Dansk Pelsdyravl Marts 2012 som pdf - Kopenhagen Fur

BESTYRELSEFORMANDPelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000tpe@kopenhagenfur.comNÆSTFORMANDPelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213jpa@kopenhagenfur.comPelsdyravler Jørgen WestergaardNørredigevej 79, Gjøl9440 AabybroTlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414jwe@kopenhagenfur.comPelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg NTlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838hh@christensen.mail.dkPelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877kjv@kopenhagenfur.comPelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471lei@kopenhagenfur.comPelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280kbj@kopenhagenfur.comLEDENDE MEDARBEJDEREADM. DIREKTØRTorben NielsenTlf.: 4326 1041tn@kopenhagenfur.comØKONOMIDIREKTØRKåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410ka@kopenhagenfur.comKOMMUNIKATIONSCHEFSander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932sja@kopenhagenfur.comSEKRETARIATSCHEFLars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907lsk@kopenhagenfur.comKOPENHAGEN FUR AVLERSERVICEDirekte tlf. 4326 1255farmerservice@kopenhagenfur.comLANDSDELSFORENINGERNORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGPelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280kbj@kopenhagenfur.comSekretær:Hans Henrik Møller, Kopenhagen RådgivningMIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGPelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213jpa@kopenhagenfur.comSekretær:Vilhelm Weiss, Kopenhagen RådgivningFYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGPelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg NTlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838hh@christensen.mail.dkSekretær:Hans Henrik Møller, Kopenhagen RådgivningSJÆLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGPelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877kjv@kopenhagenfur.comSekretær:Hans Henrik Møller, Kopenhagen RådgivningFAGLIGE FUNKTIONERKOPENHAGEN RÅDGIVNINGAgro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800Funktionschef: Leif BruunTlf.: 4326 1002, lfb@kopenhagenfur.comUDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNINGJohn Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838Knud Vest, Tlf.: 4678 8392Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154hhm@kopenhagenfur.comSekretær Susanne Skottrup AndersenTlf: 7213 2802 / mobil 4186 1302ssa@kopenhagenfur.comRÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERERådgiver Michael SønderupTlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263msn@kopenhagenfur.comRådgiver Henrik BækgaardTlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307hbk@kopenhagenfur.comRådgiver Vilhelm WeissTlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941vwe@kopenhagenfur.comRådgiver Bente Krogh HansenTlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309bkh@kopenhagenfur.comRådgiver Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304msb@kopenhagenfur.comRådgiver Vibeke Hagelskær LundTlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305vlu@kopenhagenfur.comRådgiver Elna MortensenTlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306emo@kopenhagenfur.comRÅDGIVNING TIL FODERCENTRALERRådgiver Mikael LassénTlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059tml@kopenhagenfur.comRådgiver Bente Lyngs StøvringTlf: 7213 2810 / mobil: 4186 1321bls@kopenhagenfur.comKOPENHAGEN FORSKNINGAgro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800forskning@kopenhagenfur.comAfdelingschef: Peter Foged LarsenKOPENHAGEN FARMHerningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714farm@kopenhagenfur.comDyrlæge: Tove ClausenTlf.: 7213 2814Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 7213 2815KOPENHAGEN DIAGNOSTIKLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 GlostrupTlf.: 4326 1001, diagnostik@kopenhagenfur.comDRIFTFAGLIG AFDELINGAfdelingschef Jørgen ØstergaardTlf: 4326 1003 / Fax: 4326 1010 / Mobil: 4070 0418ANDRERÆVEAVLERFORENINGENFormand: Georg LarsenBirkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENINGFormand: Henrik LarsenLangoddevej 6, 9750 ØstervråTlf.: 9895 1033MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENINGFormand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722DC2 SYDFormand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENINGFormand: Hans Erik Ploumann JohansenBahhe ChinchillaRekkendevej 14, Allerslev, 4720 PræstøTlf.: 5599 6290DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUBFormand: Bent FogtmannJernkærvej 8, 6770 RibeTlf.: 7542 0838DTU VETERINÆRINSTITUTTETBülowsvej 27, 1790 København VTlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340(Indsendelse af materiale skal ske gennempraktiserende dyrlæge)DET POLITISKE FODERUDVALGBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Niels Erik HalgaardHolstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21,7500 HolstebroTlf.: 9743 5410DANSK PELSDYR FODER A.M.B.A.Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / ms@dpf-as.dkANALYSELABORATORIETHerningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk

KOPENHAGEN FURLangagervej 602600 GlostrupTlf.: 4326 1000kopenhagenfur@kopenhagenfur.comkopenhagenfur.comDANSK PELSDYRAVL72. årgangLangagervej 602600 GlostrupTlf.: 4326 1060info@kopenhagenfur.comINDHOLDSFORTEGNELSELEDER: FREMTIDEN TILHØRER FÆLLESSKABET 5IKKE PLADS TIL ALLE I HERNING 6FORSKERE GLEMT I MINKDEBAT 10NYE KRAV OM ALARMSIKRING PÅ MINKFARME 16LAV AFTALE OM FEJLALARMER INDEN DU KØBER 18REDAKTIONTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063(kommunikationschef)Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289(media manager)Mick Madsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)Kristoffer Veggerby Tlf.: 4326 1419(journalist)Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladetudsendes til samtlige medlemmer af DanskPelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandetsamt til institutioner i ind– og udland.ANNONCERINGKathrine Engberg Tlf. 4326 1112ken@kopenhagenfur.comArtikler og annoncer til bladet skal være hosredaktionen senest den 25. i måneden forud forudgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side ibladet. Større faglige indlæg optages efter forudgåendeaftale.Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om åretomkring den 20. i månederne januar, februar,marts, april, juni, september, oktober og novemberi et oplag på 4000 eksemplarer.KOMMER TYVEN FRA DIT EGET HUS? 22OVERRASKENDE ALLIANCE I PLASMACYTOSEKAMPEN 24KLIP, KLIP OG ATTER KLIP 28DA PELSFOLKET LÆRTE AT DELE HEMMELIGHEDERNE 31KONTROLDANMARK: VELFÆRDENS PRIS 36KONTROLDANMARK: DEN STORE KONTROLFREAK 41KONTROLDANMARK:RIS OG ROS FRA EN STILLADS-DIREKTØR 44HÅNDBOLD OG PELSMODE TRYLLEBANDT MEDIERNE 49AVLERREJSE: ØSTERSØEN RUNDT 54LANDSDELENES GENERALFORSAMLINGER 56DELEGERETLISTE TIL HERNING 60NAVNE 64AKTUELT 66LØSABONNEMENT PÅ DANSK PELSDYRAVLEva Andersen: Tlf. 4326 1062DESIGN, PRODUKTION OG TRYKDatagrafFORSIDEFOTOMinkdebatten er præget af følelsesvækkendebilleder og partsindlæg. Medierne giver næstenikke noget taletid til de, der ved noget om dyrevelfærdeni dansk minkavl, nemlig forskerne.Foto af folketingssalen: ScanpixFoto af fotografer: ShutterstockFoto af aktivister: Jacob NielsenISSN 0011-64243

INVESTERING IITALIENSK SOLENERGI– HØJT AFKAST OG LAV RISIKOVed at investere i et italiensk solcelleanlæg får du del i et attraktivt og stabiltafkast med lav risiko. 20 år lange aftaler med garanterede, høje afregningspriserpå strøm fra solcelleanlæg sikrer, at investering i solenergi er en solid investering –uanset bevægelserne i økonomien og på de finansielle markeder.Vi udbyder netop nu projektet K/S Obton Solenergi Sanarica, der er baseret pået 1 MWp anlæg beliggende i hælen af Italien. Anlægget er allerede i drift, hvilketbetyder, at du opnår indtjening fra dag ét.Projektet udbydes som et K/S, hvilket betyder, at du opnår et attraktivtskattefradrag allerede i 2012. Din skat er derfor reelt med til at finansiere dininvestering i solenergi. Projektet er især relevant for personer med høj indkomsteller opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen.K/S Obton Solenergi SanaricaIndskud for en ejerandel på 10% DKK 750.000Fradrag for en ejerandel på 10% DKK 512.000Opsparing efter tilbagebetaling af indskud på DKK 1,8 mio.MØD OSpå Kopenhagen FurSkindudstilling 2012Messecenter Herning– stand 9970 vedhovedindgangenFå mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside www.obton.comEr du interesseret, er du ligeledes velkommen til at kontakte os på 86 26 12 00 eller obton@obton.dkToldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus CTlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.comwww.obton.comDanmarks førende udbyderObton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunkturfølsomhed,hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer,der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor,og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til,at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammenmed flere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.

Verdens største skindudstillingi Herning har ikkeplads til alle udstillere i år.Foto: Jesper ClausenFÅ GODE RÅDI HERNINGRådgiverne fra Kopenhagen Rådgivningvil være at finde på KopenhagenFurs stand på skindudstillingen.Hovedtemaet fra rådgivningener, hvordan skindproduktionenog avlsresultatet kan forbedresude på farmene.Kom og få en snak med rådgiverneom, hvordan både sortering ogindkøb af avlsdyr kan forbedre produktionen.priser, som lokker dem til Herning.– Vi har allerede mange minkavleresom kunder, og nu hvor det går godt ibranchen, ser vi det som en god mulighedfor at præsentere os selv for andreminkavlere. Vi kender allerede branchengodt, og vi ser arrangementet som engylden mulighed for nye bekendtskaber,siger Anders Marcus, administrerendedirektør i Obton.AVLERE FRA HELE VERDENAt skindudstillingen i Herning er populær,vidner sidste års statistikker om.Kopenhagen Fur Skindudstilling 2011havde 6.500 gæster, hvoraf 2.088 varudenlandske avlere, som var rejst tilHerning for at se nogle af verdensmarkedetsbedste skind udstillet. Igen i årregner Søren Gersløv med et massivtfremmøde af udenlandske avlere, og hanlægger ikke skjul på, at de internationalebesøg glæder ham.– Vi er rigtig glade for, at der kommerså mange udenlandske gæster til voresskindudstilling. Allerede nu har vi meldingerom besøg af svenske, amerikanske,polske, spanske, hollandske, norske,islandske, finske og tyske avlere.Det er simpelthen vidunderligt, at devælger at komme helt til Herning for atdeltage i vores arrangement. Det viser,at der uden sammenligning er tale omverdens største skindudstilling, sigerSøren Gersløv, som regner med 6.000-8.000 gæster.Det er også muligt at møde miljørådgiverne,der kan hjælpe medansøgninger om både byggeri ogudvidelse af farmene. De nye vandplanerbetyder også, at det oftestkræver en ansøgning til kommunen,hvis der skal køres gylle pånye arealer. Ofte vil ansøgningenbetyde nogle vilkår for udbringningeni form af ekstra efterafgrødereller færre dyreenheder pr. hektar.Generationsskifte af minkfarme eret område, hvor der er opbyggeten erfaring i rådgivningen omkringvurdering af farmene, og hvordandet kan finansieres. Sælgerfinansieringkan gøres på flere måder,herunder med sælgerpantebrevesom den mest kendte løsning. Meni sælgerpantebreve kan aftales forskelligeoptioner.Endelig er foderrådgiverne påstanden og kan besvare mange afde spørgsmål, avlerne har om foderplanerog valg af råvarer.NR. 3. MARTS 2012 7

STAND UDSTILLER9910 2M-GROUP9960 A. FLENSBORG HERNING MASKINFABRIK A/S9478 A-CONSULT AGRO A/S9640 AGRO KORN A/S9486 ALLO 2009 APS9810 ALMTOFT SMEDE- & MASKINFABRIK A/S9646 ANKER BJERRE/LEMVIG MASKINFORRETNING9454 AXEL RAVN TØMRERFIRMA9450 BENT LAURITSEN MASKINFABRIK9870 BRDR. HOLST SØRENSEN A/S9950 BROGAARD MINK - REDSKABER9630 BUNTMAGER OLE B. CHRISTENSEN9402 CENO-TOP APS9860 COLUMBUS AQUA A/S9458 DANCO-OIL9966 DANFOND A/S9408 DANSK DYRESTIMULI A/S9600 DANSK MINK PAPIR A/S9474 DK MINK9720 ESS-SECURITY.DK9760 FUR LIVING9460 FUR SKILLS APS9410 GJØL VAKUUM ANLÆG A/S9482 GOOD LOOKS/SAPPHIRE CROSS9420 HEDENSTED GRUPPEN9644 HELMS TMT-CENTRET9686 INVEST IN ICELAND AGENCY9920 J. RETTENMAIER & SÖHNE GMBH9900 J.M. FARMSALG APS9840 JASOP FODERCENTRAL SERVICE A/S9830 JASOPELS A/S9626 KIRSTEN WINTER DESIGN9770 KOPENHAGEN FUR9700 KUBOTA MOTORER DANMARK A/S9946 LAUGE JENSEN A/S9464 LBJ ELECTRONIC9456 LVK MINKDYRLÆGER9400 MARK-DREW9620 MOGENS ALEX PETERSEN9940 MORSØ MINKINDUSTRI APS9670 MULTIUNIT9930 MAACH TECHNIC A/S9990 NICOLL, ES KEMI TEKNIK9820 NORCAR-BSB AB9904 NORDIC STALD KEMI A/S9970 OBTON9800 OY PETSMO PRODUCTS AB9490 PAMUTEC A/S9880 R2 FARM PARTNER A/S9462 RV MASKINER9470 SCHIPPERS EXPORT B.V.9476 SIKRING SYD A/S9650 SMARTGUARD APS9890 SORRING MASKINHANDEL9430 SPECIAL-BUTIKKEN9440 STALDREN/J.N. JORENKU9850 STEMAS MASKINSALG A/S9690 TELENOR9876 TK STÅL & MONTAGE9710 TVED MASKINBYG9916 TWIN HEAT A/S9480 TWINCA A/S9472 TYRRESTRUP MINK/BEGAN TRÅD9452 VALLØ APS9404 WIREWEAVING CO. DINXPERLO9680 ØKONOMIRÅDGIVNING9468 ØSTERMARK ENTREPRENØRFORRETNING A/SMERE KAMP OM ÆRESPRÆMIERNEKopenhagen Furs kvalitetschef Bjarne Rasmussen ser frem til KopenhagenFur Skindudstilling 2012, og han siger, at de udstilledeskind har høj kvalitet.– Lad mig sige som det første, at niveauet ser rigtig højt ud. Dedanske avlere har virkelig fortsat den gode udvikling i avlsarbejdet,som vi har set i de senere år. Antallet af Velvet 2-bundter erstigende og er faktisk steget med 30 pct. i forhold til sidste år.Det indikerer jo, at vores avlere går efter skind med høje priser. Viser generelt slet ikke Classic-skind til udstillingerne mere. Antalletaf små bundter er faldet en smule, mens de store bundter erstigende. Overordnet er der derfor en samlet stigning i udstilledebundter i forhold til sidste år, hvilket er rigtigt positivt.Og hvad med konkurrencen mellem udstillerne – kan du sige nogetom niveauet?– Vi har mellem 150 og 160 avlere som udstiller, og jeg tror påen større konkurrence i toppen. Der er flere og flere, der slås omæren, og hvor vi tidligere så 2-3 bejlere til førstepladserne, trorHERNINGjeg, at vi generelt får flere, som bejler til førstepladserne i år. Derbliver benhård konkurrence. Bundniveauet er steget væsentligt desenere år.MERE END EN SKINDMESSE Hver dag på udstillingenvil du kunne opleve modeshowmed tv-darlingAnnette Heick som konferencier. Kopenhagen Furs kampagnemodelJokeren vildagligt optræde dagligtmed sit store katalog afhitsingler. Lørdag er der cykling ogvelgørenhed på programmet.Kopenhagen Fur ogTeam Rynkeby vil i fællesskabcykle kroner hjem tilden gode sag i Børnecancerfonden. Torsdag er der desuden etarrangement for udvalgtegæster. Også her vil Jokerenoptræde, ligesom dervil være et talentshow med’breakdancere og fodboldkunstnere’. Du kan finde en printvenligoversigt over messen ogstandene på kopenhagefur.com/skindudstilling.PROGRAMTORSDAG DEN 29. MARTS09.30 Udstillingen åbner15.00 Modeshow18.00 Udstillingen lukkerFREDAG DEN 30. MARTS09.30 Udstillingen åbner15.00 Modeshow17.00 Udstillingen lukkerLØRDAG DEN 31. MARTS09.30 Udstillingen åbner10.00-12.00 Vi cykler forBørnecancerfonden13.30 PræmieoverrækkelseModeshow16.00 Udstillingen lukker8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

