Flere glædesfyldte dage - LAP

lap.dk

Flere glædesfyldte dage - LAP

Psykiatribrugere er en af de grupper, hvormange har selvmordstanker eller -forsøgbag sig.Vi tænkte derfor, at det ville være rigtigst atspørge psykiatribrugerne selv, hvorfor deter det hele værd. Når man har været der, ogalligevel har valgt livet til, har man muligvisgjort sig tanker om, hvorfor livet er livetværd. Og måske er der små fif og råd atgive til andre.I LAP har vi derfor annonceret efter mennesker,der har haft selvmordstanker. Godt 40meldte sig skriftligt. Heraf er der udvalgt 12personer til interview. Vi havde ikke midlertil at interviewe alle, der sendte skemaerind. Desværre!For mange hænger selvmordstanker sammenmed andre tilstande:Depression, kraftig selvskadende aktivitet,misbrug eller anoreksi. Ofte er der tale omen cocktail af problemstillinger og belastninger,der har haft selvmordsforsøget somresultat. En ung pige, der nu bor på et socialpsykiatriskbosted, fortalte om anorektiskbulimi, tankemylder, selvskadende adfærd,misbrug – og selvmordsforsøg. Et kraftigmix. I dag er hun på vej til at få det bedre,har en kæreste og går på HF.Måske er det sådan, at psykiske ubalancerkan give mange forskelligartede udtryk,hvoraf selvmordsforsøget er et af de mestfarlige.


Ord påMan skal sætte ord på det, der ersket.– Ung studerende, Nordjylland.Skyklapper- Du har skyklapper på. Du tænkerkun på dig selv. Det hele drejer sigkun om dig.Jeg var så ulykkelig, men når folktalte til mig, så tænkte jeg: Bare folkkunne lade være. Og så holder folk joop med at tale med dig, fordi du er såafvisende.- Kirsten SeflandSunshineSelv på tågede dageOgså i regnvejrEndda om nattenSkinner solen stadig- 24-årig kvinde, MidtjyllandSøg hjælp- Hvis man har en ordentlig læge, prøv attage kontakt eller til en veninde og sige: „Dubliver simpelthen nødt til at hjælpe mig. Jegkan ikke selv overskue at komme ud af dether, men vil gerne væk fra det hele.”Man skal turde lade sig hjælpe.- 22-årig kvinde, Sjælland.


Negative tankerFor nogen har et selvmordsforsøg ikke væretet ønske om at dø, men er mere udtrykfor en fortvivlelse over ikke at kunne se,hvordan man skulle komme ud på den andenside. - Det handler om at komme afmed den der smerte, at komme af med det.Prøve at få lagt noget af fra de skuldre, såde ikke tynger så meget, fortæller en.- Jeg var så forfærdelig ulykkelig. Jeg kunneikke se, at græsset blev grønnere, fortællerKirsten Sefland, der 2 gange forsøgte selvmordsom reaktion på svigt i kærlighed.Andre i ens netværk har ofte kunnet se, dervar noget galt og har haft et ønske om athjælpe, men er blevet skubbet væk: - Jeghar egentlig ikke behøvet at sige noget. Defleste har sagt: ”Vi vidste jo godt, hvordandet var fat. Men vi vidste jo også, det ikkekunne nytte at sige det til dig, for du ville joikke erkende det.” Og det er rigtigt, det villejeg ikke. Der var ikke nogen, der kunne sigenoget til mig på det tidspunkt dér.- Kvinde, Midtjylland.Åbenhed eller ej?Nogen har valgt at være åbne omkring derestanker om døden, mens andre ikke har fortaltnoget til nogen som helst - heller ikke tilderes nærmeste.- Jeg har ikke fortalt det til nogen, faktiskheller ikke til min læge, som jeg går ved løbende.Jeg har faktisk kun fortalt det til minterapeut. Jeg tror, det er fordi, man ikke vilgøre folk kede af det og give dem en massebekymringer, siger en ung mor.Andre vælger at være fuldstændig åbne:- Jeg har fra dag 1 valgt at være fuldstændigærlig omkring det her.Jeg har ikke lagt skjul på over for folk, hvadder er sket, og hvad jeg har gjort. Dem, derhar villet høre, har jeg prøvet at fortælle omdet, hvad der ligger til grund for det.– Kvinde, Nordjylland


