Læs hele kvalitetssystemet - Sankt Annæ Gymnasium

sag.dk

Læs hele kvalitetssystemet - Sankt Annæ Gymnasium

mangfoldigheden, livsglæden, musikaliteten. Det bør ske i respekt for hinanden og medvilje til at lære af andre og videregive egne færdigheder og viden til andre.Internationalt niveau er nøgleord for korsangen og for musikken og undervisningen iøvrigt. Vi uddanner kompetente unge, der er parate til konkurrencen i det globalesamfund. Men samtidig via erfaring og indsigt fra andre lande og samfund tager ansvar foren demokratisk verden.1.3 Hvorfor kvalitetsudvikling?Vi ønsker på alle områder at definere og diskutere kvalitetsparametre. Når vi definererkvalitet bliver mål, igangværende praksis, justeringer af praksis , evalueringer samt ogreelle og ønskede effekter mere tydelige. Samtidig fører kravet om kvalitetsudvikling til enværdifuld diskussion om, hvad der egentlig er kvalitet inden for en række områder, hvorder ikke nødvendigvis kan siges noget entydigt om kvalitetskriterier, men hvordiskussionen i sig selv kaster lyset på praksis og udviklingsmuligheder.1.4. Hvordan kvalitetsudvikling?Vores kvalitetssystem bygger på to forskellige dele: Evalueringsplanen og nøgleområderne.Evalueringsplanen er en plan for, hvordan vi arbejder med kvalitetssikring iundervisningen, og den omfatter alle evalueringer, som finder sted i direkte tilknytning tilundervisningen. Nøgleområderne udvælges, så vi kan sætte fokus på forskellige områder iorganisationen, og de dækker alle de områder, der ikke direkte vedrører kerneydelsenundervisning.Ifølge bekendtgørelsen skal følgende punkter belyses i kvalitetsproceduren:• Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fragrundskole og den faglige progression• Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål• Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne hænger sammen med de videregåendeuddannelser• Hvordan lærernes kvalifikationer holdes ajour• Hvordan elevernes vurdering af uddannelsen indhentes og inddrages• Hvordan indberetninger fra f.eks. censorer inddrages• Hvordan erfaringer med elevernes overgang til de videregående uddannelserinddrages1.5 Hvem sørger for kvalitetsudviklingen?I princippet sørger alle ansatte på skolen for, at der arbejdes med kvalitet inden for deområder, de varetager. Kvalitetsudvikling, herunder også kvalitetskontrol varetages af etudvalg på skolen, hvori der sidder lærer- og ledelsesrepræsentanter. Udvalget består ligenu af to repræsentanter fra ledelsen og 3 lærerrepræsentanter. Elevrådet inddrages, nårdet er relevant. Det gælder fx i forbindelse med evalueringer afstedkommet af elevønsker.Generelt bliver elevstemmen hørt i forbindelse med både skriftlige evalueringer ogfokusgruppeinterviews med udvalgte elever, ligesom elever inddrages i opfølgningen afdisse evalueringer.5


En stor del af udviklingsarbejdet foregår i udviklingsgruppen og mindre ad hoc-grupper,der fx arbejder med små faglige, pædagogiske eller helskoleorienterede projekter som fxklasserumskultur.Studieretningsarbejdet er organiseret, så der er en ansvarlig inspektor for hverstudieretning. Om hver studieretning er der et lærerteam bestående af to lærere, der skalkoordinere arbejdet med studieplanen og studierapporten.Skolen har tre store udvalg: Gymnasieøkonomifordelingsudvalget, udviklingsgruppen ogaktivitetsudvalget. I hvert udvalg sidder der repræsentanter fra lærerkollegiet, ledelsen og irelevante udvalg også fra elevrådet.1.6 EvalueringsplanenEn gang om året skal alle gymnasier gennemføre ”Elevtrivselsundersøgelse” tilressourceregnskab. Undersøgelsen sætter fokus på elevernes trivsel, deres oplevelse afskolens sociale og faglige liv på en lang række felter.Læs mere herHerudover evalueres den konkrete undervisning i alle fag. Hver faggruppe har udarbejdetstandardskemaer til evaluering af faget på dets forskellige niveauer og klassetrin. Denenkelte lærer kan supplere med en række individuelt formulerede spørgsmål.Standardskemaet skal indeholde spørgsmål, der gør det muligt at belyse følgende faktorer:• hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fragrundskole og den faglige progression i uddannelsesforløbet• hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål• hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behovog erfaringer i de videregående uddannelserDe etårige fag skal midtvejsevaluere i november og slutevaluere i april/maj, mens deflerårige fag skal evaluere en gang om året i marts.1.7 NøgleområderneUndervisningsministeriet udmelder en række obligatoriske og valgfrie nøgleområder hvertskoleår, som skolerne skal arbejde med. Den obligatoriske del er næsten givet. Skolen skaltilrettelægge en procedure for, hvordan den vil arbejde med disse områder. Herudovervælger skolen selv at beskæftige sig med en række områder, som vi finder relevante.Kvalitetsudvalget peger på nogle muligheder og drøfter dem med hele pædagogisk råd.Herefter bliver følgende års nøgleområder endeligt besluttet.Processen om arbejdet kan skifte afhængig af nøgleområdets karakter, men oftestanvender vi kvalitetsspiralens procedure for arbejdet:6


