINGBORUMTILSTSKEJBYVEJLBYRISSKOVHASLEFRAMLEVBRABRANDÅBYHØJÅRHUSHARLEVORMSLEVKOLTGELLERUP ÅBYSTAVTRUPVIBYHOLME SKÅDEHØJBJERGHASSELAGERTRANBJERGMÅRSLETBEDERSOLBJERGMALLING9

Som støjindikator benyttes årsdøgnmiddelværdien(Lden), som er en sammenvejning af støj i tidsperiodernedag, aften og nat. I sammenvejningen indgår,at genevirkningen af støj om aftenen og om nattener større end om dagen. I beregningen indgår et”genetillæg” på 5 dB til støjen i aftenperioden og 10dB til støjen i natteperioden – for derved at opnå etstøjniveau, som bedre svarer til den oplevede gene.Støjberegningerne er gennemført med beregningsmodellenNord2000. Af støjkortet fremgår, atstøjudbredelsen er afhængig af vejens omgivelser.Bygninger i første række virker som skærm for bagvedliggende bygninger og arealer, ligesom støjskærmehar en god effekt på støjniveauet på arealer og bygningerbagved. Støjkortlægningen vedrører alene deudendørs støjniveauer.I Kommunen har ca. 53.200, svarende til ca. 36 % afdet totale antal boliger i kommunen, et støjniveau påen eller flere facader, der overstiger grænseværdienfor nybyggeri på 58 dB. Ca. 47.700 eller 90 % af disseboliger ligger inden for det område, der jf. støjbekendtgørelsenskal kortlægges.Ca. 12.200 af kommunens boliger, svarende til ca.8 % af det totale antal boliger i kommunen, har etstøjniveau over 68 dB som er grænsen for, hvor etflertal af befolkningen føler sig stærkt støjbelastet. Ca.11.900 eller 98 % af disse boliger ligger inden for detområde, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges.Ca. 74 % af de støjbelastede boliger er etageboliger ogca. 21 % er parcelhuse og rækkehuse.| Fordeling af alle boliger på støjintervallerSTØJINTERVAL I dBANTAL BOLIGERMindre end 58 94.24758 – 63 26.30463 - 68 14.738Over 68 12.21110

over 75 dB70 - 74 dBTRIGE65 HJORTSHØJ - 69 dB60 - 64 dB| Støjniveau (Lden) i 1,5 m’s højde i det jf. støjbekendtgørelsen kortlagte område 55 - 59 dBLISBJERGVEJLBYTILSTSKEJBYRISSKOVHASLEBRABRANDÅBYHØJÅRHUSÅBYSTAVTRUPVIBYHOLMESKÅDEHASSELAGERHØJBJERGTRANBJERG11MÅRSLET

SøftenTRIGEHJORTSHØJ70 - 74 dB65 - 69 dB60 - 64 dB55 - 59 dB| Støjniveau (Ln(nat)) i 1,5 m’s højde i det jf. støjbekendtgørelsen kortlagte område 50 - 54 dBVEJLBYTILSTSKEJBYRISSKOVHASLEBRABRANDÅBYHØJÅRHUSÅBYSTAVTRUPVIBYHOLMESKÅDEHASSELAGERHØJBJERGTRANBJERG12

| Antal boliger opgjort på baggrund af den gennemsnitlige belastning over døgnet i det lovbestemte kortlægningsområdeopgjort i henhold til bekendtgørelsens intervalopdelingSTØJINTERVALANTAL BOLIGER OPGJORT EFTER LdenANTAL BOLIGER OPGJORT EFTER Ln(nat)Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde Ln i 1,5m højde Ln i 4m højde50-54 dB - - 20.786 22.87255-59 dB 27.491 28.253 11.991 13.29760-64 dB 17.843 19.257 8.456 9.19565-69 dB 10.531 12.116 2.299 1.69070-74 dB 7.509 7567 30 0Over 75 dB 858 493 0 0| Antal personer opgjort på baggrund af den gennemsnitlige belastning over døgnet i det lovbestemte kortlægningsområdeopgjort i henhold til bekendtgørelsens intervalopdelingSTØJINTERVALANTAL BOLIGER OPGJORT EFTER LdenANTAL BOLIGER OPGJORT EFTER Ln(nat)Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde Ln i 1,5m højde Ln i 4m højde50-54 dB - - 39.795 43.72055-59 dB 54.129 55.825 22.159 24.93560-64 dB 33.748 36.391 15.072 16.58965-69 dB 19.221 22.489 4.082 3.02970-74 dB 13.327 13.559 53 0Over 75 dB 1.531 900 0 013

