et »must - Bupl

klubfolk.dk

et »must - Bupl

Foto: Torben KastrupLEDERPrioritér børnog pædagoger!Budgetforhandlingerne er i fuld gang, og Hovedstadens fire kommunerskal derfor til at beslutte, hvorledes rammerne for det pædagogiskearbejde skal prioriteres i næste års budgetter. Landets kommunerhar samlet set modtaget 500 millioner kroner til styrkelse af detpædagogiske område, hvoraf de 73,2 millioner går til Hovedstadens4 kommuner. Millionerne blev i finanslovaftalen afsat til at forbedrenormeringerne i landets dagtilbud. Ordlyden ændrede sig dog til ‘pædagogiskeforbedringer’ i aftalen med KL – og hvad er så det?Vi i BUPL Hovestaden er glade for, at regeringen sender et signalom, at den pædagogiske kvalitet skal opprioriteres. Vi er dog samtidigbekymrede. Bekymrede fordi, at der ikke følger specifikke krav medmillionerne, der anviser, hvordan de skal bruges. I stedet er det op tilkommunerne selv at definere, hvad de mener, ‘pædagogisk kvalitet’ er.Vi har hos BUPL Hovedstaden gjort det helt klart for kommunerne,at vi ikke mener, at det kan forsvares at bruge bevillingen på andet endpenge til institutionerne, hvad end det bliver i form af sociale normeringereller et generelt løft. Dansk og international forskning viser, atnormeringen har en direkte betydning for kvaliteten af det pædagogiskearbejde. At hæve antallet af uddannede pædagoger er derfor denbedste måde at udmønte midlerne i overensstemmelse med regeringenskrav og sikre en forsat udvikling i institutionerne.Heldigvis er pædagoger et kreativt folkefærd, og vi ser rundt omkringi Hovedstadens kommuner en opblomstring af nye metoder iarbejdet med børn og unge. Udviklingsprojekterne er skabt af pædagogerneselv, men de har brug for kommunernes støtte – økonomisksåvel som politisk. Kun på denne måde kan metoderne bære frugt ogudvikle nye skud – nye ideer, der kan sikre udviklingen på det pædagogiskeområde. Det er derfor af afgørende betydning, at udviklingenpå daginstitution og klubområdet ikke bliver sparet ihjel. Investering idet pædagogiske område vil på den lange bane give afkast i form aflivsduelige unge med evnen til at tage kvalificeret del i demokratiet.Det er essentielt, at bevillingen bliver en saltvandsindsprøjtning, derkan mærkes helt ude på institutionsniveau.Det er vigtigt for mig at understrege,at fremtidens pædagogiske arbejdspladsskal formes og farves af pædagogerne– I færdes i institutionerne tilhverdag og ved, hvad der foregår. Deter derfor vigtigt, at du som pædagogdeler din viden og giver din mening tilkende på arbejdspladsen såvel som iBUPL regi og ikke mindst i den politiskedebat.Med venlig hilsenHenriette BrockdorffFormand for BUPL Hovedstaden3 Leder4 Kort nytTEMA: Fremtidenspædagogiske arbejdsplads6 Indledning8 Hvordan skal bordene stå?10 Fremtidens pædagogik12 Grobund for kvalitet15 Tværfagligt samarbejdeom tidlig indsats18 Tendenser i pædagogikken20 Vi bruger idrætten pædagogisk22 Inklusion og mediation25 LEDERHJØRNET:Lytter vi til hinanden?26 Totalteater og tomme kaffekanderUdgiverBUPL HovedstadenRosenvængets Allé 16, 3. sal2100 København Ø@: hovedstaden@bupl.dkwww.bupl-hovedstaden.dkTlf: 35 46 57 50RedaktionHenriette Brockdorff (ansvarshavende)Sebastian List Feirup (redaktør)Erik Steppat / FlussiSigrid Borup BojesenFotoSebastian List Feirup(med mindre andet er angivet)ForsideKarina Juhl Geneser med barnet Mathilde.Foto: Erik Steppat / FlussiDeadline for næste udgaveTorsdag den 1. november 2012Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendigvisudtryk for BUPL Hovedstadens holdningeller politik.Oplag: 6.050Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS3


KORT NYTPædagoger i pressenNuancering af»vuggestuedebatten«Ole Henrik Hansen kritiseredei en ikke udgivet Ph.d,forholdende i landets vuggestuerog anfægtede samtidigpædagogernes faglighed.Dette fik for alvor satskub i »vuggestuedebatten«.Debatten nåede så vidt atkøbenhavnske forældre blevbange for at sende deresbørn afsted i vuggestue. Formand for BUPL HovedstadenHenriette Brockdorff blev interviewet af DR P4 og fik saten tyk streg under, at mistilliden er ubegrundet og udtalte,at: »forældrene kan trygt sende deres børn i vuggestuer«.BUPL Hovedstaden i reformprotestRegeringen fremlagde i perioden en reform af fleksjobog førtidspensionen. Reformen går ud på, at spare etstørre milliardbeløb på fleksjob og førtidspensionsområdet.BUPL Hovedstaden var en af en lang række fagforeninger,der støttede op om demonstrationen den 4. junimod regeringens nedskæringer. »Vi ønsker en fleksjobordning,som er attraktiv både for institutioner og fleksjobbere«,udtalte Henriette Brockdorff til »Arbejderen«.500 millionermere til børneneEn af BUPL’s helt storesejre i perioden er tilførslenaf ekstra 500 millioner kronertil 0-5 års området. KLog regeringen er sidenhenblevet enige om, at fordelepengene efter antallet af0-5 årige børn i den enkeltekommune. Pengene er blevetfordelt således i BUPLHovedstadens fire kommuner:• Københavns Kommune: • Frederiksberg Kommune: • Taarnby Kommune: • Dragør Kommune: 58 millioner kroner10 millioner kroner4 millioner kroner1.2 millioner kronerI forbindelse med denne økonomiske saltvandsindsprøjtningtil dagtilbuddene, var det vigtigt for BUPL Hovedstadenat sikre, at pengene blev brugt til ekstra pædagogerog nåede helt ud på institutionsniveau. Formand HenrietteBrockdorff udtaler blandt andet til FrederiksbergBladet: »For os i fagforeningen er det absolut afgørende,at pengene kommer helt ud på den enkelte institutionpå Frederiksberg. Konkret har vi derfor sagt, at pengeneafsættes direkte til at forbedre belastningsgraden.« Enpointe der yderligere understreges af BUPL Hovedstadensnæstformand, Mia Schou Jørgensen, der udtalte tilFrederiksberg Bladet: »Det skal kunne mærkes ude påden enkelte institution, at der kommer højere kvalitet somfølge af de ekstra penge kommunen har fået«.BUPL støtter op om 3FBUPL Hovedstaden var en af en lang række faglige organisationer,der valgte at vise sympati med 3F og dereskamp for »den danske model«. Demonstrationen »støtfagbevægelsen og den danske model«, den 4. august,talte op imod 3000, der støttede op om 3F’s legtime kampfor overenskomsten. Demonstrationen blev blandt andetomtalt af Vejle Folkeblad, TV2 Syd og TV Avisen.Marianne – ny lederjuristMarianne Larsen, 52, er fra september blevet tilknyttetBUPL Hovedstadens lederteam, hvor hendes opgaverprimært bliver at assistere lederteamet juridisk.Marianne er oprindelig uddannet cand.jur i 1990 og har ien årrække arbejdet bredt indenfor det arbejdsretslige område.Hun har blandt andetslået sine folder i fagligeorganisationer såsom FTF,LO og AC. Ligeledes harhun før sin ansættelsesom jurist i lederteamethos BUPL Hovedstadenværet en del af fagforeningenspersonsagsbehandlings-team.4 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2012


ArrangementerFyraftensmøde v. Jeanett Bonnichsen:Pædagoger, børn og stress.Mandag d. 17. september. Kulturhuset Islands Brygge.Kl. 17.30-20. Se program og tilmeld dig på:www.bupl.dk/hovedstadenDHL-stafetOp imod 40 hold beståendeaf hver 5 medlemmerfra BUPL Hovedstaden,løb d. 30. august DHLstafet i Fælledparken.Årsmøde i LederforeningenÅrsmøde i Lederforeningen er både anledning til kollegialtsamvær, til fagpolitisk debat og til input omledelsesopgaven. I løbet af dagen vil der være indsparkfra Leon Lerborg, Eva Hallberg og CharlotteLorentzen.Onsdag d. 24. oktober 2012 på Borup HøjskoleKøbenhavn, Frederiksberg kanal 24, 1220København K. Se program og tilmelding på www.bupl.dk/lederFyraftensmøde v. Lisbeth Zornig Andersen:Pædagogen som fyrtårnTirsdag d. 30. oktober 2012 kl. 17.30-20. Tilmeldingog info på hjemmesiden. Se program og tilmeld digpå: www.bupl.dk/hovedstadenArbejdsmiljøtræf:»Arbejdsmiljørepræsentantens rolle«Næsten alt påvirker arbejdsmiljøet – betyder det så, atalt er Arbejdsmiljørepræsentantens ansvar?Med en blanding af teater, oplæg og gruppearbejdevil Dialogteateret føre os igennem de problemer, dilemmaerog muligheder, der er i rollen som Arbejdsmiljørepræsentant.Mandag den 5. november 2012 kl. 9-16, KulturhusetIslands Brygge, København. Tilmelding på hjemmesideneller til Katrine på tlf: 35 46 57 68PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 20125


