Du kan dowloade folderen her - Kopenhagen Fur

kopenhagenfur.com

Du kan dowloade folderen her - Kopenhagen Fur

Dyrevelfærdenpå danske minkfarmeMinkfarme skal drives efter reglerne i “Bekendtgørelse om beskyttelseaf pelsdyr”. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiskeregler på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og omfattendeforskning i minks velfærd.Danmark er verdens største producent af minkskind.Som en naturlig følge af denne position og danske traditionerfor husdyrforskning er dyrevelfærden i minkproduktionenkontinuerligt genstand for forskning. Forskningenforegår primært på Aarhus Universitet og på KøbenhavnsUniversitet. Begge universiteter driver en minkfarm, hvordyrenes velfærd undersøges og beskrives. Derudoverdriver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forskningsenhed,som også omfatter en forsøgsfarm.ForskningI “Velfærd hos mink” – et notat udarbejdet af AarhusUniversitet på bestilling fra Justitsministeriet i april2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen.Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giverrammerne for god dyrevelfærd.Den måde, vi holder mink på, giver en masse plusserpå velfærdskontoen. I punktform er de:• Farmminken er domesticeret og i betydeligt omfangtilpasset det fysiske produktionsmiljø og kontaktenmed mennesker og andre mink. Den nye bekendtgørelsesikrer, ved fortsat krav om selektion for godvelfærd, at denne udvikling fortsætter. Hensyntagentil dyrenes temperament er mulig i kommercielttilgængelige avlsprogrammer.• Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet tilsolopgang og solnedgang. Minken tilbringer 70-80 %af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hosdens vilde slægtninge. Dens adfærdsmæssige behovfor at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset.• Farmminken lever i god overensstemmelse medsin natur. De parrer naturligt og tæven bygger enrede af halm inde i redekassen. De føder kun éngang om året, og antallet af kuld kan derfor ikkeøges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene.Fravænningen af hvalpene ved 8 ugers alderen eret optimalt kompromis mellem tævens og hvalpenesvelfærd og opsplitningen af kuldet sker gradvisog sikrer god socialisering både til artsfæller ogtil mennesker.• Som ungdyr holdes minkene parvis han og tæve,hvilket stimulerer til leg og adspredelse og de etablereren rangorden med hannen som dominerende.Som voksne holdes minkene enkeltvis i overensstemmelsemed deres solitære levevis.• Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikkeadfærdselementer, dvs. at dyrene kan bevægesig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage sovestilling,strække lemmer, samt trække sig tilbage til og


