GODT FOR ELEVERNE, SVÆRT FOR PÆDAGOGERNE - BUPL

bupl.dk

GODT FOR ELEVERNE, SVÆRT FOR PÆDAGOGERNE - BUPL

UDBLIKGODT FOR ELEVERNE,SVÆRT FOR PÆDAGOGERNEHeldagsskoler er en sikker gevinst for eleverne, men ofte et problematisk bekendtskabfor personalet – særligt lærerne og pædagogerne. Sådan lyder et par af konklusionernefra den tyske professor Dr. Ludwig Stecher, der har forsket i heldagsskoler og fulgtudviklingen i en række europæiske lande.AF JAKOB ALBRECHTMens vi i Danmark diskuterer, om længereskoledage er godt eller skidt for børnene,udgør heldagsskoler omkring 39 procentaf alle grundskoler i Tyskland, og tallet er stegetbetydeligt de senere år. For både socialt og fagligtfår børnene mere ud af at gå i heldagsskole.Når professor Ludwig Stecher fra Justus-Liebig-Universität i Giessen i Tyskland skal samle op påelevernes udbytte af heldagsskolen, siger han: ”Jegser ingen alvorlige negative konsekvenser.”Foto: ColourboxSAMARBEJDET MELLEM PÆDAGOGER OG LÆREREHALTER. For medarbejderne er billedet imidlertidnoget mere dystert, forklarer Ludwig Stecher, deri en årrække har været del af den internationaleforskning i heldagsskoler. Han peger på, at især forholdetmellem lærere og pædagoger ofte er megetproblematisk. I andre lande er billedet det samme.I 2007 og i 2010 mødtes han med forskerkollegerfra USA, Sydkorea, Japan, Holland, Sverige,Schweiz og Tyskland for at diskutere forholdet mellemlærerne og det øvrige personale.”I alle lande var forholdet problematisk. Pædagogerneønsker et mere holistisk syn på uddannelse.De har et nærmest Humboldtsk ideal for uddannelse,hvor der fokuseres på udviklingen af helepersonligheden. Pædagogerne oplever, at lærerenkun er interesseret i at udvikle børnenes fagligeFORSKNING I APRIL 2013 I bupl.dk17


UDBLIKDR. LUDWIGSTECHERProfessor vedJustus-Liebig-Universitäti den midttyske by Gießen.Han forsker i uddannelse på etempirisk grundlag og har siden2008 været medlem af et forskningsprogrami heldagsskolersudvikling. Projektet løber fremtil 2015.kompetencer og i at teste dem. Det lyder måskeikke, som de to opfattelser burde skabe de storegnidninger, men det betyder, at de behandler elevernemener ikke, at lønforskellen afspejler de opgaver,de løser. Så i Sverige er lønnen kimen til en delkonfl ikter.”meget forskelligt,” forklarer han.FÆLLES EFTERUDDANNELSE ER VIGTIG. Set overUDDANNELSE OG LØN TIL FORSKEL. Ludwig Stecherpeger på, at når læreretid viser hans undersøgelser, at de to faggrupperikke har nærmet sig hinanden.Faktisk var der mereog det pædagogiske personalearbejder sammen på ” Forholdet mellemknas mellem lærere og pædagogeri 2007 end i 2005.tyske heldagsskoler, er derpædagoger ogtale om et møde mellem toKonfl ikten bunder i, at detmeget forskellige professioner.lærere er kompliceretpædagogiske personaleLærerne har den sammebliver lærernes assistenter.på grund afOfte mod deres vilje.uddannelse i bagagen, mensdet pædagogiske personale”De fl este pædagoger ønskerikke at være lærerneshar mange forskellige kompetencerderes forskelligeog uddannelserhjælpere. De mener, at de er– blandt andre socialpædagoger,baggrunde. Og deundervisere, der bare levererfrivillige, forældre ogen anden slags undervisninghar forskellige opfattelseraf, hvadkunstnere uden nogle formerend lærerne,” forklarer LudwigStecher og pointerer, atfor pædagogisk uddannelse.Det er ikke et krav, at mandet er en god idé, at der i denhar en bestemt professionel uddannelse er.”danske regerings udspil er afsatbaggrund, og ikke alle har enpædagoguddannelse.”Forholdet mellem pædagogerProfessor Dr. Ludwig Stecher.midler til efteruddannelse.”Hvis lærere og pædagogerefteruddanner sig sammen,og lærere er kompliceret på grund af deresforskellige baggrunde. Og de har forskellige opfattelseraf, hvad uddannelse er,” siger Ludwig Stecher.Spørgsmålet er, om det er nemmere at få samarbejdetkan de diskutere forberedelsestid, uddan-nelsessyn og tilrettelæggelse af undervisningen,”siger han og forklarer, at det kræver mere end et parpædagogiske dage på skolerne engang imellem.til at fungere, når der er fl ere professionelsessynnelt uddannede pædagoger som i Danmark. IfølgeLudwig Stecher er det imidlertid ingen garanti foret bedre samarbejde mellem lærere og uddannedepædagoger.”Faktisk er socialpædagoger den gruppe, derhar sværest ved samarbejdet,” siger han.Når pædagoger og lærere skal samarbejde i Sverige,er der også problemer, som kan sammenlignesmed Danmark. Han forklarer, at en del af gnidningernebunder i, at lærerne får en bedre løn.”Lærerne mener, det er rimeligt med en lønforskel,fordi de har en længere uddannelse. PædagogerneHELDAGSSKOLER GIVER HØJERE KARAKTERER. Nårdet kommer til elevernes udbytte af at gå i heldagsskole,er det nærmest kun positive aspekter, forklarerLudwig Stecher. For eksempel er heldagsskolermed til at styrke elevernes sociale kompetencer.”Eleverne på heldagsskoler udvikler sig bedresocialt end andre elever. Det er et af de slåendefund, som vi fandt i al vores data. Studierne viserogså, at heldagsskolen har en gavnlig effekt påbørnenes familier, fordi børnene ikke behøver atlave lektier derhjemme,” siger han.I Tyskland har heldagsskolerne vundet frem, efter18FORSKNING I APRIL 2013 I bupl.dk