6 | VURDERING AF PERSONER OG BOLIGER DERUDSÆTTES FOR STØJIsær trafikken udgør en betydende kilde til støj, menogså virksomheder og støjende fritidsanlæg er kildertil støj.Trafikken i Århus Kommune er stigende, og uden enmålrettet indsats vil støjbelastningen også stige.Af Kommuneplan 2009 fremgår Kommunens målsætningpå støjområdet. En målsætning om at:• Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo,arbejde og opholde sig i gode miljøer• Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægningog anden planlægning, der tagerstørst mulige støjhensyn• Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksisteredebymiljøer sikres gode indendørs støjforholdog gode miljøer på udendørs opholdsarealer• Antallet af eksisterende boliger, der er belastes af ethøjt støjniveau fra vejtrafik, skal reduceres.For at målsætningen kan opfyldes, er det nødvendigtmed en målrettet indsats over for de mest støjbelastedeboliger.Støjkortlægningen afdækker ikke, hvor mange afboligerne, der har en facadeisolering, der sikreroverholdelse af Bygningsreglements grænseværdifor det indendørs støjniveau ved nybyggeri. Tidligerekortlægning har vist, at ca. 10 % af de støjbelastedeboliger har skiftet vinduerne til støjisolerende vinduer,hvorved de har opnået indendørsstøjniveau svarendetil Bygningsreglementets krav til nybyggeri.Aarhus Kommune har eksempelvis i perioden fra2003-2007 haft en støjpuljeordning, hvorfra der ertildelt 50 % tilskud til udskiftning af vinder i en rækkeejendomme i den centrale del af Aarhus. I alt fik 371boliger nye vinduer som følge af tilskudsordningen.Boliger der ligger med en facadebelastning på 58 – 63dB vurderes at kunne få nedbragt deres støjbelastningtil acceptable niveauer ved en systematiske anvendelseaf støjreducerende belægninger. Det drejer sigom ca. 26.300 boliger. Ved de resterende ca. 27.000boliger er det for at opnå acceptable støjniveauer nødvendigtat iværksætte yderligere tiltag.Støjbelastningen ved de ca. 12.200 boliger (11.100 afdisse er etageboliger) der har støjniveauer over 68 dBpå facaden kan nedbringes ved hjælp af facadeisolering.Kommunes tidligere erfaringer med støjpuljeordningenviser, at det koster i størrelsen 25.000 kr. pr.bolig at skifte vinduer til lydruder.GRUNDLAG FOR PRIORITERING AFSTØJINDSATSENStøjindsatsen langs de kommunale veje i AarhusKommune prioriteres således, at de mest belastedeområder prioriteres højst – og således at der primærtsættes ind, hvor flest mulige stærkt belastede boligerog personer, der bor eller færdes i området, får effektaf indsatsen.Generelt prioriteres indsatsen efter princippet ommest mulig effekt pr. investeret krone.Af nedenstående figur fremgår den forventede effekt afforskellige virkemidler. Opgørelsen bygger på undersøgelserforetaget af Miljøstyrelsen.Miljøstyrelsens analyser viser at der umiddelbartopnås den største effekt i forhold til omkostninger,ved at anvende støjreducerende tyndlagsbelægninger.Anvendelse af støjreducerende tyndlagsbelægningertager toppen af støjen, men kan ikke løsehele støjproblemet. Det vil derfor være nødvendigtat anvende flere virkemidler samtidig for at få bragtstøjniveauet ned på eksempelvis grænseværdierne fornybyggeri.VIRKEMIDDEL REDUKTION I dB BEMÆRKNINGERReduktion i trafikmængden 0-3 Reduktion i trafikmængden på 50 % giver en 3 dB dæmpning.Hastighedsreduktion 1-2 En sænkning af hastigheden fra 60 til 50 km/t giver en reduktion på 1,5 - 2 dB.Forbud mod lastvogne omnattenStøjafskærmning(vold eller skræm)Støjreducerendebelægninger1-25-151-4En reduktion i den tunge trafik fra 10 % til 0 % ved 50 km/t giver en reduktionpå 1,4 dB.Med afskærmning af ’realistiske’ dimensioner vil det være muligt at opnådæmpninger på 10-12 dB. Skærme dæmper dog kun de nederste 1-2 etager ogudendørs friarealer.Effekten aftager gradvis over belægningens levetid og den største effekt opnåsi starten.Støjisolering af boliger 5-40 Større dæmpning end 40 dB vil i reglen ikke være økonomisk realistisk.14

