Samlet til print (pdf) - Gladsaxe Kommune

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 4Åbne sager25. Sjælsø Vandværk UV-behandlingGennemgang af sagenNordvand A/S har på vegne af Sjælsø Vand A/S ansøgt RudersdalKommune om tilladelse til at anvende UV-behandling på detudgående drikkevand fra Sjælsø Vandværk. UV-behandling betyder,at drikkevandet udsættes for ultraviolet belysning for atnedbryde en eventuel mikrobiologisk forurening.Sjælsø Vandværk er beliggende i Rudersdal Kommune, somderved er myndighed for udstedelse af tilladelsen. RudersdalKommune har sendt et udkast til tilladelse til UV- behandling påSjælsø Vandværk med vilkår, bilag 1 i partshøring, herunder tilGladsaxe Kommune som aftagerkommune.I forbindelse med partshøringen har der været afholdt møde mellemaftagerkommunerne, Rudersdal Kommune som myndighed,embedslægeinstitutionen samt Nordvand, som varetager SjælsøVandværks interesser. På mødet var der enighed om, at der kanmeddeles en tilladelse på de i tilladelsen angivne vilkår.Formålet med at bruge UV- behandling på Sjælsø Vandværk eret ønske om at skabe en ekstra sikkerhed ved en eventuel forurening.Der er således ikke tale om at løse et eksisterende forureningsproblem,men om en forbyggende handling.Rudersdal Kommune har som grundlag for en tilladelse fået udarbejdetet notat om UV-behandling af drikkevand, bilag 2. Detfremgår af notatet, at der ikke er nogen risici ved at anvende UVbehandling.Den eneste reelle bekymring har været, hvorvidt derer en potentiel risiko for mikrobiologisk eftervækst. Det har vistsig ikke at være tilfældet.De angivne vilkår i tilladelsen er blandt andet,at tilladelsen er tidsbegrænset til en tre-årig periode, menmed mulighed for forlængelseat der gennemføres et omfattende analyseprogram før ogefter UV- behandlingenat der i indkøringsperioden fortages analyser i 2-3 punkteri hver modtagekommune, hvor vandet fra Sjælsø mødesmed vand fra andre forsyninger2

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 4By- og Miljøforvaltningen har ingen bemærkninger og anbefalerudkast til tilladelse til UV-behandling på Sjælsø Vandværk.By- og Miljøforvaltningen indstiller, at det meddeles RudersdalKommune, at Gladsaxe Kommune ikke har nogen bemærkningertil udkast til tilladelse til UV-behandling på Sjælsø Vandværk.BilagBilag 1: Udkast til tilladelse til UV-behandling på Sjælsø VandværkBilag 2: Notat om UV-behandling, COWIRelateret behandling3

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 426. Retningslinjer for bådebroer i Gladsaxe KommuneGennemgang af sagenI Gladsaxe Kommune er der over 100 søer og vandhuller. Mangeaf disse ligger i villakvarterer, hvor mange boligejere har et ønskeom en større eller mindre bådebro på deres ejendom.Alle søer og vandhuller med et areal over 100 m 2 er omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3. Dette indebærer, at der ikke må foretagesændringer i deres tilstand. Både vandfladen og søbreddener omfattet af beskyttelsen. Kommunen er myndighed ogkan i særlige tilfælde give dispensation til opsætning af broer vedsøer jf. § 65 stk. 3 i samme lov.Det skaber behov for retningslinjer, som kan skabe et ensartetadministrationsgrundlag ved ansøgning om tilladelser til etableringaf bådebroer. Retningslinjerne vil kun være vejledende, idetder ved hver ansøgning vil blive foretaget en konkret vurdering.Hvis der gives tilladelse til at opsætte en bro, skal følgende retningslinjerfor opsætningen være overholdt:Broen etableres for at fastholde en båd. Broen bør højstvære 1,5 meter bred og skal have en enkel udformninguden knæk eller brohoved. Der må ikke placeres fasteborde/bænke, flagstænger, parasoller, rækværk eller andetpå broen, der muliggør fast ophold.Broen udføres som en enkelt bro uden sidebroer. GladsaxeKommune kan dog efter en konkret vurdering tillade sidebroer,såfremt forhold taler herfor.Broen udføres i træ enten som en åben pælebro eller somen flydebro, der forankres med glidebeslag til pæle ellerforankres til svajringe, svajsten og lignende på søbunden.Det anvendte træ kan være imprægneret træ, såfremt deter miljøgodkendt til anvendelse i vand. Broen må kun træbeskyttesmed miljøvenlige midler.Broen bør laves så kort som muligt. Hvis der er rørsump,kan den laves længere, dog maks. en længde på fire meter.Længden beror i alle tilfælde på en konkret vurdering.Vinkelret ud for broen må opsættes to fortøjningspæle.Det skal i forbindelse med brobyggeriet tilstræbes, at derikke ændres ved tilstanden af bred og sø.Hvis der i forbindelse med anlægsfasen af broen opstårskader på det omkringliggende bredzoneareal, skal dettereetableres.Hvis der er flere broer i søen, skal broen opstilles vinkelret4

