13.07.2015 Views

Banedanmark laver mobil trafikinfo til blinde og svagtseende

Banedanmark laver mobil trafikinfo til blinde og svagtseende

Banedanmark laver mobil trafikinfo til blinde og svagtseende

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Med godst<strong>og</strong>fra PadborgMed godst<strong>og</strong>i IslandSIDE 2Bagsidenbaneavisenbanedanmarks medarbejderavis | 27. januar 2011 | 12. årgang | nr. 3<strong>Banedanmark</strong> <strong>laver</strong> <strong>mobil</strong> <strong>trafikinfo</strong><strong>til</strong> <strong>blinde</strong> <strong>og</strong> <strong>svagtseende</strong><strong>Banedanmark</strong> har nu i samarbejde med DanskBlindesamfund oprettet en telefontjeneste, hvor<strong>blinde</strong> <strong>og</strong> <strong>svagtseende</strong> kan ringe ind <strong>og</strong> få atvide, hvornår t<strong>og</strong>ene kører.Af Melissa Fuglmfu@bane.dkSiden december måned har <strong>blinde</strong><strong>og</strong> <strong>svagtseende</strong> kunnet få at vide,hvornår t<strong>og</strong>ene kører <strong>og</strong> kommer<strong>til</strong> de danske fjernbanestationer ved etenkelt opkald <strong>til</strong> en særlig <strong>mobil</strong>tjeneste,som <strong>Banedanmark</strong> har udviklet isamarbejde med Dansk Blindesamfund.Den nye tjeneste er n<strong>og</strong>et af et kvantespringi forhold <strong>til</strong> tidligere, hvor<strong>til</strong>buddet <strong>til</strong> de <strong>blinde</strong>, som skulle medt<strong>og</strong>et, bestod af ni ”talende” standerepå de større stationer.Nu giver et opkald <strong>til</strong> et bestemtnummer, som er reserveret for <strong>blinde</strong><strong>og</strong> <strong>svagtseende</strong>, mulighed for entenvia tastning eller stemmestyring at fåat vide, hvornår de næste t<strong>og</strong> kommereller kører <strong>og</strong> fra hvilket spor.Førstegangsbrugeren får <strong>til</strong>budt enintroduktion <strong>til</strong> tjenesten, som mankan vælge <strong>til</strong> eller fra.”Mobilservicen er en stor forbedringi forhold <strong>til</strong>”Den nye tjenesteer n<strong>og</strong>et afet kvantespringi forhold <strong>til</strong> tidligere,hvor <strong>til</strong>buddet<strong>til</strong> de <strong>blinde</strong>,som skulle medt<strong>og</strong>et, bestod af ni”talende” standerepå de større’’stationer.”tidligere. Dener uafhængigaf tid <strong>og</strong> sted,<strong>og</strong> nu dækkervi helelandet medden sammeinformation,som deseende får påskærmene,”siger RuneGlitzky fraTrafikinformation,dersammen medMorten Wesenberg fra IT, har ståetfor udviklingen af den nye tjeneste.God tjenesteI Dansk Blindesamfund er de gladefor den nye tjeneste. Og glade forsamarbejdet med udviklerne i <strong>Banedanmark</strong>,der har stået på i et års tid,inden tjenesten gik i luften. Et år,som er gået med at få tjenesten påplads; blandt andet ved hjælp fra 15testpersoner fra Dansk Blindesamfund.”Der er mange, der bruger t<strong>og</strong>et, <strong>og</strong>vi har indtryk af, at det her er n<strong>og</strong>et,der gavner brugerne,” siger næstformandi Dansk Blindesamfund, JohnHeilbrunn.Han hæfter sig d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så ved, at<strong>mobil</strong>tjenesten måske kan blive endnubedre. For eksempel ved at kunnegenkende den station, som folk brugermest, så tjenesten automatiskvælger den.John Heilbrunn er <strong>og</strong>så glad for,at de <strong>svagtseende</strong> ikke længere erhenvist <strong>til</strong> de ni ”talende standere” påstationerne, men nu har et system, derer uafhængigt af tid <strong>og</strong> sted.”Dels var de jo begrænset <strong>til</strong> fåstationer, dels kunne de være sværeat høre. Det kunne faktisk være retbesværligt,” siger han.Pengene <strong>til</strong> den nye <strong>mobil</strong>tjenestekommer fra Trafikaftalen.Femern-projektet på vej i høringAnlægsudvikling er ifuld gang med det forberedendearbejde <strong>til</strong>landanlægget <strong>til</strong> dennye Femern-forbindelse.Næste skridt er høring<strong>og</strong> projektets miljøredegørelse.Af Melissa Fuglmfu@bane.dkDet kan godt være, at offentlighedener mest optaget af,om der kommer en bro elleren tunnel over Femern Bælt. Menét er sikkert – der kommer et stortlandanlæg, som Femern-projektet iAnlægsudvikling er i fuld gang medat forberede.Foreløbig beskæftiger cirka 20 medarbejderesig med projektet – heraf endel fra bygherrerådgiveren GrontmijCarl Bro, som sidder sammen medprojektet i Banehuset. Derudover erNiras <strong>og</strong> Rambøll hyret ind som tekniskerådgivere på projektet.Opgaven står <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>enlunde klar:Jernbanen fra Vordingborg <strong>til</strong> lige sydfor Holeby skal have dobbeltspor –undtagen på Storstrømsbroen – <strong>og</strong>så skal strækningen fra Ringsted <strong>til</strong>Holeby elektrificeres. De nye sporkommer så vidt muligt <strong>til</strong> at følge dennuværende linjeføring.OVER FEMERN BÆLT. Fra København over Femern Bælt <strong>til</strong> Puttgarten. I dag kræver den tur, at man skifter fra bil eller t<strong>og</strong><strong>til</strong> færgen, men den faste forbindelse over Femern Bælt gør, at man i fremtiden vil kunne tage hele turen i t<strong>og</strong>. Foto: ScanpixFordelene ved Femern-projektet liggerlige for, mener projektleder IbenMarcus-Møller:”Turen mellem København <strong>og</strong> Hamborgbliver en time kortere for passagerer<strong>og</strong>så. Der kommer <strong>og</strong>så enbetydelig CO 2-besparelse ved at køregodstrafik <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra Tyskland overFemern i stedet for via Jylland <strong>og</strong>Fyn. Turen bliver 160 kilometer korterehvis man skal fra København <strong>til</strong>Hamborg. Det gælder både for gods <strong>og</strong>passagerer,” siger Iben Marcus-Møller.Projektet har <strong>og</strong>så afgørende betydningfor banetrafikken mellem landsdelene.Med Femern Bælt-forbindelsenvil transitgodst<strong>og</strong>ene nemlig ikkelængere belaste strækningen mellemRingsted <strong>og</strong> Sn<strong>og</strong>høj, så der vil bliveledig kapacitet, som kan anvendes<strong>til</strong> forbedring af t<strong>og</strong>betjening <strong>og</strong>rettidighed.Men både bygningen <strong>og</strong> driften afden ”nye” bane har <strong>og</strong>så konsekvenserfor lokalmiljøet langs strækningen. Debliver belyst nærmere i den miljøredegørelse<strong>og</strong> høringsfase, som projektethar lige på trapperne.”Vi kigger groft sagt på, hvordanprojektet påvirker natur <strong>og</strong> mennesker.Vi må for eksempel ikke påvirke Natur2000-områder som Guldborgsund <strong>og</strong>Maribosøerne. Der er <strong>og</strong>så masser afvandhuller langs strækningen, hvorder for eksempel lever vandsalamandre<strong>og</strong> dyrearter, som flagermus <strong>og</strong> tudser,som vi skal lave særlige faunapassagerfor,” fortæller hun.For menneskene handler det om athåndtere gener som støj <strong>og</strong> vibrationer.115 huse bliver eksproprieret – ikke pågrund af støj, men på grund af anlægget,elektrificeringen <strong>og</strong> vibrationer.Derfor er projektet <strong>og</strong>så i gang medgrundejermøder for dem, som bliversærligt berørt af projektet.”Vi gør vores bedste for at informerefolk, men vi møder da <strong>og</strong>så folk, derbliver oprevet over ekspropriationerne.Ved den slags henvendelser synes jeg,det er rart at være lidt gammel i gårde<strong>og</strong> have prøvet en del. Så jeg giverfolk plads <strong>til</strong> at fortælle,” siger IbenMarcus-Møller.


