Det perfekte mix - Soundcheck

Hjemmestud iet35313Det perfekte mixI serien om hjemmestudier er vinu nået til en af musikproduktionsmest spændende faser: Mixning.Det er her, du giver dit nummerden endegyldige sidste behandlinginden det ryger til afsluttendemastering, som vi skal se på inæste nummer.Ord: Nils HarboDet er meget svært at mixe musik, sådet får den rigtige guldlyd med storsound, massiv power, drive og dynamik.Det er derfor ingen tilfældighedat mange pladeselskaber vælger atfå mixningen foretaget i et andetstudie, end der hvor grundmaterialeter indspillet og produceret. Der kanimidlertid være mange grunde til attræffe dette valg. Ofte er det fordi atproduktionen gavnes af at komme etandet sted hen, hvor der bliver lyttetmed friske øren af en ekspert, derkender alle de virkemidler og beskidtetricks, der får musikken til at sparkerøv.Men der er ingen grund til at fortvivle,hvis man ikke har pladekontrakteller et stort produktionsselskabi ryggen. Man kan sagtens mixesin musik selv, ofte med overbevisenderesultat, når blot man overholdernogle simple grundregler,som vi skal komme nærmere ind på idenne artikel. Først skal vi lige se påtre vigtige forudsætninger for at laveet godt mix.1. Vær på det rigtige stedDet er altid vigtigt at være på detrigtige sted på det rigtige tidspunkt– det gælder også mixning. Det ervigtigt at det foregår i et lokale, hvordu kender de akustiske betingelserog helst lytter og arbejder mednoget udstyr, du kender. ISoundcheck nr. 10, februar ‘99, fortaltevi om, hvor vigtigt det er at ditmixerrum, dvs. monitorrum, har engod, rimelig tør og neutral lyd, derhverken fremhæver eller sænkerbestemte frekvenser, eller har forlang efterklangstid. Du skal kunnestole på det, du hører.Det skal jo spilles andre steder endhjemme i studiet: på klubber, iradioen eller på ghettoblasteren påstranden. Det færdige resultat skalsimpelthen lyde godt overalt! Derforer det også en god ide at have fleresæt studiemonitorer med forskelliglyd. Og de skal være placeret korrekt,ligesom din lytteposition skal væreoptimal. Gode studiemonitorer erofte af mærkerne Genelec, Dynaudio,JBL, Mackie, B&W, KRK, Alesis ogAudix, (men det kan du læse mereom i Soundcheck nr. 14, okt. ‘99.)2. Hav grundmaterialeti ordenEn kendt frase lyder: “Fix it in themix”. Men den holder ikke altid. Allefejl begået i programmeringsfasen,indspilningsfasen eller arrangementsfasenkan give problemer foret godt mix og ofte blive en tidsrøveraf dimensioner. Indspiller man selvmeget, som det f.eks. sker i rockproduktioner,skal man være omhyggeligmed både kunstneriske udtryk ogeventuelle tekniske faldgruber. Bruggode mikrofoner og rigtige mikrofonplaceringer.Hold grundigt øjemed både falske vokaler, urytmiskeguitarfraseringer, u-tighte trommerog kedelige eller uengagerede udtrykuden feeling. Undgå uønsket sus ogstøj, generende pustende p-lyde fravokalisten, trampende fødder elleranden baggrundsstøj f.eks. overhørfra hovedtelefoner. Undgå forvrængningeller for lavt udstyrede passager,der giver dårligt signal/støjforhold.Det er nemmere at lave etdrømmemix, hvis man under optagelsensørger for at niveauet ernogenlunde konstant. Det sker bl.a.med compressor/limiter, men undgåforkert anvendelse af EQ eller overkomprimeringunder indspilningen(læs om EQ i Soundcheck nr. 3, juni2000). Brug endelig veltrimmedeinstrumenter (friske strenge på hegnet,nye skind på trommerne etc.).Bruger du sequencer og mange midiinstrumenterer lydvalget ekstremtvigtigt for lyden på det senere mix.En pianolyd eller orgellyd kan lydepå mange forskellige måder, og herer det vigtigt at vælge instrumentermed klang