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 4på søbredden – med mindre broerne i umiddelbar nærheder vinklede i forhold til søbredden, da foretages en vurdering.Retningslinjerne vil blive lagt på kommunens hjemmeside. Dermå kun opsættes én bro pr. bredejer. Hvis der ikke allerede erbroer i søen, skal alle bredejere høres.Forvaltningens naturteam foreslår følgende praksis: Privatejedebroer i søer over 300 m 2 kan få en dispensation, hvis de overholderde retningslinjer, som er angivet ovenfor. Som udgangspunktgives ikke dispensation til bådebroer i søer, som er mindre end300 m 2 , da broerne hurtigt vil optage for meget af arealet. Der givesikke tilladelse til nye bådebroer i offentlige søer.By- og Miljøafdelingen indstiller, at retningslinjerne i form af deopstillede punkter godkendes som administrationsgrundlag vedbehandlingen af fremtidige ansøgninger om nye bådebroer.BilagBilag 1: Retningslinjer for bådebroer i Gladsaxe KommuneRelateret behandling5

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 427. Plan for tilsyn med naturområderGennemgang af sagenNaturen i Gladsaxe Kommune kan synes begrænset. Ikke destomindre dækker naturområderne 17 procent af kommunens areal.Naturen i Gladsaxe Kommune er præget af få, store naturområderog mange små søer og vandområder. I alt er der registeret106 søer og 34 naturområder på land, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens§ 3 (se bilag 3 og 4). Gladsaxe Kommuneer myndighed for naturbeskyttelsesloven, og det er derfor kommunesansvar at sikre, at de beskyttede naturområder ikke forringes.Alle heder, enge, overdrev, moser, strandenge og strandsumpemed arealer på mindst 2500 m 2 og søer og vandhuller med etareal over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.Dette indebærer, at der ikke må foretages ændringer i deres tilstand.Ifølge naturbeskyttelsesloven gælder beskyttelsen kunmod aktive indgreb, f.eks. opfyldning og ikke naturlige ændringersom f.eks. tilgroning.I 2010 har Miljøministeriet og KL indgået en aftale om at opdatereregistreringen af alle § 3 beskyttede naturområder i Danmarkmed det formål at sikre deres fortsatte bevarelse. Aftalen medfører,at Miljøministeriet vil gennemføre en opdatering af registreringeni perioden 2011 – 2013. Opdateringen består i at sammenlignenyeste luftfoto med kommunens registrerede § 3 områder,for at se om nogen områder er blevet overset. Opdateringenoverleveres her efter til kommunerne, som så er forpligtede til atvedligeholde registreringen. Alle de beskyttede naturområderskal gennemgås af kommunen indenfor en 10 årig periode (se bilag2).By- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et forslag til tilsynsplan,bilag 1, der beskriver, hvordan Gladsaxe Kommune løbende vilajourføre registreringen af de beskyttede naturområder. Tilsynsplanenlægger op til en grundig registrering af naturområdernehvert 10. år, samt et supplerende tilsyn hver 5. år, da forvaltningenvurderer et tidsinterval på 10 år til at være en meget langtidshorisont, som kan skabe usikkerhed om kommunes aktuelleviden om de faktiske forhold. Det betyder, at alle naturområder iGladsaxe fremover får et tilsyn mindst en gang hvert 5. år.I tilsynsplanen arbejdes der med fire forskellige tilsynstyper:1. Opdaterende tilsyn2. Konstaterende tilsyn6