TEMA: Fremtidens pædagogiske arbejdspladsFremtidens pædag6 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2012


ogiske arbejdspladsFremtidens pædagogiske arbejdsplads vilvære BUPL’s tema på næste generalforsamling.BUPL Hovedstaden ser en stor opgave iat understøtte udviklingen af det pædagogiskearbejde i Hovedstadens fire kommuner.Et pædagogisk arbejde i udviklinger forudsætningen for børn og unge iudvikling. Derfor er det helt centralt, at derskabes de bedste muligheder for at udvikledet pædagogiske arbejde.I dette nummer af pædagogikken sætter vifokus på de udfordringer og udviklingsmuligheder,fremtidens pædagogiske arbejdspladskan byde på. På de følgende sider vil vipræsentere forskellige pædagogers bud påudfordringer i fremtidens pædagogiske institutioner.Læs også Københavns Børne ogUngeborgmesters politiske udspil til udviklingaf den pædagogiske kvalitet og BUPLHovedstadens svar herpå. Vi præsenterernogle institutioner, der har valgt at arbejdemed særlige metodikker og tværfaglighed.Metoderne præsenteres efterfølgende.BUPL Hovedstaden håber, at I pædagogeri hovedstadsområdet vil blive inspireret aftemaet og kunne have lyst til at give jeresbesyv med på generalforsamlingen d. 4.oktober.Temaet er skrevet og redigeret af: Sigrid Borup Bojesen, Erik Steppat/Flussi,Sebastian List Feirup, Karina Juhl Geneser, Marie Warming og Majbritt Lykke AndersenPÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2012 7


TEMA: Fremtidens pædagogiske arbejdspladsHvordan skal bordene stå?Strømninger i det pædagogiske arbejde i SFO’erPædagogikken har sat Louise Nilsson og Hans Tugsen i stævne til en snak om fremtidenspædagogiske arbejdsplads og nutidens udfordringer. De er begge tillidsrepræsentanter vedSFO’er på Frederiksberg. Louise og Hans kommer rundt om fuldtidsstillinger, ligeværdighedmellem undervisning og det pædagogiske arbejde, børnenes egne muligheder for at planlæggederes tid, SFO’en mellem skole og civilsamfund, overgange mellem børnehave og SFO,muligheder for fælles afklaring af nye udfordringer, kombinationslokaler og bordopstilling.Tekst og foto: Flussi/Erik Steppat, ers@bupl.dkSamarbejdet mellemskolen og SFO’enLouise og Hans er enige om, at detsærlige og til tider udfordrende vedat arbejde i en SFO er det tætte samarbejdemed skolens personale. Medskolelederen som øverste chef og pågrund af skiftende samarbejder medlærere og pædagoger på skolen, såkræver det noget specielt at væreSFO-pædagog.»Det [at være SFO-pædagog.Red.] er noget man skal vænne sigtil« fortæller Louise. Hun opleverer, atder nogle gange er en konflikt mellemintentionen om at skabe et tværfagligtsamarbejde mellem pædagogerog lærere på skolen og praksis:»Det handler om, hvem man er påstedet. Nogen gange kommer detogså lidt på kanten, hvor nogen siger,hvis vi er en samlet skole, hvorfor skalvi så ikke være med til det her? Hvorforskal vi kun være sammen noglegange og så ikke i andre situationer«.Louise mener dog,at integration mellem skole og SFOområdeter blevet bedre, i hvert faldnår man ser på aktivitetsplanlægningen:»Der har for eksempel været 2kalendre, skolens og SFO’ens. Når viplanlægger aktiviteter, skal vi jo ikkehave en kæmpe turnering samtidigmed en emneuge i skolen – ogsåfordi vi lægger flere timer i skolen,når der er emneuge. Det er noget afdet, vi er begyndt at tale med skolelederenom«.Louise og Hans brænder fordet pædagogiske arbejde i deresSFO’er. Og sammentænkningenmellem skolen og SFO’en har ogsåansættelsesmæssige fordele:»Jeg ser det som vores held, at derer et samarbejde med skolen, hvorder er mulighed for at have fuldtidsstillinger.Jeg mener, vi skal opretholdefuldtidsstillinger, da vi på den mådefår den bedste arbejdskraft,« fortællerHans.Pædagoger skal have fuldtidsstillingerfor at kunne være med i skolenog for at kunne se en helhedi børnenes dag. Desværre harFrederiksberg Kommunes budgetlægningog nogle pædagogers egnevalg ført til, at der er flere stillingerpå 32 timer i SFO’erne. Det skaberto hold pædagoger. Det ene hold ermed i skolen, og det andet hold erikke med.»De pædagoger, der ikke er medi skolen, kan nogen gange føle sigudenfor, når de ikke er med i planlægningenog aktiviteterne i skolen. Dehar heller ikke mulighed for at følgebørnene i skolen, inden de kommer iSFO’en. Det bliver lidt som dem ogos.«, siger Louise.»Nogen føler sig måske enddasom andenrangs pædagoger, fordi vihar været en samlet arbejdsstyrke«,supplerer Hans.Frirum i fritideneller planlagte aktiviteterBUPL arbejder for, at fritidshjem ogSFO’er skal være frirum, der giverbørnene mulighed for selv at tagestilling til, hvad de vil bruge tiden efterskole på. Dette arbejde giver genklangude på SFO’erne.Hans fortæller engageret: »Jeg vilsige, der en strømning, der gør, atvi fokuserer mere og mere på, hvadbørnene skal lave, når de har fri fraskole. Jeg en af dem, der siger, vi skalogså huske, at det er deres frirum.8 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2012


Hvis vi planlægger hele deres eftermiddagfor dem, så er det i virkelighedenbare skolen, vi fører videre i enanden ramme. Jeg tror, det er megetsundt, at børnene selv skal finde påde ting, de gerne vil lave«.På Louises SFO kan børnene ogsåselv vælge »Vi har planlagt mange aktiviteter,som de kan vælge, men deskal også kunne sætte sig på en stolsammen med 3 venner«.Lærere og pædagogertættere på hinandenSnakken falder på, om der er lighedmellem lærere og pædagoger.»Fra jeg startede der for 8 år sidenog til i dag, har lærerne taget samarbejdetmed pædagogerne til sig. Vier en del af skolen. Lærerne anerkender,at vi har en større pædagogiskforståelse. Lærerne tænker ikke pædagogersom nogle, der sidder ovrepå radiatoren men som en arbejdskraft,der kommer med nogle andreting, end det de har« siger Hans ogfortsætter: »Vi kører samarbejdetmed lærerne i årgangsteam, hvor vimødes 5 gange om året og planlæggerfælles aktiviteter. Pædagogernebyder ind med deres kompetencer«.Louise falder ind: »Det er i hvertfald sådan, at lærerne planlæggerefter, hvornår pædagogerne er der.I starten var aktiviteterne planlagt«.Hans nikker eftertænksomt og tilføjer:»Det er nok ikke sådan alle steder.Det er noget vores ledelse harfundet på. Tillidsrepræsentanterne ide 10 SFO’er på Frederiksberg harderes eget netværk, og det er tydeligt,at vi organiserer samarbejdet påforskellige måder«.Kombinationslokaler– fri os for dem!Samarbejdet med lærerne har udvikletsig over årene. Kombinationslokalerer dog et stort problem. Kunnevi være dem foruden, så var det atforetrække. Louise fortæller: »Hvertår skal vi aftale bordopstillingen, oghvordan lærerne og pædagogernehver for sig vil bruge kombinationslokalerne«.Hans fortsætter: »Hos oshar vi haft spørgsmålet om bordopstillingoppe i ledelsen. Læreren villehave bordene stående på række med2 børn ved hvert bord. Den opstillinggiver altså ikke noget godt rum til aktiviteternei SFO-tiden«.Louise er enig: »Vi er kun lige startetpå skoleåret, men vi kan godt mærkenogle spændinger, der ikke har væretder før«. »Børnehaveklasselederneindgår også i SFO’ens aktiviteter for atkunne opretholde fuldtidsstillinger, ogdet skal SFO’ens økonomi så bidragetil. Det er underligt!« synes Hans.Sportsklubber indoverSFO-tidenFrederiksberg Kommune tilbyder aktivitetersom floorball og skoleskak iSFO-tiden, i deres lokaler. Hans beretter:»Der er en stærk strømning ikommunen, hvor foreninger kommerind over SFO-tiden. Det er problematisk,og hvem har ansvaret?«.Louise og Hans siger samstemmende:»Vi oplever de fritidsaktiviteterkommunen tilbyder som entrussel for vores fuldtidsstillinger.Kommunen har en målsætning om attilbyde forskellige aktiviteter til børnenei løbet af året«.Hans ser muligheder i ideen om atinddrage foreningerne: »Det er ikkenødvendigvis en dårlig ide. Jeg kangodt se, at nogle børn kan have godt aftilbuddene. Pædagogerne skal barevære med i aktiviteterne. I skoletidenville aktiviteterne være idræt og lærerneville være med« siger Hans. Fritidstilbuddenefra kommunen bekymrerdog Louise: »Jeg tænker om, der såer nogle af os, der bliver overflødige?«Et par ønsker til fremtidenHans Tugsen ønsker sig tid til fællesrefleksion og udvikling, når der kommernye strømninger. »Vi er nogle,der er uddannet i 70’erne, nogle i80’erne, andre i 90’erne og igen i nullerne,så vi har forskellige forståelserog udgangspunkter. Det vil være fint,hvis vi fik fælles tid til at drøfte nyeideer og opgaver sammen,« udtalerHans.Louise Nilsson ønsker sig en bedreovergang mellem børnehave ogSFO/skole»Jeg kunne godt tænke mig, at mankunne tage nogle pædagoger ud afskemaet i SFO’en nogle timer, så dekan lære børnene i børnehaven og deresbaggrund at kende, og få en vidender kan gavne i samarbejdet med børnehaveklasseledereog lærere omkringklassedelingen.« siger hun. YLouise Nilsson, TR ved SFO Firkløverenønsker sig en bedre overgangmellem børnehave og SFO/skole.Hans Tugsen, TR ved SFO Pyramidenønsker sig tiden til fælles refleksion ogudvikling, når der kommer nye strømninger.PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 20129