7 | BESKRIVELSE AF ALLEREDEINDFØRTE TILTAG8 | TILTAG DE KOMMENDE 5ÅR OG FORVENTET EFFEKTAF INDSATSENAarhus Kommune har siden 1984 haft fokus påde trafikskabte støjgener og hvordan støjgenernefremadrettet kan begrænses mest muligt. Et sætstøjbestemmelser har siden udgjort en del af kommuneplanensrammebestemmelser. Her er der opstilletgrænseværdier for, hvor stor støjbelastningen måvære ved ny støjfølsom bebyggelse. Disse krav er fulgtop i lokalplanlægningen, hvor der også er redegjortfor, hvilke afhjælpende foranstaltninger (støjafskærmning,afstandskrav, m.m.), der skal iværksættes for atde stillede støjkrav kan opfyldes.I 1994 bliver der iværksat tiltag for at forbedrebymiljøet – dels med en trafikplan for City, der sikreren trafikfredeliggørelse af cityområdet, hvorved der eropnået en markant støjmæssig effekt – dels med enTrafik- og miljøhandlingsplan, hvor der bliver opstilletmål for støjbelastningen også i eksisterende områder.I Trafik- og miljøhandlingsplanen er et af indsatspunkterneat få kortlagt de støjbelastede boliger og omfangetaf støjbelastningen. Siden da er der med jævnemellemrum foretaget opdatering af kortlægningen afstøjbelastede boliger i Aarhus Kommune.I 2001 bliver Trafik- og miljøhandlingsplanen opdateretpå trafikstøjområdet med nye målsætninger og indsatsområder.Med udgangspunkt i målsætningerne – ogmidler afsat af Byrådet til en indsats mod støjbelastningenved eksisterende boliger – blev der opretteten kommunal støjpulje. Der bliver gennemført enstøjkortlægning af alle boliger i kommunen somgrundlag for en prioritering af de afsatte midler.I perioden 2003-2007 bliver støjpuljen udmøntet iform af tilskud til forbedring af støjisolering af facaderved en række af de mest støjbelastede boligeri det centrale Aarhus. I alt modtager ca. 400 boligertilskud til udskiftning af vinduer – og opnår et bedreindendørs støjniveau.Handlingsplanens indsatsområder de kommende 5 årkoncentrere sig primært om følgende:STØJREDUCERENDE ASFALTI den kommende 5 års periode vil indsatsen med systematiskanvendelse af støjreducerende belægningerfortsætte. Indsatsen vil primært koncentrere sig omudlægning af støjreducerende belægninger i forbindelsemed nye slidlagsarbejder på indfaldsvejene, ringvejeneog det øvrige trafikvejnet. Generelt vil det iforbindelse med slidlagsarbejder også på mindre vejei hvert enkelt tilfælde blive vurderet om belægningenmed fordel kan være en støjreducerende belægning.Siden det med Miljøhandlingsplan 2008-2011 bliverbesluttet at anvende støjreducerende belægningersom et virkemiddel til bekæmpelse af vejtrafikstøj vedeksisterende boliger er der på ca. 45,3 km veje blevetudlagt støjreducerende belægninger i Aarhus. Detforventes at der i den kommende 5 års periode kanudlægges støjreducerende belægninger på yderligereca. 25 km veje.| Strækninger forsynet med støjreducerende belægning 2008-2012TILSTBRABRANDHASLESKEJBYVEJLBYLYSTRUPÅRHUSHJORTSHØJEGÅRISSKOVI 2007-2008 bliver alle veje med mere end 16.000køretøjer pr. døgn kortlagt. Kortlægningen bliver fulgtop af Handlingsplan for større veje i Aarhus Kommune,der i 2012 bliver vedtaget af Byrådet. Støjhandlingsplanenlægger op til, en systematisk anvendelseaf støjreducerende tyndlagsbelægninger på alle størreveje inden for bymæssig bebyggelse.STAVTRUPVIBYHASSELAGERTRANBJERGHOLMEHØJBJERGSKÅDEEFFEKTEN AF TILTAGETStøjniveauet langs de veje der får støjreducerendebelægninger forventes at falde med 1,5 til 4 dB. Den størstedæmpning vil opleves i belægningens første leveår.15

