Hent bladet som PDF - LAP

af lillian rank – the rosewomanaf redaktionenSKRIV DIG FRISELVERKENDELSE er et stort ord, dadet aldrig er dækkende nok. Hver dager en ny dag, og hver dag lærer mannoget nyt. Vi er aldrig helt de sammesom dagen før. Selv når vi ikke synes atvi har forandret os, flytter vi os altid.At skrive, enten dagbog, digte, breve,noveller og romaner eller fagbøger,selvbiografi - ja! Selv sangtekster! -Alt sammen kvalificerer evnen til attænke og omvendt…Mange synes at det er svært at skrive.Ofte må de vente længe på, at ordeneindfinder sig, og er usikre på, om resultateter godt nok. De ser ikke denstore fornøjelse ved selve skriveprocessen.Du bliver klogere af at skrive.Får mere SELVINDSIGT. Nogle brugerskriveprocessen som ”en god ven”. Entenvia dagbog eller breve til venner ogbekendte. Andre skriver sammen f.eks.digte el. sangtekster.Der er det gode ved det, at man kandele det skrevne med hinanden, måskegive hinanden konstruktiv god feedback:– gør man det, skal den enkelte væreindstillet på, at sikre sig ”god feedback”– altså en tilbagemelding, som belyserde gode ting og de mindre godeting, med ærlighed. F.eks. ikke pr.instinkt eller gammel vane skyderefter mangler eller af god vane kunanerkender.GOD KONSTRUKTIV FEED-BACKer når alle ser ”fra det store perspektiv– uden for sit eget indre”. - når derikke er personlige følelser involveret iens bedømmelse, men en mere ”professionel”bedømmelse af ens værk.Så at sige: man får den ægte sandhedtilbage, så man har noget at arbejdevidere ud fra, hvor man skal have ”slebethjørner” eller måske have kassereti ens skriveproces, eventuelt begyndeat bruge andre ord for det samme. Dvs.få ryddet op i sit ordforråd, så det ikkeskræmmer mere end det gavner.OG I TRYGGE OMGIVELSER og meddisse forudsigelser, kan de fleste væremed. Miljø uden angst. Anti-jantelov.Ofte virker det skrevne også mereoverskueligt end at have alle tankernei hovedet. At være hudløs ærlig overfor sig selv på papiret har alle dageværet en kæmpe hjælp for menneskeri livets smerteperioder. I dag er jeg selvdybt taknemmelig for, at jeg har haftmin dagbog og pennevenner at skrivetil/i. Igennem snart 21 år har jeg skrevetdagbog. Det giver mig en helhedsfølelseaf, at være et helt menneske. Athave haft en fortid, en eksistens og etliv… - og det giver den dag i dag GODFEED-BACK fra mig selv, den hjælpermig til at huske mine erfaringer.Så kære sjæleven. Fat pennen og kom igang. Det er dit liv, du hjælper.God skrivelyst, god fornøjelse og heldog lykke, med livet.Rettelsetil blad nr.1 2010Desværre er der i Ulla Asmussensartikel: ”Retspsykiatrien når den erværst” sket en fejl, idet en vigtigtilføjelse er gledet ud. Den kommerher:I skrivende stund har LAP modtagetbesked om, at Ulla efter 1½ månedsudskrivning nu igen er blevetafhentet af politi i uniform, den 26.februar 2010.Efter en kort telefonsamtale medhende fortalte hun mig, at hunskulle overføres til Viborg RetspsykiatriskeAfd. igen.Jeg spørger mig selv: ”Hvad er det,der foregår inden for murene?”LAP starter nu en opklarende undersøgelseaf sagen - vi har sendtet brev til hospitalsdirektøren påÅrhus Universitetshospital Risskov,og fået det svar, at man ikkekan udtale sig om sagen.U.A.’ s behandling er nu gået videretil Ombudsmanden, hvorfravi afventer svar.(INGER-LISS (RED.) 6. MARTS 2010)4medlemsbladet lap | www.lap.dk

atri er det en mulighed?g Patientrådgiveres jubilæumskonferencesmertensbarn. Denne skifting mellembehandlingstilbud og strafafsoning. Deter for mig et åbent spørgsmål om ikkehele institutionen burde totalt nytænkes,så at sige nedlægges og skabes fra bundenaf, igen, på et andet menneskesynend det der lå bag den nuværende konstruktion.Et eller andet sted burde detvære evident, at en som straf påtvungenbehandling aldrig vil kunne have er recoverende,eller rehabiliterende effekt elleren stabil virkning.Desværre, trods alle de spirende erkendelserder kan ses såvel i Gennembrudsprojektetog Filipineprojektet, som iforsøget på helhedstænkning i rehabiliteringstankerne,mangler vi, at disseerkendelser finder deres vej ud i samfundetsom sådant. En væsentlig årsager nok især pressens holdninger generelt.Heldigvis kan der opleves en modstrømstyret af, at så forholdsvis mange idolpersonerså at sige springer ud som psykiatribrugere,deres udspring virker antistigmatiserende.Men vejen er ikke gåetendnu til det inkluderende samfund, ogdesværre er den nok både lang og træls.En eller anden burde en dag sætte sigfor, at belyse menneskets behov for”syndebukke”, ikke som tidligere ved atse det som en anormalitet, men som enåbenbart psykologisk fornødenhed. Detkunne muligvis give bl.a. brugerbevægelserneideer om, hvad det er for nogledyner, vi slår i. Der ses for tiden en uacceptabelstigning i behandlingsdomme.Vi i LAP oplever at langt den overvejendedel af disse er udtryk for en overreaktion,kaldet nultolerance. Handlinger oghændelser, der ”uden for murene” aldrigville udløse lignende reaktioner, gør det”inden for murene”.Det er ofte, for brugerbevægelserne,svært at finde ud af, hvad der liggerbag de modsatrettede signaler, som recovery-og rehabiliterings-tankerne påden ene side og nultolerancen på denanden side sender til samfundet og tilos, og som medformer rammerne omkringvores livsrum. Livsrum – ja - hvader det? Det er mange ting og det er vidtforskelligt fra menneske til menneske,fra psykiatribruger til psykiatribruger.Men trods alt så er der nogle fælles parametre,så lad os se lidt på dem.Vil kan tage udgangspunkt i et par afforhenværende socialminister HenrietteKjærs paradokser. På den ene side skabtehun debatten omkring de fælles værdier,hvor respekt og inklusion var parametre.På den anden side fik hun placeretpsykiatribrugerne i grupperingen socialtudsatte, sidste har vel både positive ognegative aspekter i sig. Som den nu forhenværendeformand for rådet for socialtudsatte så elegant udtrykte det: ”Mon enstatsminister kan kaldes for socialt udsat?”og vi har da haft nogle stykker somogså var psykiatribrugere – ganske visteksisterede begrebet ikke den gang, menbrugere var de.Spørgsmålet er så, hvor inkluderendeplaceringen er, altså samfundsinkluderende.Desværre og trods de sikkertgode hensigter, er det svært ikke ogsåat se en form for stigmatiserende ellerekskluderende effekt. Jamen hvad er detså brugerne søger? Hm – en utopi? Detrummelige samfund – det samfund, hvordu kan udnytte dine evner, dine talenterog dine kræfter i samspil med alle deandre medlemmer af samfundet, i enligeværdig og inkluderende harmoni. Såvi ender op med et brusende orkester aftalent, der kan bære alle solo talenterne.Det oprindelige udgangspunkt for dennerefleksion var begrebet Helhedspsykiatri.Men hvad er det så? Ja på en eller andenmåde så forholder alt sig til alt, --så.En helhedspsykiatri er en psykiatri derhar overflødiggjort sig selv. Det er ikkeen psykiatri, der har behov for at gøremennesker til zombier via en overdrevendøvende eller bedøvende medicinering.Det er primært en psykiatri, der tager situdgangspunkt i det hele menneske. Detvil sige at den som hjælpende tilbud tilmennesket skal tage sin udgang i det helemenneske, forlade sin somatiske sokkel.Og respektere menneskets mentale, åndeligeside lige så højt som den somatiskeog fysiske side. Desværre halter det kraftigtså længe der primært tænkes i medicineringsniveauer, såvel behandlingsmæssigtsom forskningsmæssigt. Skaljeg nævne genforskningen med densjagt på årsagsgener, uden at det rigtigtfornemmes, at de der kære årsagsgener,for det store flertals vedkommende, ersovende og kræver ydre katalysatorerfor at vågne. For mig at se vildspor, derindeholder faren for racehygiejne, i sinyderste konsekvens.Jamen, vil nogle nok sige nu. Hvad medde der begår personfarlig kriminalitet,fordi de er psykisk syge? Til dem vil jegmeget provokerende sige: Så længe dettesamfund har råd til at smide menneskervæk. Så længe samfundet erstatter kollektivomsorg med kollektivt omsorgssvigtog ikke forstår, at en inkluderendekollektiv omsorg for hinanden også er enkollektiv økonomisk opgave, men foretrækkerat spare sig ud af forpligtigelsen,så længe fortjener samfundet disse desperatenødråb. Det var Dorthe Seestoftder på en hjerne-konference her i dettelokale for nogle år siden sagde følgende”stakkels lille hjernecelle, vi kan isoleredig, nærmest sætte dig på en piedestalog studere dig fra alle sider. MEN vi anerstadigt ikke hvor den spontane tanke opstår”- heller ikke den destruktive tanke.Så kære psykiatere og forskere allé avecprudence, I ved ikke hvor I træder.Lad mig forsøge at afrunde denne refleksion.Det er altid svært fordi forundringhar det med at skabe ny forundring, menefter 68½ år med posttraumatisk stressyndromer jeg min nysgerrighed dybttaknemmelig for den livsplatform, denhar givet mig. Så selv om forundring eren never ending storry, så vil jeg prøveat bremse lidt op her og nu: Hvad er detså psykiatribrugerne har brug for?Vi har brug for et samfund, hvor denrette hjælp til re-balancering er til stedei rette tid. Når og hvis ubalancer opstår.(Psykisk sygdom er en psykisk balanceder er kommet i ubalance, derfor er detat finde årsagen til denne ubalance vedat afsøge helheden i den enkle personspersonlighed, og ikke kun en del af personenspersonlighed, det der er brug for).Så faktisk er vores mål at gøre jer arbejdsløse.MEN så længe vi ikke er barei nærheden af den rummelige inkluderendesamfundsmodel, så er vi glade forat I findes, så tak for at I er der alle IPatientrådgivere og Bistandsværger.medlemsbladet lap | www.lap.dk 7

