Plads til det hele menneske – arbejde og fritid i balance? Tema:

kbhamt.dk

Plads til det hele menneske – arbejde og fritid i balance? Tema:

4·02AKANDENTema:Plads til dethele menneskearbejde og fritidi balance?


Det handler omlivskvalitetDa Susanne Poulsen fra TekniskForvaltning for mere end ti år sidengik på nedsat tid, var det fordihun havde små børn. I dag er børneneblevet store, men Susannehar alligevel valgt at holde fast påsine 30 timer om ugen - det handlerom livskvalitet.- Da børnene var små, og minmand havde skiftende vagter, vardet ofte et problem at få dem bragtog hentet i institution. Derfor søgtejeg om nedsat tid og fik en ordningmed en fast arbejdstid på sekstimer om dagen fra 8.30 til 14.30,som er fine tider, når man har småbørn, siger Susanne.Efterhånden kneb det dog medat komme af sted fra arbejdet, nårder var et møde eller andet, somlige skulle klares. Resultatet var ethastigt voksende flexoverskud, ogfor et par år siden fik Susanne så istedet en prøveordning med enfast ugentlig fridag om onsdagen.- Det har vist sig at fungere fintmed både ledelsen og mine kollegeri personaleteamet, og der eringen problemer med at tilrettelæggearbejde og møder, så detpasser ind. Arbejdspladsen respekterermin ugentlige fridag, og jegføler mig aldrig presset til at kommeom onsdagen, fortæller Susanne.Til gengæld er det heller ikkemere firkantet, end at jeg sagtenskan flytte min fridag, når der foreksempel er kolleger, som er påferie eller har brug for at holde fripå en onsdag.En “luksusfridag”Og selv om drengene, Michaelog Christian, nu er blevet henholdsvis13 og knap 18 år gamle,har Susanne ikke tænkt sig at opgivesin ugentlige fridag.- I dag kalder jeg det lidt i spøgfor min “luksusfridag”, hvor jegselv kan vælge om jeg vil være flittigeller blot hygge mig, grinerSusanne. Men alvorligt talt så følerjeg virkelig, at den ekstra fritidgiver forøget livskvalitet.- Nogle gange køber jeg indfor oldemor, tager i Bilka før allede andre eller får overstået rengøringen,så weekenden er fri tilfamilie og venner. Vi driver ogsålidt kræmmervirksomhed og brugerofte weekenderne på markederrundt omkring, og så er det joskønt at kunne holde fri om onsdagenog rekreere sig.- Det er også et dejligt afbræk ihverdagen, når jeg tager ud at køremed min mand Jesper, som er selvstændigvognmand, fortæller Susanne.Senest var vi en tur i Skånemed en stor sten, Ole Rømer Muséethavde lånt fra en husgavl iKnutstorp, og en gammel bog fraUniversitetsbiblioteket i Lund.I det gamle bondehus i Vridsløsemagleer der også altid noget,som trænger til at blive vedligeholdteller sat i stand, men allerhelsttilbringer Susanne tidenmed sine to heste, HaflingerneTykke Tot og Drengen Knold.- Der skal muges ud i staldenog ordnes folde, jeg rider langeture i Vestskoven, og så har jegmeldt mig ind i en køreforeningog er i gang at tage “kørekort” tilhestevogn, smiler Susanne.mirSusanne med HaflingerneTykke Tot og Drengen Knold.Foto: Carl-Johan von CappelenTEMA3


Hvad ville du sige til at…bo på dinARBEJDSPå botilbuddet Fjordhøj flyder de ansattesarbejdsliv og privatliv sammen – for arbejdspladsener samtidig deres hjem. De er somudgangspunkt på arbejde hele døgnet –og så er det defineret, hvornår de har fri…På Fjordhøj, som er et behandlingshjemfor otte unge med storesociale problemer, går arbejdslivog privatliv så meget hånd i hånd,at spørgsmålet om, hvor mangetimer en arbejdsuge omfatter, besvaresmed høj latter og “Det kanman ikke svare på”.Alt dét, som vi andre ellers harret meget styr på - hvor meget viarbejder og for hvilken løn - erikke aktuelt og tilsyneladende hellerikke interessant for personaletpå Fjordhøj. For de ansatte er stedet,som er indrettet i en stor,gammel kro beliggende mellemFrederikssund og Frederiksværk,også deres hjem.Når de har gæster, spiser allei det store køkken - sammen medkollegerne og børnene i huset, nårde er syge, drikker de kamillete ikøkkenet - sammen med kollegerog børn. Og når de har fri, slapperde af - på deres arbejdsplads!Arbejde for lommepengeOg fri - det har de ansatte en dagud af syv. Fra klokken 15 den enedag til klokken 12 næste dag. Dertilkommer en friweekend hver 2.eller 3. weekend. Derudover er dealtid til stede - dag og nat - forbehandlingshjemmets børn.- Men jeg er for eksempel væken time, når jeg går til fløjte, enanden kan lide at løbe en tur - ognår vi er i Frederiksværk for atkøbe ind til husholdningen, såkøber vi samtidig ind for os selv.Vi tæller ikke timer, siger HelleKroos, der som socialpædagoghar boet og arbejdet på Fjordhøji over 20 år - de første mange årsammen med sin mand - og i dager forstander.- Nu måber du sikkert, men dajeg blev ansat på Fjordhøj i startenaf 80’erne fik jeg ingen løn. Jeg fikkost og logi - og så lommepengepå niveau med de ældste børn, sigerHelle Kroos med et grin. - Tilgengæld fik jeg dækket større udgiftersom for eksempel børnehavetaksttil mine børn, siger hun.I dag har de fået en såkaldt lokalaftalemed SocialpædagogernesLandsforbund, som omfatter søgne-helligdagsbetalingog andre tillæg- lønnen er ens for alle seksansatte. Ordene “personale” og“ansatte” klinger imidlertid stadigfalsk i deres ører - på Fjordhøj kalderde i stedet hinanden for “voksne”og “børn”.Kombineret stue ogsoveværelseFjordhøj ligger, som navnet antyder,med en pragtfuld udsigt tilRoskilde Fjord - der er mange storestuer og gildesale samt en rækkeværelser af forskellig størrelse.Børnene og de voksne bor spredtmellem hinanden, et værelse er ikkedefineret som et værelse tilbørn eller voksne.En af de nyeste på Fjordhøj erpædagogen Joan Frølich, som harkendt til stedet i mange år, fordihendes mand som en af de enestearbejdede der, men boede hjemmehos familien. For et halvt år sidenflyttede familien, der desudenomfatter en søn på 15, til Fjordhøj,hvor også Joan i dag er ansat.4


