Læs rapporten - slbupl-fond.dk

slbupl.fond.dk

Læs rapporten - slbupl-fond.dk

PÆDAGOGIKKENI CENTRUMHÅNDBOG IPRAKSISSTUDIEROG INNOVATIONEt udviklingsprojekt støttet af BUPL’s og SL’s UdviklingsogForskning Fond og et samarbejde mellem FredericiaKommune og UC Syddanmark.Af Jette Østergaard AndersenUNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARKUDVIKLING OG FORSKNING


Pædagogikken i centrumOM UDVIKLINGSPROJEKTETProjektets formål var metodeopkvalificeringi praksisstudier og systematisk innovationfor at skabe forandringer og forbedredemuligheder for at sætte det pædagogiskearbejde med børnene i centrum.BUPL’s og SL’s Udviklings- og Forskningsfondstøttede projektet efter ansøgning iefteråret 2008 fra områdeledelse og todaginstitutioner i Fredericia Kommune ogdet daværende Videncenter for Pædagogikog Velfærdsinnovation i UC Syd.Udgangspunktet for projektet var, at der ide to deltagende daginstitutioner var noglevanskeligheder og udfordringer i det dagligearbejde omkring tilrettelæggelsen af ogsamarbejdet om den pædagogiske praksis.Projektets aktiviteter blev gennemført i2009 og i starten af 2010.Det var et af projektets mål at formidlemetoder og processer til inspiration fordaginstitutioner, der ønsker at arbejde medforandring og innovation på centrale pædagogiskeopgaver. Derfor denne håndbog.HÅNDBOGHåndbogen er bygget op som praktiskeanvisninger på, hvordan ledere, pædagogerog pædagogmedhjælpere kan udføre praksisstudierog innovationsprocesser på baggrundaf vores aktiviteter i projektet ogmed henvisning til relevant litteratur ogandre metodebeskrivelser. Desuden indgåren dvd med kopier af oplæg og procesredskaber,vi har skrevet og udviklet i projektet,samt illustrerende videoklip, vi haroptaget.TAKFørst og fremmest skal BUPL’s og SL’s Udviklings-og Forskningsfond have tak forstøtten til projektet. Det har været en væsentliggrund til, at vi kom i gang.Institutionsafdelingen og områdeledelse iområde Vest A og B i Fredericia Kommuneskal have tak for opbakning gennem medfinansieringaf projektets solutioncamp.Det har været inspirerende og lærerigt atsamarbejde med områdeledere HanneBramm og Karen Kvist, samt pædagogiskleder Ulla Sørensen og personalet i BørnehusetUlleruphave og både tidligere dagligleder Per Kjær Hansen og nuværende GitteBertelsen og personalet i Eventyrhuset.Mange tak til jer alle for jeres engagementog lærerige timer i jeres selskab – og her iligger også en ganske særlig tak til de toprojektmedarbejdere i Pædagogikken i centrum,pædagogerne fra Børnehuset Ulleruphaveog Eventyrhuset, Lisbeth Svendsenog Maretha Bech. Samt tak til kollegaer fraUC Syddanmark lektor Lisbeth N. Hansenog innovationskonsulent Dorthe C. Iversen.Jette Østergaard Andersen, UC Syddanmark,Kolding, projektleder.


PRAKSISSTUDIERNår I går i gang med et praksisstudium, hvor Ivil undersøge jeres egen pædagogiske praksis,skal I finde ud af:• Hvad er formålet med undersøgelsen?• Hvilke elementer vil I have særlig fokuspå?Fokusgruppeinterviewet giver for dem, der bliverinterviewet, en mulighed for at beskrive detfænomen, de bliver interviewet om og deresoplevelse af det – og ikke sjældent i den procesogså at opnå ny erkendelse om det pågældendefænomen.• Hvilke metoder vil I anvende?• Hvem skal udføre praksisstudiet?• Hvem og hvad skal undersøges?• Hvordan vil I håndtere, at kollegaerundersøger kollegaer?• Hvordan vil I gennemføre praksisstudiet?• Hvordan vil I bearbejde, formidle oganvende jeres indsamlede data?Formålet med praksisstudiet var at sætte fokuspå succeserne og skabe fortællinger om det,der virkede. Disse fortællinger skulle giveenergi til den efterfølgende innovationsproces.Det var ikke ensbetydende med, atpraksisstudiet ikke ville afdække udfordringerog situationer, hvor det ikke virkede. MenI det følgende kan I læse om de forskellige faseri praksisstudiet, og hvordan I kan arbejde medobservationsstudier/iagttagelse og fortællingersamt fokusgruppeinterview til at undersøge denpædagogiske praksis.udgangspunktet for at komme videre var atsætte fokus på det, der virkede og det, som derskulle skabes mere af.I praksisstudiet blev det undersøgt, hvordan detpædagogiske arbejde og arbejdet med deFORMÅL:Observationsstudier 1 giver en særlig mulighedfor at undersøge menneskers handlinger,kommunikation og interaktion med andre – oggive indsigt i såvel erkendte som ikke erkendteforhold eller fænomener i de undersøgtesverden.1 Det tidligere Kolding Pædagogseminarium var del afSocialfondsprojektet Trekantsområdets videncenter forkompetenceudvikling og medvirkede blandt andet medat teste antropologiske værktøjer i pilotprojektet”Pædagogens kompetencer ogkompetenceudviklingsbehov i forhold til at praktisereen inkluderende pædagogik”. Se mere omobservationsstudier i den værktøjsmanual, der blevudarbejdet i dette socialfondsprojekt:Christa Brønd og Anna Porse Nielsen (2008):Antropologiske værktøjer. Trekantsområdetsvidencenter for kompetenceudvikling.Værktøjsmanual. Den Europæiske Socialfond,Trekantområdets Innovationsforum, Trekantområdet,Danmark.pædagogiske læreplaner fremtrådte ved atobservere pædagogisk praksis og efterfølgendeafdække medarbejdernes oplevelse ogforståelse af det. Praksisstudiet gavmedarbejderne en mulighed for at se på sigselv og det pædagogiske arbejde udefra ellermed andres øjne gennem de fortællinger, somobservationsstudierne blev omsat i.Efterfølgende var intentionen at skabe en nyindsigt gennem refleksion over fortællingerne ifokusgruppeinterviews.FOKUS:Det spørgsmål, tema eller den hypotese, derskal styre praksisstudiet kan have forskelligegrader af åbenhed i sig – eller bredde om manvil. Det kan være åbent som fx Beskrivhverdagen i institutionen eller et helt fokuseret


PRAKSISSTUDIERog specifikt udvalgt spørgsmål som fx Hvordanarbejder det pædagogiske personale på stuenmed sprogstimulering af de toårige.Vi havde et delvist fokuseret spørgsmål, som viønskede at undersøge i praksisstudiet:Hvordan sætter vi de pædagogiske læreplanerog det pædagogiske arbejde i centrum set irelation til arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljøog samarbejdsrelationer?Det var bestemt ikke noget enkelt spørgsmål atundersøge, fordi det ikke gav os direkteanvisninger på, hvad vi så skulle iagttage, oghvad vi kunne udelukke.Vi arbejdede med et dobbeltblik, som kanillustreres sådan:arbejdstilrettelæggelse,arbejdsmiljø (kultur og trivsel)samarbejdePÆDAGOGIKKEN ICENTRUMDEN PÆAGOGISKEPRAKSIS• Informeret samtykke til brug affotografier af børnene• Anonymitet i fortællingerne.Enkeltindivider fra fortællingerne måtteikke genkendes i offentligheden(slettede fotografier, ændrede navne ogudelod/ændrede andre særligekarakteristika i de fortællinger, derindgår i materiale på dvd)• Udviste respekt for fortrolighed ogprivatlivets fred• Udviste anstændighed – at behandleandre som du gerne selv vil behandles• Fokus på det faglige og projektets mål(at have fokus på det, der virkede i denpædagogiske praksis, og som mangerne ville have mere af)Det særlige forhold at blive observeret af sinkollega og en ekstern konsulent oplevedemedarbejderne fungerede tilfredsstillende. Detvar vigtigt at drøfte kodeks på forhånd. Fleremedarbejdere fortalte bagefter, at det hurtigtkom til at være meget naturligt, at der var endeltagende observatør med i det pædagogiskearbejde.ET DOBBELTBLIK I OBSERVATIONERNEETISKE ASPEKTER:Der er forskellige etiske aspekter i praksisstudietbåde i relation til børn og kollegaer. Det ervæsentligt at aftale en kodeks og have fokus pådet faglige formål med praksisstudiet.OBSERVATIONSSTUDIER:Det er en god idé at udarbejde enobservationsguide. Denne guide kan indeholdenærmere aftaler og instrukser om:• Hvilke situationer og aktiviteter, der skalobserveres• Hvornår og i hvor lang tid derobserveres• Mere uddybende spørgsmål til dekonkrete situationer og aktiviteterI projektet arbejdede vi ud fra følgende kodeks:


