TELEFONEN - Hovedbiblioteket.info

hovedbiblioteket.info

TELEFONEN - Hovedbiblioteket.info

TELEFONENDEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Livbaade Dag og Nat.Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt og Venner,ognaarhanenGangtræt lægger sig tilHvile,spredesMeddelelsenom denneBegivenhed ligeledesgennem KøbenhavnsTelefon-AktieselskabsTusinderaf Traade.Hvad skulde viegentlig gøre udenTelefon? Vi vilde johave Fornemmelseaf at være indefrossetpaa Sprogø, afskaarenfra al Kontaktmed den storeVerden. Dette, athan pludselig, midti sin Kontortid opdager,at han hverkenkan ringe tiltUS, Herodes virker eller ganske Pila-Telefonarbejdere , i Stilladset.knugende paa Københavneren. Han skal kunne bruge sin Telefoni sin Forretning, den er en saa integrerende Del af Betingelserne


176 HVIS TELEFONEN LUKKEDE!for, at han kan tjene sine Penge, at Telefoningeniørerne snart erfarer,hvilken Ulykke der er overgaaet Numer det eller det.Men Fruen, som abonnerer paa sin „Partstelefon", den, der erhende tilstaaet af Gemalen, og som han strængt taget personligtikke bryder sig saa overvældende om — han telefonerer tilstrækkeligtDagen igennem — Fruen vilde ikke for alt i Verden undværedette Forbindelsesled med „Magasin" med Urtekræmmer, SlagterForretningsmanden ved sin Telefon.osv. ... med Fru A., Fru B., Fru C. — Alfabetet ud. Man maa dahave baade sin Formiddags- og Aftenpassiar!Og hvad vilde Pressen gøre, saafremt Telefonen ikke eksisterede?Reportagen, saaledes som den har formet sig i vor Tid, vildesimpelthen blive sat tilbage til Standpunktet under Gorm den GamlesRegering; saaledes vilde det vel omtrent føles.Telefonen er med andre Ord uundværlig. Og alle de Mennesker,der Tid efter anden med mere eller mindre Ret beklager sig overDit eller Dat vedrørende vort Telefonvæsen, fortjente, at den ganskeButik lukkedes et Par Dage — de vilde falde paa Knæ og underskriveen Haandfæstning blot for atter at faa det mægtige Apparatsat i Virksomhed.Og saa daterer hele denne Institution sig kun fra den 15. Januar1881, den Gang da „The International Bell Telephone Company"


UP TO DATE 177aabnede en Central „for Sammenstilling af Telefonabonnenter tilindbyrdes Samtale fra deres Kontorer". Aaret efter traadte KøbenhavnsTelefonselskab — senere kaldet Københavns Telefon-Aktieselskab— til og overtog Virksomheden.Det blev oprindelig, paa Hjørnet af Lille Kongensgade og Integade,aabnet medet Abonnentantal afkun 22, og 8 af dissehar forøvrigt endnuderes gamle Telefonnumre,mensaa begyndte Stigningen,der dog ide første Aar indskrænkedesig tilnogle faa Hundredeom Aaret. 1886 varder 1200 Abonnenter,18912400,18965300, 1901 16,300— dér er allerededet store Spring,1906 ved NytaarkanSelskabetmønstre27,600 med32,000 Apparater;nu kan man regnemed 36,500 AbonnenterOg 43,000 Lyttedamen.Apparater. — Det er nu en Gang saaledes herhjemme, at alt nytskal have sin Sturm- und Drangperiode, Telefonen har overstaaetsin, og Udviklingen har taget en Fart, der vel næsten til Tider harværet ved at tage Vejret fra Ledelsen. De mange nødvendige Udvidelserkoster baade stort Overblik, Hurtighed og — Penge. MenKøbenhavn er i saa Henseende heldig stillet med det Telefonvæsen,den har. Vi er her i Byen saa up to date, at vi oven i Købet er iBesiddelse af de første „Fælles Batteri Centraler" i Skandinavien.Og med Hensyn til det Grundprincip, der bør være det herskendeStor-København. II 12


TELEFONDAMERNE 179Endelig er Hovedstaden —- og hvorfor skal man gemme Komplimenter— efterhaanden bleven forsynet med et vel disciplineretKorps af dygtige og elskværdige og taalmodige Telefonistinder,som under den forstaaende, kyndige Ledelse har lært, atHøflighed ikke kosterPenge. Tidsspildet erminimalt — og detbetaler sig i det langeLøb. Telefonistinderneer da sikkert nupopulære i København.De har overstaaetderes Børnesygdomme,Klagernebliver færre og færre,Fortroligheden mellemAbonnent og Betjeningstørre og større.Det er et Moment,som ikke maa ladesude af Betragtning,naar vort Telefonvæsenskal omtales.Læser man igennem,hvad der fordresfor at blive Telefonistinde,synes det i førsteInstans ikke at væreEn privatsaa overordentlig me-Sam,ale -get. Nuvel — hun skal kunne gøre sig forstaaelig, skal kunne høre,skal kunne huske et vist Antal Numre udenad — f. Eks. „Politi",„Brandvæsen", „Ambulance", „Overordnede Telefonfunktionærer",og enkelte andre Institutioners eller Personers Numre — men sligtkan vel enhver nogenlunde velbegavet ung Dame lære.Hermed er det imidlertid ikke nok. Og der er virkelig Grundtil et Øjeblik at standse ved den unge Dame, som vi daglig talermed.Man faar et lille Begreb om de Kvalifikationer, der fordres, naar12*