Efter valg af nøgleområder beskriver vi praksis og definerer/diskuterer god kvalitet indenfor området, herunder en række succeskriterier. Oftest vil området blive underlagt en formfor evaluering. Evalueringen kan enten være skriftlig eller mundtlig, kvantitativ ellerkvalitativ i sin form. Dette diskuteres i kvalitetsudvalget og afstemmes efter nøgleområdetskarakter. Evalueringen vil danne baggrund for en justering af praksis, evt. igangsættelse afet større udviklings- eller projektarbejde, der følges op, evalueres og evt. søges forankret.Relevante personer vil blive inddraget i arbejdet. Det kan være processer, der involvererhele eller dele af elevgruppen, hele eller dele af lærergruppen.2. Kvalitet i praksisArbejdet med det meget systematiske kvalitetsarbejde har været i gang siden 2005. Iperioden frem til i dag har en lang række områder været underlagt en proces omkvalitetsudvikling. Nedenfor en kortere beskrivelse af processen med disse nøgleområdersamt effekten heraf.2.1 Nøgleområder 2005-20102.1.1 TeamMål:-­‐ Udvikling af teamstruktur samt stærke team har været en væsentlig del afimplementeringen af gymnasiereformen af 2005.Initiativer:-­‐-­‐18 teamlærere samt ledelse på massiv efteruddannelse om teamsamarbejdeUdarbejdelse af funktionsbeskrivelser for teamkoordinatorer/øvrigeteammedlemmer7


-­‐ Faste teammøder og intern videndeling mellem teamkoordinatorerEvaluering:-­‐ Alle teammedlemmer evaluerede i prosaform det første reformår i maj måned 2006på baggrund af en række spørgsmål om form og indhold i teamet. Sammeevalueringsform blev anvendt i 2007, og siden er evalueringen blevet mere løs.-­‐ Senest har alle team evalueret deres praksis i forbindelse med afvikling afteamsamtaler i 2009-2010. Samtalerne viste, at der efterhånden er kommet ensikkerhed og tryghed ind i teamarbejdet. Der er ligeledes ro omfunktionsbeskrivelsen, hvilket tilsammen betyder, at der er mere energi til andrepædagogiske og faglige udfordringer. De viste samtidig også, at den oprindelige idémed teamet som den fagligt pædagogiske udviklingsplatform ikke har holdt stik.Teamet har i højere graden koordinerende funktion og oplever, at klasserumskulturer et væsentligt fokus for deres arbejde. Faglig-pædagogisk udvikling sker andresteder fra.Opfølgning, justering, ny praksis:-­‐ Reduktion af teammedlemmer fra 3 til 2 i hver klasse.-­‐ Ligestilling af to teamkoordinatorer-­‐ Justering af funktionsbeskrivelsen, så den i princippet er blevet mere realistisk.2.1.2 GrundforløbMål:-­‐ Udarbejdelse af fagligt-pædagogisk indhold til Almen sprogforståelse (AP),Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen studieforberedelse (AT) tilopfyldelse af reformens nye krav.Initiativer:-­‐ Nedsættelse af udvalg med fagpersoner til udarbejdelse af fagligt og pædagogiskindhold i ovennævnte fag.-­‐ Pædagogiske dage, hvor især AT har været primært fokus med udarbejdelse afprogressionsplaner, mål, konkrete undervisningsforløb m.m..-­‐ Ledelsen tilrettelagde rammer om grundforløbet så det strakte sig over et halvt år.Evaluering:-­‐ Anonym skriftlig elevevaluering fra alle 1.gere og efterfølgendefokusgruppeinterview med to elevrepræsentanter fra alle 1.g-klasse-­‐ På baggrund heraf blev foretaget en række justeringer, der har betydet, atelevtilfredsheden er steget betydeligt fra 2006 til i dag. Se mere herOpfølgning, justering, ny praksis:-­‐ Kritikken af grundforløbet bestod primært i to områder: 1) Oplevelse af fagtrængseli grundforløbet, 2) Oplevelse af mangel på koordination mellem de skiftende lærere,der underviste i NV og AP.-­‐ Justeringen blev, at en række fag blev udsat til efter efterårsferien, hvorimod NV ogAP blev et koncentreret forløb, der blev færdiggjort inden efterårsferien. Begge delehar medført større elevtilfredshed.-­‐ Lærersamarbejdet inden for de enkelte fag blev intensiveret. Også her pegerelevevalueringerne i retning af større tilfredshed.8


