PÆDAGOGIKKEN - Bupl

klubfolk.dk

PÆDAGOGIKKEN - Bupl

LEDEREn mere nuanceretvuggestuedebat, tak!Sanseløse pingviner, apatiske børnezombier og vuggestuepest. Deter ord vuggestuepædagogerne har måtte lægge ører til den sidstemåned. »Frode« fra Ole Henrik Hansens PH.D. projekt er i medierneblevet til ‘fem høns,’ og studier fra ni storkøbenhavnske vuggestuer erblevet brugt til at fremsætte påstande om, at »flere institutioner er såelendige, at de burde lukke.«Det er ærgerligt når en undersøgelse på et så spinkelt grundlagfremkommer med så bombastiske udmeldinger. Når resultaterne, gyldighedenog validiteten senere miskrediteres, så er det ikke længerebare ærgerligt, men en smagsløs ansvarsplacering af skyld til pædagogernei en unuanceret vuggestuedebat.En saglig og faglig debat stiller vi pædagoger ellers meget gerneop til. Vi vil meget gerne i dialog om vores profession og pædagogiskepraksis. Den faglige dialog fordrer dog et nuanceret blik på den kompetentevuggestuepraksis, der foregår hver dag i hovedstadens vuggestuer.En debat hvor pædagogernes visioner for det pædagogiskearbejde får taletid og bliver hørt. En debat der har øje for, at udviklendepædagogisk arbejde altid sker under særlige betingelser – betingelsersom gode normeringer, tid til planlægning, efteruddannelse ogindflydelse på eget arbejdsliv.Så når medierne er færdige med sensationsoverskrifterne, de forhastedekonklusioner og de populistiske udsagn, vil jeg opfordre dem tilat komme ud på institutionerne i hovedstadskommunerne. Gør de det,vil de opdage, hvordan pædagogerne hver dag bidrager til, at alle børnfår gode muligheder for at udvikle og styrke de personlige og socialekompetencer, de skal bruge resten af livet.Når den hårde retorik skiftes ud med nuancer, vil de passendekunne skrive historier om, at pædagogerne er eksperter i relationer,og at vi arbejder for at alle børn får en god start på livet med dannelse,læring, tryghed, omsorg og udvikling. At vi understøtter fællesskabet,demokratiet og ansvarsfølelsen over for den enkelte og hinanden. Etarbejde der hele tiden kan udvikles, men det gøres også under særligebetingelser.Jeg frem til en indholdsrig dialogom faglighed og pædagogik, hvor allepædagogerne kommer på banen oghvor vi bruger alle anledninger til atsnakke med vores forældre, politikereog institutionsbestyrelser om de vilkår,vi tilbyder vores børn og unge.3 Leder4 Kort nyt6 TEMA: Arbejdsmiljø18 Tid og vilje – til udviklingaf pædagogikken20 Kærlighed fra hjertet23 Pædagoger indsenderhøringssvar om skolen24 Frederiksbergpædagogerprotesterer26 Flere pædagogermed i fælleskabet28 LEDERHJØRNET:Livet er ikke for de knækkede30 Når institutionen får en frivilligUdgiverBUPL HovedstadenRosenvængets Allé 16, 3. sal2100 København Ø@: hovedstaden@bupl.dkwww.bupl-hovedstaden.dkTlf: 35 46 57 50RedaktionHenriette Brockdorff (ansvarshavende)Christian Sophus Ehlers (redaktør)Erik Steppat / FlussiSigrid Borup BojesenFotoChristian Sophus Ehlers(med mindre andet er angivet)ForsideRasmus Meisler, Spild af TidDeadline for næste udgaveOnsdag den 15. august 2012Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendigvisudtryk for BUPL Hovedstadens holdningeller politik.Foto: Torben KastrupMed venlig hilsenHenriette BrockdorffFormand for BUPL HovedstadenOplag: 6.050Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS3


KORT NYTPædagoger i pressenSociale normeringer i KøbenhavnVuggestuer og børnehaver i socialt udsatte områder skalhave pædagoger og flere ressourcer til rådighed end demere velstillede institutioner i byen, foreslog Børne- ogUngdomsorgmester Anne Vang i starten af maj.På TV2 Lorry forsøgte formand for BUPL HovedstadenHenriette Brockdorff at nuancere debatten ved at foreslåen kombination af grundnormeringer og sociale normeringertil udsatte institutioner. Til TV2 Lorry sagde hunbl.a. »Vi er nødt til at have noget som er mere nuanceretend nogle fordelingsmodeller der lige pludselig tager udgangspunkti rig og fattig.«København dropper forhadte lukkeugerSidst i marts blev de tvungne lukkeuger afskaffet i København.Det gav massiv taletid i pressen til BUPL Hovedstaden,der har kæmpet hårdt for pædagogernes ret til selvat kunne være med til at planlægge deres sommerferie.Til avisen Berlingske sagde formand for BUPL HovedstadenHenriette Brockdorff dengang: »Vi synes, at det eren af de mest fornuftige beslutninger, som politikerne pårådhuset har taget i lang tid. Vi har stor respekt for politikere,som kan se, når de har truffet en forkert beslutning,og som mestrer at lave den om. Denne beslutning vil haveen stor betydning for mange pædagoger og forældre.«Ipad-feberEn rundspørge fortaget af Søndagsavisen blandt 20 daginstitutioneri hovedstadsområdet viste, at 3 børnehaverallerede havde anskaffet sig en tablet-computer til børnene,samt at 13 institutioner gerne ville have dem.Formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff kommenteredeBørne- og Ungeborgmester i København AnneVangs udspil på TV2 Lorry.Rør ikke pædagogernes frokostpauseI forbindelse med trepartsforhandlingerne, understregedeformand for BUPL Hovedstaden, Henriette Brockdorff,at det er uaktuelt hvis regeringen planlægger atmøde op med krav om at øge arbejdsudbuddet i en tidmed arbejdsløshed blandt pædagoger. Til Politiken sagdehun bl.a.: »I en tid, hvor vi ikke har fuld beskæftigelse,virker det fuldstændig obskurt, at man går ind og siger, atfolk skal arbejde mere«.Foto: ColourboxEr du souschef- ellerafdelingsleder?Så kom til træf om souschefens og afdelingslederenssærlige rolle og muligheder i arbejdet med inklusion ogbørn i udsatte positioner. Vi har sammensat et spændendeprogram med en kombination af korte oplæg medvidensformidling, fokuseret gruppedrøftelse og erfaringsudveksling.Deltag i DHL-stafettensammen med dine kollegaerIgen i år er det muligt at løbe DHL-staffet sammen medandre pædagoger. Vi har reserveret 200 løbspladser ogstiller et telt op torsdag den 30. august 2012.Læs mere om arrangementet, og hvordan du tilmelderdig og dine kollegaer på bupl-hovedstaden.dkTilmelding og mere information på bupl-hovedstaden.dk4 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012


Succesfuld kampagne modsommerlukketIllustration: Mikkel HensselPolitikerne på Københavns rådhus har som bekendt afskaffettvungen sommerferielukket på børneinstitutionernei København. Den forhadte ordning blev indført sidsteår, og var ellers vedtaget igen ved forhandlingerne ombudgettet for 2012.Formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorfflægger ikke skjul på, at fagforeningen har kæmpet hårdtfor at få ændret beslutningen om sommerlukkede institutioner.Sejr for pædagoger i København»Afskaffelsen af lukkeugerne er en vigtig sejr, fordi lukkeugernevar en forringelse af de Københavnske pædagogersarbejdsvilkår. Sommerferielukningen gik ud overbalancen mellem arbejds- og privatlivet, og betød reelt, atmange pædagoger ikke kunne holde ferie sammen medderes egen familie,« siger Henriette Brockdorff.»Sejren tilfalder først og fremmest pædagogerne i København.Vores kampagne for pædagogernes mulighedfor selv at kunne være med til at planlægge deres sommerferiehar varet mere end et år,« siger Henriette Brockdorff.»Det her er beviset på, at vedholdende kampagner betalersig. Det betaler sig at stå sammen i arbejdet for bedrearbejdsvilkår.«En evaluering blandt de københavnske pædagoger foretagetaf BUPL Hovedstaden viste, at beslutningen om attvangslukke børneinstitutionerne i uge 29 og 30 var en storbelastning for børn, forældre og pædagoger, samt at lukkeugernehavde ført til højere udgifter til vikarer end normalt.Sommerferien står for døren,men kender du feriereglerne?• Som pædagog har du ret til at holde seks ugers feriemed løn eller feriegodtgørelse.• Optjening af ferie med løn sker løbende. Når man harværet ansat et helt kalenderår, har man optjent ret tilferie med løn i seks uger i det ferieår, der begynder 1.maj året efter.• Der er ret til at holde mindst tre ugers sommerferie iperioden fra 1. maj til 30. september.• Du skal fortælle, hvornår du ønsker at holde ferie, mendet er arbejdsgiveren, der i sidste ende fastlægger,hvornår fem af de seks ugers ferie holdes. Den 6. ferieugeer der nogle særlige regler for.• Den særlige feriegodtgørelse er på 1,95% af din ferieberettigedeløn det foregående kalenderår. Særligferiegodtgørelse udbetales samtidig med lønnen i aprilmåned.• Du kan vælge at få udbetalt feriegodtgørelse i stedetfor at holde ferie med løn. Før et optjeningsår begynder,kan du kræve at få feriegodtgørelse med 12,45%af lønnen, i stedet for at få din sædvanlige løn, når duholder ferie.• Pædagogstuderende i lønnet praktik, får ikke ferie medløn, men i stedet feriegodtgørelse• Feriereglerne er fælles for alle kommunalt ansatte oger fastlagt i en aftale, der træder i stedet for ferieloven.PÆDAGOGIKKEN SOMMER 20125