TEMA: Fremtidens pædagogiske arbejdspladsFremtidens pædagogikEr 70’er pædagogikken ude? Kys, kram, kærlighed og omsorg! – Det er dét, det handler om.Samtale mellem Erik Nielsen, pædagog fra 1976, Børnehaven Hylet, og Signe Rekve, cand.pæd.pæd. fra 2009 og afdelingsleder i Ungdomsgårdens Børnehus om udfordringer i detpædagogiske arbejde.Tekst: Flussi/Erik Steppat, ers@bupl.dkDialogen som redskab. Vi skallære af hinanden.Signe Rekve lægger ud: »Der erforskel på en pædagog uddannet i70’erne og en pædagog uddanneti dag. Jeg anfægter ikke de garvedesfaglighed som sådan, for jeg trorstadig, det kunne være relevant atse på en dagsorden fra et p-mødefra dengang. Problemet ligger i, atomstændighederne afholder de garvedefra at udføre den pædagogik debrændte for dengang.«Erik Nielsen svarer: »Det vil jeg nu påstå,at de godt kan. Jeg har arbejdetsom pædagog siden 70’erne. Jegsynes, at mange af vores grundlæggendeting er der stadigvæk. Den dérmed kys, kram og kærlighed og omsorg.Man kan ikke skælde et barn ud,hvis man ikke har givet det tilstrækkeligtmange knus. Alle de ting havdeman meget fokus på dengang. Attage et barn på skødet og kropslighedenmed børnene. Det er da en afde ting, der er fundamentet. Det kommeget i 70’erne. Vi kan sagtens havemange forskellige pædagogiske retninger.Vi kan kalde det, hvad vi vil,men hvis ikke børnene får omsorg ogkærlighed, så er det røv og nøgler.«Erik Nielsen fortsætter: »Det er megetaf vores filosofi fra 70’erne. Børnenehar brug for omsorg og kærlighed.Det har vi også som voksne! Såkommer udviklingen og læringen. Viarbejder målrettet og bevidst med,hvordan de får venner. Hvordan deopbygger netværk. Hvordan de integrererandre i deres lege. Hvordan deskaber fællesskaber. Det, mener jeg,er hele grundlaget for samfundet. Nuhedder det så inklusion, men det erkort og godt fællesskab!«Foto: Erik NielsenSigne Rekve falder ind. »Det er ogsåsådan, jeg ser det. Jeg oplever dog,at de pædagoger, der har været medsiden 70’erne, er blevet sat ud af spillet.Der er ikke meget pædagogik tilbagelængere. De er simpelthen blevetpressede – på det oplagte: Tidog penge – men også pædagogisker de blevet usikre de sidste 5 – 7 år.Erik Nielsen, pædagog fra 1976,arbejder til daglig i Børnehaven »Hylet«.10 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2012


De er blevet mere tilbagetrukne, ogmange er negative overfor pædagogikkensudvikling. Nu var jeg ikke selvmed dengang, men efter hvad de fortællerog det jeg ser i dag, ja så er deen faggruppe, der på det nærmesteer blevet tabt på gulvet. De føler sigikke klædt på til at være skriftlige. Følersig ikke klædt på til at tale sammefagsprog. Det er et problem!«Signe Rekve uddyber. »Jeg opleverikke, at der er noget i vejen med denpædagogik, de engang stod for. Menden er ikke længere med i deres mådeat arbejde på i hverdagen. Jeg oplever,at det er de nyuddannede, der haren hel masse ideer, og de kan argumenteregrundigt teoretisk velovervejetfor deres ideer. Det kan få de garvedepædagoger til at træde tilbage.De garvede føler dog stadig, at de harret. Føler sig overbeviste om, at det degør, er det rigtige. Men de har et problemmed at få sat ord på hvorfor. Fællesskabeter stadig kodeordet, men vibliver nødt til at samles om det fællestredje, som er fagligheden. Der blivernødt til at være en tydelig ledelse, somgår ind og sørger for, at de pædagoger,der har været der i rigtig mange år,får redskaber til at få sat ord på, at det,de kæmper for, stadig er rigtig vigtigt.«Erik Nielsen tager over. »Vi taler megetom ledelsens ansvar, men det pædagogiskearbejde og at overholdeaftalerne det er et fælles ansvar. Harvi aftalt en tur, så skal vi på tur. Hosos i Hylet har vi børnemøder, hvor viaftaler, hvad vi skal lave. Så dur detikke, at vi ikke holder, hvad vi aftaler.«Erik Nielsen fortsætter. »Personalegruppener et fællesskab. Kan vi ikkefå fællesskabet på arbejdspladsen tilvirke, så er det svært at få børnene tilat indgå i fællesskaber. Børnene ser,hvordan vi omgås hinanden, og så erdet vigtigt, at vi er der for hinanden. Påmandag kommer en af mine kollegertilbage fra ferie. Så får hun et kram afalle os andre. Og af forældrene. Så serSigne Rekve, cand.pæd.pæd. fra 2009 og afdelingsleder i UngdomsgårdensBørnehus.børnene, hvordan man gør. Der skalvære omsorg og kærlighed til børnene,men det gælder også de voksne.«Signe Rekve fortæller. »De nyuddannedekan beskrive opbygningen afen pædagogisk hverdag, men kanikke samle 25 børn til en samling. Detkan de garvede. Vi skal lære af hinanden,og vi kan ikke undvære hinandeni praksis. Dialogen er et vigtigt redskab,og vi skal alle kunne grine af osselv og tale åbent om vores praksis.Jeg har en kollega, der ikke er særligtfysisk med børnene i sit arbejde, mentil gengæld kan hun spotte et barn,der har det lidt dårligt på flere kilometersafstand. Hun kan også stå med40 børn og spørge, hvor Julie er. Detkan jeg ikke, så vi må hjælpe hinandenog lære af hinanden.«Signe Rekve og Erik Nielsen er enigeom, at forandringerne er kommet forat blive. Erik Nielsen siger, at: »Derforskal vi være i dialog med hinandeni egen institution men også medkollegerne i andre institutioner. Detbehøver ikke være naboen. Det kanvære en institution på Amager og eni Brønshøj. Telefonen er opfundet, ogder er mange andre muligheder for atvære i kontakt. Vi har brug for hinanden,når vi skal klare udfordringerneog afvise, hvad vi ikke vil være med tileller lave om på. Vi ejer ikke institutionerne.Der kommer nogle efter os,så vi kan ikke bare sætte os hen medhænderne i skødet.«Signe Rekve falder ind. »Formålet ogkravene til institutionerne har ændretsig de seneste 10 år. Det betyder,at vi hele tiden skal arbejde med deoverordnede værdier, så vi ikke bliverhængende i skænderier om hverdagensdetaljer. Hvad er for eksempelformålet med at have puslespil i børnehaven?Kommer regler for oprydningi første række eller skal livet ibørnehaven være en fest – og så ryddervi op bagefter? Nyuddannede oggarvede skal organisere sig og bliveenige om et nyt fælles værdisæt, såstår vi stærkt!« YFoto: Marcus JessenPÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 201211