PRAKSISSTUDIERDet overordnede spørgsmål til praksisstudietsundersøgelse var:Hvordan sætter vi de pædagogiske læreplanerog det pædagogiske arbejde i centrum set irelation til arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljøog samarbejdsrelationer?Vi valgte at formulere disse uddybendespørgsmål:• Hvad sker der i det pågældende rumeller situation, som observationenforegår i?• Hvordan aftaler og planlægger voksnesammen?• Hvordan kommunikerer de voksneindbyrdes?• Hvordan kommunikerer de voksne medbørnene?• Hvordan ”ser det ud” når de voksneskaber situationer, hvor børns læring ogudvikling fremmes? Hvad gør de oghvad siger de (både børn og voksne)?• Hvordan bakker de voksne op ipotentielle lærings- ogudviklingssituationer for børnene?• Hvordan ”ser det ud”, når børnene erglade og trives og hvordan indgår devoksne i det? Hvad gør de og hvad sigerde?Se eksempler på observationsguider på dvdunder mappen Praksisstudium,observationsguide_eksempel I og eksempel IIDet er væsentligt at være afklarede om, hvilkeforståelser, der ligger bag centrale begreber ipraksisstudiets styrende spørgsmål. Det kanhave betydning for, hvordan formuleringen af deuddybende spørgsmål og organiseringen afobservationerne.I Fredericia Kommune byggerdaginstitutionernes læringsforståelse på, atlæring sker i tre læringsrum:• Børnekulturen• Rutinerne• AktiviteterneValget af hvad og hvor, der skulle i observeres,skete ud fra, at vi skulle have øje for alle trelæringsrum.Den, der skal udføre praksisstudiet, kan indtageforskellige roller i forhold til graden af deltagelsei det, der foregår under observationen. Her erskrevet ud fra at være en deltagendeobservatør. Altså et forsøg på en vis distance iforhold til det, det der sker, for at kunneobservere. Men samtidigt er det sådan, at mantil dels kan deltage i de aktiviteter, der er i gang,svare på spørgsmål eller deltage i samtaler.Som deltagende observatør er det vigtigt, atman på forhånd har afstemt forventninger medde medarbejdere/kollegaer, der skalobserveres. At få drøftet, at man kun er delvismed i forhold til at udføre de opgaver, derligger i de observerede situationer. Det er isærvigtigt, når den deltagende observatør erkollega til dem, der skal observeres, og kenderbåde voksne og børn godt. Så kan alle hurtigtglemme, at den deltagende observatør har enanden rolle og opgave denne dag. Alligevel kander opstå situationer undervejs, hvor kollegaerglemmer det. Så må man tale om det og dendeltagende observatør må sige, at opgaven


PRAKSISSTUDIERLæs eksempler på fortællinger på dvd’en undermappen Praksisstudium,fokusgruppeinterview_overlevering affortællinger_eksempel I og eksempel IIStarten af de to power points er ens, men desidste dias med fortællinger er forskellige.FOKUSGRUPPEINTERVIEW:Overlevering af fortællingerne til alle idaginstitutionen kan I gøre til en del afpraksisstudiet ved at konstruerefokusgruppeinterview, hvor fortællingerneindgår.Der er forskellige måder at gennemførefoksusgruppeinterview på. Konstruktionen herbygger på, at der er mulighed for at ytre sig, ogder er mulighed for at lytte til, hvad kollegaersvarer. Drøftelser og diskussioner er ikkeformålet i denne fase.I skal danne grupper i personalet – antalgrupper og antal udvalgte fortællinger skalpasse sammen. Det er passende med ca. 5medarbejdere i hver gruppe.Mens gruppen bliver interviewet sidder resten afpersonalegruppen og lytter til det korteinterview som tilskuere.Bagefter får tilskuerne mulighed for kortekommentarer i relation til det, de har hørt iinterviewet eller til den fortælling, gruppen erinterviewet om.Der kan være forskellige overvejelser om hvem,der indgår i grupperne. Er det alle, bådemedhjælpere og pædagoger? Eller kun udvalgte?Eller er det kun pædagoger?INSTRUKTION TIL HVORDAN INTERVIEWETFOREGÅR:• Det foregår på den måde, at I hver isærbliver spurgt efter tur, én efter én• Alle svar lige gode• Man kan sige, at man gerne vil springesover• Relative korte svar• Intervieweren styrerINTERVIEWGUIDE I:• Hvad er din umiddelbare kommentar tildenne her fortælling?• Denne her fortælling er valgt for at visenoget, hvor iagttagerens tanke harværet, det her vil det være godt at fåmere af. Hvad tænker du, det kan være?• Som i eventyrerne har du tre ønsker til,hvad du kan gøre, så du hver dag kangå hjem fra arbejde og tænke: Yes, sålykkedes det igen i dag at gøre et godtstykke pædagogisk arbejde. Hvad vil duså ønske dig, at du gør?INTERVIEWGUIDE II:• Hvad ser du i fortællingen, som du gernevil have mere af?• Hvad ser du som kerneydelsen i ditpædagogiske arbejde?• Hvad betyder samarbejdet for at du kangøre et godt stykke pædagogiskarbejde?• Kom med tre forslag til, hvad du kangøre, så du hver dag kan gå hjem fraarbejde og tænke: Yes, så lykkedes detigen i dag at gøre et godt stykkepædagogisk arbejde!


PRAKSISSTUDIERLITTERATUR:• Brønd, Christa og Anna Porse Nielsen(2008): Antropologiske værktøjer.Trekantsområdets videncenter forkompetenceudvikling. Værktøjsmanual.Den Europæiske Socialfond,Trekantområdets Innovationsforum,Trekantområdet, Danmark.• Krogh, Susanne og Søren Smidt (2009):Anerkendelse og iagttagelse ibørnehøjde. Dansk Psykologisk Forlag• Smidt, Søren og Henning Kopart (1998):Iagttagelse og fortælling – pædagogiskiagttagelse og beskrivelse af børn.Forlaget Børn & Unge.


SOLUTIONCAMPInnovation er at skabe kreative nye ideer, deromsat i praksis giver værdi for andre.Værdi i projektet Pædagogikken i centrum er,at det pædagogiske personale arbejderselvstændigt og systematisk medinnovationsprocesser – og det giver enmærkbar oplevelse af forbedring afdaginstitutionernes pædagogiske arbejde oglæreplaner.Innovative forandringsprocesser er altså ikkenoget, før det har fået værdi ved, atideer/udvalgte ideer er omsat og iværksat i detdaglige pædagogiske arbejde.Innovation er en proces med flere faser:• Generere ideer• Udvælge, udvikle og konkretisereideerne til tiltag, der kan iværksættes• IværksætteInnovationsfasen i projektet var sat sammen aftre forløb:• SOLUTIONSCAMP: En fællespædagogisk dag på seks timer for detpædagogiske personale i de todaginstitutioner og de to områdeledere(formål: at skabe ideer til hvordan detpædagogiske arbejde med børnenesættes i centrum)• WORKSHOPS: To workshops i hverdaginstitution a tre timer. Det foregiksom to personalemøder efter fyraften(formål: at vælge ideer ud og udvikledem til tiltag, der kan iværksættes)• SPØRGEMETODE TIL GRUPPERNESTILTAG: Grupper med hvert derestiltag fik stillet spørgsmål til derestiltag, der var sat én time af til hvergruppe (formål: at styrke gruppernesarbejde med realisere deres tiltag)På de næste sider beskrives, hvordan I kanplanlægge og gennemføre en pædagogisk dag,her kaldet solutionscamp, som start på etinnovationsforløb.• Hvad skal der skabes nye ideer til, hvader der fokus på?• Hvem skal styre processen og hvem skaldeltage?• Hvilke metoder vil I anvende?FORMÅL:Solutioncampens formål er at skabe ideer til nyetiltag på et område inden for den pædagogiskepraksis.FOKUS:Dagen har et særligt fokus og en opgave, som Iskal arbejde med idéudvikle på.I praksisstudiet arbejdede vi ud fra:Hvordan sætter vi de pædagogiske læreplanerog det pædagogiske arbejde i centrum set irelation til arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljøog samarbejdsrelationer?Og det komplekse dobbeltblik omsatte vi til enrække spørgsmål i en observationsguide.I projektgruppen valgte vi at formuleresolutionscampens tema og opgave til:Hvordan vi sætter det pædagogiske arbejdemed børnene i centrum?


