Kjøbenhavn under Pesten 1711. - Hovedbiblioteket.info

Kjøbenhavn under Pesten 1711.Samtidige Breveved C. Mule.Den orientalske Pest, som i Begyndelsen af forrige Aarhundredehjemsøgte næsten alle Lande i Europa, tog sit Udgangspunktfra Gonstantinopel, hvor den allerede optraadtei Aaret 1704. I de paafølgende Aar rykkede den mere ogmere mod Nord og Vest. 1708 havde den naaet Polens ogUngarns Grændser og styrtede snart med Voldsomhed overdisse Lande. Samtidig udbredte den sig over Østerrig, hvorWien skal have lidt overordenlig, over Mahren, Bohmen,Baiern, Schlesien (Breslau skal have mistet 24000 Mennesker).Kort efter viste den sig i Lifland og Preussen. I Danzighavde man i Sommeren 1708 truffet alle mulige Forsigtighedsregler;men desuagtet udbrød Pesten dér i den paafølgendeVinter og bortrykkede 25000 Mennesker. Fra Danzig udbredtePlagen sig til Pommern og rasede især i Stettin og Stralsundi September 1710 med overordenlig Heftighed. Ved Liflændere,som under Sverigs Krig med Rusland flygtede for den seirendeFjende, kom Pesten i November 1710 til Garlskrona,hvor 16,000, og til Stockholm, hvor 40,000 Mennesker skullevære faldne som Offere for den.I Danmark, hvor Krigen med Sverig var begyndt 1710,optraadte Pesten Aaret efter. Henimod Midten af Marts visteden sig i Helsingør med sine eiendommelige Kjendemærker,især sorte Pletter og Buboner (Kirtelhævelser i Armhulenog andre Steder paa Legemet). Om Smitten kom fra SverigMuseum. VI. i. 20

(Skaane) eller fra Østersøen med rigaiske og danzigske SkibeogVarer, er uvist; Datidens Skribenter ere meget uenigeom dette Spørgsmaal Helsingør var paa Pestens Tiden temmelig anseelig Kjøbstad med henved 6000 Indbyggere,og i det Hele bedre bygget end den ældre Del af Kjøbenhavn.De stedlige Forhold vare dog i flere Henseenderuheldige, og Sygdommen skred derfor frem med raske Skridt,idet den bredte sig i Omegnen, især mod Nord til Aaisgaarde,et Fiskerleie i Nærheden af Hellebæk, og til Hornbæk.I Mai var Sygdommen overordenlig heftig i TikjøbSogn. Endelig, til Værn for Residensstaden og det øvrigeLand, paabød en kgl. Ordre af 25. Mai, at Helsingør medOmegn skulde helt afspærres ved en militær Kordon fraVillingebæk til Espergjerde^). I September tog Sygdommenmærkelig af i Helsingør, og sidst i Maaneden udgik Paabudom Husenes og Byens Renselse. I det Hele skulle 1500Mennesker være bortrykkede af Pesten i denne By.I Kjøbenhavn havde mistænkelige Sygdomstilfælde vistsig i Byens fattige Huse allerede i April og Mai, og henimodMidten af Juni 1711 kom Pesten til Udbrud'). Helsingørpaapeges som det Sted, hvorfra Smitten hidførtes, og dettebestyrkes ved, at det paavislig var lykkedes flere Personerfra denne By at snige sig ind i Kjøbenhavn, uagtet det underStraf af øieblikkelig Nedskydning var forbudt et overskrideden Kordon, der var dragen omkring det pestbefængte Helsingør.Andre have imidlertid ment, at Smitten overførtesfra Østersølandene eller fra Sverig. Spørgsmaalet lader sigikke med Sikkerhed besvare. Efterstaaende Breve nævneHelsingør som Udgangspunktet.Den forældede og slette Bygningsmaade i den gamle Delaf Hovedstaden fyldte Byen med usund Luft. Gaderne idenne Bydel vare saa smalle, at to Vogne ikke kunde kommeVist er det dog, at Handelen paa Danzig og de andre befængte østersestæder,som forbedes i August 1709, allerede den 29. Aug. 1710 atterblev frigiven paa Grund af Kornmangel og Dyrtid i Danmark.') Se Museum 1892. II. 293 ff.Efter nogle Kilder begyndte Pesten i Lille Regnegade, efter andre iLille Grønnegade (nuv. Ny Adelgade), hvor en Trompeters Kone skalhave været dens ferste Offer.

295forbi hinanden; nogle, under Navn af Gyder og Gange, endnusmallere. Husene vare forsynede med langt frenistaaendeKjælderhalse, Bislag og Udbygninger foroven, saa at Sol ogLuft udelukkedes fra de maadelig brolagte Gader, der altidvare urene. Hist og her fandtes ubrolagte Torve og ubebyggedeGrunde, hvor en utrolig Mængde Urenlighed, Aadslerog deslige henkastedes og opdyngedes. Desuden vedvaredeendnu i fuld Udstrækning den fra de ældste Tider nedarvedeUskik at begrave Lig i Stadens Kirker. Endog i den allerheftigstePesttid jordedes de fornemmere og rigere IndbyggeresLig i Kirkerne. Kirkegaardene laa desuden midt i den befolkedeBy, og i Pesttiden skred man desuden til at anlæggeAssistentskirkegaarde omkring i Byen, da Urtegaardene omKirkerne snart bleve overfyldte.Da Pestsmitten daglig bredte sig videre og videre, oggjennemgribende Forholdsregler maatte træffes, besluttedeKongen under 7. Juli, i Stedet for det tidligere (den 19. Juni)oprettede Sundhedskollegium, at anordne en med større Myndighedudstyret overordenlig Sundheds-Kommission, bestaaendeaf tretten Personer. Som Medlemmer af denne tilforordnedesbl. A. de i efterstaaende Breve omtalte Mænd:Justitsraad og Politimester Johan Bertram Ernsti), Justitsraadog Stadshauptmand Johannes Christensen Meller®),Stadsfysikus og Viceborgmester Dr. med. Johan Eichel,Professor og Konsistorial-Assessor, Lic. med. Hans Mule,Dr. med. Reinholdt Wa gen er og Biskop Christen Wormsamt tre af de dygtigste blandt de 32 Mænd, som Magistratenudpegede.Kommissoriet gik ud paa, at de udnævnte Mænd skuldeanvende al mulig Omhu paa Sundhedsvæsenet i Kjøbenhavn,at de skulde modtage Anmeldelser om Syge og Døde, føieAnstalt til de Syges Tilsyn og Pleie og til de Dødes Begravelse,samt anvise den tjenstgjørende Præst, Medikus ogBarber hvilke Syge de hver Dag skulde besøge. J. B. Ernstfik, som Politimester, Bemyndigelse til strax at iværksætte•) Efter Ole Berners Ded Efterfelger i dennes Embede.') Brygger, Stadshauptmand Meller havde tidligere, under Angrebet paaKjøbenhavn af den forenede engelske, hollandske og svenske Flaade1700, udvist stor Koldblodighed, Omsigt og Energi.

Kommissionens Beslutninger. Denne, der udfoldede en overordenligEnergi og Dygtighed under den forfærdelige Ulykke,samledes, saa længe Epidemien varede, daglig, Formiddagog Eftermiddag, paa Raadhuset i de 32 Mænds Sal, senere,efter den 27. August, i det gamle ridderlige Akademi paaNytorv.Et Pestlazareth indrettedes og aabnedes allerede den 16.Juli om Aftenen i en af Regimentskvartermester Wodroffleiet Gaard, beliggende hinsides St. Jørgens Sø; senere fikman, efter mange Forhandlinger, ogsaa Krigshospitalet(Christian den Fjerdes gamle Ladegaard) indrømmet til detteBrug. — En Kvarantæne for Kjøbenhavns Vedkommende varallerede 1709 indrettet paa Saltholmen, hvor der opførtes trePakhuse og et Vaaningshus for de Reisende.I nitten Uger, fra den 21. Juni til den 31. Oktbr. 1711,rasede Pesten i Kjøbenhavn. Den naaede sit Høidepunkt iSlutningen af August og Begyndelsen af Septbr. (fornemmeligfra 24. August til 12. Septbr.), i hvilket Tidsrum der forekomhen ved 300 Dødsfald daglig. Næsten ikke en Gade eller etStræde og ikkun saare faa Huse forskaanedes for Smitten.Pestens Historieskriver Dr. Mansa oplyser, at den i Almindehghedbegyndte pludselig med Kuldegysninger, som snartafløstes af brændende Feber. Kræfterne toge utrolig hurtigtaf; Modløshed og Fortvivlelse greb de Syge, derpaa fulgteVildelse og Raseri, Blodflod og en ondartet koldbrandagtigBetændelse, der angreb Svælget og Læberne og ledsagedes afvoldsomme Brækninger og Diarrhoe. Den Lidende bredte enutaalelig Stank omkring sig, Sandserne sløvedes, og paa Hudenviste der sig udstrakte rosenagtige Betændelser, som gik overtil Karbunkler, Brandbylder og Buboner, forbundne med heftigeSmerter. Døden paafulgte i Almindelighed den fjerde Dag.Ligene, som beholdt deres Klæder paa, bleve lagde i Kistenaf særlige „Ligkvinder", bestrøede med ulæsket Kalk og jordedesenest 24 Timer efter Dødsfaldet, helst om Morgenen tidligeller om Aftenen silde, tre Alen under Jorden, „hvor detkunde ske'.Enhver, der kunde, flygtede bort fra Byen. For de Tilbageblevnevar Opholdet rædselsfuldt. Ethvert Hus, hvori et

Tilfælde af Pest viste sig, blev mærket med et hvidt Kors,og al Forbindelse med Omverdenen forbudt for et Tidsrum affire Uger; kun den beskikkede Læge, Barber eller Præst tilstededesAdgang. Vaagekoner, sorn Morgen, Middag og Aftenskulde synge og læse for de Syge, bleve indespærrede meddem, og de nødvendige Næringsmidler hensattes enten udenforDøren paa en Bænk og maatte først hentes, naar Overbringerenhavde fjernet sig, eller ogsaa bleve de opheisede iKurve. Vægterne saavel som Naboerne skulde paase, at disseBestemmelser overholdtes. De Friske i saadanne Huse bleveenten afsondrede i egne Værelser, men maatte da afgive enedelig Revers om, at de ikke vilde besøge de Syge (hvisVærelser forøvrigt vare forseglede), eller det tillodes dem atflytte mod at udholde fjorten Dages Kvarantæne i Exercerhusetpaa Kristianshavn. — Frygten for denne Afspærring var storog forledte til mangen unaturlig og oprørende Handling. Ikkesjeldent forlod Søsteren sin Broder, Manden sin Hustru,Moderen sit Barn, og endnu hyppigere kastedes syge Tjenestefolkud paa Gaderne, hvor de laa hele Dage uden Ly oguden Hjælp, ja døde, uden at der blev gjort det Ringeste tilderes Frelse eller Lindring. Allerede den 13. Juli blev denneUmenneskelighed forbudt, et Antal „ Kvarterkommissærerudvalgteblandt Byens Bedsteborgere, skulde daghg undersøgeKvarterernes Tilstand, indberette derom til Kommissionen,og forskaffe de Syge aandelig og legemlig Hjælp; yderligereudtaler den store Pestforordning af 1. August: „Ingen maaunder høi Exemplar og vilkaarlig Straf understaa sig deresSyge af Huset at udsætte eller paa Gaden at udkaste."Fra de første Dage i Oktober begyndte Pesten at tagemærkelig af saavel i Udbredelse som i Kraft, og den 17. s. M.kunde Sundhedskommissionen skrive til Kongen: „Gud harsaaledes forandret vor Tilstand, at Sygdommen Uge for Uge,ja Dag for Dag formindskes." Wodroffgaards Lasaret havdeden 26. Oktober kun 43 Syge, Ladegaardens 227. Den 28.November gaves det sidstnævnte tilbage til Krigsbestyrelsen,og Wodroffs Hospital optog nu samthge Pestsyge, hvis Antalvar sunket ned til 118. lait havde de to Lasareter, i FølgeMansas Beregning, modtaget mellem fem og sex Tusinde