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 43. Opfølgende tilsyn4. Tilsyn i forbindelse med særlige biotoper og nye projekterDe forskellige tilsynstyper er uddybet i bilag 1.Da Gladsaxe Kommune overtog ansvaret for naturområderne fraamtet i 2007 igangsatte forvaltningen en registrering af kommunensnaturområder. Derfor er der på nuværende tidspunkt etgodt overblik over naturtilstanden i disse områder. Med forslagettil tilsynsplanen er der udarbejdet en langsigtet plan for den fremtidigeindsats.Økonomiske konsekvenserGladsaxe Kommune er i vidt omfang opdateret på viden om naturforholdenei kommunens § 3 områder. Denne tilsynsforpligtelsevil kunne klares med de nuværende ressourcer.Derimod forudsætter tilsynsplanen tilførsel af ressourcer fra 2013på 100.000 kr. årligt til en konsulent. Spørgsmålet om finansieringenvil indgå i budgetforhandlingerne eller blive afklaret vedjusteringer inden for miljøområdet.By- og Miljøforvaltningen indstiller, at tilsynsplanen godkendes.BilagBilag 1: TilsynsplanBilag 2: Ny aftale skal sikre værdifuld dansk naturBilag 3: Skema over registrede naturområderBilag 4: Kort over beliggendhed af registrerede naturområderRelateret behandling7

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 428. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørnekloGennemgang af sagenForslag til indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo harværet i otte ugers offentlig høring ind til 29.03.2011, bilag 1. ByogMiljøforvaltningen vil orientere om eventuelle høringssvar påudvalgsmødet. Driftsafdelingen, Nordvand A/S, Grøn Guide ogLokal Agenda 21 har bidraget undervejs til indsatsplanens udarbejdelse.Indsatsplanen giver kommunen hjemmel til at påbyde offentligeog private lodsejere at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo. Af hensyn tilvækstsæsonen for Kæmpe-bjørneklo er det vigtigt, at indsatsplanenbehandles så hurtigt som muligt.Kæmpe-bjørnekloI Gladsaxe Kommune vokser Kæmpe-bjørneklo spredt over helekommunens areal. De senere år har kommunens driftsmedarbejderemed hjælp fra den lokale Agenda 21-gruppe registreret ogbekæmpet Kæmpe-bjørneklo.I Smør- og Fedtmosen vokser store bestande af Kæmpebjørneklo.Derfor har Driftsafdelingen i foråret 2010 stået for bekæmpelsensammen med Care4nature. Situationen er nu den,alle kendte populationer i Smør- og Fedtmosen vil kunne væreudryddet inden for fem år.IndsatsplanenDet overordnede mål med planen er at bekæmpe og udryddeKæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune inden 2021.Borgerne kan indberette fund af Kæmpe-bjørneklo på et interaktivtkort på kommunens hjemmeside. Herefter sender forvaltningeninformation om registrering og vejledning til bekæmpelse tilejeren af arealet. Ejer har derefter en frist på 14 dage til at meldetilbage, hvordan bekæmpelsen planlægges udført. Bekæmpelsenskal være så effektiv, at Kæmpe-bjørneklo ikke bærer frø.Miljøafdelingen fører tilsyn på baggrund af ejernes tilbagemeldinger.Hvis Miljøafdelingen vurderer, at planten ikke kan bekæmpesefter indsatsplanens retningslinjer, indgår Miljøafdelingeni en dialog med ejeren eller brugeren.Såfremt bekæmpelse efter angivet frist forsat ikke er tilfredsstillende,får ejer et påbud og ikke under 14 dages frist til bekæmpelse.Ejer har fire ugers klagefrist. Klagen har ikke opsættende8

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 4virkning. Miljøafdelingen fører tilsyn med, at påbuddet efterkommesefter fristens udløb. Såfremt ejeren ikke efterkommer påbuddet,kan ejeren straffes med bøde. Kommunen kan i særligetilfælde vælge at foretage bekæmpelsen.Indsatsplanens overensstemmelse med bekendtgørelsens kravkan påklages til Plantedirektoratet. Landbrug og Fødevarer samtDanmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet ved deres hovedorganisationerer klageberettiget.By- og Miljøforvaltningen indstiller, at Indsatsplanen godkendesog offentliggøres med fire ugers klagefrist frem til16.05.2011.BilagBilag 1: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo9