2 |27. januar 2011 | baneavisenInformationssikkerheden i<strong>Banedanmark</strong> har fået topkarakterRigsrevisionen har vedsin årlige gennemgangaf it-sikkerheden i<strong>Banedanmark</strong> givet oshøjeste karakter.Af SØREN-PETER FIIRGAARDspfg@bane.dkAt jernbanen skal være en sikkertransportform er n<strong>og</strong>et, som<strong>Banedanmark</strong>-ansatte entenselv siger eller hører kolleger sige fleregange om dagen. Men sikkerhed er andet<strong>og</strong> meget mere end at undgå ulykkerpå banen – det handler <strong>og</strong>så om athave styr på informationssikkerheden.Og ligesom Bandanmark er gode <strong>til</strong>det med kanalerne, når det drejer sigom t<strong>og</strong>, så er vi det <strong>og</strong>så, når det drejersig om sikre vores informationer – detvære sig de mundtlige, de skriftligeeller de elektroniske.Det seneste besøg fra Rigsrevisionengav højeste karakter, når detdrejer sig om it-sikkerheden: Meget<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende. En karakter, der gør<strong>Banedanmark</strong> <strong>til</strong> en af de førendestatslige virksomheder på området.Den flotte karakter får <strong>Banedanmark</strong>ikke fordi, vi krypterer alle mails, gennemlyserethvert dokument, har enit-firewall så høj som skyskraberne iDubai <strong>og</strong> beskytter selv kvitteringerfra Brugsen, som var det kronjuvelerne.Nej, vi får den, fordi vi er fornuftige <strong>og</strong>eftertænksomme, når det kommer <strong>til</strong>it-sikkerhed, <strong>og</strong> vi har et system, derer <strong>til</strong>pas robust <strong>til</strong> at modstå de farer,der kan være. Og fordi der følges oppå tingene.”Det drejer sig ikke bare om at haveen høj sikkerhed, men om at haveden rigtige sikkerhed. Medarbejderneskal have den rette adgang <strong>til</strong> derette data, <strong>og</strong> vi skal <strong>og</strong>så have enpassende sikkerhed omkring voressystemer <strong>og</strong> mange dokumenter. MenVÆR PÅPASSELIG. <strong>Banedanmark</strong> har fået ros af Rigsrevisionen for it-sikkerheden i virksomheden. N<strong>og</strong>et, der er vigtigt for at holde det høje niveau, er, at medarbejderneer opmærksomme i dagligdagen. Foto: Christoffer Regildsamtidig er det <strong>og</strong>så nødvendigt, at vihar n<strong>og</strong>le systemer, der er smidige <strong>og</strong><strong>til</strong>gængelige for medarbejderne,” sigerinformationssikkerhedschef MarianneBo Krowicki.Og er der styr på informationssikkerheden,så giver det ro, det øger effektiviteten,<strong>og</strong> det skaber <strong>til</strong>lid både blandtmedarbejderne, men - <strong>og</strong> det er mindstlige så vigtigt - <strong>og</strong>så over for ejeren,leverandører <strong>og</strong> samarbejdspartnere.OpmærksomhedHøj sikkerhed er ikke blot n<strong>og</strong>et,som medarbejderne i IT sørger for.Det drejer sig i lige så høj grad om,at medarbejderne er opmærksomme.”Den menneskelige faktor betydermeget, <strong>og</strong> man kan som medarbejderredde meget ved, at man tænker sig om<strong>og</strong> eksempelvis ringer <strong>til</strong> Helpdesk, hvis”Forsøgene på at angribe<strong>Banedanmark</strong> af virtuel vej kanvære mange. Det går lige frahackere, der ”bare” vil skrive”<strong>Banedanmark</strong> er dumme” påhjemmesiden over systemnedbrud<strong>og</strong> afbrydelser af transmissionen<strong>til</strong> folk eller organisationer,der forsøger at lammet<strong>og</strong>trafikken eller komme ibesiddelse af fortroligedokumenter.”dene. Samtidig kan ubetænksomhedbetyde, at man kommer <strong>til</strong> at udsætte<strong>Banedanmark</strong> for en trussel udefra,”siger Marianne Bo Krowicki.Mange truslerForsøgene på at angribe <strong>Banedanmark</strong>af virtuel vej kan være mange. Detgår lige fra hackere, der ”bare” vilskrive ”<strong>Banedanmark</strong> er dumme” påhjemmesiden over systemnedbrud <strong>og</strong>afbrydelser af transmissionen <strong>til</strong> folkeller organisationer, der forsøger atlamme t<strong>og</strong>trafikken eller komme ibesiddelse af fortrolige dokumenter.”100 procents sikkerhed får vi næppe.Vi vil ikke kunne gardere os heltimod de trusselsbilleder, der er, menved at have de rigtige procedurer <strong>og</strong>beredskaber parat, hvis n<strong>og</strong>et skullegå galt, så er vi nået så langt, som vikan,” siger