og “farver”, der passergodt sammen med den øvrige sequens.3. Hav udstyret i ordenEt vellydende, toptunet hi-fi-mixkoster desværre en del penge. Detkræver nemlig gode komponenterhele vejen igennem, lige fra dyrtbetalte studiemusikere til kostbareeffektmaskiner. Især hvis man villave musik a la det svenske Cherionteam,der producerer for bl.a. BritneySpears, Backstreet Boys, N-Sync ogBon Jovi. Du skal derfor så vidt sommuligt have gode lydkort, godeAD/DA-konvertere, balancerede kabler,støjfri automatiseret mixer, etEqualizeren er et vigtigt redskabfor at opnå gode mix. Her ses enakustisk guitar, der er dæmpet2.0 dB omkring 450 Hz for atundgå “rumlen” og for at giveplads til andre instrumenter, derogså fylder i det område, nemligbas og en dyb conga. Samtidiger guitaren løftet i den allerøverstetop (4.0 dB ved 11 kHz)for at give luft i toppen, da guitareni dette nummer rytmiskfungerer næsten som en hi-hatog bidrager til groovet i toppensammen med shaker og hi-hat.46 – SoundcheckFra nr. 04, august 2000 © www.soundcheck.dk

væld af effektmoduler eller pluginsosv. Har du økonomi til det, ogarbejder digitalt, er det bedst atarbejde i 24-bit og 96 kHz.Men fortvivl ikke. Det er ikke allegenrer, der kræver dyr lydkvalitet.Et verdenshit som Cotton Eye Joemed svenske Rednecks blev indspilletog mixet i et fugtigt øvelokalepå en ottespors harddiskrecorderi budgetklassen. DanskeNagano All Stars’ Push It (somsamplede Lars Lilholt), der er udgiveti det meste af Europa og iMiddelhavslandene, er indspillet ien kælder i Valby med en 12-bitsampler fra 1989, en halvbilligmikrofon og mixet kun ved hjælpaf Logic Audio og gamle effektmaskiner,hvoraf nogle er over 15 årgamle. (Det ved jeg, da det er laveti mit kælderstudie for snart to årsiden!) Det kan altså godt lade siggøre at lave et stykke musik, derspilles mange steder (også påMTV), uden ProTools, automatiseredemix eller dyre amerikanskeproducere. (Må jeg lige have lov attilføje, af hensyn til kommendekræsne kunder, at jeg siden harfået effektparken fornyet…)Er disse tre øverste grundforanstaltningeroverholdt, kan vi snartgå i gang med at mixe. Der er doglige et par ting, der skal på pladsførst. Som jeg tidligere har skreveti en Kaptajn Buffer-klumme, viljeg også råde dig til at køre i kioskenog købe kold cola, det giveraltid bedre mix (Cola Light giver etlidt lettere mix).Send folk hjemHar du selv produceret dit nummerog optaget og arrangeretinstrumenter og vokaler, er det nurent psykologisk en god ide atskifte kasket på dette niveau i processen.Du skal helst være færdigmed alt forarbejde, arrangementog editering. Introen skal være iskabet, korindspilningerne færdigredigeret,længden af nummeretvære på plads etc. Kort sagt, duskal have ro og fred til at koncentreredig om mix, lyd og niveauer,uden at skulle tage essentielleproducerbeslutninger om arkitektureller opbygning i nummeret.Tag derfor mixerkasketten på.I øvrigt skal du ikke invitere formange med i studiet når du mixer.Send band, solist, kærester osv.hjem og bed dem komme og tageen lytter, når du er nået et godtstykke. Det kan være meget forstyrrendemed alle mulige kommentarer,mens man er i opbygningsfasenaf et mix. Det er rart atvære alene, når man laver EQ,doserer effekter osv., da det oftelyder grimt og helt “forkert”. Nårdu så er ved at være færdig, kandet være en stor hjælp at artist,pladeselskab eller farmor kommerog lytter med friske ører. De kanmed det samme sige “jeg kan ikkeforstå teksten” eller “bundenmudrer” og som den kompetentemixerhaj du er, ved du straks hvilkeforanstaltninger du skal tage.Tracking før mix?Mange midiproducere vælger at“tracke” alle midi-instrumenterlige før mixefasen. Det vil sige atman simpelthen indspiller hvertenkelt midi-instrument ind på▼Fra nr. 04, august 2000 © www.soundcheck.dk47 – Soundcheck