Patienter, hvoraf man kan slutte, at de allerfleste af de An-;grebne bleve behandlede i deres Hjem. Antallet af de Personer,som døde af Pest i Kjøbenhavn og dets Forstæder fra21. Juni 1711 indtil dens Ophør i Foraarsmaanederne det paafølgendeAar, kan anslaas til omtrent 2 3,0 0 0 (efterstaaendeBreve angive dog under 21. Novbr. 1711 de Dødes Tal til over25,000, foruden de Syges). Saaledes døde noget over enTrediedel af Kjøbenhavns samlede Indbyggerantal (denGang omtrent 60,000 Mennesker), for Størstedelen Fattige ogSmaakaarsfolk. Ikke mindre end 500 Huse vare totalt uddødeog stode lukkede, og Pesten havde — hedder det i enKommissionsberetning — neppe skaanet halvandet hundredeBoliger, talende Vidnesbyrd om Sygdommens uhyre Ødelæggelser.løvrigt døde kun faa bekjendte eller ansete Mænd, selvfølgeligfordi de fleste af dem vare udvandrede ved PestensBegyndelse. Blandt de Døde fandtes nogle Læger, otteAmtsmestere,d. e. Barberer, og et stort Antal Barbersvende, endvidereover tyve Pestpræster, ti af Stadens 32 Mænd, derfungerede som Kvarterkommissærer, tre Medlemmer af Sundhedskommissionen,tre Bogtrykkere, Konrektoren ved Vor FrueSkole, den lærde Hans Gram, en af Byens rigeste KjøbmændPeter v. Hemmert samt ikke faa „fornemme Demoiseller".I det Hele døde der langt flere Kvinder endMændi).I Midten af Marts 1712 synes alle Spor af Pestsmittenat være forsvundne i Kjøbenhavn, og den 29. April anordnedesen almindelig Bededag til Tak for Pestens Ophør.Dog blev Sundhedskommissionen først hævet langt hen i JuniMaaned, efter at Kongen, som han i Reskript af 22. s. M.udtaler, „med Fornøielse havde erfaret, at Husene i Kjøbenhavnvare rensede, og at intet Tilfælde af smitsom Sygdomi lang Tid var indtruffet." Omsorgen for Sundhedsvæsenetoverdroges derefter til Politi- og Kommercekollegiet.Meget tidligt forplantedes Pesten fra Kjøbenhavn tilAmager. Mælk og allehaande Havesager førtes daglig hidaf Øens Beboere, og først henimod Slutningen af August blev') Se Carl Bruun: »Kjebenhavn«, II, p. 462 f., samt efterstaaende Breve.

udenfor Vesterport og derved slæbt Sygdommen med sig titsin By (Varpeløv).Af de andre Kjøbstæder i Sjælland, foruden Kjøbenhavnog Helsingør, vides kun Roskilde, Kjøge og Hillerød atvære blevne hjemsøgte af Pesten. I Roskilde, formentlig hidførtaf Udvandrende fra Kjøbenhavn, opnaaede den ingensynderlig Udbredelse, idet kun enkelte Huse bleve smittede,og synes atter at være ophørt allerede i Begyndelsen afOktober. Først henimod Aarets Slutning viste Pesttilfælde,^tilførte ved Klædningsstykker fra Kjøbenhavn, sig iblandtnogle Personer af ringere Stand i Hillerød, men ophørtestrax efter Fra Roskilde bredte Sygdommen sig paa Landet,i de nærmest omliggende Herreder, uden dog at opnaa nogenbetydelig Høide.Særlig ved stræng Afspærring imellem Sjælland og detøvrige Danmark lykkedes det at holde Pesten borte fra detilgrændsende Øer og Jylland, og først den 22. Juni 1712gaves Færdselen imellem Kjøbenhavn og Provindserne atterfri. Forinden maatte Ingen, af hvad Stand han end var,,passere fra Sjælland uden Kongens egenhændig underskrevnePas, efter dog først at have udholdt en streng Kvarantæne.Kun et eneste Menneske (foruden en Kokkedreng iKongens Følge paa en Gjennemreise) vides at være død afPesten i Fyen. I Hertugdømmerne naaede Sygdommen navnligtil Frederiksort (hidført ved Troppesendelser under Krigenmed Sverig i dette Riges tyske Provindser); fra dette Punktudbredte den sig til Rendsborg, derfra til Byen Slesvig,,videre til Itzehoe, Gliickstadt, Altona, saavel som tilomliggende Landsbyer. Næsten overalt i disse Landsdelelykkedes det dog at kvæle Pestsmitten i Frembrudet, saa atPestens Offere i det Hele ikke her bleve mange.Efter at der i den foranstaaende Udsigt over Pesten 1711hovedsagelig er fulgt Dr. F. V. Mansa's udmærkede Skildringi Dansk historisk Tidsskrifts 1ste Række, B. I, III og IV, villede efterfølgende Breve give den korrekte Beretning Liv og') En Bager fra Hillered, Peter Jensen, havde under sit Ophold i Kjehenhavnopbrudt øvrighedens Segl i sin af Pesten bortrevne Sesters »megetinficerede« Hus, pakket hendes Seng- og Gangklæder i Sække og bragtdem med sig til Hillered.

Varme, Bevægelse og Stemning. Det er Professor Lic. med.Hans Mule, der levede og virkede midt i Pesten, og offredesin sidste Kraft i Kampen mod Elendigheden, som fra Kjøbenhavnskriver til sin Broder, Mag. Claus Mule, Sognepræst forNørrebroby Menighed og Provst over Salling Herred i Fyen.Disse Breve gjengives uforandrede og uforkortede, delsfor Sprogets Skyld, dels fordi enhver Forandring vilde berøvedem deres Værd som sande Vidnesbyrd om Tiden, Stemningenog Uhyggen.Elskelige K. Broder.Af din sidste gode skrivelse fornemmer Jeg din oc dinesvelstand med Glæde, hvilket Jeg af mit hierte ønsker fremdelisat maa continuere. Den qvitering Musculus haver givetfor de 25 Sldlr., hand af min SI. forfaders stipendio haverbekommet, siunis du icke i alle maade at vere tilfreds med,men behager dig, vil Jeg give dig min qvitering, at Jeg tilhannem haver leveret saa mange penge, hvilken du ickunvilde skicke mig over, oc indrette den, som dig behager, saavil Jeg reenskrive den, oc sende dig den tilbage igienDumelder om den Torden oc regn I haver hatft hosz Eder iforgangen uge, men her haver ikke faldet regn, siden Torsdageneffter Trinitatis Søndag, siden den tid haver vi iligemaadehafft en brendende heede indtil i Mandags, da herkom noget lidet regn, men i Torsdag kom en langt bedreregn oc varede den halve dag. Torden haver vi intet hørttil i lang tid, kornet stoed ocsaa noget slet paa mange stæder^oc her begynte endeel skadelige hidsige sygdommer at fremkomme,som endnu continuerer. Vor Herre naadelig afvende,at de icke skulde faa fuld fremgang. Jeg veed icke, om jeghaver skrevet dig til, at Doet. Niels Randulph Biscop iBergen er kommen effter en meget højalder i de levendislande, oc Mag. Niels Smidt, som skall succedere ham, erHer sigtes til et af den fyenske Biskop Dr. Hans Michelsen i Aaret1653 stiftet, fremdeles bestaaende, Stipendinm til TJnderstettelse aftrængende Studenter ved Kjebenhavns Universitet, hvilket nu bortgivesaf Biskoppen over Pyens Stift.

kommen her ned, oc skall ordineris til Biscop paa Søndagotte dage, nemlig om Pharisæernis retfærdighed. Mag. ClausMule') hverken taler mere med mig, eller skriver mig til,hand er ligesom hand var død for mig, det staar endnu saaiedismed den proces andgaaende hans SI. Broder-daattersværgemaal. Nu er Militsen mesten marcheret ud til Holstein,undtagen tvende Regimenter til hæst, det ene er ObristeFusmans^) Ryttere, af hvilket to Gompagnier skall blivetilbage her i byen, item ligesaa mange af de Sprengelsken,resten gaar bort, Obriste Preen er nu deris Obrist. En nyAlterbog skall Jeg giøre mit beste at forskaffe dig. Kongenstaar in procintu^), men dagen veed ingen. Doet. Peteri ') Mag. Claus Mule, Forfatterens Fætter, Sognepræst ferst i Nyborg,li derefter i Næstved, død 1720.Oberst Christian Fursnian, en Borgersen fra Skive, havde tjent sig opved de danske Hjælpetropper i keiserlig (d. e. esterrigsk) Tjeneste. Hanhavde 1704 selv dannet det Regiment af udskrevne Bønderkarle fraJylland, hvormed han nu drog i Felten under den dansk-svenske Krig.IjlI en Træfning ved Wisraar den 5. Decbr. 1711 udmærkede han sig iSpidsen for disse sine jyske Kyrasserer, idet han ved et kjækt. IndhugIjpaa en fjendtlig Karré vendte Kampen til Seir for de danske Vaaben.^Paa denne Dag modtog hans Regiment Ilddaaben, og den Hæder, detføindlagde sig, maatte fremkalde saa meget større Glæde i Hjemlandet,Isom dette Regiment var nationalt, d. v. s. bestod af udskrevet Mandfjskab, medens Størstedelen af Hæren som bekjendt dengang var sammenpsat af hvervede Tropper. Ligesom iFursmans jydske Karlec viste sigtsom brave danske Soldater, den første Gang de vare i Ilden, saaledes'bleve de ved dermed, saalænge Regimentet bestod, d. v. s. under hele5" den store nordiske Krig. Deres gamle Chef kom dog ikke tiere til atfere dem mod Fjenden, da han efter at være forfremmet til Generalmajorallerede døde den 15. Februar 1712 i Kremper-Marsk. Hans Ligblev ført hjem og begravet i Veile Kirke. Den Øverstkommanderendefor Blokadekorpset foran Wisraar, Generallieutenant Jørgen Rantzau,der selv var Jyde, skrev i Anledning af Dødsfaldet til Kongen: »Detvilde være Regimentet, der bestaar af lutter Jyder, en ikke ringe Tilfredsstillelse,om det igjen fik en Landsmand til Oberst, der kundekommandere det med samme Mildhed og gode Manér, som salig GeneralmajorFursnian har gjort.« — Ønsket blev imødekommet. (Se H. W.Harbou: »Fursmans jydske KjTasserer«, >Vort Forsvar« Nr. 337, 1893.)*) in procinctu o: fuldrustet til at gaa imod Fjenden. — Den 18. Juli afreisteKongen fra Frederiksberg Slot til Kolding; Dronningen, Enkedronningenog Kronprindsen fulgte efter den 28., Flaaden stak i Soen,de hvervede Regimenter marcherede til Holsten, endog det af Kongenindsatte Regjeringsraad holdt kun ud en Maanedstid, da det begav sig

følges med, som er nu 64 aar. SI. Biscopens Bøgers Auctionhaver nu ende, Arfvingerne fick dem vel solte. Jeg mener,at det overskickede Catalogus paa bemeldte er dig vel nu tilhænde kommet. Adieu. Helsz dine flittig fra mig.din hulde oc trofaste broder til dødenH. Mule m. m.Hafn. d. 4 Jul. 1711.Elskelige K. Broder.Din gode skrivelse bekom Jeg med Posten i gaar, ocglæder mig over Eders velstand, som Jeg af hiertet ønskermaa continuere, tacker der hosz meget venlig for den fornøjeligtrøst, du giver mig i den same, Jeg befaler mig dagligi Guds vold, behager det ham at frelse mig oc lade migudst.aa denne hede er det vel, hvis icke er Jeg oc vel tilfreds;Sygdommen haver merkelig tiltaget paa en 14 dage oc springernu allevegne, river de fleeste meget hastelig bort, oc er utroligsmidsom, saa den ene befenger den anden, oc de tvendeExempler, du melder om, finder vi daglig af erfarenhed, atvere ald for visse, thi vilde folk holde sig mere ingetaagen,end de giør, greb den ej saa meget om sig, som nu skeer,men her er saadant et uregierligt, hornacket oc balstyrigtfolk, at ingen love oc befalninger snart kand holde dem itemme; sygdommen er icke Egentlig pest i højeste grad, menen slem smitsom febris pestilentialis, af same natur oc beskaffenhed,som nu sidst i Dantsig grasserede, oc i Helsingøerhaver continueret i tre fierdingaar, dette sidste stæd haverpaaført os voris skade; i denne afvigte uge ere døde over400 mennisker. Jeg er daglig fra morgen oc til afften bundenved disse commissioner, saa min rolighed er liden. Gud undemig ickun nogen rolighed oc styrke, saa maa det gaa, hvordet kand. Haffde Jeg ickun verit saa lyckelig oc talt meddig engang først, haffde Jeg verit tilfreds i mit sind. Denkuffert. Jeg skref dig til sidst om, haver Jeg nesten resolveret,til Jægersborg. En almindelig Udvandring paafulgte; over 5000Mennesker reiste ud paa Landet, deriblandt mange Læger. (Carl Bruun:»Kjebenhavni, II, p. 441.)