SOLUTIONCAMPGRUNDLAG FORSOLUTIONSCAMP:Fremgangsmåden bygger på en viden fra og enpædagogik udviklet på Forskningscenter for DenKreative Platform, Ålborg Universitethttp://www.krealab.aau.dk/Her er udviklet en pædagogik til processer medgrupper og deres arbejde med at udvikle ogtænke nye ideer til problemløsninger. Dennepædagogik udfolder sig på Den KreativePlatform. Det et billede på et sted, hvordeltagerne kan udfolde deres viden og erfaringeruhæmmet. Den Kreative Platform er en praksis,der optimerer kreative processer, hvorforskellighed ikke splitter arbejdsprocessen.Tværtimod bygger arbejdsprocessen påforskelligheden.Det kan være en givende mulighed at inviterepersoner andre med helt andre forudsætningerog uddannelser med ind i innovationsprocessen,fordi det kan udfordre en professionsvanetænkning, monofagligheden.I ”Pædagogikken i centrum” inddrog vi ikke ensådan udfordring, men miksede de tomedarbejdergrupper i en stor, fællessolutionscamp. Så udgangspunktet forprocesserne ikke i så høj grad kunne blive et”plejer” med henvisning til arbejdsmåder/-metoder i den enkelte daginstitution.• De pædagogiske rammer, der gør detmuligt at involvere sig og dermed atforholde sig åbent og engageret iprocessen• Tankens disciplin til horisontal tænkning,der støtter den kreative tænkning.I horisontal tænkning drejer det sig om at tænke”hvad kunne være” i stedet for ”hvad er”. I denkreative fase, hvor ideerne skabes, handler detom at frigøre sig fra faglig og kulturel refleksion,fordi det giver en mulighed for at kigge på tværsaf andre faglige og kulturelle områder for at ledeefter nye ideer og løsninger. Horisontaltænkning bygger på værdier som spontanitet,fantasi, improvisation og accept i videsteforstand – og bemærk, det indgår i en stramstyret proces.Den stramt styrede proces og de pædagogiskerammer skal være med til at fjerne støj og frygt,fordi de står i vejen for kreative processer.Støjen er de tanker og følelser, der forstyrrer osi at gøre det, vi er i gang med. Frygt er denstørste barriere for at involvere sig i enskabende proces. Vi er bange for at lave fejl, forat tabe ansigt, for ikke at blive accepteret, for atmiste kontrol, for at miste autoritet, og så videreog så videre. Frygt får os at til at lavereproduktioner og vælge det sikre i stedet for atturde udvikle nye ideer. Processen er stramtstyret for at formindske støj og frygt. En andentager ansvaret for denne proces.På Den Kreative Platform er der overordnet toelementer, der arbejder for at skabe et idealstedeller et fristed, hvor perception ogkommunikation kan foregå uden de normalefaglige, sociale og kulturelle bindinger:Den mentale ramme for Den Kreative Platform:• Vær positiv – du møder en pilot(facilitator), som har styr på processenog styrer med en fast og venlig hånd• Vær dig selv – kun som dig selv er detmuligt at være åben over for nye ideer,perspektiver eller samarbejdsformer


SOLUTIONCAMP• Open Space – se de betingelser dagenbyder på som et tilbud, hvor du kan legekreativt med i stedet for at sebegrænsninger• En opgave – en deadline – du og dinekollegaer får én opgave ad gangen, såkan du bedre koncentrere dig om denstillede opgave og lade være med attænke i konsekvenserDagens ”Emma Gad” – Det er god takt og tonefor vores opførsel, fordi det viser sigerfaringsmæssigt at være godt og nødvendigtfor horisontal tænkning:• Ideer er ikke farlige – accepter dem alle• Sig ja til (næsten) alt• Få de andre til at se godt ud• Lav mange fejl og brug dem• Du må gerne melde dig momentant ud –bare du melder dig ind igen• Ingen pauser• Adskil divergent og konvergent tænkning(tænkning i forskellige retninger og påtværs af fagligheder contra tænkning,der samler og går i dybden).På Den Kreative Platform anvendes fantasi,indlevelse og leg. Analyse, vurdering,strukturering og refleksion hører ikke hjemme iden første kreative fase. Men de bliverselvfølgelig efterfølgende nødvendige, når I skalkvalificere og iværksætte ideer til konkretehandlinger.plads nok til alle. Det vil sige masser afgulvplads, hvor en stol til hver kan stå i en storu-form ude ved væggene og der også ervægplads til at hænge store papirark op.Forplejningen skal også planlægges og på ensådan måde, at det heller ikke giver forstyrrelseri processen.Der er én pilot, der styrer, eller evt. et team afto piloter. Der er én pilot ad gangen, men der erogså behov for at have en hjælper til at viseøvelserne sammen med (så hvis man er topiloter, så har man aftalt på forhånd, hvem derer pilot hvornår og hvem der er hjælper).Alle andre er deltagere og følger pilotensinstrukser.Deltagerne i solutionscampen havde forindenfået et brev med et meget overordnet programog en folder, hvor der kort var forklaret om degrundlæggende ideer bag dagen – stort set somovenstående afsnit ”grundlag for solutioncamp”.Læs filer på dvd under mappen Solutioncamp:ProgramTekst til idegrundlag for campDagens pilot (og evt. sammen med andre)sammensætter og beskriver begivenheder ogøvelser kronologisk med fortløbende dias i enpower point (evt. overheads), der vises på etlærred undervejs i forløbet.FORBEREDELSE:Det er nødvendigt at planlægge processen heltdetaljeret, hvad skal der ske, hvordan det skalforegå, og hvor det skal foregå.Det skal foregå et sted, hvor der ikke erforstyrrelser, der griber ind i processen og der er


SOLUTIONCAMPPå dagen eller evt. dagen i forvejen sætter Istolene i salen i en stor u-form med en stol tilhver deltager. Under stolen lægger I en post-itblok og en skriver, og på væggene hænger Istore stykker flipover- papir eller lignende opmed malertape.PROCESMODELLEN:Det er enkle overskrifter eller nøgleord og medmange billeder i forhold til, hvad der skal skeher og nu.De nærmere instrukser til de enkelte øvelser harpiloten skrevet på en række instruktionskort,eksempler følger nedenfor.Vi holdt solutioncamp i den ene daginstitutionsmidlertidige lokaler, hvor der var en relativ storsal, og medarbejdere fra begge institutionerkunne være der.Der var faktisk et par ”hverdagsforstyrrelser” istarten af dagen, men det blev klaret hurtigtuden de store forstyrrelser for resten afdeltagerne.Fordelen ved at være i egne lokaler erselvfølgelig at kunne spare udgifter til leje aflokale. Det er en god idé at have forudset detscenarie, at der kan komme en forstyrrelse ogvælge én ud på forhånd til at tage sig af det.Hvis man holder det på fx et kursussted, skalman selvfølgelig have clearet med stedet, atdet er muligt at gennemføre forløbet udenforstyrrende elementer.Efter de grundige forberedelser skal det så ske.Modellen for dagen er:• OPVARMNING OG ENERGI TIL ATKOMME GODT I GANG• ØVELSER DER ER MED TIL ATFRIGØRE FRA FAGLIG OG KULTURELREFLEKSION OG SOCIAL IDENTITETDe to første kategorier af øvelser kalder denkreative platform for Den røde løber. Det er enserie af øvelser, eller 3D cases, som de bliverkaldt. Piloten og øvelserne tager jer med op påden kreative platform, så I får vilje og mod til atvære med og engagere jer uden at holde jertilbage, fordi hvad tænker de andre og det kanikke lade sig gøre.• IDÉGENERERINGPiloten præsenterer opgaven, dagens fokus. Idenne fase skifter I mellem øvelser, der trænerjer i horisontal tænkning og at skabe og udvikleideer til opgaven. Den Kreative Platform talerom at præsentere opgaven, uhæmmetanvendelse af viden og bringe fagligheden ind isamspil med den uhæmmede anvendelse afviden.• AFSLUTNINGDagen slutter med, at I skal vende tilbage oglukke resten af verden ind igen. Det sker hergennem en bedømmelsesfri præsentation og enanerkendende evalueringsform.Den Kreative Platform taler om Den Blå løber, etritual, hvor man bliver forberedt på at vendetilbage til den almindelige verden med


