København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 ... - Trafikstyrelsen

RoskildeKøbenhavnKøgeRingstedKøbenhavn-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveSeptember 2008København-Ringsted projektet

København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveForordForordJernbanen mellem København og Ringsted er en af demest benyttede strækninger i Danmark og dermed encentral del af det danske jernbanenet. Banen bliveranvendt af pendlere mellem København og det øvrigeSjælland samt til landsdækkende og international passager-og godstrafik.Kapaciteten på banen er fuldt udnyttet i myldretiden.Det øger risikoen for forsinkelser og gør det umuligt atindsætte flere og hurtigere tog på jernbanen. Strækningenfremstår i dag som en trafikal flaskehals, og detkan være med til at bremse mobiliteten og samfundsudviklingen.Folketinget vedtog i marts 2007 en projekteringlov omat undersøge og projektere de nødvendige anlæg medhenblik på at forbedre jernbanekapaciteten på strækningenmellem København og Ringsted. Trafikstyrelsenhar efterfølgende gennemført en indledende, tekniskanalyse af de to mulige løsninger og foretaget miljøundersøgelserfor at afdække jernbanens påvirkning afomgivelserne.De to løsninger betegnes 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen.I 5. sporsløsningen bliver den eksisterendejernbane udbygget med et ekstra spor mellemHvidovre og Baldersbrønde og med et vendesporsanlægi Roskilde. I Nybygningsløsningen er der tale om enny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station viaKøge til Ringsted.Med i alt 11 hæfter af høringsudgaven af miljøredegørelsensendes jernbaneprojektet i offentlig høring iperioden fra den 22. september til den 1. december2008.Denne miljøredegørelse er nr. 1 og er den samlenderedegørelse for projektets to mulige løsninger, 5. sporsløsningenog Nybygningsløsningen.Hæfterne fordeler sig således. Nr. 1 er den samlendemiljøredegørelse for hele projektet. Nr. 2-10 er opdeltgeografisk og behandler de enkelte strækninger hverfor sig. Nr. 11 handler om støj og vibrationer genereltog for begge strækninger. Miljøredegørelserne indeholderbeskrivelser af anlægget og dokumenterer degennemførte undersøgelser. De danner grundlag forden offentlige debat i høringsperioden om jernbanenmellem København og Ringsted, hvor offentlighedenhar mulighed for at komme med ideer, indsigelser ogkommentarer.Trafikstyrelsens frist for at modtage henvendelser erden 1. december 2008. Alle henvendelser vil blivebehandlet, og de vil eventuelt indgå i det endelige projektforslagi det omfang, det kan lade sig gøre indenfor de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer.Som supplement til redegørelserne holder Trafikstyrelsenborgermøder. Listen over møderne findes sidst idette hæfte.God debat!Martin Munk Hansen

København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveIndholdIndholdBaggrund 6En bedre jernbane 6Hidtidige beslutninger 6Offentlighedens inddragelse 7Borgermøder 9Den videre proces 9Sammenhæng med andre jernbaneprojekter 9Læsevejledning 11Anlægsbeskrivelse 13To grundløsninger 135. sporsløsningen 13Nybygningsløsningen 180-Alternativet 24Trafiksituationen i 2017 24KØR-projektet 24Nyt signalsystem, ERTMS 24Kapacitet og regularitet 25Trafikale muligheder 28Trafikale perspektiver 28Køreplaneksempler for passagertog 29Køreplaner for godstog 36Trafikal effekt – flere tager toget 36Planforhold 37Regionplan 2005 og Fingerplan 2007 37Kommunale planer 38Arealbehov 39Ekspropriation 39Lovgrundlag 39Midlertidig ekspropriation 39Permanent ekspropriation 39Kolonihaveområder 40Ekspropriationskommission 40Arealbehov ved 5. sporsløsningen 40Arealbebov ved Nybygningsløsningen 40Påvirkning af omgivelserne – når banen er bygget 42Støj og vibrationer 42Naturforhold 47Kulturhistoriske interesser 52Rekreative interesser 56Grundvand og drikkevand 58Luftkvalitet i driftsfasen 60Globale miljøeffekter 61Råstof- og materialeforbrug 62Klimaændringer 63Påvirkning af omgivelserne – mens banen bygges 65Støj 65Vibrationer 66Trafikale forhold 66Naturforhold 69Rekreative interesser 71Jordarbejde og jordforurening 71Grundvand og drikkevand 74Luftkvalitet 74Affald 75Fravalgte løsningsmuligheder 77Station for fjerntog på Glostrup Station 77Boret tunnel Kulbanevej-Vestvolden 75Tunnel under Vestvolden 78Øst og syd for motorvejen Jersie-Kværkeby 78Anlægs- og samfundsøkonomi 79Anlægsøkonomi 79Samfundsøkonomisk analyse 80Resumé 85De to løsningsforslag 85Trafikale muligheder 85Arealbehov 85Påvirkning af omgivelserne 86Sammenligning af løsningsforslagene 86Deltag i debatten 87Miljøredegørelser 87Henvendelser 87Borgermøder 87Visuelle forhold 42

København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveBaggrundBaggrundEn udvidet jernbane mellem København og Ringsted giver rejsende mulighedfor en bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færreforsinkelser. Samtidig bidrager en mere effektiv togtrafik væsentligt tiløget mobilitet på et bæredygtigt grundlag.En bedre jernbaneJernbanen mellem København og Ringsted er en af demest benyttede og vigtigste strækninger i Danmark.Banen bliver anvendt af pendlere mellem Københavnog det øvrige Sjælland samt til landsdækkende oginternational passager- og godstrafik. Når nye tog i dekommende år bliver sat ind på strækningen, vil kapacitetenvære fuldt udnyttet.Det sætter ikke alene en grænse for, hvor mange togder kan køre på skinnerne. Det øger også risikoen forforsinkelser og gør det umuligt at indsætte hurtigeretog på jernbanen. Strækningen er med andre ord entrafikal flaskehals, som kan bremse mobiliteten ogsamfundsudviklingen.Hvis jernbanen skal fremstå som en attraktiv valgmulighedi fremtidens transportbillede, er der brug for etforbedret jernbanenet. Det vil først og fremmest sigeen udbygning af kapaciteten, så man får mulighed foren køreplan med flere togafgange, kortere rejsetider,mere fleksible togsystemer og færre forsinkelser.Trafikstyrelsen undersøger to mulige løsninger, somkan give større kapacitet mellem København og Ringsted.De to løsninger bliver i denne redegørelse kaldt 5.sporsløsningen og Nybygningsløsningen. I 5. sporsløsningensker der visse steder en udbygning af den eksisterendejernbane fra København til Ringsted via Roskilde.I Nybygningsløsningen er der tale om en ny jernbanefra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted.Hidtidige beslutningerKøbenhavn-Ringsted projektet er langt fra nyt. Deførste, spæde planer om at udvide kapaciteten påstrækningen opstod for mere end 20 år siden, oggennem årene er flere forskellige løsninger blevetdebatteret.I midten af 1980’erne blev antallet af spor mellem HøjeTaastrup og Roskilde forøget fra to til fire, og HøjeTaastrup Station blev bygget. I 1997 vedtog Folketingetden første lov om projektering af jernbaneanlæg mellemKøbenhavn og Ringsted. På den baggrund blev derfra 1997 til 1999 undersøgt tre mulige løsninger, nemligUdbygningsforslaget, Nybygningsforslaget og Kom-binationsforslaget. Et politisk flertal besluttede imidlertidat stoppe arbejdet.I 2001 vedtog Folketinget en ændring af projekteringsloven,der bl.a. medførte, at der blev reserveret arealerpå den strækning, som anlæg af en jernbane mellemKøbenhavn og Ringsted over Køge skulle følge. Særligtberørte ejere på strækningen fik desuden mulighed forat få foretaget forlods overtagelse af deres ejendom.Loven medførte bl.a. også, at der skulle projekteres enforlængelse af S-banen mellem Høje Taastrup og Roskilde.Planerne om S-togsforlængelse blev skrinlagt i2002.I 2003 blev der truffet en politisk aftale om at igangsættemindre projekter, der kunne give jernbanen påstrækningen mellem Købennhavn og Ringsted mindrekapacitetsforøgelser - det såkaldte KØR-projekt. Desudender blev afsat midler på finansloven på ca. 1 mia.kr til at gennemføre KØR-projektet. Der er nu blevetbesluttet at gennemføre to dele af KØR-projektet. Etenigt Folketing vedtog i februar 2007 lov om anlæg afet ca. 2 km langt overhalingsspor øst for Ringsted Stationog nord for den eksisterende banestrækning. Desudener det besluttet at forny og modernisere godsbanestrækningenmellem Københavns Hovedbanegårdog Ny Ellebjerg Station. Fornyelse af denne strækningerstatter et forslag om anlæg af et nyt spor mellemEnghave og Valby stationer, som er blevet undersøgt,men nu er opgivet.I oktober 2005 fremlagde Trafikstyrelsen Strategianalysenmed en beskrivelse og vurdering af fire mulige løsninger.Disse var følgende: en udbygningsløsning medto ekstra spor København-Høje Taastrup og Roskilde-Ringsted, en 5. sporsløsning med et ekstra spor mellemHvidovre og Baldersbrønde, en nybygningsløsning mednyt dobbeltspor København-Køge-Ringsted, og en løsningmed S-togsbetjening Høje Taastrup-Roskilde.På den baggrund blev det ved en politisk aftale i 2006besluttet, at Trafikstyrelsen skulle arbejde videre medde to løsninger, der er beskrevet i denne miljøredegørelse,nemlig 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen.Et enigt Folketing vedtog derpå i marts 2007 en ny projekteringslovtil erstatning for den tidligere lov, og dengav bemyndigelse til, at Trafikstyrelsen gennemfører

København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveBaggrunden indledende projektering af de to løsninger og foretageen analyse af projektets påvirkning af omgivelserne.5. sporsløsningenDen eksisterende jernbane mellem København ogRingsted over Roskilde kan med en del udbygningerforbedre jernbanekapaciteten på strækningen.Ringsted. Banen forberedes til kørsel med passagertog,som kan køre op til 250 km/t.Nybygningsløsningen omfatter desuden bygning af enny Køge Nord Station, der bygges tæt på S-banen, hvorder også anlægges nye perronanlæg, tilslutning til LilleSyd Banen i retningen Køge-Næstved samt et ekstraspor mellem Københavnsvej i Køge og Køge Station.I 5. sporsløsningen udbygges den eksisterende banemed et ekstra spor til fjerntog. Sporet anlægges mellemHvidovre og Baldersbrønde på den sydlige side afde eksisterende spor, så der med S-banesporene bliveri alt fem spor på denne strækning.Denne løsning omfatter også et vendesporsanlæg iRoskilde.For at kunne tilvejebringe den samme kapacitet sommed vendesporet er det muligt i stedet for vendesporsanlæggetat anlægge to ekstra spor mellem Adamshøj,der ligger mellem Kværkeby Stationsby og RingstedStation, og Ringsted. Det forudsætter dog, at der samtidiganlægges et ekstra spor på Nordvestbanen mellemLejre og Vipperød. Dette ligger imidlertid uden forKøbenhavn-Ringsted projektets rammer.I 2007 fremsendte Trafikstyrelsen den endelige miljøredegørelseog en teknisk beskrivelse af projektet omudbygning af Nordvestbanen til transportministeren,men der er ikke truffet politisk beslutning herom.Udbygningen af den eksisterende bane forbedrer primærtforholdene lokalt mellem København og Roskilde.Den giver mulighed for 4-5 ekstra passagertog pådenne strækning sammenlignet med situationen i 2017uden udbygning af jernbanen. Samtidig betyder denneløsning, at flere regionaltog kan standse ved færre stationermellem København og Roskilde og på den mådenedsætte rejsetiden mellem København og Roskildeog dermed også udvalgte byer vest og syd for Roskilde.På den samlede strækning mellem København ogRingsted vil der kun ske en begrænset reduktion i forsinkelser.NybygningsløsningenKapaciteten mellem København og Ringsted kan forbedresvæsentligt ved at bygge en dobbeltsporet banefra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted.Den dobbeltsporede bane vil i store træk følge Holbækmotorvejenud af København til Vallensbæk, viderelangs Køge Bugt Motorvejen til Køge og derefterlangs Vestmotorvejen til Kværkeby Stationsby/Fjællebro,hvorfra sporene følger den eksisterende bane tilDen dobbeltsporede bane giver mulighed for 8 ekstrapassagertog og to godstog i timen i hver retning mellemKøbenhavn og Ringsted og vil samtidig frigøreplads på København-Roskilde strækningen til en forbedretregionaltogsbetjening. Det bliver muligt at forkorterejsetiderne både for regionaltog og for tog mellemlandsdelene. Især vil rejsetiden fra Køge-Stevns-Næstved området til København og til Vestdanmarkblive reduceret markant, da Nybygningsløsningen givermulighed for at indsætte direkte tog. Nybygningsløsningenkan også være med til at nedbringe de forsinkelser,som opstår mellem København og Ringsted,med en tredjedel.En fuld udnyttelse af kapacitetsudvidelsen i Nybygningsløsningenvil dog kræve udbygning af kapacitetenpå Københavns Hovedbanegård og Øresundsbanen.Offentlighedens inddragelseI henhold til projekteringsloven skal Trafikstyrelsengennemføre en VVM-analyse og på den baggrundudarbejde en miljøredegørelse for projektets to løsningersom en del af grundlaget for en senere anlægslov.VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet.Trafikstyrelsen gennemfører nu en VVM proces i forbindelsemed København-Ringsted projektet, og der erudarbejdet en høringsudgave af miljøredegørelsen i alt11 hæfter. Redegørelsen beskriver projektet på et foreløbigtniveau og vurderer dets påvirkninger af detomgivende miljø. Miljøredegørelsen foreligger nu i enhøringsudgave og vil efter høringsperioden, nårhøringssvarene er blevet behandlet og projektet erblevet yderligere bearbejdet, blive redigeret og udgiveti endelig form.Miljøredegørelsen indgår som en del af grundlaget forFolketingets stillingtagen til projektet.IdéfasenI VVM-processen inddrages offentligheden i to perioder,i en idéfase og i en offentlighedsfase, hvor allepersoner, myndigheder, organisationer mv. kan kommemed indsigelser, ideer og kommentarer.

København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveBaggrundBanestyrelsen gennemførte i perioden 12. januar til 9.marts 1998 den indledende idéfase, hvor offentlighedenblev inddraget for på et tidligt tidspunkt i forløbetat få ideer og forslag til projektet. Det skete på baggrundaf en pjece, der beskrev tre mulige løsninger: enudbygning af den eksisterende banestrækning, anlægaf en ny banestrækning og en kombination af de to løsninger.Banestyrelsen afholdt 14 informationsmøder,hvor projektet blev præsenteret og debatteret.Idéfasen er dokumenteret med to høringsnotater, somblev udsendt til relevante samarbejdspartnere og tilalle, der havde fremsendt høringssvar i idéfasen.Høringsnotaterne indeholder alle indkomne henvendelserog en opsummering af de væsentligste spørgsmål,som blev rejst under informationsmøderne.Borgere og andre deltagere i debatten kom medmange konstruktive synspunkter og holdninger bl.a.forslag til udbygning af den eksisterende bane med etekstra spor i stedet for to. Desuden kom der mangeforhold frem, som Banestyrelsen ønskede at arbejdevidere med, for eksempel forslag om tunnelføringer ogstationer.En del deltagere rejste i debatten kritik af det fremlagtemateriale. Mange fandt, at der burde have været konkreteforslag til linieføringerne. Andre mente, at nogle afde tekniske baggrundsrapporter var vanskelige at læse.På baggrund af kritikken besluttede trafikministerenat afholde en supplerende offentlig høring fra den21. september til den 16. november 1998. I den supplerendehøring fremlagde Banestyrelsen tre konkreteforslag til linjeføringer og en række varianter heraf.Forslagene blev præsenteret for offentligheden på etpressemøde og debatteret på 20 borgermøder. Desudenudgav Banestyrelsen bl.a. en bane-avis og en linjeføringsrapportsamt to pjecer om støj og ekspropriationer.Den supplerende høring er dokumenteret med ethøringsnotat. Til forskel fra den første høring blev der ivid udstrækning givet udtryk for tilfredshed med informationernei høringsmaterialet, men der blev rejst kritikaf alle tre linjeføringsforslag. Arbejdet med projektetblev herefter indstillet.OffentlighedsfasenSiden idéfasen har projektet været genstand for politiskbehandling og tekniske vurderinger. I 2001 blevprojekteringsloven ændret af Folketinget, og på baggrundaf de tekniske vurderinger, der var færdige i2006, vedtog Folketinget en ny projekteringslov, dermedførte, at Trafikstyrelsen arbejdede videre med vurderingaf 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen.I foråret 2007 begyndte Trafikstyrelsen den indledendeprojektering og undersøgelse af projektets påvirkningeraf omgivelserne. Resultaterne af arbejdet erbeskrevet i ca. 150 tekniske fagnotater, som er udarbejdetaf Trafikstyrelsen og en række tekniske rådgivere.Fagnotaterne er tilgængelige på Trafikstyrelsenshjemmeside.Trafikstyrelsen har bearbejdet fagnotaterne og præsentererdem for offentligheden i form af denne samlendemiljøredegørelse, ni geografisk opdelte miljøredegørelsersamt en miljøredegørelse om støj og vibrationeri forbindelse med projektet. Disse 11 hæfter afmiljøredegørelsen udgør grundlaget for den offentligehøring. En oversigt over alle hæfter er medtaget i kapitletDeltag i debatten bagerst i denne publikation.I tillæg til miljøredegørelserne har Trafikstyrelsen udarbejdetpjecer, der informerer om støjforhold genereltog om arealforhold. Desuden har Trafikstyrelsen udgiveten pjece om de trafikale perspektiver i forbindelsemed en fremtidig udvidelse af banekapaciteten vedKøbenhavn H samt en pjece med et debatoplæg til idéfasenom en godsterminal i Køge.I perioden 22. september til 1. december 2008 gennemførerTrafikstyrelsen en offentlig høring om København-Ringstedprojektet. Skriftlige henvendelser medkommentarer, ideer og indsigelser samt mundtlige indlægunder borgermøder og via telefon betragtes somhøringssvar.InformationsmøderTrafikstyrelsen har ønsket at give direkte berørtegrundejere og kolonihavelejere information om København-Ringstedprojektet før den offentlige høring.Trafikstyrelsen har således afholdt lukkede informationsmødermed de direkte berørte grundejere. Formåletmed møderne har været at informere om projektetsproces og omfang samt om grundejernes retsstilling iforbindelse med ekspropriationer. Der har været taleom informationsmøder og ikke debatmøder om projektet,og de indgår ikke i offentlighedsfasen.I løbet af 2007 kontaktede Trafikstyrelsen de kolonihaver,der kan blive berørt af projekterne, og holdt mødermed bestyrelserne for foreningerne, hvor de blev orienteretom forløbet af projekteringsfasen og hvilkekonsekvenser jernbaneprojektet har for de haver, derevt. skal fjernes, hvis jernbanen skal anlægges på foreningensområde. Efterfølgende har Trafikstyrelsen isommeren 2008 afholdt møder, hvor alle berørte kolo-

København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveBaggrundnihavelejere har været inviteret med. I forbindelse medforberedelse af en anlægslov, vil Trafikstyrelsen i samarbejdemed de berørte haveforeninger nedsættearbejdsgrupper, der helt konkret vurderer, hvorledesde enkelte havers problemer løses, erstatningsarealerfindes, udgifter dækkes m.v. Arbejdet resulterer i enrapport med løsningsforslag. Rapporten indgår som endel af forslaget til en anlægslov.BorgermøderI perioden for den offentlige høring afholder Trafikstyrelsen12 borgermøder. Borgermøderne bliver holdtlangs de to mulige linjeføringer.Det primære grundlag for debatten på borgermøderneudgøres af denne samlende miljøredegørelse (nr. 1),miljøredegørelsen om støj og vibrationer (nr. 11) samtmiljøredegørelsen for den delstrækning (nr. 2-10), hvordet enkelte borgermøde foregår.Bagerst i denne publikation findes en oversigt over deplanlagte borgermøder.Den videre procesTrafikstyrelsen indsamler høringsbidragene og registrererog bearbejder dem. Høringsperioden dokumenteresefterfølgende med et høringsnotat, hvori Trafikstyrelsensamler og kommenterer alle henvendelser.Høringssvarene indgår eventuelt i den videre bearbejdningaf projektet i det omfang, det er muligt under hensyntil de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer.De endelige miljøredegørelser udkommer i løbetaf foråret 2009.Den forventede tidsplan for København-Ringsted projekteterEfterår 2008Offentlig høring med borgermøder.Vinter 2008-2009Udgivelse af høringsnotat.Forår 2009Udgivelse af endelige miljøredegørelser.Efterår 2009Trafikstyrelsen fremsender beslutningsgrundlag forvalg af løsning til transportministeren.Når Folketinget har vedtaget en anlægslov, overdragerTrafikstyrelsen projektet til en anlægsmyndighed, derstår for detailprojektering og anlægsarbejde. Trafikstyrelsenforventer, at der uanset valg af løsning vil gå ca.syv år med detailprojektering, ekspropriationer, udbudaf entrepriser og gennemførelse af anlægsarbejdet.Sammenhæng med andrejernbaneprojekterKøbenhavn-Ringsted projektet er et grundelement i enhelhedsplan for jernbanetrafikken på Sjælland og indgårogså i planerne for en mere effektiv jernbanedriftmellem de større danske byer. Nedenfor er en beskrivelseaf København-Ringsted projektets sammenhængmed de eksisterende jernbaner og andre jernbaneprojekter.KØR-projektet 1Forkortelsen KØR dækker over ”mindre Kapacitetsudvidelsermellem Østerport og Ringsted”, og projektethar til formål at løse op for lokale ”flaskehalse”. Folketingetvedtog i 2003 at undersøge muligheden forkapacitetsudvidelse inden for en økonomisk ramme påca. en mia. kr.I 2007 blev der truffet politisk beslutning om at gennemføredelprojektet for to nye spor mellem KøbenhavnsHovedbanegård og Ny Ellebjerg, og Folketingetvedtog en anlægslov for et overhalingsspor øst forRingsted Station. Der er afsat midler på finansloven tilat gennemføre begge projekter. Baneanlæggene vedRingsted og mellem Københavns Hovedbanegård ogNy Ellebjerg vil blive integreret med København-Ringstedprojektet. Anlæggene vil også blive etableret, selvom København-Ringsted projektet ikke gennemføres.De indgår derfor i det såkaldte 0-Alternativ, som er entrafikal fremskrivning til 2017 uden København-Ringstedprojektets kapacitetsudvidelse. 0-Alternativet erbeskrevet i et særskilt kapitel i denne miljøredegørelse.Udbygning af Nordvestbanen 2Nordvestbanen forbinder Roskilde og Kalundborg ogudgør en vigtig trafikforbindelse for specielt pendlertrafiktil og fra hovedstadsområdet. Strækningen Lejre- Kalundborg er enkeltsporet undtagen Vipperød - Holbæk,der fik et ekstra spor i 1987. Udbygningen af Nordvestbanentil dobbeltspor mellem Lejre og Vipperødskal styrke den kollektive trafik – blandt andet gennemflere togafgange og kortere rejsetid. Den opnåedekapacitetsudvidelse kan dog kun udnyttes fuldt ud, hvisKøbenhavn-Ringsted projektet gennemføres. I dennesammenhæng er det uden betydning for Nordvestbanensfremtid, om det bliver 5. sporsløsningen ellerNybygningsløsningen, som gennemføres, da beggeløsninger giver det ønskede kapacitetsløft mellemKøbenhavn og Roskilde.

Farum HolteLyngby10København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveBaggrundForbedring af Sydbanen 3Banen mellem Ringsted og Nykøbing Falster – også kaldetSydbanen – har et betydeligt antal pendlere. Planener at reducere rejsetiden ved at forbedre banestrækningen,så togene kan køre med højere hastighed end idag.Femern-forbindelsen 4Danmark og Tyskland indgik i juni 2007 en regeringsaftaleom en fast forbindelse over Femern Bælt med forventetåbning i 2018, og i september 2008 underskrevde to landes transportministre en traktat om forbindelsen.Den faste forbindelse skal erstatte den eksisterendefærgeforbindelse mellem Puttgarten og Rødbyhavn,der i dag transporterer ca. 2 mio. køretøjer årligt.I den sammenhæng skal København-Ringsted projektetsikre, at der er tilstrækkelig banekapacitet mellemSammenhæng med andre baneprojekterEksisterende banerAndre projekterHillerødNivåFrederikssundThistedHjørringLindholmAalborg7FrederikshavnRoskildeBallerupHøje TaastrupNy EllebjergHundige383135VallensbækHellerupKøbenhavnKastrupSkørpingKøgeSkiveHobroVembStruerHolstebroViborg7LangåRandersHornsletGrenaaRingkøbingSkjernVardeEsbjerg7RibeHerningBrammingLunderskovVojensVejleSilkeborgKoldingVamdrup7HorsensFredericiaMiddelfartÅrhusSkanderborg7OdenseNyborgRingeKalundborgKorsørHelsingørHillerød NivåFrederikssundFarumKlampenborgHolbækHøje Taastrup København HRoskilde Valby32KastrupRingstedKøgeSlagelse3Næstved3136HaslevRødekroSvendborgVordingborgTønderTinglevSønderborgPadborgNykøbing FRødby Færge4Gedser

11København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveBaggrundRingsted og København. Det er muligt i både Nybygningsløsningenog 5. sporsløsningen. Det kan kun skegennem KØR-projektet, hvis kapacitetsudvidelsen udelukkendeanvendes til øget godstrafik.Udvidelse af Ny Ellebjerg Station 5Ny Ellebjerg er i dag en station på Køge Bugt S-banenog endestation for S-togene på Ringbanen. Gennemkørendegodstog på Øresundsbanen og banen modGodsbanegården præger i dag fjernbanedelen af stationen.Den nuværende godsbane mellem Godsbanegårdenog Ny Ellebjerg Station skifter karakter til fjernbane, ogtrafikken udvides til også at være med regionaltog til/fra København H. Dette sker som en del af KØR-projektetog er således gennemført, inden København-Ringstedanlægsarbejdet kan igangsættes. I første omgangudvides stationen ikke, så regionaltogene kan standseher.Uanset valg af løsning i København-Ringsted projektetvil beslutningen også omfatte bygning af en perron tilfjerntog i sporene til/fra København H. Det skabermulighed for at udvikle Ny Ellebjerg Station til et trafikaltknudepunkt, hvor regional- og fjernrejsende kanstige om til Ringbanen og Køge Bugt S-banen. Nogle aftogene, som ankommer til Ny Ellebjerg, vil på sigt medfordel kunne dirigeres direkte mod Ørestad/Kastrupuden om København H. Denne mulighed understøttesenten ved at være en del af København-Ringsted projekteteller senere også ved at etablere perroner i Øresundssporene.Kombiterminal ved Køge 6Hvis Folketinget beslutter at gennemføre Nybygningsløsningen,vil der samtidig blive taget stilling til, om derskal gennemføres miljøundersøgelse af anlæg af enkombiterminal i Køgeområdet. Undersøgelsen vil bl.a.afdække, hvordan terminalen kan indrettes.På kombiterminalen omlæsses gods i containere ogveksellad mellem tog og lastvogne. Terminalen omfattersåvel en række ankomst- og afgangsspor som etlæsseområde og er dermed pladskrævende.I forbindelse med høringsperioden for København-Ringsted projektet gennemfører Trafikstyrelsen en idéfasevedrørende kombiterminalanlægget ved Køge.Sammenbinding af Danmarks største byer 7København-Ringsted projektet er et vigtigt led i planerneom at binde de større danske byer sammen via denkollektive trafik. Seks kommuner har i den sammenhængudarbejdet en plan, ”Timemodellen“, hvorefterrejsetiden mellem København, Århus, Odense og Aalborgskal reduceres markant.Den videre plan er med ”Timemodellen” at binde Danmarksfire største byer sammen med en times rejsetidmellem hver by på strækningen København-Odense-Århus-Aalborg. Esbjerg og Randers er en del af modellen,så passagerer mellem Odense og Esbjerg skalkunne tilbagelægge strækningen på en time, mens rejsetidenmellem Randers og Alborg bliver en halv time.Hvis denne plan skal blive en realitet, kan det kun opnåsgennem Nybygningsløsningen, og det er nødvendigt atmodernisere den eksisterende banestrækning mellemRingsted og Odense til 200 km/t. 5. sporsløsningengiver ikke en tilstrækkelig rejsetidsgevinst til at kunnekomme ned på en times rejsetid mellem København ogOdense.Udvidelse af Køge Bugt Banen 8En udvidelse af Køge Bugt S-banen blev i 2004 undersøgtsom et alternativ til udbygning af Køge BugtMotorvejen mellem Hundige og Greve Syd.Udvidelsen af Køge Bugt Banen bestod blandt andet afet overhalingsspor mellem Vallensbæk og Hundige, ensammenkobling af Køge Bugt Banen med Ringbanenved Ny Ellebjerg Station og forbedringer på strækningenmellem Københavns Hovedbanegård og Østerport.Beregninger af trafikken viste dog, at udvidelsen kunvil begrænse biltrafikken på Køge Bugt Motorvejen ensmule.LæsevejledningDenne miljøredegørelse indeholder beskrivelser af deto muligheder for at udvide jernbanen mellem Københavnog Ringsted. Den redegør for de nye baneanlægspåvirkning af miljøet i anlægsfasen, og efter anlæggeneer taget i brug.Først beskrives jernbaneanlæggene for 5. sporsløsningenog Nybygningsløsningen og deres forløb gennemlandskabet og byrummet. Der skelnes i teksten mellemen grundløsning og flere løsningsmuligheder. Grundløsningener det billigste forslag og opfylder lovgivningsamt alle krav og normer. Løsningsmulighederne eralternativer, som også er blevet undersøgt. De adskillersig fra grundløsningen ved f.eks. pris, udformning ogbedre beskyttelse af omgivelserne.Herefter følger en beskrivelse af 0-Alternativet, hvorkonsekvenserne uden nye baneanlæg på strækningen

12København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveBaggrundmellem København og Ringsted fremlægges. I 0-Alternativetindgår nyanlæg, som er besluttet, selvomKøbenhavn-Ringsted projektet ikke bliver en realitet.De trafikale muligheder med henholdsvis 5. sporsløsningenog Nybygningsløsningen følger herefter. Det eren analyse af, hvor stor kapaciteten er for de to løsninger,hvor hurtigt passagerer kan komme frem, og hvorstore forsinkelser passagererne må forvente med de toløsninger.En redegørelse for planforholdene følger herefter, ogden bliver fulgt at en beskrivelse af arealbehovene ogde forventede ekspropriationer ved gennemførelse afde to løsninger.Udbygning eller nybygning af jernbanen mellemKøbenhavn og Ringsted vil påvirke omgivelserne. Devarige påvirkninger af det færdige baneanlæg beskrivesefterfulgt af en redegørelse for de særlige gener,som forekommer i anlægsperioden. Heri indgår blandtandet emner som: Støj og vibrationer, påvirkning afnaturforhold og kulturhistoriske interesser, hvordananlæggene indvirker på grundvandet, jord- og luftforhold.Herefter præsenterer miljøredegørelsen de løsningsmuligheder,som har været vurderet, men som nu ervalgt fra. De fravalgte løsningsmuligheder beskrivesførst for 5. sporsløsningen og herefter for Nybygningsløsningen.Der er foretaget analyser af anlægs- og samfundsøkonomienfor de to løsninger. Disse analyser beskrives iet særskilt kapitel.Miljøredegørelsen afsluttes med et resumé fulgt af envejledning i, hvordan man kan deltage i debatten.Resuméet beskriver kort projektet og vurderingen afprojektets påvirkning af omgivelserne. Vejledningengiver oplysninger om, hvordan man som borger kandeltage i debatten om København-Ringsted projektet iløbet af høringsperioden. Dette afsnit er suppleret meden liste over miljøredegørelserne for hver delstrækningog en liste over borgermøder.Miljøredegørelserne for de enkelte strækninger indeholderen detaljeret beskrivelse af jernbaneanlæggetog anlæggets påvirkning af omgivelserne. Disse oplysningerer kun summarisk gengivet i den samlende miljøredegørelsefor det samlede projekt, og Trafikstyrelsenhenviser til de enkelte geografisk opdelte miljøredegørelserfor detaljer. En oversigt over disse miljøredegørelserog de geografiske områder, de dækker, ermedtaget i afsnittet Deltag i debatten.I denne miljøredegørelse er der en beskrivelse af baggrundenfor projektet og den lovgivning, der dannerbasis for vurderingen af anlæggets påvirkninger afomgivelserne. Der er tale om generelle oplysninger oget fælles grundlag for alle delstrækninger, og derfor erder kun medtaget et kort resumé af disse oplysninger ide geografisk inddelte miljøredegørelser.Tekniske fagnotaterDenne samlende miljøredegørelse og de geografiskinddelte miljøredegørelser er baseret på tekniske fagnotaterudarbejdet af Trafikstyrelsen og styrelsens tekniskerådgivere. De tekniske fagnotater er meget detaljerede,mens miljøredegørelsen er et koncentrat af desamlede undersøgelser.Fagnotaterne beskriver flere løsningsmuligheder enddem, der fremlægges i miljøredegørelsens 11 hæfter.Det sker, fordi der er undersøgt en lang række forskelligemuligheder. Trafikstyrelsen har fravalgt en rækkeløsningsmuligheder på grundlag af en teknisk, miljømæssigog økonomisk vurdering, men præsenterer ogfremlægger nogle løsningsmuligheder i miljøredegørelserne,der enten kan erstatte eller udgøre et supplementtil grundløsningen.Enkelte af de fravalgte løsningsmuligheder bliverbeskrevet i miljøredegørelserne, fordi der har væretbredt kendskab til og stor interesse for dem, og detbegrundes i miljøredegørelserne, hvorfor de er fravalgt.Fagnotaterne er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside.Geografisk opdelte miljøredegørelserUd over denne samlende miljøredegørelse for heleprojektet har Trafikstyrelsen udarbejdet særskilte miljøredegørelserfor ni geografisk afgrænsede strækninger,der tilsammen dækker alle berørte områder.

13 København-Ringsted projektetKapiteltitelMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveAnlægsbeskrivelseI denne, samlende miljøredegørelse fremlægges to grundløsninger til udvidelseaf banekapaciteten mellem København og Ringsted – henholdsvis5. sporsløsningen via Roskilde og Nybygningsløsningen via Køge, ogdesuden beskrives en række løsningsmuligheder.To grundløsningerI det følgende beskrives anlægget for de to grundløsninger– 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen –og de vigtigste løsningsmuligheder.Grundløsningen er betegnelsen for den billigste løsning,som opfylder alle normer, krav og lovgivning.Løsningsmuligheder beskriver anlæg, som på dele afstrækningen adskiller sig fra grundløsningen på eneller flere måder. Der kan f.eks. være tale om enændret linjeføring, anden konstruktion, bedre funktionalitet,mindre støjbelastning, bedre naturbeskyttelseeller forbedret indpasning i landskabet. For alle løsningsmulighedernegælder det, at de er dyrere endgrundløsningen på den tilsvarende delstrækning.Under den indledende projektering har Trafikstyrelsenarbejdet med en lang række løsningsmuligheder, somer blevet vurderet. Nogle fremlægges i denne miljøre-degørelse og indgår derfor i den fortsatte debat. Andreløsningsmuligheder er blevet fravalgt af tekniske ogøkonomiske grunde samt under hensyn til derespåvirkning af omgivelserne. En række af de fravalgteløsningsmuligheder er beskrevet i kapitlet herom sidsti dette hæfte.5. sporsløsningenI 5. sporsløsningen forbedres den eksisterende jernbanemellem København og Ringsted primært ved atudvide den eksisterende bane. Det sker ved et ekstraspor til fjerntog mellem Hvidovre og Baldersbrøndesamt et vendesporsanlæg for passagertog i Roskilde.Udvidelsen er baseret på at anvende eksisterende teknologi,og den maksimale hastighed på strækningenbliver 180 km/t.For at tilvejebringe den samme kapacitetsforøgelsekan der i stedet for vendesporsanlægget i Roskildebygges to ekstra spor mellem Adamshøj og Ringsted.Dette forudsætter dog, at Nordvestbanen udbyggesLinjeføringKøbenhavnRoskildeRingstedKværkeby Stationsby/FjællebroAdamshøjKøgeKøge BugtNyt spor, grundløsningEksisterende jernbane0 5 kmBaneprojektet med angivelse af 5. sporsløsningen øverst og Nybygningsløsningen nederst.