TEMA: ARBEJDSMILJØSæt spot på det pædagIllustration: Rasmus Meisler


ogiske arbejdsmiljø!Arbejdsmiljøet på hovedstadens pædagogiskearbejdspladser er grundlaget for, at arbejdspladsenfungerer og den enkelte trives.Et godt pædagogisk arbejdsmiljø er med til atsikre kvaliteten af det pædagogfaglige arbejdeog vilkårene for at udføre dette.BUPL Hovedstadens arbejdsmiljøarbejdetager derfor sit afsæt i, at vilkårene for det pædagogiskearbejde, og et godt arbejdsmiljø, ertæt forbundne. Fagforeningen ønsker at sikre,at vilkårene for det pædagogiske arbejdefremmer muligheden for at udøve professionen:Arbejdsmiljøet skal være en væsentligdel af det pædagogiske arbejde.På de følgende sider sætter vi fokus på detpædagogiske arbejdsmiljø i hovedstadskommunerne.Læs fx vores lynguide til arbejdsmiljøreglernepå børneinstitutioner, eller læs,hvordan et børnehus på Frederiksberg fikhjælp til at forhindre at et dårligt pædagogiskarbejdsmiljø opstod.Temaet er skrevet af Sigrid Borup Bojesen, Marie Varming og Christian Sophus Ehlers, hovedstaden@bupl.dkPædagogernes arbejdsmiljø er guld værdAlt for ofte vil hovedstadskommunerne spare først og derefter se et udbytte. Men medarbejdsmiljøet skal det gå den anden vej, hvis det skal have effekt, advarer arbejdsmiljøøkonom.Kommunerne skal investere i pædagogernes arbejdsmiljø, men så er den storegevinst også inden for rækkevidde.800 millioner kroner om året. Så megetkan kommunerne spare, hvis denedbringer sygefraværet blandt pædagoger,så det kommer på niveaumed de bedste institutioner med etfravær på 4,5%.Opskriften ser egentlig nem ud påpapiret, men alt for mange institutionergår alligevel galt i regnearket, nårde skal have økonomien til at gå op.»Alt for mange bruger en proceduremed at forudsætte, at sygefraværetfalder, når de lægger budgettet,og så tager de besparelsen med detsamme. Men de høster, før de sår,« sigerarbejdsmiljøøkonom Per TybjergAldrich fra COWI.»I stedet skal de lære at investere,inden de høster. Eksempelvis viserundersøgelser, at hvis man har et heltalmindeligt ventilationsanlæg i en institution,er sygefraværet 10 til 20 pct.højere, end hvis man købte markedetsallerbedste. Sådan et ventilationsanlægtjener faktisk sig selv hjem i løbet afet års tid,« forklarer Per Tybjerg Aldrich.Ny luft på Rød StueNetop indeklimaet et af midlerne til atnedbringe sygefraværet. Manglenderengøring, kulde, varme, træk, dårligudluftning og den type problemerhar en del af skylden for, at der hverdag mangler op i mod syv pct. afpædagogerne på arbejdspladserne.De ligger syge derhjemme, og formanges vedkommende er det ikkeen banal influenza men en arbejdsbetingetsygdom, som gør sig gældende.PÆDAGOGIKKEN SOMMER 20127


TEMA: ARBEJDSMILJØSådan kommer Per TybjergAldrich frem til 800 mio. kr.Man sammenholder pædagogersløn med hvor meget fravær, de har.Det var i 2010 på landsplan mellemfem og syv pct. afhængigt afoverenskomstområde. Der er cirka80.000 pædagoger og lignendeansat i danske kommuner. Ifølge forskerepå området er cirka 30 pct. affraværet arbejdsbetinget. Man skalmedregne skjulte omkostninger (eksempelvislederens tid, som brugespå at hyre en vikar og omfordele arbejdet,når en pædagog melder sigsyg) og de er cirka to kroner, hvergang de synlige omkostninger er enkrone. Resultatet er, at hvis institutionermed f.eks. seks procents fraværkunne komme op på niveau med debedste, som har et fravær på cirka4,5 pct., så ville besparelsen være800 mio. kroner på landsplan.Men miljøet skal tænkes ind allerede,når institutionerne grundlægges.»Når der etableres en ny institution,har kommunerne en tendens til atspare allerede i projekteringsfasen.De sparer eksempelvis på antallet afkvadratmeter og ventilationsanlæg.Men de kommer altså til at mærkekonsekvenserne i driftsfasen,« advarerhan.Derudover minder han om, at degode initiativer, som mange institutionerallerede har sat i sving, skalvedligeholdes.»Mange pædagogiske arbejdspladsersætter store skibe i søen forat reducere sygefraværet. Det kan foreksempel være et kursus i ergonomi.Det kan give en stor effekt på sygefraværet.Men varer det ved? Nårman for hurtigt drejer opmærksomhedenvæk fra det, høster man hellerikke hele effekten,« siger han.Han anbefaler derfor, at pædagogerbliver bedre til at minde hinandenom de gode initiativer, og at ledelsenhusker at have arbejdsmiljø på dagsordenentil alle personalemøder.»Det skal ikke kun være et punkt pådagsordenen. Det skal være indbyggeti hvert enkelt punkt på dagsordenen,«siger han.Shhhhh …Specielt kvadratmeterne er et ømtåleligtemne i københavnske institutioner,hvor børnene er mange ogpladsen lille. Jo flere børn der er pået område, desto højere er pædagogernessygefravær og personaleomsætningogså. Det skyldes især denfaktor i arbejdsmiljøet, der hedderstøj.»Det gælder om at give plads tilbørnene og give forskellige aktiviteterforskellig plads. Når børnene skallege noget, der larmer, skal de hen tilet sted, hvor akustikken tillader det,så der er larm et sted og stille et andetsted. Så er det vigtigt, at pædagogerneveksler mellem disse steder,«siger Per Tybjerg Aldrich, som dogogså opfordrer pædagogerne til athave en løbende dialog med børneneom støjniveauet.Når personalet lægger sig syge ellerhelt forsvinder fra faget på grundaf dårligt arbejdsmiljø, så har detogså konsekvenser helt andre stederi samfundet.»Betyder ringere institutioner ikkeogså flere utilpassede børn? Bliverde så kriminelle? Det er de virkeligtskjulte omkostninger, men det eraltså de samme borgere, der skalbetale omkostningerne, ligegyldigtom det er en investering i et bedrearbejdsmiljø for pædagogen, ellerom det er til kriminalforsorgen. Investeringeri en kasse, kan sagtens givegevinst i en helt anden kasse,« sigerhan. YTemamøde for arbejdsmiljørepræsentanter på FrederiksbergVi kender det alle sammen: Børnene hoster, nyser og rutinerne omkring håndvask sidder ikkealtid lige fast. Bakterierne flyver rundt og gør både børn og voksne syge.En undersøgelse har vist, at børn, der passes i daginstitutioner,har op til syv gange flere infektionssygdommeom året end børn der passes hjemme. Og selvom derikke findes tilsvarende undersøgelser for pædagogerkan man nok roligt gå ud fra, at også de ansatte i institutionerbliver smittet. Men er der noget at gøre ved det?Kom til temamøde for BUPL’s arbejdsmiljørepræsentanterog -ledere på Frederiksberg. Fredag den 22.juni kl. 9-12 i Frederiksberghallerne Jens Jessensvej20, Frederiksberg. Tilmelding og mere information påbupl-hovedstaden.dk8 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012


TEMA: ARBEJDSMILJØGodt arbejdsmiljø får pædagoger til at arbejde videreArbejdsmiljøet er afgørendefor, om pædagogerne bliverpå arbejdsmarkedet. Derforvil BUPL sammen med FTFarbejde for at få arbejdsmiljøetpå dagsordenen i de igangværendetrepartsforhandlinger.»Hvis regeringen vil have flere til at arbejdemere og i længere tid, er der behovfor at styrke indsatsen for et sundtpsykisk og fysisk arbejdsmiljø. Derforvil vi arbejde for, at arbejdsmiljøet eren vigtig dagsorden ved trepartsforhandlingerne,«siger FTF’s formand,Bente Sorgenfrey til ftf.dkFTF vil blandt andet arbejde for,at psykisk arbejdsmiljø bliver tagetlige så alvorligt som det fysiske arbejdsmiljø.Det bliver det ikke i dag,hvor for eksempel Arbejdstilsynetsmuligheder for at stille krav til virksomhedernespsykiske arbejdsmiljøer langt dårlige end ved svigt i detfysiske arbejdsmiljø.Noget til pædagogerneBUPL vil også kæmpe for at få gjortarbejdsmiljøet til et tema i trepartsforhandlingerne:»Der skal være noget i det for voresmedlemmer. Noget, som giver dem enbedre trivsel på arbejdspladsen, så dekan få et lavere sygefravær og blivelængere i jobbet. Men det vil jo ogsågavne arbejdsgiverne og samfundet,så for mig at se, vil det være en gevinstfor alle parter,« siger BUPL’s formandHenning Pedersen til Børn&Unge. YArbejdsskader for 35 millioner kronerBUPL’s medlemmer fik i 2011 flere end 35,7 mio. kr. i arbejdsskadeerstatning.7 ud af 10 af arbejdsulykkerne anerkendes. Det viser ny statistik.Flere end 35 mio. kr. har BUPL’smedlemmer i 2011 hentet i erstatningfor arbejdsskader.Det viser forbundets seneste opgørelseover omfanget af arbejdsskader,som rammer danske pædagoger.Pengene er erstatning for mén fraulykker på arbejdspladsen og kompensationfor mistet arbejdsevne.BUPL afsluttede i 2011 311 arbejdsskadesager,som fagforeningenhavde hjulpet medlemmernemed. Ifølge de nye tal fik 93 medlemmer5.073.932 kr. i godtgørelse forvarigt mén og 28 medlemmer fik ialt 29.982.079 kr. i erstatning for erhvervsevnetabi 2011. Det svarer tilmere end en million kroner i erstatningfor erhvervsevnetab pr. sag. Dertilkommer ca. 700.000 kr., som BUPLhar hentet hjem til medlemmerne viaprivate søgsmål mod arbejdsgiverne.Hyppige rygskaderArbejdsskader anmeldes enten somarbejdsulykker eller som erhvervsbetingedelidelser. Alt efter, om depludseligt er indtruffet eller har udvikletsig over længere tid eller flere år.72 procent af arbejdsulykkerne, deranmeldes, anerkendes. Her er pædagogernetypisk kommet til skademed ryg, skuldre, arme eller nakke.For de erhvervsbetingede lidelser,hvor Arbejdsskadestyrelsen træfferPædagogerns fysiskearbejdsskader i 2011• Arbejdsulykker blandt pædagogerfører generelt til skader ibevægeapparatet eller psykiskeskader.• De hyppigst forekommende arbejdsulykkerer rygskader• De væsentligste årsager til arbejdsulykkerblandt pædagoger i2011 er faldskader, vold og truslerfra børn og unge, skader vedaktivitet og løfteskader• I perioden 2010-2011 er antalletaf arbejdsulykker, hvor årsagenvar vold og trusler fra børn ogunge steget fra 24 til 44.Kilde:BUPLs arbejdsskadestatistik 2011afgørelserne, er anerkendelsesprocentenfor arbejdsulykker steget fra65 % i 2004 til næsten 78 % i 2010. YPædagogerneserhvervssygdomme i 2011• Psykiske lidelser er den hyppigstforekommende erhvervssygdomblandt pædagoger.• De hyppigst forekommende følgeri perioden efter længerevarendebelastninger på arbejdspladsener psykiske lidelser, bevægeapparat,hørelidelser, rygsygdomme,og hudsygdomme• De væsentligste årsager til erhvervssygdommeblandt pædagogernei 2011 er samarbejdsproblemermellem ledelse ogmedarbejdere og uoverenstemmelsemellem krav og ressourcer,gentagne løft, problemer med kollegaerog vold og trusler fra børnog unge.Kilde:BUPLs arbejdsskadestatistik 201110 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012