at vilde fløtte hen til Professor Steenbuch, paa Gonsistorio.vilde Jeg vel have satt den, men for faa aar siden skeed oset slem stycke, at der brød tyve ind, oc stiall en 7 å 800 Rdlr.,.alligevel der er meget ypperlig luckelser tanqvam custodiapublica. Bispen af Bergen var hosz mig den anden dag octog afskeed med mig; hand reiser igiennem Fyen, oc maaskehand taler vel ocsaa med dig, naar hand kommer til Vejlegaard.Proufsten i Helsingør, Mag. Lauritz Aagaard erdød, oc Mag. Christopher D a n c k e 1, Sogne-Præst paa Christianshafndøde i Gaar morgis, otte Præster bleve i Gaar ordineredetil at betiene de syge her oc der i byen, det hielper vel paade andre Præster. Farvel. Gud holde naadelig sin beskermelseover Eder alle oc mig med. Jeg indslutter Eder alledaglig i mine bønner til vor herre, oc forbliver, saa lenge Jeglever, dinHafn. d. 25 Jul. 1711.hulde oc trofaste broderH. Mule.Elskelige K. Broder.Endnu lever Jeg af Guds naade oc kand endnu self besvaredin gode skrivelse, som Jeg i dag bekom Klocken ottemed Posten, som nu kommer temmelig silde fra Holstein,glæder mig over din oc dines velstand, oc ynsker inderlig, atden fremdelis maa continuere. Sygdommen svever allevegnerunt om byen, i forgangen uge døde 746 mennisker, i denneuge ere døde over 900, dette varme vejr giør os stor skade,oc troer, at denne tilkommende uge bliver endnu slemmere.Hvis du skriver om Studenterne, er icke saaledis, tolf haverladet sig andtage til at vere liigdragere Præsterne herDet fra ældre Tid i Kjebenhavn bestaaende Ligbærerlaug unddrogsigsine Forpligtelser i Pesttiden. Paa Biskop Worms Forslag indledteSundhedskommissionen derfor (den 15. Juli) Forhandlinger med Studenterneved Kjøbenhavns Universitet, om og hvor vidt devilde paatage sig de Forretninger, som Ligbærerlauget vægrede sig vedat udfore. De erklærede sig under visse Betingelser villige dertil,og tolv Ligbærere udvalgtes iblandt dem. Dog vilde de kun bortbæreAfdede af mere formuende Samfundsklasser (for hvilke der betaltes 1

eholder deris dragt, undtagen at de legger deris vingekiortleraf, naar de besøger syge. Lusetorvet er afskaffet; alle omløbendeSelgekoner maa intet have nogen vare at selge. Paafredag otte dage skall her holdis en almindelig bededag, somkommer siden til at holdis over det ganske land. Gud undeos med tilbøi-lig devotion at forrette denne Guds tieniste. Herer ellers en stor consternation i byen. Mange ere bortreiste.Her effter begraves alle lig uden nogen Comitat. Jeg var iafftes til Gancelli-Raad Taus ens bryllup, hvor der vareickun faa, men adskillige høje Personer, nemlig Geheime-RaadKrabbe, Geheime-Raad Krag, Geheime-Raad Sehestedt,Geheime-Raad Schøller, Geheime-Raad Gedde, Geheime-Raad Fierfek, lustitz-Raad Kaalund, Mag. Albret, ocnogle andre faa. Professor Bircherod er bleven Rector iaar, oc er kommen til den forretning i en vanskelig tid. Medforsægling effter de afdøde bliver giort temmelig god andstalt,saa mand der af formoder ald gott'). Gud hielpe osfremdelis, oc bevare dig oc dine fra ald ulycke.Dette er skrevet i Gommissionen d. 1 Aug. 1711.din hulde oc trofaste broderH. Mule.Examina Theologica skall icke holdis paa Soer, ej heller€r vor Frue Skole ophævet; Pest-Præsterne, hvor af ti ereordinerede, oc endeel skall betiene menighederne heri byen,Kdlr. og derover til hver af Bærerne), medens de aldeles Intet Tildehave at skaffe med Fattigfolks Lig. Derhos forlangte de Privilegiumpaa i Fremtiden at maatte hensætte alle fornemme Lig til »evig Mindefor deres Tjeneste«. Kommissionen nødsagedes til at gaa ind paa disseVilkaar, da 56 Pestlig netop paa dette Tidspunkt stode ubegravedeomkring i Byen; en formelig Kontrakt om dette Anliggende oprettedesden 28. Juli, og denne stadfæstedes senere (i 1714) af Kongen. Regensianerneerhvervede herved den Ligbærerret, som blev bestaaendeindtil 1791. (C. Bruun: »Kjobenhavn«, II, p. 451. Mansa:Hist. Tidsskr.)') Naar bemidlede Folk døde, kom deres Boer foreløbig ikke under SkifterettensBehandling; al Registrering, Arveskifte og Deling blev endogudsat til efter Nytaarsdag, men man segte at sikkre sig de AfdødesEfterladenskaber ved at forsegle Værelserne og Husene, dog vistnokførst efter at have udtaget de rede Penge til Arvingerne. (C. Bruun;»Kjøbenhavn«, II, p. 456.)

gaar i sort smittet læret^), det er vist nock med 700 Gommum'canteri Holmens kirke en Søndag. Mag. Knud Tommerup,Gvarnisons-Præsten, prædikede saaledis i sin Menighed iSøndags, at her var et Sodoma i Kiøbenhafn, oc derfor vildevor herre udrydde byen oc ødelegge den plat, hvo der nuvilde Salvere sig, skulde giøre det i tide; der paa reiste handself bort i tiisdags med pick oc pack^).Elskelige K. Broder.Det haver behaget den naadefulde Gud at spare mig tildenne stund iblant daglige mange oc adskillige farer saa velvidende, som uvidende, hvorfor hans nafn verit ærit, hand ocnaadelig holde sin beskyttelse over mig oc mine fremdelis forChristi skyld. Jeg tacker meget broderlig for den gode trøst,du giver mig i din sidste skrivelse, den var mig en vederqvegelsei denne meget svage oc skrøbelig tilstand, vi leverudi, de syges oc dødes tall disverre formerer sig ugentlig ocdaglig, i denne uge ere vel døde over tretten hundrede, defleeste ligger ickun i to å tre dage, oc en stor deel af dennemhaver Bubones oc Carbunculos, nogle ingen af Slagszene,men ickun siunis paa dennem sorte-brune pletter, naar deere døde. De, som begravis i Kirkegaardene, som er ickunen liden deel imod dem, der bliver uden Østerport begrafne®),') Pestpræsternes Dragt skrev sig fra den paa Lasaretet indferte; hervare alle Officianterne klædte i sorte Voidugskitler, et Beskyttelsesmiddelmod Smitte, der ansaas af Vigtighed, hvorfor denne Dragtefterhaanden ligeledes optoges af Byens Indbyggere. I Stedet for Voxdugbrugtes ogsaa Trill, et Slags grovt, stivt, med Pap gjennemtrukket,som oftest sortfarvet Lærred, der holdtes for uskikket til at opfange ogbevare Smittestoifet. (Manaa: Hist. Tidsskr.)Angaaende Mag. Knud Tommerup, Sognepræst ved Garnisonskirken(eller, som dens officielle Navn var, »Den Herre Zebaoths Kirke«) ogFrederikshavns Menighed, som feigt havde forladt sine Sognefolk ogvar flygtet fra Byen, da Pesten tog Overhaand, befalede Kongen vedEeskr. af 7. Aug. 1711, at han skulde suspenderes og beordres tiltaltaf Generalflskalen.') I Midten af Juli havde Kommissionen faaet Jord udlagt udenfor østerporttil en ny Pestkirkegaard for Fattige og Uformuende. Denlaa tilheire ved Kastellet, mellem dette og nuværende Gamisonskirkegaard,og her blev der forud gravet et Antal lange, tre Alen dybeGrefter, som dog hurtig fyldtes. (C. Bruun: »Kjebenhavn«, II, p. 453.)

307kaster Præsterne Jord paa, men de andre intet, som begravisuden for byen. Paa Kirkegaardene faar hver Liig sin grafoc sin kiste, men uden byen graves lange graver hvor udikand settis 12 å 16 Liig af gangen, somme faar kister, nogleingen Paa Gaderne ligger undertiden her oc der adskilligedøde af gemene stackler, men de haver verit syge, førend deere gaaen ud^). Jeg fornemmer at endeel af Herskab opholdersig i Odense, der er dog icke ret sickert at blive forden durkfart, oc vil derfor raade dig, at du icke kommer derret tit, ej heller handler meget med dem. Dersom du talerendnu engang med Bispen af Bergen vil du vere saa god ochelse hannem flittig fra mig oc tacke hannem for hans godebesøgelse. Jeg fick i gaar bref fra Svoger Mag. FrantzThestrup®), oc lader hand mig blant andet vide, at SI. Mag.Henrich Stampes Søn, som Succederet sin Fader i Kaldet,nemlig H. Jens Stampe haver begiert hans daatter til Egte,oc svarer jeg hannem der paa i afften. Hand skriver ocsaafremdelis, voris tilstand her er temmelig, men stor Elendighedover de mange her optagis af de Svendske Capere, oc denstore mangel paa penge. Min Egen tilstand er her vedstædet over 4000 Rdlr. forringet. Indkomsten over de storeskatter meget aftaget, oc maa dog til Encke-Bispinden aarliggive 100 Rdlr. Bedagen skall holdis over ald Dannemarkd. 21 Aug. Texten til Højmesse er af Psalm. 62 v. 7, 8, 9.Til afftensang. Aet. 3. vers 19. Derfor omvender Eder etc.Derforuden er oc giort en ny meget smuck oc kort bøn, somnu her effter skall læsis oc den gamle afskaffet. Gancelli-Raad Taus en s Kieriste er fra Fridericia, En Obristes daatter.I Begyndelsen fik hver Afded sin særlige Ligkiste og Grav, men daSygdommen udfoldede sin hele ødelæggende Kraft, indskrænkede mansig til at nedlægge Ligene i Eækker ovenpaa hinanden uden Kister ide opkastede Grefter. Der reiste sig imidlertid en saadan Storm afUvillie mod denne Begravelsesmaade, at Kommissionen maatte giveefter og skaffe raat sammenslaaede Kister eller Kasser til de Dede.') Under 3. August skrev Sundhedskommissionen bl. A. til Kongen: »PaaSlotspladsen, Torvene og Gaderne kaste sig, foruden pludselig omfaldendeSyge, mangfoldige Smittede, som vi af Staden maatte ladeudfere, og under aahen Himmel eller under Teltene ved Vodrofs Gaardhellere maatte lade krepere end de i Staden og forege Infektionen.«') Mag. Frantz Thestrup, Biskop i Aalborg, d. 1735.

haver tilforn hafft Major Krabbe, Broder til ha nem paaSøegaard. Den store skyden som er hørt i Fyen, betyderintet af de slags du melder om. Endeel af Aarlaag Skibe,som vare i Nort Søen ere i disse dage komne igien oc liggerpaa reden. Du skref forgangen i et af dine breve, at Kiøbenhafnicke kunde lide mangel paa proviant, fordi de faaborrigSkippere kom saa tit her over, men det er ickun et slags, toeller tre de fører, her fattis saa meget andet, sild oc fiskhaver vi ingen af, oc faar icke heller. Her ere endnu ingenhuse blefne tilsperrede af alle dennem, som ere inficerede.Til slutning ønsker Jeg, at den naadige Gud fremdelis vilholde sin kraftige beskermelse over Eder samtlig oc os alle.Adieu.din hulde oc trofaste broder til dødenH. Mule.Hafn. d. 8 Aug. 1711.Mag. Lemvig haver lengesiden giort andstalt hosz Gommerce-RaadBircherod om de rentepenge at betale af denliden Christianes Patrimonio.Elskelige K. Broder.Det haver endnu behaget den gode Gud at spare migindtil denne stund; alligevel vi lever daglig i stor frygt ocfare formedelst denne fordervelig sygdom, som allevegne haverudbred sig. Denne uge, saa vel som den forrige, haver væritto haarde uger, udi denne uge ere døde over to tusendemennisker, saa at, dersom svagheden saaledis continuerer, vilfolk blive tønde her i byen; der døer dog langt flere qvindfolkoc børn end mandfolk. Mine forretninger ere megetmøjsommelige, saasom vi skall sidde daglig i Gommissionenfra otte til tolf om formiddagen oc fra to til syf om Efftermiddagen,at Jeg mange gange er saa tret om afftenen, atJeg kunde ligge paa en steen og szove. Nu bliver ald tilførselforbuddet imellem Kiøbenhafn, Jylland, fyen, Lolland, oc andresmaaøer, saa vi vil finde det i lengden med voris Proviant,at det ene onde vil komme over os efifter det andet. Patientia!