14 København-Ringsted projektetAnlægsbeskrivelseMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveAvedøre Havnevej Rødovre Station Hvidovre Station Kamhusene VigerslevvejI 5. sporsløsningen anlægges et ekstra spor fra Hvidovre syd for de eksisterende spor.med et ekstra spor mellem Lejre og Vipperød. Sidstnævntemulighed ligger uden for København-Ringstedprojektets rammer. Der er ikke truffet politisk beslutningom anlæg af et ekstra spor på Nordvestbanen.Ny Ellebjerg Station til VestvoldenNår fjerntog fra København har passeret Ny EllebjergStation sker det på det eksisterende jernbanespor inordvestlig retning. De to eksisterende fjerntogssporer forbedret, så der kan køre tog med op til 100 km/tl.I Vigerslev forløber banen i en blød bue mod vest, ogefter Hvidovrevej i Hvidovre påbegyndes 5. sporet. Detnye spor, 5. sporet, anlægges på sydsiden af de eksisterendespor og fortsætter mod Vestvolden i sammeniveau som de fire øvrige spor. Når det nye spor passererVestvolden, sker det i den samme åbning i volden,som de eksisterende spor ligger i.Løsningsmulighed Støjbeskyttelse som ved ny baneTidligere er der langs den eksisterende bane gennemførtstøjbeskyttelse til en fastsat grænseværdi. Støjbeskyttelsenbestod eksempelvis af opsætning afstøjskærm, facadeisolering på bygninger primært iform af nye vinduer. Når strækningen mellem HvidovreFjern og Høje Taastrup udbygges med et 5. spor, og trafikkenøges, stiger støjen, og der gennemføres derforsupplerende støjbeskyttelse, hvor den hidtil anvendtegrænseværdi overskrides. Dette er grundløsningen.Praksis for støjbeskyttelse af nye jernbaner er imidlertidmere restriktiv således, at der støjbeskyttes i forholdtil en lavere grænseværdi. Trafikstyrelsen har for5. sporsløsningen undersøgt muligheden for at støjbeskyttei forhold til denne lavere grænseværdi - svarendetil anlæg af en ny bane.Området omkring Rødovre og Brøndbyøster består afhøje boligblokke, og her kan støjbeskyttelse i de højestbeliggende boliger kun ske i form af facadeisolering.Derfor er løsningsmuligheden Overdækning af banearealetRødovre-Brøndbyøster vurderet. Overdækningenspænder over de nuværende og det nye 5. spor ogvil blive op til 2,1 km lang.Vestvolden til BaldersbrøndeBanen passerer over Motorring 3, og 5. sporet fortsætterfrem til Glostrup Station på det eksisterende, sydligespor, idet der allerede er fem spor mellem Priorparkenog Glostrup Station.Mellem Glostrup Station og Høje Taastrup anlægges 5.sporet syd for de eksisterende spor. Banen forløbervidere i en kurve mod nordvest frem til Baldersbrønde.Syd for bebyggelserne i Baldersbrønde anlægges enbro til godstog hen over de eksisterende fire fjernbanespor.Broen bliver en lang betonbro, hvorpå det nyespor føres over fra sydsiden til nordsiden af de eksiste-

15 København-Ringsted projektetAnlægsbeskrivelseMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveSøndreRingvejAlbertslundStationØstbrovejGlostrup Station5. sporet anlægges syd for de eksisterende spor. Hvor der på strækningen allerede ligger et 5. spor, moderniseres dette.rende spor. Broen skal primært anvendes af vestgåendegodstog.Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelseDa en lang betonbro er et meget synligt bygværk ilandskabet, er der udarbejdet en løsningsmulighed,hvor banebroen ved Baldersbrønde udgår til fordel foren ændret trafikafvikling på de eksisterende spor –nemlig løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelseHvidovre-Høje Taastrup. Sporanlægget mellem Hvidovreog Høje Taastrup er i denne løsningsmodel udbyggetmed en række sporskifteanlæg, så passagertog oggodstog kan passere hinanden på en mere smidigmåde, der overflødiggør banebroen.Løsningsmuligheden medfører store ændringer i beståendebaneanlæg.Løsningsmulighed Støjbeskyttelse langs 5. sporet somved en ny bane er også blevet vurderet på dennestrækning.Baldersbrønde til RoskildeMellem Baldersbrønde og Roskilde Station sker deringen ændringer ved det eksisterende anlæg.Vendesporsanlæg i RoskildeSydvest for Roskilde bygges et vendesporsanlæg, hvorpassagertog mellem København og Roskilde kanændre køreretning. Det sker i praksis ved, at togetkører ind på anlægget, hvor toget holder. Herefter skifterlokoføreren fra førerkabinen i den ene ende af togettil førerkabinen i den anden ende af toget.Der etableres endvidere depotspor på vendesporsanlægget,hvor tog kan parkeres.I grundløsningen tilpasses forpladsen ved BrøndbyøsterStation, så der bliver plads til et ekstra spor, adgangsforholdreguleres mv.Vendesporsanlægget anlægges i trekantområdet mellemVestbanen og Lille Syd Banen nord for Holbækmotorvejen.Vendesporsanlægget kan anvendes af tog

16København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveAnlægsbeskrivelseLille Syd BanenHolbækmotorvejenVendesporsanlægVest- og NordvestbanenSøndre RingvejRoskilde StationI den vestlige del af Roskilde bygges i 5. sporsløsningen et vendesporsanlæg med forbindelse til Roskilde Station.med en længde på op til 180 m. Anlægget forberedestil station, men uden at etablere stationsanlæg.Fra Søndre Ringvej anlægges nord for de eksisterendespor en ny sporforbindelse, der føres under banen ogind i trekantområdet.den anden løsningsmulighed anlægges to nye spormellem vendesporsanlægget og Roskilde Station. Sporeneplaceres på hver side af det eksisterende sporanlæg.Løsningsmuligheden adskiller sig yderligere ved,at stationen også forbindes med et spor sydover til LilleSyd Banen samt en fælles perron.Fra vendesporsanlægget kobler et østligt spor sig tilLille Syd Banen, og vendesporsanlægget får på denmåde forbindelse til Roskilde Station.Løsningsmulighed Station ved vendesporetDet er også vurderet, hvordan en station kan anlæggesi forbindelse med vendesporsanlægget. LøsningsmulighedStation ved vendesporet i Roskilde adskiller sigfra grundløsningen ved, at der også etableres en stationmed perroner, parkeringsanlæg, vejadgang mv. Deranlægges desuden to nye spor mellem vendesporsanlæggetog Roskilde Station. Sporene placeres på hverside af det eksisterende sporanlæg.For at give plads til længere tog er løsningsmulighedLange tog og station ved vendesporet i Roskilde vurderet.Løsningsmuligheden giver plads til tog med enlængde på op til 320 m. Anlægget er så langt, at to sporskal føres under Holbækmotorvejen. Syd for motorvejenetableres der station med perroner, parkeringsanlæg,vejadgang og et ekstra vendespor. Ligesom forLøsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-RingstedDet er en løsningsmulighed i forbindelse med 5. sporsløsningeni stedet for vendesporsanlægget i Roskildeat anlægge et dobbeltspor fra Adamshøj til Ringsted.Mellem Adamshøj og Østre Ringvej bygges et udfletningsanlæg.Fra Østre Ringvej fortsætter det ene spor ind til RingstedStation. Det andet spor føres via sporskifter overpå nordsiden af den eksisterende bane, hvor det koblessammen med det overhalingsspor, som blev vedtaget i2007 i forbindelse med KØR-projektet. I Ringsted er derudfletning med både Vestbanen mod Slagelse og Sydbanenmod Næstved.For at opnå en kapacitetsforøgelse som med vendesporsanlæggetforudsætter denne løsningsmulighedsamtidigt anlæg af et ekstra spor på Nordvestbanenmellem Lejre og Vipperød.

17 København-Ringsted projektetAnlægsbeskrivelseMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveAvedøre HavnevejGillesagerUdformning med byparkSimpel løsning med fladt tagRødovre StationSom en støjbeskyttende foranstaltning er det en løsningsmulighed i 5. sporsløsningen at overbygge hele baneanlægget på den2,1 km lange strækning mellem Rødovre Station og Vestvolden. En simpel udformning består af støjskærme med et fladt lågovenpå som vist ved Rødovre Station. En udformning med bypark mellem Avedøre Havnevej og Brønbyøster Station er vist påsamme visualisering.Station og lange spor vedvendesporsanlæggetHolbækmotorvejenTrekantområdetDepotsporDen eksisterende baneDet er en løsningsmulighed i 5. sporsløsningens vendesporsanlæg i Roskilde at anlægge en station i trekantområdet, eller somvist at anlægge en station syd for Holbækmotorvejen. I den viste løsning bliver det muligt at vende lange tog, og der bliver ensporforbindelse mod syd til Lille Syd Banen.

18 København-Ringsted projektetAnlægsbeskrivelseMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveHolbækmotorvejenVigerslevparkenKulbanevejEksisterendebaneDen nye bane svinger skarpt fra ved den eksisterende bane ved Frugtmarkedet og føres langs Kulbanevej, videre gennemVigerslevparken og anlægges herefter på nordsiden af Holbækmotorvejen.NybygningsløsningenKapaciteten mellem København og Ringsted forbedresmed denne løsning ved at bygge en dobbeltsporetjernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted.Gennem Hvidovre anlægges banen delvis i tunnel pånordsiden af Holbækmotorvejen. Banen placeres generelttæt på de eksisterende motorveje og forberedes tilkørsel med passagertog med op til 250 km/t.I Nybygningsløsningen indgår bygning af en ny KøgeNord Station, tæt på Køge Bugt S-banen, hvor der ogsåanlægges perroner. Der er tilslutning ved Køge Nord tilLille Syd Banen i retning Køge-Næstved, og der skalbygges et ekstra spor på Lille Syd Banen mellemKøbenhavnsvej og Køge Station.Der bliver således skiftemulighed mellem tog på dennye bane København-Ringsted og S-banen med forbindelsetil stationerne langs Køge Bugt. Endvidere bliverder mulighed for f.eks. direkte regionaltogsforbindelserNæstved-Køge-København H.Fra Ny Ellebjerg Station til Avedøre HavnevejDen nye, dobbeltsporede bane får udgangspunkt vedNy Ellebjerg Station på en dæmning mod nordvest tilVigerslev, hvor banen drejer mod sydvest. Banenanlægges gennem det grønne område og gennem Finnebyennord for Kulbanevej.Banen krydser under Vigerslevvej, hvor Vigerslevvejhæves med ca. 3,5 m gennem Vigerslevparken ogvidere over Harrestrup Å. Herefter anlægges den i entunnel langs Holbækmotorvejens nordside.På strækningen langs Holbækmotorvejen placeresbanen i en gravet tunnel (cut-and-cover tunnel) underHvidovrevej, og et stykke af Vigerslev Allé bliver retableretoven på tunnelen. Banen fortsætter i tunnel underHvidovrevej og ca. 300 m under Allingvej, hvorefterden anlægges i en åben udgravning frem til AvedøreHavnevej, som krydses i en tunnel.Det drøftes i samarbejde med Hvidovre og Københavnskommuner, om der kan ske en ændring af vejføringengennem Vigerslevparken. På strækningen gennemVigerslevparken kan Vigerslev Allé flyttes til sydsidenaf banen. Herved bliver vejtrafikken samlet syd forjernbanen, og Vigerslevparken nord for banen bliverdermed mere sammenhængende end i dag.Løsningsmulighed Tunnel ved KulbanevejGrundløsningens afgravning nord for Kulbanevej berøreren relativ stor del af Finnebyens boliger. Trafikstyrelsenhar derfor undersøgt, hvordan en tunnelløsning

19 København-Ringsted projektetAnlægsbeskrivelseMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveVestvoldenBrøndby HavebyMotorring 3HolbækmotorvejenVed Avedøresletten passerer banen i Nybygningsløsningen under Holbækmotorvejen og anlægges herefter på dens sydside, hvorden hér forrest i billedet passerer Vestvolden. Banens linjeføring får andre forløb i løsningsmulighederne Tæt på motorvejen vedVestvolden og Nord om haverne i Brøndby.kan placeres, så konsekvenserne begrænses. Ved løsningsmulighedenTunnel ved Kulbanevej anlæggesbanen efter passage af Retortvej i en åben udgravning,og forløber derefter i en tunnel under T-krydset mellemKulbanevej og Vigerslevvej. Denne linjeføring ermere sydlig ved passage af Finnebyen, så ingen huse iFinnebyen bliver berørt. Banen fortsætter i åbenudgravning gennem Vigerslevparken og passerer HarrestrupÅ. Kulbanevej bliver lukket for gennemkørselved Vigerslevvej.Løsningsmulighed Smallere motorvej i HvidovreI denne løsningsmulighed bliver Holbækmotorvejenindsnævret til to kørespor og et nødspor i hver retningud for Vigerslev Allé og Allingvej. Det betyder bl.a., atder ikke skal gennemføres ekspropriationer af lejlighederi andelsboligblokkene på Vigerslev Allé.Vejdirektoratet har meddelt, at indsnævringen afmotorvejen ikke kan accepteres, idet vejens kapacitetbegrænses.Avedøre Havnevej til Baldersbæk i IshøjJernbanen anlægges i grundløsningen i åben udgravningog passerer under Brøndbyøstervej, der omlæggesog føres over motorvejen og videre under Holbækmotorvejen.I en kurve fortsætter banen mod vest ogkrydser Vestvolden, og over Voldgraven på en lav bro,hvorefter banen passerer under Motorring 3 og tilslutningsanlægi en tunnel.Banen anlægges herefter på sydsiden af Holbækmotorvejenog passerer igennem den nordlige ende afBrøndby Haveby. Banen fortsætter mod vest indtil VallensbækTorvevej, hvor den anlægges i en lang kurvemod sydvest, passerer over Vejlegårdsvej og gennemVallensbæk Ridecenter.Banen anlægges over terræn på en dæmning syd omVallensbæk Sø, hvorefter den dykker frem mod Motorring4 og passerer under motorvejen i en tunnel.Banen stiger igen på vestsiden af Motorring 4 og krydserover Ishøj Stationsvej og Baldersbæk i sydlig retning.Løsningsmulighed Tæt på motorvejenFor at undgå endnu en gennemskæring af Vestvoldenhar Trafikstyrelsen undersøgt løsningsmulighed Tæt påmotorvejen ved Vestvolden. Her anlægges jernbanentæt på Holbækmotorvejen, hvor den krydser Vestvoldenog Motorring 3.Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i BrøndbyMed løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndbybevares alle haverne i Brøndby Haveby. Efter krydsningunder Motorring 3 svinger banen i en kraftig kurve

20 København-Ringsted projektetAnlægsbeskrivelseMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveVallensbæk RidecenterVallensbæk LandsbyVallensbækMoseVallensbæk SøMotorring 4HolbækmotorvejenI grundløsningen føres banen syd (eller venstre) om Vallensbæk Sø. Det er dog en løsningsmulighed at anlægge banen tæt påHolbækmotorvejen og Motorring 4 og nord (eller højre) om søen.mod nord mod Holbækmotorvejen og placeres tætlangs motorvejens sydside forbi kolonihaveområderne.vest for motorvejen og anlægges herefter tæt op adKøge Bugt Motorvejens vestlige side.Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk SøNår jernbanen i grundløsningen passerer syd om VallensbækSø, bliver ridecentret i Vallensbæk berørt.Samtidig kommer banen tæt på Vallensbæk Landsby,og opdeler naturområderne i den grønne landskabskile.For at formindske disse gener er løsningsmulighedNord om Vallensbæk Sø blevet undersøgt.I denne løsningsmulighed anlægges jernbanen tætlangs mod Holbækmotorvejen efter banens krydsningunder Søndre Ringvej. Jernbanen følger motorvejenssydside og krydser under Vejlegårdsvej, hvorefter denanlægges nord om Vallensbæk Ridecenter. Banen fortsætterpå en dæmning gennem den nordligste del afVallensbæk sø tæt op ad motorvejen. Efter VallensbækSø drejer banen mod syd, og den krydser Motorring 4på en lang bro.Baldersbæk i Ishøj til Havbogårdsvej i SolrødNår jernbanen har passeret Baldersbæk, anlægges deni terrænniveau langs Vejleåvejs vestlige side. Banenfortsætter således mod sydvest langs hele Vejleåvejsstrækning og hen over Kildebrønde Mark vest for Hundige.Banen passerer ind under Greve Centervej ligeVidere mod sydvest frem til Karlslunde Mosevej kilerbanen sig ind i den snævre korridor mellem motorvejenog erhvervsområderne vest for motorvejen. Nårbanen passerer Karlslunde rasteplads fortsætter den iop til 150 meters afstand fra motorvejen gennemKarlslunde Skov og Firemileskoven. Gennem de toskove anlægges banen nær terrænniveau, men i densydlige del af Firemileskoven anlægges banen på endæmning for at kunne passere over Cementvej ogTåstrupvej vest for Solrød Strand. Frem mod Havbogårdsvej,lige nord for Solrød Byvej, anlægges banenigen i terrænniveau.Løsningsmulighed Station i GreveDer er mulighed for at supplere grundløsningen meden ny station mellem Ny Ellebjerg Station og Køge NordStation. I løsningsmulighed Station i Greve bygges enstation i skellet mellem Kildebrønde industrikvarter ogKildebrønde Nordmark umiddelbart nord for Kildebrøndevej.Udover selve stationen omfatter løsningsmulighedenogså stationsforplads, parkeringspladser og vejogstipassager under banen.

21 København-Ringsted projektetAnlægsbeskrivelseMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveSolrød StrandFiremileskovenKarlstrup SkovRastepladsKarlstrupFra Ishøj anlægges den nye bane vest for motorvejen. Ved Solrød passerer den bag om rastepladsen og gennem naturområdertæt på motorvejen.Havbogårdsvej i Solrød til Salbyvej ved EjbyNår jernbanen har passeret under Solrød Byvej, fortsætterden i sydlig retning på vestsiden af Køge BugtMotorvejen. Fra Solrød Bæk lige syd for Solrød Byvejfrem til Jersie Mose anlægges banen først delvist i enudgravning og herefter på en dæmning. På strækningenover Jersie Mose bygges dæmningen et par meterover terræn.Af hensyn til togenes høje hastighed er det nødvendigtat anlægge jernbanen med kurver, der på dette sted ernoget større end motorvejens. Det betyder også, atbanen placeres i en afstand på op til 400 m fra motorvejenved Jersie.Umiddelbart syd for Jersie Mose mellem Egedesvej ogØlsemaglevej ved Ølbylyng bygges den nye Køge NordStation. Køge Nord bliver trafikknudepunkt for den nyejernbane mellem København og Ringsted, Køge BugtS-banen, Lille Syd Banen og Køge Bugt Motorvejen.Banen anlægges på en dæmning helt frem til Lyngvej,som den passerer hen over på en bro. Tilslutningsanlæg,bro og rundkørsel i dette område skal ombygges.Fra Lyngvej anlægges jernbanen i en stor kurve modvest, passerer nord om motorvejsudfletningen mellemKøge Bugt Motorvejen, Sydmotorvejen og Vestmotorvejenog fortsætter på Vestmotorvejens nordside.Efter motorvejsudfletningen anlægges banen delvis ien udgravning, inden den på de sidste 500 m af strækningenbygges på en dæmning, der går over Salbyvejsydøst for Ejby.Salbyvej ved Ejby til Kværkeby Stationsby/FjællebroBanen fortsætter mod vest i bløde kurver tæt op adVestmotorvejens nordside. På en dæmning passererbanen gennem den eksisterende åbning i Køge Ås ogfortsætter i delvis afgravning frem til Køge Å. Banenpasserer Køge Å på en bro og møder kort efter Bjæverskovvej,der i dag ligger tæt op ad motorvejen. Bjæverskovvejflyttes derfor til nordsiden af jernbanen. Hervedsikres adgang til ejendommene nord for Bjæverskovvej,uden at der skal etableres krydsninger af broanlægover banen.Banen fortsætter i delvis afgravning til omkring detsted, hvor Bjæverskovvej krydser under motorvejen.Herefter anlægges banen på en dæmning frem modRegnemark, hvor den passerer tæt forbi en slyngningaf Køge Å.Efter Køge Å fortsætter banen i delvis afgravning ogpasserer nord om Kongsted i en stor kurve mod sydvestog fortsætter i en tunnel ind under motorvejen.Ved Kongsted Huse møder den nye jernbane den eksi-

22 København-Ringsted projektetAnlægsbeskrivelseMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveS-BanenØlsemaglevejHer placeresKøge Nord StationKøge Bugt MotorvejenEgedesvejDen nye bane anlægges vest for motorvejen, og mellem Egedesvej og Ølsemaglevej ved Køge anlægges Køge Nord Station.sterende bane. Den nye bane anlægges syd for oglangs med den eksisterende bane til Ringsted.Løsningsmulighed Regulering af Køge Å vedRegnemarkVejdirektoratet ønsker en afstand mellem banens ogmotorvejens centerlinjer på 60 meter. For at opnådette, og for at undgå at bygge en støttemur tæt op adKøge Å ved Regnemark, flyttes 300 meter af å-løbet idenne løsningsmulighed. Åen bliver på en del af strækningenført tilbage til sit oprindelige løb, så den fortsathar et naturligt præg. Ændringen kan gennemføressom et naturgenopretningsprojekt.Løsningsmulighed Omlægning af KøgevejI denne løsningsmulighed flyttes Køgevej i KværkebyStationsby/Fjællebro lidt mod vest, og vejen føresunder den eksisterende og den nye bane i en tunnelmed en frihøjde på 4,80 m, så store lastbiler kan passere.Den eksisterende vejunderføring ændres til enstipassage.Kværkeby Stationsby/Fjællebro til Ringsted StationPå jernbanens videre vej mod Ringsted Station placeresde to nye spor syd for den eksisterende bane. Pådenne strækning anlægges to udfletningsanlæg. Banenfortsætter til Østre Ringvej i Ringsted. Det ene sporfortsætter ind til Ringsted Station. De andre spor forskydesen smule mod nord, hvor de kobles sammenmed de nuværende spor og et to km langt, nyt overhalingsspor,som anlægges i forbindelse med KØR projektet.I Ringsted er der udfletning med både Vestbanenmod Korsør og Sydbanen mod Næstved.

23 København-Ringsted projektetAnlægsbeskrivelseMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveRingstedvejKøge ÅVestmotorvejenRegnemarkDen nye bane anlægges fra Køge til Kværkeby Stationsby på nordsiden af Vestmotorvejen. Ved Regnemark passerer banen tætpå Køge Å. Det er en løsningsmulighed at regulere Køge Å, så banen kan anlægges lidt nordligere for motorvejen.RingstedKværkeby Stationsby/FjællebroKværkebyKøgevejVestmotorvejenFra Kværkeby Stationsby/Fjællebro til Ringsted anlægges det nye dobbeltspor syd for den eksisterende bane.

24 København-Ringsted projektet0-AlternativetMiljøredegørelse 1 – høringsudgave0-Alternativet0-Alternativet beskriver den situation, hvor hverken 5. sporsløsningen ellerNybygningsløsningen gennemføres. I 0-Alternativet indgår KØR-projektet,et nyt, europæisk signalsystem, ERTMS, Femern Bælt forbindelsen er etableret,og trafiksituationen er fremskrevet til 2017. 0-Alternativet betegnesogså “Basissituationen 2017”.Trafiksituationen i 2017Selvom hverken 5. sporsløsningen eller Nybygningsløsningenbliver gennemført, vil trafiksituationen for jernbaneni fremtiden se anderledes ud end nu. Det skyldes,at der allerede er vedtaget visse forbedringer afbaneanlæggene, og at der sandsynligvis vil blive indførtet nyt togkontrolsystem.0-Alternativet er trafiksituationen i 2017, hvor KØR-projektetsforbedringer af baneanlægget er medtaget, oghvor det nye ERTMS togkontrolsystem er indført. I 0-Alternativet er det også forudsat, at den faste forbindelseover Femern Bælt er etableret.Den maksimale hastighed i 0-Alternativet er 180 km/t.mellem København og Ringsted.I forhold til i dag er kapaciteten i 2017 forbedret med etekstra godstog i timen pr. retning. Det giver mulighedfor at afvikle den godstrafik, der vil være behov forefter åbningen af Femern Bælt forbindelsen.I 2017 kan der på strækningen mellem København ogRoskilde køre 12-13 passagertog pr. time i hver retning.På denne strækning vil der være plads til to godstog pr.time i hver retning. Mellem Roskilde og Ringsted er denmaksimale kapacitet ni passagertog og to godstog pr.time i hver retning.KØR-projektetForkortelsen KØR dækker over ”mindre Kapacitetsudvidelsermellem Østerport og Ringsted”. KØR-projektetskal løse problemer med lokale trafikale flaskehalsemellem København og Ringsted.tuelle forsinkelser kan derfor bedre indhentes. De tonye spor mellem Københavns Hovedbanegård og NyEllebjerg anlægges på eksisterende banearealer.Der kommer dog til at køre flere tog på strækningen,og nogle af togene er andre typer end hidtil. Da de nyespor samtidig bliver anlagt i nærheden af nogle beboelsesejendomme,gennemfører Trafikstyrelsen i forbindelsemed København-Ringsted projektet støjberegningerfor at vurdere støjgenerne for beboerne ogfor at vurdere en eventuel støjdæmpning.Overhalingssporet øst for RingstedEt nyt spor på ca. 2 km er færdigt i 2010 på nordsiden afden eksisterende bane umiddelbart øst for RingstedStation. Med sporet bliver det muligt for tog mod Korsørat overhale de tog mod Vordingborg, som ofte måvente på signal for at krydse sporene inde på RingstedStation. For godstog bliver det også muligt at holde indeller at køre langsomt, mens de hurtigere passagertogpasserer, og dermed opnås en mere smidig trafikafvikling.Nyt signalsystem, ERTMSI 0-Alternativet er der medtaget effekten af et nytERTMS-system. Forkortelsen står for European Rail TrafficManagement System, der er et digitalt kontrol-, signal-og kommunikationssystem. Systemet gør detmuligt at køre hurtigere og med flere tog på en givenstrækning, fordi afstanden mellem togene kan blivekortere end i dag.Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet endeligpolitisk beslutning om investering i anlægget.Nye spor mellem København H og Ny Ellebjerg StationDer skal i dette projekt anlægges to nye spor fra KøbenhavnsHovedbanegård over Godsbanegården til NyEllebjerg Station. Sporene etableres i 2010-2011 og kanformentlig tages i brug i slutningen af 2012.Den maksimale hastighed bliver 120 km/t. De nye sporgiver mulighed for to passagertog eller et godstogmere i timen i hver retning mellem København og Roskilde.Det giver større robusthed i køreplanen, og even-

25 København-Ringsted projektetKapacitet og regularitetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveKapacitet og regularitetKøbenhavn-Ringsted projektet har som formål at skaffemere kapacitet på jernbanen mellem København ogRingsted. Dette kan ske ved anlæg af flere spor udrustetmed et nyt, europæisk signalsystem, ERTMS, såtogene kan køre tættere efter hinanden.Etablering af nye signalanlæg på de eksisterende sporligger ikke inden for København-Ringsted projektet,men det forudsættes etableret senest 2017 uansetvalg af løsning. I analyserne af kapaciteten indgår detsåledes, at det nye signalanlæg er indført på den eksisterendebane og med et nyt 5. spor, og at det samtidigetableres med bygning af Nybygningsløsningen.Det nye signalsystem forøger i sig selv kapaciteten påden eksisterende bane med ca. 10-15 pct. i forhold tildet nuværende signalsystem.I København-Ringsted projektet er det forudsat, atdenne kapacitetsgevinst anvendes til forbedret rettidighed(regularitet).Det er ikke muligt at udtrykke en jernbanes kapacitetalene ved ”antal tog i timen i hver retning på en givenstrækning”. Dette skyldes, at en række forhold, f.eks.ændringer af togenes rækkefølge, blanding af forskelligetogtyper, standsninger, køreegenskaber og krav tilrettidigheden (regularitet) og krav til forrang for passagertog,har indflydelse på kapaciteten.I stedet tales om ”kapacitetsudnyttelse”. Kapacitetsudnyttelsebetyder, at en given køreplan på en strækningudnytter en vis andel af den maksimale kapacitet. Johøjere kapacitetsudnyttelse, desto lavere kvalitet i trafikafviklingenog dermed dårlige muligheder for kørselmed flere tog.En kapacitetsudnyttelse på 100 pct. er en teoretiskstørrelse, som i praksis ikke kan opnås. Den fulde kapacitetbliver i praksis sat til ca. 60 pct. af den teoretiskmulige udnyttelse.København-Ringsted projektet har gennemført sammenlignendeanalyser af kapaciteten i 5. sporsløsningenog i Nybygningsløsningen. Kapacitetsforøgelsen erbestemt med udgangspunkt i 0-Alternativet, som ogsåbenævnes Basis 2017 eller Basissituationen 2017. Denbeskriver trafiksituationen i 2017 på den eksisterendebane inklusive KØR-projektets forbedringer, det nyeeuropæiske signalsystem samt den faste forbindelseover Femern Bælt.Med etablering af 5. sporsløsningen kan der på strækningenmellem København og Roskilde køre 17 persontogsamt 2 godstog pr. time i hver retning. Det er 4 til 5persontog flere, end hvis jernbanen ikke udbygges.Mellem Roskilde og Ringsted udbygges kapacitetenikke. Der kan derfor, i lighed med Basissituationen2017, køre 8-9 passagertog og 2 godstog pr. time i hverretning.Samlet set øges kapaciteten i 5. sporsløsningen medca. 25 pct. i forhold til Basis 2017 og kun mellem Københavnog Roskilde. Gennemføres løsningsmulighedenøst for Ringsted, øges kapaciteten mellem Roskilde ogRingsted med 1-2 persontog pr. retning og time. Vendesporsanlæggeti Roskilde kan kun undværes, hvisDen maksimale kapacitet i Basissituationen 2007, 5. sporsløsningen og NybygningsløsningenP = PassagertogG = GodstogRoskildeHøje Taastrup12-13P og 2G17P og 2GKøbenhavn H17PRingsted8-9P og 2G8-9P og 2G10P8-9P og 2GBasis 20175-sporsløsningenNybygningsløsningen7P og 2GKøge NordAntal tog i timen i hver retning. Den maksimale kapacitet på København H for tog mod/til vest er 17 tog i timen.

26 København-Ringsted projektetKapacitet og regularitetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveNordvestbanen udbygges til dobbeltspor Lejre-Vipperød,og der anlægges 2 ekstra spor Adamshøj-Ringsted.10080Med etableringen af Nybygningsløsningen mellem NyEllebjerg og Ringsted stationer opnås der mulighed forat køre op til 25-26 passagertog og 2 godstog pr. timepr. retning mellem København og Ringsted. Fordelingener 8-9 passagertog ad den nye bane og 17 ad deneksisterende bane. Til og fra Ringsted kan der køre 14passagertog og to godstog, hvilket er 6 ekstra passagertogi forhold til Basissituationen.I Nybygningsløsningen øges kapaciteten hele vejenmellem København og Ringsted med ca 70 pct. i forholdtil Basis 2017. Med Nybygningsløsningen bliverkapaciteten for persontog på den eksisterende banemellem København og Roskilde den samme som i 5.sporsløsningen, fordi de overflyttede godstog giverplads til flere persontog. Mellem Roskilde og Ringstedøges kapaciteten for persontog mest i Nybygningsløsningen.Ad eksisterende baneI 5. sporsløsningen med 2017-køreplanen planlæggesen forøgelse med fire-fem passagertog i forhold tilBasissituationen 2017. Forøgelsen sker kun på strækningenmellem København og Roskilde. Denne forøgelsegiver en kapacitetsudnyttelse på mellem 40 pct. og50 pct. på de spor, hvor trafikken kun går i én retningmellem København og Roskilde. På det spor, hvor derer godstrafik i begge retninger, vil kapacitetsudnyttelsenvære godt 60 pct. Den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelseer på niveau med Basissituationen 2017.6040200Basis 20179+2 togRoskilde – RingstedRingsted – Roskilde5. spor9+2 tog5. sporudenvendespor11+2 togNybygning6 togKapacitetsbelastningen på den eksisterende bane påstrækningen Roskilde-Ringsted og Ringsted-Roskildetrafikeret med køreplaner i forskellige scenarier. Søjlerne viseropgørelsen for spor i hver retning.Gennemføres Nybygningsløsningen, falder kapacitetsudnyttelsentil lige under 30 pct., da visse tog overflyttestil ny bane.Mellem Roskilde og Ringsted bliver kapacitetsudnyttelsenmellem 50 og 60 pct. og derfor tæt på det praktiskemaksimum.Løsningsmuligheden Fleksibel sporanvendelse Hvidovre- Høje Tåstrup er også blevet vurderet mht. kapacitet.Samlet set giver løsningsmuligheden en kapacitet,som er på niveau eller en smule under grundløsningen.10010080806060404020200Basis 201713+2 tog5. spor17+2 togNybygning11 tog0Nybygning6+2 togNy Ellebjerg – Køge NordNybygning4+2 togKøge Nord – RingstedValby/Ny Ellebjerg – Høje TaastrupHøje Taastrup – Valby/Ny Ellebjerg5. sporNy Ellebjerg – RingstedRingsted – Ny EllebjergKapacitetsbelastningen på den eksisterende bane påstrækningen Valby/Ny Ellebjerg - Høje Taastrup trafikeretmed køreplanerne i hhv. Basissituationen 2017, med 5.sporsløsningen og Nybygningsløsningen. Søjlerne viseropgørelsen for spor i hver retning, og for 5. sporet (sort søjle)også det spor, som benyttes i begge retninger.Kapacitetsbelastningen på den nye bane med trafikering i 2køreplaneksempler. Søjlerne viser opgørelsen for spor i hverretning.