Joan Frølich flyttede til Fjordhøjfor et halvt år siden.TEMAFoto: Per GrubbeLADS?Familien har fået to værelser, derer forbundet med en lille entre.Sønnen har det ene værelse, mensJoan og hendes mand har indrettetsig i det andet værelse - medmadras på gulvet i den ene endeog et lille spisestuemiljø i den andenende. Meget velindrettet ograsende hyggeligt - men ogsåmeget småt…Hvor går I egentlig hen, når Ihar fri? Hvis I går ned i køkkenet,møder I kollegerne, og så er det velligesom at være på arbejde?- Vi kan jo vælge at sidde oppehos os selv, når vi har fri - det synesjeg er hyggeligt, men hvis vihar lyst til at snakke med nogen,går vi ned til de andre, siger Joan.- Det største problem er egentligfamilie og venner. Jeg har spurgtdem, hvorfor de pludselig ikkeringer mere, efter vi er flyttet herop,og så siger de: “Jamen tænkhvis du nu er på arbejde”.Socialpædagog på 6 år- Børnene er også gode til at holdestyr på, hvem der har fri - så går detil en anden, eller venter, hvis detikke haster. Men hvis et af børnenehar det dårligt, eller der er nogetakut, så hænger vi os ikke i,om den der lige er til stede har frieller ej. På den måde fungerer vilidt som en stor plejefamilie, sigerJoan.Men hvordan har det været at fåbørn her - i en stor plejefamilie ogikke i en kernefamilie?- På et tidspunkt kunne vimærke, at vores datter, der dengangvar 6 år, blev til en lille socialpædagog,som blandede sigi overvejelserne om, hvordan manløste problemer i forhold til nogleaf børnene. Da valgte vi som familieat trække os lidt tilbage. Vihar også altid lagt vægt på, at deskulle have en normal hverdagmed børnehave og fritidshjem -og at de skulle have lov til at legealene med deres kammerater, sigerHelle, der i dag bor med sineto store piger i en bygning, derligger lidt afsides.Altid mange menneskerRengøring, madlavning og indkøbklares sammen med børnene.Det samme gælder arbejdet medat holde huset, haven og stedetsdyr. Formiddagene er afsat til møder,kontakt til sagsbehandlere ogandet arbejde, som børnene ikkeskal deltage i.Ellers emmer huset af liv framorgen til aften. Børnene har titkammerater med, som nyder husetsmange aktivitetsmuligheder iform af værksteder, motionsrum,udendørsfaciliteter - og plads.Om aftenen er der også titgæster - til børnene i huset - ellertil de ansatte.- Gæsterne elsker at kommeher, og folk synes generelt at voresbørn er utroligt søde (de er altsåogså gode til at opføre sig pænt),siger Helle, der trods alt ikke vilafvise, at hun på et tidspunktkunne få lyst til at prøve noget andetarbejdsmæssigt og derfor måflytte.- Men jeg kommer nok aldrigtil at bo alene. Det bliver en andenform for kollektiv - i øvrigthar jeg jo heller ikke rigtigt nogetudstyr at starte med…-rasFAKTAHelle Kroos, der i dag erforstander, fik kun lommepenge,da hun for 20 år sidenblev ansat som pædagog påFjordhøj.• Fjordhøj er et botilbud for 8 børn i alderen 10-18 år.• Nogle af børnene har problemer som følge af tidlige svigt, f.eks.fordi de har forældre, der er eller har været misbrugere, eller fordide har reageret stærkt på at miste en forælder. Andre af børnenehar andre former for problemer.• Når børnene bor på Fjordhøj er det med henblik på at give demen stabil periode. Som oftest bliver børnene derfor boende i længeretid.• Børnene går i skole på den nærliggende folkeskole - eventuelt iFjordhøjs egen specialklasse på skolen.• De seks ansatte bor alle på Fjordhøj.5


