N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske ... - herthoni.dk

herthoni.dk

N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske ... - herthoni.dk

N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm1 of 65 06-07-2007 22:35Kort FremstillingafN. F. S. Grundtvigsmythologiske oghistoriskeBetragtningsmådeEn LedetrådafChristian Flor1865Forord.»NordensMythologi ellerSindbilled—Sproga f N . F . S .Grundtvig«, somudkom 1832, gjorde på mig etstærkt og varigt Indtryk: demange ny Tanker og, som detforekom mig, slående Sandheder,denne store og mægtige Bog varfuld af, sysselsatte mig stadig ilang Tid. Derefter fulgte hansandetHovedværk,»HåndbogiVerdens—Historien«,som behandlede Oldtiden ogMiddelalderen indtil den nyereTid. Disse historiskeFremstillingerafMenneskeslægtens Livoplyste ogbestyrkede hos mig end mere deGrundsætninger og Påstande, somhans Nordiske Mythologi i mangeRetninger indeholdt. Hvorvidt deher nævnte to store Arbejder fraGrundtvigs Hånd gjorde sammeIndtryk på Andre, som paa mig,ved jeg ikke, jeg levede dengangi Kiel; almindeligt kan det i alFald ikke have været, da disseHovedværker ellers måtte væreblevet oftere og anderledesoffenlig omtalte, end det skete.Jeg skrev derfor 1835 en


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm2 of 65 06-07-2007 22:35Anmeldelse af hans »NordensMythologi«, som blev optagen iførste Hefte af Fr. Barfods Brageog Idun. Om denne Anmeldelse,hvis Hensigt var at skaffe denGrundtvigske Betragtning afMenneskelivet lettere Indgang,dengang gjorde i så Henseendenogen Nytte, véd jeg heller ikke:senere er den naturligvis blevenglemt. Men Tallet af GrundtvigsTilhængere er imidlertid voksetbetydeligt, og flere af mine ungeVenner, som høre til disse, hariår opfordret mig til at udgiveden nævnte Anmeldelse påny, idet hele således som den findes iBrage og Idun, kun med deallernødvendigste Ændringer forat den bedre kan forstås afLæsere, der ikke have fået densåkaldte lærde Dannelse, og mednogle enkelte Tillæg afGrundtvigs senere mythologiskeSkrifter. Dette Ønske har jeg vedUdgivelsen af denne lille Bogsøgt at opfylde så godt jeg harformået.Det er muligt, at Somme vilfinde denne Fremstilling afGrundtvigs historiske ogmythologiske Betragtningsmådealtfor kort og ufuldstændig. Menjeg ved af Erfaring, at en ny Lærekan udvikles og forklares såvidtløftigt, at det snarere blivertil Forvirring end til Oplysningfor dem, der skal opfatte den.Den, som er skikket til at gøreden ny Lære til sin åndeligeEjendom eller, rettere sagt, tilnoget af sig selv, er sikkert bedsttjent med, at man ikkeovervælder ham med Belysningerog Forklaringer, men at han herafkun får så meget, som ernødvendigt, for at han kankomme til at føle sig greben ogligesom fængslet ved et ellerandet Led i den fremmedeTankerække. Derved mærker han,at det begynder at lysne overadskilligt, som hidtil lå i Mørkefor ham, og da vil denne


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm3 of 65 06-07-2007 22:35Opdagelse blive ham så kær, athan ej kan undlade at bearbejdeog udvikle den ny Erkendelse hossig selv og på sin egen Måde. Nårhan så atter går til Steder, somhan tidligere ej kunde fatte,bliver nu efterhånden det eneSted efter det andet hamforståeligt. Således tror jeg det iAlmindelighed går med dem, derønsker at gøre sig bekjendte meden ny tære, og hvis Natur gørdem skikkede til at blive densTilhængere. Derfor har jeg mentat gavne Læseren mere ved dennekortfattede end ved envidtløftigere Fremstilling af detEjendommelige i Grundtvigsmythologiske og historiskeBetragtningsmåde.Biskop Grundtvig har ment, atder til denne lille Ledetråd burde,til Brug for Ungdommen og forFolket i det hele, forbindes enSamling af det, der udgør detlettest forståelige mythiske Stoffra Oldtiden og som haves i godOversættelse på nuværendeDansk; og en sådan lille Samlinghar jeg påtaget mig snarestmuligt at besørge. MenForlæggeren Hr. Schønberg haranset det for rettest at udgivedenne og nærværende Ledetrådsom to selvstændige Småbøger,så at Køberen kan få særskilt,hvilken af dem han ønsker, ellerog begge samlede i ét Bind.Når Flere, som have villetlæse Grundtvigs »NordensMythologi«, snart have lagtBogen bort med den Erklæring, atde ej kan forstå, hvad han egenligmener, hvor han taler omHistoriens og i det hele omvidenskabelig Oplysnings Væsenog Betydning, og at de hellerikke kan give ham Medhold ihans ren poetiske og åndigeForklaringer af MythernesIndhold; så har dette upåtvivleligsin Grund i, at Grundtvig tænkersig noget aldeles andet ved


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm4 of 65 06-07-2007 22:35Mythe og Mythologi end alleandre Mythologer, og at hansejendommelige Forestillingherom desuden er på det nöjestesammenknyttet med hele hanshistoriske Anskuelse. Men ogsådenne er ganske ny, i det mindsteuvant, og dog må man værefuldkommen fortrolig med den ogformå at sætte sig ind i hansMåde at betragte Menneskelivetog Menneskeslægtens Historiepå, for at kunne vide, hvad hanforstår ved Myther. Den, somderfor ikke tilfældigvis er åndeligbeslægtet med Grundtvig, har ejalene at kæmpe med desædvanlige Vanskeligheder vedhans billedrige Sprog, hvilketvistnok udbreder Lys og Klarhedfor den, der engang er inde i hansTankegang, men skaffer, i detmindste tilsyneladende, nytBryderi for den, der ikke er det;men han må tillige, hvadlndholdet angår, kunne opfatte enhel ny Verdens–Anskuelse eller,som det i de Lærdes Sprogsædvanlig kaldes, et nytfilosofisk System, der ligeså fuldtsom Kants eller Schellings ellerHegels eller hvilken som helstanden, Hoved–Filosofs, udfordreren fuldkommen Forandring i vorgamle Måde at betragte Tingeneog Begivenhederne på: Nu gårdet, som bekendt, i den åndeligeVerden med voreVerdens–Anskuelser ellerfilosofiske Systemer som i denlegemlige med vore Boliger: den,som er tilfreds med sin gamleLejlighed, önsker naturligvis ikkeat flytte, og om Andre end fandt,at han kunde bo langtbekvemmere og behageligere i enanden Bolig, vilde han dog kunmed flygtigt Blik bese den nyLejlighed, de anpriste ham, i alFald kun som noget, der kundevære passende og godt for Andre,men som ikke videre vedkomham. Med en ganske andenInteresse derimod og en ganske


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm5 of 65 06-07-2007 22:35anden Opmærksomhed vilde Denbetragte Lejligheden, som entener husvild eller dog misfornöjetmed sin Bolig. Derfor ernærværerde Ledetråd nærmest enArt Opfordring til dem, dersåledes ere åndelig husvilde ellerutilfredse i deres Boliger, til atprøve, om de muligen lettere kanføle sig hjemme i dengrundtvigskeVerdens–Anskuelse, der kankaldes den poetisk–historiske.,ligesom Schellings er blevenkaldt den natur–filosofiske. SomFølge heraf skal jeg ikke søge atvise, hvori Grundtvigs Forklaringaf de gamle Gude–Sagn ogGude–Billeder er forskellig fraandre bekendte og anseteMythologers. Ti en sådanSammenligning vilde snarereforvirre den jævne Læser endtjene ham til Oplysning. Jeg vilkun gøre et Forsøg på, om detmåske ved Hjælp af nogleindledende Betragtninger og af etOverblik over Hovedpunkterne,kunde blive en eller anden Læserlettere at komme ind i GrundtvigsTankegang.For at forebygge muligMisforståelse må jeg bemærke, atuagtet jeg i det følgende megethyppig har brugt Forfatterensegne Ord, har jeg dog ikke, somman ellers plejer, kunnetudmærke disse Steder medAnförselstegn, fordi jeg somoftest fandt, at der for denSammenhængs Skyld, hvori deoptoges, måtte göres en elleranden lille Forandring, der, såubetydelig den end var i sig selv,dog kunde være mer endtilstrækkelig til at berøve Stilendet Liv og den Glans, man medGrund vænter hos Grundtvig, ogsom man ogsaa finder i dennævnte Bog, endog rigere endsædvanlig.Den Sætning, som ligger tilGrund for Grundtvigs historiske


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm6 of 65 06-07-2007 22:35Anskuelse eller hans Måde atbetragte Hisforien på, er: at såvelhele Menneskeslægtens som deenkelte Folkeslags Levnetsløbligner det enkelte Menneskes; atligesom dette har sine forskelligeAldere: Barndom, Ungdom,Manddom, og Alderdom, såledeshar hine de samme. Dette er nuvel ingenlunde nogen ny,tværtimod en gammel Påstand,hvis Rigtighed man også iAlmindelighed synes atindrømme; ti den höres så ofte, atman for længe siden måtte værebleven ked ad at gentage den,dersom man ikke troede, den påen træffende Måde udtrykte enalmenerkendt Sandhed. Men udenTvivl er Grundtvig den første,der ikke blot i Forbigåendeanvender den som en smuk ogheldig Lignelse til öjeblikkeligBelysning, men fra Begyndelsentil Enden i sine historiskeGranskninger holder fast veddette Billede, fordrer, atHistorikeren bestandig skal hvaefor Öje og påstår at, i det Öjeblikhan glemmer dette, forsvinderBegivenhedernes Sammenhængog Betydning, så at Historien kunbliver en Masse Tildragelser, somved det blotte Tilfælde ereindtrufne den ene efter denanden, uden at man i dissesFølgerække kan opdage nogenHensigt med MenneskenesSkabelse eller noget Mål forderes jordiske Tilværelse. Vi erderfor nødte til at undersøgedenne Lignelse noget nöjere, endvi er vante til, for at se, om dervirkelig ligger så megetoplysende i den, som Grundtvigmener.Han antager da, at der iethvert Menneskes Liv kanadskilles tre Tidsrum:Ungdommen (hvortil regnesBarndommen, for såvidt dennekan høre til Mennesketsfuldbevidste Liv), i hvilkenMennesket drömmer om sinFremtid og bygger Planer for


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm7 of 65 06-07-2007 22:35den, prøver og øver sine Kræfter;Manddommen, hvori det elsker oghader, attrår og afskyr, arbejderog virker, samler og adsplitter,bygger og forstyrrer; og endeligAlderdommen, da Mennesketsøger Hvile og önsker Fred ogRo, lever mest i Erindringen og iBetragtningen af det henrundneLiv. I disse tre Aldere herskerogså, efter hinanden, de treGrundkræfter i Mennesket:Fantasien (Indbildningen),Følelsen og Forstanden,saaledes, at i Ungdommen harFantasien Overmagten over deandre, i Manddommen Følelsenmed sin hele Hær af Lidenskaber,i Alderdommen Forstanden ellerFornuften, hvad man nu vil kaldeden; Grundtvig kalder denpassende Eftertanken. Ligesomde tre Aldere gå over i hinandenuden bestemte Grænser, såledesfortrænges og afløses også denene herskende Kraft efterhåndenaf den efterfølgende. Men dissetre Kræfter følge ikke alene efterhinanden, de fremgå også afhinanden og arve hinandensHerredömme, som SønnenFaderens; og hvor forskellig endden enes Værk og Væsen er fraden andens, så er dog den Ånd,som besjæler dem og går igennemderes Regeringer, den samme.Med andre Ord: i en sund Naturog et sundt gennemført Liv mådisse tre Kræfter og Alderesåledes afløse og gribe ind ihinanden, at en kendelig Enhedgår igennem det Hele, så at, hvadBarnet og Ynglingen i sin Fantasidrømmer om og higer efter, detskulde Manden i sit Liv også nåog udføre, og det skulde denGamle klart overse og forstå idets Sammenhæng og Betydning.Denne Sætning önskede jeggærne at kunne oplyse og bevisemed nogle enkelte MenneskersEksempel; men vi møde herstraks den Vanskelighed, at vi velkan kende deres Manddoms


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm8 of 65 06-07-2007 22:35Gerninger og undertiden deresAlderdoms Tanker ogBetragtninger over det førte Liv,men næsten aldrig BarndommensogUngdommensFremtids–Drömme og Længsler,om hvilke vi enten ingenEfterretninger har eller kunmeget ufuldkomne. Vi er derfor iAlmindelighed indskrænkede tilvor egen Erfaring herom; menogså denne kan jo først i vorAlderdom belyse hvad vi mindesheraf. Imidlertid vil vel næppenogen af os mene, at forEksempel hos Colombus,Napoleon og ThorvaldsenFantasien skulde have udmaletderes Fremtid med de sammeBilleder, eller at de iAlderdommen skulde have haftde samme Forestillinger om,hvorledes Menneske–Livet börføres, og hvorfor Mennesket ersat her på Jorden. Vi antageraltså med Grundtvig, at i ethvertfuldstændigt Menneskeliv herskerførst Fantasien, derpå Følelsen ogtilsidst Forstanden, men at derdog er en Familie–Lighedimellem disse tre Herskere, så aten og samme Ånd, så at sige,kundgør sig i dem alle tre.Overfører vi nu denneBetragtning på heleMenneskeslægtens og de enkelteFolkefærds Levnetsløb, så vil viefter Grundlvigs Påstand gansketydelig genkende de samme treAldere og den samme indreOverensstemmelse og ydreUlighed imellem dem. Således vilenhver, om han end ikke formårmed ét Blik at overskue heleMenneskeslægtens Historie, doguden Tvivl let indrömme, atforholdsvis er hele OldtidenFantasiens Alder, MiddelalderenFølelsens, og den ny TidForstandens eller Eflertankens;ligesom det heller ikke lader signægte, at Oldtidens Literatur erden mest poetiske,Middelalderens den mest