SOLUTIONCAMPbedømmelse, faglig, social og kulturel identitet,der skal opretholdes.I det følgende kan I læse om, hvad vi lavede påvores solutioncamp i projektet.Hele power pointen med dagens forløb ligger pådvd’en under mappen Solutioncamp:Forløb på solutioncamp_power pointI mappen Solutioncamp ligger også i enundermappe videoklip med øvelser, vi selv haroptaget i projektet. Det er ikke alle de anvendteøvelser, vi har optaget på video, så resten kan Ifinde på Den Kreative Platforms hjemmeside, se3D cases.• En meget bekymret forældre til et afbørnene i daginstitutionen ringede i gåraftes, og du tænker på det stadigvækDu skal skrive én forstyrrelse ned på hver postit.Du skriver til piloten trykker på sit båthorn,og siger, at du skal stoppe og sætte dine postitsop på de flipover-papirer, hun udpeger.Piloten præsenterer DAGENS PRÆMISSER:• Fokuser på den stillede opgave• Stram styring, kun én opgave ad gangen• Ingen pauser• Du kan midlertidig melde dig ud afaktiviteterne, men du skal ikke tageandre med, og du skal melde dig indigen• Tidspunkt for frokostOPVARMNING OG ENERGI TILAT KOMME GODT I GANG:Som sagt styrer piloten. Det vil sige, at hverøvelse introduceres, vises og sættes i gang afpiloten. Og én ting ad gangen. I får at vide, hvorlang tid, hver øvelse tager og piloten har enfløjte, båthorn eller lignende, som hun bruger tilsignal til at stoppe.Første øvelse er VÆK MED FORSTYRRELSER:En forstyrrelse er ting, som du tænker på og harmed dig ved dagens start. Det kan være:• At du hørte en radioavis, som fik dig tilat føle uro• Ikke fik sagt ordentlig farvel til dinebørn, da de gik i skole• Du skal snart på ferie og skal derforhuske at få bestilt et nyt pasHjælper samler mobiler og ure ind.Udgangspunkt er, at alle afleverer og det erundtagelsen, at en har sin mobil i lommen pålydløs.Når piloten sætter en øvelse i gang, fortællerhun, hvordan I skal finde sammen med enanden. Find sammen med en, der fx harsamme:• frisure• skostørrelse• sko• håndtemperatur• øjenfarve• holdning til fodbold• højde• født i samme landsdel• tøj• farve bluse/skjorteEfter ganske kort tid, spørger hun, om der ernogen, der ikke har en makker, og sætter så


SOLUTIONCAMPdem sammen, der ikke har en. Mange øvelser erto og to. Derfor er det bedst at være et lige tal,evt. med hjælperen, men helst ikke piloten.• Båt, båt efter et minut, øvelsen er slutAlle øvelser viser piloten først sammen med sinhjælper og giver instruks til.FORTÆL DIN DAG BAGFRA• Rejs jer• Find sammen to og to med en der harsamme frisure, som du har• Fortæl din makker, hvad der er sket, fradu gik ind i dette lokale til du åbnededine øjne i morges. Den første får ethalvt minut og jeg sætter jer i gang.• Den der er højest starter.• Båt, båt.• Nu er det den andens tur1, 2, 3 KLAP. TRAMP, PUST• Rejs jer• Find sammen to og to med en der harsamme farve bluse eller skjorte som dig• Den, hvis bluse er længst, starter medat sige 1 og den anden siger 2 og denførste siger 3 og så videre på skift.• Så bliver 1 skifter ud med et klap ihænderne• Så bliver 2 skifter ud med et tramp• Så bliver 3 skiftet ud med et pustØvelser for alle på én gang:• Stille jer på række efter øjenfarve (udenat sige noget, den der har de mørkesteøjne ”retter” rækken)Ny runde hvor I må snakke:• På række efter fødested i Danmark påen nord til syd akseGIVE GAVER• Find sammen med en der er født påsamme årstid som dig• Den ene mimer, at hun giver den andenen gave uden at sige, hvad det er• Den anden, der modtager gaven siger,hvad hun har fået i gave• I får et minut til øvelsen• Den, der har kortest til arbejde startermed at give en gave, og sådan skiftes IDenne række inddeler piloten til seksmandsgrupper.


SOLUTIONCAMPFORTÆLLE HISTORIE MED ”HELDIGVIS” OG”DESVÆRRE”I skal i grupperne sætte jer i en rundkreds ogfortælle på skift. Den første starter sinesætninger ”heldigvis”, den næste starter med”desværre”, den tredje siger igen ”heldigvis”,ovs.ØVELSER DER ER MED TIL ATFRIGØRE FRA FAGLIG OGKULTUREL REFLEKSION, SAMTSOCIAL IDENTITET:BARNDOMSDRØM• Find sammen to og to med en anden derhar samme øjenfarve samme holdning tilfodbold som dig• Luk øjnene og tænk på, hvad du sombarn drømte om at blive, når du blevvoksen• Fortæl om jeres barndomsdrøm tilhinanden på skrift.• Nu skriver I jeres barndomsdrøm påklistermærket og sætter det, som jeresnavneskilt for resten af dagen.KUNSTEN AT FEJLE• I stiller jer i en stor rundkreds alle• Så strækker i jer med armene løftet opover hovedet• Og siger: Yes, jeg har lavet en fejl• Nu prøver I at sige det lidt højere: Yes,jeg har lavet en fejl• Nu råber I: Yes, jeg har lavet en fejlKUNSTEN AT FEJLE, FORTSAT.ØVELSE MED FORSKELLIGE KATEGORIER• Find sammen med en der er født i enanden landsdel end dig• I skiftes til at sige et bilmærke• Når du går i stå, rækker du armene ivejret og råber: Yes, jeg har lavet en fejl• Du finder en ny kategori og I skiftes igentil at sige den nye kategori (blomster,danske skuespillere, lande ovs.)• Øvelsen kører kort tid, så båtter pilotenSTEN, SAKS OG PAPIR• I laver sten, saks, papir• Når I ikke har det samme, råber I beggeto: Yes, vi har lavet en fejl• Øvelsen kører i kort tid, så båtter pilotenKATEGORI OG FEJL MED RYTME• Find sammen med én, som har sammehøjde som du har• Stå over for hinanden og klap i enfortsat rytme på egne lår, på egnehænder og mod makkerens hænder, påegne lår, på egne hænder og påmakkers hænder• Når det kører, skal det sættes sammenmed kategoriøvelsen• I skiftes til at sige ordene, samtidig med,at I klapper i rytmen• Hvis kategorien er blomster: Jeg sigerroser, jeg siger tulipaner, jeg sigerfresier, indtil en af jer laver en fejl, og så