Hjemmestud iet33513Mix i den rigtige rækkefølgeNår grundindspilninger, programmering, editering og arrangementer færdigt kan man begynde at mixe. Det er en god ide at gå fremefter følgende systematik:1: Klargøring, justering af niveauer, råmix2: Equalisering, komprimering, evt. gates, plug-ins osv.3: Dosering af effekter (rumklang, delay, chorus osv.)4: Afbalancering og trimning, færdig mixI praksis væver de tre første punkter sig ofte ind i hinanden. Tit vilman allerede tidligt i processen have taget nogle beslutninger vedrørendebundgroove, effekter og EQ; især inden for elektroniskmusik, dance, m.v., hvor man langsomt bygger et track op fra bundenog tit mixer lydene hen ad vejen efterhånden som man læggerdem på.audiospor, et efter et. Midi er enseriel standard, så hvis man afvikleren masse midi gennem ét kabel kandet ske, at anslagene flytter sig.Meget lidt, men nok til at for eksempelen hi-hat lyder u-tight. Det kanogså ske at et lydmodul eller ensampler i sig selv har svært ved atspytte mange lyde ud samtidig.Tracking giver derfor en mere tightrytmik, fordi audiospor ikke harnogen forsinkelse eller tilfældigheds-faktor,de spiller bare!Personligt gider jeg dog ikke trackealle spor. Jeg tracker kun de midispor,der er essentielle for et stramtbeat, dvs. trommer, percussion, funkybas og guitargrooves (eller ogsåhar jeg allerede harddisk-indspilletdem fra starten). Pads, strygere, lydeffekter,bækkenslag bliver afspilletaf midi-instrumenterne gennem helemixfasen.Fra bunden og opNår man påbegynder mixet, vil detvære godt at starte med at få bundentil at fungere. Hvilke instrumenterman starter med afhænger afgenren, men alle gode producereeller teknikere mixer som regel førsttrommer. Gerne i rækkefølgen:Stortromme, hi-hat, (og evt. shaker),snare, clap og breakbeat. Herefterbasfigurer, øvrig percussion, keyboardsmed mellemfigurer, pads, guitarerosv. Mod slutningen tager manluksustingene som soloer, lead, fillsog lydeffekter. Man mixer som regelbaggrundsmusikken først, inden manintroducerer vokaler og kor i mixet.Det er dog en meget god ide løbendeat tjekke, at man “reserverer lidtplads” til vokalen i lydbilledet; ellersrisikerer man at vokalen skal skruesutroligt højt op for at trænge igennem.I det hele taget gælder det omløbende at tjekke alle instrumenter iforhold til hinanden.Filosofien baget mix, der rykkerAl mixning handler om dimensionereller relationer eller forhold. Virkernoget højt, vil det altid være i forholdtil et eller andet. Her er detgodt at huske på, at hvis en lyd elleret instrument ikke er høj nok, kandet ligeså godt være nogle af deandre ting i mixet, der skal skruesned. Hvis guitaristen f.eks. ikke synesat hans guitarfigurer er høje nok,kan man eventuelt prøve at dæmpekeyboard, baslyd eller hi-hat lidt, ogstraks kan man høre guitaren igen.Husk at EQ og volume egentlig er detsamme; EQ’en nøjes blot med atarbejde i et bestemt frekvensområde.Er der et instrument, der ikke virkerhøjt nok, kan man ofte få det tydeligerefrem ved at equalisere bestemteområder frem. En akustisk guitarkan f.eks. få god luft i toppen ved atblive hævet lidt omkring 10 kHz, ogen let klang ved at dykke i bunden.Man bruger i det hele taget EQ tilkreativt at “tynde ud” i frekvensområderne,så instrumenterne ikke ståri kø i det samme område. Her vil manofte opleve, hvis man lytter solo, atdet enkelte instrument lyder mærkeligteller tyndt. Men det betyderintet; blot det lyder godt i