af marian b. goldstein[ Et svar til Inger-Liss Christoffersen ]At være- et traumatiseret - menneskegiver risiko for ”skizofreni”Thomas Werge må have haft en sandfest ud af lejligheden, at kunne slå sigså i den grad løs, som han åbenbartgjorde det til foredraget, Inger-LissChristoffersens artikel ”Mødet medepigenetik, arveanlæg og ThomasWerge” i LAPs medlemsblad nr. 1, 2010,s. 16/17, refererer til. Ud fra både det,der refereres til i denne artikel, somud fra alt, jeg andetsteds har læst afThomas Werges offentlige udtalelser,at dømme mangler manden netop denegenskab, der udgør den væsentligsteforskel mellem en god og en mindregod forsker: ydmyghed - ikke mindstogså over for forskningsobjektet. Ogher mener jeg både mennesker, der erstemplet som ”skizofren”, og mennesketsnatur, naturen som sådan.Men lad os se lidt nærmere på ThomasWerges angiveligt så banebrydendeforskning, der, skal man tro medierne,bringer os så meget tættere påen løsning af ”skizofreniens” gåde. -Ja, faktisk postulerede Thomas Wergeselv jo over for de danske mainstreammedier, at gåden stort set var løst, ogat det var ”slut med myten om det sygesamfund”, som jeg husker ThomasWerge citeret i en nyhedsnotits sidsteår. Apropos mangel på ydmyghed.RejsenMan skal gå lidt længere, end til de førsteti danske resultater af en Google-søgningpå hans forskning, for at begynde atspørge sig, hvad al den skråsikkerhedegentligt bygger på: Faktum er, at dekromosomforandringer, der menes atvære grundlag for udviklingen af ”skizofreni”,findes i arvemassen hos mellem60 og 90% af den samlede befolkning.Dermed kunne man godt være fristettil at sige, at det, at være menneske, erensbetydende med, at man har en risikofor at udvikle ”skizofreni”. Og det er vistikke helt ved siden af. Tankerne går til etinterview med Doris Lessing, jeg læstefor nylig, og hvori hun konkluderer: ”Så,vanviddet er ikke helt så langt væk, somvi gerne vil tro.” Doris Lessing har erfaretvanviddet. Efter tre dage i ensomhed,uden søvn og fastende, så hun syner,hørte stemmer, havde ”vrangforestillinger”,var ”psykotisk”. Men hun havde selvopsøgt erfaringen, ”rejsen, der fortællesom i forskellige kulturer verdenen over”,som hun siger. Af nysgerrighed. ”Der eraltid en rejse. Og jeg havde min rejse.”Den havde jeg også, min rejse, der bådevar en rejse ind i mit inderste indre ogud i det yderste ydre af universet. Dog,til forskel fra Doris Lessing, uden selv,bevidst, at have opsøgt oplevelsen. Denblev simpelthen en nødvendighed, hvisjeg nogensinde skulle kunne blive til ogvære. Være andet end offer. For hvis jegvar offer for noget, så bestemt ikke fornogen ”alvorlig sygdom” ved navn ”skizofreni”,men for vor moderne, vestligecivilisations kollektive massepsykose,der bl.a. kendetegnes af den vrangforestilling,at alt kan reduceres til det målbareog objektivt definerbare, at alt kanreduceres, til hvad vi noget misvisendekalder ”videnskab”. Denne reduceringaf liv, af naturen, til at være ikke andet,ikke mere, end summen af sine enkeltebestanddele, er i sig selv et overgreb modlivet, mod naturen, og dermed mod mennesket.Den er et trauma i sig selv. – Ja,faktisk. Traumer er andet og meget, megetmere, end åbenlys mishandling ogsvigt. – Og et forsigtigt skøn kan være,at mellem 60 og 90% af den samlede befolkning,som på en eller anden mådeværende offer for den moderne, vestligecivilisation, således er traumatiseret.Hér, ikke i generne som sådan, har vigrundlaget for udviklingen af ”skizofreni”,den enkeltes rebellion mod overgrebene.En rejse - hen imod helingenfra den fremmedgørelse fra naturen ogdermed os selv, overgrebene har forårsaget.En rejse hen imod helheden.8medlemsbladet lap | www.lap.dk