2.1.3 Ledelse:Mål:-­‐ At ruste sig til de nye typer af ledelsesopgaver og den helt nye ledelsesrolle, der erafstedkommet af den nye gymnasiereform 2005.-­‐ Større vægt på forandrings- og procesledelse-­‐ Klar kompetencedeling på den ene side og teamledelse på den andenInitiativer:-­‐ Der har været fokus på efteruddannelse af ledere på SAG gennem kortere såvel somlængere uddannelsesforløb.-­‐ Fokus på strategidage og intern videndeling/teamledelse.-­‐ Ekstra ugentligt møde i inspektorgruppen til hurtig behandling af sager-­‐ Udarbejdelse af nye funktionsbeskrivelserEvaluering:-­‐ Umiddelbart forekommer den daglige praksis mere effektiv med hurtigeresagsbehandling – effektiviteten ses bl.a. i at årsnormen for den enkelte lærer bliverbedre opfyldt som følge af tidlig tilrettelæggelse af skoleåret.-­‐ Lærerne ved oftest, hvem de skal gå til i de enkelte sager – ellers har den højeregrad af teamledelse betydet, at alle i ledelsen er godt orienteret om de fleste sager-­‐ Der er blevet styr på daglig praksis om gymnasiereformen, hvilket har betydet atledelsen i de seneste par år har kunnet igangsætte yderligere projekttiltag isamarbejde med elever og lærere; fx studiekredse, forelæsninger, nyeelevaktiviteter, nye lektieordninger m.m..Opfølgning, justering, ny praksis:-­‐ I 2009 blev der lavet en ny ledelsesstruktur med en vicerektor under rektor samt 4pædagogiske ledere, der har fået et større egentligt ledelsesansvar. I dette teamindgår også skolens sanginspektør. De nye ledere er ansat på et større timetal ogtilsammen dækker de både en række administrative opgaver samt en rækkepersonaleledelses- og udviklingsopgaver.-­‐ Rektor har fået større råderum til store udviklingsprojekter i kraft af opgaver, derløses i team bl.a. gennem ledelsesteamets nye arbejdsmøder, der for nyligt blevindført som supplement til de ugentlige strategiske konferencer.2.1.4 Faggrupper:Mål:-­‐ Fastholdelse og udvikling af fagkulturen (i samspil med den nye teamstruktur) i deenkelte faggrupper.Initiativer:-­‐Evaluering:-­‐-­‐Ledelsen har taget to samtaler med hver faggruppe henover en 3-årig periode.Fokus har været: styrket faglig videndeling, implementering af de nye læreplaner ogevaluering af undervisningen.Der er helt konkret kommet en lang række konkret intern videndeling ud af dissesamtaler. En del af den videndeling på baggrund af elevevalueringer samt målene ide nye læreplaner. Den interne videndeling er generelt blevet meget positivtevalueret. Lærerne oplever det som en efteruddannelsesform med stor effekt.En større procentdel af efteruddannelsesmidlerne anvendes i dag til internefteruddannelse i forhold ekstern efteruddannelse. Konkret har det betydet, at flere9


lærere får del i efteruddannelsesmidlerne. Samtidig er det en nødvendig retning, dade eksterne kurser har et stigende prisniveau.Opfølgning, justering og ny praksis:-­‐ Ledelsen har prioriteret at lærerne får mulighed for intern videndeling i denalmindelig arbejdstid og har hjulpet med tilrettelæggelsen af flere interneefteruddannelsesdage.2.1.5 KommunikationMål:-­‐ En indsats om kommunikation har været en mere klar og effektiv kommunikationeksternt og en styrket dialog internt.Initiativer:-­‐ At udvikle en kommunikationsstrategi for hele skolen-­‐ At oprette et midlertidigt kommunikationsudvalgEvaluering:-­‐ Skriftlig anonym evaluering blandt elever og lærere samt analyse af hjemmeside,bestyrelsens forventninger samt mindre spørgeskemaer til alle besøgende vedgymnasiets orienteringsaften. Evalueringerne viste generelt stor tilfredshed meddialogen internt, men pegede også på enkelte problemfelter. Blandt lærere: På PRmøderi gymnasiet ønskes bedre dialog, der ønskes bedre gennemsigtighed irelation til udvalgenes arbejde. Blandt elever: Ønske om at lektier bliver lagt påLectio i god tid, svage elever bør hjælpes mere, ønske om mere variation iundervisningen, bedre IT-kompetencer blandt lærere samt spørgsmål til lektierhjemme er nogle af de centrale områder.Opfølgning, justering og ny praksis:- På baggrund af evalueringerne blev udviklet en kommunikationsstrategi for skolen isamarbejde med kommunikationsudvalget.-­‐ Der har, bl.a. med konsulentbistand udefra, været arbejdet med dialogen på PRmøderne,lærerne er blevet tilbudt systematiske IT-kurser, herunder i forbindelsemed skolens Mac-satsning, hvor en stor gruppe af lærere har fået en Mac og irelation hertil er blevet sendt på kursus. Der er blevet sat deadline på, hvornårlektier senest kan lægges på Lectio. Hvad angår variation i undervisningen er bl.a.Iværksat forsøg med innovative undervisningsformer i en projektklasse 2010-2011.Læs om kommunikationsstrategien her2.1.6 MusiklivMål:-­‐ En skærpelse af musikprofilen på SAG, så de rigtige elever søger SAG med de rigtigeforventninger-­‐ Dialog med eleverne om musikprofilen på SAG med henblik på enforventningsafstemning.-­‐ God Kvalitet. Et blomstrende musikliv med rige muligheder for alle elever for atudfolde sig indenfor de genrer de måtte have lyst til og en seriøs musikundervisningpræget af høj faglighed med kompetente lærere som er i stadig udviklingInitiativer:-­‐ En ressourceperson blev sat på opgaven med at udarbejde spørgeskemaer oginterviews af elever, indhente data og komme med anbefalinger på området.10