PISA-resultaterne fl ere år i træk gav de tyske eleveren middelmådig placering i midterfeltet. Siden 2002er antallet af heldagsskoler steget markant. I 2010udgjorde heldagsskolerne omkring 39 procent afalle tyske skoler, og tallet stiger fortsat. Det visersig nemlig, at elevernes faglige udbytte stiger, nårde går i heldagsskole.”Ser man på den tyske gennemsnitselev, viserderes karakterer, at det er en fordel for dem at gå ien heldagsskole sammenlignet med en almindeligskole. Det gælder alle elever, men især børn medindvandrerbaggrund,” siger Ludwig Stecher, derindtil nu kun har målt elevernes faglige fremskridtpå deres gennemsnitskarakter. Fremover bliverdet muligt at bruge PISA-tal, der kan give merepræcise svar.HELDAGSSKOLEN SKAL VÆRE VALGFRI. Et af argumenternefor at indføre længere skoledage iDanmark er, at undervisningstiden i sig selv øgerelevernes læring. Men hvis Ludwig Stecher skalpege på noget, der virker i Tyskland, så er det valgfrihedenmellem to slags heldagsskoler: De åbneskoler, hvor det er frivilligt, hvor længe børnene vilblive i skolen, og de obligatoriske skoler, hvor børneneskal deltage i alle aktiviteter, og skoledagenderfor bliver længere.Han forklarer, at der i Tyskland ligesom i Danmarkhar været en debat om, hvor mange timer eleverneskal være i skolen. Men undersøgelser viser, atden pædagogiske kvalitet af de to modeller ikkeer så forskellig.”Empirisk kan man ikke sige, at den ene er bedreend den anden. Jeg mener, at man skal lancere de tomodeller parallelt, så familierne selv kan bestemme,hvad der er bedst for deres børn.”Foto: Colourbox+HELDAGSSKOLER ITYSKLANDHeldagsskoler i TysklandDen tyske regering afsatte i2003 omkring 28 milliarder kronertil udvikling af heldagsskoler.I perioden fra 2002 til 2007steg antallet af heldagsskolerfra 5.000 til omkring 11.100. I2010 udgjorde heldagsskolerne39 procent af de tyske skoler.Der er dog store regionaleforskelle. I Berlin er 80 procentaf skolerne heldagsskoler, mensdet i Bayern kun er 22 procent.4 % af alle tyske skoler erobligatoriske heldagsskoler, 9procent er delvist obligatoriske– det vil sige for visse klasser,mens der for de fleste andreelever er en vis grad af frihed.87 % af de tyske skoler erfrivillige heldagsskoler, hvorelever og forældre kan vælgeden model, der passer dembedst – almindelig skole ellerheldagsskole.Kilde: Professor Ludwig StecherFORSKNING I APRIL 2013 I bupl.dk19

More magazines by this user
Similar magazines