27 København-Ringsted projektetKapacitet og regularitetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveAd ny baneDer planlægges i 2017-køreplanen en forøgelse på firefempassagertog til og fra København H og et ekstrapassagertog til og fra Ringsted sammenlignet medBasissituationen 2017.De seks af de i alt 17 tog vil benytte den eksisterendebane mellem Roskilde og Ringsted. Det giver en udnyttelseaf kapacitet på denne strækning på mellem 25 og30 pct.På den nye bane via Køge bliver der en kapacitetsudnyttelsepå lige under 50 pct. mellem Ny Ellebjerg ogKøge Nord stationer, mens der bliver en kapacitetsudnyttelsepå omkring 40 pct. mellem Køge Nord ogRingsted stationer.Udnyttelsen af kapacitet er i gennemsnit omkring 21pct. lavere for Nybygningsløsningen end i Basissituationen2017.Rettidighed (regularitet)Der er en sammenhæng mellem en stræknings kapacitetsudnyttelseog den rettidighed (regularitet), somtogene kører med. Rettidighed måles i forsinkelsesminutteri forhold til køreplanen. Generelt er det sådan, atøget kapacitetsudnyttelse leder til ringere regularitetog omvendt. Men regulariteten påvirkes af mangeandre forhold.Når tog forsinkes, skyldes det f.eks., at flere tog forsøgerat bruge det samme spor samtidig, at der er fejlved baneanlægget, fejl ved toget, forsinkelse skabt afpassagernes ind- og udstigning eller forsinkelser i deklargøringsmæssige procedurer for toget. De størsteenkeltforsinkelser sker i fejlsituationer, men samlet seter det de små forsinkelser, som betyder mest, nårantallet af forsinkelsesminutter opgøres.Det er blevet analyseret hvilken effekt, København-Ringsted kan få på ”små hændelser” og ”store hændelser”.Små hændelser er defineret som begrænsede fejlpå en infrastruktur med normal tilgængelighed, altsåingen køreledningsfejl, sporskiftefejl, signalfejl, tognedbrudmv., som giver en væsentlig nedsat kapacitet,mens store hændelser defineres ved, at hele eller deleaf et banestykke kommer i reduceret drift, hvor trafikkenså må disponeres anderledes end i normalsituationen.Over den ramte strækning vil det sædvanligvisvære nødvendigt at reducere togdriften markant.For de små hændelser er førnævnte sammenhængmellem kapacitetsudnyttelse og regularitet gældende.Her er Nybygningsløsningen samlet set klart bedre end5. sporsløsningen, da kapacitetsudnyttelsen er mindre.Togtrafikkens påvirkning som følge af en stor hændelseafhænger af mulighederne for at køre uden om problemet.Når en strækning har flere end to spor, ansesden for meget fleksibel, fordi kapaciteten med ét lukketspor ikke falder voldsomt, i modsætning til en 2-sporet strækning, hvor det ene spor lukkes. Man vil påen flersporet strækning kunne opretholde størstedelenaf trafikken, når problemet kan isoleres. Derfor giver 5.sporsløsningen et positivt bidrag til regulariteten mellemHvidovre og Høje Taastrup, hvor fjernbanen bliver3-sporet.Forskellige typer store hændelser leder imidlertid til enlukning af en delstrækning, og her hjælper flere sporikke. Med Nybygningsløsningen vil det f.eks. væremuligt at lede togtrafikken fra Ringsted til Københavnad den nye bane, hvis en hændelse har lukket den eksisterendebane via Roskilde. På de dele af den eksisterendebane, hvor trafikken stadig kan gennemføres, vilder fortsat være togtrafik, og gene-virkningen vil samletset blive langt mindre.Forsinkelser i sekunder300250200150100500København – RingstedBasisløsningen5. sporsløsningenNybygningsløsningenForsinkelser målt i sekunder for tog mellem Københavnog Ringsted i hhv. Basissituationen 2017, 5. sporsløsningenog Nybygningsløsningen.Nybygningsløsningen har – på trods af det øgede antaltog – en væsentligt lavere udnyttelse af kapacitetenend i Basissituationen, og derfor vil kvaliteten i trafikafviklingenKøbenhavn-Ringsted også blive forbedret.Op til ca. en tredjedel af de forsinkelser, som opstår påstrækningen København-Ringsted, vil bortfalde medNybygningsløsningen, mens der kun er en lille forbedringi 5. sporsløsningen. Ankommer tog meget forsinkettil København-Ringsted strækningen, vil mulighedenfor at indhente forsinkelser også være klart størst iNybygningsløsningen.

28 København-Ringsted projektetTrafikale mulighederMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveTrafikale mulighederGennemførelse af København-Ringsted projektet betyder nye trafikaleperspektiver. De to grundløsninger giver i forskelligt omfang mulighed forflere forbindelser og kortere rejsetider for såvel regionaltogstrafikken somfor landsdelstrafikken.Trafikale perspektiverDer er en sammenhæng mellem løsningernes omfangog deres trafikale perspektiver. Sammenlignet medBasissituationen 2017 forbedrer 5. sporsløsningen primærtforholdene lokalt mellem København og Roskilde.Nybygningsløsningen giver mulighed for at udvidetogtrafikken på hele strækningen København-Ringstedog giver markante forbedringer for Køge-området.5. sporsløsningen giver først og fremmest mulighed foren forbedret, lokal betjening mellem København ogRoskilde. Den intensiverede lokalbetjening giver mulighedfor, at togene fra f.eks. Ringsted og Næstved ikkeskal betjene stationerne mellem København og Roskildei samme omfang som i dag. Derfor bliver rejsetidentil København kortere på disse linjer. Endvidere giver 5.sporsløsningen mulighed for at styrke landsdelstrafikkenmed ét ekstra lyntog i timen.Nybygningsløsningen giver mulighed for at udvide trafikkenmellem København og Ringsted med det antaltog, som må anses for tilstrækkeligt mange år frem.Det bliver muligt at flytte størstedelen af godstogeneog lyntogene til den nye bane. Det skaber plads til atforbedre regionaltogsbetjeningen på den eksisterendebane på samme niveau som i 5. sporsløsningen.Via tilslutning til Lille Syd Banen på Køge Nord Stationetableres der direkte tog fra København til stationernemellem Køge og Næstved med betydelige rejsetidsgevinstertil følge.Sammenligning af rejsetider i dagtimerne for den hurtigstetogforbindelse i hver situation til/fra København H. Rejsetiderneer baseret på de efterfølgende køreplaneksempler.90Rejsetid i minutter80706050403020100RoskildeHolbækBasis 20175. sporNybygningRingstedSlagelseNyborgOdenseNæstvedNykøbing FKøgeHaslevRejsetiden til Køge er i Basis 2017 og i 5. sporsløsningenbaseret på dagens S-togskøreplan.Rejsetiden til Haslev er i Basis 2017 og i 5. sporsløsningenbaseret på dagens køreplan med regionaltogHaslev-Køge/S-tog Køge-København H.

29 København-Ringsted projektetTrafikale mulighederMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveEndvidere bliver der via togskifte i Køge Nord forbindelsemellem Ringsted, stationerne vest for Ringstedog stationerne langs Køge Bugt (på S-banen). Flere togmellem København og Ringsted giver alt i alt kortererejsetid mellem stationer vest og syd for Ringsted ogcitystationerne i København.RejsetiderRejsetiden mellem stationer er en væsentlig kvalitetsfaktori jernbanetrafikken. De to grundløsninger tilbyderforskellige rejsetidsforbedringer i forskellige relationer.Generelt medfører Nybygningsløsningen destørste forbedringer af rejsetiden.Sammenligningen i figuren nedenfor viser, at der ingenforskel er på strækningen mellem København H ogRoskilde, uanset hvilket alternativ der vælges.Størst forbedring opnås i Nybygningsløsningen for rejsermellem Køge/Haslev og København. Der opnås rejsetidsforbedringerpå henholdsvis 14 og 24 minuttersammenlignet med Basissituationen 2017. Ydermereundgår rejsende fra stationer på strækningen Køge-Næstved at foretage skift på Køge eller Roskilde Station,når de rejser til/fra København. 5. sporsløsningengiver ingen forbedring i disse relationer.Køreplanseksemplerne indeholder maksimalt 17 passagertogslinieri alt pr. time i myldretiden mellemKøbenhavn og Roskilde og mellem København og KøgeNord. De 17 linier er det maksimale antal linier, somkan afvikles på København H mod/fra Roskilde og KøgeNord uden kapacitetsudvidelser der. Ændres køreplansforudsætningerne,så tog i mindre omfang vender påKøbenhavn H, vil der kunne afvikles mere end 17 liniermod/fra Roskilde og Køge Nord.Desuden er kapacitetsforholdene i 5. sporsløsningensådan, at grænsen for hvor mange tog, der kan afviklesuden risiko for væsentlige forsinkelser, går ved 17 tog itimen i hver retning.Nybygningsløsningen har derimod ledig kapacitet, derkan benyttes til at udvide driften. I Strategianalysenblev det påvist, at det er rentabelt, såvel driftsøkonomisksom samfundsøkonomisk, at udvide betjeningen imyldretiden udover de 17 linjer pr. retning. Derfor erder for situationen i 2030 beskrevet, hvor betjeningenkan udvides med 4 tog i timen i hver retning.På strækningerne mellem København H og henholdsvisNæstved, Nykøbing F og Odense er der en forbedringi rejsetid på mellem 6 og 10 minutter for Nybygningsløsningen.5. sporsløsningen giver en forbedringpå 4 minutter for de to førstnævnte strækninger, mensder ikke er nogen forbedring på strækningen mellemKøbenhavn H og Odense.Køreplaneksempler for passagertogDer er opstillet køreplanseksempler for Basissituationen,5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen i 2017.Køreplanerne tager deres afsæt i de undersøgelser ogerfaringer, der blev gjort i forbindelse med Strategianalysenfor København-Ringsted i 2005. I den forbindelseblev det undersøgt, hvordan passagererne rejser, oghvordan de reagerer, når køreplanerne ændres. Detblev undersøgt hvilke afgange, der giver de størstetidsgevinster for passagererne, og hvordan ekstraafgange ændrer driftsøkonomien for trafikselskaberne.Efterfølgende er der foretaget analyser af rentabilitetenaf standsning af regional- og intercitytog på GlostrupStation og af rentabiliteten af standsning af lyntogpå Køge Nord Station. Begge analyser faldt negativtud, fordi analyserne viste, at standsningerne medførteflere udgifter end indtægter for trafikselskaberne.

30 København-Ringsted projektetTrafikale mulighederMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveBasissituationen 2017Trafikken i Basissituationen er en fremskrivning udarbejdetmed udgangspunkt i den faktiske trafikudviklingi perioden 1999-2005 sammenholdt med DanmarksStatistiks forventninger til udviklingen i arbejdspladser,befolkning og pendling. Endvidere er der set på lokaleudviklingsaktiviteter, f.eks. planlagte udvidelser afstørre handelscentre samt virksomheds- eller byudviklingsområder,der også vil få indflydelse på passagerernesrejsemønstre.I den forudsatte vækst indgår også en vurdering afvirkningen af besluttede udvidelser af køreplaner samtvurderinger af udviklingen i gennemsnitshastighederpå det overordnede vejnet. Det sidste er gjort for atvurdere omfanget af overflytning fra vej til bane somfølge af øget trængsel på vejnettet. Der er i den forbindelsetaget udgangspunkt i Infrastrukturkommissionensfremskrivninger af vejtrafikken.Der regnes med en samlet vækst i perioden fra 2005 til2017 på ca. 40 pct. på fjernbanen og 24 pct. på S-banen.Tallene dækker over store regionale forskelle. F.eks.forventes regionaltrafikken på Sjælland at stige nogetmindre – ca. 24 pct. i perioden, hvorimod rejser overØresund forventes at stige ca. 127 pct. i perioden.For perioden 2017-2040 forudsættes en årlig vækst iantal rejser på 1 pct. pr. år. Dertil kommer effekten afen fast forbindelse over Femern Bælt, der er lagt ind iperioden mellem 2017 og 2030.Køreplaneksempel 2017Køreplaneksemplet for Basissituationen har følgendekarakteristika i forhold til den forventede udmøntningaf den trafik, der er aftalt med DSB frem til 2014.– Rejsetiderne er uændrede. Dog er rejsetiderne påSydbanen (Ringsted-Rødby Færge) kortere, da Sydbanenforventes at være opgraderet til 160 km/t påstrækningen Ringsted-Vordingborg inden 2017– Antallet af passagertogslinjer – op til 13 pr. time – eruændret.Da kapaciteten på strækningen mellem København ogRingsted er opbrugt med de 13 linjer i myldretiden, ogda der ikke forudsættes andre udvidelser af infrastrukturen,er det i Basissituationen ikke muligt at udvidetogbetjeningen yderligere.Eksempel på køreplan i Basissituationen 2017Definition af driftsperioderR = Regionaltog, IC = InterCity tog, Lyn = Lyntogn Driftsdøgn n Dagtimer n Myldretid i aktuel retningEC = EuroCityR R R R IC Lyn IC R R R R R EC R RØsterport 01 28 31 57 Østerport 51 21 Østerport 07 10 40Nørreport 05 32 35 01 Nørreport 55 25 Nørreport 11 14 44København H 11 37 41 06 København H 01 24 31 47 København H 16 19 39 49 54Valby 15 I 45 I Valby 05 I 35 : Valby : 23 : 53 IHøje Taastrup 25 I 55 I Høje Taastrup 15 36 45 I Høje Taastrup 29 33 I 03 06Hedehusene I I I I Hedehusene I I I I Hedehusene I 37 I 07 ITrekroner I I I 21 Trekroner I I I I Trekroner I 41 55 11 IRoskilde 33 54 03 24 Roskilde 23 I 53 05 Roskilde 37 45 59 15 I Roskilde 01 31Lejre 40 I 10 Viby Sj I I I I Viby Sj I 52 I 22 I Gadstrup 08 38Hvalsø 46 I 16 Borup I I I I Borup I 57 I 27 I Havdrup 13 43Tølløse 52 I 22 Ringsted 40 I 10 I Ringsted 54 05 I 35 29 Ll Skensved 17 47Vipperød 57 I 27 Sorø 48 I 18 I Glumsø 01 21 I Ølby 21 51Holbæk 03 15 34 Slagelse 57 I 27 34 Næstved 10 30 43 Køge 28 58Regstrup 22 40 Korsør 06 I 36 I Lundby 18 38 I Herfølge 33 03Knabstrup 26 44 Nyborg 19 I 49 53 Vordingborg 26 46 56 Tureby 38 08Mørkøv 29 47 Odense 33 36 03 07 Nørre-Alslev 36 56 I Haslev 45 15Jyderup 34 52 Eskilstrup 40 00 I Holme-Olstrup 53 23Svebølle 40 58 Nykøbing F 47 07 12 Næstved Nord 57 27Kalundborg 49 08 Rødby F 32 Næstved 00 30I eksemplet er angivet minuttidspunktet for afgang på den enkelte station.

31 København-Ringsted projektetTrafikale mulighederMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveBasis 2017Eksempel på en mulig køreplan i Basissituationen 2017Høje TaastrupKøbenhavn HKalundborgHedehuseneKnabstrupSvebølleTrekronerJyderupMørkøvTølløseVipperødHolbækRegstrupRoskildeHvalsøLejreValbyOdenseNyborgSlagelseRingstedKorsørSorøJyllandVibyBorupGadstrupGlumsøHavdrupLl. SkensvedØlbyKøgeNæstvedHolme-OlstrupNæstved NordHaslevTurebyHerfølgeLundbyVordingborgNørre-AlslevEskildstrupNykøbing FTysklandPersontog i hele driftsdøgnetPersontog i dagtimerMyldretid i aktuel retningLiniediagram for Basissituationen i 2017 viser antallet af togpr. time i hver retning og standsningsmønster.

32 København-Ringsted projektetTrafikale mulighederMiljøredegørelse 1 – høringsudgave5. sporsløsningen5. sporsløsningen giver mulighed for at øge antallet aftogafgange mellem København og Roskilde. Ved atintensivere lokaltrafikken på denne strækning kan regionaltog,der kører over længere afstande, standse vedfærre stationer mellem København H og Roskilde. Dermedopnås kortere rejsetid til København fra stationersom f.eks. Næstved og Slagelse. Landsdelstrafikkenbliver styrket med ét ekstra lyntog i timen til Fyn/Jylland.Køreplaneksempel 2017I alt udvides betjeningen til 17 tog i timen i myldretiden.Eksemplet på køreplan for 5. sporsløsningenadskiller sig fra Basis 2017 på følgende punkter– Fire ekstra tog: Lyntog mod Odense i dagtimerne, togtil Næstved i myldretiden i den aktuelle retning, og tohurtige tog til Roskilde i dagtimerne– To tog med stop ved alle stationer kører til Roskilde istedet for helt til Ringsted.Da kapaciteten på strækningen mellem København ogRingsted er opbrugt med de 17 linjer i myldretiden, ogda der ikke forudsættes andre udvidelser af infrastrukturen,er det i 5. sporsløsningen ikke muligt at udvidetogbetjeningen yderligere.Eksempel på køreplan i 5. sporsløsningen i 2017Definition af driftsperiodern Driftsdøgn n Dagtimer n Myldretid i aktuel retningR = Regionaltog, IC = InterCity tog, Lyn = Lyntogn Dag-myldretid i aktuel retningn Aften (døgn-dag) + myldretid i aktuel retningEC = EuroCityR R R R IC Lyn IC Lyn R R R R R R R R R EC R RØsterport 01 28 31 57 Østerport 51 21 Østerport 07 10 37 40 48Nørreport 05 32 35 01 Nørreport 55 25 Nørreport 11 14 41 44 52København H 11 37 41 06 København H 01 24 31 54 59 København H 07 16 19 27 27 37 46 49 57Valby 15 I 45 I Valby 05 I 35 I : Valby : : 23 I I : : 53 INy Ellebjerg : : : : Ny Ellebjerg : : : : I Ny Ellebjerg 12 21 : : : 42 51 : :Høje Taastrup 25 I 55 I Høje Taastrup 15 36 45 06 I Høje Taastrup I I 33 I I I I 03 09Hedehusene I I I I Hedehusene I I I I I Hedehusene I I 37 I I I I 07 ITrekroner I I I I Trekroner I I I I I Trekroner I 34 41 I I I 04 11 IRoskilde 33 54 03 23 Roskilde 23 I 53 I 17 Roskilde 27 38 45 44 44 57 08 15 I Roskilde 01 31Roskilde Syd I I I 25 Viby Sj I I I I I Roskilde Syd I 40 47 I I I 10 17 I Gadstrup 08 38Lejre 40 I 10 Borup I I I I I Viby Sj 34 I 51 04 I Havdrup 13 43Hvalsø 46 I 16 Ringsted 40 I 10 I I Borup 39 I 56 09 I Ll Skensved 17 47Tølløse 52 I 22 Sorø 48 I 18 I I Ringsted 48 01 05 18 I Ølby 21 51Vipperød 57 I 27 Slagelse 57 I 27 I 46 Glumsø 55 I I 25 I Køge 28 58Holbæk 03 15 34 Korsør 06 I 36 I I Næstved 04 14 18 33 42 Herfølge 33 03Regstrup 22 40 Nyborg 19 I 49 I 05 Lundby 12 22 26 I Tureby 38 08Knabstrup 26 44 Odense 33 36 03 06 19 Vordingborg 20 30 34 55 Haslev 45 15Mørkøv 29 47 Nørre-Alslev 30 40 44 I Holme-Olstrup 53 23Jyderup 34 52 Eskilstrup 34 44 48 I Næstved Nord 57 27Svebølle 40 58 Nykøbing F 40 50 54 11 Næstved 00 30Kalundborg 49 08 Rødby F 31I eksemplet er angivet minuttidspunktet for afgang på den enkelte station. Standsning ved Roskilde Syd er medtaget someksempel, men stationen indgår ikke i 5. sporsløsningen.

33 København-Ringsted projektetTrafikale mulighederMiljøredegørelse 1 – høringsudgave5. sporsløsningen 2017Eksempel på en mulig køreplan med 5. sporsløsningen i 2017Høje TaastrupKøbenhavn HKalundborgHedehuseneKnabstrupSvebølleTrekronerJyderupMørkøvTølløseVipperødHolbækRegstrupRoskildeHvalsøLejreValbyVibyOdenseNyborgSlagelseRingstedBorupKorsørSorøJyllandNy EllebjergGadstrupHavdrupGlumsøLl. SkensvedØlbyKøgeNæstvedHolme-OlstrupNæstved NordHaslevTurebyHerfølgeLundbyVordingborgNørre-AlslevEskildstrupNykøbing FTysklandPersontog i hele driftsdøgnetPersontog i dagtimerMyldretimer i aktuel retningAftentimer og myldretid iaktuel retningStandser i dagtimer undtagen imyldretid i aktuel retningLiniediagram for 5. sporsløsningen i 2017 viser antallet af tog itimen i hver retning og standsningsmønster.

34 København-Ringsted projektetTrafikale mulighederMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveNybygningsløsningenNybygningsløsningen udvider pendler- og landsdelstrafikkenmed flere lyntog, flere tog med stop ved stationermellem København og Roskilde og flere tog tilhenholdsvis Køge og Næstved.– To tog til Roskilde med standsning ved alle stationer idagtimerne– Et tog til Næstved ad eksisterende bane i dagtimerne– Roskilde kan få lyntogsbetjening.Køreplanseksempel 2017I alt udvides betjeningen i 2017 til 17 passagertog itimen i myldretiden mellem København og Ringsted og2 passagertog mellem København og Næstved via LilleSyd Banen.Eksemplet på køreplan for Nybygningsløsningen adskillersig fra Basissituationen 2017 på følgende punkter(tog ud fra København H)– Tre tog pr. time kører ad nybygget bane i stedet forad eksisterende bane– Tog mellem Roskilde og Næstved (ad Lille Syd Banen)kører kun til Køge.Endvidere udvides driften med følgende tog– Et lyntog mod Odense ad nybygget bane i dagtimerne– To tog til Køge kører ad nybygget bane og videre adLille Syd Banen til Næstved – et i hele driftsperioden,et i dagtimerneMed den forudsatte betjening, 17 tog i timen, er der iNybygningsløsningen overskydende kapacitet, der kanbenyttes til udvidelse af togbetjeningen. Det er tidligerepåvist, at det er rentabelt, driftsøkonomisk såvelsom samfundsøkonomisk, at udvide betjeningen imyldretiden udover de 17 linjer.Til brug for den samfundsøkonomiske beregning er dertilføjet 4 passagertog i myldretimernes aktuelle retningi 2030:– Et ekstra lyntog mod Odense via den nye bane.– Et ekstra intercitytog mod Odense via eksisterendebane.– Et ekstra regionaltog til Nykøbing F via Ny bane.– Et tog til Holbæk (hurtig forbindelse med få stop).Eksempel på køreplan i Nybygningsløsningen 2017Definition af driftsperioderR = Regionaltog, IC = InterCity tog, Lyn = Lyntogn Driftsdøgn n Dagtimer n Myldretid i aktuel retning n Aften (døgn-dag)EC = EuroCityR R R IC Lyn IC Lyn Lyn EC R R R R R R R R R R RØsterport 01 28 31 Østerport 21 51 Østerport 47 58 11 17 41 Østerport 38 08Nørreport 05 32 35 Nørreport 25 55 Nørreport 51 02 15 21 45 Nørreport 42 12København H 11 37 41 København H 06 30 31 00 01 København H 56 07 00 14 20 26 44 50 København H 47 17Valby 15 I 45 Valby : : 35 : I Valby : I : : 24 30 : 54 Ny Ellebjerg 52 22Ny Ellebjerg : : : Ny Ellebjerg 11 I : I : Ny Ellebjerg I : 05 19 : : 49 : Roskilde 40 : 10 :Høje Taastrup 25 I 55 Høje Taastrup : : 45 : 13 Høje Taastrup : I 16 I 34 40 I 04 Gadstrup 47 : 17 :Hedehusene I I I Hedehusene : : I : I Hedehusene : I I I 38 I I 08 Havdrup 52 : 22 :Trekroner I I I Trekroner : : I : I Trekroner : I I 32 42 I 02 12 Ll Skensved 56 : 26 :Roskilde 33 54 03 Roskilde : : 53 : 21 Roskilde : 24 24 36 46 48 06 16 Køge Nord : 07 : 37Lejre 40 I 10 Viby Sj : : I : I Viby Sj : I I 43 I 13 23 Ølby 01 I 31 IHvalsø 46 I 16 Borup : : I : I Borup : I I 48 I 18 28 Køge 04 12 34 42Tølløse 52 I 22 Køge Nord 26 I : I : Køge Nord I : : : : : : Herfølge 17 47Vipperød 57 I 27 Ringsted 40 I 10 I I Ringsted I 41 41 56 05 26 36 Tureby 22 52Holbæk 03 15 34 Sorø 48 I 18 I I Glumsø I I 48 12 34 Haslev 29 59Regstrup 22 40 Slagelse 57 I 27 I 49 Næstved 35 54 56 20 42 Holme-Olstrup 37 07Knabstrup 26 44 Korsør 06 I 36 I I Lundby I 02 05 29 Næstved Nord 41 11Mørkøv 29 47 Nyborg 19 I 49 I 08 Vordingborg 48 10 13 37 Næstved 44 14Jyderup 34 52 Odense 33 36 03 06 22 Lundby I 02 05 29Svebølle 40 58 33 Nørre-Alslev I 20 23 47Kalundborg 49 08 Eskilstrup I 24 27 51Nykøbing F 04 30 33 57Rødby F 24I eksemplet er angivet minuttidspunktet for afgang på den enkelte station.

35 København-Ringsted projektetTrafikale mulighederMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveNybygning 2017Eksempel på en mulig køreplan med Nybygningsløsningen 2017Høje TaastrupKøbenhavn HKalundborgHedehuseneKnabstrupSvebølleTrekronerJyderupMørkøvHolbækRegstrupTølløseVipperødRoskildeHvalsøLejreValbyVibyBorupRingstedNy EllebjergOdenseNyborgSlagelseKorsørSorøJyllandGadstrupHavdrupLl. SkensvedØlbyGlumsøNæstvedLundbyVordingborgHolme-OlstrupNæstved NordHaslevTurebyHerfølgeKøgeKøge NordNørre-AlslevEskildstrupNykøbing FTysklandPersontog i hele driftsdøgnetPersontog i dagtimerMyldretid i aktuel retningAftentimerLiniediagram for Nybygningsløsningen 2017 viser antal tog i timeni hver retning og standsningsmønster.

36 København-Ringsted projektetTrafikale mulighederMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveHøje TaastrupHedehuseneKøbenhavn HRoskildeValbyTrekroner Ny EllebjergHøje TaastrupHedehuseneKøbenhavn HKalundborgRoskildeValbyTrekroner Ny EllebjergKalundborg3-6 tog pr. retning pr. time3-6 tog pr. retning pr. timeJylland og TysklandØrestadKastrupJylland og Tyskland6-9 tog pr. retning pr. timeØrestadKastrup6-9 tog pr. retning pr. timeHurtige persontog med 20 minutters driftStandsende persontog med 20 minutters driftHurtige Kastrup-system persontog persontog med 20 minutters med 20 minutters drift driftStandsende persontog med 20 minutters driftKastrup-system persontog med 20 minutters driftMen de trafikale perspektiver i en fremtidig benyttelseaf den overskydende kapacitet er større end det. Såledeskan fremtidens betjening omfatte en intensiveretbetjening af Høje Taastrup, Roskilde og stationerne påNordvestbanen.Det skitserede perspektiv omfatter en S-togslignendebetjening af strækningen København-Roskilde, hvorRoskilde og stationerne på strækningen betjenes affem forskellige systemer med 20-minutters drift – medhenholdsvis standsende og hurtige tog. Fremtidsperspektivetkan også omfatte en genåbning af den direkteforbindelse mellem Roskilde og Kastrup Lufthavn viaNy Ellebjerg og Ørestad. Den udvidede drift kan medfordel kombineres med en udvidet betjening af Nordvestbanen,hvis der træffes beslutning herom.Køreplaner for godstogDer forudsættes det samme antal godstogsforbindelseri de tre situationer. Der er ikke udarbejdet egentligekøreplanseksempler for godstog. I stedet er der beregnetkøretider for hver af de tre situationer for godstogmellem Vigerslev og Ringsted, hvor der er taget hensyntil mulige køreplaner.Eksempel på en mulig fremtidig intensiveretbetjening af København, Høje Taastrup,Roskilde.Trafikal effekt – flere tager togetDe trafikale effekter beregnes på Trafikstyrelsens trafikmodelog opgøres som forskelle i forhold til Basissituationen.De trafikale effekter indgår, sammen meden række andre forhold, i den samfundsøkonomiskeanalyse, som er omtalt bagerst i denne miljøredegørelse.Med begge grundløsninger opnås i større eller mindreomfang kortere rejsetid for togpassagererne som følgeaf højere hastighed og bedre køreplaner. Desuden indsættesi begge grundløsninger flere tog i forhold tilBasissituationen, hvilket medfører reduceret ventetidfor de rejsende.Det er Trafikstyrelsens vurdering, at flere vil vælgetoget, når denne transportform fremstår mere attraktivmed flere og hurtigere forbindelser og med størrefleksibilitet og rettidighed.De trafikale forbedringer er væsentligt større i Nybygningsløsningenend i 5. sporsløsningen. Derfor tiltrækkerNybygningsløsningen også væsentligt flere nye rejserend 5. sporsløsningen.Der bliver en reduktion i køretiden på 5 minutter for 5.sporsløsningen sammenlignet med Basissituationen,mens Nybygningsløsningen giver en reduktion på 10minutter i forhold til Basissituationen 2017. Køretidsforbedringerskyldes primært den forøgede kapacitet,som gør det lettere at finde plads til godstogene blandtpassagertogene.Gennemsnitlig køretid i minutter for godstog mellem Vigerslevog Ringsted i 2017.AlternativKøretid Vigerslev – RingstedBasissituationen58 minutter5. sporsløsningen 53 minutterNybygningsløsningen 48 minutterMed den nye station Køge Nord skabes der nye togforbindelserog kortere rejsetider for passagerer, der rejserfra stationer på Køge Bugt S-banen mod vest tilRingsted, Fyn og Jylland.Beregninger foretaget på Trafikstyrelsens trafikmodelviser, at der med Nybygningsløsningen kan forventesca. 13.700 nye rejser pr. hverdag i 2017. Der er tale omrejser der genereres i hele trafikmodellens prognoseområde,der omfatter togrejser i hele Danmark eksklusivintern trafik i Jylland. I den sammenhæng bidragerNybygningsløsningen med en stigning i antal rejser på2,5 pct., mens 5. sporsløsningen bidrager med en stigningpå godt 0,5 pct.

37 København-Ringsted projektetPlanforholdMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePlanforholdKøbenhavn-Ringsted projektet strider ikke mod den statslige og kommunaleplanlægning i form af landsplandirektiver, gældende regionplan,kommuneplaner og lokalplanerEn række love og bestemmelser udgør grundlaget forplanlægningen i de områder, som bliver berørt afKøbenhavn-Ringsted projektet. I dette afsnit gennemgåskort de bestemmelser, der regulerer forhold vedrørendeplanlægning.Planlovens formål er at sikre, at den overordnedeplanlægning af vores omgivelser forener de samfundsmæssigeinteresser i arealanvendelsen og medvirkertil at værne om landets areal og naturressourcer.Planloven definerer og fastsætter rammerne forde forskellige plantyper, landsplandirektiver, kommunalplanerog lokalplaner.Planloven er senest revideret i forbindelse med strukturreformen,hvor amterne blev nedlagt og antallet afkommuner reduceret fra 275 til 98. Det betød blandtandet, at regionplanerne blev afskaffet, og at kommuneplanernenu skal behandle de temaer, der før varindeholdt i regionplanerne. I en overgangsperiode harde gældende regionplaner fået status som landsplandirektiver.Projekteringslov og anlægslovDen indledende projektering og VVM-analyse af projektetspåvirkninger af omgivelserne blev igangsatmed Folketingets vedtagelse i 2007 af en ny projekteringslovfor København-Ringsted projektet. Dettearbejde danner grundlag for et forslag til anlægslov,der med Folketingets vedtagelse tilvejebringer detoverordnede, planmæssige grundlag for jernbaneprojektet.Inden vedtagelse af en anlægslov foretages en afklaringmed relevante myndigheder vedrørende de deleaf anlægget, der indebærer afværgeforanstaltningerfor at begrænse konsekvenserne i forhold til omgivelserne,f.eks. i forhold til naturområder, kulturhistoriskeinteresser, fredninger, rekreative interesser, grundvand,visuelle forhold, støj, håndtering af forurenetjord mv.anlægsloven betyder, at det pågældende areal ikkekan anvendes på den måde, som planen har bestemt,skal der udarbejdes en ny plan med udgangspunkt ibaneprojektets vilkår.Regionplan 2005 og Fingerplan 2007Efter nedlæggelsen af amterne er staten og kommunernede eneste myndigheder, som kan vedtage bindendefysiske planer. Statens bindende planlægningsker ved hjælp af landsplandirektiver eller i særligelove, f.eks. projekteringsloven for København-Ringstedprojektet og anlægslove. Landsplandirektiverne er planer,som vedrører emner, der ligger uden for den enkeltekommunes planlægning, eller som går på tværs afkommunerne.Fingerplan 2007 er et landsplandirektiv, der handler omudviklingen i det samlede hovedstadsområde, dvs.Københavns og Frederiksberg kommuner samt de tidligereamter Københavns Amt, Frederiksborg Amt ogRoskilde Amt. Fingerplanen fastlægger blandt andet,hvor der må ske byudvikling, og hvor der skal friholdesarealer til forskellige fritidsformål. Fingerplanen revideresløbende.Det tidligere Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, vedtogen samlet regionplan for hele hovedstadsområdet i2005. Da HUR blev nedlagt sammen med amterne, fikdele af regionplan 2005 status som et landsplandirektiv.Der blev også vedtaget en regionplan 2005 i dettidligere Vestsjællands Amt, som blandt andet omfatterområdet omkring Ringsted. Også denne regionplanhar indtil videre status som et landsplandirektiv.Korridor til jernbanenRetningslinjerne i Fingerplan 2007 og i de to regionplanerbetyder blandt andet, at der er reserveret arealer ien transportkorridor, så jernbanekapaciteten mellemKøbenhavn og Ringsted kan udvides. Det foreliggendeprojekt er i overensstemmelse med reservationerne.Både en projekterings- og en anlægslov for et nyt trafikanlægvil altid gå forud for en kommuneplans elleren lokalplans bestemmelser. Hvis gennemførelsen af

38 København-Ringsted projektetPlanforholdMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveKommunale planerDe kommunale planer omfatter kommuneplaner oglokalplaner.KommuneplanerEn kommuneplan er en overordnet plan, der dækkerhele kommunen. Kommuneplanen indeholder mål ogretningslinjer for den samlede udvikling af kommunen,herunder placering af nye byområder, trafikanlæg,rekreative områder, institutioner, naturområder osv.Kommuneplanen indeholder både en samlet hovedstrukturfor hele kommunen og mere detaljerederammer for udvikling af de enkelte områder i kommunen.Alle kommuner skal udarbejde en kommuneplan. Planenrevideres hvert fjerde år. I 2009 skal alle kommunervedtage nye kommuneplaner. De nye kommuneplanerskal indeholde de temaer, som nu er indeholdt ide gældende regionplaner. Når de nye kommuneplanerer vedtaget, vil regionplanerne og deres status somlandsplandirektiver falde bort.LokalplanerEn lokalplan er en detaljeret plan for et mindre områdei kommunen. Med udgangspunkt i kommuneplanensrammer kan lokalplanen blandt andet indeholdebestemmelser om, hvordan det pågældende områdeskal se ud, hvad det skal anvendes til, hvor meget dermå bygges, og hvor nye bygninger og anlæg skal placeres.SammenfatningDet vurderes sammenfattende, at København-Ringstedprojektet ikke strider imod den statslige og kommunaleplanlægning.

