Danske seNior officerer er gulD værd - Søfartens Ledere

More documents

Recommendations

Info

Af Pia Elers Aspiranter ladt i stikken Aspiranter i Herning Shipping mener ikke, de får nok ud af deres praktikperiode. Det skyldes hovedsageligt, at de er overladt til sig selv på de af rederiets skibe, hvor der ikke er danske officerer om bord. For alle officersaspiranter gælder det, at de skal have 12 måneders effektiv sejltid, før de kan starte på navigationsskole. Således også i tankskibsrederiet Herning Shipping, der råder over i alt 28 olie- og kemikalietankere. Problemet er dog, at der kun er plads til aspiranter på ni af rederiets skibe, hvoraf de tre udelukkende har filippinsk besætning. - Det var mere eller mindre tilfældigt, at jeg en dag faldt i snak med et par Herning-aspiranter og derved blev opmærksom på, at de har problemer med deres praktikperiode, fortæller Rolf Fejerskov, der er »onkel«, dvs. en slags mentor for de Kommentar fra søfartsstyrelsen Uddannelseschef Sune Rahn »Skibsofficersuddannelsen er bygget op med en blanding af teori og praktik, og det er vigtigt, at begge dele fungerer godt, og at de to ting hænger sammen. For at sikre en så nær sammenhæng mellem den teoretiske del af uddannelsen og praktikken er det derfor i første omgang skolerne, der har kontakten til de enkelte studerende og praktiksteder, og som følger op på praktikken. Vi har ikke modtaget konkrete klager fra studerende i forhold til praktik, men set i lyset af at der nu er peget på forhold vedrørende praktikken, har vi taget kontakt til de relevante skoler. Derved får vi sammen med skolerne set på, om der er et problem, og hvad der i givet fald bør gøres ved det.« 16 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 nye studerende på Marstal navigationsskole. - Det er jo ikke optimalt at være eneste dansker om bord, når man mønstrer ud som aspirant første gang. Én ting er de kulturelle forskelle og sprogbarrieren, der betyder, at man som dansker bliver udelukket fra fællesskabet. Men det er da et ligeså stort problem, at de ikke får tilegnet sig de færdigheder, som er forudsætningen for, at de kan starte og få fuldt udbytte af navigationsskolen. spild af tid - Personligt har jeg intet problem med at være sammen med filippinere. Dem jeg sejlede sammen med var stort set alle sammen flinke mennesker. Men læringsmæssigt var det ren spild af tid at være om bord, fortæller af en aspiranterne, der har afsluttet sin praktiktid i Herning. - Det første skib var okay, fordi de danske officerer, der var ombord, var vant til at tage sig af aspiranter. Derimod var jeg virkelig skuffet over de næste to skibe, der udelukkende havde udenlandsk besætning. På mit første skib lærte jeg kun én ting i løbet af to en halv måned - nemlig at bruge en sekstant. Da det herefter gik op for mig, at rederiet ville sende mig ud på endnu et skib med udenlandsk besætning, spurgte jeg, om jeg ikke kunne komme ud på et andet skib, da jeg helst ikke ville spilde endnu en udmønstring på at lære ingenting. Men svaret var, at der ikke var plads på andre skibe. Det hænger ikke rigtig sammen med det, der blev sagt til jobsamtalen, nemlig at jeg kun ville få én udmønstring på et skib med ren udenlandsk besætning. Et af de store problemer er tilsyneladende, at de udenlandske officerer ikke har tilstrækkeligt kendskab til, hvordan den danske officersuddannelse er skruet sammen. I det filippinske system er kadetterne tre år på skole, inden de overhovedet kommer ud at sejle. Det betyder, at de i hvert fald på det teoretiske plan har helt andre forudsætninger, når de starter deres praktikperiode. urealistiske forventninger - Da jeg kom om bord, forventede kaptajnen, at jeg kunne en hel masse. Det kunne jeg også, men bare ikke lige det, han havde regnet med. Da den filippinske skipper fandt ud af det, kiggede han underligt på mig, og derefter var det meget begrænset, hvad jeg fik lov til at lave ombord. Ja – stort set ingenting, lyder det fra en anden aspirant, der tilføjer: - Jeg opfatter det klart som et problem, at de filippinske officerer arbejder efter nogle helt andre standarder – også når det gælder aspiranter. Det virker som om, der ikke er nogen som helst procedure for, hvad vi skal lære og tilegne os af færdigheder. Tilsyneladende har de ikke fået nogen ordentlig instruks af rederiet. Tvivl om kundskaber En tredje aspirant fortæller, at han gik ret meget op i at få udfyldt alle felter i sin uddannelsesbog, eftersom den fungerer som en slags adgangskrav for at starte på navigationsskolen. Men de filippinske officerer virkede meget tilbageholdne med at kvittere for tilegnede færdigheder. - Nu er et felt med »kendskab til radar« jo et meget vidt begreb. Og jeg synes, det var ret tydeligt, at de filip-