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm9 of 65 06-07-2007 22:35historiske, og den ny Tids denmest filosofiske. Vil vi nu prøveSætningen på de enkelteFolkeslag, så kan vi dertil bedstvælge Ebræerne, Grækerne ogRomerne, ! da de både har førtderes Liv fuldstændig tilende ogdette også er os tilstrækkeligbekendt. De første havde da deresFantasi–Alder i PatriarkernesDage; med Moses og hansLovgivning begyndte deresFølelses– og Dåds–Tid, derstrækker sig ned til KongSalomon; efter ham kommerForstands–Tiden. Hos Grækernedanner Solon Grænsen imellemFantasiens og FølelsensHerredømme, og fra Aleksanderbegynder Forstands—Tiden,sådan som den var, föjerGrundtvig til, med denaleksandrinske Bogsamling ogden tilsvarende Höjskole.Romerne endelig havde ogsåførst en Fantasi–Tid under de syvKonger, så en Følelses–Tid iRepublikens glimrende Dage, ogtilsidst en Forstands–Tid fra denældre Catos.Vilde vi nu bemærke, at denneInddeling af Fantasiens,Følelsens og ForstandensTidsrum måske vel kan passe påde anførte tre Folkefærd, mennæppe på andre, i det mindsteikke på alle; så måtte Grundtvigsvare os: denne Indvending tjenersnarere til at bestyrke end til atsvække vor Påstand, at detnæmlig går med Folkene sommed de enkelte Mennesker. Ti ethelt Levnetsløb med Ungdom,Manddom og Alderdom, opnåringenlunde alle Mennesker; ja defleste gør endog tidligere, entenaf naturlig Mangel på Livskraft,eller ved egen Brøde eller forAndres Skyld. Men derfor er vilige fuldt overbeviste om, at til etfuldstændigt Menneskeliv hører,ifølge Naturens Orden, disse treAldere. Når det da går ligedanmed mange af de enkelte


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm10 of 65 06-07-2007 22:35Folkefærd, at de dør i deresUngdom eller Manddom, så mådette ligeså lidt forstyrre vor Tropå Naturens Orden i Henseendetil Folkeslægternes Levnetsløb iAlmindelighed; men vi bør gøreos Umag for at opdage Årsagentil den tidligere Død, se, omdenne var forskyldt elleruforskyldt, herlig ellerskammelig, gavnlig eller skadeligfor Menneskeslægten i det hele.Og kan vi end ikke mere erfaredette af Mangel påEfterretninger, så går det os joikke bedre med de enkelteMennesker, når de i nogen Tidhar været døde.Vi går videre i vorSammenligning. Kun fåMennesker er udmærkede: defleste et almindelige ellerHverdagsmennesker, og blotenkelte har så megenEjendommelighedogSelvstændighed, at vi læggerMærke til deres Liv. Disseenkelte er Folkets Hovedmænd,dets Mærkesmænd og Ledere; deøvrige er ikke væsenligforskellige fra dem, kun mattereog svagere, ligesom da og deresLivs Betydning består i at udføreeller videre udarbejde hines Viljeog Gerning. Vil vi altså lære etFoiks Ejendommelighed at kende,så må vi betragte disse enkelteHovedmænd. Men som de enkelteMennesker forholder sig til detFolk, hvortil de hører, såledesforholder de enkelte Folkefærdsig til hele Menneskeslægten.Blandt de mange Folkefærd, somlever og har levet på Jorden, erkun nogle få MenneskeslægtensMærkesmænd og Ledere;Om disse brugerGrundtvig ofte detUdtryk, at deresHistorieharuniversal–historiskBetydning, eller atderes Levnetsløb harhartenuniversal–historisk


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm11 of 65 06-07-2007 22:35Retning; han vildermed sige, at de harhaft en afgjortIndflydelse på heleMenneskeslægtensUdviklingogLevnetsløb.vi kan kalde disse Hovedfolkene.De andre har et mindreejendommeligt og iöjnefaldendeLiv, er kun Bifolk, udensynderlig Indflydelse påMenneskeslægten i det hele.Önsker vi derfor af Historien aterfare, hvilke der er deejendommelige og fremtrædendeTræk i Menneskenaturen ogMenneskelivet, når disse ytrer siglivligt og kraftigt, og hvilke deHandlinger og Begivenheder er,som har bragt Menneskeslægtentil sin nuværende Udvikling,eller, hvad der siger det samme,har givet dens Liv den Retning,som det i Tidernes Løb har fulgt;da er det Hovedfolkenes Historievi har at betragte. Bifolkene kankun give ubetydelig Oplysningherom. De Folk, der må anses forMenneskeslægtens Hovedfolk iOldtiden, er efter Grundtvigs ogvel efter Alles Mening Ebræerne,Grækerne og Rommerne.Fremdeles: Som de enkelteMennesker har af Naturen fåetderes særegne Kald ogBestemmelse, således er dettesamme også Tilfældet med deenkelte Folkefærd. Se vi hvorforskellige Menneskenes Anlægog Tilbøjeligheder er, kan vi ikketvivle om, at det er SkaberensHensigt, at Menneskelivet skaludvikle sig i forskelligeRetninger og i mangfoldigeSkikkelser. Ti allerede tidlig,længe for Betragtning overForholdene og Tingene kanafgive nogen Bestemmelse, følerMennesket (her er naturligvis kunTalen om de mere udprægedeMennesker) sig ligesom ved enNaturnødvendighed hendraget tilen vis Syssel, en vis Gerning,


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm12 of 65 06-07-2007 22:35som den eneste, hvorpå han medFrihed og Lyst kan anvende sineKræfter. Vi er alle overbevisteom, ikke alene at Luther,Napoleon og Thorvaldsen harhaft en fuldkommen forskelligBestemmelse her i Verden , menogså at det ved ingenAnstrængelse vilde have væretmuligt for dem at bytte Roller, såat Luther skulde med enNapoleons Dygtighed havekunnet erobre og trælbinde heleVerden, eller denne med enLuthers Kraft have kunnetsönderbryde Menneske–ÅndensLænker, eller at Thorvaldsenskulde med samme Konst haveformået at udføre nogen af disseto Gerninger, som han harforstået i sit Marmor at vise os,hvorledes Menneske–Åndenpræger sit Guddoms–Slægtskabselv i Menneske–egemet. Pålignende Måde har også deenkelte Folkefærd deres naturligeDrifter og Anlæg, og så lidt somvi vide forlange eller endogönske, at de enkelte Menneskerskulde føre det selvsamme Liv,ligeså lidt kan vi antage, at alleFolkeslægter har sammeBestemmelse, eller vænte, at deskal føre det samme Liv. Detteviser Historien os også tydelig.Bliver vi ved vore gamleEksempler, så ser vi, at Ebræerneførte et Kirkeliv, det vil sige: denForestilling, at Himlens ogJordens Skaber var en levendeGud og var deres Herre ogBeskytter, var den Hoved–Tanke,som lå til Grund for deres heleLiv; og vi indser nu, at dette Folkhavde den særegne Bestemmelseher på Jorden, at væreKristendommens Vugge ogUdgangspunkt. Grækerne førte etStats– eller Borger–Liv: dettehøjtbegavede Folk, det enesteblandt Hedningerne, som troedepå et naturligt Slægtskab imellemGuddommen og Menneskene,skulde forsøge og vise, hvor vidt


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm13 of 65 06-07-2007 22:35alle de menneskelige Åndskræfteri deres frieste og mest uhindredeVirksomhed og ved gensidigUnderstøttelse, men udenÅbenbaringens Hjælp, formår atudvikie sig. Endelig, Romerneførte et Soldaterliv uden Sans forKonst og Videnskab, uden Lysttil Handels–Driftighed, i det heleuden Lyst til nogensomhelstfredelig Livlighed: deres Hu stodene til at underkue og beherskeAndre; de måtte derfor evig føreKrig, tilsidst, af Mangel påFjender, med hverandreindbyrdes. Men deresBestemmelse her på Jorden varåbenbar også at undertvinge allede Hedningefolk, som da var påVerdens Skueplads, og dervedforberede KristendommensUdbredelse over hele Jorden.Betænker vi nu, hvor stærkt ogbestemt de nævnte FolksEjendommeligheder fremtræderunder hele deres Levnetsløb, såkan vi tydelig indse, at det havdeværet umuligt for den ene atudføre den andens beskikkedeGerning. Skulde det forekommeos ubegribeligt og utroligt, at deforskellige Folkefærd, der jo dogudgik af hverandre og levede iForbindelse med hverandre,kunde få og beholde hver sineafgjorte Anlæg ogTilböjeligheder, sin uforanderligeNatur og et deraf flydende Liv;så vilde man uden Tvivl svare os,at enten vi kunde begribe deteller ej, måtte vi vel tro det, nårHistorien så klarlig viser det;men at det for Resten jo hellerikke er ubegribeligere, end at deenkelte Mennesker, der også bådeved Oprindelse og i Livet erblandede med andre dem höjstulige Mennesker, kan have deresejendommelige, uforanderligePræg.Vi kunde endnu påmangfoldig Måde fortsætteSammenligningen imellem deenkelte Mennesker og de enkelte


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm14 of 65 06-07-2007 22:35Folkefærd; men da Læseren kangöre dette selv, og det i Grundenogså er let at indse, at den afGrundtvig påståede Lighednødvendig må finde Sted, sidenethvert givet Folk kun er enForbindelse af enkelte Menneskerog en Del af heleMenneskeslægten, så vil jeg blotendnu göre opmærksom på enLighed, fordi denne kaster etstærkt Lys på Modsætningenimellem den græske og nordiskeMythologi. Menneskenaturenviser sig næmlig ikke alene i demangfoldigste Skikkelser ogudvikler sig i de forskelligsteRetninger; den er også, som Althvad der lever, af en dobbelt ogmodsat Art, har en dobbelt ogmodsat Drift og Virksomhed. Påden ene Side føler hvert enkeltMenneske sig af Naturen drevettil at ville bevare og vedligeholdesin egen personlige Tilværelse, jatil at udvikle og styrke denne. Påden anden Side har han ligesåfuldt en uimodståelig Drift ogTrang til at forene sig med andreMennesker, til at leve og virkesammen med Andre. Og det erikke alene i alt Levendes fysiskeeller legemlige Natur, at dennedobbelte Drift, en indadgåendeog en udadgående, er tilstede;hos os Mennesker giver den sig ivor åndelige og hjærtelige Naturendnu tydeligere tilkende. Viføler bestandig, enhver af os,snart en Lyst og Trang til at væreos selv, forblive os selv, leve foros selv, leve vort eget Liv, medét Ord leve os selv uden Hensyntil Andre; snart en Lyst og Trangtil at være med Andre, leve meddem, virke med dem, dele meddem, både meddelende dem afVort og modtagende igen afDeres, med ét Ord lade vort Livgå op i Andres og Andres i vort.Vel er der intet Øjeblik, hvoriikke disse to modsatte Drifter ogKræfter begge er virksomme;men i hvert enkelt Øjeblik er dog


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm15 of 65 06-07-2007 22:35den ene af dem overvejende, og iethvert Menneskes Liv i det heleer også én af dem fremherskende.Hos den, som lever helst for sigselv, rører Livet sig for sin eller,om man vil, hans egen Skyld:hans kæreste Lyst og hans størsteEvne består i at røre og udviklede Anlæg og Kræfter, Skaberenhar givet ham. Således varThorvaldsens og overhovedetenhver sand Konstners Liv. Denderimod, som ifølge sin Naturføler sig dreven og dragen hen tilAndre, fører Livet for AndresSkyld: han glemmer sig selv ogsin egen Tilværelse, han vilarbejde for Andre, hjælpe dem tilet bedre og herligere Liv, end deved egen Kraft kan nå. Dette varLuthers Liv. Begge disse Måderat føre Livet på, hvoraf den enenyder denne Skaberenshimmelske Gave, den andenforsvarer den, er lige naturligeog lige ædle eller uædle; beggehører lige meget Mennesket ogMenneskeslægten til; begge skalerkendes og udvikles i vortjordiske Menneskeliv. Begge harogså lige så vel hos deforskellige Folkefærd som hos deenkelte Mennesker deresMærkesmænd. Efter Grundtvigvar Grækerne det Folk, derallerskönnest og allerædlest harudviklet den indadgående Drift,og Nordboerne dem, som afNaturen kraftigst og ædlest fulgteden udadgående. Denne Påstandkan jeg imidlertid her ikketilfulde oplyse eller gennemføre,men må i så Henseende henviseLæseren til Grundtvigs historiskeArbejder, navnlig hans»HåndbogiVerdens–Historien«.Men jeg må dog endnu i Korthedtilföje et Par Bemærkningerangående disse to modsatteGrunddrifter i Menneskenaturen;ti fatte vi ikke tilfulde, hvadhermed menes, og erkende ellerføle vi ikke, at de uimodsigelig er


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm16 of 65 06-07-2007 22:35tilstede i vor egen Natur og vorteget Væsen, så vil vi hverkenkunne forstå eller billigeGrundtvigs Forklaring afMytherne.Grækerne levede iMenneskeslægtensYnglings–AlderellerFantasi–Tid, Nordboerne i densMiddel–Alder eller Følelses–Tid.I Overensstemmelse hermedytrede Grækernes Ånd sig som enDrift til at udvikle sine Kræfter,Nordboernes som en Drift til atbruge dem: ti Barnet ogYnglingen har intet andetegenligt Mål for Anvendelsen afsin Tid, end at øve og uddannesine Anlæg, medens Manden ikkemere bryder sig om at øve ogudvikle dem, men bruger sineKræfter til at erhværve ogforsvare det, hans Hu står til.Grækerne vilde fryde sig vedLivet og udvikle alle detsunderfulde Kræfter; andet Målhavde de ikke. Fuglen med densglade Sang og yndigeBevægelighed, indtil densKræfter er udtömte, og denovergiver sig til Søvnen, foratter, når den vågner styrket, atlovsynge og nyde den skönneNatur, — kan være os et Billedepå Grækernes Liv. Livlighed ogBevægelighed var hos dem, somhosSangfuglen,Hoved–Egenskaber. De var aldrigi Forlegenhed med Tiden, når dekun havde deres Frihed; ti daströmmede Livet i dem bestandigfort, og de var glade ved at se detströmme og ved at se deres egetLiv gentage sig ligesom billedligi Naturen, der omgav dem. Kunnår Nogen vilde hindre dem heriog standse deres Frihed, kom enanden Ånd over dem, og dakæmpede de på Liv og Død; tiuden Frihed var Livet dem enGrav. Grækernes oprindeligeDrift altså, det, der som enuimodståelig, men tillige gærneadlydt Magt, satte deres Kræfter i