39 København-Ringsted projektetArealbehovMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveArealbehov og ekspropriationFor at få plads til en ny jernbane mellem København og Ringsted eller tilat udvide den eksisterende bane er det nødvendigt at inddrage arealer ogekspropriere private ejendomme.EkspropriationI København-Ringsted projektet er der både ved 5.sporsløsningen og ved Nybygningsløsningen behov forat gennemføre ekspropriationer.Nedenfor er love og bestemmelser om ekspropriationbeskrevet. Herefter er arealbehovet beskrevet for henholdsvis5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen.I pjecen ”Jernbanen og arealforhold” har Trafikstyrelsengjort nærmere rede for reglerne om ekspropriation.LovgrundlagI forbindelse med ekspropriationer er der flere love ogbestemmelser, som tages i anvendelse, og de er kortbeskrevet i det følgende.GrundlovenIfølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig.Det vil sige, at en grundejer er sikret retten til sin jordog ejendom. Loven giver imidlertid staten mulighed forat ekspropriere ejendom og arealer fra private, hvis detsker til gavn for samfundet og i henhold til en lov vedtagetaf Folketinget. Der skal ydes fuld erstatning forekspropriation.Anlægslov og projekteringslovNår Folketinget har gennemgået Trafikstyrelsens forslagog valgt en løsning, skal der vedtages en anlægslov.Når det er sket, er det formelt vedtaget, at jernbanenskal bygges, og hvor og hvordan det vil ske. Det erførst, når anlægsloven er vedtaget, at ekspropriationerkan udføres.I projekteringsloven for København-Ringsted projekteter der givet mulighed for forlods at overtage en ejendom.Det vil sige, at ejendommen overtages, selvombaneanlægget endnu ikke er vedtaget ved en anlægslov.Forlods overtagelse sker udelukkende for ejendommeeller arealer, som er udpeget eller reserverettil brug for baneanlægget, og hvis ejeren iøvrigt opfylderbetingelserne herfor.JernbanelovenJernbaneloven giver Trafikstyrelsen ret til at færdes påfremmed mands jord, når det sker i forbindelse medgenerelt planlægningsarbejde.FinanslovenPå den årlige finanslov bevilger Folketinget penge til atbetale alle omkostninger til et vedtaget baneanlæginklusive de erstatninger, som fastsættes ved ekspropriation.Erstatningsbeløbene indgår som en del af desamlede anlægsomkostninger.Midlertidig ekspropriationDer skelnes mellem midlertidige og permanente ekspropriationer.Midlertidig ekspropriation gennemføresfor de arealer, der kun bruges i anlægsperioden tilf.eks. arbejdsveje og depoter. Staten tilbyder en erstatning,der skønnes at dække det tab, som grundejerenlider ved ikke at kunne bruge arealet i en periode. Nårbyggeriet er færdigt, leveres arealerne tilbage til ejerne.Permanent ekspropriationDe fleste af de arealer, som det er nødvendigt at eksproprieretil København-Ringsted projektet, skal brugestil anlægget. Derfor er der behov for permanenteekspropriationer.Hel eller delvis ekspropriationLoven skelner mellem ekspropriation af hele eller deleaf en ejendom.Ekspropriation af hele ejendommenHvis en grundejer må afstå hele sin ejendom, får grundejerenen erstatning, der svarer til den pris, som et salgunder normale forhold vil indbringe. Derudover ydesen skønsmæssig erstatning for omkostninger til foreksempel flytning og nødvendig, sagkyndig bistand iforbindelse med sagens behandling.Ovennævnte regler gælder også for ejere af boliger iandelsboligforeninger.Transportministeren kan pålægge byggelinjer, når deter nødvendigt for at sikre den fornødne plads til København-Ringstedprojektet. Der må ikke bygges på ejendomme,som er blevet pålagt en byggelinje, uden Trafikstyrelsenstilladelse.Ved ekspropriation af en udlejningsbolig får ejeren afejendommen erstatning. Lejemålene opsiges, og kommunenhar pligt til at fremskaffe erstatningsboliger tillejerne. Erstatningsboligerne skal stort set svare til de

40 København-Ringsted projektetArealbehovMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveboliger, som skal fraflyttes. Lejerne har krav på erstatningtil flytteomkostninger, som fastsættes og udbetalesaf kommunen.Delvis ekspropriationI mange tilfælde eksproprieres kun dele af en ejendom.Ved en delvis ekspropriation får grundejeren erstatningfor de arealer, som må afgives, og for de ulemper, somekspropriationen fører med sig. Grundejeren kan idenne situation fremsætte krav om fuldstændig ekspropriation,hvis grundejeren mener, at restejendommenbliver ubrugelig efter indgrebet.KolonihaveområderDe fleste kolonihaver ligger på lejede arealer, der erejet af kommuner eller andre offentlige instanser.Brugsretten til en havelod beskrives i en lejeaftale, ogen eventuel inddragelse af arealet sker derfor som ekspropriationover for ejeren.EkspropriationskommissionEkspropriationernes omfang og krav fra grundejerebesluttes af en ekspropriationskommission, der ledesaf Kommissarius for Statens Ekspropriationer.Arealbehov og ekspropriationDer er foretaget beregninger af arealbehovet til permanenteekspropriationer. Desuden er der foretageten beregning af antal ejendomme, hvor hele ejendommenskal eksproprieres. Ejendommene er inddelt ihovedtyper. For kolonihaver er der ikke tale om ekspropriationmen inddragelse af areal og huse til anlægget.Beregningerne er foretaget for grundløsningen i henholdsvis5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen, ogændringer i de forskellige løsningsmuligheder i forholdtil grundløsningen er beskrevet.Kolonihaveområder, der har varig karakter, må somhovedregel kun nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssigehensyn gør det nødvendigt, og kun når dersamtidig kan anvises et erstatningsområde. Dennebestemmelse gælder dog ikke, hvis området skal inddragessom følge af et statsligt anlægsarbejde vedtagetaf Folketinget. Ifølge kolonihaveloven skal detfremgå af anlægsloven, hvad der skal ske efter nedlæggelseaf kolonihaver, f. eks. om der skal ske etableringaf erstatningshaver.Det fremgår, at der er et betydeligt større arealbehovved Nybygningsløsningen end i 5. sporsløsningen, bådemålt i hektar og i antal ejendomme, som skal eksproprieres.Det skyldes, at der er tale om en helt ny bane,mens der i 5. sporsløsningen hovedsagelig er tale omanlæg af et enkelt spor langs den eksisterende bane.En del af de arealer, der er nødvendige at anvende i 5.sporsløsningen, er i forvejen ejet af staten.Trafikstyrelsen vil i samarbejde med de berørte kolonihaveforeningerudarbejde forslag til, hvordan de problemer,der opstår i forbindelse med København-Ringstedprojektet, bedst kan løses. Løsningsforslagetfremsættes i anlægsloven.ServitutterI nogle tilfælde giver jernbanen og tilhørende baneanlæganledning til restriktioner på benyttelsen af naboejendommetil banen. Restriktionerne vil være i formaf tinglyste servitutter. Restriktionerne kan f. eks. værei form af begrænsninger i beplantning, bebyggelse oglignende på ejendommene af hensyn til køreledningermed højspænding.Ejere af ejendomme, som får pålæg af servitutter, erberettiget til erstatning, da servitutten indskrænkerejerens rådighed over ejendommen.

41 København-Ringsted projektetArealbehovMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveArealbehovGrundløsning Landbrug, skov og gartneri Erhverv Bolig Andet I alt5. sporsløsningen 6,4 2,7 0,4 0 9,5*)Nybygningsløsningen 163 24 13 65 265*)=Eksisterende ubebyggede banearealer, som skal anvendes til anlægget, er ikke medregnet.Arealbehov til permanente ekspropriationer opgjort i hektar. Store dele af arealbehovet til Nybygningsløsningen er restarealer,som er placeret mellem bane og motorvej. Kategorien ”Andet” indeholder bl.a. rekreative arealer, kolonihaver og veje,renvandsbassiner mv.5. sporsløsningen, andre løsningsmulighederDer skal eksproprieres 1-4 hektar yderligere areal til enstation ved vendesporsanlægget i Roskilde. Hvis strækningenAdamshøj-Ringsted udbygges med 2 ekstraspor i stedet for vendesporsanlægget, skal der eksproprieresop til 13 hektar mere.Nybygningløsningen, andre løsningsmulighederFor andre løsningsmuligheder vil det typisk væresådan, at arealbehovet mindskes, fordi banen kommertil at ligge tættere på motorvejen. Undtaget herfra eret eventuelt stationsanlæg i Greve, som vil øge arealbehovet.EjendommeGrundløsning Landbrug, skov og gartneri Erhverv Bolig Kolonihaver I alt5. sporsløsningen 1 2 6 15 24Nybygningsløsningen 6 13 45 47 111Antal ejendomme, hvor der vil ske hel ekspropriation/inddragelse af ejendommen. Forlods ekspropriationer er medregnet.Forenings- og klubhuse og tekniske bygninger er ikke medregnet.5. sporsløsningen, andre løsningsmulighederHvis der etableres en overdækning i Brøndbyøster, skalder eksproprieres yderligere 2 boliger. Hvis der etableresstation ved vendesporet i Roskilde, skal der eksproprieresyderligere 5 boliger, mens ekspropriationsbehovetreduceres ved 2 ekstra spor Adamshøj-Ringstedmed 1 bolig og 1 erhvervsejendom.Nybygningsløsningen, andre løsningsmulighederPlaceres jernbanen tæt på motorvejen i Hvidovre,Brøndby og Vallensbæk, reduceres behovet for ekspropriationeraf ejendomme og antallet af kolonihaver,som må flyttes. Undtaget herfra er passagen tæt påmotorvejen ved Vestvolden, som forventes at medføreen større direkte påvirkning af haverne i Brøndby.

42 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetTrafikstyrelsen har undersøgt og vurderet, hvordan baneanlægget påvirkeromgivelserne på henholdsvis 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen,og hvordan man kan undgå eller begrænse disse påvirkninger. Undersøgelserneomfatter bl.a. støj og vibrationer, visuelle forhold, naturværdier,kulturhistoriske og rekreative interesser, grundvand mv. Støj og vibrationerer beskrevet i Miljøredegørelse 11.Støj og vibrationerI Miljøredegørelse 11 er der en nærmere beskrivelse afstøj og vibrationer, når banen er bygget. Beskrivelsenomhandler en samlet vurdering af støjkonsekvenserneved 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen samtbeskrivelse af konsekvenserne på de enkelte delstrækningersvarende til opdelingen i miljøredegørelserne 2-10.Trafikstyrelsens pjece ”Jernbaner og støj” giver desudenen generel beskrivelse af forhold vedrørende støjog vibrationer i forbindelse med jernbaner.Visuelle forholdBåde etablering af et 5. spor langs den eksisterendebane og etablering af en ny bane vil have visuelle konsekvenser.Jernbanen bliver et nyt landskabselement, som skalfungere sammen med eksisterende byområder, bygninger,anlæg, kulturlandskab og naturlige landskabsformer.5. sporsløsningen betyder, at det samlede baneanlægbliver bredere. Skråningsanlæg, broer, vej- og stiforbindelserbliver ændret, og underføringer forlænges. Nyestøjskærme kommer til. Nogle steder vil det betyde, atder bliver eksproprieret ejendomme, og et naboområdermod banen ændres.I byområder, hvor man oplever banen på nært hold, erder særlig opmærksomhed på udformning af støttevægge,broer, stiforbindelser og støjskærme. Beplantninglangs naboområder og stier vil blive ændret, hvordet er nødvendigt, og er med til at danne ramme ombanens indpasning.Etablering af en ny bane tilføjer endnu et markantkaraktertræk til landskab og byområder. Visuelle ogfysiske forandringer vil komme i kraft af jernbaneanlæggetsstørrelse, veje som omlægges eller bygninger,der ændres eller eksproprieres. Dertil kommer støjskærmeog tekniske anlæg.Det samlede anlæg vil nogle steder opfattes som enfysisk eller visuel barriere.5. sporsløsningen mellem Ny Ellebjerg og BaldersbrøndeMellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden vil et femtespor blandt andet medføre en ny bro over eksisterendevej, udvidelse af eksisterende tunneller og broer, opsætningaf køreledningsanlæg og nedrivning af enkeltebygninger. De visuelle konsekvenser er begrænsede, ogomfatter nærmiljøet omkring de berørte steder. Isærved retablering af adgangsområder til perrontunnelerved Rødovre og Brøndbyøster stationer vil der på sydsidenblive en udvidelse af tunnelåbninger, så forlængelseaf gangtunneler fremstår lyse og venlige. Desuden bliverder i samarbejde med kommunen etableret beplantningog belægninger, som tilpasses nærområdet.Ved Vestvolden kommer baneanlægget tæt på deneneste tilbageværende oprindelige voldende. Et direkteindgreb i voldenden undgås ved at gøre en sti, derløber langs med banen, smallere.Mellem Vestvolden og Høje Taastrup vil en ny bro overTåstrup Hovedgade og udvidelse af eksisterende tunnellerog broer lokalt skabe visuelle ændringer, somogså omfatter terræn og beplantninger. Synlige konsekvenserer begrænset til at omfatte nærmiljøetomkring de berørte steder. Store Vejleådal er alleredepåvirket af den eksisterende bane, og påvirkningenøges marginalt ved den øgede størrelse af anlægget.På strækningen mellem Høje Taastrup og Hedehusenevil en jernbanebro som åben brokonstruktion spændeover de fire eksisterende spor, hvilket betyder, at dervisuelt og rumligt bliver en øget barrierevirkning i detåbne landskab.

43 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveDer anlægges i 5. sporsløsningen en ny sti langs banen ved Vestvolden.BaldersbrøndeDæmningSpor til kombiterminali Høje TaastrupDen eksisterendebaneNy jernbaneDæmningRing 5Frøgård AlléDet nye spor anlægges i 5. sporsløsningen syd for den eksisterende bane indtil Ring 5, hvor det på en bro føres over pånordsiden.

44 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveStationsanlæg med parkering mv.Lille Syd BanenRingstedvejTrekantsområdetVest- og NordvestbanenHolbækmotorvejenVendesporsanlægget i Roskilde anlægges i trekantområdet mellem Vest- og Nordvestbanen, Holbækmotorvejen og Lille SydBanen.På flere strækninger på såvel syd- som nordsiden skalder opsættes støjskærme for at dæmpe den øgede støjfra togtrafikken.Løsningsmuligheder mellem Ny Ellebjerg ogBaldersbrøndeLøsningsmulighed Overdækning ved Brøndbyøster,som omfatter overdækning af en to km lang strækningmellem Rødovre Station og Vestvolden, vil betyde storevisuelle og rumlige ændringer i området. Den langeoverdækning skjuler hele baneanlægget og vil frabegge sider af banen opleves som et 7-8 m højt element,der forbinder de to lokalområder. På dele afoverdækningen kan der anlægges en bypark.Ved løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre– Høje Taastrup anlægges der ikke en jernbanebromellem Høje Taastrup og Hedehusene. Der bliver derforingen særlig visuel påvirkning på denne strækning.Vendesporsanlægget i RoskildeGrundløsningens vendesporsanlæg medfører, atbevoksning og bygninger mellem to eksisterende jernbanerog Holbækmotorvejen skal fjernes.Løsningsmuligheder til vendesporsanlægget iRoskildeLøsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskildeændrer et grønt område til et område med bymæssigkarakter.Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporeti Roskilde på et åbent område syd for Holbækmotorvejenindebærer etablering af en ny station medbygningsanlæg. Området får herved et mere bymæssigtudtryk.Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-RingstedVed løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj – Ringstedbliver der en begrænset påvirkning af omgivelserne,da de to nye spor anlægges nær ved eksisterendespor. Dog vil udfletningsanlæg øst for Østre Ringvejlokalt påvirke landskabet markant.NybygningsløsningenDe grønne områder ved Kulbanevej og Vigerslevparkenbliver gennemskåret af den nye bane, der først i forløbetanlægges på en dæmning, men som langs Kulbanevejgradvist skråner ned mod parken.Med nedrivningen af dele af 3 boligblokke ved VigerslevAllé vil området ændre karakter.

45 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveAvedøre HavnevejHolbækmotorvejenDen nye baneAllingevejHvidovrevejDen nye bane anlægges mellem Holbækmotorvejen og Allingvej.Nybygningsløsningen: Passage gennem Jersie Mose sker på en lav dæmning.

46 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveVestmotorvejenDen nye baneRingstedvejBjæverskovvej flyttetKøge ÅEjbyvejDen nye bane passerer over Køge Å på en ca. 100 m. lang bro og følger motorvejen på den nordlige side.Der vil ske en landskabelig påvirkning af det frededelandskab ved Vestvolden og Avedøresletten, som i forvejengennemskæres af Holbækmotorvejen. Banenanlægges i afgravning, og den visuelle påvirkning bliverderfor begrænset.Kolonihaverne i Brøndby berøres, og flere bygningermå flyttes. Noget af den oprindelige arkitektoniskeplan går herved tabt i dette område.Der vil ske en påvirkning af området ved VallensbækSø og Vallensbæk Mose hvor anlægget vil være fremtrædende.Gennem Jersie Mose, der har stor visuel og rekreativværdi, anlægges banen på en så lav dæmning sommuligt for at reducere den visuelle påvirkning af landskabet.Mellem Egedesvej og Ølsemaglevej planlægges etablereten ny station med perroner på begge sider afbanen. Stationsanlægget vil medføre en større visuelforandring i området, og vil være markant i landskabet.Ved transportcenteret nær Køge Nord anlægges jernbanenpå en høj dæmning og vil fremstå markant.Jernbanen vil passere gennem Karlslunde Skov og Firemileskoven,som er et landskabeligt værdifuldt område.Banen deler skovområdet på langs, hvilket påvirkeroplevelsen af skovarealet, som opdeles i mindre områder.Med anlæg af en jernbane vil der ske en yderligereopdeling af landskabet, som vil ændre landskabetsnuværende karakter. Dette er især gældende gennemområdet ved Solrød, hvor der bliver en vis afstand mellembane og vejanlæg.Ved at lægge jernbanen langs den eksisterende motorvejpå den øvrige del af strækningen begrænses denlandskabelige opdeling.Banen krydser de sårbare og smukke landskabselementerKøge Ås og Køge Å, hvor også motorvejen iforvejen krydser. En ny jernbane vurderes at forstyrredisse områders visuelle miljø. Yderligere vil banen påen strækning ved Bjæverskov ligge højt i forhold til detomgivende flade landskab, og dermed opfattes sommarkant.Ved passage af Regnemark Vandværk vil det være nødvendigtat anlægge en høj støttemur mod Køge Å, derher ligger parallelt med motorvejen og meget tæt pålinjeføringen. Støttemuren kan forringe områdets visuelleoplevelse set fra nord.

47 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveMellem KværkebyStationsby/Fjællebro og Ringstedetableres et udfletningsanlæg. Med en samlet længdepå ca. 1,3 km og en højde på op til 4 m over det eksisterendeterræn vil de nye anlæg præge landskabetmarkant.Løsningsmulighed Tunnel ved KulbanevejI området ved Kulbanevej og Vigerslevparken vil denjordoverdækkede tunnel bevare det grønne rekreativefriareal langs Kulbanevej og Finnebyen. Visuelt og rumligtfastholder linieføringen kontakten mellem boligområderne.Overdækningen beplantes og giver mulighedfor anlæg af boldbaner og andre rekreative funktioner.Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre betyder,at boligblokke bevares i Hvidovre, hvorved denvisuelle påvirkning mindskes.Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvoldenvil medføre en mindre opdeling af landskabet ved Vestvoldenog Avedøresletten.Med løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndbysamles baneanlæg og motorvej, og kolonihavernebevares i deres nuværende form.Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø vil samlebaneanlæg og motorvej. Til gengæld vil jernbanen passereMotorring 4 på en bro i stedet for i en tunnel.Løsningsmulighed Station i Greve vil med sine perronbygningerblive et nyt element i landskabet. Det vilsamtidig udgøre en del af et nyt byudviklingsområde,som på længere sigt vil erstatte det åbne landskabmed landsbyer.visuelle påvirkning af omgivelserne – især i det åbneland.NaturforholdTrafikstyrelsen har gennemført undersøgelser af naturområderog vurderet de mulige påvirkninger som følgeaf udbygning eller nyanlæg af en jernbane af såvelnaturområderne som særligt beskyttede dyre- og plantearter.De gennemførte undersøgelser er sket i relation tilinternationale, nationale og regionale bestemmelser,som gennemgås herunder.Natura 2000Natura 2000 er en samlebetegnelse for EU fuglebeskyttelsesområderog habitatområder. For disse områdergælder Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet.Direktiverne skal sikre værdifulde naturområderog dermed vilde dyrs og planters leveområder(habitater) i EU.Ved planlægning af anlægsprojekter skal det sikres, atprojektet ikke kan have en negativ påvirkning på dearter og naturtyper, som Natura 2000-områderne erudpeget for at bevare.Såfremt der er risiko for en sådan påvirkning skal projektskonsekvenser for et berørt Natura 2000-områdevurderes ud fra områdets bevaringsmålsætninger ogud fra det bedste faglige grundlag. Den overordnedebevaringsmålsætning for områderne er at sikre ellergenoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter ognaturtyper, som området er udpeget for.Køge Å forlægges på en 300 meter lang strækning iløsningsmulighed Regulering af Køge Å ved Regnemark.Dette giver mulighed for at indbygge banenmere naturligt i landskabet langs motorvejen.Forsigtighedsprincippet spiller en central rolle i administrationenaf Natura 2000-områder. Forsigtighedsprincippetindebærer, at der skal foreligge vished for at etprojekt ikke påvirker et Natura 2000-område.Åen er samtidig slynget og bliver på en strækning førttilbage til det ’oprindelige’ forløb. Åen vil fortsat haveet naturligt præg, og der etableres ikke støttemur.Ved løsningsmulighed Omlægning af Køgevej i KværkebyStationsby vil landskabet blive påvirket lokalt.SammenfatningDa 5. sporsløsningens sporanlæg skal indpasses i landskabog byrum, hvor der i forvejen er anlagt bane, erde visuelle konsekvenser begrænsede. Nybygningsløsningensstore omfang og anlæg i land- og byområderuden eksisterende baneanlæg medfører omfattende,Kravet om konsekvensvurdering gælder både for planerog projekter inden for et Natura 2000-område ogfor projekter, der ligger geografisk placeret uden for etudpeget område.Bilag 4Habitatdirektivet forpligter også EU-landene til atbeskytte en række arter, selv om de lever uden for desærlige beskyttelsesområder. Disse arter er opført idirektivets bilag 4 og kaldes derfor Bilag 4-arter. Habitatdirektivetforpligter medlemslandene til at sikre enstreng beskyttelsesordning for en række dyr og planteroveralt i landet, dvs. uanset om de forekommer indenfor et af de udpegede habitatområder eller udenfor.

48 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveNaturforhold! !!København! ! !!! ! !!!!!!! ! !!!!!!Roskilde ! !!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!! ! ! ! ! !! ! !!!!! !!!!!! ! ! ! ! !!!!! !!!!!!! !!!!! !!!!! !!!!! !! ! ! !!!! !! !! ! !!!!!! !!!!!!! !!!Ringsted!!!! !!Nyt spor, grundløsningEksisterende jernbane!!!!! !!!!! !!Målsat og beskyttet vandløb!!! !Langt størstedelen Biologisk spredningskorridor af bilag 4 arterne er forholdsvissjældne EF-Habitatområdearter, men i Danmark findes også en rækkemere almindelige og ikke truede arter, der er bilag 4arter. Bilag 4 plantearterne er sjældne og findes kun påenkelte lokaliteter i Danmark og langt fra 5. sporsløsningenog Nybygningsløsningen.!!!BeskyttelseslinjveFredet områdeBeskyttet naturområde!!!! !! ! ! !!!! !! !! ! !!!!!! !!!!!!! !!Nyt spor, grundløsningEksisterende jernbaneBeskyttelseslinjve!KøgeMålsat og beskyttet vandløbFredet områdeBeskyttet naturområdeBiologisk spredningskorridorEF-HabitatområdeMiljømålslovenMiljømålsloven fastlægger rammerne for beskyttelsenaf overfladevand og grundvand og for planlægninginden for de internationale naturbeskyttelsesområder.Loven sikrer, at EU’s Vandrammedirektiv indgår i dendanske lovgivning.Køge Bugt0 5 kmMyndighederne skal sikre sig, at yngle- eller rasteområderfor bilag 4 dyrearter ikke beskadiges eller ødelæggesaf aktiviteter, som der planlægges for.Habitatdirektiver tillader indgreb i yngle- og rasteområder,hvis der gennem afværgeforanstaltninger kansikres opretholdelse af en sammenhængende økologiskfunktionalitet for yngle- og rasteområder påmindst samme niveau som hidtil. En sådan tilgang kan imange tilfælde anvendes for mere udbredte arter, somforholdsvist nemt koloniserer nye yngle- og rasteområdermed tilsvarende økologisk funktion for arterne.SkovlovenStort set alle danske skove er fredskove. Det betyder,at områderne skal være beplantet med træer, der dannereller med tiden vil danne skov af højstammedetræer. Sårbare naturtyper som moser og enge i fredskovskal bevares. Hvis København-Ringsted projektetmedfører indgreb i fredskov, eller hvis fredskovpligtenskal ophæves etableres der erstatningsskov et andetsted. Erstatningsarealet skal ifølge Skovloven udgøremellem 110 pct. og 200 pct. af det areal, der fældes.Ifølge Miljømålsloven skal danske myndigheder inden2015 sikre, at overfladevandområder og grundvandsforekomsterhar en god tilstand. Desuden skal søer,vandløb og kystvande have en vandkvalitet, som liggertæt på den helt upåvirkede tilstand. Det sikres vedat udarbejde statslige vandplaner og kommunalehandleplaner. Disse foreligger imidlertid først i 2009 og2010, og derfor er de ikke behandlet i denne miljøredegørelse.NaturbeskyttelseslovenNaturbeskyttelsesloven skal beskytte søer, vandløb,moser, enge og andre naturtyper mod ændringer i tilstanden,når for eksempel en jernbane skal bygges.Beskyttede naturtyper (§ 3)Alle heder, moser, enge og overdrev med et samletareal over 2.500 m² er beskyttet mod ændringer, nårjernbaner og andre anlæg etableres. Det samme gælderalle vandløb, der er udpeget som beskyttede i regionplanensamt søer over 100 m². Bestemmelsernegælder blandt andet bebyggelse, opdyrkning, anlæg,

49 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveKarlslundeMosevejStitilplantning, dræning og opfyldning. Områderne kaldes§3-områder.Beskyttelse omkring søer og åer (§ 16)Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne oglignende eller foretages beplantning eller ændringer iterrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med envandflade på mindst 30.000 m². Det samme gælder forde vandløb, der er registreret med en å-beskyttelseslinje.FredningerEn fredning kan have til formål at beskytte modændringer af eksisterende, bevaringsværdige forhold,eller – for dyrs og planters vedkommende – en beskyttelsemod jagt, indsamling eller beskadigelse. Fredningerkan også ske for at sikre offentlighedens adgang tilrekreative værdier.ArealfredningFredede naturområder er udpeget på grund af dereslandskabelige værdi, beliggenhed, flora eller fauna, dervurderes som særlig vigtige at bevare. Det er naturbeskyttelsesloven,der anvendes ved fredning af naturområder.Fredninger kan gennemføres for at varetage alle deformål, som naturbeskyttelsesloven indeholder, f. eks.beskyttelse af dyr og planter og deres levesteder, landskabog kulturhistorie. En fredning kan også fastsættebestemmelser om forbedring og genopretning af naturen– og fredningen kan være bestemmende for i hvilketomfang, mennesker har lov at færdes i naturen.Fredning af dyre- og plantearterDyre- og plantearter kan være fredet helt eller indenfor bestemte områder. Fredningen sker for at sikresjældne dyre- og plantearter mod udryddelse. Fredningensikres gennem bekendtgørelse om fredning afvisse dyre- og plantearter mv.RødlisteI visse tilfælde nævnes også tilstedeværelse af rødlistededyr og planter, også kaldet rødlistearter. Rødlistener en international registrering af dyre- og planteartersbevarelsesstatus, og medfører ikke, at arterne eromfattet af en særlig beskyttelse.Regionplan 2005Kerneområder og spredningskorridorer for dyrelivetRegionplanerne udpeger kerneområder og spredningskorridorerfor dyrelivet i regionen. Kerneområder erbetegnelsen for naturområder, der er særlig værdifuldelevesteder for bestemte dyrearter, mens spredningskorridorerer strækninger, som benyttes af dyrene til atDen nye bane anlægges over Karlslunde Mosevej i KarlstrupSkov.bevæge sig fra ét kerneområde til et andet. Her må derhverken byudvikles eller etableres rekreative eller tekniskeanlæg, som forringer naturområder og levestederfor dyr. Hvis det alligevel sker, skal der kompenseresved at etablere faunapassager og erstatningsområder.Potentielle naturområderFlere steder i forbindelse med egentlige naturområderer der i Regionplan 2005 udpeget lavbundsarealer ogpotentielle vådområder som på sigt kan udvikle sig tilnaturområder. Hensigten med udpegningen er genereltat sikre muligheden for at bevare og for gennemnaturgenopretningsprojekter at genskabe enge, moserog lavvandede søer, der er naturtyper som især er gåettilbage på grund af intensivt dræning og dyrkning.Potentielle vådområder er vurderet til at være særligtegnede til naturgenopretning. Udpegede områder tilskovrejsning har ligeledes til formål at genskabe naturområder..En tredje type potentielle naturområder erspredningskorridorer.Målsætning af vandløbI Regionplan 2005 har de enkelte vandløb en målsætning,der beskriver den tilstand, som vandløbet skalopfylde. I vandløb med skærpede eller generelle målskal rørlægninger og andre tekniske anlæg, der hindrerden fri passage for faunaen med tilknytning til vandløbet,så vidt muligt fjernes eller gøres mulige at passerefor faunaen. Påvirkninger af en vandløbsstrækning måheller ikke hindre opfyldelsen af målsætningen påbegge sider af den pågældende strækning.Begrænsning af påvirkningerneBeskyttelse af naturen har været et af de hensyn, derer taget ved placering af linieføringen. Desuden er derplanlagt en række tiltag, som begrænser konsekvenserneaf en ny bane.

50 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveFaunapassagerDer etableres faunapassager, som dyr kan anvende tilat passere fra den ene side af jernbanen til den anden.Det kan f.eks. være et rør eller en tunnel under jernbanen,som dyrene kan gå igennem. Faunapassagermodvirker den opdeling af landskabet, som en jernbanemedfører. Faunapassager er mest effektive, når deplaceres i forlængelse af naturlige ledelinjer, såsomlevende hegn, skovbryn og vandløb. Faunapassagernetilstræbes anlagt, hvor ledelinjer findes i forvejen. Påenkelte steder er det dog nødvendigt at etablere nybeplantning i forbindelse med faunapassagerne.LedelinjerLedende beplantning vil kunne lede flagermus overjernbanen, hvor denne krydser egnede flyvelinjer. Hvorledende beplantning fældes, vil der blive etableretnye.Tidlig iværksættelse af foranstaltningerBenyttelse af nye passager kræver en vis tilpasningstid,da flagermusene først skal ændre deres flyveruter.Nye beplantninger vil først være effektive som ledeliniereller erstatning for træfældning i løbet af en årrække.For at de skal virke hurtigst muligt, etableres nyebeplantninger hurtigst muligt i projektforløbet.ErstatningsvandhullerHvor vandhuller nedlægges, aftales det med den relevantekommune, hvor der kan etableres erstatningsvandhulleri egnede områder.Levesteder for markfirbenAf hensyn til markfirben vurderes det, om sydvendtebaneskråninger kan etableres med sandblandet jord.Skråningerne skal holdes åbne kun beplantet medenkelte spredte buske.FlagermuskasserHvor det ikke kan undgås at fælde træer, som er egnedefor flagermus at raste i, opsættes flagermuskassersom kompensation. Endvidere opsættes flagermusskjuli underføringer.Træfældning reduceresPga. risikoen for fjernelse af rasteområder i træer ogforstyrrelser af visse arters flugtveje reduceres træfældningved anlægsarbejderne til det minimalt nødvendige,og øvrige arbejdsarealer placeres udenforbevoksninger.I tilfælde hvor der sker fældning af flagermusegnedetræer vil det foregå i september og oktober af hensyntil overvintrende flagermus og for at undgå påvirkningaf flagermusunger.Sydflagermusen er blandt de beskyttede dyrearter iHabitatdirektivets Bilag 4.VildthegnFor at mindske risikoen for trafikdræbte rådyr og andrepattedyr, som grævling, opsættes der efter nærmerevurdering vildthegning langs banen. Paddehegn anvendesogså for at hindre padder i at krydse banen.Beskyttelse af vandløbI forbindelse med anlægsarbejde beskyttes vandløbmod udvaskning af sedimenter ved udlægning af filterdug,overdækning og etablering af midlertidige sandfang.Sandfang er en kort uddybet strækning af vandløbet,hvor sediment kan bundfælde. Sandfanget tømmesregelmæssigt.5. sporsløsningenVed Vestvolden, som er en spredningskorridor, er derallerede i dag en udpræget barrierevirkning for dyrelivet,og den vil blive forøget marginalt af det nye spor.Det vurderes at der ikke vil ske nogen skade på padderomfattet af habitatdirektivets bilag 4, idet der ikke ernogen egnede yngle-eller rasteområder i nærheden afbanen.Selvom der ikke blev registreret nogen flagermus vedfeltarbejdet, findes der flagermus i området. Især bilag4 arterne skimmelflagermus, brunflagermus, vandflagermusog dværgflagermus er almindelige i København.Flere af disse arter flyver i lav højde og krydser iniveau med banen, hvilket medfører risiko for kollision.For at undgå at krydsende flagermus skades, hvorbanen krydser Vestvolden, vurderes det nærmere, om

51 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveder er mulighed for at etablere ledende beplantning,så flagermusene tvinges op over togene.Som beskrevet ovenfor friholdes ældre træer så vidtmuligt fra fældning ligesom flagermusenes flyvelinjersøges bevaret. I tilfælde hvor flagermusegnede træermå fældes, opsættes flagermuskasser som kompensation.For at kompensere for den øgede barriereeffekt på deovennævnte lokaliteter etableres der nye vandhuller,faunapassager og nye flyvelinier for flagermus.Karlstrup Skov vil blive berørt. Den er levested for flagermus(Bilag 4-art) og padder. Denne skov er ogsåspredningskorridor til Karlstrup Mose for blandt andetBilag 4-arten spidssnudet frø.Ved Store Vejleådal er den nuværende passage påtværs af banen også utilstrækkelig. Som kompensationetableres nye vandhuller for at opretholde paddebestandei området.Jernbanebroen vurderes kun i begrænset omfang atøge den fysiske barriere i det åbne land ved Baldersbrønde,hvor naturinteresserne i øvrigt er begrænsede.Bestanden af markfirben ved vendesporsanlægget eren del af en større sammenhængende bestand. Ianlægsfasen gennemføres om nødvendigt særlige foranstaltninger,og Trafikstyrelsen vurderer på dennebaggrund,at den økologiske funktionalitet for markfirbenkan opretholdes.Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelseLøsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup omfatter ikke jernbanebro i Baldersbrønde,og der vil derfor ikke være en øget barriereeffekt idet åbne land ved Baldersbrønde.Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-RingstedDer er i området forekomst af spidssnudet frø, storvandsalamander og flagermus, som alle er Bilag 4-arter. Som kompensationsforanstaltning anlæggesflere vandhuller for at sikre spredning i øst-vestlig retning.Det vurderes på denne baggrund, at udbygningkan ske uden væsentlig påvirkning af naturområder,dyr og planter.NybygningsløsningenI Vigerslevparken vil barrieren, som i dag udgøres afveje, blive forstærket af jernbanen i den grønne kile.Området fungerer som spredningskorridor og flyvelinjefor flagermus, der er Bilag 4-art. Der vil også opstå enøget barrierevirkning ved Vestvolden, der ligeledes erspredningskorridor og flyvelinie for flagermus.I Store Vejleådalen med Vallensbæk Sø vil banen forøgebarriereeffekten i spredningskorridoren. Banen liggerendvidere tæt på Vallensbæk Mose, som er etbeskyttet naturområde. Mosen er samtidig levestedfor råvildt og fugle og er et område, hvor flagermus –der er en Bilag 4-art – søger føde. Jernbanen vil ogsåberøre spredningskorridoren i Lille Vejleå-dalen.Der etableres en række faunapassager og erstatningsvandhullerfor at begrænse påvirkningen af rådyr, padder,flagermus og mindre pattedyr. Ved Karlstrup Møllebækbygges en jernbanebro, så dyrene kan passereunder banen. Broen placeres i forbindelse med den bro,hvor Køge Bugt Motorvejen krydser Karlstrup Møllebæk.På strækningen mellem Solrød og Kværkeby er derberøring af levesteder for flere Bilag 4-arter: spidssnudetfrø, springfrø, stor vandsalamander, markfirben ogflagermus. Her vil der blive oprettet erstatningsområderfor dyrene.Der vil ske nedlæggelse, reduktion eller afskæring af15 vandhuller og søer mellem Solrød og Kværkeby. Hervil der blive etableret erstatningsvandhuller og andreafhjælpende foranstaltninger for at kompensere forpåvirkninger af de særligt beskyttede arter.Det vurderes efterfølgende, om der kan etableres nyelevesteder for markfirben på visse strækninger medbanedæmning.I Jersie Mose nedlægges eller reduceres nogle af de §3-beskyttede områder, og yngle- og rasteområder forpadder vil blive fragmenteret. Der bliver etablereterstatningsnatur og etableret afværgeforanstaltningerfor padder i et omfang, så den økologiske funktionalitetbevares.Erstatningsarealerne skal, så vidt muligt placeres indenfordet potentielle vådområde, som Jersie Mose er endel af. Der etableres faunapassager for padder, flagermusog pattedyr.Jernbanen krydser et Natura 2000 område ved Køge Åpå en landskabsbro ved motorvejen. Konsekvensvurderingerviser, at forholdene for beskyttelsesområdetsarter og naturtyper i udpegningsgrundlaget ikke forringes.Der etableres faunapassager ved spredningskorridorerneSkensved Å og Slimminge Å. Ved Høed Skov ogHumleore vurderes det til ikke at være muligt at etablereen anvendelig faunapassage. Derved begrænsesspredningsmuligheder for pattedyr, padder og kron-