Annis opskriftpå en sunderehverdagLøftrigtigtNår fysioterapeuten Anni Vindnæs skal hjælpe pædagogeri hovedstadskommunerne til en sundere ergonomiskhverdag, er hun grundig. Men et tre dageskursus er faktisk slet ikke nok, siger hun.Find alternativertil at løfteHun starter alle forløb med at filmepædagogernes dagligdag, hvorefterhun interviewer dem om, hvilke faktorerder påvirker dem i hverdagen.»Pædagoger er ikke opmærksommenok på deres kroppe. Når der ståret barn og græder på gulvet, går debare hen og løfter det op,« siger hun.Det er blot en af de risikofaktorer,som Anni Vindnæs identificerer i deinstitutioner, som hun hyres til at hjælpe.Derefter tager hun hjem og designeret træningsprogram til holdet.Når Anni Vindnæs vender tilbagetil holdet, skal de undervises i tredage. Hun starter med at gennemgåderes dagligdag på film og vise dem,hvad der belaster dem.»De ved godt alle sammen, at derer nogle store bevægelser, som erbelastende, men de færreste kendertil de små bevægelser, som er skadeligepå lang sigt,« siger hun.Bliv ved din kropHun lærer blandt andet personalet atarbejde inden for sikkerhedszonen.»Det betyder, at man ikke arbejderhøjere end hovedet, ikke længereude end skuldrene og ikke længerened end knæene,« forklarer hun.Når de så har været igennem heletræningsforløbet, skal pædagogerneud og træne i institutionen i praksis.Illustration: BARSoSoMen faktisk drømmer Anni Vindnæsom et meget større set-up.»Jeg kunne godt tænke mig at haveen designer og en snedker med påhvert forløb, så vi kunne få indrettetarbejdspladsen godt med det samme.For eksempel burde enhver garderobehave et hæve-sænkebord.Det duer ikke, at pædagogerne skalsidde og snøre støvler på en lillebænk,« siger hun.»Vi ser jo, at selv de helt unge pædagogergår rundt med smerter. Deter ikke holdbart, at de bare skal havemassage hele tiden for det sammeproblem, for de går jo bare tilbagetil de gamle vaner igen. Vi skal ændrepå deres tankegang,« siger AnniVindnæs. YAnnis tre trin1. Indret din arbejdsplads til dig,inden du begynder at arbejde.2. Sørg for at du har det rigtigearbejdsudstyr3. Arbejd kun inden for din sikkerhedszoneSådan gør duLad børnenebruge deresegne ressourcerFå idéer til hvordan ergonomien kantænkes ind i den pædagogiske praksis.Læs folderen »Lad dog barnet,«der kan findes på BUPL’s hjemmeside.PÆDAGOGIKKEN SOMMER 201211


TEMA: ARBEJDSMILJØFoto: Marie Varming»Jeg blev grebet i frit fald«At blive beskyldt for at stjæle er noget af det værste, man kan blive udsat for. Især når man ikke hargjort det. For københavnerpædagogen Dalia Safir førte beskyldningen til en trussel om en fyreseddel,men den hoppede BUPL ikke på. I dag er Dalia frikendt, fritstillet og meget taknemmelig.»De gjorde sådan her,« siger Dalia Safirog griber ud i luften efter hvad derkunne være en usynlig fugl. Hun trækkerarmene til sig og sætter forsigtigt‘fuglen’ ned på bordet og trøster den.»Såååhhhh … « siger hun venligttil fuglen.For bare en måned siden var DaliaSafir den lille fugl, der skulle samlesop og trøstes. Det var BUPL der gjordedet. Hun havde igennem lang tidværet udsat for, hvad hun i dag kanse er mobning.Dalia var støttepædagog for engruppe elever på en skole, og omeftermiddagen var hun det i deresfritidshjem, og det var hun god til.Så god at hun en dag fik at vide, atder var for mange forældre, som henvendtesig til hende om deres børn,og at hun fremover skulle henvisetil ‘de rigtige pædagoger’. Det næsteblev, at hun ikke måtte gå medtil personalemøder. Hun skulle holdeseparate møder med en af de andrepædagoger.Men som støttepædagog var DaliaSafir ikke fastansat, og hun blev derforgenansat på en ny kontrakt hverthalve år.»Jeg var en af dem, der råbte højt.Jeg var ikke så bange af mig, for jegblev jo alligevel ‘fyret’ hvert halve år.Men alligevel fandt jeg mig i for meget,fordi jeg var bange for ikke atblive genansat.«Mobbet af lederLederen ville ikke have Dalia med tilmøderne, fordi hun stillede sig kritiskover for mødeformen, hvor børnenefyldte alt for lidt på dagsordenen,syntes hun.»Derfor måtte jeg ikke komme medtil møderne mere. På det tidspunkt12 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012


TEMA: ARBEJDSMILJØKender duarbejdsmiljøreglernefor børneinstitutioner?Det er vigtigt at kende reglerne for arbejdsmiljø, siger arbejdsmiljøkonsulenti BUPL Hovedstaden, Katrine Toft Mikkelsen. Der kan nemlig være alvorlig risiko for bådebørn og pædagogers helbred og trivsel, hvis reglerne ikke overholdes. Få her et overblikover nogle af de vigtigste fokuspunkter indenfor det pædagogiske arbejdsmiljø.Hvilke love og regler skal mansom pædagog være opmærksom på?Det overordnede mål med arbejdsmiljøloven er at sikrede ansatte et sundt og sikkert arbejdsmiljø, så de ikkebliver syge af at gå på arbejde. I Danmark er børn ikkeomfattet af arbejdsmiljøloven, så den eneste mulighedfor at sikre at børnene ikke bliver syge af at være i institutionen,er at insistere på at reglerne for pædagogernesarbejdsmiljø overholdes.Grundlæggende er arbejdsmiljøet ordnet i et klart hierarki.• Arbejdsmiljøloven står øverst i hierarkiet og indeholderde generelle bestemmelser• Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der er bindendefor borgerne• AT-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovenskal fortolkesLove og bekendtgørelser skal altid overholdes, og detkan medføre straf at overtræde dem. AT-vejledninger(fra Arbejdstilsynet) bygger på regler, der er bindende.Arbejdstilsynet (AT) lavertilsyn (screeninger) i institutionernemed mellemrum, men kanogså tilkaldes ved særlige problemer.AT kan påpege et problem,udstede et påbud om at detskal rettes op og/eller giveen bøde ved overtrædelseaf arbejdsmiljøloven.»Men reglerne er etminimumskrav. Derkan derfor være godegrunde til at vælgeen højere standard forfx pladsforhold, materialekvalitet,indretning,ventilation«, mener arbejdsmiljøkonsulenti BUPLHovedstaden Katrine Toft Mikkelsen.14 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012