Rolf Fejerskov er »onkel« for de studerende på Marstal Navigationsskole. Han mener, det er uholdbart, at aspiranterne i Herning Shipping ikke får den fornødne oplæring på rederiets skibe. Efter at have været på et skib med danske officerer i omkring to uger, havde jeg allerede lært meget mere, end jeg lærte i løbet af tre måneder på et skib med filippinske officerer pinske officerer var meget forsigtige med at skrive under og stemple, for sæt nu det viste sig, at vi alligevel ikke kunne alt vedrørende radar, så kunne de risikere at få ballade, fordi de havde været for hurtige til at godkende noget. Det, synes jeg, er en meget udpræget tankegang, mener aspiranten og fortsætter: - Man kan også sige det på en anden måde: Efter at have været på et skib med danske officerer i omkring to uger, havde jeg allerede lært meget mere, end jeg lærte i løbet af tre måneder på et skib med filippinske officerer. ekstra arbejdskraft På et tidspunkt i forløbet blev flere af aspiranterne enige om at henvende sig til bemandingsafdelingen i Herning Shipping for at gøre opmærksom på, at de faktisk havde nogle problemer ude ombord, men det er der foreløbig ikke kommet noget konkret ud af. Det er jo rigtig ærgerligt, mener en af dem, der nu læser i Marstal: - Jeg er ellers ikke et brokkehoved. Men jeg siger de her ting, fordi jeg ønsker, at der fremover kan blive bedre vilkår for aspiranterne i Herning Shipping. For så kan vi starte på lige vilkår, når vi efter endt sejltid starter på vores respektive navigationsskoler … Ifølge Rolf Fejerskov, den såkaldte »onkel« fra Marstal, der har talt med Herning-aspiranterne og videregivet deres oplevelser, handler det her ikke om at slå nogen i hovedet. Han mener dog, at det er nødvendigt, at rederiet lytter til deres aspiranter og tager problemet alvorligt. - Lige nu får man det indtryk, at Herning Shipping mere betragter aspiranterne som en ekstra arbejdskraft ombord – og ikke som et ungt menneske, man har påtaget sig et ansvar for at uddanne og bibringe de færdigheder, der skal udgøre det praktiske fundament i uddannelsen som navigatør. Jeg håber virkelig, at det pågældende rederi nu vil gå ind i en dialog og skabe bedre vilkår for deres aspiranter. n Xx | Af Lise Mortensen Høy Kommentar fra Herning shipping »Rederiet skal tilkendegive, at vi ikke er bekendte med nedenstående, og at Rederiet har fuld tiltro til, at eventuelle uhensigtsmæssigheder vil komme til udtryk i den dialog, vi har med vore aspiranter.« Kommentar fra Marstal Navigationsskole Rektor Søren Vestergaard »Jeg er i forvejen bekendt med, at nogle af Hernings aspiranter synes, at de haft en læringsmæssig dårlig oplevelse på deres udmønstringer med ren udenlandsk besætning. For os som skole mener jeg dog ikke, at det har givet anledning til nogle problemer med hensyn til, om de – når de starter på navigatøruddannelsen – kan følge ordentligt med i undervisningen. Det er selvfølgelig væsentligt, at de ombord behandles som aspiranter på det stadie, som de befinder sig på, når de mønstrer ombord, og det er da også en af de ting, som et rederi accepterer, at de har pligt til at sørge for, når rederiet godkendes som aspirantrederi af Søfartsstyrelsen. Jeg kan derfor kun håbe, at rederierne tager den i artiklen beskrevne kritik til sig. Dernæst er jeg nødt til at anføre, at vi som skole intet har at gøre med aspiranterne i diverse rederier, mens de er ansat af rederiet.« SØFARTENS LEDERE / 3 / 2011 • 17
Page 1 and 2: isPs er løbet løbsk Nu skal skær
Page 3 and 4: 4 JoB2seA indeholder over 700 perso
Page 5 and 6: HH-ferries talsmand: Vigtigt, at vi
Page 7: Ø-færger skal blive under kommune
Page 10 and 11: Det er et håndværk Det er hån
Page 12 and 13: Foreningens udsendte i toppen af Na
Page 14 and 15: Af Jakob Wandel Flådefornyelse kr
Page 18 and 19: Marstal Navigationsskole Kursusplan
Page 20 and 21: Af Lise Mortensen Høy Det internat
Page 22 and 23: Af Pia Elers A.P. Møller-Mærsk: I
Page 24 and 25: Af Lise Mortensen Høy | Foto: SOK
Page 26 and 27: Af Pia Elers og Lise Mortensen Høy
Page 28 and 29: Tekst og foto: Per Olaf Frederiksen
Page 30 and 31: MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND
Page 32 and 33: Af Lise Mortensen Høy Nye tjeneste
Page 34 and 35: NOTER Havnene ønsker større handl
Page 36 and 37: Af Pia Elers | Foto: Norden Danske
Page 38 and 39: NOTER Træt? • Lav lidt fysisk ak
Page 40: AL HENVENDELSE TIL: SØFARTENS LEDE

Danske seNior officerer er gulD værd - Søfartens Ledere

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?