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm17 of 65 06-07-2007 22:35Gang, kort den Ånd, derbesjælede og beherskede dem,kunde vi måske rettest kaldeNatur–Ånden, eller, ser vi hen tilden nødvendige Betingelse for atden kunde røre sig,Friheds–Ånden. Heraf forklarervi os lettelig, hvad derforekommer os påfaldende ogejendommeligt i deres Historie.Derfor var den borgerlige Frihedhos dem större end hos nogetandet Folk: derfor havde de ikkeforenet sig til et samlet Samfund,men til mange små, uden at dogFolkebåndet slappedes ellerEnheden i mindste Mådeforstyrredes derved (såledesplejer Familier, som ret vil leveefter sit eget Hoved at skille sigfra andre, uden derfor at opgivenoget af sin folkeligeEjendommelighed): derfor var deolympiske Lege, og overhovedetderes Lege dem så alvorlig enSag, fordi denne Væddekamp om,hvo der stærkest og skönnestkunde udvikle Menneskenaturensmange og herlige Kræfter, varden eneste Strid, de i Følge deresnaturlige Drift ret med Liv ogLyst kunde føre: derfor blev alleGrækernes Arbejder så skönne,fordi alle Kræfter hos dem blevudviklede så vidt mulig, og hvadvi kalder skönt, netop er Det,hvor vi finder Livlighed forenetmed Harmoni, det vil sige, hvordet Mangfoldige og Forskelligeuden Kiv eller Forstyrrelse kanleve og trives tilsammen.Vender vi os nu til Nordboen,da var det ikke hans Natur atudvikle sine Kræfter, men atanvende dem, hvorfor han ogsåmåtte tage dem rå, som de var,uden at kunne uddanne demmere, end hvad der skete af sigselv ved Brugen og Anvendelsen.Grækeren, ligesom Barnet,elskede egenlig Intet, uden i alFald sine egne Kræfter, og nåringen forstyrrede hans Fred ogFrihed til at røre og uddanne


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm18 of 65 06-07-2007 22:35disse, hadede han heller intet,men var glad ved sig selv og oversig selv. Grækeren var som En,der var i Besiddelse af Livet, ognu uforstyrret vilde glæde sig veddet. Nordboen derimod varforelsket i det som i en andenPerson, og vilde derfor sikre ogforsvare det imod enhver detsFjende. Hvorledes han vilde nydeLivet og glæde sig ved det, nårhan engang kom i roligBesiddelse deraf, kom han næstenslet ikke til at tænke på; dertilhavde han ingen Tid, da Åndendrev ham til idelig at være påFarten for at overvinde ogudrydde Alle og Alt, hvad der påden ene eller anden Måde vildeforstyrre og fordærve det. Hanshele Liv bestod ikke i andet end idenne Forsvarskamp for detelskede Liv. Det var ikke aleneLivet (Talen er naturligvisbestandig om det åndelige Liv) ien eller anden bestemt Skikkelse,der således havde indtaget hansHjærte, at han frivillig gjorde sigtil dets Kæmper og Ridder; detvar snarere en dunkel Følelse afLivets Ypperlighed iAlmindelighed (en Levning frahans skönne Barndom ellerGuldalder) og en derafudsprungen Afsky for alle detsFjender, som levede i Nordboen,så at hans naturlige Følelse strakssagde ham: der er en af LivetsFjender, ham må du i Kamp med;medens Grækerens naturligeFølelse sagde ham: glæd dig veddit Liv og nyd det, ligesom hander glæder sig ved det og nyderdet. På Livets Fjender havdeNordboen altså et skarpt Öje; tiNaturen havde netop givet hamLyst og Kraft til at bekæmpedem. — Men i det han såledesikke gik ud på at nyde Livet ogaltså egenkærlig beskæftige sigmed det, men på at forsvare det,var det naturligt, at han ikke, somGrækeren, afsondrede sig, menforenede sig med enhver, der med


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm19 of 65 06-07-2007 22:35ham vilde kæmpe imod LivetsFjender. Han måtte betragte sigselv kun som et Medlem af denstore Forening, der havde dannetsig til Livets Forsvar. Derformåtte det også altid være hansTrøst, at hvad han ikke fikudrettet, det vilde hans Fællerudføre; med ham ophørte ikkeden fælles Kamp, ligesålidt somden var begyndt med ham; hansFædre havde ført den for ham, oghans Sönner skulde fortsætte denefter ham. Forestillingen om enuafbrudt Kæde fra Fader til Sön,fra Slægt til Slægt, og om fællesArbejde her i Verden, hvori dealle skulde tage Del, måtte altsåganske naturlig høre tilNordboens Anskuelse. Derforkalder Grundtvig NordboernesGrunddrift den historiske Ånd —i Modsætning til GrækernesnaturhistoriskeDette Ord brugerGrundtvig, da Sprogetikke har »naturisk«,således som det har»historisk«, og Ordet»naturlig« nu enganghar fået en andenBetydning.— eller Kamp– ellerKæmper–Ånden, fordi denbestandig jog ham i Kampenimod Livets fjender. Atimidlertid denne Kamp til LivetsForsvar ikke kunde være hansegenlige Mål, er klart; ti detmåtte jo Livets rolige og kampfriBesiddelse og Nydelse være.Således både forudsatte ogmedførte den Ånd, der besjæledeNordboen, at han måtte ane ellertro på et Liv efter dette, hvor altdet Onde var betvunget, som herstod fjendtligt imod Livet. Dengræske Grunddrift derimod ellerNatur–Ånden, som vi kaldte den,giver ingen Anledning til attænke på et Liv efter dette; ti nårMenneskets Mål var KræfternesUdvikling, og denne selv varLivets Nydelse og höjeste Gode,


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm20 of 65 06-07-2007 22:35så måtte jo alting fuldhyrdes idette Liv. Derfor har den græskeMythologi heller intet, somsvarer til Ragnarok og Gimle iden nordiske. Hvis Menneskenevar forblevne iUskyldigheds–Standen, ogSyndefaldet ikke var indtruffet,så havde den græske Anskuelseværet den enegældende, og dennordiske vilde ikke engang havekunnet danne sig: ti da havdeLivet ingen Fjender haft, og detteLiv vilde allerede have væretudødeligt.Jeg håber, at det anførte ertilstrækkeligt for at göre Læserentydeligt, hvori Grundtvig sætter:Forskellen eller, rettere sagt,ModsætningenimellemGrækernes og NordboernesGrunddrift, eller, som han kalderdet, deres Ånd.Grundtvig brugernæmligi» N o r d e n sM y t h o l o g i «ikkeOrdet»Grunddrift«, hvilketjeg her oftere haranvendt, fordi jegfrygtede for, atUdtrykket »Ånd«skulde misforstås. Menjeg må rigtignok tilstå,at »Drift« i Grundenikke betegner det, somGrundtvig, og jeg medham, vil have forstået.Ti vel tilkendegiver»Drift« noget, sombringer til en bestemtVirksomhed, og vi talerogså om åndelige, ikkealene om legemligeDrifter; men mantænker dog altid pånoget, der kun hængerved Mennesket i detsjordiske Tilværelse,noget uselvstændigt,underordnet, hvisHerre dog altidMennesket er, omendog saa svag enHerre ofte kan blive sinTjeners Træl. Ordet


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm21 of 65 06-07-2007 22:35Karakter kan vi hellerikke godt her bruge, ogtale om Grækernes ogNordboernesFolkekarakter; ti vedKarakter menes egenligdet Kendetegn,hvorved den enesEjendommelighedadskiller sig fra denandens, altså noget,som falder i Sanserne,og når Ordet brugesom det indvortes, somsædvanlig beherskerMennesket, da er detåbenbar en Misbrug,som man forledes til,fordi det udvortesligner det indvortes ogbetinges af dette. MenGrundtvig mener ved»Ånd« ingenlunde enMagt, som er svagere,men tværtimod en, somer stærkere endMennesket, en Magt,som fuldkommenbehersker Mennesket,hvem dette underkastersig, og ikke betvingereller søger at betvinge,en Magt, der betjenersig af Mennesket,ligesom af et Redskab,for at få sin Villieudført, for at få sigaabenbaret og gjortgældende her i Verden,en Magt, der i Grundenføles af os som et fra osforskelligt Væsen,hvilket vi ikke behøverat tænke forsvundeteller ophævet, fordi detophører at besjæle ogbeherske det enkeltejordiske Menneske. Atder nu hörer et poetiskBlik til at opdage ogkende denne Ånd, derjo aldrig træderumiddelbar frem iVerden, men kunmiddelbar åbenbarersig i Menneskenes Ordog Gerninger, er vistnok; men Grundtvigantager naturligvisogså, at ingen kan være


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm22 of 65 06-07-2007 22:35virkelig Historiker,hvem Naturen harnægtet det poetiskeÖje. Grundtvig siger i» D a n s k e r e n «I, 156: »Der er en egenusynlig, men dog megetvirkelig og virksomLivskraft, der ligesomsvæver os over Issen,og når den ligesomsætter sig til Sæde hosos, da sige vi, at Åndenkommer over os, ellerat vi er i Ånde.«Men har denne Modsætningvirkelig fundet Sted, da må denikke alene vise sig i al deresManddoms Syssel og Gerning,hvilken Historien lærer os atkende, men den må lige så klartlade sig til Syne i deresUngdoms–Tid. Nu går rigtignokdenne Del af FolkenesLevnetsløb i Almindelighed tabtfor Historien; men netop medGrækerne og Nordboerne er detteikke Tilfældet, og det er megetmærkeligt, at disse to Folk, hvisNaturdrifter eller styrende Åndersvare til de to modsatteGrunddrifter i Mennesket, er deeneste Naturfolk eller Hedninger,hvis Ungdoms–Liv er kommet tilvor, den aldrendeMenneskeslægts, Kundskab, Tialt det, som i deres Barndom,Drengeår og Ynglingetidudgjorde deres egenlige Liv:deres Udsigter i Fremtiden, deresÖnsker og Længsler,Forhåbninger eller Ængstelser,deres heltemodige Forsætter ogdristige Planer om hvad de vildeudføre, når de først havde nået tilKræfter og Selvstændighed, —alle disse Forestillinger ogAnelser er netop det, som udgörIndholdet af deres Myther. Men idisse findes også den sammeModsætning som i deres Historie.Hos Grækerne var det denmenneskelige Ånds Kræfter ogdisses naturlige Udvikling, somde guddommelige Personer og


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm23 of 65 06-07-2007 22:35Handlinger skulde forestille; hosNordboerne derimod var det denmenneskelige Ånds Forsvarereog disses nødvendige Kampe moddens Fjender her i Livet. Hosingen af dem var det den dødeeller dyriske Natur, derforgudedes, men det var denhöjeste de kendte, deres egenindre, åndelige Natur, Grækerenfølte, at de Åndskræfter, Naturenhavde givet ham, kunde udviklesog stige i det uendelige, og detvar hans kæreste Tanke, at han isin mandlige Alder skulde udføredette; i Fantasien så han sig selv iBesiddelse af en eller anden afdisse Kræfter i dens höjesteUdvikling. En sådan Naturkraftaltså i sin menneskelige Bolig (tikun i Mennesket kunde den leveog virke) forskönnet og forædlet,så vidt deres Fantasi formåededet, var en Gud. Deres Guder, ihvilke de oprindelig kun så sigselv besjælede og beherskede afdenne eller hin Kraft, var denmenneskelige Naturs Kræfterfremstilte som handlende ellervirkende Personer, og Gudelivetvar følgelig den menneskeligeÅnds Naturliv eller Naturhistorie.Nordboen derimod følte, at denmenneskelige Ånds Liv varunderkastet megen Fare her iVerden, at den var udsat for,snart at indslumre i Døsighed,snart at fordærves og forgiftes afSlethed og Nedrighed; men hanfølte også, at den menneskeligeÅnd havde Kraft til at overvindedenne Døsighed og Slethed, ogdet var netop hans kæreste ogmest levende Ungdoms–Drömme,at når han blev stor og kom tilKræfter, skulde han af al Magtforfølge og bekæmpe disse detåndelige Livs Fjender. Det erdenne de ædle og dygtigeMenneskers bestandige Kampimod de svage og usle, der i dennordiske Mythologi fremstilles isit klareste og stærkeste Lys. Denordiske Guder betyder altså den


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm24 of 65 06-07-2007 22:35menneskelige Ånds Kræfter ogEgenskaber, således som dearbejder i Kamp med andre, ikkesåledes som de ytrer sig, så atsige, hjemme i Fred ogEnsomhed, og det nordiskeGudeliv er den menneskeligeÅnds Kamp for sit Liv her påJorden. Hverken hos Grækerneeller Nordboerne var Guderneoprindeligfremmede,selvstændige Væsener, der havdederes Liv for sig selv, og kun forså vidt havde med Menneskene atgöre, at de stundom sendte demLykke eller Ulykke her i Verden,og havde fra Begyndelsen afværet deres og Verdens Skabere(ti Skabelsen spiller altid iMythologien en megetunderordnet, ja mistænkeligRolle); men de var hos begge deMenneske–Forbilleder, som devilde, og, hvis Alt gik godt, ogsåkunde nå i deres eget Liv. Vi vilkunne se dette tydeligere ved etPar Eksempler.De egenlige Herrer iblandt degræske Guder er Zevs, Posejdonog Hades, eller Pluto. Betragtervi disse tre Personer nogetnærmere, så finder vi, at de nöjebetegner de ovenfor omtalte treHerrer i det menneskelige Væsen,så at Zevs er Fantasien ellerIndbildningen, Posejdon Følelsenog Pluto Forstanden ellerEftertanken. Derfor er det Zevs,der afsætter Kronos (denuskyldige og på en mådeubevidste Barndom), indtagerHimlen, er Fader både tilGuderne og Heltene, har Lynet tilsit Våben og Ørnen til sin Fugl; tisåledes er det jo med Fantasien,Ungdommens Vætte. Posejdon erFølelsen, hvis Sindbillede erHavet. At Grækerne virkeligtænkte sig det således, ser viallerede af, at de lod Akilles ogAfrodite, disse de toejendommeligste og stærkestfremtrædende Skikkelser for denungdommelige Følelse, være