Indeklima: Lys, luft og temperaturBørneinstitutioners indeklima påvirkes af pladsforhold,lys, luftfugtighed, temperatur og ventilation. Det er derforvigtigt at sikre at disse forhold er på plads.For at sikre indeklimaet og luftkvaliteten skal institutionerindrettes så arbejdsrum/opholdsrum har et gulvarealpå mindst 7m 2 . I dag- og døgninstitutioner anbefalerSBI (Statens Byggeforskningsinstitut) følgendearealer• Kvalitetsniveau C (svarende til lovens minimumskrav):et frit gulvareal på mindst 3m 2 pr. barn i vuggestueog 2m 2 pr. barn i børnehaver• Kvalitetsniveau B: et frit gulvareal på mindst 4,5 m 2pr barn i vuggestue og 3,5 m 2 pr. barn i børnehave• Kvalitetsniveau A: Som B suppleret med et aktivitetsrumFormålet er at sikre et godt indeklima og en god luftkvalitet.Kravene er derfor også afhængige af f.eks. kvalitetenaf ventilationsanlæg og lignende. Rummene skalkunne tilføres tilstrækkelige mængder frisk luft, uden atdet medfører generende træk. I børneinstitutioner børder være en ventilation, der giver et luftskifte på mindsttre gange i timen.Møbler og andet inventar skal være lavet afmaterialer, som ikke er sundhedsfarlige – fxved at afgive skadelige dampe eller kemikalierDerudover har valget af inventar indflydelsepå hvor let og effektivt der kan gøres rent.Fx er toiletter der hænger på væggene ogmøbler, der let kan flyttes, en fordel for rengøringen.»Børneinstitutioner skal have direkte tilstrækkeligtdagslys i rummene, hvilket typisk svarer til at vinduesarealeter minimum 20% af gulvarealet. Derudoverkan der være brug for kraftigt lys fx ved læsepladser ogværkstedsborde.« siger Katrine Toft Mikkelsen.Daginstitutioner skal indrettes så rumtemperaturenkan holdes på et passende niveau. Generelt bør temperaturenholdes mellem 20-22C, og den må ikke kommeunder 15C og over 25C. Varmekilderne bør placeresunder vinduespartierne for at opnå en god varmefordelingi rummet og for at undgå kuldenedfald og træk.Gulvene skal være velisolerede mod kulde og fugt, fordibørn og voksne ofte sidder, ligger eller leger på dem.Støj og akustikStøj påvirker både børn og voksne. Jo mere støj, destovanskeligere bliver det at opfatte ord og sætninger korrekt.Det rammer i særlig høj grad børn med nedsathørelse og børn med sproglige vanskeligheder, for sletikke at tale om pædagogerne.Men støjgenerne kan reduceres både gennem de fysiskerammer og den pædagogiske praksis, forklarer KatrineToft Mikkelsen. Det er vigtigt at tænke lyd og akustikind, både ved valg af materialer og ved den øvrige indretning.Der er forskellige ting, man kan gøre, som f.eks.:• Vægge og lofter kan beklædes med støjabsoberendematerialer.• Gardiner, opslagstavler, polstrede møbler og madrasserdæmper også lyden.• Naturkurve, bløde plastkasser, filtdupper under stolebeneneog mange andre tiltag kan også være medtil at gøre inventaret mindre støjende.• Indret bygningen så støjende og ikke-støjende pædagogiskeaktiviteter bliver adskilt.• Rum kan opdeles med halvmure, mobile skillevægge,reoler, planter osv. Man kan ogsåbruge belysningen til at opdele rumog adskille aktiviteter, f.eks. vedat hænge en spotlampe opover et tegnebord. Det bevirkerat både børn og voksneikke hæver stemmerne såmeget• Planlæg de pædagogiske aktiviteterog rum, så I undgår flaskehalseog særligt trafikeredeområder• Brug udearealerne mest muligtog hav faste regler for brug afradioer, stereoanlæg, computeremm.PÆDAGOGIKKEN SOMMER 201215


TEMA: ARBEJDSMILJØInstitutionens indretning: Inventar, møbler og toiletterDet er vigtigt at institutionen er indrettet, så det er muligtat udføre de almindelige opgaver på en sikker og forsvarligmåde. Det gælder især opgaver, der betyder atpersonalet skal løfte, bære eller bøje sig som fx bleskift,spisning, af- og påklædning i garderoben, modtagelseog aflevering af børnene. »Helt grundlæggende er detvigtigt at lade børnene gøre mest muligt selv, som en delaf den pædagogiske praksis,« mener Katrine ToftMikkelsen. Men i de tilfælde, hvor børnene skal bæreseller hjælpes på anden måde, er det vigtigt at:• Arbejde med uhensigtsmæssige arbejdsstillingereller arbejdsbevægelserundgås. Det betyder blandt andet atindretning og inventar skal hjælpe personalettil at undgå løft, foroverbøjedearbejdsstillinger, vrid, osv.• Inventar og hjælpemidler skal være indstillelige hvisarbejdsopgaverne kræver det, og de skal så vidtmuligt passe til de personer, der bruger dem. Detbetyder fx at arbejdsborde, pusleborde osv. skalkunne indstilles i højden, og at stole og andre møbler,som skal bruges af de ansatte bør være i voksenstørrelse.• Egnede og effektive tekniske hjælpemidler skalvære tilgængelige på arbejdspladsen.At arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger gælderbl.a. i garderober, hvor der bør være plads nok til, at personaletkan sidde på en stol eller taburet, hvis de skalhjælpe børnene med at tage tøj af og på. Det gælderogså på børnetoiletter, hvor der bør være plads til bådehøjdeindstillede pusleborde og til at hjælpe børneneunder og efter toiletbesøg.Personalerummet»Personalets rum eller de såkaldte velfærdsfaciliteterkan være nogle af de forhold, der typisk bliver overset«,forklarer Katrine Toft Mikkelsen.Pædagoger og pædagogmedhjælpere har krav på etsærskilt spiserum med vask, køleskab, mulighed forat varme mad, og med vinduer med udsigt til det fri.Spiserummet kan godt indrettes i fx mødelokale, detfælles personalerum e.l., men det skal sikres, at personaletkan holde pauser uden at blive forstyrret af andresmødeaktiviteter.Der skal være minimum ét toilet for hver 15 ansatte.Det anbefales, at der indrettes et bruserum og i deinstitutioner (vuggestuer, institutioner med værksteder,Det psykisk arbejdsmiljøDet psykiske arbejdsmiljø består f.eks. af samarbejdetmellem kollegaerne, mellem ledelse og medarbejdere,tonen på arbejdspladsen og ikke mindst en balancemellem krav og ressourcer.byggelegepladser og lignende), hvor der er en risikofor, at man bliver snavset, skal der værebaderum. Endelig skal gravide og ammendehave mulighed for at hvile sigog ligge ned i et roligt rum.Institutionens køkken:• Skal være på mindst 12 m 2 ekskl.depot• Udstyr og inventar skal være let atholde rent• Det skal være let at hente, tilberedeog anrette maden• Der skal være effektiv ventilation»Som ved det fysiske arbejdsmiljø er det arbejdsgiveren,der har ansvaret for, at der er et godt psykisk arbejdsmiljøog arbejdstilsynet kan give påbud, hvis det ikke eri orden. Arbejdstilsynet kan ikke give påbud om, hvadarbejdsgiveren skal gøre, blot at der skal rettes op påforholdene. Ofte er det dog komplekse problemer, der erskyld i et dårligt psykisk arbejdsmiljø og løsningen vil somoftest involvere en længere proces med aktiv deltagelsefra alle medarbejdere,« siger Katrine Toft Mikkelsen.16 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012


Særligt for udflytterbørnehaver,skovbørnehaver og lignendeUtraditionelle institutionstyper skal også tilbyde deresansatte et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Mangeskovbørnehaver og byggelegepladser har indrettetfaste opholdsrum, hvor man kan mødes, spise oggå på toilettet. For dem gælder de almindelige reglerder er beskrevet i det foregående, og der skal væregennemført en byggesagsbehandling og udstedt enibrugtagningstilladelse. De generelle krav til pladsforhold,inventar, hjælpemidler osv. gælder også for disseinstitutionstyper: Der skal fx være lige så gode ergonomiskeforhold i en skovbørnehave, som i en traditionelinstitution.Arbejdstilsynet forstår en udflytterbørnehave som etsted, som børnene transporteres til og fra morgen ogeftermiddag, men hvor man ellers opholder sig fast påstedet, som enhver anden daginstitution. En udflytterbørnehavevil derfor falde ind under faste arbejdsstedersindretning. Hvis en bus bruges både til transportog som børnehavens »hjemsted,« skal den i princippetindrettes som en bygning med de krav som bl.a. bygningsreglementetstiller.En skovbørnehave forstås som et sted hvor børn ogpersonale er udendørs det meste af tiden, og derforvil skovbørnehaver falde ind under skiftende arbejdsstedersindretning. De vigtigste krav er her, at de ansatteskal have adgang til toilet, passende spiseplads,håndvask, så vidt muligt med rindende vand, forsvarligopbevaring af tøj og personlige ejendele, omklædningsfaciliteter,hvis der er brug for at skifte tøj og brusebadmed omklædning, hvis arbejdet er stærkt tilsmudsende.»Vi ser af og til at nogle kommuner udoverfortid, nutid og fremtid også opererermed et særligt tidsbegreb, nemlig‘midlertid’. Men dette begrebeksisterer ikke i arbejdsmiljølovenog loven skal altsåholdes, selvom der f.eks.er tale om en midlertidigudflytning i forbindelsemed renovering eller andet,«understreger KatrineToft Mikkelsen.Hvem sikrer arbejdsmiljøet?Det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet ligger hosarbejdsgiveren, hvilket i dagligdagen ofte betyder lederenpå institutionen. Hverken lederen eller arbejdsgiverenkan dog reagere på problemer som de er uvidendeom. I den daglige praksis har alle på institutionen derforet fælles ansvar for at gøre opmærksom på eventuelleproblemer, og ligeledes være en del af løsningerne.Det er her, at arbejdsmiljørepræsentanten (AMR)sammen med lederen har en vigtig funktion.AMR er valgt af kollegaerne til at varetage arbejdsmiljøetfor hele personalet, hvilket i praksis vil betyde,at AMR skal inddrages i næsten alt. Ændringeri ansvarsområder, arbejdstider, personalesammensætninger,normeringer, ombygninger og meget andethar indflydelse på den enkelte medarbejders trivselpå arbejdspladsen. »Fra BUPL Hovedstadens side erdet vigtigt at pointere, hvor centralt AMR’s arbejdeer og også vigtigheden af TRIO-samarbejdet, altsåsamarbejde mellem tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentantenog ledelsen,« siger Katrine ToftMikkelsen.Kontakt fagforeningen om arbejdsmiljøEr du i tvivl om, hvorvidt I følger arbejdsmiljøreglerne på din institution,eller vil du bare have et godt råd med på vejen, så kontaktBUPL Hovedstaden på tlf. 35 46 57 50 eller hovedstaden@bupl.dkPÆDAGOGIKKEN SOMMER 201217