Marianne Bo Krowicki.Et af de steder, hvor truslen kangemme sig, er den populære hjemmesideFacebook. Her gemmer dersig en lang rækker virusser, <strong>og</strong> herer det ikke alle brugere, der har rentmel i deres profil.”Det er en trussel, <strong>og</strong> så skal vi gøreop med os selv, om vi vil bruge pengepå dyr teknol<strong>og</strong>i, der kan beskytte os,hvis medarbejderne er på Facebooki arbejdstiden, eller om pengenevil være bedre brugt et andet sted,”siger Marianne Bo Krowicki, der godtkan fores<strong>til</strong>le sig, at der på et seneretidspunkt igen vil blive åbnet for, atmedarbejderne kan benytte Facebook.Men så skal teknikken kunne sikre,at der ikke opstår problemer medeksempelvis virus, hvis medarbejderenklikker på et forkert link.Gang i Kombiterminalen i PadborgDer køres igen europæiske godst<strong>og</strong> fra Kombiterminaleni Padborg. TX L<strong>og</strong>istik, der er enforholdsvis ung jernbanevirksomhed, er blevetterminaloperatør på terminalen, hvor der er enstigende interesse for den kombinerede trafik.AF SØREN-PETER FIIRGAARDspfg@bane.dkKig godt på billedet, der hører <strong>til</strong>denne artikel. Godset står linet op,klar <strong>til</strong> at blive læsset på t<strong>og</strong>et <strong>og</strong>kørt sydpå. Stedet er Kombiterminaleni Padborg, <strong>og</strong> havde fot<strong>og</strong>rafen kiggetforbi for få år siden, havde motivetværet anderledes. Så havde der væretstort set tomt på terminalen.Nu er der igen kommet liv på terminalen.Der køres fire løb <strong>til</strong> Verona iItalien hver uge, <strong>og</strong> herudover bliverder kørt cement <strong>og</strong> kalk fra Tyskland<strong>til</strong> Padborg – byggematerialer, der skalbruges <strong>til</strong> motorvejsprojektet <strong>til</strong> Sønderborg.Fra april begynder der desudenat ankomme t<strong>og</strong> med koks <strong>og</strong> kul fraPolen, som med lastbil skal transporteresvidere <strong>til</strong> Rockwool i Vamdrup.”I 2001 lukkede terminalen, fordider ikke var n<strong>og</strong>en transport fra denoverhovedet. Den udvikling, vi ser iPadborg nu, bekræfter den europæisketendens <strong>til</strong>, at godsmængden på banerneer i vækst,” siger key account manageri <strong>Banedanmark</strong> Alex Skovly Nielsen.Godsmængden på banen er stegetde senere år. Sammenligner man denPADBORG. Der er igen liv på Kombiterminalen i Padborg, som tidligere har væretlukket grundet manglende godstransporter. Foto: <strong>Banedanmark</strong>man oplever n<strong>og</strong>et ved sin computer,som virker mistænkeligt, eller ser enperson, der snuser rundt ved skrivebordårligstemåned for 2009 med denbedste måned i 2010, er der en forskelpå 85 procent, <strong>og</strong> i forhold <strong>til</strong> årenefør finanskrisen er mængden af gods,der transporteres på de danske jernbanestrækninger,steget med 10 procent.Tysk selskabDet er det tyske selskab TX L<strong>og</strong>istik,der siden den 1. august 2010 har væretterminaloperatør på Kombiterminalen,som endnu ejes af DSB. TX L<strong>og</strong>istik er<strong>og</strong>så terminaloperatør på terminalen iVerona, som det tager godst<strong>og</strong>ene mellem24 <strong>og</strong> 28 timer om at nå. Firmaetblev stiftet i 1999 <strong>og</strong> ud over turene<strong>til</strong> Padborg, så kører TX L<strong>og</strong>istik fleretransporter gennem Danmark medHector Rail AB som underleverandør.”TX L<strong>og</strong>istik ser rigtig mange godeudviklingsmuligheder i terminalen,blandt andet på grund af beliggenheden,”siger Alex Skovly Nielsen.<strong>Banedanmark</strong> har samarbejdet medTX L<strong>og</strong>istik siden 2007/2008, hvor defandt interesse for Danmark. Enten somtransitland eller ved at benytte terminaleni Padborg. TX L<strong>og</strong>istik forsøgte<strong>og</strong>så at køre enkelte transporter fraTaulov, men det blev hurtigt skrinlagtigen, da finanskrisen sl<strong>og</strong> igennem, <strong>og</strong>siden da har TX L<strong>og</strong>istik koncentreretsig om terminalen i Padborg.Kombiterminalen i Padborg med<strong>til</strong>hørende kontorlokaler er en af treterminaler, som <strong>Banedanmark</strong> overtagerfra DSB i løbet af 2011. De to øvrigeligger i henholdsvis Høje Taastrup <strong>og</strong>Taulov, <strong>og</strong> disse to skal ombygges fori alt 66 millioner kroner.