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm25 of 65 06-07-2007 22:35Havets Børn; men uden særskiltat angive alle de mangfoldigeArter og Grader i Følelsen,forgudede de den stormendeLidenskabelighed, der bringeralle andre Følelser til Tavshed, iPosejdons Person, hvorpå såvelhans Navn som Historie peger.Pluto endelig er den samme somPlutus (den rige), og har sit andetNavn, Hades eller Aides, enten afden ubehagelige Livs–Mæthed,der egenlig er Mathed, eller afdet opløsende, der er detVæsenlige i ForstandensVirksomhed, og afSkygge–Ligheden, der er alleBegreber egen, når de mangleden tilsvarende Virkelighed;Målet, Staven og Nøglen ere hansKendemærker som Redskaber iden undersøgende og ordnendeForstands Tjeneste.Sammenlign hermedDigtet »OlympensGuder« i Grundtvigs»Krønike-Rim«, hvoridet hedder:Kronosgyldne TidbetyderLivetbarnefro ogheelt;I hans Børndet sælsomtbryderSig iLevnets–Løbetdeelt.Zeus erklarligUngdoms–Vætten,Fyr ogFlamme i sinGlands,Flyver højtmedØrne–Ætten,Derfor synesHimlen hans.HosPoseidon, velat mærke,Giære, som iMandensBryst.Alle


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm26 of 65 06-07-2007 22:35Lidenskaberstærke :Havet erhans Liv ogLyst.Pluto, Drot iSkyggersRige,Han erAlderdommensSpejl,Alting koldtog klogt oglige,Ingen Kraftog ingenFejl.Tager vi nu, i Modsætning tildenne græske, en nordisk Mythef. E. den bekendte om AskenYgdrasil, da træffer vi deri enganske anden RækkeForestillinger. Dens Indhold eromtrent følgende: AskenYgdrasil, hvor Guderne forsamlersig og holder Ting, er det höjesteog ypperste af alle Træer; densGrene udbreder sig over alVerden og strækker sig op overHimmelen. Den har tre Rødder,som ligger langt fra hinanden,den ene hos Aserne, den andenbos Rimtusserne (hvorGinnunggabet fordum var), dentredie over Niffelhejm: under denførstnævnte Rod er Urdas Kilde,under den anden Mimers, ogunder den tredie, i Hvergelmer,ligger Dragen Nidhøg. I TræetsGrene i sidder en Ørn med megenVidskab, og imellem dennes Öjneen Høg (Vejrfølner ellerVejrløfner). — Et Egern(Ratakost eller Ratatosk) farer opog ned ad Træet, og sætter Splidimellem Ørnen og Dragen. FireHjorte springer om imellemGrenene og bider unge Knopperaf, medens Nidhøg med en utalligMængde Orme gnaver ved Roden.Men, for at Grenene ikke skalvisne eller frönne, tagerNornerne, som bo ved UrdasKilde, daglig af Kildevandet ogDyndet ved Kilden og øser over


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm27 of 65 06-07-2007 22:35Asken. — Vi ser i denneBeskrivelse tydelig et Sindbilledepå den store Kamp imellemAndens Liv og Død, somfortsættes fra Slægt til Slægt,ikke uden Virkning fra DødensSide, men dog i det hele tilLivets Fordel. Betragter vifremdeles de enkelte Dele afBilledet, så er Træet et sånaturligt Sindbillede på en storSlægt, som er udsprungen afsamme Rod, men delt i mangeGrene, at vi endnu bestandigbruger Billedet og Ordet:Stamtræ. I denne Mythe er altsåhele Menneskeslægten givet etfælles Stamtræ; men denne fællesMenneskeslægt har dog treforskellige Grunddrifter ellerRødder, idet nogle vil virkekraftig for et ædelt og evigtÖjemed (Asernes Börn), noglevirke også kraftig, men for etUædelt og blot timeligt Mål(Jette–Börnene ), og endeligmange kun udmærke sig vedDorskhed og Afmagt (HelsFrænder). Ørnen betegnerrimeligvis, som sædvanlig,Menneske–Ånden i sin höjeFlugt, og Høgen kan da være,hvad Navnet betyder, enVejrhane eller Vindspiller, somkunde sige Ørnen, fra hvilkenSide Vinden blæste; ti en sådanlevende Anelse eller Formodninghar Menneske–Ånden i sin Kredsjo virkelig, og trænger underLivets Storme også höjligendertil. Egernet er vel Fristeren,hvilket Navnet efter detangelsaksiske betyder, hvis OrdÅnden aldrig bliver fri for athøre. De fire Hjorte er de vildeLidenskaber, som fortærerLivskraften, og deres Navnesynes at betegne de forkælendeog berusende og de dumdristigeog rasende Lidenskaber, altsåGriskheden på Gods og Gammen,Magt og Ære. For ikke at blivefor vidtløftig vil jeg her ikke gåvidere i Forklaringen, og gemme


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm28 of 65 06-07-2007 22:35Urdas og Mimers Kilder, samtNornernes Omhu for Træet, tillængere hen.Ligesom i de anførte Myther,således er det overalt i dengræske Mythologi en eller andenaf de menneskelige Åndskræfterog sammes Ytring ellerUdvikling, der er billedligforestillet; i den nordiskederimod et eller andet Optrin afden Kamp, som føres imellem deGode og de Onde, de Livlige ogde Dorske, med et Ord: imellemMenneske–Åndens Venner ogFjender her i Verden. Imidlertidkan jeg naturligvis her ikkeindlade mig på at vise, hvorledesdenne Modsætning går igennemhele den græske og nordiskeMythologi. Men, da bådeGrundtvigs Anskuelse afMythe–Begrebet og hansForklaring af Mytherne er ny, ogmange dog sikkert vil tvivle om,at det uden Vold og Tvang harlykkets ham at gennemføredenne, uden at de just derfor kaneller vil ved egen Undersøgelseoverbevise sig derom, skal jeg ial Korthed give et Overblik overalle de nordiske Myther, følgendeden Orden, hvori Grundtvig haroptaget dem i sin Bog.ALFADER ogNORNERNE. Vi harallerede set, at det Folk, sombesjæles af Kæmpe–Ånden, månødvendig tro på Udødelighed,følgelig på et evigt Liv, og påsine timelige Guders Undergang,følgelig på en evig Gud.Forestillingen om en Alfader iden dunkle Baggrund finder viogså virkelig i deres Myther, iVøluspa , i Hyndlas Sang, iGylfelegen , skönt dennaturligvis altid var svævende ogubestemt, og i den senere Tidmat, hvilket den jo endogså erendnu hos dem, der kalde sigKristne.En Tanke, som derimod lådem langt nærmere, fordi den


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm29 of 65 06-07-2007 22:35umiddelbar forbandt sig med detLiv, de førte, var den omNornerne. Hovedsagen ved denneMythe er, at den viser,Nordboerne tænkte sig denuböjelige Skæbne, der kundgørsig for alle opmærksommeMennesker, ikke som en blindOvermagt, men som et Forsyn,med et stort og herligt Öjemed,hvis Opnåelse, hvor mange ogstore Ofre det end krævede, dogvar Menneskeslægtens Håb ogMål og skulde blive dens Sejer.Både Benævnelsen Norner ogderes særskilte Navne: Urd,Verdan og Skuld, udlederGrundtvig af det angelsaksiske,så at Norne betegnerNødvendigheden, og de treSkæbne–Dronninger ikke, somman har ment, den forbigangne,nærværende og tilkommende Tid,menSpådommens,Forhindringens og AfgørelsensNorne. Når vi nu betænker, at deri ethvert udmærket MenneskesLevnetsløb kan skelnes etbestemt Anlæg, en indvikletKnude og en til Anlæget svarendeOpløsning; så ser vi straks, at deter denne Treenighed i detvirksomme,kæmpendeMenneskes Liv, den nordiskeMythe skulde betegne, ligesomGrækernes tilsvarende Mythe omKroniderne angik Treenigheden idet sig udviklende Liv.ASKENYGDRASIL. Herom erallerede det fornødne sagt.URDAS ogMIMERS KILDER.Vi har allerede ovenfor set, atdisse Kilder er indflettede iygdrasil–Mythen. Ved den første,under Ygdrasils Himmelrod,havde Aserne deres Tingsted,hvor de daglig mødtes, ogNornerne deres Höjelofts–Sal.Med dens Vand stænkedes Træet,og fra dette faldt Dug til Jorden.Denne Kilde var altsåSpådoms–Kilden, hvis Ström


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm30 of 65 06-07-2007 22:35både åbenbarede det Vordende,og virkede grødefuld til detsUdvikling. En sådanSpådoms–Kilde,hvorafMenneskeslægtens Stamtrævandes, er også et smukt Billedepå Begejstringens dybe Væld,hvoraf unægtelig al sand Spådomopstiger, og i hvis levendeOrdström al Åbenbaring, denvære ordenlig eller overordenlig,den angå Himmelens ellerJordens Hemmeligheder, udgik tilMenneskeslægten, vakte ogmeddelte Liv og Ånd. UrdasKilde er således et Billede påPoesien i sin höjeste Grad og isin oprindelige Skikkelse,Profetien. Duggen betegner, atPoesien vedetkvæger MennesketsHjærte.I Mimers Kilde, som vendermod Rimtusserne, er al Kløgt ogVidskab skjult. Dette er, hvadNavnet angiver, Erindringens,Erfaringens Kilde, der kun kanflyde fra Rimtussernes Selskab(Kampen med de sletteMennesker). Man vilde hermedantyde, at kun ved Erfaring kanman få Forstand på noget, men aten enkelt Mands knappe Erfaringikke kan give Forstand på Livet idet hele, og at man derfor måttetilegne sig de forbigangneSlægters Erfaring og dermed ladesin egen sammensmælte. Når vialtså med et Blik betragter beggede nævnte Kilder, kommer vi tilden Sætning, at det er de poetiskeFolkefærds Levnetsløb, der skalforklare det ægte Menneskeliv.KOENØD–HUMLE,JETTERogRIM–TUSSER. Da jegikke uden stor Vidtløftigbed er iStand til at, meddele LæserenFrugten af GrundtvigsUndersøgelse, angående dissehöjst indviklede Genstande, erjeg nødt lil at henvise til Bogenselv, og kun at bemærke: at, daOksen ellers er det gamle


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm31 of 65 06-07-2007 22:35Sindbillede på Livets Kraft, såsvarer Nordens Ko tilØsterlandets Okse, netop somFølelsen til Fantasien, hvilketaltid er mærkværdigt som etsandt Udtryk af Forholdet mellemde natur–poetiske oghistorisk–poetiske Folkefærd;fremdeles at vore Mythebøgersynes ikke at göre nogen bestemtForskel imellem Jetter ogRimtusser, hvilke iAlmindelighed betegne deåndløse Kraft–Naturer, hvisSærkende er Hovmod, Trods oghjærteløs Hårdhed;I »Græsk og NordiskMythologi, 1847« S.164 gør Grundtvig dogForskel imellem dehjærteløseogmisundelige Jetter, somer Asernes Arvefjenderog altid skulde kaldesRimtusser ellerFrostjetter, og deJetter, der, som dengamle Havmand Ægerog SejdrikkerenMimer, står i venligtForhold til Aserne, omde end til dagligdagsikke lever med dem oger fremmede for dem,på lignende Måde, somHåndens Verden erfremmed for Åndens ogNaturlæren forHistorien. »Detvidenskabelige Forholdimellem Historien ogFysiken«, bemærkerGrundtvig, »der ogsaatil Hverdagsbrug kanfindes stridigt nok,bliver dog kunuforligeligt, naar entenHistorien har opgivetAanden og stræber somen Genganger at kyseLivet af Folk, ellernaar Fysiken trodserpaa det Haandgribeligesom det enesteVirkelige, og stræbermed hjærteløsSelvklogskab atforstyrre Aandens


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm32 of 65 06-07-2007 22:35historiske Verden iMenneske–Livet somidel Gøgleri ogBlændværk«.videre at al mythisk Filosofi omVerdens Udspring er barnagtigSelvklogskab, som ingensindehar haft Indflydelse på Folkeneog ej heller for os bör have nogenVigtighed, og som her oven iKøbet kun lægges en Rimtus,Vafthrudner, i Munden, altsåudgives for Ugudelighedens ogVantroens Udsagn; endelig, athvis vi i disse Myther finderutvetydige Spor af dunkle Minderfra Menneskeslægtens Barndom,f. Eks. om Syndfloden, Noa medsine tre Sønner, Babels–Tårnet ogsaa videre, må vi erindre, atNordens Oldtid (Fantasi–Tid) kuner en Oldtid for os Nordboer,men ikke for Menneskeslægten,så at den ingenlunde har fået sinSkikkelse uden fremmedIndflydelse, hvilket dog på denanden Side ikke må forstyrre os iForklaringen af vore Myther, tidenne kan kun findes i Nordensejendommelige Ånd.VÆTTER, A LFERog D VÆRGE. Også her ogaf samme Grund må jeg bedeLæseren søge Underretning iBogen selv. Kun så meget vil jegudhæve: Vætte (Væsen) betegneri de mythiske Sange en visPersonlighed, som de Gamlemente fandtes i Alt, i det for voreÖjne livløse, så vel som i detlevende. At Alfer og Dværge har ivore Forfædres Hjærneroprindelig været adskilte, bevisestydelig nok af, at de harforskellige Norner, Sprog ogRuner; men de er senere blevneforvekslede med hverandre, fordide er Tusind–Konstnere tilhobe,og Menneskene er stedse fristedetil at forveksle den himmelskeKonst snart med den naturlige ogsnart med den sorte. Imidlertid erdet mere end sandsynligt, atLys–Alferne, hvilke bor i Gimle,