Evaluering:-­‐ Alle gymnasieelever blev evalueret med henblik på, at få klarlagt deresforventninger til SAG´s musikliv i form af et forholdsvis omfattende spørgeskema-­‐ Gennemgang af evaluering efterfulgt af fokusgruppeinterviews opstilling afindsatsområder-­‐ Evalueringsresultaterne pegede i særlig grad på elevernes behov for flereøvemuligheder og frivillige tilbud.Opfølgning, justering og ny praksis:-­‐ oprettet af en funktion som musikalsk koordinator for ikke MGK-ere-­‐ en omfattende udbygning af musiklokalerne med flere faciliteter i hver lokale-­‐ Igangværende proces med indretning af et lydstudie-­‐ Vi har lejet os ind i en bygning på Carlsberg til frivillig øvning blandt elever2.1.6 Efteruddannelse:Mål:-­‐ At få flere lærere på efteruddannelse-­‐ Opprioritering af den interne videndelingInitiativer:-­‐ Proces om ændring af principperne, først i udviklingsgruppen, herefter somevaluering blandt alle lærere, dernæst som diskussion i pædagogisk råd.Evaluering:-­‐ Den skriftlige anonyme evaluering og efterfølgende debat på PR-mødet visteoverraskende stor tilfredshed med principperne, som de var. Dog med ønsker om fåjusteringer:1. Hævet grænse for et kursus fra 3500,- kr. Til 4500 kr., 2. Internvidendeling er populært og opleves som givende. Opprioritering heraf, 3. Øgetmulighed for to-lærerordninger.Opfølgning, justering og effekt:-­‐ Rammen for efteruddannelse er blevet hævet til 4500 kr.-­‐ Der har været stor andel af interne efteruddannelsesdage, hvilket har medført flerekurser og flere lærere på kursus for samme økonomiske ramme.-­‐ Der er åbnet mulighed for to-lærerordninger i den lokale arbejdstidsaftale2.1.7 Introforløb:Mål:-­‐ At eleverne får en god start på deres gymnasieforløb både fagligt og socialt.-­‐ At eleverne hurtigere end tidligere bliver præsenteret for fagene, dvs. oplever lærereog fag og dermed oparbejder en arbejdskultur sammen med det sociale.Initiativer:-­‐ Elevstyrede forløb med tutorer fra alle klasser-­‐ Tættere samarbejde mellem ledelse og tutorer om introforløbets indhold ogrammer.Evaluering:-­‐ Forløbet er blevet evalueret umiddelbart efter afslutningen af hytteturen, der udgørafslutningen på forløbet gennem et skriftligt anonymt spørgeskema.11


-­‐ Overordnet har evalueringerne vist stor tilfredshed med introforløbet. Enkelteindvendinger drejer sig om, at tutorerne var lidt for grænseoverskridendeOpfølgning, justering og ny praksis:-­‐ Ledelsen og involverede lærere har etableret en tættere dialog med tutorer omopgaven. Helt konkret er der blevet afholdt møder med tutorer inden introforløbet,hvor de har fået fremlagt klare retningslinjer.2.1.8 Klasserumskultur:Mål:-­‐Initiativer:-­‐Evaluering:-­‐-­‐-­‐Bedre klasserumskultur, herunder bedre arbejdsvaner blandt eleverne.I efteråret 2009 blev nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opdrag at undersøgeklasserumskulturen bredt setArbejdsgruppen udarbejdede et spørgeskema, der kom ud til alle elever.Se spørgeskemaet her.Efterfølgende foretog gruppen en række fokusgruppeinterviews med eleverne ogresultaterne.I februar 2010 blev resultaterne fremlagt og diskuteret på en pædagogisk dag foralle lærere, der kom med input.Opfølgning, justering og effekt:-­‐ Arbejdsgruppen udarbejdede i efteråret 2010 en rapport med en række anbefalinger-­‐ Af konkrete justeringer på den baggrund kan nævnes: klassens time for også 2.g og3.g-klasser, nedsættelse af projektklasse, der arbejder med bl.a. studiegrupper ogfokus på klasserumskultur, effektivisering af de mange samtaler – dvs. størrekoordinering af elevsamtaler mellem studievejledere og team (ledelsen kommermed udspil i foråret 2011) samt liste over regler for god klasserumskultur. I relationtil elever, der rammes af stress, arbejder ledelse og team med en større koordineringaf skriftlige opgaver, flere fælles opgaver, der betyder samlet færre opgaver.Se rapport om klasserumskultur2.2 Andre pædagogiske indsatsområder i perioden 2005-2010:Ud over ovennævnte nøgleområder, der har været evalueret og fulgt grundigt op, har derværet en række udviklingsinitiativer, der i større eller mindre grad har været evalueret,men som ikke har været udvalgt til selvstændige nøgleområder. Alligevel har de betydet endel for skolens faglige og pædagogiske udvikling i de senere år.2.2.1 AT- og AP-forelæsningerFormålet med at omlægge den almindelige klasseundervisning i AT til enforelæsningsrække er dels at formen i sig selv kan virke studieforberedende.Læringsformen er intensiv lytning og eleverne skal lære at kapere store mængder af stof.Dels er formålet en styrkelse af dybden i det faglige arbejde med teori og metode i alle trefakulteter. En mindre gruppe af lærere har fordybet sig i området og har langsomt udviklet12