52 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavehjort, dådyr og rådyr yderligere. Som kompensationherfor anvendes den eksisterende sammen med eventuelny beplantning som ledlinjer frem mod en forbedretfaunapassage ved Fjællebroløbet.Jernbanen mellem Kværkeby og Ringsted berører flerespredningskorridorer og naturområder. Et naturområdeved Fjællebroløbet berøres i den østlige ende af strækningen,ligesom tre vandløb bliver påvirket. Der er forekomstaf spidssnudet frø, stor vandsalamander og flagermus,som alle er Bilag 4-arter. Der vil på dennestrækning ske en øget opsplitning af levesteder for dyrog planter. For at afhjælpe dette, gennemføres forbedringeraf de eksisterende faunapassager ved Fjællebroløbetog Vigersdal Å.Udvidelsen af jernbanen på denne strækning vurderesmed de beskrevne afhjælpende foranstaltninger atkunne ske uden væsentlig påvirkning af naturområdersamt dyr og planter.LøsningsmulighederEn eventuel ændring af vejføringen gennem Vigerslevparkenvil betyde, at den nuværende barriere sammenmed den nye jernbane flyttes tættere på motorvejen.Dette kan sikre bedre sammenhæng i parken nord forbanen og reduktion af støj fra motorvejen som følge afjernbanedæmningen.Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvoldensamler vej- og baneanlæg og mindsker dermed nyopsplitning af natur og spredningskorridor.Det samme sker ved løsningsmulighed Nord om VallensbækSø. Samtidig kommer baneanlægget til atligge i større afstand af Vallensbæk Mose.Af hensyn til EU’s forsigtighedsprincip og bestemmelsernei Habitatdirektivet gennemføres løsningsmulighedRegulering af Køge Å ved Regnemark som etnaturgenopretningsprojekt med slyngning af åen ogforbedring af faldforholdene. Dette vil på sigt forbedreforholdene for fiskearten pigsmerling, som er en del afudpegningsgrundlaget.I løsningsmulighed Omlægning af Køgevej i KværkebyStationsby vil der ske en afskæring af adgangen tilvandhuller. Der gennemføres afhjælpende foranstaltningeri form af generelle smådyrspassager og paddepassagerunder den omlagte Køgevej for at sikre spredningtil de afskårne lokaliteter. De afhjælpende foranstaltningervil betyde, at der ikke sker væsentlig påvirkningaf naturområder og levesteder for dyr og planter.SammenfatningTrafikstyrelsen vurderer, at jernbanen kan anlæggesuden væsentligt påvirkning af naturområder og levestederfor dyr og planter og uden at være i strid medbevaringsmålsætninger for Natura 2000 områder. Detvurderes endvidere, at jernbanen samlet set ikke vilskade eller ødelægge raste- og ynglesteder for Bilag 4arter.Kulturhistoriske interesserRegionplan 2005 beskriver retningslinjerne for planlægningi områder med kulturhistoriske interesser afregional betydning, beliggende i det åbne land. Desudener der en række love og bestemmelser, sombeskytter særlige kulturminder og bygninger. Læs nærmereherom i kapitlet ”Planforhold”.RegionplanenRegionplan 2005 udpeger områder med kulturhistoriskeværdier, kulturmiljøer, kirkeomgivelser, historiskevejstrækninger og særlige landsbyer.Områder med kulturhistoriske værdierOmråder med kulturhistoriske værdier kan indeholdebåde jorddækkede og synlige kulturspor fra oldtid tilnyere tid. Det kan for eksempel dreje sig om stendysser,gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelserog herregårde.Inden for de udpegede områder må tilstanden og arealanvendelsenkun ændres, hvis det kan begrundes udfra væsentlige samfundsmæssige hensyn, herunderetablering af jernbaner og andre trafikanlæg.KulturmiljøerKulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, derved deres fremtræden afspejler væsentlige træk afden samfundsmæssige udvikling. Det er områder, hvorder er en tydelig sammenhæng mellem flere kultursporog naturressourcerne. Det kan f.eks. være enlandsby og dens ejerlav og udskiftningsmønster, somdet kan ses med levende hegn, sten- eller jorddiger,vejforløb og gamle mose- eller engarealer.KirkeomgivelserKirkeomgivelser udpeges for at sikre oplevelsen af kirkeni landskabet. Inden for de udpegede kirkeomgivelsermå byggeri, anlæg og skovtilplantning kun gennemføres,hvis det ikke forringer oplevelsen af samspilletmellem kirke og landskab eller landsbymiljø.Særlige landsbyerI de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske,oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt

53 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveKulturhistorieKøbenhavnRoskildeRingstedKøgeKøge BugtNyt spor, grundløsningEksisterende jernbaneKulturområdeBeskyttet digeNyt spor, grundløsningFredet fortidsmindeEksisterende jernbaneBygge- og beskyttelseslinjeKulturområdeKirkeomgivelse0 5 kmBeskyttet digeFredet fortidsmindeBygge- og beskyttelseslinjeKirkeomgivelsenybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan.KulturarvsarealerEventuel lokalplanlægning skal have til formål at Kulturarvsarealer er særligt bevaringsværdige arkæo-bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, logiske lokaliteter, hvor der tidligere er gjort værdifuldearkitektoniske, landskabelige og naturmæssige værdierfund, og der er sandsynlighed for, at der gemmer sigsamt til sammenhængen med kulturhistoriske vær-flere. Udpegningen er foretaget af Kulturarvsstyrelsen.dier i den omgivende dyrkningsflade.Kulturarvsarealer er ikke fredede, men de bør skånesMuseumslovenaf hensyn til stedets værdifulde skjulte fortidsminder.Museumsloven har som formål at sikre Danmarks kultur-Kulturarvsarealer skal ifølge museumsloven inddragesog naturarv. Loven skal også sikre adgang til og i planlægningen for at bevare oldtidsminder og sam-viden om Danmarks kultur- og naturarv og samspillet menhænge i landskabet.med den omkringliggende verden. I forbindelse medKøbenhavn – Ringsted projektet er det især bestemmelserneI henhold til lovens § 25 vil der blive gennemført arkæ-om beskyttede fortidsminder, beskyttede ologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdetsten- og jorddiger og kulturarvsarealer, som indgår i igangsættes, i det omfang, de lokale museer vurderervurderingen.det nødvendigt. Såfremt der under anlægsarbejdetgøres nye arkæologiske fund, stoppes anlægsarbejdetBeskyttede fortidsminderstraks, og både lokale museer og Nationalmuseet kontaktes.Fortidsminder, som f.eks. gravhøje, voldsteder, ruinerog hulveje, kan træffes over alt i landskabet. Ifølgemuseumsloven må der ikke ændres ved fortidsminder. NaturbeskyttelseslovenDet betyder, at der ikke må foretages jordbehandling, Naturbeskyttelsesloven skal – ud over at beskyttegødes eller plantes inden for en afstand af 2 m fra fortidsminder.naturværdier – også beskytte fortidsminder og kirkerved at udpege beskyttelseslinjer ogbyggelinjer.Beskyttede sten- og jorddigerSten- og jorddiger er vigtige kulturhistoriske spor ilandskabet. Digerne viser tidligere tiders arealanvendelseog indikerer markskel. Ifølge museumsloven måsten- og jorddiger ikke ændres.FortidsmindebeskyttelseslinjeDer må ikke foretages ændringer inden for 100 momkring synlige fortidsminder, der er beskyttet efterbestemmelserne i museumsloven. Forbudet gælder

54København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetUdvidelsen af den eksisterende jernbane vil påvirkeVestvolden, som er et fredet fortidsminde, udpegetsom kulturmiljø og et område med kulturhistoriskeværdier. Sporet vil forløbe tæt på voldens eneste oprindeligevoldende, som dog friholdes for påvirkning.Ved Kragehave Mark nær Baldersbrønde er udpeget etkulturarvsareal. Kulturarvsarealet vil blive påvirket, nårder etableres en bro for godstog over den eksisterendebane. Der udføres arkæologiske forundersøgelser,inden anlægsarbejdet igangsættes.Stitunnel ved Store Vejleådal, ændres ikke, idet der påsydsiden bygges en støttemur over tunnelåbningen.Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre– Høje TaastrupI denne løsningsmulighed vil der ikke ske påvirkning afkulturarvsarealet ved Kragehave Mark.enhver tilstandsændring såsom byggeri, gravearbejde,hegning, plantning, placering af campingvogne o. lign.KirkebyggelinieLandets kirker, der ligger åbent i landskabet, er medkirkebyggelinjen sikret mod bebyggelse, der kanskæmme kirken. Der må ikke opføres bebyggelse meden højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fraen kirke, med mindre kirken er omgivet af bymæssigbebyggelse i hele beskyttelseszonen.FredningerNaturbeskyttelsesloven giver mulighed for at gennemførearealfredninger med henblik på at beskytte landskabog kulturhistoriske interesser i et område.Bygningsfrednings- og bevaringslovenEn væsentlig del af den danske kulturarv er de mangebygninger, som udgør en arkitektonisk og kulturhistoriskfortælling om Danmarks historie.Loven har til formål at beskytte landets ældre bygningeraf arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssigværdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-,og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af densamfundsmæssige udvikling. Fredede bygninger erudpeget i henhold til denne lov.Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-Ringsted.Jernbanen vil på strækningen mellem Kværkeby ogRingsted påvirke kultursporene af den nedlagte MidtsjællandskeJernbane, der er anlagt på dæmning. Derskal fjernes op til 20 m af dæmningsenden, og påvirkningenvurderes at være begrænset. En bevaringsværdigbygning på Adamshøjvej nedrives.Der vil være påvirkning af kulturmiljøet ved Adamshøj.Påvirkningen vurderes dog at være begrænset, da jernbaneudvidelsensker langs den eksisterende bane, somudgør den nordlige grænse af kulturmiljøområdet.NybygningsløsningenLinjeføringen for en ny bane passerer en række områder,hvor der findes forskellige kulturhistoriske interesser.Den nye bane vil i en række tilfælde få konsekvenserfor kulturmiljøer, særlige kulturminder mv.Den nye bane vil gå gennem Finnebyen, som er etområde bestående af 14 træhuse, som er vurderet tilat være bevaringsværdige og repræsenterer et bevaringsværdigtkulturmiljø. Jernbanen går gennem dennordlige del af Finnebyen, hvilket betyder, at ni huseskal nedtages. En del kan genopstilles efter anlægsperioden,mens andre skal flyttes permanent.Bevaringsværdige bygningerUd over fredede bygninger kan der udpeges bevaringsværdigebygninger. Udpegningen omhandler kun bygningensydre. Kommunen foretager udpegningen.5. sporsløsningenDe kulturhistoriske interesser påvirkes kun i begrænsetomfang af et nyt spor på strækningen mellem Ny EllebjergStation og Baldersbrønde.Vestvolden er fredet som fortidsminde og er sammenmed dele af Avedøresletten ligeledes arealfredet.Området er udpeget som kulturmiljø og område medkulturhistoriske interesser. Den nye bane vil medføre etnyt brud i Vestvolden og dermed påvirke voldanlægget.Banen går gennem Brøndby Havebyer, som er et områdeaf en vis kulturhistorisk interesse pga. havernessærlige udformning. Tre havecirkler berøres, men deplanlægges genopført på et nærliggende areal.

55 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveEn mindre del af det fredede areal ved Vittenbjerggårdinddrages. Terrænændring er desuden i modstrid medfredningsbestemmelserne.Omkring Lellinge Landsby og Gammel Lellingegårdsamt omkring husmandsbrugene ved Spanager erområder udpeget som kulturhistoriske interesseområderog kulturmiljøer. Banen vil i begge tilfælde berøreen mindre del af kulturmiljøerne, og derfor kun haveen begrænset påvirkning af disse.Solrødhøjene med de otte gravhøje fra bronzealderen berøresikke af projektet.Vallensbæk Mose er udpeget som kulturarvsareal ogområde med kulturhistoriske interesser og jernbanenvil forløbe gennem den nordlige del af arealet.Jernbanen vil forløbe indenfor Vallensbæk Kirkesbeskyttelseslinie og indenfor de udpegede kirkeomgivelser.Påvirkningen vurderes at være begrænset, dabanen anlægges i afgravning og derfor kun påvirkerudsynet til kirken i mindre grad.Jernbanen vil på strækningen mellem Kværkeby ogRingsted påvirke kultursporene af en nedlagt jernbanepå dæmning. Der skal fjernes op mod 20 m af dæmningen.Påvirkningen vurderes at være begrænset, dafjernelsen af kultursporet sker i enden af dæmningen,og da kultursporets buede forløb syd for jernbanenfortsat vil være intakt og synlig i omgivelserne.Der vil være en påvirkning af kulturmiljøerne ved Bedstedgårdog Adamshøj i form af en arealinddragelselangs banen. Påvirkningen vurderes dog at være relativtbegrænset, da jernbaneudvidelsen sker i udkantenaf områderne, der er udpeget som kulturmiljøer, og debærende kulturhistoriske elementer i udpegninger ikkepåvirkes.Jernbanen vil forløbe indenfor kirkeomgivelseszonenved Kildebrønde Kirke, og banen kan mindske udsynettil kirken fra motorvejen.Området omkring Karlstrup Møllebæk, der er udpegetsom område med kulturhistoriske værdier og kulturmiljø,gennemskæres af jernbanen. For at mindskepåvirkningerne forløber banen så tæt på motorvejensom muligt, og banen passerer ådalen på en bro, dertillader passage og udsyn langs ådalen.Jernbanen kommer indenfor 100 m beskyttelseszonenomkring en sten-plankebro over Grevebækken. Dennebro er fredet som fortidsminde. Med etablering af jernbanenvil fortidsmindet være placeret mellem motorvejog bane, og der etableres en stiadgang til området.Landskabet omkring Solrød er udpeget som områdemed kulturhistoriske værdier bl.a. pga. otte gravhøjefra bronzealderen. Områdets kulturhistoriske værdibevares, da banen forløber i udkanten af området.Jernbanen berører kulturmiljøer ved Solrød Landsby ogved Jersie Mose, hvor jernbanen går på tværs af markskel.Påvirkningen af områderne er begrænset, da dergennem projektet sikres adgang til de arealer, derafskæres mellem jernbanen og Køge Bugt Motorvejen.Fire bevaringsværdige bygninger mellem Kværkeby ogRingsted må nedrives.Herudover vil en række jord- og stendiger berøres istørre eller mindre grad langs strækningen Ny Ellebjerg-Ringsted.Løsningsmulighed Tunnel ved KulbanevejFinnebyen friholdes for påvirkninger i denne løsningsmulighed.Det kan dog i anlægsfasen blive nødvendigtat nedtage enkelte huse, der efterfølgende kan genopføres.Løsningsmulighed Tæt på motorvej ved VestvoldenPåvirkningen af Vestvolden og Avedøresletten mindskes,da banens krydsning af Vestvolden stort set kanføres igennem det eksisterende brud hvor Holbækmotorvejenpasserer.Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i BrøndbyDenne løsningsmulighed medfører, at Brøndby Havebyerundgår påvirkning.Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk SøBeskyttelseszonen omkring Vallensbæk Kirke vil ikkeblive berørt med denne løsning, og der vil kun væremeget begrænset påvirkning af området med kulturhi-

56København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetstoriske værdier og kulturarvsareal ved VallensbækMose.Løsningsmulighed Omlægning af Køgevej iKværkeby StationsbyKulturmiljøet ved Bedstedgård påvirkes, da den nyeKøgevej går gennem det nordøstlige hjørne af området.SammenfatningDet vurderes sammenfattende, at 5. Sporsløsningenpåvirker de kulturhistoriske interesser i begrænsetomfang, mens Nybygningsløsningen påvirker en rækkekulturhistoriske interesser langs linjeføringen.Rekreative interesserDet er ikke muligt at gennemføre så stort et anlægsprojektuden i et vist omfang at påvirke de rekreativeinteresser. Nedenfor gennemgås de væsentligsterekreative interesser, der påvirkes permanent ved henholdsvis5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen.De grønne prikker og tallene henviser til lokaliteternesplacering på kortet over rekreative interesser.5. sporsløsningenBroen, der skal bygges over de eksisterende fire sporved Baldersbrønde, vil være støjmæssigt og visueltdominerende og kan dermed påvirke de rekreativeinteresser i nærområdet. Dette søges afhjulpet vedbeplantning mv. l 3Vendesporsanlægget i Roskilde vil lægge beslag påhalvdelen af det rekreative areal mellem jernbanernenord for Holbækmotorvejen, men det er muligt atbevare klubhus og en del af arealet til hundetræning.l 4Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-HøjeTaastrupLøsningsmuligheden medfører, at kolonihaverne iGrøndalsvænge Haveforening i Taastrup vil blive merepåvirket, da der skal anvendes et større areal langsdenne strækning af banen. l 2Løsningsmulighed Overdækning ved BrøndbyøsterMed overdækningen fjernes den fysiske barrierevirkning,som banen har i dag, fordi nord- og sydsiden afbaneanlægget forbindes af en park, der etableres påoverdækningens midterste del. Man fjerner også destøjgener, som borgere i området oplever i dag. Overdækningenvil samlet set betyde en stor forbedring afde rekreative værdier og gøre det mere attraktivt at boi området. l 17Den rekreative sti mellem Vestvolden og jernbanenopretholdes, men indsnævres til 3 m for at begrænseindgrebet i den fredede Vestvold. l 1Kolonihaveområdet Grøndalsvænge Haveforening vedTaastrup l 2 skal afgive areal i forbindelse med udvidelseaf banen. Alle haver mister hele eller dele afderes areal, og op til 15 huse skal enten flyttes ellerrives ned.Løsningsmulighed Station ved vendesporet i RoskildeStort set hele det rekreative areal nord for Holbækmotorvejeninddrages til vendesporsanlægget og station.Det betyder, at hundetræningsbanen nedlægges. l 4Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporeti RoskildeSom i grundløsningen er det muligt at bevare klubhusog en del af arealet til hundetræning.Mellem Roskilde Idrætscenter og Lille Syd Banen liggerder marker, som Roskilde Festivalen og dyrskuer brugertil camping og parkering. Vendesporsanlægget skalplaceres på en del af dette markareal. l 5NybygningsløsningenDer vil blive etableret under- eller overføringer for eksisterenderekreative, stier som er en del af det overordnedestinet samt andre vigtige stier, der krydses afbanen, f.eks. den rekreative sti gennem bl.a Vigerslevparken.l 7Kolonihaverne i Grøndalsvænge Haveforening berøres afprojektet.Stavnsbjerggård med Naturcenter Quark bliver isoleretmellem motorvej og bane og bliver dermed utilgængeligt.Det bliver derfor fjernet til fordel for et nyt hus sydfor banen, hvor aktiviteterne kan fortsætte. l 8

57 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveRekreative områderRoskilde321112101 176789København4513141516RingstedKøgeKøge BugtNyt spor, grundløsningEksisterende jernbaneRekreativt område0 5 kmI Brøndby bliver en række fodboldbaner og et hundetræningsanlægsyd for Holbækmotorvejen nedlagt. l 9Linjeføringen passerer gennem Brøndby Haveforeningsanlæg med runde kolonihaver. Det betyder, at tre afcirklerne må flyttes. Det indgår i grundløsningen, at detre nedlagte havecirkler genetableres på et nærliggendeareal. l 10Vallensbæk Ridecenter ved Vallensbæk Mose adskilles ito dele af jernbanen. En del af staldene ligger i banenslinjeføring og må nedlægges, og en del af opvisningsbanerneafskæres fra selve centeret. Jernbanens barrierevirkningkan mindskes ved etablering af stipassagermed tilstrækkelig frihøjde til, at ryttere kan passere. l 11Den rekreative værdi af Store Vejleådal syd for Holbækmotorvejenvil blive forringet af grundløsningens linjeføring.Arealet opsplittes og Vallensbæk Sø isoleresmellem motorvej og jernbane. Mulighederne for atanvende søen til vandskiaktiviteter bevares. l 12Jernbanen anlægges på en dæmning lige nord for VallensbækMose. Da mosen rummer store rekreativeværdier, er det vigtigt, at påvirkningerne begrænsesmest muligt. Det sker bl.a. ved at sikre passager formennesker og dyr på tværs af banen.Syd for Lille Vejleå ligger der op mod Vejleåvej et skydebanecenter.Banen passerer tæt ved centret, sommå flyttes til en anden placering. l 13Greve RC-Center ligger nordøst for Greve Centervej.Centret benyttes til aktiviteter med fjernstyrede biler,fly og skibe. Tre bygninger tilhørende centret eksproprieres,ligesom en lille sø på området formentlig nedlægges.Arealet vil fortsat kunne bruges til fritidsformål,efter at banen er anlagt. l 14Banen går gennem Karlstrup Skov og Firemileskoven,som opdeles, men stipassager på tværs af banen sikrertilgængeligheden til det rekreative område. l 15En del af Jersie Mose ligger vest for motorvejen, ogbanen vil passere gennem dette område. Der vil derforblive adgang til en mindre del af dette moseområde,efter at banen er anlagt. Området er allerede i dagpåvirket af støj fra motorvejen. l 16Løsningsmulighed Tunnel ved KulbanevejEfter anlægsfasen vil tunnelen blive dækket med jord,og en større del af området omkring Kulbanevej vilblive genetableret som rekreativt område medbeplantning.En fodboldbane ved Kulbanevej fjernes, men kan etableresi nærområdet. l 6En eventuel flytning af Vigerslev Allé til den sydlige sideaf banen, vil medføre at en del af området Lerknoldenkan integreres i Vigerslevparken og skabe en bedresammenhæng af parken. Når Harrestrup Å fritlægges i

58København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetOmråder med særlige drikkevandsinteresserI Regionplan 2005 er der udpeget områder med særligedrikkevandsinteresser. I disse områder skal dergøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet ide primære magasiner, så den fremtidige drikkevandsforsyningsikres. Det sker gennem kommunale indsatsplaner.I områder med særlige drikkevandsinteresserskal det blandt andet sikres, at der ikke sker forureningaf grundvandet ved placering af nye anlæg.I grundløsningen anlægges banen på en dæmning syd forVallensbæk Sø.området nord for banen, styrker det yderligere derekreative værdier i Vigerslevparken. l 7Løsningsmulighed Tæt på motorvejen vedVestvoldenLøsningen medfører en mindre påvirkning af de rekreativeinteresser end grundløsningen. Fodboldbaner oghundetræningsanlægget i Brøndby bevares, l 9 arealetpå Avedøresletten bliver som det er, og naturcentretved Stavnsbjerggård kan videreføres i sin nuværendeform. l 8For det øst- og midtsjællandske område er store deleaf regionen udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser.KildepladszonerForurening tæt på et vandværks indvindingsboringerkan få alvorlige konsekvenser for drikkevandsforsyningen,og omkring vandværkernes boringer er der derforudlagt særlige beskyttelseszoner, som betegnes kildepladszoner.Inden for kildepladszoner gælder den højesteprioritet i grundvandbeskyttelsen, hvilket bl.a.betyder, at der inden for kildepladszoner som hovedregelikke må placeres grundvandstruende aktiviteter oganlæg. På denne baggrund må det forventes, at myndighederneikke vil tillade at, overfladevand fra banensiver direkte ned i undergrunden inden for kildepladszonen,da der er en lille risiko for, at vandet kan indeholdeolie eller rester af ukrudtsmidler.Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i BrøndbyDenne løsningsmulighed medfører, at Brøndby Havebyerfriholdes for direkte påvirkning. l 10Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk SøLøsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø vil betyde,at Vallensbæk Ridecenter kan bevares som en helhed.l11 Det rekreative område ved Vallensbæk Mose vilheller ikke blive påvirket. l 12SammenfatningDet vurderes sammenfattende, at 5. sporsløsningen ibegrænset omfang påvirker de rekreative interesserlangs banestrækningen. Nybygningsløsningen påvirkeren række rekreative interesser. De mest markantepåvirkninger i grundløsningen vil kunne afhjælpes vedde foreslåede løsningsmuligheder.Grundvand og drikkevandI Danmark er drikkevandsforsyningen primært baseretpå udvinding af rent grundvand. Myndighederne harderfor fokus på at beskytte grundvandsmagasinernemod nedtrængning af miljøfremmede stoffer fra overfladen.Det sker blandt andet gennem bestemmelsernei Miljøbeskyttelsesloven og Vandforsyningsloven.For at imødegå denne risiko etableres der derfor envandtæt membran af ler eller lignende under baneanlæggetinden for kildepladszonerne, så nedsivning afvand fra banestrækningen begrænses. Overfladevandetledes herefter til vandløb eller offentligt spildevandssystem,eventuelt via et forsinkelsesbassin og/eller en olieudskiller, hvilket aftales med den aktuellekommune.GrundvandsmagasinerDer skelnes mellem primære grundvandsmagasiner ogsekundære grundvandsmagasiner. De primære grundvandsmagasinerudgør de væsentligste grundvandsressourcer,og det ferske grundvand udnyttes til almenvandforsyning. I det øst- og midtsjællandske områdeer det kalklag, der udgør det primære magasin sammenmed de sand- og gruslag, der er i direkte kontaktmed kalklagene. Sekundære grundvandsmagasiner ermere overfladenære, lokale sand- og grusforekomsterog indeholder kun begrænsede grundvandsressourcer.GrundvandssænkningLangs visse dele af anlægsstrækningerne ligger grundvandetså højt, at de planlagte anlæg etableres undergrundvandsspejlet. Da permanente grundvandssænkningerønskes undgået, etableres de aktuelle anlæg såvidt muligt som vandtætte konstruktioner. Skal der

59 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavegennemføres permanente grundvandsænkninger, skalde udføres, så de påvirker vandindvindingsinteressernei de berørte områder mindst muligt, ligesom derskal tages hensyn til faren for at eventuelt nærliggendeforureninger med mobile stoffer kan spredes somfølge af grundvandssænkningen. Eventuelle grundvandssænkningervil blive gennemført i henhold tilaftaler med miljømyndighederne og berørte vandindvindere.Ved enkelte lokaliteter kan det blive aktuelt atovervåge grundvandsstanden i driftsfasen, da detnuværende grundvandsspejl ligger lavt på grund afmassiv indvinding i området, og derfor kan forventesat stige, hvis nærliggende indvindingsboringer lukkes ifremtiden.SpildI driftsfasen kan der forekomme forurening fra lokomotiverog togvogne med bl.a. mindre spild af olieprodukter,tjærestoffer og tungmetaller, ligesom deranvendes ukrudtsmidler i forbindelse med vedligeholdelseaf banestrækningerne.For at imødegå risikoen for nedsivning af miljøfremmedestoffer til grundvandet i de sårbare kildepladszoneretableres der som nævnt tætte ler-membranerunder banen, og vandet ledes bort.Der vil endvidere blive udarbejdet en beredskabsplan,som beskriver hvilke afværgetiltag, der skal igangsættesi tilfælde af ulykker med spild af større mængdermiljøfremmede stoffer langs banestrækningen. Beredskabsplanenvil også være gældende uden for kildepladszoner.Beredskabsplanen skal være så konkret, atsærligt sårbare områder skal være udpeget, således atafværgeforanstaltningerne kan dimensioneres i forholdtil dette.5. sporsløsningenGenerelt forventes der ingen væsentlig forøgelse afrisikoen for grundvandsforurening på grund af spild,anvendelse af ukrudtsmidler samt nedsivning af drænvand.Større spild i forbindelse med ulykker i driftsfasenkan være en trussel for de mere sårbare vandindvindingsområderpå delstrækningerne. Risikoen forforurening begrænses med de foranstaltninger, somindgår i beredskabsplanen.På strækningen mellem Ny Ellebjerg og Baldersbrøndepasserer jernbanen udkanten af to kildepladszoner. Derforventes ikke at skulle gennemføres permanentegrundvandssænkninger på strækningen.Vendesporsanlægget i Roskilde forventes ikke at påvirkedet dybtliggende primære grundvandsmagasin. Tilgengæld kan der blive behov for at gennemføre enpermanent grundvandssænkning af de sekundæregrundvandsmagasiner, herunder et regionalt udbredtmagasin, da anlægget ligger 4-7 m under terræn. Deranvendes vandtætte konstruktioner, som hindrer indtrængningaf vand, så permanente grundvandssænkningerkan undgås i driftsfasen. Der er ingen kildepladszoneri anlægsområdet.Løsningsmuligheden To ekstra spor Kværkeby-RingstedDe nye spor forventes ikke at påvirke det primæregrundvandsmagasin. Det kan til gengæld være nødvendigtat gennemføre sænkning af grundvand i overfladenære,sekundære magasiner i det område, hvorsporene skal krydse hinanden. Der anvendes vandtættekonstruktioner, som hindrer indtrængning af vand,så permanente grundvandssænkninger kan undgås idriftsfasen.NybygningsløsningenSpild i forbindelse med drift af banen er en ny risiko,som dog ikke vurderes at være en trussel for drikkevandsindvindingen,når der etableres de planlagte lermembranerunder sporerne i kildepladszonerne. Størrespild i forbindelse med ulykker i driftsfasen, kan væreen trussel for de mere sårbare vandindvindingsområderpå strækningen. Risikoen for forurening begrænsesmed de foranstaltninger, som indgår i beredskabsplanen.Den nye jernbane vil passere gennem 15 kildepladszoner,og der skal således etableres vandtæt membranunder sporene på store dele af strækningen.Enkelte indvindingsboringer tilhørende Lyngens Ferro/Pharm Vandværk og Slimminge Vandværk skal sløjfes.Der skal etableres underføringer og tunnel for banenunder eller nær det primære grundvandssspejl påstrækningerne Vigerslev Allé, Hvidovrevej/Allingevej,Holbækmotorvejen/Brøndbyøstervej, Søndre Ringvejog ved Motorring 4.Udgravningerne ved omlægning af følgende krydsendeveje bliver ligeledes udført under det primæregrundvandsspejl: Brøndbyvester Boulevard, Midlergårdsvej,Brøndbyvej, stianlæg ved Vejlegårdsvej, Kildebrøndevejog Engstrupstien, Åsvej, Roskildevej ogEgedesvej.Alle anlæg, der etableres tæt på eller under grundvandsstandeni det primære magasin, udføres somvandtætte konstruktioner, således at permanentegrundvandssænkninger i driftsfasen undgås. Konstruktionerneforventes således ikke at påvirke den

60København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetI Nybygningsløsningen anlægges banen altovervejende i åbent land.nuværende grundvandsstand nævneværdigt i driftsfasen.Løsningsmuligheden Omlægning af Køgeveji KværkebyDer kan være behov for sænkning af grundvandet i terrænnære,sekundære magasiner i forbindelse medunderføringen af Køgevej. Det undersøges, om der kananvendes en byggeteknik, som hindrer indtrængningaf vand, så permanente grundvandssænkninger kanundgås i driftsfasen.SammenfatningDet vurderes sammenfattende, at Nybygningsløsningeni højere grad påvirker grundvandet end 5. sporsløsningen,da der skal laves anlæg nær det primæregrundvandsspejl, og der skal lukkes en række indvindingsboringer.Hverken 5. sporsløsningen eller Nybygningsløsningenvurderes dog at udgøre en trussel forforurening af grundvandet.Luftkvalitet i driftsfasenDe undersøgte udledninger er kuldioxid (CO 2 ), kvælstofoxider(NO X), svovldioxid (SO 2 ) og partikler, hvorisær de mindste partikler under 2,5 mikrometer i diameterudgør et alvorligt sundhedsmæssigt problem.Udledningerne kommer i forskelligt omfang fra benzinogdieseldrevne biler, fra dieseldrevne tog og fra produktionaf el til eldrevne tog.Trafikstyrelsen har gennemført en række beregninger,der giver et overslag over, hvilke ændringer der sker iudledningerne i 2017 i forhold til i dag under tre forskelligeforudsætninger.– I 0-Alternativet, hvor København-Ringsted projektetikke gennemføres, men hvor der vil ske ændringer ibil- og togtrafikken på de eksisterende veje og baneraf andre grunde, herunder en øget trafik som følge afflere biler, øget pendling, øget fritidstrafik osv.– Situationen, hvor 5. sporsløsningen er gennemført– Situationen, hvor Nybygningsløsningen er gennemført.De forventede udledningerPå baggrund af en række forudsætninger om biltrafikkensudvikling, fordelingen mellem benzin- og dieselbileri fremtiden, omfanget af den fremtidige togtrafik ide tre situationer og fordelingen mellem eldrevne ogdieseldrevne tog samt elproduktionens fordeling påkul, naturgas, vindkraft osv. er de forventede udledningerberegnet.

