Social udvikling – ulighedOpsummeringDe sociale ydelser har ændret sig meget siden 1960. I 1960 var det førtidspension ellerinvalidepension, som det hed dengang, som tegnede sig <strong>for</strong> største delen af de socialeydelsesmodtager, når man ser bort fra folkepension. Dengang modtog kun knap 7%af den 18-66 årige befolkning en social ydelse (omregnet til helårspersoner). I 1970steg procentdelen til 10%, i 1980 var den steget til 18% og i 1990 var den oppe på25% og der har den nogenlunde holdt sig siden – dog med visse konjunkturbevægelseri 1990erne.En vigtig <strong>for</strong>klaring på denne udvikling er især, at der er kommet nye ydelser til i periodensiden 1960, fx efterløn og aktivering. Desuden er der kommet mange fleremennesker på arbejdsmarkedet, som er berettiget til dagpenge ved arbejdsløshed ogsygdom.I 2005 var der ca. 1.440.000 modtagere af sociale <strong>for</strong>sørgelsesydelser i alderen 18-66år og det svarer til 845.000 helårsmodtagere. Det svarer til at 41% af befolkningen ialderen 18-66 år modtog mindst én social ydelse i 2005. Målt i helårspersoner svarerdet til 24,2%.Der er en række etniske <strong>for</strong>skelle i ydelsesmønstret. 53% af indvandrerne modtog iløbet af 2004 en eller anden <strong>for</strong>m <strong>for</strong> overførselsindkomst, mens det kun var tilfældet<strong>for</strong> 42% af efterkommerne af indvandrere og 40,6% af personer med dansk oprindelse.Indvandrerne ligger især højt, når det drejer sig om kontanthjælp og aktivering/revalidering,mens de ligger lavt når det drejer sig om sygedagpenge og barselsdagpenge.Efterkommerne adskiller sig fra danskere ved at flere modtager kontanthjælp ogarbejdsløshedsdagpenge, men til gengæld modtager de sjældent efterløn og førtidspension.Gennemgående kan man sige, at ydelsesmønsteret <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige etniskegrupper i høj grad afspejler deres <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>hold på arbejdsmarkedet.Vi kan konstatere, at det samlede antal af ydelsesmodtagere har været svagt sti gen dede senere år, når vi måler det i antal helårsmodtagere. Men de seneste år har detværet faldende igen på grund af de bedre økonomiske konjunkturer og den faldendearbejdsløshed. Det smitter tilsyneladende af på modtagerne af en række af de øvrigeydelser, som også er faldet i antal. Men sygedagpenge og barselsdagpenge er dog <strong>for</strong>tsatstigende.Hvordan går det modtagerne af sociale ydelser? Det viser sig, at ca. halvdelen af modtagerneaf sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge er blevet selv <strong>for</strong> sør gende (dvs. ibeskæftigelse eller under uddannelse) ca. 3½ år efter. Blandt mod tagerne af kontanthjælper kun 25% blevet selv<strong>for</strong>sørgende efter 3½ år, og 33% er stadig på kontanthjælp.Det er gået lidt bedre <strong>for</strong> folk i revalide ring, hvor 37% er blevet selv<strong>for</strong>sørgende.Endelig har vi konstateret, at der er <strong>for</strong>skelle mellem mænd og kvinder, mel lem al -ders grupper og etniske grupper, når det gælder selv<strong>for</strong>sørgelse. Mænd bli ver oftereselv<strong>for</strong>sørgende end kvinder. Unge bliver oftere selv<strong>for</strong>sørgende end ældre. Danskerebliver oftere selv<strong>for</strong>sørgende end personer med anden et nisk baggrund, især med baggrundi de såkaldt mindre udviklede lande/de ikke-vestlige lande.36
Social udvikling – ulighedDen økonomiske ulighedAf Finn Kenneth HansenUlighedsdebattenDet er lidt over et år siden, at vi oplevede den mest omfattende og heftige debat omden økonomiske ulighed i det danske samfund i nyere tid. Blandt andet <strong>for</strong>anledigetaf den nuværende socialminister Eva Kjær Hansens syns punkter på ulighed og lighedi samfundet.En debat der vel ikke har været så omfattende, siden den tidligere socialminister BentHansen i 1969 skrev debatbogen ”Velstand uden velfærd”. (dengang var Bent Hansenjournalist). På baggrund af en <strong>for</strong>egående periode med stærk vækst i det danske samfund,stillede Bent Hansen spørgsmålet: Har denne vækst ført til mindre ulighed isamfundet? Svaret var nej. Der var sket en øget velstand, men ingen velfærd <strong>for</strong>ståetpå den måde at <strong>for</strong>skellen mellem rige og fattige var blevet mindre. Selv om adgangentil data var sparsom, lykkedes det Bent Hansen på baggrund af en beskrivelse afsåvel de rige som de dårligst stillede, at give et overbevisende billede af et velstandssamfundmed store uligheder.I tiåret efter blev der fra politisk side sat fokus på <strong>for</strong>delingspolitikken, og Danmarkoplevede i 70’erne den største udligning i indkomsterne i nyere tid.I det følgende vil vi belyse udviklingen i indkomst<strong>for</strong>delingen og derved bidrage tilen belysning af den økonomiske ulighed med fokus på perioden 1990 til 2004. Indkomstoplysningernefra 2004 er de senest <strong>for</strong>eliggende, <strong>for</strong>di klargøringen af disse oplysningertager tid og der<strong>for</strong> offentliggøres med en vis <strong>for</strong>sinkelse.De enkelte familiers økonomiske muligheder er ikke alene afhængig af den løbendeindkomst, men også påvirket af <strong>for</strong>mue<strong>for</strong>holdene. For at vurdere den økonomiskeulighed i samfundet kan det der<strong>for</strong> være vigtigt at se både på <strong>for</strong>delingen af indkomsterog <strong>for</strong>muer. Formuerne er mere ulige <strong>for</strong>delt end indkomsterne. På grund af vanskelighedernemed at opgøre de personlige <strong>for</strong>muer og deres <strong>for</strong>deling, er man imidlertidofte henvist til alene at se på de personlige indkomster og deres <strong>for</strong>deling.37