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm33 of 65 06-07-2007 22:35men træffes i Asernes Selskabsom et Slags fremmede Ministrefra en höjere Magt, tilligemedNornerne, der stundom regnes tildem, er Alfaders Sendebud iTidens Løb. Angående Dværgene,der synes at have været en ArtMellem–Væsener imellem Lys–og Mørk–Alfer; en SlagsSkumrings–Alfer, så at sige, skalher blot den almindelige Fordomberigtiges, at de skyr Lyset; ti ensådan Dagsky kan kun henførestil Mørk–Alferne, da den forDværgene slet ingen Hjemmelhar.Om den forskel, som deGamle i sineForestillinger gjordepå Vætter, Alfer ogDværge, ligesom og omForskellen imellemAser og Vaner kanLæseren finde klarereog nöjagtigereOplysning i Grundtvigs» G r æ s k o gN o r d M y t h . «S. 154—163.ASER og VANERbetyder de nordiske Forbillederfor den åndelige Følelse i beggesine Skikkelser: kraftig ogkærlig. Spørger vi, hvorledes deGamle kom til disse Forbilleder,til sådanne åndeligeForestiilinger, da kan derpå ikkegodt svares andet, end: hvorledeskommer Mennesket overhovedettil Ånd ? Men mener vi meddette Spørgsmål, under hvilkeomstændighederderesForestillinger just blev til deBilleder, som vi finder iMytherne; så kan vi vel gætteherpå, men tvivlsomt vil det dogaltid blive. At imidlertidBetragtningen af den öjensynligeForskel imellem NordensIndbyggere og de af denneForskellighed udsprungneBegivenheder må have haftkendelig Indflydelse derpå, er


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm34 of 65 06-07-2007 22:35vist nok, da Folke–Dåden i dengrå Oldtid, ligesom BörnenesIdrætter alle Dage, er et tro Spejlaf deres Indre. Således kan manumulig andet end genkende Goterog Daner i Aser og Vaner; menderfor vilde det dog være et stortMisgreb, om man troede, atAsa–Livet var bestemt til at væreen Udsmykkelse af disseStammers Old–Historie, tiBegivenhederne har her, ligesomelters Naturen, ingenlunde væretDigtningens Genstand, men kunDigterens Spejl. At dette i enpoetisk Hjærne (og en sådan måvi dog antage, at de gamleMythesmede har haft) virkelig erFremgangsmåden, beviser intettydeligere end Grundtvigs; egenAnvendelse af Naturens ogHistoriens Foreteelser for dermedat betegne eller udpege sinåndelige Anskuelse afMenneskelivet. Det kan såledesmeget gærne have været muligt,at Goter og Daner i Arildstid,efter en lang og sørgelig Fejde,sluttede oprigtig Fred og Forbundpå fælles ærefulde Vilkår, ogmed et Mageskifte, skikket til atforevige Venskabet. I dettetilfælde vilde det da falde ennordisk Digter aldeles naturligt, idenne Begivenbed at se et troBillede af Striden i de ædlereFølelsers Rige imellem Kraft ogKærlighed, som altid ender sigmed et Slags Ægteskab, fordiParterne erkender, at de erhinanden uundværlige, og vinderbegge ved indbyrdesEftergivenhed. Men derfor vardet ingenlunde dette lille Optrin iHeltelivet, men Livet selv, i dethele og det store, han besang, såat hele Norden igennemÅrhundreder genlød af Kvadetom den store Trætte imellemGuderne, som endtes med, atNjord og hans Börn fik Rang medAserne, og at Freja selv på Valendette halvt med Odin. Omvendtkunde også Fejden imellem Goter


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm35 of 65 06-07-2007 22:35og Daner især have rejst sig afderes forskellige Anskuelser, såat Aserne vare de gotiske ogVanerne de danske Forbilleder ogGuddomme, fordi hine af Naturenhavde mere Lyst til Krigen, dissetil Freden, men at det dog ved enhöjtbegavet Sangers Ord blevdem begge klart, at hvo der villeve frit og se gode Dage, måhave Sind til begge Dele, om hanend kun i Grunden har Mod påden ene.Angående Navnene As og Vaneller Vaning viser Grundtvig ejalene hen på det gotiske Ansar,efter Jornandes Halvguder, menog på As, Æs, det höjeste Kort,og Ås, Bjergryg, og på wan, voresvæn, som på angelsaksisk betyderhvid og lys, hvilket især blivermærkeligt derved, at Hejmdal,som kaldes en Van, også førerNavn af den hvide As. Historiengör os bekendt med et Aspurg(As–Borg) og Fanegoria(Vane–Gård) inde ved det sorteog asovske Hav. Jeg anfører dettei Forbigående egenlig kun for atvise Læseren, at det eringenlunde af Ukyndighed omsådanne Kendsgerninger, hvorpåmythologiske Formodningersædvanlig bygges, at Grundtvigkommer til ganske andreForestillinger om MythernesBetydning. — I øvrigt ytrer handen Formodning, at de i Norden,som gjorde sig en håndgribeligForestilling om Guderne, snareretænkte sig dem i Dybet end iHöjheden, snarere i Havet end iHimmelen, hvor det synes, somde kun daglig red op at holde Rådunder Ygdrasil (Havsgård forAsgård i Kæmpevisen om Tor ermåske således at forklare): hos osi Norden bor Ånden egenlig iHjærtet, og aflægger kun Besøg iHjærnen, som er vor lilleVerdens Himmel ogHöjelofts–Sal.ODIN, HÆNER ogLØDER. Ligesom Zevs hos


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm36 of 65 06-07-2007 22:35Grækerne var den fornemste Gud,således var Odin det hosNordboerne: begge forestiller deden åndelige Grundkraft, derlevede i Folkene, eller den Ånd,der besjælede dem. Da Grækernelevede i MenneskeslægtensFantasi–Alder, så var deres Åndegenlig det naturlige Blik,hvormed de betragtede deresegen Natur. Men hos Nordboerne,som levede i Menneske–SlægtensMiddel– eller Følelses–Alder, oghvis Ånd altså ikke boede iHjærnen (Fantasien), men iHjærtet (Følelsen), måtte Odinvære den Grundfølelse, hvorafalle deres øvrige åndeligeFølelser udsprang, og dette varda Håbet, Troen, Forvisningenom Sejer, eller rettere sagt, Odinvar det levende Udtryk for detteHåb, det höjeste og skönnesteBillede af et Menneske, i hvemdette Håb levede. Derfor kaldeshan i Vøluspa, bogstaveligoverensstemmende hermed,Sejer–Faderen og AserneSejer–Guderne, ligesom ogOdins–Hjemmet efter RagnarokSejer–Vangen. Dette levendeSejershåb, hvoraf oprindelig alleNordboens store Bedrifterudsprang, som Aserne af Odin,forlod Kæmpen heller ikke, nårhan segnede på Valen, men fulgteham til Valhal, hvor det vargrundfæstet til Ragnarok, oghævede sig derfra påLysalfe–Vinger over sin egenGrav, som Odins Banetue var, tilHimle–Borgen på de evige Höje.Men, uagtet Kæmpeåndenbestandlg drev Nordboen til atgive sig i Kamp med LivetsFjender, ligesom Ridderen stredfor sin Dame; så måtte dog hansegenlige Mål være, engang atkomme i rolig Besiddelse af detelskede Liv, og denne dybeLængsel efter vig Fred og varigGlæde, som lå i HjærtetsBaggrund, ofte rørte sig, ogegenlig aldrig forlod ham,


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm37 of 65 06-07-2007 22:35fremstilles i Odins HustruFrigga, som bliver Moder tilBalder og Høder ( den reneUskyldighed og den blindeTroskyldighed). Vi forstår nuogså, hvorfor Here levede i Splidmed Zevs, men Frigga i Fred medOdin; ti hos Grækerne måtteÅndens Hustru være deresnaturlige Hoved–Tilböjelighed,hos Nordboerne deresHoved–Mål; men alle HjærtetsTilböjeligheder er naturlighverandres Medbejlerinder tilÅndens Gunst, hvorimodMennesket historisk kun kanhave ét Mål, da alt andet, somkaldes så, enten kun er Midlerdertil eller ubetydeligeBihensigter. Imidlertid tillæggesOdin naturligvis dog adskilligeSide–Hustruer, da de mangeRetninger, hvori Ånden virker,lettest betegnes under Billedet afmange Kuld Börn. Her skal blotsom Eksempler nævnes de treJettekvinder, som Odin beskyldesfor, næmlig Skade, Gerda ogGunløde, Døtre af Tjasse, Gymerog Suttung, og det står vel hellerikke til at nægte, atÆrgjerrigheden,ellerForfængeligheden, Skönheden ogSmagen i deres forførende ogfordærvelige Skikkelser har merend en Gang fristet Nordens Ånd.Sammenlign doghermed » G r æ s ko g N o r d i s kM y t h o l o g i . S.174 f., hvor Grundtvigfremhæver, at Friggaefter Völuspa ejedehele Odins Hjærte, såat der for Nordboenoprindelig kun var énAsynie og ét Ægteskab.Odins egenlige Hjemstavn erValhal, dette Ærens Tempel ogEvigbedens Forgård i det gamleNorden; Ti Livet i Valhal eråbenbar Udtrykket for denjordiske Udødelighed. At


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm38 of 65 06-07-2007 22:35Kæmperne i Valhals Vængedaglig falder og står op igen,udtrykker Menneskeslægtensbestandige Kamp imellem Liv ogDød, da den falder med de Gamleog står nyfødt op igen med deUnge. Galten Særimner, hvis Køddaglig kåges og tæres, men dogikke fortæres, ja den mister ikkeengang Livet, betegner træffendeden kødelige Forbindelse imellemÆt–Leddene. Geden Hejdrun,som bider Knopper afNavnkundigheds–Træet LeradsKviste, og af hvis Yver dagligløber et Kar fuldt af Mjød, ogHjorten Ektyrmer, som stårovenpå Valhal, gnavende påsamme Træs Kviste, og som fårså fugtige Horn, at af det, derdrypper fra dem, flyder mangeFloder ned i Hvergelmer, betyderForplantelsen af de berömteSlægler, som, når den lykkes,skænker EjnherierneI » G r æ s k o gN o r d i s kM y t h o l o g i « S.230 f. siger Grundtvig:»det dunkle NavnÆnherie (af detangelsachsiske»onherian«) betyderMedbeiler, hvorfor derogsaa meget smuktsigesi» H a v e m a a l « ,at Hænderne erHovedets og MundensÆnherier.«(Livets Kæmper) Mjød, det vilsige Hjærteblodet ellerMindesaften indsuget medModersmælken, men, når denmislykkes, så at Slægtenvanarter, skaber kun Strömme tilAfgrunden. Sværdels Lyn erValhals Lys; ti det er eneKæmpelivets Førtsætteise medHeltegerninger, der kaster Glanspå den jordiske Udødelighed,som såsnart Bedrifterne ophører,bliver til en luftig Drøm og tomNavnkundighed. Endelig


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm39 of 65 06-07-2007 22:35Valkyrierne, som ved Bordetrækker Heltene Bægeret og påValpladsen styrer Kampen, erUdtrykket for Kæmpelysten ogKæmpelykken i det hele. Iøvrigtgik det med Valkyrierne i gamleDage, som med Damerne iRiddertiden, at hver udmærketHert havde sin. Derfor ser viogså, at det himmelske ogjordiske, det timelige og detevige, på den mest æventyrligeMåde forbindes og forblandes iValkyrie–Mythen, der snartskjuler sig hos Val–Fruen iFolkvang, og snart bliver til enSkjoldmø ved Kæmpens Side,men sædvanlig svæver i FrejasFjæderham ubestemt imellembegge.Uagtet nu åbenbar Valhal erOdins egenlige Hjemstavn ogOpholdssted, tildeles ham dogandensteds et Höjsæde,Hlidskjalf, hvilket her blotudhæves, for at vise Forskellenimellem Græsk og Nordisk; tiHlidskjalf betyder påAngelsaksisk Lyttehöjen, som joogså Hørelsen er Hovedsansen iden historiske Poesi, ligesomSynet er det i den naturlige.Derfor lytter også Odin til sine toRavne, Hugin og Munin (Anelseneller Formodningen ogHukommelsen), som gennemfarerden tilkommende og forbigangneTid.Odin red på den åttebenedeHest Slejpner, som var født afLoke og Svadilfar, havde Runerpå Tænderne, sprang medHerrmod let over Hel–Gitteret,og løb tillige glat over det vildeHav. Det er ligefrem, at, når Odiner Nordens Ånd, så er SlejpnerÅndens Ganger, altså poetisk taltVerset, der i Norden fra først afupåtvivlelig var åtteføddet, elleroprindelig det mægtige Ord,hvorpå Ånden farer over Land ogVand. Fra hvilke Fremmede manlånte det åtteføddede Vers, er ejlet at sige, men uden Tvivl vilde


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm40 of 65 06-07-2007 22:35man med Loke og Svadilfarantyde, at Kløgten i Nordenforbandt sig med det fremmedeMönster, for at frembringe detbrugelige Vers. — Odins Ring,Drypner, kan meget godt betydeden historiske Kædegang ellerSammenhæng; ti Historien er jovirkelig en sådan Ring, derbestandig formerer sig,naturligvis med Ring i Ring, ognu er bleven til en langGuldkæde, og intet var rimeligereend at tillægge Nordens Åndnoget, der forestillede denhistoriske Sammenhæng imellemTider og Begivenheder. OdinsVåben er Spydet Gungner, etVærk af Ivalds–Sönnerne, men enGave af Loke. Det betyder denbidende Satire, som den virkeligePoesi bruger til Nødværge, ogsom er en Gave gennemForstanden, men et Værk afFantasien. Iøvrigt har GungnerRuner på Odden, ligesomSlejpner på Tænderne, hvilketvæntelig vil sige, at de vare tilåndeligt poetisk Brug.Den bekendte Historie omPantsættelsen af Odins Öje tilMimer, som Grundtvig forbindermed Fortællingen om denBygmester, som skulde opføreGuderne en uindtagelig Vold ,bliver det for vidtløftig her atomhandle. Kun skal jeg bemærke,at Grundtvig forklarer den omden Forblindelse, der altid finderSted, når Menneske–Ånden vilråde sig selv, uden dog at opgivesine dybe Længsler og sitUdødeligheds–Håb.Spørger vi endelig omOprindelsen til Odins Navn, dakan den islandske Form, Oðen,komme af öði, skabende ellerpoetisk Ånd (Vafthr. M. 1, 5, 12),og den angelsaksiske, Woðen, afdet angelsaksiske woð, Poesieller Veltalenhed.Til Slutnng et Par Ord omMenneskenes Skabelse, vedhvilken Anledning vi ogsåkommer til Hæner og Løder.