af tanja b. jensen | sekretariatschefVærktøjertil at få det bedre -hvad er den rette hjælpPå trods af at det er tredje dagen påLAP’s landsmøde i Svendborg, møderet stort antal veloplagte landsmødedeltagereop til denne ene af i alt 4 minikonferencer.Temaet for minikonferencen er ”Værktøjertil at få det bedre – hvad er den rettehjælp”. Vi sidder i et stort mødelokale,lidt under gadeniveau. Når jeg kigger udad vinduet ser jeg mennesker gå forbi,enkelte med indkøbsposer, andre med enis, som skal nydes på denne lørdag, hvorsolen indimellem bryder frem mellemtunge skyer.Katrine Woel starter med at byde deltagerneog oplægsholderne Signe Seiersen,Ghita Bergstrøm og Olga Runcimannvelkommen. Signe Seiersen går straksi gang med bl.a. at orientere om projektRecovery som er startet i Ålborg, hvorman som deltager bliver uddannet til atbruge recovery tankegangen og arbejderefter ”Den personlige arbejdsbog”, somer et selvstudie, der giver dig indsigt i,hvordan du er, både når det går godt ogmindre godt. Derudover giver det dig enselvindsigt i, hvordan du passer på digselv og gør din hverdag mere positiv.Ghita Bergstrøm fortæller, at hun tidligerehar arbejdet på en telefon-rådgivning,og hun føler at hun har fået støtte framedpatienterne. ”Vi ved hvad der virker,vi kan hjælpe hinanden og den erfaringvi sidder inde med, har en stor værdi”.Ghita opfordrer til, at man skal være enaktiv aktør med den viden og erfaring,som man selv sidder inde med, og somer rigtig vigtig for selv at få det bedre.Hun siger også, at brugere har et værdifuldtfællesskab, og det er glædeligt, atder nu er akuttilbud, der ønsker medarbejderemed brugererfaring. Hun opfordrertil, at flere bliver gjort opmærksompå de lokale handicapråd, som findes ikommunerne og dialogfora i Regionerne,og som kan være gode fora til at få indflydelseog præge udviklingen.Der bliver spurgt interesseret ind til deforskellige muligheder for at få indflydelse.En af deltagerne fortæller, at Ballerupkommune er meget lydhør over formedarbejder-/brugerråd, og at man rentfaktisk har stor indflydelse. Kommunenvurderes til at være en af de førendekommuner inden for rehabilitering. Vifår et tip om, at Videnscenter For Socialpsykiatrihar udgivet et rigtig godt hæfteom indflydelse og brugererfaringer.Konklusionen er, at indflydelse ikke bareer noget man får, men man skal selv forsøgeat sætte dagsordenen, være kritisk,være fremme i skoene. Kommer du mednye ideer, kan du skabe indflydelse. Viskal tro på, at LAP er vigtig og skal tagesalvorlig. Flere kunne nikke genkendendetil, at selvværdet er en forudsætning for,at kunne stå frem og få indflydelse.Olga Runcimann fortæller om Vendepunktkurserne, som afholdes i København,men som skal udbredes til helelandet. På kurserne arbejder man netopmed selvværdet, men også ønsker,drømme og ressourcer som vigtige fokuspunkter.Hvordan man får energi,skabt netværk, og hvordan man kommertilbage til livet og får selvrespektentilbage. En recovery proces kan ogsåvære at give sig selv lov til at have endårlig dag, være grim og dum, processener ens egen og forskellig fra persontil person.Der bliver også drøftet muligheder forat starte selvhjælpsgrupper, og flere harerfaringer med, at Frivilligcentrene ermeget åbne over for at starte grupperop. ”Det er givende at være sammenmed andre, uden at skulle forklare sigeller undskylde sig. Da jeg havde brugfor det, var der nogle der hjalp mig. Derer altid folk, der har overskud.”En deltager siger at ”Rummeligheden eren vigtig del, som vi er gode til at visehinanden, raske kan også have en dårligdag, vi har det bare værre”. En andendeltager vil gerne anbefale brochuren”Råbet fra altanen” som er udgivet afPsykInfo i Århus.Efter en velfortjent pause fortsætter deltagernemed at brainstorme over værktøjertil at få det bedre, og der bliverefterspurgt flere ideer til, hvordan manfår opbygget selvværdet og ikke bareselvtilliden. Ordstyreren har travlt medat holde styr på de mange hænder, dergerne vil bidrage med de gode erfaringer,mens Katrine Woel skriver det ene godeinput efter det andet på det store ark,der er hængt op. Arket bliver hurtigt heltfyldt ud med blå skrift og vidner om denstore viden, der er blandt deltagerne.Minikonferencen stopper efter 2 timersgivtig erfaringsudveksling, fordi vi igenskal mødes i den store sal denne lørdagfor at fortsætte med landsmødetsdagsorden.12medlemsbladet lap | www.lap.dk

medlemsbladet lap | www.lap.dk 13

af inger-liss christoffersenVelkomsttaleHjertelig velkommen her i Svendborgtil LAP´s 12. Landsmøde.Velkommen også til socialminister BenedikteKiær, som har sagt ja tak til atkomme her i dag.Det er første gang jeg som Landsledelsesmedlemhar fornøjelsen af at bydejer velkommen. Et meget turbulent århar det været - også i LAP – der harværet mange arrangementer rundt ilandet siden vort fantastiske 10-års jubilæumslandsmøde sidste år.Til jer som ikke kender så meget til,hvad man arbejder med som medlemaf landsledelsen, kan jeg kun sige atdet virkelig er hårdt arbejde, og ofte ensej kamp om at få så mange gode tingigennem som muligt.Året uden for LAP har budt på en politisk,økonomisk og kriseagtig tid, hvorde fleste i Danmark har kunnet mærkenedskæringerne. Når krisen kradser iDanmark, mærker vi det især i psykiatrien.Det er stadig et meget nedtonetområde, som medier og politikere desværreikke prioriterer højest. Vi mærker,at der bliver skåret ned – uansethvilken regering, der måtte sidde påBorgen.Hvorfor er det mon sådan? Et svarkunne være, at LAP’s målgruppe ikkeer i stand til at råbe tilstrækkeligt op.Foreninger som vores er yderst vigtigesom støtte og hjælp til at kæmpe forpsykiatribrugernes vilkår. Vi demonstrererfor vores rettigheder og kravsamt forsøger at råbe politikerne op.De svageste kan ikke magte det selv –især derfor er LAP vigtig – vi har i nuover 11 år formået at få mange principsagerigennem, at blive hørt politisk,og til en vis grad har vi også markeretos i pressen. Selvom medierne stadigikke mener, at succeshistorier i psykiatrienhar en højstatus, så mærker jegalligevel at flere og flere igennem desenere år tager LAP alvorligt.Jeg håber dette landsmøde vil bringemange nye tiltag, ideer og nye medlemmertil. I får særligt muligheder engang om året til at komme frem medjeres meninger og ideer. Resten af åreter det landsledelsen, som I også vælgeri år, der arbejder for jeres sag.Nemt er det ikke, da vi er højstforskellige personligheder ogikke kan være enige om alt.Men det fælles formål med atgøre LAP overflødig om 20 år- er måske alligevel ikke utopi?Selv har jeg sat en ære iat fremme en mere positivtilgang for og til LAP – detvære sig LAP-Bladet som jegskriver en del i, samt i Mediegruppen,hvor vi finder ideernetil at promovere foreningen.Måske tænker I, ja, hvad kan jeg gøreved det? – Det I kan gøre et at kommeud med de gode, de mindre gode ogde konstruktive historier. Vi skal viseomverdenen, at det at have en psykiskdiagnose, ikke hindrer os i at have etliv – vi vil accepteres som menneskerog ikke kun komme i mediernes søgelys,når der sker noget dramatisk ellerkriminelt! Den gode historie – skalogså frem i lyset.Vi vil også arbejde på, at LAP kommerpå Finansloven, at retspsykiatrien ikkehar lovløse tilstande bag murene, ogat psykiatribrugere får et værdigt ogindholdsrigt liv. Det er nogle af minevisioner.Nu vil jeg byde velkommen til socialministerBenedikte Kiær. TAK FORORDET.15