ARBEJDE OG FRITIDHinsidanSom led i et forsøg med den svenske tre-tre-modelarbejder Margareta Wetterstrand på plejehjem i tredage, hvorpå hun har fri i tre dage. Og efter 32 år i densvenske plejesektor har hun det sidste halve år oplevetsit arbejdeog sin fritid – på en helt ny måde- Jeg havde aldrig drømt om, atmit arbejde kunne organiseressådan. Eller at det ville være sådanen positiv oplevelse på alle måder,siger social- og sundhedsassistentMargareta Wetterstrand.Hun er 59 år og arbejder påafdeling C på plejehjemmet Firklöverni den lille svenske kommuneMarkaryd, nordøst for Helsingborg.To af plejehjemmets afdelingerog i alt 28 ansatte er med i forsøgetmed tre-tre-modellen - tredage arbejde, tre dage fri - som nuhar været i gang i et halvt år.Vi var ofte stressede- Vores arbejde er fysisk krævende,blandt andet på grund af de mangeløft. Også psykisk kan det væreen udfordring, fordi beboerne kanvære meget syge, og fordi vi jo måsige definitivt farvel til dem medtiden. Da vi før havde en arbejdsrytmepå fire dages arbejde og endags fri, betød det, at der kun varden ene dag til at lade op i, til atvære sammen med familien i ogtil at få gjort rent og købt ind. Detbetød, at vi ofte følte os stressede,både hjemme og på jobbet, ogmange steder har det resulteret i etmeget højt sygefravær på arbejdspladsen.Margareta Wetterstrand beskriveren situation i den svenskeplejesektor, som på mange måderminder om den, vi har i Danmark:Højt sygefravær hos sundhedspersonaletog vanskelighedermed at rekruttere unge til sundhedsuddannelsernesamtidigmed, at behovet for plejepersonalevokser i takt med et stigendeantal af ældre og plejekrævendemennesker i de år, der kommer.- Da vi hørte, at to plejehjemi Lindesberg i 1999 havde forsøgtsig med tre-tre-modellen, blev vimeget interesserede her på Firklövern.Og efter aftaler med kommunenog Socialministeriet kunnevi i oktober 2001 starte forsøgetpå vores afdeling. Vi hartaget det bedste fra modellen,det, som passer til vores afdeling.Det betyder, at jeg for eksempelhar fri torsdag, fredag og lørdagogarbejder søndag, mandag ogtirsdag med en arbejdsdag på cirkani timer.Nu har jeg overskudMargareta Wetterstrand opfatterikke de lidt længere arbejdsdagesom en byrde, og weekendarbejdeter ikke meget mere, end detvar tidligere:- Nu ved jeg jo, at jeg har tredage til min rådighed. Og det betyder,at jeg ikke stresser. Jeg kangøre alle de praktiske ting, derskal laves, og så har jeg fri til atvære sammen med min mand.Det udnytter vi til for eksempeltil at tage på landet, smutte entur til Helsingborg eller til bare at6


TEMAMargareta Wetterstrand synes ikkehun har fået meget mere weekendarbejdemed tre-tre-modellen.Flere af Margareta Wetterstrandskolleger på afdelingen vil gernearbejde fuld tid med tre-tre-modellen.Det giver lidt højere løn, og detre lidt længere arbejdsdage er heltok, når der følger tre dages fri.komme ud og gå en god tur i skoven.Noget, der ikke var overskudtil før. Og jeg har mere overskudtil at være sammen med minebørnebørn, når de har fri i weekenden.Men jeg kan også træde til,hvis de for eksempel er syge, såderes mor eller far ikke behøver attage barns sygedag.Margareta Wetterstrand fortæller,at også afdelingens beboere ogderes pårørende oplever tre-tremodellenpositivt: - I det halve årordningen har kørt, har vi ikke påmin afdeling haft sygdom hos personalet.Og det er jo ikke bare dejligtfor os. Det betyder, at beboerneikke skal plejes af skiftende vikarer,men kan have en god og vantkontakt til det faste personale.Alle seks på MargaretaWetterstrandsafdeling håber, at tre-tremodellenfortsætter, når personaleerfaringerog økonomiske konsekvenserer evalueret i efteråret2002. For Margareta WetterstrandTre-tre-modellen er udvikletaf procestekniker ogsocionom i personaleadministrationSune Nygreni 1997.Oprindeligt var modellentiltænkt virksomheder indenfor industrien, så virksomhedenskapacitet ogsåkunne udnyttes i weekenden,og så medarbejdernekunne få bedre tid til at restitueresig end ved den traditionelle5-2-model.Lige nu afprøves den i 25svenske kommuner, fortrinsvispå plejeområdet.De foreløbige evalueringermelder om faldende sygefraværog større arbejdsglædehos personalet.Læs mere om tre-tre-modellenpå hjemmesidenwww.tretre.nukan ikke forestille sig at vende tilbagetil den tidligere arbejdsrytme– eller som hun siger: “jag vägrar!’.Frederikshavn på springOgså på den danske side af Sundeter der interesse for den svenskemodel. I Frederikshavn Kommunearbejder man i øjeblikketpå, om - og i givet fald hvordan -en tre-tre-model kan implementerespå kommunens nye “leve bomiljøer”, som er en ny type ældreboliger.Her går overvejelserneblandt andet ud på, at tre-tremodellenkræver flere ressourceri form af mere personale, somoven i købet er svært at rekruttere.Til gengæld kan oplevelsen af forbedredearbejdsvilkår måske væremed til at tiltrække flere til socialogsundhedsuddannelserne. OgsåAllerød og Greve Kommuner erinteresserede, ligesom KL vil undersøgeerfaringer og mulighedermed den nye model. met7