FORSKEREGLEMT IMINKDEBATI debatten om minkavl får forskerne sjældenttaletid. I stedet fylder stærke billeder ogpartsindlæg mediernes dagsorden.DEBATKULTURAF CAMILLA GADE CHRISTENSENCGCHRISTENSEN@MAIL.DMJX.DKBortset fra vindens rusken er der stille istalden på den lille nordjyske minkfarm.Så snart man træder ind ad døren, kommerminkene frem fra deres redekasserog holder nysgerrigt udkig. Farmensejer, Klaus Nørgaard Mogensen, viserstolt rundt og fortæller om hverdagenpå en minkfarm: om avl, fodring ogpelsning. Han har en lille farm med 650minktæver, som han har overtaget eftersine forældre. Det er hans livsværk, ogpå farmen er besøgende altid velkomne.– Det betyder utrolig meget, at mankan få lov til at vise det frem, som manbrænder for, og som, man synes, er endejlig produktion. Vise frem, at vi ikkebehandler dyrene, som nogle gerne vilfremstille, at vi gør, siger han, og fortsættermed et smil:– Med det samme der kommer nogen ogspørger, så er de velkomne. Det er ikkesikkert, at der lige er pænt og ryddeligtpå farmen, men det er også en mindreting, bare dyrene har det godt. Jeg harendnu ikke sagt nej til at vise nogenrundt på farmen.Klaus Nørgaard Mogensen ejer én afgodt 1.500 minkfarme, som findes iDanmark. Ifølge Kopenhagen Fur beskæftigerde danske minkfarme direkteog indirekte op mod 20.000 danskere,og i 2011 blev der solgt skind for 8,1mia. kr. på de danske pelsauktioner.De danske minkskind har ry for atvære de bedste i verden, og langt defleste danske skind eksporteres til udlandet.DEN (U)SAGLIGE DEBATDe seneste års kritiske medieomtale afpelsdyrbranchen har efterladt minkavlernemed et blakket ry. DyreretsorganisationenAnima har været inde på flerefarme og filme syge dyr, der ikke blevpasset ordentligt. Anima har stærke argumenterfor at afskaffe minkavl.10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Hvordan sikrer du din farm mod • • • 44 74 40 70

NYE KRAV OMALARMSIKRINGPÅ MINKFARMETopdanmark har i samarbejde med Dansk Pelsdyravlerforeninglanceret nye krav til sikringsniveauet på de danske minkfarme,hvis hvalpe stjålet før 15. juni skal være dækket.FORSIKRINGTEKST OG FOTO:KRISTOFFER VEGGERBYKVE@KOPENHAGENFUR.COMEn ny forsikringsmulighed er trådt i krafthos Dansk Pelsdyravlerforenings samarbejdspartnerpå forsikringsområdet,Topdanmark. Det handler om en såkaldt’udvidet hvalpedækning’, som giverforsikringsdækning for hvalpe stjålet før15. juni, hvis en række sikringskrav eropfyldt.– Vi gør det blandt andet, fordi vi harset en stigning i antallet af tyverier, nårdet kommer til levende avlsdyr, sigeragronom ved Topdanmark Svend-AnkerWorm.Overordnet set handler kravene, somtrådte i kraft i uge 10, om at øge denudvendige sikring af minkfarmene. Sikringenskal gøre det lettere at forhindretyveri af levende dyr og skind, minimererisikoen for overførsel af smitte og modvirkepolitisk motiveret hærværk.DOKUMENTATION ER NØDVENDIGDet er et krav i den udvidede hvalpedækning,at du skal kunne dokumenteredet, hvis der har været ubudne gæsterpå farmen. Dokumentationen kan foreksempel være synlige skader på døreog porte eller videodokumentation medtidsangivelse af hændelsen.Topdanmark anbefaler desuden, at dinindhegning er så tilpas højt og solidt,at en person ikke kan kravle over ellerigennem hegnet uden at efterladespor. Et solidt hegn kan desuden virkeafskrækkende for eventuelle indtrængende,fordi det samtidig også bliversværere at flygte, og dermed vil hegnethave en præventiv effekt ud over atholde folk ude.Vælger du en løsning med videoovervågning,kræver loven, at du skiltermed det. Skiltene kan i sig selv ogsåhave en præventiv effekt. Hvis dinsikringsløsning udelukkende beror påvideoovervågning, skal du sørge for, atden eksisterende indhegning er dækketaf overvågningen, sådan at eventuelleforceringer af indhegningen udløser kameraerne.Vælger du denne løsning, ogi øvrigt overholder de ellers gældenderegler, behøver du som udgangspunktikke at forbedre din indhegning, meneventuelle ubudne gæster vil have godemuligheder for at bryde ind og flygteigen.ALARMSYSTEMER ER NØDVENDIGE– Vi har desværre også set en stigningi antallet af mistede hvalpe, men for atforsikringen skal dække, er det nødvendigtmed dokumentation for, at uvedkommendehar været inde på farmen.Derfor er alarmsystemer nødvendige,16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

hvis der skal gives forsikringsdækning,forklarer Svend-Anker Worm.Udover dokumentation for, at derhar været fremmede på farmen, skalavleren kunne dokumentere, at derikke er gået mere end 35 minutterfra alarmafgivelse, til alarmen bliverkoblet fra lokalt. Desuden skal hændelsesregistretpå centraludstyret kunnedokumentere, at alarmen var koblet til,da indbruddet skete samt vise alarmzone,og hvornår alarmen blev kobletfra. Til sidst skal skaden være meldt tilTopdanmark senest 24 timer efter, atskaden er konstateret.Opfylder avlerne de ovenstående krav,vil de udover at være omfattet af denudvidede hvalpedækning også haveopfyldt de fleste af de øvrige krav, somgælder de nye sikringsanbefalinger.Kravene gælder dog, uanset hvilkentype overvågning man vælger, og dubør sikre dig, at du opfylder alle krav ogikke bare de gældende for den udvidedehvalpedækning.SUND FORNUFTSidst men ikke mindst er det vigtigt attænke sig om.– Man skal se sig grundigt for, når manvælger leverandør. Pris og kvalitethænger ofte sammen, og et billigeresystem kan vise sig at være en dårliginvestering. Det gælder om at spørgede andre avlere til råds. Man kan, hvisman ikke ser sig ordentligt for, endemed et system, som afgiver for mangefejlalarmer, og i visse typer vejrforhold,som for eksempel snevejr, kan værenæsten ubrugelige, pointerer Svend-Anker Worm.Hvis du har spørgsmål vedrørende denye krav på området, bør du rette henvendelsetil Topdanmark.UDVIDET HVALPEDÆKNING KRÆVER Du skal kunne dokumentere eteventuelt indbrud. For eksempelmed videooptagelser. Du skal kunne dokumentere, atder ikke er gået mere end 35 minutterfra alarmen går, til du selveller anden med adgang har kobletalarmen fra på farmen. Alarmsystemets hændelsesregistereller en eventuel kontrolcentralskal kunne dokumentere, atalarmsystemet var koblet til, daalarmen gik. Du skal melde skaden eller indbruddettil Topdanmark, senest24 timer efter at den er blevetkonstateret.NR. 3. MARTS 2012 17

Hvis du kombinerer etvideokamera med en andentype alarm i et todelt system,bliver chancen for fejlalarmermindre. Det skyldes, at beggesystemer skal aktiveressamtidig for at udløse enalarm til avleren.kommer derud, er der ikke noget at se,og man anmelder det som en fejlalarm.Det gælder simpelthen om at holde demude, siger Villy Grevesen.Kurator og sikringskonsulent ved TopdanmarkMogens Christensen menerdog, at det er vigtigt med klare linjerimellem kunde og leverandør:Sikringsselskaberne siger måske, at deikke har nogen fejlalarmer, men vi ved,at det er noget, som mange avlere harproblemer med. Mange installatører aftalerikke et maksimum antal acceptablefejlalarmer, men vores anbefaling er, atman får en aftale på plads. Og hvis ikkeman kan få en aftale på plads med installatøren,så bør man måske finde et andetsikringsselskab, siger han.GØR DET NEMMERESelv om Bøgballe Mink allerede har opgraderetvirksomhedens sikkerhedssystemer,og fejlalarmer stort set hører fortidentil, er der stadig plads til forbedring.– Næste skridt er nok, at der skal nogetydersikring op. For eksempel elektrisktråd på den udvendige indhegning – såkan vi nok holde både aktivister og dyrude, siger Klaus Hermansen med et grin.Han lægger dog vægt på, at alle burdeinvestere i et ordentligt sikkerhedssystem,og selv om han tidligere har haftproblemer med fejlalarmer, er han ikkei tvivl om at, alarmer og overvågning erdet, der skal til.– Du gør det nemmere for dig selv. Du erikke længere urolig for, at nogen pludseligbryder ind om natten og stjæler ellerlukker dine dyr ud. I sidste ende soverman simpelthen bare bedre om natten,og jeg tror ikke, vi kunne fungere ordentligtuden alarmerne.FUNGEREDE IKKE I FROSTDet er dog ikke kun fejlalarmer, der kanvise sig som et problem, når det kommertil sikkerhedssystemer. En andentype problemer som opstod med KlausHermansens alarmer, var for eksempelat én slags sensorer ikke fungerede optimalti tåge, eller der satte sig rimfrostsensorerne, når temperaturen nåedeminusgrader. Klaus Hermansen fortællerdog også, at der blev reageret hurtigtfra sikringsselskabets side, når der blevfundet en fejl.– De kom hurtigt ud og ændrede på systemet,når noget ikke virkede. Samtidigter de løbende kommet med fornuftigetilbud på udskiftning og opgradering,når der er kommet bedre udstyr til. Idag har vi stort set ingen fejlalarmer, såavlerne skal ikke holde sig tilbage fra atinvestere. Vi andre har nemlig ageretprøveklud for firmaerne, siger Klaus Hermansen.UNDGÅ AT DYR UDLØSER ALARM Det lokale dyreliv udløser mangealarmer – specielt fugle er et problem. Brug et system, hvor mere endén type alarm skal aktiveres (eksempelvisfølere, sensorer ogvideokameraer), før det resultereri en egentlig alarmmelding. På denmåde burde en enkelt fugl kunnepassere igennem, mens et menneskepå grund af sin størrelse vilaktivere alarmen. En gaskanon er en effektiv måde atholde fugleflokke væk på. En gaskanon fungerer ved, at derinstalleres et elektronisk tag i formaf et radar- eller sensorfelt. Når feltetbrydes aktiveres kanonen. Kanonen skyder kun, når den aktiveresog skyder ikke regelmæssigt.Det betyder, at dyrene ikke vænnersig til en rytme og ignorerer den. Et forstærket yderhegn, evt. strømførendetråd, er effektivt til at holdedyr som ræve og katte ude.20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

KOMMERTYVENFRA DITEGET HUS?Pelsbranchen er plaget af organiseredetyvebander, og Syd- og Sønderjyllands Politipeger på muligheden for, at store dele aftyverierne kan skyldes insiderviden. Derforkræver det mere organisering at sikre sig.FARMSIKRINGAF MICK MADSENMIM@KOPENHAGENFUR.COMTEGNING: JENS SCHMIDTDet er rekordernes tid for pelsbranchen,og i den absolut kedelige ende afskalaen findes de omfattende tyverier,som erhvervet udsættes for. Sidennovember sidste år har danske avIerefået stjålet ca. 26.000 minkskind plus1.000 avlshanner. Hertil kommer 2.800aflivede og nedkølede mink, og så erder desuden konstateret tre mislykkedeforsøg på indbrud. Syd- og SønderjyllandsPoliti, der har særligt fokus påforebyggelse af bl.a. organiseret tyveri,har også bemærket den tyvagtige aktiviteti minkbranchen. Og politikommissærChristian Østergård har en klarfornemmelse:− Som iagttager på sidelinjen kan manikke undgå at undre sig over, at tyvenekunne være så umanerlig heldige at laveindbrud præcis på det tidspunkt og præcispå det sted, hvor der er store værdierat hente. Alarmklokkerne ringer megethøjt, og jeg har en fæl mistanke om, attilfældigheden ikke råder, men at dertværtimod kan være tale om en eller andenform for insiderviden, siger han.Politikommissæren henviser til svenskeundersøgelser, der viser, at mere end70 pct. af den berigelseskriminalitet, derbliver begået mod den svenske transportbranche,er baseret på insiderviden. ChristianØstergård finder det nærliggende, atdet tal også afspejler andre brancher, derer ’attraktive’ for stortyve – for eksempelpelsbranchen. Han understreger samtidig,at insiderviden sagtens kan falde i deforkerte hænder ved et simpelt uheld.− Det er vigtigt at slå fast, at fænomenetinsiderviden ikke nødvendigvis betyder,at en eller flere ansatte deltager aktivt iforbrydelsen. Insiderviden kan − ogsåubevidst − opstå som en bemærkning fraén person i hele den berøringsflade af ansatte,leverandører, reparatører og andre,der indgår i driften af virksomheden, ogsom har kendskab til daglig drift og rutiner,siger Christian Østergård.SIKRING KRÆVER ORGANISERINGHvis sådanne oplysninger falder i hændernepå personer med blik for organise-22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Et andet område, som alle arbejdsgiverebør være opmærksomme, er straffeattester.Det skal ikke forstås sådan, aten plettet straffeattest nødvendigvisdiskvalificerer en ansøger, men somarbejdsgiver i en udsat branche, er detsund fornuft at spørge ind til, hvad deforskellige pletter på attesten betyder.Avlere kan også kræve en straffeattest afudenlandske ansøgere, og så skal virksomhedeni øvrigt stille samme krav tilsæsonarbejdere som til de fastansatte.LAD IKKE SIKRINGSARBEJDET FLYDESikringsarbejdet på virksomheden er idet hele taget en alvorlig affære, og arbejdetmed sikring skal ikke flyde rundtmellem tilfældige.− Hvis det skal virke, skal virksomhedenhave en sikringsansvarlig, der får tid ogråderum til at varetage jobbet. Sikringsarbejdetog opmærksomheden på sikringskal være dagligdag og ikke noget,der kun graves frem, når noget er gåetgalt, siger Christian Østergård.ikke sætte alarm på en papkasse” – så fånu først og fremmest opgraderet papkassen,lyder opfordringen fra politikommissærØstergård.Endelig er nabohjælp et særskilt vigtigtområde, fordi undersøgelser viser, atnabohjælp nedbringer kriminalitetenmed mellem 16 og 26 pct. Det har ogsåvist sig, at nabohjælp øger den socialesammenhængskraft, dvs. at borgerne ihøjere grad udviser respekt, naboskabog tålmodighed overfor hinanden.Selv om der på landet kan være langttil naboen, er det en god ide at etablerenabohjælp, så naboen er opmærksompå ændringer i normalbilledet. Er dermistænkelige personer eller biler i området,så registrer køretøjerne og kontaktpolitiet.ret tyveri af store værdier, hjælper elektronikog alarmer ikke. Sikring af en farmkræver også menneskelig organisation.− Det er først og fremmest vigtigt, at mansom pelsdyravler tænker de forskelligerisikosituationer igennem og stiller krav tilde personer, som færdes på farmen. Skalalle have adgang til alt? Hvor stor adgangskal leverandører og reparatører havetil område og bygninger? En præcis ognedskrevet sikringspolitik, som er kendt afalle ansatte, også løst ansatte sæsonarbejdere,hvis man har sådan nogle, er vigtig,siger Christian Østergård. Kommunikationaf sikringspolitikken er også vigtig. Konsekvenserneaf at overtræde sikringspolitikkenskal være kendt for alle. Det må ikkevære noget, virksomheden først tager stillingtil, når skaden er sket.Udover den menneskelige organiseringer der så alle de grundlæggendetekniske og taktiske indsatser, hvorbasale virkemidler som beslag og låse,adgangsforhold, nabohjælp og lignendeer i spil. Disse områder er ofte nemmeat forbedre, og kan i mange tilfældeske uden stor teknisk indsigt og udenstore udgifter. En yderligere sikring medelektronik og med bygningsmæssigeændringer kan supplere, så særligt vigtigerum eller områder sikres specielt,og på det felt bør en virksomhed allieresig med fagfolk. Virksomheder kan sikreleverandørens seriøsitet via Forsikring &Pensions oplysninger om certifikation.FÅ STYR PÅ DIN PAPKASSE− Et godt mundheld blandt folk, derarbejder med sikring, siger, at ”man skalMENNESKELIG SIKRING Udpeg en sikringsansvarlig i dinvirksomhed. Gør opgaven som sikringsansvarligtil højstatusjob. Der bør ikke være nogen uskrevneregler. Alle sikringsprocedurer skalnedfældes i en sikringsmanual. Sørg for, at den sikringsansvarligeformidler sikringsprocedurer til nyeansatte. Alle skal kende og forståsikringsprocedurerne. Den praktiske sikring placeres hosrelevante medarbejdere (ikke nødvendigvisden sikringsansvarlige). Til inspiration findes der et eksemplaraf sikringsmanualen for transportbrancheni Padborg-området iFarmCockpit.NR. 3. MARTS 2012 23

OVERRASKENDE ALLIANCEI PLASMACYTOSEKAMPENEn usædvanlig konstellation er ved at tage form i bekæmpelsen af plasmacytose. Ennordjysk avler, som tidligere har været indædt uenig med Dansk Pelsdyravlerforeninghilser nye tiltag fra hovedbestyrelsen velkommen.Der er ingen dyr på Bent Skrubbeltrangs farm i øjeblikket. For første gang har farmen haft så massive problemer, at han har saneret.24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