SOLUTIONCAMPråber I sammen: Yes, jeg har lavet enfejl• Øvelsen kører kort tid, og piloten båtterVi holdt vores solutioncamp på en varm ogsolrig dag. Vi var mange mennesker i salen ogselvom, vi ikke skulle have pause alle sammenfør frokost, blev det nødvendigt, fordi det blevmeget varmt.Vi gik alle sammen uden for og der blevmulighed for at spise frugt og drikke vand vedbænke og bord. Der blev sat ca. 10 minutter aftil det.Så en øvelse, hvor man blev sat sammen to ogto til, at den ene lukker øjnene og den andenfører vedkommende rundt ved at giveinstrukser: drej til højre eller drej til venstreeller gå lige ud.Derefter gik vi ind samlet i en lang række meden remse og bestemte trin.Ved at kombinere lille pause med øvelser, blevdet ikke et break, der betød en afbrydelse i atkomme op på/være på den kreative platform.Se filmklip i mappen Solutioncamp undermappen Øvelser og andre filmklip.SKRIVE IDEER PÅ POST-ITAlle sidder nu på en stol ude i u-formen.• Individuelt alle de ideer du kankomme på som svar på dagensspørgsmål én idé per post it• I mens kører på lærredet forskellige diassom stimuli i form af billeder (kendtepersoner/karakterer, ting som tom pung,mv.)• Efter et kvarter båtter piloten og I bliverI bedt om at putte jeres post-it i lommenBREVSKRIVNING I GRUPPERI skal tilbage i 6 mands gruppen, der blevdannet ud fra den lange række.• I skal nu skrive et brev fællesskab udenat snakke sammen• Den der starter, bestemmer hvembrevet er til• Skabelonen er:• Kære……Vedrørende……Tekst……Kærlighilsen…… PS (ses på dias)• Piloten båtter efter 5 minutterSÆTTE POST-IT OP, KIGGE OG VÆLGE IDÉ• Nu går I op sammen i gruppen og sætterde post-it, I hver især har skrevet, op pået af de store stykker flip-over papir.• I skal kategorisere ideerne, og det må Igerne snakke sammen om• Piloten båtter efter et kvarterIDÉGENERERING:Dagens tema bliver præsenteret oppe pålærredet, fx som i projektet: HVORDANSÆTTER VI DET PÆDAGOGISKE ARBEJDEMED BØRNENE I CENTRUM?


SOLUTIONCAMP• Sang• Spejl• HåndboldVÆLGE IDÉ• Nu skal I hver især gå rundt og seandres ideer• Formålet er at du skal vælge en idé, dugodt kan lide, det må ikke være dinegen• Piloten båtter efter 10 minutterPLANLÆGGE FERIE SAMMEN:• I finder sammen to og to med en der harsamme håndtemperatur• Nu skal i planlægge en ferie sammenmed brug af stimulikortet. I skal holdedet, så I kun kan se et ord ad gangen• Hvis I har set jeres kort, skal I bytte detmed en anden• Den, der har de største fødder starter ogskal bruge det første ord på sitstimulikort til at starte planlægningen afjeres ferie• I skiftes og den anden bruger i sit svardet første ord på sit stimulikort til atfortsætte planlægningen af jeres ferie• Piloten båtter efter 5 minutterØVELSER I AT SIGE JA OG MEDSTIMULUSKORT:Nu får I hver et kort, som I ikke må se påendnu. Det er et kort, hvor der står 6 forskelligeord på under hinanden.VUNDET PRISEN SOM DANMARKS BEDSTEPÆDAGOG• Fremgangsmåden er den samme somovenfor. I bytter stimulikort med toandre, så I ikke får de samme ord igen• Den ene af jer vundet prisen somDanmarks bedste pædagog• Den anden skal interviewe og i det førtespørgsmål bruges det første ord påstimulikortet• Det første svar fra Danmarks bedstepædagog skal have det først ord påstimulikortet• Den, som har den længste næse, starter• Piloten båtter efter 5 minutterDet kan fx være:• Linedanser• Højtaler• SkildpaddeSE DER ER EN STI• Fremgangsmåden er den samme somovenfor. I bytter stimulikort med toandre, så I ikke får de samme ord igen


SOLUTIONCAMPTING MØDER TING FESTPiloten anbringer en kasse på gulvet med enmasse forskellige ting i (der skal være så mangeting, at der er en til hver deltager).• Gå hen og find en ting i kassen• Find sammen med en som har sammesportsinteresser som dig• På skift skal I få én idé til, hvordan kanforbedre den ting, I hver har, ved at fåinspiration fra den andens ting.• I må gerne hjælpe hinanden.• Piloten båtter efter 2 minutter• Her fortæller I hinanden om de to ideereller idésæt I har med jer fra forrigeidéudvikling.• Bagefter vælger I en af disse to ideereller idésæt ud• I kører en runde med idéudvikling påved på skift at komme med et bud påudvikling af ideen ud fra ”ja, og…” eller”ja, så kan man også…”• Piloten båtter efter 15 minutter• Pilot og hjælper deler store flipoverpapirerud, og I får at vide, at I påplanchen skal skrive tre betingelser forat ideen kan gennemføres• Piloten båtter efter 5 minutter• Når I har gjort det, så får I at vide, at Iskal slette fx forudsætning nummer to,og I må formulere en ny forudsætningfor, at ideen kan gennemføres• Piloten båtter efter 2 minutterAFSLUTNING:En bedømmelsesfri præsentation er en del atvende tilbage og komme ned fra den kreativeplatform (den blå løber)UDVIKLE PÅ IDÉ I FIREMANDSGRUPPENu går I tilbage til den person, som I varsammen med, da I idéudviklede to og to. Pilotog hjælper går rundt og sætter makkerparrenesammen to og to, så der er fire i hver gruppe.ELEVATORTALE• Nu skal I på et nyt stort stykke flipoverpapirbeskrive jeres idé i stikordsamtidig med, at I skal bruge det til enelevatortale• Jeres idé til tiltag på dagens tema (som iprojektet var Hvordan sætter vi detpædagogiske arbejde med børnene icentrum) skal præsenteres for alle• Det sker i form af en elevatortale, sombetyder, at der er lige præcis ét minut tilat præsentere ideen• I forbereder sammen i gruppen, hvadden, I vælger til elevatortalen, kan sige i


SOLUTIONCAMPpræsentation af jeres ide til fx Hvordansætter vi det pædagogiske arbejde medbørnene i centrum” og hvad der skal tilfor at ideen kan gennemføres• I skal forestille jer, at den valgte til taleni en elevator fx møder direktøren for detforvaltningsområde, somdaginstitutioner hører ind under i jereskommune, eller en politiker fra detrelevante udvalg. Der er kun den tid, dettager at tage en tur i elevatoren – 1minut – til at præsentere ideen.• Efter 10 minutter båtter piloten• Præsentationen af ideerne går i gang,piloten spiller forvaltningsdirektør ellerpolitiker (og stopper præsentationen,hvis den overskrider 1 minut: ”Det varspændende at høre, nu er vi nede, ogjeg må videre, farvel”)• Og I klapper alle sammen efter hverelevatortaleDerefter stiller I jer op i to lige store kredse,hvor deltagerne i de to kredse står vendt modhinanden, ansigt til ansigt. Pilot og hjælpersørger for at hjælpe med til denne opstilling.Først fortæller alle på én gang i den indre kredstil sin modtager i den ydre kreds, hvad vil I tagemed jer fra denne her dag i det videre arbejde,fx Hvad vil du tage med dig fra i dag i forhold tilat arbejde videre med at sætte det pædagogiskearbejde med børnene i centrum?Og bagefter den ydre kreds til sin modtager iden indre kreds.Dagens ideer ligger nu i stikordsform ogeventuelle videooptagelser af rækken afelevatortaler. Dette materiale er råstoffet til detvidere arbejde med at udvikle ideerne tilhandling. I projektet arbejdede vi videre medideerne i workshops og gennem enspørgemetode til feedback på de konkreteinitiativer og tiltag, der skulle sættes i gang.LITTERATUR:• Hansen, Søren og Cristian Byrge (2010):Den kreative platform i skolen –uhæmmet anvendelse af viden frabørnehave til arbejdspladsen.Forskningscenter for Den KreativePlatform, Aalborg Universitet & Fondenfor Entreprenørskab.http://www.denkreativeplatform.aau.dk/Udgivelser%20om%20Den%20Kreative%20Platform/DKP%20i%20skolen.pdf(30.juni 2010)• Standard instruktionskort på Denkreative Platform som præsenteres somdrejebog for et forløb, ogsåinstruktionsvideoerhttp://www.krealab.aau.dk/Standard%20undervisningsmateriale/Standard%20forlobskort.htm (30.juni 2010)• I værkstøjskassen ligger blandet andetstimulikort med 6 forskellige ord:http://people.plan.aau.dk/~sh/DKP/Materialer/Stimuli%20kort%20med%206%20ord.pdfTil allersidst råber alle højt i kort:TAK FOR I DAG!Der er efterhånden et bredt udvalg aflitteratur, der beskriver innovation oginnovative processer. En interessantbrugsbog, som kobler feltarbejde og