Selvværd og selvacceptMange kan ikke lide sig selv særligt godt: -Det var en ekstrem kombination af dårligtselvværd og selvhad, et eller andet sted hadedejeg mig selv, det var et nummer værreend dårligt selvværd. Det var ikke fedt at semig selv i spejlet. Nogle gange stod jeg bareog så mig selv i spejlet: „Din idiot, hvadfanden har du gang i?“ spurgte Ronnie sigselv.- Det med at slippe tingene, det ved jegikke rigtig, hvordan jeg har gjort, fortælleren ung studerende.- Er det noget du har gjort eller er i færdmed at gøre?- Langt hen ad vejen vil jeg sige, det er noget,jeg har gjort. Fået ting på afstand ogaccepteret.Jeg er meget opmærksom på øjeblikket ogde mennesker, jeg møder, de skal have nogetpositivt at byde ind med. Folk kan haveen skidt dag, og det er så også okay. Menhvis én kommer med en masse brok, så giderjeg faktisk ikke høre om det.- Det gælder om at få sagt nej over formennesker, der bare kører i den der negativetrummerum. Også fordi, jeg tror, manfastholder folk ved at acceptere det. Alle denegative input, det gider jeg ikke. Det førerikke til noget. Så jeg er meget opmærksompå at lytte til de positive ting, jeg gør. Noglegange selv sætte nogle positive ting frem,fordi man så får noget positivt tilbage, ikke?Smil til verdenDa jeg havde forsøgt det andet selvmord, såtænkte jeg: „Jamen, du skal jo leve. Du skaljo, du får ikke lov til at dø”, fortæller KirstenSefland. - Så tænkte jeg:”Jamen, hvis nu du tager et par pæne bukserpå, så kan det være, at der er nogen,der ser de bukser”. Det lyder mærkeligt,ikke? Men så var der ikke nogen, der så det,vel?Så tænkte jeg: „Nå, så hjælper det jo nokheller ikke noget“. Så prøvede jeg at snakkemed min svigerinde og så siger hun: „Jamen,Kirsten, du kan ikke forvente at andre,de siger noget til dig.


- Så det er de gode oplevelser?- Ja, menman er bare ikke i stand til at selv at opsøgedem. Jeg var i hvert fald ikke på det tidspunkt.Det hjalp mig, at der var nogen, derproppede en hel masse positive input ind.Og så må der jo ryge en masse andet skidtud.Eksempler på gode råd: Søg hjælpDet er vigtigt at finde nogen, man stoler påog kan tale med om det. Ofte kan man ikkeselv arbejde sig gennem en krise og se deveje, det er muligt at gå for at komme igennemen svær tid. Her er hjælp udefra oftedet eneste der hjælper, fra ligestillede, netværketeller professionelle. At opsøge andreformer for pause, f.eks. indlæggelse på psykiatriskhospital.Luk glæden indAt give sig selv små øjeblikke af glæde, selvom det ser sort ud og gøre ubehaget mindre.Man kan også få det bedre ved at gøregode handlinger for sig selv, fortæller enung kvinde:- Jeg går i svømmehallen i et varmtvandsbassin,der er 34 grader. Også om eftermiddagenom vinteren, hvor det ellers er mørktog koldt, så kan man ligge derinde i 20 minutterstid og blive blændet af solen gennemen glasrude. Det er bare lækkert. Det kunnejeg godt klare resten af dagen på. Det erfuldstændig ligegyldigt, hvad det er. Baredet er noget, der kan gøre én glad! Jeg kanogså sætte mig hen til vinduet og lukke øjnenetil den kraftige sol. Så kan jeg sidde ogdrømme mig til, at det er sommer og ferie.Glade dage, og så er det også sådan.Kim Håkonsson fortæller om at mærke sinkrop igennem afslapningsøvelser ved hjælpaf en CD:- Du lærer at se på, hvad der er din krop, oghvad der er dig. Det er bare en halv timesafslapning. Det gælder jo om at søge de positiveressourcer, forklarer han. - Så hvergang jeg får det dårligt, så kan jeg sige tilmig selv: ”Jamen, jeg kan jo selv gøre nogetmed afspændingsøvelserne og frigive dedårlige følelser i kroppen.