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm41 of 65 06-07-2007 22:35Grundtvig gör opmærksom på, atder tillagdes Guderne kun såmegen Andel i Skabelsen, somder rimeligvis kunde komme påMenneske–Andens Part, når dethele på en ubegribelig Mådehavde fundet Kraft til at udvikleog ordne sig selv. Aserneforefandt også Ask og Emblaallerede skabte; og de trendeBørre–Sönner: Odin, Hæller ogLøder, udrustede dem kun medforskellige Egenskaber, så atOdin gav dem Ånd, LøderAnsigtsfarven og i det hele etsmukt Udvortes, og Hænerrimeligvis den lønlige Frygt, sombor i Hjærtedybet hos dedjærveske Helte, når ikkeGimle–Håbet uddriver den. Meddenne Forklaring stemmer ogsåOdins Brødres nyere Navne: Ve(beslægtet med vie, indvie) , sombetyder hellig Sky, og Vile(beslægtet med vild, ville) , derbetegner Egen–Kærligheden, der,som Løder, sætter Farve ogskikkelse på altI »Græsk og NordiskMythologi« S. 133gengives Volas Ordderom således:Asker ogEmbla,evneløse,Laae end paaMarken,leved knap,Førend demændsed Asertrende,KraftensSønner medkiærlig Hu:Aand gavOdin ogIndsigtHæner,Farve gavLøder ogFaverhed.Grundtvig fremsætterher også den Sætning,at Hæner erFremtidens og Løder(måske den samme somLokel) Nutidens,


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm42 of 65 06-07-2007 22:35ligesom Odin erFortidens Sjæl ellerVætte.BALDER, BØDERog VALE. Da Mythen omBalder er ved Evalds og isærØhlenschlægers mesterligeBehandling alle Læserne bekendt,og da dens Betydning næstenpåtrænger sig af sig selv, kan jegfatte mig kort. Vi erindrer, atBalder var en Sön af Odin ogFrigga, af Nordboens sikre Håbom en endelig Sejer over LivetsFjender og hans dybe Længselefter at nyde dette i Fred og Ro.Balder er følgelig Livets Glans,Renhed og Skönhed, således somden Uskyldige må se det, når detviser sig for ham frit for jordiskBrøde og jordiskForgængelighed. Nordboen følteallså, at et uskyldigt og saligt Livegenlig hørte Menneskenaturentil, men at det her på Jordentidlig, ved et eller andet Uheld,var forspildt, at vi Menneskebörndog bestandig vedbliver at føleSavnet af dette Uskyldighedensog Uforkrænkelighedens Liv,hvoraf vel et mat Efterskin(Forsete) er blevet os tilbage,som i Vemoden formilder Savnet,men som ej formår at udfylde det;men han håbede også for vist, atfor den, som ærlig havde kæmpetsit Jordeliv til Ende, vilde dettabte Uskyldighedens og GlædensLiv opgå på en ny Jord i alEvighed. Derfor dør Balder i sinUngdom, men vender tilbageefter Ragnarok.De øvrige, Personer ogBegivenheder i denne Mythe vilnu ikke være vanskelige atforklare. Spydet Misteltejn er detvigtigste. Det er den enestetræede Snyltevækst i Norden(Mistel, engelsk mistletoe) og enaf de Snylter, som giverFuglelim, kan derfor godt betydeNidvisen, der holder sig tilGuderne, ligesom Voltaire til


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm43 of 65 06-07-2007 22:35Bibelen og som Lokasenna tilVøluspa; og der lader sigvanskelig finde noget meretræffende Billede på den åndeligeUting, der til alle Tider haraflivet den höjpoetiske Anskuelseaf Timeligheden som EvighedensSpejl, end denne tvetydige i alleHenseenderbagvendteSnyltevækst, der slet ikke kangro i Jorden, og hvis Rødderderfor heller må kaldes Kløer,hvormed den omspænder ogudsuger den Ask eller Abild, det,uden at man véd hvorledes,lykkedes den at liste sig på.Høder, har vi set, er den blindeTroskyldighed, der, da han selvhar nedbrudt Genstanden for sitHåb, nødvendig falder iHænderne på Vale(Fortvivlelsen), en Sön af Odinog Rinde (den skærende Kulde).Iøvrigt vender naturligvis efterRagnarok Høder tilligemedBalder tilbage til Guderne. —Balders Hustru, Nanna, somfulgte ham til Hel, og senderderfra endnu Venne–Gaver , etSlør og en Guldring, forestillerden ubeskrivelige Yndighed, somer Følelsens og KvindelighedensDel af Evigheds–Glansen, deromstråler Balder. Balders ogNannas Sön, Forsete har vinævnet som Balders Efterskin,det Minde om den forsvundneHerlighed, der bevidner densVirkelighed og varsler om densGenfødelse. — At en almindeligGråd var et lige så nødvendigtsom efter Omstændighederneuopfyldeligt Vilkår, ser man let,og Heksen Tøkke, der ikke vildegræde, er Selvklogskaben ogEgensindigheden. — Sløret, somNanna fra Hel skikkede Frigga,er naturligvis et Billedslør, somFrigga med et Vemods–Smilbredte over sin Hjærte–Sorg ogdybe Længsel, og Odin blevunderlig trøstet, da Balder sendteham Drypner igen, der ikke blotvar gået uskadt igennem Ilden og


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm44 of 65 06-07-2007 22:35havde således bevist sin Ægthed,men endog i den storeSmæltedigel og Kølepande havdeerhvervet sig Egenskaber, somgav den Navn og gjordeSejerfader rig. Med andre Ord:ved Balders Død er AsalivetsKæde brudt; derfor tager hanOdins–Ringen med sig til Hel;men med Håbet om hansGenkomst vender Ringen tilbage,dryppende åtte ny Ringe hverniende Nat; ti nu fortsæltes Liveti en Række Optrin afMenneskeslægtens Kæmpelivigennem et nyt historisk Tidsrum,der har Balders Opstandelse tilMål, og fyldes af Forbilleder påden.Volas Ord om BaldersDød gengives i »Græskog Nordisk Mythologi«S. 144 således:Jeg saae iSkjuletSkæbne–Lodden.Blodig forBalder,Barnet afOdin !Misteltenen,myg ogsmækker,Fager syndesmed frodigVæxt ;Harmenvoldtes vedHøders Arm.Snart enBroder velBalder fik,Og een NatgammelOdins–Sönnen,Med Haandutvættet ogHaar uredt,Banesaaretgav BaldersFiende ;Frigga dogfældte iFensalTaarerFor ValhalsVogter! VeedI det nu ?


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm45 of 65 06-07-2007 22:35TÓR, ULLER ogTYR. Hvis Guderne havdebeholdt Balder i deres Midte, såhavde de ikke hehøvet Tór, eller,så vilde han dog ikke værekommet til at føre det dådrigeLiv, som han nu måtte føre. MenBalder måtte ifølge NornernesDom tidlig forlade dem, og davar Tór ret egenlig den, der på enMåde måtte udfylde hans Plads,for så vidt dette lod sig göre.Med andre Ord: da Menneskeneikke mere formåede at betragteLivet med Uskyldighedens Öjne,fordi Uskyldigheden ikke merboede i deres Hjærter; så måttede ædlere Menneskers Livforvandle sig fra en glad Nydelseaf denne Guds skönne Gave, tilen Kamp for det imod detsFjender (indvortes i deres egetBryst, eller udvortes andreMennesker) der snart med Voldog snart med List søgte atforstyrre og fordærve det. Denlevende Sandhed eller sandeVirkelighed, som således deædlere Mennesker i Ord og iGerning stiller åben og ligefremimod den Falskhed, Løgn ogSkin, som er det åndelige ogsande Livs evige Fjender, er detsom er forestillet i Tór. Derfor erhan Sön af Hlodyne ellerFjorgyne (den nordiske Natur isin Frugtbarhed), ti han hørte retegenlig Jorden til; derfor var hanhvert Öjeblik på Færde, ti hvertÖjeblik løfter Løgn og Ondskab,snart her snart der, sit Hoved iVejret; derfor hedder hanMidgårds–Ormens (Falskhedens)Bane; derfor hedder hans RigeTrudvangDet engelske truthbetyder både Sandhedog Virkelighed, hvilketo Begreber i Grundenheller ikke kan skillesfra hinanden.(Sandhedens Land), hans VåbenTrudhammer (Sandhedens


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm46 of 65 06-07-2007 22:35Hammer). Denne Tórs Hammerforestiller da Sandhedens ellerVirkelighedens Tordenslag, deraltid i Tidens Løb forstyrrerJette–Planer og gör lyst påHeltebanen. Styrke–Bæltet, somhan spænder om, for at hansKræfter skal vokse, er hansTanke på sit Heltekald ogFølelsen af sin Styrke; og sineStålhandsker (Koldsindigheden)drager han på, når han besindersig, hvorledes han ret skal fåRam til Fjenden, så at det kanforslå. – Tórs Vogn afbilderTidens Løb på Kæmpebanen, ogat den trækkes af to Bukke, vilsagtens sige, at Følelsen af Kraftog Trangen til Virksomhed er deto stærke Drifter eller Drivere tilDåd. — Tórs Borg hedderBilskirner: den har 540 Stokværk,altså ligeså mange som Valhalhar Döre, hvilket også må såvære, ti da hele Tiden er TórsLøbebane, må den naturligvishave ligeså mange Tidsrum, somKæmpernes Hæderstempel harIndgange, da enhver Begivenhed,der har vigtige Følger, naturligvisogså sender et nyt Hold Kæmpertil Valhal.Hvad nu Tórs Bedrifter angår,af hvilke vi kender en Del, ogsom jo vilde være langt flere,hvis alle de Myther, der virkelighar levet i Oldtiden, var komnetil os, så er de enten foretagnt tilAsgårds Værn for Öjeblikket ellerblot til Tidsfordriv, det vil sige:til Øvelse af Kræfterne medHensyn til Hovedslaget iRagnarok. Til første Slags hørerKampen med den sortsmuttedeBygmester, med den glimmersygeTjasse og med Hrungner medStenhjærtet; til andet SlagsBesøget i Gejrodsgård, Rejsen tilUdgård og Fiskefangsten medYmer; endelig kan Tórs Brudefarttil Trymsgård regnes til beggeDele, Alle disse Myther, på hvisEnkeltheder vi her så megetmindre behøver at indlade os,


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm47 of 65 06-07-2007 22:35som de, ifølge vor engangantagne Mythe–Anskuelse, ikkeskal betyde nogle visseBegivenheder, men må kunneforklares om adskillige, er efterGrundtvigs fortolkning digtedemed et så skarptuniversal–historisk Blik, at deypperlig kan betegne nogle af devigtigste Tildragelser iMenneskeslægtens hidtil førteåndelige Liv, uden at det derforpå fjærneste Måde påstås ellermenes, at de profetiske Digterehave i Ånden set netop disseTildragelser, som kom.Tórs Kamp medHrungner afspejler denVerdenshistoriskeKamp imellemNordboen og Romeren.Hans Besøg hos Hymersvarer til NordboensForhold til Paven medFiskerringen, som påKorstogenes Tid bragteIslamismen i Fare,ligesomMidgårdsormen var iFare, da Tór var ude atfiske med Hymer. TórsRejse til Udgårds–Lokeudtrykker NordboensKamp med Skinnet ogGøgleriet. Fortællingenom hans Færd tilGejrods Gård minderom Nyårstiden medNordboens Deltagelse iTrediveårskrigen. Ogen Opfyldelse afDrömmenomTórshammerensHentelse fra JettenThrym, kan vi håbe atse, når Folkekraftenengang påny blivervirksomiFolke–ÅndensHöjrehånd. — Alt dettefindes udført i »Græskog Nordisk Mythologi«S. 188—2O5.Om Tórs huslige Liv kan manikke vænte at høre meget; ti en


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm48 of 65 06-07-2007 22:35sådan Stridsmand, der bestandigvar på Farten, kunde hverkenhave Lyst eller Ro til at værehjemme. Hans Hustru hed Sif,Da Læseren ved Sif letbringes til at tænke på,hvorledes Loke røvedehendes naturlige Hår,men måtte skaffe hendeen så godt som levendeGuldparyk igen, så kanjeg ikke nægte mig denFornöjelse at anføreGrundtvigs smukkeForklaring af denneMythe. Anledningen tilden, siger han, varformodenlig, at nogleLoke–Folk (vænteligFönikerne), derfældede den smukkesteEgeskov i Norden, fordiden gav godtSkibstømmer, måtte tilErstatning give osgyldne Kornmarker.Men for ham, dergjorde den dejligeMythe til Minde omden store Begivenhed,svævede det dunkelt,hvad vi nu klarlig ser,at det vilde gå med alNordensNatur–Herlighed sommed Skoven; derforblev Mythen så dejligog dyb, at den kanbære selv de størstehistoriskeBegivenheder, hvori viefter Tab, der synesubodelige, ser Lykkensmile til vort Norden,som de rodfasteVipper, der aldrigkunde bølget i Skoven,var ikke Egene fældte.som betyder Fædreland: danæmlig Tór betyderMenneske–Åndens Kæmpe iAlmindelighed, der som sådanintet bestemt Fædreland kanhave, må han naturligvis forbindesig med det Land, hvori han vilopslå sin Virkekreds, altså hermed Norden. — I dette Ægteskab