PLASMACYTOSETEKST OG FOTO: MICK MADSENMIM@KOPENHAGENFUR.COMNavnet Bent Skrubbeltrang ringer formentligen klokke i mangen et pelsdyravlerøre.Den nordjyske avler overholderganske vist de gældende regler, menhan har i mange år også gået egne vejeuden at følge Dansk Pelsdyravlerforeningsanbefalinger vedrørende sanering.Det har både gjort ham upopulæri brede avlerkredse, men omvendt harBent Skrubbeltrang også vundet tilhængerefor sin stil, for han har trodsdet store og langvarige smittepres iStrandby-området nord for Frederikshavnværet i stand til at teste sig til A-farm-status på sine to farme, der i øvrigthar ry for at være særdeles veldrevne.Men nu ser det ud til at tidligere tidersstridigheder bliver begravet. I hvert falder Bent Skrubbeltrang for nylig gåetaktivt ind i et plasmacytose-fællesskabi Strandby-området, der skal prøve nyeideer af i kampen mod plasmacytose.– Jeg har været uenig i den måde, foreningenhar gjort det på, for dem, derhar været ramt af plasmacytose, harstået alene med den økonomiske risikoog alle andre risici i forbindelse med atslå besætning ned og få nye dyr ind, sigerBent Skrubbeltrang.LANG TOMGANGSPERIODEFra i år har hovedbestyrelsen imidlertidbesluttet at give mulighed for at lavesærprojekter, som ikke nødvendigvisfølger den traditionelle saneringsmodel.Med arbejdstitlen ’Projekt parredetæver’ er den enkle recept for projekteti Strandby-området, at samtlige farme ito år i træk skal saneres og have indsatparrede tæver. Formålet er at opnå enlængere tomgangsperiode, så koldt vejrikke stiller sig i vejen for en fuldstændigeffektiv rengøring og desinfektion. Detendelige mål er at se, om det kan ladesig gøre at fjerne smittetrykket fuldstændigfra et ellers befængt område, og derkan ifølge Lars Eilertsen fra hovedbestyrelsenblive tale om at indsætte op mod60.000-80.000 parrede tæver i området.– Det er tid til nytænkning og til at findefrem til fællesskab og dialog. Bent erpositiv og fremadrettet, og det er et godtudgangspunkt for en fælles strategi.Bent har været dygtig til at agere i sitområde, og han har bestemt nogle godeideer om farmdrift og ikke mindst smittebeskyttelse,som vi kan bruge i detvidere arbejde, siger Lars Eilertsen.DONORDYR TIL RIMELIGE PRISERI år har Bent Skrubbeltrang saneret forførste gang nogensinde, og han sætterparrede tæver ind på begge sine farmetil april. Det er de stigende problemermed plasmacytose, som er årsagen til,at han nu er gået ind i det fælles projekt iStrandby-området. Han håber på, at detkan lykkes med en fælles og koordineretindsats, hvor alle farme følger de sammeterminer og kommer hele vejen rundtom rengøring og desinfektion. Men samtidigønsker han en garanti for, at avlernekan få donordyr til rimelige priser.– Hvad nu, hvis en avler laver en aftalemed donorfarm. Så falder naboen tildonorfarmen, og så skal avleren ud ogskaffe nye dyr på det frie marked. Det erikke uden problemer, for til hvilken prisbliver det så? Tidligere har foreningenikke garanteret, at man kan få dyrene tilden aftalte pris, men det er det, der skaltil nu, siger Bent Skrubbeltrang. LarsEilertsen tager dog opfordringen medsindsro.– Det bliver en del af opgaven i projektetat finde X antal dyr, og det er selvfølgeligen udfordring, men det er tidligerelykkedes at finde de dyr, der skal brugestil en rimelig pris. Med den store velvillighedvi har mødt i år med hensyn til leverandører,er jeg også optimistisk medhensyn til Strandby-projektet, siger han.DET FOREGÅR SOM I KIRKENBent Skrubbeltrangs anden storeindvending mod Dansk Pelsdyravlerforeningssaneringsstrategi er, atforeningen har krævet en indsats af denordjyske avlere på en mangelfuld forskningsmæssigbaggrund.– Det foregår som i kirken. Det er baseretpå tro, for forskningen er mangelfuld.Er det mest farligt, at det blæser? Er detfarligt, at foderbilen kører? Er det farligtat sprede gylle? Vi bokser ud i den blåluft, når vi ikke ved, hvor vi skal sætteind. På den måde, som det kører nu, vilder komme flere og flere reagenter. Desidste 10-12 år har folk saneret og fået tilbagefalduden at finde ud af, hvor smittenkom fra. Det er ikke unormalt, at folkhar saneret 6-8 gange, og nu begynderfolk at give op, og så kommer det ligepludselig ud af kontrol. Det vil også væreen kæmperisiko længere nede i landet,siger Bent Skrubbeltrang.’Projekt parrede tæver’ er en mulighedfor at prøve en ny ide af, som måske kansætte en prop i spredningen afNR. 3. MARTS 2012 25

NYE TIDER!RING 96 13 30 30SA 200 M/LÆDERRENSSA 100 - Læderrens kan påmonteresVI BÅDE SÆLGER & PRODUCERERSe vores nyheder til skindudstillingen.Vi ses på stand 9490 i MCH d. 29-31 marts.GODE TAL PÅ BUNDLINIEN… MED PAMU’EN BLIVER DE ENDNU BEDRE!INGEN LANGE ØJNEINGEN HOVEDER RYKKES I STYKKERNEM OG HURTIG PÅSÆTNNGNYHEDSINFO:I det vi afslutter vores hidtidigesamarbejde med HedenstedGruppen, vil vi gerne benyttelejligheden til at byde voresnye samarbejdspartnervelkommen som medforhandler afvores skrabemaskiner og andettilbehør.AUTOMATISK SKINDHOLDER TIL STOK

Se hvordandu strækker skindeneuden at de kryberigenScan og se mereKom tilLandsudstillingenden 29.-31. martsStand 9830www.jasopels.dk 30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Da pelsfolket lærte atdele hemmelighederneI år kan tre landsdelsforeninger fejre 75 års-jubilæer. Foreningerne i dansk pelsdyravl satte enstopper for hemmelighedskræmmeriet og professionaliserede erhvervet.FORENINGSLIVAF KRISTOFFER VEGGERBYKVE@KOPENHAGENFUR.COMArne Tønning er i dag 91 år gammel,men han kan se tilbage på et liv, dermestendels er foregået i og omkringminkavl.– Jeg startede i 1936 hos Larsen Oddnede på Sorø. Han havde omkring ensnes ræve, en ganske fin lille farm dengang,som vi gik rundt og passede. Vedsiden af jobbet hos Larsen Odd havdejeg desuden to sølvræve og to minktævergående oppe på nabogården, somjeg passede i min fritid. Et par avlstæverkostede næsten en årsløn, men det vardér, jeg fandt ud af, at jeg skulle arbejdemed pelsdyr.Vi sidder i Arne Tønnings stue i Slagelse,hvor han i dag bor sammen med sinkone Grethe. De har næsten lige holdtdiamantbryllup. Arne ænser ikke syltetøjsmadenforan ham, ej heller kaffen.Han er for travlt optaget med, at husketilbage. Tilbage til dengang hans interessefor minkavl blev vakt. Dengang dethele startede.– Det var jo min far, som fik mig ind hosLarsen Odd, fordi de kendte hinanden.Jeg tænkte bare, at arbejdet med dyrtrods alt var mere interessant end så megetandet, siger den aldrende minkavlermed et let træk på skuldrene.KNAP SÅ ’FORENINGSVILLIGE’De regionale avlerforeninger startede idisse år stille og roligt op efter, at denlandsdækkende organisation, DanskPelsdyravlerforening, blev stiftet i 1930.Arnes arbejdsgiver, Oluf Larsen Odd,var en af initiativtagerne til den lokaleavlerforening og blev også valgt somformand. Der var en del farme spredtud over Sjælland, og foreningen varen måde at binde det hele sammen ogstyrke fagligheden på, fordi foreningernegav mulighed for at udveksle erfaringeravlerne imellem.NR. 3. MARTS 2012 31

I DANMARK HAVDE VI IKKE BEDRE FORUDSÆTNINGER FOR PELSDYRAVLEND VORES NORDISKE NABOER, MEN SAMARBEJDET HAR GJORT, ATVI I STEDET FOR INTERNE KAMPE OG HEMMELIGHEDSKRÆMMERI HARBRUGT KRÆFTER PÅ SAMMEN AT BLIVE STÆRKERE.ANDERS KIRKEGAARD, TIDLIGERE FORMAND FOR DANSK PELSDYRAVLERFORENINGHan stopper op og tager en tår kaffe. Krigenbliver ikke nævnt igen, og samtalenfalder hen på foreningens betydning forfaget.ET FÆLLESSKABI de følgende år blev der oprettet lokalforeningeri hele landet, og avlernesforeninger blev en del af livet som avler.De lokale afdelinger under landsdelsforeningernearrangerede blandt andetudstillinger for at udbrede kendskabet tilminkavl, og samtidig kom professionellekonsulenter ind i faget. Erfaringer blevhentet hos avlere i Sverige og givet videretil de danske avlere. Med de mangeforeninger i organisationen var DanskPelsdyravlerforening nu også blevet envidensbank.– Man brugte auktionerne og udstillingernetil at vurdere, hvilken avler manskulle købe sine avlsdyr fra. Udstillingernevar simpelthen med til at øgekvaliteten af de skind, der blev fremavletog igen løfte det generelle niveaufor pelsbranchen, fortæller AndersKirkegaard.Selve dommergerningen blev varetagetaf foreningens konsulenter og lokaleavlere. På den måde var konsulenterneifølge Arne Tønning også med til atbinde landet sammen, når de rejste fralandsdel til landsdel.Selv vandt Arne flere præmier for sineskind, mens andre fik en overraskelse.– Nogle af avlerne troede jo, at de var debedste. De fik sig så en ordentlig overraskelse,når de så tabte, fortæller Arnemed et lille smil, mens han retter på brillerne.– Jeg deltog også indimellem og vandtda også flere gange prisen for bedsteskind, men det var bare fordi, at jeg varheldig.Også auktionerne var et fællesprojekt.Først ude i lokalafdelingerne og fra75 ÅRS-JUBILÆERNordjyllands Pelsdyravlerforening Foreningen blev stiftet den 12. september1937. Lørdag den 8. september holdesder jubilæumsfest i Vejgaardhallenfor alle aktive og pensioneredemedlemmer af foreningen. Der arbejdes på at arrangere enpelsudstilling sammen de lokale erhvervsdrivendei Aalborg midtby.Midtjyllands Pelsdyravlerforening Foreningen blev stiftet den 26. september1937. Lørdag den 22. september planlæggerforeningen at holde jubilæumsfestfor alle aktive og pensioneredemedlemmer af foreningen.Sjællands pelsdyravlerforening Foreningen blev stiftet den 7. februar1937. Der vil blive holdt jubilæumsfestden 12. maj på Sorø Storkro for alleaktive og pensionerede medlemmeraf foreningen.NR. 3. MARTS 2012 33

DER VAR INDIMELLEM NOGLE, SOM FORSØGTE AT SÆLGE DIREKTE TILBUNTMAGERNE, MEN DET BLEV HURTIGT LUKKET NED. BUNTMAGERNERINGEDE SIMPELTHEN SAMMEN OG SLADREDE, SÅ DEM DER GIK UDENOM FÆLLESKABET VANDT IKKE MEGET VED DET.ARNE TØNNING, PENSIONERET PELSDYRAVLER1946 med udgangspunkt i KjøbenhavnsPelscentral – i dag Kopenhagen Fur. Istarten var der dog avlere, som prøvedeat smyge sig uden om fælleskabet.– Der var indimellem nogle, som forsøgteat sælge direkte til buntmagerne,men det blev hurtigt lukket ned. Buntmagerneringede simpelthen sammen ogsladrede, så dem der gik uden om fælleskabetvandt ikke meget ved det, sigerArne Tønning.FORENINGENS MANDI perioderne 1955-1960 og igen i 1971-1979 varetog Arne Tønning posten somformand for Sjælland Pelsdyravlerforening.En forening han ser som essentielfor den måde pelsdyravlerfaget har udvikletsig på.– Det var et spørgsmål om tillid, og jegvar da meget beæret. De valgte migtil at repræsentere dem, så det var mitansvar at holde dem informeret om alt,hvad der rørte sig inden for avlerfaget.Det, der har gjort de danske avlere til debedste, er, at vi har lagt et fælles slid idet. I stedet for bare at passe os selv harvi udvekslet erfaringer i hele landet, såvi som helhed er blevet bedre. Ikke bareenkeltvis.Anders Kirkegaard deler Arne Tønningsopfattelse af foreningens betydning forden danske pelsdyrbranche.– Foreningsarbejdet, både lokalt, regionaltog nationalt, har gjort danskpelsdyravl til den succes, det er i dag. IDanmark havde vi ikke bedre forudsætningerfor pelsdyravl end vores nordiskenaboer, men samarbejdet har gjort, atvi i stedet for interne kampe og hemmelighedskræmmerihar brugt kræfter påsammen at blive stærkere.Arne Tønning ligger særligt vægt på, atden fælles kamp imod plasmacytosetruslenhar været med til at højne udvekslingenaf erfaringer.– Før testningen blev foretaget på laboratorier,var det noget, man selv tog sigaf. Vi var afhængige af andres erfaringer,for ellers vidste man ikke, hvordan manskulle håndtere det.NOGLE VILDE KRABATERSelv om Arne Tønning i 1989 lagdejobbet som avler på hylden efter 50 åri faget, mindes han stadig de sjove episoder.Der var nemlig engang, hvor folkkom fra nær og fjern for at se minkene.– Dengang var dyrene nogle nervøsekrabater, og ikke rolige som i dag. Dukunne jo nærmest ikke åbne buret udenat de sad i handsken med kløer og tænder,så vi sagde altid til folk, at de skulleholde sig på afstand. En dag var der så enpige, som viftede sit fine tørklæde forannogle af burene, selv om vi havde advarethende, og ”haps”, så var der en mink,som havde snuppet halvdelen af det.Arne sidder tilbage med en muntermine på læben. Besøget er slut, kaffener drukket og den ældre herre, hvis liv imange år centrerede sig omkring minkavl,vender tilbage til sit otium.Billederne er venligst udlånt afDanske Pelsdyravleres Veteranklub34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Se hvordandu får dig en hurtigskraber medstøddæmpningScan og se mere4Kom tilLandsudstillingenden 29.-31. martsStand 9830www.jasopels.dkBesøg os på Skindudstillingen 2012DANMARKSPREMIERE NYE PRODUKTER TIL MINKFARMENSe dem på vores stand nr. 9880Høhæk til montering på forlågen.Hvalpenet i plastcoated tråd, hvor de første 12” er ½x½” , hvilket giverstor sikring af hvalpene.Vind en GPSDeltag i vores sjove konkurrencepå messen. Der erbla. en Garmin Nüvi 1490Tværdi kr. 1.200,- på højkantR2 Farm Partner Odinsvej 21 DK-8722 Hedensted www.farmpartner.dkLars 20311456 -lkm@r2group.euPalle 76752154 - pfo@r2group.euDorthe 76752155 - djj@r2group.euNR. 3. MARTS 2012 35