SOLUTIONCAMPmetoder til et borgercentreretinnovationsforløb er:• Bason, Christian, Sune Knudsen ogSøren Toft (2009): Sæt borgeren i spil –sådan involverer du borgere ogvirksomheder i offentlig innovation.Gyldendal Public


WORKSHOPS OG SPØRGEMETODEFORMÅL:I denne fase handler det om at nå frem til atkunne iværksætte en række tiltag på baggrundaf ideerne fra solutioncampen.• WORKSHOPS: To workshops i hverdaginstitution a tre timer, som foregiksom to personalemøder efter fyraften(formål: at vælge ideer ud og udvikledem til tiltag, der kan iværksættes)• SPØRGEMETODE TIL GRUPPERNESTILTAG: Grupper med hvert derestiltag fik stillet spørgsmål til derestiltag, der var sat én time af til hvergruppe (formål: at styrke gruppernesarbejde med realisere deres tiltag)Her kan I læse om, hvordan I kan arbejde idenne fase inspireret af vores metoder ogfremgangsmåde i projektet.FØRSTE WORKSHOP:Workshoppen er også tilrettelagt med nogle aføvelserne fra solutionscampen. De er ikkebeskrevet her. Indlæg efter behov, men i hvertfald én gang midt i forløbet, et par af de øvelser,der er med til at give energi (øvelser fra denrøde løber).Der er selvfølgelig mange måder at afgøre på,hvilke ideer, der skal arbejdes videre med. I kanvælge en udvælgelsesprocedure som følgende:• I har hver tre stemmer som er tre postit• I kan sætte alle tre stemmer på én idé• I kan sætte jeres stemmer på treforskellige ideer• I bestemmer selv, hvordan I vil fordelejeres stemmerI projektet valgte vi på forhånd ikke at læggeos fast på antallet af ideer, der skulle arbejdesvidere med. Efter afstemningen viste det sig ibegge daginstitutioner, at det var de samme treideer fra solutioncampen, der havde fåetnogenlunde lige mange stemmer.De tre ideer, der blev valgt, havdeoverskrifterne: Sambafestival, Motorik, Dentopmotiverede medarbejder.Som også kan betegnes som:• Event• Tema• ”Rammebetingelser” i en kombinationaf– Organisatoriske forhold(normering, klare mål)– Fysiske omgivelser ogbeliggenhed– Faglighed og samarbejde ogkommunikation (forpligtigendesamarbejde, dygtighed, respektfor hinandens kompetencer,rummelighed)Forløbet med den første workshop vareksperimenterende og ikke stramt tilrettelagtpå forhånd, men dog alligevel relativt stramtstyret. Den første gang den blev gennemførtopstod ordlegen for at hæve den innovativeoverlægger og udvikle yderligere på de valgteideer.


WORKSHOPS OG SPØRGEMETODE• Skab nye ord og inspiration ved at sættekendte ord sammen• Lav alle de sammensatte ord I kan af deord I kan læse af plancherne (vi brugtekun ord fra de plancher, der beskrev detre ideer, der blev valgt – de resterendeplancher blev taget ned)• Skriv de nye ord på nye plancherPå dvd’en under mappen Første workshopfinder I en power point til det første møde eftersolutioncamp:Foerste workshop_power pointNæste skridt i ordlegen er en individueludvælgelse af sammensatte ord:• Du har tre stemmer i form af tre krydsertil hver gruppes planche medsammensatte ord• Du må fordele dine tre krydser ligepræcist sådan, som du vil ud for deordsammensætninger, der inspirerer digmest på den enkelte plakatORDLEG, skab nye ord og inspiration ved atsætte kendte ord sammen:• Der dannes grupper på workshoppen udfra et princip valgt af den, der styrerforløbetOg det sidste skridt i ordlegen er:• I går tilbage i grupperne med jeresplakat• I arbejder videre med de tresammensatte ord, der har fået flestkrydser• I bruger princippet om at sige ja tilhinandens forslag og bygge videre påhinandens forslag: ”Ja” og ”ja, og så kanman også ….”• Forslagene er forslag til, hvad der ud frade sammensatte ord skal sættes i gangog/eller være opmærksomhed på for at


WORKSHOPS OG SPØRGEMETODEkomme videre med at realisere desammensatte ord til konkrete tiltagPå dvd’en ligger i mappen Foerste workshop todokumenter med resultaterne af ordlegen eftervalg af sammensatte ord – og videreudviklingaf dem:ordleg_foerste udgaveordleg_anden udgaveEksempel fra ordlegen:FANTASIKØKKENRUMMELIGHED I ØKONOMIENLIVSGLÆDE I SAMARBEJDETFANTASIKØKKEN:• ulækre madder• skæve gryder• masser af grønt• selvlysende kartoffelmos• børnehøjde køkken• mudderkøkken• snitteværksted• ”røre i gryde”• Servere/uddele mad• Voksenleg• Børnene bestemmer opskrifter• Leg med mad• Skrivning af dagens menu• Tegn• GenbrugstingRUMMELIGHED I ØKONOMIEN:• Masser af penge• Rådighed til det sjove• Selv bestemme over rådighedsbeløb• Pengetank• Fri for prioritering• Råd til kvalitetsting uden pvc• Flere voksne – bedre normering• ArbejdstøjLIVSGLÆDE I SAMARBEJDET:• grin og sjov• humor• sociale arrangementer• uddannelse• fleksibilitet• respekt• rummelighed• ærlighed• loyalitet• skulderklap• ros• yes – det gør vi• yes – jeg har lavet en fejl• fredagsbar• hjælpsomhed• empati• lyttendeNår I begynder at nærme jer det mere konkrete,så kommer der også lettere flere forbehold.Derfor kan det måske være nødvendigt at tagefat på forbeholdene. Det kan være en muligtilgang til en sådan drøftelse at tage fat pånedenstående udsagn og spørgsmål til detvidere arbejde. Overskriften kan være:Frem med forbehold og problemer, parker dem,løs dem eller gøre noget andet end at gå i stå:• Tænk dig om og gør noget• Gør noget og tænk dig om• Kategoriser problemerne• Bryd problemerne op i mindre,afgrænsede problemer• Du skal udfordre udfordringerne


WORKSHOPS OG SPØRGEMETODE• Tør du rage op og tage initiativ?• Tør du miste kontrol og sigeuforbeholdent ja til dine kollegaersinitiativer?ANDEN WORKSHOP:På den anden workshop skal I komme et skridtvidere til de konkrete tiltag, I skal realisere.Her kan det være en fordel at stille tydelige kravtil iværksættelse af tiltagene:• Det skal mærkes i huset og ses i byen• Her og nu• På længere sigt• I skal tænke i tiltag for alle aldre – bådestore og små• og det er ikke ensbetydende med, attiltaget eller tiltagene skal involvere allealdersgrupper på én gang, eller være forhele institutionen på én gangkombineres med forskellige former forhjælpepapirer, I har i forvejen.I kan også finde støtte i såkaldte hjælpekort 2 tilprocessen frem til at iværksætte jeres tiltag.Vi har fremstillet hjælpekort inden forområderne:• Samarbejde• Organisation• Kommunikation• Foretagsomhed, fantasi og livsglæde• Overkomme forhindringerHjælpen ligger ikke i forslag til, hvordan I kangøre. Hjælpen finder I selv ved at få drøftet ogfinde svar på de spørgsmål, hjælpekortenestiller.Eksempler på hjælpekort:For at strukturere processen og sætte fokus påpædagogiske refleksioner, kan det være enmulighed at bygge på en dynamisk, fleksibelbrug af SMTTE modellen/SMTTE tænkning 1 ogdenne kan støtte såvel:• Refleksion• Evaluering• Planlægning af pædagogiske tiltag iforhold til børns udviklings- oglæreprocesserDet er i sit udtryk ikke dynamisk at sætte SMTTEmodellen ind i en matrix. Det er alligevel muligmed en dynamisk proces og pædagogiskrefleksion. En SMTTE matrix kan også1 Andersen, Frode Boye (2007): Tegn er noget vibestemmer. Splinter af en lærende skole. JCVUForlagSAMARBEJDEHvordan vil I inddrag forskelligesamarbejdspartnere og potentiellesamarbejdspartnere i tiltaget?– Børnene– Forældre– Kollegaer, også i andreinstitutioner– Leder og områdeleder– Andre (kun fantasien sættergrænsen for potentiellesamarbejdspartnere)2 Pionerprisen er et initiativ underUndervisningsministeriet til at fremme innovation ogiværksætteri i uddannelserne. Hjælpekortene erinspireret af pionerhjulet og arbejdsark, se nederst pådenne hjemmeside http://www.pionerprisen.dk/detsker/pionerhalvleg/