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 429. Principiel afgørelse om afbrænding af træpaller i brændeovneBeslutningGennemgang af sagenBy- og Miljøforvaltningen har jævnligt sager, om afbrænding aftræpaller i almindelige brændeovne. Forvaltningen har løbendeværet i dialog med Miljøstyrelsen, om hvorvidt det er lovligt atbrænde træpallerne i brændeovne. Miljøstyrelsen har tidligere ikkegivet et klart svar på dette.Forvaltningen behandler i øjeblikket en sag, hvor en borger klagerover, at naboen afbrænder træpaller i sin brændeovn. Forfremover at få nogle klare og ensartede retningslinjer på områdethar forvaltningen rettet henvendelse til Miljøstyrelsen og bedt omen klar udtalelse om, hvordan kommunen skal forholde sig tilproblematikken.Miljøstyrelsen har svaret kommunen, at afbrænding af træpaller ialmindelige brændeovnene ikke er tilladt, da en stor del af deudenlandske træpaller indeholder imprængneringsmidlet PCP,som ikke er umiddelbart synligt, men som kan give dioxinforurening.Forvaltningen er bekendt med, at nogle dansk producerede pallerikke indeholder imprægneringmidlet PCP, men i stedet hargennemgået en varmebehandling for at tørre træet og for at fjerneutøj. Afbrænding af disse paller giver ikke anledning til dioxinforurening.Forvaltningen vurderer derfor, at det må være rimeligt, at borgernekan brænde varmebehandlede træpaller i deres brændeovne,hvis de kan dokumentere dette. Dokumentationen kan være iform af en underskrevet erklæring fra producenten af pallerne.Forvaltningen vil derfor fremover sige, at det ikke er lovligt atbrænde træpaller i almindelige brændeovne med mindre, borgernekan dokumentere, at de kun er varmebehandlede og dermedikke giver anledning til unødig forurening.Forvaltningen vil sikre, at alle borgere i kommunen informeresom dette blandt andet via folder, annoncer, hjemmesiden ogskorstensfejeren.10

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 4By- og Miljøforvaltningen indstiller at det forbudt at brændetræpaller i almindelige brændeovne med mindre, borgerne kandokumentere, at de kun er varmebehandlede og dermed ikke giveranledning til unødig forurening.BilagRelateret behandling11

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 430. Test-en-elbil - samarbejde med ChooseEVGennemgang af sagenGladsaxe Kommunen vedtog i juni 2010 en CO 2 -handlingsplan,der blandt andet forpligtiger os til at arbejde for CO 2 -reduktioner iboliger og på transportområdet. I planen nævner vi også, at visom kommunen vil sætte fokus på elbiler, eftersom de rummerstort potentiale i forhold til CO 2 -reduktion.Gladsaxe Kommune er blevet kontaktet af ChooseEV, som gennemførerprojektet ”Test-en-elbil”. Projektet er landsdækkendeog sætter fokus på udbredelsen af elbiler ved at udlåne elbiler tilfamilier og indsamle deres erfaringer. "ChooseEV" er ejet af Sydenergi& SEAS NV og Sixt Danmark A/S.Ved fuld gennemførelse omfatter projektet at få 300 elbiler ud atkøre i 30 kommuner, fordelt over hele landet. I alt 2400 familiervil få mulighed for at låne en elbil i tre måneder mod at deltage ien erfaringsindsamling. Projektet vil blandt andet indsamle erfaringeri relation til kørsel, forbrugsmønstre og miljøpåvirkninger.Projektet er allerede sat i gang i Århus den 05.03.2011 og gennemføresover en periode på to år. Det er nye elbiler fra entenMitsubishi, Peugeout eller Citroen, der udlånes til de deltagendefamilier.Projektet finansieres af sponsorater blandt virksomhederne i deltagerkommunerne.ChooseEV står for at finde finansiering. Detsamlede budget for projektet dækker blandt andet 300 elbilerinkl. drift i to år, opsætning af ladestandere hos deltagerfamilier,indsamling/analyse af data samt markedsføring. Et sponsorat viltypisk udgøre 50-75.000 kr.Sponsorvirksomhederne får PR via projektets hjemmeside, viapresseomtale samt via labels på elbilerne.Målet er at få i alt 30 kommuner med i projektet, og mere end 30kommuner har allerede tilkendegivet interesse for at være med.Det gælder blandt andet København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk,Høje-Taastrup og Hvidovre kommuner. Projektet igangsættes ide enkelte kommuner efterhånden som finansieringen falder påplads. Indtil videre er finaniseringen på plads i Århus, Høje-Taastrup og Faxe kommuner.Som projektdeltager vil Gladsaxe Kommune forpligte sig til at• underskrive en hensigtserklæring om at samarbejde med12