konceptet for forelæsningerne, så det er blevet tilpasset de mange justeringer, AT isærdeleshed har været udsat for fra ministeriel side. Forelæsningerne er blevet mødt medstor tilfredshed blandt elever og har desuden haft den effekt, at forelæserne også fungerersom ressourcepersoner for resten af lærerkollegiet i forbindelse med internefteruddannelse på fx pædagogiske dage. Vores elever har vist sig at klare eksamen i ATsærdeles godt, hvilket også til dels kan være et resultat af den store indsats med højnelse afdet faglige niveau.2.2.2 TalentudviklingSAG er på mange måder grundlagt på arbejdet med talentudvikling inden for musikken.Det gælder både rekrutteringen af talenter og udviklingen af dem. Musikalsk Grundkursus(MGK) er tydeligste eksempel på en sådan form for talentudvælgelse og –udvikling. Semere herom her. Netop p.g.a. denne profil og dette arbejde med talentudvikling inden formusikken er Sag kommet med i et større talentnetværk: Talent.dk, hvor der udveksleserfaringer og gives inspiration til talentudvikling generelt. Se mere på www.talent.dk. Vedsiden af hele dette dominerende fokus har SAG også en lang række andretalentudviklingstiltag, hvor elever med særlige talenter får mulighed for at: 1) Søge nyefærdigheder, 2) Blive yderligere motiveret, 3) Møde rollemodeller, 4) Etablere netværker.Det gælder talentudviklingsprogrammer som:1. Georg Mohr – en matematikkonkurrence.2. Fysikolympiaden.3. Geografiolympiaden.4. Kemiolympiade5. International masterclass in Particle Physics6. European Union Science Olympiad7. Forskerspirer8. Engelsk talekonkurrence9. ATU: Akademiet for talentfulde unge10. Sciencetalenter, tilknyttet Sorø Science Center – 5 elever i fysik2.2.3 StudiekredseFra 2009 har SAG tilbudt et antal studiekredse uden for skoletid for elever, der har haftlyst til at ”nørde” med særlige områder i forlængelse af undervisningen. Det er et frivilligttilbud og en enkelt studiekreds forløber normalt over 5 uger. Emnerne har væretforskelligartede og spænder fra Nanoteknologi, over genteknolgi, verdenslitteratur, tilavantarde kunst og teori og metode i fagene. Studiekredsene er blevet evalueret ovenudpositivt af både lærere og elever og har haft stor tilslutning med ca. 100 tilmeldte elever pr.år i alt. De varetages af lærere fra SAG, der har specialiseret sig inden for de forskelligeområder, og flere har budt på ud-af-huset-aktiviteter samt møder med forskere, kunstnereog forfattere.Se mere om indholdet af de enkelte studiekredse her13


2.2.4 Studievejledning og studieudviklingssamtalerStudievejledningen har siden reformen 2005 været under stærk forandring. Den nyereform har dels stillet krav til en langt stærkere koordinering af indsatsen for især elevermed særlige problemer, men har også betydet, at indsatser som peger i retning afstudievaner (strukturering af hverdagen, lektielæsning, evt. Studiegrupper m.m.) er blevetvæsentligere. Der er således sket en omorganisering af noget af studievejledernes arbejde,en større grad af koordinering med teamkoordinatorer samt et fokus på udvikling af demange samtaler, som både studievejledere og teamkoordinatorer skal varetage. Arbejdetmed fordelingen og indholdet af disse elevsamtaler er stadig i gang, idet der til stadighed erbrug for justeringer.2.2.5 RessourceregnskabRessourceregnskabet er en ny måde, hvorpå uddannelsesinstitutionerne påUndervisningsministeriets regulerede område (dvs. erhvervsskoler, almene gymnasier,VUC’er, erhvervsakademier og professionshøjskoler) hvert år skal opgøre ogpræsentere deres resultater inden for de fire væsentligste uddannelsespolitiskemålsætninger:• Høj faglig kvalitet i uddannelserne• Uddannelse til flere• Udviklingsorienterede institutioner• Effektiv institutionsdrift.Ressourceregnskabet har til formål at belyse uddannelsesinstitutionernes prioriteringer,kvalitet og resultater gennem en række indikatorer. Samtidig kan indikatorerne tjene til atforenkle det samlede informationsgrundlag i styringssystemet.Ressourceregnskabsmodellen indeholder 20 indikatorer, der tilsammen belyseruddannelsesinstitutionens resultater i forhold til overordnede uddannelsespolitiske mål.Det kan tilføjes, at vi har udarbejdet ressourceregnskabet i både 2008 og 2009, og at det erforelagt bestyrelse og daglig ledelse. De kan anvende det som et strategiskudviklingsværktøj, bl.a. i forbindelse med bench-marking overfor konkurrerendeinstitutioner. Se SAGs seneste ressourceregnskab for 2009.2.2.6 Studie- og ordensreglerI perioden 2009-2010 har studievejledere og pædagogisk leder gennemgået studieordensreglernei samarbejde med elevrådet. I foråret 2010 blev studie- ordensreglernejusteret efter møde mellem ledelse og elevråd. Følgende områder er blevet specificeretefter denne proces: Snyd med opgaver, brug af IT og fravær.Se desuden skolens Studie- og ordensregler.2.2.7 Lektiecafe og udbygning af målrettede forløb for grupper af eleverMålet med en styrket indsats på området har været at få motiveret elever med særligefaglige problemer, til at deltage i lektiecafe. Det er typisk vanskeligt, men med placering aflektiecafeer inden for skoledagens timeramme, et forsøg på at skabe hyggelig stemningmed lidt servering af kaffe og kage samt med øget lærerstøtte, har vi fået fat i en lidtbredere gruppe elever. Yderligere har vi tilbudt målrettede undervisningsforløb for elevermed faglige problemer, idet deres egen lærer i faget har målrettet en 5-10 timers14