- Modtrækket over for den selvmordstruedemå som følge derafbestå i at reducere den håbløshed,som er helt central for detselvmordstruede menneske oghjælpe vedkommende til at se andreløsningsmuligheder.(Pia Langhoff, Center forSelvmordsforskning)Handle eller finde roNogle mennesker har valgt at arbejde megetdirekte med vanetanker og dystre forestillinger.For andre har en anden strategiværet at holde sig i gang med praktiskegøremål.Andre har fået det bedre ved at skære enmasse aktiviteter fra og sige nej til en masse,hvor det før gjaldt om at have kalenderenfyldt op.- Denne gang er jeg mere bevidst om ikkeat lukke mig inde. Så kan jeg også havedage, hvor det hele kører i kroppen.Idag ved jeg, at så skal jeg bare holde lavprofil, for så holder det ikke, at jeg skal udog lave for meget.Til og fra- I perioder i mit liv har jeg ikke været såoptaget af mit følelsesliv. Det har jeg tagetfor givet. Men det har jeg fundet ud af nu, atdet kan jeg ikke bare gøre. Jeg bliver nødttil at tænke over, hvor meget jeg byder migselv.I stedet for at sige ja og ja hele tiden, nårfolk beder om noget, så må man sige: ”Nej,det kan jeg desværre ikke i dag.” Eller: ”Jeghar ikke lyst til det, jeg har ikke tid til deteller ikke brug for det. Har mere brug for endag eller to i min lejlighed og gå i mine egnecirkler.”Være bevidst om, hvad jeg tænker og deting. Det er et resultat af min gruppeterapi,det er noget, vi har haft oppe i gruppen, atdet er vigtig at sige ja, men lige så vigtigt atkunne sige fra. Det betyder ikke nødvendigvis,at folk udelukker en fremover, eller at debliver sure på en, vel?


At gøre tingene simple- Jeg prøver at gøre tingene simple. Førhenhavde jeg en trang til at komplicere alting.Så er det selvfølgelig klart, man ikke kanfinde ud af det. Hvis jeg i dag ikke kan findeud af, hvad jeg skal, så slår jeg terningerog finder ud af, om jeg skal tage opvasken,vaske tøj eller hvad jeg nu skal. Bare énting ad gangen, fortæller en pædagogstuderende.– Jeg prøver også at holde fast i at gøre nogetgodt for mig selv engang imellem. Nogetman bliver glad af, for de oplevelser havdejeg ikke så mange af tidligere.Nogen har været i en situation, hvor de hargjort meget for at hjælpe andre i stedet forat hjælpe sig selv. Om hjælper-genet kanvære en undskyldning for, at man så ikke fårhjulpet sig selv, siger én: - Ja, det har jegovervejet, men ikke gjort så meget ved.Flere glædesfyldte dage- Men jeg er på vej derhen, hvor jeg får flereglædesfyldte dage. Jeg vil gerne arbejdemed den selvtillid jeg skal have som menneske.Det har jeg fundet ud af er meget vigtigt iprocessen, det er at få selvtillid. Så får duogså noget selvværd ud af det. Du får nogetbedre selvværd i dit liv,“ fortæller KimHåkonsson, der har været meget præget af,at han slog sig selv voldsomt i hovedet. Hanslog så hårdt, at han lignede en bokser frabokseringen, helt gul og blå.Hjælp der hjælper?Stemmer og selvskadende aktivitet prægedeham så voldsomt og fyldte det hele, så hanblev træt af livet.Han har ikke forsøgt selvmord, men har hafttanker om, hvorvidt livet var værd at leve.Han mener, det er svært at rådgive andre,når man er det sted, hvor alting er mørktog dystert: - Før jeg blev syg, så sagde jeg,hvis de kom og fortalte det eller noget andet,så tænkte jeg: „Aarh, der er altid eteller andet, man kan komme videre på. Tagdet bare roligt og sådan noget.I dag, når jegmøder andre, som jeg har ligget inde med,og de er syge, så varer jeg virkelig minmund, for det er jo deres proces.