af marianne mogensen og bo steen jensenPressemeddelelseMinisterbesøg på LAP’s landsmøde”Hvis jeg havde 90 mandater bag mig,ville jeg gå i gang med det samme”, svaredeSocialminister Benedikte Kiær, daen landsmødedeltager spurgte, om hunville ændre lovgivningen som konsekvensaf handicapkonventionen. Socialministerenhar besøgt LAP – Landsforeningenaf nuværende og tidligerepsykiatribrugeres årlige Landsmøde iSvendborg fra den 13. - 15. maj på HotelSvendborg.Ministeren startede besøget med at spisefrokost sammen med medlemmerne,hvor der blev udvekslet mange idéer ogtanker på et uformelt plan. ”Hun støttedehelhjertet op om vores ønsker omligeværdig inklusion” siger Bo SteenJensen om sit møde med hende. MarianneMogensen fortæller: ”Hun virkedemeget interesseret i at høre vores oplevelseraf psykiatrien, især om en helhedstankegangi behandlingstilbudenetil psykiatribrugere”.Mange medlemmer oplever i deresmøde med psykiatrien, at de bliver tabti grænsefladerne mellem stat, region ogkommune. Benedikte Kiær lovede i sintale, at hun ville undersøge om kommunernehavde de rigtige værktøjer tilat hjælpe brugerne af socialpsykiatrien.Hver region og hver kommune har deresmåde at forholde sig på, og staten (regeringen)bestemmer, hvor lidt penge,der må bruges på psykiatrien. Ligeledesville Benedikte Kiær sætte ind med enforebyggende indsats over før børn ogunge. Behandlingstilbudene var også etaf hovedpunkterne i socialministerenstale ved åbningen af landsmødet. Ogdebatten var livlig, da hun tog imod dediskussionsivrige deltageres spørgsmål.En minikonference på landsmødet omhandledepsyke, kærlighed og seksualitet.Konklusionen blev, at det er vigtigt,at behandlingen gives med kærlighed,fremmer personligt nærvær og giver osplads til vores seksualitet.En anden minikonference nåede fremtil, at vi vil modtages med anerkendelse,respekt og værdighed. Vi vil inkluderes isamfundet! Vi har som psykiatribrugerebrug for oplysning om og udbredelse afstøttemuligheder til at blive inddrageti samfundet, fx personlig assistance,sociale mentorer, specialpædagogiskstøtte og handicaptillæg til SU. Vi vilhave lov til selv at vælge bolig og evt.bostøtte, kunne arbejde på ordinærevilkår og tage kompetencegivende uddannelser.Og som handicapkonventionenomtaler, vil vi også kræve rimeligtilpasning på arbejdspladser og uddannelsessteder.En minikonference med temaet ”værktøjertil at få det bedre” havde fokus påden værktøjskasse, man har brug fori arbejdet med sig selv og sine omgivelser.Især i forhold til empowerment,hvor kernepunkterne er selvværd, selvbestemmelseog værdier i eget liv, somgiver energi og overskud i hverdagen.Om nødvendigheden af at få fat i drømmeog håb, man gør sig, og at finde indtil det menneske, man gerne vil være,se mennesket bag diagnosen, så identitetensættes i centrum.På landsmødet deltog 120 medlemmeraf foreningen fra alle hjørner af landet.Retspsykiatrien var også blandt de temaer,der var til debat i de tre dage,mødet varede. Her vækker det bekym-16medlemsbladet lap | www.lap.dk

socialminister benedikte kiærSocialpsykiatrienDen sociale indsats er en vigtig forudsætningfor at skabe de nødvendigerammer om ”det hele liv”, hvor denenkelte har mulighed for at leve et livpå egne betingelser. Det vil sige mulighedenfor at have en bolig, en familie,et socialt netværk, få et arbejde og enuddannelse og ikke mindst opnå anerkendelseog respekt.Derfor er det afgørende, at der ydes enindividuel indsats for at løse den enkeltesproblemer, frem for at ville tilpasseden enkelte til de løsningsmuligheder,der ligger først for. Det er vigtigt atfinde den rette balance mellem på denene side at yde støtte og omsorg og påden anden side at undgå at begrænsesindslidendes selvbestemmelse. Hvisvi fratager sindslidende deres selvbestemmelse,er vi blot med til at gøremennesker passive. Det, der i virkelighedener behov for, er en støtte, somskaber rammerne til at kunne tageansvar for eget liv – at være herre ieget liv.Så kommer vi til det spændende punkt.Nu sidder nogen af jer sikkert og tænker– det ville jeg i hvert fald gøre – omhende der den nye socialminister ikkekommer med nogen udmeldinger. Ogjo – de kommer nu.Det har jo nok ikke undgået nogens opmærksomhed,at den sociale indsatsover for sindslidende er et af mine fokusområder.Børn og ungeFor det første vil jeg styrke den forebyggendeindsats for børn og unge medpsykiske vanskeligheder. Det er utroligtvigtigt, at vi bliver bedre til at spottedem på et tidligt tidspunkt, før problemernevokser dem over hovedet.Det betyder, at vi skal styrke det opsøgendeog kontaktskabende arbejde, dérhvor de unge befinder sig. I folkeskolen,på ungdomsuddannelser, uddannelsesinstitutionerog i fritidstilbud skal medarbejderneblive langt bedre til at få øjepå de børn og unge, som har det sværtog som er i risiko for at udvikle psykiskevanskeligheder.Når vi har spottet dem, skal vi blivebedre til at give den nødvendige støtte,så de kan få et godt børne- og ungdomslivpå linje med deres venner og ogsåsikre en efterfølgende støtte til en godstart på voksenlivet.Jeg vil se nærmere på, om kommunernehar de nødvendige værktøjer til at findedenne gruppe på et tidligt tidspunkt,og om kommunerne har de nødvendigescreenings- og udredningsmetoder, derkan identificere de sociale problemer,så der kan iværksættes en målrettetindsats.Tidlig og forebyggende indsats er enhelt central forudsætning for at kunneleve op til princippet om mindste indgriben.Det gælder både for børn, ungeog voksne. Der skal fokuseres på en tidligindsats og arbejdes målrettet på atforebygge problemerne, før de opstår.Sindslidende i centrumFor det andet vil jeg sætte den enkeltesindslidende i centrum. Det er ikkesindslidende, som skal tilpasses systemet.Det er systemet, som skal tilpassesden enkeltes behov. Det betyder, at viskal tilpasse socialpsykiatrien, så deni højere grad er i stand til at støtte opom den livssituation man er i, med uddannelse,job, familie og netværk. Deriligger, at udgangspunktet naturligvismå være egen bolig.Her ved jeg godt, at med ophævelsenaf institutionsbegrebet i 1998, så gjordevi alle institutionslignende botilbud tilborgerens eget hjem. Selv om vi fjernedeinstitutionen som betegnelse, såhar vi ikke formået at fjerne følelsen afinstitutionen. Jeg må erkende, at jeg ermeget skeptisk over for, om det overhovedetkan lade sig gøre. Der skal nokmere til end en gang maling og en nytilbygning.Når det er sagt, så er det vigtigt at vedkendesig arv og gæld. Boligerne efterserviceloven var engang et moderne opgørmed statshospitalerne og udtryk foren større integration i samfundet. Deter de så ikke længere. Men de er stadighjem for mange sindslidende, som harboet der i mange år, og det skal de havelov til at fortsætte med – så længe deselv har lyst.Udflytning skal - så vidt det er muligt -ske på borgerens egne præmisser. Menvi har eksempler på botilbud som er såutidssvarende, at de simpelt hen blivernedlagt, så beboerne bliver nødt til atflytte ud. De tidligere beboere har naturligviskrav på genhusning og et nyttilbud om bolig efter de gældende regler.Muligheden for at bo i egen bolig er heltcentral i den sociale indsats. Men detforudsætter, at der er den nødvendigebostøtte, som gør det muligt for den enkelteat skabe rammerne for et ansvarfor eget liv. Det sikres ved, at sindslidendefår støtte til at udvikle kompetencertil at håndtere de dagligdags udfordringer,som sindslidelsen medfører.18medlemsbladet lap | www.lap.dk