Kortlægge hvilke gevinster lokalområdets beboere kan se tilført, ved overdragelse afSAG’s nuværende bygningsmassen og grund til ejere, der i modsætning til SAG,naturligt vil kunne indgå i et dynamisk fællesskab med naboerneTegne perspektiverne for SAG’s fremtidige placering og størrelse, herunder mulighederfor at indgå bindende aftaler om udflytning af SAG til CarlsberggrundenKonkretisere udfordringerne i forhold til finansiering af udflytning og ny grund,herunder inddragelse af andre forvaltninger end BUFUndersøge muligheder og evt. igangsætte en mere fleksibel ejerkonstruktion for detnye SAG, anno 2015Konkretisere strategien for Sankt Annæ anno 2015Identificere særlige udfordringer, barrierer og løsninger på de enkelte områder, oghandle derefter5. Væsentlige parametre for arbejdet i projektorganisationen:Udflytningens betydning for SAG som kulturdynamo for den nye bydel i kraft afgymnasiets børn og unges særlige kompetencer. Større åbenhed overforlokalsamfundet i kraft af på forhånd indarbejdede bygningsmæssige forudsætningerUdflytningens betydning for en fastholdelse og konsolidering af netop denne særligeprofil, med mulighed for hyppige "åbent værksted" i specielt de musisk - kreativeforløb. 0 - 9. klasse i stedet for som nu 3. - 9. klasse, plads til den særlige MGKkorklassesom et 7. spor i gymnasiet, udbygning af Regional Training Center for Mac ogde kreative fag i samarbejde med Apple, udbygning af naturvidenskabelig profil isamarbejde med CarlsbergBetydningen af et internationalt spor fra 0.- 9. klasse og evt. et gymnasiespor.Hvordan kan en sådan konstruktion etableres?En vurdering af, hvorvidt og på hvilken måde et internationalt spor vil kunne væremed til at rekruttere en større andel af tosprogede elever til SAG?En arkitektonisk revurdering af det oprindelige prospekt m.h.t. bygningsopdelinger,der er funktionelle for skolens enkelte afdelinger og for helheden, og som samtidig erhensigtsmæssige for en blandet finansieringsformEn analyse af, hvorvidt SAG ved at være bydækkende folkeskole fra 0. – 9. klasse løseret kapacitetsproblem i BUFEn analyse og vurdering af, hvorvidt SAG løfter et problem for KK som "privatskole -magnet"?3.2 KULT – samarbejde om kunst og kulturKULT er et samarbejde mellem fire københavnske gymnasier, som hver for sig har enstærk profil på det kunstneriske og kulturelle område.KULTs mål er at styrke og udvikle de kreative og kunstneriske fag i gymnasiet. Vi skaberet tæt samarbejde mellem kulturinstitutioner, kunstnere og skoler, så undervisningenløfter sig og bliver en interaktion med den kulturverden, der faktisk præger eleverneshverdag. Vores indsats har ikke kun været arbejdet med undervisningen, men ogsåfremadrettet forskning, efteruddannelse af lærerne og især netværk og kontakt mellemparterne.17