VELFÆRDENS PRISVelfærdssamfundet har omkostninger, også selv omvi i 150 år har forsøgt at forhindre det. Nogle stederer vi gået over gevind, men kontrol er nødvendigt,og der kommer nok mere af det, siger forfatteren tilbogen ’Velfærdens pris’, professor Kurt Jacobsen.36 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. IDanmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn vedrestsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerneudsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien ’Kontroldanmark’.KONTROLDANMARKAF STIG ANDERSENFOTO: KRISTINE KIILERICH/SCANPIXSTIG@STIGANDERSEN.DK’Velfærdens pris’. Titlen dækker over,at den måde, vi i vores samfund skabervelfærd på, har nogle menneskelige omkostninger.Det handler om sygdommeog skader hos de mennesker, der arbejder,hvad enten det er i sværindustrien,på en byggeplads eller på et kontor.Professor Kurt Jacobsen fra Institut forLedelse, Politik og Filosofi ved CBS,Copenhagen Business School, er en afdem, som ved mest om den kontrol, derudøves i vort samfund for at redde menneskeliv,skabe ordentlige arbejdsvilkårog undgå stress. I fjor udgav han i samarbejdemed Arbejdstilsynet bogen ’Velfærdenspris’. Han kunne konstatere, atulykkes- og sundhedsfarer øjensynlig eren permanent skyggeside ved Danmarksvækst og velstand.– Jeg fik især fokus på det i forbindelsemed opbygningen af velfærdsstaten i1960’erne. Pludselig meldte der sig enhelt ny type sygdomme, nemlig nedslidning.Både fysisk og psykisk. Folkblev udbrændte, fik stress, ledskaderog andet. Kroppen blev simpelthen syg.Tidligere havde man også kendt til arbejdsskader,f.eks. med en arm, der blevrevet af i et tandhjul. Men her var det nogetandet og mere basalt, fortæller KurtJacobsen.– Folk blev simpelthen slidte. Og det ernoget, der følger med, når man forøgervelfærden ved hjælp af en konstant forøgelseaf arbejdsproduktiviteten. Det haren pris. Det er den, jeg kalder ’velfærdenspris’.SAMFUNDETS KONSTANTE SVINGHJUL– De skader, som mennesker får, har manforsøgt at minimere længe før og efter1960’erne, og det er endda intensiveret,fortsætter Kurt Jacobsen. – Men på trodsaf at vi bliver rigere og rigere og klogereog klogere, er det ikke muligt at finde enmåde at komme skaderne til livs. Ikke atantallet af arbejdsskader bliver værre ogværre, men der synes at være en konstant.I dag er vi mange af de gamle skaderkvit, f.eks. asbestose, blyforgiftning ogmalersyndrom. Til gengæld er der dukketandre op. Den store tsunami i øjeblikketer de psykiske lidelser på grund af dårligtpsykisk arbejdsmiljø. På samme mådesom der kom en masse nye sygdommesammen med samlebåndet, skifteholdeneog tidsstudierne tilbage i tiden, ser vi idag, at de stadig pressede arbejdsforholdfører til, at flere og flere rammes af psykiskelidelser, siger Kurt Jacobsen.– Alle ved, det er sådan, og at det er noget,der kommer på grund af præstationspres.Og i dag, hvor alle taler om, at vi skalud af krisen, er svaret, at vi skal arbejdeendnu hurtigere og endnu mere. Ogsåpauserne er man begyndt at tage fra medarbejderne.Alt sammen for at frembringestørre produktivitet, øget konkurrenceevneog mere velfærd. Igen lægger manmere pres på den menneskelige faktor iprocessen, fastslår Kurt Jacobsen.Så velfærdssamfundet er et svinghjul,der holder sig selv i gang, også når detgælder dårligdommene?– Det er et rigtig godt billede. Før mitarbejde med bogen havde jeg en idéom, at det er de ’skide’ arbejdsgivere,der er årsag til det. Og en holdning til,at de bare skal have nogle bøder. Mendet gik op for mig, at det er en megetkompliceret proces, og at der ikke ernogen entydig skurk i det. Det her opståri det scenarie, hvor man i en situationmed international konkurrence har envelfærdsøkonomi, som lægger pres påomkostningerne. Det handler i høj gradom konkurrenceøkonomien.JAGTEN PÅ VELFÆRDEN– Velfærdssamfundets udvikling i1950’erne og 60’erne gav et boom i sygeligheden.Man havde selvfølgelig ogsåskader tidligere, ofte langt alvorligereskader, og skader hvor folk døde i langthøjere antal. Men med industrialiseringeni 60’erne oplevede vi massivtNR. 3. MARTS 2012 37

DET ER IKKE ’KONTROLLEN’, JEG ER IMOD. MEN NÅR DEN BLIVER TILNOGET, SOM MERE ER UDTRYK FOR MISTILLID, OG HVOR DET BLIVER TILEN KONTROL AF, OM FOLK NU GØR DET, VI REGNER MED, DE GØR, GÅR DETOVER GEVIND. DET ER FOR MIG AT SE DEN TENDENS, DER ER OPSTÅETMASSIVT I VK-REGERINGENS TID I BEGYNDELSEN AF DETTE ÅRTUSINDE.KURT JACOBSEN, PROFESSOR, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOLen eksplosiv velstandsstigning, hvor allefik villa, vovse og Volvo og dybfryser, ogsom førte til, at vi fik det, der er blevetkaldt velstand uden velfærd, siger KurtJacobsen. – I 70’erne kunne vi konstatere,at vi havde været så fokuseredepå velstanden, at opmærksomhedenomkring arbejderbeskyttelse og et godtarbejdsmiljø gled i baggrunden. Velstandenvar blevet det væsentlige. Og svinghjuletfortsætter. I dag ved vi, at vi er vedat få de mange psykiske arbejdslidelser.Men jeg fornemmer ikke, at der gribesind og gøres noget ved det.Det er altså nødvendigt med en kontrolsom den, mange i øjeblikket opfattersom omfattende, for at passe på os selv?– Generelt vil jeg sige ja. Når jeg ser, hvadder er sket på dette område fra slutningenaf 1800-tallet til i dag, så har det væretnødvendigt med en effektiv kontrolfunktioni samfundet for at sikre, at regler oglove bliver overholdt. Jeg tror, det er engenerel erkendelse, at hvis der laves enmasse regler, men at ingen kontrollerer,om de bliver overholdt, ja så bliver de ikkeoverholdt. Og når man indførte et arbejdstilsyni 1873 var grunden, at erfaringer fraudlandet viste, at hvis man vedtog reglerfor at beskytte arbejderne i produktioneneller for at komme børnearbejde til livs, jaså var der ingen, der overholdt dem, hvisikke reglerne blev kontrolleret. Først dader kom kontrol, begyndte arbejdsgiverneat overholde lovgivningen. Så kontrollenhar en effekt i sig selv.– Det er jo en udpræget opfattelse, atdet er arbejdsgiverne, der svigter, fortsætterKurt Jacobsen. – Men helt tilbagefra starten af forrige århundrede klagerArbejdstilsynet over, at heller ikke arbejderneer interesserede i at overholdereglerne. De synes, at masker er i vejenog afskærmninger er upraktiske. ”Lad osnu få lov til at passe vores arbejde”, varden udprægede holdning.– Der er to parter i det her, og historiskhar hverken Dansk Arbejdsgiverforeningeller LO ligget i front, når dethandlede om nye initiativer for atbeskytte arbejderne. Den gamle LObossThomas Nielsen sagde i 70’erne,at han ”sgu ikke var meget for, at derskulle bruges flere penge på arbejderbeskyttelse,for så kommer der jofærre penge til løn og ferier”. Netopden holdning er noget af det, der gørdet vanskeligt at udføre en kontrol.Det har været med fuldstændig forskelligemotiver, arbejdstagerne ogarbejdsgiverne strittede imod, men detvar fra begge sider økonomiske incitamenter,der drev dem. Arbejdsgiverneklagede over, at det kostede penge,og arbejderne ville gerne kunne øgeakkorden og tjene flere penge. Bryggeriarbejderforbundetsformand, HolgerFoss, erkendte det, da han i ’Bryggerirapporten’fra 1972 sagde: ”Ja, vi måsom fagforening erkende, at vi har satpenge over vores medlemmers liv oghelbred”. Derfor er kontrol nødvendigt,fastslår Kurt Jacobsen.KONTROL UDE AF KONTROLKontrol er nødvendig. Men der tales istigende grad om, at vi har udviklet et’kontrolsamfund’. Kan kontrolarbejdet gåover gevind?– På en række områder er kontrolleni vort samfund i al almindelighedkommet ud af kontrol. F.eks. når detgælder den omfattende kontrol af denoffentlige sektor. Det er en kontrol,som for mig at se handler om, at manhar mistillid frem for tillid. Sygeplejerskerneog overlægerne klager over det,universitetsfolkene og sosu’erne klagerover det, og lærerne klager over det.Oplevelsen er, at den tiltagende kontrolog krav om afrapportering simpelt hentager tid fra dem, så de ikke kan lavedet, de er ansat til. Og det, fornemmerjeg, er rigtigt nok.– Men f.eks. kontrol med færdselslovenog arbejdsmiljøloven er jo noget andet.Det er ikke ’kontrollen’, jeg er imod. Mennår den bliver til noget, som mere er udtrykfor mistillid, og hvor det bliver til enkontrol af, om folk nu gør det, vi regnermed, de gør, går det over gevind. Det erfor mig at se den tendens, der er opståetmassivt i VK-regeringens tid i begyndelsenaf dette årtusinde, men tendensenkan også føres længere tilbage til bl.a.hele djøfiseringen, hvor man begyndteat kvantificere alt, hvad man foretog sig,og hvor alt skulle måles og vejes, så mankunne kontrollere om tingene skete, sigerKurt Jacobsen.38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Industrialiseringen førte til en markant velstandsstigning i Danmark, som både arbejdstagere og arbejdsgivere forfulgte. Det betød, at fokus på arbejdsmiljøgled i baggrunden. Billedet her er fra F.L. Smidths fabrikker i Valby ca. 1974. Foto: Viggo Rivad/ScanpixNR. 3. MARTS 2012 39

KONTROL ER BLEVET EN PROCES, DER BARE GRIBER MERE OG MERE OM SIG.OG HVOR MAN IKKE SPØRGER SIG SELV: ’HVAD ER KONTROLLEN TIL FOR?’ JEGKAN BESTEMT GODT FORSTÅ, HVIS FOLK IND IMELLEM HAR EN FRUSTRATIONOVER, AT DE OPLEVER, AT VI HAR UDVIKLET ET KONTROLSAMFUND.KURT JACOBSEN, PROFESSOR, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOLHvor går grænsen for fornuftig og ikkefornuftigkontrol?– Jeg tror ikke, man kan opstille sådannegrænser, med mindre man bevæger sigover i noget filosofisk. For det handlerjo i høj grad om tillid – og mistillid. Menkontrol er nødvendig.Trods alle mulige fremskridt og denkendsgerning, at vi bliver klogere ogklogere?– Ja, vi ved jo godt, at vi bliver syge af atdrikke cola og spise chips, men vi gør detalligevel. Man kan spekulere på, om grundennetop er velfærdssamfundet, hvor vihar oplevet en enorm vækst i levealderenog et sundhedsvæsen, som kan kurerenæsten alt. Og som har ført til en lidt fatalistiskholdning, at ’det går sgu nok’. Detsamme, tror jeg, gør sig gældende, nårdet gælder arbejdsmiljøet og de regler,der skal overholdes på arbejdspladserne.DER KOMMER MERE KONTROLSå vi vil ikke se mindre kontrol, måskesnarere tværtimod?– Den generelle tendens er, at der blivermere og mere kontrol. Og selv omarbejdsmiljøet er blevet markant bedre,så står vi i dag med nye, velfærdsrelateredesygdomme. Forbedringernevar ikke sket, hvis ikke vi havde haft enarbejdsmiljølovgivning og et tilsyn tilat kontrollere, at lovene blev overholdt.Men det er umuligt at sige, hvordan dethele havde set ud, hvis ikke vi havdehaft f.eks. Arbejdstilsynet. Vi kan blotkonstatere, at det har været rimeligt ogrelevant, det der er gjort. Arbejdsmiljølovenhar haft meget, meget stor betydningfor almindelige mennesker og forsamfundet.Og både arbejdsgivere og lønmodtagereved godt, at det hænger sådan sammen?– Det gør de. Men det handler ogsåom det umiddelbare. I ’gamle dage’handlede det bare om at skaffe noglepenge, så børnene derhjemme kunnefå noget mad. Det i sig selv skabteet pres for at tilsidesætte reglerne. I60’erne er det så jagten på velfærden,der styrer. Man fik råd til at købe et fintfjernsyn, men som en kvinde i den såkaldte’Tulip-rapport’ fra 1970 sagde:”På den anden side, når jeg så kommerhjem om aftenen, er jeg blevet fortræt. Så falder jeg i søvn foran fjernsynet”.Det er dobbeltheden i velfærdenspris, siger Kurt Jacobsen.Kontrol kan ikke undværes. Men trængerden måde, vi kontrollerer på, til et hovedeftersyn?– I allerhøjeste grad. Kontrol er bleveten proces, der bare griber mereog mere om sig. Og hvor man ikkespørger sig selv: "Hvad er kontrollentil for?" Jeg kan bestemt godt forstå,hvis folk ind imellem har en frustrationover, at de oplever, at vi har udviklet etkontrolsamfund. Og for mig virker detsom om det politiske system og nogleaf de institutioner og organisationer,vi har skabt, har mistet tilliden til hinanden.Og i vid udstrækning også tilderes medlemmer, hvad enten det erarbejdsgiverorganisationer eller arbejdstagerorganisationer.Altså en opfordring til arbejdsmarkedetsparter?– Ja.40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

DEN STOREKONTROLFREAKArbejdsmiljøkontrol har eksisteret siden Fabriksloven blev vedtaget i 1873. Og der erstadigvæk noget at komme efter, siger Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen.KONTROLDANMARKAF STIG ANDERSENSTIG@STIGANDERSEN.DKDet er ikke mindst Arbejdstilsynet, dermå leve med betegnelsen ’kontrolfreak’.Tilsynets opgave er at sikre, at de loveog regler, der gælder for arbejdsmiljøetpå danske arbejdspladser, bliveroverholdt. Formålet er at undgå ulykkerog sygdomme og at sørge for at få detændret, når tingene ikke er, som de skalvære. Og at sørge for at tingene udviklersig i den rigtige retning. Hvilket vil sigeat sikre et sundere og bedre arbejdslivfor danskerne.Direktøren for Arbejdstilsynet i Danmarkhar de seneste 12 år været Jens Jensen. I2011 besøgte hans medarbejdere næsten43.000 danske virksomheder. Hos mereend halvdelen af virksomhederne vistekontrollen, at ”der var der noget at kommeefter” – og Tilsynets besøg førte til påbud,vejledninger eller direkte forbud.Hvordan synes Arbejdstilsynets direktørselv det går i Danmark?– Det går den rigtige vej. Der bliverstørre og større bevidsthed omkringvigtigheden af et godt arbejdsmiljø.Både når det handler om forholdene formedarbejderne på en virksomhed, ognår det handler om at erkende, at et godtarbejdsmiljø er en god forretning, fastslårJens Jensen og fortsætter:– En del forskning viser, at har man godeforhold på sin virksomhed, så betyderdet rent faktisk en bedre produktivitetog større effektivitet. Så der er penge attjene på et godt arbejdsmiljø, det styrkerkonkurrenceevnen og gør, at det ernemmere at fastholde medarbejdere.Derfor oplever vi også, at det er blevetmoderne med social ansvarlighed på dedanske virksomheder.Hvad er grundlaget for kontrolvirksomheden?– Den lovgivning, som arbejdet i Tilsynetbygger på, er baseret på, at man er nødttil at tale sammen på arbejdspladserne.Dialog er nødvendigt, ikke blot for ikkeat komme galt af sted i hverdagen, menogså for at undgå følger af den påvirkning,som et arbejde kan have på helbredet,både det fysiske og det psykiske,forklarer Jens Jensen.– Ud fra det forsøger vi at lave retningslinjerefter, hvad der er muligt at få tilat fungere på en arbejdsplads. Altså atgøre tingene realistiske. Og når vi laverregler, er det altid efter en drøftelse medarbejdsmarkedets parter. Det er jo dem,der repræsenterer den virkelighed, hvorreglerne skal fungere. På den måde erArbejdstilsynets virke i virkeligheden etkonsensusområde, selv om udgangspunktetfor vores arbejde jo er et konfliktområde,fordi det regulerer noget, derforegår mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne.Men over 70 procent af deregler, som findes på arbejdsmiljøområdet,er EU-regler. For netop arbejdsmiljøeter et af de få områder, hvor der er enfælles europæisk regulering. Det skyldesikke mindst ønsket om at lave ens vilkårfor alle, altså at tage konkurrencemæssigehensyn, siger Jens Jensen.NR. 3. MARTS 2012 41

Direktør i Arbejdstilsynet Jens Jensen (th.) siger, at Arbejdstilsynet bestræber sig på ikke at være for emsigei kontrolfunktionen. Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner lyder det. Foto: Erik Refner/ScanpixFOR MEGET POLITIMAND?Jeres hverdag består i høj grad af kontrol.Får du somme tider den tanke, at nuer der gået for meget politimand i det?– Nej, det synes jeg ikke. Tidligere harder måske været perioder, hvor mankunne kritisere os for at være lidt formeget politimænd. Men det er megetforskellige forhold, Arbejdstilsynetsfolk får kendskab til. Nogle gange er detnemt at konstatere, når der er noget galtog reglerne ikke overholdes, f.eks. nårder ikke er tilstrækkelig sikring af en maskine.Andre gange er det vanskeligere,bl.a. hvor det handler om at afdække,om der kan være psykiske arbejdsmiljøproblemeri en kommunal forvaltning.Det er meget forskellige opgaver. I forbindelsemed egentlige aktioner rettetmod f.eks. byggepladser, har det måskekunne opfattes, som om vi kun kommerfor at gribe ind over for overtrædelser.Men i dag er vi meget optaget af atkomme i dialog med virksomhederne,både om konkrete problemer, men ogsåfor at virksomhederne selv kan løse problemernenæste gang, de opstår. Vi hari høj grad også en pædagogisk opgave,siger Jens Jensen.– Det går ud på at spotte, hvor vi skalsætte ind. Det vil sige at finde de virksomheder,hvor der er problemer, dervirkelig skal gøres noget ved, og hvorforholdene er ulovlige. Vi har nogleprioriteringer, og der er problemer, derer vigtigere end andre, fordi de affødernogle skader og nedslidning. Og detkan være både på det psykiske og detfysiske. Og når vi retter fokus, prøver vialtid at få en dialog, så vi kan komme ordentligtind på en virksomhed, men ogsåordentligt ud igen.LOVEN SÆTTER GRÆNSERNEMan hører ofte, at I mere opfattes somen kontrolfunktion og en ’bussemand’end som en hjælp. Og at det er alt fordyrt og besværligt at opfylde Jeres krav.Er der en grænse for Jer et sted?– Der er den grænse, som lovgivningenhar fastlagt. Når en virksomhed opfylderlovgivningen, skal vi ikke gøre mere.Men der er jo perioder med forskelligepolitiske vinde, og når der kan væreden opfattelse, skyldes det måske, atvi nogle gange har haft til opgave atvære mere vejledende og hjælpende,andre gange mere kontrollerende ogpåbydende. Under den borgerlige regeringfrem til 2011 blev vi pålagt at laveuanmeldt besøg på alle danske virksomheder.Det var en historisk beslutning,for noget lignende er ikke set tidligereeller nogen andre steder i verden. Men42 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