aneavisen | 27. januar 2011 | 3Kort nytNegativt resultat i ProduktionPå trods af en lang række <strong>til</strong>tag, der har forbedret Produktions økonomi,kom Produktion ud af 2010 med et betydeligt negativt resultat. Produktionsledelse besluttede derfor, at det var nødvendigt at supplere øvrige besparelses<strong>til</strong>tagmed et antal afskedigelser samt nedlæggelse af en række vakantes<strong>til</strong>linger. Der blev således gennemført partshøringer af 12 medarbejdere, <strong>og</strong>14 s<strong>til</strong>linger vil ikke blive genbesat.DSB skal køre på OdderbanenRegion Midtjylland <strong>og</strong> DSB har indgået en aftale om, at DSB i løbet af 2011begynder at køre på Odderbanen mellem Århus H <strong>og</strong> Odder. Det betyder,at de århusianske nærbaner, der <strong>og</strong>så tæller Grenaabanen, bindes sammen.Samdriften mellem de to baner er blevet teknisk mulig, efter at der er blevetinvesteret i et nyt sporskifte på Århus H. T<strong>og</strong>ene, der bliver sat ind på Odderbanen,er de samme Desiro-t<strong>og</strong>, som <strong>og</strong>så kører på Grenaabanen <strong>og</strong> Svendborgbanen.I 2010 var der 1,02 millioner passagerer på Odderbanen.PÅ ARBEJDE: Lørdag nat havde arbejdshold i Spor travlt med at udskifte sveller mellem Roskilde <strong>og</strong> Borup i tre graders kulde.ArkivfotoVÆR MED. Mulighed for involvering fortsætter i den næste fase af <strong>Banedanmark</strong>snye strategi, der nu er i gang. Foto: Peter ElmholtFremtidens Jernbane:Vær med via virtuellemarkedsdageEn markedsdag i Banehuset vil sammen medde virtuelle markedsdage give medarbejdernemulighed for at deltage i udarbejdelsen afdelstrategierne i <strong>Banedanmark</strong>s nye strategi,”Fremtidens Jernbane”.Af Pia Vannacci Elnifpvel@bane.dkFrem <strong>til</strong> slutningen af februar vilde 11 strategiske projekter i <strong>Banedanmark</strong>snye strategi, ”FremtidensJernbane”, blive konkretiseret i formaf handlingsplaner for områderne. Deter en projektejer, der sammen med etprojektteam skal stå for udarbejdelsenaf handlingsplanen. For fortsat at givealle medarbejdere mulighed for at deltagei udarbejdelsen af de forskelligedelstrategier vil der på baneinfo bliveoprettet selvstændige sites for projekternemed mulighed for at give sin mening<strong>til</strong> kende, ligesom der den 23. februarvil være en markedsdag i Banehuset.På projektsiderne på baneinfo vilalle kunne se, hvem der er med somprojektdeltagere i projekterne, så mankan se, hvilken kollega man kan gå<strong>til</strong>, hvis man har spørgsmål eller idéer.Der vil <strong>til</strong> n<strong>og</strong>le af projekterne <strong>og</strong>såblive <strong>til</strong>knyttet bl<strong>og</strong>s, hvor du fårmulighed for at kommentere bl<strong>og</strong>indlæg,mens andre projekter viloprette diskussionsfora, hvor alle kankomme med spørgsmål eller indspark<strong>til</strong> handlingsplanerne.På markedsdagen i Banehuset vil derdesuden være mulighed for at give sitbesyv med i den såkaldte ”skriftestol”,hvor du – som du måske kender detfra X Factor – vil have mulighedfor at sige din mening eller s<strong>til</strong>le etspørgsmål direkte <strong>til</strong> et videokamera.Videoerne vil siden blive samlet påbaneinfo, hvor der <strong>og</strong>så bliver mulighedfor selv at indsende sin video.Vær med <strong>til</strong> at forme handlingsplanerne for strategien:- Projekterne får deres egne sites på baneinfo med bl<strong>og</strong>s <strong>og</strong> diskussionsfora- Se blandt andet hvem af dine kolleger, der deltager i de forskellige projektteams,så du kan spørge dem direkte.- Den 23. februar er der en markedsdag i Banehuset, hvor du har mulighedfor at s<strong>til</strong>le spørgsmål eller komme med din kommentar direkte <strong>til</strong> videokameraeti ”skriftestolen”.