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm50 of 65 06-07-2007 22:35BRAGE og I DUN.Idun med Æblerne hører ikke tilde oprindelige Guddomme, mener en Nødhjælp for Aserne, sommed Balder har tabt deresEvighed, og må da nöjes med entimelig Udødelighed, kan ikkeundgå at ældes, men har kunfundet Midler til at undgå Dødenog stedse blive nogle År yngreigen. Idun er åbenbar NordensPersefone, Høstens Muse, der veli Skönhed står langt underGrækenlands, men i Betydning såhöjt over hende, som Valhal overElysium, eller som dethistorisk–poetiske Grundlag iNorden over det i Grækenland.Grundtvig udlægger næmlig påen dejlig Måde Mythen omPersefone således, at de naturtroog smagfulde Grækere ved denvilde betegne, hvorledesMenneskets Alderdom, skönt isig selv tør og tom, som denforestilles i Plutos Rige, dog ogsåkan have sin Vederkvægelse ogGlæde. Ti Pluto ægter den skönnePersefone, Datter af Zevs ogDemeter (Fantasien og denfrugtbare Natur), og dennePersefone, som fik Tilladelse tilhver Vår og hver Sommer atbesøge Jorden, eller måske endogOlympen, blev ikke ved Pluto,men ved Zevs i en SlangesSkikkelse, Moder til Zagrevs, derellers også kaldes Bakkus.Således går det til, når denhistorisk–poetiske AnskuelseSåledes benævnerGrundtvig denhistoriske Anskuelse,jeg i det foregåendehar søgt at fremstille.af Livet, der er AlderdommensTröst og Glæde, skal fødes; ti vedden blotte Forstand kan den ikkefrembringes: Fantasien må væredens virkelige. Forstanden kundens Skygge– eller i al Fald densPleje–Fader. At Zagrevs ogsåkaldes Bakkus, er både dybt og


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm51 of 65 06-07-2007 22:35dejligt; ti Fantasien snor sig iSlangebugter om Forstanden, somRanken om Stangen, nårVegerkvægeren skal fødes, somer den åndelige Vindrue; eller erikke netop Vinen detlegemlig–oplivende, der alt forofte bruges som Nødhjælp for detåndelige ?Önsker man nu at vide,bliver Grundtvig ved,hvorledes en dejligMythe kan tabe sinBetydning, da tænkeman blot Aanden bort,og strax bliver Zevs tilLuft, Demeter til Jord,PersefonetilGrönsvær, Slangen tilen haandgribeligVinranke, Zagrevs tilen Vindrue, og man erkun i Forlegenhed medPluto, som bliver tilslet ingen Ting.Iduns Giftermål med Brage erheller ikke mindre mærkværdigtend Persefones med Pluto; tiBrage er åbenbar Skjalden iValhal, der giver Heltene deresEftermæle. Iøvrigt havde Idunforuden Brage (Veltalenheden),hvem hun ægtede, også Loke ogHejmdal til Bejlere, hvilket ogsåer i sin Orden; ti alle disse svarerpå en vis Måde til GrækernesPluto, da de alle tre betegnerForstanden eller Fornuften ideres forskellige Skikkelser. AtBrage er en langt ubetydeligerePerson end hans Hustru, lader sigikke nægte; men ogsaa dette harsin Rigtighed i Danmark, hvornetop det samme poetiskeForhold finder Sted imellemFantasi og Følelse, Hjærne ogHjærte, som imellem Brage ogIdun, så at en vis valhalskOpkaldelse af gæve Fædre erIndbildningskraftens størsteHeltegjerning her til Lands,medens alle poetiske Skikkelser(alle Aser) kan göre Regning på


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm52 of 65 06-07-2007 22:35en hjærtelig Optagelse, deropliver og forynger dem.MIMER ogHEJMDAL. Enten erMimer og Hejmdal sammePerson, eller Mimer(Hukommelsen, om hvis Kilde alttilforn er handlet) er Fader tilHejmdal, som er Udtrykket forden Forstand og Vidskab, derikke spotter, bestrider ogforråder, men forsvarer Åndensog Poesiens Verden, og slårderfor fjendtlig ikke blot modJetterne (de åbenbareÅndsforagtere), men også modHinkeren imellem begge, der iGrunden er af Jettebyrd, og enderderfor med at blive AsernesForræder, den falske VismandLoke. I Ragnarok kæmper ogsåHejmdal og Loke sammen, indtilbegge falder, hvilket beviser, atHejmdal er Forstanden påAsernes Side, ligesom Loke erForstanden på Jetternes Side, ogminder om, at al vor Erkendelsehernede, selv den rette, skal somumoden affalde.I »Græsk og NordiskMythologi« S. 233henregner GrundtvigHejmdal til Vanerne.NJORD og F REJ.Om disse må det bemærkes, atNjord med sin Hustru Skadeåbenbar er en Præste–Mythe.Njord betyder da Gudsfrygten,der, efter at have skilt sig fraSkade, bliver ved sin andenHustru og Søster (Fromheden)Fader til Frej, som ligefrem er enForgudelse af Mildheden. Frej ogfreja vare egenlig Van–Guder ogde Danskes eneste Afguder, ogsom sådanne ganske naturligGudsfrygtens og FromhedensBörn.ASYNIERNE. Afsande Gudinder havde Nordboenkun Frigga (As–Dronningen) ogFreja (Van–Dronningen). I den


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm53 of 65 06-07-2007 22:35første forgudede manModer–Kærligheden(Balders–Moderen) , i den sidsteElskoven (Odder–Bruden). OmFrigga er det nødvendige sagt, ognår nu Freja er en Forgudelse afden danske Kvindelighed, så erhendes Smykke, Brysing, denGlans, hvoraf de Gamle tænktesig den omgivet, eller den Glans,som det poetiske i den nordiskeKvinde–Kærlighed kaster pådenne. Frigga og Freja betegnersåledes alt, hvad Odin fandtguddommeligt hos Kvinden. —Men dog kan vi, formedelstNordens historiske Retning, ikkealdeles forbigå Odins VenindeSaga. Ti at den historiskeFortælling så tidlig blev forgudetkunde kun finde Sted i Norden,hvor Saga er omtrent lige sågammel i Asgård som Odin selv,og er formodenlig den DrudeTórsdatter, vi ellers intet høreom. Hvor kær hun var Odin, Så atMythen lader ham daglig besøgehende, beviser for Resten intetbedre end Hejmskringla, ti at derer Ånd i den Fortælling, vilsikkert ingen nægte, som selv harÅnd.LOKE OG HANSAFKOM. Jeg forudsætter, atom ikke alt, så dog detvæsenligste af Lokes og hanAfkoms Historie er, i det mindsteigennem Øhlenschlægers Digte,enhver af mine Læsere bekendt.Jeg går derfor lige tilForklaringen, som jeg aldelesOrdret vil tage af Grundtvig. Deter gået Grækerne med Prometevssom Nordboen med Loke: såvelden nordiske som den græskeMythesmed har åbenbar stirret pånoget åndeligt eller djævelsk,hvad det så var; ti det så ud tilallehånde, men, som Nordboenfandt, dog mest til det onde. Ogman kan just ikke heller kalde deten ørkesløs Spekulation, al denStund der virkelig findes etsådant tvetydigt Væsen hos


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm54 of 65 06-07-2007 22:35ethvert Menneske og hos ethvertFolk, der tror på mer, end de selvbegriber; ti hos dem alle opstårder et besynderligt Forholdimellem Anskuelsen og Troen påden ene Side og Begrebet på denanden: et Forhold, Loke–Mythenudtrykker så dybt og træffende,at den nødvendig må væreudsprungen ej blot deraf, men afen Følelse, hvori det dybtafprægede, og en Anskuelse,hvori det klarlig spejlede sig.Derfor er den besindige Tænkermed höjere Anskuelse endnu ligeså forlegen med hvad man kalderFornuften, som vore gamleMythesmede var med Loke, (afangelsaksisk locan, at se, engelskto look, der udtrykker al vitterlig,overlagt Sjæle–Virkning), deråbenbar er dens fantastiskeForbillede eller poetiskeFuldmægtig, så vi vakler ogsåmellem to Udveje og ét Husråd:enten at lægge ham på Stejle,flække ham eller lade hamfremdeles gå for den, han er,hvilket sidste jeg, efter langtBeråd, og efter at have såvidtmulig, prøvet alt med denGård–Nisse, nu holder for detklogeste. Man flækker hamnæmlig aldrig så tit eller så fint,at, hvad man beholder, jo ogsåbliver en Loke, der går sin gamle,skæve Gang; og man binder hamaldrig så forsigtig, at man jobinder sine åndelige Hænder meddet samme, så man enten må løseham igen eller lade dem iStikken: ti hvad man end gör,undtagen at gå i Dåre–Kisten, måman jo göre med Fornuft, og kanda allermindst undvære den til atgöre, hvad der går over densBegreb. Fædrene gjorde derforåbenbar klogt i kun at diktereLoke hans Straf som ærligfortjent, allerede ved BaldersDød, og siden utallige Gange,men at opsætte Henrettelsen afpolitiske Grunde og kun stilleham under Politiets specielle


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm55 of 65 06-07-2007 22:35Opsyn, det vil sige, underHejmdals, der både har et Öje påhver Finger, og selv i Ragnarokhar så godt et Greb på hansBehandling, at han, indtil denTid, ej mer gör store Spilopper.— Efter det her sagte indserLæseren let, hvorfor Loke erFader både til Odins–Slugeren(Åndsfornægtelsen)Fenris–Ulven, til Døden (denåndelige Magtesløshed) Hel, ogtilMidgårds–Knugeren(Falskheden) Slangen; ti vel erdisse ikke nødvendige Fostre afFornuften hos hvert Menneske ogFolk, men dog af Selvklogskabeni Grunden, så de fødes allevegne,hvor man forguder Fornuften.FIMBUL–VINTERog RAGNAROK;FORNYELSEN. DenneMythe om Gude–Mörket ellerGude–Slæt, hvorledes man nu viloversætte Ordet Ragnarok, ogden mægtige Kulde(Fimbul–Vinter), som går forudfor den og varsler om den,betegner Asalivets Undergang,hvorom vi allerede flere Gangehar talt, som noget, dernødvendig hang sammen med dennordiske Anskuelse. DenneForestilling om, at de Gode og deOnde her på Jorden, efter længeat have stridt med hinanden,tilsidst dog måtte støde sammentil en Kamp på Liv og Død, hvorialle faldt, kunde så meget letterefastne og danne sig tilRagnaroks–Mythen, som bådeden Enkeltes Liv og de historiskeBegivenheder idelig mindede om,at denne Skæbne trafMenneske–Ånden overalt i densjordiske Virksomhed. Ikke alenemedfører Naturens sædvanligeGang et sådant Ragnarok i vortåndelige Liv, hvis ikkeKristendommens Liv og Lysafværger det; ti voreForestillinger om det usynlige,det himmelske og åndelige, bliveri Alderdommen daglig mattere,


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm56 of 65 06-07-2007 22:35og hæver de sig da end en Gangtil Kamp mod Jette–Anskuelsen(at Livet kun er et Rov, man skalforholde Ejermanden, så længeman kan, eller en Dröm, ikkeværd at ænse), da synker de dogsnart igen og bliver letteligaldeles døde og magtesløse. Menogså Historien giver os Bevisernok, i det små og det store, i detenkelte og det almindelige, påMenneskelivetsRagnaroks–Skæbne, f. Eks. hosGrækerne i Aleksanders og hosRomerne i Augusts Dage. Vil viheller blive hos Nordboerne, såkan vi med Rette kalde RolfKrages Fald ogLejregårds–Branden det danskeRagnarok i Hedenskabets Tid,Bråvalle–Slaget det gotiske,Hagen Adelstens Død på Fidiedet norske, Nials–SagasBegivenheder det islandske. —Men vore nordiske Fædre var ejalene overbeviste om denneAfkræftelse og Undergang af altMenneske–Åndens jordiske Livog Virksomhed; de troede ogsåpå en Opstandelse og Fornyelseaf Livet efter Døden, hvor Stridog Undergang ikke mer nåedehen, men Uskyld, Fred og Glædeherskede til evig Tid. For atforstå denne Gimle–Mythe erimidlertid det nødvendigeallerede sagt, og vi kan derfor gåvidere.I »Græsk og NordiskMythologi« S. 240gengiver GrundtvigVolas Ord omFornyelsen på følgendeMåde.Aser mødespaaIdasletten,EftermælefikMidgaards–Fienden,Mindernevaagne omMagtensDage,FortidsRuller og


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm57 of 65 06-07-2007 22:35Fimbultyr ;Atter findes iEftergræssetFaureGuldbrikker,som FjølnersSlægt,Asafolket, iArildstidenDeelde medDrottendyrebar.Agre bæreda ubesaaet,Bod fangerAlt forBanesaar,Balder ogHöder boeda sammen,Styre medVældeValgudersArv ;Vælge kanHæner ogvrage da,BrödrenesBorge erbegge hans,Ham ej forvid erVindhjemheel,Mærker I,hvad jegmener nu !Solfordunklesaf Salenprud,Gimlestraaler medGyldentag.Der skulledannisDrotterbygge,Evig leve saayndelig,Der staaerfor Styretden Storeselv,OphjemsHerre medAlt i Haand,Dom hanfælder, ogFred hangiør,Evig giælderhans gyldneLov !