TILTAG VED EKSISTERENDE BOLIGER(STØJPULJE, STØJSKÆRME)Hovedparten af de stærkt støjbelastede boliger liggerud til det overordnede vejnet - Ringvejene og indfaldsvejene.Veje som er udpeget som en del af kommunestrafikvejnet og som sådant skal afvikle en stor del aftrafikken til/fra og i Aarhus for derved at fredeliggøremindre miljørobuste vejstrækninger.De boliger der ligger ud til ringvejene og indfaldsvejeneer i stor udstrækning etageboliger. Boligerne liggerofte med facaden i vejskel, hvorved virkemidlernetil nedbringelse af støj reduceres.I disse tilfælde er det ofte nødvendigt at tage flerevirkemidler i brug samtidig. De bedst egnedevirkemidler er støjreducerende belægninger kombineretmed facadeisolering (støjisolerende vinduer).Anvendelse af støjreducerende belægning kan tagetoppen af støjen, men kan ikke bringe støjniveauetned på grænsen for nybyggeri. Kombineres støjreducerendebelægninger med facadeisolering kan deropnås gode indendørs støjniveauer og mærkbartforbedrede udendørs niveauer.Støjafskærmning kombineret med støjreducerendebelægning er velegnede virkemidler ved villaer og rækkehuse,da en kombination af disse to virkemidler tilsammen kan nedbringe de udendørs støjniveauer tilacceptable niveauer og i mange tilfælde til niveauer,der er gældende for nybyggeri.Anvendelse af støjafskærmning vanskeliggøres i desituationer, hvor der er etableret overkørsler til denvej, der er støjkilden. Det skyldes at overkørsler medføreret behov for at bryde skærmforløbet, hvorved detikke er muligt at opnå den optimale effekt af støjskærmen.Udgifterne til støjisolering og støjskærme er relativtstor i forhold til den effekt, der kan opnås og der vilvære tale om løsninger, der berører den enkelte ejer.Ved anvendelse af disse virkemidler er det nødvendigtat indgå partnerskaber mellem kommunen og denprivate ejer om at nedbringe støjen ved støjafskærmningog forbedringer af facadeisoleringen.På baggrund af erfaringer fra den kommunalestøjpulje (2003-2007) er det skønnet at det koster ca.25.000 kr. pr. etagebolig at udskifte almindelige vinduertil lydruder. Gennemsnitsprisen dækker dog overstore variationer.Erfaringer viser at udgiften til parcelhuse er nogethøjere, da det her udover vinduer kan være nødvendigtat opsætte støjskærme.STØJHENSYN VED NYE BOLIGERI forbindelse med lokalplanlægning og enkeltsagsbehandlinger der siden starten af 1980’erne stilletkrav om, at der skal sikres støjniveauer i henhold tilgældende støjbestemmelser.Inden for støjbelastede områder kan der kun udlæggesarealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændringaf eksisterende anvendelse, såfremt den fremtidigeanvendelse kan sikres mod eksterne støjgener. Eksempelvisbetragtes områder med et udendørs støjniveauover Lden 58 dB normalt som støjbelastede, når detgælder vejstøj.Støjfølsomme funktioner omfatter boliger, daginstitutioner,pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler,skoler og undervisningsinstitutioner samt hoteller,kontorer og liberale erhverv – herunder i et vist omfangudendørs opholdsarealer til funktionerne. Hertilkommer visse anvendelser til rekreative formål i byerog det åbne land – parker, kolonihaver, naturområder,sommerhusområder og campingpladser.EFFEKTEN AF TILTAGETEffekten er afhængig af, hvor mange midler der afsættes tilformålet.EFFEKTEN AF TILTAGETDet forventes at alle nye boliger overholderkommuneplanens støjkrav.16