DET VAR EN HISTORISK BESLUTNING, FOR NOGET LIGNENDE ER IKKE SETTIDLIGERE ELLER NOGEN ANDRE STEDER I VERDEN. MEN DER HAVDE DUALTSÅ EN BORGERLIG REGERING, DER VILLE GØRE OP MED DISKUSSIONENOM, HVORVIDT ARBEJDSTILSYNET KOM PÅ DE RIGTIGE VIRKSOMHEDER.JENS JENSEN, DIREKTØR, ARBEJDSTILSYNETder havde du altså en borgerlig regering,der ville gøre op med diskussionen om,hvorvidt Arbejdstilsynet kom på de rigtigevirksomheder. Den opgave blev såændret igen i 2010, men nu kender vi allevirksomheder. Nu ved vi meget mereom, hvor vi skal gå hen.Er der en bagatelgrænse for Jer?– Det er der blevet. Lovgivningen siger, atvi skal kontrollere alt, der har med arbejdsmiljøetat gøre, lige fra om der er rækværkpå stilladserne, til om der er malet på toiletterne.Vi har tidligere haft diskussionerom, hvorvidt vi skulle gå efter alt. Det erendt med, at vi skal gå efter det væsentlige,altså ting der betyder noget for sikkerhedog sundhed. Så de diskussioner harbetydet, at vi ikke reagerer på manglendemaling på toiletterne. Vi kan vejlede omdet, men vi giver ikke påbud. Her fra 2012er der så direkte sat ind i lovgivningen, atvi arbejder med en bagatelgrænse, når detgælder egentlige påbud. Vi skal simpelthenundgå at skyde gråspurve med kanoner.Derfor forlanger vi f.eks. ikke længere,at der skal være en brugsanvisning, for aten hjemmehjælper kan putte opvaskemiddeli en opvaskemaskine hjemme hos enplejekrævende borger.Jeres tilsynsfolk fortæller, at nogle arbejdspladserforsøger på at snyde Arbejdstilsynet.Er det tegn på, at I er for emsige,eller er det tegn på at I er dygtige?– Vi bestræber os meget på ikke at væreemsige. På den anden side, så er derområder, hvor nogle vil snyde, og detskyldes jo, at der er penge involveret.Vi har brancher, hvor vi gang på gangoplever de samme overtrædelser, og deter udtryk for, at der er virksomheder dersiger: ”Vi kalkulerer med en bøderisiko”.Et konkret eksempel kan være kravet omafskærmning, når der graves huller. Herkræver vi sikkerhed for, at jorden ikkekan skride ned. Det problem kan løsesmed en såkaldt gravekasse, men denskal lejes og være til rådighed i de måskefå timer, hvor der skal arbejdes i hullet.Lige præcis her er der rigtig mange, derbare springer over. Og det er for at sparepenge. I sådanne situationer giver vi osikke, for vi ved, det kan lade sig gøre,hvis man vil tilrettelægge efter det. Ogder er masser af virksomheder, som sagtenskan finde ud af det, og de bliver jokonkurrencemæssigt stillet dårligt, hvisvi ser gennem fingre med snyderne. Vihar også et ansvar for ikke at skabe unfairkonkurrence.DET HANDLER OM HOLDNINGHvad ville der ske, hvis vi nedlagde Arbejdstilsynetog lod virksomhederne selvbestemme?– Nogle virksomheder vil fungere udenproblemer. Andre vil være meget problematiske.Men vi er i Arbejdstilsynetudstyret med et optimistisk gen, og vitror på, at det vi gør, fører til ordentligearbejdsmiljømæssige resultater. Ogogså at det rent faktisk kan føre til nogetøkonomisk fornuftigt på virksomhederne.Men der vil altid være nogen,som lever fra hånden i munden, ogfor hvem arbejdsmiljø er noget megetperifert. For hvem det drejer sig omat løse nogle opgaver og tjene noglepenge.Hvem er de største syndere?– Det kan der ikke siges noget entydigtom. Men der er områder, hvor der hele tidenopstår arbejdsmiljøproblemer og nokvil blive ved med at gøre det. Det gælderisær bygge- og anlægsområdet, hvor derhele tiden skiftes arbejdsplads, og detgælder inden for rengøringsområdet. Detvil typisk være områder, hvor der heletiden etableres nye arbejdspladser mednye folk. Men alle steder gælder det, aten helt afgørende faktor er ledelsen. Desteder, hvor ledelsen prioriterer sikkerhedog sundhed, er der færrest problemer.Oplever du Arbejdstilsynet som en succes?– Det må andre måske svare på, mensamfundsmæssigt er det besluttet, atvi skal være her. Og vi ved, der er nogetat komme efter. Der er arbejdspladser iDanmark, som påfører både personer ogsamfundet skader og omkostninger. Kravettil os er, at vi gør det på en ordentligmåde, og således at virksomhederneselv bliver motiverede til, at tingenebliver i orden. I dag kan man ikke baregå ud og banke folk oven i hovedet. Derskal være dialog og motivation. Det durikke at være en autoritet, der kommermed en revolver.NR. 3. MARTS 2012 43

RIS OG ROS FRA ENSTILLADS-DIREKTØRKontrol kræver kommunikation, og det bruges der meget energi på. Men det er ikke altid,kommunikationen fører til enighed om kontrolindsatsen.KONTROLDANMARKAF STIG ANDERSENSTIG@STIGANDERSEN.DK– Min opfattelse af Arbejdstilsynets kontrolvirksomheder både positiv og negativ.Det positive er, at de afgjort er medtil at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark.Det negative, at Arbejdstilsynets kravofte er meget teoretiske og ikke forholdersig til den virkelige verden.Jonas Palvig er en af dem, der bliverkontrolleret. Han er direktør i et mindretømrer-snedkerfirma med seks medarbejdere,som også sætter stilladser op,Conabi ApS, fra Lynge i Nordsjælland.– De regler, som Arbejdstilsynet forventer,at vi kan overholde, kan sjældentlade sig gøre i praksis. Så gør man tingeneefter bedte evne og håber, at manikke bliver opdaget, siger Jonas Palvig.Hvad så når det bliver opdaget?– Så får vi måske et bødeforlæg, mende mindre fejl bliver sjældent opdaget.Og jeg oplever det sådan, at hvis manoverholder regler og arbejdsmiljø til ’etfornuftigt niveau’, så ser de ofte gennemfingre med resten. Så jeg synes, de er tilat have med at gøre.Alligevel har du kritikpunkter mod Arbejdstilsynet?– Omkring stilladsarbejde har man ofteen kamp med dem. Vi skaber jo medvores stilladser sikkerhed for andre, ogvi gør alt, hvad vi kan, for at stilladserneer sikre for dem, der skal arbejde pådem. Men stilladsmontørerne har risikofor at falde ned, fordi der først kommergelændere på, efter at man er kommetop på næste niveau på stilladset, når detbygges op. Den risiko vil Arbejdstilsynetikke acceptere. Men der sker meget fåfaldulykker, og skal man bygge stilladsernepå den måde, som Arbejdstilsynetønsker, vil det være ergonomisk megethårdt. Det vil betyde, at medarbejderebliver tidligt nedslidte, siger Jonas Palvig.Et krav, om at stilladsarbejderne ikke måkunne falde ned, er vel rimeligt nok?– Det er da rimeligt nok, men når manskal vælge mellem to onder, må manvælge det mindst slemme. Og vi mener,det er værre, at 1.000 mand bliver tidligtnedslidte og får kroniske smerter, end atder er én mand hvert 10. år, som falderned, siger Jonas Palvig. – Desuden erder det problem, at udenlandske firmaerikke er underlagt samme krav som danske,og det svækker vores konkurrenceevne.Så jeg oplever, at Arbejdstilsynetskrav virker konkurrenceforvridende.NÅR KONTROLLEN BLIVER ÅNDSSVAGArbejdstilsynets direktør, Jens Jensen,kender godt disse diskussioner om stilladserneog konflikten mellem risikoenfor at dratte ned og at påføre stilladsarbejderneen fysisk belastning.– Det er ting, vi undersøger, men denbelastning, der påføres for at undgå, atnogen styrter ned, står ikke mål med detat dratte ned. Og problemstillingen er eteksempel på, at alle regler er resultatetaf en længere proces, hvor alle parterer involveret. Så håndværkere, mestreog direktører kender godt forudsætningernefor reglerne.Alligevel bliver det fremført som en kritikog som noget, der ikke fungerer?– Der er områder, f.eks. stilladsområdet,hvor hovedparten af medarbejderne arbejderpå akkord. Det er måske også etområde med en særlig kultur. Og når vigriber ind, er det både i kulturen og sikkerheden,og dermed i økonomien.44 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

På stilladsområdet er der en løbende uenighed mellem kontrol myndighederne og arbejdsgivere/arbejdstagere. De regler, som Arbejdstilsynet forventer overholdt,kan sjældent lade sig gøre i praksis, lyder det fra Jonas Palvig, der er direktør i et mindre tømrer- og snedkerfirma. Foto: Jørgen True/ScanpixNR. 3. MARTS 2012 45

DET ER NATURLIGVIS VIGTIGT FOR OS ATBEHOLDE VORES ARBEJDE. DET BETYDER,AT VI NOGLE GANGE GÅR PÅ KOMPROMISMED TINGENE.JONAS PALVIGI lige præcis den branche er der ikkealtid et modsætningsforhold mellemarbejdsgiver og arbejdstager, og jo hurtigerearbejdet kan udføres, jo flere pengeer der i det for begge parter. Så stilladsområdeter lidt atypisk. Samtidig erstilladsfolk ofte folk, der har deres meningerog ikke mindst deres meningersmod. Så der er heftige diskussioner pådette område. Lige præcis denne kritikhar vi også diskuteret med stilladsfolk påmøder, hvor den ansvarlige minister harværet til stede, og de giver klart udtrykfor, når de finder reglerne åndssvage,siger Jens Jensen.Og der er bestemt ting, som Jonas Palvigfra tømrer- og snedkerfirmaet finderåndssvage. Men han har også ros ogønsker til Arbejdstilsynets kontrolvirksomhed.– Det er naturligvis vigtigt for os at beholdevores arbejde. Det betyder, at vinogle gange går på kompromis medtingene. F.eks. er der pvc i 99 procent afde fuger, der sidder omkring gamle vinduer,men følger vi arbejdsmiljøreglerneher, vil vores medarbejdere simpelthenforsvinde til konkurrenterne. For skalreglerne overholdes, bliver vi for dyreog får ikke opgaverne. Derfor kunne viher ønske os en bedre kontrol, så vorekonkurrenter ikke bare kan løbe medarbejdet. Den manglende effektiviteti kontrolarbejdet betyder, at vi går påkompromis, siger Jonas Palvig.Hvad er dine medarbejderes holdning tilArbejdstilsynets kontrol?– Jeg tror, der er almindelig enighedom, at det er godt, at de er der. Engangimellem bliver det bare for meget. Sådannoget som en tube acrylfugemasse vedvi jo godt, hvordan vi skal behandle,men Tilsynet kræver, at vi har databladeog vejledninger. Hvis jeg en dag køberen anden type fugemasse end den sædvanlige,så risikerer vi at få et påbud elleren bøde, fordi vi ikke har databladene tillige præcis den type. Vi er ude i petitesser,som de skulle holde sig fra.Det er for småt, mener du?– De gange, vi er blevet knaldet fordet, har vi fremskaffet de nødvendigedatablade og sendt dem ind til Arbejdstilsynet.Vi har så undgået bøden, menvi har haft en sur smiley, som vi har kørtrundt med i nogle måneder. Jeg mener,der er situationer, hvor Arbejdstilsynetkan være til meget mere gavn, og jeghar da selv oplevet, at de har grebet indover for sikkerhedsmæssige ting, hvordet både har været rigtigt og godt. Så vikender godt fordelene ved Arbejdstilsynet,siger Jonas Palvig.IKKE KONTROLSAMFUNDET, DER GIVERSKEPSISStilladsdirektørens oplevelse af den kontrolvirksomhed,der finder sted, er i vidudstrækning i overensstemmelse medden opfattelse, som kontrol-systemet haraf sig selv og den kontrol, der udøves.Hanne Sofie Tromborg Olsen er chef forArbejdstilsynets Tilsynscenter Syd, derdækker Sønderjylland og Fyn, og hunoplever i hverdagen, at kontrolindsatsengenerelt bliver godt modtaget. Men ogsåat der er virksomheder, hvor de mødesmed skepsis.– Det er ikke så meget modstand mod’kontrolsamfundet’, vi møder, når der erskepsis mod vore kontrolaktiviteter. Deter mere det tidkrævende i at have os påbesøg, vi møder, men også en holdning,at ”vi har ikke brug for, at I kommer her.Vi har styr på vores ting, og vi ved godt,hvordan arbejdsmiljøet skal være. Så deter ikke nødvendigt med kontrol”, fortællerAnne Sofie Tromborg Olsen.– Vi gennemfører naturligvis vore kontroller,uanset hvilken holdning vi mødesmed, fortsætter hun. – Og når vi så findernoget, der skal ændres, spiller dendialog, vi har med arbejdsgiveren og arbejdspladsen,en stor rolle. Vi skal kunneforklare, hvorfor noget arbejdsmæssigteller sundhedsmæssigt skal ændres. Nårdet lykkes, er vi allerede kommet langt,for så giver det mening for arbejdspladsen,og i de tilfælde udvikler det signormalt konstruktivt. Men vi møder ogsådet modsatte. At en ejer eller arbejdsgiverikke vil eller kan forstå, at noget erfarligt eller udgør en sundhedsmæssigrisiko. Det er ikke mindst her, vi sommyndighed på området skal vise voresdygtighed. Vi skal være gode til at kommunikereom baggrunden for de ting, visætteren fingeren på, siger Hanne SofieTromborg Olsen.– Der er situationer, hvor det ikke lykkesat komme igennem med en konstruktivdialog, og hvor vi derfor må nøjes medat meddele en virksomhed, hvilken afgørelsevi træffer. Når modstanden modos er størst, er argumenterne, at voreskontrol koster dem penge. At virksomhedenikke har tid til at tage sig af os.Det kan også være, at ”nu går vi for vidt.Nu bliver myndighedernes indblandingfor voldsom”. Altså en oplevelse af, atvi simpelt hen er med til at gøre det forsvært at drive virksomhed.46 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Mød os på pelsmessen29.-31. marts i Herningeasy-strø i redekassen– det betaler sigeasy-joy i minkburet– det er nemtGitte R. Jensen23 21 61 27Kontakt en af vores sælgere:Bodil Falkenberg23 21 61 26 48 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