TEMA: Fremtidens pædagogiske arbejdspladsGrobund for kvalitet– plads til metodefrihedArbejdet i Pædagogisk Kvalitetsudvalg (PKU) er netop afsluttet med en konference. Det betyder,at institutionerne skruer op for refleksionen, og at de institutioner, som har flest socialt udsatte børnfår flere penge til pædagoger, lover Københavns Børne- og Ungdomsborgmester, Anne Vang (S).Tekst og foto: Marie VarmingAnne Vang har netop afsluttet et halvtår for bordenden i Pædagogisk Kvalitetsudvalg,som har haft til opgaveat øge kvaliteten i de københavnskeinstitutioner.»Det har været et privilegium, atdet handlede om kvalitet og ikke besparelser,«siger hun.»Og så har det været spændende,at der har siddet repræsentanter fraså mange fagområder om bordet,«siger hun med henvisning til, at bådeDansk Pædagogisk Universitet, ProfessionshøjskolenMetropol, en langrække daginstitutioner og fritidstilbudsamt BUPL i form af HenrietteBrockdorff har siddet med.»Politikerne vil gerne høre, hvor institutionerne vilhen, hvilke mål de gerne vil nå, hvilke barrierer derer for at nå målet – også pejlemærkerne – og hvadder skal til for at overvinde disse barrierer. Vi vil gernehave nogle konkrete forslag til, hvordan barrierernekan overvindes. Vi kan ikke bruge et »vi skal bruge såog så mange ekstra millioner,« men konkrete forslagvil vi gerne have.«Anne Vang på Pædagogisk KvalitetsudvalgsKonference 23. august 2012Sammen har de mange aktørerskulle finde frem til, hvordan kvalitetenøges for børn og unge i institutionerog fritidstilbud i KøbenhavnsKommune.Chancelighed er et af de ord, somer blevet helt centralt i resultatet af demange møder i PKU.»Det betyder, at nogle børn harbrug for ekstra opmærksomhedi dagtimerne, fordi de ikke får detderhjemme. Her skal vi gøre nogetekstra. Det har været sådan, at alleinstitutioner havde nogenlunde desamme ressourcer, men vi vil ikketage penge fra de ressourcestærkeinstitutioner. I stedet har vi fået ekstrapenge til de steder, der er ekstrabrug for det, så de kan få flerepædagoger,« siger Anne Vang, somogså gør sig store forhåbninger forde kommende budgetforhandlingeri kommunen.Det glæder formand for BUPL Hovedstaden,Henriette Brockdorff.»Jeg håber, Anne Vang har ret isin optimisme, for efter de senesteårs nedskæringer er der meget brugfor ressourcer. Strukturreformen harbetydet nedskæringer, og det harvi brug for at få rettet op på,« sigerHenriette Brockdorff, som er enig i,at det er de ressourcesvage institutioner,som primært skal tilgodesesmed nye ressourcer.Anne Vang understreger, at dernaturligvis ikke er nogen beløb, somer sikre endnu, da budgetforhandlingernei Københavns Kommune førstfinder sted i september. Hun ved dogallerede, at hun har 58 millioner atgøre godt med, for de penge har statenbevilget. Men hun er dog alleredenu sikker på, at de er øremærket de»svage« institutioner, hvor nogle børnmøder op på tom mave, og pædagogerneskal bruge tid på at ringe tilsocialforvaltningen eller bestille tolkebistandfor at tale med forældrene.Derudover regner Anne Vang med,at en forsøgsordning med at tilknytte12 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2012


Københavns Børne- og Ungeborg mester Anne Vang tager imod til en snak om forhandlingerne i Pædagogisk Kvalitetsudvalg.socialrådgivere til visse institutionerbliver gjort permanent, når budgetforhandlingerneer tilendebragt i september.Pejlemærker ligger fastUdover de praktiske foranstaltningerog ekstra penge til trængte institutioner,så har PKU også udarbejdet enrække pejlemærker. Og for Børn- ogUngeborgmesteren er det vigtigt, atder er tale om pejlemærker, som manskal arbejde sig frem til på sin egenmåde. For hende er det vigtige målet– ikke vejen derhen. Og så det at manhar gjort sig nogle tanker om det.»Jeg har lige læst en undersøgelse,der viser, at børn, som kommerfra lidt mere belastede hjem,og som måske lugter lidt eller ikkealtid har fået rent tøj på eller væreti bad for nyligt, de tages mindre opaf pædagogerne i institutionerne.Det går selvfølgeligt ikke. Derfor harvi et pejlemærke, der siger, at allebørn har ret til positiv voksenkontakthver dag. Hvordan en institution såvil bære sig ad med at sikre det, bestemmerde selv,« siger Anne Vangog kommer med et eksempel fra etaf sine besøg i kommunens institutioner.»Jeg har blandt andet besøgt eninstitution, hvor alle børnene havdeen farve, og når pædagogerne havdetalt med barnet, så satte de den farvemagnet op på en tavle. På den mådekunne de sidst på dagen se, om dervar nogle børn, der var blevet overset,«fortæller Anne Vang.»Det er en rigtig god måde attænke positiv voksenkontakt, mendet virker måske ikke alle steder.Jeg vil derfor ikke gå ud og indkøbemagneter til 600 institutioner. Deskal selv vælge, hvordan de vil gøredet. Vi skal væk fra regel- og kontrolhelvedet,og i stedet skal vi havePÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 201213


TEMA: Fremtidens pædagogiske arbejdsplads»Jeg synes stadig, vi mangler fokus på pædagogernesfaglighed. Vi hører ofte fra dem, at de ikke har tidtil at fordybe sig sammen med det enkelte barn. Deføler, at de skal gå på kompromis. Derfor ønsker vios flere ressourcer til at udnytte deres faglige potentialeog øge andelen af fagligt uddannet personalei institutionerne.«refleksion over arbejdet samt metodefrihedtil at vælge det, som virkerbedst i hver enkelt institution,« sigerAnne Vang.Anne Vangs udsagn om at afskaffeunødig kontrol og dokumentation,vækker glæde hos BUPL Hovedstaden.Henriette Brockdorff udtaler:»Det er dejligt at se, at pædagogernu igen kan få lov at bruge tiden påden pædagogiske opgave frem forunødig kontrol og dokumentation.«Henriette Brockdorff udtrykker desudenstor tilfredshed med, at derkommer bedre mulighed for at arbejdesystematisk og metodisk, ogat pædagogerne får autonomi i metodevalget.På konferencedagen, hvorPKU fremlagde deres anbefalinger,var dette også et tiltag, der blev udtryktstor begejstring over. Et forslagHenriette Brockdorffhvor flere pædagoger gav udtryk forat føle sig hørt og forstået.Snak sammenDet har desuden været centralt forPKU at finde bedre rum for vidensudveksling.»For det første vil vi indføre en pædagogiskdag, hvor personalet kansamles en hel dag og diskutere, hvordande bedst når pejlemærkerne.Det er lidt af en udfordring, fordi vijo ikke bare kan lukke institutionerneen ekstra dag, så pædagogerne kanmødes. Der skal derfor skaffes noglepenge, så den pædagogiske dag eksempelviskan lægges på en lørdag,«siger Anne Vang.»Derudover vil vi have at evalueringenaf de forskellige metoder ogresultater foregår på tværs af institutionernei såkaldte evalueringsfællesskaber,hvor man lærer af hinanden,«siger Anne Vang, som i øvrigtvil tilknytte både forskere og politikeretil evalueringsfællesskaberne.Henriette Brockdorff glæder sigover, at en pædagogisk dag medfokus på fagligheden er kommet såhøjt op på prioriteringslisten i PKU.Et forslag, der i øvrigt blev fremsat afBUPL, og som blev mødt af klapsalverpå PKU´s konferencedag. Menhun understreger, at hvornår dagenskal ligge, og hvordan den tilrettelægges,er op til den enkelte institution.Men også at pædagogerne får enmere direkte adgang til politikernei form af evalueringsfællesskaberne,er noget som glæder HenrietteBrockdorff. Men der er stadig etstykke vej, til hendes højeste ønskeer opfyldt.»Jeg synes stadig, vi mangler fokuspå pædagogernes faglighed. Vihører ofte fra dem, at de ikke har tidtil at fordybe sig sammen med detenkelte barn. De føler, at de skal gåpå kompromis. Derfor ønsker vi osflere ressourcer til at udnytte deresfaglige potentiale og øge andelenaf fagligt uddannet personale i institutionerne,«siger Henriette Brockdorff.YPejlemærkerne fra PKU• Alle børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag• Alle børn skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø• Alle børn skal opleve at være del af et socialt fællesskab• Alle børn skal have de bedste muligheder for at udvikle deres sprog• Alle børn skal opleve en helhed i deres liv specielt ved overgange• Alle institutioner skal vælge en metode til at arbejde systematisk og reflekteret• Forældre og institution skal indgå i et ligeværdigt samarbejde14 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2012