Tid og vilje- til udvikling af pædagogikkenPædagogikken har talt med pædagog Chili Djurhuus, der arbejder på Frederiksberg, og cand.pæd. Signe Rekve, der arbejder som afdelingsleder i København, om deres syn på den aktuelledebat om det pædagogiske arbejde i vuggestuer.Tekst: Erik Steppat / Flussi, ers@bupl.dkVUGGESTUEDEBATChili Djurhuus og Signe Rekve, erenige om, at det er fantastisk, at derer kommet så meget fokus på, hvordanvi som samfund behandler voresbørn. De to pædagoger kunne godthave været de indledende provokationerog de sort/hvide overskrifteri kølvandet på Ole Henrik Hansensforskningsresultater foruden – fordet er en enormt vigtig debat medmange nuancer, mener de.Brug stemmenChili Djurhuus har to centrale pointer:At pædagogerne skal have tiden tilat møde børnene og deres initiativer,kreativitet og energi. Og at de mangegode pædagoger skal bruge deresstemme i den offentlige debat om pædagogik.For som hun siger, »Du harkun en stemme, hvis du bruger den!«»Jeg har arbejdet i vuggestue i 10år og jeg har altid været optaget afbørns udvikling og trivsel. Jeg synesOle Henrik Hansen har fat i noget.Det er vigtigt at bryde det tabu, deter, hvordan vi som samfund behandlervores børn. Dem der skal værede bærende i vores kommende samfund«,siger Chili Djurhuus.»En ting er, at jeg en gang imellemkan gå hjem fra arbejde med dårligsamvittighed, fordi jeg ikke nåede,det jeg ville. Men hvad betyder det forbørnene, at jeg ikke har tid til at mødedem, som jeg gerne vil? Hvad betyderdet for vores samfund«, spørgerChili Djurhuus sig selv. »Der burdevære en børnemiljølov. Den vil kunnebeskrive børns rettigheder, når de er ivuggestue eller børnehave. Børnenehar jo ikke fri, de har et 8 – 4 job, hvorde hele tiden indgår i relationer. Dehar ikke mulighed for at trække sig.Det er kun når de skal sove«.Pædagogisk planChili Djurhuus har i hele sin pædagogkarrieresøgt dialogen om pædagogikkenmed kollegerne i deinstitutioner hun har arbejdet i. Deter en sindssyg vigtig debat, der erafgørende for at vi i hverdagen kanmøde børnene i deres egne initiativer,med deres egne energier. »Børnhar brug for struktur, men de har ogsåbrug for leg, brug for at følge deresegne energier, følge deres kroppe,følge deres egne initiativer. Jeg skalikke aktivere dem hele tiden. Det trorjeg ikke på«, siger Chili Djurhuus.»Jeg har en plan, men jeg kan ikkefølge slavisk, når børnene selv skalhave mulighed for præge aktivitetenmed deres ideer. Det er vigtigt, at vifordeler opgaverne, så jeg ikke skalJeg har den provokerende pointe, at visom samfund omsorgssvigter børnene.Lige meget hvordan vi vender og drejerdet, så er der ikke tid nok til, at se allebørn hver dag i den pædagogiskepraksis,« mener vuggestuepædagog påFrederiksberg Chili Djurhuus.18 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012


afbryde aktiviteten flere gange.«Bleskift er en vigtig pædagogisk aktivitet.»Bleskift er nærvær og omsorgfor barnet, øjenkontakt, kropsbevidsthed.Det er i gåseøjne en lille ting, mendet er samtidig en stor ting i kontaktenmed et barn. Der er rigtig mange ting idet at skifte en ble. Det er så vigtigt enkontakt der opstår under f.eks bleskift.Men med for mange børn og for fåvoksne, er der ofte ikke ordentlig tidunder bleskift til den fordybelse, kontaktog interaktion et bleskift burdekræve og give barnet«. Chili Djurhuusfortæller videre, »Børnene vil rigtigmeget selv. Det kræver også tidat lade dem finde ud af hvad de selvkan. Der ligger også en stor faglighedi at kunne give slip, at turde lade demfølge deres egne energier. Det krævertid og det kræver ressourcer – og deter der ikke. Ole Henrik Hansen siger,at det pædagogiske arbejde ikke erorganiseret godt nok, men vi kan ikkeorganisere os ud helt ud af behovet fortid«, slutter Chili Djurhuus.Unødig provokationSigne Rekve, cand. Pæd., afdelingslederi en børnehave:Signe Rekve synes det er ærgerligt,at Ole Henrik Hansen åbner debattenmed en provokation. »Det eren vigtig debat. Vi står i en proces,hvor vi bevæger os fra selvstyre, pædagogiksom et personligt projekt,tavs viden og konsensus kultur, tilsamfundsmæssig forankring, pædagogiksom en profession med fællesprofessionelle projekter, fagsprog ogdebatkultur. Denne proces foregår ien tid, hvor der bliver sparet megetpå området – dvs. vi står tilbage medhøje krav til ledelse og organiseringaf de ressourcer vi har!«Signe fortsætter, »De nye pædagogerføler sig ikke klædt på efter seminariet,og oplever at løbe pandenmod en mur ude i institutionerne, ogde føler sig slået ned af nej og plejer.De garvede føler, at de ikke kan gørenoget rigtigt. De et måske lidt fortabt,da læreplaner blev indført samtidigmed øget decentralisering og udenfælles implementeringsindsats. Degarvede er blevet efterladt i et tomrummellem teori og praksis. Distancen ersimpelthen for stor mellem teori ogpraksis – vi skal samles om faglighedog det stiller krav til ledelsen«.Leg med dokumentationI forbindelse med sit kandidatspecialeom evaluering i praksis harSigne Rekve læst to kommunerspædagogiske læreplaner. Signeskonklusion er, at læreplanerne ofteikke er implementerede, men bareer pynt, der suser rundt i systemet.»Vi skal finde en anden måde at arbejdemed dokumentation på. Viskal lege med dokumentations- ogevalueringsbegreberne i fællesskab.Vi skal beskrive den pædagogiskehverdag, de relationer og processer,vi er i med børnene, hvis dokumentationsarbejdetskal give mening foralle. Vi skal være fælles om at formulereformålet med skriftlighed, dader er forskel på måderne at forståbegreberne på«.Signe Rekve er uenig med OleHenrik Hansen i, at vi bare kan organisereos ud af problemerne. »Allepædagoger løber stærkt – ogsåde såkaldt ‘dovne’ (for de er dovneset ud fra vores akademiske synspunkt),og stresssymptomer er enfast del af institutionslivet – megetkan man organisere sig ud af, menikke et håbløst budget og en sparsomvikardækning. Den brede skareaf dybt engagerede pædagoger ogfagligt ressourcestærke institutionerbliver af dårlig normering reducerettil blæksprutter og pasningstilbud«.Forskellige pædagogerSigne Rekve synes det er forkert, atOle Henrik Hansen, skærer alle pædagogerover en kam. »Der findesflere slags pædagoger. Der er blandtandre den engagerede og energiskenyuddannede. Den usikre nyuddannede,der følger flowet. Den garvedepædagog, der elsker udfordring ogblandingen af nytænkning og plejer.Og til sidst den trætte garvede pædagog,der ikke gider alt det dokumentationog organiserede aktiviteter.Det er enormt uhensigtsmæssigtat Ole Henrik Hansen skærer alleover en kam som den sidste gruppe«,slutter Signe Rekve.Signe har en ekstra pointe, »Jegsynes Ole Henrik Hansen underkenderbørnehavebørnenes evner til atfå opfyldt deres behov. Børnene erselv rigtig gode til at søge den nærværendepædagog«. Y»Jeg er enig med Ole Henrik Hansen i,at der er tale om en »religionskrig« mellemfri leg og organiseret pædagogik.De nye og de garvede kæmper internti landets daginstitutioner. De nyuddannedeer gode til at se hvad der teoretiskset er godt, og de garvede er gode tilat se hvad der fungerer i praksis. De tofronter har ofte svært ved at samarbejde,«siger Signe Rekve, der er afdelingslederi en børnehave i Københavntil debatten om vuggestuepædagogik.Foto: Marcus JessenPÆDAGOGIKKEN SOMMER 201219


Kærlighed fraPædagogikken har sat pædagogerne Edith Jessen og Lisbeth Ørslev stævne. Tilsammen harde to mere end et helt livs erfaring fra Christianshavns Asyl. I år fejrer institutionen sit 175 årsjubilæum i samme bygning, og er dermed en af Danmarks ældste børneinstitutioner.Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk175 ÅRS JUBILÆUM»Det var kærlighed fra hjertet«. Sådanopsummerer Edith Jessen et heltliv i pædagogikkens tegn.Edith Jessen har altid elsket atarbejde med børnene i ChristianshavnsAsyl. Faktisk er det det enestearbejde, hun nogensinde har haft.Inden hun gik på pension i 1995,havde hun da også nået at holdesit 40 års jubilæum som pædagogi Asylet. Ikke ligefrem en bedrift, derbliver overgået hver og hver andendag.Edith Jessen og Lisbeth Ørslevnåede at arbejde sammen påsamme stue på ChristianshavnsAsyl gennem mere end ti år. Menfaktisk var Edith også pædagog påden stue på Christianshavns Asyl,som Lisbeth selv gik på som barnfra 1969 til 1973, inden Lisbeth selvstartede som medhjælper på Edithsstue 1. juni 1986. Siden da blev Lisbethfærdiguddannet som pædagogi 2008.50 kroner om månedenSom ung pige startede Edith sit arbejdemed børnene på ChristianshavnsAsyl, da hun bare var 13 årgammel. Det var 1. juni 1947.»Vi havde 60 børn i Asylet dengangog jeg kan huske, at jeg fik 50kr. om måneden i hyre, men barefem år senere var jeg steget til 80kr. om måneden, og det var jo ikkehelt dårligt,« fortæller Edith, der blevfærdiguddannet som barneplejerskei 1955.»Børnenes dag i asylet startedekl. 7, og kl. 8.30 fik børnene mad. Detgjorde de også kl. 10.30, men her varChristianshavns Asyl er opført i 1837,hvilket gør den til en af landets ældstefungerende daginstitutioner. Som en afde få institutioner i København er den idag bevaret som den så ud i 1837, dogmed indvendige moderniseringer.maden varm. Det var typisk fx kartoffelsuppe,mælkemad, kærnemælkssuppe,norsk øllebrød eller dykænder,som var varm mælk med rygbrødsstykker,beretter Edith Jessen.»I asylet fik vi mælken bragt i storemælkejunger. Det havde ungerne aldrigtroet på i dag,« griner hun.»Senere på dagen gik vi tur medbørnene. Vi var frk. Foght, som varvores leder, to uddannede og to ungepiger til 60 børn på 3 til 7 år, så der varnok at se til, men det var en fantastisktid,« husker Edith Jessen.»Når børnene om eftermiddagenhavde spist deres frokostpakker,sov alle 60 børn til middag i sammerum. Jeg kan huske, at jeg sad midt idet hele og passede på dem. Dagensluttede ved 17 tiden, men så havdevi selvfølgelig også åbent om lørdagen,«siger Edith Jessen.Frk. Foghts hemmelige skuffeI dag er Christianshavns Asyl en integreretinstitution med en vuggestuegruppepå 12 børn og en børnehavegruppemed 33 børn, hvoraf de 11kører med bus på skift.Selvom huset i sin tid blev byggetsom børneinstitution, bærer det prægaf at være en gammel bygning, medskæve vægge og mange krumningerog kringelkroge, fortæller Lisbeth.»Spilder et af børnene et glas mælk,bliver mælken ikke liggende, for gulveter skævt. Det har sine udfordringer,at det er et gammelt hus, men det20