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm58 of 65 06-07-2007 22:35De øvrige Afsnit, der angår desenere, historiske Myther fra enTidsalder, da Folkets glødendeFantasi–Tid var forbi, så at degamle Mythe–Billeder ikkelænger opfyldte Sjælen, men blevantagne for virkelige historiskePerson er og Begivenheder,næmlig om: Hengst ogHors;Asa–Kviderne;Skjoldunger,SkilfingerogYlfinger;HredlingerogVægmundinger;VolsungerogNiflunger; VølundVinge–Smed;Hervor og Hilde;Suttungs–Mjød;Ægers–Gildet;Torkil Adelfar;Hakonar–Mål;Norne–Gæst, — vil jegher forbigå, da de ikke hører tilden egenlige Mythologi, ogPladsen dog nøder mig til, kun atmedtage det, som erallernødvendigst for at giveLæseren en klar Forestilling i dethele om Grundtvigs mythologiskeAnskuelse. Derimod anser jeg detfor mere vigtigt at dvæle ved enTvivl, der formodenlig er opståethos de Fleste: at, om man end måindrömme, at GrundtvigsSammenligning imellem detenkelte Menneske og den heleMenneskeslægt, ligesom og hansInddeling af Menneskelivets treAldere og tre åndeligeGrundkræfter, synes at have enDel for sig, om man endog viltilstå, at hans Forklaring afMytherne ingenlunde ser tvungenud, at den tværtimod synes meretræffende, udfyldende ogindbyrdes samstemmende, end dehidtil forsøgte Fortolkninger; såer det jo dog; umuligt at begribe,hvorledes Mennesker, der ienhver Art af Dannelse stod så


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm59 of 65 06-07-2007 22:35langt tilbage for os, skulde haveovergået os i poetisk Kraft: kort,de vil finde, at Grundtvigs Bogkan vel være fuld af glimrende ogsindrige Tanker, men at hansmythologiske Syn og Fremstillingi det hele strider mod alt, hvad dehidtil har erfaret om Oldtiden.For at gå denne Indvendingimøde, vil jeg lige så lidt nu, somjeg tilforn har gjort det, fældenogen Dom over AndresMythe–Forklaringer, men jegskal forsøge på at göre dettydeligt, hvorledes Mytherne kanvære blevne til.Vi må da ty til vor gamleSammenligning imellem detenkelte Menneske og et helt Folk,og begynde ikke med at betragtehele det gamle Norden i detsFantasi–Alder, men en enkeltnordisk Helt fra vor egen Tid, f.Eks. Gustav Adolf, Tordenskjold,eller en anden Helt i hansBarndom og Ungdom, kun at vi,så vidt mulig, tænker osKristendommens Indflydelse påhans Forestillinger og Følelserborte. Hvorledes har det da set udi en sådan Sjæl? Han harnaturligvis følt en uimodståeligDrift til at udføre noget stort ogædelt, har følt Harme over detmeget slette og usle, der var iVerden, har blot önsket detÖjeblik nær, da han kunde styrtesig i Kamp mod de Onde ogforsvare de Uskyldige. DenneForestilling kom idelig igen, ogkun når hans Tanke tog dennehöje Flugt, var han ret inderligglad; ja han søgte endog atudmale sig sit Liv, på hvilkenMåde han vilde begynde denstore Kamp; han anede allerede,hvad der vilde møde ham, oghvorledes han vilde kunneopspore Fjendens Planer ogtilintetgöre dem. Men ogsåSvagheden og Frygten lodundertiden deres Stemme høre:hvad om du faldt og måtte tidligsige Farvel til den skönne


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm60 of 65 06-07-2007 22:35Verden! — Dog, længe erFrygten ikke mægtig. Den Tanke,at de Slette skulde underkue ogbeherske Verden, og han ikkerøre sig for at afværge det, erham utålelig, er ham værre endDøden: han vil, han må i Kampenmod de Onde, enten han så skalfalde sent eller tidlig; kun på denMåde føler han, at han lever.Desuden trøster også en Stemmeham: jeg er jo ikke ene; jeg vilforene mig med alle de Gode ogÆdle, og falder jeg da end iKampen mod de Onde, så skaldisse dog ikke sejre, ti mineMedforbundne vil fortsætteKampen og sejre, i det mindstealdrig lade sig overvinde af deOnde. Og den gode Ånd, sombehersker ham ved hansheltemodige Beslutning, hviskerham endnu det Håb i Øret: detædle, som du kæmper for i denneVerden, skal du også engangkomme til at opleve, om ikke her,så hinsides Graven, i et skønt,herligt, evigt og fredeligt Liv,hvor de Onde ingen Indgang vilfinde. Dette Håb om Udødelighedvokser i Styrke hos ham, jolysere Tanken og jo fastereBeslutningen bliver, og når Liveter i sin stærkeste Ytring ogFlamme hos ham, går Håbet overtil Vished, og styrker såledesatter hans Beslutning og Kraft.At sådanne eller lignendeForestillinger og dertil svarendeForsøg og Idrætter har udgjort enDel af en Nordbos egenligste Livi hans unge Alder, kan vi ikketvivle om. Men Ynglingen bliverMand, og den samme Ånd, der påovenanførte Måde satte hansFantasi i Bevægelse, sætter nuhans Følelse i Gang, så at han nuelsker og forsvarer det gode,hader og forfølger det onde; medandre Ord: han udfører i sinManddom, mer eller mindreheldig, de Beslutninger, hanfattede i sin Ungdom. DetteHeltens dådrige Manddomsliv


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm61 of 65 06-07-2007 22:35kender vi, og det er egenlig fradette vi, sammenlignende vorteget Manddoms– ogUngdoms–Liv, slutter til hansFantasi–Alders Liv. Men som detenkelte Menneske, således og dethele Folk, kun med den Forskel,at det Liv, vi tillægger vornuværende Helts Ungdom, måfordeles på de daværendeMenneskers hele Levetid, og aten Helt fra den Tid, fordi han iden blev legemlig og tildelsåndelig udvoksen, med mereKraft og Styrke stod i FantasiensTjeneste, til hvis Styrelse hanogså mere tro og forstyrret kundeovergive sig, da han ikke, somvor unge Helt, levede omgiven afvoksne Mennesker i Følelsenseller Forstandens Alder. Tænkervi os nu i Folkets Barndom enudmærket begavet Personlighed,som altså stærkt blev mindet ogopfordret af den Ånd, derherskede i i Norden og bestandigpegede på Kamp og Bedrifter, dakunde han i et Öjeblik, når Åndenret mægtig rev ham hen, digte ogsynge f. Eks. Ygdrasil–Mythen,og i det han henrykt og bevægetsang om Træet med den eneStamme, de tre Rødder, deutallige Grene og så videre, føltehans åndsbeslægtede, lyttendeTilhørere, at det varMenneskeslægten, han mentemed Træet o. s. v. , og deerkendte nu, at dette Billede retegenlig udtrykte, hvad Åndenmindre forståelig havde tilhvisketdem i deres bedste Timer. Fra nuaf blev denne Mythe dem derforkær som deres bedste Ejendom,og de gentog ved mangenLejlighed de Ord, der så herlighavde formået at udtrykke ogopvække det inderste og bedsteLiv, som ellers lå gemt i deresSjæls dybe Grund. Såledesforblev altså Mythen ikke alenepå Digterens Læber: den varvandret ud i Folket, som nu oftegentog den til Trøst eller


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm62 of 65 06-07-2007 22:35Opvækkelse. Jo mere Ånd der vari Folket, og jo bedre Mythenudtrykte denne, desto mere varden i Alles Hukommelse, i AllesMunde.Men andre Digtere, til andreTider, under andreOmstændigheder, så det Liv, somvæntede dem, i andre Billeder,andre Lignelser: således komefterhånden flere Myther til afmere eller mindre Værd, hvilkederfor også længere eller kortereholdt sig hos Folket. DisseMyther, der naturligvis bliverringere, jo yngre de er, d. e. jonærmere Følelses–Tiden de erdigtede, står iøvrigt ikke i nogenForbindelse med hverandre, udenfor så vidt at deres Grundtankermå stemme overens. — Menifølge Naturens Orden tagerefterhånden hos hele Folket,ligesom hos enhver enkelt af os,Fantasiens Magt af, og Følelsenudvikler sig og arbejder sig fremtil Herredömmet. Da taber ogsåFantasiens Skabninger ogYndlinger, Mytherne, deres Magtog Indflydelse, indtil de endeligsom styrende og virksommeVæsner rent forsvinder tilligemedFantasien. De har endnu kun etTilflugtssted hos Enkelte, denafsatte Fantasis troeste og sidsteTilhængere, og, siden disse ser,at de, i det mindste for det første,ikke vil kunne skaffe dem deresgamle Anseelse og Herlighed,eller endog blot holde demlevende i Folkemunde, skriver dedem op, og beviser dem såledesden sidste Ære, ligesom troVenner og Tjenere omhyggeligskrinlægger de Kære, hvis Liv deikke længer formår at frelse.Men enhver begriber let, atdet er umuligt, at alle Myther,som har levet og virket i Folket,kunde blive optegnede; det er joikke engang i for på alskensHjælp så rige Tid muligt at fåalle Folkesagn samlede. Og da nuFolket i det hele bestandig blev


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm63 of 65 06-07-2007 22:35mer og mer ligegyldigt forMytherne, hvis Betydning detikke længer fattede, måtte dissetilsidst, ifølge Naturens Orden,rent blive glemte og såledesfuldstændig uddø, uden at vi iManddommens og AlderdommensTid nogensinde var komne tilKundskab om dem, hvis ikkekærlige og trofaste Hænderforinden havde optegnet dem.Men endda hører der Lykke til; tihvor let kunde ikke Tidens Strömhave bortskyllet alle disseOptegnelser, hvoraf i det mindsteen hel Del nødvendig må væregået tabt; dernæst må de reddedeMythe–Lævninger falde iHænderne på en poetisk Ånd,som kan forstå dem og fortolkedem for os andre, der uden denneHjælp ingen Anelse har om deresVæsen og Betydning.Vel må vi tilstå, at hvis altvar, som det skulde og burdevære, så vilde Mytherne aldrigrent uddø hos noget Folk med enkraftig Ånd. Ti om end Fantasienmed Årene bliver svag og uduligtil længer at føre Regeringen; såskal og kan den dog aldrig dø, sålænge Mennesket lever, og nården har afleveret Spiret til denyngre og kraftfuldere Følelse,burde en Plads anvises den i deGamles Råd, så at sige, for atdens erfarne Stemme nu og dakunde høres. Vilde vel nogenblandt os Ældre, som har haft detHeld, at hans Fantasi ikke ganskeer bortvisnet, undvære densMindelser om hans Ungdomsliv?Men vi må erindre, at, uagtethvert Menneske og et hvert Folkhar efter Naturens Orden de trenævnte Aldere og Herrer, så erdog lige så fuldt efter NaturensOrden hos hvert Menneske og hoshvert Folk den ene af de treKræfter i det hele mere herskendeend de andre, og hos deFolkefærd, hvor Følelsen ellerForstanden har Overvægtenfremfor Fantasien, der står det


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm64 of 65 06-07-2007 22:35ikke til at vænte, at Mytherneskal kunne holde sig levendeigennem den urolige Følelsestid.Og dette er netop Tilfældet medNordboerne, hos hvem Følelsenganske umiskendelig spillerHovedrollen. Imidlertid harLykken været os Nordboer,ligesom Grækerne, særdelesgunstig, i det vi dog har fået enDel Myther eller Brudstykker afMyther frelste ved skriftligOptegnelse. Hvilke nu disseOptegnelser er, og hvorledes deer komne til os, derom giverBogen os den fornødneUnderretning, og at Grundtvigogså i denne Henseende har nyAnskuelser, behøver jeg ikke atsige, da det nødvendig følger afdet foregående. Jeg tør imidlertidved en Oversigt heraf ikke gøredenne Ledetråd vidtløftigere, endden allerede er bleven, men kunbemærke, at Grundtvig, derbedømmer vore Mythe–Levningerene og alene efter indvortesGrunde, inddeler dem efter deresAlder, hvoraf egenlig også deresVærd og Vigtighed er afhængig, iAsamålet, d. e. de Digte, som erblevne til i den egenligeGudealder, Bjarkemålet, somindbefatter Digtene fraHeltetiden, og Kragemålet, somer forfattet i den så kaldtehistoriske Tid. Om de flesteantager han, at de er oprindeligdigtede på Angelsaksisk, efterUdvandringen, i Engelland, ogsenere oversatte på Islandsk. Hanbetragter næmlig Engellænderneikke mindre som Nordboer endenten de Danske, Norske ellerSvenske, der blev hjemme, påsamme Måde som Udflytterne påKysten af Lille–Asien vedblev atvære Græker, uagtet de havdeforladt deres Hjemstavn.Når vi nu da endelig er komnei Besiddelse af disse gamleMythestykker, så at vi nöjere kanbetragte og undersøge dem, så måvor første Fordring til dem, hvis


N. F. S. Grundtvigs mythologiske og historiske Betragtningsmåde file:///J:/Forfattere/Flor/Grundtvigs.htm65 of 65 06-07-2007 22:35vi skal anerkende dem for voreMyther, være, at disse voreUngdomsdrömme svarer, eller idet mindste fuldkommen passertil vore Gerninger i ManddomsDagene, hvilke vi kjender afHistorien, og til vor naturligeTankegang i Alderdommen, ihvilket Tidsrum vi vel nu erindtrådte, siden Orden ogHyggelighed, Lys og Forklaringer vor kæreste Lyst; ti har vi enejendommelig Natur, så må dendog som sådan forblive kendelig ivort hele Liv. Hvor vidt nuNordboernes Historie afgiver detforlangte Vidnesbyrd, ernaturligvis her ikke Lejlighed tilat undersøge; men jeg må i denneHenseende henvise Læseren tilGrundtvigs allerede nævnte»MiddelalderensHistorie«. Og hvad denGenklang angår, som voreMyther hos os skulde finde, såkan bedst hver enkelt af göre medsig selv, om han finder, at deBilleder, som de indeholder,forekommer ham let forståeligeog i Grunden aldeles passende tilat betegne hans naturligeBetragtning af det menneskeligeLiv. Men kan vi i dem genkendevor egen Natur, så indser enhverogså let, hvilket Lys vore Mytherog vor Historie må gensidig kastepå hinanden, og hvorledes beggedisse tilsammen, når dertilkommer en oprigtig og sandBetragtning og Vurdering af vorenaturlige Kræfter og Anlæg, måkunne med Sikkerhed anvise osden Rolle, vi har at spille iMenneskeslægtens jordiskeLevnetsløb, når vi ikke vedunaturlige Bestræbelser ogAnstrængelser skal spilde voreKræfter til ingen Nytte for os ogMenneskeslægten.

More magazines by this user
Similar magazines