Tværfagligt samarbejdeom tidlig indsatsI fremtidens daginstitutioner lægges der op til et øget tværfagligt samarbejde blandt andet medsocialrådgivere. Socialrådgiveres funktion har været behandlet i flere artikler – både her i »Pædagogikken,«men også i »Børn og Unge«. I denne artikel vil vi se på, hvordan det tværfaglige samarbejdekan være med til at udvikle børns udviklingsmuligheder og pædagogers faglighed.I Utterslev Kirkes Børnegård har de taget hul på det tværfaglige arbejde. Utterslev Kirkes Børnegårder en af de lokale institutioner i Hovedstaden. Børnegården har samarbejdet med en socialrådgiverfor at udvikle den tidlige indsats i forhold til børn i vanskeligheder. Et samarbejde der afpædagog Randi Pedersen og leder Margot Clemmensen beskrives som meget inspirerende fordet pædagogiske arbejde med børneneTekst: Sigrid Borup Bojesen, sbo@bupl.dkFoto: Flemming Vestergaard JakobsenEt hverdagseksempelUtterslev Kirkes Børnegård står medmange sager om underretninger. Deer ofte i tvivl om, hvad de skal gøre isådanne sager og føler ikke, at debliver ordentlig hørt i kommunen. Såen dag bliver de kontaktet af KøbenhavnsKommune, og spurgt om de vilvære med i en forsøgsordning medsocialrådgivere.Forsøg med socialrådgivereDa leder Margot Clemmensen blevkontaktet af Københavns Kommune,og spurgt om hun ville deltage i en nyetableretsocialrådgiverordning, oplevedehun det som en gave. Børnegårdenblev kontaktet, da den liggeri et udsat område, og den pædagogiskekonsulent var bekendt med, at deofte havde sager derfra. I praksis stodde med mange socialt udsatte børn.Børn som de i mange situationer varusikre på, hvordan de skulle håndtere.I første omgang var både Margotog personalegruppen usikre på,hvad dette samarbejde mon villebringe med sig. Margot valgte atsælge ideen til personalegruppensom et hjælperedskab, der ville værei børnegårdens interesse. Et hjælperedskabsom personalegruppen togimod med kyshånd.Tidlig indsatsSocialrådgiverordningen er blevetintroduceret som et forsøg på atarbejde mere målrettet med tidligindsats. Konkret betyder socialrådgiverordningen,at 62 daginstitutioneri Københavns Kommune har fåettilknyttet en af de 11 socialrådgivere,der er med i ordningen. Ordningen erblevet etableret med udgangspunkti at skabe en tidligere og bedre indsatsfor udsatte børn, og at pædagogernesskulle lære at skrive merepræcise og konkrete underretninger.Ordningen kan desuden ses somen politisk opprioritering af tværfaglighedeni forbindelse med tidligindsats. Samtidigt med indførslenaf socialrådgiverordningen blev pædagogerneintroduceret til metoden»Signs Of Safety« (SOS), der er enmetode brugt i socialforvaltningen tilat tage hånd om udsatte børns tarv.Signs Of Safety (SOS)SOS er udviklet af australske AndrewTurnell til arbejdet med truedebørn og deres familier. Metodenfokuserer på undtagelser – tegnpå sikkerhed – fra bekymringerne.Undtagelser er blandt andet situationer,hvor problemet ikke optræder,situationer hvor noget virkede,situationer der er værd at gøre mereud af. Løsningsfilosofien er: jo flereundtagelser, jo mindre problem, jomere håb!Modellen er et redskab til systematiskat beskrive enkeltbørn, og de relationer,de indgår i, med henblik påat opstille mål for barnets udviklingog pædagogens opgave heri. MedSOS taler man med børn ud fra det,man kan se. Man ser på fakta: Hvadkan vi se, hvad ved vi, hvor tit skerdet, hvor og med hvem sker det mereeller mindre? Desuden arbejder manhen imod, at barnet vil opleve flereundtagelser, og man sætter mål for,hvilke konkrete handlinger, man vilse fra barnet, når problemet er overvundet.Fra Børn & Unge nr 10/2012PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 201215


TEMA: Fremtidens pædagogiske arbejdspladsDa pædagogerne blev introducerettil metoden SOS, så de et klart formålmed samarbejdet med socialrådgiveren.SOS er blevet et konkretmetodisk redskab, som pædagogernekan bruge i sager, hvor de er i tvivlom, hvad de skal gøre. Socialrådgiverenstyrer dem igennem metoden,og pædagogerne udvælger, hvadder er vigtigt, og hvad der er mindrevigtigt.Konkrete sagerRandi fremhæver det som en klarfordel, at socialrådgiveren har nogleandre faglige perspektiver, end pædagogernehar: »Det er en fordel, atdet er en, der kommer udefra og haret andet fagligt perspektiv på børnene.Som pædagog der arbejdermed barnet dag ud og dag ind, kanman nemt blive fedtet ind i sagerneog få talt bekymringerne op. Når viså laver en SOS, og socialrådgiverenspørger til, hvad der egentlig ervores bekymring, kan vi tænke: »Nåhja, der er jo også de og de ressourcerhos barnet, og vi skal måske starte etandet sted, inden vi overvejer underretning.«På den måde effektiviseresmålet. Vi kan få klarlagt, hvad der erså besværligt, at vi skal gå videre meddet, og hvad skal der være af andreeventuelle indsatser inden.«Konkret fremhæver Randi, at defor eksempel kan stå i en sag, hvorde ender med at få talt en sag op.Det kunne være, at de synes, at barnetsmadpakke er for tynd, barnetikke får mad nok, og at forældreneikke tager ansvar for barnets mad.Dermed kan det negative kommetil at dominere. Hvis en sådan sagbliver kortlagt via SOS, og socialrådgiverenspørger, om det virkeliger en bekymring, kan der blive satspot på, hvad der er bekymringer, oghvad der ikke er.Det bliver også nemmere at gøredet konkret, fx at det konkretisereshvad der er af problemer, hvad derer af ressourcer, og hvordan der kanstøttes op om ressourcerne. På denmåde bliver det nemmere at inddrageforældrene som medspillere.Socialrådgiveren kan også væreen stor hjælp i samkvemssager, derkan være komplicerede. Socialrådgiverensandet faglige perspektiv givergod mening. Hun har det perspektiv,at forældrene er tvunget til at samarbejdemed udgangspunkt i barnet.Socialrådgiveren kan så lede pædagogernesmåde at lægge en strategipå via SOS. Blandt andet ved at derses på, de ressourcer forældrenehar, og hvordan der kan arbejdes videremed disse.Forældrene kan også selv haveen session med socialrådgiveren.Det kan være skilsmisseforældre,der er usikre på deres rettighederi forhold til den anden forælder, ogsom måske ønsker mere samkvemmed barnet. Det kan betyde, at derkommer mere afklaring, bedre dialogog i sidste ende et bedre samarbejde,der fører til bedre trivsel forbarnet. Det kunne være, hvis denene part synes, at det er stressendeat aflevere to børn om morgenen,så kan den anden part måske begyndeat hjælpe med afleveringen.På den måde er socialrådgiverenmed til at organisere forældrenessamarbejde med barnet som omdrejningspunkt.Leder Margot Clemmensen og pædagog Randi Pedersen er begge ansat i institutionen Utterslev Kirkes Børnegård, der er en delaf et tværfagligt forsøg med socialrådgivere.16 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2012