61 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveI beregningerne indgår også vurderinger af, hvor storen del af biltrafikken mellem Ringsted og Københavnpå strækningerne over henholdsvis Roskilde og Køge,der erstattes af togrejser. Vurderinger af overflytningfra bil til tog som følge af jernbaneprojekter er forbundetmed en række usikkerheder.Udledninger fra lastbiler og busser indgår ikke i beregningerne,da lastbil- og bustrafikken ikke forventes atblive nævneværdigt påvirket af projektets gennemførelse.Globale miljøeffekterUdbygning af banekapaciteten mellem København ogRingsted giver mulighed for en køreplan med fleretogafgange, kortere rejsetider, mere fleksible togsystemerog færre forsinkelser. Øget kørsel med tog vil haveoverordnede, globale miljøeffekter i form af CO 2 udledningfra afbrænding af fossile brændstoffer.I forhold til 0-Alternativet, hvor projektet ikke gennemføres,betyder gennemførelsen af 5. sporsløsningen enreduceret årlig udledning fra personbiler på ca. 3.550tons og en øget udledning på grund af et større antaltog på ca. 6.600 tons. Da CO 2 udledningen i 0-Alternativeter på omkring 1.696.900 tons, vil 5. sporsløsningenkun medføre marginale ændringer på omkring 0,1 pct.Gennemførslen af Nybygningsløsningen betyder enreduktion af CO 2 udledningerne fra personbiler påomkring 15.600 tons og en forøgelse på ca. 17.300 tonsfra det øgede antal persontog. Holdt oppe mod CO 2udledningen i 0-Alternativet, er der tale om begrænsedeændringer. Udledningen fra godstog er ca. 700 tonsmindre, hvilket skyldes, at strækningen København-Ringsted er kortere, når der køres over Køge, end nårder køres over Roskilde.Regionale og lokale miljøeffekterDe regionale miljøeffekter vedrører udledninger afNO X, SO 2og partikler fra den elproduktion, som typiskforegår på kraftværker, der ligger et stykke væk frabanen. Det er beregnet, at udledningen af kvælstofoxider,vil være omkring 2,6 tons højere pr. år i 5. sporsløsningenog 10 tons højere pr. år i Nybygningsløsningenpå grund af øget elproduktion til togdrift. For svovldioxidgælder, at 5. sporsløsningen vil medføre en årligstigning på ca. 0,6 tons, mens Nybygningsløsningen vilbetyde en stigning på 2,0 tons. For partiklernes vedkommendevil udledningen som følge af øget elproduktionvære næsten uændret.De lokale miljøeffekter vedrører udledningen af NO Xogpartikler fra dieseltog og personbiler. Når det gælderkvælstofoxider i 5. sporsløsningen vil udledningen frapersonbiler falde med ca. 2,5 tons, mens udledningenfra dieseltog stiger med ca. 5 tons. På Nybygningsløsningenfalder udledningen af kvælstofoxider fra personbilermed 11 tons, mens udledningen fra dieseltogstiger med 10 tons. Ændringerne i udledningen af NO Xskal ses i sammenhæng med den samlede NO Xudledningi basissituationen på 1.125 tons, så de samledeændringer i udledningerne ved anlæg af 5. sporsløsningenog Nybygningsløsningen bliver på under 0,2pct.For partiklerne gælder, at 5. sporsløsningen betyder etfald i udledningen fra personbiler på 0,3 tons årligt ogen stigning på 0,03 tons fra dieseltog. Nybygningsløsningenbetyder et fald i udledningen fra personbiler på1,4 tons og en stigning i udledningen fra dieseltog på0,06 tons. Ændringerne i udledningerne af partiklerskal ses i forhold til udledningerne i Basissituationen på143,9 tons.Samlet vurdering af ændringerne i luftkvalitetenEn samlet vurdering viser, at der kun vil ske marginaleændringer i udledninger af gasser og partikler ved gennemførelsenaf én af de to løsninger. Det skal dog ses isammenhæng med følgende faktorer.For det første vil der ikke ”automatisk” ske en storoverflytning af bilrejser til togrejser, når banen er etableret.Erfaringerne viser, at kun en mindre del af bilisterneskifter over til tog alene på grundlag af forbedringeri togtrafikken. Andelen af bilister, der skifter tiltogtransport kan øges yderligere, hvis trængslen påvejene stiger til et niveau hvor det er blevet mereattraktivt at benytte toget, eller hvis der læggesbegrænsninger på den personbiltrafik, som togtrafikkenskal konkurrere med.For det andet vil en fortsat omlægning af elproduktionentil mere miljøvenlige energiformer give et bedreregnskab i togtrafikkens favør – ikke mindst hvis dersker en yderligere omlægning til eldrift.For det tredje rummer 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningenet stort potentiale for på en CO 2omkostningseffektiv måde at opfylde kravet om øgetmobilitet i samfundet. Hvis denne mulighed på et seneretidspunkt kan gøres til virkelighed, vil miljøregnskabetforbedres yderligere.For det fjerde vil den forventede nedgang i antallet afpersonbiler i 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningensandsynligvis mindske kødannelserne i myldretiden.Det vil bidrage til en mere jævn kørsel og dermedsandsynligvis mindre udledninger fra personbiltrafikken.Det har dog ikke været muligt at beregne de miljømæssigeeffekter af dette.

62København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetRåstof- og materialeforbrugRåstof- og materialeforbruget er vurderet for de togrundløsninger. Desuden er det vurderet, hvor megetmere eller mindre forbrug, som de enkelte løsningsmulighedermedfører i de tilfælde, hvor forbrugetadskiller sig markant fra grundløsningen.Ud over de anførte mængder skal der bruges betydeligemængder kobber til køreledninger, stål til køreledningsmaster,kabler, asfalt og diverse andre materialer.Der foreligger endnu ikke detaljerede beregninger overdisse mængder. Dette vil blive beregnet i forbindelsemed detailprojekteringen.Forbruget af grus i grundløsningen svarer til under 1pct. af den samlede, årlige indvinding af sand, grus ogsten på Sjælland (5,5- 7,5 mio. m³ pr. år).NybygningsløsningenDer er foretaget en vurdering af det samlede råstof- ogmaterialeforbrug for grundløsningen. Desuden er detberegnet, hvor meget de enkelte løsningsmulighedervil afvige fra grundløsningen. Der er kun anført mængderfor løsningsmulighederne i de tilfælde, hvor envæsentlig afvigelse forekommer.Forbruget af grus i grundløsningen svarer til ca. 6,5 pct.af den samlede, årlige indvinding af sand, grus og stenpå Sjælland (5,5-7,5 m³ pr. år).Det fremgår, at der er et betydeligt større råstof- ogmaterialeforbrug ved Nybygningsløsningen end ved 5.sporsløsningen. Det skyldes primært, at Nybygningsløsningenbestår af et helt nyt baneanlæg, mens 5.sporsanlægget kun består af udbygning på dele af deneksisterende strækning samt etablering af vendesporsanlæggeti Roskilde.5. sporsløsningenDer er foretaget vurdering af det samlede råstof- ogmaterialeforbrug for grundløsningen. Desuden er detberegnet, hvor meget de enkelte løsningsmulighedervil afvige fra grundløsningen. Der er kun anført mængderfor løsningsmulighederne i de tilfælde, hvor envæsentlig afvigelse forekommer.I forbindelse med især Nybygningsløsningen skal derbruges store mængder grus og skærver. Da grus ikkeer fornyelig ressource, vil sand og grus fra opbrydningaf eksisterende veje samt afgravning blive genanvendti det omfang, at kvaliteten er i orden, og at det er økonomiskforsvarligt for derved at reducere nettoforbrugetmest muligt.Skærver til sporanlægget kan ikke leveres lokalt, menvil blive bragt fra Bornholm eller blive importeret fragranitbrud i eksempelvis Norge.SammenfatningForbruget af råstoffer er langt større i Nybygningsløsningenend i 5. sporsløsningen, men for begge løsnin-Grundløsning/løsningsmulighed Beton Armeringsstål Stabilgrus Ballastskærver Stålskinner Betonsveller5. sporsløsninger (m³) (tons) (m³) (m³) (tons) (stk.)Grundløsning 12.810 2.640 57.000 61.600 2.270 30.500Fleksibel sporanvendelseHvidovre-Høje Taastrup -5.330 -610 -24.400 -22.400 -760 -9.800To ekstra spor Adamshøj-Ringsted +2.600 +320 +34.000 +49.000 +2.600 +36.300Råstof- og materialeforbrug for 5. sporsløsningen. Ved løsningsmulighederne er det angivet, hvor meget mere [+] eller mindre [-]forbrug, der er tale om i forhold til grundløsningen.Grundløsning/løsningsmulighed Beton Armeringsstål Stabilgrus Ballastskærver Stålskinner BetonsvellerNybygningsløsningen (m³) (tons) (m³) (m³) (tons) (stk.)Grundløsning 143.5000 21.680 398.800 356.200 15.700 214.400Tunnel ved Kulbanevej +32.800 +3.300 +6.300 +100 0 +100Smallere motorvej i Hvidovre +33.300 +3.400 +6.000 +100 0 +100Tæt på motorvejen ved Vestvolden +24.900 +3.400 +4.700 -600 0 -400Nord om kolonihaverne i Brøndby +18.200 +2.800 +100 -100 0 0Nord om Vallensbæk Sø +3.600 +200 -14.300 +1.100 +100 +600Råstof- og materialeforbrug for Nybygningsløsningen. Ved løsningsmulighederne er det angivet, hvor meget mere [+] eller mindre[-] forbrug, der er tale om i forhold til grundløsningen.

63 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveI analyser af fremtidens klima varsles en stigning i antallet af ekstreme vejrsituationer, f.eks. øget nedbør og dermed øgetvandføring i vandløbene. Dette er blandt de forhold, som konstruktionsarbejde med udformning af et jernbaneanlæg må tagemed i betragtning.ger vurderes det, at forbruget af råstoffer og materialerikke udgør et råstofmæssigt problem.KlimaændringerKlimaets påvirkning er en vigtig faktor, når Trafikstyrelsenplanlægger nye baneanlæg. Det har altid væretvigtigt at vurdere betydningen af vind, regn, frost, sneog ekstrem varme på et baneanlæg, så sikkerheden ogregulariteten af togdriften bliver optimal. Det nye i forholdtil klimapåvirkninger er, at klimaet over en årrækkekan forventes at ændre sig og give udfordringer forjernbaneanlæg, som typisk har en levetid på over 100år.I regeringens strategi for tilpasning af et ændret klimafra foråret 2008, lægges der op til, at vi allerede nu skaltilpasse os klimaforandringerne, når vi planlægger aktiviteter,som rækker langt ud i fremtiden. Det betyder atder fremover skal ske en tilpasning til de forventedeklimaændringer, når vi bygger nye banestrækninger.FN’s klimapanel har påvist, at fremtidens klima medstor sandsynlighed vil byde på markant højere temperaturer,et ændret nedbørsmønster, stigende havniveauerog en stigning i antallet af ekstreme vejrsituationer.Erfaringen viser, at stormflod og kraftig regn kanføre til oversvømmelser af jernbaner eller undermineringaf baneanlæg. Til gengæld kan højere temperaturerom vinteren mindske problemerne med sne og is.Der findes dog endnu kun begrænset viden om, hvordanbaneanlæggene skal udformes, så de kan klarefremtidens klimaforandringer.En vurdering af klimaforandringernes konsekvenser foranlægget viser, at især øget nedbør og øget vandføringi vandløb kan påvirke anlægget, mens øvrige forholdsom temperaturstigning, stigende havniveauer oggrundvandsstigning ikke vil få større indflydelse påjernbanen. Det anbefales dog at være opmærksom påkonsekvenserne af kraftigere stormvejr med risiko for,at større træer kan vælte ned over køreledninger ogbanelegemerne. Disse konsekvenser vil nærmere blivevurderet.Ændringer i nedbør – dimensionering af grøfterDer forventes en stigning i den samlede mængde årlignedbør, men denne stigning har ingen reel betydningfor projektets udformning. Derimod vil det få betydning,at der forventes en større intensitet i de kraftigeregnskyl, således at der ved kraftige regnbyger vil faldemere regn pr. sekund end tidligere.

64 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – når banen er byggetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveDet får betydning for dimensioneringen af de drængrøfter,der etableres langs med banen for at opsamleoverfladevandet fra nedbøren. I øjeblikket anvendesen norm for kritiske strækninger, hvor risikoen for skaderpå jernbanen er særlig stor, på 140 liter vand pr.sekund pr. hektar. Grøfterne på de kritiske strækningerbliver dimensioneret efter en regn-intensitet på 170liter vand pr. sekund pr. hektar. Det svarer til den forventedeintensitet på det kraftigste regnskyl, der forekommerhvert andet til tredje år.Der regnes således med en stigning i nedbørs-intensitetenpå ca. 20 pct. i år 2100 som følge af de forventedeklimaændringer.Fremtidige klimascenarierDet er sandsynligt, at der i København-Ringsted banensdriftsperiode kommer opdaterede klimaberegningerfor Danmark, efterhånden som der fremkommer nyviden om fremtidens klimaudvikling. Særligt kan nyeberegninger af klimakonsekvenser for anlægget, somrækker mere end 50 år ud i fremtiden falde anderledesud end de gældende beregninger.Trafikstyrelsen vurderer dog, at anbefalingerne om klimatilpasninger robuste overfor variationer i de forventedeklimaændringer.Øget vandføring i vandløb – dimensionering af vandløbskrydsningerPå steder, hvor vandløb krydser banen – under en broeller i en tunnel – bliver det sikret, at der skal være størrekapacitet til gennemløb end med den norm, dergælder i dag. Hvis kapaciteten er for lille, er der risikofor, at vandet ikke kan løbe igennem hurtigt nok ogderfor stemmes op med mulighed for erosion af baneanlægget.I København-Ringsted projektet dimensioneres vandløbskrydsningerneefter, at der højst må ske en overbelastningén gang pr. 50. år. I forhold til de forventedeklimaændringer de næste 100 år betyder det, at kapacitetenfor gennemstrømning i vandløbskrydsningerneskal øges med ca. 30 pct. i forhold til den gældendenorm.Ved design af den enkelte vandløbskrydsning skal detvurderes, om der skal anvendes forskellige normer forkrydsninger med og uden faunapassage. Når et vandløbføres under banen sammen med en faunapassage,vil der være et ekstra stort frirum for gennemløb afvand i forhold til underføringer uden faunapassager.

65 København-Ringsted projektetPåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesBåde 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen vil medføre omfattendeanlægsarbejder. Trafikstyrelsen har derfor vurderet anlægsarbejdernesmidlertidige påvirkninger af omgivelserne.StøjNår en jernbane anlægges, vil der være perioder medstøjgener for naboer til arbejdsarealerne.Dag-, aften- og natperioderVed anlæg af jernbanen tilstræbes det, at lægge støjendeanlægsarbejder i dagtimerne blandt andet for atbegrænse generne for beboere i nærheden af arbejdsområderne.Derudover er omkostningerne lavere, nåranlægsarbejder kan gennemføres i dagtimerne. Hensynettil opretholdelse af trafikken på den eksisterendebane og på større veje vil imidlertid medføre, at der inogle områder vil blive udført støjende anlægsarbejderi aften- og natperioder.Når Trafikstyrelsen vurderer støjkonsekvenserne ianlægsfasen, er det med udgangspunkt i et støjniveaui dagtimerne på 70 dB. Anlægsarbejder, der må udføresom aftenen og om natten, vurderes med udgangspunkti et støjniveau på 40 dB.5. sporsløsningenAnlægsarbejder i aften- og natperioder vil i 5. sporsløsningenprimært ske i den indledende fase, hvor deretableres en skærm ind mod eksisterende spor. Der vilogså være aften- og natarbejde ved anlæggelsen afjernbanebroen ved Baldersbrønde og i forbindelse medetablering af nye sporskifter.NybygningsløsningenFor Nybygningsløsningen vil anlægsarbejder i aften- ognatperioder primært forekomme i områder, hvor dennye bane skal flettes sammen med den eksisterendebane, hvor banen krydser store veje og hvor broer overstørre veje skal ombygges.Støjsvage metoderFor at begrænse generne vil der blive stillet krav tilentreprenørerne om at anvende moderne, støjsvagtmateriel, støjsvage arbejdsmetoder og støjskærmendeforanstaltninger, hvor det er praktisk muligt.Store kræfter er i gang, når de tunge materialer håndteres under anlæg af jernbane, men anlægsarbejdet tilrettelægges, så detpåvirker omgivelserne mindst muligt.

66København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesPå steder, hvor støjbelastningen fra et anlægsarbejdeforventes at være generende i nærliggende boligområder,vil det blive vurderet om anlægsarbejdet kan tilrettelæggespå anden måde. Det kan for eksempel skeved udførelse af færre arbejdsprocesser samtidig ellerved at benytte en mindre støjende anlægsmetode.Alternativerne er dog begrænsede, men når master tilkøreledninger skal i jorden, kan der for eksempelanvendes forboring eller vibrering i stedet for at bankemasterne ned ved hjælp af ramning.Information til naboerFor at forberede naboerne på støjgenerne, informereranlægsmyndigheden løbende om anlægsarbejdet inærheden af beboelsesområder. Hvis anlægsarbejdetforventes at overskride støjgrænserne på 70 dBi dagperioder og 40 dB i aften- og natperioder, indeholderinformationen også en varsling om, hvornåranlægsarbejdet forventes at give støjgener.VibrationerValg af arbejdsmetoder afgøres senere i projektet. Detkan dog allerede nu siges, at det ikke er muligt atanvende maskiner og arbejdsmetoder uden vibrationspåvirkninger.Ved vurdering af vibrationspåvirkninger skelnes mellemskadelige påvirkninger på nabobygninger og komfortpåvirkningerinde i bygningerne.Anlægsaktiviteterne forventes ikke at give anledningtil bygningsskader. Inden anlægsarbejder igangsættes,vil der dog blive gennemført en fotoregistrering afnærliggende ejendomme, så eventuelle skadevirkningerkan dokumenteres.Trafikale forholdDer vil være betydelige gener for både bane- og vejtrafikkeni forbindelse med anlægsarbejdet af både 5.sporsløsningen og Nybygningsløsningen.5. sporsløsningen medfører de største gener for banetrafikken,mens Nybygningsløsningen medfører destørste påvirkninger for vejtrafikken.TogtrafikkenPå visse strækninger vil anlægsarbejdet foregå tæt påeksisterende bane i drift. Derfor vil der i perioder værebehov for at nedsætte hastigheden for jernbanetrafikkenog i nogle tilfælde at lukke jernbanen helt eller delvist.Anlægsarbejderne er forudsat gennemført efter enudførelsesstrategi, hvor banen kun må lukkes i kortvarigeperioder, hvor enkeltsporsdrift forlægges til trafiksvageperioder (nat, weekend, ferier mv.) og hvorhastighedsnedsættelser maksimalt må give 5-7 minutterslængere rejsetid mellem København og Ringsted.Ved totalspærring, og i et vist omfang ved enkeltsporsdrift,vil togtrafikken i nødvendigt omfang blive erstattetmed bus på de påvirkede strækninger.For at kunne beregne generne for persontrafikken erder udarbejdet detaljerede køreplaner for de situationer(totalspærring, enkeltsporsdrift og hastighedsnedsættelser),som vil opstå under anlægsperioden. Køreplanerneer udarbejdet ud fra hovedprincippet om, atlandsdelstrafikken skal opretholdes, og at der skal væreplads til mindst et godstog i timen pr. retning på strækningen.Det kan ikke undgås, at der i perioder vil være vibrationer,som påvirker komforrten i nabobygninger tilarbejdsområderne. Det forventes dog, anlægsarbejderneikke giver vibrationer, der overskrider Miljøstyrelsensanbefalede grænseværdier.Visuelle forholdMens banen bygges, bliver en række arealer omkringselve baneanlægget eksproprieret midlertidigt. Dissearealer skal bruges til blandt andet arbejdspladser ogarbejdsveje. Derfor skal de ryddes for beplantning,bygninger, belægninger osv. Visuelt vil arealerne fremståsom arbejdsområder, der bliver placeret, så depåvirker landskabet mindst muligt. Efter anlægsperiodenbliver arealerne genetableret, så de ser ud som før,blot med en ny beplantning og nye belægninger osv.For godstrafikken er det forudsat, at tog, der normaltvil ankomme i løbet af en totalspærring, vil blive aflyst,da transporten vil blive overflyttet til andet transportmiddel.Med hensyn til hastighedsnedsættelser er detforudsat, at godstrafikken kan afvikles normalt vednedsættelser til 80 km/t. Ved nedsættelser til 40 km/tvil godstogene blive påvirket med rejsetidsforlængelser.5. sporsløsningenPå de strækninger, hvor der anlægges et nyt spor, vilder så vidt muligt blive anvendt en 7 m høj arbejdsskærm,der opstilles mellem driftssporet og det nye 5.spor. Skærmen vil give medarbejderne på projektetstørre sikkerhed mod de tog, der passerer arbejdsstedet,og den vil gøre det muligt for togene at passerearbejdsstedet med normal hastighed.

67København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesDet vurderes, at ca. 70 pct. af arbejdsstrækningernemellem Ny Ellebjerg Station og Baldersbrønde har tilstrækkeligplads til en arbejdsskærm. På de øvrige 30pct. vil det blive nødvendigt at nedsætte hastighedentil mellem 40 og 80 km/t og i visse perioder lukke detene eller begge fjernbanespor.Anlægsarbejderne af vendesporsanlægget i Roskildevil påvirke togtrafikken i form af både hastighedsnedsættelserog korte sporspærringer. Togenes rejsetidsforlængelsesom følge af hastighedsnedsættelser vilvære små. Til gengæld vil de være nødvendige i langeperioder.Indskrænkningerne i køreplanen vil medføre følgendefor jernbanetrafikken• Ved lukket bane vil alle regional- og fjerntog udgå fraHøje Taastrup, og passagerer skal derfor benytte S-tog for at rejse mellem Høje Taastrup og KøbenhavnH og her foretage et togskifte. Vest for Høje Taastrupvil togdriften være reduceret som følge af, at der ikkevil være plads til at vende alle tog på Høje TaastrupStation. Antallet af tog, der vender i Roskilde og tog,der betjener strækningen mod Holbæk og Kalundborg,vil derfor blive reduceret.• Ved enkeltsporsdrift vil der kun køre et lyntog og etIC-tog i timen pr. retning mellem Høje Taastrup ogKøbenhavn H. Vest for Høje Taastrup vil togdriftenvære reduceret svarende til situationen ved lukketbane.• Ved hastighedsnedsættelse vil alle tog mellem HøjeTaastrup og Hvidovre Fjern påføres en ekstra rejsetidpå op til 7 minutter på strækningen.Under lukket bane, som forekommer sjældent, og vedenkeltsporskørsel, som forekommer oftere, vil rejsetidentil og fra København H kunne blive op til 20-30minutter længere, hvis der skal benyttes S-tog og foretagesskifte 1-2 gange.I løsningsmuligheden Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-HøjeTåstrup vil der samlet set blive større genersom følge af ilægning af mange, nye sporskifter i deeksisterende spor.Hastighedsned- Enkeltsporsdrift Total-spærring Total-spærring Total-spærring Uændret køreplansættelse +7 min (i dagtimerne) (4 timer om natten) (6 timer om natten)Persontrafik 770 70 20 - - 965Godstrafik 610 110 20 310 460 315Samlet antal dage med køreplansindskrænkninger i 5. sporsløsningen under udførelsesperioden 2013-2017.Bx B Bx B BxØsterport 40 Østerport 33 15 Østerport 49 53 29Nørreport 20 Nørreport 36 19 Nørreport 52 56 32København H 54 København H 49 17 24 København H 58 00 16Valby 45 Valby 57 I 28 Valby 03 07 23Høje Taastrup 18 25 Høje Taastrup 01 15 36 45 Høje Taastrup 18 29 16 33 58 03 06Hedehusene I Hedehusene I I I Hedehusene I 37 07 ITrekroner I Trekroner I I I Trekroner I 41 11 IRoskilde 0 32 Roskilde 0 22 I 52 Roskilde 0 36 44 14 IRoskilde 33 57 Roskilde 23 I 53 Roskilde 37 45 15 ILejre 40 04 Viby Sj I I I Viby Sj I 52 22 IHvalsø 46 10 Borup I I I Borup I 57 27 ITølløse 52 16 Ringsted 40 I 10 Ringsted 54 05 35 29Vipperød 57 21 Sorø 48 I 18 Glumsø 01 IHolbæk 0 03 27 Slagelse 57 I 27 Næstved 0 09 42Holbæk 04 28 Korsør 06 I 36 Næstved 10 43Regstrup 10 35 Nyborg 19 I 49 Lundby 18 IKnabstrup 14 39 Odense 0 33 36 03 Vordingborg 26 56Mørkøv 17 42 Nørre-Alslev 36 IJyderup 23 47 Eskilstrup 40 ISvebølle 29 53 Nykøbing F 0 47 12Kalundborg 0 38 02 Rødby F 0 32Eksempel på køreplan for trafik ved spærring af 1 spor øst for Høje Taastrup. Lukkes banen helt, skalpassagerer mellem København H og Høje Taastrup i stedet benytte S-tog. S-togslinien BX forøger desudendriftsomfanget. S-tog er markeret med grønt.

68København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesNybygningsløsningenFor togtrafikken vil der blive tale om kortvarige generpå den eksisterende bane mellem Ny Ellebjerg Stationog Vigerslev Allé Station i det område, hvor den nyebane tilsluttes den eksisterende. Her er det forudsat, atkun godstrafikken vil blive berørt.I anlægsperioden vil der ved Køge Nord Station ske enpåvirkning af togtrafikken på både Lille Syd Banen ogS-banen. Disse gener er ikke medtaget i beregningerne,da anlægsmetoden endnu ikke er fastlagt, men derforventes primært rejsetidsforlængelser på 1-2 minutterfor såvel S-tog som regionaltog nord for Ølby Stationi anlægsperioden. Spærringer forventes henlagt tiltrafiksvage tidsrum. Generne vil blive medtaget ved deendelige beregninger.ringer. Her kan der eventuelt gøres brug af en arbejdsskærm.Ved sporomlægningerne umiddelbart øst for RingstedStation vil typen af gener svare til 5. sporsløsningen,hvor der ilægges nye sporskifter.Anlægsarbejderne mellem Kværkeby og Ringsted vilmedføre følgende for jernbanetrafikken• Ved enkeltspordrift mellem Borup og Ringsted vil derkun være 2 gennemgående tog på strækningen (etlyntog og et IC-tog i timen pr. retning). Enkelte regionaltogfra København vendes i Borup, og i Ringstedvendes tog fra Sydbanen. Passagerer, som skal til endestination langs Sydbanen, skal derfor foretage togskiftei Ringsted.Ved anlæg af et udfletningsanlæg mellem Kværkebyog Ringsted vil den eksisterende banetrafik i videstmuligt omfang blive afviklet i henhold til køreplanen.Anlægsarbejderne vil dog påvirke togtrafikken vedhastighedsnedsættelser samt periodevise sporspær-• Ved hastighedsnedsættelse vil alle tog mellem Borupog Ringsted blive påført en ekstra rejsetid på 2minutter på strækningen.Hastighedsned- Enkeltsporsdrift Totalspærring Totalspærring Totalspærring Uændret køreplansættelse +2 min (i dagtimer) (4 timer om natten) (6 timer om natten)Persontrafik 500 60 3 – – 1265Godstrafik 380 60 3 10 140 1232Samlet antal dage med køreplaneindskrænkninger i Nybygningsløsningen under udførelsesperioden 2013-2017.Østerport 01 28 31 57 Østerport 51 21 Østerport 10 40Nørreport 05 32 35 01 Nørreport 55 25 Nørreport 14 44København H 11 37 41 06 København H 01 53 31 København H 19 49Valby 15 I 45 I Valby 05 I 35 Valby 23 53Høje Taastrup 25 I 55 I Høje Taastrup 15 05 45 Høje Taastrup 33 03Hedehusene I I I I Hedehusene I I I Hedehusene 37 07Trekroner I I I 21 Trekroner I I I Trekroner 41 11Roskilde 0 32 53 02 24 Roskilde 0 22 I 52 Roskilde 0 44 14Roskilde 33 54 03 Roskilde 23 I Roskilde 48 15Lejre 40 I 10 Viby Sj I I Viby Sj 52 22Hvalsø 46 I 16 Borup 33 I Borup 57 27Tølløse 52 I 22 Ringsted 44 30 14 Ringsted 48 34Vipperød 57 I 27 Sorø 52 I 22 Glumsø 55 IHolbæk 0 03 14 33 Slagelse 01 I 31 Næstved 0 03 47Holbæk 15 34 Korsør 10 I 40 Næstved 04 48Regstrup 22 40 Nyborg 23 I 53 Lundby 12 IKnabstrup 26 44 Odense 0 37 10 07 Vordingborg 20 01Mørkøv 29 47 Nørre-Alslev 30 IJyderup 34 52 Eskilstrup 34 ISvebølle 40 58 Nykøbing F 0 41 17Kalundborg 0 49 08 Rødby F 0 37Eksempel på køreplan ved spærring af det ene spor mellem Borup og Ringsted. Hvis det ernødvendigt, suppleres med busser Roskilde/Borup-Ringsted.

69København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesTrafikken København H-Roskilde og videre ad Nordvestbanentil Holbæk og Kalundborg berøres ikke afanlægsarbejdet og vil derfor være normal. Rejsetidertil Sydbanen, hvortil der må skiftes i Ringsted, vil bliveforlænget med godt 10 minutter.Nedenstående oversigt viser de tidsmæssige gener forpassagerne. Opgørelsen indeholder rejsetidsforlængelsenfor både de eksisterende passagerer og for de passagerer,der bortfalder som følge af generne.Ved Nybygningsløsningen generes biltrafikken isærved Vigerslevvej, Brøndbyøster Boulevard, Motorring 3og Holbækmotorvejen samt ved Ishøj Stationsvej,Greve Centervej, Solrød Byvej, Lyngvej og Ejbyvej. Endviderevil anlægsarbejderne ved Køge bl.a. betyde, atlastvognstrafikken til og fra Skandinavisk TransportCenter vil blive påvirket af vejomlægninger.Nedenfor er vist det øgede trafikarbejde for vejtrafikkensom følge af anlægsarbejderne.5. spor NybygningPassagertimer (1000 timer) 6.611 1.263Samlet rejsetidsforlængelse for passagererne (i 1000 timer)for 5. sporsløsningen og for Nybygningsløsningen.5. spor NybygningPersonbiler 257 1.218Lastbiler 12 55Busser 17 3I alt 286 1.276VejtrafikkenAnlægsarbejderne vil også påvirke vej- og stitrafikken,og visse vejstrækninger og stier vil således blive spærreteller omlagt i anlægsperioden.Samlede gener i form af rejsetidsforlængelse (i 1000 timer)for vejtrafikken i begge løsninger under udførelsesperioden2013-2017.SammenfatningVed størstedelen af de veje, som berøres af anlægsarbejdet,kan trafikken opretholdes ved nedsættelse afhastigheden i forbindelse med lokal indsnævring afvejen eller forlægning af vejen. Ved nogle lokaliteter vildet være nødvendigt helt at lukke vejen for trafik ianlægsperioden.For begge løsninger gælder, at påvirkning af krydsendeveje særligt vil ske, hvor de eksisterende broanlæg skalnedrives og erstattes af nye, og hvor der skal skeanlægsarbejder på eksisterende broer og tunneler.Vejtrafikken på motorvejene vil blive berørt i perioden,hvor der skal etableres tunneler og broer, hvor denfremtidige jernbane vil krydse motorvejen. Trafikkenvil blive omlagt til den ene halvdel af vejen ad gangen.Ved 5. sporsløsningen er det især arbejderne, der relaterertil Holbækmotorvejen og anlæg af to nye broerved henholdsvis Næstvedvej og Rønnedevej i forbindelsemed løsningsmuligheden med to ekstra sporAdamshøj-Ringsted, der medfører de største gener.Sidstnævnte vil også være en gene i Nybygningsløsningen.I 5. sporsløsningen vil der være yderligere gener forvejtrafikken i forbindelse med anlæg af de to løsningsmulighederStation ved vendesporet i Roskilde ogLange tog og station ved vendesporet i Roskilde.Generne for togpassagererne er størst i 5. sporsløsningen,mens generne for vejtrafikanterne er størst iNybygningsløsningen. Samlet set er generne dog størsti 5. sporsløsningen, i totalt timeantal knapt 7 mio. tabtepersontimer mod ca 2,5 mio. persontimer i Nybygningsløsningen.NaturforholdI tillæg til de påvirkninger af naturforholdene, som harpermanent karakter, vil der være midlertidige påvirkningeri anlægsperioden. Disse er særskilt beskrevetnedenfor.5. sporsløsningenFor at give plads til arbejdsarealer vil der enkelte stederske yderligere fældning af træer.Arbejdsarealer ved Vestvolden og i Store Vejleådalenplaceres på arealer, som Vejdirektoratet har anvendtved broarbejde. Det vil blive tilstræbt at minimerearbejdsarealerne for at mindske påvirkningen.I området, hvor vendesporsanlægget skal etableres, vilder ske forstyrrelser af markfirben. Det vurderes nærmereom anlægsarbejder ved lokaliteter med markfirbenskal begrænses til perioden midt maj til start september,hvor markfirbenene ikke ligger i dvale og derforhar mulighed for at flygte til nærliggende lokaliteter.

70København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesVed krydsende vandløb vil der ske en påvirkning afvandløbsnære naturområder og dyreliv, når der skermidlertidig rørlægning af vandløbene eller anlæg afvandtætte byggegruber.Under anlægsarbejdet tages der særlige hensyn til særligtbeskyttede dyrearter, bl.a. dette markfirben.Der vil desuden ske forstyrrelse af flagermus vedblandt andet fældning af træer, natarbejde og natbelysningpå flere delstrækninger. Belysning på arbejdspladsenom natten skal mindskes så vidt muligt. For atbegrænse risikoen for fjernelse af rasteområder i træerog forstyrrelse af visse arters flugtveje, reduceres træfældningmest muligt. Der opsættes flagermuskasser,hvis der fældes flagermusegnede træer. Fældningenskal foregå i september og oktober af hensyn til overvintrendeflagermus og flagermusunger.Arbejde i anlægsperioden vil foregå på en sådan måde,at der ikke udledes forurenende stoffer og sediment tilvandløb og søer. Under anlægsarbejdet kræves detderfor, at der udvises særlig opmærksomhed på vandløbog søer i nærheden af arbejdsområdet.Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-RingstedLøsningsmulighed To ekstra spor Kværkeby-Ringstedvil forstyrre flagermus ved blandt andet fældning aftræer, natarbejde og natbelysning. Belysning påarbejdspladsen om natten skal mindskes så vidt muligt.Der opsættes flagermuskasser, hvis der fældes flagermusegnedetræer. Fældningen skal foregå i septemberog oktober af hensyn til overvintrende flagermus ogflagermusunger.NybygningsløsningenI anlægsperioden er der en øget påvirkning af spredningskorridorernebl.a. ved Vigerslevparken, Vestvolden,Store Vejleådal, Lille Vejleådal og Karlstrup Skov.For at give plads til arbejdsarealer vil der ske fældningaf et antal træer ved Vestvolden og i Karlstrup Skov.Arealerne vil blive genplantet efter anlægsperioden.Der vil ske forstyrrelser af naturområder og dyr i JersieMose. Belastningen af naturområderne vil blive minimeretved at tilstræbe, at arbejdsperioden ligger mellem15. august og 1. marts.Der vil i anlægsperioden ske forstyrrelse af markfirbenved Solrød og Køge Ås. For at beskytte markfirben vildisse i vid udstrækning blive indsamlet og flyttet. For atmindske påvirkningen kan anlægsarbejderne eventueltblive begrænset til perioden midt maj til start september,hvor markfirbenene ikke ligger i dvale og derforer mindre sårbare.Arbejde i anlægsperioden vil foregå på en sådan måde,at der ikke udledes forurenende stoffer og sediment tilvandløb og søer. Under anlægsarbejdet kræves detderfor, at der udvises særlig opmærksomhed på vandløbog søer i nærheden af arbejdsområdet.LøsningsmulighederVed løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvoldenvil der blive fældet færre træer ved Vestvolden.Hvis løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø vælges,vil det sandsynligvis medføre, at bundslam bliverophvirvlet i Vallensbæk Sø, når der foregår arbejde isøen.I forbindelse med løsningsmulighed Regulering af KøgeÅ ved Regnemark sker der en vis påvirkning af åensdyreliv. Påvirkningen vil blive minimeret ved at foretageomlægningen uden for fisken pigsmerlings ynglesæson(maj-juni). Endvidere anlægges det nye åløbafskåret fra vandløbets gamle løb, og inden banenanlægges. Når det nye åløb er færdiggravet, ledes vandetfra opstrømsenden af åen ind i det nye løb, mensdet gamle løb i en periode står åbent nedstrøms.I forbindelse med løsningsmulighed Omlægning afKøgevej i Kværkeby Stationsby vil der ske midlertidigrørlægning af eller anlæg af vandtætte byggegruberved krydsende vandløb. Det vil påvirke vandløbsnærenaturområder og dyreliv. Forstyrrelse af flagermus vedblandt andet fældning af træer, natarbejde og natbelysning,vil blive kompenseret som beskrevet ovenfor.SammenfatningTrafikstyrelsen vurderer, at anlægsfasen kan gennemføresuden at være i strid med bevaringsmålsætningerfor Natura 2000 omrpåder, og at anlægsfasen kan gennemføressåledes, at den økologiske funktionalitet forBilag 4-arter kan opretholdes.