De reisende til Lands bliver det ocsaa forbuddet at kommeover fergestæderne, saaat de her effter i Nyborg oc Corsøervil faa ledige dage nock. Jgaar blef paa ny igien ordineredeotte pest-Præster. Til Holmens Menighed er den yngsteCapelian død, som haffde Mag. Brinck es daatter. AlleSogne-Præsterne her oc Gappellanerne, gaar med slette krauveroc uden vingekioller, naar de besøger syge, kaster iord paaliig, oc sidde i Skrifftestolen. Denne sommer er en megetslet Sommer for mig, Jeg haver icke seet en Tulipa, icke enNeglike, icke et kirseber, icke en pære, eller noget sligt, mender imod seer oc møder mange Liig. Til Mag. Albrets^)ere to af deris piger syge, om det vil blive der ved. UdiTorszdags blef en ny kirkegaard udi Fiaalstrædet paa enstor pladtz til vor frue Menigheds afdøde indviede, thi denanden Kirkegaard er nest en opfyldt. Jeg tenckte saa vist, atJeg skulde have faaet bud fra dig i gaar med posten, menfick ingen, kand ei vide aarsagen. Far vel, vor Herre bevareEder alle.din hulde oc trofaste Broder til dødenH. Mule.Hafn. d. 15 Aug. 1711.Hafn. d. 22 Aug. 1711.Elskelige K. Broder.Begge dine tvende gode skrivelser haver Jeg bekommet,den ene i Mandags, den anden i Gaar, begge læste Jeg medglæde oc fornøjelsze i min møje oc besværing, saasom Jegder af fornam din oc dines velstand, hvilken Jeg af hiertetønsker fremdelis at maa continuere. Det er med os herendnu som tilforn, vi venter daglig Guds Naadige hielp ocundsetning, denne uge haver verit af same beskaffenhed, somden forrige oc noget der over. Det er vist nock, endnukommer det mig for, at der døer flere qvindfolk end Mandfolk,gamle Folk døer der ocsaa endeel af, iblant de unge erMag. Albert With, Sognepræst ved Trinitatis Kirke i Kjøbenharn, død1715, en Descendent af de hollandske Statholdere Johan og Corneliusde Witt, dræbte i Haag 1672.Museum. VI. 21

der død flere pigebørn end drenge paa nogen tid, som forExempel, fra d. 19 luli til d. 26 dito vare døde 745, iblantdem vare 120 Mænd, 293 Qvinder, 120 drenge, 212 piger.Nu er vor Frue Kirkegaard oc Trefoldigheds saa opfylt, atder ingen begravis mere. Begge Gappellanerne til Holmenere døde, Obriste Kaphingst paa Søeholm vaar Jeg tilbords med i Onszdags otte dage til Admirall Geddes; nuer hand baade død oc begraven, oc var en ung frisk Mand.Nu følger svar paa de poster, du begierer underretning om.Biskoppen sidder med i Gomniissionen, som holdes paa Raadhuset,iblant de Committerede er Doet. Eichel syg, oc Doet.Wagner død^), de andre ere endnu ved Guds naade uskade;af de første ordinerede Præster ere fire døde. Af Studenterneere ingen døde, men to løb bort®), oc en er syg. J gaarblef voris bedag holt. Gud give til gafn oc gode for os!Begge Mag. Albrets piger døde, dog icke der i huset. Jegkand icke andet end lee af den underlig andstalt, de giør iOdense, som er icke en blaffert^) værdt, det er vist nock,det du skriver om Slagternis urenlighed, oc Feldberedere etc.Der ere to nyttige Forordninger udgaaen om et oc andet,læste de dem med agtsomhed, vare de intet saa bagvente ideris sager®). Med hønsz. Ender oc giesz er ickun at forstaaom Inficerede huse, køer maa de vel have, naar de haverlejlighed til dem. Hunde oc katte ere fortenckelige, for deløber allevegne, naar nogen smitte er i en bye indkommen.Rødder, Roer oc kaall selgis her daglig af hauge-koner, menDr. med. Reinhold Wagener var fedt i KOnigsberg 1672; han dedesmittet af Pesten.^ d. e. af dem, som havde ladet sig antage til Ligbærere; se Brev af1. August.Fem Studenter (blandt de udvalgte Ligbærere) undvege fra den demanviste afsondrede Bolig. De bleve senere grebne og indsatte i Kvarantænehuset,hvor de daglig fik 12 Sk. til Underhold. I de UndvegnesSted antoges fem Andre. (Mansa: Hist. Tidsskr.)Blaffert, tyd. en kelnsk Ment = 6 Sk.Den ene af de omtalte Forordninger anviste Havekoner visse Pladsertil at forhandle deres Grentsager og forbed dem at gaa omkring fraHus til Hus og falbyde disse Varer, — den anden paabed Ødelæggelseaf alle de Fjerkreaturer, der maatte findes i Stadens pestbefængteHuse. I Odense, som jo ikke var smittet, segte man nu, af Frygt forPesten, at udrydde alle Byens Hens, Gjæs, Sanghusfugle, ja endog Keer.

paa visse pladtser, ingen maa løbe om der med. Der bliverintet af med det forbud, at ingen maatte komme herover tilvands, En hver som Lyster haver frihed at kommeJeg forundrermig over din frugt, skulde mand leve, var en halfsnees æble gode til vinter. Tack for din gode trøst oc ønske.Vor herre spare dig oc dine i langvarig velstand oc bevareEder alle fra ulycke. Adieu. T. Tuus.H. Mule.Om din Søn vil Jeg skrive med første.Hafn. 29 Aug. 1711i sterste hast.Elskelige K. Broder.Jeg tacker hiertelig for det gode ønske, du giør over migi din sidste Kierkommen skrivelse, vor Herre velsigne oc bevareEder alle fremdelis, oc mig oc mine med, som hand hidtil denne stund saa ganske naadelig haver giort, at ingenher i huset endnu haver verit syge, hvorfor hans hellige nafnævindelig vere ærit. Til Svoger Mag. Albrets ere alle hansFolk døde, Kudsk, piger oc tienere; Lisebet Mule er i Aarsendnu. Doet. Eichel begynder at komme sig noget, menDr. Wagner oc hans Kieriste døde begge af denne grasserendesygdom. Af de her tilbage blefne Studentere, som ere ickunimod en to hundrede, ere døde adskillige, disse igienblefne erenogen uregierlige Folk, agter snart hverken Gud eller menniskene,de fleste af dem. Mag. Knud Tommerups dom veedJeg endnu intet af at sige, alligevel Jeg taler med Bispenhver dag. Her ere nogle huse paa gaden, hvor af endeel eredøde, oc et, hvor af de alle ere uddøde. Jeg veed intet derere flere døde af SI. Christian Mules børn end et udiPræsidentens huus''). Bønnen læsis her af Præsterne om') Beltemes Spærring og Forbudet mod Tilforsel her til Byen fra Søsidenvar atter hævet.') Lisbeth Marg. Mule til Veilegaard. ded 1754, Datter af Assessor i HofrettenChristian Mule.') Christian Mule, Assessor i Hofrett«n, ded 1705. — Præsidenten erHans Nansen, den Yngre, med hvis Datter, Margrethe, Christian Mulevar gift.

312Onszdagen og intet tiere. Fru Anna Mule haver lengeverit borte, er langt nere i landet. Det er icke saaledis, atLigene kand lugtis uden byen, som vrangelig berettis, thi damaatte snart de omliggende byer befengis saasom Valdby,hvide oc røde Ore'). Liiggraverne ere adskillige, thi der eremange bortdøde af de første^), nu bønder, nu Soldattere, ocere altid gravede for ud til en to hundrede, der gravis engraf paa nogle snese allen i lengden. De fleeste Lig førismed store Rustvogne uden byen, oc beris i oc af vognene afder til bestilte Ligdragere, disse folk er det aller ugudeligstefolk, der kand vere i Christenheden. Jeg haver seet ickeengang, men mange gange, da der haver verit sex, otte ligkisterpaa en vogn, oc en af disse karle haver siddet paa enkiste, en anden ligget langs oven paa en anden kiste, saa deagter slett intet deris lif, hvor over der ocsaa mange eredøde af dennem, saa at vi snart icke kunde faa saa mange,som her behøvedis, førend vi maatte skrive alle Stiffts Amptmændenetil, at de vilde forskaffe os nogle en hver fra sitStifft over ald Dannemark, oc kommer nu daglig baade fraSædland, Lolland, Fyen oc Jydland adskillige effter haanden®).Jeg saae i Gaar morges tilig klocken fem fire qvindfolk baret fuldkommen Lig^) ud i kiste paa deris Skuldrer, oc i') Hvidovre og Eedovre.Det er betegnende for Pestens dræbende Karakter, at af 36 nye Ligbærere,Sygebærere og Kudske, som antoges den 29. Juli, vare kun 6ilive fire Dage efter. (^C. Bruun: »Kjebenhavnc, II, p. 443.)Vanskeligheden ved at faa de Syge førte til Hospitalet og de Dede begravede,blev strax overvældende, hvorfor Sundhedskommissionen henvendtesig til Generalkrigskommissariatet om at faa Soldater til Sj'geogLigbærere; men da den fik Afslag, havde den ingen anden Udveiend at tage Fanger fra Bremerholm og andre Forbrydere i sin Tjeneste,hvortil Regeringen havde givet sit Samtykke. Senere, da Ligene opdyngedes(i Begyndelsen af August henstode flere Hundrede Lig ujordede)og alle de ældre Ligdragere vare dede, medens kun faa Frivilligemeldte sig, greb man til det yderlige Middel at presse Tiggere ogLediggængere til det farlige Hverv. Endelig tillodes det dog, atBaadsfolk, Soldater og Teihusfolk, som godvillig meldte sig, maatteantages som Ligbærere. Mod en maanedlig Len af 10 Rdlr. benj-ttedemange af disse sig af denne Indrømmelse, og saaledes lykkedes detKommissionen at organisere et Ligbærerkorps paa over hundrede Personer,som gjorde god Fj-ldest, skjendt det rummede talrige tvivlsommeElementer. (Anf. St. p. 443.)'•) d. e. Liget af en voxen Person.