En redskabspalet til detforebyggende arbejdeBåde Randi og Margot fremhæver,at det er en blanding af den tværfagligeindsats, redskaber som SOS, ogsocialrådgiverens personlighed ogevne til formidling, der har betydningfor det pædagogiske arbejde medtidlig indsats.Randi: »Socialrådgiveren har enkontaktflade til forældrene. Det betydernoget, at hun er i deres barnsinstitution. Hvis forældrene spørgerhende om noget, kan hun henvise tilting, de ikke er klar over. Hun er tilligeet godt kort at have på håndenfor os pædagoger. Hvis der er noglesocialfaglige ting, vi er usikre på, kanvi spørge hende om det. Det betyder,at vi kan koncentrere os om det, vi erbedst til nemlig at være sammen medbørnene.«Margot siger desuden: »At socialrådgiverenbegiver sig væk fra skrivebordetog ud i det levede liv, hvorbørn færdes og udvikles, giver noglehelt andre betingelser for at forståbørnene og deres liv, end det gørset fra et skrivebord. Det er vigtigt, atbørn forstås, hvor de lever deres livog ikke væk fra dette.«Mere skarp på egen faglighedVia det tværfaglige samarbejde erpædagogerne blevet mere skarpepå, hvad der kendetegner deres pædagogiskefaglighed, og der er afklaretnogle faglige roller. PædagogRandi fremhæver, at: »Samarbejdetmed socialrådgiveren har betydet,at vi er mere klare på, hvad der ervores bekymring, hvad vi kan handlepå, og hvad vi kan gå til socialrådgiverenmed. Socialrådgiveren harstyr på, hvordan der skal skrivesen underretning, kender sprogeti Socialforvaltningen samt de nyestetiltag. Vores spidskompetenceligger i relationen til børnene ogforældrene. Hvis vi har nogle usikkerhedspunkter,der rækker ind påsocialrådgiverens område, kan visige til forældrene, at det kan I talemed hende om. Det gør det mereklart, hvem der ved hvad.«Margot: »Der kan være en tendenstil, at det bliver forventet, at pædagogertager flere faglige kasketterpå. Det kan også være noget pædagogerneselv gør, når de er usikrepå hvilke opgaver, der forventes afdem. I pædagogisk arbejde skal viikke være terapeuter, og vi skal ikkekunne svare på alle spørgsmål omlovgivning. Det bliver mere klart, hvilkeopgaver, der hører til hvor, når dersamarbejdes tværfagligt.«Daginstitutionernes rollei det forebyggende arbejdeEnstemmigt giver både Margot ogRandi udtryk for, at det er på tide,at der kommer fokus på daginstitutionernesforebyggende arbejde,da det er en helt central del af fleredaginstitutioners pædagogik. Fleredaginstitutioner kritiseres ofte medurette for ikke at forebygge.Børnegården er også en inklusionsinstitution.Ved spørgsmålet omMargot og Randi tænker, at de kanbruge socialrådgiverordningen i forbindelsemed inklusion, svarer de, atSOS mere bliver brugt til at afdækkedet enkelte barns ressourcer end tilat arbejde med fællesskabet. Noglegange stikker nogle børn dog megetud. Her kan det være et godt redskabat afdække ressourcerne via SOS.På den måde fokuseres der på derammer, barnet kan indgå i. Dermedkan de bruge SOS til den inkluderendeopgave også.Deres lokale inklusionskoordinatorhar argumenteret for, at ekstraressourcer ikke nødvendigvis betyder,at der er 5 pædagogtimer ekstratil rådighed, men det er også enmåde at tænke på. Margot og Randier enige i, at måden at tænke på betydermeget. De giver dog også beggeto enstemmigt udtryk for, at »mådenat tænke på,« ikke bør stå alene. I denkonkrete hverdag betyder 5 pædagogtimerekstra rigtig meget for atinklusionsopgaven kan lykkes.Det videre arbejdeMargot og Randi ser det tværfagligesamarbejde med socialrådgiveresom vejen frem. De fremhæver ogsåbegge to, at det er vigtigt, at socialrådgiverordningenikke etablerespå bekostning af flere pædagoger.Socialrådgiveren er en god hjælp ihverdagen, men flere pædagogerer et absolut must, når det handlerom at udvikle kvaliteten af den tidligepædagogiske indsats. Samtidig medat det er vigtigt, at socialrådgiverordningenetableres, bør der ses på detgenerelle normeringsniveau. YSocialrådgiverei daginstitutionerSocialrådgiverordningen er et udviklingsprojekti Københavns Kommune,der blev indført i januar 2011.Ordningen er dels baseretet ønskeom at øge den forebyggende ogtidlige indsats og dels et ønske om,at socialforvaltningen hurtigere fårkontakt med børn og familier medsociale problemer. Hensigten er, atvejlede med henblik på at løse problemernei opløbet. Forsøget medsocialrådgiverordningen på daginstitutionsområdetudspringer af etforsøg med socialrådgivere i skoler,der har vist positive resultater.Læs mere om projektet påwww.kk.dk/socidaginstDe enkelte daginstitutioner er blevetudvalgt til at deltage afhængig af deresandel af udsatte børn.Hvis I som pædagogiske institutionerer interesseret i et øget samarbejdemellem socialrådgivere ogpædagoger, er der mulighed for atringe til den lokale børne-familieenhedi den enkelte kommune for athøre om mulighederne for et bedresamarbejde. YKilde: Ane Løfstrøm Eriksen,projektleder, socialforvaltningen,Københavns KommunePÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 201217


TEMA: Fremtidens pædagogiske arbejdspladsTendenser ipædagogikkenAktionslæringEt element fra Pædagogisk Kvalitetsudvalg er ønsketom at udbrede muligheden for aktionslæringsprojekterved blandt andet at uddanne aktionslæringskonsulenter.Aktionslæringsmetoden tager sit afsæt i pædagogiskpraksis.Aktionslæring handler om, at udvikle den pædagogiskepraksis ved at fokusere på, eksperimenteremed, observere og reflektere over konkrete situationeri hverdagen. I aktionslæring eksperimenterer pædagogermed konkrete situationer, og undrer sig overhverdagens rutiner. Ideen med aktionslæring er, at manudvikler viden i praksis, at man gør sig nye erfaringerog lærer af praksis, ved at reflektere over de erfaringerman gør sig. Metoden adskiller sig fra almindelige kurser,hvor det kan være svært at overføre den teoretiskeviden til praksis. Aktionslæring bliver dermed en formfor »efteruddannelse,« der knytter udviklingen af teoriog praktiske handlinger tæt sammen.Aktionslæring består af 5 faser:1. ForundringDer formuleres en konkret forundring fra praksis. Forundringenskal kunne give anledning til at iværksættekonkrete handlinger og undersøgelser i praksis. Påbaggrund af forundringen formuleres et spørgsmål,om noget man gerne vil blive klogere på i praksis.4. Den reflekterende samtaleDer struktureres en samtale, hvor pædagoger i fællesskabmed konsulenten reflekterer over den gennemførteaktion og valgte forundring. Der tales omhvorvidt den iværksatte aktion og iagttagelserne kanbidrage til at blive klogere på forundringen. Målet erdels at dele viden og udtænke nye handlemuligheder.5. Bearbejdning og vidensdeling af erfaringBåde undervejs og efter aktionslæringsforløbetevalueres udviklingsprocessen. Det kan fx resulterei konkrete »opskrifter« på den »gode praksis,«der er knyttet til forundringer, de vigtigste læringsgevinster,refleksioner over egen læring osv. Nogleaf de vigtigste spørgsmål, bliver hvad vi har lært omvores forundring? Hvordan kan vi arbejde videremed at udvikle vores handlinger i forhold til forundringen?Ideen med aktionslæring er, at processen ikke sluttesmed første aktionslæringsrunde, men derimod at derefter første runde arbejdes videre med de erfaringer,der er gjort – nu på en ny måde, der kan være med til atudvikle handleberedskabet ift. forundringen.Interesseret i pædagogisk arbejde med aktionslæring?Læs mere på bupl.dk/hovedstaden2. AktionDer iværksættes små konkrete eksperimenter (aktioner),som ikke tidligere har været iværksat ellerafprøvet nærmere.3. IagttagelserDer udføres systematiske iagttagelser med udgangspunkti de iværksatte aktioner. Der udvælgesbestemte observationspunkter, så iagttagelsernebliver fokuserede.18 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2012