Christianshavns Asyl var i sin tid nabo til optagelsen af Tv-serien Huset på Christianshavn,beretter Edith og Lisbeth: »Hver dag kom skuespillerne rendende ind på asylet forat tisse, alle de store stjerne som Poul Reichhardt, Kirsten Walther eller Ove Sprogøe, ogvi så dem optage de berømte scener, hvor Meyer gik og fejede gaden,« fortæller Edith.de mere en 60 år, der er gået fra Edithstartede i asylet, er der også ting derikke har ændret sig, påpeger de topædagoger.»Vores kerneopgave er stadigvækat være sammen med børnene oggive dem udfordringer, samvær ogudvikling,« mener Lisbeth.»Men jeg oplever, at der i dag ermange flere skriftlige opgaver. Et eksempelkan være, at hele personalegruppeni dag er involveret i papirarbejdeog i dokumentationsopgaver,«siger hun.»Det var personalet ikke dengangjeg selv startede som pædagogmedhjælper,og slet ikke dengang Edithvar barnepige i institutionen. Så viskal have genskabt tilliden til pædagogerne,og vi skal væk fra dokumentationkun for dokumentationensegen skyld og i stedet kun lave den,når det giver mening,« mener Lisbeth.»For alt andet lige, vil det være tidder går fra kerneydelsen, tid der ervæk fra børnene. Dokumentation kanvære OK, men det skal være af denrigtige grund,« slutter Lisbeth, derlige har været med til at ansætte enny medhjælper i Asylet. Han har sombarn gået i børnehaven i Asylet, ogdet på samme stue som Lisbeth.Jo, historien om ChristianshavnsAsyl fortsætter. YKort om Christianshavns AsylLisbeth sammen med nogle af sine børn på Christianshavns Asyl. Hver dag kører enbørnehavegruppe på tur, og Lisbeth er chauffør på bussen.har bestemt også sin charme. Huseter varmt og ikke sterilt, som jeg oplever,at nogle moderne og nye institutionerkan fremstå,« siger Lisbeth.I dag har Christianshavns Asyl forlængst taget førstesalen i brug, mendengang Edith startede var første sallukket land for børnene, for her boedebestyrerinden frk. Foght.»Frk. Foght var verdens bedste morfor børnene i asylet. Hun havde enpuddelhund, en håndabe der underholdtbørnene, en hejse-kran udenforvinduet og en hemmelig skuffe medchokolade,« fortæller Edith.»Privat tog jeg hver søndag minebørn med på asylet, hvor de kom ibad. Det elskede de, for frk. Foght varogså fortryllende godt til at fortællehistorier.«»Og på lønningsdag gik frk. Foghti banken på Christianshavns Torv oghævede pengene kontant. Men dervar ikke nogen, der kunne drømme omat røve hende, for hun var respekteretpå hele Christianshavn,« siger Edith.Tid til kærneopgavenSelvom hverdagen i ChristianshavnsAsyl har ændret sig meget igennemChristianshavns Asyl er opført i1837. Der var dengang to stuer påomtrent samme størrelse. Den enevar en lærestue og den anden enlegestue. I lærestuen var asyltrappensom var 2m lang, havde 5 trinog kunne rumme 150 børn – et effektiv»redskab«, som gjorde detmuligt for en person at overvåge enstor børneflok. Den daglige undervisningbestod i »anskuelsesundervisning«dvs. første begreber om talog bogstaver. Det var også et krav,at børnene skulle høre belærendehistorier, synge og strikke mm.I legerummet var der små borde ogbænke, samt en madras til de der skullehvile. I legestuen fandtes byggeklodsertil de mindste. Bestyrerindenboede i privat bolig på første salen.22 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012


Pædagoger indsenderhøringssvar om skolenKommunalbestyrelsen i Dragør har startet en proces, der skal forandre skolestrukturen i kommunen.Da ændringerne også påvirker det pædagogiske område, har BUPL Hovedstaden indsendten række kommentarer til de planlagte ændringer.Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dkSKOLESTRUKTURPolitikerne på Dragør Rådhus harigangsat en proces, der skal forandreskolestrukturen. Forandringerne vedrørerbl.a. antallet af klasser pr. årgangog antallet af afdelinger for de enkelteskoler. Men også det pædagogiskeområde vil blive berørt af ændringerne.Det vurderer Jan Poulsen, der er fagligsekretær hos BUPL Hovedstaden.Lokalefællesskaber»I høringsmaterialet taler kommunenkonsekvent om at der »i førsteomgang« ikke vil ske en etablering afSFO’er på skolerne med dertilhørendelokalfællesskaber. Men vendingen»i første omgang« giver mig det indtryk,at Dragør Kommune på et senere tidspunktvil oprette lokalefællesskabermellem SFO og skolen. Jeg frygter, atdenne beslutning i så fald vil gøre detaf med de små trygge enheder meddet stærke selvstændige pædagogiskemiljø, der ellers er kendetegnet forDragørs SFO’er,« siger Jan Poulsen.Ifølge Jan Poulsen har fagforenigenskrevet til Dragør Kommune, ogpåpeget, at lokalfællesskaber mellemSFO’er og skolen, ikke er foreneligtmed Dragør Kommunes ambitionom at have landets bedste SFO’er,som det ellers blev formuleret af politikernei Dragør i forbindelse medbeslutningen om at afskaffe Dragørsfritidshjem sidste år.»I vores høringssvar har vi netop lagtvægt på, at Dragørs SFO’er bør haveSynlighed. BUPL Hovedstaden har i læserbreve i Dragør Nyt påpeget, atDragør Kommune af hensyn til børn og pædagoger bør bevare selvstændigelokaler til kommunens SFO’er.selvstændige lokaler, der er indrettettil fritidspædagogisk praksis, hvorbørnene kan udfolde sig kreativt ogeksperimenterende i forskellige værkstedsaktiviteter,der giver mulighed foret alternativt læringsmiljø, der for mangebørn kan være et yderst tiltrængtskifte fra skolen,« siger Jan Poulsen.Usikker økonomiEn anden central brkymring for fagforeningengår på finansieringen afde planlagte ændringer i Dragør.Kommunalbestyrelsen har afsat 45millioner kroner til en udbygning påSt. Magleby Skole, samt en økonomiskramme på 5 millioner kroner tiltilpasninger på henholdsvis DragørSkole Nord og Dragør Skole Syd.Men da finansieringen af skoleudbygningerneer baseret på et ønskeom at frasælge grunden for VierdigetsSkole, og dette har vist sig megetsvært, da en køber har trukketPÆDAGOGIKKEN SOMMER 201223


Protest. FrederiksbergBladetbeskrev pædagogerneskampagnemod forringelse aflønbudgettet i daginstitutionerne.riksberg Kommune tilsyneladendehar forhandlere, der ikke ved, hvad dehar at forhandle med. Kommunen harjo skrevet under på overenskomsten.Så min nervøsitet går på, om manfremadrettet kan stole på de aftaler,vi indgår med Frederiksberg Rådhusi forhold til aftalen om lokal løndannelse«,forklarer hun.»Det er simpelthen så urimeligt, atinstitutioner der har overholdt de lønbudgetter,kommunen har meldt ud,alligevel oplever at få beskåret deres2012-budget. Og det vel at mærkeuden at de har skyld i det lønoverforbrug,der har været,« siger Mia SkouJørgensen.Institutionerne betalerPå daginstitutionsområdet har forvaltningenbesluttet at finde besparelsenpå belægningsgraden – altsåpå antallet af voksne pr. barn.En manøvre, der ifølge Mia SkouJørgensen kan ende med at gøre besparelsenpermanent. Det skyldes, atman ikke kan være sikker på om kommunenvil rykke belægningsgradentilbage, når der igen er kommet styrpå lønudgifterne, forklarer hun.Ifølge Mia Skou Jørgensen, der ernæstformand for BUPL Hovedstaden,kan reduktionen i daginstitutionerneslønbudgetter betyde færre voksne pr.barn på Frederiksberg.Flertal for besparelsenFormanden for børneudvalget påFrederiksberg, Pernille Høxbro (K),siger om besparelserne:»Vi har de penge, vi har på Frederiksberg.Det er rigtigt, at der er laveten mindre lønreduktion. For at hjælpedaginstitutionerne har vi beregnet fordem, hvor mange færre timer de har,så daginstitutionerne har klare linjerfor, hvor mange timer de har løn til.Vi er godt klar over problematikken,men vi skal passe på skatteborgernespenge, og det ansvar har vi alle.Besparelserne er gennemført medet bredt politisk flertal, hvor socialdemokraterneogså er med, så det er enbred politisk beslutning«, siger hun.Ifølge formanden for børneudvalgethar de fleste daginstitutioner påFrederiksberg fint tjek på deres lønudgifter.»95% af daginstitutionerne holdtlønbudgettet sidste år, og det tror jegogså på, at de kan i år. Jeg er opmærksompå at der ikke kommer dårligereservice i daginstitutionerne. Vi skallevere den optimale ydelse, men deter klart, at der er en grænse for, hvormeget vi kan reducere budgettet. Jeger også opmærksom på, at daginstitutionerneikke i fremtiden skal holdefor. Der er grænser, og vi er tæt på«,slutter Pernille Høxbro (K). YBag protestbrevet står en samletmedarbejdergruppe på Frederiksberg,repræsenteret ved:Frederiksberg Kommunelærerforening,BUPL Hovedstaden, Arkitektforbundet,Ergoterapeutforeningen,Danske fysioterapeuter, Kostog Ernæring, DJØF-klubben, FOA1, FOA 10, FOA/KLS, FKF, DanskSocialrådgiverforening, SL, FOA/SOSU og LFS.PÆDAGOGIKKEN SOMMER 201225