I STEDET FOR AT GOKKE DEM OVEN I HOVEDET, GIK VI TIL DEM, DERBESTEMMER OVER OS, MED ÅBENHED OG VENLIGHED OG VISTE OS FRAVORES BEDSTE SIDE. VI FØLER OS TIL TIDER OVERSET AF VORES POLITIKERE,MEN HVIS VI ALDRIG GØR OS BEMÆRKET, KAN VI HELLER IKKE FORVENTE ATBLIVE SET OG HØRT.ANDERS CHRISTENSEN, SYDHIMMERLANDS PELSDYRAVLERFORENINGog samtidig fik de den gode historieom dansk pelsdyravls eksporteventyrmidt i en krisetid.Det var daværende formand for SydhimmerlandsPelsdyravlerforeningAnders Christensen, som øjnede mulighedenfor at bygge bro mellem minkbranchenog lokalmiljøet i Himmerlandved at udnytte skindudstillingen ogjubilæet som springbræt:– Hvorfor have besværet med en skindudstilling,hvis der ikke kommer nogetud af vores umage? Så vil jeg hellerebruge den tid på noget andet, siger AndersChristensen. Han vil gerne væremed til at ændre pelsdyravlernes plettedeimage og skabe en holdningsændringhos skeptikerne. Så da han sammenmed bestyrelsen og næstformandTommy Schrøder Krogh Jensen (som idag er formand, red.) skulle arrangereskindudstilling og jubilæum, var detmålet at få både presse, lokale politikereog andre gæster med. Derfor blevden første beslutning at flytte arrangementetfra de normale rammer i det afsidesliggende Hersom Forsamlingshustil det centralt beliggende Kasernehalleni Viborg.presse. Men hvad kunne gøre skindudstillingeninteressant for journalisterne,der altid er på jagt efter nyhedskroge athænge deres historier op på?HVAD KAN DE LIDE I VIBORG?Håndbold har altid været en populærsport på Viborg-egnen, så Tommy ogAnders fandt på at invitere Viborgshåndboldpiger til at gå modeshow ipels under udstillingen. Det kunne dervære gode pressefotografier i, tænktede to. Så blev både byrådspolitikerefra Viborg, Mariager Fjord og Vesthimmerlandskommune samt folketingspolitikereinviteret med til udstillingen. Ogfor at give udstillingen en høj faglighedskulle politikerne også inviteres påfarmbesøg forud for udstillingen.Kopenhagen Fur hjalp med at betale forannoncering for udstillingen og med atskrive en pressemeddelelse, der skullegøre pressen opmærksom på begivenheden.Tommy Jensen er en mandmed kontakterne i orden, og han fikhurtigt forbindelse med Viborg HK ogViborg Rådhus. Snart havde både Viborgshåndboldpiger og flere politikereaccepteret invitationen til skindudstillingen.Og så blev pressen inviteret:De to iværksættere skulle nu blot findepå en god idé, der med lidt held villegøre udstillingen attraktiv for den lokale– Vi har al mulig grund til at være stolte,så hvorfor ikke vise pressen, hvad vi kanog står for? spørger Tommy Jensen.50 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

jo have kontakt med pigerne fra ViborgHK og vores byrådsmedlemmer, mennår vi holder skindudstilling i forsamlingshuset,skal vi alligevel fragte skindfrem og tilbage. Denne gang var arbejdetsjovt og resultatet var det hele værd,lyder det.VI HAR AL MULIG GRUND TIL AT VÆRE STOLTE, SÅ HVORFOR IKKE VISEPRESSEN, HVAD VI KAN OG STÅR FOR?TOMMY JENSEN, MINKAVLERPå Viborg-egnen fortsætter kontakten tiloffentligheden. Til april er alle byrådspolitikerefor eksempel inviteret med på endagstur til auktionen i Glostrup, så politikernekan se verdens største auktionshusfor pels. Sydhimmerlands Pelsdyravlerforeningsørger for transporten, og forat gøre det mere attraktivt for politikerneer arrangementet lavet, så hver inviteretdeltager kan medbringe en ledsager.Desuden overvejer foreningen at få enstand på dyrskuet i Hobro til juni. PåHimmerland-egnen vil de også deltage iÅben farm-arrangementet 13. maj, hvisdet ikke giver anledning til smittefare iforhold til plasmacytose.Håndbold er populært på Viborg-egnen, og kombinationen af håndboldstjerner og pelsmode viste sigat være interessant for den lokale presse. Udstillingen gav masse af medieomtale.GODE HISTORIERSPREDER SIG LOKALTMed sit udgangspunkt i nærmiljøeter lokale og regionale medier interessantefor rigtig mange mennesker. Deter klogt at få spredt den gode historieom dansk pelsdyravl lokalt – ikkemindst fordi lokale medier interessererfor lokallivet, også de små nyheder,der ikke revolutionerer verden.Mange avlere er allerede godt i gangmed at påvirke deres lokalmiljø. I Holstebroer foreningen for eksempel rigtiggod til at iværksætte større events.For nylig havde foreningen JacobHaugaard til at underholde ved denårlige skindudstilling, og SydhimmerlandsPelsdyravlerforening blev daogså inspireret af Holstebroavlerne,da de lavede arrangementet i Viborg.På Fyn har minkavler Jens Arne Christiansenogså bidraget til positiv omtalei de lokale medier. Da en journalist fraTV 2 Fyn spurgte, om han ville deltagei et debatprogram om minkavl, hvorJens Arne skulle vise sin farm frem,mens han debatterede dyrevelfærd iminkproduktion med en repræsentantfra Dyrenes Beskyttelse, sagde han jauden tøven. Programmet sendes somet 25 minutter langt indslag i juni.Sander Jacobsen, kommunikationschefi Kopenhagen Fur, opfordrerendnu flere avlere til at kopiere ideerneog fortsætte de proaktive initiativer:– Vi er en åben branche, der elsker atmodtage gæster og vise frem, hvordanvi gør. Vi har en høj faglighedog gode forhold på vores farme. Detskal vi gøre endnu flere menneskeropmærksomme på, og hver avlerhar mulighed for at medvirke ved atvære åbne og sprede budskabet i sitnærmiljø. Er der gode ideer i lokalforeningerne,så vil vi gøre alt for atunderstøtte det herfra Glostrup. Barering til os, siger han.52 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

NR. 3. MARTS 2012 53

ØSTERSØENRUNDTÅrets medlemsture foregår i bus rundt om Østersøen,hvor vi blandt de enkelte landes spændende historierogså skal på pelsfaglige besøg. Oplev Helsinki, Skt.Petersborg, Tallinn, Riga, Kaunas, Gdansk og Szczecin.Turene er arrangeret i samarbejde med TravelPoolEurope.TUREN I KORTE TRÆK Turen starter i Frederikshavn medfærgen til Gøteborg (sjællandskedeltagere har mulighed for at stødetil gruppen i Gøteborg) Buskørsel til Stockholm 1 nat ombord Viking Line(fra Stockholm – Turku/Åbo) 2 nætter Skt. Petersborg 2 nætter Tallinn 2 nætter Riga 1 nat Kaunas 1 nat Gdansk 1 nat SzczecinHELSINKI: Gennem Helsinkis mere end450 års omskiftelige historie har byenværet påvirket både af øst og vest. Idag blander spændende ny og gammelarkitektur sig i Helsinki på en harmoniskmåde. Det er med til at skabe den særligestemning i Helsinki. Om sommerenbliver byen lyst op af det permanentedagslys og charmerer sig ind på både lokaleog turister. Helsinki er kontrasterneshovedstad.SKT. PETERSBORG: Petersborgerne ermed god grund ufatteligt stolte af deresby, og det gælder dem alle, fra ekspræsidentPutin og nuværende præsidentMedvedev til den fattigste bums pågaden. Peter den Stores by, Ruslandsvindue mod vest, Skt. Petersborg, Petrograd,Leningrad, Ruslands kulturhovedstad,Ruslands nordlige hovedstad ellerbare Pieter – ja, kært barn har mangenavne.TALLINN: Stemmer fra markeder hængeri luften sammen med den søde duftat brændte mandler og lyden af skohælehen over brosten. Damer, der vil sælgede luneste sokker. Kirketårne højt hævetover røde tegltage og snævre gyder medhuse med skæve vinduer. Tallinn er Baltikumsbedst bevarede middelalderby.RIGA: Stiletter og brosten. Tiggere oglimousiner. Overdådig jugendarkitekturog sovjetbeton. Riga er hovedstadi et bondesamfund. Byen spurter ind iEuropa og ambitionerne er tårnhøje, forRiga har førertrøjen på i konkurrencenom at være hovedstad i Baltikum.KAUNAS: Korshøjen, Kryziu Kalnas, derer Litauens mærkeligste valfartssted forturister og helligt sted for katolikker, dervalfarter hertil fra fjerne egne. De førstekors blev rejst på stedet til minde om de,der blev dræbt i opstanden mod Ruslandi 1831 og 1863. Sovjetstyret har fleregange jævnet Korshøjen med bulldozere,men litauerne satte hurtigt nye korsop igen. Kaunas, der tidligere var Litauenshovedstad, er landets næststørsteby og går for at være den mest litauiskeby. Vi skal bl.a. se den smukke gamlebydel med borgen og tårnene, hvorfrabyen forsvarede sig mod korsriddere imiddelalderen.GDANSK: Den fremstormende RødeHær var hård ved det gamle centrum iGdansk i de sidste dage af Anden Verdenskrig.Nu fremstår den som en smukhistorisk kulisse med en bred hovedgade,hvor husene på ægte hansestadsmanerhar høje, smalle og farvede facader,en meget præsentabel havnefront,gamle kirker og en hyggelig lilleputgade,Mariacki.SZCZECIN: Et ungt par sidder på entrappe og kysser, mens en gruppe ældremænd lidt derfra er midt i en livlig,højlydt diskussion. Solskinnet oplyserde store administrationsbygninger ogmuseer på den ene side af vejen og læggerglitrende vandspejl til den i forvejensmukke, maritime udsigt over havnentil den anden side. I midten på bakkenned mod havnen, hænger de unge ud,drikker øl, hører musik og nyder livet iSzczecin.FIRE REJSEMULIGHEDER25. august – 4. september 201215. – 25. september 201222. september – 2. oktober 201229. september – 9. oktober 2012Pris pr. person i delt dobbeltværelseDKK 16.900,-Tillæg for enkeltværelseDKK 2.915,-Prisen er baseret på min. 35 deltagere pr.tur, og der er maks 45 pladser pr. tur.54 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Den gamle bydel i Kaunas, Litauen, byder på masser af middelalderhistorie.PRAKTISK INFORMATIONRejsen inkluderer: Busrejse med luksusbusunder hele rejsen, 4-stjernede hoteller, opholdi dobbeltværelse på alle hoteller, transport ogudflugter ifølge programmet, tre måltider pr.dag, dansktalende rejseleder under hele rejsen,drikkepenge til chauffører, lokalguider, dragere,stuepiger m.m., visum.Rejsen inkluderer ikke: Rejseforsikring, drikkevarerud over en øl, vand eller et glas vin tilhvert måltid under hele rejsen.Visum/Pas: Passene skal være gyldige min.6 måneder efter hjemkomst, og der skal væreto blanke sider efter hinanden, altså en blankdobbeltside. Såfremt du ikke har dette, skal dusøge nyt pas.Betingelser for deltagelse på turen:Aktive medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforeninghar førsteret. Pladserne kan ikke overdrages.Maks to voksne kan tilmeldes pr. medlemsnummerog kontoindehaveren skal væreden ene. Hvis der tilmeldes to personer, skalbegges fulde navne oplyses på tilmeldingsblanketten.Det er en betingelse for deltagelse,at betalingen for rejsen kan trækkes over dinkonto hos Kopenhagen Fur til juni-auktionen.Der modtages ikke tilmelding pr. tlf. Tilmeldingkan kun foretages på en af flg. tre måder: Indsendelse af nedenståendekupon (gerne fotokopi) På fax nr. 43 26 10 49 Via hjemmesidenwww.kopenhagenfur.comTilmelding skal være Kopenhagen Fur, Eva Andersen,i hænde senest fredag 13. april 2012Ved flere tilmeldinger end der er pladser, vilder blive trukket lod om pladserne. I uge 16udsendes meddelelse om man har fået plads.TILMELDINGSBLANKETJeg tilmelder hermed _____ person(er) tilmedlemsturen ’Østersøen Rundt’ 2012.Ved tilmelding af to personer skal begges fulde navnoplyses. Navne skal skrives præcis som i passet.Kontonr. hos Kopenhagen Fur: ____________________________________________________Navn: ___________________________________________________________________________Evt. ledsagers navn: ______________________________________________________________Indsendes til Kopenhagen Fur, Eva Andersen,Langagervej 60, 2600 Glostrup.Tilmelding skal være Kopenhagen Fur i hændeSENEST 13. april 2012Adresse: ________________________________________________________________________Postnr. og by: ____________________________________________________________________Tlf.nr: ___________________________________________________________________________NR. 3. MARTS 2012 55

LANDSDELSFORENINGERNES GENERALFORSAMLINGERSJÆLLANDS PELSDYR AVLERFORENINGSjællands Pelsdyravlerforening holdt som sædvanlig sin generalforsamling på Osted Kro den 1. februar.Og som sædvanlig var langt de fleste medlemmer mødt frem en time før, hvor foreningen varvært ved middagen.Efter valg af Finn Nielsen som dirigent, fremlagde formand Knud Vest sin fyldige beretning om beretningsåretsbegivenheder på Sjælland, i Danmark og på den internationale scene. Herefter gav rådgivningschefHans Henrik Møller en beretning fra Kopenhagen Rådgivning. Spørgelysten og debatten tilberetningerne var begrænset, men der blev spurgt til muligheden for en aflønning til avlere, som harmange gæster, og der var spørgsmål til den manglende forsikringsdækning på de tyverier, der havdeværet flere steder.Hans Henrik Møller fremlagde regnskabet for Sjællands Pelsdyravlerforening, der viste et underskudpå 39.366 kr. og en egenkapital ultimo på 643.589 kr. Årets underskud tages ved en nedskrivning afegenkapitalen. Regnskabet blev taget til efterretning uden yderligere spørgsmål fra forsamlingen.Annelise Vest havde efter 20 år i bestyrelsen valgt at stoppe, og der var derfor nyvalg til PeterØlgaard, som under den efterfølgende konstituering blev ny næstformand i foreningen, mens HansJørgen Stenbek overtog posten som kasserer for foreningen. Knud Vest blev genvalgt som formand.Sjællands Pelsdyravlerforening har tradition for at vælge nogle af de delegerede direkte på generalforsamlingen.Jens Erik Thomsen, Jørn Holm-Jensen og Morten Teglgaard Pedersen blev foreslået ogvalgt som delegerede.Generalforsamlingen sluttede med, at Knud Vest takkede Annelise Vest for hendes indsats gennem 20år og bød velkommen til Peter Ølgaard som nyt medlem af bestyrelsen. ’Soen’ blev tildelt Jørn Holm-Jensen for den bedste placering på hitlisten blandt de sjællandske og bornholmske avlere.SJÆLLANDSPELSDYRAVLERFORENING,BESTYRELSE 2012Knud VestHans Jørgen StenbekErik Risager ChristensenPeter ØlgaardAnn-Mona Kulsø LarsenMIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGMidtjyllands Pelsdyravlerforening havde efter mange år på Vest valgt at flytte generalforsamlingen tilAulum Kro den 10. januar og her starte med gule ærter.Peter Olsen blev valgt til dirigent. John Papsø fremlagde beretningen for beretningsåret, og VilhelmWeiss fremlagde beretning for rådgivningen. Efter de to beretninger blev foreningens regnskab forperioden fremlagt af kasserer Anders Kvist Jensen. Regnskabet viste et overskud på 49.460 kr. Beretningernegav anledning til en debat og kommentarer om saneringsforsikringen samt uddannelse afmedhjælpere og avlere.Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer var genvalg hele vejen rundt uden afstemning. Og i denefterfølgende konstituering blev John Papsø genvalgt som formand og Jørgen Østergaard Jensensom næstformand. Generalforsamlingen sluttede med en orientering fra Jørgen Østergaard fraKopenhagen Fur om plasmacytosesituationen.MIDTJYLLANDSPELSDYRAVLERFORENING,BESTYRELSE 2012John PapsøJørgen Ø. JensenMads HoueAnders Kvist JensenKent Troldtoft Pedersen56 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

El-Mover:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Kan køres frabegge enderMange mulighederKombi-Vogn:Til flytning afdyr og hvalpeved brug afrør / flyttefældereller hvalpekasserFoderskrabere:Til fordeling. 2 modeller(Smal / Bred) Rustfri udførselFoderspartel:Til nedtryk af foder.Foderet trykkesikke helt igennemVinterly / Fødeindsats:Laves på fixmål,så de passer i alle kasserSiloer:Fodersiloer fra2500 Liter til 2x5000 Liter.Flyttefælde:STÆRK kvalitetmed nyt unikt lukkesystemReperationsplade:Passer til de flesteredekasserSilo skraber:Længde: 220 cm.eller 320 cm.Ekstraudstyr:SprinkleranlægVarme i bundlågeAutomatik i bundlågeFældevogn:Kapacitet: ca. 42 fælderMål: Længde: 2200 mm. Bredde: 600 mmFodernæb:Ø38, Ø43Gødningsspade:Til udmugning i buretRustfri stålFoderhåndtag:Ergonomisk foderhåndtag,der minimerer belastning iarm og skulder ved fodringGasUnit:Nem og enkel måde at,aflive syge og skadededyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske,kan genfyldes.Multipumpen:Pumpen har langlevetid p.g.a.unik opbygning.Passer i næstenalle maskinerpå markedetKantskraber:Til afskrabning afkanterne på gyllerenderne2M - Group A/SMultipumpen | 2M - Design | 2M - Industri | 2M - BygVadehavsvej 3, 6852 Billum - Tlf. 75 25 99 98 - Fax 75 25 99 97Email: post@2m-group.dk - www.2m-group.dkNR. 3. MARTS 2012 57