TEMAFremtidudenfritid– for vi holder op med at hænge os i minutterneog holder op med at skille det private og arbejdetad, siger fremtidsforsker Anne-Marie Dahlfra Institut for Fremtidsforskning- Vi tror, at vi er på vej tilbage tilnoget, der minder om bondesamfundet,hvor der ikke var nogenadskilt fritid og ikke noget ord fordet. Man boede og arbejdedesamme sted. Da vi blev et industri-samfund,blev det meget vigtigtfor planlægningen, at allemødte på et bestemt tidspunkt.Det blev også meget vigtigt, hvorlang tid vi var på arbejde, sigerAnne-Marie Dahl. Industrisamfundetgav os altså den fritid, somvi nu snart skal sige farvel til.- I fremtiden vil vi ikke længereskelne mellem arbejde og fritid påsamme måde. Vi vil ikke længerevære to forskellige personer, oglade vores følelser blive hjemme,tilføjer hun. - Og det vil blive megetvigtigere, om vi kan løse enopgave, end hvor lang tid vi harbrugt på det. Det vil være i ordenat være en fløs, der kun arbejdertre timer om ugen, hvis der så tilgengæld sker en masse.Kun mennesker til detmenneskeligeDet blødere syn på arbejdstidhænger ifølge Anne-Marie Dahlsammen med flere ting. Blandtandet at computeren vil overtageflere og flere tankeprocesser ogopgaver. Og de opgaver, der blivertilbage, er dem, som kun et menneskekan løse. - Flere og flere vilfå med det følelsesmæssige, detkreative eller med rådgivning atgøre. Og det er svært at sætte tidpå, siger hun.Men borgerne presser også merepå for at få individuel betjening,og det sætter også den traditionellearbejdstid under pres. De vil havemulighed for at tale med en bestemtsygeplejerske klokken 10.00om lørdagen, og det får de nokogså, ifølge Anne-Marie Dahl.- Endelig vil teknologien ogsågøre det muligt for os at arbejdestort set hvor som helst. En lægevil for eksempel kunne overvågeen operation via en pc hjemme isommerhuset.Sammenlagt betyder disse udviklinger,at den faglige baggrundkommer til at betyde mindre.Med de følelsesmæssige aspektersat i fokus overalt bliver det nemmereat skifte job, og man vil oplevemange unge, som arbejder iintervaller på nogle måneder forså at skifte job. Men det betyderogså, at flere vil synes, at det ersjovt at arbejde.Væk fra familien- Hvis familien er truet nu, så bliverdet meget værre i fremtiden,siger Anne-Marie Dahl. - Det erpå arbejdet, at man bliver rost ogudvikler sig. Undersøgelser viser,at de fleste af os ville beholdevores arbejde, selv om vi måskeholdt op med at have behov forpengene, tilføjer hun. Til gengældvil mange synes, at familien er enbyrde.Virksomhederne vil også overtagemere ansvar fra familien: Arbejdsgivernevil interessere sig fordet hele menneske, og sørge for atholde dem på et sundt punkt påstress-kurven. Medarbejderne blivernemlig den vigtigste ressource.Virksomhederne vil måske bådetilbyde medarbejderne at få aftensmadmed hjem til familien ogpsykisk støtte i personlige kriser.De sider af medarbejderne,som tidligere er blevet brugt indenfor familiens fire vægge, vili højere grad blive værdsat af arbejdsgiverne,ifølge Anne-MarieDahl: - Nogle siger, at kvinderneovertager styringen i fremtiden,fordi psykologien får større betydning.Det ved jeg ikke, men jeg8