Det kan jeg ikke blande mig i og sige:„Aarh, selvfølgelig bliver det godt.“ For jeg vedgodt, det gør ondt. Jeg ved godt, at det måsketager sin tid at komme videre fra det sortehul, man er i.”- Jeg vidste, jeg var nødt til at få noget hjælptil at komme ud af alt det der. Der lå simpelthenså mange lig i lasten, så jeg var nødt til atgøre et eller andet for ikke at ryge ned på ettidspunkt. Jeg vil ikke have det så skidt, det viljeg ikke. Jeg vil have noget ud af det her liv,som jeg har fået, fortæller en ung mor med tosmå børn. - Jeg synes godt, man kan give etråd, siger Kim Håkonsson - Men det er vigtigt,at vi har hver vores vej at gå. Måske kanman godt bruge de arbejdsredskaber den enehar fundet for at se, om det også virker formig. Det er måske det, at man gør sig aktiv istedet for passiv, at man kommer videre.At blive set af de nærmesteFlere interviewpersoner fortæller om mangeforskellige veje, der har været virksomme. Forén var det en bror, der kostede hende rundtmed praktiske aktiviteter men ikke gik i dybdenmed, hvorfor hun havde det så dårligt.Min bror behandlede mig som et barn, fortællerKirsten Sefland. ”Når du flytter ind i dinlejlighed, SÅ SKAL DU SNAKKE MED FOLK,”sagde han. Det var en ordre!Flere taler om hjælp fra en kæreste: - Engangsad jeg herude i køkkenet, i mørket. Jeg sagde:„Jeg ved, hvor knivene er, og jeg er meget,meget tæt på.“ Men på den anden side,ønsker jeg også at blive fundet af ham, så hankunne hjælpe mig videre.Behandlere og netværksgrupperAndre har fundet lindring i at åbne sig og talerom en god behandler. Andre igen taler om atforskelligartede netværksgrupper hjælper - frapsykiatrisk gruppeterapi til netværksgrupperfor kvinder, der er blevet forladt. Hjælpen kanvære forståelse eller et los bagi. En kvinde iSønderjylland blev meget rørt, da hun hos sinnye læge blev mødt medspørgsmålet: „Hvadkunne du så tænkte dig, at jeg gør for dig?“- Det var jeg lige ved at hyle over. Det varførste gang, jeg oplevede det inden for det offentligesystem, at der var nogen, der spurgteom det.


– Første gang jeg var i netværksgruppenblev jeg glad og tænkte så: ”Nej, det daogså egoistisk at tænke, at man kan høre enhistorie, der er lige en grad værre end ensegen.” Dybest set havde jeg været lidt flov.Men det viste sig senere, at sådan havde vialle tænkt.- Når man er i en gruppe, ser man også deandre, der kører rundt i nogle cirkler, de ikkekan komme ud af, fortæller Kim Håkonsson.- Man lærer at rose hinanden, at man ikkebare lytter til folk hælde vand ud af ørerne.Man roser også hinanden. Man kan se perioder,hvor de kommer godt af sted. Det ermeget følelsesladet faktisk. Man kan sige tilhinanden: ”Nej, hvor fedt det der. Det virker.Det kan jeg se på dig. Du er begyndt atblive gladere at se på. Du tager også ansvarfor dit liv.”Søg hjælp: der er altid nogenAndre taler om at vende sig fraat være passiv og indelukket tilat gå ud og møde verden igen med forventning.Hvad, der sætter den proces i gang, er somsagt meget forskelligt. Efter sit andet selvmordsforsøgforstod Kirsten Sefland, at hunjo skulle leve! Hun vil gerne stå frem for atunderstrege vigtigheden af at søge hjælp ogturde åbne sig:- I begyndelsen havde jeg ikke nogen. Mineforældre forstod det ikke. Det er det, der erså farligt, hvis man har nogen omkring sig,der ikke forstår en. Hvis man er alene, ellerhvis man TROR, man er alene. For man ERikke ALENE, der er altid nogen.Åbne telefonrådgivninger:Linien - 3536 2600 (åben 16-24) www.liniens.dkSkt. Nikolaj Tjenesten eller 70120 110 (lokalt forskellige åbningstider)eller 3312 1400 (København - åben 09 - 03 nat, søn- helligdage 13 - 03 nat)


Landsforeningen Af tidligere og nuværende Psykiatribrugere,Klingenberg 15, 2 th, 5000 Odense C.Meld dig ind via vores hjemmeside: www.lap.dk eller ring 6619 4511ISBN 87-991411-0-8

More magazines by this user
Similar magazines