afftens saae Jeg Et qvindfolk oc et Mandfolk bere et temmeligstort Lig, oc gick mig lige forbi paa gaden. Jeg var to dagei denne uge noget malade, oc frygtede noget for mig self,nu er Jeg, Gud skee ære, temmelig iglen. I denne uge eredøde totusende sex hundre mennisker. Vore breve skallnu vere i Posthuset, før klocken er fem. Farvel, oc helszdine meget flittig.din hulde oc trofaste broderH. Mule.Elskelige K. Broder.Den største glæde oc fornøjelse Jeg, nest Gud i Himmelen,haver, er, at Fredags Posten tilfører mig dine meget Kierkomneskrivelser, de ere mig icke en ringe forfriskelse ocligesom et cordial i disse møjsommelige oc bedrøvelige tider.Augustus haver verit os en meget haard maanet, tog bort9142 mennisker, som Jeg haver fortegnelse paa, hvorledisSept. vil nu blive, staar allene til Gud i himmelen, denneforbigangne uge haver verit nesten som den forrige, dog lidetmindre. Af fornemme folk ere døde adskillige, men meestFruentemmer oc Damoiseller, der ere ingen døde af de tre,du meldte om i din gode skrivelse, af de sidste ordineredePest-Præster ere paa ny igien de fleeste hendøde, de til vorFrue oc Trinitatis Menigheder lever endnu, de andre ere døde,Mag. Søfren Sevel er allene tilbage ved sin Menighed.Bispen Klagede sig meget i dag, at hand skulde have flereordinerede, oc her er ingen dygtige Karle, saa det seer megetgalt ud i den Post Uden byen ligger i begge Hospitalerneover ni hundrede syge mennisker, hvis Præster ere døde, ocligger daglig oc raaber paa en Præst oc kand ingen faa tilsig, det er elendigt^). lafften gaar meget strenge ordre til•) Mandefaldet imellem Hjælpepræsterne (Pestpræsteme) var saa stort, atman i Slutningen af August maatte ordinere Studenter, der ikke havdetaget theologisk Bxamen. (C. Bruun: »Kjebenhavn«, II, p. 448.)-) Ved Aabningen af Lasarettet paa Wodroffgaard ansattes her en Præstved Navn Jergen Seerup, som efter nogen Tids Forløb bukkedeunder for Sygdommen. — Ved Ladegaardens Lasaret, som endeligtoges i Brug den 28. August, virkede den nidkjære og uforfærdede

314Kaarsøer, Kallundborg, oc Vaardingborg, at ingen maa passereover færgestæderne uden Kongens Eget Pass, saa farten overBelt oc de andre stæder vil nu hvile aldelis. Paa først kommendeOnszdag skall her holdis en Extraordinaire faste ocbede dag i Kiøbenhaufn oc Helsingør, men ingen flere stæder.Mag. Knud Tommerup er kommen tilbage igien, oc reiste bortabsq. consensu Episcopi, der ere Gommissarier tagne udi hanssag, nemlig Laadberg oc Steenbuchhvilke skall kiendepaa hans forseelser; lever Jeg skall du faa at vide, hvorledisdet løber af. Mag. Oluf Thestrup haver Jeg ikke fornummetat vere bleven Præst i Lolland. Mine Folk holder sig megetindgetogen, kommer ingen stæder uden i Kirken oc Slagterboerne,oc gaar Jeg self mesten deel aliene ud, oc haver ingentienere med mig, mand tager sig vare saa vit mand kand,det øfrige setter mand i Guds naadige Haand, oc lever underhans beskermelse, som er det beste middel i disse farligetider, udi hvilken Jeg vil have Eder alle trolig befalet ocstedse forbliver dinHulde oc trofaste broder til dødenH. Mule.Hafn. d. 5 Sept. 1711.Voris Commission er nu forøget med en Obriste Leutenentoc en Major item med General Byggemester Cancelli-RaadErnst. Jeg fornemmer at Mag. Knud Landorph liggersyg til døden. De beste fieller, der kunde slaas for brønden,dersom liden Hans staar oc kiger udi, var en god rumpe fuldaf riis. Adieu.Commissionen d. 12 Sept. 1711.Elskelige K. Broder.Den vederqvegelse. Jeg faar af dine Kierkomne skrivelser.Kommer meget vel til pass i disse onde oc elendige tider, daThomas Frost, som endog en Tidlang varetog Tjenesten paa WodrofFgaard,medens Sjælesergeren dér laa syg. Ogsaa han blev et Oifer forPesten og afløstes af Hans Meyer. (Anf. St. p. 450.)Jacob Lodberg, Prof. theol., Sognepræst ved Frue Kirke, senere Biskopi Fyen og Johannes Steenbuch, Prof. theol. ved Universitetet.

sindet er undertiden noget nedslaget af den store jammer,mand baade seer oc hører allevegne, saa det er Guds blottenaade at tilskrive, at Jeg med mine endnu er ved magt, ocJeg befaler mig hannem daglig fremdelis; dine gode bønnerudretter ocsaa noget gott for mig hosz vor Herre, hvorforJeg oc siger dig overflødig hiertens tacksigelser. Den forbigangneuges dødis tall var langt højere end de 1500, MargretaNansen haffde skrevet om, oc beløb over 2800, somJeg veed til visse; af Geheime-Raads oc andre fornemmestienistefolk ere adskillige baade syge oc døde. Den opskrifft,du vilde have paa de fornemme Folk, der ere døde i denneuge, Kand Jeg icke forskaffe, endeel fordi Jeg haver icke tidder til, endeel saa veed jeg dem oc icke til visse. Denne ugelever mand i de gode tancker, at de dødis tall icke er saastoer, som det nu haver verit en tid lang, hvilket mand førsti morgen faar at vide. Voris bede-dag blef holt i Onszdagsher oc i Helsingør. Texten til Højmesse var af Psalm. 91 fradet første vers til det syvende, til Tolfprædiken 2. Paral. 7v. 13, 14, 15. Texten Til afftensang 2. Gor. 1 v. 8, 9, 10.I gaar blef paa ny otte Pest-Præster ordinerede. Det er dogen forfærdelig stor løgn med de døde, som i adskillige kirkerpaa bededagen skulde have tilføjet sig. Gud skee ære, i Kirkener ingen død endnu. Borgemester Meller er en meget smuckMand, lever endnu oc er vel til pas, men i Gaar med Postenfick Jeg at vide, at voris gamle, trofaste oc hulde ven Mag.K. Landorph er SI. i Herren hensovet, hansz død giør migmeget ont, saa slipper en god ven bort effter den anden,derfor bør de igienlevende faa holde dis mere sammen. Adieu.Helsz dine meget flittig. Gud velsigne Eder alle.din hulde oc trofaste broder til dødenH. Mule.Jeg skicker dig et bref til mig fra Etatz-Raad Vinding,at du der af kand see, at hand er min meget gode ven.Hafn. d. 26 Sept. 1711.Elskelige K. Broder.Dine gode skrivelser Kand icke andet, end glæde oc fornøjemig, saasom de ere fulde af saa stor trøst oc veder-

qvegelse, som vi højlig behøver i disse bedrøvede oc elendigetider. Vi ere ligesom Vegterne, der lengis eifter morgenstunden,saa er oc voris lengsel stor effter nogen god oc naadig forandring.Vel siunis det, at sygdommen skulde vere in declinatione,oc de dødis tall ugentlig icke saa mange, men de, derbliver syge, ligger dog ickun to å tre dage, førend de døer.Paa vor Frue Kirkegaard er indført paa nogen tid over ottehundrede læsz Jord for at bedecke dødis graver med, oc Hgesaaskeer det paa de andre Kirkegaarde, saa de fleste Kirkegaardepræsenterer nu nogle smaa bierge^). Vi haver i daggiort rigtig overslag over de dødis tall siden 11 lunii, da sygdommenbegynte, oc befinder effter rigtig regning, at de dødistall beløber sig noget over tyve tusende, hvilket mand ickehaffde tenckt i begyndelsen at skulde have blevet saa vitløfftig.Iblant adskillige mange forunderlige Gasus, som sighaver tildraget i denne skynding, er denne icke den ringeste,foruden mange andre utallige, nemlig at en gemen Kone, derhaffde et spæt barn, døde oc barnet laa oc pattede paahendis bryst i to dage, effter hun var død, oc lever det samebarn endnu. Paa de fleeste af dine qvæstioner kand JegIndtil henimod Midten af Juli vare for Størstedelen de mangfoldigeOflfere, som allerede da vare faldne for Pesten, begravede i ByensKirker eller paa dens Kirkegaarde. Disse vare derved saa opfyldte, atde kun levnede den sparsomste Plads. De ved Kirkerne ansatte Gravere,hvis Fordel det var at modtage saa mange Lig som muligt, fandtimidlertid snart paa Udvei: da det ikke her lod sig gjere at gravelangstrakte Kuler eller store Gruber, gjorde de vel de enkelte Gravede reglementerede tre Alen dybe, eller dybere, som befalet var, mensatte da tre, fire, ja fem Lig ovenpaa hinanden, saa at det sidste Ligneppe var dækket med et Kvarter eller en halv Alen Jord; dette varbl. A. Tilfældet med Trinitatis Kirkegaard, hvor Klokkeren ved Kirken,den bekjendte Kegnemester Seren Mathiesen, der skulde have Tilsynmed, at Begravelserne skete anordningsmæssigt, alvorlig blev tiltalt.Som Felge af dette Uvæsen forpestedes Luften paa Byens Kirkegaarde,idelige Klager indlob til Sundhedskommissionen over ulidelig Stank iog omkring Kirkerne, og Dag for Dag blev det et stedse mere livsfarligtArbeide at kaste nye Grave, saa at de Folk, som dermed sysselsattes,snart dode bort i Hobetal. Under 1. September udgik derfor enForordning, som bl. A. paabød, at de ikke dybt nok nedsatte ellerutilstrækkelig skjulte Lig skulde forsvarlig tildækkes med i det mindsteto Alen sammenbanket Jord (inden den 1. Oktober). (Mansa: Hist.Tidsskr.)

give dig tilstreckelig svar, men Gontrafeieren kand Jeg ingenKundskab give dig om. Hr. Corfitz Schurman lever endnu,men haver verit hefftig syg. Udi Mag. Knuds Sag ventisdom med det første. Mad. Guntterberg lever endnu, menudi hendis huus ere døde 5 personer. Christen Geertszoc hans kone ere døde; alle klockerne lever endnu; tre afbogtryckerne ere døde; Pedellerne lever begge endnu; af desidste ordinerede Præster ere døde En. En god deel af dem,som haver hafft Bubones oc Garbunculos ere igien restituerede,men hvo, der haver hafft Spetter eller maculas, ere mestenalle døde. Af Medicis ere ingen flere døde end Doet. Wagner,men af Chirurgis, som haver betient de syge, ere atten døde,hvorfor vi ocsaa forgangen maatte forskrive fra Hamburg 22,som alle ere andkomne Af Assessoribus i Commissionener endnu en død, som var En af 32 Mænd oc Kirkeværgertil Hellig Gæstis Kirke. Consistorium holdis undertiden af defaa Professores, her er tilstæde. Af Regentsz ere adskilligedøde, ligesaa af Collegio Walchendorphiano, af Elersiano erede bortreiste saa ner som to, i Medicéo ere ocsaa kun megetfaa. H. Bertels Sønner ere i Gladsaxe, oc Musculus iFyn. Min Steffen er paa Floden, oc den pige, der blefgifft fra Fru Anna Mules, ude paa landet. Tack for din relationom SI. Mag. Knud Landorphs begravelse. Mag. Lemvigi Ørstæd døde i denne uge af en hidsig Feber. Far nu velmed alle dine, som helsis flittig fra dinHulde oc trofaste broderH. M.Elskelige K. Broder.At Sal. Cancelli-Raad Smidt er ved døden afgangen,fornam Jeg af din sidste gode skrivelse, der haffde det gammelFra Hamborg fik man femogtyve Barbersvende til Bistand ved deSyges Behandling; af disse dede otte og en kasseredes strax paa Grundaf Uduelighed. Fra andre tyske Byer, fra Oldenborg, Bremen ogDanzig, kom ogsaa adskillige. Imidlertid viste sig allerede i de fersteDage af Oktober et saa kjendeligt Omslag i Sygdommen, at Sundhedskommissionenkunde frabede sig en ny Forsyning af Barberer fraTydskland. (C. Bruun: »Kjebenhavn«, II, p. 458.)

ordsprog stæd, den lange syge, den visse død. Jeg maa bekiendehand fuldte SI. Mag. Knud Landorph snart effter, ocbegge nesten af en svaghed, Jeg maatte vel vide hvad begravelsestæd,hand faar i Nørrebroby Kirke, oc hvorledis detbliver uied Lundegaard oc tilliggende gods, den SI. Mand ernock endeel penge skyldig der paa. Voris tilstand hosz os erendnu ickun skrøbelig, sygdommen svermer allevegne endnusterk omkring, icke saa meget iblant de gemene, som andresmucke borgerfolk, de dødis tall ere vel noget formindskede,men vi ønsker oc haaber til bedring hver dag. Udi forgangenuge var de dødis tall noget over tretten hundrede oc ligesaamange i denne uge. Af de bortdøde Bogtryckere veed Jegickun de tvendis nafne, den ene Willatz lersin, den andenJørgen Vering. Jgaar vare vi forsamlede paa Consistorio forat kalde Mag. Wolchmar Danchel, øverste Gapellan tilvor Frue Menighed, til at vere Sogne-Præst til den DanskeMenighed paa gammel Amager, oc behøver vi nu igien en nyCapelian til vor Frue Kirke, til hvilken ende en Person,nafnlig Morten Haufgaard, som Michel vel kiender, skalllade sig høre i morgen for Menigheden. Gommissionen haverdaglig nock at bestille med adskillige slags folk, der flyttergods fra inficerede stæder til andre huse, oc der ved merkeligforplanter sygdommen, hvor udover vi haver mott tage envagt and, som bestaar af Musqveterer oc Ryttere, der allevegneskall recognoscere oc snappe saadane folck op ochvad de haver at fare med, saa at der sidder en god deelallerrede fast i Slutteriet. Du skulde forundre dig over saaledig gaderne ere herudi byen for Folk, oc alligevel der etdød en stor deel Kierlinger, saa seer mand dog en skielligHauf endnu tilbage igien. Mad. Gutterberg ligger nu fordøde, saa Jeg veed icke, hvilken time Jeg faar at høre, athun i Herren er hensovet. Jeg tacker skyldigst for hvis, duoc din Kieriste haver i sinde at skicke mig over, Kand mandickun blive saa lyckelig at faa noget der af: imidlertid vilJeg leve i Haabet. Vale cum tuis et me amare perge.Din hulde oc trofaste broder til dødenH. Mule.Raptim Hafn. d. 3 Oct. 1711.