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 4ChooseEV om at etablere det lokale projekt• stille en projektmedarbejder til rådighed i ca. 15 timer ommåneden• stille fysiske faciliteter til rådighed (mødelokaler, arealer tilpressemøde, mv.)• deltage aktivt i promoveringen af projektet• introducere ChooseEV til relevante lokale partnere• deltage i udvælgelsen af testkørere samt i evaluering aftekniske data, specielt omkring infrastruktur og kørselsmønstreBy og Miljøforvaltningen indstiller, at Gladsaxe Kommune tilsluttersig projektet ”Test-en-elbil”.BilagRelateret behandling13

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 431. Orientering om udvidelse af miljøsamarbejdetGennemgang af sagenLyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gentofte og Gladsaxe Kommunehar siden udgangen af 1999 haft et formaliseret miljøsamarbejdefor at sikre, at tilsynsfrekvens og kvalitet på miljøområdet kunneadministreres på det ønskede niveau.Miljøsamarbejdet sker på forvaltningsniveau og bygger på erfaringsudvekslingog udarbejdelse af nye sagsbehandlingsrutinerog skabeloner til fælles brug. Samarbejdet er organiseret med enstyregruppe bestående af miljøcheferne. I samarbejdet indgår ettema inden for følgende fem områder: Jord, grundvand, natur,Agenda-21 tema og virksomheder.Med kommunalreformen blev grundlaget for Ballerup og Herlevkommunes hidtidige miljøsamarbejde fjernet, hvorfor de søgteom medlemskab i miljøsamarbejdet. Det samme gjorde FrederiksbergKommune, der længe har ønsket at indgå i et mere forpligtendesamarbejde.Ballerup, Herlev og Frederiksberg Kommuner har siden efteråret2007 som en forsøgsordning været tilknyttet miljøsamarbejdetmellem Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gentofte og GladsaxeKommune.Forsøgsordningen med de tre nye kommuner har vist, at et udvidetsamarbejde kan fungere og bidrage med positive effekter påkvalitet og effektivitet, ligesom der i samarbejdet i dag er flereressourcer til at løfte større opgaver fælles.Fra årsskiftet 2011 indgår de syv kommuner formelt i et samletmiljøsamarbejde.By- og Miljøforvaltningen forelægger sagen til orientering.Bilag14