Flere pædagogermed i fællesskabetNye tal viser, at flere pædagoger melder sig ind i det pædagogiske fællesskab i BUPL Hovedstaden.Det giver bedre service for alle medlemmer.Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dkSAMMENHOLDFlere pædagoger melder sig ind i detfaglige pædagogiske fællesskab ihovedstadsområdet, og stadigt færremelder sig ud. Det bekræfter enny opgørelse fra BUPL’s medlemsafdeling.Fra december 2010 til april 2012er medlemstallet i BUPL Hovedstadensteget fra 3.954 aktive medlemmertil 4.112. Og selvom kurven tageret lille knæk henover efteråret 2011,er tendensen alligevel klar: Netto erder kommet godt 160 flere pædagogermed i fagforeningen over detsidste års tid.Højere service for alleTilgangen af flere nye medlemmer gørdet muligt for fagforeningen at tilbydeen bedre service til alle medlemmer,forklarer Mia Skou Jørgensen, der ernæstformand BUPL Hovedstaden.»Flere pædagoger i det pædagogiskefællesskab betyder, at allemedlemmer kan tilbydes en højereservice. Helt konkret har vi sidste årkunnet styrke vores sagsbehandlerteammed en ekstra jurist. Styrkelsenaf sagsbehandlerteamet betyder, atsagsbehandlingen bliver mere effektivog målrettet den enkeltes behovi endnu større udstrækning end tidligere,«mener Mia Skou Jørgensen.4.1004.0003.9003.800 DEC2010JAN2011FEB2011MAR2011APR2011MAJ2011JUN2011JUL201126 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012


Udviklingen med stigende medlemstaler unik, da fagbevægelsengenerelt oplever tilbagegang. Menaltså ikke blandt pædagogerne i hovedstadsområdet.Stigende børnetalIfølge arbejdsmarkedsforsker CarstenStrøby Jensen fra KøbenhavnsUniversitet kan forklaringerne på detstigende faglige organisering blandtpædagogerne i hovedstadsområdetvære mange, men bl.a. demografiskeforhold spiller ind, vurderer han.»Det stigende børnetal i bådeKøbenhavn og Frederiksberg Kommunebetyder større efterspørgselpå pædagoger til byens daginstitutioner.Og flere pædagogiske arbejdspladserbetyder også flere indmeldelseri fagforeningen«, menerCarsten Strøby Jensen.»Det vil ofte være sådan, at lokalestrukturelle ændringer indenfor fxpædagogernes arbejdsområde, vilfå direkte betydning for antallet afmedlemmer i en fagforening.«KrisebevidsthedIkke kun det stigende børnetal i hovedstadsområdeter ifølge CarstenStrøby Jensen forklaring på det stigendemedlemstal i pædagogernesfagforening. Også krisebevidsthedenkan tænkes at spille positivt indpå antallet af medlemmer, vurdererhan.»Vi ved at der er en tæt kobling mellemA-kasse og fagforening. Derforvil det ofte være sådan, at hvis fleremelder sig ind i A-kassen, vil det haveen afsmittende effekt på antallet afmedlemmer i fagforeningen. I periodermed usikkerhed fx i forbindelsemed omstruktureringer eller strukturelleændringer på institutionsområdet,ser man et øget incitamentet tilat være medlem af en fagforening ogen A-kasse, der kan hjælpe en, hvisman møder udfordringer i sit arbejdsliveller ligefrem bliver fyret,« forklarerforskeren.Et styrket mandatEn styrket fagforening forbedrerifølge Mia Skou Jørgensen ikke kunpædagogernes individuelle service– altså medlemmets adgang tilspecialviden, juridisk assistance ogbistand, hvis den enkelte bliver afskediget,syg eller kommer ud for enarbejdsskade. En styrket fagforeningmed flere medlemmer, stiller nemligogså pædagogerne som samletgruppe stærkere, når BUPL forhandlermed arbejdsgiverne eller udtalersig i pressen.»Som fagforening kæmper vi ikkekun for det enkelte medlems løn- ogansættelsesvilkår, vi taler også pædagogernessag i offentligheden, ipressen og overfor de kommunalepolitikere. Et stigende medlemstalbetyder ganske enkelt, at vi står medet stærkere mandat, og det sikrer, atdet anerkendes og accepteres, at vitaler på pædagogernes vegne, eksempelvisi forhandlinger med kommunerne.«»Helt grundlæggende er voresfælles fagforening jo aldrig stærkere,end vi pædagoger gør den,« slutterhun.I alt er der godt 55.000 pædagogermed i BUPL-fagforeningerne. Y4.112AUG2011SEP2011OKT2011NOV2011DEC2011Flere med i fællesskabet. Stadig flere pædagogeri hovedstadsområdet organiserer sig i BUPL.»Flere medlemmer giver pædagogerne et stærkeremandat i forhandlingerne med kommunerne,«mener næstformand Mia Skou Jørgensen.JAN2012FEB2012MAR2012APR2012Foto: Torben KastrupPÆDAGOGIKKEN SOMMER 201227


LEDERHJØRNETLivet er ikke for deSå hvordan undgår vi at knække? Måske er tillid vejen. Institutionsledere af alle slags, er underkonstant beskydning fra alle sider for tiden. Det skorter ikke på ekspertudtalelser om fejl ogmangler, og heller ikke på lovprisning af nye strukturer eller ideer som tilsyneladende kanfjerne alle problemer med et penselstrøg. Indimellem føles det som om vi befinder os midt i ennyfortolkning af H.C. Andersens klassiker, Kejserens nye klæder.Tekst: Kirsten Nøhr Bergstrup, næstformand for BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederforeningenVidste du at …At være leder på en institution, storeller lille, af en klynge, et område,en halv bydel, eller hvilken form denend måtte have, er en mangfoldigopgave. Vores vilkår som ledere ervidt forskellige, og det er som omalle andre end lederne selv, har fåetretten til at fortælle hvordan ledelsenskal bedrives, og først og fremmesthvor vi fejler. Som leder harman ansvar, stort ansvar. Proportionerneog opgaverne er forskellige,nogle har ansvar for 3 ansatte ogandre for 100, nogle har ansvar for30 børn og andre for tusind. Såhvad er god ledelse på det pædagogiskeområde? God ledelse måvære en hyldest til mangfoldigheden,god ledelse må og skal kendetegnespå, at den ikke er éns tosteder, i erkendelse af at opgavener forskellig. Der er også dårlig ledelsederude. Dårlig ledelse som erafhængig af og kan være underlagtdårlig ledelse. Hvis du som lederhar en bestyrelse som arbejdsgiver,og den bestyrelse ikke evnerat se andre løsninger end de dertilgodeser egne behov, er dine forudsætningerfor at træde i karaktersom leder, også begrænsede. Hvisdin ledelse er kommunal, og kom-• Som leder og lokalt medlem af BUPL er du automatisk med i lederforeningen iHovedstadsområdet?• At erfaring viser, at jo mere kontakt ledere har med BUPL, desto gladere bliverde også for at være med i lederforeningen?• At lederforeningen også er medspiller, når det kommer til lønforhandlinger?• At lederforeningen ofte har indflydelse helt oppe på borgmesterniveau?• At BUPL Hovdstaden har et Sekretariat for Ledere, som er ledernes egenindgang til fagforeningen, og hvor der er en personsagsbehandler ansat derarbejder med personsager vedr. ledere?munens interesser er økonomiske,forklædt som pædagogisk kvalitet,er dine vinger også stækkede, ogdin ledelse påvirket af dårlig ledelse.Løser vi problemerne med atindføre flere kontrolfunktioner, fleresanktioner, flere krav? Ved at bringeflere eksperter, med eget behovfor at etablere sig, på banen? Ellerkunne det tænkes at ledernes evnerog dermed det de giver videre bliverbedre hvis de bliver mødt medtillid og forståelse? I bogen Tillidenog magten, kalder forfatterne det– »En tilvalgt risiko med forventetmergevinst«. Hvis nu staten viserkommunen tillid og kommunenfjerner kontrolfunktioner, regler ogrestriktioner på ledelsesområdet.Hvis kommunen vælger at sige; –»Nu har vi givet jer budgettet ogkaldt det selvforvaltning, så nu stolervi på at I forvalter selv, at I erdygtige, ansvarlige ledere, og atI kan tage vare på et budget ogen pædagogisk ledelse. Vi bederikke om prognoser, redegørelser ogforklaringer på hvordan i selvforvalter,men stoler på at I kan det. Vistoler på at I, hvis vi viser Jer tillidogså kommer til os når I har brugfor hjælp«. Hvad ville det gøre vedlederne på institutionerne? Måske28 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012