sammenhængen.Står bassen ikke klart, skyldes detmåske at pads og strygere er for tykkei bunden. Prøv at lave lo-cut ved75 Hz eller op til 200 Hz, det givermere plads. Husk også at lave lo-cutpå vokalen, de fleste mixere har enknap til dette. Med denne knap sænkerman omkring 12-18 dB i området75-100 Hz. Det gør man for atundgå rumlen fra sangerens ekstatiskefodtramp og jordskælv fra p-lyde.Lyder vokalen lidt for nasal, kan duprøve at dykke lidt omkring 1 kHz,det fjerner nogle gange en lidt grimklang. Virker vokalen lidt indelukket,kan du hæve diskanten. Områdetomkring 3-4 kHz virker meget effektivt,så pas på at s-lyde ikke begynderat “hvizzzle”! Ofte kan man hæveden endnu højere oppe, hvor deregentlig ikke er så meget musikalskinformation eller lyd, men fraomkring 12 kHz til 18 kHz kan derskabes luft omkring en vokal ved athæve f.eks. 5 dB.Brug effekterne rigtigtVed hjælp af effekter som rumklangog delays skaber man rumlig dimensioni mixet. Historisk set har manaltid tilføjet rumklang på studieoptagelser.Man gjorde det oprindeligtfor at efterligne den rumvirkning,der er i koncertsale. Det har derforaltid været en gylden regel at rumklangtilfører mere liv i optagelsen.Men i nutidens musik har maneksperimenteret meget med “tør”lyd, dvs. ingen eller meget lidt rumklangpå vokaler. Indenfor grunge ogDet giver et bedre mix, hvis manpanorerer lyde, der minder om hinanden,som f.eks. en tambourin ogen hi-hat.Her ses et clavinet og en funky,muted elektrisk guitar. Clavinet erpannet til venstre og guitar tilsvarendetil højre. Samtidig har defået forskellig EQ: Clavinettet erdykket 3.5 dB omkring 340 Hz(mindre bund og krop), mens guitareni stedet er hævet i næstensamme område (2.5 dB omkring510 Hz). Udover dette har guitarenfået et løft i toppen.48 – SoundcheckFra nr. 04, august 2000 © www.soundcheck.dk

Rytmisk delayEt ekko, der er rytmisk i takt med musikken, lyder godt i 98% af allemix. Ved computeren kan software og plug-ins ofte selv regne delaytidenud. Men bruger du en ekstern delaymaskine kan en rytmiskdelaytid opnås ved at anvende følgende formel, hvor man skal kendemusikkens tempo i BPM (Beats Per Minute):60 divideret med bpm-tallet giver delaytiden i sekunder på fjerdedelsnoder.Eksempel: 60 divideret med tempoet 120 giver 0,5 sekunder. Dindelaymaskine skal altså indstilles på 500 millisekunder, når tempoeter 120. Foretrækker du et langsommere delay ganger du med toog du har nu et halvnodedelay, der får musikken til at flyve. Hvaddu ender op med at bruge i netop dit mix er op til dig selv, men prøveendelig flere ideer af: delays på punkterede ottende dele (3/16 afen takt) er ofte også meget funky.klubkulturer (techno, dance, remix),var der i mange år en tendens til atbruge meget lidt rumklang, medrimeligt tørre mix. Men ambientmusikken,den luftige techno ogtrance har genindført rumklangen istore mængder. Det samme gælderfor den “hollandske” bølge inden fordance med Ferry Corsten, DJ Jürgen,Alice DJ osv., der konstant ryger indpå hitlisterne med deres store klang,der dog samtidig er hård og rykkerrimelig rart.Synes man at et instrument har denrigtige volume, men alligevel virkerfor voldsomt eller for “fremme”, kandet måske placeres tilbage i mixetved tilføjelse af rumklang. Stor rumklang(f.eks. “Hall”) giver fornemmelsenaf stor afstand og mindrerumklange (“Room” eller “Ambience”)giver fornemmelsen af mindreafstand. Bruger man ingen effekt,giver det fornemmelsen af nærværog intimitet. Arbejder man med forskelligeklangstørrelser, får man derforstørre dybde i sit mix.Effekter som chorus og de-tune kanbruges til at gøre lyden bredere (ogmåske oven i købet