LANDSDELSFORENINGERNES GENERALFORSAMLINGERFYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGSom noget nyt havde Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening valgt at holde generalforsamlingenden 9. februar inden landsdelsudstillingen på Hovborg Kro. De fynske og sydjyske medlemmer varstået op lidt tidligere, og kl. 10.30 var generalforsamlingen klar til at gå i gang. Hans Kargo blev valgttil dirigent, og Henning Christensen fremlagde sin første beretning som formand for foreningen. Igenen fyldig beretning, hvor der ikke var kommentarer eller spørgsmål.Hans Henrik Møller fremlagde regnskabet 2010/11. Det viste et overskud på 24.424 kr. og en egenkapitalpå 1.099.908 kr. Regnskabet gav anledning til en debat på generalforsamling om dommerhonorarer,kørsel og bestyrelsens arbejde med skindudstillinger.Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer var genvalg hele vejen rundt uden at stemmesedlernekom i brug. Den efterfølgende konstituering gav genvalg af Henning Christensen som formand, HermanSørensen som næstformand.Under eventuelt var en række punkter om medier, velfærdskontrol og smittebeskyttelse. Efter generalforsamlingenfik formanden særlig travlt, idet Billund Kommune den dag havde valgt at lukke ognedpelse en farm ved Filskov. Dette skridt krævede et interview til TV Syd. Medlemmerne, derimod,nød den efterfølgende frokost på Hovborg Kro.FYN OG SYDJYLLANDSPELSDYRAVLERFORENING,BESTYRELSE 2012Henning ChristensenHerman SørensenHans Gejl PedersenJens Arne KristiansenArne TroelsenNORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGGeneralforsamlingen i Nordjyllands Pelsdyravlerforening blev holdt den 6. februar på Hotel Søparkeni Åbybro. Her var foreningen vært ved middagen for de medlemmer, der mødte en time før selve generalforsamlingen.Advokat Morten Jensen blev valgt til dirigent og formand Karsten Beltoft Jørgensen fremlagde beretningenfor beretningsåret. Der var ingen kommentarer eller spørgsmål til den fyldige beretning, hvorfordirigenten kunne konstatere beretningen for godkendt.Hans Henrik Møller gennemgik regnskabet for 2010/11, der viste et overskud på 102.365 kr. og enegenkapital på 1.176.417 kr. Egenkapitalen er negativ påvirket med 39.139 kr. på værdipapirer. Regnskabetfor Initiativfonden viste et overskud på 17.184 kr. og en egenkapital på 569.705 kr. Der var ingenuddeling af midler i 2010/11. Regnskabet blev godkendt uden kommentarer fra forsamlingen.Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer var genvalg hele vejen rundt, uden at stemmesedlernekom i brug. Og den efterfølgende konstituering gav genvalg af Karsten Beltoft Jørgensen som formand,Jørgen Westergaard som næstformand og John Trier Rasmussen som kasserer. Plasmacytoseudvalgetblev nedlagt og hele bestyrelsen er nu udvalget.Det, som fyldte mest under eventuelt, var tyveriet af avlshanner på Gjøl og anholdelsen af et par mistænkteudlændige, som efterfølgende var blevet løsladt uden yderligere efterforskning.NORDJYLLANDSPELSDYRAVLERFORENING,BESTYRELSE 2012Karsten Beltoft JørgensenJørgen WestergaardOle JørgensenKaj Beilegaard ChristensenBjarne PedersenJohn Trier RasmussenKjeld V. Larsen58 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Mød repræsentanterne Niels Ove Jørgensenog Jens Holm fra Nilfisk-ALTO og hør mereom vores specielle messepriser på:NEPTUNE 5-61 FAProfessionel hedtvandsrenser iden tunge ende. Med damptrintil specialopgaver og dobbelt interntWDK højtrykskemi-systemBestillingsnr. 107146653Uhørt lavepriser fraNilfisk-ALTONEPTUNE 7-63 FAHedtvandsrenser til særdeleskrævende opgaver. Nyeste teknologierog mulighed for 100°C vedfuld vandmængde/tryk.Bestillingsnr. 301001731POSEIDON 8-82Højt tryk og ekstra rigelige vandmængdergiver store resultater.Koldtvandsrenser som ikke giverskidtet en chance.Bestillingsnr. 107146541• Tryk: 210 bar• Vand: 1110 l/time.• Tryk: 175 bar• Vand: 1260 l/time.NEPTUNE 5-61 FA• Tryk: 170 bar• Vand: 1560 l/time.ATTIX 961-01To motors kraftfuld og hurtig våd-/tørsuger til tungere emner. MedPush&Clean semiautomatisk filterrensesystem.Bestillingsnr. 302002900• Luft: 2 X 3600 l/min.• Vakuum: 250 mbar• Effekt: 2 X 1500 W• Beholder: 70 lNEPTUNE 7-63 FASpecial~ButikkenDu finder os på stand M9430HIMMERLAND A/S · Peder Møller LauridsenSpecial~ButikkenHimmerlandsgade 139 · 9600 Aars · Tlf. 98 62 41 88 · Fax 98 62 44 96www.sb-himmerland.dk · e-mail: info@sb-himmerland.dkHOLSTEBROÅbningstider: mandag–fredag| HERNINGHIMMERLAND A/S · Peder07 30 –17 00 Møller· Lørdag 09| ÅRS00 –12Lauridsen00Himmerlandsgade 139 · 9600 Aars · Tlf. 98 62 41 88 · Fax 98 62 44 96www.sb-himmerland.dk · e-mail: info@sb-himmerland.dkÅbningstider: mandag–fredag 07 30 –17 00 · Lørdag 09 00 –12 00Nr. 3. marts 2012 59

DELEGEREDE TIL DP´S GENERALFORSAMLINGDELEGEREDE TIL DANSK PELSDYRAVLERFORENINGS GENERALFORSAMLINGI MESSECENTER HERNING FREDAG DEN 30. MARTS 2012De valgte delegeredes funktionsperiode løber fra 15. februar 2012 til 14. februar 2013.De delegerede er indkaldt pr. brev 20. februar 2012.dansk pelsdyravlerforenings bestyrelseTage Pedersen Troldhøjvej 6 8722 HedenstedJohn Papsø Duelundvej 7 8620 KjellerupLars Eilertsen Petersmindevej 130 8520 LystrupKarsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48 9240 NibeHenning Christensen Ølufgårdsvej 51 6715 Esbjerg N.Knud J. Vest Frederiksborgvej 541 4040 JyllingeJørgen Westergaard Nørredigevej 79 9440 AabybroNordjyllands Pelsdyravlerforening1 Ole Jørgensen Hestvangvej 14 9900 Frederikshavn2 Kaj B. Christensen Nørredigevej 188 9440 Åbybro3 Bjarne Pedersen Tågholtvej 71 9870 Sindal4 John Trier Rasmussen Serritslevvej 214 9700 Brønderslev5 Kjeld V. Larsen Dybdalvej 13 9280 Storvorde6 Georg Larsen Birkevej 46 9600 Års7 Karsten Bæk Jensen Trynbakkevej 8 9881 Bindslev8 Jens Chr. Løgtved Thomsen Karpevej 4 9881 Bindslev9 Cort Rømer Jonstrupvej 50 9800 Hjørring10 Flemming Christensen Elmegårdsbakken 17 9850 Hirtshals11 Jens Peter Larsen Langholmvej 1 9800 Hjørring12 Peter Sørensen Ravndrupvej 1 9850 Hirtshals13 Bjarne Toft Præstevangsvej 1 9850 Hirtshals14 Jan Thomsen Guldagervej 524 9800 Hjørring15 Michael Drivsholm Tidselbakvej 1 9760 Vrå16 Johnny Strøm Søndre Kirkevej 14 9940 Læsø17 Lars Holten Hansen Vaarstvej 91 9260 Gistrup18 Herman Kristen Jensen Nibevej 206 9530 Støvring19 Mikael Andersen Østerbyvej 16 9460 Brovst20 Frank Gerhard Andersen Skallerne 25 9460 Brovst21 Allan Kristensen Skalhøje 65 9240 Nibe22 Claus Snebang Jensen Hestvangvej 6 9300 Sæby23 Tom Løgsted Dronningsgårds Alle 3 9330 Dronninglund24 Ulrik Steen Søråvej 38 9330 Dronninglund25 Hanne Møller Kristensen Aalborgvej 774 9320 Hjallerup26 René Jensen Ganevej 6 9750 Østervrå27 Rasmus Bøgsted Ålborgvej 707 9320 Hjallerup28 Jesper Gravesen Fyrvejen 72 7900 Nykøbing M29 Tommy Hangaard Thistedvej 10 7730 Hanstholm30 Jeff Spanggaard Hornstrupvej 16 7700 Thisted31 Kasper Steffensen Ballerumvej 90 7700 Thisted32 Per Gregersen Sårupvej 44 7730 Hanstholm33 Klaus Nørgaard Mogensen Ørndrupvej 116 7960 Karby34 Jonas Mikkelsen Klingenbergvej 3 7700 Thisted35 Peter Tscherning Nielsen Knivholtmarkvej 13 9900 Frederikshavn36 John Pedersen Friggsvej 10 9870 Sindal37 Jeppe Sønderby Møllevej 10 9900 Frederikshavn38 Casper Poulsen Vasenvej 40 9900 Frederikshavn39 Henrik Larsen Langoddevej 6 9750 Østervrå40 Ingrid Dissing Sdr. Vråvej 77 9760 Vrå41 Claus Hosbond Jørgensen Oustrupvej 41 9600 Aars60 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

NORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING (FORTSAT)42 Dion Poulsen Strandvejen 57 9460 Brovst43 Claus Jensen Isbakkevej 9 9440 Åbybro44 Carsten Lund Martin A. Hansensvej 12 9460 Brovst45 Anders Westergaard Vidtskuevej 97 9440 Åbybro46 Hans Christensen Bogfinkevænget 2 9460 Brovst47 Dion Hjørringgaard Skunshavevej 8 9460 Brovst48 Lars Nymark Mejlbyvej 68 9610 Nørager49 Anders Hvid Gattenvej 11 9640 Farsø50 Jørgen Laursen Vester Hornumvej 57 9640 Farsø51 Ole Haarbo Mallevej 37 9681 Ranum52 Jørgen Jacobsen Oustrupvej 51 9600 Aars53 Jens Årup Iversen Landevejen 8 8970 Havndal54 Karl-Ole Dahl Andersen Sønderhedevej 7 9240 NibeMIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING55 Jørgen Østergaard Jensen Svendshøjvej 3 7830 Vinderup56 Mads Houe Tambohusvej 17 7790 Thyholm57 Anders Kvist Jensen Karen Brandsvej 77 6960 Hvide Sande58 Kent Troldtoft Pedersen Skjernvej 221 6973 Ørnhøj59 Karen Hansen Vilhelm Skyttes Vej 7 8620 Kjellerup60 Jan Obitsø Sevelvej 7 7500 Holstebro61 Henrik Brunsgård Fjordvej 131 7870 Roslev62 Erika S. Faarkrog Grættrupvej 2 7870 Roslev63 Henrik Lyhne Jensen Nørrehedevej 36 8800 Viborg64 Klaus Bruun Dåsbjergvej 29 7800 Skive65 Ole Christensen Bordingvej 31 7441 Bording66 Kurt Serritslev Vallerbækvej 86 7470 Karup J67 Jørgen Sandø Lund Linåvænget 7 7451 Sunds68 Michal Mouritsen Hollingholtvej 39 7451 Sunds69 Stig Sørensen Guldforhovedvej 24 7441 Bording70 Jens Friis Jørgensen Viborgvej 152 7500 Holstebro71 Ejvind Nielsen Oversavstrupvej 10 7500 Holstebro72 Kevin Grønkjær Andreassen Ringkjøbingvej 25 7500 Holstebro73 Jens Erik Rigtrup Langbovej 3 7490 Aulum74 Niels Peter Knude Troelstrupvej 6 7490 Avlum75 Ole Gade Sirvej 18 7500 Holstebro76 Jens Kristen M. Jensen Sørvadvej 19 7500 Holstebro77 Birger Primdahl Karlsgaardsvej 5 7500 Holstebro78 Anette Gade Falsigvej 4 7500 Holstebro79 Kim Nørgaard Mogensen Klintevej 17 7500 Holstebro80 Lars Nielsen Damhusvej 67 7660 Bækmarksbro81 Michael N Jakobsen Skavevej 3 7490 Aulum82 Jan Albertsen Bakgårdsvej 2 7500 Holstebro83 Svend Andersen Apollovej 146 6960 Hvide Sande84 Søren Kjeldstrup Ølstrupvej 21 6950 Ringkøbing85 Thorkild Pedersen No Bygade 16 6950 Ringkøbing86 Klavs Nissen Anker Eskildsensvej 7 6960 Hvide Sande87 Hans Jørgen Siem Kirkehøjvej 12 6893 Hemmet88 Ole Frik Andersen Minervavej 31 6960 Hvide Sande89 Niels Okslund Hansen Vejlevej 70 6880 Tarm90 Hans Holm Kirkebyvej 109 6900 Skjern91 Per Pedersen Oksfeldvej 14 6950 Ringkøbing92 Jens Friis Søndermarken 80 8560 Kolind93 Jens Mogensen Begtrupvej 40 8472 Sporup94 Preben Langholm Vestervangsvej 8 8586 Ørum Djurs95 Søren Sodemann Veggerslevvej 36 8500 GrenaaNR. 3. MARTS 2012 61

MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING (FORTSAT)96 Karsten Rimmer Hovedvejen 43 7790 Thyholm97 Kim Jensen Møborgkirkevej 27 7660 Bækmarksbro98 Nicolaj Mølgaard Nielsen Gudumlundvej 10 7620 Lemvig99 Ole Nicolajsen Lundvej 44 7650 Bøvlingbjerg100 Mogens Kjær Drivvejen 2 7840 Højslev101 Tommy K. Jensen Bakken 13 8832 Skals102 Anders Volsmann Christensen Skovagervej 122 8830 TjeleFYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING103 Arne Troelsen Nedvadvej 6 7323 Give104 Hans Gejl Pedersen Kærvej 4 6600 Vejen105 Jens Arne Kristiansen Allestedsgårdsvej 41 5672 Broby106 Hermann Sørensen Nr. Høevej 6 6740 Bramming107 Alex Johansen Lille Jullerupvej 26 5471 Søndersø108 Helge Aagaard Hansen Skelbanke 9 5600 Fåborg109 Thomas Beck Nederbyvej 22 5800 Nyborg110 Johannes Edlefsen Vestervang 6 6270 Tønder111 Jens Wistoft Åbenråvej 22 A St. 6340 Kruså112 Thomas Blenstrup Jensen Svejrupløkke 2 6200 Aabenraa113 Lars Thorning Skovsbovej 3 7323 Give114 Steffen Therkelsen Kærvejen 32 7171 Uldum115 Flemming Junge Søvangvej 21 7200 Grindsted116 Carsten Rønhoff Blåhøjvej 63 6933 Kibæk117 John Junge Mosegårdsvej 4 7200 Grindsted118 Bjarne Pedersen Kærvej 45 8722 Hedensted119 Jørgen Pedersen Kærvej 45 8722 Hedensted120 Kim Kristensen Bøvlvej 124 7260 Sønder-Omme121 Peter Hedegaard Gl. Landevej 40 6800 Varde122 Jan Mortensen Bækvej 21 6760 Ribe123 Otto Pedersen Grisbækvej 1 6740 Bramming124 Carsten Schmidt Sneppevej 13 6851 Janderup125 Carsten Aas Sørensen Hjerting Landevej 106 6710 Esbjerg V126 Steen Steiner Petersen Debelvej 170 6855 Outrup127 Kenneth Nielsen Hinnumvej 16 7200 Grindsted128 Gert Thomsen Ringkøbingvej 188 6800 Varde129 Allan Christensen Roustvej 137B 6818 Årre130 Kristian Nielsen Hjerting Landevej 26 6710 Esbjerg V131 Kim Søndergård Annexvej 2 A 7190 Billund132 Hans Medum Nielsen Nørhedevej 32 6880 Tarm133 Poul Terkildsen Guldagervej 50 6710 Esbjerg V134 Søren Thomsen Egelykkevej 6 6800 Varde135 Henrik Germansen Ølgårdvej 20 6040 Egtved136 Kurt Nielsen Tirslundvej 43 6650 Brørup137 Peter Hindbo Lejrskovvej 75 6064 Jordrup138 Erik Junge Nagbølvej 74 6640 Lunderskov139 Jørn Pedersen Sønderskovmøllevej 10 6600 Vejen140 Jan Hygum Olsen Lindknudvej 35 6650 Brørup141 Jens Chr. Lauritsen Nagbøl Kirkevej 9 6640 LunderskovSJÆLLANDS PELSDYRAVLERFORENING142 Ann-Mona Kulsø Larsen Brandelev Stationsvej 11 4700 Næstved143 Erik Risager Christensen Vollerupvej 29 4200 Slagelse144 Peter Ølgaard Sneglerupvej 24 4571 Grevinge145 Hans Jørgen Stenbek Øllemosevej 3 4690 Haslev146 Klaus Juel Hansen Ellingevej 13 4573 Højby147 Ruhne Kirkeby Tranebæksvej 1 4200 Slagelse148 Ole Bertelsen Kyringevej 109 4296 Nyrup149 Erik Haahr Pedersen Ravnsgårdsvej 3 3720 Aakirkeby150 Jens Erik Thomsen Stenstrupvej 13 A 4573 Højby151 Morten Teglgaard Pedersen Klippingevej 11 4671 Strøby152 Jørn Holm-Jensen Almindingenvej 27 3720 Åkirkeby62 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