Foto: Per Grubbetror, at hvis vi skal være mere kreativeog følsomme, kan det måskeblive et plus for en mand at tagetre måneders barsel!Pral med tomtime-managerFritiden forsvinder, men kulturlivetvil blomstre, mener Anne-Marie Dahl.- Der vil være et behov for fordybelse.Vi vil søge alt det, der i etkort øjeblik kan få os i ro, for eksempelreligion, måske. Vi vilogså opleve, at tiden får værdi.De rige vil blafre med tommetime-manager-kalendre.Netop evnen til at styre sin kalenderbliver væsentlig. - Udviklingener et tveægget sværd, forden stiller krav til os om, at vi skalvære selvkørende og styre voresegen tid, og det er nogle bedre tilend andre. For dem, der ikke er sågode til det, kan det give stress.Og i skolen er vi jo desværre ikkeblevet rustet til at håndtere stresseller navigere i kaos, siger hun.- Fremtidens samfund kan ogsårisikere at blive et hårdt samfundmed folk, der realiserer sig selv, ogfolk der kommer bagefter ogtørrer op, tilføjer hun.Det offentligekommer medAnne-Marie Dahl giver ikke nogenkonkret tidsramme for, hvornårdette samfund kommer, mennår hun holder foredrag om det,er der flere og flere, der alleredekan nikke genkendende til hendesbeskrivelser.Udviklingen vil også ramme detoffentlige, og amtets medarbejderevil derfor også få et andet forholdmellem arbejde og fritid.Hun regner dog ikke med, at deter her udviklingen vil starte.- Den offentlige sektor er sværat forudsige, fordi den er politiskstyret. Men man kan sige, at detoffentlige længe har forsøgt atkomme til at ligne det private ogtænke i bundlinje, rationelt tidsforbrugosv. Og hvis det offentligeskal rekruttere i fremtiden, skalman nok en anden vej, slutterAnne-Marie Dahl.-mgo- I fremtiden bliver det sjovere attage på arbejde, siger fremtidsforskerAnne-Marie Dahl. Måske såsjovt, at det kommer til at gå endnumere ud over familien.9


Når job og familie beggeDen øvrige fritid er den, IbenMarcus-Møller giver køb på forat klare et job, der fylder langtmere end 37 timer om ugen- Bliv nu ikke hængende hele aftenen.Sådan lyder det formanende,men med et smil, fra vicedirektøri Teknisk Forvaltning, Iben Marcus-Møllertil en af forvaltningensfå tilbageværende konsulenter.Det er absolut sidst på eftermiddagenog Iben er på vej hjemad.Amtsgården i Glostrup syder ikkejust af aktivitet på den tid af dagen.Langt størstedelen af amtsgårdensomkring 800 ansatte er tagethjem ved normal fyraftenstid,klokken 16 på sådan en tirsdag.Men det sene tidspunkt er typiskfor vicedirektøren at tage hjem påom ikke senere. Hun kører ikke påflekskort og arbejder gerne mereend 37 timer om ugen.- Det har jeg det fint med. Jegføler ikke, jeg mangler noget iden sammenhæng, slår hun fast,mens hun kører den omkringhalve times køretur hjem tilØsterbro.Iben Marcus-Møller bor i enstor lejlighed her sammen medsin mand og tre store børn påhenholdsvis 15, 17 og 19 år. Ogdet er blandt andet børnenes alder,der gør det muligt for hendeat arbejde så sent, at hun typiskkommer hjem et sted mellemklokken 18 og 20 om aftenen.- Børnene er store nok til atklare sig selv, så jeg ikke behøverat være hjemmeved 15-16-tiden,sådan som detvar nødvendigt atvære, da de varsmå, siger den42-årige mor.Tiden går til jobog familie og ikkeså meget andetfor vicedirektøri Teknisk Forvaltning,IbenMarcus-MøllerMen også Ibens mand med etotte til fire-job gør det muligt forhende at arbejde på amtsgårdenudover det sædvanlige.- Min mand bakker mig rigtiggodt op. Der er faktisk ham, derfandt stillingsannoncen frem, fortællerhun!Tæller ikke timerneAftenen hører dog familien til.Iben lægger meget stor vægt på, atfamilien kan samles om aftensmaden,og at de bruger tiden påat snakke med hinanden. Og hunvil meget gerne være på banenmed at hjælpe børnene med lektierne,hvis de har behov for det.Så er der andre ting, der kommer ianden række: - Jeg ser ikke megettv, slår Iben fast. Dog hænder det,at hele familien hygger sig medaftensmaden foran den firkantedeskærm.10


er i højsædetTEMAFotoillustration: Lars Bahl/StoryPixHvor meget arbejde vicedirektørenså reelt lægger i Teknisk Forvaltning,har hun ikke noget budpå: Hun tæller ikke timerne.- Jeg har det godt med at gøreen stor indsats, når jeg kan mærke,at det gør en forskel, sigerhun.Målet for hende er, at bådearbejdspladsen og de ansatte fårgavn af den ekstra indsats. Nårder er så lang en arbejdstid forhende, er der en oplagt grund tildet, mener hun.- Jeg føler i høj grad, det ernødvendigt. Der er simpelthen enarbejdsbyrde, som skal løftes,konstaterer hun.Belønningen for indsatsen erifølge Iben Marcus-Møller langtfrakun en bedre løn, men i lige såhøj grad de glade og anerkendendeblikke, hun dermed møder frakolleger og overordnede.Jo mere chef,jo mere arbejdeTil gengæld har Iben Marcus-Møller fuld respekt og forståelsefor de kolleger, der følger arbejdstidenpå amtsgården og tagerhjem mandag og tirsdag klokken16, onsdag, torsdag og fredagklokken 15.- Det har jeg det helt OK med,med mindre de skulle have væretder for at løse en akut opgave.Vicedirektøren oplever en storfleksibilitet blandt forvaltningensøvrige ansatte - selvfølgelig indenfor en 37 timers arbejdsuge. Menjo mere chef man er, jo mere skalman regne med at arbejde, menerhun - i hvert fald i perioder. Doger der for hende en helt klar smertegrænsefor, hvor lang tid hun vilarbejde.- Aftenerne og weekenderne erhelst mine egne! siger hun. -gth11