TRAFIKPLANLÆGNING(HASTIGHED OG MÆNGDER)Støjhensynet taler generelt for at trafikken koncentreres- en fordobling af trafikmængden giver eksempelvisen stigning i støjbelastningen på 3 dB. Trafikplanlægningeni kommunen har bl.a. med baggrundheri gennem en længere årrække taget afsæt i enstrategi om, at koncentrere trafikken - herunder dentunge trafik - på det overordnede vejnet, og gerne denmest miljørobuste del. Støjhensynet vil også i denfremtidige trafikplanlægning indgå som et væsentligtelement.I dag er størstedelen af den gennemkørende tungetrafik, og tunge trafik med ærinde i byen, koncentreretpå indfaldsvejene samt Ringgaden og Ringvejen.Umiddelbart er det ikke muligt, i meget større omfangend det sker i dag at styre rutevalg for den tungetrafik, som har mål mange steder i byen.Der er flere projekter undervejs, der forventes at haveen gunstig indvirkning på trafikstøjen. Det gældereksempelvis tunnel under Marselis Boulevard, derreducerer støjgenerne fra den tunge trafik til og frahavnen. Men også ITS (Intelligente Transport Systemer)har en gunstig indvirkning på støjen fra trafikken,da bedre fremkommelighed reducerer start-/stopsituationerne,som er en kilde til øget støj specielt fra dentunge trafik.HASTIGHEDI Aarhus er både indfaldsvejene og ringvejeneskiltet med byzonetavlen og lastbiler er derfor uansethastighedsskiltningen i øvrigt underlagt enhastighedsbegrænsning på 50 km/t. Reduktion afhastigheden på det overordnede vejnet har derforalene en effekt på personbiltrafikken.Eksempelvis medfører en reduktion af hastigheden påRingvejen - fra 70 til 60 km/t - en støjmæssig reduktioni størrelsen 1 dB, hvilket normalt ikke kan registresaf det menneskelige øre.En reduktion af hastigheden for at opnå en støjmæssigeffekt på det overordnede vejnet inden for byzoneni Aarhus vurderes derfor ikke at give en effekt, der stårmål med de gener i forhold til specielt trafikafviklingenen hastighedsreduktion vil medføre.Hastighedsreduktion som virkemiddel til at nedbringestøjgener vurderes at have en større effekt, når dertale om større områder, hvor hastigheden eksempelvissænkes fra 50 til 40 km/t. Herved kan der opnås enstøjmæssig effekt på i størrelsen 1,5 – 2 dB. Reduktioni hastigheden bør dog ikke ske alene ud fra et støjhensyn,men bør ses i sammenhæng med øvrige hensyneksempelvis sikkerhedshensynet og et generelt ønskeom en fredeliggørelse af et område.EFFEKTEN AF TILTAGETReduktion i trafikmængden og nedsættelse af hastighedenvurderes kun at have ringe eller ingen mærkbar effektpå støjbelastningen af de mest støjbelastede boligeri kommunen.17