TEMA: Fremtidens pædagogiske arbejdspladsInklusion og mediationKLUMMETekst: Karina Juhl GeneserFoto: Flussi/Erik SteppatJeg oplever, det er meget vigtigt atkoble KOMMUNIKATION på IN-KLUSIONstænkning. Jeg arbejdermed mediatorteknik, når børnenekommer til mig pga. en konflikt, deikke selv magter at løse.Teknikken er fantastisk og enkel.Hvor jeg er ansat som pædagog, erder børn fra 1-6 år. De er glade forden anerkendende dialog og trivesbedre; de synger mere; deres selvværdog -tillid vokser fra det ene øjebliktil det andet, og de oplever, der erbrug for dem. Nærværet i nu’et intensiveresved hjælp af mediatorteknikken,og de små succesoplevelser ergensidige hos pædagoger og børn.Jeg oplever, at familiemønsterethar udviklet sig på en måde, så pædagogerhar overtaget en større delaf den rolle, familien har spillet; visætter grænser, vi taler om ansvar fornatur og hinanden, vi taler om pligteri institutionen uden at opdrage påbørnene, og vi må tit gentage, de fåregler vi har, da børnene er megetukoncentrerede.Jeg vælger, at støtte børnene vedat navigere i deres kommunikation,når de leger sammen ved hjælp afmediatorteknikken.Når jeg ser to børn prøve at fåderes ret gennemført, enten ved athæve deres stemmer eller stå ogslås, så siger jeg: Jeg kan se to børn,der er bestemte. Eller: Du blev så gal,du slog den anden …Så placerer jeg mig i midten af børnene,så ikke de fornemmer, jeg tagerparti og allierer mig med den ene afdem, og så kigger jeg på den ene ogsiger: Fortæl … og så den anden ogsiger: Fortæl …På den måde hører jeg, hvordande begge oplever situationen. Jegsætter begreber på, som de entenkan nikke genkendende til eller svaremed et nyt begreb eller ord.Eks: Jeg kan høre, du blev vred –og jeg kan høre, du troede I legede.osv. Hvad gør vi? Som regel finderbørnene på en ny leg efter forsoningenenten sammen eller hver for sig,og nogle gange er det helt håbløst,fordi børnene bare nægter at tale –men de lytter.Hver dag er jeg vidne til rigtig mangebørns handlinger og oplevelser,som kan have krævet tårer eller fåetlatteren til at trille med tårer. Det kanvære svært at forklare, hvad der skete22 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2012


et »must« i fremtidens pædagogiki en konflikt, når ens overblik ikke erhøjere end en ½ liter fløde, fordi manlige er startet i børnehave fra et vuggestueliv,og det kan være svært atforklare sig, når man ikke kan huskealle de ord, man har lært, og mankommer måske til at sige et forkertbegreb og bliver misforstået.Jeg lærer meget det enkelte barnat kende ved at sige: Fortæl … Defortæller om det, der fylder demmest i nu’et; når de tegner, leger,kommer i tanker om noget ud franoget en anden siger.. og på denmåde kan jeg bedre hjælpe barnetmed at blive inkluderet i en børnegruppepå en positiv måde med ensuccesoplevelse af at være en del afdet fællesskab, de er i på individuellepræmisser.Mediatorteknik hjælper ikke kunbørn, der er involverede, men ogsåde børn, der er omkring, som kanblive berørt af situationen. De følgermed ved at lytte og se, og de oplever,de er en del af en kollektiv forsoning.Det er her, jeg oplever, at teknikkenkan forebygge mobning og undgåfastlåste roller hos det enkelte barnsamt nye legerelationer.Ofte hjælper pædagoger forældrenemed råd, de selv spørger omi forbindelse med at tackle konflikter ihjemmet, og her oplever jeg, at vi hjælperforældre med at få deres familielivtil at hænge sammen ved at eksemplificereen konfliktløsning ved brug afmediatorteknikken, så de også lærerat bruge metoden i hjemmet.En forælder havde overværet mig,mens jeg talte med børnene i enkonflikt. Hun blev imponeret, og hunafprøvede metoden hjemme. Næstedag kom hun og sagde, at det var enlettelse. Hun havde ikke brugt tid påat skulle finde en løsning – den komaf sig selv fra børnene.»Alle med børn kan bruge mediation – ikke kun til athjælpe børnene med at få løst konkrete konflikter men ilige så høj grad til at lære børnene, at konflikter kan løsespå en ligeværdig måde, hvor der tages hensyn til alleinvolverede parters behov, ønsker og følelser.«Jennifer E. Beer with Eileen Stief: The Mediator’s Handbook,New Society Publishers, 1982, 1997Ved samtaler med forældrene anbefalermine kolleger og jeg også,at de læser bøger, hvor begreberindgår, som f.eks. sure/glade/vredegris. Tårer ser ens ud, hvad enten vigriner, bliver vrede eller kede af det.Derfor skal der ord på følelserne ikonflikten, og så finder vi frem til enløsning i fællesskab. Barnet er inkludereti at løse et problem og bliverstolt, glad og lærer at stå alene udenat skulle alliere sig med en voksenhele tiden, netop fordi der bliver lyttettil barnet.Undgå alliance med barnet. Vejledbarnet fremfor at løse problemet fordem. Med alliance mener jeg, at nårto børn f.eks. har skabt en konfliktud fra en kommunikation, der bliverså voldsom, at enten den ene ellerbegge ikke magter at fortsætte, såopsøger begge børn eller det enebarn en voksen, som de kan fortællesituationen til. Børnene fortæller denvoksne, hvad der skete ud fra egenforståelse af det hændte, med denoverbevisning om at de har ret – hverisær – til at få den voksne på sin side,PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 201223


til hinanden?På disse sider vil en repræsentant for BUPLHovedstadens bestyrelse for lederforeningeni hver udgave af Pædagogikken skrive en klummeom pædagogfaglig ledelse. Klummen eralene udtryk for skribentens holdning.Som ledere har vi ofte været i situationer,hvor vi skal gennemføre tiltagog implementere nye ideer, som viabsolut ikke har været politisk enigei. Sådan er det at arbejde i en politiskorganisation. Politikerne træffer noglebeslutninger, som forvaltningerneomsætter til egentlige tiltag, som dederefter sætter lederne til at gennemførepå de respektive institutioner.Det kunne være rigtig givtigt, hvispolitikerne havde rundet deres godeideer med dem, der ved hvilke konsekvenser,disse ideer kan få ude i detvirkelige liv. At de havde lyttet, før dehavde talt / bedt forvaltningerne omat omsætte ideerne!!Smitter det?Smitter denne tendens til »ikke lytten«mon af på resten af vores organisation,glemmer vi som ledereat lytte til vores medarbejdere, fordivi ikke selv føler os lyttet til, ellerbare fordi vi også »glemmer« atlytte eller ikke orker den snoede vejtil enighed? Kaster vi også bare voresmere eller mindre gode ideer udpå personalemøder eller andre forauden smålig hensyntagen til, hvad»kvinden på gulvet« mener om disseideer?Jeg håber det sandelig ikke! Jeghåber, at vi som ledere stadig orkerden snoede vej. Det er ved Gud ikkealtid er lige let, men det giver altid debedste resultater. Vi ved fra trivselsogAPV undersøgelser, at indflydelsepå eget arbejde er et af de væsentligsteparametre for et godt psykiskarbejdsmiljø. At lytte til hinanden oggive reel indflydelse skaber en godarbejdsplads, og vi ved i hvert fald atgod trivsel smitter og har en positivindvirkning på institutionens kulturfor alle.En klog mand eller måske kvindehar engang sagt, at vi har to ører ogen mund, fordi vi skal lytte dobbelt såmeget, som vi skal tale. Det er vel entanke eller to værd! YBestyrelsen for lederforeningen i BUPL HovedstadenEva Hallberg, formandBryggehuset, KøbenhavnKirsten Nøhr Bergstrup, næstformandSaxoly, KøbenhavnAnja JohansenSFO Søstjernen, FrederiksbergBjarne Edvin BendaHuset Fritids/Ungdomsklub, FrederiksbergHanne Glad GregersenKirkevejens Fritidshjem, DragørHenrik ThorupHøjdevangens Fritidscenter, KøbenhavnJens Overgaard EriksenBørnehuset Bryghuset, FrederiksbergJens HastrupKastrup Juniorklub, TårnbyLis Brandt JohansenSFO Lindetet, FrederiksbergMargit Lillian HuusTrekløveret, FrederiksbergMerete LiechtiVuggestuen Skottegården, TårnbyMinna Katrine StreiBørnehuset Fryden, FrederiksbergOra MeyrowitschIntegr. Inst. Sundby Asyl, KøbenhavnPeter Vindt HansenSolbakkens Vuggestue, KøbenhavnSigne Marie Eggert Larsen Børnehaven, Brønderslev Allé 1, TårnbySuppleanterKatrine Værum HellstenBørnehaven, Irlandsvej 131, TårnbyThomas Møller JensenKirkebjerg Fritidshjem, KøbenhavnPÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 201225