71København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesRekreative interesserGenerelt gælder det for begge grundløsninger, atudnyttelsen af de rekreative interesser langs banestrækningernei anlægsfasen vil blive påvirket af støjfra anlægsarbejderne, øget trafik, midlertidig lukningaf stier og inddragelse af arealer til arbejdspladser. Derudovervil der være en række forhold med specifikkepåvirkninger, som beskrives nedenfor.5. sporsløsningenAlle 37 kolonihaver i Grøndalsvænge Haveforeningberøres i anlægsfasen af en 4 m bred arbejdsvej. En delhaver bliver nedlagt i anlægsperioden, og 15 bygningervil blive flyttet eller nedrevet.I området, hvor vendesporsanlægget i Roskilde anlægges,vil det sandsynligvis blive nødvendigt at flyttehundetræningsarealet i anlægsperioden.Herudover vil det i perioder være vanskeligt at færdespå nogle stier langs banen, og det vil generelt mindsketilgængeligheden i området. Der vil blive etableretmidlertidige adgangsveje, hvor det er muligt.Etableringen af det nordlige spor vest for Søndre Ringveji Roskilde medfører, at en kolonihave midlertidigtfår eksproprieret en arealstribe på 5 m.Løsningsmulighed Overdækning ved BrøndbyøsterPå grund af de store anlægsarbejder, som overdækningenmedfører, vil det rekreative stinet tæt på banearealetblive påvirket, mens overdækningen bygges. Allekrydsninger ved stationer og veje vil dog blive holdtåbne i hele anlægsperioden.Løsningsmulighed Station ved vendesporet i RoskildeStiforbindelse via Darupvang vil måske blive berørt.Hvis det sker, vil der blive anlagt en erstatningsforbindelseeller omkørsel.Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporeti RoskildeMarkområdet, der anvendes til dyrskueplads og RoskildeFestival vil blive inddraget, og aktiviteterne må flyttesi anlægsperioden. Stiforbindelsen via Darupvang vilmåske blive berørt. Hvis det sker, vil der blive anlagt enerstatningsforbindelse eller omkørsel.Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-RingstedEtableringen af det nordlige spor vest for Østre Ringvejmedfører, at en kolonihave midlertidigt får ekspropriereten arealstribe på 5 m.NybygningsløsningenFor flere af områdets rekreative tilbud vil påvirkningenvære kraftigere i anlægsperioden, end når banen erbygget. Det skyldes, at anlægsarbejdet støjer, og atstørre arealer bliver inddraget til arbejdspladser i dennefase.Det må forventes, at en række rekreative stier vil blivelukket i anlægsperioden. Hvor regionale, rekreativestier og vigtige stiforbindelser f.eks. skolestier krydserbanen eller anlægsområderne, vil der blive etableretmidlertidige adgangsveje, hvor det er muligt.De rekreative interesser i det grønne område ved Kulbanevejog i området omkring Lerknolden i Vigerslevparkenbliver kraftigt påvirket i anlægsperioden, dastore dele af arealet inddrages til arbejdsplads.Der vil endvidere være støj og begrænset tilgængelighedi de rekreative områder Vestvolden, VallensbækMose og Karlstrup Skov i anlægsperiodenDer bliver særlige påvirkninger i anlægsfasen i KarlstrupSkov, hvor der skal fældes træer. Det vil betydeøget støj, og færdsel i skovområdet omkring banen bliverbesværlig.Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk SøProjektet omfatter udvidelse af Vallensbæk Sø, hvilketgør det muligt at anvende søen til vandskisport ianlægsperioden.Jordarbejde og jordforureningI forbindelse med både 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen,skal der håndteres store mængderjord, blandt andet når banedæmninger skal etablereseller udbygges, og når banen på visse strækninger skalgraves ned under terræn.Håndtering og flytning af forurenet jord sker i henholdtil Jordforureningsloven samt i henhold til bestemmelsernei Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentationi forbindelse med flytning af jord. Håndtering afjord vil endvidere følge bestemmelserne i ”Vejledning iHåndtering af forurenet jord på Sjælland 2001” (”JordplanSjælland”) med tilhørende rettelsesblade.Jordforureningsloven skal beskytte menneskers sundhed,grundvandet og miljøet i øvrigt ved at forebygge,fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre ellerforebygge menneskeskabt skadelig virkning fra jordforurening.Jordforureningsloven omhandler udelukkendejord, der er forurenet på grund af menneskeligpåvirkning.

72København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesI forbindelse med anlæg af banedæmninger og afgravning under terræn skal der flyttes og graves store jordmængder. INybygningsløsningen er disse mængder betydelige.Med baggrund i jordforureningsloven skal regionernekortlægge arealer på henholdsvis vidensniveau 1 og 2(V1 og V2). Et areal kortlægges på V1, hvor der er mistankeom forurening baseret på viden om forureningstruendeaktiviteter på eller nær arealet, mens et arealkortlægges på V2, hvis der er konstateret forurening,og det er sandsynligt, at forureningen vil have skadeligvirkning på mennesker og miljø. Banedanmark og DSBhar endvidere registreret mulige og kendte forureningerpå deres arealer.Ligeledes med baggrund i jordforureningsloven harkommunerne gennemført områdeklassificering af jord,som de forventer, er lettere forurenet. Med enkelteundtagelser er al jord inden for byzonen vurderet somværende lettere forurenet og dermed områdeklassificeret.Med udgangspunkt i Jordplan Sjælland opdeles jord iklasser efter jordens forureningsgrad. Jord i klasse 1 erstort set uforurenet. Lettere forurenet jord klassificeressom klasse 2. Jord i klasse 3 defineres som forurenet,og jord i klasse 4 betegnes som kraftigt forurenet.Det er Trafikstyrelsens intention i projektet at genindbyggeså meget som muligt af den opgravede jord,herunder lettere forurenet jord, hvor dette er miljømæssigtforsvarligt. Håndtering af forurenet jord, herunderplacering af midlertidige jorddepoter skal foregå,så det omgivne miljø, herunder grundvand ikke påvirkesunødigt. Trafikstyrelsen vil i dialog med de berørtekommuner udarbejde en samlet jordhåndteringsplanfor projektet, herunder udpegning af områder, hvoroverskudsjord fra projektet kan genindbygges, f. eks.til støjvolde eller terrænregulering.I forbindelse med begge grundløsninger skal der gennemføresanlægsarbejder på forurenede arealer. PåNybygningsløsningen drejer det sig f.eks. om noglekraftigt forurenede grunde ved Retortvej/Kulbanevej,hvor der tidligere har været asfaltfabrik, tankstation oggasværk, samt ved Karlstrup, hvor der er deponeretaffald. I forbindelse med 5. sporsløsningen er der genereltkun tale om mindre forureninger, primært indenfor banens areal. Anlægsteknisk er det ikke i alle tilfældenødvendigt at bortgrave hele forureningen. Bliverdet aktuelt at efterlade en restforurening under baneanlægget,afklares dette med miljømyndighederne ihvert enkelt tilfælde.JordmængderMed udgangspunkt i ovenstående registreringer oggenerel viden om forurening ved veje og jernbaner erforureningssituationen langs henholdsvis 5. sporsløsningenog Nybygningsløsningen vurderet, og fordelin-

73København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesgen af opgravet jord på jordklasser er anslået. Mængdevurderingenaf forurenet jord er behæftet mednogen usikkerhed, da der kun foreligger egentlige forureningsundersøgelserpå enkelte lokaliteter langslinjeføringerne.og forureningsgrad, samt hvornår jorden er til rådighedi projektet. På denne baggrund er det muligt, at der ivisse tilfælde ikke er nok klasse 1 og 2 jord til rådighedfor genindbygning, selvom der totalt set er jordoverskudi projektet.I tabellerne på næste side er det anslået hvor megetjord, der skal påfyldes, samt hvor stor en andel af denopgravede jord der kan genindbygges fordelt på jordklasser.Ligeledes er det anslået hvor meget jord, derskal bortskaffes til depot eller jordrens, eller som er tilrådighed for andre projekter, herunder til etablering aff.eks. støjvolde eller terrænregulering nær banen. Hvorstor en andel af den opgravede jord, der er til rådighedtil genindbygning, er afhængig af jordens egenskaberDe samlede jordmængder for grundløsningerne er vurderet.Derudover er der foretaget beregninger af, hvormeget de enkelte løsningsmuligheder vil afvige fragrundløsningerne. Der er kun anført mængder for løsningsmulighedernei de tilfælde, hvor en væsentligafvigelse forekommer.Grundløsning/løsningsmulighed Opgravet Behov for Andel af Andel af Klasse 1 Klasse 2-45. sporsløsningen jord jord til på- påfyldt jord, påfyldt jord, jord til bort- jord til bort-(m³) fyldning (m³) som er klasse som er klasse skaffelse skaffelse(råjord, ikke 1 (m³), og som 2-3 (m³), og (m³) (m³)stabilgrus stammer fra som stammeretc.) den opgravede fra den opjordmængdegravede jordmængdeGrundløsning 171.800 68.500 41.425 8.375 49.675 73.325Fleksibel sporanvendelseHvidovre-Høje Taastrup -24.000 -18.000 -10.800 -1.785 -3.600 -7.815To ekstra sporAdamshøj-Ringsted +378.000 +50.000 +50.000 0 +214.600 +113.400Jordmængder ved 5. sporsløsningen. Ved løsningsmulighederne er det angivet, hvor meget mere [+] eller mindre [-] jord, der ertale om i forhold til grundløsningen.Grundløsning/løsningsmulighed Opgravet Behov for Andel af Andel af Klasse 1 Klasse 2-4Nybygningsløsningen jord jord til på- påfyldt jord, påfyldt jord, jord til bort- jord til bort-(m³) fyldning (m³) som er klasse som er klasse skaffelse skaffelse(råjord, ikke 1 (m³), og som 2-3 (m³), og (m³) (m³)stabilgrus stammer fra som stammeretc.) den opgravede fra den opjordmængdegravede jordmængdeGrundløsning 4.602.000 1.567.000 1.307.000 260.000 2.488.900 546.100Tunnel ved Kulbanevej +140.000 +105.000 +95.000 +10.000 +20.000 +15.000Smallere motorvej i Hvidovre +110.000 +105.000 +100.000 +5.000 0 +5.000Tæt på motorvejen ved Vestvolden +270.000 +55.000 +50.000 +5.000 +215.000 0Nord om kolonihaverne i Brøndby +305.000 -30.000 -30.000 0 +335.000 0Nord om Vallensbæk Sø -25.000 +55.000 +65.000 -10.000 -75.000 -5.000Regulering af Køge Å vedRegnemark 1)* – – – – –Jordmængder ved Nybygningsløsningen. Ved løsningsmulighederne er det angivet, hvor meget mere [+] eller mindre [-] jord, derer tale om i forhold til grundløsningen.* 1) Set i forhold til grundløsningen bliver der ved regulering af Køge Å et nettooverskud på 1.600 m³ jord.

74København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesSammenfatningMængden af jord, der skal afgraves og påfyldes iNybygningsløsningen, er betydeligt større end i 5.sporsløsningen. Det skyldes primært, at hele strækningenfra Ny Ellebjerg til Ringsted består af et nyt baneanlægi Nybygningsløsningen. I 5. sporsløsningen erder kun er tale om udbygninger på dele af det eksisterendebaneanlæg samt et vendesporsanlæg, og pålange stræk er der ingen udbygninger.Grundvand og drikkevandLangs visse dele af strækningerne ligger de primæregrundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes drikkevand,så højt, at det vil kunne give problemer i forbindelsemed udgravninger til fundamenter, underføringermv. Ligeledes kan de overfladenære, sekundæregrundvandsmagasiner give problemer ved en langrække lokaliteter.rampe til Albertslundcentret, ny bro ved Vridsløsevej,udvidelse af bro over Holbækmotorvejen og i forbindelsemed spunsning ved Store Vejleådalen. Derudoverbliver det nødvendigt at sænke grundvandet midlertidigti de øvre, sekundære grundvandsmagasiner underanlægget af vendesporet i Roskilde og ved Kværkeby,hvor sporene skal krydse hinanden.Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-RingstedVed Østre Ringvej i Ringsted kan der blive behov for atsænke grundvandet midlertidigt. Datagrundlaget forvurderingen er dog usikkert, og der vil blive foretagetyderligere undersøgelser under detailprojekteringen.NybygningsløsningenI Nybygningsløsningen vil der flere steder blive behovfor at anlægge banen under grundvandsspejlet i detprimære grundvandsmagasin, og i forbindelse medudgravningerne skal der derfor gennemføres midlertidigegrundvandssænkninger.Det bliver derfor nødvendigt at gennemføre midlertidigegrundvandssænkninger for at tørholde byggegruberi anlægsfasen. Skal der gennemføres grundvandsænkningeri de primære magasiner, vil de blive udført,så de påvirker vandindvindingsinteresserne i de berørteområder mindst muligt. Midlertidige grundvandssænkningervil blive gennemført i henhold til aftalermed kommunerne og berørte vandindvindere.Ved grundvandssænkninger skal der tages hensyn tilfaren for, at eventuelt nærliggende forureninger medmobile stoffer kan spredes som følge af grundvandssænkningen.Dette vil ved de aktuelle grundvandssænkningerblive nøje overvåget. Oppumpet forurenetgrundvand vil blive håndteret miljømæssigt korrekt.Mindre mængder oppumpet grundvand kan ledes tilnærliggende spildevandsledninger eller andre modtageref.eks. via olieudskiller og sandfang. I særlige tilfældekan oppumpet grundvand af drikkevandskvalitettilbageføres til det nærliggende vandværk.For at beskytte jord og grundvand stilles der krav tilentreprenørerne om at brændstof mv. skal håndteresog opbevares korrekt, så spild undgås. Ligeledes vil derblive stillet krav om, at der i tilfælde af spild straksiværksættes passende afværgeforanstaltninger.5. sporsløsningenDatagrundlaget, der ligger til grund for vurderingen afbehovet for midlertidige grundvandssænkninger, erusikkert, og der vil blive foretaget yderligere undersøgelserunder detailprojekteringen. Det vurderes dog atblive nødvendigt at foretage midlertidig grundvandssænkningi det primære grundvandsmagasin vedHovedparten af grundvandssænkningerne bliver lokalesænkninger i størrelsesordnen 3 meters dybde. Vedbanens underføring ved Motorring 4 forventes grundvandetat skulle sænkes op til 8 m over en 2 km langstrækning, hvilket vil påvirke de tre nærmeste enkeltindvindere.Afskærende foranstaltninger, tilbagepumpningaf grundvandet til magasinet mv. kan begrænsepåvirkningen af grundvandsmagasiner, og det vurderes,at sænkningen kan ske uden væsentlig miljømæssigpåvirkning af grundvandet i området.Midlertidige grundvandssænkninger nær forurenedelokaliteter som f.eks. ved Retortvej/Kulbanevej, hvorder tidligere har været asfaltfabrik, tankstation og gasværk,vil nøje blive overvåget, så forureningerne ikkespredes.Løsningsmulighederne Tæt på motorvejen ved Vestvoldenog Nord om BrøndbyhaverneVed banens underføring ved Søndre Ringvej, er detnødvendigt at sænke grundvandsspejlet i det primæremagasin op til 6 m over en strækning på 1200 m, modkun 2,5 m i grundløsningen. Sænkningen forventes atkunne påvirke de nærmeste indvindingsboringer ivæsentlig grad, og der etableres derfor afskærendevægge for at begrænse vandmængden, ligesom detundersøges om grundvandet har en kvalitet, så det kanføres til vandværket.LuftkvalitetEn vurdering af luftkvaliteten i anlægsperioden vedrøreromfanget af udledninger fra de mange arbejdspladser,der skal etableres, når banen bygges. Vurderingenbaseres på en række udvalgte punkter, hvor udlednin-

75København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesgerne kan forventes at blive særligt store. Det gælderområder, hvor afstanden mellem arbejdsområderne ogde nærmeste boliger er under 100 m.De udledninger, der især fokuseres på, er kvælstofoxider(NO X ) og partikler. Kvælstofoxiderne kan irritereluftvejene og nedsætte lungefunktionen og modstandskraftenover for infektioner i lungerne. Derudoverkan de medvirke til sur nedbør, som påvirker planterneog de sårbare vandmiljøer. Partiklerne – især demindste – kan forårsage både luftvejssygdomme oghjerte-kar-sygdomme.De kilder, der kan bidrage til luftforurening i anlægsperiodener bl.a. udledninger fra lastbiler, der transporterermaterialer til byggepladserne og kører jord væk fraudgravningerne, gravemaskiner og andre entreprenørmaskiner,tomgangskørsel fra lastbiler, der holder ogventer, udledninger af støv og lugt fra forurenet jord.Miljøbelastningen på enkelte arbejdssteder vil stå på ilængere tid – enkelte steder i op til 2 år. På steder, hvorder bygges broer, tunneler eller andre større konstruktionervil der være 3-5 lastbiler og 3-5 entreprenørmaskineri gang samtidig. Hvad selve sporarbejdet angår,vil arbejdet i det enkelte område kun stå på i ca. enmåned.Sådan mindskes miljøgenerneArbejdet med at bygge banen vil så vidt muligt foregåinden for normal arbejdstid. I perioder kan der dogforegå arbejde på andre tidspunkter, herunder i weekender.Det kan være af hensyn til trafikforholdene ellerpå grund af travlhed i forhold til tidsplanen. Påvirkningenaf boligområderne vil dog være størst inden fornormal arbejdstid, når færrest mennesker opholder sigi deres boliger.Der findes en række forskellige måder, hvorpå miljøgenernekan mindskes. Disse foranstaltninger vil så vidtmuligt blive taget i anvendelse ved anlæg af banen.Der stilles krav til entreprenørerne om partikelfiltre ogkatalysatorer på arbejdsmaskiner og lastbiler, så deoverholder EU normerne, og der stilles krav om løbendevedligehold. Der anvendes eldrevet udstyr, hvor deter muligt. Jordtransporten reduceres mest muligt. Dervandes hyppigt i forbindelse med jordbehandling ogudlægning af skærver for at reducere støvgenerne. Derudlægges stålplader på jordområder, hvor der kørerlastbiler og entreprenørmaskiner. Transportveje oglastbiler rengøres jævnligt og flader med lugtende, forurenetjord overdækkes.SammenfatningDe mest belastede lokaliteter forventes at være placereti byområderne. Det gælder især i Nybygningsløsningenfor strækningen langs Kulbanevej og mellemVigerslevvej og Hvidovrevej.Baseret på erfaringer fra målinger under anlægget afMetroen i København vurderes det dog, at udledningerfra entreprenørmaskiner og lastbiler ikke vil medførevæsentlige mer-koncentrationer af kvælstofdioxid iboligområderne langs anlægget.Det er vanskeligt at sammenligne omfanget af konsekvensernemellem Nybygningsløsningen og 5. sporsløsningen.Men umiddelbart vil omfanget af genervære sammenfaldende med antallet af boligområder, inærheden af anlægsområdet.Ved 5. sporsløsningen vil anlægsarbejderne på en stordel af den strækning, der skal udbygges, foregå nærved boligområder med deraf følgende muligheder forstøv- og lugtgener for naboerne.Der kan forventes en del udledninger af støv fra håndteringenaf jord, udlægning af grus og skærver, kørselpå tørre jord- og grusveje og fra forskellige nedrivningsarbejder.Dette støv vil bestå af mange kornstørrelser.Det vurderes, at størstedelen af støvet er af enstørrelse, som falder hurtigt til jorden som derfor ikkevil spredes over længere afstande. Belastningen af denærliggende boliger vil være værst i tørre perioder og iperioder med meget vind.I området ved Kulbanevej kan der også blive tale omlugtgener fra opgravet jord. Hvad der skal ske med denpågældende jord, afhænger af aftaler med myndighederne.Naboerne vil blive informeret i tilfælde af risikofor lugtgener.Dette er ligeledes tilfældet for Nybygningsløsningen påstrækningen fra Ny Ellebjerg til Hvidovre. Hertil kommer,at omfanget af jordhåndtering og dermed jordtransportenvil være væsentlig større i Nybygningsløsningenend i 5. sporsløsningen. Fra Hvidovre til Kværkebyvil anlægsarbejderne i større omfang foregå i envis afstand fra boligområder, omend anlægsarbejdernevil foregå tæt ved en række bebyggelser og kolonihaver.AffaldBåde i 5. sporsløsningen og i Nybygningsløsningen vilder forekomme store mængder affald fra blandt andetomlægning af spor, nedrivning af broer og ejendommeog ved vejarbejder. Affaldet består blandt andet afbeton, asfalt, skærver, sveller og skinner.

76København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgavePåvirkning af omgivelserne – mens banen byggesAffaldet fra projektet sorteres, håndteres og bortskaffesi overensstemmelse med de berørtes kommunersregulativer for erhvervsaffald.Regulativerne skal sikre, at større mængder bygge- oganlægsaffald sorteres, så mest muligt enten genbrugesdirekte eller genanvendes efter knusning, såledesat forurening forebygges, og ressourceforbrugetbegrænses.Materialer, som har en kvalitet, der gør dem egnede tildirekte genbrug, lægges i depot med henblik på seneregenanvendelse. Der er endnu ikke foretaget en vurderingaf hvilke materialer, der kan genanvendes.En mindre del af affaldet består af farligt affald, somskal håndteres efter særlige regler. Dette gælder f.eks.olieaffald, asbestholdige materialer og isoleringsmaterialer.NybygningsløsningenNybygningsløsningen vil give følgende omtrentligeaffaldsmængder: 54.000 ton asfalt, 55.000 ton betonogteglbrokker, 2.700 ton metal, 21.000 m³ grus, 43.000m³ skærver og 25.300 sveller. Herudover vil der kommeraffald fra nedrivning af omkring ni bygninger mellemKværkeby og Ringsted med blandt andet tegl,beton, eternit, træ, fliser, asfalt, glas og metal.LøsningsmulighederLøsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej vil betydeomkring 15.000 tons mindre affald af beton- og teglbrokkeri forhold til grundløsningen.Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre vilbetyde omkring 11.000 tons mindre affald af beton- ogteglbrokker i forhold til grundløsningen.Trafikstyrelsen har foretaget en opgørelse over de forventedeaffaldsmængder.5. sporsløsningenPå strækningen mellem Ny Ellebjerg og Baldersbrøndevil der være omkring 1.100 ton jernbeton og granit ogcirka 2.200 ton asfalt.Anlæg af vendesporsanlægget i Roskilde vil medførebegrænsede mængder affald fra nedrivning af ti bygninger.Her vil blandt andet være tale om tegl, beton,eternit, træ, fliser, asfalt, glas og metal.Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj -RingstedVed denne løsningsmulighed vil eksisterende jernbaneanlægog broer blive nedrevet. Det vil give følgendeomtrentlige affaldsmængder: 6.900 tons beton, 310tons armeringsjern, 16.000 m³ grus, 32.000 m3 skærver,19.200 sveller, 1440 ton skinner og 240 kørestrømsmastermed fundamenter. Det store antal svellerskyldes ombygning af den eksisterende bane.

77København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveFravalgte løsningsmulighederFravalgte løsningsmulighederKøbenhavn-Ringsted projektet har udover med grundløsningen undersøgten lang række andre løsningsmuligheder. Disse er blevet vurderet i forholdtil trafikale perspektiver, økonomi, teknisk kompleksitet og påvirkning afomgivelserne. På denne baggrund har nogle kunnet fravælges.RoskildeKøbenhavnKøgeJersieKøgeNordRingstedLille SkensvedØlbyEjbyRegnemarkVemmedrupKøgeKværkebySlimmingeVestreRingvejBjæverskovNybygningsløsningGrundløsningFravalgt løsningsmulighedEksisterende baneI baneprojektet i 1998 var en ny bane placeret østog syd for motorvejene, men denne placering ernu fravalgt.0 1 kmDenne miljøredegørelse fremlægger sammen medgrundløsningerne for 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningenogså en række løsningsmuligheder,som på bestemte steder kan erstatte udformningen afanlægget i grundløsningen. I arbejdet med løsningsmulighederneer der ud fra en vurdering af økonomi,trafikale konsekvenser, teknisk kompleksitet og påvirkningaf omgivelserne opstillet mulige tilvalg. På sammebaggrund er nogle andre løsningsmuligheder blevetfravalgt. De fravalgte løsningsmuligheder beskriveskort nedenfor, og beskrives yderligere i de geografiskopdelte miljøredegørelser.Station for fjerntog i GlostrupI Strategianalysen for København-Ringsted projektetblev der i 2005 undersøgt muligheden for at etablereen station for fjerntog i Glostrup i tilknytning til 5. sporsløsningen.Trafikstyrelsen har siden vurderet, at passagergrundlagetfor en fjerntogsstation ikke er tilstrækkeligti forhold til anlægsprisen. Et nyt perronanlægvil tillige indebære omfattende ekspropriationer afboliger nær stationen. Forslaget er derfor fravalgt.Boret tunnel Kulbanevej-VestvoldenI dette forslag anlægges en tunnel i stort set sammelinjeføring som i Nybygningsløsningens grundløsning.Fra det eksisterende baneareal ved Retortvej anlæggesbanen mod syd og føres hele vejen fra Kulbanevej tilpassage af Vestvolden i en boret tunnel.Denne løsning tilgodeser befolkningen i de tæt bebyggedebyområder, hvor der således ikke skal ske ekspropriationer,og hvor der ikke vil forekomme støjpåvirkninger.Desuden vil Vestvolden ikke blive berørt afden nye bane. Heller ikke i anlægsperioden vil der væresærlige genevirkninger.

78København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveFravalgte løsningsmulighederDen skønnede anlægspris for den lange tunnel ermeget høj – ca. 2 mia.kr. – højere end prisen for grundløsningen,og Trafikstyrelsen har derfor fravalgt detteforslag.Tunnel under VestvoldenFor at skåne Vestvolden i forbindelse med anlæg afNybygningsløsningen er der foretaget vurderinger af atanlægge en tunnel under voldanlægget. Denne løsningsmuligheder dog meget kostbar og er derfor blevetfravalgt.Til gengæld opretholdes løsningsmuligheden Tæt påmotorvejen, hvor banen anlægges tæt på og syd forHolbækmotorvejen, så Vestvolden skånes mest muligt.Denne løsningsmulighed har i forhold til tunnelløsningenhøjere prioritet i By- og Landskabsstyrelsen, Skov-og Naturstyrelsen og i Kulturarvsstyrelsen. Den skønnedeanlægspris er 710 mio. kr. højere end prisen forgrundsløsningen. I denne løsning vil der fortsat væremulighed for udvidelse af Holbækmotorvejen.Øst og syd for motorvejenJersie-KværkebyDa den første projekteringslov for jernbanen mellemKøbenhavn og Ringsted blev vedtaget i 1997, blev der i1998 afholdt offentlig høring om de stillede forslag tilen kommende jernbane. Under høringen blev der rejstkritik af Nybygningsforslagets linjeføring mellem Jersieog Kværkeby, hvor jernbanen var placeret på øst- ogsydsiden af de eksisterende motorveje. Kritikken skyldtesbl.a., at mange boligejendomme og erhvervsvirksomhederville blive berørt af denne linjeføring.Trafikstyrelsen har i det aktuelle projekt i grundløsningenfor Nybygningsløsningen placeret jernbanen påvest- og nordsiden af motorvejene, og den tidligere linjeføringer samtidig fravalgt.

79København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveAnlægs- og samfundsøkonomiAnlægs- og samfundsøkonomiAnlægsprisen og de samfundsøkonomiske forhold for de to løsninger eranalyseret. 5. sporsløsningen er den billigste at anlægge, mens Nybygningsløsningenhar den bedste samfundsøkonomiske forrentning.AnlægsøkonomiAnalysen af anlægsomkostningerne viser den sandsynligeanlægspris for de to grundløsninger under forudsætningaf, at KØR-projektet allerede er etableret isit fulde omfang, og at ERTMS-anlægget er etableret påeksisterende spor.Det skal bemærkes, at det oprindelige skøn overanlægspriserne er foretaget i forbindelse med Strategianalyseni 2005. Priserne vil blive revideret i forbindelsemed udarbejdelsen af det endelige beslutningsgrundlag.5. sporsløsningen5. sporsløsningen indeholder relativt få nye sporkilometer,og en stor del af løsningen omfatter etableringog udvidelse af broer og tunneller. Anlægget medførerendvidere store støjbeskyttelsestiltag.Da arbejdet skal foregå langs spor i drift, vil noget afarbejdet foregå om natten og i weekenden. For atreducere mængden af nat- og weekendarbejde forventesder anvendt en arbejdsskærm på en stor del afstrækningen, hvilket reducerer indflydelsen på togtrafikken.Ved arbejde bag arbejdsskærmen vil ekstraomkostningerneog usikkerheden ved at arbejde langssporet blive væsentligt reduceret. På de delstrækninger,hvor arbejdet ikke kan foregå bag arbejdsskærm,vil udførelsen og herved også omkostningerne, væreforbundet med en vis usikkerhed. Prisniveauet for 5.sporsløsningen er foreløbigt skønnet til knap 4 mia. kr.NybygningsløsningenNybygningsløsningen er omkostningstung på grund afbygning af mange nye sporkilometer, mange broer ogtunneler samt arealinddragelse.Anlæg af den nye bane skal ikke i særlig høj grad tagehensyn til anden jernbanetrafik, og arbejdet kan derforudføres i dagtimerne og på hverdage. Derved opnåsgunstige enhedsomkostninger. Da arbejdsprocessen erenklere end for 5. sporsløsningen, er der også mindrerisiko for forsinkelser. Prisniveauet for Nybygningsløsningener foreløbigt skønnet til knap 9 mia. kr..Løsningsmuligheder til 5. sporsløsningenSkønnet anlægspris i mio. kr.højere end prisen for grundløsningenOverdækning af banearealet Rødovre – Brøndbyøster 750-1.500Støjbeskyttelse langs 5. sporet som ved en ny baneEndnu ikke beregnetFleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup 175Station ved vendesporet i Roskilde 175Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde 550To ekstra spor Adamshøj-RingstedEndnu ikke beregnetSkønnet anlægspris for løsningsmuligheder til 5. sporsløsningen. Prisniveau 2007.Løsningsmuligheder til NybygningsløsningenSkønnet anlægspris i mio. kr.højere end prisen for grundløsningenTunnel ved Kulbanevej 235Smallere motorvej i Hvidovre 100Tæt på motorvejen ved Vestvolden 615Nord om kolonihaverne i Brøndby 225Nord om Vallensbæk Sø 200Station i Greve 535Regulering af Køge Å ved Regnemark –2Omlægning af Køgevej i KværkebyEndnu ikke beregnetSkønnet anlægspris for løsningsmuligheder til Nybygningsløsningen. Prisniveau 2007.