hjælpe en smulemed til at rette falske passager).Phaser og flanger kan gøre lydenmere flippet eller psykedelisk.Endelig kan man også arbejde medpanorering, hvilket så at sige giverdybde eller dimension på den bredeled. Man kan panorere enkelteinstrumenter til den ene side og givedelay eller rumklang i den modsatteside, hvilket giver indtrykket af størreafstand mellem højre og venstrekanal. Pas imidlertid på med balancen.Ethvert instrument i den eneside, skal som regel modsvares af etandet instrument, med samme tyngdei den modsatte side – det giverden bedste balance i mixet.Kompression og limiterEn kompressor bruges til at mindskeet signals dynamiske omfang, altsålave mindre forskel på kraftige ogsvage passager. På leadvokalen kandu f.eks. indstille kompressoren såledesat den lægger låg på kraftigesignaler (limiter) og/eller hæver svagerepassager. På denne måde vilsangen næsten altid kunne høres ilydbilledet. Man kan med fordelkomprimere på andre spor også.Basser, stortrommer, guitarfigurerosv: især alt, hvad der er indspillet aflevende musikere, da niveauet oftekan køre op eller ned. Masser afkomprimering giver en god tight,moderne lyd, hvor alle instrumenterer “vævet” godt ind i hinanden.Midiinstrumenternes dynamik kandu styre via velocity osv. fra sequenseren,så disse spor behøver du ofteikke at komprimere (men prøv alligevelbassen).Enhancer (eller exciter, som Aphexkalder sin version) er en andeneffekt, der kan bruges til at få et sportil at træde tydeligere frem. Vedhjælp af faseforskydning og forsinkelseaf visse frekvenser kan enenhancer fremtrylle overtoner, somikke er på indspilningen, og på dennemåde kan en enhancer tilføjemere bund eller top til en lyd. Detkan nogen gange bruges, hvis envokal ikke vil træde frem i mixet ogEQ’en får den til at lyde for skarp.Her kan enhanceren måske tilføjenoget, men jeg vil råde til at udvisestørste forsigtighed. Du skal ihvertfaldikke bruge en billig effektenhedpå din leadvokal. Arbejder du medharddisk-recording, kan du ogsåtrylle med de mange gode plug-ins,der findes. Logic Audio har f.eks. endsp-effekt, der hedder energizer.Den fungerer som en slags loudnessog giver masser af power, både påvokaler, beats og instrumenter.Hvor højt skal det være?Vokalerne er de vigtigste i 95% af almusik. Hvor højt leadvokalen skalligge i mixet, er ofte det sidste, der▼Fra nr. 04, august 2000 © www.soundcheck.dk49 – Soundcheck

Hjemmestud iet33513besluttes, men også det vigtigste. Sådet er her koncentrationen skal værepå sit højeste. Derfor er det ingengod ide at mixe 18 timer i træk. Erdu ikke færdig efter 6-8 timer, skaldu passe meget på; især hvis du harspillet højt under hele mixprocessen.Øret bliver fysisk træt og dæmperefterhånden de øverste frekvenser,så du ikke er i stand til at vurderetoppen ordentligt. Mange aflevereret mix, der er skingert og skarpt itoppen af denne årsag. Tag et hvil ogmix færdig næste dag, så har dumeget mere friske ører.Hvor høj leadvokalen skal være erigen afhængig af æstetik. I dansktopmusiker leadstemmen oftemeget høj og det samme gælder forvisesangere og komikere (man skal johøre pointen). I rock kan vokalenofte ligge lavere og i techno mixesvokalerne tit meget lavt og langtvæk i lydbilledet. Lyt f.eks. på forskellenmellem et Bryan Adamsnummerfra starten af 90’erne ogdet nye trancenummer Don’t GiveUp, som han lavede sammen medengelske Chicane i 1999.Selv bryder jeg mig ikke om for højvokal og forsøger altid at mixe leadvokalenså lav som det er kunstneriskmuligt; genre og målgruppen taget ibetragtning. Musik forekommernemlig mere fed, rå og kontant, nårvokalen ikke virker