hvile i redekassen. En fordobling eller fire-dobling afburarealet forøger ikke minkens velfærd.• I den nye bekendtgørelse er der krav om hylde ellerrør, som minken bruger som hvileplads, udkigspladssamt af tæven som tilflugtssted for hannen ellerhvalpene i diegivningsperioden. Er røret placeret løstpå bunden af buret, tjener det som legeobjekt, somminken kryber ind i eller flytter rundt på. De nye tiltager med til at forbedre minkens velfærd. Det undersøgesfortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå ikan gøres praktisk anvendelige.• Den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har permanentadgang til halm. Halmen er væsentlig for tævensredebygningsadfærd og bruges året igennem somet beskæftigelsesmateriale, som minken bærer rundti buret, manipulerer og tygger. Halmen medvirkerligeledes som isoleringsmateriale i redekassen.Permanent adgang til halm øger minkens velfærd.• Stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hosungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november. Stereotypises således primært i vinterperioden og kunhos en begrænset del af avlsdyrene. Stereotypi erligesom generel forventningsadfærd tydeligt knyttettil fodringstidspunktet. Effekten af individuel fodringpå reduktionen af stereotypi undersøges fortsat.• Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceretbetydeligt gennem de sidste år. Nye undersøgelserindikerer muligheden for yderligere at reducereforekomsten af stereotypi og pelsgnav ved passendebeskæftigelsesobjekter, som minken kan rive,bide og flå i.• Bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem tævernei diegivningsperioden sikrer, at der er mere ro påfarmen i denne følsomme periode. I praksis kan kravetimidlertid betyde en ekstra flytning af avlstæverne.• Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange iløbet af produktionscyklus. Håndteringen finder sted,når tæven flyttes til hannens bur for at blive parret,ved fravænning hvor tæven flyttes fra hvalpene, nårhvalpekuldet ved 9-10 ugers alderen udsættes parvis,ved vaccination og pelssortering samt når avlsdyreneplaceres enkeltvis.• Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude vedburene og transport er således ikke aktuel.• Bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene.Daglig registrering af foderrest på toppen af buretsamt konsistens af fæces under burene indgår iopsynet. Minkens helbred er generelt godt og omfangetog intensiteten af velfærdsproblemer er lav.• Bekendtgørelsen tillader gruppeindhusning af ungemink. Gruppeindhusning reducerer farmerens mulighedfor opsyn med det enkelte individ. Gruppeindhusningenhar ikke nogen dokumenteret positiv effekt påminkens velfærd.Dansk Pelsdyravlerforening lægger afgørende vægt påforskningen og de mange resultater, der findes påminkområdet.Af hensyn til dyrene er det afgørende at basere kravog ønsker til dyrevelfærd på et sikkert og afprøvetgrundlag. Ændringer af for eksempel indhusning, somumiddelbart ser fornuftige ud, kan give uønskede sidevirkninger.Et eksempel på dette er gruppeindhusning,altså hold af op til 4 ungdyr sammen, som har givet noglefordele, men som også har afstedkommet uønskedevelfærdseffekter.Når det gælder dyr, er det derfor afgørende, at manbaserer sig på sikker og konkret viden såvel i dendaglige drift som i politiske processer. Ingen kan talepå dyrenes vegne. Det kan kun dyrene selv, og det er ibund og grund det, dyrevelfærdsforskningen går ud på;at spørge dyrene.KontrolDe overordnede rammer for god dyrevelfærd i minkproduktionener altså givet. Det er samtidig klart, at forholdsom dårlig management og manglende overholdelse afregler kan betyde, at velfærden trues på enkelte farme. Tilat kontrollere at reglerne holdes, råder Fødevarestyrelsenover et korps af dygtige kontrollanter, som på uanmeldtebesøg tjekker forholdene på danske minkfarme.Mink aflives med CO eller CO 2. Det sker ved at føre minken direktefra dens bur og ned i aflivningskassen. Døden indtræffer hurtigtog smertefrit. Efterfølgende henlægges de døde mink til naturligkropsafkøling inden skindet fjernes.Kontrollen viser, at danske pelsdyravlere generelt ergode til at udvise den fornødne omsorg for deres dyr.I kontrolrunden for 2010 blev der på hver 23. farm fundetenkelte dyr, som gav anledning til anmærkninger frakontrollen. Det er meget lavt set i forhold til andenanimalsk produktion.Resultater fra kontrol med landbrugsbedrifterne kanfindes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.


Dyrlægen kOMMer på alle danske minkfarme mindst fire gange om året.Tjek på farmenDansk Pelsdyravlerforening har valgt at supplere denoffentlige kontrol med konsulentprogrammet “Tjek påfarmen”. Alle minkavlere i Danmark får således hvert årbesøg af en af erhvervets egne konsulenter, som tjekkerat tingene er i orden. Samtidig får minkavleren en godmulighed for at vende tvivlsspørgsmål og blive opdateretpå de seneste regler og regelfortolkninger. Daglig drift affarmen, også kaldet management, er én af de vigtigstefaktorer for at sikre god dyrevelfærd. Har danske minkavlerespørgsmål, er de i tvivl om noget, eller er der forhold,de gerne vil vende med en konsulent, står konsulenternealtid til rådighed.“Det generelle indtryk er, at sygdomsforekomstog dødelighed blandt minker på et lavt niveau, som er væsentligtunder niveauet for anden husdyrproduktioni Danmark”.Fødevarestyrelsens ekspertgruppeSår og SkaderNår der bliver rejst kritik af forholdene på danske minkfarmedrejer det sig ofte om sår og skader. Det er en udbredtmyte, at sår og skader er et omfattende problem.Al viden og erfaring på området viser det modsatte.I 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfattende rapportom dyrevelfærden i den danske minkproduktion.Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe medrepræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyravlerforening,Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug &Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet, Plantedirektoratetog Fødevareministeriet. Med andre ord varden faglige tyngde og viden meget betydelig. I forhold tilsår, skader og sygdom konkluderede rapporten:LigesOM alle andre dyr kan mink selvfølgelig få sår eller skader.De skal behandles efter forskrifterne i Dansk PelsdyrforeningsBranchekode, sOM er godkendt af Fødevarestyrelsen. Generelt erforekOMsten meget lav.