FODERMASKINER - I VERDENSKLASSEMød os i Herningfra d. 29.-31. marts påKopenhagen FurSkindudstilling Dansk udviklet og produceret Stor driftssikkerhed God driftsøkonomi Stor komfortRærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66www.maachtechnic.dk · kro@maachtechnic.dkNR. 3. MARTS 2012 63

NAVNENYTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl.Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede.CLAUS WILLADSEN70 ÅRPlasmacytosens ’grand old man’ fylder70 år og forlader samtidig KopenhagenFur for at nyde en velfortjent pension.Claus har været Kopenhagen Fursgaranti for høj veterinær faglighedbåde indadtil og udadtil, og der haraltid hersket stor respekt omkring hansuvurderlige viden og kompromisløsefaglige integritet.Claus vil efterlade et ’larmende’ tomrum,især i Kopenhagen Diagnostik,hvor hans gode drilske humør oggode morgentenor vil blive savnet.Claus er et unikum, og som sådanføler vi alle, at det har været et privilegiumat have ham som kollega ogautoritær veterinær.Ingen er i tvivl om, at Claus har lagtrigtig meget af sit liv i Dansk PelsdyrLaboratorium, og at det nok har værethans andet hjem (også efter navneforandringentil Kopenhagen Diagnostik),hvorfor det mest personlige og klarthyggeligste kontor på matriklen altidhar været Claus’. Af samme grund harhans engagement og service over foravlerne altid været uden sidestykke ognærmest kørt 24-7.På Kopenhagen Furs, kollegers og ikkemindst avlernes vegne takkes Clausfor en kæmpe og utrættelig indsatsgennem mange år samtidig med etstort tillykke med fødselsdagen og ikkemindst held og lykke i den tredje alder.Leif Bruun, funktionschefRECEPTION FOR TAGE PEDERSENI anledning af Tages 50 års fødselsdag vil det glæde os at seforretningsforbindelser, kolleger, medarbejdere og venner af husettil reception fredag den 23. marts fra kl. 14.00 til kl. 17.00i Restaurant Slotsstalden, Tirsbæk Slot, Tirsbækvej 135, Vejle Øst.64 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

KALENDER 23. MARTS TIL 27. APRIL 2012KURSER FORMINKPASSERENye regler fra 1. januar 2012 betyder, at der erlovpligtigt krav om uddannelse/efteruddannelseaf arbejdskraft, der har med levendemink at gøre. Vi udbyder i første omgang trekurser på dansk samt et kursus på engelsk.Hurtig tilmelding nødvendig i FarmCockpit/Management eller ring til Avlerservice.DAG DATO TEKSTMANDAG 26/3TIRSDAG 27/3TORSDAG TIL LØRDAG 29/3 - 31/3Minkpasserkursus, UddannelsescenterHolstebroMinkpasserkursus på engelsk, NordjyllandsLandbrugsskole, NibeKopenhagen Fur Skindudstilling i MCHMessecenter HerningFREDAG 30/3Årsmøde i Dansk Pelsdyravlerforeningi MCH Messecenter HerningSØNDAG 15/4 Eftersyn starter på Kopenhagen FurMANDAG 16/4Sidste frist for tilmelding til besøgunder april-auktionenMANDAG 16/4Minkpasserkursus, Bygholm Landbrugsskole,HorsensMANDAG 23/4 Minkpasserkursus, Kopenhagen FurFREDAG TIL TIRSDAG 20/4 - 24/4 Auktion på Kopenhagen FurFREDAG 27/4 Aprilnummeret af Dansk Pelsdyravl udkommerSKAL DU PÅ SORTERINGSKURSUS I 2012?Nu er det snart tid til tilmelding til sorteringskurserhos Kopenhagen Fur, ogvi har derfor nogle praktiske informationer.Kurset har i de sidste år væretgodkendt som et AMU-kursus, somjo gør, at de fleste deltagere kan opnåtabt arbejdsfortjeneste og tilskud tilovernatning og kørsel.SATSERNE FOR 2012:to-dages kursus.pr. overnatning (du skal kunnedokumentere dine udgifter).pr. km (maks 400 km pr. dag).236 kr., hvis deltageren ikke har enuddannelse, der er højere end enerhvervsuddannelse. Har deltagerenderimod en uddannelse, som erhøjere end en erhvervsuddannelse,koster kurset 1.499 kr.Den eneste måde, du kan få VEUgodtgørelsesamt kørsel og tilskud tilovernatning på, er via www.efteruddannelse.dk.Du skal bruge en digital medarbejdersignatur.Den skal bestilles i god tidpå www.nets-danid.dk. Klik på 'BestilMedarbejdersignatur' (du skal have ditCVR-nummer klar).Hos Avlerservice på Kopenhagen FurSkindudstilling kan du få hjælp til bestillingaf digital medarbejder-signatur.Alle papirer skal udfyldes viawww.efteruddannelse.dk senest14 dage før kursusstart.ØNSKER DU IKKE VEU-GODTGØRELSE?Flere avlere har udtrykt ønske om atslippe for besværet omkring tilmeldingog udbetaling af VEU-godtgørelsesamt kørsel og tilskud til overnatning,og det har vi taget til efterretning.Du kan derfor tilmelde dig kurser viaFarmCockpit eller pr. telefon og meddele,at du ikke ønsker at modtageVEU-godtgørelse og tilskud. Du bliverda i stedet faktureret med 1.100 kr. pr.deltager direkte fra din driftskonto.Vi åbner for tilmelding ultimo marts.NR. 3. MARTS 2012 67

AVLSDYRKøbesPalminohvalpe købes, ca. 1.000 stk.Evt. flest tævehvalpe. Flemming EMadsen. Tlf. 5127 3733.Mail: flemmingmadsen@hotmail.comKØB OG SALGMink-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder –spærtræ – høvlet minklægter – eternitm.m. haves på lager til billige priser.Levering/afhentning efter aftale.Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort,burnumre, farmjournaler m.v.BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø.Tlf. 75 14 28 11Minkfodersiloer irustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100. Fax 96102106.Se mere på www.BentLauritsen.dkMC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100 Fax 96102106Se mere på www.BentLauritsen.dkOvenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,-Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00.SælgesAgerskov Strømaskiner – halm ogspånsugere. Sliddele til alle årgange afstrømaskiner – ombygningssæt. J. N.Jensen & Sønner ApS, 6534 Agerskov,Tlf. 7483 3108SælgesÆldre stort Q-vex tørreanlæg sælges.Stor kapacitet, virker som det skal, givet bud. Rasmus Bøgsted,tlf. 2213 6590GYLLELØSNINGERwww.- eller ring 9734 1244....dkSælgesFødeindsatser 550 stk. solo model 2.Kr. 4.400. Hans Jørgen Thorsen,tlf. 4054 3857Sælges2 stk. T3 Jasopels-opskæremaskinersælges. Fra A-farm. Jens Bukholt,tlf. 2342 2666FodersiloerMinkfodersiloer i alle størrelser, bådeenkelt og dobbelt, i rustfri og montereti stålkonstruktion med 150 mm isolering,valgfri farve. Stor låge i top ogbund, meget rengøringsvenlig.Ekstra udstyr: automatik på bundlåge,automatik på toplåge med fjernbetjening,sprinkleranlæg, varme i bundlågeog digital vægt. ekstra udstyr kanmonteres på de fleste silo-modeller.LIGE NU! Brugt 5000 l. silo-modelAGIN, brugt 2 år, taget i bytte pga.udvidelse. Alt i vogne, både til farmenog andre formål. Porte med og udenautomatik, skyde-svingporte, fremstillesefter behov.Stålspær op til 6 rækker og mindrebyggeri, standere til redekasser ogbure. UMV Ulfborg Maskinværksted,Industriarealet 3d, 6990 Ulfborg,tlf. 5143 9343DIVERSERengøring af A-farmeFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide SandeTlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 40 72 70 42Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og minkfarme.20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTERStatsautoriseret ejendomsmæglerGunnar JensenTlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44.Nicollkvalitets-tagrender,lynhurtig opsætning.Rengørings- ogvedligeholdelsesproduktertilpelsningsmaskiner.Effektiv algeogmosfjerner.Se mere på:www.minkpro.dkeller ring tilErik: 40 456 787Blodprøver ogVaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejdemed mink. Kører i hele landet.Mink Service kontakt:97 48 48 74/23 31 03 81,Gudumhusvej 1, 7600 StruerBogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal,budgetter og rådgivning tilbydes.Se vores hjemmesidewww.revisorgade.dkeller ring på tlf. 75 11 69 88.Vestjydsk Bogføringsbureau ApS.PELSNINGKvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret ogmoderne pelseri af høj kvalitet. Mangeårs erfaring. Udhede minkfarm v/Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79.Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis. Mange års erfaring.Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 KongerslevTlf. 40 54 33 19.E-mail: 677@edc.dkPelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink. Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og PeterSørensen, Raundrupvej 1, Tornby,9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35.PelsningPelsning af mink i CFC-kvalitetssikredepelseri. Alt skabning foregår med roteredemaskiner. Ring for et godt tilbud.Herman Jensen, 24 45 19 86.Kvalitetssikret PelseriHel eller delvis pelsning tilbydes afforårshanner og goldtæver.Ellinge Minkfarm. V. Niels DanielsenTlf. 2125 3271MINKFARMEVi får mange henvendelser fra købere tilminkfarme over hele landet– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr. SælgesMinkfarm i Vesthimmerland med tilladelsetil 2.200 tæver med 12 ha jord ogstuehus sælges. Kontakt edalsager@yahoo.dk eller tlf. 6176 8890Bliver dine skindbehandlet bedst muligt?Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd !- Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 AarsTlf. +45 98 65 89 00 www.danpels.dkwww.edc.dk 68 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Gylleanlæg– der bare virkerKomplet vacumsystemVi laver også bagskyl og reparationaf alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64Køb og salg af brugt udstyrBeton hegn til farm og industriTagplader B5 grå 125 x 112 cm.Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk- frostfri siden 1998Energibesparende drikkevandsanlægPumpestationerVandvarmereERO drikkeventilerTilbehørKontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email lbj@lbj.dkwww.thermofarm.dkwww.lbj.dkDK-7100 VejleSTÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra .................. 35,-Plastisol – Prelaq Nova – Polyester& GalvaniseretDen populære teglstensprofil i stål– udseende som tegl(fås i fix-mål)NYHED!!!Stålplade med udseende som eternit(fås i fix-mål)RING OG FÅ ET GODT TILBUD!H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805hp@hp-staaltag.dk · www.hp-staaltag.dkKØB-SALG-VURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af minkhallerSØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dkMinkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.www.medana-as.dktlf. 7565 0211RedekasserAvlskasser med og uden ruser. Delvissamlet eller helt samlet.www.medana-as.dktlf. 7565 0211Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landetPalle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet,forlåger, bundlåger, bundtråd, fodertrådsamt rammer og beslag. Altfremstilles efter mål uden merpris.www.medana-as.dktlf. 7565 0211TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARMEGVA GruppenNR. 3. MARTS 2012 69

DANSKPELSDYRAVLScan og se mereNÆSTE NUMMER AF BLADET UDKOMMERFREDAG DEN 23. MARTS 2012Se hvordanhver eneste af dinedyr får præcist, hvadde skal ha’Kom tilLandsudstillingenden 29.-31. martsStand 9830www.jasopels.dkMM Multiservice er etstørre, fleksibelt ser vice firmamed flere års erfaring.Vi lægger vægt på service ogindividuelle løsninger.MM MultiserviceVi arbejder 24 timer i døgnet(treholdskift)Rengøring og sanering af minkhallerFørEfterSTØTBØRNENEI NAMIBIAKopenhagen Furs Velgøren heds -forening driver 29 børne haver, derforbereder mere end 1.400 børn tilskolegang i slum kvarteret Katuturai Namibias hoved stad Windhoek.Du kan støtte projektet ved atdonere skind og samtidig vindeen rejse med ledsager til detsydvestafrikanske land.MMMULTI-SERVICEUdlægning af læsket kalkover større arealer i minkhallerog kyllingehuseHjørringvej 451 . 9750 ØstervråTlf. 20 73 17 09www.mm-multi service.dkVores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykkegrundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt.Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia70 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

TELEFONLISTERådgiverKOPENHAGEN DIAGNOSTIKLangagervej 74. postboks1465, 2600 GlostrupDIAGNOSTISK SEKRETARIATHenrik Bækgaardhbk@kopenhagenfur.comTlf.: 72 13 28 07 / 41 86 13 07Rådgivning om avl, management,miljø og byggeri.Diagnostik@kopenhagenfur.comTlf. 43 26 10 01Fax 43 26 10 10Alle spørgsmål vedr.plasmacytosetest rettes tilDiagnostisk Sekretariat.DRIFTFAGLIG AFDELINGLangagervej 74, postboks1465, 2600 Glostrupdriftfaglig@kopenhagenfur.comKonsulentMartin S. Berthelsenmbe@kopenhagenfur.comTlf.: 41 86 13 33Rådgivning om forhold vedrørendeTjek på farmen og smittebeskyttelse.Rådgiver Michael Sønderupmsn@kopenhagenfur.comTlf.: 72 13 28 08 / 20 33 42 63Rådgivning om avl ogmanagement.Rådgiver Mikael Lasséntml@kopenhagenfur.comTlf.: 72 13 28 11 / 40 25 30 59Rådgivning om foderspørgsmål.RådgiverBente Krogh HansenRådgivningschefJørgen Østergaardjoe@kopenhagenfur.comTlf.: 43 26 10 03 /40 70 04 18 /Fax 43 26 10 10Rådgivning om forhold vedrørendeplasmacytose, smittebeskyttelse,rengøring ogdesinfektion, sanering, Tjek påfarmen og katastrofehjælp.KonsulentAnne Mette Graumannamg@kopenhagenfur.comTlf.: 41 86 13 34Rådgivning om forhold vedrørendeTjek på farmen og smittebeskyttelse.KOPENHAGEN RÅDGIVNINGAgro Food Park 15,8200 Aarhus NTlf.: 72 13 28 00bkh@kopenhagenfur.comTlf.: 72 13 28 09 / 41 86 13 09Rådgivning om avl ogmanagement.Rådgiver Vilhelm Weissvwe@kopenhagenfur.comTlf.: 72 13 28 12 / 40 73 49 41Rådgivning foder, avl ogmanagement.Rådgiver Bente Lyngs Støvringbls@kopenhagenfur.comTlf.: 72 13 28 10 / 41 86 13 21Rådgivning om foderspørgsmål.Rådgiver Elna Mortensenemo@kopenhagenfur.comTlf.: 72 13 28 06 / 41 86 13 05Rådgivning om miljø og byggeri.Konsulent Jens Grootjeg@kopenhagenfur.comTlf.: 30 60 80 60Rådgivning om forhold vedrørendeTjek på farmen, smittebeskyttelsesamt rengøring ogdesinfektion.RådgivningschefHans Henrik Møllerhhm@kopenhagenfur.comTlf.: 72 13 28 03 / 25 32 01 54Rådgivning om Økonomi, ledelseog generationsskifte.RådgiverMaria Sylvest Blæsbjergmsb@kopenhagenfur.comTlf.: 72 13 28 04 / 41 86 13 04Rådgivning om avl ogmanagement.Rådgiver Vibeke Hagelskær Lundvlu@kopenhagenfur.comTlf.: 72 13 28 05 / 41 86 13 05Rådgivning om miljø og byggeri.HÆNG DENNE LISTE OP SÅ DU ALTID HAR RÅDGIVNING VED HÅNDEN.NR. 3. MARTS 2012 71

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061Scan og se mereNår JasoPels Wrap MaxiStretchstrækker skindene kryber de ikke igenJasopels Wrap MaxiStretch har allerede bevist, hvor langtden kan strække dine skind. Men endnu vigtigere er det,at skindene ikke bedrager. For de kryber nemlig ikke igen.De beholder den længde, som Wrap’en giver dem. Til storglæde for auktionsprisen – ogdermed din bundlinie.Hurtigere og billigere i drift.Jasopels Wrap MaxiStretch er hurtigereog billigere. Du bestemmerselv, hvor aggressivt du vil strækkedine skind – kun i ganske få tilfældevil en alarm advare dig omat overveje yderligere stræk – og selv skadede skind blivertaget under skånsom behandling.Vi strækker hånden udVi vil meget gerne strække os langt og drøfte en fordelagtigudskiftning af din nuværende tanemaskine, så duhurtigst muligt kan komme i gang med at undgå allekrybende fornemmelser. Ring eller skriv til Jasopels i dagpå tlf. 98 42 05 66 eller email info@jasopels.dk - og undgåskind der bedrager.Se mere på www.NYwrapstretch.dkJasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail info@jasopels.dk