180 LYTTEKONTORETman staar oppe i det frygtede „Lyttekontor", den stedlige „Politistation",hvorfra den mest intensive Spiontjeneste forrettes.Fra dette „Kontor" — som naturligvis i mere eller mindre Gradfindes paa hver Central — kan til enhver Tid enhver Dame kontrolleres:Tiden, det tager, før hun svarer Abonnenten, hendes Optrædeno. s. v. Og der ligger i Lyttekontoret et lille Skema, en„Karakterbog", der er Damernes onde Samvittighed — eller gode.Numerkontoret.Den indeholder f. Eks. Rubriker med følgende Titler: „Korrekthed",„Venlighed", „Stemmeklang", „Hørelse" .. .Der mangler næsten kun en Rubrik om „Madlavning". Var dender, vilde Telefonstationen være et ideelt Ægteskabskontor.Hvor tit Damerne bliver kontrollerede, hvornaar de faar Karakterer,hvem der er paa det sorte Brædt og derfor særlig undersøgesgennem Lyttekontoret — det maa ikke vides. „Inkvisitionen" virkerstille, paalidelig — og indberetter med Autoritet, uden Skaansel.Se, saa betrygget er det graadige, stadigt krænkede Uhyre, derhedder Abonnenterne!Altsaa — med Klagen hold Maade .. .


PAA HOVEDCENTRALEN 181Det er Afløsningstid oppe paa Hovedcentralen.Damerne myldrer ind i den store, vel 40 Alen lange Sal, hvisSider flankeres af „Borde", foran hvilke Damerne har Plads, treforan hvert.Hele Systemet er „uniformeret" lige til Dragten, der er en mørkegrønKittel med en gennem gule Snore markeret Bærekrave. EenEn moderne Central. Østerbro.Snor .er naturligvis et Fremskridt fra slet ikke at have Uniform — saaer man nemlig endnu kun Elev — to betyder baade Lønforhøjelseog Fremgang i Anciennitet, tre er Tegnet paa „Gruppefører" —Værdigheden, som beklædes af Damer, der passer 20 TelefonistindersArbejde ... og saa fremdeles.Gennem de gule Snores Antal og Anbringelse erfarer man, omman staar overfor „Opsyn", „Forstanderinde", „Inspektrice", elleroverfor en, om man saa maa sige, almindelig Telefondame.Den nuværende Central er beregnet paa 10,200 Abonnenter,og bag de to lange Rækker af Borde ligger ca. 32,000 Traade paahver Side. Det hele ser ud som en kaotisk Forvirring, mod hvilkenTraadene i en Væv er Legeværk; men Ingeniøren viser en, at inden-


184 EN HEL HÆRnaturligvis Telefondamerne i Flertal, deres Antal er 720, medensTelefonarbejdernes Hær udgør 259. I Forbindelse hermed børnævnes Staben af Ingeniører og Arbejdere, og det Arbejde, de udførerinden Døre, udenfor, over Jorden, under Jorden, disse Mennesker,der bogstaveligtalt harTraadene i deresHaand.Vi ser dem enGangimellempaaVej nedad, underAsfalten, vi serdem over HusenesTage, og vimøder dem, naarde med Sporerpaa Hæl huggersig ind i LandevejensTelefonpæle.De rangerer i denoffenlige Bevidsthedi Retning afBrandfolk. De hørermed til ByensFysiognomi, til de„raske" KøbenhavneresKategori,og ved FlyttedagstidersermanLedninger trækkes i Byens Udkant.Staben i en Virksomhedsaa travl, at man forstaar, hvor omfattende det over Sjællandspændende Net i Virkeligheden er.Endnu skal kun omtales, at Selskabet har knyttet en vis Forbindelsemed forskellige selvstændige Instutioner, Telefonkioskerne,der har paataget sig Besørgelsen af Telefontelegrammer, Automattelefonerneog den i de sidste Par Aar fungerende „Reservetelefon",gennem hvilken man til enhver Tid kan erfare, om nogen har søgtEn, naar man har været borte fra sin Telefon. Samarbejdet mellem


SAMARBEJDE 185Selskabet og den unge Institution, hvis Nytte er uomtvistelig, lovergodt for Fremtiden.Kunde det tænkes, at man kunde arrangere „Fællesture" paadet telefoniske Omraade, burde de gøres. Publikum burde have Lovtil at sætte sig en Smule ind i hele den tekniske Basis, paa hvilkenSystemet hviler. Det burde have Selvsyn for, hvor højt Københavnstaar, hvor kompliceret det Apparat er, som betjener En, naar manhar afleveret sit „Hallo" og modtaget Svaret „Centralen".Saa var Publikum maaske en Stolthedsfølelse rigere.

More magazines by this user
Similar magazines