Aarhus Universitet vurderede problemstillingen igeni 2011. Her samlede forskerne al tilgængelig viden påområdet. Det skete blandt andet ved at samle data fratidligere forsøg, hvor skader var registret, men ikkegjort op, fordi forsøgene drejede sig om andre ting. Detbetyder, at der eksisterer et meget stort datamateriale.Dette datamateriale viser også, at problemer med bid ogskader er lavt.Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor forekomstenaf bid og skader er størst, har mindre end én promille,det vil sige færre end hver tusinde dyr, skader somkræver aflivning.Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed på enminkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1 procent.Vækstperioden er fra hvalpene fravænnes i juni til depelses i november. Samtlige døde mink er omfattet afdenne undersøgelse. Altså også mink som dør af forskelligesygdomme. Som nævnt har kun meget få af de dødedyr sår eller skader i varierende grad.Alle videnskabeligt baserede kilder når altså frem til sammekonklusion: Antallet af utilsigtede dødsfald samt sårog skader er meget lavt i minkproduktionen og væsenligtmindre end i andre animalske produktionsgrene.BranchekodeFor at sikre ensartet forståelse af reglerne og retningslinjerfor blandt andet sårbehandling har Dansk Pelsdyravlerforeningudarbejdet en branchekode, som er godkendtaf Fødevarestyrelsen i juni 2011. Branchekoden oplisterkrav og fortolkninger af regler og giver avlere og myndighederen fælles forståelse af, hvordan hverdagen på enminkfarm skal indrettes.Branchekoden er selvfølgelig offentlig tilgængelig og opdateresløbende: www.kopenhagenfur.com/branchekodeUDDannelseFor at kunne arbejde med mink er det et krav, at manuddannes i håndtering af dyrene og dyrenes behov.Det gælder også løst ansat arbejdskraft. Derudoverhar Dansk Pelsdyravlerforening i samarbejde meden række landbrugsskoler fået mink på skoleskemaetsom specialelinje.DyrlægerEn vigtig faglig sparringspartner for minkavlere er dyrlæger.Dyrlæger har en stor faglig viden om dyrevelfærd,behandling og smittebeskyttelse. Det er viden, somminkavlere i kraft af lovpligtige sundhedsrådgivningsaftalerfår glæde af fire til seks gange årligt. Veldrevnefarme kan nøjes med fire besøg, mens problemfarme,som ikke overholder love og regler skal have seks besøg.Der er flere fordele ved sundhedsrådgivning. Dyrene fårbedre vilkår, og god dyresundhed får mere fokus. Der erogså fordele for minkavlere, som med bedre sundhed oggod smittebeskyttelse på farmen vil få færre omkostningerog en bedre drift.Besøg en minkfarmHvis du med egne øjne ønsker at opleve en minkfarm,er du altid velkommen. Gå ind på hjemmesidendanskeminkfarme.dk, hvor du kan få formidlet kontakttil mink-avlere over hele landet. De vil meget gerne visefrem og fortælle, og intet er bedre end at se dyrenesforhold med egne øjne.


Alle har mulighed for at besøge en minkfarm, hvis de har lyst. I september 2011 besøgte 6.400 danskere en minkfarm.


KOPENHAGEN FURLANGAGERVEJ 60DK-2600 GLOSTRUPTEL.: 43 26 10 00MAIL@KOPENHAGENFUR.COMWWW.KOPENHAGENFUR.COMWWW.danskeminkfarme.dk

More magazines by this user
Similar magazines