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 4Relateret behandling15

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 432. Budgetopfølgning pr. 1. kvartal 2011, Miljøudvalgets driftsudgifterGennemgang af sagenBy- og Miljøforvaltningen forelægger budgetopfølgning for 1. kvartal 2011på Miljøudvalgets område. En oversigt over budget og forbrug for udvalgetsdriftsområder er vedlagt i bilag 1. Opfølgning på årets resultatkrav samt anlægsprojektersker ved budgetopfølgningen for 2. kvartal, som forvaltningenforelægger udvalget i august måned.Kort vejledning til læsning af skemaerneMed hensyn til bedre at vurdere forbruget efter første kvartal henvises tilskemaet i bilag 1, der viser områdernes forbrug og forbrugsprocenter opdelti udgifter og indtægter hver for sig.Opfølgning på driftsudgifterneUdvalgets budget er opdelt i tre bevillingsområder, Renovation, Varmeforsyningog Miljø. Renovation og Varmeforsyning er forsyningsvirksomhederog takstfinansierede områder, mens Miljø er skattefinansieret og omfattermyndigheden for vand og spildevand samt øvrige miljøforanstaltninger.Et takstfinansieret område indebærer, at udgifter og indtægter skal balancereover en årrække, og at budget og regnskab for forsyningsvirksomhedenskal holdes adskilt fra kommunens kasse i øvrigt. Mellemværendet mellemkommunens kasse og hver af de to forsyningsvirksomheder opgøres påden såkaldte finansielle status.Miljøudvalget: Budgetopfølgning nettodrift, 1. kvartal 20111.000 kr. Korrigeretbudget31.3.2011Forbrug31.3.2011Forbrug pr.31.3.2011 i% af korrigeretbudgetForbrugpr.31.3.2011 i% af regnskab2010Forventet mer-/mindreforbrugved årsafslutningRenovation 2.133 -38.431 -1.801.9 -1.235,2 0Varmeforsyning0 1.458 308.887,7 171,4 400Miljø 2.002 135 6,7 13,4 -500Miljøudvalgeti alt4.135 -36.838 -890,9 -443,4 -100Forvaltningen forventer p.t. et samlet underskud på 0,1 mio. kr. for udvalgetsom helhed.Teksten herunder beskriver forbruget i 1. kvartal i forhold til årets budget forde tre bevillingsområder. Beskrivelsen tager udgangspunkt i bilag 1.RenovationTakstindtægter fra private husstande for hele året er konteret i februar måned.Der er konteret udgifter svarende til 16,8 procent af budgettet, hvilket16

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 4ikke giver anledning til yderligere bemærkninger. Der er konteret indtægterpå i alt 58,8 mio. kr. svarende til 70,8 procent af budgettet. Erhvervsaffaldsgebyrernekonteres først medio august 2011.VarmeforsyningDer har konteret udgifter svarende til 27,1 procent af budgettet, mens der erkonteret indtægter svarende til 24,5 procent af budgettet. Der er ingen indikationerpå nuværende tidspunkt af, at budgettet ikke overholdes. Til gengælder opgørelsen af afkølingen i 2010 opgjort. Den viser en merindtægtpå 0,4 mio. kr., som årets resultat i 2011 dermed forbedres med.MiljøDer er konteret udgifter og indtægter i 1. kvartal svarende til 6,7 procent afbudgettet. Indtægter for jordflytning og miljøtilsyn konteres først i slutningenaf året.Forvaltningen bemærker, at merforbruget på 1,5 mio. kr. i 2010 på grund afMiljøVis-projektet først registreres, når Byrådet har behandlet overførselssagen.For at give et fuldstændigt billede af økonomien på området, skalman tillægge merforbruget i 2010. Merforbruget, som vurderes at blive 0,5mio. kr. i 2011, kan overføres til 2012.By- og Miljøforvaltningen forelægger sagen til orientering.BilagBilag 1: Opfølgning på driftsudgifter pr. 1. kvartal 2011Relateret behandling17

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 433. Gladsaxedag 2011Gennemgang af sagenGladsaxedagen afholdes i år lørdag 20.08.2011.Som tidligere er hovedtemaet budgettet. Men samtidig er det etønske, at arrangementet skal give borgerne en spændende ogkreativ orientering om nogle udvalgte aktiviteter inden for udvalgenesområder.Kommunikationsafdelingen lægger op til, at udvalgene skalkomme med færre emner, som de kan gå i dybden med. Detteskal blandt andet resultere i færre og mere overskuelige plancher.I år bliver dagen slået sammen med kulturfesten og afholdt mellemkl. 13.00-18.00. Derfor skal udvalgsteltene gøre en ekstraindsats for at sikre, at indholdet i teltene kan konkurrere med aktiviteternefra kulturfesten. Til gengæld skulle der være basis forlangt flere besøgende.By- og Miljøforvaltningen foreslår følgende emner på Miljøudvalgetsområde:Skorstensfejer i uniform med folder om korrekt fyring i brændeovnBekæmpelse af bjørneklo og renholdelse ved frivillighedUdbygning af fjernvarme/energiforbedringer – med opstillingaf gravemaskineFaskiner – afkobling af regnvandElbilerDesuden vil Nordvand også i år deltage og dele vanddunke ud.By- og Miljøforvaltningen forelægger sagen til drøftelse.BilagRelateret behandling18

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 4Meddelelsessager34. MeddelelserBilagRelateret behandling19

Miljøudvalget 11.04.2011 møde nr. 420