MAGT - Bupl

More documents

Recommendations

Info

TEMA: <strong>MAGT</strong> 4 »Lederne er fagligt klædt på til at sætte processer i gang. Det bør de i hvert fald være. Og hvis man fokuserer på magten i institutionerne, vil man ofte se, at der udover den formelle ledelse, dvs. leder og souschef, også er en uformel struktur, som kan have lige så stor betydning for magten og positionerne i personalegruppen.« Det usynlige lederskab Det pædagogiske fagområde mangler et magtsprog. Derfor er magten i institutionerne ofte usynlig og hviler på anciennitet i stedet for faglig kompetence. Det er en fejl, mener Martin Bayer, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Pædagoger kan sagtens tale om magt i forhold til børn og unge. Det er legitimt. Det bliver straks sværere, når de skal snakke om magten mellem leder og personale og personalet indbyrdes. Så bevæger man sig ind i tabuland. Denne magtangst er med til at gøre det pædagogiske fagområde til en svag profession, mener lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Martin Bayer. Han opfordrer derfor pædagogerne til at give samtalen om magt mere rum i institutionerne. Lederne har naturligvis et særligt ansvar for at få debatten sat i gang. »Lederne er fagligt klædt på til at sætte processer i gang. Det bør de i hvert fald være. Og hvis man fokuserer på magten i institutionerne, vil man ofte se, at der udover den formelle ledelse – dvs. leder og souschef – også er en uformel struktur, som kan have lige så stor betydning for magten og positionerne i personalegruppen.« »Og det,« understreger Martin Bayer,» har man meget, meget svært ved at snakke om.« De "gamle" tager magten Martin Bayer har bl.a. forsket i nyuddannede pædagogers møde med den pædagogiske praksis ude i daginstitutionerne. Hans resultater underbygger, at det ikke altid er den formelle ledelse, der har magten. Ofte er det de pædagoger, som har været længst i institutionen, der har tilkæmpet sig den største magt i huset. Det betyder, at magten ikke nødvendigvis hviler på den højeste faglige kompetence, men mere på anciennitet. »Mange nyuddannede tillægger ikke institutionens ledelse særlig stor betydning for den pædagogiske praksis. De oplever tværtimod lederne som meget usynlige. Det virker besynderligt. Lederen bør fremstå som en central person i institutionen,« siger forskeren. Magten skal hvile på faglighed Han finder det også vigtigt, at magten hænger sammen med en høj grad af faglighed. Selv om en dygtig pædagog ikke nødvendigvis er en god leder, bør lederne som udgangspunkt være dygtige pædagoger. »Hvis magten ikke hviler på faglighed, kan det medføre, at der er kompetencer i institutionen, som ikke bliver brugt, fordi dem, der har dem, er "fejlplaceret". Det er lederens ansvar at undersøge, hvad den enkelte medarbejder kan og vurdere dette i forhold til hans eller hendes placering i organisationens magthierarki,« siger Martin Bayer. Det kræver ledere, som tør sætte sig igennem og tage ansvaret for en diskussion om trivsel og vækst på arbejdspladsen. »Usynlige ledere overgiver magten til de uformelle ledere. Det vil sige, at hierarkiet spiller fallit. Og det er et problem. For så er der ikke andre kriterier for ledelse i institutionen end dem, som forskellige og tilfældige magtkampe har afgjort. Og det vil spille ind på kvaliteten af det pædagogiske arbejde,« påpeger Martin Bayer. »Børn mærker de konflikter og hierarkier, som hersker i personalegruppen, meget mere, end mange pædagoger gør sig klart. Ungerne ved ud-