WORKSHOPS OG SPØRGEMETODESPØRGEMETODE TILORGANISATION• Hvor meget tid/arbejdstimer skal der gåtil planlægning, information,forberedelse, gennemførelse,dokumentation, refleksion, evaluering,formidling mv.?• Hvordan skal det tilrettelægges, så derbliver tid til det?• Hvad skal I så ikke gøre, eller kan Ieffektivisere det, I gør i forvejen?• Hvad er jeres næste skridt og handling?• Hvem gør hvad?GRUPPERNES TILTAG:Når der foreligger en beskrivelse af det konkretetiltag kan det styrke grupperne at få vejledningog sparring på deres arbejde.Her foregår det gennem at stille spørgsmål, derkan være med til at skabe klarhed og styrke viljetil handling. Det er inspireret af og bygger påforskellige spørgsmålstyper og de intentioner,der ligger i coaching 3 . Det er undersøgende oguddybende spørgsmål. Det er også spørgsmål afmere refleksiv karakter og som rækker ud ifremtiden. Ulig hvad der ellers almindeligvis skeri coaching, kan gruppen også stille spørgsmål ogder kan indgå drøftelser.OVERKOMME FORHINDRINGER• Hvordan vil I sikre at jeres tiltag blivertil noget uanset hvad?• Selvom der er sygdom, ferie, lav energiog engagement, andre opgaver?• Hvad er jeres næste skridt og handling?• Hvem gør hvadI projektet var det projektlederen der stilledespørgsmålene.Spørgemetoden vil sandsynligvis være etredskab, der primært vil være hensigtsmæssigtat bruge for daginstitutioners leder med mindredet meget tydeligt er uddelegeret til en andenfra lederen.På dvd’en under mappen Anden workshopfinder I:Didaktisk kompetence_powerpointHjælpekortSMTTE model_matrixSpørgsmålstyper, der kan bruges i coaching, erher kombineret med de forskellige områder irelation til SMTTE modellen for at skabekontinuitet i processen og være med til at styrkepædagogisk refleksion.Og to små filmklip:Præsentation_mgpPræsentation_eventyr og fortællinger3 Inddelingen af de forskellige måder at spørge på icoaching stammer fra: Haukrogh, Henrietta ogFlemming Riishøj (2006): Ledelse af læreprocesser –at lede ustyrlige forandringsprocesser. DanmarksForvaltningshøjskoler


WORKSHOPS OG SPØRGEMETODESPØRGSMÅLSTYPER:De forskellige typer af spørgsmål, der erindarbejdet har karakter af at være:UNDERSØGENDE:(Effekt: Kontekstafklarende, udfordringertydeliggøres)• Hvor, hvem, hvad og hvornårUDFORSKNENDE:(Effekt: Kompleksitet bliver tydelig)• Undersøge mønstre, relationer,sammenhænge• Mange synsvinkler og forklaringer• Hvad er effekten på andre?• Metode til at skabe bevidsthed om tavsvideno Udgangspunkt i følelsen,fornemmelsen, oplevelseno Refleksion over handlingo Brug af metaforer• Spørgsmål:o Hvordan ser du det her?o Hvordan mærker du det?SAMMENHÆNG:• Hvad er baggrunden for at I vil det her?• Kontekst, vilkår og værdier• Er et eller flere læreplanstemaer, derprimært er i fokus i jeres tiltag?MÅL:l• Hvad vil I gerne udvikle eller hvilkenudvikling vil I gerne sætte i gang/støtte?• Hvad skal børnene have ud af det?• Hvilken læring skal I få ud af det, hvilkemål vil I formulere for jeres egen læringog udvikling?• Hvordan ønsker i, at jeres pædagogiskearbejde bliver styrket gennem tiltaget?TEGN:• Hvordan vil I beskrive de synlige ogkonkrete tegn på, at I har opnået jeresmålo Hos børneneo Hos det pædagogiske personale• Er det praktisk muligt at undersøge ogvurdere de tegn, I har formuleret?REFLEKTERENDE OG MED FOKUS PÅFREMTID:(Effekt: Føle sig set, hørt og forstået, er med ien kreativ proces)• Hvordan komme videre?• Forslag, ideer, kreativitet?• Erfaringsopsamling og læringRETNINGSGIVENDE:(Effekt: Sikre forståelse, sætte retning)• Ikke være unødig i tvivlPROJEKTETS SPØRGSMÅLKombinationen af ovenstående spørgsmålstyperog SMTTE modellen bliver i projektet tilnedenstående spørgsmål:TILTAG:• Hvor, hvad, hvem, hvornår?• Uddyb hvordan tiltaget og aktiviteternebidrager til målene.EVALUERING:• Hvordan får I formuleretundersøgelsesspørgsmål tilevalueringen?• Hvornår vil I gøre det?• Hvilke metoder vælger I til atdokumentere?• Hvordan vil I gennemføredokumentation? Har I tænkt over, hvemder gør hvad her?


WORKSHOPS OG SPØRGEMETODE• Hvordan og hvornår vil I analysere,reflektere og vurdere jeresdokumentation?• Hvordan kan I bruge evalueringen i etfremadrettet læringsperspektiv i relationtil jeres pædagogiske praksis?Sparringen ud fra ovenstående spørgemetodevar den sidste aktivitet i projektet og hereftervar det op til medarbejdere og ledere i de todaginstitutioner at få iværksat tiltagene.LITTERATUR:• Andersen, Frode Boye (2007): Tegn ernoget vi bestemmer. Splinter af enlærende skole. JCVU Forlag• Haukrogh, Henrietta og FlemmingRiishøj (2006): Ledelse af læreprocesser– at lede ustyrlige forandringsprocesser.Danmarks Forvaltningshøjskoler.Litteratur, der har været til inspiration:• Stelter, Reinhardt (red.) (2002):Coaching – læring og udvikling. DanskPsykologisk Forlag.På Pionerprisens hjemmeside finder I inspirationog en værktøjskasse, der vil være til at bruge iinnovationsprocesser i daginstitutioner, selvomdet er udviklet til undervisning:http://www.pionerprisen.dk/inspiration/


AFSLUTNINGProjektets formål var metodeopkvalificering ipraksisstudier og systematisk innovation for atskabe forandringer og forbedrede muligheder forat sætte det pædagogiske arbejde med børnenei centrum.Det var projektets grundlæggende idé, at detogså handlede om institutionskultur,arbejdsmiljø, arbejdstilrettelæggelse ogrelationer mellem medarbejdere.at medvirke til, at de konkrete tiltag blev sat igang og gennemført. Det var institutionernesegen opgave at arbejde videre frasparringsrunden.ANERKENDENDE EVALUERINGFem måneder efter sparringsrundengennemførte jeg kvalitative interviews i de tomedvirkende daginstitutioner med:• En mindre gruppe af pædagoger• Den daglige, pædagogiske lederDisse forhold kan ikke skilles ud fra detpædagogiske arbejde og ikke udvikles• Den pædagog der var involveret iprojektet som projektmedarbejderuafhængigt af de pædagogiske opgaver og vedsærlige lejligheder. Så pædagogisk læring ogudvikling er også udvikling af organisation ogkultur og visa versa.Interviewguides 1 og udformning af spørgsmål erinspireret af antagelser om en evalueringsform,der tænker fremadrettet og proaktiv 2 mere enden afrapportering med et bagudrettetI projektets praksisstudier var dette dobbeltblikperspektiv.på udviklingsområder indlejret i detgrundlæggende undersøgelsesspørgsmål:Hvordan sætter vi de pædagogiske læreplanerog det pædagogiske arbejde i centrum set irelation til arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljøog samarbejdsrelationer?Der er forskellige oplevelser af projektet ogdermed også en forskellighed i de fremadrettedeperspektiver. Mere generelt formuleret blev dersagt:• At arbejde koncentreret over en eller todage i et praksisstudium kan rykke vedUden at dobbeltheden blev glemt varspørgsmålet forenklet til solutionscampensomdrejningspunkt:Hvordan sætter vi det pædagogiske arbejde medens opfattelse af mange ting iinstitutionen, og det kan styrke detpædagogiske blik. Det er en erfaring ogfordybelse, som flere af vi pædagogerbørnene i centrum?Begge institutioner valgte at arbejde videre medtre ideer fra solutionscampen, der somudgangspunkt kunne kategoriseres underbetegnelserne event, temaarbejde ogrammebetingelser.Ud fra disse ideer udviklede medarbejdernekonkrete tiltag. Det var ikke en del af projektet1 Interviewguides findes på dvd’en under mappenAnerkendende evaluering.2 Inspirationen kommer fra et arbejdspapir/en artikelskrevet af Eva Damsgaard og Andreas Juhl (2007):Anerkendende, værdiskabende evaluering iorganisationer – brugbare distinktioner i etablering afudbytterige dokumentations- og evalueringspraksis.ATTRACTOR A/S, se på:http://www.lederweb.dk/Strategi/Maling-og-Evaluering/Artikel/79841/Anerkendendevardiskabende-evaluering-i-organisationer


