To Tillæg til „Pesten i København 1711—12 - Hovedbiblioteket.info

hovedbiblioteket.info

To Tillæg til „Pesten i København 1711—12 - Hovedbiblioteket.info

SMAASTYKKER.10. To Tillæg til „Pesten i København 1711—12",Af Kaptajn Carl v.1.Kohl.En liden og kort EfterretningFor en hver Huusfader og Huusmoder, hvorledis de sigselv og samptlige Huusfolk nest GUDS naadige Hielpog Bistand, nogenledis kunde præservere fra den itzigesmitsom grasserende Sygdom.KJØBENHAVN,Trykt hos Jørgen Mathisson Wering,boende paa Hiørnet af store P'iolstræde.Anno 1711.1. Først og for alle Ting recommanderis instændigog daglig Hierte-Suk og Bøn til GUD om en naadigeForlindring og Befrielse fra denne overhængende Plage,som er det første og eeniste Middel til en god Præservation.2. Bør en hver Fader og Huusmoder holde reent iHuusene og Logementerne, hver Dag det allermeest skeekand, siden ryge med Ennebær-Riis, Ennebær, ellerRaufF, og om nogen forsigtelig kand onigaaes med Krud,kand de ogsaa bruge det, hvo som pleyer at smøge Tobakkand forblive der ved.3. Tilholde deris Folck, at blive indgetogen hiemmedet meeste mueligt skee kand, og ey komme hos nogenSyg eller Befængt, og foruden alt dette formane dem atleve ædruelig og skikkelig, særdelis at skye Misbrug afBrendeviin, som er høyskadelig i disse Tider.4. Og i fald nogen skulde blive syge i deris Huuse,skal de strax søge at de kand forlegge dem paa de allerøversteLogementer, og ey tillade, at nogen af deris egnekommer til dem, men forskaffe dem et vis Menniske,


Josom kand forpleye og stedse blive hos dem, saasomdenne adskillelse er det beste og sikkerste Middel til atforhindre at Sygdom ikke skulde udsprede sig videre iHuuset.5. I fald nogen døde af saadanne Folk, maa ingenlundenogen befatte sig med de Afdødis Gange- ellerSenge-Klæder førend videre Anstalt bliver giort, medmindre de vil føre sig selv og andre Ulycke paa.6. Ellers erindris enhver, at de forlader sig paaGUD i Himmelen, Og være ved et frit Sind, og ickelade sig strax forskræcke, saa som Forskræckelse er ligesaa farlig og slem som Sygdom selv, og ofte kand foraarsageog give Leylighed til at Sygdommen dis snarerekunde angribe dem.7. Her foruden er det ikke tienligt at gaa ud omMorgenen tilig fastendes, mens betiene sig først af disseefterfølgende Sager. Den som er vant til at røge enPibe Tobak fastende bliver der ved, eller bruges i Mundenat tygge paa Eenebær, Myrrhen, Angelik-Rod, Ruderpaa Smør og Brød, eller ogsaa kand Ennebær røsteslidet paa en Jern-Pande, og slaas kaaget Vand der paa,og drickes ligesom The. De som haver Raad der til,kiøber Ennebær-Saft hvoraf kand tagis hver gang en halfSkee fuld, og kand omvexles hver anden Dag medElixir propr. Paracelsi cum acido hvoraf tagis da 30 til40 Draaber i Vin. For hvem som saa behager, kand efterfølgendePræserver-Urter til en Pot Brændevin Hentisfra Apothecket, hvor af indtagis hver anden Dag enhalf Skee fuld, effter at det har staaet i blød i 24 Timeri Viin eller 01. Derforuden findis paa Apothecket præserverendegelinde Laxer-Piller, hvoraf hver ottende Dagom Morgenen tilig indtagis 20 stycker. Ellers at lugtetil recommenderis Bezoar-Edicke med nogle faa DraaberLavendel-Olie udi, eller ogsaa gemeen god stærck Wiin-Ædicke med nogle Draaber Angelicke-OIie, som kundebrugis i en Svamp eller Tørreklæde førend de gaar ud.8. Men i Fald nogen bhver angreben af denne grasserendeSygdom, tiener ingenlunde de ofverskrevne Medicamenter,eller hitzige Essentzer og Urter; men at deheller strax hensøger til de som der til ere forordnede,og skal have visse Kiende-Tegn paa deris Værelser, hvode ere at finde, saasom Hielpen staar i de første Dage.