socialminister benedikte kiærom den sindslidendes situation og fårsikret kontakten til de relevante myndigheder.Målet med projektet er at udvikle metoderog samarbejdsmodeller, som kommunerog regioner kan benytte for atsikre at udskrivning af sindslidende frapsykiatrisk behandling forløber hensigtsmæssigt.SærforanstaltningerTil sidst vil jeg gerne knytte et par kommentarertil den debat, der har været imedierne om særforanstaltninger.Udgangspunktet for regeringens politikpå det sociale område er, at børn,unge og voksne med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige socialeproblemer får den fornødne støtte,som kompenserer for deres problemerog forbedrer deres situation.Indsatsen skal ske i overensstemmelsemed og i respekt for borgerens selvbestemmelsesret.Det er IKKE regeringenspolitik at overmedicinere og låseborgerne inde på deres værelser. Jegbetragter det som en socialpolitisk ogretssikkerhedspolitisk falliterklæring.Når vi taler om de særligt dyre særforanstaltninger,så er det vigtigt for migat understrege, at recoverytilgangenogså gælder denne gruppe. Det ER muligtfor sindslidende med meget komplekseproblemstillinger at få det bedre.Det ER muligt at iværksætte målrettedesociale indsatser, som gør det muligt atforbedre den enkeltes situation.Særforanstaltninger må aldrig bare bliveopbevaring. Vi ved, at det er muligtat gøre indsatsen overfor borgere medkomplekse problemstillinger bedre.Nogle kommuner har positive erfaringermed at en målrettet social indsatsog en fornuftig organisering kan gøresærforanstaltninger billigere, uden atdet går ud over indhold og kvalitet.Der er behov for at nyttiggøre denneviden, så andre kommuner kan gørebrug af den, ligesom der er behov forat se på, om indsatsen kan videreudviklesog kvaliteten forbedres yderligeresamtidigt med, at omkostningerne såvidt det er muligt nedbringes.Jeg har derforiværksat en undersøgelseafomfanget af særforanstaltninger,kommunernesudfordringer påområdet samtgode eksemplerfra praksis.Undersøgelsener færdig i startenaf september2010 og så vil jegvurdere om der er behov for at iværksættenogle initiativer. De gode eksempler,som undersøgelsen afdækker, viljeg sørge for, bliver gjort tilgængeligefor alle kommuner.AfslutningSå vil jeg slutte af, så jeg kan nå at fåen masse inspiration og input med mighjem.Jeg vil lige benytte lejligheden til endnuen gang at sige tak fordi jeg fik lov tilat komme her i dag og tak for en hyggeligfrokost. Jeg håber, I får nogle godedage med en masse interessante indlægog bud på, hvordan vi kan løse dennecentrale samfundsudfordring. Jeg serfrem til at høre mere om resultaterne.Tak for ordet.Store Glasvej 49, 5000 Odense CLandsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere+++ 15714 +++7993 Sydjylland-Fyn USF B

af nils holmquist andersenHvad synes du omLAP’s Landsmøde?Tom Jul: Det er overordnet godt. Både godt og skidt,men mest godt. Maden og beliggenheden er god. Deter en flink værelseskammerat jeg har fået. Alle andreLAP-medlemmer er også sympatiske og venlige. Meni plenum ved debatterne er der et fåtal af sure folk,der ikke kan moderere deres følelser. De overdriverhelt vildt deres negative arrigskab.Tommy: Vi skal alle komme til orde, dem der vil.Vi ønsker medgang og ikke modgang. Man skal ikkeblive overhørt. Jeg synes, det er forkert, at der skæresned på værestederne i kommunerne. Når et værestedlukkes, ryger nogle mere hash og drikker. Så bliverdet dyrere i sidste ende.Mette W.: Jeg er positivt overrasket over al den empati- og de mange rare mennesker – der er tilstede.Det er paradoksalt at Landsledelsen afholder valg omambassadører, hvoraf den ene er en kendt politiker,og at det direkte strider mod principprogrammet, daLAP er uafhængig af politiske interesser. Den andenmulige ambassadør er en delvist ukendt forsker, somikke kan gøre nævneværdig profil. Men det viser, atdet trods alt kun er mennesker, der sidder i Landsledelsen,og at de også begår fejl.Rigmor : Jeg havde det ikke så godt da jeg om. Jegvar egentlig lidt bange for at skulle være sammen medmange mennesker, men så er det gået meget bedre,end jeg troede.De fysiske rammer på Hotel Svendborger rigtig gode. God mad og super service. Det er bedreend det, jeg er vant til derhjemme. Omkring Landsmødeter dirrigenterne Pernille Jensen og Benny Lihmemed til at gøre tunge emner mere spiselige. Jeg harværet med i en åben diskussionsgruppe om diagnosesystemet,hvor Olga Runciman delte ud af sin storeviden om sammenhængen mellem diagnosesystemetog medicinalindustriens økonomiske interesser.medlemsbladet lap | www.lap.dk 21

handlingsprogram for lap 2010-2011HANDLINGSPROGRAI det kommende år vil landsledelse, medlemmer og ansatte isærarbejde med at indfri følgende mål og delmål1. Konkrete initiativerVi vil videreføre og igangsætte tiltag og tilbud, der forbedrer nuværende ogtidligere psykiatribrugeres muligheder og vilkår bl.a. ved at:A: arbejde for at medierne i Danmark giver et retvisende billede af nuværendeog tidligere psykiatribrugereB: igangsætte og deltage i arbejdsmarkedsrettede tiltag og projekterC: arbejde konkret med medlemmernes forsikringsmæssige interesserD: udvikle lokalt forankrede netværk af bisiddereE: udbyde udviklings- og kursusforløb, så som Vendepunkter rundt om i landetF: tilbyde juridisk rådgivningG: arbejde for oprettelse af et eller flere refugier med krisefunktionH: gennemføre sociale arrangementer i form af sommerlejr, åbne medlemsmødermv.2. Større synlighed og flere og mere aktive medlemmerVi vil gøre LAP mere synlig og øge antallet af individuelle ogkollektive medlemmer ved at:A: udbygge og koordinere LAP’s mediekontakterB: være synlig i miljøer og sammenhænge hvor psykiatribrugere færdesC: knytte et antal ambassadører til LAPD: gennemføre en landsdækkende Korskampagne om medicinrelaterede dødsfald3. Påvirke lovgivningVi vil søge at påvirke lovgivningen og udmøntningen af denne iretning af LAP’s formål og principper ved at:A: være synlige som aktør overfor politikere, embedsmænd, praktikere og muligesamarbejdsparter bl.a. med henblik på at fremme optimale behandlingsmulighederog retten til selv at vælge personlige hjælpere mv.B: højne informationsniveauet og formidlingen internt i organisationen om egneinitiativer og resultater på lovgivningsområdetC: inddrage foreningens ressourcer lokalt og centralt i forhold til lovgivningsarbejdeD: forsøge at rejse og føre enkeltsager af generel og principiel interesse og betydningfor foreningens medlemmerE: fokusere på økonomiske barrierer, der begrænser mulighederne for et aktivtfritidsliv4. Organisation, samarbejde og sammenhængVi vil skabe størst mulig sammenhæng, dynamik og effektivitet i organisationen ved at:A: gøre medlemsbladet til et stærkere bindeled i hele organisationenB: skabe større samhørighed mellem landsorganisation, grundforeninger, individuelleog kollektive medlemmerC: øge den lokale organiseringsgrad ved at fremme dannelsen af grundforeningerog netværksgrupperD: tilbyde kurser og udvikle inspirationsmateriale til grundforeninger og netværksgrupperE: sikre en organisationskultur præget af gensidig anerkendelse, forståelse ogsolidaritet22medlemsbladet lap | www.lap.dk