Far opererer i aften!TEMAFoto: Carl-Johan von CappelenKenneth Holtz med sit vagtskema.Kenneth Holtz er 34 år, læge på Amtssygehuset i Glostrupog nybagt far. Som mellemvagt ved ortopædkirurgiskafdeling er han på arbejde mange aftener og nætterHvordan ser dit arbejds-skema ud?- Jeg har skiftende arbejdstider,og mellem 1 ⁄3 og 1 ⁄2 af vagterne liggerom aftenen eller om natten.Sådan er det for alle os unge læger,indtil man måske bliver overlæge.Har du nok fritid?- Ja, reelt set har jeg nok fritid.Mellem vagterne har man fri enperiode. Hvis man har været påarbejde om aftenen eller om natten,skal man ikke regne med, atman kan lave noget samme dag.Hvad bruger du fritiden til?- Det bliver ikke til så mangeekstravagancer som før i tiden,fordi vi har en søn på syv måneder.Når jeg kommer hjem, harmin kone været sammen medham hele dagen, og så tager jegover lidt. Så bygger jeg også husetom i fritiden og er kommet langti løbet af barselsorloven. Men hvisman kommer hjem fra en aftenvagt,kan man godt være megettræt - så har man bare lyst til atslappe af; så har jeg ikke lyst til detstore.Hvordan får du dit liv til athænge sammen?- Jeg har ikke selv måttet opgivenoget. Men vagterne indskrænkerens muligheder, hvis man haren fritidsinteresse, hvor man skaltil noget f.eks. mandag og onsdagaften. Hvis mine venner ringer ogspørger, om jeg kan være med tilnoget en bestemt dag, så er detfaktisk ikke altid, at jeg kan svare.Jeg kender nemlig først vagtskemaetkort tid i forvejen. Til gengælder der friuger ind i mellem,og det er rart med fri på hverdagetil at ordne private papirer og lignende.Jeg har oplevet, at jeg ikke kunnekomme til en barnedåb i familien,fordi der var sygdom blandtvagterne, og det er et problem.Der er faktisk en del stressrelateredesygemeldinger blandt vagterne,og man kan godt blive udbrændt.Det er jo hårdere athave skiftende arbejdstider endfor eksempel at være fast i nattevagt.Ulemperne ved at arbejdeom natten er også, at man ogsånogle gange skal lave nogle trivielleting.Det kunne nok ikke fungere,hvis ikke min kone gik hjemme.Vi har valgt, at det er min karriere,der kommer først.Er der tætte skodder mellem ditarbejdsliv og dit privatliv?- At tage på arbejde er for migmeget at tage en bestemt hat på.Så man bliver en anden, end maner privat. For os ligger der utroligtmeget i den hvide kittel og stetoskopet.Privat tror folk ikke på, atjeg er læge. Jeg er nok lidt vildere,sjovere og går i noget andet tøj,end de forventer.I fritiden bliver jeg tit spurgtom noget som læge, og jeg bliverbrugt meget af mine venner påden måde. Det, synes jeg, er i orden.Heldigvis er der mange lægeri min familie, så jeg er ikke deneneste, de kan gå til.-mgo12