319Elskelige K. Broder.Af din sidste gode skrivelse fornam Jeg, at du var iOdense til Landemodet, oc at den børne-sag haffde verit formed Lucas Lurifas, saadant var vel best at dempe, oc ickelade det komme i folkemunde. Udi Mag. Knud Tommerupssag er ingen dom falden endnu; saa snart det skeer, skalldu faa det at vide. Af de ordinerede Assistentz-Præster erei disse dage tre døde. Af Professorer: ere tilstæde Rector,Bispen, Steenbuch, Jeg oc Secretarius. I Kirkerne ere adskilligebleyen befengde, oc haver Jeg tvende gange maattqvitere min Stoel formedelst nogle Liigs nedsettelse understolen, oc var fiellegulvet i Stolen fuldt af store sprecker, saaat dampen oc stancken af ligene kunde staa mig lige i næsenContagionen haver spred sig ud paa Landet her oc der iendeel Herreder; Roeskilde er nu fri oc goed, der var velendelig et par huse andgrebne, men det er bleven gott igien.I Kirkerne findes der temmelig forsamling, naar Guds tienisteholdis, effter den lejlighed. Af Studenterne ere ickun faa tilbage.Siden Jeg skref dig sidst til, er skeed forandring her iHuset igien, i det min Huuszvert haver mist sin Kone, oc mintiener ligger for døde, dog icke her i huset men uden for paaet andet sted, som Jeg haver betinget til ham. Vi tenckte nuat skulde have overstrid det verste, oc iust kom os dennemodgang paa, saa den ene bekymring gaar aldrig saa snartforbi, at den anden følger io strax bag effter, oc er hvermorgen ny. Vi, som ere tilbage igien, giver os i Guds vold, ocveed aldrig, hvad os skall overkomme. Hvad den aldmindeligtilstand andgaar, da døer der icke mange af de gemene nu,men i adskillige smucke folkis Huse indfinder sig baade sygdomoc døden temmehg strenge. Etatz-Raad Rosenkrantz,Amptmand over Nyborg Ampt, skref Gommissionen til i dagmed Posten oc iblant andre hans forslag, Hand haver opsattimod Contagionen, vilde hand giøre Præsterne i hver sogn tilApotekere, i det at der hosz dennem skulde oprettis et MagasinI et Reskript af 22. September til Kirkeværgerne paabedes Eierne afmurede Begravelser at fylde de aabne Gravsteder med Sand. Stankenvar saa utaalelig. at man endvidere greb til i Kirkerne at hensætteJemgryder med Tjære, hvori der fra Tid til anden kastedes gloendeKugler, ligesom man udenfor antændte Baal af Svovl, Salpeter ogTjære. (Mansa: Hist. Tidsskr. — C. Bruun: >Kjebenhavn«, II, p. 454.)

320af Medicamenter, at de Kunde vere ved haanden, naar nogetpaakom, men det forslag gaar vidst kræbsgang. Til beslutningoverleverer Jeg dig oc dine i Guds naadige beskermelse, ocstedse forbliver dinHulde oc trofaste broderH. Mule.Hafn. d. 10 Oct. 1711.Hafn. d. 17 Oct. 1711 inter occupationesdistractissiinus.Elskelige K. Broder.Din sidste gode skrivelse tilbragte mig, som den plejer,en krafftig qvægelse udi den daglig bekymring, som forrefalderi adskillige maade, ut qvimus, ajunt, qvando ut volumusnon licet. Mange ere her ved ald for got et moed, som haverocsaa forøget endeel af voris bedrøvelig, tilstand, oc i lang tidicke alleniste intet agtede, men oc foragtede sygdommen, ockiendte icke hvis haand der tryckte os; thi saa uregierligt,vonderligt oc gienstridigt et folk, kand der snart icke vere til,som en stor deel af disse haver verit i aldmindelighed. Hvadstudenternis dragt andgaar, der vil vere Præster særdelis, daer i denne forvirrede tid intet at tencke paa nogen forandringder med, der ere saa utallige mange andre vigtige sager, somforrestaar os til forandring, at vandet gaar snart over hovedet.Den Dame, du skriver om, som Jeg maaske haver kaldet Mad.Gunterberg, er den bekiendte Skubinackt Guntelbergskieriste i), af voris Eget folkefær, ligger endnu syg, men kommersig, haver hafft fire Karbunckler; om ubekiendte Personerskriver Jeg dig icke gierne til. Af de forhen ordineredeAssistentz-Præster ere 5 å 6 tilbage, nylig er ingen endnubeskicket, men bliver vist med første nogle, iblant de forrigefindis icke Povel Rytter^), ei heller veed Jeg om HansBertelsz haver verit andtaget, langt mindre om førgenGodick bogtrycker lever endnu. Det er icke muligt, at mandkand vide ald ting i saadan stor By, thi hvorledis mand er i1) Kirstine Cathrine Giintelberg var en Datter af Admiral Eaben.Den berygtede Student Poul Pedersen Rytter, hvis Navn Holberg senerebrugte som Pseudonym. Han blev relegeret 1697, atter akademiskBorger 1699 og dede c. 1722.

en oc anden maade i sagerne fortumlet ved saadane extraordinairevanskelige oc onde tider, er icke lettelig at troe,uden mand self var tilstæde. Jeg kand forsickre dig til, atJeg haver lærdt hørt oc seet det. Jeg aldrig haffde kundetindbilde mig tilforne. Til Ørstæd er ingen kommen endnu,men en Ostindiske Præst, hvis nafn mig er icke bevidst, faardet uden tvifl. De, som ere beskickede til Holmens Gappellanier,ere icke ordinerede endnu, thi den kongel. Confirmatzer icke andkommen, den enis nafn er Kier up'), troer visseligat Michel kiender ham, den andens veed Jeg icke. Til Ghristianshafnsmenighed blef Gapellanen der igien Successor. Paavor Frue Gapellani haver trende Ladet sig høre nemlig Haufgaard,som Michel kiender, Ramus, hvis Fader MelchiorRamus, du kiendte, oc en heder CasbøP), som haver reisti Holland oc Engeland, denne sidste faar det uden tvifl, bander baade en skickelig oc lærd karll. Det er vist nock, atMag. Elias Naur bliver Lector, Jeg haver der om goedbeskeed, hvilket du kand sige til Professor Luja paa tiisdag,om Gud vil J samlis udi Assens til Bryllup, oc tencker meddet same i Eders Glæde paa de fraværende bedrøvede. Mintiener, som Jeg haver stor afsaufn af oc kaaster mig meget,ligger endnu saa hen. Til slutning helser Jeg Eder alle tremeget venlig oc ønsker aldt det gode over Eder, I self kandønske oc begiere, forblivende stædse dinhulde oc trofaste broderH. Mule.Elskelige K. Broder.Hvor glædehg J gode venner haver verit i Eders forsamlingtil Bryllupet i Assens, fornam Jeg af din sidste godeskrivelse, det giorte mig ont, at Jeg icke kunde vere hoszEder. Jeg var dog buddet til bords same dag hos En godErlig Raadmand, som er med i Gommissionen, oc fuldte derfra hiem med hannem, fick et stycke dyrestæg oc Et gottglas vin. Jeg tenckte paa Eders samling ved mig self, siden') Jacob Pedersen Kjærup, senere Sognepræst ved Holmens Kirke.Eiler Christophersen Kaasbell, senere Sognepræst ved Helliggeistes Kirke.

eiste vi paa Commissionen igien til Klocken halfgaaen syfom afftenen. Gud give det daglig sleb maatte faa en gangen ende, vi lever i haabet, saasom Sygdommen nu formindskisugentlig. De dødis tall haver verit i denne uge 260. Det erlangt fra tretusende oc tre hundrede, som vi haffde En uge iAug. Maanet. Sygdommen overfalder nu icke saa meget degemene, som andre smuck folk, oc meest Mandkiønnet. IOnszdags Efftermiddag, som J skulde til anden dags bryllup,sade vi paa Gonsistorio oc udvaldte os en ny Gapellan tilvor Frue Kirke, som var en ved nafn Kaasbølle, hvor omJeg skref i mit sidste bref. Udi Mag. Knud TommerupsSag er ingen dom gaaen endnu, bliver den icke saaledis, somham behager, saa haver hand i sinde at stefne til Højeste-RettHer er kommen tvende gange skarpe ordre fra Kongenself, at alle de Sengeklæder, som syge oc døde haver liggetpaa skall opbrendis, men Gommissionen vil med Posten paatiisdag remonstrere H. Majest, hvor skadelig en ting det vildeblive for byen, thi nogle tusende senge bleve der over ruinerede,oc vilde beløbe sig i penge over 70000 Rdlr., oc hvadskulde fattige oc mange andre have at ligge paa imod dentilstundende kaalde vinter, saa der er oc snart en umuglighedved den sag. Vi vil formode, at H. Majest. bliver saa naadigoc fatter andre tancker om dette verk. Gommissionen erbleven andklaget for Kongen for et oc andet af nogle ondeMennisker dog uden haand, men H. Majestet haver verit saanaadig oc skicket det til voris Erklæring, saan vi oc vitløfftighaver besvaret oc udskicket, det er tack oc belønning forvoris møje oc arbejd. Vor Herre forbarme sig over os ocskicke os ickun rolighed engang igien, saa vil vi gierne forglemmeald saadant! Den same gode Gud holde sin beskermelseover Eder alle, oc unde mig den glæde at see Ederendnu engang. Jeg forbliver, nest venlig helsen, dinHafn. d. 24 Oct. 1711.hulde oc trofaste broder •H. Mule.Præsten ved Garnisonskirke, Mag. Knud Tommerup blev demt forDesertion fra sin Menighed, men af >sær kongelig Naade pardonneret«,og blev i Embedet, indtil han 1726 blev Sognepræst ved HelliggeistesKirke, hvor han begik flere Uordener i Embedet. Han dede 1730.