M for LAP 2010-2011medlemsbladet lap | www.lap.dk 23

af jan stig andersen (på vegne af landskampagnegruppen)LAP’slandskampagnei 2010LAP’s landskampagne, somhar arbejdstitlen ”Psykiatriskmedicin dræber”, afvikles idagene fra lørdag d. 25/9 tilsøndag d. 10/10 2010.Siden foråret 2009 har en ad hoc-arbejdsgruppei LAP arbejdet med at arrangereog planlægge en aktion ellerkampagne, der skal sætte fokus på dealt for tidlige dødsfald, der forekommerblandt personer, der er i psykiatriskbehandling – dødsfald, der med storsandsynlighed skyldes den psykiatriskemedicin (psykofarmaka), der udskrivestil disse personer. I starten var idéenat lave en aktion i stil med den aktion,som LAP Roskilde lavede på VerdensMentale Sundhedsdag (af og til ogsåkaldet Sindets Dag) den 10.10. i 2008.LAP Roskilde opsatte hvide kors vedindfaldsvejene til Roskilde og ved Sct.Hans Hospital i Roskilde, samt skaffedesig omtale i alle de lokale trykte medieri Roskilde.Først var det tanken, at den nye aktion,som vi den gang kaldte ”hvidekors-aktionen”, skulle afholdes på en ogsamme dag – nemlig Verdens MentaleSundhedsdag den 10. oktober i 2009 – imindst 10 byer rundt i hele Danmark.Gruppen havde dog ikke holdt ret mangemøder, før vi indså, at dette var et altfor stort projekt at arrangere og afvikle.Derefter gik vi over til at planlægge enkampagne, som over en periode påca. 2 uger skulle nå rundt til mindst tibyer, og som skulle afvikles inden LAP’slandsmøde i 2010.Indtil slutningen af februar 2010 var detsåledes gruppens plan, at kampagnen,som i mellemtiden havde fået arbejdstitlen”Psykiatrisk medicin dræber”,skulle afvikles i perioden fra den 10. tilden 25. april 2010. (Vi mangler stadigtat finde en rigtig god titel til kampagnen.)Ved gruppens møde i slutningenaf februar måtte vi imidlertid konkludere,at arbejdet med planlægningenikke var tilstrækkeligt langt fremme,til at vi kunne lave en kampagne i denønskede kvalitet, og vi valgte derfor atudskyde kampagnen endnu en gang.Siden da har vi bestemt os til, at vi villave kampagnen sådan, at den slutterpå Verdens Mentale Sundhedsdag den10.10. i 2010. Slutningen skal foregå iKøbenhavn og omfatte et større arrangement,som dog endnu ikke er planlagti detaljer. Foruden i København skal derogså være mere omfattende arrangementeri Århus, Odense og Aalborg (dvs.i landets fire største byer) end i de øvrigebyer, som kampagnen kommer til,og derfor er der afsat en dag til forberedelserog en dag til selve aktionen idisse fire byer, mens der kun er afsaten dag til hver af de øvrige byer.I skrivende stund (maj 2010) ser planensåledes ud, som vist i boksene til højre(ret til ændringer forbeholdes).De ændringer, der måtte forekomme,vil dog forhåbentligt kun være af mindreart, som f.eks. at to byer besøgesi omvendt rækkefølge af det angivne.Desuden kan det ske, at vi vælger atvære mere aktive på de to søndage, derer anført som hviledage. I næste nummeraf medlemsbladet vil der kommeen mere udførlig omtale med detaljerom tid og sted for kampagnen i de enkeltebyer. Desværre kan det ikke garanteres,at næste nummer af bladetudkommer, inden kampagnenstarter (men det skulle dogkomme, inden kampagnenslutter), så vi må opfordrealle, der er interesseredei kampagnen, til at holdesig orienteret via LAP’shjemmeside (www.lap.dk)og via de lokale medier, somforhåbentligt vil omtale de lokaleaktiviteter senest dagen før.Hvis du er interesseret i at deltagei arbejdet med kampagnen rundt omi landet og/eller i dit eget område, såkontakt kampagnegruppen via LAP’ssekretariat i Odense.24medlemsbladet lap | www.lap.dk

KORSKAMPAGNE2010Fredag den 24.9. 2010:Forberedelser i Aalborg.Lørdag den 25.9.: Aalborg.Søndag den 26.9.: (Hviledag.)Mandag den 27.9.: Viborg.Tirsdag den 28.9.: Herning.Onsdag den 29.9.: Forberedelser i Århus.Torsdag den 30.9.: Århus.Fredag den 01.10.: Vejle.Lørdag den 2.10.: (København +) Esbjerg.Nogle af os vil være til stede på psykiatritopmødeti København og gøre reklamefor kampagnen – især afslutningen i Københavnd. 10.10. resten af os vil lave aktioni EsbjergSøndag den 3.10.: (Hviledag.)Mandag den 4.10.: Aabenraa.Tirsdag den 5.10.: Forberedelser i Odense.Onsdag den 6.10.: Odense.Torsdag den 7.10.: Nykøbing S.Fredag den 8.10.: Vordingborg.Lørdag den 9.10.: Forberedelser i København.Søndag den 10.10.: København.medlemsbladet lap | www.lap.dk 25

medlemsbladet lap | www.lap.dk 27

den nye landsledelseLandsledelse2010/2011Bagerste række fra venstre:Tom Jul PedersenSteen MoestrupHanne WiingaardLise Jul PedersenKatrine WoelTroels BorelliInger-Liss ChristoffersenPaul Bjergager NielsenBo Steen JensenForreste række fra venstre:Christian MartinMarianne MogensenOlga RuncimanUlla AsmussenHusk Brugernes Bazar d. 28. august 2010 i Kongens Have iOdense fra kl. 10.30 til 18.00.Dagen byder på et væld af brugertilbud, muntre indslagmed bl.a. Anne-Marie Helger, De Splittergale og postkortværksted,hvor du kan male dit eget postkort og bytte detEn hilsen fra Brugerens BaZartil et, du synes er sjovere, flottere etc.i Odense 2010Rådet for Socialt Udsatte præsenterer sin årsrapport, ogdu får mulighed for at debattere den og meget andet medandre brugere, politikere, praktikere og hvem der ellersfinder forbi den årlige bazar.Kære alle!Temaet er fattigdom i bred forstand, altså såvel social, somøkonomisk fattigdom. Lad dig inspirere af andres videnog del selv ud af din viden. Fortæl politikerne, hvor skoentrykker, og hvordan du tackler dine problemer.Dagen hvor du kan komme til orde, og hvor du kan blivehygget om eller hygge om andre.Tilskud til transporten gives.Mange venlige hilsenerRådet for Socialt Udsatte i samspil med brugerforeningerneSVID, SAND, LAP og Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere.2010Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Rådetssekretariat tlf. 33 92 47 04 post@udsatte.dk eller kontaktpersonAlice Rasmussen (alra@ucl.dk) tlf. 63 11 32 00.Kunstner: ______________________________________SvidBrugerForeningenmedlemsbladet lap | www.lap.dk 29

af hanne wiingaardSmerte – følelser – flyder – flyver rundt.Smerter – tomrum – universet – vægtløshed.Ud af min krop – væk fra mit hylster – væk.Ud af min krop – væk fra verden – væk.Kære allelandsmødedeltagereEndnu en gang tusind tak foropmærksomheden i forbindelsemed mit 10 års jubilæum ilandsledelsen.Flyde – flyve – svæve – væk.Et lille fnug – min sjæl – flyve – svæve væk.Smerte – pine – min krop – væk.Hade – smerte – smerte – følelser.Biler – hus – mennesker – kopper – træer –knappenåle – øjenbryn – dukkert – bog – mad– fugle – tæer – strand – altankasse – fjernsyn– venner – tobak – arbejde – vej – mønster –øjne – bånd – både – ferie – jul – moster – rør– finger – tråd – stol – tårer – konfirmation– pendul – besøg – tal – musik – sten – affald– måbe – vase – nu – mor – her – hvem– tone – ose – clips – skyer – smerter – plante– hvor – bus – tanke – død – ask – sløjfe – rød– kurv – øl – hår – av – måger – pibe – havet– saks – maske – hvorfor – nej – toilet – kaffe– følelser – blå – and – termometer – væk –væk – væk – vækUd af min krop – væk – lilla – lys – svæve –væk.Hvorfor.THE ROSEWOMAN – LILLIAN RANK 2010/1994At I tænkte på mig varmerrigtig meget, og er noget somgiver fornyede kræfter til atkæmpe for vores forening.Jeg sidder hver dag og ser påden flotte skål og tænker påjer.MANGE KÆRLIGE HILSNERHANNEJURIDISK BISTANDTIL LAP’S MEDLEMMERSkriv til vores jurist Erik Olsenpå jurist@lap.dkeller ring på tlf. 70 27 11 85Tirsdag kl. 9-12Torsdag kl. 12-16samt kl. 19-21medlemsbladet lap | www.lap.dk 31