Spørg om selvmordAmtet har et team, der skal udryddemyter om selvmordsforsøg ogselvmord og give personalet modpå at spørge mere- Vores projekt hedder: Profylaksegennem uddannelse, omsorg ogvejledning - opfølgning af selvmordstruedepatienter i KøbenhavnsAmt. Det er en lang titel,men den forklarer meget godt,hvad det handler om, siger sygeplejerskeHanne Frandsen fra projektet.Somatiske sygehusafdelingerog psykiatriske skadestuer kan tilkaldeteamet, der kan rykke ud oggennemføre afklarende samtalermed patienten og sikre, at der ogsåkommer en eller flere opfølgendesamtaler.- I Danmark mangler der jo ettilbud til denne gruppe, og dermangler helt klart noget, når patientengår fra sygehuset. Ofte følgesder ikke op på, om patientenhar fulgt rådene om at udnyttemulighederne for hjælp. - I projektetkan vi gå så vidt som tilfysisk at følge en patient i det videreforløb uden for sygehuset,blandt andet ved hjemmebesøg,siger Hanne Frandsen, der har basepå den psykiatriske afdeling iBallerup.Men hjælpen kan bestå i mereend at teamet “overtager” patienten.Afdelingerne får ogtilbudom undervisning, der er tilpassettil afdelingens behov. Her rykkerprojektet ud med folder, filmog statistik. Målet er blandtandet at udrydde myter.- Mange tror, at dem,der taler meget omselvmord, ikke gørnoget ved det.Men vi kan vise, at dem, der talermeget om det, også er dem, der eri farezonen. Så den myte holderikke. Mange tror også, at de sompersonale planter ideer om selvmordhos patienten, hvis de spørger:har du selvmordstanker?Vi forsøger at få dem til at turdespørge mere, så der kan blive åbnetfor problemet, og patientenkan henvises til et sted, hvor haneller hun kan få hjælp, siger HanneFrandsen.De tre i projektet er HanneFrandsen, sygeplejerske AgneteBirktoft fra Amtssygehuset i Gentofteog psykoterapeut MichaelMünchow fra Amtssygehuset iGlostrup, der alle arbejder på halvtid på projektet. Pengene kommerfra amtets puljer og fra Sundhedsstyrelsen,og ideen opstod blandtamtets psykiatriske overlæger.Projektet startede i efteråret2001, og de treskal ogtil udlandet forat samle viden og høreom andres erfaringer.mgo13


På nye vejemedVUCFem lærere ved VUC Hvidovre/Rødovre fik i novemberen lidt anderledes opgave: Vil I sammen, og her og nu,tilrettelægge og gennemføre et introduktionsforløbfor omkring 100 medarbejdere, der er blandt de fyredeefter en fusion?Lærerteamet: KimHansen, Lykke Nielsen,Kenneth Tejdell(viceforstander),Jane Christensen,Jonathan KühlDe fem sagde ja - og i dag kan dese tilbage på en kriseløsning, derikke bare har haft gode resultaterfor kursisterne, men også harværet en spændende og engagerendeoplevelse for dem selv. Også har den skabt et nyt VUC-introduktionsforløb,som de harkaldt ”At lære og at leve”.SituationenDanish Crown slagterierne skullei forbindelse med en fusion nedlæggeafdelingen på Avedøre Holmemed 160 medarbejdere.Medarbejderne fik tilbudt job iJylland, men ikke alle havde lystat rykke rødderne op og flytte. Defik i stedet tilbud om at få lavet enpersonlig plan for deres uddannelsesønskersamt en aftale omøkonomisk efteruddannelsesstøtteefter ansættelsestidens længde.- Flere af de fyrede medarbejderehavde umiddelbart en formfor erhvervsuddannelse i tankernepå enten Landtransportskoleneller AMU (arbejdsmarkedsuddannelser).Men det var i september, og detvar på det tidspunkt ikke muligt at14


Undervejs er forbeholdenefor ‘skolegang’ændret til lysttil at lære. Flere kursisterer fortsat medfag som her matematik,og flere brugerVUC som springbrættil mere uddannelseog nye job.booke kurser på AMU, fortællerKenneth Tejdell, viceforstander påVUC Hvidovre/Rødovre.Han var blevet kontaktet af deto voksenuddannelseskonsulenter,der skulle lægge uddannelsesplanernefor cirka 130 medarbejdere,som ikke umiddelbart kunnefå andet job og ikke havde lysttil at flytte vestpå.- I den situation gik vi ind ogsamlede et team af lærere, der havdeplads i deres skemaer og villetage udfordringen op og skabe ethelt nyt introduktionsforløb, somkunne starte umiddebart.Resultat: Vi kørte tre introduktionsforløbmed 20-25 deltagerepå hvert hold inden jul, og mangeaf deltagerne er fortsat på VUC,og de går nu på de traditionellefagforløb i den almene voksenundervisning.Cirka 30 er vendt tilbagetil VUC Hvidovre/Rødovreefter kurser på Landtransportskolenog AMU.Oplevelsen sompædagogisk principDe fem i lærerteamet var JaneChristensen (edb, dansk, engelsk,FVU-matematik), Kim Hansen(samfundsfag, formidling, pckørekort),Flemming Gylling(psykologi, pædagogik, kommunikation,samarbejde, historie),Lykke Bernard (edb og matematik)og Jonathan Kühl (matematik,tegning og musik).De fortæller:- Kursisterne stod alle sammen ien svær situation, og mange afdem var utrygge ved at skulle påskolebænken igen. Det var jo nogetmed at skulle høres og så videre.I det hele taget var de anderledesend de kursister, vi normaltarbejder sammen med.Derfor besluttede vi at gøre oplevelsentil pædagogisk princip.Altså give dem oplevelsen af, at detat være på skole er noget rart, ogikke konfrontere dem med en traditionelundervisningssituation.Tryghed og oplevelser er forudsætningenfor at lære noget. Atlære og at leve. For eksempel begyndtevi med sang eller gymnastik.De tænkte nok fra starten, atvi var åndssvage, men de fik enpositiv oplevelse. Der er jo taleom en proces, hvor du som lærerogså skal være meget situationsbevidst.Du kan godt komme meddin lærerfaglige ballast, men hvisdu ikke bruger situationen, batterdet ikke rigtigt.At lære og at leve- Mange af kursisterne havde arbejdethele livet. De bliver ved,fordi en meget stor del af deresidentitet ligger i jobbet. Når jobbetforsvinder, står de i en situation,hvor de mangler en identitet.Det er det, der har været overskriftenfor introduktionsforløbene:“At lære og at leve”. De skullei gang med at leve på en ny måde,og det er det, vi skulle sætte igang.Vi gjorde os også klart, at depå kurset oplevede hinanden ihelt nye situationer. I virkelighedenhavde de en meget fast opfattelseaf hinanden: Du står vedhakkeren, du står i kølen etc. Roller,som var opbygget gennemmange år.Men på kurset sker der nogetnyt. For du har måske været hamrendedygtig til at skære kød ud,men det er ikke sikkert, du er godtil engelsk. Du får en helt andenrolle. Nogle gange går det godt,men der er også megen indbyggetmodstand, man som lærer skaltackle. Ikke ved som lærer at sige,at sådan og sådan gør du, mennetop ved at give oplevelser ogkonstatere “det går sgu nok dether, det er nok ikke så farligt”.Mange af kursisterne var vanttil meget faste rammer i jobbet ogvant til at få at vide, hvad de skullelave. I introduktionsforløbet brødvi den holdning ned og sammenmed dem selv vænnede vi dem til,at de selv skal yde noget, og at defaktisk godt kan…Gode erfaringerPå VUC Hvidovre/Rødovre hardet nye introduktionsforløb givetgode erfaringer. Både med at arbejdei lærerteams og med hurtigtog konstruktivt at tilrettelæggefleksible forløb, skræddersyet tilvirksomheders og deltageres behovog situation. Erfaringer, somnu vil blive udvekslet med deøvrige VUC’ere i amtet.- met15