80København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveAnlægs- og samfundsøkonomiLøsningsmulighederNogle løsningsmuligheder kan erstatte dele af grundløsningerne.Til vurdering af hvad den samlede løsning bliver ved atvælge en eller flere løsningsmuligheder, er anlægsøkonomienopgjort som den pris, der skal lægges til grundløsningenspris, hvis den pågældende løsningsmulighedindgår. Der er anvendt samme usikkerhedstillægsom ved grundløsningerne.Samfundsøkonomisk analyseI den samfundsøkonomiske analyse forsøger man atopgøre samtlige gevinster og omkostninger ved atudbygge jernbanekapaciteten i henholdsvis 5. sporsløsningenog Nybygningsløsningen sammenlignet medBasissituationen.En række konsekvenser kan ikke umiddelbart opgøres ikroner og ører, f.eks. tidsgevinster, støj og uheld. Disseværdisættes i stedet ved hjælp af undersøgelser afbrugerens betalingsvilje. Derefter kan de sammenregnesmed de monetære konsekvenser, for eksempelbilletindtægter, anlægsomkostninger og driftsomkostningermv.I analysen er anvendt markedsprismetoden, hvorafgiftskonsekvenser og skatteforvridningstabet ogsåskal medregnes. Metoden er nærmere beskrevet iTransportministeriets ”Manual for samfundsøkonomiskanalyse”.ibrugtagningstidspunktet i 2017 og med en forudgåendeanlægsperiode.De samfundsøkonomiske resultater er foreløbige, delsfordi alle analyser – bl.a. anlægsoverslag og støjberegninger– endnu ikke er afsluttet, men også fordi der kanske ændringer i projektet efter den offentlige høring.De enkelte poster kan derfor blive påvirket mærkbart ide endelige beregninger, som vil blive lagt frem til politiskbehandling i forbindelse med behandling af forslagtil anlægslov. Det er dog usandsynligt, at disse påvirkningervil kunne ændre resultatet af sammenligningenmellem de to projekter.De enkelte poster i den samfundsøkonomiske beregningfremgår af tabellen.Som det fremgår af tabellen på næste side er Nybygningsløsningenforbundet med betydelig størreomkostninger for det offentlige (-8,5 mia. kr.) end 5.sporsløsningen (-4,2 mia. kr.). Nybygningsløsningengiver større omkostninger til både baneanlæg, togdriftsamt fornyelse og vedligehold af infrastruktur, og giverdesuden større tab på afgifter, hvilket ikke kan opvejesaf de større billetindtægter i Nybygningsløsningen. Destørre omkostninger for det offentlige udløser tillige etstørre skatteforvridningstab i Nybygningsløsningen(-1,2 mia. kr.) end i 5. sporsløsningen (-0,7 mia. kr.).Tilsammen giver disse poster samfundsøkonomiskenettonutidsomkostninger på 4,9 mia. kr. i 5. sporsløsningenog 9,7 mia. kr. i Nybygningsløsningen.Ikke alle konsekvenser kan medregnes i den samfundsøkonomiskeanalyse, enten fordi der ikke findesen anerkendt metode til opgørelse og værdisætning,eller fordi de vurderes at være ubetydelige eller forvanskelige og ressourcekrævende at opgøre. Det gælderf.eks. konsekvenser for natur og dyreliv, vibrationer,barriereeffekt, bymiljø og æstetik mv. En række afdisse er vurderet i en supplerende kvalitativ analyse,som viser i hvilken retning, de skønnes at påvirke resultatetaf den samfundsøkonomiske analyse.Til gengæld er gevinsterne også langt større i Nybygningsløsningenend i 5. sporsløsningen, hvilket mereend opvejer de større omkostninger.Således er gevinsterne for togpassagererne markantstørre i Nybygningsløsningen (9,5 mia. kr.) end i 5. sporsløsningen(2,0 mia. kr.). Det gælder både rejsetidsgevinstersom følge af en bedre køreplan og regularitetsgevinstersom følge af større banekapacitet. Samtidiger generne i anlægsperioden langt mindre.Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse viser,at 5. sporsløsningen har en intern rente på ca. 1,8 pct.,mens Nybygningsløsningen har den bedste forrentningmed en intern rente på ca. 5,8 pct.Resultatet viser endvidere, at 5. sporsløsningen har ennegativ nettonutidsværdi på -3,0 mia. kr., mens Nybygningsløsningenhar en positiv nettonutidsværdi på 1,7mia. kr. (begge i 2007-prisniveau). Nettonutidsværdiener beregnet for 2007 med en kalkulationsrente på 5pct. pr. år og en kalkulationsperiode på 50 år regnet fraGevinster for jernbanegods har ikke så stor betydning,men er også større i Nybygningsløsningen (0,1 mia. kr.)end i 5. sporsløsningen.Gevinster for bilisterne er ligeledes markant større iNybygningsløsningen (0,9 mia. kr.) end i 5. sporsløsningen(0,1 mia. kr.), fordi der her sker en større overflytningfra bil til tog og således opnås bedre fremkommelighedisær på tæt befærdede veje.Hertil kommer, at de samlede konsekvenser mht.uheld, støj, luftforurening og klima – benævnt ekster-

81 København-Ringsted projektetAnlægs- og samfundsøkonomiMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveDet samfundsøkonomiske resultat – grundløsningerne5. sporsløsningen NybygningsløsningenDet offentlige i alt, heraf -4.270 -8.484Anlægsomkostninger -3.446 -8.096Restværdi anlæg 259 624EU-tilskud anlæg 338 757Driftsomkostninger persontogdrift -1.498 -2.956Billetindtægter 848 4.430Fornyelse og vedligeholdelse af infrastrukturen, driftsfasen -281 -1.255Afgiftskonsekvenser -402 -1.970Gener i anlægsperioden for det offentlige -87 -18Togpassagerer i alt, heraf 1.959 9.519Rejsetidsgevinster, kollektiv trafik 2.009 7.769Regularitetsgevinster, kollektiv trafik 479 1.855Gener i anlægsperioden togpassagerer -529 -105Jernbanegods i alt, heraf 1 102Transporttidsgevinst jernbanegods 58 109Driftsomkostninger godstogdrift 0 21Gener i anlægsperioden jernbanegods -57 -28Bilister i alt, heraf 140 943Tidsgevinster vej 264 1.126Kørselsomkostninger vej 0 1Gener i anlægsperioden, bilister -124 -185Eksternaliteter i alt, heraf -259 878Uheld biltrafik 43 192Støj -274 658Luftforurening og klima 3 35Gener i anlægsperioden, eksternaliteter -31 -7Skatteforvridningstab (incl. effekter i anlægsfasen) -653 -1.220Nettonutidsværdi -3.081 1.738Intern rente i pct. 1,8 pct. 5,8 pct.Nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone -0,74 0,21Det samfundsøkonomiske resultat angivet i nutidsværdi mio. kr. ved en kalkulationsrente på 5 pct. p.a.naliteter – er positive i Nybygningsløsningen (0,9 mia.kr.), men negative i 5. sporsløsningen (-0,3 mia. kr.).Det er især støjbelastningen, som forbedres i Nybygningsløsningen,fordi den overflytter gennemkørendeperson- og godstog fra den eksisterende bane til dennye bane, der forløber langs en motorvej, mens 5.sporsløsningen øger trafikken på den eksisterendebane, som forløber gennem tættere bebygget område.Øvrige eksternaliteter er også mest positiv i Nybygningsløsningen,fordi denne giver en større overflytningaf biltrafik.Tilsammen giver disse poster samfundsøkonomiskenettonutidsgevinster for 1,9 mia. kr. i 5. sporsløsningenog 11,4 mia. kr. i Nybygningsløsningen.Nedenfor redegøres der for de vigtigste effekter af deto grundløsninger.– Tidsgevinsterfor togpassagererne. Når togbetjeningenforbedres får de rejsende tidsgevinster. Både 5.spors- og Nybygningsløsningen indeholder forbedredekøreplaner med flere tog. I 5. sporsløsningen øgesantallet af tog dog kun mellem København og Roskilde,idet kapaciteten mellem Roskilde og Ringsted ikkeforbedres. I Nybygningsløsningen åbnes for et heltnyt marked omkring Køge og ned ad Lille Syd modNæstved med store forbedringer i togbetjeningen,mens vilkårene for passagerer langs den eksisterendebane mellem København og Ringsted i store trækvil være uændrede. Nogle passagerer vil dog oplevemindre forringelser, for eksempel ved at lyntogenekører ad den nybyggede bane og derved ikke betjenerHøje Taastrup.– Billetindtægter. Ændringen i billetindtægter er enfølge af nye rejser, og dem er der flest af i Nybygning.Den positive effekt af billetindtægterne er derforstørst i Nybygningsløsningen. Effekten forstærkes afat de nye rejser i Nybygningsløsningen i overvejendegrad er længere rejser end det er tilfældet i 5. spors-

82København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveAnlægs- og samfundsøkonomiløsningen. Længere rejser medfører større billetindtægter.– Forbedret regularitet. Med Nybygningsløsningenopnås den største forbedring af regulariteten, i formaf forbedret rettidighed. Med etableringen af den nyebane over Køge til Ringsted eller 5. sporsløsningenforøges jernbanekapaciteten mellem København ogRingsted. Men hvor jernbanekapaciteten i 5. sporsløsningenstort set vil være opbrugt, med det forudsattedriftsomfang, vil der være en del kapacitet tilbage iNybygningsløsningen. Dette kapacitetsoverskudmedfører at regularitetsgevinsten vil være megetstørre i Nybygningsløsningen end i 5. sporsløsningen.– Flere passagerer som følge af bedre regularitet.Antallet af passagerer stiger, som følge af en permanentbedre regularitet og dermed mindre risiko for atblive forsinket. Dette betyder større tidsgevinster,større billetindtægter, men omvendt også størredriftsudgifter i persontogdriften samt ændringer i biltrafikken,da flere bilister vil overflytte til toget. Samletbidrager denne effekt positivt til den samfundsøkonomiskerentabilitet i begge løsninger, men primærti Nybygningsløsningen.– Frafaldaf passagerer i anlægsperioden. Ved udarbejdelseaf konkrete køreplaner er det muligt, at vurderefrafaldet af passagerer i anlægsperioden. Frafaldetaf passagerer er størst i 5. sporsløsningen, daanlæggelse af det 5. spor skal foregå langs spor i drift.Dette vil kræve væsentligt flere og længere spærringer,reduceret drift samt længere perioder medhastighedsnedsættelser, som vil være til stor gene forpassagererne. I Nybygningsløsningen er der færrekilometer nyt spor der skal etableres langs spor i drift,hvorfor generne vil være relativt mindre i denne løsning.For togoperatørerne vil frafaldet af passagerer ianlægsperioden have betydelige driftsøkonomiskekonsekvenser, som derfor er størst i 5. sporsløsningen.Samfundsøkonomisk vil togoperatørens tab dogi høj grad blive opvejet af de afledte afgiftskonsekvenser.– De frafaldne passagerer forventes ikke at vende fuldtalligttilbage lige efter åbningsåret. Denne effekt ervurderet kvalitativt i analysen, og er derfor ikke værdisati tabellen ”Det samfundsøkonomiske resultat”.Da passagerfrafaldet er størst i 5. spor, er effektenmest undervurderet i denne løsning.– Generfor godstrafikken i anlægsperioden. 5. sporsløsningenpåfører jernbanegodstrafikken betydeligegener, i form af længere rejsetid og aflyste godstog,fordi godstogstrafikken skal afvikles på strækningensamtidig med anlægsarbejderne pågår. I Nybygningsløsningenpåføres godstrafikken færre gener ianlægsperioden, da trafikken store dele af tiden kanopretholdes mellem København og Ringsted overRoskilde mens den nye bane anlægges.– Trængselseffektfor vejtrafikken. Med udvidelse aftogdriften og kortere rejsetider bliver det mereattraktivt at benytte toget, hvorfor der forventesoverflytning af trafik fra vej til bane. Overflyttet trafikfra vej til bane betyder bedre fremkommelighed forde vejtrafikanter, der bliver tilbage på vejene. Denreducerede vejtrængsel resulterer derfor i tidsgevinsterfor de tilbageværende trafikanter. Da antallet afoverflyttede trafikanter er størst i Nybygningsløsningenvil trængselsgevinsten være størst i denne løsning.Beregninger i OTM modellen (Ørestadens trafikmodel)viser, at der kan forventes relativt store tidsbesparelserfor vejtrafikken som følge af den overflyttedetrafik.– Støj. Antallet af støjbelastede boliger er ikke opdatereti forhold til beregningerne i Strategianalysen.Dette skyldes en vis forsinkelse på støjberegningerne.Det forventes dog i de nye beregninger, at Nybygningsløsningenfører til færre støjbelastede boliger iforhold til Basissituationen. Det skyldes, at en del togtrafikføres ad nybygget bane, hvor der er færre boligerend langs den eksisterende bane. Boliger langsden eksisterende bane forventes således at påføresmindre støj end i Basissituationen. 5. sporsløsningenfører til flere støjbelastede boliger, og her forventesbidraget til samfundsøkonomien negativt.– Skatteforvridningstab. Når øgede offentlige omkostningerfinansieres via skatter, kan det have en forvridendeeffekt på aktiviteten i samfundet, fordi det fårforbrugerne og virksomhederne til at ændre adfærd.Den primære kilde til skatteforvridningstabet er ibegge løsninger anlægsomkostningerne. Skatteforvridningstabeter derfor størst i Nybygningsløsningen,da anlægsomkostningerne her er højst.– Afgiftskonsekvenser. Ændring i billetindtægter ogændring i kørte bil km resulterer i ændringer i afgifternetil staten: jo flere bilister, der overflyttes tiltoget, desto flere afgifter mister staten. Afgiftskonsekvensernei Nybygningsløsningen påfører derfor detstørste tab. Med den benyttede metode for samfundsøkonomiskanalyse er det således forbundetmed ulempe for det offentlige at bilister overflyttestil toget.Ikke værdisatte effekterEn række elementer er ikke medtaget i den samfundsøkonomiskeanalyse. Enten fordi der ikke findes aner-

83København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveAnlægs- og samfundsøkonomiDårlig Neutral GodDårlig Neutral GodGener for naboer i anlægsperiodenGenerel påvirkning af det oplevede landskab og rekreative områder i byenNatur- og dyrelivBarriereeffektVibrationerGenerel påvirkning af det oplevede bymiljø, æstetikJord- og grundvandsforureningTilbagesvingsperiode for passagerer efter anlægsperiodenTilbagesvingsperiode for godstog efter anlægsperiodenFremtidssikring i form af overskudskapacitetTogsystemets robusthed ved uforudsete og planlagte hændelser5. spor NybygningllllllllllllllllllllllVurderingen af de ikke værdisatte effekter er skønnet til at påvirke resultatet af den samfundsøkonomiske analyse på en skalafra dårlig til god, hvor neutral svarer til Basissituationen 2017.kendte metoder til kvantificering og værdiansættelseaf elementerne eller fordi kvantificering eller værdiansættelseer meget vanskelig.Vedstående figur resumerer, hvorledes hver af de ikkeværdisatte effekter skønnes at påvirke resultatet afden samfundsøkonomiske analyse.– Generfor naboer til jernbanen i anlægsperiode.Naboerne til jernbanen må forvente gener i anlægsperiodeni form af støj, støv, visuelle gener mm.Generne vurderes at være størst i 5. sporsløsningen,dels fordi der er mange naboer til strækningen, delsfordi anlægsarbejderne kompliceres af, at trafikkenskal afvikles langs strækningen samtidig medanlægsarbejderne.– Generelpåvirkning af det oplevede landskab ogrekreative arealer i byområder. En ny banestrækningvil beslaglægge et areal og påvirke den rekreativeværdi af omliggende arealer. Den negative effektvurderes at være størst i Nybygningsløsningen, somopføres i et nyt tracé, dog umiddelbart i nærheden afmotorvej de fleste steder. I 5. sporsløsningen er dertale om mindre forandringer.– Naturog dyreliv. Natur- og dyreliv vil i et vist omfangblive påvirket i Nybygningsløsningen, idet anlæg afen ny bane vil medføre en fragmentering af noglenaturområder. De eksisterende biologiske spredningsvejevil dog i vidt omfang blive opretholdt vedetablering af faunapassager. 5. sporsløsningen vilkun medføre marginale ændringer i forhold til Basissituationen.– Barriereeffekt. Herved forstås de gener, som et trafikanlæggiver anledning til for de mennesker, somfærdes omkring trafikanlægget eller ønsker at krydseden. Nettoeffekten vurderes at være marginal i 5.sporsløsningen. I Nybygningsløsningen forventes detat alle stier og veje opretholdes, men der vil forekommeen fragmentering af landskabet og der vilopstå restarealer.– Vibrationer. Begge løsninger må, især i anlægsfasen,forventes at medføre flere gener i form af vibrationsgenerfor naboer til jernbanen.– Generelpåvirkning af det oplevede bymiljø, æstetik.Der vil ske en påvirkning af det oplevede bymiljøved en baneudvidelse, når banen forløber gennembyer. Begge løsninger må forventes at påvirke detgenerelle bymiljø i negativ retning.– Jord-og grundvandsforurening. En baneudvidelsevil formentlig medføre en risiko for øget forureningaf jord- og grundvand, primært i anlægsfasen. Fordriftsfasen vurderes effekten at være megetbegrænset, om end den formentlig vil være størrefor Nybygningsløsningen end for 5. sporsløsningen,fordi den anlægges i et nyt tracé. I anlægsfasen vilbrug af entreprenørmaskiner, håndtering af forurenetjord, midlertidige grundvandsænkninger og deraffølgende muligheder for spredning af forureningerudgøre konkrete risici for at medføre eller sprede forurening.– Tilbagesvingsperiodefor passagerer efter anlægsperioden.I den samfundsøkonomiske analyse er dermedregnet gener i anlægsperioden i form af ekstrarejsetid samt frafald af passagerer. Frafaldet af passagererbetyder, at der efter ibrugtagning af det nyeanlæg vil være færre passagerer på strækningen,end før anlægsarbejdet gik i gang. Der forventessåledes at skulle gå en tid, før antallet af passagererforventes, at være tilbage på samme niveau som føranlægsperioden. Denne ’tilbagesvingsperiodeeffekt’er ikke opgjort og er derfor ikke medtaget i

84København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveAnlægs- og samfundsøkonomiberegningerne. Effekten vurderes at være størst for5. sporsløsningen, som er forbundet med de størsteindgreb i forhold til afvikling af trafikken i anlægsperioden.– Tilbagesvingsperiode for godstog efter anlægsperioden.Gener for godstog i anlægsperioden ermedregnet i form af aflyste godstog samt forlængelseaf rejsetiden. Som for persontrafikken forventesdet, at godstrafikken vil være påvirket af generne ianlægsperioden og at der også skal gå en tid, førantallet af godstog vil være tilbage på samme niveausom før anlægsperioden. ’Tilbagesvingsperiodeeffekt’er ikke opgjort og er derfor ikke medtaget iberegningerne. Effekten vurderes at være størst for5. sporsløsningen, som er forbundet med de størsteindgreb i forhold til afvikling af trafikken i anlægsperioden.– Togsystemets robusthed ved uforudsete og planlagtehændelserEn baneudvidelse vil medføre en større robusthedved planlagte og uforudsete hændelser. Med Nybygningsløsningenbliver nettet langt mere fleksibelt, daman ved planlagte hændelser, så som sporarbejderog uforudsete hændelser som uheld og terrorangreb,vil kunne omdirigere trafikken til den anden banestrækning.Nybygningsløsningen medfører såledesen reduceret sårbarhed og nye taktiske muligheder, ikraft af de 2 alternative ruter, både ved planlagtesåvel som uforudsete hændelser. Ved 5. sporsløsningenforventes togsystemets robusthed ikke ændret.Det er vanskeligt at konkludere på betydningen af deikke værdisatte effekter for de to grundløsninger, netopfordi effekterne ikke er værdisat og derfor ikke kansammenvejes direkte med de værdisatte effekter.– Fremtidssikring i form af overskudskapacitet. Medfremtidssikring i form af overskudskapacitet forståsden kapacitet, der er til stede på det færdige anlæg,men som ikke udnyttes med de anvendte køreplaner.Overskudskapaciteten udskyder det tidspunkt,hvor kapaciteten som følge af den trafikale udviklinger opbrugt, og det er nødvendigt at foretage kapacitetsudvidendeforanstaltninger. I Nybygningsløsningener overskudskapaciteten stor og som følge derafbliver det lettere at opfylde en øget efterspørgsel.Hvis eksempelvis godstrafikken bliver større end forventeti fremtiden, så vil det i Nybygningsløsningenvære muligt at tilgodese denne efterspørgsel, udenat det går ud over regulariteten. Effekten af en nystrækning over Køge vil desuden kunne fjerne ellerudskyde et fremtidigt behov for udbygning af sporkapacitetenpå S-banen langs Køge bugt. I 5. sporsløsningenvurderes fremtidssikringen i form af overskudskapacitetat være begrænset.

85København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveResuméResuméMed København-Ringsted projektet fremlægger Trafikstyrelsen i dennemiljøredegørelse to løsninger til at forøge banekapaciteten på strækningen.I redegørelsen beskrives de to løsningers fysiske forhold, derespåvirkninger af omgivelserne samt afværgeforanstaltninger.På baggrund af projekteringsloven fra marts 2007 omudvidelse af banekapaciteten København-Ringstedgennemfører Trafikstyrelsen en analyse af en muligbaneudvidelse. Undersøgelsen omfatter indledendeprojektering og vurdering af banens påvirkninger afomgivelserne i to mulige løsninger, nemlig 5. sporsløsningenog Nybygningsløsningen.De to løsningsforslag5. sporsløsningenKapaciteten mellem København og Roskilde forøges ogvil først og fremmest give mulighed for forbedring afden lokale togbetjening. I 5. sporsløsningen udbyggesden eksisterende bane med et ekstra spor til fjerntog.Sporet omlægges mellem Hvidovre og Baldersbrøndepå den sydlige side af de eksisterende spor, så der medS-banesporene bliver i alt fem spor på denne strækning.Løsningen omfatter moderniseringer langs strækningenog flere nyanlæg, herunder en jernbanebro i Baldersbrønde,hvor fjerntog føres over fra sydsiden tilnordsiden af de eksisterende spor. Der etableres desudenet vendesporsanlæg i Roskilde, hvor det blivermuligt at vende fjerntogene, som kører mellem Københavnog Roskilde.NybygningsløsningenKapaciteten mellem København og Ringsted kan forbedresvæsentligt ved anlæg af en dobbeltsporet jernbanefra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted.Den dobbeltsporede bane vil i store træk følge Holbækmotorvejenud af København til Vallensbæk, viderelangs Køge Bugt Motorvejen til Køge og derefterlangs Vestmotorvejen til Kværkeby Stationsby/Fjællebro,hvorfra sporene følger den eksisterende bane tilRingsted. Banen forberedes til kørsel med højhastighedstog,som kan køre op til 250 km/t.Nybygningsløsningen omfatter desuden etablering afen ny Køge Nord Station tæt på S-banen, tilslutning vedKøge Nord til Lille Syd Banen (Roskilde-Køge-Næstved)og et ekstra spor på en del af strækningen mellemKøge Nord og Køge Station.Trafikale muligheder5. sporsløsningenEn udbygning med et femte spor betyder, at der kankøre 17 passagertog per time i hver retning på strækningenmellem København og Roskilde. På sammestrækning vil der være plads til to godstog per time ihver retning. Det er fire passagertog flere, end hvis derikke skete en udbygning af jernbanen. Samtidig betyderdenne løsning, at flere regionaltog kan standse vedfærre stationer mellem København og Roskilde, og påden måde nedsættes rejsetiden mellem de to byer.Mellem Roskilde og Ringsted er den maksimale kapacitetuændret i forhold til en jernbane, der ikke udbygges.Der vil kunne køre otte passagertog og to godstogper time i hver retning.NybygningsløsningenDen nye dobbeltsporede bane mellem Ny Ellebjerg ogRingsted giver mulighed for 17 passagertog og to godstogi timen i hver retning på strækningen København-Ringsted. Mellem Roskilde og Ringsted kan der køre 17passagertog og to godstog, og det er ni ekstra passagertogi forhold til en jernbane uden nybygningen.Det bliver også muligt at forkorte rejsetiderne både forregionaltog og for tog mellem landsdelene. Især vil rejsetidenfra Køge-Stevns-området til København og tilVestdanmark blive reduceret, da Nybygningsløsningengiver mulighed for at indsætte direkte tog. Beregningerviser også, at Nybygningsløsningen i 2017 giver entredjedel færre forsinkelser end en jernbane uden dennye strækning via Køge.ArealbehovDer er behov for permanent ekspropriation af arealerpå i alt 9,5 hektar i 5. sporsløsningens grundløsning.Der bliver tale om i alt 24 ejendomme, som skal eksproprieresfjernes eller flyttes – heraf udgør kolonihaverden største gruppe.I Nybygningsløsningens grundløsning er der behov forpermanent ekspropriation af 265 hektar. Der er tale omi alt 111 ejendomme, som skal eksproprieres, fjerneseller flyttes – heraf udgør kolonihaver knap halvdelen.

86København-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveResuméPåvirkning af omgivelserneBegge løsninger medfører påvirkninger af omgivelserne.Påvirkningerne vil dels være midlertidige i anlægsperiodendels permanente, efter jernbanen er etableret.AnlægsperiodenI anlægsperioden vil der især være gener fra støj, vibrationerog støv. Disse gener vil blive begrænset i videstmuligt omfang, og der vil foregå en målrettet informationtil jernbanens naboer.På visse strækninger vil anlægsarbejdet foregå tæt påeksisterende jernbane i drift. Det medfører, at der imange tilfælde vil være behov for at nedsætte hastighedenpå jernbanen med køreplansændringer til følgeog i nogle tilfælde at indskrænke togtrafikken på grundaf nedsat banekapacitet, mens anlægsarbejderne foregår.Anlægsarbejderne vil også påvirke vej- og stitrafikken,og visse vejstrækninger og stier vil blive spærreteller omlagt i anlægsperioden.Der vil også ske en vis påvirkning af naturen i de områder,som vil blive brugt som arbejdsarealer. Herudovervil der i nogen grad blive lagt beslag på områder, somhar et rekreativt formål.Grundvandet vil lokalt blive påvirket i anlægsperioden,da der enkelte steder er behov for at sænke grundvandstanden,mens anlægsarbejdet foregår.Permanente påvirkningerTogdriften vil i sig selv give en øget støjpåvirkning, somdog søges mindsket ved hjælp af blandt andetstøjskærme, hvor det er påkrævet.Jernbanen vil påvirke det visuelle miljø. Der bliver taleom et nyt by- og landskabselement, som skal spillesammen med de eksisterende bygninger, anlæg, kulturlandskabog naturlige landskabsformer.Der er flere typer påvirkning af naturen. Nogle af devæsentlige påvirkninger drejer sig om beskyttededyre- og plantearter, mens andre drejer sig om beskyttedenaturtyper og naturområder, der tjener somspredningskorridorer for dyrene. Der vil blive foretagetafhjælpende foranstaltninger for at opretholde naturensøkologiske funktionalitet især for særligt beskyttededyrearter.Flere steder er der konflikter med kulturhistoriske interesser.Det drejer sig blandt andet om områder, der iregionplanen er udpeget som kulturmiljøer eller områdermed kulturhistorisk værdi. Endvidere berører jernbaneni enkelte tilfælde fredede bygninger eller arealer.De rekreative interesser – herunder offentlighedensadgang til rekreative områder – vil kun i begrænsetomfang blive berørt.Jernbanen passerer flere steder gennem områder, somstøder op til vandforsyningernes indvindingsboringer.Her vil der blive udlagt en membran under sporene, sånedsivning af forurenet vand fra banestrækningenbegrænses.Sammenligning af løsningsforslageneDe to løsningsforslag adskiller sig på mange måder frahinanden, da der i det ene tilfælde – 5. sporsløsningen– er tale om en udbygning af den eksisterende jernbane,mens der i det andet tilfælde – Nybygningsløsningen– er tale om en helt ny jernbane.Trafikale mulighederBegge løsninger giver en forbedring af kapacitet tiljernbanetrafikken. Nybygningsløsningen giver dog enlangt større forøgelse end 5. sporsløsningen, som alleredei 2017 vil være oppe på fuld kapacitetsudnyttelse.Nybygningsløsningen vil også betyde en mere robustkøreplan og dermed færre forsinkelser i 2017.Arealbehov og påvirkninger af omgivelserneNybygningsløsningen er langt mere omfattende end 5.sporsløsningen og går gennem områder, hvor der ikketidligere har været jernbane.Det betyder, at der er et langt større arealbehov tilNybygningsløsningen i forhold til 5. sporsløsningen.Det betyder også, at de permanente påvirkninger påomgivelserne er mere omfattende ved Nybygningsløsningen.Nybygningsløsningen vil især påvirke kultur ognaturinteresser.ØkonomiAnalyserne af anlægsøkonomien afspejler omfanget afde to løsningsforslag. 5. sporsløsningen har et mindreomfang, og anlægsomkostningerne vil ligge på underhalvdelen af prisen for Nybygningsløsningen.De samfundsøkonomiske beregninger viser, at Nybygningsløsningenhar den bedste økonomi udtrykt vedintern forrentning. Nybygningsløsningens forrentninger 5,8 pct., mens 5. sporsløsningen har en forrentningpå 1,8 pct.

87 København-Ringsted projektetDeltag i debattenMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveDeltag i debattenI perioden 22. september til 1. december 2008 gennemfører Trafikstyrelsenen offentlig høring om København-Ringsted projektet. Både skriftligehenvendelser og mundtlige indlæg under borgermøder og via telefonbetragtes som høringssvar.MiljøredegørelserTrafikstyrelsen præsenterer konsekvenserne af København-Ringstedprojektet i denne generelle og samlendemiljøredegørelse (1) med sammenligninger af løsningerne,ni geografisk opdelte miljøredegørelser ogen samlende redegørelse om støj- og vibrationer (11).Høringsudgaven af miljøredegørelsen udgør grundlagetfor den offentlige høring. Nedenfor er en oversigtover miljøredegørelserne med angivelse af indholdetNr. 11 handler om støj og vibrationer for såvel 5. sporsløsningensom for Nybygningsløsningen.Høringsudgaverne og de tekniske fagnotater, der liggertil grund herfor, er også tilgængelige på Trafikstyrelsenshjemmesidewww.trafikstyrelsen.dkHenvendelserOversigt over miljøredegørelserHøringsudgaven af miljøredegørelsen om København-Ringsted projektet udgives i 11 hæfter, der indeholderfølgendeNr. 1 er den samlende miljøredegørelse for såvel 5.sporsløsningen som for Nybygningsløsningen.I høringsperioden bliver alle henvendelser med kommentarer,ideer og indsigelser til projektet registreret,herunder også de mundtlige indlæg fra deltagere i borgermøderne.Henvendelserne bearbejdes og vurderesaf Trafikstyrelsen, og de bliver indarbejdet i det endeligeprojekt i det omfang, at de inden for de økonomiske,tekniske og miljømæssige rammer kan anvendes.Nr. 2 beskriver strækningen Ny Ellebjerg Station-Vestvolden,som er en del af 5. sporsløsningen.Nr. 3 beskriver strækningen Vestvolden-Baldersbrønde,som er en del af 5. sporsløsningen.Alle kan henvende sig til Trafikstyrelsen med indsigelser,ideer, spørgsmål og kommentarer. Alle skriftligehenvendelser skal fremsendes, så de er modtaget afTrafikstyrelsen senest mandag den 1. december klokken12.00.Nr. 4 beskriver et vendesporsanlæg ved Roskilde, somer en del af 5. sporsløsningen.Nr. 5 beskriver strækningen Ny Ellebjerg Station-AvedøreHavnevej, som er en del af Nybygningsløsningen.Nr. 6 beskriver strækningen Avedøre Havnevej-Baldersbæk,Ishøj, som er en del af Nybygningsløsningen.Nr. 7 beskriver strækningen Baldersbæk, Ishøj-Havbogårdsvej,Solrød, som er en del af Nybygningsløsningen.Henvendelse kan ske til:TrafikstyrelsenKøbenhavn-Ringsted projektetAdelgade 131304 København KEmail kh-rg@trafikstyrelsen.dkTelefon 72 26 7045Efter høringsperioden behandler Trafikstyrelsen allehøringssvar, og de indgår i et kommende høringsnotat.BorgermøderNr. 8 beskriver strækningen Havbogårdsvej, Solrød-Salbyvej,Ejby, som er en del af Nybygningsløsningen.Nr. 9 beskriver strækningen Salbyvej, Ejby-Kværkeby,som er en del af Nybygningsløsningen.Nr. 10 beskriver strækningen Kværkeby-Ringsted Station,der er del af både Nybygningsløsningen og5. sporsløsningen.Trafikstyrelsen inviterer alle til borgermøder om København-Ringstedprojektet. Formålet med borgermøderneer at informere borgerne om projektet og at inddrageborgerne i beslutningsprocessen.Der afholdes i alt 12 borgermøder, som har et fast program:Efter en orientering fra Trafikstyrelsen får deltagernelejlighed til at stille spørgsmål om projektet,

88 København-Ringsted projektetDeltag i debattenMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveBorgermøderRoskilde325København46789KøgeRingsted10BorgermødeEksisterende sporXAfgrænsning af de enkelte miljøredegørelserNummer på miljøredegørelseNyt spor, grundløsning0 5 kmkomme med indsigelser, kommentere projektet og stilleforslag til ændringer.Miljøredegørelserne 1 og 11 om det samlede projektudgør det primære grundlag for debatten på borgermødernesammen med miljøredegørelsen for den delstrækning,hvor det enkelte borgermøde foregår.Der afholdes nedenstående borgermøder. I parentes erangivet nummeret på miljøredegørelsen for den delstrækning,der primært diskuteres på de enkeltemøder.Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 22, 4100 Ringsted29. september 2008, kl. 18.30Kværkeby-Ringsted Station(Miljøredegørelse 10)Rishøjhallen, Skolevej 7, Køge2. oktober 2008, kl. 18.30Havbogårdsvej, Solrød-Salbyvej, Ejby(Miljøredegørelse 8)Bjæverskov Forsamlingshus, Ringstedvej 546,Bjæverskov6. oktober 2008, kl. 18.30Salbyvej, Ejby-Kværkeby(Miljøredegørelse 9)Lykkebo Skolen, Vigerslevvej 141, Valby9. oktober 2008, kl. 18.30Ny Ellebjerg Station-Vestvolden(Miljøredegørelse 2)Greve Idrætcenter, Lillevangsvej 88, Greve20. oktober 2008, kl. 18.30Baldersbæk, Ishøj-Havbogårdsvej, Solrød(Miljøredegørelse 7)Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, Brøndby23. oktober 2008, kl. 18.30Ny Ellebjerg Station-Vestvolden(Miljøredegørelse 2)Solrød Gymnasium, Solrød Center 2, Solrød Strand27. oktober 2008, kl. 18.30Baldersbæk, Ishøj-Havbogårdsvej, Solrød(Miljøredegørelse 7)Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, Taastrup30. oktober 2008, kl. 18.30Vestvolden-Baldersbrønde(Miljøredegørelse 3)Glostrup Idrætspark, Stadionvej 80, Glostrup3. november 2008, kl. 18.30Vestvolden-Baldersbrønde(Miljøredegørelse 3)

89 København-Ringsted projektetDeltag i debattenMiljøredegørelse 1 – høringsudgaveScandic Roskilde, Søndre Ringvej 33, Roskilde5. november 2008, kl. 18.30Vendesporsanlæg i Roskilde(Miljøredegørelse 4)Hvidovre Medborgerhus, Hvidovrevej 280, Hvidovre11. november 2008, kl. 18.30Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej(Miljøredegørelse 5)Vallensbæk Idrætscenter, Idræts Allé 2, Vallensbæk13. november 2008, kl. 18.30Avedøre Havnevej-Baldersbæk, Ishøj(Miljøredegørelse 6)Kombiterminal ved KøgeI forbindelse med København-Ringsted projektet harTrafikstyrelsen udarbejdet et foreløbigt forslag tilanlæg af en kombiterminal ved Køge. Dette forslag er ien idéfase med offentlig høring i perioden fra den 22.september til den 1. december 2008. Trafikstyrelsenafholder borgermøde om forslaget tirsdag den 18.november kl. 18.30 på Højelse Skole, Baunebjergvej 1,Lille Skensved.

Om TrafikstyrelsenTrafikstyrelsen har ansvaret for dels at planlægge ogkoordinere kollektiv trafik og dels at forestå statens købaf jernbane- og færgetrafik. Trafikstyrelsen er endvideremyndighed på jernbaneområdet, herunder for sikkerhedog interoperabilitet.Trafikstyrelsen har eksisteret siden 2003 og har ansvarsområderinden for– Planlægning, regulering og rådgivning– Sikkerhedstilsyn, interoperabilitet, godkendelser ogregler– Trafikkøb af jernbane- og færgetrafik– Administration, koordinering og dataindsamling.Planlægning, regulering og rådgivningTrafikstyrelsen­– varetager den overordnede planlægning af jernbanetrafikkenog dens udvikling­– forbereder og følger op på politiske beslutninger omstatslige investeringer i banenettet­– udvikler statslig trafikplan for jernbanetrafikken­– rådgiver Transportministeriet i trafikpolitiske og -strategisketemaer­– er høringspart i forbindelse med kommune- og lokalplaner­– regulerer rammebetingelser for jernbanegodstrafikken­– skaber rammebetingelser for en sammenhængendekollektiv trafik og organiserer planer og konkrete initiativerfor forbedring af den kollektive trafik.Sikkerhedstilsyn, godkendelser ogreglerTrafikstyrelsen­– er sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet­– fastsætter regler for sikkerhed for al sportrafik i Danmark­– fører tilsyn med, at krav til jernbanesikkerheden overholdes­– fører tilsyn med, at jernbanevirksomhederne overholderreglerne vedrørende transport af farligt gods­– godkender materiel og anlæg samt infrastrukturforvalteresog jernbanevirksomheders sikkerhedsledelse­– udsteder certifikater på jernbaneområdet­– arbejder med regelmodernisering inden for sikkerhedog interoperabilitet.Trafikkøb af jernbane og færgerTrafikstyrelsen– udbyder og indkøber tog- og færgetrafik for staten­– fører tilsyn med, at de valgte operatører lever op tilderes kontraktlige forpligtelser.Administration, overvågning,koordinering og dataindsamlingTrafikstyrelsen­– administrerer tilskudsordninger inden for kollektivtrafik­– fører tilsyn med taksters prisudvikling­– koordinerer samarbejdet i hovedstadsområdet for densamlede, offentlige servicetrafik­– administrerer indtægtsfordelingen for den offentligeservicetrafik i hovedstadsområdet­– overvåger etableringen af nye trafikselskaber­– følger udviklingen af Rejsekortet A/S­– varetager administrationen af lokomotivføreruddannelse­– indsamler og formidler statistiske data om den samlede,offentlige servicetrafik f.eks. passagerdata forbus, færger og tog.Udgivet af Trafikstyrelsen, september 2008Kortgrundlag: COWI A/S, NIRAS A/S, Atkins Danmark A/S,Kraks Forlag A/S, Danmarks Miljøportal, Trafikstyrelsen,Banedanmark, Kort & Matrikelstyrelsen, Scankort a/s, BlomInfoA/SFotos: COWI A/S, Barker & Barker, Klaus Holsting, Image2use,BiofotoGrafisk tilrettelæggelse: RumfangTrykkeri: Arco Grafisk A/ST RY K S A GN R.541-618København-Ringsted projektet er støttet af EUISBN 87-91726-26-3

Samlende analyse for København-Ringsted projektetEn udvidelse af kapaciteten på jernbanen mellem Københavnog Ringsted betyder mulighed for flere togafgange, kortererejsetid og færre forsinkelser. Trafikstyrelsen har undersøgtto mulige løsninger hertil. Den ene omfatter bygning af et5. spor langs den eksisterende jernbane mellem Københavnog Roskilde, og den anden omfatter nybygning af endobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge tilRingsted. Som grundlag for den offentlige høring i efteråret2008 fremlægger Trafikstyrelsen i denne miljøredegørelseden samlende analyse for de to løsninger.TrafikstyrelsenNational Rail AuthorityAdelgade 13DK 1304 København KTelefon +45 7226 7000info@trafikstyrelsen.dkwww.trafikstyrelsen.dkKøbenhavn-Ringsted projektetMiljøredegørelse 1ISBN 87-91726-26-3