AFSLUTNINGgerne vil have, og derfor synes, det ervigtigt fortsat at sætte ressourcer af til.• Det er meget vigtigt også at arbejdemed refleksion over og tolkning affortællinger. Det sætter fokus på de småting i hverdagslivet, der betyder nogetfor børnene og det pædagogiskearbejde.• Det giver også en betydningsfuld indsigti hinandens overvejelser og dermedafsæt for handling. Men det er vigtigt, atvi har mulighed for at forberede os, sådet vi siger til hinanden også får enpædagogisk faglig tyngde.• En solutioncamp giver energi. Det er• Det er godt at prøve at arbejde bevidstmed at sige ”ja” til hinandens forslag ogarbejde videre med det. At semuligheder i stedet for begrænsninger.• Det er dejligt, når der bliver vistbegejstring for hinandens arbejde medbørnene. Så gerne mere applaus ihverdagen.• Det har været givende at væreprojektmedarbejder og ressourcepersoni projektet. Det er samtidig en svær rollei forhold til kollegaerne at være aleneom det. Så der skal være mindst to imedarbejdergruppen, der kan brugemetoderne.befriende, at processen så at sigevælger, hvem vi arbejder sammen med,ved at være styret. Det er værd at tagemed sig fremadrettet, selvom det måskeer svært at se, hvordan vi kan realiseredet i hverdagen.• Det er godt at være mange tilsolutionscamp, og det er sjovt ogINNOVATION OGFORANDRINGSPROCESSERInnovation handler om at omsætte gode ideer tilpositiv forandring. Innovation er en kreativ nyidé, der – når den er gennemført – skaberværdi.givende at udvikle og idégenerere medkollegaer fra en anden daginstitution.• Det er med til at give et positivt blik påat ”noget” kan lade sig gøre, og få øjefor kollegaers ressourcer.• I processen med at realisere ideerne tilkonkrete tiltag var det svært at holdefast. Hvordan kan vi arbejde med atNår innovationslitteraturen beskriver karakterenaf en bestemt innovation skelnes der oftemellem inkrementel innovation og radikalinnovation 3 . Inkrementel innovation er et udtrykfor en kvalitativ forbedring af eksisterendeprocesser, hvor den radikale står et for nogethelt nyt.holde fast i hverdagen? For det giver etgodt energiniveau at insistere på, at vigennemfører tiltag trods sygdom o.l.I projektet Pædagogikken i centrum har dethandlet om inkrementel innovation.• Det er en positiv oplevelse at arbejdemed kontinuerligt at justereambitionsniveauet og gennemføre istedet for at opgive. De små succes’erbetyder meget, så kan det pædagogiskearbejde udvikle sig derfra i stedet for atgå i stå.Innovation er også forandringsprocesser hos deinvolverede. Forandringsprocesser erlæreprocesser. Læring indgår i en kompleks3 Se fx s. 51 i Bason, Christian (2007):Velfærdsinnovation – ledelse af nytænkning i denoffentlige sektor. Børsens Forlag.


AFSLUTNINGsamspilsproces mellem individer og deresomgivelser, og det kræver samtidig en indrepsykisk tilegnelsesproces. Det involvererkognitive, psykodynamiske og sociale processer.Det tager tid! Og det er til tider meget hårdtarbejde, der ikke alene sker gennemprojektaktiviteter.Samtidigt er det vigtigt at have øje for, at set udfra et mere dynamisk perspektiv agerer ogreagerer vi hele tiden i skiftende socialekontekster og i skiftende relationer til andre.Den mening og betydning, vi tilskriver det, vioplever, vil variere i forhold til den konkretekontekst og relation og den kulturelle betydning,vi her hver især bringer i spil. Det betyder ogsåProjektet har ikke direkte handlet om ledelse.Det er dog meget relevant også at have et blikpå strategisk ledelse af pædagogisk arbejde ogforandringsprocesser. Det kan handle om at seledelse som ”at skabe og vedligeholdeen foranderlighed i det, der giver mening ogforståelse. Derfor er det væsentligt kontinuerligtat arbejde med kommunikation og samtale omdet pædagogiske arbejde – og at handle ogindgå i innovative processer!forpligtende betingelser for samtaler oglæreprocesser, som organiserer detpædagogiske arbejde” 4Projektet har været lærerigt for alle involverede.Opbygningen af projektet og prioriteringen afressourcernes anvendelse har fokuseret på atAt medarbejdere er forskellige er et vilkår, derspiller ind i forandringsprocesser. Set udefra og iet analytisk perspektiv, kan det se ud som om,at forskellige værdier og tilgange til arbejdet kanbeskrives og forklares med, at medarbejdernehar forskellige livsformer.komme i gennem hele processen medpraksisstudium, solutionscamp, workshops ogsparring på tiltag – og at beskrive disseprocesser og de anvendte metoder i denne herhåndbog. Det har ikke ligget i projektet at bringeressourcer ind i en implementering af tiltagene,og heller ikke en tilbundsgående træning af deDet kan give nogle gode erfaringer ogkonstruktiv viden om hinanden at arbejde medto projektmedarbejdere i deres virke somressourcepersoner på innovationsprocesser.den type af tester, som fx en Belbin test er.Gennem testen kategoriseres og beskrives man ien af de forskellige teamroller, testen bygger på.Det kan være en god mulighed for at arbejdekonstruktivt med forskellighed. Det giver oftegod mening at arbejde med kategoriseringer,Derfor ligger der et fortsat arbejde fordaginstitutionerne i at fastholde den viden og deerfaringer, der er kommet ud af projektet, oglade sig inspirere af og bruge projektets metoderog redskaber fremover.fordi det kan være med til at afklare ubevidste,følelsesmæssige antagelser om hinanden.Og der ligger fortsat en spændende opgave i atundersøge og udvikle pædagogers rolle ogfaglighed i innovation og forandringsprocesser.4 Se s. 137 i Klaus Majgaard (2008), Veje ud afteknokratiske forandringsfælder. I: Daniella Cecchin ogMichael Wennerberg Johansen (red.): Pædagogfagligledelse – om ledelse af pædagogiske institutioner.BUPL


Pædagogikken i centrumDvd med materialesamling fra projektet(oplæg, filmklip og procesredskaber).Eller se på UC Syddanmarks hjemmesidewww.ucsyd.dkUnder Viden og Udvikling og derefter underVelfærdsinnovation og entreprenørskab


UNIVERSITYCOLLEGESYDDANMARKDegnevej 16DK-6705 Esbjerg Ø+45 7266 2000ucsyd.dkYDERLIGEREOPLYSNINGER:UC SYDDANMARK,KOLDING:Dyrehavevej 1166000 Kolding+45 7322 7300Projektleder og konsulent iprojektet:Jette Østergaard Andersen+45 7322 7344joa@ucsyd.dkAnsvarlig for solutionscamp’eni projektet:Dorthe Christiane Iversen+45 2034 6341dci@ucsyd.dkFREDERICIA KOM-MUNE:OmrådelederHanne Bramm+45 4116 7760hanne.bramm@fredericia.dkOmrådelederKaren Kvist+45 4116 7743karen.kvist@fredericia.dk

More magazines by this user
Similar magazines