mærket godt, hvem de skal bede om at få bundet deres snørebånd. Og det er et ganske godt parameter for, hvem der har og ikke har magten i institutionen. Det er dem, der er nederst i institutionshierarkiet, som bliver spurgt først, og det er et tegn på en usikker struktur i institutionen.« Pædagogfaget mangler sit eget sprog Derfor anbefaler Martin Bayer pædagogerne at udvikle et sprog, som beskriver magten og dermed hvem, der gør hvad i institutionerne. Når det pædagogiske fagområde står svagt som profession, er det bl.a. fordi, det ikke har en identitet, som er bundet op omkring et sprog. Et fag skal have sit eget sprog. Det er et af de kriterier, man kan stille op for en profession. »Det er pædagogerne, der i vid udstrækning selv må udvikle et sådant sprog. Andre skal ikke komme og kloge sig på, hvad det er for nogle begreber, der kendetegner den pædagogiske hverdag,« siger forskeren, som også anbefaler pædagogerne at fokusere noget mere på, hvordan man evaluerer hinanden i personalegruppen. »De fleste steder har man kun nogle pæne og generelle kendetegn for den gode pædagog. Man kunne godt gå meget tættere på den faglige kvalitet og sige: "Hvilke kriterier har vi i vores institution for, hvornår vi synes, det pædagogiske arbejde bliver udført på en god måde"?« Lederen må gerne udøve magt Lederen kan også bruge sin position til at rokere rundt på personalet i institutionen. »Sådanne rokader kan sætte nogle meget dynamiske processer i gang. Det kræver mod, fordi det handler om magt. Men det behøver ikke at være det store problem. Lederen må gerne udøve magt. Det skaber også et frirum for medarbejderne. Det afstikker så at sige det rum og de kriterier, de har for deres handlinger,« siger Martin Bayer. Ifølge forskeren er det de dygtige pædagoger, der bliver ledere i daginstitutionerne. Men gode pædagoger er som nævnt ikke altid gode ledere. God ledelse kræver også nogle andre kompetencer, som lederne ikke altid er i besiddelse af. Det indikerer de mange skift til anden arbejdsplads, som finder sted på daginstitutionsområdet. »40 procent af alle pædagoger skifter arbejde efter en femårig periode. Og en stor del af dem peger på dårlige arbejdsforhold og relationer til kollegerne som årsagen. Derfor bør man også se på ledernes uddannelsesmæssige baggrund,« mener han. »En gang hed det sig, at det pædagogiske arbejde bar lønnen i sig selv. Det holder ikke mere. I dag handler det også om penge, magt og prestige. Og en af de bedste måder at opnå det på er ved at hæve uddannelsesniveauet. Det er det, alle professioner stræber efter. Det er vejen frem – også for pædagogerne – hvis de vil have anerkendelse i dagens samfund,« siger Martin Bayer. »Angsten for magt,« tilføjer han, »er med til at give pædagogerne en svag status som samfunds-gruppe. Derfor vil en uddannelsesmæssig kapitalindsprøjtning gavne med henblik på at give pædagogerne den prestige, der tilkommer dem.« ■ FOTO: MORTEN NILSSON Martin Bayer: »Børn mærker de konflikter og hierarkier, som hersker i personalegruppen, meget mere, end mange pædagoger gør sig klart. Ungerne ved udmærket godt, hvem de skal bede om at få bundet deres snørebånd. Og det er et ganske godt parameter for, hvem der har og ikke har magten i institutionen. Det er dem, der er nederst i institutionshierarkiet, som bliver spurgt først, og det er et tegn på en usikker struktur i institutionen.« 5
Page 1 and 2: FOTO: JENS HASSE/CHILI LEDETRÅDEN
Page 3: Foto af skakspil: Jens Hasse/Chili
Page 7 and 8: »Magt er uløseligt forbundet med
Page 9 and 10: Faglighed er magt i det store fæll
Page 11 and 12: Mandemagt og kvindekonsensus Der fi
Page 13 and 14: Når afmagt tager magten Mange lede
Page 15 and 16: Undgå faldgruber som ny i lederjob
Page 17 and 18: Den centrale rådgivning Den centra
Page 19 and 20: Pjece om lyst og arbejde I disse da

MAGT - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?