9 | STRATEGI PÅ LANGT SIGTUdviklingen i trafikinfrastrukturen sker efter et overordnetmål om at Århus fortsat skal være trafikaltvelfungerende og attraktiv med hensyn til afvikling afbåde person- og godstrafikken – med en høj mobilitetog god tilgængelighed for trafikanterne. Samtidigskal trafikinfrastrukturen udvikles under hensyntagentil at ressourceforbruget og CO2-udledningen minimeresved overflytning af biltrafik til kollektiv trafik ogcykel- og gangtrafik, at trafiksikkerheden forbedres ogmiljøbelastningen fra trafikken minimeres.Nye elementer i den fremtidige infrastruktur, derskal understøtte målsætningen er bl.a. etablering afet letbanenet, der forventes at blive et effektivt ogmiljøvenligt alternativ til biltrafik, og som kan aflastedele af vejnettet. Letbanen sammentænkes medbyvækstmodellen, så nye større byområder så vidtmuligt banebetjenes. Et andet element er fremmeaf cykeltrafikken – herunder anlæg af nye cykelruter,forbedring af eksisterende ruter, bedre parkeringsfaciliteterog øget trafiksikkerhed.Støjgenerne skal minimeres, så alle borgere kan bo,arbejde og opholde sig i gode miljøer. Fremtidige støjgenerforebygges gennem en arealplanlægning og andenplanlægning, der tager størst mulige støjhensyn.Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksisteredebymiljøer sikres gode indendørs støjforhold og godemiljøer på udendørs opholdsarealer. Antallet af eksisterendeboliger, der er belastet af et højt støjniveau fravejtrafik, skal reduceres.Indenfor støjbelastede områder kan der ikke udlæggesarealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring afeksisterende anvendelse, medmindre den fremtidigeanvendelse – gennem afskærmningsforanstaltningerog/eller isolering af bebyggelse – kan sikres modeksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner.Samme krav gælder i forbindelse med enkelttilladelsertil støjfølsom bebyggelse.VIRKEMIDLER• Videreføre den forebyggende støjbekæmpelsei forbindelse med byudvikling og lokalplanlægning• Fortsætte arbejdet med at koncentrere trafikkenpå det overordnede vejnet for derved atfredeliggøre mindre og ikke så miljørobusteveje.• Systematisk anvendelse af støjreducerendebelægninger, hvor naboarealerne til vejen erstøjfølsomme.• Fremme brugen af mere miljøvenlige transportmidler,cykel, gang, letbane.18

10 | FINANSIELLEOPLYSNINGER11 | EVALUERINGSTILTAGDet er ikke muligt at finansiere de beskrevne initiativeri den aktuelle handlingsplan fuldt ud inden forgældende bevillinger. Det vil derfor være en forudsætningfor gennemførelse af initiativer som beskrevet iplanen, at der gives yderligere bevillinger.Den fortsatte brug af støjreducerende belægningerforventes at kunne afholdes inden for gældende bevillinger,men forventes at medføre en vis forøgelse afudgiften til den løbende vedligeholdelse af vejnettet(udskiftning af slidlag). Udlægningen af støjreducerendebelægning vurderes at være forbundet med envis merudgift.I forbindelse med nye vejanlæg vil eventuel anvendelseaf støjreducerendebelægninger indgå som endel af anlægsbudgettet.For at følge udviklingen i antallet af støjbelastedeboliger bliver der lavet periodiske opgørelser over,hvor der er udlagt støjreducerende belægninger samtvurderinger/beregninger af den støjmæssige effekt.Denne faktuelle evaluering vil blive suppleret medstikprøvevise vurderinger af beboernes subjektiveoplevelser af effekten af støjtiltagene.12 | REFERAT AF DENOFFENTLIGE HØRINGAfventer resultaterne af den offentlige høring.Medfinansiering af offentlige / private partnerskabertil nedbringelse af støjbelastningen ved hjælp af facadeisoleringog støjafskærmning nødvendiggør ekstrabevillinger.19

Trafik og VejeGrøndalsvej 18260 Viby JTlf. 8940 4400trafikogveje@aarhus.dkwww.aarhus.dk2012