- På markedsdagen den 23. februar vil flere af projekterne præsentere derestanker, <strong>og</strong> du har mulighed for at spørge ind <strong>til</strong> det eller kommentere.Effektivtvedligeholdelsesarbejdeved RoskildeFire weekender i træk har Vejdirektoratet fåetstrækningen mellem Roskilde <strong>og</strong> Borup totalspærreti forbindelse med deres arbejde med atudvide Holbækmotorvejen. Det giver <strong>Banedanmark</strong>64 timers totalspærring, <strong>og</strong> fagene Spor<strong>og</strong> Kørestrøm har grebet muligheden <strong>og</strong> pakketweekenderne med vedligeholdelsesarbejder.Af Tina Nørgaard Andersentnoa@bane.dkVedligeholdelsesarbejder lavessom regel under mindre natspærringeraf 5-6 timers varighed.Derfor var det en kærkommenmulighed for Spor <strong>og</strong> Kørestrøm, dader kom fire weekender med 18 timersspærring i hver at arbejde med. TekniskDrift har derfor benyttet muligheden<strong>til</strong> at afvikle de vedligeholdelsesopgaver,der ligger på strækningen. Detomfattende vedligeholdelsesarbejdemellem Roskilde <strong>og</strong> Borup startedeforrige weekend <strong>og</strong> fortsætter de tokommende weekender.Frosten driller”Vi har haft fem hold i gang i weekenden- fire svejsehold <strong>og</strong> et svelleudskiftningshold,”fortæller teamleder iProduktion Finn Rasmussen.Blandt opgaverne var en defektkrydsning i et sporskifte i Viby, hvorhastigheden har været sat ned <strong>til</strong> 80km/t. I weekenden lagde arbejdsholdeneen ny krydsning, hvorefterskinnerne blive lasket sammen. Nårskinnerne bliver lasket sammen, måt<strong>og</strong>ene ikke køre mere end 80 km/t,som de gjorde i forvejen på grund afden defekte krydsning. Arbejdsholdeneundlader imidlertid at svejse ifrostvejr, da svejsningerne i så faldskal svejses om ved plusgrader. Menkrydsningen er klar <strong>til</strong> svejsning, såsnart skinnetemperaturen kommerover 0 grader.”Havde vi selv kunne bestemme,havde vi lagt arbejdet i lunere vejr.Men nu får vi det bedste ud af detimer, vi har <strong>til</strong> rådighed. Når vejretså <strong>til</strong>lader det, kan vi tage direkte ud<strong>og</strong> svejse – så er arbejdet forberedt,”siger Finn Rasmussen.Effektiv indsatsMens Spor kan udnytte spærringerne<strong>til</strong> at forberede det kommende svejsearbejde,er Kørestrøm ikke på sammemåde påvirket af vejret. Her har etenkelt arbejdshold været i gang med atudskifte isolatorerne i køreledningen.Det er glasfiberstænger, der siddermellem køreledningens forskelligestrømgrupper <strong>og</strong> isolerer dem frahinanden. N<strong>og</strong>le af glasfiberstængerneer imidlertid så dårlige, at der trængervand ind, <strong>og</strong> så kan de knække. Derforskal de udskiftes <strong>til</strong> stænger af enbedre kvalitet.”Mellem Roskilde <strong>og</strong> Borup har vi40 isolatorer, der skal udskiftes. Medde lange spærringer kan vi udskiftedobbelt så mange som normalt. Viudskiftede ni i sidste weekend <strong>og</strong>otte i forrige. Så vi skal nok nå at fåudskiftet dem alle,” siger kørestrømsmesterAage Flensburg.Godt for passagererneSektionschef i Spor Bent Jacobsenser flere fordele ved de lange spærringer.Han har”For vores egetvedkommende iTeknisk Drift kanvi drage fordel afde lange spærringerved at fålavet tingenebilligere <strong>og</strong> mereeffektivt, end nårvi har de korte.”været med <strong>til</strong>at planlæggedet arbejde, derforegår i ly afspærringerne.”Først <strong>og</strong>fremmest erdet godt forpassagererne,at vi kan ordneflere opgaverunder sammespærring, såt<strong>og</strong>driften forstyrresmindstmuligt. Forvores eget vedkommende i TekniskDrift kan vi drage fordel af de langespærringer ved at få lavet tingenebilligere <strong>og</strong> mere effektivt, end nårvi har de korte. På den måde er viflere, der drager fordel af situationen,så det er godt, at vi griber chancen<strong>og</strong> får det optimale ud af det,” sigerBent Jacobsen.