ANTIMOBBEKONFERENCETotalteaterog tommekaffekanderDe kommer cyklende ind i skolegården på KirsebærhavensSkole i Valby. De indtager gymnastiksalen, og finder sammen ismå snakkegrupper som venner, gamle kolleger eller kommendemeningsfæller. Men først skal de lige have en kop kaffe. De erledere, sikkerhedsrepræsentanter og tillidsfolk, og i dag skal delære om forebyggelse af mobning. Gennem skuespil!Tekst: Marie VarmingKlokken er 13 onsdag eftermiddag,og tre skuespillere indtager scenen.De kalder sig Klodshans for Begyndere,fordi de gerne vil ride med lethedog begejstring mod målet, ligesomKlodshans gjorde i eventyret, forklarerde. Men de vil også gerne have, atdeltagerne gør det. Bliver bedre til attackle svære situationer og nå et mål,hvor mobning ikke eksisterer.Men findes der overhovedet etmobbefrit miljø, eller kan man skabedet?»Det er muligt at skabe en 100 procentmobbefri arbejdsplads«.Budskabet kommer fra en af skuespillerne,Henrik, som nu opfordreralle, der er enige, til at rejse sig ogstille sig i det ene hjørne, mens deuenige går i det andet hjørne. Hvisnogen siger ‘måske’, så skal de stillesig ned bagerst i salen.Flokken af måske-sigere er denstørste. Der summes livligt overspørgsmålet, mens en enkelt flokpessimister udgør nej-holdet.Baggrunden for halvårsmødet om et arbejdsmiljøtemaSamarbejdet mellem ledere og medarbejdere og arbejdsmiljøarbejdet i BørneogUngdomsforvaltningen i København er jævnfør overenskomsten og lovgivningorganiseret således, at medarbejdere og ledere i institutioner og skoler kan fåindflydelse på de beslutninger, politikerne træffer i Børne- og Ungdomsudvalgetog borgerrepræsentationen. Et led i dialogen er samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalgpå områdeniveau, hvor leder- og medarbejderrepræsentanter drøfterudfordringer og løsninger og formidler forslag til løsninger og krav til hovedudvalgene(HSU og HAMU). Halvårsmødet er omfattet af bekendtgørelsen vedrørendearbejdsmiljøarbejde og indkaldes af Områdearbejdsmiljøudvalget.I områderne: Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave, er lederne repræsenteret afKirsten Bergstrup, leder i den selvejende klynge Saxoly, og Kenneth Jensen, lederi Anne-Mariegården. Medarbejderrepræsentanter er Mette Donde, arbejdsmiljørepræsentantved Specialfritidshjemmet ved Strandparkskolen, og Erik Steppat(Flussi), der fællestillidsrepræsentant.»Det er altid den enkeltes opgaveat gøre noget ved mobning,« lyderdet fra scenen, og det står nu deltagernefrit for at bekende sig til etandet standpunkt og dermed flyttehjørne. Ja, nej eller måske?Ja-gruppen vokser markant. Denstår også tættest på kaffebordet.Kopperne fyldes op, og frugtbunkernemindskes markant, mens deltagernetaler om ansvar og rettigheder.En enkelt kvinde går med langeskridt og mobiltelefonen klæbet tildet stramme ansigt mod udgangen.Der er noget vigtigt på færde.En stædig gruppe mennesker holderfast ved et ‘nej’ i det ene hjørne afgymnastiksalen.»Hvis man selv er mobbeofferet,kan man måske ikke gøre så meget,«lyder argumentet fra den lille gruppe.Det havde de ikke tænkt på i deandre grupper. Der summes højlydt.Hvad skal vi lege?Frugtfadet er tæt på tomt. I den nærliggendeskraldespand ligger alleblommerne. Der er kun taget en bid afhver. Kaffekanderne er også tomme,men enkelte ryster alligevel kanderneoptimistisk og håber på et skvulp.Om lidt er der pause. Men først skaldeltagerne give de tre skuespillerenoget at lave teater om. De vil havetre konkrete dilemmaer fra salen,som kan gøres til teater.»Det kunne være noget med, atman hører noget fra en tredjepart, oghvor man ikke rigtig ved, hvad manskal lægge i det, fordi man ikke heltved, hvordan en anden person føler,«lyder det fra salen.Hmmm, ikke så konkret, men detbliver alligevel dette første scenarium,der vinder over de to andreforslag. De handler om henholdsvisindirekte mobning i frokoststuen oghåndværkerjargon på arbejdspladsen.Der er pause, og 200 menneskerpresser sig gennem en dør ud i solen.Et kvarter med »haaarjjj Trine« og»Hvodden står det til?«. Man er positivtstemt over for den eksperimenterendeform, men på den anden side26 PÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 2012


også en smule skeptisk over for, omdagens anstrengelser står mål medresultatet. Kommer vi mon tættere påden mobbefrie arbejdsplads?Åh nej, Marianne græderOppe på scenen kommer Kirsti gåendehen til Henrik. Hun har rollensom medarbejder, og han spiller tillidsrepræsentant.Hun er oprevetover, at Marianne græder, og der erdårlig stemning nede i hendes afdeling.Henrik prøver at tørre ansvaretaf på Kirsti. Hun må selv trøste Marianneeller selv gå til lederen, Pernille.Nej, Kirsti har ikke lyst til at gåbag om ryggen på sine kolleger, selvom de mobber Marianne. I øvrigt skalhun hente unger, så hun har slet ikketid til det. Lederen Pernille kommerpå scenen og bliver sat ind i situationen.Nej, hun vil ikke gøre noget, førMarianne kommer direkte til hende. Iøvrigt har hun en langsigtet strategipå området.I salen trækker flere på smilebåndet,men ingen griner.Nu er det tid til at snakke med sidemandenom situationen. Hvordankan Henrik og Pernille blive bedre tilat tage affære over for stakkels grædendeMarianne?Frugtfadene er nu støvsuget bortsetfra tre appelsiner, som ligger tilbage.Ingen orker at pille dem. Kaffekanderneer vredet for indhold, såder hentes friske forsyninger af postevand,mens snakken går i salen.I plenum kommer det frem, at situationener dybt urealistisk og karikeret.Sådan er der da ingen, derville opføre sig i virkeligheden, sigeren deltager med både forargelse ogbekymring i stemmen.Scenen gennemspilles igen, ogdenne gang er Henrik og Pernillemere bevidst om deres ansvar. Derer næsten en stemning af lettelse isalen, over at nogen nu vil tage sig afMarianne, som endnu ikke har vist sigfysisk på scenen.Endnu engang gennemspilles scenen,og deltagerne kan undervejskomme med tips til, hvad Henrik burdegøre, ligesom de kan komme med budHvad synes du om dagens program?Kenneth JensenLeder af Anne-Mariegården og medi områdesamarbejdsudvalget.på, hvad der står i de usynlige tankeboblerover skuespillernes hoveder.A little help fromOle HenriksenMen så kommer dagens sidste udfordring:Nu skal vi lege, at tillidsrepræsentantenHenrik faktisk erhenholdsvis Falckredder, befalingsmand,præst eller Ole Henriksen.Hvordan opfører han sig så?Salen inddeles i fire grupper forhver arketype. Nu skal de hjælpeHenrik med at tage sig endnu bedreaf både Kirsti og Marianne. Salengriner, da »Ole Henriksen« mener,at en god creme vil hjælpe på situationen.»Det er meget godt, men det er stadig lidtsvært at se, hvor det bærer hen. Men jeg synes,at det er en okay form. På denne mådeer det op til den enkelte, hvor meget manfår ud af det. Det sætter i hvert fald tanker igang hos alle.«Kirsten BergstrupKlyngeleder af Saxoly og medlemaf områdearbejdsmiljøudvalget.»Det er en god form. Det løsner lidt op, nårman bliver smidt rundt og får snakket mednogle forskellige mennesker. Og så finderman ud af, at selv om man står i en gruppe,som man tilsyneladende er enig med, så erder mange nuancer.«Mette DondeArbejdsmiljørepræsentant på Specialfritidshjemmetved Strandparkskolen ogmedlem i områdearbejdsmiljøudvalget.»Det er oplagt at bruge teater, fordi emnet erså tungt, og det er stadig meget tabubelagt.Det virker godt, at det er helt andre fagpersoner,som står for det, samt at vi fysisk kommerop af stolene. Som arbejdsmiljørepræsentanthar jeg også brug for et netværk, ogdet kan jeg skabe her.«»Det hjælper at lade sig inspirereaf karikaturerne. Måske er der en afde fire typer, som du også kunne lånelidt af i hverdagen,« slutter Pernille,nu som skuespiller, inden Henrik opfordreralle til at tage deres stol medned i forhallen.Døren er kun en meter bred, og200 mennesker skal have sig selvog en stol igennem. Køen er endeløs.Men så begynder nogle at tagestole for hinanden. Man kan jo lige sågodt stå og vente med to stole, så enanden kan gå fri. Tanken breder sig iforsamlingen, mens deltagerne siverud gennem den smalle dør. Måske erder håb endnu for den mobbefrie arbejdsplads?YPÆDAGOGIKKEN EFTERÅR 201227


KRUNCH, Øresundsvej 14, 2300 København S • kl 17:00-22:00

More magazines by this user
Similar magazines