432 Smaastykkeri9. I fald nogen hastig skulde finde enten af Frygteller Anstød af Sygdom nogen sær Forandring i sit Legeme,kand de strax ind til videre indtage af et Præserver-Pulver,som findes paa alle Apothecker, et halftquintin udi Cardbenidict-Vand, saa og at bruge og lugtetil ofvenstaaende Ædicke.10. Ellers formanes alle og enhver instændig, atde entholder sig fra de Huuse, hvor nogen Syge iindis,saa og saa vidt mueligt er, give agt paa, at intet bæresudaf de misztænckte Huuse, mens at de strax giver dettilkiende for Sundheds Commissionen paa Raadhuuset,hvorom tilforne af Øvrigheden er giort Advarsel, eftersomde vil drage Omsorrig saa vel for deris Forpleyning,at dem kand tilbringes hvad Fornødenhed fordrer,saa og for deris Gods.Rz Fol : scord: Mj.Rad. angelic.petasitid.aloes puriss. an: 3 p.myrrh: r. 3 iij.bacc. junip. 6 j.cortic citr.aurant: an 3 ij.Misc.D. S. Præserver-Urter til enPot Brændevin,koster 1 # 8 p.Rz Extr : scord:card: ben.aloes succotr. an 3jmyrrh: el,rhabarb: el.succin: pt. an. 3 pFl: sulphur. 3 j.croc:nitr. an. gr XF. pilul: ex 3 j No: 20.S. Præverserende Piller 16til 20 hver Gang. 1 Dosiskoster 4 fl.Dette Præserver-Pulver kand bekommes hos alleApotheckerne og recommenderis særdelis, hvoraf en Dosiskoster 3 til 4 p.2.Pestrotter.Vor Tids Bakteriologi har jo tilfulde bekræftet denældgamle Folketro paa visse Dyrs uhyggelige Rolle vedUdbredelsen af smitsomme Sygdomme. Alt det Dæmonvæsen,som Menneskets opskræmte Sind byggede op, erfor saa vidt ikke et blot og bart Fantasifoster, som mansaa længe har troet, men det støtter sig til et Erfaringsbegreb,som han i sit Ønske om at finde et Aarsagsforholdhar omsat i handlende mystiske og mythiske


Skikkelser. Det er en Erkendelsestrang, der har affødtFolketroen paa disse Sygdomsdæmoner, og der er derforintet latterligt ved den. Meget i den medicinskeDæmonologi har vist sig begrundet, — saaledes Troenpaa de smaa Væsener som Aarsag til de smitsommeSygdomme.Rottens i vor Tid videnskabelig paaviste Rolle somPestkilde har saaledes været kendt f. Eks. i det gamleÆgypten; i alt Fald var det underjordiske Dyr dér alPestsyges Symbol. I Phta-Templet i Theben fremstilledesselve Tilintetgørelsens Gud, Phta, med en Rotte isin Haand. Da Assyrerkongen Sanherib, Aar 722, mistede150,000 Soldater af Pest paa én Nat, fortælles detsymbolsk, som om det var en Hær af Phta's Rotter,der brød ind i Assyrernes Lejr. Ligeledes siges det omPesten blandt Filistrene, at Landet oversvømmedes afutallige Museskarer. Instinktivt følte man, at disseuhj'ggelige Dyr førte Fordærvelse med sig; man forstaarde gamle Babylonieres Rædsel og Ærefrygt for PestgudenNamtar s sorte Rottelegioner. Ikke for intet var Proserpina's,den romerske Underverdens Gudindes Slør broderetmed Rotter. Rotterne har »onde Øjne«, sagde degermanske Folk; deres Aande var Smitte.Mærkværdigt nok, under de europæiske Pestepidemierhører man aldrig Tale om Rotter, mens derimodandre Dyrs Modtagelighed for Smitten ofte nævnes. FraPesten i København 1711 erklærer Dr. Bøtticher, atÆnder, Høns, Duer og forskellige firføddede Dyr dødeunder lignende Symptomer som Menneskene; overhovedetanfører han — i Overensstemmelse med SamtidensOpfattelse — som Tegn paa at Pesten nærmer sig, atInsekter, Orme, Krybdyr, Pattedyr, Fugle og Fiske døri stort Antal. Under Pesten i Stockholm blev det befaletat ombringe alle Hunde og Katte, — men intetstedsnævnes Rotten. I Syd-Kina kaldes Pesten derimodofte Shii-Ji, Rottesyge, og man har dér forlængstlagt Mærke til, at nogen Tid før Pesten bryder løsblandt Menneskene, døde Rotter i Tusindvis. Dette Dyrer nemhg uhyre modtageligt for Pesten, og naar Rottendør, forlader dens bakteriefyldte Lopper og Lus den, ogdisse Dyr er, sammen med Moskitoer og Fluer, dersvirrer om Pestliget, Sygdommens dødbringende Sende-30

More magazines by this user
Similar magazines