Elskelige K. Broder.Vi kand den naadefulde gode Gode Gud icke nocksomfuld tacke for den ønskelig forandring hand dagligen giørmed voris sørgelig tilstand, den vi i nogle Maaneder medstørste bekymring haver levit udi, de dødis tall er merkelig idenne uge forandret, saa at vi ei haver hatft flere end 90over alt; vi haver ligesom faaet nogen lufft, oc ere icke saabeklemte, som tilforn i en 16 å 17 uger. Gud veed best,hvor haarde disse uger ere falden os imellemstunder; oc omendskiøntvi haver faaed nogen lettelse, saa haver dog dennesniitsome sygdom icke mist sin braad endnu, men den giørpaa adskillige dødelige sting. Vi haver i denne uge mist enaf vore beste Medicis igien, som i nogle Maaneder haver holtsig over maade vel hosz adskillige Patienter, oc effterlat sigen stor berømmelse hosz alle got folk, fordi hand satte sigimod døden, det meste muligt var, saa vilde døden oc hefnesig paa ham oc ligesom giøre gevalt omsider paa hans helehuus, thi først døde hans kone i forrige uge, saa hans piger,børn oc kudsk, strax effter hand self oc blef i afftes begraveni Hellig geistes Kirke, saa det gandske huus er rent uddød;det blef hans sidste belønning for hans store møje oc besværing.Den Hans Bertelsz kand Jeg icke udspørge, entenhand haver verit i blant Assistens-Præsterne heller icke, debliver nu aftackede oc nyder half gageHvor hans Majestetagter at rendere i vinter er endnu uvist, oc er aldelis intetom, at Højeste Rætt skall holdis i Odense. Attestatz eridelig bleven holt til denne Maaned, nu haver ingen givet sigand. Secretarius ved Academiet er Professor Anchersen.Nogle af de beskyldinger. Gommissionen var andgiven for,var iblant andre disse, at den icke giorte tilbørlig andstalt,som den burte i et oc andet, at den loed tolfhundre Menni-') Af Lasaretpræsterne og de den 27. Juli og efterhaanden senere udnævnteHjælpepræster havde 12 overlevet Sygdommen, hvortil endnukom to, der havde gjort Tjeneste under Pesten i Helsinger. Over tyvePestpræster vare faldne under Udevelsen af deres Kald. Blandt Byensfaste Geistlige bortrev Pesten: Sognepræst paa Kristianshavn Mag. Chr.Danckel, begge Kapellanerne ved Holmens Kirke, samt den fra Pommern1701 indkaldte tyske Præst ved Petri Menjghed i KjebenhavnP. G. Menzer. — Af de Studenter, der havde ladet sig bruge som Ligbærere,vare endnu sex i Live.

sker crepere her oc der paa gader oc stræder, at de sygepaa Lazaretterne icke bleve forsiunede, som de burte oc andetmere, men der blef igien svaret paa krafftigste Maader for atigiendrive disse usandferdigheder Med tienistepiger er deticke af den beskaffenhed, som ordene gaar, det var endeligengang eller noget i den slemmeste tid et par fornemmehuse bød til en pige eller flere 20 Rdlr., men nu er det ickesaa trangt, det var slet galt med ald ting et gott ryck. EnVaagekone torte begiere 5 Rdlr. om ugen, oc neppe var endaat bekomme. En Snidker tog 16 Rdlr. for en slett Egekiste,oc saa fremdelis i mange andre poster, saa du skulde forundredig over, hvad her var passeret fra begyndelsen tilenden. Farvel, Gud bevare Eder allesammen, det ønsker dinHafn. d. 7 Nov. 1711.Hulde oc trofaste broderH. Mule.Elskelige K. Broder.Jeg ventede oc læste dit bref med lige glæde, som duannammede mit ved postens andkomst, da Jeg der af saaedin oc dinis velstand, som er mig noget af det Kieriste, Jegkand høre oc spørge. Voris idsige tilstand skref Jeg sidstegang om, den haver icke forverret sig, men tegner idelig tilbedring, saa vi kand icke nocksom fuldtacke Gud for denstore barmhiertighed, hand haver bevist os, at vi som tilfornvare saare meget beknyttede, haver ligesom faaet nogen nylufift igien. Sygdommen er nu ligesom en brusende oc suszendestorm der kand have lagt sig, men puster dog noget fremundertiden. Jeg for min Person kand aldrig glemme, ejheller bør, denne store Elendighed os var overkommet, omJeg end levede i tyve aar, oc mit hierte bløer i mit lif, naarJeg tencker paa endeel af det, Jeg baade haver hørt oc seet'i i sin Forsvarsskrivelse til Kongen svarede Kommissionen unSer 12.Oktober: ... »Vi ere saa forsikkrede om Angivelsens Usandfærdighed,at vi understaa os at begjære af Eders Majestæt, at det ved offenligTrommeslag her i Staden maa forkyndes, at Enhver, som siden den2. Sept. har begjæret sine Syge udførte, og ei faaet dem udferte, vilangive det; da vi tilbyde os for hver Syg, som, efter foregaaende Begjæringtil os, ei er bleven indlagt paa et af Lasaretteme, at betale afegne Midler 100 Rdlr. (Mansa: Hist. Tidskr.)

i denne tid; disse forbigangne Maaneder have verit fulde afJammer; naar mand gick i seng om afftenen, vidste mandintet, om mand stoed frisk op om morgenen; naar mand gickud, vidste mand intet, om mand kunde komme sund hiemigien, eller finde nogen af sine overveldede af sygdommen,oc saa fremdelis, i utallige maade var idelig frygt oc bekymring.Ingen kand vide, hvad saadan iammer fører med sig,uden dem, der er tilstæde oc forespent i nøden. Jeg er numed en ny Gommission betynget, foruden den Jeg dagligendnu betiener, hvor om Jeg i Torsdags fick en Kongel. Befaling,at Jeg tillige med de forordnede af Politi oc GommerceGollegio, Sundheds Gommissionen oc nogle af Magistratenskulde trede tilsammen paa en belejlig tid oc stæd oc dasamtlig igiennemgaa oc overveje H. lustitz-Raad oc PolitimesterEr ns tes Memorial, bestaaende udi adskillige postersundheds væsenet vedkommende. Jeg vil gierne staa bi, saalenge Jeg kand, men er i disse dage intet ret frisk, saasomJeg haver faaet en slem Kulde oc snue i mit hovet, hvilketden idelig udgang oc særdelis om afftenen i dette onde vejr,have forskaffet mig, thi mangen gang kommer Jeg icke hiem,førend klocken er halfgaaen syf om afftenen, oc er voed,kaald oc skiden om benene'). Jeg haaber vor Herre skallgiøre nogen forandring ocsaa med disse besværinger. H.Nielsz Hansz Aalborg^) er geraaden i nogen fortræd, formedelsthans kone skall vere" kommen noget for tilig i Barselseng,hvor udover hand haver leveret en Suppliqve ind tilkongen, oc der udi beretter, at hans kone er kommen den7vende Maaned i barselseng effter brylluppet oc indflyer tilhans Majestets naade; der paa gick en kongelig befaling tilmig, at Jeg med foderligste skulde indskicke mit betenckendei det Danske Gancelli om En Supplication med hosz følgendeAttest fra H. N. Hansz Aalborg, andlangende hans Hustru,som i den 7 Maaned effter deris Vielse er kommen i Barsel-Gader og Gyder vare bestrøede med gammelt Halm, kasserede Klædningsstykker,Sengklæder, Pjalter, Skrammel og alskens Uhumskheder,som i Maaneder udsendte en kvælende Stank, og da Efteraarets regnfuldeDage kom, forværredes Tilstanden saaledes, at man kun medsterste Vanskelighed kunde bevæge sig tilfods i Byen. (C. Bruun:iKjøbenhavnc II, p. 459.)••') Præst i Balslev i Fyen.Museum. VI. i. 22

seng, maatte saa Mortens afiften sidde oc hielpe ham paa imin Erklæring, dett beste Jeg kunde, at hand for straf ocvidere tiltale kunde forskaanis; den gode Mand tenckte velintet paa, der hand vaar din Søns Præceptor, at Jeg skuldekomme hannem til hielp i saadane occasioner, saa kand dermeget skee, som mand aldrig tenckte. Sig din kieriste mangfoldigetack for det, hun haver i sinde at skicke mig, dukunde vel lade mig vide, om det kommer per mare ellerhvorledis det kommer af stæd. Det er megtig med de storepræparatoria, som skeer til den SI. Mands begravelse, dahaver det hafft en lang anden beskaffenhed her med saa mangetusende døde, som ere begrafne. De to Bogtryckere kand Jegingen underretning give dig, Christen Gertsz med allesine døde sidst i lulii maaned, morbo crudelissime Sæviente.De, som vare udreiste af Professorerne, ere endnu borte, thismitten henger ved os endnu, oc byen ligger i sin skiden Søle.Professor Steenbuch haver aliene holt Examen Theologicum.Til den Tydske Menighed haver der ocsaa verit Assistenz-Præst, io vist ere der døde mange af den Tydske Menighed,hvilket Jeg blef vel vaer, naar Jeg gick ud, oc vidste ickesnart, hvor Jeg vilde retirere mig for adskillige liig, der komi møde mod mig, oc kunde intet andet, end maatte passeredem for mig, oc det vare i mange uger. En af de tydskePræster, nemlig H. Mentser ligger for døde. Den Medicusder døde nu sidst, hedte Doet. Labm, var en smuck, ærlig ocbraf Mand'). Farvel med alle dine, som helsis flittig fra dinHulde oc trofaste broder til dødenHafn. d. 14 Novemb. 1711.H. Mule.Jeg fick svar paa mit latinske bref fra Hamborg oc detmeget Submissé. Vale. Nu døde den Tydske Præst! De dødistall er i den uge 80.Elskelige K. Broder.Siden Jeg skref dig sidst til haver Jeg icke verit med defriskeste: oc meest incommoderet for mit bryst, begynder nu,'] Lægerne K. Wagener, Johan Lahme, Dr. med. Herfort, to medie.Kandidater Kelp og H. Riber bortreves af Pesten. (Mansa: Hist.Tidskr.)

Gud skee ære, noget at komme mig igien. Det er hans storenaade, at Jeg saalenge haver begaaet mig, saasom Jeg haverhafft min deel af stor møje oc beszvering daglig, oc det, somiblant andet haver verit mig til stor ulejlighed, er dette ondevejr oc skiden vej, saa vel som denne kaalde oc usundeafftenluft. SI. Mentzer var natione Germanus oc af SI.D. Mentzers paarørende. Jeg glemmer icke, hvor tit handoc Jeg haver helst hverandre paa gaden i denne svage tid,da hand reiste ud til de syge, oc Jeg trasket paa Gommissionentil mine forretninger, hand var en smuck Mand, velelsket af sin Menighed, hand døde ocsaa af contagionen. NestGuds naadige bistand haaber Jeg at stride mine besværligeforretninger vel igiennem, saasom Jeg haver en meget god,ærlig, braf oc føjelig Mand at omgaas med, som er PolitimesterH. lustitz-Raad Ernst, naar hand fornemmer. Jeg ericke vel, lemper hand sig meget effter min lejlighed; i gaarskickede Jeg hannem nogle concepter om Byens renselse, somnu skall forretagis, da loed hand kalde min , Tienere ind,drack min Skaall, oc skienkede ham med et glas vin, i dagvar hand hosz mig self. De tieniste-folk oc handverks folk,"som agter sig her over, kommer vel icke for Paaske'), ocinden den tid bliver noget raad til verelser, saasom der nugiøris ald den andstalt med rensensel over alt, den slemmestepost, der i denne handel foraarsager største vandskelighed,er de inficerede Sengeklæder, Hans Majestet haver givet absoluteordre, at alle klæder, hvor nogen befengt haver ligget paa,skall brendis; bliver det icke forandret, vil her ligge et elendigtHuus, vi haver giort overslag, at her findis ickun 150Huse her i byen, som ere befriede, oc i de øfrige haver baadedøden oc sygdommen hefftig grasseret, oc som mand beregnerat de dødis tall beløber sig over fem oc tyve tusende, forudende sygis, saa vilde den skade blive andseelig oc beløbesig over en td. Guld. Vi haver atter paa ny remonstreretdette for hans Majestet oc der hosz giort forslag, at hielpedisse inficerede Sengeklæder til rette paa andre maader, ocDødelighed«!! blandt Haa!!dværkenie og de Næringsdrivende havdeværet saa betydelig, at der maatte indkaldes Folk fra Provindseme;ogsaa anferes der, at »Skorstensfeiere, Vægtere og Brandfolk dede somFluer.t (C. Bruun: .Kjøbenhavn« II, p. 462).