knækkedePå disse sider vil en repræsentant for BUPLHovedstadens bestyrelse for lederforeningeni hver udgave af Pædagogikken skrive en klummeom pædagogfaglig ledelse. Klummen eralene udtryk for skribentens holdning.Kirsten Nøhr Bergstrup er næstformand i BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederforeningenog suppleant i BUPL’s centrale lederbestyrelse, hun er 53 år og leder af denselvejende institution Saxoly på Vesterbro: »Jeg har været med i lederforeningen i fireår. Før sad jeg i et hav af udvalg, men jeg stillede op til lederforeningen, fordi jeg gernevil bidrage til, at BUPL støtter lederne endnu bedre,« siger hun.Foto: Klaus Slettingnært vil vokse i styrke? Hvis minleder stoler på mig – ikke kun i ordmen i handling, er det også letterefor mig at stole på mine medarbejdere.Hvis tillid er dagsordenen ien kommune – ikke bare på papiret– vil det så ikke forplante sig ogblive bragt videre i hele systemet?Måske når personalet føler at debliver mødt med tillid af deres leder,får de endnu større lyst til at ydeen ekstraordinær indsats og visetillid til lederen, til børnene og forældrene?Hvis det altid var undersådanne vilkår vi arbejdede, så villeeksperterne som lever og vokser afvores fejl og mangler måske blivestumme. Måske ville Vi blive eksperterne,og den lille dreng ville aldrigmere behøve at sige til os vi ikke harnoget tøj på. Yville de tænke; »De stoler virkeligpå mig, den tillid vil jeg da forsøgeat leve op til«. Måske ville mergevinstenvære, at lederne, når de blivermødt med tillid og tiltro også bliverinspireret til at give det videre oglysten til at yde noget ekstraordi-Kontakt dinlokale lederrådgivningEr du leder og står du med en fagligudfordring eller et problem i dit arbejdsliver du altid velkommen til atkontakte BUPL Hovedstadens Sekretariatfor ledere. LederansvarligHenriette Brockdorff og sekretæreneLilli Petersen og Dan Lange er klartil at rådgive dig på tlf. 3546 5750.Bestyrelsen for lederforeningen i BUPL HovedstadenEva Hallberg, formandBryggehuset, KøbenhavnKirsten Nøhr Bergstrup, næstformandSaxoly, KøbenhavnAnja JohansenSFO Søstjernen, FrederiksbergBjarne Edvin BendaHuset Fritids/Ungdomsklub, FrederiksbergHanne Glad GregersenKirkevejens Fritidshjem, DragørHenrik ThorupHøjdevangens Fritidscenter, KøbenhavnJens Overgaard EriksenBørnehuset Bryghuset, FrederiksbergJens HastrupKastrup Juniorklub, TårnbyLis Brandt JohansenSFO Lindetræet, FrederiksbergMargit Lillian HuusTrekløveret, FrederiksbergMerete LiechtiVuggestuen Skottegården, TårnbyMinna Katrine StreiBørnehuset Fryden, FrederiksbergOra MeyrowitschIntegr. Inst. Sundby Asyl, KøbenhavnPeter Vindt HansenSolbakkens Vuggestue, KøbenhavnSigne Marie Eggert Larsen Børnehaven, Brønderslev Allé 1, TårnbySuppleanterKatrine Værum HellstenBørnehaven, Irlandsvej 131, TårnbyThomas Møller JensenKirkebjerg Fritidshjem, KøbenhavnPÆDAGOGIKKEN SOMMER 201229


Når institutionenDer har altid været frivilligt arbejde i de pædagogiske institutioner. Det nye er, at den frivilligeindsats også har fået politikernes interesse. De pædagogiske ledere har derfor brug for et merebevidst afsæt for samspillet med frivillige. Læs her BUPL’s retningslinjer hvis det i din kommunekommer op, at man som institution »bør benytte frivillige«.Tekst: Lasse Bjerg Jørgensen, pædagog, medlem af BUPL’s forretningsudvalgFoto: Hung Tien VuFRIVILLIGEDer har altid været frivilligt arbejdei de pædagogiske institutioner: Forældrehar stået for det praktiske iforbindelse med arrangementer.Frivillige kunstnere, musikere og andrehar bidraget med deres viden ogkunnen i projektforløb, og institutionernehar lånt lokaler af idræts- ogspejderforeninger og hentet videnog materialer i landsdækkende hjælpeorganisationer.Nyt er det til gengæld, at den frivilligeindsats i institutionerne og samspilletmed lokalsamfundet også erblevet kommunalpolitisk interessant.For de pædagogiskeledere betyder det, at derer behov for et mere bevidstafsæt for samspilletmed frivillige.Skal frivillige dækkehullerne? – NEJ!Det overordnede dilemma er til at fåøje på: Skal vi i en tid med besparelserog personalereduktioner til at dækkehullerne med frivillig arbejdskraft?Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Frivilligekan og skal ikke træde i stedetfor de professionelle, som har denfaglige indsigt og dermed ansvaretfor den faglige og etiske kvalitet. Menomvendt bør vi heller ikke gå glip af demuligheder for vores børn og unge,der kan ligge i et samspil med forældreog andre frivillige kræfter.Det er vigtigt, at tænke samspilletmed frivillige bredt: Både indenforog udenfor matriklen og indenfor ogudenfor åbningstiden.Frivillige med særlige kompetencerkan give børn og pædagoger adgangtil ny viden, for eksempel musikereog kunstnere eller forældre,som kan fortælle om eller vise rundtpå deres arbejdsplads. Det kan ogsåvære nyttigt at indgå en aftale medden lokale bank, så frivillige bankfolkEn række særlige problemstillingerknytter sig til pædagogers samarbejdemed frivillige, skriver Lasse BjergJørgensen. Han giver her sit bud påhvordan du som pædagog eller lederhåndterer fx. forældre, der vil hjælpe til.30PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012


får en frivilligkan holde et oplæg for unge om privatøkonomiog farerne ved alle denye lånetyper og forbrugslån.Gode og mindre gode eksemplerVi har i BUPL udarbejdet et sæt afretningslinjer og opmærksomhedspunkter,som pædagogiske lederekan arbejde efter/tænke ind, hvis deti ens kommune kommer op, at mansom institution »bør benytte frivillige«.(se faktaboks)Selv om langt de fleste erfaringermed samspillet med frivillige ergode, så kan det også indebære heltkonkrete problemer. Lad mig kommemed et par eksempler: En SFO har etsamarbejde med en frivillig organisationom, at den står for en lektiecafé.Men oplevelsen er, at de frivilligelektiehjælpere taler til børnene påen måde, som ligger fjernt fra SFOpædagogernesværdier.I en daginstitution deltager nogleforældre frivilligt som ekstra øjne oghænder på ture. Men nogle af demglemmer, at de har lovet at tage med,andre at de skal hjælpe med at seefter alle børn – og ikke kun lege medderes eget.I en daginstitution bruger man sålang tid på at planlægge afstemmeog tilrettelægge, at man lige så godtkunne have gjort det selv.I en daginstitution er pædagogenalene på legepladsen med en frivillig.Men skal et af børnene skiftes: kanden frivillige være alene på legepladseni mens?I en klub, hvor der er mange socialtudsatte unge, springer de frivillige fra,når de har været der i kort tid. De ungeoplever i første omgang en positiv kontakt,men føler sig så ‘dobbelt’ opgivet.Der er nogle særlige problemstillinger,som knytter sig til et samarbejdemed frivillige. Typisk er frivillige enflygtig ressource. Frivillige kan havesvært ved at forholde sig til børn medsærlige behov, og der skal investerespersonaletid i at afstemme forventningerog instruere.Lederens ansvarDet er lederen, der har ansvaret for institutionenssamlede opgaveløsning.Derfor er det vigtigt på forhånd at overvejeformålet med et eventuelt samarbejdeog fastlægge nogle spilleregler.Lederen skal blandt andet sikrekontakten med de frivillige, at klargøreopgavefordelingen mellem frivilligeog ansatte og sikre, at de ansatteved, hvilken rolle de selv har i forholdtil de frivillige. Derudover er der naturligvisen række økonomiske og juridiskeaspekter, som lederen skal væreopmærksom på, såsom behovet forforsikringer, børneattester o.s.v.Lederne kan også have en opgavemed at etablere et samarbejde medfrivillige og frivillige organisationerpå kommunens vegne. Også udenformatriklen er der nemlig områder,hvor den frivillige indsats kan udgøreet vigtigt supplement. For eksempelkan et samarbejde med idrætsforeningeråbne døre for børn i idrætslivet,som ellers ikke kunne deltage.Familier til børn med diagnoser kanhave gavn af erfarings- eller udvekslingsgrupper.Fivllige kontaktfamiliereller andre frivillige tiltag kan ogsåvære til gavn for børn og unge meden svag social baggrund som enstøtte til at få kulturelle oplevelser.Samarbejdet med frivillige og frivilligeforeninger kan være en vej tilinnovation og nytænkning i måden,vi løser opgaverne på. Fremmedenysgerrige blikke på vores dagligdagkan være med til at give nye idéerog inspiration til andre måder at løseopgaverne på. Når det forløber godt,kan samarbejdet med frivillige på denmåde blive til gensidig nytte … YBUPL’s politik for samarbejdet med frivillige i pædagogiske institutionerBUPL mener, at den frivillige indsats kan være et bidrag til atskabe et samfund med større fælles ansvarlighed, øge tillidenmellem forskellige sociale grupper, styrke den sociale kapitalog sammenhængskraften.Frivillige skal ikke træde i stedet for de professionelle og andrefastansatte, fordi dis-se har den faglige indsigt og dermedansvaret for den faglige og etiske kvalitet, kon-tinuiteten ogfor at borgerens rettigheder overholdes. Frivillige kan såledeskun blive et supplement til i velfærdsstatens opgaveløsning.BUPL mener endvidere, at det er ledelsen i samarbejde medTR på den enkelte insti-tution, der vurderer, hvorvidt de ønskerog har ressourcer til at indgå i samarbejdet med frivillige.Erfaringer viser, at frivillige kan supplere de professionellemed andre kompetencer og viden. Herunder at et samspilmellem pædagogiske institutioner og frivillige for-eninger pånogle områder kan være en støtte til arbejdet med børn, ungeog deres familier. Derfor anbefaler BUPL, at der arbejdes forat skabe et større kendskab til mulighederne i at samarbejdePÆDAGOGIKKEN SOMMER 201231

More magazines by this user
Similar magazines