aneavisen | 27. januar 2011 | 4Jernbanedrift i IslandDet vækker en delundren, når man stårmidt i Reykjavik <strong>og</strong>ser et gammelt grøntlokomotiv, der står påen rest skinner. ForIsland er ikke ligefremkendt for jernbanedrift.Men der harfaktisk kørt godst<strong>og</strong>i landet – <strong>og</strong> der harværet flere planerom passagertrafik påsagaøen.Af SØREN-PETER FIIRGAARDspfg@bane.dkVarme kilder, vulkaner, lækrelaks, sagaer <strong>og</strong> sangerindenBjörk. Island har i sandhedmeget godt at byde på, men n<strong>og</strong>etland for jernbaneentusiaster; det erdet ikke. Men der har faktisk væretjernbanedrift på atlanterhavsøen – d<strong>og</strong>kun med gods.Det synlige bevis kan man se på havneni Reykjavik, hvor turister ofte standserop foran lokomotivet Minør, der holderpå en stump af de skinner, der en gangførte fra der, hvor den lille lufthavn i detcentrale Reykjavik ligger i dag, <strong>og</strong> ned <strong>til</strong>havnen. Og islændingene, der er et megethistoriebevidst folk, er så glade for de tolokomotiver, der kørte på strækningen, atMINØR. Mange turister spærrer øjnene op, når de ser t<strong>og</strong>et Minør holde på havneni Reykjavik. For Island er ikke ligefrem kendt for jernbanedrift. Foto: Wikipedia”Lokomotiverne, der blev byggetpå Jungs fabrikker i 1892,blev sejlet fra København <strong>til</strong>Reykjavik, men n<strong>og</strong>en stor karrierefik hverken Pioner ellerMinør på den få kilometer langestrækning.”de på det historiske museum har placeretMinørs søsterlokomotiv, Pioner. På detmaritime museum i byen kan man se enmodeludgave af den lille jernbane, derkørte materiale ned <strong>til</strong> vandet, hvor deri mellemkrigstiden skulle bygges bølgebrydere<strong>til</strong> den hastigt voksende havn.Lokomotiverne, der blev bygget påJungs fabrikker i 1892, blev sejlet fraKøbenhavn <strong>til</strong> Reykjavik, men n<strong>og</strong>en storkarriere fik hverken Pioner eller Minørpå den få kilometer lange strækning. Detblev blot <strong>til</strong> atten års drift mellem 1910<strong>og</strong> 1928, inden kørslen blev inds<strong>til</strong>let pådet, man med sindsro kan kalde Islandsstørste jernbanelinje.De to lokomotiver trak fire åbne v<strong>og</strong>nefrem <strong>og</strong> <strong>til</strong>bage, <strong>og</strong> trods den begrænsedetrafik så kom begge lokomotiverud for ulykker. Pioner blev afsporet afn<strong>og</strong>le ”vandaler”, der ville tjekke, hvadpioner. Det var ikke let at være lokomotiv i Island i begyndelsen af det 20.århundrede. Pioner, der i dag står på det historiske museum i Reykjavik, blevafsporet af vandaler, der ville se, om det kunne lade sig gøre. Foto: Wikipediader skulle <strong>til</strong> for at få t<strong>og</strong>et <strong>til</strong> at køreaf sporet. Efter at have forsøgt sig medmønter <strong>og</strong> planker, lykkedes det at afsporePioner ved at lægge en tung kæde henover skinnerne. Det var ikke vandaler,men derimod rådne sveller, der gjorde, atMinør en dag stod af skinnerne.Banen i KárahnjúkarDer er <strong>og</strong>så kørt t<strong>og</strong> i Island i dette årtusinde.Under opførelsen af en dæmning<strong>og</strong> et vandkraftværk blev der i 2001lagt en jernbanelinje i området omkringKárahnjúkar i den østlige del af landet,hvor vandkraftværket skulle opføres.T<strong>og</strong>ene transporterede i 24-timerstaktcement, byggematerialer <strong>og</strong> medarbejderefrem <strong>og</strong> <strong>til</strong>bage i en tunnel, der skulleudgraves. Da arbejdet var færdigt midti årtiet, returnerede t<strong>og</strong>ene <strong>til</strong> Italien,hvorfra man havde lejet dem <strong>til</strong> opgaven.To jernbanelinjer er desuden blevetplanlagt, men ikke realiseret. I 1920’ernevar det meningen, at der skulle kørepassagert<strong>og</strong> mellem Reykjavik <strong>og</strong> Selfoss– omkring 30 kilometer vest forReykjavik. Og et forslag fra begyndelsenaf dette årtusinde om at bygge en banefra hovedstaden <strong>til</strong> lufthavnen i Keflavik50 kilometer derfra <strong>og</strong> samtidig bygge enletbane inde i Reykjavik er <strong>og</strong>så skrinlagt.Baneavisen er <strong>Banedanmark</strong>s medarbejderavis<strong>og</strong> udkommer hver 14. dag.Ring eller skriv <strong>til</strong> redaktionen, hvis du haridéer eller forslag <strong>til</strong> artikler eller historier<strong>til</strong> avisen.Ansvarshavende redaktørKarina NelsingRedaktionenAnne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina NørgaardAndersen, Lisbeth Ligaard, KatrineBekker Bauer, Gitte Sørensen, Pia VannacciElnif <strong>og</strong> Søren-Peter Fiirgaard.<strong>Banedanmark</strong> KommunikationAmerika Plads 152100 København ØTelefon: 8234 0000 / 8234 2170E-mail: baneavis@bane.dkAvisen er trykt hos: Kailow GraphicOplag: 2.300Papir: 120 g Multi offsetISSN 1600-4426Bladfordeling: Intern ServiceTelefon: 8234 1848Kontakt osModtager du ikke baneavisen, eller har duændringer <strong>til</strong> dit abonnement, bedes dukontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,eller mail <strong>til</strong> kon torhold@bane.dk.Har du kommentarer, idéer eller læserbreve<strong>til</strong> baneavisen, er du velkommen <strong>til</strong> at kontakteos.Ring eller skriv <strong>til</strong>Søren-Peter Fiirgaard, 8234 2170,Katrine Bekker Bauer, 8234 2430,baneavis@bane.dkKONKURRENCEI sidste nummer af baneavisen 2010spurgte vi, hvilken operatør derkørte på strækningen mellem Tønder<strong>og</strong> Niebüll, ind<strong>til</strong> Arriva t<strong>og</strong> over vedindførelsen af K11. Svaret er Nord-Ostsee Bahn (NOB), <strong>og</strong> det var envanskelig nød at knække, hvis manmåler på antallet af besvarelser.Hvad værre er, at under den almindeligenytårsoprydning i mailboxener de svar, vi fik <strong>til</strong>sendt, blevetslettet. Det er jo dybt pinligt, men vihåber ikke, at det vil holde n<strong>og</strong>en fraat svare på spørgsmålet <strong>til</strong> den første”almindelige konkurrence” i 2011.Vi forlader Niebüll <strong>og</strong> rejser videremed t<strong>og</strong>et mod Berlin. Det er en megetsmuk rejse mellem den lille nordfrisiskeby <strong>og</strong> den tyske hovedstad, <strong>og</strong> så lyderspørgsmålet, hvor lang tid en sådan tur– sådan cirka – varer, når man påregneren enkelt omstigning. Dette spørgsmålhører nok heller ikke <strong>til</strong> blandt de letteste,men en tur på Deutsche Bahnshjemmeside eller hjemmesiden med detmundrette navn verkehrsmittelvergleich.de er altid en god starter, hvis man skalrejse i det tyske.PÅ REJSE. Der er 391 kilometer iluftlinje mellem den nordfrisiske byNiebüll <strong>og</strong> Berlin. Men hvor lang tidtager en sådan rejse i t<strong>og</strong>?BallastAf Lars Andersen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!