jeg var menigt medlem. Inden mødetskulle jeg skrive en pr-meddelelse, somoptakt til at socialminister BenedikteKiær ville komme på besøg og en velkomsttaleskulle også fabrikeres. Dentale var ved at gå galt for mig – mikrofonensad fasttapet på talerstolenog svingede skiftevis fra den en sidetil den anden. Det gjorde, at jeg måttelæse talen op lige ind i mikrofonen,så jeg ingen kontakt havde med tilhørerne.Heldigvis blev der alligevel klappetbravt og da Benedikte Kiær skulleholde sin tale, havde man fremskaffeten clipsemikrofon. Hvad hun sagde oglovede i sin tale, kan I læse andet stedsi bladet.Udover arbejdet med at svare på nogleaf medlemmernes spørgsmål fra salen,skulle jeg også lave lidt reklame oglobbyarbejde i pauserne samt pleje detsociale samvær under frokost og middageigennem de tre dage. Aftnernegik med at høre lidt om, hvad medlemmernesyntes om bladets indhold ogisær min nye klumme ”Fru ChristoffsUnivers.” Flere kvinder mente, det varalle tiders at få et feminint talerør indi bladet, så det var jeg glad for. I hotelletsbar er det tilladt at ryge, og hervar ofte proppet med mennesker ogsåikkerygere – her summede snakken, oghvis man ville have nogle sandheder,var det her de blev udtrykt!På 2. dagen af landsmødet havde isærjeg brug for støtte fra medlemmerne,fordi der blev rettet en stærk anklagemod mig og Thomas Werge. Som bekendtskrev jeg en personlig beretningom Werges oplæg om epigenetik i sidstenummer af bladet, og det var der étmedlem, som havde kommenteret veden længere afhandling om, hvad hunsynes om denne videnskab – og isærhvad hun mente om mig og Werge. Davi i redaktionen modtog indlægget –(for sent iflg. deadline) endte vi op medat afvise at trykke det, men gav MarianGoldstein mulighed for at ændre påsine kraftige personlige anklager. Pålandsmødet havde nogle medlemmer”rottet sig sammen” om en afstemningom, at hendes artikel alligevel skullebringes. Den blev kopieret direkte fraM.G.´s website, hvor hun i protest overafslaget havde lagt hele svaret ind.Den blev omdelt til hver landsmødedeltager.Og så gik de tre damer ellersi gang med deres anklager, skøntingen af dem havde deltaget i Wergesforedrag. Det lykkedes dem at få vendtop og ned på min personlige beretningog på Thomas Wergesvidenskabelige forskning.Så derfor vil I se, at vi idette blad bringer omtalte”sprængstof/kanonføde”– så kan allejo bedømme, hvadman selv mener. Jegblev skuffet over dissepludselige handlinger,som skete uden at jegblev spurgt ind tilsagen, men heldigviser der kommet enkommentar fra et medlem,som beder læserneom at stoppe op og lytte tildet, der rent faktisk bliversagt! Den bør I læse!Thomas Werge kommertilbage med sine kommentareri blad 3, dahan desværre ikke kunne nå at få dissefærdige til bladets absolutte deadline.Det blev til en længere smøre – jegmåtte lige af med lidt galde – så måskeer det ikke en Win-Win situationdenne gang?Alligevel ”Keep Smiling”- det ersommer derude – den dejligste tidpå året.medlemsbladet lap | www.lap.dk 33

psykologen af lillian rankmedlemsbladet lap | www.lap.dk 35

LISTE OVER KOMMUNALE GRUNDFORENINGER I LAPFAP Midtvest:v/Else HolmSvaneparken 176, 7430 IkastTlf. 9715 1654holmelse@hotmail.comKasserer Lenarth KirkegaardSandfeld Allé 1, 6933 KibækTlf. 2061 3549lenarth@live.dkLAP Århus:Skovagervej 2, 8240 RisskovTlf. 7789 2000info@psykiatribruger.dkwww.psykiatribruger.dkLAP Silkeborg Kommune:v/Ditte Rymer JensenTlf. 2040 7608ditte_rymer@hotmail.comFAP Viborg Amt:v/Jan Stig AndersenTlf. 40 53 96 47www.lap.dk/fapviborgLAP Randers:v/Rene CadoviusLorentzgade 3, kld., 8900 RandersTlf. 2860 8926cadovius@aarhusmail.dkwww.lapranders.dkSvendborg Kommune:Kontaktperson i Ulla PedersenStøberbakken 8, 1.tv., 5700 SvendborgTlf. 6220 1509LAP Kolding:Kontaktperson Henrik OlsenSvendborgvej 1, 2.th., 6000 KoldingTlf. 2823 1143henrik@henry53.dkLAP Horsens Kommune:v/Erling HansenKildegade 32, st. tv. 8700 HorsensTlf. 7561 4760erlingjh@stofanet.dkwww.lap-horsens.dkLAP Nordsjælland:v/Steen MoestrupLangbjerg Park 57, 3400 HillerødTlf. 2822 2765steenmoestrup@post.tele.dkLAP Roskilde og omegn:v/Niels LaursenGrønnegården 572 B, 2670 GreveTlf. 4390 5268nielsoglaursen@youmail.dkTræffetid første torsdaghver måned kl. 13 -15 hos PsykInfoKornerups Vænge 9, st. tv.,4000 RoskildeLAP Vestsjælland:v/Valentina DjurhuusSøndermarksvej 20, st.th., 4293 DianalundTlf. 2255 1046LAP Holbæk:v/Karen Sofie SørensenRidebanevej 15, Tuse Næs, 4300 HolbækTlf. 3167 6123Lap.holbaek.odsherred@gmail.comLAP Odsherred:v/ Henriette Buemann JensenTlf.: 2611 4299buemannjensen@gmail.com.Telefontid: man. - tors. kl. 12.00-15.00FAP Køge og omegn:v/Birgitte KongsfortTlf. 2163 4953kongsfort@mail.dkwww.fapkoege.dkLAP Næstved og omegn:v/Hanne WiingaardSuså Landevej 374160 HerlufmagleTlf. 5550 0151 / 2163 7314wiingaard@pc.dkLISTE OVER KOLLEKTIVE MEDLEMMER I LAPAktivitetshuset5700 SvendborgAktivitetshuset5000 Odense CAktivitetshuset Sidelinien2200 København NBanehuset4450 JyderupBirkevangen6740 BrammingBlåkærgård8800 ViborgBo og Netværk Næstved4700 NæstvedBocentret Thorupgården2200 København NBotilbudet Skovsbovej5700 SvendborgBrugerrådet f/Soc.Psyk. Jammerbugt Kommune9440 ÅbybroBUPS – Brugerudviklingsprojektet for Psykisk syge og Sårbare2820 GentofteCafé Utopia7500 HolstebroDag- og Botilbudene i Hinge8620 KjellerupDaghus Viborg8800 ViborgDen Blå Café7430 IkastDen Grønne Gren 8900 Randers C.Det Gule Hus / Askovgaarden2200 København NForvandlingsværkstedet2650 HvidovreFountain House, København2100 København ØGallohuset8000 Århus CHaslekollegiet 8210 Århus V.Huset i Overgade9800 HjørringKastanjehuset8600 SilkeborgKatrinebjergcentret 8200 Århus N.Lyspunktet4500 Nykøbing SjMamma Mia2400 Kbh NVMandagsklubben i Vejlby Vest8240 RisskovMB Foreningen8240 Risskov36medlemsbladet lap | www.lap.dk