KULT har i de forløbne 4 år opbygget et omfattende arbejde indenfor følgende områder:• eksperimenterende undervisning• ny efteruddannelse• samarbejde på tværs af skoler• samarbejde med kultur-institutioner, universiteter og kunstnere• konferencer og netværk for lærerne med faglige og didaktisk udvikling• forskningVores erfaring med den eksperimenterende undervisning har været at:1. kunstnere/kulturinstitutioner og lærere skal planlægge forløbet sammen2.forløbet skal have direkte relevans for lærerplanerne3.der skal indgå kreative øvelser, hvor eleverne selv afprøver værkernes rammer4.eleverne skal have mulighed for at publicere eller fremføre deres arbejde i et størreforum5.feedback fra alle parter (lærer og kunstner) er optimaltI et videre arbejde med KULT på flere og flere gymnasier skal de erfaringer fastholdes ogudbygges. Især elevdeltagelsen og den reelle interaktion med professionelle kunstnere ogkulturbranchens medarbejdere har vist sig vigtig for vores mål.Netværk og samarbejde udadtil som basis for udvikling af undervisningen er ikke endel af den klassiske gymnasiekultur. Det har i KULT vist sig, at det netop har skabt nyemuligheder og projekter. Vi har erfaret at:• gymnasiets kreative fag har et stort potentiale for samarbejde med partnere udefra• det gode kunstværk som centrum for samarbejdet (kvalitet og autencitet)• samarbejde på tværs af skolerne løfter de små fag og skaber ressourcer til projekter ogudvikling• lærerrollen udfordres af samarbejdet, det giver både frustration og glæde• der er behov for et bindeled mellem kulturinstitutioner og gymnasieverdenen. vi skalmøde hinanden!Efteruddannelse af lærerne er selvfølgelig et felt, hvor der er mange tilbud og udbydere idag. I KULT har vi forsøgt at tænke efteruddannelse på en anden måde:• samarbejde og udvikling af nye koncepter med kulturinstitutionerne er ogsåefteruddannelse. Mødet med en anden tilgang til det samme objekt (kunsten) harværet mere givende og udviklende end mange dage på kursusbænken foran powerpointen.• faggrupperne på de enkelte skoler har selv budt ind med aktuelle, fagligeproblemstillinger, de gerne ville uddybe og diskutere.lærerne har været med til at udvikle undervisningsmaterialer og portaler forkulturinstitutionerne – der har selvsamme lærere og elever som målgruppe (se:www.verdensmusikbranchen.dk, http://www.tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudierog det kommende sangskriver-site på Danmarks radios hjemmeside, der åbnes januar2011)Se mere på www.KULT.dk18


3.3 Nat. SatsSAGs profil som gymnasium er musik. Men vi vil bevare diversiteten i gymnasiets samledeudbud. Derfor har vi satset meget på at få renoveret skolens naturvidenskabelige afdeling.Med en bevilling fra UVM på sammenlagt 7 mio. kr. over to år (bygningstaxameter, 2008og 2009), og med store tilføjelser af skolens egne opsparede midler er det lykkedes at fåtotalrenoveret naturvidenskabsafdelingen i både gymnasium og folkeskole. Det har satskub under samarbejdet mellem de to afdelinger i NatSats udviklingsprojektet.NatSats er et udviklingsprojekt, hvor naturfagslærere i samarbejde på tværs af gymnasieogfolkeskoleafdeling ønsker at fastholde og videreudvikle naturfagsundervisningen som etprofilområde for skolen. Projektet begyndte i 2007 som et tiltag, hvor lærere i hhvfolkeskole- og gymnasieafdelingen ønskede at udnytte de kompetencer, som allerede var tilstede på skolen, i en faglig opkvalificering. Dette bevirkede, at lærerne gensidigt fik etsærligt fokus på overgangsproblematikker i forholdet folkeskolen/ungdomsuddannelserne.Resultatet har været en kvalificering af tanker og idéer bag ombygningen afnaturfagsområdet i skoleåret 2009-10.Ombygningen har betydet, at alle skolens naturfagslokaler nu er langt mere fleksibeltindrettet end tidligere, idet samtlige lokaler er udstyret med laboratoriefaciliteter.Endvidere er der blevet opført et nyt væksthus i udeområdet foran biologilokalerne samtetableret et fælles arbejdsrum for naturfagslærerne i de to afdelinger. Ønsket om at skaberammer for udvikling i den lokale naturfaglige kultur har været centralt i tankerne bagombygningen. Målet er udvikling mod et kollaborativt lærersamarbejde, hvor lærere påtværs af afdelinger, fag og klasser løbende udvikler praksis i fællesskab.Læs mere om projektet her4. Indsatsområder 2010-20124.1 Udvikling af lærerrollen i netværker – innovation og motivationBaggrund:Projektet er et netværksprojekt mellem Sankt Annæ Gymnasium, Slagelse Gymnasium ogÅrhus Statsgymnasium, hvori vi i fællesskab vil udvikle og afsøge en række af de nyeundervisningsformer og –pædagogikker samt et tættere arbejde med klasserumskultur,herunder elevernes arbejdskultur. Vi har på hver skole udvalgt en klasse, der fungerer somprojektklasse og de fleste af klassens lærere er tilknyttet projektet. Vi sætter fokus på voresskolers kerneydelse; undervisning og læring og kvaliteten i denne.Mål:-­‐-­‐Udvikling af en alsidig lærerrolle, der kan jonglere mellem innovativearbejdsundervisningsformer og alm. lærerstyret undervisning og samtidig haveoverblik over klasserumskultur (trivsel og arbejdskultur), ligesom læreren formår atindgå i flere team bl.a. med studieplanen som base for videndeling.Høj motivation og stor tilstedeværelse blandt eleverne, afstedkommet af spændendeundervisning, god klasserumskultur og skriftlige opgaver, der opleves meningsfuldeog som eleven magter at gå til.19