anmassende. Højvokal har omvendt en tendens til atfå musikken til at virke blødt og poppet.Men jeg sørger altid for at leadenikke er lavere end at man altidkan høre alle ord og forstå tekst m.v.Et tip til mixet er at lytte på forskelligemåder, så man kan fastslå detrette niveau. Hvis du er i tvivl omvokalen er høj nok, så prøv f.eks. atskrue næsten helt ned for højtalerne.Ved lave lydstyrker træder vokalennemlig tydeligere frem. Ved høje lydstyrkeroverdøves den af bas ogmellemtonebulder. Jeg har også setlydteknikere mixe vokal ved at skrueenormt højt op og sætte fingrene iørerne, for at lytte på en ekstremmåde. Endelig skal du som nævnt iindledningen huske at lytte på flereforskellige højtalere og i flere forskelligemiljøer (i dagligstuen, ibilen, over et klubanlæg etc.). Så erdu sikker på et godt resultat og etmix, der lyder godt næsten alle steder,hvor det aflyttes. God fornøjelsemed dit mix ■Reference-cdDe fleste lydteknikere bruger enreference-cd, når de mixer, ogmange har deres egen favorit,som de altid mixer ud fra. Det eren god ide jævnligt at krydslyttemed referencen, efterhåndensom mixprocessen skrider frem.Vælg en velproduceret cd, dukender godt og som du kenderlyden af på flere forskelligeanlæg. Genremæssigt skal cd’enhelst minde om den musik du erved at mixe. Pas på med ikke atvælge alt for gamle referencer;med mindre du går efter en“vintage sound”. En gammel LedZeppelin eller Beatles plade harikke nær så meget bund og topsom moderne produktioner ogheller ikke så megen kompression.En nål i vinyl kan nemligikke “tåle” for dybe frekvenser(at lyden til gengæld er varmerepå disse vinylindspilninger er enanden sag).Denne artikels forfatter brugerofte følgende referencer:Sash: It’s My LifeKlassisk moderne danceproduktionmed stor flot lyd produceretaf Sash og Tokapi, med bl.a.meget gode pads og filterfigurer.Backstreet Boys: MillenniumDen med Larger Than Life, produceretaf det svenske Cherionteam(Max Martin m.fl.) som fortiden regerer på MTV medBritney Spears. Et studie i flotdrengebandslyd, sprød guitar,lækre korvokaler og meget defineretlydbillede, der lyder råt ogrocket på den pæne måde a laBritney Spears. Vil du rammeden fremherskende hitlyd anno2000, så brug denne plade.Venga Boys: diverse singlerEffektiv moderne eurodance,med enkle virkemidler, meget“gennemsigtigt” lydbillede medperfekt stortromme og bas, deralligevel rykker og rammer hitlisterne.Lisa Nilsson: Himlen RuntHörnetProduceret af Johan Ekelund, erden et godt eksempel på perfektsammensmeltning af akustiskeinstrumenter og programmering.En meget tør produktion medekstrem meget bund, der alligeveler stram.La Cream: La CreamForfærdelig svensk folkeparksdance.Men cd’en er et eksempelpå dancelyd, der repræsentereryderpunkterne i bund og top.Smider du mere bund i dit mixend dette, eksploderer dine højttalereog smider du mere top idit mix, bløder dine ører.Metallica: Det sorte AlbumDen med “Enter Sandmen”.Iskold, ond metallyd, der stårstålskarpt, produceret af BobRock, sammen med Hetfield ogUlrich.Michael Learns To Rock: ColoursEn genistreg i firserlyd, produceretaf Oli Poulsen og mixet afTony Peluso. God reference tilakustiske guitarer, live bas ogkor; men meget “gammeldags” isin æstetik, dvs. “perfekt” lyduden støv og skrammel.For at adskille leadvokal fra kor, fårsporene forskellig rumklang. Øversttil højre ses spor 10, leadvokal medPlate Reverb plug-in, roomsize 29.Nedenunder spor 11 med korvokalen,der får et langt større rum,Hall Reverb, roomsize 89.Leadvokalen kommer derved til atvirke “fremme”, mens korene liggerlængere væk.50 – SoundcheckFra nr. 04, august 2000 © www.soundcheck.dk