Krogs krog | af Michael P. KrogdigtSvendborg er no´et for sigJeg kommer lie´ fra Svendborg av – goddav,goddav goddav… - Disse markante ord stammerfra kendingsmelodien for revyfiguren –eller stand-upperen før der var noget der heddet - Eskild, som i sin tid blev gestaltet af skuespillerenKai Løvring.Men disse uforlignelige linjer kunne godt 120 gode menneskerogså synge på vej hjem fra det 11. landsmøde i LAP´s historieforgangne maj. Eskild var fra Svendborg, men kom dog ogsåtil storbyen af og til. Han fortæller at første gang, han komtil Vesterport station, spurgte han hvor København lå. Da hanfik svaret, udbrød han overrasket: Jeg vidste sgu da ikke atKøwenhavn lå på første sal…Landsmødet er et mødested for psykiatribrugere fra hele landet.Muligvis kunne de ikke alle synge med i fortsættelsen afden lokalpatriotiske egnsvise: Her er der ingen kissejav - goddav,goddav, goddav...Et landsmøde i LAP er nemlig den årlige generalforsamling iforeningen LAP, og der er en hel del af formelle ting, der skaligennem og for eksempel vedtages eller forkastes. Samtidiger det også det man kalder ”en social begivenhed” – altsåikke i den definition, som sociale myndigheder opfatter det.Men social begivenhed, som nogle forhåbentlig også uformelle,hyggelige, fordomsfrie og inspirerende dage. Svendborg er iforvejen en ganske hyggelig by, som ligger ved havet og harhaft et tæt forhold til søens folk og andre skæve eksistenser.Her finder jeg det passende, at vi - foruden søens folk – ogsåsender en hilsen til alle skæve eksistenser!De længe leve…Hvorfor være normal når det er langt sjovere at være original…Det har Svendborg forstået, og byen har gennem årene tageten lang række kunstnere og LAP´s medlemmer til sig. DaLAP officielt blev stiftet, var det med udsigt til Tåsinge, hvorlegendariske Elvira Madigan udlevede sin store og desværresidste romance. I øjeblikket bor sangeren, sangskriveren ogskuespilleren Michael Falch på Tåsinge. Han gjorde sidste årstor succes på Landsmødet, da han levende spillede og fortalteom sit forhold til psykiatrien og sit eget besværlige liv. Hanhar siden udsendt en helt ny cd og været eksalkoholiker ogeksmand i den meget berømmede danske film ”Applaus”. Ligenu er han på en landsdækkende turné. Svendborg er en megetmusisk by og flere musikere har boet eller bor der i øjeblikket.En af dem er Mathilde, som begyndte sin karriere med at syngedansk fra højskolesangbogen og siden slog fast at ”Fyn er fin”.Hun er så berømt, at hun har fået en kakaomælk opkaldt eftersig! Det er der ikke mange, som kan bryste sig af. Kunstneremå ellers nøjes med højst modtage en Oscar, Bodil, Robert,Grammy eller blive riddere af Danneborg. Det sidste er nu retfå forundt, men der gik dog for nylig et ridderkors til jazzen iform af sangerinden Caroline Henderson.29. MartsNu sidder jeg så her igen – og tæller Tern…Tern i ét stort puslespil…Tæller Brikkerne – som giver mening…For mig i Livet…Jeg sorterer nådesløst og hårdt…Skiller vandene ad - Sorterer på mine medmennesker…Intet kan jeg bruge – intet…- af mine nære medmenneskers – skuespil og deres Nykker…Intet af det ”gamle” Rollemønster – vinder plads hos mig!Jeg sætter dem stolen for døren…Sandheden og Erkendelsen – er hos mig…Derfor holder mange sig væk – i forhold til for ti år siden…Tænk at gå i små Tyve år!- og benægte sin egen Erkendelse…Tænk at Vente i små Tyve år!- på Forberedelser…Tænk at give knap Tyve års Linie!- lige til Døde-stregen – to gange…Tænk at have elsket så meget!- at jeg bare fandt mig i det!Nu kan jeg tænke på – hvorfor at de vælger for dem selv…- som at de gør?At i Tyve år!- havde de valgt at se den anden vej – end til mig…De trak løgnene og skuespillet ud i alle de år!Nu de ikke Fatter en brik af det hele – følte sig sikker…De må selv om hvad de vil synes at Tro og Mene nu!- bare de lader mig og mit Liv være nu!Utroligt at jeg gav dem Alle!- tyve år af mit Liv!Tyve år i Tortur og Helvedet!I Jesu navn Amen…The Rosewoman Lillian Rank 2010…Før i tiden har dramatikeren Bertold Brecht haft et eksil iSvendborg, som også har huset de fleste journalisters 338medlemsbladet lap | www.lap.dk

digteaf preben meilvang1. AUGUSTHvis ikke at himlen er blå…- hvem skulle jeg så stole på…Hvis ikke at skoven er grøn…- hvad vil du så med farver…Hvis ikke alt kan gro…- hvis ikke at det jeg siger er ok…Hvorfor så sige noget – overhovedet…Hvis det I gør – er forkert…Hvis det jeg gør – er…Hvor skal jeg så sidde – på denne jord…hvis ikke i Himmelen…For nok er du kærlig og varm…Nok er du lille ind imellem…Nok kan ofte være – nok…Udbrændthed sætter ind med visdommen…I Jesu navn – Amen…THE ROSEWOMANLILLIANA RANK 2009ANGSTMit hjerte konstant det bankerKan næsten ikke klare alle de kaotiske tankerHvorfor har al den ondskab ramt migVær glad for det ikke er digMan tror altid det er naboenJeg har fuldstændig mistet troenPå at livet nogensinde bliver godt igenTro mig jeg det er hårdt min venNår jeg tænker mig omEr fremtiden fuldstændig tomJeg er så frygtelig bangeMine følelser har taget mig til fangeHvad har jeg dog gjortSiden jeg er havnet i den forkerte port”ROSKILDE”IFS = Idræt forsindslidende i DKI januar 2003 afslog jeg at gå medtil idræt, med den begrundelse atjeg var psykisk syg. Nu syv år –og en meget omfattende recoveryprocessenere – har jeg meget attakke IFS for, idet idrætten harværet krumtappen i min udvikling.IFS blev startet i 1996 ud fra enerkendelse af, at det kunne væresvært for psykiatribrugere at begåsig i almindelige idrætsforeninger,ligesom det kunne være svært forde mange idrætsforeninger i Danmarkat vide, hvordan de bedstskulle møde psykiatribrugerne.Der er nu 40 idrætsforeninger forsindslidende i Danmark. De haridræt hver uge med forskelligeaktiviteter. Derudover deltager dei lokale og regionale idrætsdagesamt begivenheder på landsplani IFS, læs mere her:I januar hvert år er der mulighederfor en skiferie i Norge. Martsbyder på instruktør- og andrekurser på Vejle Idrætshøjskole. Imaj er der Sund By Løbet i Fælledparken,København med mangehundrede deltagere. Foråret byderogså på forskellige stævner,fx badminton i Holbæk og festivali Frederikssund. I starten af juli erder tre dages idrætsfestival, igenpå Vejle Idrætshøjskole.I september er der idrætsdag iHerlev/Ballerup, der som andrestævner har efterfølgende festom aftenen.I november har man mulighed forat deltage i en træningsuge på LaSanta Sport, Lanzarote, som erden nordligste af Canarieøerne.Der kan man dyrke mange formerfor motion, og ikke mindstdet sociale fællesskab.Man kunne sige, at vi i IFS arbejdermed: ANERKENDELSE, RE-SPEKT, VÆRDIGHED, INKLUSIONOG SUNDHEDSFREMME. Inklusionsbegrebetbetyder, at IFS forsøgerat rumme alle deltagere –unge som gamle, syge som raske.I IFS er mange lederkræfter uddannedeindenfor idræt, fx eradskillige ledere fra Institut forIdræt fra Københavns Universitet.Ude i alle foreningerne deltagermedarbejdere fra socialpsykiatrien,nogle på frivillig basis, ogandre som lønnede medarbejdere.De mange foreninger får forskelligeoffentlige tilskud, fx de såkaldteparagraf 18 midler. Ofte erkontingentet for medlemmer kunkr. 250 pr. halvår – det er da rørendebilligt!Men nu tilbage til januar 2003. Jegkom alligevel i gang med idræt,først som udøver, og i fire år somformand for Idrætsforeningen Vikingerne,Frederikssund. Da jeg i2008 afsluttede pædagoguddannelsen,var titlen på mit bachelorprojekt: Recovery gennem idrætfor sindslidende.Nogle af konklusionerne på mitbachelor projekt: I IFS arbejderman med: HANDLING – RESPEKT– RECOVERY. I IFS er det i nu 14 årbevist, at IDRÆT GIVER ENERGI.Så du inviteres hermed til at mødeop til idræt, du vil blive budt hjerteligvelkommen. Paraplyorganisationener DAI = Dansk ArbejderIdrætsforbund. DAI’s hjemmesideer: www.dai-sport.dkmedlemsbladet lap | www.lap.dk 39