Arbejde og fritid i dyreverdenenFoto: BiofotoAf naturvejleder Jens HæstrupArbejdsmyrerne er myreflittige framorgen til aften. De piler afstedhen ad myrevejene på vej ud for atmalke bladlus, sutte nektar, hentebyggemateriale eller slås med enMyrer på hårdt arbejde.kollega om en stor sommerfuglelarve.De kan også være på vejhjem til myretuen for at fodremyrelarver, slikke dem rene, flytterundt på dem, grave nye gange ellerhilse på et par hundrede af derestravle bofæller. Der kan ikkevære tvivl om, at disse myrer arbejder- de knokler.Så er der andre, der tager detmere roligt. Når hasselmusen tagerarbejdsfri i oktober, så er detikke bare en friweekend eller enflexdag: Den ruller sig sammensom en kugle i sin lille rede, og dérligger den så og snorkbobler. Medganske få spisepauser ligger den isyv måneder og sover, indtil majsolenhar fået magt. Lidt af en vinterferie.For de fleste dyr kan det værenoget sværere at se, om de er påarbejde eller holder fri: Hvad foreksempel med hr. Stær, der sidderi solen og kvidrer, så kroppensitrer, og fjerene stritter. Han gørdet både for at holde andre hanstærevæk fra territoriet og i håbetom at kunne lokke en dejlig hunstærtil sig. Lad gå med at kaldeterritoriemarkering for en slagsarbejde, men sex må da være noget,der kun bør foregå i fritiden.Og mange dyr bruger umådeliglang tid på aktiviteter med erotiskeover- og undertoner.Hvad enten stæren er på arbejdeeller har fri - ja så ser den ud tilat nyde at sidde og kvidre. Og nårde store sølvmåger ude på græsplænenbag Amtsgården stamperregnorme op, ligner det også enfest. De hamrer deres store platfødderned i det våde græs med enenergi, en kadence og en rytme,der mest af alt får sceneriet til atligne et mågernes svar på Riverdance.Fest for fuglene, men selvfølgeligmindre for regnormene, der fårStær – sex i fritiden.Havodder – magelighed frem for alt.stampet vand ind i gangene og måop til overfladen for at få ilt -forderefter at ende i en mågemave.Hos havodderen, der leverlangs den nordamerikanske Stillehavskyst,går arbejde og fritid op ien højere enhed med den fællesoverskrift: Magelighed!Odderne klarer børnepasningenved at lægge sig behageligt tilrette, flydende på ryggen, mensungerne kravler rundt på maven.Ikke nok med dét, også fødetilberedningenfinder sted i sammekomfortable stilling - den placererstore stillehavsmuslinger på sinlille topmave, knuser muslingeskallernemed en sten, hvorefterden bruger maven som tag-selvbord.Efter så hård en arbejdsdag erdet på tide at få sig en skraber:Havodderen ruller sig ind i entangplante eller holder sig fast itangen med sine forpoter, så denikke i nattens løb føres med strømeller bølger væk fra vennerne ellerden gode muslingebanke. Oghvordan sover den så? Ja, i sammestilling, som den indtager, når denarbejder -mageligt tilbagelænet idet lune havvand.16

More magazines by this user
Similar magazines