Projektbeskrivelse:Rammen om projektet er netværket, idet videndeling, ideudvikling og ekstern inspirationer i fokus de 3-4 gange om året, hvor hele netværket mødes. Projektet har 4indsatsområder:- Klasserumskultur: Hvordan kan man skabe en klasserumskultur, derimødekommer elevernes ønsker om fx tryghed og relevans?- Skriftlighed: Hvordan kan man skabe en bedre tilrettelæggelse af elevernesskriftlige arbejde fx gennem flere tværfaglige produkter, nye former for skriftlighed,klarere anvisninger og feedback samt progression?- Undervisningsformer: Hvordan udvikler vi undervisningsformer, der virker irelation til forskellige elevgrupper? Her med fokus på innovation.- Studieplanen: Hvordan kan arbejdet med studieplanen udvikles i retning af atstudieplanen bruges i en reel videndelingskontekst m.m.?Evaluering:Projektet evalueres tæt, således at der er en bred evaluering af klassen hver 3. Måned ang.Alle indsatsområderne, ligesom hvert forløb i projektet afsluttes med en evaluering. Dissesammenlignes med en anden klasse på skolen og anvendes til benchmarking i de treskolers netværk. Evalueringerne skal danne baggrund for justeringer og desudenudbredelse til resten af skolen.Læs mere om projektet her4.2 Ny skriftlighedBaggrund:Undervisningsministeriet er fremkommet med et krav om, at ny skriftlighed skal være etfokus på gymnasierne. Ny skriftlighed indebærer et bredere syn på skriftlige produkter, atskriftlighed også indgår som en del af den ellers mundtlige undervisning – og vi vil tilføjedet som mange rapporter på området beskæftiger sig med – et systematisk arbejde medanvisninger og tilbagemeldinger, som alle elever kan forstå samt en samlet progression fordet skriftlige arbejde i alle fag.Projekt:- Nedsættelse af arbejdsgruppe med kommissorium- Indsamling af viden og erfaring om genrer og opgavetyper i de skriftlige fag- Udarbejdelse af progressionsplan for arbejdet med skriftlighed- Ekstern og intern efteruddannelse inden for området- Inddragelse af ny skriftlighed, dvs. en mere innovativ tænkning omskriftlighedsbegrebet – herunder udarbejdelse af undervisningsmateriale tilforskellige fag.Evaluering:- Elevevaluering/fokusgruppeinterviews, hvor elever spørges om deres forventningertil det skriftlige arbejde, deres motivation for at aflevere/ikke aflevere, forståelsen afanvisninger og tilbagemeldinger, oplevelsen af anvendeligheden m.m..Læs mere her20


4.3 Trivselsundersøgelse og fokusgruppeinterviewsBaggrund:En gang om året skal alle gymnasier gennemføre ”Elevtrivselsundersøgelse” tilressourceregnskab. Undersøgelsen sætter fokus på elevernes trivsel, deres oplevelse afskolens sociale og faglige liv på en lang række felter. Læs mere her (LINK)Evaluering:Den store anonyme skriftlige evaluering bliver i foråret 2010 fulgt op af en rækkefokusgruppeinterviews med eleverne, dels om undersøgelsens resultater, dels om devæsentlige områder, som undersøgelsen ikke indeholder. Der bliver valgt 2 elever fra hverklasse, som skal repræsentere klassen. De vil få et brev, hvori der står en række områder,de skal drøfte med deres klasse inden selve fokusgruppeinterviewet. Interviewet vil foregåsåledes, at de to repræsentanter fra alle 1.gere samles og interviewes af 2 ledere, ligeledesmed 2.g og 3.g.Indhold:Emnerne for de tre store interviews vil være lidt forskellige for de tre årgange og vil ud overresultater fra trivselsundersøgelsen indeholde følgende:1.g: Introforløb/introtur, AP, NV, studieretningsdage, studiekredse2.g: AT-forløb generelt, dansk-historieopgave, herunder skriftlig progression3.g: Forelæsninger i AT, AT-forløb generelt, studieturen i 2.g, SRO og progressionen tilSRP samt SRP- og evt. AT-vejledning4.4 Nye indsatser 2011-12Internationalt arbejde og netværkBaggrund:Internationalt arbejde, dvs. internationale netværker og internationale spørgsmål iundervisningen fylder til stadighed mere i dagligdagen på SAG og på et strategisk niveau jf.pkt. 2.2.8. Skolen ønsker et fokuseret arbejde med den internationale dimension, idet allesamarbejder bliver beskrevet detaljeret med mål, indsats, aktører og effekt. Desudenønsker skolen en større grad af internationalisering i den daglige undervisning.Proces:For at finde frem til lærernes syn på muligheder og udfordringer inden for detinternationale område udarbejdes i første omgang et spørgeskema, som alle lærerebesvarer. Dernæst udarbejder kvalitetsudvalget et forslag til en handleplan. Internationaltudvalg er naturligt med i dette arbejde. Opsamlingen på besvarelsen sker i februar 2012.KlasserumsledelseBaggrund:Med baggrund i indsats om klasserumskultur påbegyndt i 2009 (se punkt 2.1.8), vil vi iskoleåret 2011-2012 fokusere på klasserumsledelse og lærerens muligheder for at møde deudfordringer, der ligger i at skulle sikre tryghed, fokus og arbejdsglæde for alle elever ilæringssituationen.Proces:21


For at afdække praksis på dette område vil der i foråret 2012 blive foretaget enspørgeskema-undersøgelse blandt alle gymnasielærere på SAG.Ud over at udpege de største udfordringer som klasserumsleder anno 2012, skulleundersøgelsen også gerne pege på nye tiltag, der kan være med til at optimereklasserumskulturen via klasserumsledelse.22

More magazines by this user
Similar magazines