skicker det bort med posten i afftenlustitz-Raad oc BorgemesterMeller lever endnu, oc at Raadmand MathiisPeder s z skulde vere død, haver Jeg icke fornummet. MedSygdommen er det endnu, som Jeg skref i mit sidste bref.Jeg haaber, at Solstitium skall tilfulde føre en god forandringmed sig. Saasom der skeer saa store præparatoria til forrestaaendeBegravelse, vil Jeg haabe at din umag bliver honorabelbetalt. Slutningen af min Erklæring til kongen for H.Nielsz Hansz, var denne Nock er det til befrielse for denhæderlig Præste-Mand, at dette hans barn, effter andførteomstendigheder i besigteisen, er fød oc kommen til verdenførend den rette tid, oc imod den meest sædvanlig oc ordinaireNaturens løb. Jeg tacker endnu skyldigst, for hvis Itencker mig til vinterunderholding; sed despero, naar detnu falder i frost, saa kommer ingen. De største Aarlaags-Skibe ere komne her for byen paa Reden at ligge, men ingenaf folkene maa komme i Land; otte Skibe gaar endnu ockrydser i Søen. Til slutning ønsker Jeg over Eder samtligGuds naade, velsignelse oc beskermelse, oc stedse forbliverdin hulde oc trofaste broderH. Mule.Hafn. d. 21 Novemb. 1711.H. Nielsz Hansz faar Kongelig perdon denne gang.Hafn. i hast d. 12 Dec. 1711.Elskelige K. Broder.For en times tid siden bekom Jeg din gode skrivelse medPosten, som nu fremkommer meget langsom; den forrige,som vi ventede i Mandags, kom icke førend i Onszdags, afsame din gode skrivelse fornam Jeg med fornøjelse, at duoc dine lider vel, ønsker af hiertet, at det same fremdelisI') Den 22. Decbr. reskriberede Kongen fra Hovedkvarteret ved Stralsundangaaende Sengeklædernes og lignende Gjenstandes Rensning. For atlette Rensningen indrettedes der flere offentlige »Dregstuer«, d. v. s.Terringsanstalter, navnlig en paa Kongens Nytorv og en. udenfor Vesterport.De Fattige betalte Intet for at benytte dem, og Inspektorerhavde Opsyn med, at Rensningen skete grundigt. (Mansa: Hist.Tidskr. — C. Bruun: »Kjebenhavnc II, p. 459.)

Jher effter maa continuere. Vi ere, Gud vere ærit, i bedretilstand end tilforne andgaaende Sygdommens beskafifenhed,hvis lefninger endnu dagligen yttrer sig hosz adskillige heroc der, oc inden disse utallige mange skidne huse bliverrensede, item sengeklæder oc mobilier, vil det give en storallarmCommissionen haver daglig stor besværing meddennem, som vil fløtte fra et huus til et andet, at de ickefør maa fløtte fra et Huus til et andet, førend de efter kongel.ordre haver renset huse oc verelser, klæder oc andet, naardet er effterkommet nyder de skrifftlig tilladelse af Gommissionen,disse fløttende ere mange oc meget uregierlige. Ocsom gemene folk nu giffter sig i mengde, er der en kongel.Befaling i dag udkommen til Gommissionen, at saadane ickemaa copuleris, førend de haver der paa tilladelse fra Gommissionen,saa vore forretninger ere endnu med idelig møje ocbesværinger behefftede. I Onszdags tildrog sig denne casusmed et par brudefolk i vor Frue Kirke, at som de stoede ocskulde vies, kom dem nogle ord imellem, som omsider faitud til et slagsmaall for Gappellanen, som stoed oc skuldecopulere dem sammen, saa at de fick hver andre til Jorden,hvor udover Gappellanen gick fra dem med uforrettet sag;disse lumpen personer faar vel en god oc dygtig straf effterderis fortieniste. De fleeste af gemene Folk ere ickun atandsee som nogle umælende dyr i deris meeste adfærd. Herkommer daglig syge ind i mengde fra Floden baade af Soldattereoc Matroser, hvor af en goed deel døer^), den ligger') Ved Byens Rensning indskrænkede man sig ikke til Sengklæder,Klædningsstykker samt Bohave, men alle Vareoplag af Her, Hamp,uldne og linnede Varer og desl., Urtekram- og Isenkramvarer, ja Kornunderkastedes en Rensning, »saasom ei tvivles paa« — hedder det iden kgl. Ordre — »at Alle og Enhver jo bærer saa megen Kjærlighedfor den almindelige Frelse og Sikkerhed, at de gerne ville bidrage Alt,hvad Mennesket formaar til Stadens Renselse, saa og ei formodesNogen saa ukristelig at være, som sin Jevnkristen for hans gode Pengeandre end rene og sunde Varer vil sælge, c Husene selv rensedes ved,at Værelserne bleve kalkede og hvidtede, Gulve og Paneler vaskede.Rummene gjennemregede med Enebær, Svovl eller vaadt Krudt ogendelig udsatte for Gjennemtræk i længere Tid. (C. Bruun: >Kjebenhavncn, p. 459.)') Bestræbelserne for ved Byens Rensning at afvende fremtidig Fare vareendnu ikke tilendebragte, da den truedes med et Tilbagefald. En

endnu her paa reden, undtagen 6 af de beste, som ere gaaentil Østersøen, de øfrige skulde ocsaa følge, om veier oc vindvilde føje. Jeg tacker endnu skyldigst for hvis du oc dinKieriste skicker mig. Jeg haver til datum intet fornummetder til, det er oc meget ont at bekomme, thi ingen skippermaa komme lenger ind, end til Taaldboden, der skall mandannamme, hvad de haver at fare med. Jeg haver endnu tilet par retter nogle tørre pærer, du skickede mig for 4 aarsiden, oc i afften tager Jeg først hull paa den Botellie, dinkieriste skickede mig i foraaret med det National brendevin,oc staar endnu i kurven, ligesom Jeg den bekom. Adieu. DinHulde oc trofaste broder til dødenSaluta, qvæso, tuos officiosissime.H. Mule.Elskelige K. Broder.Jeg kand icke fuldskrive, hvor kiert det var mig, da Jegbekom din sidste gode skrivelse, der af at erfare, at du varved temmelig god Helbred effter lejhgheden. Jeg bifalderaldelis din mening om det tilfald, du haver hafft med detblods udkastelse, at det kommer fra hovedet, oc at denslemme kulde, vi haver hafift i dette foraar, haver contribuereten deel der til, dernest cessatio fluxus hæmorrhoidum, somdu tilforn paa adskillige tider, haver hafft; men mit tilfald eraf en anden beskaffenhed, det haver sin oprindelse ex venaaliqva vel in pectore vel pulmonibus erosa, hvor til Jeg havercertissima indicia baade af hosten, qvæ antecessit, et qvæadhuc mihi Subinde molestiam facessit. Hvad med mig passereter, siden Jeg skref dig sidst til, vil Jeg kortelig fortelle;Pintseafften var ald ting stille, natten var rolig oc goed, ligenyog stor Ulykke svævede over Hovedstaden, da den danske Plaadeunder Admiral Gyldenleve paa Grund af Skibenes Brestfæl|ighed,Mangel paa Proviant, men især grundet paa Sygdom blandt Mandskabet,maatte lægge ind paa Kjøbenhavns Rhed i Slutningen af Novbr.De syge Matrosers Antal angives til 3000. Heldigvis havde dog Sygdommenpaa Skibene en fra Pesten forskjellig, mindre ondartet Karakter,men ikke desto mindre stillede den de sterste Krav til SundhedskommissionensAarvaagenhed og Energi. Foreløbig kunde man vel ikkemodtage de Lidende i Land, da alle Hospitaler, ogsaa Søkvæsthuset,vare overfyldte, og Flaaden maatte derfor indtil videre blive liggende

\ Jsaa Pinsedag til imod afiften, da mit bryst begynte at blivenoget knurrevoren, oc som fru Etatz-Raads Mule^) satt hoszmig, sagde Jeg, det vil igien lade sig tilsiune, hvad Jeg forto dage haver verit incommoderet med, blef dog stille denafften, om morgenen hostede Jeg nogle gange oc fick omsideret stycke storknet bloed op, blef saa stille den dag, trediepinse dag om morgenen kom igien noget mere storknet bloedmed hosten op, blef saa igien stille, effter prædiken loed Jegmig forlige med vor Herre, oc var det saa stille til om afftenenefifter maaltid, da der kom igien noget mere storknet bloedop ved hosten, natten var god, om Onszdagen kom nogenstriver op igien med anden materie, siden haver Jeg ickesynderlig fornummet til blodet, men hoste giør mig endnuulejhghed, alle disse dage var Jeg meget matt, oc haffdetemmelig lede til mad, men disse tvende dage haver Jegfundet ligesom nogen liden vederqvægelse igien udi legemet;i hvad Gud vil giøre staar til ham; Jeg kand forsickre dig til,at Jeg fra den første tid oc time, det begynte, har icke veretmere altereret, eller frygtagtig, mere end aldelis intet, sedanimo plane constantissimo. Det, Jeg kand faa i mig af kiødmad,er nogle kyllinger, som en god ven haver foræret mig,Jeg fick ti paa en tid, der af faar Jeg en somme tider, Supperskicker Søster Barbara Mag. Albrets^) mig temmelig gode.Jeg veed icke, hvor du er kommen i tancke, at Jeg skuldedefraudere min genium; Jeg spiser saa lenge, Jeg kand behøvenoget, men at betynge maugen gider Jeg icke. Det var saameget slet oc rett bestilt med mig, den tid din Søn skuldehave sit Testimonium publicum, at Jeg kunde intet, eller gadintet giort nogen ting; Jeg vidste vel, hvad min skyldighedpaa Rlieden med de Syge ombord, men Kommissionen forsynede denmed Sengeklæder, som under alle Forsigtighedsregler fertes derud.Skibenes Proviantering foregik derimod ikke fra Byen; der indrettedeset Torv til Plaadens Forsyning udenfor Gyldenlund, hvor Bøndernehver Tirsdag og Fredag kunde mede med deres Varer. Forst i Decbr.kom de syge Søfolk i Land. Ogsaa det sunde Mandskab indkvarteredes,for Størstedelen i Nyboder, hvor Rensningen derfor var bleven paaskyndetfremfor i andre Kvarterer. (C.Bruun: jKjobenhavn« II, p.460.)') Etatsraad, Assessor i Heiesteret, Wilhelm Mule, gift med Anna Tune.') Sognepræst ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn, Mag. Albert (Albret)Withs Hustru Barbara Henriksdatter Mule.

var, derfor maa i gode venner optage det i beste mening. De5 Rdlr. ere alt betalte. Jeg skall gierne giøre Mag. Thomasesbørn ald den tieniste, Jeg formaar etfter min ringe efne. Heri Byen er det temmelig gott for sygdommen, men ellers erdet ickun slet i andre maade. Det var en meget hæderliggave, Bispen oc de andre Præster fick fra Glorup, Saadaneoccasioner kommer icke heller ret tit for. Kunde Jeg endnublive saa lyckelig at komme over oc tale med dig oc forfriskemig lidet baade i din hauge oc andre vegne, vilde Jeg giernesige, Herre lad nu din tienere fare i fred. Den gode Gudmaa raade for ald ting, som hid indtil haver hiulpet saameget vel, udi hvis naadige beskermelse Jeg overleverer digoc dine til ald langvarig velstand, oc stedse forbliver til mindød dinHafn. d. 21 Maj 1712.Hulde oc trofaste broderH. Mule.P. S. Doet. Eichel var hosz mig i Efftermiddag, bandapproberet meget mine tancker om dit tilfald med det bioedsudkastelse.Faa Dage efter at have skrevet dette Brev døde ProfessorHans Mule. Han var født 1650. I Forening med sin ældreeneste Broder, til hvem ovenstaaende Breve ere stilede, ogsom kun overlevede ham til 9. December 1712, havde han isin Ungdom besøgt Universiteterne i Leyden, Oxford, Cambridge,Utrecht, Wittenberg. I Aaret 1676 tog han Licentiatgradeni Medicinen og blev i det paafølgende Aar Professori dette Fag ved Universitetet i Kjøbenhavn. Under Pesttidenfuugerede han som Decanus i det medicinske Fakultet og varindtil sin Død Medlem af den da anordnede Sundhedskomi^ission.I Følelse af sit nærforestaaende Endeligt havde Prof.Mule, der var ugift, allerede den 12. Mai 1712 oprettet sitTestament til Gunst for Slægt og Venner, navnlig Broderenog Prof. Steenbuch, der synes at have været hans ExecutorTestamenti, og i Slutningen af nævnte Maaned eller i Begyndelsenaf Juni s. A. døde han i en Alder af 62 å 63 Aar.